Omvæltninger og det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet i ord og tal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omvæltninger og det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet i ord og tal"

Transkript

1 Projekt Fiskere i krydspres 1:2015 Omvæltninger og det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet i ord og tal Jørgen Møller Christiansen - Anders Berthelsen Carlsbæk Center for Martim Sundhed og Samfund, SDU

2

3 Omvæltninger og det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet i ord og tal Jørgen Møller Christiansen - Anders Berthelsen Carlsbæk Center for Martim Sundhed og Samfund, SDU RAPPORTSERIE NR. 1. SDU- ESBJERG. JANUAR 2015

4 Publiceret: marts 2015 Forsidens tegning er udført af Niels Knudsen Udgiver: Syddansk Universitetsforlag ISBN-nr.:

5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 1 KAPITEL 1. PROJEKTETS BAGGRUND OG FOKUS INTRODUKTION FORSKNING I PROJEKTETS FOKUS: FORANDRINGERNES EFFEKT BUFFER FOR FORANDRINGENS NEGATIVE KONSEKVENSER PROJEKTETS FOKUS 7 KAPITEL 2. OM MATERIALET OG ANVENDT METODE METODE FOKUSGRUPPEINTERVIEW FREMGANGSMÅDE SAMMENFATNING - UNDERSØGELSESGRUPPEN OG METODE FISKESKIPPERE OG PARTSFISKERE I SAMME BÅD? 16 KAPITEL 3. ET FØRSTE OVERBLIK 17 KAPITEL 4. ARBEJDSMILJØ OG SIKKERHED I FISKERIET ARBEJDSMILJØET OG SIKKERHED ARBEJDSULYKKER FYSISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØREGLER - HJÆLP OG STØTTE TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OPSAMLING HVILETID - HELLERE FANGE FISK OG VÆRE TRÆT END UDHVILET OG FATTIG FISKER OPSAMLING FORANDRINGSMULIGHEDER I ARBEJDSMILJØET FISKERNES BUD SAMMENFATNING 30 KAPITEL 5. SØSIKKERHED ÅRSAGER TIL SØULYKKER OG IVÆRKSATTE FORBEDRINGER 34 KAPITEL 6. FISKERIREDSKABER OG NY TEKNOLOGI DE TEKNOLOGISKE FORBEDRINGER BEDRE TEKNOLOGI GIVER MINDRE DISCARD SAMMENFATNING 38 KAPITEL 7. REGLER OG KONTROL HISTORISKE UDVIKLINGSTRÆK DANSKE FORHOLD 41

6 7.2 FISKERNES SYN PÅ KONTROL OG REGLER SYNSPUNKTER PÅ PLUS-SIDEN OPSAMLING OG FREMTID 48 KAPITEL 8. FANGST OG INDTJENING ØKONOMI, FISKEPRISER OG INDTJENING FANGST OG PRIS PÅ FISKENE FRA HAV TIL BORD HVOR FORSVINDER DEN STORE PRISFORSKEL PÅ FISK HEN? TAL OM PRISUDVIKLING, INDTJENING OG FANGSTMULIGHEDERNE? UDBYTTEFORHOLD I FISKERIET DRIFTSOMKOSTNINGERNE DRIFTSRESULTAT 59 KAPITEL 9. KVOTER HVAD SIGER FISKERNE OM KVOTESYSTEMET? LÅNE- OG FINANSIERINGSMULIGHEDER LØSNINGSMULIGHEDER 65 KAPITEL 10. FISKERNES ADGANG TIL FISKEFARVANDENE 66 KAPITEL 11. TVISTER OM VANDENES RESSOURCER ET SPÆNDINGSFELT ER DER NOK FISK ELLER EJ? ANDRE TVISTER OM VANDENES RESSOURCER SÆL OG SKARV SÆLEN FOR OG IMOD SKARVEN 72 KAPITEL 12. LÅNEMULIGHEDER OG STØTTEORDNINGER STØTTEORDNINGER OG FISKERIPULJEN 76 KAPITEL 13. UDDANNELSE UDDANNELSE AF LÆRLINGE 81 KAPITEL 14. SAMFUNDETS SYN PÅ FISKERNE OG FISKERIET FISKERNES OPLEVELSE AF SAMFUNDETS SYN PÅ DEM SAMMENFATNING FISKERNES SVAR PÅ, HVORDAN FISKERIETS RY OG OMDØMME KUNNE BEDRES 91 KAPITEL 15. FREMTIDEN FISKERIETS FREMTID AFVIKLING ELLER HVAD? 96 KAPITEL 16. FISKERNES TRIVSEL, SUNDHED OG SAMMENHOLD 100

7 16.1 TRIVSEL OG MISTRIVSEL I FISKERIET SAMMENFATNING SAMMENHOLDET I FISKERIET FISKERNES PSYKISKE VELBEFINDENDE OG ENERGI PSYKISK VELBEFINDENDE ENERGI/VITALITET ENERGI OG VELBEFINDENDE - FISKERNE OG DEN DANSKE BEFOLKNING STRESS OG SMERTER SAMMENFATNING 111 KAPITEL 17. SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSEN 113 KAPITEL 18. KONKLUSION POSITIVE UDVIKLINGSTRÆK NEGATIVE UDVIKLINGSTRÆK DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ-LANDSKAB I FISKERI 124 KAPITEL 19. PERSPEKTIVERING ET DEBATOPLÆG SIGTEPUNKTER FOR VIDERE FORSKNING OG UDREDNING LÆRING AF NEDGANGEN I ARBEJDSULYKKER FORTSAT PLADS TIL FOREBYGGELSES INITIATIVER I ARBEJDSMILJØET KONTROL OG ADMINISTRATIV PRAKSIS REGELSANERING OG AFBUREAUKRATISERING ØKONOMI - LÅNEMULIGHED HOT-LINE KRISEHJÆLP TIL FISKERE I ØKONOMISK OG PERSONLIG KRISE DISCARD KVALITETSFISK FREMTID 131 REFERENCELISTE 132 BILAG 137 BILAG 1 TABELOVERSIGT FRA DE FIRE GRUPPEINTERVIEWS 137 BILAG 2 DE ANVENDTE DIALOGKORT 138

8

9 Indledning Det psykiske arbejdsmiljø er aldrig tidligere blevet kortlagt i fiskeriet, ligesom det har været gjort i andre erhverv. Der er studeret og forsket meget i, hvordan fisken har det, men aldrig set på, hvordan fiskerne der er i erhvervet trives i myldret af stadig stigende antal regler, forordninger og reguleringer. Derfor har Fiskeriets Arbejdsmiljøråd ønsket at undersøge, hvordan fiskerne påvirkes og har det. Hvilke typer problemer og udfordringer optræder, og hvad har fiskerne oplevet som positive forandringer. Hvad bør der om muligt tages handling på og hvordan? Igennem rapportens kapitler, hvor fiskernes vurdering af de mangfoldige forandringer beskrives, kommer der bud på, hvad det er vigtigt at være opmærksom på i det videre arbejde og, hvad der kan være til gavn for erhvervet for at skabe bedre forhold for fiskerne. Seniorforsker Jørgen Møller Christiansen og stud. techn. soc. Anders Berthelsen Carlsbæk har gennemført undersøgelsen og er forfattere til rapporten. En stor tak til fiskerne. Hvis ikke de havde stillet sig til rådighed og fortalt beredvilligt om deres liv som fiskere, og hvordan de har oplevet udviklingen i erhvervet, kunne undersøgelsen ikke være gennemført. 1

10 2

11 Kapitel 1. Projektets baggrund og fokus 1.1 Introduktion Fiskerne i det moderne fiskeri er udsat for forskellige typer betydelige krydspres i tilknytning til deres arbejde, illustreret i figur 1.1. En række af disse pres og forandringer er veldokumenterede på (landjordens- )arbejdspladser, og denne forskning har vist, at forandringer kan have betydelige negative effekter for de ansatte og for virksomheden (herom nedenfor). Forholdene er endnu ikke blevet studeret i dansk fiskeri, og vi har heller ikke fundet internationale studier på området. Der er efterhånden megen viden om tilstanden under havets overflade fiskearternes udvikling, truede arter, o.l. Men der findes meget ringe systematisk viden om, hvordan aktørerne over havoverfladen har oplevet udviklingen og forandringerne kort sagt mangler der viden om, hvordan fiskerne har oplevet de mangeartede forandringer, der er sket i fiskeriet. Projektets mål er at skaffe viden herom. Figur Fiskeren i krydspres 3

12 I figur 1.1 er anført krav og pres, som erfaringsmæssigt er knyttet til arbejdet i fiskeri, og som har været fremme i indslag og personlige beretninger i fiskeriets nyhedsmedier, f.eks. Fiskeri Tidende, Fiskerbladet og FiskerForum.com. Det er krav og pres, der kommer fra forskellige sider, og som har projektets interesse og opmærksomhed. Nogle af faktorerne i fiskeriet er studeret internationalt 1 2 3, men os bekendt endnu ikke systematisk studeret, og som sagt ikke belyst i fiskernes optik. De i figur 1.1 angivne aspekter er i kombination forskelligartede faktorer, som har sat fiskeriet og fiskeren under pres, med efterfølgende risiko for udstødning af faget. Det er ovennævnte aspekter vi ønsker at undersøge i projektet, som har karakter af et pilotprojekt med henblik på at skabe et kvalificeret grundlag for videre studier på det uopdyrkede felt. I projektet har vi dels fokus på aktive fiskeres oplevelser på godt og på ondt af forandringer i fiskeriet, suppleret med opgørelser, statistik o.l. på området, og dels fokus på hvilke årsager, der kan være til, at fiskere ophører i fiskerierhvervet. Sidst nævnte beskrives i særskilt rapport Forskning i projektets fokus: Forandringernes effekt Temaet forandringer, dets betydning og konsekvenser er som sagt hidtil ikke studeret i fiskernes optik. For at få viden om hvilken betydning forandringer kan have for de ansatte, må vi derfor ty til viden og dokumentation 1 Richard B. Pollnaca,, Robert S. Pomeroyb, Ingvild H.T. Harkesc: Fishery policy and job satisfaction in three southeast Asian fisheries. Ocean & Coastal Management. Volume 44, Issues 7 8, 2001, Pages Kurt E. Schnier, William C. Horrace, Ronald G. Felthoven: Occupational Risk and Fisheries Management: Studying Changes in the Deadliest Catch. Paper D.Howse, M. F. Jeebhay, B. Neis: The Changing Political Economy of Occupational Health and Safety in Fisheries: Lessons from Eastern Canada and South Africa. Journal of Agrarian Change. Special Issue: The Political Economy and Ecology of Capture Fisheries. Volume 12, Issue 2-3, pages , April/July Christiansen, J.M. & Carlsbæk, AB: Fiskerne der forsvandt. CMSS og Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. In press 4

13 herom indsamlet på landjordens virksomheder. Det handler det følgende om. Det er veldokumenteret i den internationale forskning, at forandringer på arbejdspladsen og i arbejdslivet kan have betydelige negative konsekvenser Omstruktureringer og organisationsforandringer kan have væsentlig indflydelse på medarbejdernes trivsel og helbred såvel som for arbejdsmiljøet og virksomheden som helhed. Når omstruktureringer og organisationsforandringer sker i sammenhæng med nationale - og som det er tilfældet aktuelt - internationale økonomiske kriser, begrænser effekterne sig ikke kun til de enkelte medarbejdere, arbejdspladser og virksomheder. Det kan mærkes i hele samfundet i form af en generel øget jobusikkerhed og usikkerhed på fremtiden. Uanset om man som medarbejder bliver personligt ramt af afskedigelse eller ej, vil alene forventningerne om, at det kan ske, bidrage til øget jobusikkerhed, der kan medføre dårligt psykisk helbred, forhøjet blodtryk og hjertesygdomme 9. Jobusikkerhed, som længerevarende fyringsprocesser kan indebære, at helbredsproblemer og depression kan stige under forandringen 10. Jobusikkerheden kan desuden føre til, at medarbejdere øger deres arbejdsindsats for at sikre egen ansættelse, og dermed 5 Psychosocial risks and health effects of restructuring. Investing in well-being at work: Addressing psychosocial risks in times of change. High Level Conference Organised by the European Commission and the Belgian EU Presidency. Brussels, November Simon Grandjean Bamberger, Anker Lund Vinding, Anelia Larsen, et al.: Impact of organisational change on mental health: a systematic review. Occup Environ Med : Landsbergis, Paul A. : The Changing Organization of Work and the Safety and Health of Working People: A Commentary. Journal of Occupational & Environmental Medicine, Jan. 2003, volume 45, Issue 1, pp Psychosocial risks and health effects of restructuring. Investing in well-being at work: Addressing psychosocial risks in times of change. High Level Conference Organised by the European Commission and the Belgian EU Presidency. Brussels, November Sveske, M., Hellgren, Ø, Marklund,S.: No security. A meta-analysis and review of job incecurity and its consequences. J. Occup. Health Psychol (3): Grunberg, L., Moore, S., Greenberg, E.S. & Sikora, P. (2008). The changing workplace and its effects: A longitudinal examination of employee responses at a large company. The Journal of Applied Behavioral Science, 44(2), ). 5

14 kan det give risiko for overbelastning i form af stress eller depressive symptomer. Når man først er begyndt at opleve nedsat psykisk velbefindende i form af f.eks. dårlig søvn, stress-symptomer eller emotionel udmattelse, peger forskningen på, at det kan smitte af på privatlivet og resultere i dårligere balance mellem arbejde og privatliv og have negative familiemæssige konsekvenser. For de personer, som direkte mister deres arbejde som følge af omstruktureringer, virksomhedslukninger etc., har forskningen dokumenteret, at det kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, også selvom det kun er midlertidigt, man er uden arbejde. Personer, der har været udsat for virksomhedslukninger, findes således at have forhøjet risiko for kredsløbssygdomme, hospitalsindlæggelser, psykiske sygdomme og selvmord/selvmodsforsøg 11. Også de tilbageblevne medarbejdere på virksomheder, som har været igennem omstruktureringer og nedskæringsrunder, kan opleve konsekvenser i form af nedsat produktivitet, nedsat engagement i virksomheden og dårligere trivsel og helbred. En af grundene er, at jobusikkerheden fungerer som en stress-faktor, der i sig selv belaster medarbejderne. Desuden fører omstruktureringer generelt til øgede krav i arbejdet og øget tidspres for de tilbageblevne. Dette bidrager til at øge risikoen for stress, forringet helbred, sygefravær og ulykker Buffer for forandringens negative konsekvenser Oplevelse af mangel på information, inddragelse eller medindflydelse i forbindelse med omstruktureringer er i forskningen blevet relateret til øget sygelighed, sygefravær og nedsat mentalt helbred. Omvendt har social støtte både fra kolleger og ledelse vist sig at minimere de negative følgevirkninger 11 Browning, M. & Heinesen, E. (2012). Effect of job loss due to plant closure on mortality and hospitalization. Journal of Health Economics, 31(4),

15 af omstruktureringer og nedskæringer. Ikke alene medarbejdere, men også ledere og ikke mindst mellemledere kan blive stærkt påvirket af omstrukturerings- og nedskæringsprocesser. I landjordens virksomheder er der påvist effekter for leder og mellemledere i form af bl.a. søvnforstyrrelser, fysiske helbredssymptomer og depressive symptomer. De alvorlige konsekvenser, der kan være tale om både for den enkelte og for virksomhederne, understreger vigtigheden af, at arbejdspladserne såvel som det omkringliggende samfund håndterer og gennemfører forandringer, strukturændringer og organisationsforandringer så fornuftigt som muligt og søger at begrænse de negative effekter på helbred og trivsel mest muligt. Der er evidens i forskningen for, at måden, hvorpå organisationsforandringer bliver planlagt og gennemført, er afgørende for, hvilke konsekvenser det får for medarbejdere og ledere. Forskning viser, at forhold som information, kommunikation, tillid, retfærdighed, forberedelse og forudsigelighed i forandringsprocessen er væsentlige positive faktorer for forløbet. Det har f.eks. Arbejdstilsynets opmærksomhed i guiden om den gode forandringsproces, der er baseret på denne viden 12. Her gives 22 anbefalinger til, hvordan forandringer kan håndteres, så forandringen kan være rimelig vellykket. 1.3 Projektets fokus Megen international forskning om forandringer har således studeret sammenhængen mellem forandringer og helbred. Nærværende pilotprojekt har ikke primært det sigte. Vores fokus er især på, hvorledes danske fiskere har oplevet mangfoldigheden af forandringer i fiskeriet om fiskerne oplever dem som positive (opløftende) eller negative (bekymrende). Vi er dog også i mindre målestok inde på fiskernes helbredsforhold, herunder hvordan fi- 12 Vejledning fra Arbejdstilsynet, 2013: Et godt psykisk arbejdsmiljø når der sker forandringer på arbejdspladsen. 7

16 skerne synes de trives, og hvordan de selv vurderer visse helbredsforhold. Det vil de følgende kapitler handle om, men først om hvordan undersøgelsen er lavet. 8

17 Kapitel 2. Om materialet og anvendt metode Der er gennemført samtaler med 20 aktive fiskere hjemmehørende i Esbjerg, Hvide Sande, Hanstholm, Hundested, Gilleje samt med bundgarnsfiskere fra Sjællands-området (Rødvig, Fakse Ladeplads, Kalvehave, Karrebæksminde, Klintholm). Interviewene fandt sted i april-maj Størstedelen af fiskerne er fundet ved tilfældigt udtræk af fiskefartøjer på basis af Fiskeriflåden illustreret Der blev udtrukket 24 fiskefartøjer, hvor 14 fiskere havde mulighed for og fandt tid til at deltage i samtalerne med os. De resterende 6 interviewede fiskere er bundgarnsfiskere, hvor Bundgarnsudvalget stillede sig til rådighed. I fiskeflåden er der et begrænset antal fartøjer over 40 meter. Vi ville gerne have haft disse fartøjer med i interviewene, men det lykkedes desværre ikke, da de var på havet på planlagte undersøgelsestidspunkt. Vi har i forbindelse med projektets udførelse fået god bistand fra de lokale fiskeriforeninger, f.eks. til afholdelse af fokusgruppe-møde med fiskerne (herom senere), og vi har været inviteret til flere af de lokale fiskeriforeningers generalforsamlinger. Projektet er udført i et samarbejde mellem Fiskeriets Arbejdsmiljøråd (FAR) og Center for Maritim Sundhed og Samfund (CMSS), Syddansk Universitet, Esbjerg. Nærværende rapport har været drøftet med FAR, og FAR har ydet projektet god bistand. Rapportens tekst og konklusioner er projektgruppen i CMSS dog alene ansvarlig for. 2.1 Metode Materialet, der ligger til grund for denne rapport, omfatter litteraturstudie, indsamling af faktuelle informationer, data og statistik, og især interviews 9

18 med fiskere. Der er således gennemført fire fokusgruppeinterviews af 20 fiskere i grupper omfattende henholdsvis 3 og 5 deltagere samt to grupper med 6 deltagere. I forbindelse med fokusgruppeinterviewene blev der afslutningsvis gennemført en lille spørgerskemaundersøgelse til belysning af de interviewede fiskeres trivsel og helbredsforhold. Ydermere har vi foretaget 11 strukturerede telefoninterviews med fiskere, der fornyeligt har forladt fiskerierhvervet, med sigte på at få indblik i årsagerne til deres ophør i fiskeriet. Disse interviews belyses i særskilt rapport Fiskerne der forsvandt 2:2015, som aktuelt er under udarbejdelse. En stor tak til de deltagende fiskere. Uden deres hjælp ville denne rapport ikke have været mulig Fokusgruppeinterview Projektet har karakter af at være et pilotprojekt for at skabe et kvalificeret grundlag for videre studier. Forskningsmæssigt er projektets undersøgelsesfelt uopdyrket. Vi har på baggrund heraf valgt metodisk at benytte os af interview-metoden for at få indblik i, hvordan fiskerne opfatter deres verden, og vi har benyttet os af fokusgruppeinterviews. Fordelene ved et gruppeinterview er, ud over at det er tidsbesparende, at gruppesammenspillet mellem interviewpersonerne betyder, at de må forholde sig til både egne og andres synspunkter hvorfor der oftest kommer mange forskellige synspunkter frem vedrørende de emner, der sættes i fokus for gruppen. Fokusgruppeinterview betragtes således som værende velegnede til eksplorative undersøgelser 13 på et nyt område, eftersom den livlige og kollektive ordveksling kan bringe flere spontane ekspressive og emotionelle synspunkter 13 Eksplorativ undersøgelse er forskning, der sigter imod at udvikle ideer, begreber eller teorier og således i mindre grad teste bestemte hypoteser. 10

19 frem, end når man bruger individuelle ofte mere kognitive interviews Gruppeinteraktionen kan dog på sin vis medføre, at kontrollen over interviewforløbet reduceres, og den mindre styrende interviewstil, der kendetegner fokusgruppeinterviewet, sætter derfor betydelige krav til den, der gennemfører interviewet. Eksempelvis var vi under interviewene opmærksomme på at skabe en behagelig og inkluderende atmosfære, hvor eventuelt dominerende personer blev holdt i en kort line, mens andre, der var mere tilbageholdende, blev spurgt direkte om svar Fremgangsmåde Fokusgruppeinterviewene blev afholdt i Hanstholm, Hundested, Hvide Sande og Karrebæksminde. Interviewene blev gennemført i april-maj 2014, og de havde en varighed på i gennemsnit omkring 2½ timer, varierende fra 2 timer til 3½ timer, fraregnet introduktion og smalltalk før og efter mødet. Alle gruppeinterviews blev optaget digitalt og efterfølgende transskriberet. For at skærpe projektets fokus og lette ordvekslingen mellem de fiskere, der deltog i gruppeinterviewene, gjorde vi brug af 17 dialogkort. Hvert kort repræsenterede et emneområde, f.eks. arbejdsmiljø, søsikkerhed, lånemuligheder, kvoter, og var visualiseret med et billede og supplerende tekst. Disse dialogkort kan ses i bilag 2. Hvert interview startede med, at vi præsenterede de forskellige dialogkort og de emneområder, de repræsenterede. Hertil havde fiskerne mulighed for at komme med eventuelle tilføjelser eller ændringer, hvis de kort, vi havde taget med, ikke var dækkende dette var dog ikke tilfældet. Fiskerne fik derefter til opgave at diskutere dialogkortets tema. Hvert tema blev afsluttet 14 Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend, 2009: InterView introduktion til et håndværk, 2. Udgave. Hans Reitzels Forlag, København Halkier, Bente: Fokusgrupper. Samfundslitteratur, RUC-forlag,

20 med, at de i fællesskab satte dialogkortet ind i et diagram, der tog udgangspunkt i, hvordan fiskerne partsfiskerne og fiskeskipperne - oplevede, at det givne emneområde havde forandret sig inden for de seneste år. Den ene diagramakse viser således, om fiskerne mener, at forandringerne havde været store eller små, og den anden akse i hvor høj grad, de fandt denne udvikling bekymrende eller opløftende. Nedenstående billede illustrerer svarene fra et af gruppeinterviewene. Billede Oversigt over positiv/negativ diagram Vi havde fra start et ønske om også at undersøge og ikke mindst indsamle - forslag til, hvad der ifølge fiskerne kunne forbedres indenfor hvert af emneområderne. Vi udarbejdede derfor et andet positiv/negativ diagram ud fra nogenlunde den samme disposition, som bekrevet ovenover. Det var dog kun tidsmæssigt og praktisk muligt at gennemføre denne del af interviewet i påtænkte form med fiskerne, vi mødte i Hvide Sande og Hundested. Med dis- 12

21 se fiskere tog vi udgangspunkt i de samme 17 dialogkort og bad dem om at diskutere placeringen af hvert kort på et diagram over, hvor ønskværdig en fremtidig forandring på et givet område var, og i hvilken grad det var muligt at ændre disse emnemæssige forhold. Ved eksplicit at knytte virkelighedens begrænsninger til en særskilt akse, fik vi det utopiske element ind i diskussionen. Dette gav os et indblik i, hvad fiskerne selv så som de mest presserende områder, samt hvad de fandt efterstræbelsesværdigt og muligt at forandre. Der blev desuden spurgt ind til, om fiskerne havde nogle konkrete løsningsforslag, der kunne imødekomme nogle af deres forandringsønsker. Ved de to andre gruppeinterview nåede vi som sagt ikke at gennemføre denne metode helt som påtænkt, men der kom dog i forbindelse med diskussionen af de forskellige dialogkorts temaer forskellige typer forslag til løsning, så følgende kapitler indeholder også et mere samlet billede af fiskernes syn på forbedringer i fiskeriet. 2.2 Om de deltagende fiskere i undersøgelsen Den undersøgte gruppe af aktive fiskere består som nævnt af tilfældigt udvalgte, og for bundgarnsfiskernes vedkommende af deres Bundgarnudvalg. Alle udfyldte til start i fokusgruppeinterviewet et kort spørgeskema om, hvem de var, og hvilken baggrund de havde. Deres svar viser følgende: Alle interviewede fiskere har mange års erfaring i fiskerierhvervet. I gennemsnit 33,1 år, varierende fra 11 til 60 år (se figur 2.1). Aldersmæssigt er gruppen i snit 52,2 år. Langt hovedparten af fiskerne er startet i erhvervet i en ung alder (15-18 år), nogle først i års alderen, og en enkelt som 36 årig. I gennemsnit debuterede de i fiskeriet som 19 årig. Langt de fleste har desuden familiær baggrund i fiskeriet, hvoraf flere er tredje- eller mange-års generations fiskere. 13

22 Figur Fiskernes alder og antal år som fisker (antal personer) år år år år år 60+ år Alder Antal år som fisker Alle, undtagen én, var gift/samboende, og 8 ud af de 20 fiskere havde hjemmeboende børn. Deres beskæftigelse i erhvervet viser, at 15 af de 20 fiskere er fiskeskippere, og de resterende 5 er partsfiskere. Skipperne er således lidt overrepræsenteret i undersøgelsen. Fiskerne er typisk på et fiskefartøj med en samlet besætning på 2-3 fiskere, om end flere er 4-6 fiskere om bord; heraf ét enkelt fartøj desuden med elev. Seks af fiskerne fisker alene. Det seneste år havde fiskerne i snit 148 havdage, varierende fra ca. 100 til knap 200 havdage. Som det ses af figur 2.2, er de fleste havfiskere; syv er kyst-/kystnære fiskere og fire blandet hav- og kystfiskere. Det mest udbredte fangstredskab er trawl (se figur 2.3). Herefter følger garn/net/rusefiskeri; enkelte anvender snurrevod, og tejner optræder også. Figur 2.2 Fiskeområde Figur Typiske fangstredskaber 14 Hvor fisker du hovedsageligt? Havfisker Kystfisker Blandet Hvilken type fiskeredskaber anvender du typisk?

23 Størrelsen på fiskernes fiskefartøjer varierer, som vist i nedestående tabel 2.1, med en overvægt af mindre fartøjer, hvilket også er gældende i det samlede antal fiskefartøjer i Danmark. Tabel Fiskefartøjernes længde Under 12 m ,9 m ,9 m ,9 m ,9 m Antal Sammenfatning - undersøgelsesgruppen og metode Samlet set afspejler de fiskere, der deltog i vores fokusgruppeinterview, på rimelig vis den generelle beskæftigelse i dansk erhvervsfiskeri. Når der sammenlignes med Fiskeristatistisk Årbog 2012, udgivet af Natur- og Erhvervsstyrelsen, findes således en rimelig overensstemmelse i forhold til: fartøjskategorier, fangstredskaber og antal havdage. Aldersmæssigt er interviewgruppen ligeledes meget lig alle danske erhvervsfiskere. Interviewgruppen er i snit 52,2 år; blandt alle danske erhvervsfiskere var gennemsnitsalderen i ,7 år, men noget højere for fartøjsejerne 53,1 år (nyeste tal er fra 2012) 16. Den danske fiskerisektor kan opdeles i: Industrifiskeri, pelagisk fiskeri og demersal fiskeri. De deltagende fiskere i undersøgelsen udfører pelagisk og/eller bund-/demersalfiskeri. Nogle udfører desuden industrifiskeri i perioder, men vi er usikre på, om industrifiskeri-sektoren er tilstrækkelig inkluderet i vores undersøgelse. I undersøgelsen er der gjort brug af fokusgruppeinterview, der betegnes som en kvalitativ metode, og dermed er det ikke objektiv viden man får, da 16 Fiskeriet i tal Fiskeriets Arbejdsmiljøråd,

24 det er de deltagende fiskeres oplevelser og egne synspunkter på sagen, der kommer frem i vores interview. Til trods for den tilstræbte bredde og gode repræsentation af fiskere, der deltager i undersøgelsen, er det dog ikke muligt at generalisere sikkert på baggrund af et datagrundlag på 20 personer. Det skal dog nævnes, at erfaringerne fra interviewundersøgelser er, at når man gennemfører cirka 15 interview, får man et rimeligt dækkende billede af det undersøgte emne, og udvidelse af undersøgelsesgruppen ud over de 15 bibringer typisk ikke med væsentligt nyt. For at styrke undersøgelsens grundlag og konklusioner har vi indsamlet data og statistikker på området, der supplerer fiskernes udtalelser og som bidrager til perspektivering af det undersøgte felt Fiskeskippere og partsfiskere i samme båd? Interviewene omfattede såvel skippere som partsfiskere. I interviewene lavede de i fællesskab en samlet vurdering af de undersøgte temaer, jævnfør oversigten i næste kapitel figur 3.1. Interviewene havde ikke direkte fokus på at undersøge forskelle og ligheder de to grupper imellem, men svarene fra henholdsvis fiskeskippere og partsfiskere viste gennem interviewene, at deres oplevelser af forandringerne var meget sammenfaldende. En nærliggende forklaring er, at de er i samme båd, og deres respektive indtjening er afhængig af fangst og priser i en udbyttedelingsform aftalt i Overenskomst mellem Danmarks Fiskeriforening og 3F Overenskomst Overenskomst mellem Danmarks Fiskeriforening og 3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen. 16

25 Kapitel 3. Et første overblik Vi har i nedenstående diagram sammenfattet fiskernes placering af de respektive dialogkort, så læseren kan få et første overblik over fiskernes syn på deres verden. Ved de fleste af temaerne var placering af kortet meget sammenfaldende uanset om det var hav-, kyst eller kystnære fiskere. Ved andre temaer har vi indsat pile for at markere, at her var svarene noget delte. Det fremgår af bilag 1, hvor svarene fra hvert interview-område Hanstholm, Hvide Sande, Hundested, Karrebæksminde - er angivet, og som danner grundlaget for oversigten nedenfor. Fiskernes bedømmelse af de undersøgte temaer er meget polariserede, hvor en stor del er placeret i diagrammets felt 1: Forandring Opløftende, og modsat en stor del i felt 3: Forandring Bekymrende. Dette vil blive uddybet i de følgende kapitler, hvor fiskernes nuancerede svar gennemgås systematisk. 17

26 Figur Samlet oversigt over fiskernes syn på forandringerne i erhvervet 18

27 Kapitel 4. Arbejdsmiljø og sikkerhed i fiskeriet Kapitlet handler om fiskernes syn på deres arbejdsmiljø, arbejdsulykker og søsikkerhed og om, hvordan risici vurderes. Når vi i kapitlet henviser til arbejdsmiljøet, er der hovedsageligt tale om det fysiske arbejdsmiljø - og altså ikke det psykiske arbejdsmiljø. Dette skal ses i lyset af, at fiskerne selv lavede denne opdeling, da udviklingen på henholdsvis det fysiske- og psykiske arbejdsmiljøområde har bevæget sig i hver sin retning. Således er den overordnede opfattelse af søsikkerheden og det fysiske arbejdsmiljø blandt de interviewede fiskere positiv, og de fremhæver, at der generelt har været en god udvikling på området de seneste del år. Hvorimod udviklingen af Det psykiske arbejdsmiljø går den anden vej med stor forandring til det negative, som det udtrykkes af såvel kystnære, kyst- som havfiskerne. 4.1 Arbejdsmiljøet og sikkerhed Arbejdsulykker Fiskerne som helhed finder, at der er sket en positiv udvikling af det fysiske arbejdsmiljø og de fremhæver, at der er sket et holdningsskifte i fiskeriet i forhold til sikkerhedskulturen. Sikkerhed er nu noget, fiskerne snakker langt mere åbent om, som de er blevet mere bevidste om og som er blevet forbedret gennem forskellige tiltag. Som en af kystfiskerne konstaterer: Sikkerheden er noget, der modnes. Der er kommet et større fokus på sikkerhed, og vi snakker meget om det. Hvilket betyder, at opmærksomheden på sikkerheden er steget, og derfor har vi også haft en mere positiv udvikling på området. 19

28 Tilsvarende konkluderes i undersøgelsen Sikkerhed i fiskerierhvervet fra , der bygger på interview med fiskere og analyse af udviklingen i anmeldte arbejdsulykker, hvor sidstnævnte viser en positiv, markant ændring af incidensraten i arbejdsulykker i perioden fra Der er således sket et fald i anmeldte arbejdsulykker fra 26 anmeldte ulykker per fiskere i 1998 til 9 anmeldte arbejdsulykker per fiskere i Udviklingen i anmeldte arbejdsulykker i fiskeriet fremgår af figur 4.1. I figuren sammenholdes udviklingen i anmeldte arbejdsulykker i fiskeri med alle danske branchegrupper samt udviklingen i et andet højrisiko ulykkesområde, hvor der her er valgt Jern og Metalvareindustri. 18 Grøn, S. et al: Sikkerhed i fiskerierhvervet. Center for Maritim Sundhed og Samfund, SDU Esbjerg, januar

Omvæltninger og det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet i ord og tal

Omvæltninger og det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet i ord og tal Projekt Fiskere i krydspres 1:2015 Omvæltninger og det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet i ord og tal Jørgen Møller Christiansen - Anders Berthelsen Carlsbæk Center for Martim Sundhed og Samfund, SDU Omvæltninger

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Det nytter! Forebyggelse af arbejdsulykker i fiskeriet

Det nytter! Forebyggelse af arbejdsulykker i fiskeriet Forebyggelse af arbejdsulykker i fiskeriet Det nytter! Jørgen Møller Christiansen Seniorforsker Center for Maritim Sundhed og Samfund Syddansk Universitet, Esbjerg Den danske fiskerflåde Værdien af danske

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Fiskerne der forsvandt

Fiskerne der forsvandt Projekt Fiskere i krydspres 2:2015 Fiskerne der forsvandt - hvorfor ophører fiskerne i fiskerierhvervet, og hvor går de hen? Jørgen Møller Christiansen Anders Berthelsen Carlsbæk Center for Maritim Sundhed

Læs mere

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm.

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm. 26-02-2004 Tema om Projekt Hanstholm 3 MÅNEDER I ARBEJDSMILJØETS TEGN 15. marts inviterer Fiskeriets Arbejdsmiljøråd alle til åbningen af Projekt Hanstholm. Det kommer til at løbe over tre måneder. Den

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø IDA Arbejdsmiljø 29. April 2016 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Diskussionen om arbejdsmiljøcertifikatet

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD HVORDAN ER DE ORGANISERT HVILKEN VEILEDNING OG HJELP YTER DE I HMS ARBEIDET FOR FISKERE

FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD HVORDAN ER DE ORGANISERT HVILKEN VEILEDNING OG HJELP YTER DE I HMS ARBEIDET FOR FISKERE FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD HVORDAN ER DE ORGANISERT HVILKEN VEILEDNING OG HJELP YTER DE I HMS ARBEIDET FOR FISKERE LOKALITET 55 28'2 N 008 25'5 Ø ORGANISATIONSPLAN Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Fiskeriets

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Forandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d.

Forandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d. Forandringer på arbejdspladsen Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d. Disposition Hvad er forandringer? Hvad er konsekvensen af forandringer og hvordan kan de belaste arbejdsmiljøet? Hvad

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri 2 Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Vejledning

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den

Læs mere

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn?

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? AM:2016, Workshop 101, Mandag 7 november 2016 Per Lunde Jensen, Arbejdstilsynet, Per Tybjerg Aldrich, COWI og Flemming

Læs mere

Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA At-SEMINAR OM NYANSATTE - 2009 Det Nationale HVORFOR SKER DER ULYKKER FOR NYANSATTE? - Den nyansattes synsvinkel Forskningscenter - Lederens synsvinkel for Arbejdsmiljø, NFA - Hvilke virkemidler er mest

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) Lovtidende A Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) I medfør af 24 b, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Indhold Indledning 3 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4 Psykisk arbejdsmiljø 5 Børn og unge 6 Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Arbejdsmiljøprisen 2014 9 2 Indledning Arbejdsmiljørådet har

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hovedresultater: Forandringer

Hovedresultater: Forandringer Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær

Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Billund 29. mar. 17 Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Jan Lorentzen Fagleder psykisk arbejdsmiljø På vej til arbejde! Efter arbejde! Der er mange myter om fravær!

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Antal besvarelser: 44 Svarprocent 66,9% Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Side Om denne

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere