INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen
|
|
- Edvard Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen
2 PROGRAM Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? - Når det går godt og når det går knap så godt.. Før- og eftermålinger Pause Naturlige eksperimenter Regression Discontinuity Design Pause Matching Hvordan fortolker og formidler vi resultaterne?
3 PRÆSENTATION AF OS OG JER HVAD ER DIT NAVN? HVOR ARBEJDER DU? HVORFOR HAR DU MELDT DIG TIL LÆRINGSSEMINARET?
4 HVORFOR SNAKKER VI SÅ MEGET OM RANDOMISEREDE FORSØG?
5 DET RANDOMISEREDE FORSØG 5
6 DET RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG Kaldes også lodtrækningsforsøg eller et eksperiment Det bedste design til effektmåling - Pga. den tilfældige tildeling af indsats. Sikrer at grupperne er ens på både målbare og ikke-målbare faktorer Kan håndtere kompleksitet Kræver færrest deltagere
7 HVORFOR RCT? Vi kan ikke blot se en sammenhæng eller korrelation mellem indsats og effektmål. Fordi vi ved, at den eneste forskel på indsats- og kontrolgruppe er indsatsen, kan vi fastslå et kausalitetsforhold Hvis indsatsgruppe klarer sig bedre/dårligere end kontrolgruppen, så kan vi konkludere, at det er på grund af indsatsen
8 At finde den kausale effekt af indsats på udfaldsmål
9
10 Randomisering A B Indsats Måle outcome
11 ANTAL DELTAGERE Hvor mange personer vi skal have med i forsøget hænger sammen med den effektstørrelse vi forventer at finde: Jo større effektstørrelse jo større styrke/power. Jo større effektstørrelse jo færre personer behøver vi for at kunne vise en forskel Jo mindre effektstørrelse jo flere personer skal vi bruge DET RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG
12 ANTAL DELTAGERE Tommelfingerregler (ikke absolut!): Stor effekt: 25 personer i hver gruppe (Cohen s d=0.80) Moderat effekt: 64 personer i hver gruppe (Cohen s d=0.50) Lille effekt: 400 personer i hver gruppe (Cohen s d=0.20) Generelt siger vi gerne i alt DET RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG
13 STYRKEBEREGNINGER Der findes forskellige værktøjer til styrkeberegninger. Prøv eventuelt: Optimal Design eller TITEL
14 EKSEMPEL: KÆRLIGHED I KAOS (KIK) KIK er et forældretræningsprogram, der henvender sig både til familier, hvor barnet har en ADHD-diagnose, men også familier, hvor barnet har ADHD-lignende vanskeligheder. Et projekt med en klart defineret indsats og målgruppe. - Ventelistedesign: Familierne randomiseres til at modtage indsatsen nu eller senere. Fordel: Alle får indsatsen Ulempe: Ingen mulighed for langtidsopfølgning
15 EKSEMPEL: STØTTE TIL UDSATTE BØRNEFAMILIER Praktisk Pædagogisk Støtte og Familiebehandling er de to familiebevarende foranstaltninger i Serviceloven, som familier oftest visiteres til i Danmark. Designet var simpel randomisering (1:1). Vi havde 8 kommuner med, men kun 43 familier! Konklusionen blev: Effektmålingen viser ingen signifikante forskelle på effekten af Praktisk Pædagogisk Støtte og Familiebehandling. Dette kan skyldes, at der ikke er familier nok i studiet til at måle en signifikant forskel
16 HVORFOR GIK DET GALT? - I nogle kommuner var indsatser mere eller mindre de samme, derfor kunne vi ikke finde nogen forskelle. - I nogle kommuner var målgruppen til de to indsatser vidt forskellige og derfor kunne vi ikke rekruttere. - Sagsbehandlerne var imod randomiseringen
17 ETISKE PROBLEMSTILLINGER Er det okay at trække lod om indsatser? Er det muligt at lave randomiserede forsøg der, hvor du arbejder? Hvilke typer af begrænsninger vil der være for at anvende eksperimenter inden for dit område?
18 ETISKE PROBLEMSTILLINGER Argumenter FOR randomisering på det sociale område: Store regionale forskelle i behandling/tilbud Ikke enighed om, hvad der bør tilbydes Meget sjældent at kontrolgruppen ikke bliver tilbudt nogen behandling/tilbud overhovedet (oftest standard behandling) Ofte kan det, man tilbyder indsatsgruppen, betragtes som noget ekstra oven i standardbehandlingen
19 EVALUERINGENS BERMUDATREKANT Effektspørgsmål Et optimalt design Designet kan ikke lade sig gøre i virkeligheden Et risikabelt sted at være, hvis man er en evaluering Peter Dahler-Larsen (2013)
20 UD AF BERMUDATREKANTEN! Når vi ikke kan lave rigtige eksperimenter, må vi gøre noget andet: Undvære kausalitet og nøjes med korrelation Før/efter måling uden kontrolgrupper Bruge et naturligt eksperiment hvis vi kan finde et Regression discontinuity design m.fl. Bruge observationelle data og avanceret statistik (reparere den omstændighed at vi ikke har et eksperiment eller et elendigt eksperiment) Matching
21 EKSEMPEL: STØTTE TIL UDSATTE BØRNEFAMILIER Når der ikke er nok deltagere eller randomiseringen ikke virker: - Så har vi en før- og eftermåling af to indsatser. Derfor lød resten af konklusionen: Før- og eftermålinger viser, at alle familier gennemgik en positiv udvikling, hvor mødrene fx fik færre depressionssymptomer, og børnene udviste mindre problemadfærd. Disse ændringer kan dog ikke med sikkerhed tilskrives foranstaltningerne
22 FØR- OG EFTERMÅLINGER Viser hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Kan bruges når der ikke kan laves en effektmåling - ikke muligt pga. fx økonomi, - for lille målgruppe - ingen mulighed for kontrolgruppe Men resultaterne kan ikke med sikkerhed tilskrives indsatsen man ved ikke noget om den kausale sammenhæng
23 FØR-EFTERMÅLING AF LÆSE-INTERVENTION Indsats Kontrol Før Efter Statistisk signifikant forskel p <
24 FØR-EFTERMÅLING AF LÆSE-INTERVENTION Indsats Kontrol Før Efter Forskel mellem grupper er IKKE signifikant
25 FØR- OG EFTERMÅLINGER Et godt sted at starte! Mange evalueringer bygger på dette design. Særligt når der ikke er en naturlig målgruppe eller hvis man starter en evalueringskultur op i en organisation
26 PAUSE!
27 NATURLIGE EKSPERIMENTER Logikken er den samme som i det menneskeskabte eksperiment. Vi vil have noget naturlig eller kvasi-eksperimentel variation i den indsats, som vi er interesseret i. Vi lader naturen (eller tilfældighed) kaste terningerne og observerer resultatet Asmus Leth-Olsen (2013)
28 EKSEMPEL Har sundhed som barn effekt på, hvordan man klarer sig som voksen? Problem: Sunde mødre får sunde børn. Men sunde mødre har også andre ressourcer, der påvirker deres børns outcomes. Hvordan kan vi isolere effekten af sundhed? Vi skal bruge et skud tilfældig tildeling af sundhed! Eksempel: Den spanske syge i 1918 Ramte tilfældigt gravide kvinder Børn hvis mødre var smittet under graviditet tjente 5-9% mindre gennem livet end børn hvis mødre ikke var smittet
29 ANDRE EKSEMPLER Kan I komme på eksempler på evalueringsspørgsmål, som kunne besvares med et naturligt eksperiment? (man må gerne være kreativ )
30 NÅR PLAN B ER BEDRE END PLAN A - ET EKSEMPEL Evalueringsspørgsmål: Klarer elever i store klasser sig dårligere end elever i små klasser? Kan vi bare sammenligne små og store klasser? Evalueringsproblemet: Klassestørrelse samvarierer med uobserverbare karakteristika ved forældre/børn, der påvirker børns læring vi måler ikke kausal effekt af klassestørrelse!
31 KAN VI LAVE RCT? JA! Og det har man gjort i Project STAR Involverede elever, lærere og 76 skoler i Tennessee, USA Elever fordelt ved lodtrækning i enten (1) små (13-16 elever), (2) almindelige (22-26 elever) og (3) almindelige klasser med en ekstra lærer Lærere også fordelt til de tre klassetyper ved lodtrækning Resultat: Elever i små klasser klarede sig bedre mht. karakterer og ssh. for videregående uddannelse
32 MEN Elever, lærere og børn vidste, at de var med i et eksperiment (Rosenthaleffekt). De vidste også, om de havde været så heldige at komme i små klasser Succeskriteriet var kendt for alle. Hvad med dem, der blev sure over, at de havnede i en stor klasse? Ekstern validitet: Ville eksperimentet give samme resultat, hvis det blev lavet et andet sted? Der var en kausal effekt, men eksperimentet kostede 70 mio. kr. at udføre og den kvantitative effekt var ikke særlig stor. Kan det overhovedet betale sig at reducere klassestørrelsen relativt til andre tiltag, der også forbedrer elevers læring? Kan vi finde et naturligt eksperiment, der påvirker klassestørrelsen men ikke har noget med de individuelle elever at gøre?
33 ET BERØMT EKSEMPEL: MAIMONIDE S RULE (Angrist & Lavy, 1999) Maimonide var rabbiner i Israel i det 12. århundrede. Han tolkede den jødiske bibels regler for klassestørrelse således: En lærer må undervise 25 elever. Hvis der er mere end 25 men mindre end 40 elever skal han have en hjælpelærer. Hvis der er flere end 40 elever, skal klassen deles. Reglen har været i brug i det israelske skolesystem siden Eksogen variation i klassestørrelse! Negativ sammenhæng mellem klassestørrelse og test score
34 Ideen er brugt i flere andre studier også i Danmark. De fleste finder negativ effekt af klassestørrelse på elev-outcomes. Men ikke alle! Det er ok! Situationsbundet fortolkning af den kausale effekt, som eksperimentet identificerer viser, at sandheden ikke nødvendigvis er endegyldigt fundet med ét studie (LATE). Hvem virker eksperimentet på? Af dem, der får en pille, er der nogen, der (1) altid spiser pillen, (2) kun spiser pillen hvis den smager af lakrids, (3) altid - men grinende - skyller pillen ud i toilettet og (4) er sure over, at de ikke fik pillen og køber en der minder om den nede på den lokale bodega. (Mads Jæger, SFI)
35 FORDELE VED DET NATURLIGE EKSPERIMENT Ingen etiske problemer naturen /tilfældigheder bestemmer, hvem der kommer i indsats og kontrol Ingen politiske problemer ingen kan forhindre dig i at undersøge dem Færre logistiske udfordringer Billigere Historiske data kan bruges ikke kun fremtidige
36 Regression discontinuity design (RD) En måde at måle effekt ved naturlige eksperimenter Eksempel: Et amerikansk program, der giver økonomisk støtte til skoler for at løfte uddannelsesniveauet i udsatte områder. Hvordan kan man måle effekten? Skoler i hvert skoledistrikt kan få økonomisk støtte, hvis antallet af elever fra fattige familier er over distriktsgennemsnittet. Vi skal bruge denne selektionsmekanisme! Er as if random hverken skoler eller elever har direkte kontrol over, om de kommer i indsats- eller kontrolgruppen Vi kan sammenligne skoler lige over og under distriktsgennemsnittet
37
38 Begreber En observerbar tærskelvariabel opdeler deterministisk observationer i indsats- og kontrolgrupper Fx fattigdomsraten Tærskelværdien (cut-off) er den værdi af tærskelvariablen, der bestemmer hvornår treatment slås til Fx den gennemsnitlige fattigdomsrate i skoledistriktet o Indsats: Skoler med over 25% fattige o Kontrol: Skoler med under 25% fattige
39 Antagelser Omkring tærskelværdien er det as if random om observationer er havnet i indsats eller kontrol Dvs. der må ikke være mulighed for selvselektion eller aktiv selektion fra andre Hvis det holder, kan vi sammenligne observationer lige over og under tærskelværdien, da de må være ens på alle punkter, undtagen om de er i indsats eller kontrol. Et typisk problem i RD: Tærskelværdien (assignment rule) overholdes ikke strengt og så bliver det svært at sammenligne. Fuzzy RD
40 Eksempler på tærskelvariable og tærskelværdier 1. Alle med et snit på 11,2 kunne læse medicin på KU i 2016 alle andre kan ikke 2. Alle over 18 år kan købe alkohol alle andre kan ikke 3. Folk født før 1. juli 1954 pensioneres et halvt år før alle andre 4. Personer over den kriminelle lavalder kan straffes Har I eksempler på skarpe og målbare regler eller kriterier indenfor jeres område? Hvilke evalueringsspørgsmål kan de ovennævnte tærskelvariable fx bruges til at svare på?
41 Kinked regression discontinuity design En lidt anderledes variant: Ingen treatment og control hvert individ er sin egen kontrol. Princip: Man estimerer et forventet udviklingsforløb for hvert individ baseret på pre-treatment variable. Det forventede udviklingsforløb sammenlignes med det faktiske for at se, om indsatsen knækker kurven SFI og Socialstyrelsen, 2016
42 PAUSE! DET RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG
43 MATCHING Når vi ikke kan lave et eksperiment af hverken den ene eller anden slags! må vi bruge ikke-eksperimentielle data til at finde en måde at konstruere en kontrolgruppe Med risiko for at det hele kommer til at se ud som noget à la dette:
44 MATCHING - PRINCIPPET Den bærende idé i matching er med nogle statistiske kneb at skabe en kontrolgruppe, som ligner en bestemt indsatsgruppe så meget, at det er muligt at sammenligne outcomes for de to. Matching er ofte velegnet ved små målgrupper. To varianter 1. Eksakt matching 2. Propensity score matching
45 EKSAKT MATCHING STATISTISK TVILLING Indsats Kontrol Eksempler på matching-variable: - Køn - Alder - Etnicitet - Bopæl - Uddannelse - Sundhed Formål: At lave en statistisk tvilling, hvor den eneste forskel er, at en har fået indsatsen og den anden ikke har.
46 FORDELE OG ULEMPER VED EKSAKT MATCHING - Metoden er gennemskuelig - God ved store casegrupper - Det bliver hurtigt svært at finde et eksakt match!! - Kræver at der faktisk er en gruppe der ligner, og derfor bedst til problemstillinger der findes i almindelige (store) grupper
47 PROPENSITY SCORE MATCHING Hvad er en propensity score? En sammensat variabel (bestående af flere underliggende variable), der angiver sandsynligheden for deltagelse i indsatsen De underliggende variable: - vigtige for selektion - Fx alder, køn, bopæl, etnicitet etc. Husk: Man kan ikke matche på sit outcome-mål (KRAP).
48 PROPENSITY SCORE Udregnes for alle individer i populationen både indsatsgruppen og den population, som kontrolgruppen skal findes i (med en probit/logit regression) Sandsynligheden for at tilhøre indsatsgruppen De fleste individer i indsatsgruppen vil have en høj propensity score For restpopulationen er det typisk omvendt Kontrollerne udvælges, så deres PS er så tæt på indsatspersonerne som muligt.
49 PREBENS PROPENSITY SCORE Her er Preben Preben tilhører en udsat familie i Assens kommune. Assens vil gerne hjælpe Preben og giver ham en smart amerikansk indsats på 3 bogstaver. Assens kommune vil gerne vide, om indsatsen virker. Kan vi finde den kontrafaktiske Preben? Ved en regressionsanalyse, hvor alle observerbare karakteristika tages i betragtning findes Prebens propensity score til at være PS=0,9615. Hvis Assens var en stor kommune fandtes måske en anden mand, Mads, med nøjagtig samme PS, men som ikke fik indsatsen (et eksakt match). Men Assens er en lille kommune med få udsatte.
50 PREBENS PROPENSITY SCORE II Hvis man bruger nearest neighbour som match, vil Preben blive matchet med Søren, som har PS=0,9601 Eller i en 1 2 (1 case, 2 kontroller) matching med Søren og Asger (PS=0,9636) Hvordan har Søren og Asger fået deres propensity score? De har måske samme arbejdsmarkedstilknytning, civilstand og uddannelse som Preben, men er nogle år ældre eller yngre Alle risikofaktorer vægtes i propensity scoren, derfor er Søren og Asger ens med Preben på de parametre, der virkelig betyder noget (fx arbejdsmarkedstilknytning) og derfor vægtes højere.
51 FORDELE OG ULEMPER VED PS MATCHING - Man kan finde en kontrolgruppe selvom der ikke er mange der ligner på individuelle faktorer - Variable vægtes efter betydning - Propensity scoren i sig selv er uigennemskuelig og svær at forklare intuitivt - De parametre, der indgår i PS, kan ikke indgå i selve analysen
52 VIGTIGE ANTAGELSER Conditional Independence Assumption (CIA) Life sucks! Jeg vil så gerne være stoffri! Effektmål: stoffri året efter indsatsen Uobserverbare faktorer?? Hvis uobserverbare faktorer har betydning for outcome og er forskellige for indsats og kontrol, holder CIA ikke => bias. Det er vanskeligt at teste - og gøre noget ved! Typiske unobservables : evne, motivation, drive
53 Vigtige antagelser II Common Support Density Density of scores for nonparticipants Density of scores for participants Region of common support 0 1 Propensity score High probability of participating given X
54 HVORNÅR KAN MAN ELLERS KOMME I PROBLEMER? Altid! Men det hjælper hvis: Indsatsen er veldefineret og velafgrænset Indsatsen er velimplementeret (ikke i pilotfase) Der ikke er mange indsatser samtidig Målgruppen ikke er for lille Man har masser af data på individniveau på matchingvariable og outcomes Registrene er meget velegnede til matching
55 Eksempel I: Evaluering af kvindekrisecentre Socialstyrelsen og Rambøll (2015) Effektmål: - Vold - Uddannelse - Beskæftigelse - Sundhed Variable i propensity score beregning
56 Summeopgave - krisecentre Designet i denne evaluering er ikke perfekt! Har I kommentarer til? Populationen: Udvælges kontrolgruppen fra en hensigtsmæssig population? Er der nogen problemer? Kun 75% af alle kvinder på kriscenter oplyser deres CPR-nummer og indgår derfor i indsatsgruppen. Er det et problem for analysen? Holder Conditional Independence Assumption eller er der mon uobserverbare faktorer, som ikke tages højde for? Evalueringen er baseret på registerdata.
57 Gruppearbejde Hvordan ser resultaterne af et matching studie ud? Hvordan fortolker jeg resultaterne? Hvad skal man være særligt opmærksom på?
58 Andre metodiske kneb Bruge avancerede statistiske metoder, når designet er dårligt Bedre tjent med at løse problemer i designfasen (selv om det kan være svært) Se uddelt ark for oversigt.
59 SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER?!
RANDOMISEREDE FORSØG:
RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? MAIKEN PONTOPPIDAN Ph.d. studerende, Public Health SFI og KU Børn og Familie EFFEKTSTIGEN 2 HVORFOR RCT? Det bedste design til effektmåling Pga. den tilfældige
Læs mereALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund
ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse
Læs mereHVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL
HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN
Læs mereVIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL
VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.
Læs mereHVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding
HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER OG EFTERMÅLINGER 90% af dem, der modtog behandlingen var tilfredse eller meget tilfredse men det siger ikke noget om effekten 75% af dem,
Læs mereRANDOMISEREDE FORSØG:
RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? HELLE HANSEN METTE DEDING PROGRAM 13.00-13.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? Randomiserede forsøg historisk set Hvorfor gennemføre RCT-studier?
Læs mereFØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI
FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI 1 2 HVORFOR FØR-EFTERMÅLING? Vil gerne se hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Vil gerne indføre en ny indsats og undersøge hvordan
Læs mereKommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?
Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning
Læs mereBILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder
Læs mereBILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder
Læs mereHvordan finder man gode instrumentvariable? Mads Meier Jæger Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet mmj@dpu.dk
Hvordan finder man gode instrumentvariable? Mads Meier Jæger Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet mmj@dpu.dk er jo 64.000 kroners-spørgsmålet! og er uden tvivl den største udfordring
Læs mereConnie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER
Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Peter Thisted Dinesen Connie Nielsen
Læs mereSeminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen
Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,
Læs mereHvordan kan man evaluere effekt?
Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle
Læs mereBILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG BILAG 2 DESIGN OG METODEBILAG INDHOLD Design- og metodebilag Error! Bookmark not defined.1 1.1 Forskningsdesign
Læs mereOrdbog om effektma ling
Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...
Læs mereEFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS
EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS RAMMEN FOR FØRSTE DEL AF OPLÆGGET Et overordnet perspektiv på effektmåling Forklaring af begreber Hvordan kan man måle effekt
Læs mereMÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING
MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere
Læs mereDILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE
DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DISPOSITION Præsentation af deltagere RCT og etiske dilemmaer - Maiken Praktiske erfaringer
Læs mereEFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER
EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,
Læs mereRANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN
RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN DISPOSITION Hvad er RCT? Hvorfor RCT? RCT historisk set Etiske problemstillinger Design af RCT Utilsigtede effekter af RCT Danske RCT 2 EFFEKTTRAPPEN 3 DET RANDOMISEREDE
Læs mereSprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater
Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1
Læs mereHvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar
Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering
Læs mereStrukturfondsindsatsen i Region Midtjylland
Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik
Læs mereNoter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Læs mereBILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Maj 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder 2
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereFORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?
30 Maj 2017, Oplæg ved Socialstyrelsens temaseminar i partnerskabsnetværket FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 2 DET VIL JEG SNAKKE OM: 1 Det kontrafaktiske
Læs mereBILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg
BILAG 3 22. september 2016 /ERST Sag Metodenotat: Registerbaseret effektmåling af den regionale virksomhedsrettede erhvervsfremmeindsats Danmarks Statistik har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, de fem
Læs mere! Husk at udfylde spørgeskema 3. ! Lineær sandsynlighedsmodel. ! Eksempel. ! Mere om evaluering og selvselektion
Dagens program Økonometri 1 Dummy variable 4. marts 003 Emnet for denne forelæsning er kvalitative variable i den multiple regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.5-7.6+8.1)! Husk at udfylde spørgeskema 3!
Læs merePublikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf:
Retningslinjer for effektviden i Den Socialøkonomiske Investeringsmodels (SØM) vidensdatabase april 2019 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereRANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN
RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN RCT Der foregår en masse ukontrollerede forsøg i hele den sociale sektor Der bliver brugt en masse penge på indsatser Men vi ved meget lidt om hvad der er bedst
Læs mereBEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?
BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI hvilke resultater kan sammenlignes? En fælles ramme I Danmark bruger vi hvert år milliarder af kroner på at skabe sociale forandringer. Det skal vi have mest muligt ud af. Derfor
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereStatistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller
Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereEFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN
EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Pjecen Effektmålinger og Forebyggelsesfonden fås gennem henvendelse til AKF Nyropsgade 37 1602 København V Telefon: 43333400 Fax: 43333401 E-mail:
Læs mereConfounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereBehandling af kvantitative data 19.11.2012
Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereUdvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder
Udvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder ESB-netværket og UddannelsesBenchmark Temadag den 2. april 2014 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) rs@eva.dk Slagplan Refleksioner over
Læs mereWooldridge, kapitel 19: Carrying out an Empirical Project. Information og spørgsmål vedr. eksamen. Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 2
Økonometri 1 Afslutningsforelæsning 19. maj 2003 Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 1 Evalueringer Kun 23 har udfyldt evalueringsskemaerne ud af ca. 120 tilmeldte til eksamen Resultatet kan ses på hjemmesiden
Læs mereBelønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?
Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,
Læs mereProjektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse
Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereVi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson
Vi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson Det kontrollerede forsøg Forsøg Placebo Måling 2 Sammenligning
Læs mereLånesparekasser i Malawi: et RCT projekt
Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt Helene Bie Lilleør Selskab for Surveyforskning 15. september, 2011 Om evaluering af sociale interventioner Medicinske vs. samfundsfaglige evalueringsmetoder Evalueringer
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereIndledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...
Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen
Læs mereStofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereEffektmåling. Iben Bolvig og Rasmus Højbjerg Jacobsen
Effektmåling Iben Bolvig og Rasmus Højbjerg Jacobsen DES Årskonference, Comwell, Kolding 14.9.2017 Kontaktoplysninger Iben Bolvig, seniorforsker, ibbo@kora.dk Rasmus Højbjerg Jacobsen, seniorforsker, raja@kora.dk
Læs mereConfounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereKvantitative metoder 2
Kvalitative egenskaber og dummyvariabler Kvantitative metoder 2 Dummyvariabler 28. marts 2007 Vi har (hovedsagligt) set på kvantitative variabler (løn, priser, forbrug, indkomst, )... Men hvad med kvalitative
Læs mereEffektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?
Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,
Læs mereDEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE
DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger
Læs mereStudiedesigns: Alternative designs
Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs mereI Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.
Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereINDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET
Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereVurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereFrokostpause. vi starter igen her i salen kl 13.30
Frokostpause vi starter igen her i salen kl 13.30 Lokaler Session 1 Tilbud Teatersalen (her) Session 2 Plejefamilie Lokale B Session 2 Plejefamilie Lokale C Session 3 Økonomi Lokale Meeting 3 Session
Læs mereEffektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang
Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Jannie Helene Grøne Kristoffersen Jhgk.cebr@cbs.dk Sofie Bødker Sb.cebr@cbs.dk 18. september 2014 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar til september 2014
Læs mereEffektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang
Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Jannie Helene Grøne Kristoffersen Jhgk.cebr@cbs.dk Sofie Bødker Sb.cebr@cbs.dk 18. september 2014 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar til september 2014
Læs mereSammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.
Sammenhængsanalyser Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. rygevaner som 45 årig * helbred som 51 årig Crosstabulation rygevaner
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereHvordan isolerer vi sammenhængen mellem indsats og resultat? Propensity score matching som metode til effektevaluering
Hvordan isolerer vi sammenhængen mellem indsats og resultat? Propensity score matching som metode til effektevaluering Niels Matti Søndergaard Metodekonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Rasmus
Læs mereKRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK
Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereNotat. Resultaterne af Integrated Care indsatsen to år efter. Iben Bolvig
Notat Resultaterne af Integrated Care indsatsen to år efter Iben Bolvig Resultaterne af Integrated Care indsatsen to år efter VIVE og forfatterne, 217 e-isbn: 978-87-93626-18-8 Layout: 158 Projekt: 11393
Læs mereUngdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017
Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017 Disposition Ungdomssanktioner - Antal - Kriminalitetens art - Køn, alder, herkomst og tidligere kriminalitet
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereDansk Evalueringsselskabs Konference 2016 læringsseminar 9: Brug af matching metoder til identifikation af kausale effekter
Dansk Evalueringsselskabs Konference 2016 læringsseminar 9: Brug af matching metoder til identifikation af kausale effekter 8. september, 2016 Astrid Kiil Kort om mig Cand.oecon. fra SDU i 2008 Ph.d. i
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereStatistisk modellering og regressionsanalyse
Statistisk modellering og regressionsanalyse Claus Thorn Ekstrøm KU Biostatistik ekstrom@sund.ku.dk Oktober 25, 2018 Slides @ biostatistics.dk/talks/ 1 2 Hvad er statistik? Statistics is a science, not
Læs mereReeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl
Reeksamen 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 13-08-2018 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs merePhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie
Læs mereTIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.
05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereFra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL
Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have
Læs mereMålsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere
Læs mereEn intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereEffekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse
d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen
Læs mereGrundlæggende metode og. 2. februar 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen
Læs mere