Vand i tal. DANVA benchmarking procesbenchmarking og statistik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vand i tal. DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik"

Transkript

1 Vand i tal DANVA benchmarking procesbenchmarking og statistik 1

2 vand i tal Procesbenchmarking giver kunderne overblik DANVA mener, at vandselskabernes vigtigste opgave er at forsyne tilfredse kunder, der oplever, at selskaberne er synlige og har kendskab til deres forventninger og prioriteringer. Det stiller store krav til selskaberne om åbenhed, kundeindflydelse og ikke mindst troværdighed. På DANVAs årsmøde i slutningen af maj tog foreningen hul på diskussionen om det nye forhold mellem vandselskaber og kunder. Et forhold som vandselskaberne selv aktivt kan udvikle gennem synlighed, dialog og ved at inddrage kunderne i arbejdet med at sikre rent grundvand og en proaktiv klimatilpasning. Procesbenchmarking er et af de virkemidler, vandselskaber har til at sikre kunderne den mest effektive service. I Vand i tal 2011 giver vandselskaberne mulighed for at dele viden og erfaringer. Samtidig lever rapporten op til vandsektorlovens krav om procesbenchmarking, og giver en meget nøjagtigt beskrivelse af de generelle nøgletal for de overordnede processer i selskaberne. Carl-Emil Larsen Adm. dir. DANVA fakta Benchmarking giver effektivisering Benchmarking er et redskab til at identificere og optimere arbejdsprocesser og metoder ved at lære ud fra best practice. I alt har 121 drikke- og spildevandsselskaber gennemført DANVAs benchmarking 2011 med data fra De dækker ca. 55 % af Danmarks befolkning mht. rent drikkevand og renser spildevandet fra ca. 67 % af befolkningen. fakta bessy.dk vejen til bedre overblik På bessy.dk kan man finde tal- og statistikmateriale samt andre informationer om vandsektoren. Portalen er DANVAs web-baserede indrapporterings-, analyse- og afrapporteringssystem. 2

3 Hvad koster vandet? Den gennemsnitlige pris på vand i Danmark er 53,23 kr. pr. m 3 og det gennemsnitlige vandforbrug i husholdningen er 110 liter pr. person pr. døgn Prisen på vand er ikke den samme i hele landet. Dels fordi der er strukturelle forskelle, og dels fordi prissammensætningen kan variere fra selskab til selskab. Nogle selskaber har valgt at have et fast årligt grundbidrag på vand og spildevand samt en pris pr. forbrugt kubikmeter, mens andre kun afregner efter vandforbruget. Prisen på drikkevand dækker udgifterne til grundvandsbeskyttelse, indvinding og behandling samt distribution af vandet fra vandværkerne til forbrugerne. Prisen på spildevand dækker drift og vedligehold, renovering og udbygning af kloakker, drift og kontrol af renseanlæg, således at vandet overholder kravene, inden det udledes til recipienten. Gennemsnitlig vandpris baseret på forbrug, 2010, kr./m 3 59,70 Enlig (50 m 3 /år) 53,23 Gns. familie (2,15 person) (86 m 3 /år) 48,83 Familie med 3 børn (170 m 3 /år) Simpelt gennemsnit for 57 drikkevandsselskaber og 65 spildevandsselskaber. Prisen er incl. moms og afgifter. Den gennemsnitlige vandpris Den gennemsnitlige vandpris for en gennemsnitlig familie på 2,15 person er 53,23 kr. pr. m 3 beregnet som et simpelt gennemsnit baseret på 57 drikkevandsselskaber og 65 spildevandsselskabers takster. Udover at prisen varierer fra selskab til selskab kan den oplevede vandpris opfattes forskelligt indenfor samme forsyningsområde afhængigt af, om prisen beregnes for en enlig eller en stor familie, hvis selskabet benytter sig af faste bidrag. Hvis selskabet kun afregner ud fra forbrug, vil prisen være ens for de tre eksempler. Opgørelsesmetoden er forskellig fra tidligere år, og prisudviklingen kan derfor ikke direkte sammenlignes. skarpe om vandprisen 1. Hvad koster vandet? Det afhænger af, hvilket vandselskab man er tilknyttet. Kontakt dit lokale vandselskab for se dine priser. 2. Hvad består vandprisen af? Vandprisen består af i alt fem elementer: Fast bidrag til drikkevand Kubikmeterpris på drikkevand Fast bidrag til spildevand Kubikmeterpris på spildevand Afgifter og moms 3. Hvorfor varierer prisen på vandet? Der er et stort spænd mellem de laveste og højeste udgifter blandt vandselskaberne. Generelt udspringer forskellen i de samlede priser på vand af flere forhold. Strukturelle forskelle: Det kan være forholdsvis billigere at forsyne vandforbrugende industri end små kunder, f.eks. sommerhuse. Geologiske forhold gør det dyrere at hente vand op af jorden nogle steder end andre. Nogle steder betyder forurening, at der er sket investeringer i nye kildepladser til vandindvinding. Graden af rensning af spildevand afhænger af, hvor i naturen det ledes ud. Decentral spildevandsrensning er sædvanligvis dyrere end central spildevandsrensning. Jo ældre et anlæg er, desto mere vedligeholdelse kræver det. Miljømæssige forhold. Politisk bestemte forskelle: Der er forskel i investeringspolitikken fra selskab til selskab. I øjeblikket investerer mange selskaber i nye kloaksystemer for at imødekomme klimaændringer. En del drikkevandsselskaber investerer meget i grundvandsbeskyttelse. Forskel i serviceniveau. Forskellige grader af forsyningssikkerhed. 3

4 vand i tal Udvikling i vandforbruget, Udvikling i vandforbruget, * m³/person/år selskaber (2010) Husholdning Erhverv Institutioner Tab *Tal baseret på 36 vandselskaber Vandforbruget næsten uændret Det samlede vandforbrug i 2010 målt over husholdninger, erhverv, institutioner og tab var sidste år 68,16 m 3 pr. person pr. år. Det svarer til en stigning på 0,6 %. Husholdningerne tegner sig for 64,3 % af det samlede solgte vandmængde. En person bruger i gennemsnit 40,09 m 3 pr. år i husholdningen svarende til 110 liter pr. dag. I husholdningen har vandforbruget været faldende de seneste 10 år, hvor det er faldet med 13,8 % siden Afgifter og moms udgør 30,8 % Ud af den samlede vandpris går 22,4 % til drikkevandsselskabet, 46,8 % til spildevandsselskabet, og 30,8 % går til staten i form af afgifter og moms. Den gennemsnitlige vandpris kan opsplittes på henholdsvis prisen for oppumpning, behandling og levering af det rene vand, som udgør 21,64 kr. pr. m 3. Opsamling af spildevandet i kloak, rensning og udledning udgør 31,59 kr. pr. m 3. Priserne er inkl. moms og afgifter. Indtægterne fra vandsalg for drikkevandsselskaberne er fordelt på 27 % fra det faste bidrag og 73 % fra det variable forbrug. For spildevandsselskaberne er fordelingen på 10 % fra det faste bidrag og 90 % fra det variable.

5 5

6 vand i tal 6

7 En gennemsnitlig hustands vandudgift, (2010 priser) En gennemsnit hustands vandudgift, (2010 priser) Kr/år * 0 *Ny opgørelsesmetode for vandprisen Vand Spildevand Stat Vandudgiften i husholdningsbudgettet Vandudgiften ligger fortsat i den lavere ende af et husstandsbudget, når der sammenlignes med den ydelse, der leveres. For under kr. om året kan en gennemsnitsfamilie på 2,15 personer få leveret frisk, rent og kontrolleret drikkevand direkte fra hanen samt komme af med sit spildevand, som efterfølgende renses og udledes forsvarligt til naturen. Det skal bemærkes, at opgørelsesmetoden for den gennemsnitlige vandpris er ændret, og at 2010 derfor ikke er direkte sammenlignelig med tidligere år. Faldet fra 2009 til 2010 skyldes hovedsageligt det lavere vandforbrug i husholdningerne. 7

8 vand i tal Inger Pedersen, pensionist, Aarhus C Kan du huske, hvor meget du betalte for vand sidste år? - Nej, overhovedet ikke. Jeg bor i lejlighed, så jeg tænker ikke over, hvor meget jeg bruger på det. Men hvis det drejer sig om det, jeg drikker, så kan det ikke være særlig meget. Harris Afsar, 35 år (og hans kone Jinan Afsar, 28 år), studerer begge til socialrådgivere, Sydhavnen, København Kan du huske, hvor meget I betalte for vand sidste år? - Ingen anelse. Det bliver bare trukket automatisk, så jeg har ingen idé om, hvor meget vi betaler for det. Man bruger det jo bare, og det er billigere end vandet i butikkerne. Jeg kunne godt finde på at betale en krone eller to mere for vandet, hvis jeg vidste, at pengene gik til bedre miljø og til at sikre byen mod flere oversvømmelser. Louise og Allan Rousing, 42 år og 43 år, sygemeldt og salgschef, Vejle Kan I huske, hvor meget I betalte for vand sidste år? - Ja, vi brugte omkring 130 m 3, så jeg vil skyde på mellem og kroner. Vi bor i hus og kigger regningen igennem, når vi får den. Der står vores årsforbrug, og så sammenligner vi med, hvor meget vi brugte sidste år. Ellers tænker vi ikke så meget over vores vandforbrug, ud over når vi køber ny opvaskemaskine eller vaskemaskine. Så vælger vi en, der sparer på vand og energi. Men så vasker man bil, og så går det hele fløjten. Vi kan godt mærke, at vandet er blevet dyrere, ligesom energi og andre ressourcer. Vi har da også overvejet en regntønde i haven, men det er indtil videre bare blevet ved tanken. Joan Johannesen, 23 år, lærerstuderende, Amager Kan du huske, hvor meget du betalte for vand sidste år? - Jeg aner overhovedet ikke, hvad jeg betaler. Det sker automatisk over huslejen, så jeg tænker slet ikke over det, og så kan det jo ikke være for dyrt ellers ville jeg nok lægge mærke til det som studerende. Jeg kunne måske godt finde på at betale mere for vandet, hvis der blev gjort mere for miljøet. Det er vigtigt for mig, at vi har rent drikkevand. Måske ville jeg også spare mere på vandet, hvis det kostede mere, men jeg ved ikke så meget om, hvad prisen dækker over. 8

9 Hvor meget betaler du for vand? DANVA har spurgt en række tilfældige kunder i Danmark om deres indtryk af vandprisen Knud og Birgit Jensen, 67 år og 68 år, Aarhus C Kan I huske, hvor meget I betalte for vand sidste år? - Nej. Vi er kun to personer i vores husstand, så det kan ikke være det store forbrug. Men vi får nok alligevel en ordentlig regning, fordi vi har haft frostskade i vores sommerhus. Det kostede omkring 400 m 3. Indtil videre er vi ganske tilfredse med leveringen, man tager jo bare for givet, at det kommer ud af hanen. Men kvaliteten er ikke den samme, som da vi boede i Silkeborg. Derfor har vi sat en Grander-vandhane på, som ødelægger kalken. På den måde undgår vi, at vores vaskemaskine og opvaskemaskine kalker helt til. Det er meget bedre, og man behøver ikke at skrubbe løs, når man gør rent. Kalken forsvinder bare ved, at man tørrer med en klud. Theis Mangor, 44 år, adm. direktør, Kastrup Kan du huske, hvor meget du betalte for vand sidste år? - Nej, slet ikke. Vi betaler det som en del af huslejen, og vi har hverken måler på eller andet, der viser, hvor meget vi bruger eller hvad vi betaler for det. Hvis vi fik mere miljø for pengene, har jeg ikke noget imod at betale mere for vandet. Jeg synes det er rigtig vigtigt, at støtte miljøtiltag. Det gør vi i forvejen på el-siden, hvor vi køber strøm fra vindenergi. Karina Bjergvang, 24 år, danskstuderende, Vesterbro, København Kan du huske, hvor meget du betalte for vand sidste år? - Nej, slet ikke. Jeg har ingen idé om, hvad vandet koster. Men jeg ville gerne betale lidt mere for vandet, hvis det betød, at der blev gjort mere for at passe på miljøet og drikkevandet. Det synes jeg er meget vigtigt. Personligt tænker jeg ikke så meget over, hvor meget vand, jeg bruger, men jeg tror jeg ikke, at jeg bruger mere vand end de fleste, og jeg gør ikke noget særligt for at spare på vandet. 9

10 vand i tal Spar vand og spar penge Beboerne i boligforeningen Skovparken i Kolding har reduceret deres vandforbrug med 38 procent på mindre end et år. 34-årige Deka Mohamed er miljøambassadør og skal hjælpe de andre beboere med at spare på vandet Dryppende vandhaner, lange brusebade og toiletter, der bare løber og løber. Sådan så det gennemsnitlige vandforbrug ud hos mange af beboerne i boligforeningen Skovparken i Kolding. Men det er slut nu. Som led i kommunens helhedsplan for kvarteret, har boligforeningen i løbet af 2011 gjort en stor indsats for at skrue ned for beboernes vandforbrug og gøre kvarteret mere grønt og miljøbevidst. I 2010 gennemgik de i alt 551 lejligheder en omfattende køkkenrenovering. Her fik alle lejemål installeret individuelle vandmålere, og det fik for alvor boligselskabets - og ikke mindst beboernes øjne op for, hvor meget vand, de brugte. - Tidligere blev vandforbruget gjort op efter størrelsen på lejlighederne, og mange havde derfor ikke overblik over deres forbrug - udover det varme vand. Den individuelle vandafregning kan få store konsekvenser for mange familier i Skovparken. Selvom vi endnu ikke har set de første regninger, viser de foreløbige målinger, at især store familier med et stort vandforbrug kan få problemer. De risikerer regninger på op mod kroner, hvis ikke de ændrer deres vaner - her og nu. Det måtte vi gøre noget ved, fortæller Miljø og Energivejleder Niels-Christian Sørensen På hjemmebesøg I løbet af 2011 har han afholdt en række informationsmøder og været på besøg hos de familier, der havde brug for gode råd til at skrue ned for vandforbruget. - Beboerne har taget rigtig godt imod det. Vi kan se, at det især er store familier med flere teenagere, der virkelig bader igennem, der kan få problemer. Derfor sørger vi også for, at hele familien er hjemme, når vi kommer på besøg, så alle får besked. Det virker bedre, end når mor eller far fortæller børnene, at de skal slukke for bruseren. I forbindelse med de individuelle besøg har vi installeret perlatorer, og viceværterne har haft travlt med at reparere og udskifte dryppende vandhaner og toiletter, der løber. Førhen fik et toilet bare lov til at løbe, fordi man alligevel ikke betalte for vandet, siger han og fortsætter: - Alle ved godt, at det er pengepungen, det rammer. Vi har sammenlignet målinger på vandforbruget i 2009 og 2011, boligforeningen har udeladt at sammenligne med forbruget i 2010, da forbruget her var meget atypisk på grund af renoveringer og genhusninger red.), og kan se, at vi allerede nu har en besparelse på 38 procent af det totale vandforbrug, siden vi begyndte spareprojektet. I første omgang er folk meget opmærksomme på de store regninger, men senere flytter fokus sig fra økonomi til også at handle om et bedre miljø. - De får hver en kuffert, som blandt andet indeholder en vandmåler, perlatorer, elmåler og informationsmateriale. De skal så ud og formidle de gode vaner. På den måde håber vi på at budskabet kommer ud til alle, siger Niels- Christian Sørensen. Vi gør vores bedste Deka Mohamed, 34 år, kommer oprindeligt fra Somalia men har boet i Skovparken siden Hun bor sammen med sine fem børn på hhv. 11, 10, 6, 2 år og den yngste på 11 måneder. Hun er en af de mest engagerede kvinder i Skovparken og er i øjeblikket i gang med at uddanne sig til miljøambassadør. Jeg meldte mig til projektet, fordi jeg gerne ville vide noget mere om, hvordan vi sparer på vand og el. Da jeg fik at vide, at vi skulle til at betale for vandet, var min første tanke: Hvor skal jeg flytte hen med mine fem børn? Jeg har ikke råd til at skulle betale en hel masse for vandet. Men så satte jeg mig lidt bedre ind i sagerne og fik besøg af Niels Christian, som gav mig en masse gode råd om, hvordan jeg fakta Om Skovparken Bebyggelsen er opført i perioden Det samlede antal boliger er på 551 fordelt på 21 3-etagers boligblokke. Miljøambassadører Helhedsplanen løber frem til 2013, og for at sikre de gode vaner i fremtiden, har boligforeningen forsøgt at forankre projektet ved at inddrage beboerne direkte, og her er det især kvarterets kvinder, der spiller en stor rolle. Syv somaliske kvinder er lige nu ved at uddanne sig til miljøambassadører. De skal herefter stå for kontakten og rådgivningen af de øvrige beboere. 10

11 kunne skære ned på forbruget, fortæller Deka Mohamed. Hun forudser, at det bliver en lang proces at vænne sig selv og naboerne til at være mere bevidste om deres forbrug. - Jeg tænker lidt mere over mine vaner nu. Mine børn er stadig små, så de bruger ikke så meget vand endnu. Men vi har talt om, at i år skal vi spare, og de store har allerede lært en masse gode ting. Den største udfordring er nok, at folk helst vil have gratis vand. Mange har vaner, der ikke er så lette af ændre. Det kommer til at tage flere år, før alle forstår. Mange har boet her i mange år og har vænnet sig til, at vandet ikke var noget, man skulle tænke på. Men vi gør vores bedste. gode vandspareråd 1. Kontroller dit forbrug mindst 1 gang i måneden. 2. Sørg for at toilettet er tæt. Et toilet der løber, koster mellem kr. og kr. om året. 3. Luk for vandet mens du sæber dig ind eller vasker hår. 4. Luk for vandet, når du børster tænder. 5. Brug en balje, når du renser grøntsager og vasker op. 6. Tag korte brusebade (ca. 5 min.) Man bruger ca l vand i minuttet. 7. Tjek vandhaner. En vandhane der drypper koster nemt 50 l vand i døgnet. 8. Fyld vaske/opvaskemaskine helt op. 9. Monter perlatorer (vandsparere) på alle dine vandhaner, og spar typisk %. Prisen på en perlator (vandsparer) er ca kr. og kan købes i de fleste byggemarkeder. 10. Opbevar koldt vand i køleskabet, som alternativ til dyrt flaskevand. Kilde: AAB - Skovparken Derfor skal vi spare på vandet I Danmark har vi masser af drikkevand, hvorfor skal vi så spare på det? Selvom vi ikke lider af vandmangel og tørke som andre steder i verden, er vandressourcerne i Danmark under et stort direkte pres - især omkring de større byer. Mange steder trues grundvandsressourcerne af forurening fra især nitrat, pesticider og industriel forurening. Hvert år må kildepladser og vandboringer lukkes på grund af forurening, og fordi det samtidig er ressourcekrævende at indvinde, rense, distribuere drikkevand og senere transportere det til renseanlæg, bør vi spare på vandet. DANVA mener: Tab, spild og anden utilsigtet anvendelse af vand skal minimeres mest muligt for at tilgodese ressourcemæssig bæredygtighed, herunder hensyn til natur og grundvandskvalitet. Kunderne rådgives om ressourcebevidst anvendelse af vand under hensyntagen til sundhed og god drikkevandskvalitet. 11

12 vand i tal DANVAs 5 mål for proaktiv klimatilpasning CO 2 neutral vandsektor Håndtering af regnvand uden oversvømmelser Alle forstår ansvarsfordelingen Ny betalingslov Alt drikkevand fra grundvand Læs hele klimavisionen på Læs mere om klimatilpasning: fakta 12

13 Grønne og blå byer Ny teknologi, kundeinddragelse og et opgør med vanetænkning skal sikre byerne mod massive klimaforandringer, vurderer professor i regnvandshåndtering Marina Bergen Jensen fra KU Life Vi har i løbet af sommeren 2011 oplevet store skybrud især i København. Hvorfor kommer det bag på os hver gang? Det skyldes nok, at der i Danmark ikke er tradition for at tænke i en plan B. Men de voldsomme vejrfænomener, vi har oplevet gennem den senere tid, har gjort, at alle nu taler om en ny opgave. Det, at hændelserne er så voldsomme, er også en ny ting, man skal sunde sig ovenpå. Det kræver en erkendelse af, at der er et andet klima, som vi skal reagere på. Og det kræver en ny tankegang og meget store investeringer, hvis vi skal være forberedte. Det er jo ikke bare sandsække og pumper, vi taler om. Det er en stor opgave at løfte, og en kæmpe udfordring for samfundet. Næsten 5 mia. kr. forsvandt ned i kloakkerne under sommerens skybrud i København. Har vi som samfund virkelig råd til ikke at tage det mere alvorligt? Nej, det er klart. Nu er der skabt konsensus om, at der skal ske noget. Men det er et kompliceret regnestykke, der skal gøres op. For der indgår både beskyttelse og mulighed for synergi i valget af løsninger. Det helt store spørgsmål er, hvad man skal anbefale i forhold til håndtering af klimaforandringer. I mit hoved former der sig sammenhængende, kontinuerlige forsinkelsessystemer langs med højderyggene i modsætning til de traditionelle kloakker, der typisk følger terrænet. Vi bør i langt højere grad arbejde med landskabsbaserede afkoblingsløsninger. Skabe områder, hvor man går ind og øger områdets generelle afvandingskapacitet, og lave nogle overløbsstrukturer, der bliver indenfor de grønne områder og samtidig giver borgerne i området større glæde. De umiddelbare krav fra borgerne er større kloakker. Hvis ikke det er løsningen, hvad skal vi gøre i stedet? Årsagen til, at mange borgere og politikere skreg på større kloakker efter skybruddet tror jeg var, at det er den løsning, man kender. Men jeg må med det samme sige, at ingen ingeniører vil anbefale, at man kloakerer sig ud af det. Et skybrud kan ramme hvor som helst i byen, og det kan man kan ikke forsikre sig imod gennem større og dyre kloakledninger. Det lyder jo rigtig fint med regnvandskanaler o.lign. i nye bydele, men hvad gør vi i de gamle? Det er netop de gamle, der er udfordringen. I mine øjne er det for slapt, hvis man ikke tænker klimatilpasning og håndtering af regnvand ind i nybyggeri fra starten. Hvad angår de eksisterende bydele, så har kommunerne to problemer. Man er nødt til at udvide afvandingskapaciteten. Et godt skridt er også at få pillet så meget regnvand ud af kloakken som muligt, og se på, hvordan man kan få det transporteret og dirigeret ud til mere robuste områder eksempelvis bruge veje som transportveje. Derudover er det vigtigt, at vi lærer af hinandens gode erfaringer vi skal ud at se de gode eksempler og skabe klare visioner. Vi skal se det som en mulighed for at gentænke byen og skabe design, der giver merværdi for alle, så vi kan imødekomme borgernes mange grønne og rekreative behov. Hvem har ansvaret for, at det her bliver ført ud i livet og hvem skal betale borgerne? Kommunerne, og herunder vandselskaberne, er klart nøgleaktører. Det er dem, der står for at skabe rammerne om borgernes liv, og under det hører vand og spildevand. Staten er også en del af løsningen, men det er kommunerne, der har det lokale kendskab og ansvaret for at integrere de forskellige løsninger, og her er det vigtigt, at flere forskellige afdelinger arbejder sammen i teams, der går på tværs af fagområderne. Det er enorme investeringer, der skal til. Derfor mener jeg også, at der er et behov for at få kigget nærmere på, hvad takstmidlerne kan bruges til, for i sidste ende er det er os alle sammen, der kommer til at betale. Marina Bergen Jensen er underviser på det tværfaglige kursus "Byens Vand", som DANVA og Dansk Byplanlaboratorium udbyder i august

14 vand i tal Miljøminister Ida Auken: Grundvandet skal sikres 1 Regeringen har fremført ønske om en højere og mere differentieret afgift baseret på de enkelte midlers miljøeffekter. Kan du fortælle lidt om, hvordan I vil skrue en afgift sammen, der afvejer forskellige skader på sundhed og miljø? Altså hvis valget står mellem to midler, hvor det ene truer vandløbsfauna, og det andet går i grundvandet, hvordan vil den nye afgift tage højde for det dilemma? Svar: Regeringen arbejder på et udkast til en afgiftsmodel, hvor afgiften består af en række delelementer, som beregnes for hvert godkendt pesticid. Blandt andet på baggrund af data fra den sundhedsmæssige vurdering det vil sige belastningen af sprøjteførerne og andre, der måtte kommer i direkte kontakt med pesticidet. Hertil kommer data fra den miljømæssige vurdering af effekter på dyr og planter i naturen samt data fra vurderingen af pesticidets omsætning og nedsivning i jord. Et pesticid, der udgør en relativ høj belastning for både grundvand og vandmiljø, får en højere afgift end et pesticid, der kun belaster enten grundvand eller vandmiljø. Det er vigtigt at understrege, at afgiften ikke ændrer ved, om stofferne kan godkendes. Hvis der er en uacceptabel risiko for effekter i vandløbet eller hvis en risikovurdering har vist, at stoffet kan nedsive til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien, så godkendes det slet ikke. 3 Kommunerne får de næste to år mulighed for at søge støtte fra en pulje på 40 millioner kroner til deres arbejde med at indføre sprøjtefrie zoner rundt omkring drikkevandsboringer. Er det rimeligt, at forbrugerne nu skal betale 100 kr. ekstra i beskyttelsespenge for vandet, når vi har et princip om, at forureneren betaler? Svar til spørgsmål 2 og 3: Som det også fremgår af regeringsgrundlaget, så er det et højt prioriteret mål at sikre drikkevandet mod forurening. En etablering af større beskyttelseszoner omkring vandforsyningernes boring er et vigtigt instrument i den forbindelse. Derfor er der også afsat i alt 40 mio. kr. i både 2012 og 2013 til etablering af beskyttelsesområder nær boringer (såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, BNBO). Der bliver desuden oprettet et rejsehold i Miljøministeriet, som i 2012 og 2013 skal rådgive de kommuner, der ønsker at etablere disse boringsnære beskyttelsesområder ud fra de valgte kriterier. Den øgede beskyttelse af drikkevandet vil få økonomiske konsekvenser for den enkelte vandforbruger. Vi vurderer, at den gennemsnitlige omkostning pr. vandforbruger vil være ca. 50 kr. om året ved etablering af sprøjtefrie beskyttelseszoner. 2 Da du endnu sad i oppositionen, var du med til at fremlægge et beslutningsforslag om obligatoriske sprøjtefrie beskyttelseszoner, baseret på individuelle vurderinger. Vil du stadigvæk indføre obligatoriske boringsnære beskyttelsesområder? Hvordan forestiller du dig, at disse zoner skal finansieres, og hvornår vil du tro, I kan være klar med et forslag herom? 14

15 Natur- og Landbrugskommissionen skal, som en af sine opgaver, vurdere mulighederne for at stille krav om obligatorisk gennemførelse af boringsnære beskyttelsesområder. Derudover skal Kommissionen også vurdere i hvilket omfang, der skal ydes kompensation til lodsejerne. Etableringen af boringsnære beskyttelsesområder skal ses som en investering i fremtidens drikkevand. Jeg forventer, at omkostningerne til beskyttelsesområderne i et omfang, som ikke kan fastsættes præcist på dette tidspunkt, med tiden vil blive opvejet af sparede omkostninger til for eksempel flytning af forurenede boringer. 4 I forbindelse med en generel zonering af vores vandindvindingsoplande, har vi med KUPA rapporterne et godt fagligt grundlag for at udpege de mest sårbare områder i vores oplande. Hvornår vil du som miljøminister bringe arbejdet fra KUPA-udvalgene i spil, så vi kan få indført de nødvendige restriktioner? Svar: Med de nuværende regler har kommunerne allerede mulighed for at gennemføre restriktioner over for anvendelse af pesticider og nitrat, hvis man vurderer, at det er nødvendigt for at sikre drikkevandsinteresser i et område. Dette kunne for eksempel gælde arealer, hvor man ved, der er stor grundvandsdannelse. Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen vurderer i øjeblikket, hvordan resultaterne fra KUPA kan inddrages i den forbindelse. Der er dog vigtigt at huske, at vi med de boringsnære beskyttelsesområder får en meget væsentlig beskyttelse af vandforsyningernes nærområde. Grundvandsbeskyttelse giver kunderne rekreative muligheder VandCenter Syd har etableret tre nye indvindingsboringer i skovrejsningsområdet Elmelund. Det betyder fremtidssikret drikkevand og samtidig får kunderne mulighed for at nyde naturen i den nye skov Men det er ikke helt almindelige boringer, der er etableret i Elmelund vest for Odense. De ligger nemlig i et område på 317 hektar landbrugsjord, som VandCenter Syd har købt sammen med Odense Kommune og staten. Her skal der plantes skov for at beskytte grundvandet og sikre rent drikkevand til de kommende generationer. Boringerne kommer på sigt til dække op mod 10 % af vandforbruget i Odense Kommune. VandCenter Syd, Odense Kommune og staten planlægger i fællesskab at opkøbe 2000 ha landbrugsjord i alt, hvor der skal rejses skov. 15

16 benchmarking drikkevand Drikkevandsselskaber i DANVA benchmarking I 2011 har 57 drikkevandsselskaber gennemført DANVA benchmarking. De administrerer tilsammen boringer, 239 vandværker, ca km forsyningsledninger, ca stik, og de indvandt næsten 212 mio. m 3 og forsynede godt 3 mio. kunder. Deres samlede omkostninger ekskl. afgifter udgjorde godt 1,85 mia. kr. (se deltagernes overordnede nøgletal bagerst i publikationen). Drikkevandsselskabernes faktiske driftsudgifter En opgørelse for 2010 over 57 drikkevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser en udgift på ca. 5 kr. pr. m 3. Det er selskabets faktiske driftsudgifter, som er underlagt Vandsektorlovens krav om effektiviseringer og som anvendes, når selskabernes effektivitet bliver målt op imod hinanden. De faktiske udgifter er ekskl. moms, og afgifter, 1:1 omkostninger, miljøog servicemål, tilknyttede aktiviteter og afskrivninger. Udviklingen fra og til 2010 er ikke direkte sammenlignelig pga. ændrede indberetnings og opgørelsesmetoder se note. Investeringerne stiger En opgørelse over 54 drikkevandsselskabers gennemførte investeringer i 2010 viser en investering på 3,95 kr. pr. m 3. De samme selskaber forventer at øge investeringerne i 2011 med mere end 45 % til 5,74 kr. pr. m 3. I 2012 forventes investeringerne fortsat at ligge højere end niveauet for Udviklingen i investeringer fra og til er ikke direkte sammenlignelig pga. ændrede indberetning og opgørelsesmetoder se note. Fordelingen af udgifterne Drikkevandsselskaberne bruger 44 % af deres faktiske driftsudgifter på henholdsvis produktion af rent vand og 43 % til distribution ud til kunderne. De anvender i gennemsnit 13 % af deres driftsudgifter på kundehåndtering. Investeringerne er fordelt, så ca. to tredjedele anvendes til at forny ledningsnettet og ca. en tredjedel anvendes på boringer og produktionsanlæg. Note: DANVA Benchmarking har for 2010-tallene tilrettet spørgsmålsdefinitionerne, som drikkevandsselskaberne er underlagt i forbindelse med indberetninger til prisloft og resultatbenchmarking. Det betyder, at tidligere års økonomiske opgørelser ikke er direkte sammenlignelige med 2010, og derfor bør udviklingen ikke beskrives i procenter. Historikken er alligevel medtaget for at vise tidligere års udviklingstendenser. 16

17 Driftsudgifter, (2010 priser) kr/m 3 solgt vand 5,15 5,14 5,08 5,57 5, Drift og vedligehold (28 selskaber - Tidligere BM-opgørelsesmetode) Faktiske driftsudgifter (57 selskaber) Investeringer, (2010 priser) kr/m 3 solgt vand 2,86 3,24 3,21 4,10 5,74 3,95 4, Re- og nyinvesteringer (28 selskaber - Tidligere BM-opgørelsesmetode) Gennemførte investeringer (54 selskaber - Investeringer og levetidsforlængende investeringer) Planlagte investeringer (54 selskaber - Investeringer og levetidsforlængende investeringer) Fordeling af driftsudgifter, 2010 Fordeling af investeringer, 2010 Distribution 43 % Distribution 62 % Produktion 44 % Kundehåndtering 13 % Produktion 38 % (57 drikkevandsselskaber) (29 drikkevandsselskaber) 17

18 benchmarking spildevand Driftsudgifter, (2010 priser) kr/m 3 solgt vand 8,02 8,85 9,06 10,19 11, Drift og vedligehold (16-22 selskaber - Tidligere BM-opgørelsesmetode) Faktiske driftsudgifter (62 selskaber) Investeringer, (2010 priser) kr/m 3 solgt vand 12,39 13,01 14,52 14,53 14,50 12,66 17, Re- og nyinvesteringer (16-22 selskaber - Tidligere BM-opgørelsesmetode) Gennemførte investeringer (57 selskaber - Investeringer og levetidsforlængende investeringer) Planlagte investeringer (57 selskaber - Investeringer og levetidsforlængende investeringer) Fordeling af driftsudgifter, 2010 Fordeling af investeringer, 2010 Rensning 57 % Transport 87 % Transport 36 % Kundehåndtering 7 % Rensning 13 % (54-62 spildevandsselskaber) (33-36 spildevandsselskaber) 18

19 Spildevandselskaber i DANVA benchmarking I 2011 har 64 spildevandsselskaber gennemført DANVA benchmarking. De servicerer tilsammen 3,7 mio. kunder via km kloakledninger, der tilsammen dækker et kloakeret areal på over hektar, svarende til 3,8 % af Danmarks areal. Selskaberne driver tilsammen 499 renseanlæg, der renser mere end 581 mio. m 3 spildevand med en belastning på 5,7 mio. PE. Deres samlede omkostninger ekskl. afgifter udgjorde godt 5,46 mia. kr. (se deltagernes overordnede nøgletal bagerst i publikationen). Spildevandsselskabernes faktiske driftsudgifter En opgørelse for 2010 over 62 spildevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser en udgift på 11,55 kr. pr. m 3. Det er selskabets faktiske driftsudgifter, som er underlagt Vandsektorlovens krav om effektiviseringer og som anvendes, når selskabernes effektivitet bliver målt op imod hinanden. De faktiske udgifter er ekskl. moms og afgifter, renter, 1:1 omkostninger, miljø- og servicemål, tilknyttede aktiviteter og afskrivninger. Udviklingen fra og til 2010 er ikke direkte sammenlignelig pga. ændrede indberetnings- og opgørelsesmetoder se note. Investeringerne stiger En opgørelse over 57 spildevandsselskabers gennemførte investeringer i 2010 viser en investering på 12,67 kr. pr. m 3. De samme selskaber forventer at øge investeringerne i 2011 med mere end 68 %. Udviklingen i investeringer fra og til er ikke direkte sammenlignelig pga. ændrede indberetnings- og opgørelsesmetoder se note. Note: DANVA Benchmarking har for 2010-tallene tilrettet spørgsmålsdefinitionerne, som vandselskaberne er underlagt i forbindelse med indberetninger til prisloft og resultatbenchmarking. Det betyder, at tidligere års økonomiske opgørelser ikke er direkte sammenlignelige med 2010 og derfor bør udviklingen ikke beskrives i procenter. Historikken er alligevel medtaget for at vise tidligere års udviklingstendenser. Fordelingen af udgifterne Spildevandsselskaberne bruger i gennemsnit 36 % af deres faktiske driftsudgifter på transportnettet og 57 % på drift af rensningsanlæg. De anvender i gennemsnit 7 % af deres driftsudgifter på kundehåndtering. Investeringerne er omvendt fordelt, da 87 % anvendes til forbedringer og udbygninger af transportnettet og 13 % investeres på renseanlæggene. 19

20 benchmarking Forbrugerundersøgelse: Drikkevand Tilfredshedsgrad Tilfredshed med prisen Tilfredshed med problemløsninger Tilfredshed med information Tilfredshed med kvalitet Forsyningssikkerhed Samlet vurdering af vandforsyningen Forbrugerundersøgelse: Spildevand Tilfredshedsgrad Tilfredshed med prisen Tilfredshed med problemløsninger Tilfredshed med information Oplevelser af gener ifm. kloakforsyningen Aftagesikkerhed Samlet vurdering af kloakforsyningen Tilfredshed hos kunderne DANVA har i 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt kunderne, og tilfredsheden med både drikkevand- og spildevandsselskaberne er høj. Et eksternt analyseinstitut har telefonisk spurgt i alt kunder i 30 drikkevandsselskabers forsyningsområde og kunder i 24 spildevandsselskabers forsyningsområde om deres tilfredshed med selskabernes kerneydelser på seks områder på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er meget tilfreds. 20

VAND I TAL DANVA STATISTIK & BENCHMARKING

VAND I TAL DANVA STATISTIK & BENCHMARKING VAND I TAL 2017 DANVA STATISTIK & BENCHMARKING DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I STATISTIK OG BENCHMARKING 2017 (DATA FOR 2016) STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt Boringer (vandindvinding)

Læs mere

VAND I TAL DANVA STATISTIK & BENCHMARKING

VAND I TAL DANVA STATISTIK & BENCHMARKING VAND I TAL 2018 DANVA STATISTIK & BENCHMARKING SPILDEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I STATISTIK OG BENCHMARKING 2018 (DATA FOR 2017) STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (spildevand regnvand)

Læs mere

VAND I TAL DANVA STATISTIK & BENCHMARKING

VAND I TAL DANVA STATISTIK & BENCHMARKING VAND I TAL 2017 DANVA STATISTIK & BENCHMARKING SPILDEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I STATISTIK OG BENCHMARKING 2017 (DATA FOR 2016) STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (spildevand regnvand)

Læs mere

VAND I TAL DANVA STATISTIK & BENCHMARKING

VAND I TAL DANVA STATISTIK & BENCHMARKING VAND I TAL 2018 DANVA STATISTIK & BENCHMARKING DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I STATISTIK OG BENCHMARKING 2018 (DATA FOR 2017) STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt Boringer (vandindvinding)

Læs mere

Bilag 17: Effektiviseringspotentialer og effektiviseringskrav for spildevandsselskaberne

Bilag 17: Effektiviseringspotentialer og effektiviseringskrav for spildevandsselskaberne Bilag 17: Effektiviseringspotentialer og effektiviseringskrav for spildevandsselskaberne Bilaget indeholder en oversigt over FADO,, effektiviseringspotentialer og effektiviseringskrav for spildevandsselskaberne

Læs mere

Bilag 9: Effektiviseringspotentialer og effektiviseringskrav for spildevandsselskaberne

Bilag 9: Effektiviseringspotentialer og effektiviseringskrav for spildevandsselskaberne Bilag 9: Effektiviseringspotentialer og effektiviseringskrav for spildevandsselskaberne Bilaget indeholder en oversigt over FADO,, effektiviseringspotentialer og effektiviseringskrav for spildevandsselskaberne

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2015 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2015 - procesbenchmarking og statistik 2015 Vand i tal DANVA benchmarking 2015 - procesbenchmarking og statistik XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX LEDER Vandselskaber holder vandprisen i ro, men skaber udvikling Benchmarking giver overblik Benchmarking

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Benchmarking notat Emne: Modtagere: Udarbejdet af: Dato: 07. januar 2013 Undersøgelse af restancer i vandselskaber Offentligt tilgængeligt notat. Der findes

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 125 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Ministeren Dato 14. januar 2019

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 13. november 2017 J.nr. 2017-7140 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 18. oktober 2017 (alm.

Læs mere

Temadag i DI

Temadag i DI Temadag i DI 11-3-2010 Henrik Werchmeister VandCenter Syd Aktørerne Forretning F&U Forsyning Samarbejde Nye eksport muligheder Nye muligheder Forretning F&U Ny viden Synergi Optimering Forsyning Eksempler

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 60.758 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 49.346 46.129 41.138 39.988

Læs mere

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017 jan14 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178 28.202 26.884 26.924 41.138 39.988 38.638 38.170 37.061 46.013 48.560 49.545 53.442 50.142 49.346 54.523 54.791 51.842 49.346 46.129

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Vand i tal 2014. DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal 2014. DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal 2014 DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX LEDER Benchmarking effektiviserer Benchmarking er et redskab til at identificere indsatser og optimere

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 sep16 mar17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 jul17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 sep17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 maj17 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013 jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018 Statistik for anvendelsen af ebøger, november 2018 Målingerne af antal lån samt unikke brugere indeholder tal for anvendelsen af apps og websitet. lån /akkumulerede lån fordelt på måneder. 1 1 100.000

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33% 21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013 19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016 jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 aug15 okt15 jun16 aug16 sep16 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016 jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 nov15 apr16 jun16 jul16 aug16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178

Læs mere

CEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018

CEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018 Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018 05-07-2018 Af Henrik Christoffersen (33456035) Bemærk: Den oprindelige CEPOS analyse, der blev offentliggjort 11. juni 2018,

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 31.178 41.138 39.988 38.638 46.013 48.560

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015 Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.807 41.264 41.216 45.563 44.419 45.301 44.894 51.006 48.516 48.087 44.165 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint

2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint Bilag 1 - December 2018: Tabel over antal personer, andel med x antal, gens. antal og udvikling siden nov 2017, samt vægtet gennemsnit Kommune personer Dagpengemodtagere, 6-9 mdr. Jobparate kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt 29. juni 2016 J.nr. 16-0709899 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 495 af 6. juni 2016 (alm.

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Geografisk indkomstulighed

Geografisk indkomstulighed Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor

Læs mere