Marts april årgang, Nr. 2. Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marts april 2011 108. årgang, Nr. 2. Indhold"

Transkript

1 Marts april årgang, Nr. 2 Indhold TEMA Folkedrab. Af Marianne Nørregaard 3 Fra vi og dem til... Væk med dem! Af Vagn Plenge 8 Krig og Vold Kan vi løse problemet? Af Bjarne Wiehe 17 Lystændingsord 19 Andagter og møder 20 Modtog du ikke nr. 1? 20

2 UNITAREN udgives af Unitarisk Kirkesamfund Unitarisk Kirkesamfund Dag Hammarskjölds Allé København Ø Tlf.: Kontormedarbejder Fie Byberg træffes onsdage, adresse: Hjemmeside: Formand: Marianne Nørregaard (tlf ) Næstformand: Lene Shoemaker Kasserer: Vagn Plenge Forvalter af bygningen: Børge Frederiksen, assisteret af Maja Frederiksen Unitaren optager artikler vedrørende frisindet religion og livsfilosofi, herunder om unitarisme i udlandet og herhjemme, samtidig med at det fungerer som medlemsblad for samfundet. Der udgives 6 numre om året, og abonnement for ikke-medlemmer er 120,00 kr. årligt. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendt materiale, i samarbejde med forfatteren. Artikler med forfatternavn forpligter hverken samfundet eller bladet, men tegner alene forfatteren. Artikler ønskes tilsendt elektronisk (mailet), evt. i papirformat med en diskette vedlagt. Ansv. redaktør: Vagn Plenge Brydegårdsvej 17A 2760 Måløv Tryk: Spar Tryk, Årslev ISSN:

3 Folkedrab Af Marianne Nørregaard Den 27. januar er det i Danmark den officielle Auschwitzdag til minde om ofrene for Holocaust og andre folkedrab. Det er også FN s Holocaust-dag FN s internationale dag til minde om ofrene for Holocaust. Baggrunden for indførelsen af denne mindedag var overvejelser i flere stater i årene op til årtusindeskiftet. Det var jo på mange måder en tid for selvransagelser, og mange følte, at man ved udgangen af et århundrede, der havde indeholdt flere folkedrab, end nogen kan bære at tænke på, måtte have en officiel markering af den respekt, ofrene for Holocaust fortjener. Op til år 2000 indførte flere europæiske stater derfor en mindedag, der blev lagt på den 27. januar, fordi det var på denne dag, russerne befriede koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau i Polen. Det var den KZ-lejr, hvor det største antal jøder omkom; mere end 1,1 mio mennesker mistede deres liv her myrdet af nazisterne. Bl.a. Anne Frank opholdt sig i en periode i Auswitz-Birkenau, før hun blev overført til Bergen-Belsen, hvor hun døde, kort før krigen sluttede. I 2000 blev der afholdt en konference i Stockholm med deltagelse af statsledere fra mange europæiske lande, hvorunder man vedtog den såkaldte Stockholm-deklaration. Med deklarationen forpligtede staterne sig til undervisning, erindring og forskning om Holocaust. For at opfylde formålet forpligtede staterne sig blandt andet til at indføre en årlig Holocaustmindedag i de enkelte stater. Som følge heraf besluttede den danske regering i 2002 at gøre den 27. januar til en officiel mindedag for Holocaust og andre folkedrab i erkendelse af, at vi alle har en forpligtelse til ikke at glemme ofrene for de forfærdelige forbrydelser, der blev begået under de folkedrab, verden har set, og til at gøre, hvad vi kan, for at forhindre gentagelser. I 2005 indførtes dagen som FN-dag og fik dermed en mere global udbredelse. 3

4 Markeringen af dagen er ikke slået så meget igennem endnu i Danmark, men hvert år afholdes der arrangementer, der skal minde os om forskellige aspekter ved Holocaust og folkedrab i det hele taget. Blandt andet på gymnasier rundt omkring arbejder eleverne med temaer vedrørende folkedrab og spørgsmålet om, hvordan folkedrab kan undgås i fremtiden. Formålet med Holocaust- eller Auschwitz-dagen er således dobbelt; dels at mindes ofrene ved simpelthen at huske på dem og deres lidelser, således at de ikke bliver glemt, og dels at bidrage til, at sådanne lidelser og drab undgås fremover. Forbrydelser som Holocaust er jo fuldstændig uforståelige. Det er umuligt at begribe, hvordan det kan gå så galt, at folk slår deres naboer ihjel, eller at almindelige mennesker synes, det er OK, at andre almindelige mennesker deporteres til og myrdes i KZ-lejre. For det er jo et af de mest uhyggelige aspekter af folkedrab at almindelige mennesker pludselig deltager i drab, voldtægt og fordrivelse af andre mennesker. Således skønner Holocaust-centret (Dansk institut for internationale studier, Holocaust og folkedrab), at mindst deltog direkte i nazisternes udryddelse af jøder og at mange, mange flere hjalp med sekundære opgaver, såsom lokomotivførere, der kørte togene til KZ-lejrene, arkitekter, der tegnede lejrene, så de kunne fungere effektivt, og sekretærer, der hjalp med papirarbejde. Der er i de senere år forsket en del i, hvordan det kan ske. Holocaust er jo desværre ikke det eneste folkedrab, vi kender til; Rwanda, Balkankrigen og andre lignende myrderier har også slået os med skræk og en følelse af afmagt. Hvis vi ser på, hvad forskningen om folkedrab siger om, hvordan sådanne uforståelige tragedier overhovedet kan opstå, kan den afmagt, man føler over for så store tragedier, måske omsættes til overvejelser om, hvad man kan bidrage med for at undgå det i fremtiden. Det følgende er kun en kort oversigt (man kan læse mere på Der er lidt uenighed om, hvad den nøjagtige definition på begrebet folkedrab er, men der er enighed om, at det drejer sig om handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig 4

5 eller religiøs gruppe. Og et folkedrab ikke kommer af sig selv. Der skal være nogle bestemte forudsætninger til stede, for at folkedrab som Holocaust kan finde sted. Forskerne taler om 8 stadier på vejen til folkedrab. Ved ethvert folkedrab, man kender, har det samfund, hvor det skete, forud for tragedien gennemgået disse stadier. Jeg vil kort ridse dem, og hvis man synes, at noget af det følgende ligner noget, vi kender... ja, så bør det nok give anledning til eftertanke. Det første skridt, en stat kan tage hen mod folkedrab, kalder forskerne klassificering dvs. det, at man opdeler folk i forskellige klasser, fx. arier og jøder. Hvis klasseopdelingen bliver fremherskende, og der aldrig sker blanding mellem klasserne, har et samfund taget det første spæde skridt hen imod en situation, hvor folkedrab kan forekomme. I den situation er der ingen dialog og ingen viden om hinanden, og det åbner for det næste skridt, som forskerne kalder symbolisering ; det sker, når man i et samfund begynder at samle mange forskellige individer under et symbol. I Nazityskland samlede man fx. jøder under ét de skulle bruge Davidsstjernen, og der skulle være stemplet Jude i deres pas. Man begynder dermed at fjerne individualiteten hos de enkelte medlemmer af en bestemt gruppe, hvilket kan føre til det tredje stadie: Dehumanisering, hvor gruppen berøves menneskelige kendetegn. Det bliver fx. OK at sammenligne gruppen med skadedyr som nazisternes sammenligning af jøderne med rotter. Dette er det farlige skridt hen mod folkedrabet, for hvis man ikke længere opfatter en bestemt gruppe mennesker som netop mennesker, men som skadedyr, er det langt lettere at overbevise sig selv om, at det er i orden at slå dem ihjel. Derfor anbefaler de forskere, der arbejder med at hindre folkedrab, at staterne aktivt forhindrer dehumaniserende omtale af bestemte befolkningsgrupper, fx. gennem straffelovgivningen. Fjerde skridt er organisering af grupper, der aktivt vil bidrage til folkedrabet. Tit er store dele af befolkningen i større eller mindre omfang med. Men det sker ikke spontant der kræves en organisering. Ofte er det staten, der står bag organiseringen, som da den tyske stat organiserede særlige Einsatz-grupper, der udførte drab på jøder. 5

6 Næste skridt er polarisering : Her fjernes alle midtsøgende kræfter ofte med vold så kun fløjene er tilbage. Dermed har man i samfundet kun grupper af potentielle gerningsmænd og potentielle ofre. Sidste skridt på vejen til folkedrab er selve forberedelsen til det: udpegningen af ofrene på dødslister eller ved at samle dem i dødslejre, KZlejre eller lignende. Derefter følger selve udryddelsen. Den kan antage forskellige former; i Tyskland brugte nazisterne gaskamre og massenedskydninger, i Rwanda blev mange af ofrene hugget ned med macheter. Endelig peger forskerne på, at der efter selve forbrydelsen, når drabene er stoppet, følger en benægtelse af, at folkedrabet overhovedet skete. På dette tidspunkt vil der være en tendens til, at aktørerne og andre, for eksempel de, der var tilskuere, og som intet selv gjorde, benægter, at folkedrabet overhovedet har fundet sted. Det rammer dobbelt hårdt; dels rammer det ofrenes familier, at forbrydelsen benægtes, dels fører benægtelsen også til, at man aldrig tager ved lære af det, der skete. Også efter Holocaust har vi jo set mange benægtere, der påstår, at jødeudryddelserne aldrig fandt sted. Det er en uhyggelig liste, forskerne har stillet op. Og mens den ikke forklarer den ondskab, der er på spil, mens de forskellige stadier udvikler sig, har den værdi, fordi den peger på, hvad man kan gøre for at undgå folkedrab. Det siger sig selv, at der skal gøres noget, inden man når ret langt på listen over skridt, der kan føre til folkedrab. Og her kan den enkelte gøre meget nemlig at medvirke til, at de første af de 8 stadier aldrig får gennemslagskraft. At man altid husker på, at alle mennesker er individuelle, at de ikke kan samles under ét, som en klasse, og at man ikke kan samle alle medlemmer af bestemte religiøse eller etniske grupper under ét symbol. Man kan nægte at medvirke til, at mennesker kaldes rotter, eller at alle medlemmer af en gruppe karakteriseres som kriminelle. På den måde kan man fjerne den jord, som folkedrabstragedierne gror i. Som nævnt skønnes det, at ca. en halv million mennesker var direkte involveret i udryddelsen af jøderne. Men det er opmuntrende at tænke på, at der også var mange, der hjalp med at skjule jøderne og hjælpe dem til flugt. 6

7 Op til og under 2. verdenskrig var der mennesker, der bekæmpede nazisternes forbrydelser. Alle, der har læst Anne Franks dagbog, kan huske de modige mennesker, der skjulte hende og hendes familie. En af de organisationer, der hjalp jøder på flugt, er faktisk knyttet til et af unitarismens vigtigste symboler nemlig vores chalice eller lys. Unitarismens lys er tegnet af en østriger: Hans Deutsch. Han boede i Paris i 1930 erne og tegnede satiriske tegninger af Adolf Hitler. Da nazisterne invaderede Paris, måtte han flygte, og endte i Portugal. Dér mødte han en præst, der hed Charles Joy. Han var formand for USC (Unitarian Service Comittee), en organisation, som hjalp jøder og andre, der havde brug for at flygte fra nazisterne. Hans Deutsch blev imponeret af det arbejde, organisationen udførte, og begyndte at arbejde for den. Han skrev blandt andet følgende til Charles Joy: Jeg er ikke, hvad man kalder troende, men hvis den måde, I lever jeres liv på, er en bekendelse af jeres tro så ophører religion med at være magi og mysticisme og bliver en bekendelse til praktisk filosofi og hvilket er mere vigtigt til aktivt, virkeligt brugbart socialt arbejde. Og en sådan religion med eller uden overskrifter er en religion, som selv en gudløs fyr som jeg kan gå helhjertet ind for. I 1941 bad Charles Joy Hans Deutsch om at skabe et symbol for organisationen, og han tegnede en flamme over et kar eller en skål. Oprindeligt var symbolet kun til brug for USC, men senere gled det over til at blive det internationale symbol for unitarismen. Organisationen USC nu UUSC (Unitarian Universalist Service Committee, eksisterer stadigvæk som en unitarisk organisation, der arbejder for social retfærdighed og menneskerettigheder i USA og andre steder i verdenen. Den arbejder nu for at forhindre humanitære katastrofer, blandt andet for tiden i Darfur, hvor der udspiller sig en humanitær katastrofe, som måske kan karakteriseres som folkedrab. De bruger stadig flammen og skålen som symbol. For USC og andre, der hjalp jøder og andre på flugt, var der tale om et meget markant og modigt opgør med afmagten. Så store krav kan de færreste vel leve op til. Få af os er helte, når det kommer til stykket. Men vi kan alle bidrage ved at være på vagt over for de tendenser, der markerer vejen, 7

8 skridt for skridt, mod folkedrab eller mod skabelsen af forudsætningerne for folkedrab. Vi kan alle være med til at fremme de unitariske værdier om dialog og tolerance. Når forskerne skønner, at en halv million mennesker hjalp nazisterne direkte med at gennemføre folkedrabet, ligger der jo også heri, at hvis de mennesker havde sagt fra, havde det ikke kunnet lade sig gøre i hvert fald ikke i den skala. Så jeg vil gerne opfordre til, at vi tænker over og lærer af de modige mennesker, der hjalp jøder og andre til flugt. Og at vi tænker over, hvordan man kan undgå tragedier som Holocaust i fremtiden, og beslutter, at vi vil være på vagt over for tendenser, der kan gå i den retning. 8 Fra vi og dem til... Væk med dem! Af Vagn Plenge I den foregående artikel skriver Marianne Nørregaard om folkedrab i anledning af FN s internationale mindedag for Holocaust og folkedrab i det hele taget. Hun redegør for hvordan politikken og stemningen i et samfund trin for trin kan udvikle sig til en tilstand hvor et folkedrab bliver muligt, selvom det hvor utroligt det end må forekomme er almindelige mennesker der pludselig deltager i drab, voldtægt og fordrivelse af andre mennesker. Hun nævner således at mindst deltog direkte i nazisternes udryddelser af jøder og at mange, mange flere hjalp med sekundære opgaver ( se s. 4). Inden Marianne omtalte de otte stadier et samfund gennemgår, frem til det stadie hvor folkedrab bliver muligt, havde hun denne bemærkning: Hvis man synes, at noget af det følgende ligner noget, vi kender... ja, så bør det måske give anledning til eftertanke.

9 Jeg vil gerne følge op på Mariannes artikel, og jeg vil ikke nøjes med antydninger. Det farlige er netop at vi knap nok bemærker at en sådan udvikling kan være i gang, fordi vi når at vænne os til situationen på hvert stadie, så den forekommer os at være det normale, inden vi, så at sige, lige så umærkeligt og accepterende bevæger os videre til det næste stadie. At den enkelte kan blive i stand til at udføre noget, som ellers må forekomme umuligt i al sin uhyrlighed som fx også at torturere et andet menneske det er en følge af de samme mekanismer, og derfor bør ingen af os på forhånd hævde at dét vil jeg i hvert fald aldrig kunne gøre. Bl.a. dette vil jeg fremhæve i det følgende, men først nogle vidneudsagn om dagens Danmark. Marianne omtaler at det første skridt som en stat kan tage hen mod folkedrab, kaldes klassificering dvs. det at man opdeler folk i forskellige klasser, fx arier og jøder. Men i virkeligheden handler det ikke kun om hvad en stat gør. Det kan begynde allerede med at vi, hver især eller som gruppe, endda som majoritet, putter andre i bestemte kasser, alt efter deres oprindelse eller religion eller seksualitet, eller en kombination af mere end én ting. Dagbladet Politiken bragte den 14. feb. en kronik af Miguel Obradors, med titlen Bøsse eller spanier eller hva. Han har været i Danmark siden 2001 og betegner sig selv som biseksuel. Om dette at blive tillagt forskellige identiteter af andre mennesker skrev han bl.a.: For nogle kom jeg til at snakke som en bøsse, gå som en bøsse, klæde mig som en bøsse, tænke som en bøsse, sove som en bøsse, spise som en bøsse, grine som en bøsse og tisse som en bøsse; de fleste gange også som en spanier, og efterhånden følte jeg, at jeg mistede mig selv i nogle absurde kasser, fordi jeg hverken var bøsse eller havde nogen stærk spansk identitet efter så lang tid i udlandet. Selv om man bliver puttet i kasser af andre, har disse kasser alligevel konsekvenser for den måde, man ser sig selv på. (...) Det plejer at være den dominerende og privilegerede gruppe, der sætter normen og bestemmer, hvem der passer til den, og hvem der skal marginaliseres. De personer, som hører til den dominerende og privilegerede gruppe, reflekterer sjældent over dens identitet som gruppe, fordi de ser sig selv som individer. Til gengæld bliver alle os, der hører til stigmatiserede grupper, ikke set som individer, men vi tillægges visse fællestræk, som om- 9

10 givelserne konstant minder os om gennem fordomme og stereotyper. Blandt fordommene kan nævnes de forventninger vi har til mennesker fra Langtbortistan, fx til deres faglige dygtighed og kompetance... Den kan da ikke være på samme niveau som vores end ikke en grækers eller spaniers, vel?! Nåja, der er selvfølgelig de der indiske computernørder der efterspørges verden over... men det er jo bare teknik. Derfra og til at lægge vores liv og legeme i hænderne på en fejlfarvet læge eller tandlæge... der er godt nok et spring! Så tandlæger med fx en pakistansk baggrund, som er uddannet på vores tandlægehøjskoler i DK, må finde arbejde i London for hvem tør sætte sig i stolen hos sådan en, vel?! Jeg har flere gange hørt en veninde sige: Det er næppe tilfældigt at ingen muslimer har fået nobelprisen! Jeg ved ikke om det er rigtigt, men selve spørgsmålet er afslørende. Jeg tror jeg næste gang vil bemærke at det nok heller ikke er tilfældigt at så få kvinder har fået den! Hvad med at betro sig til en kvindelig kirurg?! For ikke at tale om en sort pilot og flybesætning?! Det er både sigende og skræmmende at selv en Desmond Tutu var faldet for indoktrineringen, sådan som det overraskede ham med forfærdelse under en flyvning i Nigeria med en sort flybesætning. Da flyet kom ind i et område med stor turbulens, kom han til at tænke: Det er nu lidt foruroligende at der slet ikke er nogen hvide ude i cockpittet. Kan disse sorte nu styre os sikkert ud af denne frygtelige situation? (Ingen fremtid uden tilgivelse. 2000, s. 224). Om dette at blive tillagt en bestemt identitet og anbragt i en bås skrev en mig nærtstående person, ligeledes i en kronik i Politiken ( ), følgende: Betegnelsen filippinsk gør mig utilpas, medmindre den er et svar på hvor jeg kommer fra. Måske har jeg det sådan, fordi jeg er bevidst om forskellene mellem mig selv og mange af mine landsmænd (mere ambivalens og splittelse). Måske skyldes det at mange af mine personlige træk (som er forblevet konsekvente gennem et helt livs historiefortællinger) er træk, der ikke tilhører en særlig nationalitet eller race. Nu da jeg bor i Danmark, oplever jeg imidlertid, at jeg ofte må tage min filippinskhed op til fornyet overvejelse, når jeg f.eks. bliver bedt om at beskrive mit land og dets kultur. Først i Europa er jeg blevet bevidst om min 10

11 race, som da jeg spurgte en britisk kvinde om vej på perfekt engelsk, og hun alligevel hævede stemmen, talte langsomt og lavede store armbevægelser. Jeg ser mig selv som en slags hybrid, som den britiske teoretiker Stuart Hall har beskrevet det. Min identitet er utydelig. Den er ikke nagelfast. Og dog lever vi i en tid og i et land, Danmark hvor det er vigtigt at kategorisere mennesker efter hvor de kommer fra så at sige nagle dem fast som insekter på en tavle. Herfra går man så videre til at bestemme hvilken race de tilhører, hvilket sprog de taler, og derfra igen videre til hvad deres livsanskuelse er, og hvilke moralske værdier de lægger vægt på. Og fra det udgangspunkt er det en let sag at bestemme, hvordan de ville reagere i en krisesituation, hvem de er loyale over for, om de er venner eller fjender. Det er bekvemt at sætte folk i bås, for det betyder at de kan hældes ned i eller holdes uden for den støbeform der hedder danskhed. Det er mange år siden at muligheden for familiesammenføring blev indskrænket, selv for de danskeste blandt os, således at vi ikke uden videre vil kunne bringe en ægtefælle til Danmark, end ikke hvis hun skulle være en hvid, kristen amerikaner! Men flertallet af danskere ville hellere acceptere en sådan indskrænkning i deres personlige frihed end se en mørk, muslimsk pakistaner mere her i vores fædrene og mødrene Danmark! Nu rammer regeringens forslag til et pointsystem for familiesammenføring imidlertid også flertallet af danskere, så denne gang turde Socialdemokraterne og SF ikke gå helt og fuldt med, men dog halvvejs... Den 30. jan. skrev cand.mag. Güzel Turan i Politikens kronik om pointsystemet, der skal indføres for at sortere mellem hvem der kan få lov til at bo i Danmark sammen med sin ægtefælle... hvordan det er et nyt stadie i udskillelsen af dem fra os. Vi er kommet dertil at oppositionen i Folketinget ikke protesterede fordi lovgivningen er vendt mod bestemte indvandrergrupper, men derimod at den får utilsigtede konsekvenser for rigtige danskere. De indignerede eksempler, som føres på banen, handler derfor aldrig om analfabeten Abdullah og hans lige så analfabetiske kone Fatima fra Somalia. Dem, vi opfordres til at solidarisere os med, er derimod smeden og sosu-assistenten, der stilles ringere end den højtuddannede og højtlønnede dansker. 11

12 I stedet for at tage et opgør med pointsystemets underliggende racisme griber oppositionen til eufemismen uddannelsessnobberi. Vi kan åbenbart ikke længere appellere til hinandens retfærdighedssans og må derfor ty til en mobilisering af janteloven. Skidt pyt med det uretfærdige i en lovgivning, der bevidst går efter bestemte indvandrergrupper. Men det uddannelsessnobberi, der udløser flere point til forskeren end til sosu-assistenten det er til gengæld lige til at hidse sig op over. Güzel Turan skrev endvidere at hun ville da selv have forståelse for en stram udlændinge- og integrationspolitik, hvis jeg af mine politikere på højrefløjen fik at vide, at islam er en voldsforherligende religion, der opmuntrer til terror, kvindeundertrykkelse og børnemishandling, og i sit væsen i det hele taget er fjendtligt indstillet over for alt vestligt og derfor en negation af mig; hvis mine politikere på venstrefløjen så samtidigt kryber til korset og mumlende undskylder, at de har været naive og ladet grænserne stå på vid gab, og at der vist nok alligevel er noget om snakken om en uoverstigelig kulturkløft; hvis jeg så til denne dæmonisering og kryben til korset blandt politikere skulle føje mediernes uhelbredelige trang til på billedsiden at akkompagnere ethvert indslag om indvandrere og integration med burkaklædte kvinder og langskæggede mænd, så langt øjet rækker, for at give et meget stærkt og foruroligende indtryk af det multikulturelle, og hvis jeg samtidig højst sandsynligt ville være at finde blandt de 90 procent danskere, der ikke har indvandrere eller flygtninge i deres omgangskreds (...). (...) så længe vi afviser racisme som et fænomen, der allerhøjst trives blandt dele af Dansk Folkepartis vælgere, slipper vi for at forholde os til lightudgaven, der er ved at vinde indpas blandt de resterende 85% af os. (...) Med pointsystemet er endnu en præmis tydeliggjort; nemlig at vi nu har grupper i samfundet, hvis ret ikke legitimt og direkte kan forsvares. Når racistisk lovgivning i selv Enhedslistens og de radikales terminologi kan blive til uddannelsessnobberi, er det svært at fastholde illusionen om en opposition. (...) Sådan er det så kløgtigt lykkedes partiet [DF] at normalisere holdninger og lovgivning, der ved det indledende bekendtskab vakte harme og indignation. Tiden er ikke til nok er nok men mere vil have mere og stram i dag strammere i morgen. 12

13 Nemlig! må jeg sige: Trin for trin er det som før var urimeligt, blevet rimeligt. Og det ser ganske rigtigt ikke ud til at nok er blevet nok! Siden nazisternes KZ-lejre og masseudryddelser af forkerte mennesker har man diskuteret om kun tyskere har dét i sig at kunne bringes til eller få sig til at opføre sig på dén måde over for andre mennesker, eller om det vil kunne ske igen andre steder? Vi vil selvfølgelig helst tro det første og nødigt det sidste, selvom vi for ikke så længe siden så eksempler i den retning i Eks-jugoslavien. Nåja, okay så... men ikke i Danmark! Massevoldtægt, tortur og andre uhyrligheder ville vi danskere i hvert fald aldrig kunne deltage i og da slet ikke i folkedrab. Ikke det?! Skulle vi virkelig være så meget anderledes og bedre end tyskere? Eller nordmænd? På den norske regerings initiativ foretog kriminologen Nils Christie umiddelbart efter krigen en undersøgelse af nordmænd som havde været fangevogtere i lejre oprettet af nazisterne i Nordnorge, hvor serbere og kroater var interneret. Christie konkluderede at disse nordmænd som vel at mærke var rekrutteret efter gængs ansættelsesprocedure og talte et bredt udsnit af almindelige, gode nordmænd at de havde været lige så slemme mod fangerne som fangevogterne i lejrene i Tyskland ja, endda værre, målt i det procentuelle antal omkomne blandt fangerne! Undersøgelsens resultat blev fortiet. Der var faktisk også danske SS-vagter i de tyske kz-lejre under 2. verdenskrig. Flertallet af dem slap forholdsvis let fra deres medvirken til det nazistiske systems forbrydelser mod menneskeheden ved at hævde, at de blot havde gjort tysk krigstjeneste. Men som Dennis Larsen har påvist i sin nyligt udgivne bog Fortrængt grusomhed: Danske SS-vagter (2010) begik mindst 100 af dem grusomheder, der ikke står tilbage fra de mest bestialske. Nå, men de må bestemt have været undtagelser! Sådan er jeg jo slet ikke og heller ikke nogen af alle dem jeg kender! Det ville være en helt naturlig protest. Det uhyggelige er imidlertid at der faktisk findes et potentiale i de fleste af os til at kunne blive en bøddel. Dokumentarfilmen Din nabos søn af Jørgen Flindt Pedersen og Erik Stephensen viser således hvordan unge værne- 13

14 pligtige under junta-tiden i Grækenland ( ) blev trænet i at påføre andre mennesker grusomme pinsler unge der, som titlen siger, kunne være din nabos søn. Ja, i fx Bosnien, Kosovo og Rwanda var det jo naboer der slog andre naboer i den samme by eller landsby ihjel! At det virkelig er muligt, at hvem som helst af os kan forledes til at tilsidesætte vores medfølelse og medmenneskelighed, det er blevet bekræftet af en række forsøg, hvoraf det kendteste nok er det som Stanley Milgram foretog med en gruppe universitetsstuderende i USA for o. 40 år siden. Nogle af dem blev sat til at give de øvrige elektriske stød. Det var ganske vist fingeret, men det vidste de ikke. Fordi en person med autoritet fortalte dem at de skulle og at det var helt i orden, så gav de deres ofre stadig kraftigere stød tilmed også da de hørte ofrenes skrig af smerte selvom sådan en handling egentlig stred imod deres moralske normer. I artiklen Farerne ved lydighed (1974) skrev Milgram: Den ekstreme villighed blandt voksne til at gøre næsten hvad det skal være, efter ordre af en autoritet, udgør hovedresultatet af dette studie og den kendsgerning som det haster mest med at finde en forklaring på. Bare ved at udføre deres arbejde, og uden nogen speciel fjendtlig indstilling mod nogen, kan almindelige mennesker blive medvirkende i en frygtelig destruktiv proces. Dertil kommer at forholdsvis få mennesker har ressourcerne til at modstå en autoritet, selv når de destruktive virkninger af deres arbejde bliver helt tydelige, og de bliver bedt om at udføre handlinger der er uforenelige med fundamentale moralske normer. Det var Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, der i en folketingsdebat om flygtninge i Danmark til en indvending om at de dog er mennesker(!), svarede: Nej, de er flygtninge! Elegant, ikke sandt! Tråden er lige til at samle op: De er muslimer ikke mennesker! De er pakier ikke mennesker! De er sorte ikke mennesker! Dét vil jo for resten ikke være en ny holdning, men en genoptagelse af opfattelsen i slaveriets århundreder! Og hvad bliver ikke det næste: De er narkomaner ikke mennesker! De er spassere, tykmavede ikke mennesker! Dermed er vi i fuldt firspring på vej mod ikke bare diskrimination af bestemte enkeltpersoner og folkegrupper, men mod dæmonisering og dehumanisering den vej der kan føre til legitimering af juridiske uretfærdig- 14

15 heder, fysiske overgreb og deportation, videre til tortur og ende i folkedrab. Jeg kommer til at tænke på den tyske præst Martin Niemöllers berømte udsagn: Da de hentede jøderne, protesterede jeg ikke, for jeg er ikke jøde. Da de hentede kommunisterne, protesterede jeg ikke, for jeg er ikke kommunist. Da de hentede mig, var der ingen til at protestere. Niemöller var leder af en anti-nazistisk sammenslutning af præster og blev sat i kz-lejr i Citatet er ikke ordret, men meningen er rigtig nok! Som Marianne skriver i sin artikel, kan den enkelte gøre meget for at hindre en negativ udvikling på dette felt nemlig ved bl.a. altid at huske på og minde andre om at alle mennesker er individuelle, at de ikke kan samles under ét, som en klasse, og at man ikke kan samle alle medlemmer af bestemte religiøse eller etniske grupper under ét symbol. Man kan nægte at medvirke til, at mennesker kaldes rotter, eller at alle medlemmer af en gruppe karakteriseres som kriminelle. (...) Få af os er helte, når det kommer til stykket. Men vi kan alle bidrage ved at være på vagt over for og afvise de tendenser, der, skridt for skridt, anbringer vores medborgere og medmennesker i kasser eller opdeler os alle i os og dem eller i A-, B-, C- osv.-mennesker... Heldigvis ser vi ofte at de samme mennesker som tilslutter sig deres egen gruppes synspunkter så længe de kun ser en anden ukendt gruppe... at de indtager en modsat holdning når de møder et enkelt menneske eller en familie som egt. tilhører denne anden gruppe: Det kan dreje sig om en flygtningefamilie der opholder sig i et lille samfund, og som får nægtet opholdstilladelse, hvorefter naboerne går til kamp for dem, for denne families medlemmer er i hvert ikke som alle de andre! Og det er præcist dette som man... vi... ofte glemmer dette at selv den største anonyme gruppe består af enkelte skæbner. At mennesker opdager og forstår dette og reagerer derudfra, deri kan der ligge et vist håb for fremtiden. Et andet håb for os findes deri at dét som er skabt af mennesker, dét er mennesker også i stand til at ændre om end ikke uden videre, for det er rigtignok ikke viden vi mangler... Nej, det vi mangler, er modet til at erkende dét vi ved, og drage de rette konklusioner af det. Men hvis ikke en religiøs tro skulle give det mod, hvad skal man så overhovedet med den?! Som en ung, oprørsk teolog engang formulerede 15

16 det: Vil kirken vinde agtelse hos kristendommens modstandere, da må den først og fremmest træde i skranken som energisk talsmand for sandhed og ret... (Axel Plenge, Tidens Strøm, 1/1, 1886). Dette krav må gælde enhver kirke, religiøst samfund og enkeltperson, der taler om Gud eller det guddommelige som værende fælles for alle og som den absolutte kærlighed, og det må gælde enhver som tilslutter sig kærlighedsbuddene, fx som de blev formuleret af Jesus. I lighed med Hans Deutsch, som Marianne citerer (se s. 7), gav den tyske præst Dietrich Bonhoeffer, der blev henrettet i april 1945 på grund af sin modstand mod nazismen, udtryk for at det at være kristen betyder ikke at være religiøs på en bestemt måde... men at være et menneske. Det er ikke en eller anden religiøs handling der gør en kristen til den han er... Eller, som han også formulerede det: At være kristen betyder at være menneske, ikke en mennesketype, men mennesket som Kristus skaber i os. Med en omskrivning af hans ord vil jeg sige: At være unitar betyder ikke at være religiøs på en bestemt måde... men at være et menneske; ikke en mennesketype, men det menneske som vi kan blive ved at følge Jesus lære! Som Hans Deutsch bemærkede, er det ikke en eller anden religiøs handling der gør en unitar til den hun eller han er. Det er derimod bl.a. det at give andre samme frihed som man forlanger for sig selv, og at være parat til at træde til med hjælp og forståelse når andre har behov for det... Selvfølgelig i det omfang man nu engang formår det og ikke fordi en autoritet, det være sig en politisk eller religiøs, en verdslig eller åndelig autoritet, forventer eller kræver det, men fordi vi af os selv ser, genkender og anerkender et medmenneske, en næste, i det nødlidende menneske vi står overfor... For, som Dietrich Bonhoeffer udtrykte det: Det eneste frugtbare forhold til andre mennesker, særligt når det kommer til svage mennesker, er kærlighed, dvs. viljen til at leve i fællesskab med dem. Desmond Tutu skrev i sin bog (s. 225): Vi bør sige til os selv, når vi sætter os til doms over andre: Havde det ikke været for Guds nåde, kunne det have været mig. Kan vi også erkende og til stadighed minde os selv om dét, kan vi nære endnu mere håb. I denne sammenhæng vil jeg gerne til sidst minde om hvor forpligtende den bøn som Jesus lærte sine disciple, faktisk er: At vi dér kalder Gud for 16

17 Far, ser jeg nemlig som et billede på at vi som mennesker alle er søstre og brødre i forhold til Gud og dermed ligeværdige. Og for at Guds rige kan opstå på Jorden, skal vi holde Guds navn helligt ved at sørge for at hans vilje sker, dvs. leve og handle i Guds navn med andre ord i kærlighedens navn, eftersom Gud er kærlighed. Eller med Ernesto Cardenals kommentar til ordene Ske din vilje: Dette er den samme bønfaldelse som de andre: at man skal udtrykke Guds kærlighed mellem menneskene, at hans rige, som er kærlighedens rige, skal komme, at Guds vilje skal ske, som er kærlighed... Krig og vold Kan vi løse problemet? Af Bjarne Wiehe Mange mennesker undrer sig over og pines af at vi tilsyneladende ikke har lært det mindste af to verdensskriges ufattelige rædsler, men fortsætter myrderierne i nærmest stigende skala! Paradoksalt og dybt deprimerende, og dertil også menneskeligt uværdigt. Ingen har vel den endelige forklaring eller løsning, men jeg finder det påtrængende at pege på noget af mekanismen i hele paradokset. (I denne behandling vil jeg se bort fra sociale og økonomiske uligheder, som ellers kan have stor tyngde). Sociologer og andre fagfolk peger på at mennesket er væsens-polær: At vi i os har en mørkeside og en lysside. Teologer og andre begrunder det med, at både mørke og lys er ligeværdige dele af Guds væsen, som vi er udsprunget af. Gud som en ufattelig skaberkrafts suveræne administrering af det skabte, hvilket vi så må acceptere. Og i den forbindelse så betragte mørket/lidelsen som et udviklingsredskab i hele evolutionsprocessen. Og dermed en kosmisk nødvendighed. Basta!? Dette kan virke absurd og bedømmes som i modstrid med Bibelens ord, der taler imod det ondes princip, som en satanisk giftbrod i menneskelivet (jfr. syndefaldsmyten ). Og at vi aldeles ikke skal tage krig og vold 17

18 som et uundgåeligt led i vores livsstruktur, men tværtimod bidrage til fjernelsen af det onde, jfr. også Fadervor: Fri os fra det onde. I den forbindelse må jeg indskyde, at visse åndsvidenskabelige kredse med stor styrke hævder, at al lidelse i enhver form alene er et resultat et ekko af vores egne tanker og handlinger. Det er sikkert sandt, at hvis vi udsender onde og destruktive tanker og handler ukærligt, så kan det, at vi modtager en energibølge tilbage med netop den energiform, vores tanker havde, kaldes en lovmæssig reaktion!!! Jo, men det får mig ikke til at acceptere alle menneskelige lidelsesformer som retfærdig karma. Så firkantet kan det altså ikke være. Men hvordan forholder vi os praktisk, konstruktivt til det ondes manifestering i form af fortsatte folkedrab og anden grusom, umenneskelig fornedrelse? Jo, som en delløsning på det komplekse problem ser jeg, at en indsats bl.a. må baseres på et sindelagsskift, dels hos det enkelte menneske og dels på de store linjer hos samfundets ledere. En erkendelsesfunderet tankeomlægning, der inviterer til at præstere kærlighed, empati, barmhjertighed, nænsomhed og tilgivelse og dermed demonstrere et godt eksempel for alle andre. Måske endog på den måde, at selve den positive energi i nævnte egenskaber når ud i æteren og starter en reparationsproces(?!) tankejustering eller omlægning. Ja, væk fra had og hævn, for de to avler kun mere af slagsen. Det ved det kærlige menneske godt, og den rå bølle eller krigsgale general kan lære det! Mennesket er et rivaliserende væsen, meget fordi vi frygter nederlag, vel en tendens fra urtiden. Men vi skulle være nået længere. Inde i hvert menneske findes der en ædelsten, der rummer en tohed: Dels et uafviseligt behov for at modtage kærlighed, og dels for at give kærlighed! Jeg mindes den tankevækkende historie, hvor en voldsforbryder med hævet kniv bliver mødt af sit offer, der med et smil og kærligt tonefald siger: Guds fred og kærlighed til dig! Det fortælles, at voldsmanden smed kniven af forbløffelse og brast i gråd, og senere indgik i humanistisk livsvirke. Al hans indestængte livsutilfredshed, had og omsorgssvigt smeltede i de ord fra offeret, fordi kærlighed er altid stærkest! 18

19 Hvis vi skal yde bidrag til en neddroslen/fjernelse af krig og vold, så skal vi se had og hævn som to destruktive faktorer, der er total spærrebom for både åndelig vækst og almindelig venlighed og barmhjertighed. Egentlig har mennesket en dyb samhørighed og indbyrdes afhængighed, der gør al fjendskab til tåbelighed! Også den fjendskab, der kan vise sig i den eliteidræt, som grundet prestigejagt og penge ofte får elementer af had og vold. Men vi hører sammen, og bekæmpelse af en fjende bliver til bekæmpelse af sig selv. Gid vi dog kunne se det helt på tværs af religiøse og ideologiske skel. Hvis vi ved de politiske forhandlingsborde og på arbejdspladsen og i ægteskabet mv. valgte den term/krav, der er indeholdt i f.eks. nu vælger vi forsøgsvis venlighed og anerkendelse af modparten/medmennesket og dettes behov, så kunne der dannes et forhandlingsklima, der magtede at skabe forvandling og forening. Knuder af uenighed løses kun op ved at opgive stædighed og rethaveriskhed. Vi vinder utroligt ved indrømmelser! Den stumme og den højlydte gråd kan vi stilne i et klima af gensidig respekt og forståelse af den før nævnte samhørighed. Så kan døre åbnes til fredens fælles landskab. Det skal erkendes såvel af ateisten som den religiøst fanatiske. Vi har alle en forpligtelse til at optræde i pagt med vort hjertes inderste lysforråd. Det er fælleseje. Men vi skal lukke op for det. Vi kan favne og acceptere hinanden, hvis vi vil. Og vi vil, når vi fatter den gensidige fordel! Og så kan bl.a. våbenindustrien indstille produktionen. Overalt i verden skinner lyset fra oprigtige tanker, der viser mennesker vej til deres egen autentiske tro. Overalt i verden gløder fællesskabets varme og drager mennesker til sig fra ensomhed og fremmedgørelse. Overalt i verden brænder retfærdighedens flamme og inspirerer mennesker til handlinger, der udspringer af troens mod. Må lyset og varmen fra denne flamme også være et ledelys mod sandhed, gavmildhed og medfølelse, så vi lærer troens og kærlighedens veje. Lystændingsord af David Usher, tidligere præsident for ICUU The International Council of Unitarians and Universalists 19

20 Andagter og møder Søndag d. 3. april, kl. 14:00, ved Preben Bovin om Holbergs syn på religion. Jan Pedersen spiller bl.a. et stykke af Griegs Holberg-suite Søndag d. 17. april, kl. 14:00, ved Vagn Plenge musikandagt Musik af Debussy og Mozart ved Jan Pedersen (piano) og Victor Vennez (klarinet) Søndag d. 1. maj, kl. 14:00, ved Lene Shoemaker årstidsandagt i anledning af første-majdagen Søndag d. 15. maj, kl. 14:00, ved Børge Frederiksen musikandagt Musik af Grieg ved Bente Vist (sange, bl.a. Våren) og Jan Pedersen Kl. 11 afholdes workshop for medlemmerne med efterflg. frokost. Nærmere herom i næste blad Søndag d. 29. maj, kl. 14:00, ved Marianne Nørregaard musikandagt Jan Pedersen spiller musik af Olivier Messiaen og Alban Bergs klaversonate Tirsdag d. 21. juni, kl. 19:00, ved Lene Shoemaker årstidsandagt i anledning af sommersolhverv Alle er velkomne. Efter søndagsandagterne er der kaffebord, med mulighed for samtale om dagens andagt mm. Dette koster 15 kr per person, men er gratis for førstegangsbesøgende. Giv mig besked hvis du ikke har modtaget Unitaren nr. 1. Adresse-etiketten faldt nemlig af nogle af konvolutterne. I nr 1 findes information om betaling af kontingent eller abonnement. Tak til jer som har betalt, mange endda ekstra som gave til samfundet. 20

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles 1. søndag i fasten, 2. tkt. rk. 2016 Læsninger: 1. Mos 4, 1-12 Jak 1,9-16 Luk 22, 24-32 Salmer: 747: Lysets engel 498: Gud efter dig jeg længes 557: Her vil ties 70: Du kom til vor runde jord 697: Herre,

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5. 1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen

3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen 1 3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen Vi er dybt inde i fastetiden og nået frem til den

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7.

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7. 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl. 10.00. Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. I den uge,

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Når Solar plexus lider.

Når Solar plexus lider. Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme. PRÆDIKEN TIL MORGENSANG I GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 29.10.2010 v/ Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Klosterkirke, Odense. Den engelske biolog Richard Dawkins

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Høstprædiken i Havdrup kirke søndag den 8. september 2013. Vi bebor et univers som er karakteriseret af mangfoldighed.

Høstprædiken i Havdrup kirke søndag den 8. september 2013. Vi bebor et univers som er karakteriseret af mangfoldighed. Høstprædiken i Havdrup kirke søndag den 8. september 2013 Salmer: Du gav mig O herre, septembers himmel, høstsalme. Nordlyd duo spiller jazz. Suppe og auktion i præstegårdshaven efterfølgende. Vores vidunderlige

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Trinitatis Søndag. Salmevalg

Trinitatis Søndag. Salmevalg Trinitatis Søndag Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin søn os til Herre 417: Herre Jesus, vi er her 69: Du fødtes på jord 364: Al magt på jorden og i himlen 375: Alt står i Guds Faderhånd Dette

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 Læsninger: Salme 40,2-6 Jud 20-25 Mark 2, 14-22 Salmer: 752: Morgenstund har guld i mund 729: Nu falmer skoven 320: Midt iblandt os er Guds rige 730:

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter Tekster: Es 44,1-8, Rom 8,24-28, Joh 17,1-11 Salmer: Lihme 9.00 748 Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter Rødding 10.30 748 Nu vågne alle, 313

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere