Referat fra Borgerworkshop i Rudersdal Kommune

Transkript

1 Referat fra Borgerworkshop i Rudersdal Kommune TID: Torsdag den 14. okt., 2010, kl HVOR: Festsalen, Dronningegårdskolen, Rønnebærvej 33, 2840 Holte GRUPPE-NR: 6 Deltagere i gruppen Noêlle Morin Frederiksen Christian Fischer Trollo, Høsterkøb Bente Barht, Dronninggårdskolen, bhv. Anne Mette Skovsen, Kajerød Hanne Halbye, Høsterkøb Suzanne Henningsen, skoleleder Dronning Vibeke Frydendahl, Høsterkøb Peter Hoch Skau Andersen Jørgen T Jacobsen, Vangeboskolen Første halvleg: Visning af fotos for hinanden i gruppen Indledende snak Problem at der er en økonomisk snæver ramme udmeldt af kommunen, Vigtigt at bevare skoler i nærområdet op til 5. klasse store udskolingsskoler Vigtigt at fokusere på andet end tryghed Vi skal også tænke Vi skal ikke hoppe til løsningerne Faglighed er en vigtig del af det at gå i skole De små klasser: Man lærer at lære og at agere sammen i en læringsproces. Man skal også udfordres på de faglige ting, men de hårde faglige ting kommer mere når man kommer op i de højere klasser. Høsterkøb: Ikke forskrækket over en model, hvor man har de små samlet og de flytter sig til anden skole derefter. Det er de klar til fra 6. klasse. Vi skal ikke tage udgangspunkt i den enkelte skole. Udgangspunkt i fællesskabet.

2 2/5 Vi ligger tæt, og vi kan samarbejde i skolerne. Selvfølgelig vil jeg helst blive her og bevare det kendte. Men vi skal passe på, at vi ikke fokuserer for snævert. Dronninggård og Ny Holte bør indgå i fællesskab som eksempel. Fedt at se (skolebestyrelsesmøde) at alle ville sige, at det er en fed skole, vi har. Det er gode skoler alle sammen. Kommunen har gjort meget for vores skoler Vi er nødt til at forholde os til, at børnetallet falder. Vi er nødt til at organisere os anderledes. Vi kan ikke have en høj faglighed, når miljøerne bliver for små. Det at drive en skole, koster x antal kroner. Der skal være en struktur der gør, at der ikke skal bruges så mange penge på at drive skolen. Hvad er et fagligt miljø? Jo større vores faglige miljøer er, jo mere udvikling ser vi. Det er svært at skabe et fagligt miljø, når der er en fransklærer. Fagligt miljø i linjefag. Hvad med det læringsmæssige? At vi udvikler vores faglighed. Faglighed kan godt gå på tværs af fysiske enheder med fælles ledelse BILLEDER: Kanonhøje træer og vand/badebro Uanset fysisk løsning, vi skal have nogle unger, der får lov til at vokse helt op i himlen. De skal udfordres helt derud, hvor broen kan bære. Billede af børn, der læser sammen Sådan skal det se ud uanset hvad. De er glade og engagerede Fysisk aktivitet Fyrtårn Fagligt fyrtårn: Vigtigt at vi har nogle lærere, som bliver uddannet til at hjælpe de andre lærere med at nå nogle resultater. Vi kan ikke nå at uddanne alle lige meget, men det er afgørende, at vi har nogle, der kan lære videre. Sjove naturhuse Vi skal være åbne overfor at en skole ikke kun behøver at se ud som den gør i dag, Handicap Inklusion skolen er for alle børn Kundskabens træ Visdom bryder de traditionelle rammer. Trivsel og tryghed vild med inklusion mystisk at diskussionen kører parallelt

3 3/5 uden at være samlet. Cykel Jeg synes, det skal være sådan, at børnene selv kan transportere sig hen til skolen. Betyder, at børnene får en større frihed til at gå hen og lege hos nogen; nærhed vigtigt, men hvis det ikke er nært, skal det i hvert fald være sikkert. Horisont-billede Skolen skal åbne børnenes horisont. Viden Videre diskussion Problem, hvis ledelse bliver sammenlagt en dynamisk ledelse skal være til stede hele tiden og sætte rammerne for udviklingen og kulturen. Hvis ledelsen ikke er synlig, får han ikke lærernes fortrolighed. Det er en del af at skabe det engagement, der skal til. Lederen skal være tovholder på de mange udviklingsprojekter og på hverdagen. Samarbejdet mellem daginstitution og skole har tidligere været meget i fokus, men det glider nu. Efter områdeinstitutionerne bliver det mindre. En mulighed er at lade børnene starte på skolerne, når de er 3 år. Etablere førskoler på skolerne. Kommer ind i den kultur, der i skolerne. Susanne fortæller om studietur til England, hvor de starter som 3-årige. Alle rammerne er skruet sammen til det, og man skal ikke være forskrækkede over det. Når vi på nogle skoler. Vi skal tænke ud af boksen. Faciliteter på skolen kan udnyttes af småbørn Kan vi ansætte nogle sportspædagoger i SFO en, som gør at vi kan kombinere. Kunne man lave noget for de ældre unge på skolerne. Så man kunne spille i band, gå til madlavning. Vi havde engang nogle interessegrupper: Hvis man samlede 12 mennesker, kunne man få lokaler og få lærerkræfter til det. Vi skal tænke de unge ind de må gerne betale for det. Susanne fortæller om, hvad der skete, da Chris McDonald holdt foredrag for 8. klasserne. Fantastisk at se, at der var et socialt fællesskab på tværs af skolerne. De store skoler ville være rigtig interessante. Stor konsensus om, at det vil være rigtig interessant at trække udskolingsskolen ud i større enheder. Venskabsklasser: Et godt koncept.

4 4/5 Ønske om at bruge skolen i et aktivt kulturcenter. Unge underviser ældre i brug af mobiltelefon fantastisk oplevelse. De store klasser skal ud og undervise fra klasse, når lærerne skal på kursus i en uge. Vi bruger også forældre til at undervise. Operation Dagsværk. Ressourcebank med forældre, bedsteforældre og alle mulige andre i netværket. Folk der har lyst til at bidrage. Der skal være et vist filter på. Ressourcestærkt område vi har som borgere mange ressourcer. Bestyrelserne ude på skolerne med forældre og lærere og elever det engagement kan gå fløjten, hvis man flytter skoleledelsen. SFO: Bedre sammenhæng mellem skolen og SFO en. Lektiecafe. Men SFO en er også et sted, de skal lære de sociale kompetencer. Kan man engagere de store elever til at hjælpe som frivillige i lektiecaféer. SFO: Mange steder er SFO en et sted, hvor man ikke komme til skade. Men de børn, der har det socialt svært sidder i et hjørne og klarer sig selv. Det er meget forskelligt. Nogle har oplevelsen af, at det fungerer rigtig godt i SFO en med rammer og aktiviteter. Eksempler på nogle steder, hvor der er rigtig meget fokus på at få alle børn med. Store forskelle. Vidensdeling Skolerne skal være meget bedre til at arbejde sammen. Det er nødt til at komme nedefra. Det er jo lærerne, der skal komme med de gode idéer. Skoleforum: Den største fejl ved det her er, at lærerne ikke er en del af debatten. Potentiale i, hvis man vil Vidensdeling på tværs af skolerne. ERFA-miljø på tværs af skolerne. Workshops på kryds og tværs når vi gør det, fungerer det rigtig godt og er meget inspirerende. Kan man gøre noget mere af det? Vi behøver ikke kun at blive inspireret af at tage til England vi kan også blive rigtig meget inspireret af hinanden.

5 5/5 Stor enighed om at der skal være skoler for de store, som trækkes ud fra de andre. Anden halvleg: Gruppering af elementer i temaer TRIVSEL Værdier Inklusion Tryghed, nærhed og nærværet skal være der uanset hvilken løsning, vi vælger. Glade børn, der trives. Trivsel er en forudsætning for faglighed. Faglige miljøer faglighed faglig sparring klasserumsledelse faglighed - relationer Tænk ud af boksen skal skolen kun være en skole? Lad være med at tænke i det fysiske, men tænke i begreber holde de fysiske kasser udenfor. Enighed: De store skal have deres eget. De store klasser laver meget mere på tværs af faggrænser og laver mange projekter. Vi vil gerne have visioner. Vi vil have et mål: Du skal stå på toppen af trappen, når du går ud af skolen. Du skal være klar til at tage det næste skridt, som du ikke kender.