Omvæltninger og det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet i ord og tal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omvæltninger og det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet i ord og tal"

Transkript

1 Projekt Fiskere i krydspres 1:2015 Omvæltninger og det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet i ord og tal Jørgen Møller Christiansen - Anders Berthelsen Carlsbæk Center for Martim Sundhed og Samfund, SDU

2

3 Omvæltninger og det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet i ord og tal Jørgen Møller Christiansen - Anders Berthelsen Carlsbæk Center for Martim Sundhed og Samfund, SDU RAPPORTSERIE NR. 1. SDU- ESBJERG. JANUAR 2015

4 Publiceret: marts 2015 Forsidens tegning er udført af Niels Knudsen Udgiver: Syddansk Universitetsforlag ISBN-nr.:

5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 1 KAPITEL 1. PROJEKTETS BAGGRUND OG FOKUS INTRODUKTION FORSKNING I PROJEKTETS FOKUS: FORANDRINGERNES EFFEKT BUFFER FOR FORANDRINGENS NEGATIVE KONSEKVENSER PROJEKTETS FOKUS 7 KAPITEL 2. OM MATERIALET OG ANVENDT METODE METODE FOKUSGRUPPEINTERVIEW FREMGANGSMÅDE SAMMENFATNING - UNDERSØGELSESGRUPPEN OG METODE FISKESKIPPERE OG PARTSFISKERE I SAMME BÅD? 16 KAPITEL 3. ET FØRSTE OVERBLIK 17 KAPITEL 4. ARBEJDSMILJØ OG SIKKERHED I FISKERIET ARBEJDSMILJØET OG SIKKERHED ARBEJDSULYKKER FYSISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØREGLER - HJÆLP OG STØTTE TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OPSAMLING HVILETID - HELLERE FANGE FISK OG VÆRE TRÆT END UDHVILET OG FATTIG FISKER OPSAMLING FORANDRINGSMULIGHEDER I ARBEJDSMILJØET FISKERNES BUD SAMMENFATNING 30 KAPITEL 5. SØSIKKERHED ÅRSAGER TIL SØULYKKER OG IVÆRKSATTE FORBEDRINGER 34 KAPITEL 6. FISKERIREDSKABER OG NY TEKNOLOGI DE TEKNOLOGISKE FORBEDRINGER BEDRE TEKNOLOGI GIVER MINDRE DISCARD SAMMENFATNING 38 KAPITEL 7. REGLER OG KONTROL HISTORISKE UDVIKLINGSTRÆK DANSKE FORHOLD 41

6 7.2 FISKERNES SYN PÅ KONTROL OG REGLER SYNSPUNKTER PÅ PLUS-SIDEN OPSAMLING OG FREMTID 48 KAPITEL 8. FANGST OG INDTJENING ØKONOMI, FISKEPRISER OG INDTJENING FANGST OG PRIS PÅ FISKENE FRA HAV TIL BORD HVOR FORSVINDER DEN STORE PRISFORSKEL PÅ FISK HEN? TAL OM PRISUDVIKLING, INDTJENING OG FANGSTMULIGHEDERNE? UDBYTTEFORHOLD I FISKERIET DRIFTSOMKOSTNINGERNE DRIFTSRESULTAT 59 KAPITEL 9. KVOTER HVAD SIGER FISKERNE OM KVOTESYSTEMET? LÅNE- OG FINANSIERINGSMULIGHEDER LØSNINGSMULIGHEDER 65 KAPITEL 10. FISKERNES ADGANG TIL FISKEFARVANDENE 66 KAPITEL 11. TVISTER OM VANDENES RESSOURCER ET SPÆNDINGSFELT ER DER NOK FISK ELLER EJ? ANDRE TVISTER OM VANDENES RESSOURCER SÆL OG SKARV SÆLEN FOR OG IMOD SKARVEN 72 KAPITEL 12. LÅNEMULIGHEDER OG STØTTEORDNINGER STØTTEORDNINGER OG FISKERIPULJEN 76 KAPITEL 13. UDDANNELSE UDDANNELSE AF LÆRLINGE 81 KAPITEL 14. SAMFUNDETS SYN PÅ FISKERNE OG FISKERIET FISKERNES OPLEVELSE AF SAMFUNDETS SYN PÅ DEM SAMMENFATNING FISKERNES SVAR PÅ, HVORDAN FISKERIETS RY OG OMDØMME KUNNE BEDRES 91 KAPITEL 15. FREMTIDEN FISKERIETS FREMTID AFVIKLING ELLER HVAD? 96 KAPITEL 16. FISKERNES TRIVSEL, SUNDHED OG SAMMENHOLD 100

7 16.1 TRIVSEL OG MISTRIVSEL I FISKERIET SAMMENFATNING SAMMENHOLDET I FISKERIET FISKERNES PSYKISKE VELBEFINDENDE OG ENERGI PSYKISK VELBEFINDENDE ENERGI/VITALITET ENERGI OG VELBEFINDENDE - FISKERNE OG DEN DANSKE BEFOLKNING STRESS OG SMERTER SAMMENFATNING 111 KAPITEL 17. SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSEN 113 KAPITEL 18. KONKLUSION POSITIVE UDVIKLINGSTRÆK NEGATIVE UDVIKLINGSTRÆK DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ-LANDSKAB I FISKERI 124 KAPITEL 19. PERSPEKTIVERING ET DEBATOPLÆG SIGTEPUNKTER FOR VIDERE FORSKNING OG UDREDNING LÆRING AF NEDGANGEN I ARBEJDSULYKKER FORTSAT PLADS TIL FOREBYGGELSES INITIATIVER I ARBEJDSMILJØET KONTROL OG ADMINISTRATIV PRAKSIS REGELSANERING OG AFBUREAUKRATISERING ØKONOMI - LÅNEMULIGHED HOT-LINE KRISEHJÆLP TIL FISKERE I ØKONOMISK OG PERSONLIG KRISE DISCARD KVALITETSFISK FREMTID 131 REFERENCELISTE 132 BILAG 137 BILAG 1 TABELOVERSIGT FRA DE FIRE GRUPPEINTERVIEWS 137 BILAG 2 DE ANVENDTE DIALOGKORT 138

8

9 Indledning Det psykiske arbejdsmiljø er aldrig tidligere blevet kortlagt i fiskeriet, ligesom det har været gjort i andre erhverv. Der er studeret og forsket meget i, hvordan fisken har det, men aldrig set på, hvordan fiskerne der er i erhvervet trives i myldret af stadig stigende antal regler, forordninger og reguleringer. Derfor har Fiskeriets Arbejdsmiljøråd ønsket at undersøge, hvordan fiskerne påvirkes og har det. Hvilke typer problemer og udfordringer optræder, og hvad har fiskerne oplevet som positive forandringer. Hvad bør der om muligt tages handling på og hvordan? Igennem rapportens kapitler, hvor fiskernes vurdering af de mangfoldige forandringer beskrives, kommer der bud på, hvad det er vigtigt at være opmærksom på i det videre arbejde og, hvad der kan være til gavn for erhvervet for at skabe bedre forhold for fiskerne. Seniorforsker Jørgen Møller Christiansen og stud. techn. soc. Anders Berthelsen Carlsbæk har gennemført undersøgelsen og er forfattere til rapporten. En stor tak til fiskerne. Hvis ikke de havde stillet sig til rådighed og fortalt beredvilligt om deres liv som fiskere, og hvordan de har oplevet udviklingen i erhvervet, kunne undersøgelsen ikke være gennemført. 1

10 2

11 Kapitel 1. Projektets baggrund og fokus 1.1 Introduktion Fiskerne i det moderne fiskeri er udsat for forskellige typer betydelige krydspres i tilknytning til deres arbejde, illustreret i figur 1.1. En række af disse pres og forandringer er veldokumenterede på (landjordens- )arbejdspladser, og denne forskning har vist, at forandringer kan have betydelige negative effekter for de ansatte og for virksomheden (herom nedenfor). Forholdene er endnu ikke blevet studeret i dansk fiskeri, og vi har heller ikke fundet internationale studier på området. Der er efterhånden megen viden om tilstanden under havets overflade fiskearternes udvikling, truede arter, o.l. Men der findes meget ringe systematisk viden om, hvordan aktørerne over havoverfladen har oplevet udviklingen og forandringerne kort sagt mangler der viden om, hvordan fiskerne har oplevet de mangeartede forandringer, der er sket i fiskeriet. Projektets mål er at skaffe viden herom. Figur Fiskeren i krydspres 3

12 I figur 1.1 er anført krav og pres, som erfaringsmæssigt er knyttet til arbejdet i fiskeri, og som har været fremme i indslag og personlige beretninger i fiskeriets nyhedsmedier, f.eks. Fiskeri Tidende, Fiskerbladet og FiskerForum.com. Det er krav og pres, der kommer fra forskellige sider, og som har projektets interesse og opmærksomhed. Nogle af faktorerne i fiskeriet er studeret internationalt 1 2 3, men os bekendt endnu ikke systematisk studeret, og som sagt ikke belyst i fiskernes optik. De i figur 1.1 angivne aspekter er i kombination forskelligartede faktorer, som har sat fiskeriet og fiskeren under pres, med efterfølgende risiko for udstødning af faget. Det er ovennævnte aspekter vi ønsker at undersøge i projektet, som har karakter af et pilotprojekt med henblik på at skabe et kvalificeret grundlag for videre studier på det uopdyrkede felt. I projektet har vi dels fokus på aktive fiskeres oplevelser på godt og på ondt af forandringer i fiskeriet, suppleret med opgørelser, statistik o.l. på området, og dels fokus på hvilke årsager, der kan være til, at fiskere ophører i fiskerierhvervet. Sidst nævnte beskrives i særskilt rapport Forskning i projektets fokus: Forandringernes effekt Temaet forandringer, dets betydning og konsekvenser er som sagt hidtil ikke studeret i fiskernes optik. For at få viden om hvilken betydning forandringer kan have for de ansatte, må vi derfor ty til viden og dokumentation 1 Richard B. Pollnaca,, Robert S. Pomeroyb, Ingvild H.T. Harkesc: Fishery policy and job satisfaction in three southeast Asian fisheries. Ocean & Coastal Management. Volume 44, Issues 7 8, 2001, Pages Kurt E. Schnier, William C. Horrace, Ronald G. Felthoven: Occupational Risk and Fisheries Management: Studying Changes in the Deadliest Catch. Paper D.Howse, M. F. Jeebhay, B. Neis: The Changing Political Economy of Occupational Health and Safety in Fisheries: Lessons from Eastern Canada and South Africa. Journal of Agrarian Change. Special Issue: The Political Economy and Ecology of Capture Fisheries. Volume 12, Issue 2-3, pages , April/July Christiansen, J.M. & Carlsbæk, AB: Fiskerne der forsvandt. CMSS og Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. In press 4

13 herom indsamlet på landjordens virksomheder. Det handler det følgende om. Det er veldokumenteret i den internationale forskning, at forandringer på arbejdspladsen og i arbejdslivet kan have betydelige negative konsekvenser Omstruktureringer og organisationsforandringer kan have væsentlig indflydelse på medarbejdernes trivsel og helbred såvel som for arbejdsmiljøet og virksomheden som helhed. Når omstruktureringer og organisationsforandringer sker i sammenhæng med nationale - og som det er tilfældet aktuelt - internationale økonomiske kriser, begrænser effekterne sig ikke kun til de enkelte medarbejdere, arbejdspladser og virksomheder. Det kan mærkes i hele samfundet i form af en generel øget jobusikkerhed og usikkerhed på fremtiden. Uanset om man som medarbejder bliver personligt ramt af afskedigelse eller ej, vil alene forventningerne om, at det kan ske, bidrage til øget jobusikkerhed, der kan medføre dårligt psykisk helbred, forhøjet blodtryk og hjertesygdomme 9. Jobusikkerhed, som længerevarende fyringsprocesser kan indebære, at helbredsproblemer og depression kan stige under forandringen 10. Jobusikkerheden kan desuden føre til, at medarbejdere øger deres arbejdsindsats for at sikre egen ansættelse, og dermed 5 Psychosocial risks and health effects of restructuring. Investing in well-being at work: Addressing psychosocial risks in times of change. High Level Conference Organised by the European Commission and the Belgian EU Presidency. Brussels, November Simon Grandjean Bamberger, Anker Lund Vinding, Anelia Larsen, et al.: Impact of organisational change on mental health: a systematic review. Occup Environ Med : Landsbergis, Paul A. : The Changing Organization of Work and the Safety and Health of Working People: A Commentary. Journal of Occupational & Environmental Medicine, Jan. 2003, volume 45, Issue 1, pp Psychosocial risks and health effects of restructuring. Investing in well-being at work: Addressing psychosocial risks in times of change. High Level Conference Organised by the European Commission and the Belgian EU Presidency. Brussels, November Sveske, M., Hellgren, Ø, Marklund,S.: No security. A meta-analysis and review of job incecurity and its consequences. J. Occup. Health Psychol (3): Grunberg, L., Moore, S., Greenberg, E.S. & Sikora, P. (2008). The changing workplace and its effects: A longitudinal examination of employee responses at a large company. The Journal of Applied Behavioral Science, 44(2), ). 5

14 kan det give risiko for overbelastning i form af stress eller depressive symptomer. Når man først er begyndt at opleve nedsat psykisk velbefindende i form af f.eks. dårlig søvn, stress-symptomer eller emotionel udmattelse, peger forskningen på, at det kan smitte af på privatlivet og resultere i dårligere balance mellem arbejde og privatliv og have negative familiemæssige konsekvenser. For de personer, som direkte mister deres arbejde som følge af omstruktureringer, virksomhedslukninger etc., har forskningen dokumenteret, at det kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, også selvom det kun er midlertidigt, man er uden arbejde. Personer, der har været udsat for virksomhedslukninger, findes således at have forhøjet risiko for kredsløbssygdomme, hospitalsindlæggelser, psykiske sygdomme og selvmord/selvmodsforsøg 11. Også de tilbageblevne medarbejdere på virksomheder, som har været igennem omstruktureringer og nedskæringsrunder, kan opleve konsekvenser i form af nedsat produktivitet, nedsat engagement i virksomheden og dårligere trivsel og helbred. En af grundene er, at jobusikkerheden fungerer som en stress-faktor, der i sig selv belaster medarbejderne. Desuden fører omstruktureringer generelt til øgede krav i arbejdet og øget tidspres for de tilbageblevne. Dette bidrager til at øge risikoen for stress, forringet helbred, sygefravær og ulykker Buffer for forandringens negative konsekvenser Oplevelse af mangel på information, inddragelse eller medindflydelse i forbindelse med omstruktureringer er i forskningen blevet relateret til øget sygelighed, sygefravær og nedsat mentalt helbred. Omvendt har social støtte både fra kolleger og ledelse vist sig at minimere de negative følgevirkninger 11 Browning, M. & Heinesen, E. (2012). Effect of job loss due to plant closure on mortality and hospitalization. Journal of Health Economics, 31(4),

15 af omstruktureringer og nedskæringer. Ikke alene medarbejdere, men også ledere og ikke mindst mellemledere kan blive stærkt påvirket af omstrukturerings- og nedskæringsprocesser. I landjordens virksomheder er der påvist effekter for leder og mellemledere i form af bl.a. søvnforstyrrelser, fysiske helbredssymptomer og depressive symptomer. De alvorlige konsekvenser, der kan være tale om både for den enkelte og for virksomhederne, understreger vigtigheden af, at arbejdspladserne såvel som det omkringliggende samfund håndterer og gennemfører forandringer, strukturændringer og organisationsforandringer så fornuftigt som muligt og søger at begrænse de negative effekter på helbred og trivsel mest muligt. Der er evidens i forskningen for, at måden, hvorpå organisationsforandringer bliver planlagt og gennemført, er afgørende for, hvilke konsekvenser det får for medarbejdere og ledere. Forskning viser, at forhold som information, kommunikation, tillid, retfærdighed, forberedelse og forudsigelighed i forandringsprocessen er væsentlige positive faktorer for forløbet. Det har f.eks. Arbejdstilsynets opmærksomhed i guiden om den gode forandringsproces, der er baseret på denne viden 12. Her gives 22 anbefalinger til, hvordan forandringer kan håndteres, så forandringen kan være rimelig vellykket. 1.3 Projektets fokus Megen international forskning om forandringer har således studeret sammenhængen mellem forandringer og helbred. Nærværende pilotprojekt har ikke primært det sigte. Vores fokus er især på, hvorledes danske fiskere har oplevet mangfoldigheden af forandringer i fiskeriet om fiskerne oplever dem som positive (opløftende) eller negative (bekymrende). Vi er dog også i mindre målestok inde på fiskernes helbredsforhold, herunder hvordan fi- 12 Vejledning fra Arbejdstilsynet, 2013: Et godt psykisk arbejdsmiljø når der sker forandringer på arbejdspladsen. 7

16 skerne synes de trives, og hvordan de selv vurderer visse helbredsforhold. Det vil de følgende kapitler handle om, men først om hvordan undersøgelsen er lavet. 8

17 Kapitel 2. Om materialet og anvendt metode Der er gennemført samtaler med 20 aktive fiskere hjemmehørende i Esbjerg, Hvide Sande, Hanstholm, Hundested, Gilleje samt med bundgarnsfiskere fra Sjællands-området (Rødvig, Fakse Ladeplads, Kalvehave, Karrebæksminde, Klintholm). Interviewene fandt sted i april-maj Størstedelen af fiskerne er fundet ved tilfældigt udtræk af fiskefartøjer på basis af Fiskeriflåden illustreret Der blev udtrukket 24 fiskefartøjer, hvor 14 fiskere havde mulighed for og fandt tid til at deltage i samtalerne med os. De resterende 6 interviewede fiskere er bundgarnsfiskere, hvor Bundgarnsudvalget stillede sig til rådighed. I fiskeflåden er der et begrænset antal fartøjer over 40 meter. Vi ville gerne have haft disse fartøjer med i interviewene, men det lykkedes desværre ikke, da de var på havet på planlagte undersøgelsestidspunkt. Vi har i forbindelse med projektets udførelse fået god bistand fra de lokale fiskeriforeninger, f.eks. til afholdelse af fokusgruppe-møde med fiskerne (herom senere), og vi har været inviteret til flere af de lokale fiskeriforeningers generalforsamlinger. Projektet er udført i et samarbejde mellem Fiskeriets Arbejdsmiljøråd (FAR) og Center for Maritim Sundhed og Samfund (CMSS), Syddansk Universitet, Esbjerg. Nærværende rapport har været drøftet med FAR, og FAR har ydet projektet god bistand. Rapportens tekst og konklusioner er projektgruppen i CMSS dog alene ansvarlig for. 2.1 Metode Materialet, der ligger til grund for denne rapport, omfatter litteraturstudie, indsamling af faktuelle informationer, data og statistik, og især interviews 9

18 med fiskere. Der er således gennemført fire fokusgruppeinterviews af 20 fiskere i grupper omfattende henholdsvis 3 og 5 deltagere samt to grupper med 6 deltagere. I forbindelse med fokusgruppeinterviewene blev der afslutningsvis gennemført en lille spørgerskemaundersøgelse til belysning af de interviewede fiskeres trivsel og helbredsforhold. Ydermere har vi foretaget 11 strukturerede telefoninterviews med fiskere, der fornyeligt har forladt fiskerierhvervet, med sigte på at få indblik i årsagerne til deres ophør i fiskeriet. Disse interviews belyses i særskilt rapport Fiskerne der forsvandt 2:2015, som aktuelt er under udarbejdelse. En stor tak til de deltagende fiskere. Uden deres hjælp ville denne rapport ikke have været mulig Fokusgruppeinterview Projektet har karakter af at være et pilotprojekt for at skabe et kvalificeret grundlag for videre studier. Forskningsmæssigt er projektets undersøgelsesfelt uopdyrket. Vi har på baggrund heraf valgt metodisk at benytte os af interview-metoden for at få indblik i, hvordan fiskerne opfatter deres verden, og vi har benyttet os af fokusgruppeinterviews. Fordelene ved et gruppeinterview er, ud over at det er tidsbesparende, at gruppesammenspillet mellem interviewpersonerne betyder, at de må forholde sig til både egne og andres synspunkter hvorfor der oftest kommer mange forskellige synspunkter frem vedrørende de emner, der sættes i fokus for gruppen. Fokusgruppeinterview betragtes således som værende velegnede til eksplorative undersøgelser 13 på et nyt område, eftersom den livlige og kollektive ordveksling kan bringe flere spontane ekspressive og emotionelle synspunkter 13 Eksplorativ undersøgelse er forskning, der sigter imod at udvikle ideer, begreber eller teorier og således i mindre grad teste bestemte hypoteser. 10

19 frem, end når man bruger individuelle ofte mere kognitive interviews Gruppeinteraktionen kan dog på sin vis medføre, at kontrollen over interviewforløbet reduceres, og den mindre styrende interviewstil, der kendetegner fokusgruppeinterviewet, sætter derfor betydelige krav til den, der gennemfører interviewet. Eksempelvis var vi under interviewene opmærksomme på at skabe en behagelig og inkluderende atmosfære, hvor eventuelt dominerende personer blev holdt i en kort line, mens andre, der var mere tilbageholdende, blev spurgt direkte om svar Fremgangsmåde Fokusgruppeinterviewene blev afholdt i Hanstholm, Hundested, Hvide Sande og Karrebæksminde. Interviewene blev gennemført i april-maj 2014, og de havde en varighed på i gennemsnit omkring 2½ timer, varierende fra 2 timer til 3½ timer, fraregnet introduktion og smalltalk før og efter mødet. Alle gruppeinterviews blev optaget digitalt og efterfølgende transskriberet. For at skærpe projektets fokus og lette ordvekslingen mellem de fiskere, der deltog i gruppeinterviewene, gjorde vi brug af 17 dialogkort. Hvert kort repræsenterede et emneområde, f.eks. arbejdsmiljø, søsikkerhed, lånemuligheder, kvoter, og var visualiseret med et billede og supplerende tekst. Disse dialogkort kan ses i bilag 2. Hvert interview startede med, at vi præsenterede de forskellige dialogkort og de emneområder, de repræsenterede. Hertil havde fiskerne mulighed for at komme med eventuelle tilføjelser eller ændringer, hvis de kort, vi havde taget med, ikke var dækkende dette var dog ikke tilfældet. Fiskerne fik derefter til opgave at diskutere dialogkortets tema. Hvert tema blev afsluttet 14 Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend, 2009: InterView introduktion til et håndværk, 2. Udgave. Hans Reitzels Forlag, København Halkier, Bente: Fokusgrupper. Samfundslitteratur, RUC-forlag,

20 med, at de i fællesskab satte dialogkortet ind i et diagram, der tog udgangspunkt i, hvordan fiskerne partsfiskerne og fiskeskipperne - oplevede, at det givne emneområde havde forandret sig inden for de seneste år. Den ene diagramakse viser således, om fiskerne mener, at forandringerne havde været store eller små, og den anden akse i hvor høj grad, de fandt denne udvikling bekymrende eller opløftende. Nedenstående billede illustrerer svarene fra et af gruppeinterviewene. Billede Oversigt over positiv/negativ diagram Vi havde fra start et ønske om også at undersøge og ikke mindst indsamle - forslag til, hvad der ifølge fiskerne kunne forbedres indenfor hvert af emneområderne. Vi udarbejdede derfor et andet positiv/negativ diagram ud fra nogenlunde den samme disposition, som bekrevet ovenover. Det var dog kun tidsmæssigt og praktisk muligt at gennemføre denne del af interviewet i påtænkte form med fiskerne, vi mødte i Hvide Sande og Hundested. Med dis- 12

21 se fiskere tog vi udgangspunkt i de samme 17 dialogkort og bad dem om at diskutere placeringen af hvert kort på et diagram over, hvor ønskværdig en fremtidig forandring på et givet område var, og i hvilken grad det var muligt at ændre disse emnemæssige forhold. Ved eksplicit at knytte virkelighedens begrænsninger til en særskilt akse, fik vi det utopiske element ind i diskussionen. Dette gav os et indblik i, hvad fiskerne selv så som de mest presserende områder, samt hvad de fandt efterstræbelsesværdigt og muligt at forandre. Der blev desuden spurgt ind til, om fiskerne havde nogle konkrete løsningsforslag, der kunne imødekomme nogle af deres forandringsønsker. Ved de to andre gruppeinterview nåede vi som sagt ikke at gennemføre denne metode helt som påtænkt, men der kom dog i forbindelse med diskussionen af de forskellige dialogkorts temaer forskellige typer forslag til løsning, så følgende kapitler indeholder også et mere samlet billede af fiskernes syn på forbedringer i fiskeriet. 2.2 Om de deltagende fiskere i undersøgelsen Den undersøgte gruppe af aktive fiskere består som nævnt af tilfældigt udvalgte, og for bundgarnsfiskernes vedkommende af deres Bundgarnudvalg. Alle udfyldte til start i fokusgruppeinterviewet et kort spørgeskema om, hvem de var, og hvilken baggrund de havde. Deres svar viser følgende: Alle interviewede fiskere har mange års erfaring i fiskerierhvervet. I gennemsnit 33,1 år, varierende fra 11 til 60 år (se figur 2.1). Aldersmæssigt er gruppen i snit 52,2 år. Langt hovedparten af fiskerne er startet i erhvervet i en ung alder (15-18 år), nogle først i års alderen, og en enkelt som 36 årig. I gennemsnit debuterede de i fiskeriet som 19 årig. Langt de fleste har desuden familiær baggrund i fiskeriet, hvoraf flere er tredje- eller mange-års generations fiskere. 13

22 Figur Fiskernes alder og antal år som fisker (antal personer) år år år år år 60+ år Alder Antal år som fisker Alle, undtagen én, var gift/samboende, og 8 ud af de 20 fiskere havde hjemmeboende børn. Deres beskæftigelse i erhvervet viser, at 15 af de 20 fiskere er fiskeskippere, og de resterende 5 er partsfiskere. Skipperne er således lidt overrepræsenteret i undersøgelsen. Fiskerne er typisk på et fiskefartøj med en samlet besætning på 2-3 fiskere, om end flere er 4-6 fiskere om bord; heraf ét enkelt fartøj desuden med elev. Seks af fiskerne fisker alene. Det seneste år havde fiskerne i snit 148 havdage, varierende fra ca. 100 til knap 200 havdage. Som det ses af figur 2.2, er de fleste havfiskere; syv er kyst-/kystnære fiskere og fire blandet hav- og kystfiskere. Det mest udbredte fangstredskab er trawl (se figur 2.3). Herefter følger garn/net/rusefiskeri; enkelte anvender snurrevod, og tejner optræder også. Figur 2.2 Fiskeområde Figur Typiske fangstredskaber 14 Hvor fisker du hovedsageligt? Havfisker Kystfisker Blandet Hvilken type fiskeredskaber anvender du typisk?

23 Størrelsen på fiskernes fiskefartøjer varierer, som vist i nedestående tabel 2.1, med en overvægt af mindre fartøjer, hvilket også er gældende i det samlede antal fiskefartøjer i Danmark. Tabel Fiskefartøjernes længde Under 12 m ,9 m ,9 m ,9 m ,9 m Antal Sammenfatning - undersøgelsesgruppen og metode Samlet set afspejler de fiskere, der deltog i vores fokusgruppeinterview, på rimelig vis den generelle beskæftigelse i dansk erhvervsfiskeri. Når der sammenlignes med Fiskeristatistisk Årbog 2012, udgivet af Natur- og Erhvervsstyrelsen, findes således en rimelig overensstemmelse i forhold til: fartøjskategorier, fangstredskaber og antal havdage. Aldersmæssigt er interviewgruppen ligeledes meget lig alle danske erhvervsfiskere. Interviewgruppen er i snit 52,2 år; blandt alle danske erhvervsfiskere var gennemsnitsalderen i ,7 år, men noget højere for fartøjsejerne 53,1 år (nyeste tal er fra 2012) 16. Den danske fiskerisektor kan opdeles i: Industrifiskeri, pelagisk fiskeri og demersal fiskeri. De deltagende fiskere i undersøgelsen udfører pelagisk og/eller bund-/demersalfiskeri. Nogle udfører desuden industrifiskeri i perioder, men vi er usikre på, om industrifiskeri-sektoren er tilstrækkelig inkluderet i vores undersøgelse. I undersøgelsen er der gjort brug af fokusgruppeinterview, der betegnes som en kvalitativ metode, og dermed er det ikke objektiv viden man får, da 16 Fiskeriet i tal Fiskeriets Arbejdsmiljøråd,

24 det er de deltagende fiskeres oplevelser og egne synspunkter på sagen, der kommer frem i vores interview. Til trods for den tilstræbte bredde og gode repræsentation af fiskere, der deltager i undersøgelsen, er det dog ikke muligt at generalisere sikkert på baggrund af et datagrundlag på 20 personer. Det skal dog nævnes, at erfaringerne fra interviewundersøgelser er, at når man gennemfører cirka 15 interview, får man et rimeligt dækkende billede af det undersøgte emne, og udvidelse af undersøgelsesgruppen ud over de 15 bibringer typisk ikke med væsentligt nyt. For at styrke undersøgelsens grundlag og konklusioner har vi indsamlet data og statistikker på området, der supplerer fiskernes udtalelser og som bidrager til perspektivering af det undersøgte felt Fiskeskippere og partsfiskere i samme båd? Interviewene omfattede såvel skippere som partsfiskere. I interviewene lavede de i fællesskab en samlet vurdering af de undersøgte temaer, jævnfør oversigten i næste kapitel figur 3.1. Interviewene havde ikke direkte fokus på at undersøge forskelle og ligheder de to grupper imellem, men svarene fra henholdsvis fiskeskippere og partsfiskere viste gennem interviewene, at deres oplevelser af forandringerne var meget sammenfaldende. En nærliggende forklaring er, at de er i samme båd, og deres respektive indtjening er afhængig af fangst og priser i en udbyttedelingsform aftalt i Overenskomst mellem Danmarks Fiskeriforening og 3F Overenskomst Overenskomst mellem Danmarks Fiskeriforening og 3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen. 16

25 Kapitel 3. Et første overblik Vi har i nedenstående diagram sammenfattet fiskernes placering af de respektive dialogkort, så læseren kan få et første overblik over fiskernes syn på deres verden. Ved de fleste af temaerne var placering af kortet meget sammenfaldende uanset om det var hav-, kyst eller kystnære fiskere. Ved andre temaer har vi indsat pile for at markere, at her var svarene noget delte. Det fremgår af bilag 1, hvor svarene fra hvert interview-område Hanstholm, Hvide Sande, Hundested, Karrebæksminde - er angivet, og som danner grundlaget for oversigten nedenfor. Fiskernes bedømmelse af de undersøgte temaer er meget polariserede, hvor en stor del er placeret i diagrammets felt 1: Forandring Opløftende, og modsat en stor del i felt 3: Forandring Bekymrende. Dette vil blive uddybet i de følgende kapitler, hvor fiskernes nuancerede svar gennemgås systematisk. 17

26 Figur Samlet oversigt over fiskernes syn på forandringerne i erhvervet 18

27 Kapitel 4. Arbejdsmiljø og sikkerhed i fiskeriet Kapitlet handler om fiskernes syn på deres arbejdsmiljø, arbejdsulykker og søsikkerhed og om, hvordan risici vurderes. Når vi i kapitlet henviser til arbejdsmiljøet, er der hovedsageligt tale om det fysiske arbejdsmiljø - og altså ikke det psykiske arbejdsmiljø. Dette skal ses i lyset af, at fiskerne selv lavede denne opdeling, da udviklingen på henholdsvis det fysiske- og psykiske arbejdsmiljøområde har bevæget sig i hver sin retning. Således er den overordnede opfattelse af søsikkerheden og det fysiske arbejdsmiljø blandt de interviewede fiskere positiv, og de fremhæver, at der generelt har været en god udvikling på området de seneste del år. Hvorimod udviklingen af Det psykiske arbejdsmiljø går den anden vej med stor forandring til det negative, som det udtrykkes af såvel kystnære, kyst- som havfiskerne. 4.1 Arbejdsmiljøet og sikkerhed Arbejdsulykker Fiskerne som helhed finder, at der er sket en positiv udvikling af det fysiske arbejdsmiljø og de fremhæver, at der er sket et holdningsskifte i fiskeriet i forhold til sikkerhedskulturen. Sikkerhed er nu noget, fiskerne snakker langt mere åbent om, som de er blevet mere bevidste om og som er blevet forbedret gennem forskellige tiltag. Som en af kystfiskerne konstaterer: Sikkerheden er noget, der modnes. Der er kommet et større fokus på sikkerhed, og vi snakker meget om det. Hvilket betyder, at opmærksomheden på sikkerheden er steget, og derfor har vi også haft en mere positiv udvikling på området. 19

28 Tilsvarende konkluderes i undersøgelsen Sikkerhed i fiskerierhvervet fra , der bygger på interview med fiskere og analyse af udviklingen i anmeldte arbejdsulykker, hvor sidstnævnte viser en positiv, markant ændring af incidensraten i arbejdsulykker i perioden fra Der er således sket et fald i anmeldte arbejdsulykker fra 26 anmeldte ulykker per fiskere i 1998 til 9 anmeldte arbejdsulykker per fiskere i Udviklingen i anmeldte arbejdsulykker i fiskeriet fremgår af figur 4.1. I figuren sammenholdes udviklingen i anmeldte arbejdsulykker i fiskeri med alle danske branchegrupper samt udviklingen i et andet højrisiko ulykkesområde, hvor der her er valgt Jern og Metalvareindustri. 18 Grøn, S. et al: Sikkerhed i fiskerierhvervet. Center for Maritim Sundhed og Samfund, SDU Esbjerg, januar

Omvæltninger og det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet i ord og tal

Omvæltninger og det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet i ord og tal Projekt Fiskere i krydspres 1:2015 Omvæltninger og det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet i ord og tal Jørgen Møller Christiansen - Anders Berthelsen Carlsbæk Center for Martim Sundhed og Samfund, SDU Omvæltninger

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Fiskerne der forsvandt

Fiskerne der forsvandt Projekt Fiskere i krydspres 2:2015 Fiskerne der forsvandt - hvorfor ophører fiskerne i fiskerierhvervet, og hvor går de hen? Jørgen Møller Christiansen Anders Berthelsen Carlsbæk Center for Maritim Sundhed

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm.

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm. 26-02-2004 Tema om Projekt Hanstholm 3 MÅNEDER I ARBEJDSMILJØETS TEGN 15. marts inviterer Fiskeriets Arbejdsmiljøråd alle til åbningen af Projekt Hanstholm. Det kommer til at løbe over tre måneder. Den

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Jobusikkerhed i en krisetid

Jobusikkerhed i en krisetid NR. 5 - September 2012 Jobusikkerhed i en krisetid Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv

Læs mere

Status for ulykker og forebyggende sikkerhedsarbejde"

Status for ulykker og forebyggende sikkerhedsarbejde Status for ulykker og forebyggende sikkerhedsarbejde" Lidt om mig Annbjørg Abrahamsen Uddannet MSc i arbejdspsykologi (ækv. med dansk Cand. Psych.) Arbejder deltid (75% ) som psykolog på et behandlingshjem

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 MERANO Forlis den 2. maj 2011 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 40, CVR-nr.: 33 74 62 10 E-post:

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse

Uddannelse og beskæftigelse Kapitel 3 side 25 Uddannelse og beskæftigelse Siden 1996 har det været en betingelse, at man både opfylder et alderskrav og et uddannelseskrav for at blive fisker. Alderskravet er 16 år. Når man er fyldt

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3F byder dig velkommen som arbejdsmiljørepræsentant og ønsker dig held og lykke med tillidshvervet. At blive valgt til

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Forsikring af dit fartøj. Sikkerhed til søs! Dansk Fartøjsforsikring

Forsikring af dit fartøj. Sikkerhed til søs! Dansk Fartøjsforsikring Forsikring af dit fartøj Sikkerhed til søs! Fiskefartøjer Fritidsfiskefartøjer Erhvervsfartøjer Lystfartøjer Arbejdsskader mv. Dansk Fartøjsforsikring Dansk Fartøjsforsikring A/S forsikrer l Erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø 16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Indledende INFORMATIONER Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Nyhedsbrev nr. 64 Oktober 2012 Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Det er tilladt at lave Arbejdspladsvurdering på mange forskellige måder. CRECEA har tidligere formidlet forskellige

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere