Taxametersystemet for de videregående uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Taxametersystemet for de videregående uddannelser"

Transkript

1 Taxametersystemet for de videregående uddannelser Rapport fra undervisningsministerens Idé- og Perspektivgruppe

2 Taxametersystemet for de videregående uddannelser Rapport fra undervisningsministerens Idé- og Perspektivgruppe Undervisningsministeriet 2001

3 Taxametersystemet for de videregående uddannelser Rapport fra undervisningsministerens Idé- og Perspektivgruppe 1.udgave, 1. oplag, oktober 2001, stk. ISBN ISBN (WWW) Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen Forside: Controllerkontoret Bestilles (UVM ) hos Undervisningsministeriets Forlag Strandgade 100D 1401 København K Fax Tlf eller hos boghandlere Tryk: Schultz Grafisk

4 Indhold Forord 1. Idé- og Perspektivgruppens konklusioner og anbefalinger 5 2. Analysens baggrund og kommissorium Politisk principaftale for videregående uddannelser Kommissorium Analysens organisation Overordnede hensyn i analysen Afgrænsninger Kilder og tidligere analyser Karakteristik af området for videregående uddannelser De videregående uddannelser i Danmark Optag og aktivitet på de videregående uddannelser Bevillinger til de videregående uddannelser Videregående uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet De lange videregående uddannelser De mellemlange videregående uddannelser De korte videregående uddannelser Undervisningsministeriets styringskoncept Tidligere økonomistyrings- og bevillingsmodeller Universiteter og mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner Erhvervsskoler Bevillingsmodellernes prognoseusikkerhed Udviklingen af ministeriets styringskoncept Fra central til decentral styring Styringskonceptets rationale Taxameterstyring og den statslige rammestyring Samspil til eksterne interessenter Beskrivelse af taxametersystemet Taxametersystemets egenskaber Efterspørgselsstyring Produktivitetsstyring Politisk fastsatte takster på finansloven Aktivitetsafhængighed og tælleprincipper Systemadministration Takstsystemet Typer af taxametre Takstfastsættelse Takstgrupperinger Takstændringer og -reguleringer Principper for taksttilknytning Tælleprincipper og tællegrundlag Tællegrundlag Periodisering af tællegrundlaget International perspektivering Hovedtendenser i Europa Institutioner Bevillinger Takster Bevillinger og undervisningsafgift Konklusion 62

5 7. Taxametersystemet og uddannelsernes kvalitet Kvalitetsdebatten Det flerdimensionelle kvalitetsbegreb Kvalitet i uddannelsessystemet Taxametersystemet og uddannelseskvalitet Konklusion Taxametersystemet og institutionernes budgetsikkerhed Aktivitetsafhængighed Bevillingssikkerhed Fordeling og omfordeling af ressourcer Udsving i institutionernes aktivitet og bevillinger Tidstro og tidsforskudt tællegrundlag Samspillet mellem finansieringskilder Aktivitetsafhængighed under decentral styring Takstsystemet Forudsætninger for den historiske takstfastsættelse Takstreguleringer Takststruktur og takstspredning Konklusion 94 Bilag 1 Kommissorium 95 Bilag 2 Litteraturliste 98 Bilag 3 Universiteternes interne fordelingsprincipper 99

6 Forord Denne rapport er blevet til i et halvt års intenst samarbejde. At gennemføre analyser, at gennemdrøfte analyser og mulige konklusioner og at uddrage fælles konklusioner og anbefalinger på så kort tid har alene kunnet lade sig gøre med en på en gang analytisk og konstruktiv vilje hos alle deltagere. I denne proces har sekretariatet deltaget ikke alene med baggrundsmateriale, men også som samtalepartner i arbejdsgruppen. Dette samarbejde vil jeg takke varmt for, ligesom jeg vil takke referencegrupperne for de tre uddannelsesniveauer for deres konstruktive deltagelse. For de mere politiske konklusioner og anbefalinger i rapportens kapitel 1 hæfter alene Idéog Perspektivgruppen. Rapportens øvrige 7 kapitler afspejler det fortrinlige samspil mellem sekretariatets grundige baggrundsmateriale og gruppens drøftelser. Det styrende i gruppens arbejde har været en bestræbelse efter at afveje hensyn til de politiske styrings- og prioriteringsmuligheder, hensyn til den administrative styring og hensyn til alle de mange og mangeartede videregående uddannelser i Danmark. Resultatet af disse afvejninger er forhåbentlig brugbart i alle tre led. Henrik Hagemann Formand 3

7 4

8 1. Idé- og Perspektivgruppens konklusioner og anbefalinger Som opfølgning på flerårsaftalen for de videregående uddannelser har en Idé- og Perspektivgruppe udpeget af undervisningsministeren gennemført denne analyse af taxametersystemets funktionalitet og egnethed som styringsredskab. Opgaven har været, jf. flerårsaftalen, at gennemgå taxametersystemet på alle de videregående uddannelser med henblik på at afdække fordele og ulemper ved systemet i forhold til en langsigtet planlægning og prioritering på de videregående uddannelsesinstitutioner. Der lægges i kommissoriet vægt på, at undersøgelsen gennemføres i et helhedsorienteret styringsperspektiv og herunder inddrager samspil til andre finansieringskilder og kvalitetsmæssige aspekter. Idé- og Perspektivgruppen har på det grundlag koncentreret sit arbejde om følgende overordnede analysetemaer: Takststrukturer og den politiske takstfastsættelse (kap. 5 og kap. 8) Internationale perspektiveringer (kap. 6) Sammenhængen mellem taxameterstyring og uddannelsernes kvalitet, herunder supplerende kvalitetssikringsmekanismer (kap. 7) Institutionernes budgetsikkerhed set i forhold til taxametersystemets aktivitetsafhængighed og takstfastsættelsen, herunder også taxametersystemets samspil til andre finansieringskilder og bevillingstyper (kap. 8). Analysen af taxametersystemets funktionalitet i sin helhed og af disse udvalgte temaer har ikke påvist væsentlige ulemper eller svagheder, der kan begrunde forslag om principielle ændringer af taxametersystemet som styringsredskab. Det er derfor Idé- og Perspektivgruppens opfattelse, at taxametersystemet fortsat skal være den bærende bevillingsmodel til finansiering af videregående uddannelser. Idé- og perspektivgruppen konstaterer samtidig, at der ikke kan peges på alternative bevillingsmodeller til taxametersystemet, der på en mere fordelagtig eller hensigtsmæssig måde kan forene de mange økonomiske, politiske, administrative og institutionelle hensyn. Sammenligninger med andre landes modeller til finansiering af videregående uddannelse har således vist, at der ikke i en europæisk sammenhæng findes nærliggende alternativer til taxametersystemet. Tværtimod synes reformer af finansieringssystemerne i Europa at følge en udvikling i samme retning som den danske model. Der kan samtidig spores en tendens til forenkling af systemerne og øget vægt på outputfaktorer (eksamensaktivitet) frem for inputfaktorer (optag) som grundlag for bevillingstildelingen, hvilket Idé- og Perspektivgruppen også anbefaler. Idé- og Perspektivgruppen har samtidig konstateret, at forsøg på at indarbejde andre styringsmæssige eller politiske hensyn i taxametermodellen som bevillingsmodel ikke vil være muligt, uden at dette vil få afledte og uhensigtsmæssige virkninger på andre områder f.eks. i form af negative incitamenter. 5

9 Set i lyset af erfaringerne med taxametersystemets funktion siden begyndelsen af 1990 erne og den praksis, der er opstået i den politiske og administrative forvaltning af systemerne, har analysen dog vist, at der på visse punkter kan være behov for justeringer af enkelte elementer for derved samlet at opnå en forbedring af funktionaliteten og de styringsmæssige egenskaber. Idé- og Perspektivgruppens konklusioner og anbefalinger, for så vidt angår disse enkeltheder, fremgår af de følgende punkter. Budgetsikkerhed Med baggrund i beskrivelsen af de historiske bevillingsmodeller, sammenligninger til internationale finansieringsmodeller og analysen af institutionernes budgetusikkerhed, konstaterer Idé- og Perspektivgruppen, at der ikke kan peges på forslag til justeringer af taxametersystemet, der kan minimere institutionernes økonomiske risici, ud over de konklusioner og anbefalinger, der er nævnt nedenfor. Øvrige forslag om f.eks. mere asymmetriske bevillingsmodeller vil have en række uhensigtsmæssige eller uønskede effekter i form af bl.a. stærkt stigende udgifter på centralt niveau. Emnet behandles i kapitel 8. Sammenhæng mellem taxameterstyring og kvalitet Idé- og Perspektivgruppen har indgående diskuteret sammenhængen mellem kvaliteten i uddannelserne og taxametersystemet. Selv om der principielt kan argumenteres for både positive og negative kvalitetsincitamenter i taxametersystemet, konstaterer Idé- og Perspektivgruppen, at det ikke er muligt at dokumentere nogen entydig sammenhæng. Samspillet mellem taxametersystemets incitamenter og flere forskellige kvalitetsdimensioner bevirker, at de samlede effekter heraf på institutionsniveauet er meget komplekse, og der kan både gives eksempler på kvalitetsforbedringer og kvalitetssænkninger. Idé- og Perspektivgruppen så gerne en tættere kobling mellem uddannelsernes kvalitet og bevillingssystemet. Det er imidlertid ikke muligt at opstille valide eller tilstrækkeligt robuste mål eller modeller for kvalitetssikring, der inden for rammerne af selve taxametersystemet kan danne grundlag for tildeling af bevillinger, uden at dette vil få uhensigtsmæssige virkninger på andre områder. Kvalitet er en flerdimensional variabel, der er særdeles vanskelig at måle i henseende til det store antal institutioner og uddannelser. Brugen af kvalitetsmål som grundlag for tilskudsudmålingen vil derfor give anledning til tilbagevendende diskussioner af de kvalitetsparametre, der i givet fald måtte anvendes, og samtidig medføre stor administrativ belastning. Idé- og Perspektivgruppen konstaterer endvidere, at der i taxametersystemet og uddannelsessystemet som helhed er indbyggede balancer imellem en række andre hensyn og interesser. På det grundlag anbefaler Idé- og Perspektivgruppen, at kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelser fortsat og som i andre lande sker ved selvstændig kvalitetsstyring uden for taxametersystemet og honoreres via supplerende styringsredskaber til bevillingssystemet. Emnet behandles i kapitel 7. 6

10 Forenkling af takststruktur Idé- og Perspektivgruppen konstaterer, at den aktuelle takstfastsættelse er et resultat af dels den oprindelige udgiftsneutrale omlægning af de daværende bevillinger til takster ved overgangen til taxameterstyring, dels en række efterfølgende konkrete enkeltbeslutninger som led i den generelle budgetlægningsproces. Da takstændringerne typisk er af teknisk karakter eller reale ændringer enten i form af produktivitetsbesparelser eller som følge af nye initiativer, er der en reel risiko for, at de historisk betingede forskelle i årsværksnormer, tilrettelæggelsesformer m.v. cementeres. I perioden siden den oprindelige takstfastsættelse har uddannelserne oplevet mere grundlæggende ændringer i rammevilkårene. Således har bl.a. ny teknologi affødt nye investeringsbehov, og fagenes udvikling i takt med den almindelige samfundsudvikling har over tid ændret forudsætningerne for takstfastsættelsen. Det kan samtidig konstateres, at der er betydelig spredning i taksterne, men spredningen dækker over relativt små takstforskelle mellem visse takstgrupper. Det nuværende antal takster i kombination med forskellige grundtilskud, tælleprincipper og periodiseringer bevirker, at det samlede takstsystem kan fremtræde mindre overskueligt end ønskeligt. På den baggrund anbefaler Idé- og Perspektivgruppen en forenkling af takststrukturen i retning af færre takster, der indgår i en reel politisk prioritering. Der er særligt behov for at fjerne forskelle i takstniveauerne, der i dag fremtræder uforklarlige. Med henblik på at sikre institutionerne stabile økonomiske rammer anbefales desuden en systematisk og tilbagevendende politisk stillingtagen til takststrukturen og takstfastsættelsen for afgrænsede grupper af uddannelser f.eks. hvert 5. år. I det politiske beslutningsgrundlag må indgå overvejelser om, hvorvidt forudsætningerne for den oprindelige takstfastsættelse eller takstindplacering er ændret i perioden. Udgangspunktet må i øvrigt være taxametersystemets grundlæggende principper om, at takstsystemet som helhed skal være enkelt, at takstforskelle skal være velbegrundede, og at takstindplaceringer skal udtrykke en reel politisk prioritering. Emnet behandles i kapitel 5 og 8. Anvendelsen af puljer Det er Idé- og Perspektivgruppens opfattelse, at undervisning og uddannelse af høj kvalitet bedst kan sikres med taxameterstyring. Taxametersystemet som bevillingsmodel bør ikke anvendes til fremme af specifikke politiske målsætninger. Til det formål kan i stedet anvendes puljer, der kan tilføre uddannelsessystemet ny dynamik på prioriterede områder. Puljer er en principielt anden bevillingsmodel, der i fornuftig balance med taxametersystemet kan være et velegnet redskab til fremme af særlige formål. Anvendelsen af puljer forudsætter dog, at ansøgnings- og afrapporteringsprocedurer er enkle og rimelige i forhold til puljernes omfang og formål. På den baggrund anbefaler Idé- og Perspektivgruppen, at der fastsættes en øvre grænse for puljernes andel af den samlede bevilling. Desuden bør puljebevillingerne alene være af midlertidig karakter og tænkes sammen med takstsystemet i en samlet prioriteringsproces. Puljer kan bl.a. være velegnede til fremme af kvalitetsudvikling. Emnet behandles i kapitel 4 og 8. 7

11 Opsparing på statsinstitutioner Idé- og Perspektivgruppen konstaterer, at taxametersystemet og det tidstro tællegrundlag for ressourceudløsende aktivitet i sig selv nødvendiggør mulighed for opsparing med henblik på at kunne imødegå aktivitetsudsving og dække løbende investeringsbehov. Dette behov skal ses i forhold til de statslige budget- og bevillingsregler, der stærkt begrænser marginen for negative budgetudsving, hvilket indebærer, at der for statsinstitutioner med væsentlig omsætning er stor risiko for uhjemlede bevillingsoverskridelser. Erfaringerne har imidlertid vist, at adgangen til opsparing nok formelt, men ikke reelt er til stede, fordi institutionernes opsparing i visse tilfælde har været udsat for politiske indgreb. Dermed har statsinstitutionerne reelt ikke samme økonomiske frihedsgrader som selvejende institutioner. Idé og Perspektivgruppen anbefaler, at statsinstitutionerne sikres reel adgang til opsparing. Emnet behandles i kapitel 8. Grundtilskud og regionaliseringsfaktorer Idé- og Perspektivgruppen har diskuteret de tilskudsmæssige virkninger af grundtilskud og har i den forbindelse konstateret, at grundtilskud til universiteterne udgør en ubetydelig andel af de samlede bevillinger, hvorimod grundtilskud har relativt stor vægt i den samlede finansiering af mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsskoler. Grundtilskuddet gives til den enkelte institution og er medvirkende til at sikre mindre institutioners økonomiske overlevelse. Små institutioner er ofte lokaliseret i mere tyndt befolkede egne, og grundtilskuddet har derfor også en vis regionalpolitisk betydning. Idé- og Perspektivgruppen kan ud fra disse hensyn ikke på nuværende tidspunkt anbefale ændringer i modellen for tildeling af grundtilskud. Taxametersystemet bør dog ikke ud fra en systemmæssig betragtning anvendes til at udmønte regionalpolitiske hensyn. Emnet behandles i kapitel 5 og 8. Outputbaseret tælleprincip på korte videregående uddannelser Idé- og Perspektivgruppen konstaterer, at der er forskelle i tælleprincipperne for opgørelse af den ressourceudløsende aktivitet på korte henholdsvis mellemlange og lange videregående uddannelser. Aktiviteten på korte videregående uddannelser måles således som tilstedeværelse (årselever) i modsætning til øvrige videregående uddannelser, hvor studieaktiviteten opgøres som antal godkendte eller beståede semestre/eksaminer (STÅ). STÅ-tælleprincippet har i forhold til inputbaserede tælleprincipper iboende incitamenter til forbedret studieaktivitet og effektivitet. På den baggrund anbefaler Idé- og Perspektivgruppen, at der indføres ensartede tælleprincipper, således at korte videregående uddannelser også overgår til STÅ-tælleprincip. Overgangen skal ske under forudsætning af udgiftsneutralitet og under hensyntagen til, at korte videregående uddannelser har en central placering i opfyldelsen af de uddannelsespolitiske målsætninger og indgår i en landsdækkende planlægning af udbud på 8

12 erhvervsskoler. Det kan derfor indgå i de politiske overvejelser, om disse særlige forhold kan kompenseres ved særlige funktionsbestemte tilskud. Emnet behandles i kapitel 5. Takstindplaceringer Idé- og Perspektivgruppen konstaterer, at der er tekniske forskelle i reglerne for taksttilknytning mellem uddannelserne på de enkelte hovedområder, hvilket kan medføre en række uheldige effekter i systemet. Problemerne beskrives i rapporten, men ekspertgruppen kommer ikke med særlige anbefalinger herom. Der henvises i øvrigt til anbefalinger vedrørende forenkling af takststrukturen. Emnet behandles i kapitel 5. 9

13 10

14 2. Analysens baggrund og kommissorium 2.1 Politisk principaftale for videregående uddannelser Som led i aftalen om finansloven for 2001 blev der indgået en flerårsaftale for de videregående uddannelser, der overordnet skal bidrage til realiseringen af regeringens målsætning om, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse. Flerårsaftalen sikrer videregående uddannelsesinstitutioner et ekstra beløb på 270 mio. kr. årligt i perioden fra 2001 til 2004 svarende til en samlet merbevilling på mio. kr. i aftaleperioden. Bevillingen ydes primært som rammebevillinger til kvalitetsudvikling af såvel uddannelser som institutioner for derved at sikre, at der fortsat kan udbydes videregående uddannelser af høj kvalitet som en væsentlig forudsætning for øget tilgang til og gennemførelse af uddannelserne. Dog anvendes 80 mio. kr. af bevillingen i 2001 til forbedringer af uddannelsestaxametrene. Aftalen skal understøtte de kvalitetskrav og de uddannelsespolitiske målsætninger, der er formuleret i de seneste års lovgivning om videregående uddannelser, herunder reformerne af korte og mellemlange videregående uddannelser, etableringen af centre for videregående uddannelse, dannelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet samt reformen af voksen- og efteruddannelsessystemet. Dertil kommer mål og prioriteringer, der er beskrevet i universiteternes udviklingskontrakter. Flerårsaftalen retter fokus på otte kvalitative og tværgående indsatsområder, der afspejler intentionerne bag disse lovinitiativer 1 : Uddannelsernes identitet (kernefaglighed) og faglige fornyelse Merit og fleksibilitet Internationalisering Studiekvalitet IT i uddannelserne Lærerkvalifikationer Kvalitetssikring, herunder censur Regionale viden- og udviklingsfunktioner Rammebevillingerne til disse formål fordeles én gang for alle efter kendte kriterier for aktivitet, og med tildelingen af midler følger en årlig forpligtelse for institutionerne til afrapportering om midlernes anvendelse og de opnåede resultater på de ovennævnte indsatsområder. Med flerårsaftalen introduceres dermed et nyt bevillingsprincip, hvor taxametersystemet centrale egenskaber, herunder særligt princippet om tilskudsudløsende aktivitetskriterier, og institutionernes selvstændige prioriteringsansvar kobles med politisk fastsatte målsætninger for kvalitetsudvikling. Taxametersystemet er således fortsat den bærende bevillingsmodel, idet flerårsaftalen repræsenterer en videreudvikling af mål- og resultatstyringen. 1 Jf. Aftale om principper for videregående uddannelser af 5. november 2000 indgået mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, CentrumDemokraterne og Enhedslisten. 11

15 Flerårsaftalen for de videregående uddannelser skal også ses i sammenhæng med den politiske aftale om principper for forskningen, der blev indgået i maj Det er hensigten, at principaftalerne gensidigt skal fremme kvalitet og fornyelse i universiteternes uddannelser og fastholde en hensigtsmæssig balance mellem undervisnings- og forskningsaktiviteter. Inden for rammerne af principaftalen for forskning er der på finansloven for 2001 bevilget midler til en række initiativer vedrørende bl.a. forskerrekruttering, fornyelse af forskningsmiljøerne og videreførelse af væsentlige forskningsprogrammer 2. Der er til disse formål bevilget i alt 210 mio. kr. i Heraf ydes 150 mio. kr. i form af en særlig udviklings- og ledelsespulje til universiteterne, der bl.a. skal sikre en mere direkte kobling mellem universiteternes finansiering og udviklingskontrakterne og derved stimulere til kvalitetsudvikling og fornyelse. Med baggrund i forskningsaftalen nedsatte IT- og forskningsministeren i 2000 en kommission, der skulle vurdere sammenhængen i og behovet for fornyelse af de fire strukturlove på forskningsområdet 3 med henblik på eventuel lovrevision i folketingsåret 2001/02 og oplæg til forhandlingerne om finansloven for Kommissionen har afgivet betænkning i september Kommissorium Det indgår i flerårsaftalen for de videregående uddannelser, at der skal gennemføres en analyse af taxametersystemet på de videregående uddannelser for særligt at vurdere institutionernes muligheder for langsigtet planlægning og prioritering. Taxameterstyring på Undervisningsministeriets område indebærer grundlæggende, at bevillinger til de enkelte uddannelsesinstitutioner beregnes som produktet af et objektivt og kontrollérbart mål for institutionens aktivitet og en politisk fastsat takst pr. aktivitetsenhed. Ved objektive mål forstås her mål, der er uafhængige af institutionsspecifikke forhold, og som institutionen derfor ikke kan påvirke gennem sine egne dispositioner i modsætning til den tidligere refusionsbaserede bevillingstildeling. Tilskuddet er et bloktilskud, som institutionen frit kan disponere over inden for sit formål. Taxameterprincippet og bloktilskudsprincippet er fastsat i institutionslovgivningen på de enkelte områder (universitetsloven, erhvervsskoleloven, lov om centre for videregående uddannelse m.v.). Lovgivningen fastlægger endvidere, at tilskud ydes i henhold til takster, der fastsættes på de årlige finanslove, således at institutionernes krav på finansiering af deres uddannelsesaktiviteter dermed er lovfæstet. Formålet med analysen er, jf. aftaleteksten, at gennemgå taxametersystemet på alle de videregående uddannelser med henblik på at afdække fordele og ulemper ved systemet i forhold til en langsigtet planlægning og prioritering på de videregående uddannelsesinstitutioner. Analysens kommissorium fremgår af bilag 1. 2 Jf. Aftale om principper for forskningen af 24. maj 2000 indgået mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, CentrumDemokraterne, Kristeligt Folkeparti og Frihed Universitetsloven, Lov om sektorforskningsinstitutioner, Lov om forskningsrådgivning m.v. og Lov om Danmarks Grundforskningsfond 4 Forskningskommissionen: Forskningskommissionens betænkning. Betænkning nr. 1406, september Betænkningen findes på IT- og Forskningsministeriets hjemmeside: 12

16 Der lægges i kommissoriet særlig vægt på, at: analysen gennemføres i et helhedsperspektiv, der belyser taxametersystemets funktion som overordnet udgifts- og uddannelsespolitisk styringsredskab i forhold til institutionernes ønske om fleksibilitet og dispositionsfrihed. vurderingen af taxametersystemets funktionalitet og egenskaber som bevillings- og økonomistyringsmodel inddrager de eksisterende kvalitetssikringsmekanismer, der udgør styringsmæssige supplementer til taxametersystemet, og behovet for kvalitetssikring og styring. få belyst samspillet mellem forskellige finansieringskilder og institutionernes muligheder for fleksibel ressourceanvendelse set i forhold til resultatmål og -krav i principaftaler og udviklingskontrakter. Der kan stilles forslag til ændringer og justeringer af taxametersystemet, forudsat at de omfordelingsmæssige konsekvenser belyses. Eventuelle forslag skal være udgiftsneutrale. 2.3 Analysens organisation Analysen er organisatorisk forankret i en Idé- og Perspektivgruppe bestående af uafhængige eksperter udpeget af undervisningsministeren. Som sparringspartnere til Idé- og Perspektivgruppen er der nedsat særskilte referencegrupper for lange, mellemlange og korte videregående uddannelser med repræsentanter fra henholdsvis Rektorkollegiet, rektorforsamlinger og skole- og bestyrelsesforeninger. For at sikre dialogen mellem Idé- og Perspektivgruppen, der bærer ansvaret for løsningen af analysens kommissorium, og referencegrupperne, der har høringsret, har internt udpegede medlemmer af referencegrupperne deltaget i Idé- og Perspektivgruppens møder med observatørstatus. Sekretariatsfunktionen er varetaget af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen. Projektorganisationen er sammenfattet i figur 2.1: Figur 2.1 Taxameteranalysens projektorganisation Idé- og Perspektivgruppe Referencegruppe LVU Rektorkollegiet Referencegruppe MVU Rektorforsamlinger Referencegruppe KVU Skole- og bestyrelsesforeninger Sekretariat Til Idé- og Perspektivgruppen har undervisningsministeren udpeget følgende: Generalsekretær Henrik Hagemann, Nordisk Råd, Danmarks Riges Delegation (formand) Direktør Lars Goldschmidt, Arbejdsmarkedsstyrelsen Professor Michael Møller, Institut for Finansiering, Handelshøjskolen i København Professor Nina Smith, Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen i Århus Professor Birgit Grodal, Økonomisk Institut, Københavns Universitet Lektor Hanne Foss Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Professor Ingemar Lind, tidligere rektor for Örebro Universitet og nuværende bestyrelsesformand for Högskolan i Trollhättan/Uddevalla 13

17 Desuden har direktør Christian Thune, Danmarks Evalueringsinstitut, været tilknyttet Idéog Perspektivgruppen som uafhængig ekspert. Fra referencegrupperne har følgende observatører deltaget i Idé- og Perspektivgruppens arbejde: Rektor Henrik Toft Jensen, Roskilde Universitetscenter, som formand for Rektorkollegiet Rektor Søren Vang Rasmussen, Haderslev Statsseminarium, som næstformand i Lærerseminariernes Rektorforsamling Rektor Ole Sauvr, Kolding Pædagogseminarium, som næstformand for Pædagogseminariernes Rektorforsamling Forstander Steen Sørensen, Vordingborg Handelsskole og Handelsgymnasium, som formand for Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening Fra Undervisningsministeriet har deltaget: Styrelseschef Berrit Hansen Afdelingschef Lone Østergaard Kommitteret Rudolf Straarup Specialkonsulent Carsten Aabo Kontorchef Jesper Rasmussen (sekretariat) Chefkonsulent Niels Steen Krogh (sekretariat, til 1. august 2001) Fuldmægtig Jesper Stæhr Mikkelsen (sekretariat) Fuldmægtig Lisbeth Iversen (sekretariat) Idé- og Perspektivgruppen har afholdt syv møder, heraf to internatsmøder, i perioden primo april til medio september Undervisningsministeriet har i samme periode desuden afholdt to møder med hver af referencegrupperne og udsendt materiale til skriftlig høring. 2.4 Overordnede hensyn i analysen Undervisningsministeriets styringskoncept er tilpasset forskellige økonomiske, juridiske og faglige styringsbehov i forhold til institutioner og uddannelser. Økonomistyring er således kun én blandt flere styringsopgaver og kan derfor ikke opfattes som en afgrænset eller selvstændig del af ministeriets styring. Det er derfor et hovedhensyn, at forslag og anbefalinger respekterer styringskonceptet ud fra en helhedsbetragtning for derved at undgå styringsmæssige knopskydninger, overstyring eller styringsinstrumenter, der er ulogiske eller modsætningsfyldte. Analysen må som følge heraf også gennemføres under hensyntagen til behovet for en sammenhængende bevillings- og økonomistyringsmodel, der byder uddannelsesinstitutionerne fælles og standardiserede vilkår i tilskudsudmålingen og desuden muliggør en samlet, tværgående uddannelses- og udgiftspolitisk prioritering og styring. Analysen må derfor udføres i respekt for taxametersystemet på øvrige uddannelses- og institutionsområder, således at eventuelle forslag og anbefalinger ikke får utilsigtede eller uhensigtsmæssige afledte virkninger for disse eller grundlæggende bryder med taxametermodellens logiske principper. Førstnævnte gælder f.eks. i forhold til erhvervsskolernes brede uddannelsesprofil, hvor de korte videregående uddannelser kun er én blandt flere uddannelsesaktiviteter, der skal kunne forvaltes i en samlet helhed. 14

18 Ovenstående indbefatter også, at taxametersystemets indretning fortsat skal sikre en høj grad af sammenlignelighed på tværs af uddannelser og institutioner. Det er desuden et hovedhensyn, at taxametersystemet er enkelt, gennemskueligt og administrérbart på såvel centralt som decentralt niveau i overensstemmelse med intentionerne bag mål- og rammestyringen og af hensyn til bl.a. institutionernes drift og kravet om effektiv ressourceudnyttelse. Endelig må der tages hensyn til det stående politiske ønske om at indrette økonomistyringsmodellen således, at den økonomisk levedygtighed opretholdes for små institutioner og/eller monofaglige institutioner, der er særligt sårbare ved ændringer i principperne for bevillingstildeling og deraf følgende omfordelinger mellem uddannelsesområder og institutioner. For små institutioner, der er beliggende i geografiske yderområder, er dette hensyn særlig vigtigt, ikke mindst set i lyset af uddannelsesinstitutionernes betydning som lokale/regionale viden- og kompetencecentre. 2.5 Afgrænsninger Genstanden for analysen er i princippet hele området for videregående uddannelser, der finansieres af Undervisningsministeriet, det vil sige korte, mellemlange og lange videregående uddannelsesinstitutioner, jf. tabel 2.1: Tabel 2.1 Institutioner på Undervisningsministeriets område der udbyder videregående uddannelse Uddannelsesniveau Institutioner Antal Korte videregående uddannelser 1 (KVU) Handelsskoler Tekniske skoler Kombinationsskoler Mellemlange videregående uddannelser (MVU) Lærerseminarier Pædagogseminarier Sociale højskoler Ingeniørhøjskoler Handelshøjskoleafdelinger Ergo- og fysioterapeutskoler Håndarbejdsseminarier Husholdningsseminarier Hospitalslaborantskoler Centre for videregående uddannelse 2 Øvrige enkeltstående institutioner Lange videregående uddannelser (LVU) Universitetslovsinstitutioner 4 Danmarks Pædagogiske Universitet 5 IT-højskolen 6 IT-Vest Note: 1) Inkl. institutioner, der gennemfører udlagt undervisning, men som ikke er godkendte som udbydere. 2) Godkendte Centre for Videregående Uddannelse (CVU) er pr. 27. august Derudover er syv CVU er forhåndsgodkendt pr. denne dato 3) Danmarks Journalisthøjskole, Danmarks Jordemoderskole, Den Grafisk Højskole, Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation, Specialkursus i husholdning samt Kaospiloterne. 4) Danmarks Tekniske Universitet er med virkning fra 1. januar 2001 overgået til selveje, men er fortsat omfattet af universitetsloven. 5) Danmarks Pædagogiske Universitet er oprettet ved lov pr. 1. juli 2001 som fusion af Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagogiske Institut og Danmarks Pædagoghøjskole. 6) IT-Højskolen er et frifakultet under Handelshøjskolen i København, mens IT-Vest har sine aktiviteter fordelt på fire universiteter og handelshøjskoler i Jylland og på Fyn. I forlængelse af flerårsaftalen for de videregående uddannelser og ressortomlægningen i december 2000, hvor ansvaret for universitetslovsinstitutionerne blev tilbageført til Undervisningsministeriet, har universiteterne aktuelt en særlig uddannelsespolitisk bevågenhed. Da universiteternes finansiering samtidig er mere kompleks end de øvrige videregående uddannelsesinstitutioners, idet den omfatter bevillinger til såvel uddannelse som forskning, der fordeles efter forskellige principper, vil analysen særligt lægge vægt på en 15

19 vurdering af taxametersystemets funktionalitet og egenskaber i forhold til området for lange videregående uddannelser. Analysen omfatter principielt alle taxameterfinansierede uddannelsesaktiviteter på Undervisningsministeriets område, herunder både ordinær uddannelse, åben uddannelse og forskeruddannelse. Men fordi ordinære uddannelser er institutionernes primære formål, og derfor også rummer langt den største volumen målt i både aktivitet og bevillinger, er analysen naturligt koncentreret herom. Institutionernes kapital- og bygningsudgifter, der ligeledes er taxameterfinansierede, er tidligere behandlet i Undervisningsministeriets taksteftersyn af bygningstaxameterordningerne fra oktober Etableringen af Statens Ejendomsadministration (SEA), der indebærer en ændret organisering og finansiering af statsinstitutioners lokaleforsyning, er først trådt i kraft pr. 1. januar 2001 og er derfor ikke omfattet af analysen. Analysen vil endvidere kun inddrage forhold vedrørende budgettering og fordeling af universiteternes basisbevillinger til forskning, i det omfang det ligger inden for rammerne af kommissoriets opdrag om en vurdering af samspillet mellem forskellige finansieringskilder. Det ligger uden for analysens kommissorium selvstændigt at behandle og give forslag til reviderede principper for budgettering af basisbevillinger til forskning. Det har endelig været et åbent spørgsmål i udgangssituationen, om systemanalysen også skulle omfatte en vurdering af taxametersystemets effekter på enkeltinstitutionsniveauet, herunder de institutionsinterne fordelingsprincipper. Både Idé- og Perspektivgruppen og referencegrupperne har dog ønsket, at analysen begrænses til taxametersystemets funktionalitet på område- og sektorniveau. 2.6 Kilder og tidligere analyser Der er tidligere udarbejdet en række systemorienterede analyser af taxametersystemet, der har tjent som kildemateriale og inspiration for denne analyse. Men hvor tidligere analyser især har fokuseret på taxametersystemets effekter i et historisk perspektiv og ud fra empiriske observationer, er analysen her i højere grad af teoretisk karakter og koncentreret om selve taxametermodellens ahistoriske egenskaber og funktionalitet. Blandt de væsentligste kilder skal fremhæves Rapport om taxameterstyring, der blev udarbejdet i 1998 af et tværministerielt udvalg med deltagelse af Finansministeriet, Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet. Rapporten evaluerer erfaringerne med taxameterstyring set i forhold til dels den centrale udgiftspolitiske prioritering og styring, dels institutionernes faktiske adfærd og incitamenter til økonomisering. Endvidere vurderes mulighederne for udbredelse af taxameterstyring til andre offentlige udgiftsområder. Det anbefales i rapporten, at der bl.a. på Undervisningsministeriets område gennemføres regelmæssige og systematiske eftersyn af forholdet mellem takster og forbrug. På den baggrund gennemførte ministeriet i 1999 (offentliggjort 2000) et eftersyn af takststørrelser og takststrukturer på udvalgte uddannelser for at afdække taksternes dækningsgrad, herunder også vedvarende eller systematiske ubalancer, der skyldes ændrede forudsætninger i forhold til den oprindelige takstfastsættelse. Som opfølgning herpå har ministeriet i 2000 også gennemført et taksteftersyn af bygningstaxameterordningerne. De overordnede principper og intentionerne bag udviklingen af en decentral økonomistyringsmodel i form af taxameterstyring er oprindeligt beskrevet i Undervisningsministeriets publikation Økonomistyring af uddannelsesinstitutioner rammestyring og 16

20 selvforvaltning fra 1988, der således er en væsentlig historisk kilde til beskrivelse af taxametersystemet. Det centrale spørgsmål om sammenhængen mellem kvalitet og taxameterstyring er også tidligere behandlet i Evalueringscentrets 5 Responsum om taxametersystemets mulige indvirkninger på kvaliteten af videregående uddannelser fra Idé- og Perspektivgruppen har søgt inspiration i internationale perspektiveringer af taxametermodellen. Gruppen har særligt interesseret sig for bevillingssystemer i lande med beslægtede uddannelsessystemer, heriblandt Sverige, hvis finansieringsmodel er beskrevet i rapporten Högskolans styrning en utvärdering udarbejdet under ledelse af professor Ingemar Lind, der er medlem af Idé- og Perspektivgruppen. Som en del af arbejdsgrundlaget har dr. Peter Maassen, forskningsleder ved Higher Education Development Association ved Oslo Universitet, desuden afholdt mundtligt oplæg for gruppen under overskriften: Det danske taxametersystem i en international kontekst. Endelig er rapporten Naturvidenskab på Københavns Universitet, Århus Universitet og Syddansk Universitet anvendt som kilde. Rapporten, der er udarbejdet i 1999 af Forskningsministeriet i samarbejde med Undervisningsministeriet, belyser de økonomiske problemer på de naturvidenskabelige fakulteter og årsagerne hertil, herunder hvorvidt problemerne skyldes bevillingssituationen eller den interne økonomistyring. Komplet litteraturliste fremgår af bilag 2. 5 Nu Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 17

21 18

22 3. Karakteristik af området for videregående uddannelser Kapitlet indeholder en beskrivelse af de videregående uddannelsers struktur og placering i det samlede uddannelsessystem efter de seneste års reformer på området. Dernæst beskrives aktivitetsudviklingen på hovedområde-/uddannelsesniveau, bevillinger og bevillingsformer gennemgås og endelig gives en beskrivelse af institutionsstrukturen for hvert af de tre områder. 3.1 De videregående uddannelser i Danmark Den videregående uddannelsessektor i Danmark omfatter ordinære uddannelser, der niveaumæssigt grupperes som korte (KVU) på ca. 2 år, mellemlange (MVU) på mellem 3 og 4½ år og lange (LVU) på mindst 5 år. Hertil kommer efter- og videreuddannelse på det videregående uddannelsesniveau, der enten kan være egentlige uddannelser tilrettelagt som åben uddannelse på videregående voksenuddannelsesniveau (VVU), diplom- og masterniveau eller enkeltfag fra ordinære og åbne uddannelser. Ordinære videregående uddannelser udgør den uddannelsesmæssige viderebygning på ungdomsuddannelserne og giver de studerende en afsluttende erhvervskompetence. Omkring halvdelen af en ungdomsårgang påbegynder en videregående uddannelse. Hovedparten heraf er studerende, der uden eller kun med kortvarigt ophold kommer direkte fra en studieforberedende ungdomsuddannelse. Der er frit optag på omkring 2/3-dele af studiepladserne på de videregående uddannelser, deriblandt på alle korte og flertallet af de lange videregående uddannelser. Frit optag betyder, at institutionerne selvstændigt beslutter, hvor mange studiepladser de vil oprette på de enkelte uddannelser, og hvilke ansøgere der skal optages til det givne antal studiepladser. Begrebet frit optag skal ses i forhold til den tidligere centrale styring, hvor Undervisningsministeriet dimensionerede antallet af studiepladser. På de institutioner, der i dag har kompetencen til at fastsætte antallet af studiepladser, sker dette ud fra en vurdering af bygnings- og personalekapaciteten og den undervisningskvalitet, der kan tilbydes. På de øvrige uddannelser sker der fortsat en central dimensionering af optaget for den enkelte institution, primært af hensyn til antallet af praktikpladser og en regional fordeling af uddannelsespladserne. Det er dog sjældent, at dimensioneringen medfører større forskelle fra år til år, og dimensioneringen forringer generelt ikke institutionernes mulighed for uddannelsesmæssig og økonomisk planlægning. På de lange videregående uddannelser har kun læge- og tandlægestudierne dimensionering af optaget i dag, hvorimod de mellemlange videregående uddannelser i hovedsagen er underlagt dimensionering med socialrådgiver- og diplomingeniøruddannelserne som de væsentligste undtagelser herfra. Uafhængigt af om en given studieplads er underlagt central dimensionering eller om der er frit optag, kan institutionerne på tidspunktet for de studerendes ansøgning om optagelse på uddannelserne garantere fri adgang for studerende, der opfylder adgangskravene. I de seneste år er der gennemført en række reformer af de videregående uddannelser. Reformerne har haft til formål at styrke uddannelsernes faglighed, struktur og målrettethed for at kunne imødekomme nye eller ændrede behov. På de lange videregående uddannelser 19

23 blev der i 1993 gennemført en opdeling af de fleste uddannelser i en bachelordel og en kandidatoverbygning. På de mellemlange videregående uddannelser er der gennemført en række strukturmæssige og faglige reformer. Bl.a. er der fra 2000 indført muligheden for at erhverve professionsbachelortitlen. De korte videregående uddannelser blev med virkning fra studieåret 2000/2001 indskrænket fra ca. 75 uddannelser af meget varierende længde og aktivitetsniveau til 15. Heraf er de 13 helt nye uddannelser. Efter- og videreuddannelse tilrettelagt som åben uddannelse er målrettet voksne, der har nogle års erhvervserfaring, og som ønsker fornyet kompetence og jobmæssig udvikling. Åben uddannelse omfatter hele uddannelser, der kun kan udbydes som åben uddannelse, samt udbud af enkeltfag fra det ordinære uddannelsessystem og fra de hele åbne uddannelser. Udbud af enkeltfag giver institutionerne mulighed for at udnytte ledig kapacitet på ordinære uddannelser. I kraft af fleksibiliteten i udbuddene af enkeltfag samt den fortsatte udvikling af nye uddannelser er åben uddannelse mere direkte end de ordinære uddannelser rettet mod arbejdsmarkedets behov. Uddannelsesaktiviteten er samtidig underlagt et krav om deltagerbetaling, hvilket skal sikre en høj grad af målrettethed af institutionernes uddannelsestilbud i forhold til den faktiske efterspørgsel. Som konsekvens af kravet om deltagerbetaling er der frit optag på de fleste åbne uddannelser, idet der som hovedregel stilles samme adgangskrav til åben uddannelse som til de tilsvarende ordinære uddannelser. For masteruddannelserne fastlægges adgangskravene i bekendtgørelsen for den pågældende uddannelse. På visse fag under åben uddannelse fastlægger Undervisningsministeriet kvoter for aktiviteten ud fra overordnede udgiftspolitiske hensyn. Efter- og videreuddannelsessystemet har i de seneste år gennemgået en strukturtilpasning, så uddannelsesniveauerne nu er direkte sammenlignelige med niveauer i de ordinære uddannelser i et parallelt uddannelsessystem, jf. figur 3.1 Figur 3.1 Det parallelle uddannelsessystem.. Ordinær uddannelse Kand. LVU Master Efter- og videreuddannelse Diplom MVU Bach. KVU VVU EUD mv. Gymnasiale uddannelser GVU AMU hf VUC avu Ungdomsuddannelse Voksenuddannelse FVU Forkortelser: EUD: erhvervsuddannelser, VVU: videregående voksenundervisning, GVU: grundlæggende voksenundervisning, AMU: arbejdsmarkedsuddannelser, hf: højere forberedelseskursus, avu: almen voksenundervisning og FVU: forberedende voksenundervisning.. 20

24 De ordinære uddannelser består af ungdomsuddannelserne på gymnasialt niveau eller erhvervsuddannelsesniveau (EUD) med de ordinære videregående uddannelser på 3 slutniveauer som den uddannelsesmæssige forlængelse. Tilsvarende findes voksenuddannelser på ungdomsuddannelsesniveau, f.eks. hf eller grundlæggende voksen uddannelse (GVU), og i forlængelse heraf 3 videregående uddannelsesniveauer, der er parallelle til de ordinære uddannelsesniveauer. Masteruddannelserne svarer således til kandidatniveauet på de lange videregående uddannelser, diplomuddannelserne til bachelorniveauet på de lange videregående uddannelser samt afslutningsniveauet for de mellemlange videregående uddannelser, og VVU svarer til niveauet på de korte videregående uddannelser. Hovedformålene med tilpasningen af voksenuddannelserne til ungdomsuddannelsernes struktur i et parallelt uddannelsessystem er dels at skabe en klar struktur og sammenhæng uden blindgyder i voksnes erhvervsrettede videreuddannelse, dels at skabe rammer for livslang kompetenceudvikling med udgangspunkt i den enkeltes konkrete erhvervserfaring. 3.2 Optag og aktivitet på de videregående uddannelser Siden taxametersystemets indførelse i første halvdel af 1990 erne er der sket en støt stigning i optaget og studieaktiviteten på alle tre uddannelsesniveauer på de ordinære videregående uddannelser. Den overordnede udvikling dækker dog over modsatrettede tendenser på de enkelte uddannelser, der har haft stor betydning for de enkelte institutions- eller hovedområder. Således har f.eks. visse naturvidenskabelige uddannelser og ingeniøruddannelserne generelt oplevet stagnation eller tilbagegang i enten optag, studieaktivitet eller begge dele, mens f.eks. de mellemlange pædagogiske uddannelser har haft stor vækst siden taxametersystemets indførelse. Den underliggende aktivitetsudvikling, der blandt andet kan være præget af modestrømninger hos de studerende, har derfor over en årrække medført omfordelinger af bevillinger fra område til område og internt mellem institutioner. Undervisningsministeriets prognoser for optaget og studieaktiviteten i peger på en afdæmpet vækst i forhold til tidligere. Flere modsatrettede forhold bidrager til denne forventning. Et fald i rekrutteringsgrundlaget på grund af faldende ungdomsårgange forventes således at blive opvejet af en række effekter: en fortsat tilgang af ældre studerende og studieskiftere, en skærpet opmærksomhed i uddannelsesvejledningen om hurtigt at påbegynde en uddannelse samt omfordelingen i adgangssystemet fra kvote 2 til kvote 1, hvorved de studerendes tidsforbrug til optjening af adgangsgivende point formindskes. Tabel 3.1 viser optaget og studieaktiviteten i udvalgte år i perioden samt det budgetterede skøn i Tabel 3.1 Faktisk og budgetteret optag og studieaktivitet (STÅ) på videregående uddannelser. Udvalgte år Ordinære Optag Studieaktivitet videregående uddannelser * Korte Mellemlange Lange Samlet * Aktiviteten i 2003 er renset for tekniske ændringer, herunder ændret praktiktaksttilknytning Kilde: Finanslov 1997 og Forslag til finanslov Taxametersystemet er i sig selv neutralt over for, om den ressourceudløsende studieaktivitet fører til afslutning af en påbegyndt uddannelse. Studieaktiviteten udløser ressourcer til 21

25 institutionen i takt med den studerendes progression gennem uddannelsen. Der tælles i mindre uddannelsesdele, som hver især bidrager med løbende finansiering til dækning af udgifterne. De enkelte ressourceudløsende uddannelsesdele er defineret i henhold til uddannelsernes studieordninger og er formelt kompetencegivende. Taxametersystemet sikrer således ikke, at enhver optjent studieaktivitet fører til gennemførte uddannelser. Uddannelsessystemet giver derimod mulighed for studieskift til andre uddannelser samt muligheden for helt at afbryde en uddannelse, også blot for en periode. Dette har bl.a. baggrund i et uddannelsespolitisk ønske om at give fleksibilitet til, at de studerende kan omgøre studievalg. Begrænsende faktorer for studieskift er her de almindelige adgangsbestemmelser og især de studerendes støttemuligheder. Fleksibiliteten har samtidig en række åbenlyse økonomiske fordele for såvel institutionen som staten, fordi studerende med lav motivation eller begrænsede faglige muligheder for at gennemføre forlader uddannelsen og dermed ikke kræver yderligere ressourcer. For den enkelte institution er det dog vigtigt gennem bl.a. fastsættelsen af adgangskriterier til uddannelsen at begrænse frafaldet på en uddannelse, fordi en høj gennemførelse giver institutionen et højere afkast på den initialinvestering, som optagelsen af den studerende repræsenterer. Den andel af studerende ved videregående uddannelser, der forlader uddannelsessystemet helt, er nu nede på ca. 17 pct. Til gengæld er der på mange uddannelser en meget høj studieskiftsfrekvens, om end studieskifterne ofte bliver inden for det samme fagområde. De mange studieskiftere bevirker, at flere uddannelser blandt studiestarterne har en høj andel af studerende, der både er ældre og mere studieerfarne. En vigtig konklusion i forhold til det, man normalt kalder frafaldsproblematikken på de ordinære videregående uddannelser, er således, at der i høj grad er tale om en studieskiftsfænomen. Åben uddannelse har oplevet en tilsvarende stor stigning i antallet af betalende årselever på niveauet for de videregående uddannelser. En vis del af stigningen tidligt i perioden hænger dog sammen med, at de fleste efter- og videreuddannelsestilbud på de videregående uddannelsesinstitutioner i samme periode er omlagt til åben uddannelse. Stigningen forventes at fortsætte fremover, i takt med at der i disse år udvikles mange nye efter- og videreuddannelsestilbud på diplom- og masterniveau. Tabel 3.2 viser antallet af betalende årselever på åben uddannelse. Tabel 3.2 Betalende årselever på åben uddannelse på videregående uddannelsesniveau Merkonom (VVU) Øvrig fag på VVU-niveau Humanistisk Samfundsvidenskabelig og merkantil Pædagogisk Natur- og sundhedsvidenskabelig Øvrige Samlet Kilde: Finanslov 2000 og Forslag til finanslov Bevillinger til de videregående uddannelser Undervisningsministeriet finansierer størstedelen af de videregående uddannelsesinstitutioners virksomhed. Dette gælder også erhvervsskolerne, hvis hovedaktivitet er erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser, og som herudover kan udbyde korte videregående uddannelser. Undervisningsministeriet er således institutionernes finansieringskilde for næsten hele uddannelsesbevillingen, hele bevillingen til støttefunktioner, som f.eks. puljer til forsøg og udvikling, og til kapitaludgifter og husleje. 22

Teknisk gennemgang af taxametersystemet

Teknisk gennemgang af taxametersystemet Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt Teknisk gennemgang af taxametersystemet - med særlig vægt på de gymnasiale uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

I det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer.

I det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer. Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 61 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16 Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark

Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark 12. februar 2012 Politisk udgangspunkt Udviklingen af Kulturministeriets uddannelser skal ske i overensstemmelse med regeringens ambition

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres

Læs mere

Rapport fra Udvalget. - analyse af uddannelsesområdets. styringssystem. Styringsanalysen

Rapport fra Udvalget. - analyse af uddannelsesområdets. styringssystem. Styringsanalysen Rapport fra Udvalget for analyse af uddannelsesområdets styringssystem, 2005 Styringsanalysen - analyse af uddannelsesområdets styringssystem Styringsanalysen - analyse af uddannelsesområdets styringssystem

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet.

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet. 21. januar 2004 Rektoratets redegørelse om Budget 2004 for Aalborg Universitet 1. Indledning I henhold til universitetslovens 10, stk. 5 godkender bestyrelsen universitetets budget, herunder fordeling

Læs mere

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 VER. 2 (bemærk: væsentlige ændringer angivet med rødt) Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 (ÆFL15) er der indarbejdet en

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om. og -regulering på AMU-området. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om. og -regulering på AMU-området. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets takstfastsættelse og -regulering på AMU-området December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Version: 3.0 Den 21. januar 2011 NOTAT 21. januar 2011 J.nr. 2009-0008415 Vejledning til registrering af vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

Bilag G. Udviklingen i de eksternt fastsatte økonomiske rammer for de naturvidenskabelige uddannelser på KU og ÅU 1985-1999

Bilag G. Udviklingen i de eksternt fastsatte økonomiske rammer for de naturvidenskabelige uddannelser på KU og ÅU 1985-1999 Bilag G Udviklingen i de eksternt fastsatte økonomiske rammer for de naturvidenskabelige uddannelser på KU og ÅU 1985-1999 Universiteterne modtager bloktilskudsbevillinger til uddannelse og forskning.

Læs mere

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer:

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer: Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser I denne sektoranalyse

Læs mere

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016 II Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Indledning Danmarks konkurrenceevne afhænger af, at vi har en

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Vedtægt for VUC Lyngby Opdateret august 2014

Vedtægt for VUC Lyngby Opdateret august 2014 Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. VUC Lyngby er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Lyngby-Taarbæk Kommune, Region Hovedstaden, og omfattet af lov om institutioner

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Ca. 35.000 personer tog hf-undervisning på VUC i kursusåret 2006/07 Mellem 35.000 og 45.000 unge og voksne følger hvert år hf-undervisning

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Til alle godkendte AMU udbydere samt institutioner, der udbyder almene

Til alle godkendte AMU udbydere samt institutioner, der udbyder almene Til alle godkendte AMU udbydere samt institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302

Læs mere

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006 (beretning nr. 8/05) 28. februar 2008 RN A401/08 Indledning

Læs mere

Effekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor).

Effekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor). Teknisk orientering om FFL2014 Indledning Regeringen præsenterede tirsdag den 27.08 sit finanslovsforslag for 2014 (FFL2014) Vækst og balance. Uddannelse fremstår umiddelbart som et væsentligt indsatsområde.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde

Læs mere

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Handlingsplan 2004 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 SUstyrelsen Dataafdelingen den 7. februar 2002 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter

Læs mere

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

Læs mere

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse. Folketingets Uddannelsesudvalg ft@ft.dk 11-06-2010 Sag nr. 06/2313 Dokumentnr. 26709/10 Uddannelsesmuligheder til alle unge en langsigtet løsning For at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Social- og Sundhedsskolerne i Region Syddanmark samt Region Syddanmark og kommuner i Region Syddanmark har med interesse modtaget

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Opfølgning på globaliseringsaftalerne (1. marts 2008) Aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne

Læs mere

Ændringsforslag. til

Ændringsforslag. til Uddannelsesudvalget 2010-11 L 33 Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

Læs mere

Vedtægt for Næstved Gymnasium og HF

Vedtægt for Næstved Gymnasium og HF Vedtægt for Næstved Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Næstved Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med lernsted i Næstved Kommune, Region

Læs mere

Nærmere adgangsregler for uddannelsen

Nærmere adgangsregler for uddannelsen Børne- og Undervisningsudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143, FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Læs mere

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere

Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet

Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Anerkendelse af realkompetencer hvordan kommer vi videre?

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Sammenhænge mellem godkendelser til at udbyde grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del.

Sammenhænge mellem godkendelser til at udbyde grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 26 1220 København K (Sendt pr. e-mail til: John.Torben.Larsen@stukuvm.dk Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers

Læs mere

Referatet er godkendt i Haderslev d. 2006. skolens daglige leder

Referatet er godkendt i Haderslev d. 2006. skolens daglige leder Referat af møde i Haderslev Katedralskoles midlertidige bestyrelse mandag d.30.10.2006 kl.19.30. Til stede Fra bestyrelsen: Søren Vang Rasmussen, Ella Skjellerup, Per A. Laursen, Georg Lauridsen, Anne

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Bilag. Efter- og videreuddannelse af undervisere på mellemlange videregående uddannelser DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Bilag. Efter- og videreuddannelse af undervisere på mellemlange videregående uddannelser DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Bilag Efter- og videreuddannelse af undervisere på mellemlange videregående uddannelser 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Danmarks Evalueringsinstitut Bilag Efter- og videreuddannelse af undervisere

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

Vedtægt for Gribskov Gymnasium

Vedtægt for Gribskov Gymnasium Vedtægt for Gribskov Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Gribskov Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Gribskov Kommune, Region Hovedstaden

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-504/MA DANMARKS

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsminister Bertel Haarder. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsminister Bertel Haarder. Forslag. til Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 465 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsminister Bertel Haarder Forslag til Lov om ændring af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere