Vand i tal. DANVA benchmarking procesbenchmarking og statistik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vand i tal. DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik"

Transkript

1 Vand i tal DANVA benchmarking procesbenchmarking og statistik 1

2 vand i tal Procesbenchmarking giver kunderne overblik DANVA mener, at vandselskabernes vigtigste opgave er at forsyne tilfredse kunder, der oplever, at selskaberne er synlige og har kendskab til deres forventninger og prioriteringer. Det stiller store krav til selskaberne om åbenhed, kundeindflydelse og ikke mindst troværdighed. På DANVAs årsmøde i slutningen af maj tog foreningen hul på diskussionen om det nye forhold mellem vandselskaber og kunder. Et forhold som vandselskaberne selv aktivt kan udvikle gennem synlighed, dialog og ved at inddrage kunderne i arbejdet med at sikre rent grundvand og en proaktiv klimatilpasning. Procesbenchmarking er et af de virkemidler, vandselskaber har til at sikre kunderne den mest effektive service. I Vand i tal 2011 giver vandselskaberne mulighed for at dele viden og erfaringer. Samtidig lever rapporten op til vandsektorlovens krav om procesbenchmarking, og giver en meget nøjagtigt beskrivelse af de generelle nøgletal for de overordnede processer i selskaberne. Carl-Emil Larsen Adm. dir. DANVA fakta Benchmarking giver effektivisering Benchmarking er et redskab til at identificere og optimere arbejdsprocesser og metoder ved at lære ud fra best practice. I alt har 121 drikke- og spildevandsselskaber gennemført DANVAs benchmarking 2011 med data fra De dækker ca. 55 % af Danmarks befolkning mht. rent drikkevand og renser spildevandet fra ca. 67 % af befolkningen. fakta bessy.dk vejen til bedre overblik På bessy.dk kan man finde tal- og statistikmateriale samt andre informationer om vandsektoren. Portalen er DANVAs web-baserede indrapporterings-, analyse- og afrapporteringssystem. 2

3 Hvad koster vandet? Den gennemsnitlige pris på vand i Danmark er 53,23 kr. pr. m 3 og det gennemsnitlige vandforbrug i husholdningen er 110 liter pr. person pr. døgn Prisen på vand er ikke den samme i hele landet. Dels fordi der er strukturelle forskelle, og dels fordi prissammensætningen kan variere fra selskab til selskab. Nogle selskaber har valgt at have et fast årligt grundbidrag på vand og spildevand samt en pris pr. forbrugt kubikmeter, mens andre kun afregner efter vandforbruget. Prisen på drikkevand dækker udgifterne til grundvandsbeskyttelse, indvinding og behandling samt distribution af vandet fra vandværkerne til forbrugerne. Prisen på spildevand dækker drift og vedligehold, renovering og udbygning af kloakker, drift og kontrol af renseanlæg, således at vandet overholder kravene, inden det udledes til recipienten. Gennemsnitlig vandpris baseret på forbrug, 2010, kr./m 3 59,70 Enlig (50 m 3 /år) 53,23 Gns. familie (2,15 person) (86 m 3 /år) 48,83 Familie med 3 børn (170 m 3 /år) Simpelt gennemsnit for 57 drikkevandsselskaber og 65 spildevandsselskaber. Prisen er incl. moms og afgifter. Den gennemsnitlige vandpris Den gennemsnitlige vandpris for en gennemsnitlig familie på 2,15 person er 53,23 kr. pr. m 3 beregnet som et simpelt gennemsnit baseret på 57 drikkevandsselskaber og 65 spildevandsselskabers takster. Udover at prisen varierer fra selskab til selskab kan den oplevede vandpris opfattes forskelligt indenfor samme forsyningsområde afhængigt af, om prisen beregnes for en enlig eller en stor familie, hvis selskabet benytter sig af faste bidrag. Hvis selskabet kun afregner ud fra forbrug, vil prisen være ens for de tre eksempler. Opgørelsesmetoden er forskellig fra tidligere år, og prisudviklingen kan derfor ikke direkte sammenlignes. skarpe om vandprisen 1. Hvad koster vandet? Det afhænger af, hvilket vandselskab man er tilknyttet. Kontakt dit lokale vandselskab for se dine priser. 2. Hvad består vandprisen af? Vandprisen består af i alt fem elementer: Fast bidrag til drikkevand Kubikmeterpris på drikkevand Fast bidrag til spildevand Kubikmeterpris på spildevand Afgifter og moms 3. Hvorfor varierer prisen på vandet? Der er et stort spænd mellem de laveste og højeste udgifter blandt vandselskaberne. Generelt udspringer forskellen i de samlede priser på vand af flere forhold. Strukturelle forskelle: Det kan være forholdsvis billigere at forsyne vandforbrugende industri end små kunder, f.eks. sommerhuse. Geologiske forhold gør det dyrere at hente vand op af jorden nogle steder end andre. Nogle steder betyder forurening, at der er sket investeringer i nye kildepladser til vandindvinding. Graden af rensning af spildevand afhænger af, hvor i naturen det ledes ud. Decentral spildevandsrensning er sædvanligvis dyrere end central spildevandsrensning. Jo ældre et anlæg er, desto mere vedligeholdelse kræver det. Miljømæssige forhold. Politisk bestemte forskelle: Der er forskel i investeringspolitikken fra selskab til selskab. I øjeblikket investerer mange selskaber i nye kloaksystemer for at imødekomme klimaændringer. En del drikkevandsselskaber investerer meget i grundvandsbeskyttelse. Forskel i serviceniveau. Forskellige grader af forsyningssikkerhed. 3

4 vand i tal Udvikling i vandforbruget, Udvikling i vandforbruget, * m³/person/år selskaber (2010) Husholdning Erhverv Institutioner Tab *Tal baseret på 36 vandselskaber Vandforbruget næsten uændret Det samlede vandforbrug i 2010 målt over husholdninger, erhverv, institutioner og tab var sidste år 68,16 m 3 pr. person pr. år. Det svarer til en stigning på 0,6 %. Husholdningerne tegner sig for 64,3 % af det samlede solgte vandmængde. En person bruger i gennemsnit 40,09 m 3 pr. år i husholdningen svarende til 110 liter pr. dag. I husholdningen har vandforbruget været faldende de seneste 10 år, hvor det er faldet med 13,8 % siden Afgifter og moms udgør 30,8 % Ud af den samlede vandpris går 22,4 % til drikkevandsselskabet, 46,8 % til spildevandsselskabet, og 30,8 % går til staten i form af afgifter og moms. Den gennemsnitlige vandpris kan opsplittes på henholdsvis prisen for oppumpning, behandling og levering af det rene vand, som udgør 21,64 kr. pr. m 3. Opsamling af spildevandet i kloak, rensning og udledning udgør 31,59 kr. pr. m 3. Priserne er inkl. moms og afgifter. Indtægterne fra vandsalg for drikkevandsselskaberne er fordelt på 27 % fra det faste bidrag og 73 % fra det variable forbrug. For spildevandsselskaberne er fordelingen på 10 % fra det faste bidrag og 90 % fra det variable.

5 5

6 vand i tal 6

7 En gennemsnitlig hustands vandudgift, (2010 priser) En gennemsnit hustands vandudgift, (2010 priser) Kr/år * 0 *Ny opgørelsesmetode for vandprisen Vand Spildevand Stat Vandudgiften i husholdningsbudgettet Vandudgiften ligger fortsat i den lavere ende af et husstandsbudget, når der sammenlignes med den ydelse, der leveres. For under kr. om året kan en gennemsnitsfamilie på 2,15 personer få leveret frisk, rent og kontrolleret drikkevand direkte fra hanen samt komme af med sit spildevand, som efterfølgende renses og udledes forsvarligt til naturen. Det skal bemærkes, at opgørelsesmetoden for den gennemsnitlige vandpris er ændret, og at 2010 derfor ikke er direkte sammenlignelig med tidligere år. Faldet fra 2009 til 2010 skyldes hovedsageligt det lavere vandforbrug i husholdningerne. 7

8 vand i tal Inger Pedersen, pensionist, Aarhus C Kan du huske, hvor meget du betalte for vand sidste år? - Nej, overhovedet ikke. Jeg bor i lejlighed, så jeg tænker ikke over, hvor meget jeg bruger på det. Men hvis det drejer sig om det, jeg drikker, så kan det ikke være særlig meget. Harris Afsar, 35 år (og hans kone Jinan Afsar, 28 år), studerer begge til socialrådgivere, Sydhavnen, København Kan du huske, hvor meget I betalte for vand sidste år? - Ingen anelse. Det bliver bare trukket automatisk, så jeg har ingen idé om, hvor meget vi betaler for det. Man bruger det jo bare, og det er billigere end vandet i butikkerne. Jeg kunne godt finde på at betale en krone eller to mere for vandet, hvis jeg vidste, at pengene gik til bedre miljø og til at sikre byen mod flere oversvømmelser. Louise og Allan Rousing, 42 år og 43 år, sygemeldt og salgschef, Vejle Kan I huske, hvor meget I betalte for vand sidste år? - Ja, vi brugte omkring 130 m 3, så jeg vil skyde på mellem og kroner. Vi bor i hus og kigger regningen igennem, når vi får den. Der står vores årsforbrug, og så sammenligner vi med, hvor meget vi brugte sidste år. Ellers tænker vi ikke så meget over vores vandforbrug, ud over når vi køber ny opvaskemaskine eller vaskemaskine. Så vælger vi en, der sparer på vand og energi. Men så vasker man bil, og så går det hele fløjten. Vi kan godt mærke, at vandet er blevet dyrere, ligesom energi og andre ressourcer. Vi har da også overvejet en regntønde i haven, men det er indtil videre bare blevet ved tanken. Joan Johannesen, 23 år, lærerstuderende, Amager Kan du huske, hvor meget du betalte for vand sidste år? - Jeg aner overhovedet ikke, hvad jeg betaler. Det sker automatisk over huslejen, så jeg tænker slet ikke over det, og så kan det jo ikke være for dyrt ellers ville jeg nok lægge mærke til det som studerende. Jeg kunne måske godt finde på at betale mere for vandet, hvis der blev gjort mere for miljøet. Det er vigtigt for mig, at vi har rent drikkevand. Måske ville jeg også spare mere på vandet, hvis det kostede mere, men jeg ved ikke så meget om, hvad prisen dækker over. 8

9 Hvor meget betaler du for vand? DANVA har spurgt en række tilfældige kunder i Danmark om deres indtryk af vandprisen Knud og Birgit Jensen, 67 år og 68 år, Aarhus C Kan I huske, hvor meget I betalte for vand sidste år? - Nej. Vi er kun to personer i vores husstand, så det kan ikke være det store forbrug. Men vi får nok alligevel en ordentlig regning, fordi vi har haft frostskade i vores sommerhus. Det kostede omkring 400 m 3. Indtil videre er vi ganske tilfredse med leveringen, man tager jo bare for givet, at det kommer ud af hanen. Men kvaliteten er ikke den samme, som da vi boede i Silkeborg. Derfor har vi sat en Grander-vandhane på, som ødelægger kalken. På den måde undgår vi, at vores vaskemaskine og opvaskemaskine kalker helt til. Det er meget bedre, og man behøver ikke at skrubbe løs, når man gør rent. Kalken forsvinder bare ved, at man tørrer med en klud. Theis Mangor, 44 år, adm. direktør, Kastrup Kan du huske, hvor meget du betalte for vand sidste år? - Nej, slet ikke. Vi betaler det som en del af huslejen, og vi har hverken måler på eller andet, der viser, hvor meget vi bruger eller hvad vi betaler for det. Hvis vi fik mere miljø for pengene, har jeg ikke noget imod at betale mere for vandet. Jeg synes det er rigtig vigtigt, at støtte miljøtiltag. Det gør vi i forvejen på el-siden, hvor vi køber strøm fra vindenergi. Karina Bjergvang, 24 år, danskstuderende, Vesterbro, København Kan du huske, hvor meget du betalte for vand sidste år? - Nej, slet ikke. Jeg har ingen idé om, hvad vandet koster. Men jeg ville gerne betale lidt mere for vandet, hvis det betød, at der blev gjort mere for at passe på miljøet og drikkevandet. Det synes jeg er meget vigtigt. Personligt tænker jeg ikke så meget over, hvor meget vand, jeg bruger, men jeg tror jeg ikke, at jeg bruger mere vand end de fleste, og jeg gør ikke noget særligt for at spare på vandet. 9

10 vand i tal Spar vand og spar penge Beboerne i boligforeningen Skovparken i Kolding har reduceret deres vandforbrug med 38 procent på mindre end et år. 34-årige Deka Mohamed er miljøambassadør og skal hjælpe de andre beboere med at spare på vandet Dryppende vandhaner, lange brusebade og toiletter, der bare løber og løber. Sådan så det gennemsnitlige vandforbrug ud hos mange af beboerne i boligforeningen Skovparken i Kolding. Men det er slut nu. Som led i kommunens helhedsplan for kvarteret, har boligforeningen i løbet af 2011 gjort en stor indsats for at skrue ned for beboernes vandforbrug og gøre kvarteret mere grønt og miljøbevidst. I 2010 gennemgik de i alt 551 lejligheder en omfattende køkkenrenovering. Her fik alle lejemål installeret individuelle vandmålere, og det fik for alvor boligselskabets - og ikke mindst beboernes øjne op for, hvor meget vand, de brugte. - Tidligere blev vandforbruget gjort op efter størrelsen på lejlighederne, og mange havde derfor ikke overblik over deres forbrug - udover det varme vand. Den individuelle vandafregning kan få store konsekvenser for mange familier i Skovparken. Selvom vi endnu ikke har set de første regninger, viser de foreløbige målinger, at især store familier med et stort vandforbrug kan få problemer. De risikerer regninger på op mod kroner, hvis ikke de ændrer deres vaner - her og nu. Det måtte vi gøre noget ved, fortæller Miljø og Energivejleder Niels-Christian Sørensen På hjemmebesøg I løbet af 2011 har han afholdt en række informationsmøder og været på besøg hos de familier, der havde brug for gode råd til at skrue ned for vandforbruget. - Beboerne har taget rigtig godt imod det. Vi kan se, at det især er store familier med flere teenagere, der virkelig bader igennem, der kan få problemer. Derfor sørger vi også for, at hele familien er hjemme, når vi kommer på besøg, så alle får besked. Det virker bedre, end når mor eller far fortæller børnene, at de skal slukke for bruseren. I forbindelse med de individuelle besøg har vi installeret perlatorer, og viceværterne har haft travlt med at reparere og udskifte dryppende vandhaner og toiletter, der løber. Førhen fik et toilet bare lov til at løbe, fordi man alligevel ikke betalte for vandet, siger han og fortsætter: - Alle ved godt, at det er pengepungen, det rammer. Vi har sammenlignet målinger på vandforbruget i 2009 og 2011, boligforeningen har udeladt at sammenligne med forbruget i 2010, da forbruget her var meget atypisk på grund af renoveringer og genhusninger red.), og kan se, at vi allerede nu har en besparelse på 38 procent af det totale vandforbrug, siden vi begyndte spareprojektet. I første omgang er folk meget opmærksomme på de store regninger, men senere flytter fokus sig fra økonomi til også at handle om et bedre miljø. - De får hver en kuffert, som blandt andet indeholder en vandmåler, perlatorer, elmåler og informationsmateriale. De skal så ud og formidle de gode vaner. På den måde håber vi på at budskabet kommer ud til alle, siger Niels- Christian Sørensen. Vi gør vores bedste Deka Mohamed, 34 år, kommer oprindeligt fra Somalia men har boet i Skovparken siden Hun bor sammen med sine fem børn på hhv. 11, 10, 6, 2 år og den yngste på 11 måneder. Hun er en af de mest engagerede kvinder i Skovparken og er i øjeblikket i gang med at uddanne sig til miljøambassadør. Jeg meldte mig til projektet, fordi jeg gerne ville vide noget mere om, hvordan vi sparer på vand og el. Da jeg fik at vide, at vi skulle til at betale for vandet, var min første tanke: Hvor skal jeg flytte hen med mine fem børn? Jeg har ikke råd til at skulle betale en hel masse for vandet. Men så satte jeg mig lidt bedre ind i sagerne og fik besøg af Niels Christian, som gav mig en masse gode råd om, hvordan jeg fakta Om Skovparken Bebyggelsen er opført i perioden Det samlede antal boliger er på 551 fordelt på 21 3-etagers boligblokke. Miljøambassadører Helhedsplanen løber frem til 2013, og for at sikre de gode vaner i fremtiden, har boligforeningen forsøgt at forankre projektet ved at inddrage beboerne direkte, og her er det især kvarterets kvinder, der spiller en stor rolle. Syv somaliske kvinder er lige nu ved at uddanne sig til miljøambassadører. De skal herefter stå for kontakten og rådgivningen af de øvrige beboere. 10

11 kunne skære ned på forbruget, fortæller Deka Mohamed. Hun forudser, at det bliver en lang proces at vænne sig selv og naboerne til at være mere bevidste om deres forbrug. - Jeg tænker lidt mere over mine vaner nu. Mine børn er stadig små, så de bruger ikke så meget vand endnu. Men vi har talt om, at i år skal vi spare, og de store har allerede lært en masse gode ting. Den største udfordring er nok, at folk helst vil have gratis vand. Mange har vaner, der ikke er så lette af ændre. Det kommer til at tage flere år, før alle forstår. Mange har boet her i mange år og har vænnet sig til, at vandet ikke var noget, man skulle tænke på. Men vi gør vores bedste. gode vandspareråd 1. Kontroller dit forbrug mindst 1 gang i måneden. 2. Sørg for at toilettet er tæt. Et toilet der løber, koster mellem kr. og kr. om året. 3. Luk for vandet mens du sæber dig ind eller vasker hår. 4. Luk for vandet, når du børster tænder. 5. Brug en balje, når du renser grøntsager og vasker op. 6. Tag korte brusebade (ca. 5 min.) Man bruger ca l vand i minuttet. 7. Tjek vandhaner. En vandhane der drypper koster nemt 50 l vand i døgnet. 8. Fyld vaske/opvaskemaskine helt op. 9. Monter perlatorer (vandsparere) på alle dine vandhaner, og spar typisk %. Prisen på en perlator (vandsparer) er ca kr. og kan købes i de fleste byggemarkeder. 10. Opbevar koldt vand i køleskabet, som alternativ til dyrt flaskevand. Kilde: AAB - Skovparken Derfor skal vi spare på vandet I Danmark har vi masser af drikkevand, hvorfor skal vi så spare på det? Selvom vi ikke lider af vandmangel og tørke som andre steder i verden, er vandressourcerne i Danmark under et stort direkte pres - især omkring de større byer. Mange steder trues grundvandsressourcerne af forurening fra især nitrat, pesticider og industriel forurening. Hvert år må kildepladser og vandboringer lukkes på grund af forurening, og fordi det samtidig er ressourcekrævende at indvinde, rense, distribuere drikkevand og senere transportere det til renseanlæg, bør vi spare på vandet. DANVA mener: Tab, spild og anden utilsigtet anvendelse af vand skal minimeres mest muligt for at tilgodese ressourcemæssig bæredygtighed, herunder hensyn til natur og grundvandskvalitet. Kunderne rådgives om ressourcebevidst anvendelse af vand under hensyntagen til sundhed og god drikkevandskvalitet. 11

12 vand i tal DANVAs 5 mål for proaktiv klimatilpasning CO 2 neutral vandsektor Håndtering af regnvand uden oversvømmelser Alle forstår ansvarsfordelingen Ny betalingslov Alt drikkevand fra grundvand Læs hele klimavisionen på Læs mere om klimatilpasning: fakta 12

13 Grønne og blå byer Ny teknologi, kundeinddragelse og et opgør med vanetænkning skal sikre byerne mod massive klimaforandringer, vurderer professor i regnvandshåndtering Marina Bergen Jensen fra KU Life Vi har i løbet af sommeren 2011 oplevet store skybrud især i København. Hvorfor kommer det bag på os hver gang? Det skyldes nok, at der i Danmark ikke er tradition for at tænke i en plan B. Men de voldsomme vejrfænomener, vi har oplevet gennem den senere tid, har gjort, at alle nu taler om en ny opgave. Det, at hændelserne er så voldsomme, er også en ny ting, man skal sunde sig ovenpå. Det kræver en erkendelse af, at der er et andet klima, som vi skal reagere på. Og det kræver en ny tankegang og meget store investeringer, hvis vi skal være forberedte. Det er jo ikke bare sandsække og pumper, vi taler om. Det er en stor opgave at løfte, og en kæmpe udfordring for samfundet. Næsten 5 mia. kr. forsvandt ned i kloakkerne under sommerens skybrud i København. Har vi som samfund virkelig råd til ikke at tage det mere alvorligt? Nej, det er klart. Nu er der skabt konsensus om, at der skal ske noget. Men det er et kompliceret regnestykke, der skal gøres op. For der indgår både beskyttelse og mulighed for synergi i valget af løsninger. Det helt store spørgsmål er, hvad man skal anbefale i forhold til håndtering af klimaforandringer. I mit hoved former der sig sammenhængende, kontinuerlige forsinkelsessystemer langs med højderyggene i modsætning til de traditionelle kloakker, der typisk følger terrænet. Vi bør i langt højere grad arbejde med landskabsbaserede afkoblingsløsninger. Skabe områder, hvor man går ind og øger områdets generelle afvandingskapacitet, og lave nogle overløbsstrukturer, der bliver indenfor de grønne områder og samtidig giver borgerne i området større glæde. De umiddelbare krav fra borgerne er større kloakker. Hvis ikke det er løsningen, hvad skal vi gøre i stedet? Årsagen til, at mange borgere og politikere skreg på større kloakker efter skybruddet tror jeg var, at det er den løsning, man kender. Men jeg må med det samme sige, at ingen ingeniører vil anbefale, at man kloakerer sig ud af det. Et skybrud kan ramme hvor som helst i byen, og det kan man kan ikke forsikre sig imod gennem større og dyre kloakledninger. Det lyder jo rigtig fint med regnvandskanaler o.lign. i nye bydele, men hvad gør vi i de gamle? Det er netop de gamle, der er udfordringen. I mine øjne er det for slapt, hvis man ikke tænker klimatilpasning og håndtering af regnvand ind i nybyggeri fra starten. Hvad angår de eksisterende bydele, så har kommunerne to problemer. Man er nødt til at udvide afvandingskapaciteten. Et godt skridt er også at få pillet så meget regnvand ud af kloakken som muligt, og se på, hvordan man kan få det transporteret og dirigeret ud til mere robuste områder eksempelvis bruge veje som transportveje. Derudover er det vigtigt, at vi lærer af hinandens gode erfaringer vi skal ud at se de gode eksempler og skabe klare visioner. Vi skal se det som en mulighed for at gentænke byen og skabe design, der giver merværdi for alle, så vi kan imødekomme borgernes mange grønne og rekreative behov. Hvem har ansvaret for, at det her bliver ført ud i livet og hvem skal betale borgerne? Kommunerne, og herunder vandselskaberne, er klart nøgleaktører. Det er dem, der står for at skabe rammerne om borgernes liv, og under det hører vand og spildevand. Staten er også en del af løsningen, men det er kommunerne, der har det lokale kendskab og ansvaret for at integrere de forskellige løsninger, og her er det vigtigt, at flere forskellige afdelinger arbejder sammen i teams, der går på tværs af fagområderne. Det er enorme investeringer, der skal til. Derfor mener jeg også, at der er et behov for at få kigget nærmere på, hvad takstmidlerne kan bruges til, for i sidste ende er det er os alle sammen, der kommer til at betale. Marina Bergen Jensen er underviser på det tværfaglige kursus "Byens Vand", som DANVA og Dansk Byplanlaboratorium udbyder i august

14 vand i tal Miljøminister Ida Auken: Grundvandet skal sikres 1 Regeringen har fremført ønske om en højere og mere differentieret afgift baseret på de enkelte midlers miljøeffekter. Kan du fortælle lidt om, hvordan I vil skrue en afgift sammen, der afvejer forskellige skader på sundhed og miljø? Altså hvis valget står mellem to midler, hvor det ene truer vandløbsfauna, og det andet går i grundvandet, hvordan vil den nye afgift tage højde for det dilemma? Svar: Regeringen arbejder på et udkast til en afgiftsmodel, hvor afgiften består af en række delelementer, som beregnes for hvert godkendt pesticid. Blandt andet på baggrund af data fra den sundhedsmæssige vurdering det vil sige belastningen af sprøjteførerne og andre, der måtte kommer i direkte kontakt med pesticidet. Hertil kommer data fra den miljømæssige vurdering af effekter på dyr og planter i naturen samt data fra vurderingen af pesticidets omsætning og nedsivning i jord. Et pesticid, der udgør en relativ høj belastning for både grundvand og vandmiljø, får en højere afgift end et pesticid, der kun belaster enten grundvand eller vandmiljø. Det er vigtigt at understrege, at afgiften ikke ændrer ved, om stofferne kan godkendes. Hvis der er en uacceptabel risiko for effekter i vandløbet eller hvis en risikovurdering har vist, at stoffet kan nedsive til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien, så godkendes det slet ikke. 3 Kommunerne får de næste to år mulighed for at søge støtte fra en pulje på 40 millioner kroner til deres arbejde med at indføre sprøjtefrie zoner rundt omkring drikkevandsboringer. Er det rimeligt, at forbrugerne nu skal betale 100 kr. ekstra i beskyttelsespenge for vandet, når vi har et princip om, at forureneren betaler? Svar til spørgsmål 2 og 3: Som det også fremgår af regeringsgrundlaget, så er det et højt prioriteret mål at sikre drikkevandet mod forurening. En etablering af større beskyttelseszoner omkring vandforsyningernes boring er et vigtigt instrument i den forbindelse. Derfor er der også afsat i alt 40 mio. kr. i både 2012 og 2013 til etablering af beskyttelsesområder nær boringer (såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, BNBO). Der bliver desuden oprettet et rejsehold i Miljøministeriet, som i 2012 og 2013 skal rådgive de kommuner, der ønsker at etablere disse boringsnære beskyttelsesområder ud fra de valgte kriterier. Den øgede beskyttelse af drikkevandet vil få økonomiske konsekvenser for den enkelte vandforbruger. Vi vurderer, at den gennemsnitlige omkostning pr. vandforbruger vil være ca. 50 kr. om året ved etablering af sprøjtefrie beskyttelseszoner. 2 Da du endnu sad i oppositionen, var du med til at fremlægge et beslutningsforslag om obligatoriske sprøjtefrie beskyttelseszoner, baseret på individuelle vurderinger. Vil du stadigvæk indføre obligatoriske boringsnære beskyttelsesområder? Hvordan forestiller du dig, at disse zoner skal finansieres, og hvornår vil du tro, I kan være klar med et forslag herom? 14

15 Natur- og Landbrugskommissionen skal, som en af sine opgaver, vurdere mulighederne for at stille krav om obligatorisk gennemførelse af boringsnære beskyttelsesområder. Derudover skal Kommissionen også vurdere i hvilket omfang, der skal ydes kompensation til lodsejerne. Etableringen af boringsnære beskyttelsesområder skal ses som en investering i fremtidens drikkevand. Jeg forventer, at omkostningerne til beskyttelsesområderne i et omfang, som ikke kan fastsættes præcist på dette tidspunkt, med tiden vil blive opvejet af sparede omkostninger til for eksempel flytning af forurenede boringer. 4 I forbindelse med en generel zonering af vores vandindvindingsoplande, har vi med KUPA rapporterne et godt fagligt grundlag for at udpege de mest sårbare områder i vores oplande. Hvornår vil du som miljøminister bringe arbejdet fra KUPA-udvalgene i spil, så vi kan få indført de nødvendige restriktioner? Svar: Med de nuværende regler har kommunerne allerede mulighed for at gennemføre restriktioner over for anvendelse af pesticider og nitrat, hvis man vurderer, at det er nødvendigt for at sikre drikkevandsinteresser i et område. Dette kunne for eksempel gælde arealer, hvor man ved, der er stor grundvandsdannelse. Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen vurderer i øjeblikket, hvordan resultaterne fra KUPA kan inddrages i den forbindelse. Der er dog vigtigt at huske, at vi med de boringsnære beskyttelsesområder får en meget væsentlig beskyttelse af vandforsyningernes nærområde. Grundvandsbeskyttelse giver kunderne rekreative muligheder VandCenter Syd har etableret tre nye indvindingsboringer i skovrejsningsområdet Elmelund. Det betyder fremtidssikret drikkevand og samtidig får kunderne mulighed for at nyde naturen i den nye skov Men det er ikke helt almindelige boringer, der er etableret i Elmelund vest for Odense. De ligger nemlig i et område på 317 hektar landbrugsjord, som VandCenter Syd har købt sammen med Odense Kommune og staten. Her skal der plantes skov for at beskytte grundvandet og sikre rent drikkevand til de kommende generationer. Boringerne kommer på sigt til dække op mod 10 % af vandforbruget i Odense Kommune. VandCenter Syd, Odense Kommune og staten planlægger i fællesskab at opkøbe 2000 ha landbrugsjord i alt, hvor der skal rejses skov. 15

16 benchmarking drikkevand Drikkevandsselskaber i DANVA benchmarking I 2011 har 57 drikkevandsselskaber gennemført DANVA benchmarking. De administrerer tilsammen boringer, 239 vandværker, ca km forsyningsledninger, ca stik, og de indvandt næsten 212 mio. m 3 og forsynede godt 3 mio. kunder. Deres samlede omkostninger ekskl. afgifter udgjorde godt 1,85 mia. kr. (se deltagernes overordnede nøgletal bagerst i publikationen). Drikkevandsselskabernes faktiske driftsudgifter En opgørelse for 2010 over 57 drikkevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser en udgift på ca. 5 kr. pr. m 3. Det er selskabets faktiske driftsudgifter, som er underlagt Vandsektorlovens krav om effektiviseringer og som anvendes, når selskabernes effektivitet bliver målt op imod hinanden. De faktiske udgifter er ekskl. moms, og afgifter, 1:1 omkostninger, miljøog servicemål, tilknyttede aktiviteter og afskrivninger. Udviklingen fra og til 2010 er ikke direkte sammenlignelig pga. ændrede indberetnings og opgørelsesmetoder se note. Investeringerne stiger En opgørelse over 54 drikkevandsselskabers gennemførte investeringer i 2010 viser en investering på 3,95 kr. pr. m 3. De samme selskaber forventer at øge investeringerne i 2011 med mere end 45 % til 5,74 kr. pr. m 3. I 2012 forventes investeringerne fortsat at ligge højere end niveauet for Udviklingen i investeringer fra og til er ikke direkte sammenlignelig pga. ændrede indberetning og opgørelsesmetoder se note. Fordelingen af udgifterne Drikkevandsselskaberne bruger 44 % af deres faktiske driftsudgifter på henholdsvis produktion af rent vand og 43 % til distribution ud til kunderne. De anvender i gennemsnit 13 % af deres driftsudgifter på kundehåndtering. Investeringerne er fordelt, så ca. to tredjedele anvendes til at forny ledningsnettet og ca. en tredjedel anvendes på boringer og produktionsanlæg. Note: DANVA Benchmarking har for 2010-tallene tilrettet spørgsmålsdefinitionerne, som drikkevandsselskaberne er underlagt i forbindelse med indberetninger til prisloft og resultatbenchmarking. Det betyder, at tidligere års økonomiske opgørelser ikke er direkte sammenlignelige med 2010, og derfor bør udviklingen ikke beskrives i procenter. Historikken er alligevel medtaget for at vise tidligere års udviklingstendenser. 16

17 Driftsudgifter, (2010 priser) kr/m 3 solgt vand 5,15 5,14 5,08 5,57 5, Drift og vedligehold (28 selskaber - Tidligere BM-opgørelsesmetode) Faktiske driftsudgifter (57 selskaber) Investeringer, (2010 priser) kr/m 3 solgt vand 2,86 3,24 3,21 4,10 5,74 3,95 4, Re- og nyinvesteringer (28 selskaber - Tidligere BM-opgørelsesmetode) Gennemførte investeringer (54 selskaber - Investeringer og levetidsforlængende investeringer) Planlagte investeringer (54 selskaber - Investeringer og levetidsforlængende investeringer) Fordeling af driftsudgifter, 2010 Fordeling af investeringer, 2010 Distribution 43 % Distribution 62 % Produktion 44 % Kundehåndtering 13 % Produktion 38 % (57 drikkevandsselskaber) (29 drikkevandsselskaber) 17

18 benchmarking spildevand Driftsudgifter, (2010 priser) kr/m 3 solgt vand 8,02 8,85 9,06 10,19 11, Drift og vedligehold (16-22 selskaber - Tidligere BM-opgørelsesmetode) Faktiske driftsudgifter (62 selskaber) Investeringer, (2010 priser) kr/m 3 solgt vand 12,39 13,01 14,52 14,53 14,50 12,66 17, Re- og nyinvesteringer (16-22 selskaber - Tidligere BM-opgørelsesmetode) Gennemførte investeringer (57 selskaber - Investeringer og levetidsforlængende investeringer) Planlagte investeringer (57 selskaber - Investeringer og levetidsforlængende investeringer) Fordeling af driftsudgifter, 2010 Fordeling af investeringer, 2010 Rensning 57 % Transport 87 % Transport 36 % Kundehåndtering 7 % Rensning 13 % (54-62 spildevandsselskaber) (33-36 spildevandsselskaber) 18

19 Spildevandselskaber i DANVA benchmarking I 2011 har 64 spildevandsselskaber gennemført DANVA benchmarking. De servicerer tilsammen 3,7 mio. kunder via km kloakledninger, der tilsammen dækker et kloakeret areal på over hektar, svarende til 3,8 % af Danmarks areal. Selskaberne driver tilsammen 499 renseanlæg, der renser mere end 581 mio. m 3 spildevand med en belastning på 5,7 mio. PE. Deres samlede omkostninger ekskl. afgifter udgjorde godt 5,46 mia. kr. (se deltagernes overordnede nøgletal bagerst i publikationen). Spildevandsselskabernes faktiske driftsudgifter En opgørelse for 2010 over 62 spildevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser en udgift på 11,55 kr. pr. m 3. Det er selskabets faktiske driftsudgifter, som er underlagt Vandsektorlovens krav om effektiviseringer og som anvendes, når selskabernes effektivitet bliver målt op imod hinanden. De faktiske udgifter er ekskl. moms og afgifter, renter, 1:1 omkostninger, miljø- og servicemål, tilknyttede aktiviteter og afskrivninger. Udviklingen fra og til 2010 er ikke direkte sammenlignelig pga. ændrede indberetnings- og opgørelsesmetoder se note. Investeringerne stiger En opgørelse over 57 spildevandsselskabers gennemførte investeringer i 2010 viser en investering på 12,67 kr. pr. m 3. De samme selskaber forventer at øge investeringerne i 2011 med mere end 68 %. Udviklingen i investeringer fra og til er ikke direkte sammenlignelig pga. ændrede indberetnings- og opgørelsesmetoder se note. Note: DANVA Benchmarking har for 2010-tallene tilrettet spørgsmålsdefinitionerne, som vandselskaberne er underlagt i forbindelse med indberetninger til prisloft og resultatbenchmarking. Det betyder, at tidligere års økonomiske opgørelser ikke er direkte sammenlignelige med 2010 og derfor bør udviklingen ikke beskrives i procenter. Historikken er alligevel medtaget for at vise tidligere års udviklingstendenser. Fordelingen af udgifterne Spildevandsselskaberne bruger i gennemsnit 36 % af deres faktiske driftsudgifter på transportnettet og 57 % på drift af rensningsanlæg. De anvender i gennemsnit 7 % af deres driftsudgifter på kundehåndtering. Investeringerne er omvendt fordelt, da 87 % anvendes til forbedringer og udbygninger af transportnettet og 13 % investeres på renseanlæggene. 19

20 benchmarking Forbrugerundersøgelse: Drikkevand Tilfredshedsgrad Tilfredshed med prisen Tilfredshed med problemløsninger Tilfredshed med information Tilfredshed med kvalitet Forsyningssikkerhed Samlet vurdering af vandforsyningen Forbrugerundersøgelse: Spildevand Tilfredshedsgrad Tilfredshed med prisen Tilfredshed med problemløsninger Tilfredshed med information Oplevelser af gener ifm. kloakforsyningen Aftagesikkerhed Samlet vurdering af kloakforsyningen Tilfredshed hos kunderne DANVA har i 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt kunderne, og tilfredsheden med både drikkevand- og spildevandsselskaberne er høj. Et eksternt analyseinstitut har telefonisk spurgt i alt kunder i 30 drikkevandsselskabers forsyningsområde og kunder i 24 spildevandsselskabers forsyningsområde om deres tilfredshed med selskabernes kerneydelser på seks områder på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er meget tilfreds. 20

Vand i tal 2014. DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal 2014. DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal 2014 DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX LEDER Benchmarking effektiviserer Benchmarking er et redskab til at identificere indsatser og optimere

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Leder DANVA Benchmarking har fokus på forretningen DANVA mener, at vandsektoren skal drives af effektive vandselskaber, der gennem samarbejde,

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Miljø- og Servicemål i prisloftet 2015

Miljø- og Servicemål i prisloftet 2015 Miljø- og Servicemål i prisloftet 2015 Drikkevand Miljømål/servicemål Godkendt Andelsselskabet Ejby Vandværk DDS/kvalitetssikringssystem 1 Andelsselskabet Haarlev Vandværk Vandanalyser 1 Andelsselskabet

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Leder DANVA BENCHMARKING HAR FOKUS PÅ FORRETNINGEN DANVA mener, at vandsektoren skal drives af effektive vandselskaber, der gennem samarbejde,

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Vand i tal. DANVA Benchmarking 2013 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA Benchmarking 2013 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA Benchmarking 2013 - procesbenchmarking og statistik Vand Lederi tal! Forsiden: Navn: Steen Holm Alder: 47 år Stilling: Reparatør Arbejdssted: Randers Spildevand Benchmarking giver effektivisering

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Fakta 2009 Vand i tal

Fakta 2009 Vand i tal Vand i tal DANVAs benchmarking og vandstatistik 2009 Vand i tal Nye udfordringer for vandsektoren Vandsektorloven er nu en realitet. Den har været længe undervejs og selvom lovens ønske om at effektivisere

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Vand i tal. DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010

Vand i tal. DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010 Vand i tal DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010 1 vand i tal Fremtidens benchmarking John Hartvig Mølgaard, fmd. DANVAs arbejdsgruppe o mkring benchmarking» Vi skabte branchens foretrukne bench marking

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Spar på vandet. - godt for miljøet - og godt for pengetanken TIPS & TRICKS

Spar på vandet. - godt for miljøet - og godt for pengetanken TIPS & TRICKS Spar på vandet - godt for miljøet - og godt for pengetanken TIPS & TRICKS Bedre investering at spare på energien end at sætte penge i banken I de fleste tilfælde vil man være bedre tjent med et nyt toilet

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Automation i forsyningen i 2020. 4. November 2014 Driftschef Arne Svendsen

Automation i forsyningen i 2020. 4. November 2014 Driftschef Arne Svendsen Automation i forsyningen i 2020 4. November 2014 Driftschef Arne Svendsen Disposition Kort om VandCenter Syd Vandsektoren anno 2014 Udviklingstendenser i vandsektoren Et par bud på fremtiden Kort om VandCenter

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Slide: 1 Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011 Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Civ. Ing. Lars Isager Hedegaard, Hvidovre Forsyning Slide: 2 Inden vi ser på

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Om Aarhus Vand. Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand.

Om Aarhus Vand. Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand. Velkommen som kunde Om Aarhus Vand Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand. Vi håndterer også dit spildevand gennem kloaksystemet

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 www.kalundborgforsyning.dk Indhold: Kalundborg Forsyning Baggrund oversigtskort vandmængder vandkvalitet Teknisk totalløsning Forudsætninger Økonomi

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

DANVA BENCHMARKING 2014

DANVA BENCHMARKING 2014 DANVA BENCHMARKING 2014 Standardrapport med tal fra 2013 Drikkevandsselskaber 17-10-2014 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 2 2 DANVA Benchmarking 2014...

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Vi har 1266 forbrugere tilsluttet Skovby Vandværk, hvilket er en stigning på 43 i forhold til året før. Der er blevet udpumpet 140.000 m 3 i 2013. Vandforbruget er stabilt,

Læs mere