INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen"

Transkript

1 INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen

2 PROGRAM Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? - Når det går godt og når det går knap så godt.. Før- og eftermålinger Pause Naturlige eksperimenter Regression Discontinuity Design Pause Matching Hvordan fortolker og formidler vi resultaterne?

3 PRÆSENTATION AF OS OG JER HVAD ER DIT NAVN? HVOR ARBEJDER DU? HVORFOR HAR DU MELDT DIG TIL LÆRINGSSEMINARET?

4 HVORFOR SNAKKER VI SÅ MEGET OM RANDOMISEREDE FORSØG?

5 DET RANDOMISEREDE FORSØG 5

6 DET RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG Kaldes også lodtrækningsforsøg eller et eksperiment Det bedste design til effektmåling - Pga. den tilfældige tildeling af indsats. Sikrer at grupperne er ens på både målbare og ikke-målbare faktorer Kan håndtere kompleksitet Kræver færrest deltagere

7 HVORFOR RCT? Vi kan ikke blot se en sammenhæng eller korrelation mellem indsats og effektmål. Fordi vi ved, at den eneste forskel på indsats- og kontrolgruppe er indsatsen, kan vi fastslå et kausalitetsforhold Hvis indsatsgruppe klarer sig bedre/dårligere end kontrolgruppen, så kan vi konkludere, at det er på grund af indsatsen

8 At finde den kausale effekt af indsats på udfaldsmål

9

10 Randomisering A B Indsats Måle outcome

11 ANTAL DELTAGERE Hvor mange personer vi skal have med i forsøget hænger sammen med den effektstørrelse vi forventer at finde: Jo større effektstørrelse jo større styrke/power. Jo større effektstørrelse jo færre personer behøver vi for at kunne vise en forskel Jo mindre effektstørrelse jo flere personer skal vi bruge DET RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG

12 ANTAL DELTAGERE Tommelfingerregler (ikke absolut!): Stor effekt: 25 personer i hver gruppe (Cohen s d=0.80) Moderat effekt: 64 personer i hver gruppe (Cohen s d=0.50) Lille effekt: 400 personer i hver gruppe (Cohen s d=0.20) Generelt siger vi gerne i alt DET RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG

13 STYRKEBEREGNINGER Der findes forskellige værktøjer til styrkeberegninger. Prøv eventuelt: Optimal Design eller TITEL

14 EKSEMPEL: KÆRLIGHED I KAOS (KIK) KIK er et forældretræningsprogram, der henvender sig både til familier, hvor barnet har en ADHD-diagnose, men også familier, hvor barnet har ADHD-lignende vanskeligheder. Et projekt med en klart defineret indsats og målgruppe. - Ventelistedesign: Familierne randomiseres til at modtage indsatsen nu eller senere. Fordel: Alle får indsatsen Ulempe: Ingen mulighed for langtidsopfølgning

15 EKSEMPEL: STØTTE TIL UDSATTE BØRNEFAMILIER Praktisk Pædagogisk Støtte og Familiebehandling er de to familiebevarende foranstaltninger i Serviceloven, som familier oftest visiteres til i Danmark. Designet var simpel randomisering (1:1). Vi havde 8 kommuner med, men kun 43 familier! Konklusionen blev: Effektmålingen viser ingen signifikante forskelle på effekten af Praktisk Pædagogisk Støtte og Familiebehandling. Dette kan skyldes, at der ikke er familier nok i studiet til at måle en signifikant forskel

16 HVORFOR GIK DET GALT? - I nogle kommuner var indsatser mere eller mindre de samme, derfor kunne vi ikke finde nogen forskelle. - I nogle kommuner var målgruppen til de to indsatser vidt forskellige og derfor kunne vi ikke rekruttere. - Sagsbehandlerne var imod randomiseringen

17 ETISKE PROBLEMSTILLINGER Er det okay at trække lod om indsatser? Er det muligt at lave randomiserede forsøg der, hvor du arbejder? Hvilke typer af begrænsninger vil der være for at anvende eksperimenter inden for dit område?

18 ETISKE PROBLEMSTILLINGER Argumenter FOR randomisering på det sociale område: Store regionale forskelle i behandling/tilbud Ikke enighed om, hvad der bør tilbydes Meget sjældent at kontrolgruppen ikke bliver tilbudt nogen behandling/tilbud overhovedet (oftest standard behandling) Ofte kan det, man tilbyder indsatsgruppen, betragtes som noget ekstra oven i standardbehandlingen

19 EVALUERINGENS BERMUDATREKANT Effektspørgsmål Et optimalt design Designet kan ikke lade sig gøre i virkeligheden Et risikabelt sted at være, hvis man er en evaluering Peter Dahler-Larsen (2013)

20 UD AF BERMUDATREKANTEN! Når vi ikke kan lave rigtige eksperimenter, må vi gøre noget andet: Undvære kausalitet og nøjes med korrelation Før/efter måling uden kontrolgrupper Bruge et naturligt eksperiment hvis vi kan finde et Regression discontinuity design m.fl. Bruge observationelle data og avanceret statistik (reparere den omstændighed at vi ikke har et eksperiment eller et elendigt eksperiment) Matching

21 EKSEMPEL: STØTTE TIL UDSATTE BØRNEFAMILIER Når der ikke er nok deltagere eller randomiseringen ikke virker: - Så har vi en før- og eftermåling af to indsatser. Derfor lød resten af konklusionen: Før- og eftermålinger viser, at alle familier gennemgik en positiv udvikling, hvor mødrene fx fik færre depressionssymptomer, og børnene udviste mindre problemadfærd. Disse ændringer kan dog ikke med sikkerhed tilskrives foranstaltningerne

22 FØR- OG EFTERMÅLINGER Viser hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Kan bruges når der ikke kan laves en effektmåling - ikke muligt pga. fx økonomi, - for lille målgruppe - ingen mulighed for kontrolgruppe Men resultaterne kan ikke med sikkerhed tilskrives indsatsen man ved ikke noget om den kausale sammenhæng

23 FØR-EFTERMÅLING AF LÆSE-INTERVENTION Indsats Kontrol Før Efter Statistisk signifikant forskel p <

24 FØR-EFTERMÅLING AF LÆSE-INTERVENTION Indsats Kontrol Før Efter Forskel mellem grupper er IKKE signifikant

25 FØR- OG EFTERMÅLINGER Et godt sted at starte! Mange evalueringer bygger på dette design. Særligt når der ikke er en naturlig målgruppe eller hvis man starter en evalueringskultur op i en organisation

26 PAUSE!

27 NATURLIGE EKSPERIMENTER Logikken er den samme som i det menneskeskabte eksperiment. Vi vil have noget naturlig eller kvasi-eksperimentel variation i den indsats, som vi er interesseret i. Vi lader naturen (eller tilfældighed) kaste terningerne og observerer resultatet Asmus Leth-Olsen (2013)

28 EKSEMPEL Har sundhed som barn effekt på, hvordan man klarer sig som voksen? Problem: Sunde mødre får sunde børn. Men sunde mødre har også andre ressourcer, der påvirker deres børns outcomes. Hvordan kan vi isolere effekten af sundhed? Vi skal bruge et skud tilfældig tildeling af sundhed! Eksempel: Den spanske syge i 1918 Ramte tilfældigt gravide kvinder Børn hvis mødre var smittet under graviditet tjente 5-9% mindre gennem livet end børn hvis mødre ikke var smittet

29 ANDRE EKSEMPLER Kan I komme på eksempler på evalueringsspørgsmål, som kunne besvares med et naturligt eksperiment? (man må gerne være kreativ )

30 NÅR PLAN B ER BEDRE END PLAN A - ET EKSEMPEL Evalueringsspørgsmål: Klarer elever i store klasser sig dårligere end elever i små klasser? Kan vi bare sammenligne små og store klasser? Evalueringsproblemet: Klassestørrelse samvarierer med uobserverbare karakteristika ved forældre/børn, der påvirker børns læring vi måler ikke kausal effekt af klassestørrelse!

31 KAN VI LAVE RCT? JA! Og det har man gjort i Project STAR Involverede elever, lærere og 76 skoler i Tennessee, USA Elever fordelt ved lodtrækning i enten (1) små (13-16 elever), (2) almindelige (22-26 elever) og (3) almindelige klasser med en ekstra lærer Lærere også fordelt til de tre klassetyper ved lodtrækning Resultat: Elever i små klasser klarede sig bedre mht. karakterer og ssh. for videregående uddannelse

32 MEN Elever, lærere og børn vidste, at de var med i et eksperiment (Rosenthaleffekt). De vidste også, om de havde været så heldige at komme i små klasser Succeskriteriet var kendt for alle. Hvad med dem, der blev sure over, at de havnede i en stor klasse? Ekstern validitet: Ville eksperimentet give samme resultat, hvis det blev lavet et andet sted? Der var en kausal effekt, men eksperimentet kostede 70 mio. kr. at udføre og den kvantitative effekt var ikke særlig stor. Kan det overhovedet betale sig at reducere klassestørrelsen relativt til andre tiltag, der også forbedrer elevers læring? Kan vi finde et naturligt eksperiment, der påvirker klassestørrelsen men ikke har noget med de individuelle elever at gøre?

33 ET BERØMT EKSEMPEL: MAIMONIDE S RULE (Angrist & Lavy, 1999) Maimonide var rabbiner i Israel i det 12. århundrede. Han tolkede den jødiske bibels regler for klassestørrelse således: En lærer må undervise 25 elever. Hvis der er mere end 25 men mindre end 40 elever skal han have en hjælpelærer. Hvis der er flere end 40 elever, skal klassen deles. Reglen har været i brug i det israelske skolesystem siden Eksogen variation i klassestørrelse! Negativ sammenhæng mellem klassestørrelse og test score

34 Ideen er brugt i flere andre studier også i Danmark. De fleste finder negativ effekt af klassestørrelse på elev-outcomes. Men ikke alle! Det er ok! Situationsbundet fortolkning af den kausale effekt, som eksperimentet identificerer viser, at sandheden ikke nødvendigvis er endegyldigt fundet med ét studie (LATE). Hvem virker eksperimentet på? Af dem, der får en pille, er der nogen, der (1) altid spiser pillen, (2) kun spiser pillen hvis den smager af lakrids, (3) altid - men grinende - skyller pillen ud i toilettet og (4) er sure over, at de ikke fik pillen og køber en der minder om den nede på den lokale bodega. (Mads Jæger, SFI)

35 FORDELE VED DET NATURLIGE EKSPERIMENT Ingen etiske problemer naturen /tilfældigheder bestemmer, hvem der kommer i indsats og kontrol Ingen politiske problemer ingen kan forhindre dig i at undersøge dem Færre logistiske udfordringer Billigere Historiske data kan bruges ikke kun fremtidige

36 Regression discontinuity design (RD) En måde at måle effekt ved naturlige eksperimenter Eksempel: Et amerikansk program, der giver økonomisk støtte til skoler for at løfte uddannelsesniveauet i udsatte områder. Hvordan kan man måle effekten? Skoler i hvert skoledistrikt kan få økonomisk støtte, hvis antallet af elever fra fattige familier er over distriktsgennemsnittet. Vi skal bruge denne selektionsmekanisme! Er as if random hverken skoler eller elever har direkte kontrol over, om de kommer i indsats- eller kontrolgruppen Vi kan sammenligne skoler lige over og under distriktsgennemsnittet

37

38 Begreber En observerbar tærskelvariabel opdeler deterministisk observationer i indsats- og kontrolgrupper Fx fattigdomsraten Tærskelværdien (cut-off) er den værdi af tærskelvariablen, der bestemmer hvornår treatment slås til Fx den gennemsnitlige fattigdomsrate i skoledistriktet o Indsats: Skoler med over 25% fattige o Kontrol: Skoler med under 25% fattige

39 Antagelser Omkring tærskelværdien er det as if random om observationer er havnet i indsats eller kontrol Dvs. der må ikke være mulighed for selvselektion eller aktiv selektion fra andre Hvis det holder, kan vi sammenligne observationer lige over og under tærskelværdien, da de må være ens på alle punkter, undtagen om de er i indsats eller kontrol. Et typisk problem i RD: Tærskelværdien (assignment rule) overholdes ikke strengt og så bliver det svært at sammenligne. Fuzzy RD

40 Eksempler på tærskelvariable og tærskelværdier 1. Alle med et snit på 11,2 kunne læse medicin på KU i 2016 alle andre kan ikke 2. Alle over 18 år kan købe alkohol alle andre kan ikke 3. Folk født før 1. juli 1954 pensioneres et halvt år før alle andre 4. Personer over den kriminelle lavalder kan straffes Har I eksempler på skarpe og målbare regler eller kriterier indenfor jeres område? Hvilke evalueringsspørgsmål kan de ovennævnte tærskelvariable fx bruges til at svare på?

41 Kinked regression discontinuity design En lidt anderledes variant: Ingen treatment og control hvert individ er sin egen kontrol. Princip: Man estimerer et forventet udviklingsforløb for hvert individ baseret på pre-treatment variable. Det forventede udviklingsforløb sammenlignes med det faktiske for at se, om indsatsen knækker kurven SFI og Socialstyrelsen, 2016

42 PAUSE! DET RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG

43 MATCHING Når vi ikke kan lave et eksperiment af hverken den ene eller anden slags! må vi bruge ikke-eksperimentielle data til at finde en måde at konstruere en kontrolgruppe Med risiko for at det hele kommer til at se ud som noget à la dette:

44 MATCHING - PRINCIPPET Den bærende idé i matching er med nogle statistiske kneb at skabe en kontrolgruppe, som ligner en bestemt indsatsgruppe så meget, at det er muligt at sammenligne outcomes for de to. Matching er ofte velegnet ved små målgrupper. To varianter 1. Eksakt matching 2. Propensity score matching

45 EKSAKT MATCHING STATISTISK TVILLING Indsats Kontrol Eksempler på matching-variable: - Køn - Alder - Etnicitet - Bopæl - Uddannelse - Sundhed Formål: At lave en statistisk tvilling, hvor den eneste forskel er, at en har fået indsatsen og den anden ikke har.

46 FORDELE OG ULEMPER VED EKSAKT MATCHING - Metoden er gennemskuelig - God ved store casegrupper - Det bliver hurtigt svært at finde et eksakt match!! - Kræver at der faktisk er en gruppe der ligner, og derfor bedst til problemstillinger der findes i almindelige (store) grupper

47 PROPENSITY SCORE MATCHING Hvad er en propensity score? En sammensat variabel (bestående af flere underliggende variable), der angiver sandsynligheden for deltagelse i indsatsen De underliggende variable: - vigtige for selektion - Fx alder, køn, bopæl, etnicitet etc. Husk: Man kan ikke matche på sit outcome-mål (KRAP).

48 PROPENSITY SCORE Udregnes for alle individer i populationen både indsatsgruppen og den population, som kontrolgruppen skal findes i (med en probit/logit regression) Sandsynligheden for at tilhøre indsatsgruppen De fleste individer i indsatsgruppen vil have en høj propensity score For restpopulationen er det typisk omvendt Kontrollerne udvælges, så deres PS er så tæt på indsatspersonerne som muligt.

49 PREBENS PROPENSITY SCORE Her er Preben Preben tilhører en udsat familie i Assens kommune. Assens vil gerne hjælpe Preben og giver ham en smart amerikansk indsats på 3 bogstaver. Assens kommune vil gerne vide, om indsatsen virker. Kan vi finde den kontrafaktiske Preben? Ved en regressionsanalyse, hvor alle observerbare karakteristika tages i betragtning findes Prebens propensity score til at være PS=0,9615. Hvis Assens var en stor kommune fandtes måske en anden mand, Mads, med nøjagtig samme PS, men som ikke fik indsatsen (et eksakt match). Men Assens er en lille kommune med få udsatte.

50 PREBENS PROPENSITY SCORE II Hvis man bruger nearest neighbour som match, vil Preben blive matchet med Søren, som har PS=0,9601 Eller i en 1 2 (1 case, 2 kontroller) matching med Søren og Asger (PS=0,9636) Hvordan har Søren og Asger fået deres propensity score? De har måske samme arbejdsmarkedstilknytning, civilstand og uddannelse som Preben, men er nogle år ældre eller yngre Alle risikofaktorer vægtes i propensity scoren, derfor er Søren og Asger ens med Preben på de parametre, der virkelig betyder noget (fx arbejdsmarkedstilknytning) og derfor vægtes højere.

51 FORDELE OG ULEMPER VED PS MATCHING - Man kan finde en kontrolgruppe selvom der ikke er mange der ligner på individuelle faktorer - Variable vægtes efter betydning - Propensity scoren i sig selv er uigennemskuelig og svær at forklare intuitivt - De parametre, der indgår i PS, kan ikke indgå i selve analysen

52 VIGTIGE ANTAGELSER Conditional Independence Assumption (CIA) Life sucks! Jeg vil så gerne være stoffri! Effektmål: stoffri året efter indsatsen Uobserverbare faktorer?? Hvis uobserverbare faktorer har betydning for outcome og er forskellige for indsats og kontrol, holder CIA ikke => bias. Det er vanskeligt at teste - og gøre noget ved! Typiske unobservables : evne, motivation, drive

53 Vigtige antagelser II Common Support Density Density of scores for nonparticipants Density of scores for participants Region of common support 0 1 Propensity score High probability of participating given X

54 HVORNÅR KAN MAN ELLERS KOMME I PROBLEMER? Altid! Men det hjælper hvis: Indsatsen er veldefineret og velafgrænset Indsatsen er velimplementeret (ikke i pilotfase) Der ikke er mange indsatser samtidig Målgruppen ikke er for lille Man har masser af data på individniveau på matchingvariable og outcomes Registrene er meget velegnede til matching

55 Eksempel I: Evaluering af kvindekrisecentre Socialstyrelsen og Rambøll (2015) Effektmål: - Vold - Uddannelse - Beskæftigelse - Sundhed Variable i propensity score beregning

56 Summeopgave - krisecentre Designet i denne evaluering er ikke perfekt! Har I kommentarer til? Populationen: Udvælges kontrolgruppen fra en hensigtsmæssig population? Er der nogen problemer? Kun 75% af alle kvinder på kriscenter oplyser deres CPR-nummer og indgår derfor i indsatsgruppen. Er det et problem for analysen? Holder Conditional Independence Assumption eller er der mon uobserverbare faktorer, som ikke tages højde for? Evalueringen er baseret på registerdata.

57 Gruppearbejde Hvordan ser resultaterne af et matching studie ud? Hvordan fortolker jeg resultaterne? Hvad skal man være særligt opmærksom på?

58 Andre metodiske kneb Bruge avancerede statistiske metoder, når designet er dårligt Bedre tjent med at løse problemer i designfasen (selv om det kan være svært) Se uddelt ark for oversigt.

59 SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER?!

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? MAIKEN PONTOPPIDAN Ph.d. studerende, Public Health SFI og KU Børn og Familie EFFEKTSTIGEN 2 HVORFOR RCT? Det bedste design til effektmåling Pga. den tilfældige

Læs mere

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse

Læs mere

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? HELLE HANSEN METTE DEDING PROGRAM 13.00-13.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? Randomiserede forsøg historisk set Hvorfor gennemføre RCT-studier?

Læs mere

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER OG EFTERMÅLINGER 90% af dem, der modtog behandlingen var tilfredse eller meget tilfredse men det siger ikke noget om effekten 75% af dem,

Læs mere

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI 1 2 HVORFOR FØR-EFTERMÅLING? Vil gerne se hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Vil gerne indføre en ny indsats og undersøge hvordan

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Hvordan finder man gode instrumentvariable? Mads Meier Jæger Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet mmj@dpu.dk

Hvordan finder man gode instrumentvariable? Mads Meier Jæger Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet mmj@dpu.dk Hvordan finder man gode instrumentvariable? Mads Meier Jæger Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet mmj@dpu.dk er jo 64.000 kroners-spørgsmålet! og er uden tvivl den største udfordring

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Peter Thisted Dinesen Connie Nielsen

Læs mere

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG BILAG 2 DESIGN OG METODEBILAG INDHOLD Design- og metodebilag Error! Bookmark not defined.1 1.1 Forskningsdesign

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS

EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS RAMMEN FOR FØRSTE DEL AF OPLÆGGET Et overordnet perspektiv på effektmåling Forklaring af begreber Hvordan kan man måle effekt

Læs mere

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere

Læs mere

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,

Læs mere

DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE

DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DISPOSITION Præsentation af deltagere RCT og etiske dilemmaer - Maiken Praktiske erfaringer

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN

RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN DISPOSITION Hvad er RCT? Hvorfor RCT? RCT historisk set Etiske problemstillinger Design af RCT Utilsigtede effekter af RCT Danske RCT 2 EFFEKTTRAPPEN 3 DET RANDOMISEREDE

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Maj 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder 2

Læs mere

BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg

BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg BILAG 3 22. september 2016 /ERST Sag Metodenotat: Registerbaseret effektmåling af den regionale virksomhedsrettede erhvervsfremmeindsats Danmarks Statistik har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, de fem

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN

RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN RCT Der foregår en masse ukontrollerede forsøg i hele den sociale sektor Der bliver brugt en masse penge på indsatser Men vi ved meget lidt om hvad der er bedst

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?

FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 30 Maj 2017, Oplæg ved Socialstyrelsens temaseminar i partnerskabsnetværket FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 2 DET VIL JEG SNAKKE OM: 1 Det kontrafaktiske

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression

Læs mere

! Husk at udfylde spørgeskema 3. ! Lineær sandsynlighedsmodel. ! Eksempel. ! Mere om evaluering og selvselektion

! Husk at udfylde spørgeskema 3. ! Lineær sandsynlighedsmodel. ! Eksempel. ! Mere om evaluering og selvselektion Dagens program Økonometri 1 Dummy variable 4. marts 003 Emnet for denne forelæsning er kvalitative variable i den multiple regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.5-7.6+8.1)! Husk at udfylde spørgeskema 3!

Læs mere

EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN

EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Pjecen Effektmålinger og Forebyggelsesfonden fås gennem henvendelse til AKF Nyropsgade 37 1602 København V Telefon: 43333400 Fax: 43333401 E-mail:

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt

Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt Helene Bie Lilleør Selskab for Surveyforskning 15. september, 2011 Om evaluering af sociale interventioner Medicinske vs. samfundsfaglige evalueringsmetoder Evalueringer

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Wooldridge, kapitel 19: Carrying out an Empirical Project. Information og spørgsmål vedr. eksamen. Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 2

Wooldridge, kapitel 19: Carrying out an Empirical Project. Information og spørgsmål vedr. eksamen. Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 2 Økonometri 1 Afslutningsforelæsning 19. maj 2003 Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 1 Evalueringer Kun 23 har udfyldt evalueringsskemaerne ud af ca. 120 tilmeldte til eksamen Resultatet kan ses på hjemmesiden

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Effektmåling. Iben Bolvig og Rasmus Højbjerg Jacobsen

Effektmåling. Iben Bolvig og Rasmus Højbjerg Jacobsen Effektmåling Iben Bolvig og Rasmus Højbjerg Jacobsen DES Årskonference, Comwell, Kolding 14.9.2017 Kontaktoplysninger Iben Bolvig, seniorforsker, ibbo@kora.dk Rasmus Højbjerg Jacobsen, seniorforsker, raja@kora.dk

Læs mere

Notat. Resultaterne af Integrated Care indsatsen to år efter. Iben Bolvig

Notat. Resultaterne af Integrated Care indsatsen to år efter. Iben Bolvig Notat Resultaterne af Integrated Care indsatsen to år efter Iben Bolvig Resultaterne af Integrated Care indsatsen to år efter VIVE og forfatterne, 217 e-isbn: 978-87-93626-18-8 Layout: 158 Projekt: 11393

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan isolerer vi sammenhængen mellem indsats og resultat? Propensity score matching som metode til effektevaluering

Hvordan isolerer vi sammenhængen mellem indsats og resultat? Propensity score matching som metode til effektevaluering Hvordan isolerer vi sammenhængen mellem indsats og resultat? Propensity score matching som metode til effektevaluering Niels Matti Søndergaard Metodekonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Rasmus

Læs mere

Vi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson

Vi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson Vi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson Det kontrollerede forsøg Forsøg Placebo Måling 2 Sammenligning

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Dansk Evalueringsselskabs Konference 2016 læringsseminar 9: Brug af matching metoder til identifikation af kausale effekter

Dansk Evalueringsselskabs Konference 2016 læringsseminar 9: Brug af matching metoder til identifikation af kausale effekter Dansk Evalueringsselskabs Konference 2016 læringsseminar 9: Brug af matching metoder til identifikation af kausale effekter 8. september, 2016 Astrid Kiil Kort om mig Cand.oecon. fra SDU i 2008 Ph.d. i

Læs mere

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger? Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. Sammenhængsanalyser Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. rygevaner som 45 årig * helbred som 51 årig Crosstabulation rygevaner

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Etiske og praktiske overvejelser

Etiske og praktiske overvejelser Etiske og praktiske overvejelser Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Eksamen og vejledning Dato for aflevering: 2. juni, klokken 12.00 Vejledning I: I dag, efter klokken 13 Send mig hvad

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Effekter og konsekvenser i SØM s vidensdatabase. Rasmus Højbjerg Jacobsen VIVE

Effekter og konsekvenser i SØM s vidensdatabase. Rasmus Højbjerg Jacobsen VIVE Effekter og konsekvenser i SØM s vidensdatabase Rasmus Højbjerg Jacobsen VIVE DES Læringsseminar, Kolding, 14. september 2017 EFFEKTDATABASEN 2 Baggrund for effektdatabasen Omfattende litteraturgennemgang

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 Epidemiologi og Biostatistik Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 1 Statestik Det hedder det ikke! Statistik 2 Streptomycin til behandling af lunge-tuberkulose?

Læs mere

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Jannie Helene Grøne Kristoffersen Jhgk.cebr@cbs.dk Sofie Bødker Sb.cebr@cbs.dk 18. september 2014 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar til september 2014

Læs mere

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Jannie Helene Grøne Kristoffersen Jhgk.cebr@cbs.dk Sofie Bødker Sb.cebr@cbs.dk 18. september 2014 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar til september 2014

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav

Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav Dokumentation (ordbog): at fastslå ved hjælp af (især) skriftlige beviser Dokumentation i daglig tale: statistik, rapporter, redegørelser, forskning,

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvalitative egenskaber og dummyvariabler Kvantitative metoder 2 Dummyvariabler 28. marts 2007 Vi har (hovedsagligt) set på kvantitative variabler (løn, priser, forbrug, indkomst, )... Men hvad med kvalitative

Læs mere

EVALUERING, MÅLING OG IMPLEMENTERING. Kursus i Iværksætterpolitik Væksthus Midtjylland 31.3. 2009 i Herning

EVALUERING, MÅLING OG IMPLEMENTERING. Kursus i Iværksætterpolitik Væksthus Midtjylland 31.3. 2009 i Herning EVALUERING, MÅLING OG IMPLEMENTERING Kursus i Iværksætterpolitik Væksthus Midtjylland 31.3. 2009 i Herning Søren C. Winter SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Disposition Behovet for viden evidens

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen 11.03.2014 Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevaluering 2009 Disposition Design, resultater og fortolkning Effektevaluering

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Kvantitativ evaluering af Brobygning til uddannelse

Kvantitativ evaluering af Brobygning til uddannelse Kvantitativ evaluering af Brobygning til uddannelse Af Michael Rosholm og Michael Svarer, 13. oktober 2015 Indhold Forord... 3 Opsummering... 4 Indledning... 5 Succeskriterier... 5 Datagrundlag... 5 Beskrivelse

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

Resultater og effekter: Fristelser og faldgruber

Resultater og effekter: Fristelser og faldgruber Resultater og effekter: Fristelser og faldgruber Sørup 7 maj 2015 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Københavns Universitet Ideel resultat/effektstyring Resultat: Veldefineret

Læs mere

Michael Rosholm & Michael Svarer

Michael Rosholm & Michael Svarer Brobygning til uddannelse 25. februar, 2016 Brobygning til uddannelse - Første resultater Michael Rosholm & Michael Svarer Institut for Økonomi & TrygFonden s Børneforskningscenter, Aarhus Universitet

Læs mere

Introduktion til GLIMMIX

Introduktion til GLIMMIX Introduktion til GLIMMIX Af Jens Dick-Nielsen jens.dick-nielsen@haxholdt-company.com 21.08.2008 Proc GLIMMIX GLIMMIX kan bruges til modeller, hvor de enkelte observationer ikke nødvendigvis er uafhængige.

Læs mere

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Anna Amilon Materiel vurdering Ved vurderingen af en afgørelses materielle indhold vurderes afgørelsens korrekthed i forhold

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser Omkring 30 % af de studerende, der starter på en videregående uddannelse, stopper igen uden at gennemføre, og hovedparten af dem,

Læs mere

Introduktion til overlevelsesanalyse

Introduktion til overlevelsesanalyse Faculty of Health Sciences Introduktion til overlevelsesanalyse Kaplan-Meier estimatoren Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere