Lokal udviklingsplan for. Risskov Dagtilbud. 2.udgave

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Risskov Dagtilbud. 2.udgave 1

2 Indhold Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst... 4 Vores lokale indsatsområder... 4 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsats under strategien læring og udvikling: Evaluering af læreplanerne skal tages op i bestyrelsen Indsat under strategien forældresamarbejde: Forventningsafstemning i forhold til forældrene Indsats under strategien personale: Medarbejdertrivsel og kompetenceudvikling... 8 Indsats under strategien læring og udvikling: Professionalisering af det pædagogiske arbejde... 9 Indsats under strategien ledelse: Lederteamudvikling med udgangspunkt i Leadership Pipeline Diverse opgaver Bilag

3 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Grenåvej Øst og for Børn og Unge under ét. Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3

4 Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Grenåvej Øst på følgende punkter: Med afsæt i kvalificeret selvbestemmelse har vi aftalt at vi vil implementere følgende indsatser i Grenåvej Øst: Professionalisering af det pædagogiske arbejde Tidlig indsats herunder forebyggelsesstrategien Forældresamarbejdet Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Evaluering af læreplaner skal tages op i bestyrelsen. Tilsynspunkt Forventningsafstemning i forhold til forældrene. Udviklingspunkt Medarbejdertrivsel og kompetenceudvikling. Udviklingspunkt I det efterfølgende vil vi beskrive, hvorledes vi vil arbejde med ovenstående punkter. Punktet om forventningsafstemning i forhold til forældrene falder meget godt i tråd med Børn og Unges ambition om at inddrage forældrene, fordi forældrene har afgørende betydning. For os er et godt forældresamarbejde afgørende for at vi kan nå vores mål med at skabe læring, udvikling og trivsel/et godt børneliv for alle børn. Punktet om professionalisering af det pædagogiske arbejde vil vi komme ind på dels under punktet evaluering og kompetenceudvikling, men også i forhold til kvalificeret selvbestemmelse og forebyggelsesstrategien, som er de indsatser vi vil prioritere som den tidlige indsats i dagtilbuddet. 4

5 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet. Dagtilbuddets arbejde og organisering tager udgangspunkt i de ni strategier, der er formuleret i Udviklingsplan for Børn og Unge. Strategierne skal sikre, at vi arbejder målrettet og hensigtsmæssigt mod at nå fælles mål og sikre den råde tråd i arbejdet med børn og unge 0-18 år. De ni strategier er: Lærings og udvikling Rummelighed Forældresamarbejde Organisation Ledelse Personale Kommunikation Indsats under strategien læring og udvikling: Evaluering af læreplanerne skal tages op i bestyrelsen. E: Den ønskede effekt Dagtilbudsloven angiver, at evalueringen af læreplanerne (se bilag 1) skal tages op i bestyrelsen. Vi har indtil nu haft en praksis med at tage evalueringen op i afdelingernes forældreråd. Den praksis vil vi fortsætte med suppleret med at evalueringen også tages op i bestyrelsen. Vores ambition er at blive klogere på og dygtigere til evaluering generelt og samtidig få systematiseret evalueringen af læreplanerne både i afdelingerne, forældreråd og bestyrelse. Vi vil have udviklet en fælles evalueringsskabelon, som afdelingerne evaluerer læreplanerne efter, hvorefter evalueringerne fra afdelingerne sammenskrives og tages op i bestyrelsen. Vi ønsker med vores generelle fokus på evaluering at blive tydeligere på: Hvad vi evaluerer Hvorfor vi evaluerer Hvornår vi evaluerer Hvordan vi evaluerer Vi forventer at vores arbejde med at forbedre og systematisere evaluering af læreplanerne får den effekt, at vi bliver endnu mere målrettet i vores arbejde med læreplanstemaerne, og at børn og medarbejdere bliver mere bevidste om og fokuseret på egen læring. Det skulle gerne fremgå af næste kvalitetsrapport og samtale: Vi er blevet mere målrettet i arbejdet med læreplanstemaerne Vi har fået udviklet en fælles skabelon til evaluering af læreplanerne og evalueringen har været i bestyrelsen Vi er blevet klogere på hvad, hvorfor, hvornår og hvordan vi evaluerer Vi er blevet mere systematiske i vores evaluering. 5

6 Y: De planlagte ydelser Vi har planlagt følgende aktiviteter: Fælles p møde i dagtilbuddet om evaluering den 18. februar Oplæg om evaluering ved Malene Dinesen fra Ineva (innovativ evaluering). Oplægget vil bla. besvare hvad, hvorfor, hvornår og hvordan vi skal evaluere, og der vil blive mulighed for at arbejde afdelingsvis med temaet. Det forventes, at afdelingerne derefter løbende arbejder videre med temaet i afdelingerne, så evaluering i højere grad bliver systematiseret og arbejdet med læreplanerne endnu mere målrettet. Udarbejdelse af fælles evalueringsskabelon for læreplanerne, som afdelingerne bruger på deres p møder i marts 2015, hvor læreplanerne skal evalueres. Derefter tages evalueringen op i afdelingernes forældreråd Vores kommunikationsmedarbejder sammenskriver derefter evalueringerne og de tages op i bestyrelsen på bestyrelsesmødet i maj O: Organisering af indsatsen Se under ydelser. R: Konsekvenser for ressourcer Oplægsholder kr. 60 medarbejdere til fælles p møde a 3 timer= 180 timer 60 medarbejdere evaluerer læreplanerne på p møde a 3 timer= 180 timer 6 forældrerådsmøder med 12 medarbejdere a 2 timer= 24 timer 1 bestyrelsesmøde med 7 medarbejdere a 3 timer= 21 timer Indsat under strategien forældresamarbejde: Forventningsafstemning i forhold til forældrene. E: Den ønskede effekt Generelt har vi meget høj forældretilfredshed, men scorer dog forholdsvis lavt på spørgsmålet om klar forventningsafstemning mellem dagtilbud og forældre. Vi er i et område, hvor forældrene har mange ressourcer og talenter, som vi kan bruge og bruger i dagtilbuddet. Forældrene er præget af travlhed, er indimellem usikre på forældrerollen og har høje forventninger til dagtilbuddet. Vores ambition er disse fælles attraktive mål: Dagtilbuddet er et åbent, attraktivt sted, hvor medarbejdere og forældre mødes ligeværdigt En grundlæggende fælles kultur at dagtilbuddet er for alle og vi vil hinanden det bedste At samarbejdet og kommunikationen i dagtilbuddet er nysgerrig og lyttende fordi der er mange perspektiver /sandheder At vi som dagtilbud og som leder/ medarbejder er autentiske i vores arbejde dvs. har både hjerne og hjerte med på arbejde. 6

7 Det betyder konkret at: Både forældre og medarbejdere/ledelse i højere grad har afstemte forventninger ift. hinanden. Forældrene i højere grad indgår i forpligtende fællesskaber i dagtilbuddet Medarbejderne i højere grad udvikler spørgende og nysgerrige metoder/færdigheder. Det skulle gerne fremgå af næste kvalitetsrapport og samtale at: Andelen af meget tilfreds eller tilfredse forældre ift. En klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger øges til % Andelen af meget tilfreds eller tilfredse forældre ift. Tilfredshed med samarbejdet mellem dagtilbud og hjem øges til 95 % Y: De planlagte ydelser Vi har planlagt følgende aktiviteter: Med udgangspunkt i spørgsmålet om forventningsafstemning fra forældretilfredshedsundersøgelsen vil vi i forældreråd og bestyrelse undersøge, hvorfor vi har scoret forholdsvis lavt i spørgsmålet. Vi vil stille følgende spørgsmål: - Forventningsafstemning i forhold til hvad? - Er det de mere hardcore facts forældrene mangler (dem som vi typisk ligger på Børneintra) eller er der uklarheder i samarbejdet/rollefordelingen omkring det enkelte barns trivsel og udvikling? - Hvad har vi overset som dagtilbud? - Hvad skal der til for at I som forældre oplever en klar forventningsafstemning. Kom gerne med eksempler. Ud fra svarene på ovenstående vil vi planlægge tiltag, der gerne skulle øge forventningsafstemningen. Vi vil fortsat have fokus på vores kultur med forældreinddragelse og dialog således at forældrene i høj grad oplever sig inddraget i deres barns udvikling trivsel og i dagtilbuddets forpligtende fællesskaber. Vi vil fortsat have fokus på vores kommunikation således at medarbejdere udvikler spørgende og nysgerrige metoder/færdigheder. Her er lederne vigtige rollemodeller for denne kultur. Pt. har flere afdelinger gang i projekter om kollegial forundring og andre har fokus på mindfullness med henblik på medarbejdernes rolle i/tilgang til forældresamarbejdet. O: Organisering af indsatsen Se under ydelser. R: Konsekvenser for ressourcer 6 forældrerådsmøder med 12 medarbejdere a 2 timer= 24 timer 2 bestyrelsesmøde med 7 medarbejdere a 3 timer= 42 timer Da vi endnu ikke har planlagt tiltag i forhold til forældreråds og bestyrelsens svar kan ressourceforbruget pt. ikke vurderes. 7

8 Det er ikke muligt at vurdere ressourceforbruget i forhold til vores fokus på forældreinddragelse og vores kommunikation Indsats under strategien personale: Medarbejdertrivsel og kompetenceudvikling E: Den ønskede effekt Forskellige undersøgelser viser, at en høj faglighed og fokus på kerneopgaven giver en høj medarbejdertrivsel. Trivselsundersøgelsen i 2013 viste en tilbagegang i forhold til egen tilfredshed, attraktiv arbejdsplads og dagtilbuddets sociale kapital. Der blev i den forbindelse ytret et stort ønske om kompetenceudvikling. Vi har engagerede medarbejde, der ønsker udvikling og høj faglighed. Vi er i et område, hvor forældrene er højt uddannet, og de forventer høj faglighed fra vores side. Vores ambition er at styrke/højne fagligheden via kompetenceudvikling til gavn for dagtilbuddets udvikling både generelt og i forhold til inklusionsopgaven. Vi vil gerne blive bedre til at forklare, hvorfor vi gør som vi gør, og hvorfor vi prioriterer som vi gør. Vi vil gerne se, at medarbejderne bygger ovenpå/videre på det de gør i forvejen, så der kommer nye aktiviteter/tiltag ude ved børnene. Vi vil gerne blive bedre til forældresamarbejdet. Det skulle gerne fremgå af næste kvalitetsrapport og samtale at: At vi i højere grad kan forklare hvorfor vi gør som vi gør, og hvorfor vi prioriterer som vi gør. At medarbejderne bruger den nye viden/de nye kompetencer i praksis, så alle børn udvikles og lærer mere. At medarbejderne mestrer forældresamarbejdet, også når det er svært. At medarbejdertrivslen som minimum kommer på niveau med niveauet i 2011 men gerne over i forhold til egen tilfredshed, attraktiv arbejdsplads og dagtilbuddets sociale kapital Y: De planlagte ydelser Vi har planlagt følgende aktiviteter: Idet dagtilbuddet har overskud har vi besluttet, at alle afdelinger har fået/skal have tildelt midler i 2014 og 2015 til kompetenceudvikling (både til enkelte medarbejdere og til hele afdelingen). Forventningen er, at midlerne bliver brugt til kompetenceudvikling, der fremmer ovenstående effekter Dagtilbuddets inklusionsteam har også besluttet, at der skal være fokus på kompetenceudvikling, der fremmer vores inklusionsopgave. Der er pt. planlagt fælles kursus i dagtilbuddet om sanseintegration i april, og i efteråret vil vi planlægge kursus om den nyere hjerneforskning. 8

9 Vi deltager i i forskningsprojektet familieiværksætterne, som er et tværfagligt/tværsektionelt forældre forberedelsesforløb. Dette projekt har til formål at yde en tidlig indsats og fremme det gode forældresamarbejde Derudover planlægges diverse kurser/arrangementer i Grenåvej øst der skal understøtte professionalisering af det pædagogiske arbejde (se under dette indsatsområde) O: Organisering af indsatsen Se under ydelser. R: Konsekvenser for ressourcer I 2014 har der været afsat kr. til kompetenceudvikling som er fordelt ud på afdelingerne. Vi har endnu ikke besluttet hvor mange midler der skal afsættes til kompetenceudvikling i Dette afgøres efter sommerferien 2015 Vi får tilført midler til deltagelse i projektet familieiværksættere så vi forventer ikke at skulle afsætte økonomiske ressourcer til dette. Vi stiller to medarbejdere til rådighed til dette projekt. Idet der endnu ikke er konkrete kurser/arrangementer planlagt i Grenåvej øst kan ressourceforbruget ikke vurderes på nuværende tidspunkt. Udover de tre tilsyns/udviklingspunkter vil vi også have fokus: Indsats under strategien læring og udvikling: Professionalisering af det pædagogiske arbejde E: Den ønskede effekt Vi noterer os med tilfredshed, at der i de næste år skal være et stærkt fokus på 0-6 års området og en styrkelse af tidlige forebyggende indsatser. Idet vi har kvalificeret selvbestemmelse som arbejdsgrundlag og vision (se bilag 2), er vi også tilfredse med, at der skal være fokus på både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Vores ambition er at vi med forebyggelsesstrategien som værktøj fortsat vil have fokus på tidlig indsats både i dagtilbuddet og i lokaldistriktet. Vi vil fortsat arbejde med at implementere viden om og brug af kvalificeret selvbestemmelse især i overgangene mellem vuggestue/børnehave og børnehave/skole samt i forhold til arbejdet med børn med særlige og vidtgående behov. Vi mener også, at vores indsatser i forhold til evaluering, forældresamarbejde og kompetenceudvikling vil fremme professionaliseringen af det pædagogiske arbejde. Det skulle gerne fremgå af næste kvalitetsrapport og samtale at: 9

10 At medarbejderne har kendskab til forebyggelsesstrategien og bruger den i deres arbejde. At medarbejderne har kendskab til kvalificeret selvbestemmelse og kan bruge denne viden i overgangsarbejdet og i arbejdet med børn med særlige og vidtgående behov. Y: De planlagte ydelser Vi har planlagt følgende aktiviteter: Idet vi i 2014 har haft mange medarbejdere af sted på kursus i forebyggelsesstrategien, vil vi i foråret 2015 prioritere, at denne viden integreres i afdelingerne. I efteråret 2015 vil vi lave kursus for medarbejderne igen. Vi har lavet overgangspapirer til overgangen fra børnehave til skole. Nu vil vi i gang med at lave til overgangen fra vuggestue til børnehave. Vi har lavet materiale til konsultativt forum og netværksmøder efter kvalificeret selvbestemmelse. Det vi fortsat bruge og blive dygtigere til at bruge. Vi vil deltage i arrangementer i Grenåvej øst, der handler om forebyggelsesstrategien og kvalificeret selvbestemmelse O: Organisering af indsatsen Se under ydelser. R: Konsekvenser for ressourcer Det er svært at afgære ressourceforbruget på nuværende tidspunkt, da indsatserne primært foregå løbende og ikke som enkeltstående aktiviteter. Indsats under strategien ledelse: Lederteamudvikling med udgangspunkt i Leadership Pipeline E: Den ønskede effekt I 2014 har vi gjort en stor indsats for at etablere et velfungerende lederteam, og det er lykkes på rigtig mange måder. Pr 1/ er der ansat en ny pæd. leder for Jasminvej/Forteleddet, og det betyder et nyt medlem i lederteamet. Vores ambition er at vi med afsæt i Leadership Pipeline opleves og oplever os selv som et velfungerende lederteam dvs.: At vi løser dagtilbuddets opgaver individuelt og i fællesskab for at kunne nå vores fastsatte mål. At vi samarbejder omkring de ting der udfordrer os både pædagogisk og ledelsesmæssigt. At vi udvikler os sammen. 10

11 Vi ønsker at lederteamets medlemmer oplever: Ubetinget tillid at vi altid kan stole på hinanden Produktiv forskellighed udnytter vores forskelle konstruktivt Opløftende samspil vi gør hinanden bedre gennem generøst engagement Markant lederskab dagtilbudslederen engagerer sig tydeligt i teamets fremdrift Styrende ambition vi vil udrette noget særligt sammen Y: De planlagte ydelser Arbejdet i lederteamet og udnyttelsen af hinandens kompetencer og forskelligheder har høj prioritet via forskellige tiltag på f.eks. lederteammøder, pæd. ledelsesmøder og lederteamdage. I vores teamudviklingsplan har vi beskrevet følgende opgaver, som vi vil arbejde med: Vi vil blive bedre til at udnytte hinandens potentialer, løse opgaver for hinanden og give/modtage faglig og kvalitativ sparring (kobling mellem teori og praksis) Organisering af møder (løbende og når vi får et nyt teammedlem) En tydelig profil en rød tråd i Risskov. Bedre samarbejde med skolen. Derudover vil vi deltage i de aktiviteter der afholdes i Grenåvej Øst for lederteamene O: Organisering af indsatsen Se under ydelser. R: Konsekvenser for ressourcer Lederteammøder to gange om måneden af 3,5 time Pæd. ledermøder 1 gang om måneden af 3 timer Lederteamdage 2 gang årligt Løbende sparringssamtaler for pæd. ledere To dages internat om Leadership Pipeline og lederteamudvikling Diverse opgaver. Derudover har vi sat os for at udføre følgende opgaver: Strategi Kommunikation: Børneintra og kommunikationsopgaver Se vores kommunikationsstrategi i bilag 4. I forbindelse med implementeringen af vores kommunikationsstrategi har vi følgende opgaver i 2015: I forhold til Børneintra: Sikre at alle (både medarbejdere og forældre) kan logge sig på Børneintra Sikre at medarbejdere og forældre bruger Børneintra ift. de forventninger der er til dem. 11

12 Sikre at medarbejderne bruger personaleintra til kommunikation på tværs af afdelingerne Opdatering af hjemmesiderne Sikre udstyr er i orden (computere, og trådløst netværk) I forhold til politikker og retningslinjer: Revidere stillingsbeskrivelser Udarbejdelse af relevante politikker og retningslinjer I forhold til anerkendende kommunikation: Ledelse og medarbejdere er rollemodeller Kommentar til strategi organisation: Vi har ingen indsatser eller opgaver under denne strategi Kommentar til strategi rummelighed Vores fokus ift. inklusion/rummelighed vil blive at kompetenceudvikle personalet bla. i forhold til sanseintegration og nyere hjerneforskning. Se under indsatsen medarbejdertrivsel og kompetenceudvikling. 12

13 Bilag Bilag 1: Basislæreplan. Basislæreplanen udgør et fælles fundament, som den enkelte afdeling arbejder og sætter sit særlige fokus ud fra. Læreplanen indeholder således de pædagogiske temaer som er fastsat i dagtilbudsloven: 1. alsidig personlig udvikling 2. sociale kompetencer 3. sproglig udvikling 4. krop og bevægelse 5. naturen og naturfænomener 6. kulturelle udtryksformer og værdier Vi forventer og håber på, at læreplanen giver mening og sammenhæng for medarbejdere og forældre i og med, at materialet er det samme der arbejdes med i status og udviklings samtalerne. Basislæreplan 0-3 år Sociale kompetencer Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler en begyndende kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At etablere venskaber At indgå i fællesskabets sociale spilleregler At kommunikere Barnet smiler ved synet af bestemte børn Spørger bestemte børn om de vil deltage Hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange Udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder Overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil Fortæller andre, hvad de må og ikke må Fortæller, morer sig og udtrykker ked-af-det, vrede eller angst med tale- og kropssprog 13

14 med følelser Giver respons på ængstelse og glæde Sproglig udvikling Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler en begyndende kompetence til: At etablere sproglig kontakt At kommunikere med sin omverden At forstå sprogets regler Indikatorer: Søger øjenkontakt og siger noget Tager initiativ til at snakke med andre Snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt Anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre Giver respons på det, som andre siger og gør Fortæller om sine oplevelser At sige sætninger med mindst 3 4 ord Skriver sit navn leger at det skriver Bruger sprogligt korrekte endelser Tiltag udfyldes afdelingsvis Kulturelle udtryksformer og værdier Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler en begyndende kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At være kreativ Eksperimenterer med materialer finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på Undersøger det, som er anderledes 14

15 At være opmærksom på egen kultur At deltage i kulturelle fællesskaber Leger med oplevelser fra de nære omgivelser Klæder sig ud og leger at være en anden Kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd Er aktiv med krop og sprog i dramalege Udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil Deltager i sanglege og sange med mimik og fagter Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler en begyndende kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At have indlevelse i andre At handle selvstændigt At være psykisk robust Smiler, når andre smiler Trøster den, som er kede af det og smiler, når andre er glade Kalder på andre for at de kan se, høre eller være med Uopfordret spørger til andre Uopfordret udtrykker hvad det vil og kan Uopfordret hjælper og støtter andre Bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt Viser med krop og sprog, hvad det vil Kan trøstes og falde til ro Krop og bevægelse Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler en begyndende kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis 15

16 At være selvhjulpen i hverdagen At være korpsbevidst At være rutineret med sine grundbevægelser Klarer af- og påklædning Vasker hænder og hjælper til med at børste tænder Tager initiativ til at gå på toilet Bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer Er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne Efterligner andres bevægelse med kroppen Går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster, griber sikkert Balancerer å et ben og skifter mellem højre og venstre ben Cykler, løber eller får over en længere distance uden at give op Natur og naturfænomener Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler en begyndende kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At have glæde ved oplevelser i naturen At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen at være nysgerrig over for naturen og dens fænomener Løber, hopper, ler og snakker i og om naturen Udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr Bygger og leger med naturmaterialer Kigger i bøger om dyr og planter og snakker om hvad det ser Viser med sin adfærd respekt for dyr og planter Sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener Flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd Spørger til regn, sne, ild, sol, måne og stjerner Spørger til dyrenes boliger og til hvad de spiser 16

17 Basislæreplan 3-6 år Sociale kompetencer Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At etablere og fastholde venskaber At indgå i samspil med andre At handle i sociale fællesskaber Tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen Fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet ven Hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber Snakker med andre om sine tanker og følelser Lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler Udtrykker tolerance og accept over for andre Samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromisser Fortæller om, at aftaler, regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv Forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet 17

18 Sproglig udvikling Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At forstå og bruge sproget situationsuafhængigt At kommunikere med sin omverden At eksperimentere med skriftsproget Svarer meningsfuldt på spørgsmål om hvordan, hvorfor, hvem og hvad Genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted Siger lange komplekse sætninger med fordi og som Fortæller sine oplevelser sammenhængende Håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget Snakker om og kan benytte forskellige teknologier Benytter ord, tal og bogstaver i leg Tolker, hvad logoer og skilte symboliserer Genkender de fleste bogstaver og skiver enkelte ord Kulturelle udtryksformer og værdier Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At være kreativ Deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer Fortæller om følelser og ideer, som udløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk Former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder 18

19 sig ud og kombinerer nogle af disse At forstå egen og andres kultur At forstå etiske og moralske emner og dilemmaer Leger rolle- og andre børnelege Fortæller om forskellige kulturer og traditioner Begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter Begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer Spørger og reflekterer over livet og døden I tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At have indlevelse i andre At tage vare på egen personlig integritet At være psykisk robust Udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger Udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp Opfordrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab Fortæller, hvad det vil være med til og ikke med til Kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt Argumenterer for at blive lyttet til og forstået Viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter Giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem 19

20 Håndterer andre børns udfordringer og afvisninger Krop og bevægelse Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At være selvhjulpen i hverdagen At være korpsbevidst At mestre koordinering af grundbevægelserne Klarer af- og påklædning samt toiletbesøg Tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret Hjælper til med praktiske gøremål Handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige opfordringer Beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-dethed Fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser Mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt Veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse Udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer Natur og naturfænomener Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At eksperimentere med naturens materialer Afprøver og udvider sine grænser Afprøver, hvad naturens materialer kan anvendes og holde til Omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens mate- 20

21 At have indsigt i dyrs og plantes livsbetingelser At efterleve adfærdsreglerne i naturen rialer Undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelser Fortæller om dyrs levesteder og levemåder Fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften Rydder op, fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelser Spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden Tilpasser sin adfærd efter gældende regler og normer Læreplaner og børn med særlige behov. Når vi har børn med særlige behov har vi fokus på flere ting for at fremme inklusionen: Rammer og relationer: Hvorledes er miljøet omkring barnet, det fysiske, det psykiske (psykologisk ilt), kommunikationen, voksne med en inkluderende tilgang og fokus på børnenes venskaber. Forældresamarbejdet: tæt samarbejde ift. det enkelte barn og samarbejde med alle forældre ift. en inkluderende tilgang Det enkelte barn: handleplan for, hvad de voksne skal gøre for at fremme barnets udvikling og trivsel Når vi laver handleplan tager vi udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone, sørger for at pædagogerne har den nødvendige viden for at kunne tilgodese barnets behov og tilrettelægge en inkluderende praksis samt sørger for at der tildeles de nødvendige personaleressourcer. Handleplanen beskriver typisk i hvilke situationer der arbejdes med barnet individuelt, i mindre grupper og i hele gruppen. Og hvorledes barnet forberedes og støttes for til at kunne deltage i grupperne. Barnet vil derfor indgå i den pædagogiske dagligdag, hvor der arbejdes med de seks læreplanstemaer. Til SUS samtalerne viser det sig, hvor barnet er i sin udvikling ift. de seks læreplanstemaer, og den pæd. praksis kan planlægges derefter (både for barnet og hele børnegruppen). Det er en praksis vi bruger ift. alle børn. 21

22 Bilag 2: Vores vision. Den overordnede vision for dagtilbuddet: Et meningsfuldt fællesskab. Den enkelte afdeling og det fælles/dagtilbuddet beriger hinanden. Gennem den enkelte afdelings deltagelse øges kvaliteten i det samlede dagtilbud. Gennem fællesskabet beriges og udvikles den enkelte afdeling både fagligt og pædagogisk. Den pædagogiske vision: Det gode børneliv. Det er i den tidlige barndom, at børns tænkning, følelser og motivation bliver grundlagt og udvikles til personlige og sociale kapaciteter, som er vigtige for deres trivsel og udvikling herog-nu og på længere sigt. Derfor har dagtilbud en afgørende betydning som barndomsarenaer, der har til formål at drage omsorg for børns udvikling, læring og dannelse. Pædagoger bidrager særligt til børns dannelsesprocesser ved at organisere udviklingsrum, hvor der kan skabes og deles menneskelige, sociale og kulturelle værdier. Vi bruger Jan Tønnesvangs dannelsesteori som udgangspunkt for vores arbejde, og tilrettelægger vores tiltag og praksis således, at alle fire rettetheder tilgodeses: TEKNIKALITET (Teknikalitet Faglighed Anden kunnen) Omhandler viden og kunnen i bred forstand, fx praktiske færdigheder, kropslig udfoldelse, selvhjulpenhed, sproghåndtering, grov- og finmotorisk kunnen. SOCIALITET (Socialitet Social kompetence Samhørighed) Omhandler sociale kompetencer, fx viden om samvær og at kunne handle ud fra den viden i forskellige sociale kontekster. SENSITIVITET (Sensitivitet Lyst Følelseskontakt/regulering) Omhandler følelser, kreativitet, lyst og motivation, herunder at være i kontakt med og regulere følelser og håndtere skiftende situationer. REFLEKSIVITET (Refleksivitet Omtanke Perspektivering) Omhandler forståelse for konsekvens af det man gør, at forstå, at man også skal kunne tilsidesætte egne behov og acceptere forskellighed og forstå at andre har et andet perspektiv. Derfor handler et godt børneliv for os om: leg og læring, kreativitet, at blive set, hørt og forstået, at være en del af fællesskabet, at have en ven, at indgå i relationer og opnå sociale kompetencer, at få redskaber til at klare det svære, opnå viden, have rammer, få udfordringer og opbygge selvværd og selvtillid. 22

23 Et godt børneliv kommer ikke af sig selv. Det understøttes af: Et fælles arbejdsgrundlag En anerkendende kommunikation God ledelse Vidensdeling og kompetenceudvikling. Medarbejdertrivsel og -udvikling Et godt forældresamarbejde Vores mål vil være, at: Alle seks afdelinger er efterspurgte. Børnene er glade, og der er masser af smil, grin og oplevelser hver dag. Børnene udvikler sig og viser nysgerrighed og mod på livet. Forældretilfredsheden er stor. Medarbejdertilfredsheden er stor. Medarbejderne kan lide at arbejde i vores dagtilbud, fordi de bliver anerkendt og fagligt udfordret. Medarbejdersøgningen til vores dagtilbud er stor, fordi vi arbejder fagligt og seriøst At vi er en aktiv (med) spiller i lokaldistriktet 23

24 Bilag 3: Lærings- og udviklingsforståelse. I Risskov Dagtilbud tager vi udgangspunkt i, at børn lærer på alle tidspunkter, på alle mulige måder og med alle sanser. Et barns mulighed for læring og udvikling er afhængig af dets relationer til de voksne, der omgiver det. De voksne skaber altså den kontekst, som barnet befinder sig i, og denne skal være tryghedsgivende og anerkendende, for at barnet får den selvværdsfølelse, som er vigtig for at turde give sig i kast med noget nyt og farligt. De forventninger, vi møder barnet med, er afgørende for barnets læring. Vi ser barnet som et helt menneske, der udvikles i forhold til fire rettetheder: teknikalitet, socialitet, sensitivitet og refleksivitet (Jan Tønnesvang om kvalificeret selvbestemmelse), og vi tager altid udgangspunkt i det enkelte barns personlige ressourcer og forudsætninger. Ved at skabe gode forudsætninger for læringsrum og støtte barnet i de forskellige læringsrum, hjælper vi med at danne børn som har: Selvværd - tro på sig selv Robusthed kan sætte sig mål og holde ved Selvstændighed kan klare et ansvar Selvkontrol ikke giver op Vi voksne fungerer i det daglige som rollemodeller, hvor vi skal skabe et inspirerende læringsrum, og hvor de fysiske rammer og midler til stede for en optimal læring og udvikling. 3 slags læringsrum. Voksenskabt læring, hvor den voksne går foran barnet, dvs. viser vej Voksenstøttet læring, hvor den voksne går ved siden af barnet, dvs. støtter Leg og spontanitet, hvor den voksne går bagved barnet, dvs. følger med Den pædagogiske opgave er at kunne skabe opmærksomhed og refleksion i et læringsrum i relationer. Vi finder det vigtigt at fange situationer i hverdagen, der understøtter børnenes læring. Vi er meget bevidste om ikke at afbryde børn og voksne, der er fordybet i leg, aktivitet eller samtale, så der er optimale betingelser for læring. Et læringsrum er både fysisk, psykisk og socialt. Der er fem faser, når børn og voksne etablerer læringsrum: Tiltrække opmærksomhed (det øjeblik, hvor man skaber kontakt med et andet menneske) Henlede opmærksomhed (imod en bestemt genstand eller person) Skabe rum (det øjeblik, hvor et rum for opmærksomhed etableres) Holde rum (er præget af stor opmærksomhed og væren i situationen) 24

25 Bryde rum (rum brydes ved skift, følelsesmæssige forandringer, eller opmærksomheden rettes væk) Forudsætninger for læring og læringsrum. Vores lærings- og udviklingsforståelse bygger på en erkendelse af, at læring opnås gennem leg, aktiviteter, daglige rutiner og relationer i hverdagen. Det er her, barnets karakter dannes og styrkes. Læring foregår i en dynamisk proces, hvor barnets karakter dannes og styrkes. Læringen og dannelsen består i: Refleksion: at begribe verden Handling: at agere og kunne i verden Identitet: at blive sig selv i verden Alle perspektiver er vigtige og skal være til stede i dagligdagen, så barnet bliver set, hørt og forstået, og de voksne tager ansvar for barnets dannelse, læring og udvikling. Vi skal sætte os pædagogiske mål, men samtidig være lydhør for barnets initiativer. Ligeledes bygger vores arbejde på en forståelse af, at der skal være konkrete forudsætninger for læring og læringsrum. Forudsætningerne er: Opmærksomhed: Kunne koncentrere sig om noget bestemt Være vedholdende Kunne udelukke forstyrrelser Kunne afsøge omgivelserne og finde det vigtige (for en selv) i det, der foregår Kunne udvælge og lægge mærke til det vigtige Gentagelse: Meget læring foregår ved gentagelse I gentagelsen ligger en nuancering, og der læres nyt Ting tager tid, og det er derfor vigtigt at give tid til gentagelser, så der opnås sikkerhed ved indlæring af nye færdigheder Gentagelse i forhold til rutiner, ritualer og traditioner er fundament for personlig tryghed og dermed fundament for læring Imitation: Små børn imiterer større børn, og børn imiterer voksne Ved imitation opnås en forståelse for, hvordan andre gør Ved imitation vækkes der en interesse for at afprøve sig selv, og derved læres nyt Affektiv afstemning: Er en oplevelse af et følelsesmæssigt fællesskab, hvor man er på bølgelængde Er respons til barnet på, at man har set barnet med dets stemning og udtryk 25

26 Det er ikke selve handlingen, men følelsen bag handlingen der responderes på Spejling: Få tilbagemeldinger på vores adfærd, hvilket er en forudsætning for udvikling af empati Gennem spejling kan vi reproducere den andens følelse i os selv, sætte os i den andens sted, som er grundlag for at forstå den anden Stimuleres og udvikles gennem imitation og affektiv afstemning Børn, leg og læring. Når børn leger, forlader de for en stund den virkelige verden og ændrer den, efter hvilke behov de individuelt og sammen måtte have brug for. De inddrager begivenheder og erfaringer, således at disse kan blive bearbejdet og forstået. Legen rummer et utal af læreprocesser, og i legen knyttes og udvikles venskaber, som er af stor betydning for børnene. Børnene bliver bevidste om egne evner og begrænsninger og lærer at indgå i sociale sammenhænge med forskellige spilleregler og koder. Også her gælder at læreprocessen foregår dynamisk, hvor barnets karakter dannes og styrkes. Det er altid vigtigt, at vi voksne skaber de rette forudsætninger og læringsrum for legen. Det gør vi blandt andet ved at: Værne om børnenes lege ved at give dem tid, rum og mulighed for uafbrudte legeforløb Tage ansvar for at inspirere til legen gennem viden, fortællinger, oplevelser, spontane og planlagte aktiviteter osv. Være åbne og sige ja til børnenes idéer Være igangsættere til en leg og ved i forskellige situationer at være aktivt deltagende i børnenes leg Fornemme, hvornår det er tid til, at vi trækker os fra legen og overlader den til børnene Indrette situationen, så den indbyder til forskellige former for leg (rum i rummet) og sørger for, at diverse materialer og rekvisitter er tilgængelige for børnene Træde til, når legen ikke fungerer, eller hvis enkelte børn holdes udenfor Respektere, at børn engang imellem vil lege, uden at flere kan komme med i legen Voksne som rollemodeller. Det er vigtigt, at vi voksne er bevidste om, hvordan vi selv agerer og er i relationen med barnet, idet vi på mange måder fungerer som rollemodeller. For at skabe den bedst mulige kontekst, som børn kan lære og udvikle sig i, må de voksne være: Tydelige Ærlige Anerkendende Nærværende Inkluderende Vedholdende Rummelige Tage del i barnets liv spørge ind 26

27 4 forskellige læringsstile. Mennesker lærer på deres egen måde. Det betyder, at de voksne skal være opmærksomme og fleksible i forhold til børnenes læring og bruge forskellige indgangsvinkler og metoder. Der er grundlæggende fire forskellige måder at lære på: Taktil: Man lærer ved at røre og gøre Kinæstetisk: Man lærer ved at bruge sin krop Visuel: Man lærer ved at se og tegne Auditiv: Man lærer ved at lytte og tale med andre Børn lærer især af det, de selv er medvirkende til. De lærer af deres egne erfaringer. Børns læring styrkes på alle tidspunkter gennem brug af alle sanser. 27

28 Bilag 4: Kommunikationsstrategi. Sproget skaber virkeligheden og derfor bliver god kommunikation vigtig i vores hverdag. Kommunikationen i dagtilbuddet skal være åben, tydelig, respektfuld og anerkendende og tage afsæt i dagtilbuddets værdier. Vi vil gennem ligeværdig dialog, direkte kommunikation (at vi går til rette vedkommende) og et højt informationsniveau sikre, at dagtilbuddets pædagogiske indsatser, værdier og mål er tydelige og forståelige. Et højt informationsniveau sikrer, at alle ved, hvem der laver hvad og ved hvor de skal henvende sig i en given situation. Det gælder både internt i forhold til medarbejdere og eksternt i forhold til forældrene og kommende forældre/medarbejdere. Vores kommunikation skal derfor være: Informerende Tydelig Lyttende Respektfuld Ligeværdig Anerkendende Dialogbaseret. Beslutningsorienteret. Aftalebaseret. Intern kommunikation Den interne kommunikation har som overordnet mål at skabe en åben, tydelig, respektfuld og anerkendende kommunikation blandt ledelse og medarbejdere i Risskov Dagtilbud. Kommunikationen skal være med til at bidrage til faglig udvikling med barnet i fokus og bidrage til trivsel i dagtilbuddet. Kommunikationen skal være med til at skabe fællesskab og samhørighed på tværs af afdelingerne og opbygge en fælles identitet for Risskov Dagtilbud. Risskov Dagtilbud skal fremstå som ét dagtilbud med fælles mål og værdier, men seks forskellige afdelinger med hver deres særpræg. Risskov Dagtilbud er en stor og fysisk spredt arbejdsplads, hvilket kræver meget opmærksomhed for at opnå en tilfredsstillende intern kommunikation. Det er et fælles ansvar at få den interne kommunikation til at fungere. Det er ledelsens og kommunikationsmedarbejderens ansvar, at dagtilbuddets retningslinjer, politikker, referater m.m. er tilgængelige for de enkelte medarbejdere, og det er medarbejderens ansvar at informere sig om, hvad der sker i dagtilbuddet ved at læse nyheder på Børneintra, referater fra møder, være informeret om dagtilbuddets retningslinjer, politikker, m.m. Mål for den interne kommunikationsstrategi: At skabe en åben, tydelig, respektfuld og anerkendende kommunikation med barnet i centrum. At skabe klare retningslinjer At skabe et fællesskab og en fælles identitet for Risskov Dagtilbud Samarbejde på tværs af afdelingerne og videndeling Kommunikationskanaler: Børneintra (hjemmesider, personale- og forældreintra) Samtaler Møder Den nærmeste leder Dagtilbudslederen 28

29 Forventninger til ledere og medarbejdere: Det forventes, at medarbejderne logger sig på mindst en gang om ugen og læser nyheder, opslag, referater, politikker og retningslinjer mm Det forventes, at medarbejderne bruger Børneintra kontinuerligt til at formidle information om planlagte aktiviteter (større projekter) og billeder/skriv som dokumentation for pædagogiske praksis. Tavler på de enkelte stuer/afdelingerne kan forsat bruges til daglig information og dokumentation. Den daglige kontakt med forældrene og information om det enkelte barn foregå i den direkte kontakt med forældrene i hverdagen. Det forventes, at lederne logger sig på flere gange om ugen og læser nyheder, opslag, referater mm Det forventes, at lederne bruger Børneintra kontinuerligt til at formidle information om planlagte aktiviteter (større projekter), nyheder fra afdelingen, nyhedsbreve, dagsordener og referater og indbydelser til arrangementer. Når du er i tvivl om noget/undrer dig over noget, så gå til rette vedkommende. Vi kan ikke ændre noget, hvis vi ikke hver især får det at vide. Vi skal tale med hinanden og ikke om hinanden. Ledere og medarbejdere skal gå foran som rollemodel ift. god og ordentlig kommunikation, hvor der fokus på at være ærlige, anerkendende og professionelle i vores kommunikation, og hvor vi har barnet i fokus. Ekstern kommunikation Den primære målgruppe for den eksterne kommunikationsstrategi er forældre til børn i Risskov Dagtilbud og kommende forældre og medarbejdere. Den eksterne kommunikation har som overordnet mål at skabe en åben, tydelig, respektfuld og anerkendende kommunikation mellem dagtilbuddet / den enkelte afdeling og forældrene. Forældrene skal have let adgang til informationer og nyheder fra dagtilbuddet og den enkelte afdeling. Der skal desuden sættes fokus på dokumentation af dagligdagen i de enkelte afdelinger, så forældrene får større indsigt i det pædagogiske arbejde og børnenes dagligdag. Dagtilbuddet skal fremstå som ét dagtilbud med fælles mål og værdier, men med seks forskellige afdelinger med hver deres særpræg. Det er dagtilbuddets og afdelingernes ansvar at gøre nyheder og informationer let tilgængelige for forældrene, dokumentere dagligdagen i afdelingerne ved bl.a. at skrive opslag, nyheder og ligge billeder på Børneintra. Mål for den eksterne kommunikationsstrategi: At skabe en åben, tydelig, respektfuld og anerkendende kommunikation mellem dagtilbuddet/afdelingerne og forældrene. Forældrene skal have let adgang til informationer og nyheder fra dagtilbuddet / afdelingerne At synliggøre det pædagogiske arbejde og børnenes dagligdag. Kommunikationskanaler: Hjemmesider (både dagtilbuddets og afdelingernes) Forældreintra Den personlige og daglige kontakt mellem medarbejdere og forældre Samtaler Møder 29

30 Forventninger til forældrene: Det forventes, at forældrene logger sig på mindst en gang om ugen og læser nyheder, nyhedsbreve, referater, ser billeder mm. En god ide er at sørge for at få sms eller mailadvisering, så man ved hvornår der er nyt på Børneintra Når du som forældre er i tvivl om noget/undrer dig over noget, så gå til rette vedkommende (det pædagogiske personale, den pædagogiske leder eller dagtilbudslederen). Vi kan ikke ændre noget, hvis vi ikke hver især får det at vide. Vi skal tale med hinanden og ikke om hinanden. Forbereder jer til statusudviklingssamtalerne via forældrenes forberedelses ark. 30