Marts april årgang, Nr. 2. Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marts april 2011 108. årgang, Nr. 2. Indhold"

Transkript

1 Marts april årgang, Nr. 2 Indhold TEMA Folkedrab. Af Marianne Nørregaard 3 Fra vi og dem til... Væk med dem! Af Vagn Plenge 8 Krig og Vold Kan vi løse problemet? Af Bjarne Wiehe 17 Lystændingsord 19 Andagter og møder 20 Modtog du ikke nr. 1? 20

2 UNITAREN udgives af Unitarisk Kirkesamfund Unitarisk Kirkesamfund Dag Hammarskjölds Allé København Ø Tlf.: Kontormedarbejder Fie Byberg træffes onsdage, adresse: Hjemmeside: Formand: Marianne Nørregaard (tlf ) Næstformand: Lene Shoemaker Kasserer: Vagn Plenge Forvalter af bygningen: Børge Frederiksen, assisteret af Maja Frederiksen Unitaren optager artikler vedrørende frisindet religion og livsfilosofi, herunder om unitarisme i udlandet og herhjemme, samtidig med at det fungerer som medlemsblad for samfundet. Der udgives 6 numre om året, og abonnement for ikke-medlemmer er 120,00 kr. årligt. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendt materiale, i samarbejde med forfatteren. Artikler med forfatternavn forpligter hverken samfundet eller bladet, men tegner alene forfatteren. Artikler ønskes tilsendt elektronisk (mailet), evt. i papirformat med en diskette vedlagt. Ansv. redaktør: Vagn Plenge Brydegårdsvej 17A 2760 Måløv Tryk: Spar Tryk, Årslev ISSN:

3 Folkedrab Af Marianne Nørregaard Den 27. januar er det i Danmark den officielle Auschwitzdag til minde om ofrene for Holocaust og andre folkedrab. Det er også FN s Holocaust-dag FN s internationale dag til minde om ofrene for Holocaust. Baggrunden for indførelsen af denne mindedag var overvejelser i flere stater i årene op til årtusindeskiftet. Det var jo på mange måder en tid for selvransagelser, og mange følte, at man ved udgangen af et århundrede, der havde indeholdt flere folkedrab, end nogen kan bære at tænke på, måtte have en officiel markering af den respekt, ofrene for Holocaust fortjener. Op til år 2000 indførte flere europæiske stater derfor en mindedag, der blev lagt på den 27. januar, fordi det var på denne dag, russerne befriede koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau i Polen. Det var den KZ-lejr, hvor det største antal jøder omkom; mere end 1,1 mio mennesker mistede deres liv her myrdet af nazisterne. Bl.a. Anne Frank opholdt sig i en periode i Auswitz-Birkenau, før hun blev overført til Bergen-Belsen, hvor hun døde, kort før krigen sluttede. I 2000 blev der afholdt en konference i Stockholm med deltagelse af statsledere fra mange europæiske lande, hvorunder man vedtog den såkaldte Stockholm-deklaration. Med deklarationen forpligtede staterne sig til undervisning, erindring og forskning om Holocaust. For at opfylde formålet forpligtede staterne sig blandt andet til at indføre en årlig Holocaustmindedag i de enkelte stater. Som følge heraf besluttede den danske regering i 2002 at gøre den 27. januar til en officiel mindedag for Holocaust og andre folkedrab i erkendelse af, at vi alle har en forpligtelse til ikke at glemme ofrene for de forfærdelige forbrydelser, der blev begået under de folkedrab, verden har set, og til at gøre, hvad vi kan, for at forhindre gentagelser. I 2005 indførtes dagen som FN-dag og fik dermed en mere global udbredelse. 3

4 Markeringen af dagen er ikke slået så meget igennem endnu i Danmark, men hvert år afholdes der arrangementer, der skal minde os om forskellige aspekter ved Holocaust og folkedrab i det hele taget. Blandt andet på gymnasier rundt omkring arbejder eleverne med temaer vedrørende folkedrab og spørgsmålet om, hvordan folkedrab kan undgås i fremtiden. Formålet med Holocaust- eller Auschwitz-dagen er således dobbelt; dels at mindes ofrene ved simpelthen at huske på dem og deres lidelser, således at de ikke bliver glemt, og dels at bidrage til, at sådanne lidelser og drab undgås fremover. Forbrydelser som Holocaust er jo fuldstændig uforståelige. Det er umuligt at begribe, hvordan det kan gå så galt, at folk slår deres naboer ihjel, eller at almindelige mennesker synes, det er OK, at andre almindelige mennesker deporteres til og myrdes i KZ-lejre. For det er jo et af de mest uhyggelige aspekter af folkedrab at almindelige mennesker pludselig deltager i drab, voldtægt og fordrivelse af andre mennesker. Således skønner Holocaust-centret (Dansk institut for internationale studier, Holocaust og folkedrab), at mindst deltog direkte i nazisternes udryddelse af jøder og at mange, mange flere hjalp med sekundære opgaver, såsom lokomotivførere, der kørte togene til KZ-lejrene, arkitekter, der tegnede lejrene, så de kunne fungere effektivt, og sekretærer, der hjalp med papirarbejde. Der er i de senere år forsket en del i, hvordan det kan ske. Holocaust er jo desværre ikke det eneste folkedrab, vi kender til; Rwanda, Balkankrigen og andre lignende myrderier har også slået os med skræk og en følelse af afmagt. Hvis vi ser på, hvad forskningen om folkedrab siger om, hvordan sådanne uforståelige tragedier overhovedet kan opstå, kan den afmagt, man føler over for så store tragedier, måske omsættes til overvejelser om, hvad man kan bidrage med for at undgå det i fremtiden. Det følgende er kun en kort oversigt (man kan læse mere på Der er lidt uenighed om, hvad den nøjagtige definition på begrebet folkedrab er, men der er enighed om, at det drejer sig om handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig 4

5 eller religiøs gruppe. Og et folkedrab ikke kommer af sig selv. Der skal være nogle bestemte forudsætninger til stede, for at folkedrab som Holocaust kan finde sted. Forskerne taler om 8 stadier på vejen til folkedrab. Ved ethvert folkedrab, man kender, har det samfund, hvor det skete, forud for tragedien gennemgået disse stadier. Jeg vil kort ridse dem, og hvis man synes, at noget af det følgende ligner noget, vi kender... ja, så bør det nok give anledning til eftertanke. Det første skridt, en stat kan tage hen mod folkedrab, kalder forskerne klassificering dvs. det, at man opdeler folk i forskellige klasser, fx. arier og jøder. Hvis klasseopdelingen bliver fremherskende, og der aldrig sker blanding mellem klasserne, har et samfund taget det første spæde skridt hen imod en situation, hvor folkedrab kan forekomme. I den situation er der ingen dialog og ingen viden om hinanden, og det åbner for det næste skridt, som forskerne kalder symbolisering ; det sker, når man i et samfund begynder at samle mange forskellige individer under et symbol. I Nazityskland samlede man fx. jøder under ét de skulle bruge Davidsstjernen, og der skulle være stemplet Jude i deres pas. Man begynder dermed at fjerne individualiteten hos de enkelte medlemmer af en bestemt gruppe, hvilket kan føre til det tredje stadie: Dehumanisering, hvor gruppen berøves menneskelige kendetegn. Det bliver fx. OK at sammenligne gruppen med skadedyr som nazisternes sammenligning af jøderne med rotter. Dette er det farlige skridt hen mod folkedrabet, for hvis man ikke længere opfatter en bestemt gruppe mennesker som netop mennesker, men som skadedyr, er det langt lettere at overbevise sig selv om, at det er i orden at slå dem ihjel. Derfor anbefaler de forskere, der arbejder med at hindre folkedrab, at staterne aktivt forhindrer dehumaniserende omtale af bestemte befolkningsgrupper, fx. gennem straffelovgivningen. Fjerde skridt er organisering af grupper, der aktivt vil bidrage til folkedrabet. Tit er store dele af befolkningen i større eller mindre omfang med. Men det sker ikke spontant der kræves en organisering. Ofte er det staten, der står bag organiseringen, som da den tyske stat organiserede særlige Einsatz-grupper, der udførte drab på jøder. 5

6 Næste skridt er polarisering : Her fjernes alle midtsøgende kræfter ofte med vold så kun fløjene er tilbage. Dermed har man i samfundet kun grupper af potentielle gerningsmænd og potentielle ofre. Sidste skridt på vejen til folkedrab er selve forberedelsen til det: udpegningen af ofrene på dødslister eller ved at samle dem i dødslejre, KZlejre eller lignende. Derefter følger selve udryddelsen. Den kan antage forskellige former; i Tyskland brugte nazisterne gaskamre og massenedskydninger, i Rwanda blev mange af ofrene hugget ned med macheter. Endelig peger forskerne på, at der efter selve forbrydelsen, når drabene er stoppet, følger en benægtelse af, at folkedrabet overhovedet skete. På dette tidspunkt vil der være en tendens til, at aktørerne og andre, for eksempel de, der var tilskuere, og som intet selv gjorde, benægter, at folkedrabet overhovedet har fundet sted. Det rammer dobbelt hårdt; dels rammer det ofrenes familier, at forbrydelsen benægtes, dels fører benægtelsen også til, at man aldrig tager ved lære af det, der skete. Også efter Holocaust har vi jo set mange benægtere, der påstår, at jødeudryddelserne aldrig fandt sted. Det er en uhyggelig liste, forskerne har stillet op. Og mens den ikke forklarer den ondskab, der er på spil, mens de forskellige stadier udvikler sig, har den værdi, fordi den peger på, hvad man kan gøre for at undgå folkedrab. Det siger sig selv, at der skal gøres noget, inden man når ret langt på listen over skridt, der kan føre til folkedrab. Og her kan den enkelte gøre meget nemlig at medvirke til, at de første af de 8 stadier aldrig får gennemslagskraft. At man altid husker på, at alle mennesker er individuelle, at de ikke kan samles under ét, som en klasse, og at man ikke kan samle alle medlemmer af bestemte religiøse eller etniske grupper under ét symbol. Man kan nægte at medvirke til, at mennesker kaldes rotter, eller at alle medlemmer af en gruppe karakteriseres som kriminelle. På den måde kan man fjerne den jord, som folkedrabstragedierne gror i. Som nævnt skønnes det, at ca. en halv million mennesker var direkte involveret i udryddelsen af jøderne. Men det er opmuntrende at tænke på, at der også var mange, der hjalp med at skjule jøderne og hjælpe dem til flugt. 6

7 Op til og under 2. verdenskrig var der mennesker, der bekæmpede nazisternes forbrydelser. Alle, der har læst Anne Franks dagbog, kan huske de modige mennesker, der skjulte hende og hendes familie. En af de organisationer, der hjalp jøder på flugt, er faktisk knyttet til et af unitarismens vigtigste symboler nemlig vores chalice eller lys. Unitarismens lys er tegnet af en østriger: Hans Deutsch. Han boede i Paris i 1930 erne og tegnede satiriske tegninger af Adolf Hitler. Da nazisterne invaderede Paris, måtte han flygte, og endte i Portugal. Dér mødte han en præst, der hed Charles Joy. Han var formand for USC (Unitarian Service Comittee), en organisation, som hjalp jøder og andre, der havde brug for at flygte fra nazisterne. Hans Deutsch blev imponeret af det arbejde, organisationen udførte, og begyndte at arbejde for den. Han skrev blandt andet følgende til Charles Joy: Jeg er ikke, hvad man kalder troende, men hvis den måde, I lever jeres liv på, er en bekendelse af jeres tro så ophører religion med at være magi og mysticisme og bliver en bekendelse til praktisk filosofi og hvilket er mere vigtigt til aktivt, virkeligt brugbart socialt arbejde. Og en sådan religion med eller uden overskrifter er en religion, som selv en gudløs fyr som jeg kan gå helhjertet ind for. I 1941 bad Charles Joy Hans Deutsch om at skabe et symbol for organisationen, og han tegnede en flamme over et kar eller en skål. Oprindeligt var symbolet kun til brug for USC, men senere gled det over til at blive det internationale symbol for unitarismen. Organisationen USC nu UUSC (Unitarian Universalist Service Committee, eksisterer stadigvæk som en unitarisk organisation, der arbejder for social retfærdighed og menneskerettigheder i USA og andre steder i verdenen. Den arbejder nu for at forhindre humanitære katastrofer, blandt andet for tiden i Darfur, hvor der udspiller sig en humanitær katastrofe, som måske kan karakteriseres som folkedrab. De bruger stadig flammen og skålen som symbol. For USC og andre, der hjalp jøder og andre på flugt, var der tale om et meget markant og modigt opgør med afmagten. Så store krav kan de færreste vel leve op til. Få af os er helte, når det kommer til stykket. Men vi kan alle bidrage ved at være på vagt over for de tendenser, der markerer vejen, 7

8 skridt for skridt, mod folkedrab eller mod skabelsen af forudsætningerne for folkedrab. Vi kan alle være med til at fremme de unitariske værdier om dialog og tolerance. Når forskerne skønner, at en halv million mennesker hjalp nazisterne direkte med at gennemføre folkedrabet, ligger der jo også heri, at hvis de mennesker havde sagt fra, havde det ikke kunnet lade sig gøre i hvert fald ikke i den skala. Så jeg vil gerne opfordre til, at vi tænker over og lærer af de modige mennesker, der hjalp jøder og andre til flugt. Og at vi tænker over, hvordan man kan undgå tragedier som Holocaust i fremtiden, og beslutter, at vi vil være på vagt over for tendenser, der kan gå i den retning. 8 Fra vi og dem til... Væk med dem! Af Vagn Plenge I den foregående artikel skriver Marianne Nørregaard om folkedrab i anledning af FN s internationale mindedag for Holocaust og folkedrab i det hele taget. Hun redegør for hvordan politikken og stemningen i et samfund trin for trin kan udvikle sig til en tilstand hvor et folkedrab bliver muligt, selvom det hvor utroligt det end må forekomme er almindelige mennesker der pludselig deltager i drab, voldtægt og fordrivelse af andre mennesker. Hun nævner således at mindst deltog direkte i nazisternes udryddelser af jøder og at mange, mange flere hjalp med sekundære opgaver ( se s. 4). Inden Marianne omtalte de otte stadier et samfund gennemgår, frem til det stadie hvor folkedrab bliver muligt, havde hun denne bemærkning: Hvis man synes, at noget af det følgende ligner noget, vi kender... ja, så bør det måske give anledning til eftertanke.

9 Jeg vil gerne følge op på Mariannes artikel, og jeg vil ikke nøjes med antydninger. Det farlige er netop at vi knap nok bemærker at en sådan udvikling kan være i gang, fordi vi når at vænne os til situationen på hvert stadie, så den forekommer os at være det normale, inden vi, så at sige, lige så umærkeligt og accepterende bevæger os videre til det næste stadie. At den enkelte kan blive i stand til at udføre noget, som ellers må forekomme umuligt i al sin uhyrlighed som fx også at torturere et andet menneske det er en følge af de samme mekanismer, og derfor bør ingen af os på forhånd hævde at dét vil jeg i hvert fald aldrig kunne gøre. Bl.a. dette vil jeg fremhæve i det følgende, men først nogle vidneudsagn om dagens Danmark. Marianne omtaler at det første skridt som en stat kan tage hen mod folkedrab, kaldes klassificering dvs. det at man opdeler folk i forskellige klasser, fx arier og jøder. Men i virkeligheden handler det ikke kun om hvad en stat gør. Det kan begynde allerede med at vi, hver især eller som gruppe, endda som majoritet, putter andre i bestemte kasser, alt efter deres oprindelse eller religion eller seksualitet, eller en kombination af mere end én ting. Dagbladet Politiken bragte den 14. feb. en kronik af Miguel Obradors, med titlen Bøsse eller spanier eller hva. Han har været i Danmark siden 2001 og betegner sig selv som biseksuel. Om dette at blive tillagt forskellige identiteter af andre mennesker skrev han bl.a.: For nogle kom jeg til at snakke som en bøsse, gå som en bøsse, klæde mig som en bøsse, tænke som en bøsse, sove som en bøsse, spise som en bøsse, grine som en bøsse og tisse som en bøsse; de fleste gange også som en spanier, og efterhånden følte jeg, at jeg mistede mig selv i nogle absurde kasser, fordi jeg hverken var bøsse eller havde nogen stærk spansk identitet efter så lang tid i udlandet. Selv om man bliver puttet i kasser af andre, har disse kasser alligevel konsekvenser for den måde, man ser sig selv på. (...) Det plejer at være den dominerende og privilegerede gruppe, der sætter normen og bestemmer, hvem der passer til den, og hvem der skal marginaliseres. De personer, som hører til den dominerende og privilegerede gruppe, reflekterer sjældent over dens identitet som gruppe, fordi de ser sig selv som individer. Til gengæld bliver alle os, der hører til stigmatiserede grupper, ikke set som individer, men vi tillægges visse fællestræk, som om- 9

10 givelserne konstant minder os om gennem fordomme og stereotyper. Blandt fordommene kan nævnes de forventninger vi har til mennesker fra Langtbortistan, fx til deres faglige dygtighed og kompetance... Den kan da ikke være på samme niveau som vores end ikke en grækers eller spaniers, vel?! Nåja, der er selvfølgelig de der indiske computernørder der efterspørges verden over... men det er jo bare teknik. Derfra og til at lægge vores liv og legeme i hænderne på en fejlfarvet læge eller tandlæge... der er godt nok et spring! Så tandlæger med fx en pakistansk baggrund, som er uddannet på vores tandlægehøjskoler i DK, må finde arbejde i London for hvem tør sætte sig i stolen hos sådan en, vel?! Jeg har flere gange hørt en veninde sige: Det er næppe tilfældigt at ingen muslimer har fået nobelprisen! Jeg ved ikke om det er rigtigt, men selve spørgsmålet er afslørende. Jeg tror jeg næste gang vil bemærke at det nok heller ikke er tilfældigt at så få kvinder har fået den! Hvad med at betro sig til en kvindelig kirurg?! For ikke at tale om en sort pilot og flybesætning?! Det er både sigende og skræmmende at selv en Desmond Tutu var faldet for indoktrineringen, sådan som det overraskede ham med forfærdelse under en flyvning i Nigeria med en sort flybesætning. Da flyet kom ind i et område med stor turbulens, kom han til at tænke: Det er nu lidt foruroligende at der slet ikke er nogen hvide ude i cockpittet. Kan disse sorte nu styre os sikkert ud af denne frygtelige situation? (Ingen fremtid uden tilgivelse. 2000, s. 224). Om dette at blive tillagt en bestemt identitet og anbragt i en bås skrev en mig nærtstående person, ligeledes i en kronik i Politiken ( ), følgende: Betegnelsen filippinsk gør mig utilpas, medmindre den er et svar på hvor jeg kommer fra. Måske har jeg det sådan, fordi jeg er bevidst om forskellene mellem mig selv og mange af mine landsmænd (mere ambivalens og splittelse). Måske skyldes det at mange af mine personlige træk (som er forblevet konsekvente gennem et helt livs historiefortællinger) er træk, der ikke tilhører en særlig nationalitet eller race. Nu da jeg bor i Danmark, oplever jeg imidlertid, at jeg ofte må tage min filippinskhed op til fornyet overvejelse, når jeg f.eks. bliver bedt om at beskrive mit land og dets kultur. Først i Europa er jeg blevet bevidst om min 10

11 race, som da jeg spurgte en britisk kvinde om vej på perfekt engelsk, og hun alligevel hævede stemmen, talte langsomt og lavede store armbevægelser. Jeg ser mig selv som en slags hybrid, som den britiske teoretiker Stuart Hall har beskrevet det. Min identitet er utydelig. Den er ikke nagelfast. Og dog lever vi i en tid og i et land, Danmark hvor det er vigtigt at kategorisere mennesker efter hvor de kommer fra så at sige nagle dem fast som insekter på en tavle. Herfra går man så videre til at bestemme hvilken race de tilhører, hvilket sprog de taler, og derfra igen videre til hvad deres livsanskuelse er, og hvilke moralske værdier de lægger vægt på. Og fra det udgangspunkt er det en let sag at bestemme, hvordan de ville reagere i en krisesituation, hvem de er loyale over for, om de er venner eller fjender. Det er bekvemt at sætte folk i bås, for det betyder at de kan hældes ned i eller holdes uden for den støbeform der hedder danskhed. Det er mange år siden at muligheden for familiesammenføring blev indskrænket, selv for de danskeste blandt os, således at vi ikke uden videre vil kunne bringe en ægtefælle til Danmark, end ikke hvis hun skulle være en hvid, kristen amerikaner! Men flertallet af danskere ville hellere acceptere en sådan indskrænkning i deres personlige frihed end se en mørk, muslimsk pakistaner mere her i vores fædrene og mødrene Danmark! Nu rammer regeringens forslag til et pointsystem for familiesammenføring imidlertid også flertallet af danskere, så denne gang turde Socialdemokraterne og SF ikke gå helt og fuldt med, men dog halvvejs... Den 30. jan. skrev cand.mag. Güzel Turan i Politikens kronik om pointsystemet, der skal indføres for at sortere mellem hvem der kan få lov til at bo i Danmark sammen med sin ægtefælle... hvordan det er et nyt stadie i udskillelsen af dem fra os. Vi er kommet dertil at oppositionen i Folketinget ikke protesterede fordi lovgivningen er vendt mod bestemte indvandrergrupper, men derimod at den får utilsigtede konsekvenser for rigtige danskere. De indignerede eksempler, som føres på banen, handler derfor aldrig om analfabeten Abdullah og hans lige så analfabetiske kone Fatima fra Somalia. Dem, vi opfordres til at solidarisere os med, er derimod smeden og sosu-assistenten, der stilles ringere end den højtuddannede og højtlønnede dansker. 11

12 I stedet for at tage et opgør med pointsystemets underliggende racisme griber oppositionen til eufemismen uddannelsessnobberi. Vi kan åbenbart ikke længere appellere til hinandens retfærdighedssans og må derfor ty til en mobilisering af janteloven. Skidt pyt med det uretfærdige i en lovgivning, der bevidst går efter bestemte indvandrergrupper. Men det uddannelsessnobberi, der udløser flere point til forskeren end til sosu-assistenten det er til gengæld lige til at hidse sig op over. Güzel Turan skrev endvidere at hun ville da selv have forståelse for en stram udlændinge- og integrationspolitik, hvis jeg af mine politikere på højrefløjen fik at vide, at islam er en voldsforherligende religion, der opmuntrer til terror, kvindeundertrykkelse og børnemishandling, og i sit væsen i det hele taget er fjendtligt indstillet over for alt vestligt og derfor en negation af mig; hvis mine politikere på venstrefløjen så samtidigt kryber til korset og mumlende undskylder, at de har været naive og ladet grænserne stå på vid gab, og at der vist nok alligevel er noget om snakken om en uoverstigelig kulturkløft; hvis jeg så til denne dæmonisering og kryben til korset blandt politikere skulle føje mediernes uhelbredelige trang til på billedsiden at akkompagnere ethvert indslag om indvandrere og integration med burkaklædte kvinder og langskæggede mænd, så langt øjet rækker, for at give et meget stærkt og foruroligende indtryk af det multikulturelle, og hvis jeg samtidig højst sandsynligt ville være at finde blandt de 90 procent danskere, der ikke har indvandrere eller flygtninge i deres omgangskreds (...). (...) så længe vi afviser racisme som et fænomen, der allerhøjst trives blandt dele af Dansk Folkepartis vælgere, slipper vi for at forholde os til lightudgaven, der er ved at vinde indpas blandt de resterende 85% af os. (...) Med pointsystemet er endnu en præmis tydeliggjort; nemlig at vi nu har grupper i samfundet, hvis ret ikke legitimt og direkte kan forsvares. Når racistisk lovgivning i selv Enhedslistens og de radikales terminologi kan blive til uddannelsessnobberi, er det svært at fastholde illusionen om en opposition. (...) Sådan er det så kløgtigt lykkedes partiet [DF] at normalisere holdninger og lovgivning, der ved det indledende bekendtskab vakte harme og indignation. Tiden er ikke til nok er nok men mere vil have mere og stram i dag strammere i morgen. 12

13 Nemlig! må jeg sige: Trin for trin er det som før var urimeligt, blevet rimeligt. Og det ser ganske rigtigt ikke ud til at nok er blevet nok! Siden nazisternes KZ-lejre og masseudryddelser af forkerte mennesker har man diskuteret om kun tyskere har dét i sig at kunne bringes til eller få sig til at opføre sig på dén måde over for andre mennesker, eller om det vil kunne ske igen andre steder? Vi vil selvfølgelig helst tro det første og nødigt det sidste, selvom vi for ikke så længe siden så eksempler i den retning i Eks-jugoslavien. Nåja, okay så... men ikke i Danmark! Massevoldtægt, tortur og andre uhyrligheder ville vi danskere i hvert fald aldrig kunne deltage i og da slet ikke i folkedrab. Ikke det?! Skulle vi virkelig være så meget anderledes og bedre end tyskere? Eller nordmænd? På den norske regerings initiativ foretog kriminologen Nils Christie umiddelbart efter krigen en undersøgelse af nordmænd som havde været fangevogtere i lejre oprettet af nazisterne i Nordnorge, hvor serbere og kroater var interneret. Christie konkluderede at disse nordmænd som vel at mærke var rekrutteret efter gængs ansættelsesprocedure og talte et bredt udsnit af almindelige, gode nordmænd at de havde været lige så slemme mod fangerne som fangevogterne i lejrene i Tyskland ja, endda værre, målt i det procentuelle antal omkomne blandt fangerne! Undersøgelsens resultat blev fortiet. Der var faktisk også danske SS-vagter i de tyske kz-lejre under 2. verdenskrig. Flertallet af dem slap forholdsvis let fra deres medvirken til det nazistiske systems forbrydelser mod menneskeheden ved at hævde, at de blot havde gjort tysk krigstjeneste. Men som Dennis Larsen har påvist i sin nyligt udgivne bog Fortrængt grusomhed: Danske SS-vagter (2010) begik mindst 100 af dem grusomheder, der ikke står tilbage fra de mest bestialske. Nå, men de må bestemt have været undtagelser! Sådan er jeg jo slet ikke og heller ikke nogen af alle dem jeg kender! Det ville være en helt naturlig protest. Det uhyggelige er imidlertid at der faktisk findes et potentiale i de fleste af os til at kunne blive en bøddel. Dokumentarfilmen Din nabos søn af Jørgen Flindt Pedersen og Erik Stephensen viser således hvordan unge værne- 13

14 pligtige under junta-tiden i Grækenland ( ) blev trænet i at påføre andre mennesker grusomme pinsler unge der, som titlen siger, kunne være din nabos søn. Ja, i fx Bosnien, Kosovo og Rwanda var det jo naboer der slog andre naboer i den samme by eller landsby ihjel! At det virkelig er muligt, at hvem som helst af os kan forledes til at tilsidesætte vores medfølelse og medmenneskelighed, det er blevet bekræftet af en række forsøg, hvoraf det kendteste nok er det som Stanley Milgram foretog med en gruppe universitetsstuderende i USA for o. 40 år siden. Nogle af dem blev sat til at give de øvrige elektriske stød. Det var ganske vist fingeret, men det vidste de ikke. Fordi en person med autoritet fortalte dem at de skulle og at det var helt i orden, så gav de deres ofre stadig kraftigere stød tilmed også da de hørte ofrenes skrig af smerte selvom sådan en handling egentlig stred imod deres moralske normer. I artiklen Farerne ved lydighed (1974) skrev Milgram: Den ekstreme villighed blandt voksne til at gøre næsten hvad det skal være, efter ordre af en autoritet, udgør hovedresultatet af dette studie og den kendsgerning som det haster mest med at finde en forklaring på. Bare ved at udføre deres arbejde, og uden nogen speciel fjendtlig indstilling mod nogen, kan almindelige mennesker blive medvirkende i en frygtelig destruktiv proces. Dertil kommer at forholdsvis få mennesker har ressourcerne til at modstå en autoritet, selv når de destruktive virkninger af deres arbejde bliver helt tydelige, og de bliver bedt om at udføre handlinger der er uforenelige med fundamentale moralske normer. Det var Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, der i en folketingsdebat om flygtninge i Danmark til en indvending om at de dog er mennesker(!), svarede: Nej, de er flygtninge! Elegant, ikke sandt! Tråden er lige til at samle op: De er muslimer ikke mennesker! De er pakier ikke mennesker! De er sorte ikke mennesker! Dét vil jo for resten ikke være en ny holdning, men en genoptagelse af opfattelsen i slaveriets århundreder! Og hvad bliver ikke det næste: De er narkomaner ikke mennesker! De er spassere, tykmavede ikke mennesker! Dermed er vi i fuldt firspring på vej mod ikke bare diskrimination af bestemte enkeltpersoner og folkegrupper, men mod dæmonisering og dehumanisering den vej der kan føre til legitimering af juridiske uretfærdig- 14

15 heder, fysiske overgreb og deportation, videre til tortur og ende i folkedrab. Jeg kommer til at tænke på den tyske præst Martin Niemöllers berømte udsagn: Da de hentede jøderne, protesterede jeg ikke, for jeg er ikke jøde. Da de hentede kommunisterne, protesterede jeg ikke, for jeg er ikke kommunist. Da de hentede mig, var der ingen til at protestere. Niemöller var leder af en anti-nazistisk sammenslutning af præster og blev sat i kz-lejr i Citatet er ikke ordret, men meningen er rigtig nok! Som Marianne skriver i sin artikel, kan den enkelte gøre meget for at hindre en negativ udvikling på dette felt nemlig ved bl.a. altid at huske på og minde andre om at alle mennesker er individuelle, at de ikke kan samles under ét, som en klasse, og at man ikke kan samle alle medlemmer af bestemte religiøse eller etniske grupper under ét symbol. Man kan nægte at medvirke til, at mennesker kaldes rotter, eller at alle medlemmer af en gruppe karakteriseres som kriminelle. (...) Få af os er helte, når det kommer til stykket. Men vi kan alle bidrage ved at være på vagt over for og afvise de tendenser, der, skridt for skridt, anbringer vores medborgere og medmennesker i kasser eller opdeler os alle i os og dem eller i A-, B-, C- osv.-mennesker... Heldigvis ser vi ofte at de samme mennesker som tilslutter sig deres egen gruppes synspunkter så længe de kun ser en anden ukendt gruppe... at de indtager en modsat holdning når de møder et enkelt menneske eller en familie som egt. tilhører denne anden gruppe: Det kan dreje sig om en flygtningefamilie der opholder sig i et lille samfund, og som får nægtet opholdstilladelse, hvorefter naboerne går til kamp for dem, for denne families medlemmer er i hvert ikke som alle de andre! Og det er præcist dette som man... vi... ofte glemmer dette at selv den største anonyme gruppe består af enkelte skæbner. At mennesker opdager og forstår dette og reagerer derudfra, deri kan der ligge et vist håb for fremtiden. Et andet håb for os findes deri at dét som er skabt af mennesker, dét er mennesker også i stand til at ændre om end ikke uden videre, for det er rigtignok ikke viden vi mangler... Nej, det vi mangler, er modet til at erkende dét vi ved, og drage de rette konklusioner af det. Men hvis ikke en religiøs tro skulle give det mod, hvad skal man så overhovedet med den?! Som en ung, oprørsk teolog engang formulerede 15

16 det: Vil kirken vinde agtelse hos kristendommens modstandere, da må den først og fremmest træde i skranken som energisk talsmand for sandhed og ret... (Axel Plenge, Tidens Strøm, 1/1, 1886). Dette krav må gælde enhver kirke, religiøst samfund og enkeltperson, der taler om Gud eller det guddommelige som værende fælles for alle og som den absolutte kærlighed, og det må gælde enhver som tilslutter sig kærlighedsbuddene, fx som de blev formuleret af Jesus. I lighed med Hans Deutsch, som Marianne citerer (se s. 7), gav den tyske præst Dietrich Bonhoeffer, der blev henrettet i april 1945 på grund af sin modstand mod nazismen, udtryk for at det at være kristen betyder ikke at være religiøs på en bestemt måde... men at være et menneske. Det er ikke en eller anden religiøs handling der gør en kristen til den han er... Eller, som han også formulerede det: At være kristen betyder at være menneske, ikke en mennesketype, men mennesket som Kristus skaber i os. Med en omskrivning af hans ord vil jeg sige: At være unitar betyder ikke at være religiøs på en bestemt måde... men at være et menneske; ikke en mennesketype, men det menneske som vi kan blive ved at følge Jesus lære! Som Hans Deutsch bemærkede, er det ikke en eller anden religiøs handling der gør en unitar til den hun eller han er. Det er derimod bl.a. det at give andre samme frihed som man forlanger for sig selv, og at være parat til at træde til med hjælp og forståelse når andre har behov for det... Selvfølgelig i det omfang man nu engang formår det og ikke fordi en autoritet, det være sig en politisk eller religiøs, en verdslig eller åndelig autoritet, forventer eller kræver det, men fordi vi af os selv ser, genkender og anerkender et medmenneske, en næste, i det nødlidende menneske vi står overfor... For, som Dietrich Bonhoeffer udtrykte det: Det eneste frugtbare forhold til andre mennesker, særligt når det kommer til svage mennesker, er kærlighed, dvs. viljen til at leve i fællesskab med dem. Desmond Tutu skrev i sin bog (s. 225): Vi bør sige til os selv, når vi sætter os til doms over andre: Havde det ikke været for Guds nåde, kunne det have været mig. Kan vi også erkende og til stadighed minde os selv om dét, kan vi nære endnu mere håb. I denne sammenhæng vil jeg gerne til sidst minde om hvor forpligtende den bøn som Jesus lærte sine disciple, faktisk er: At vi dér kalder Gud for 16

17 Far, ser jeg nemlig som et billede på at vi som mennesker alle er søstre og brødre i forhold til Gud og dermed ligeværdige. Og for at Guds rige kan opstå på Jorden, skal vi holde Guds navn helligt ved at sørge for at hans vilje sker, dvs. leve og handle i Guds navn med andre ord i kærlighedens navn, eftersom Gud er kærlighed. Eller med Ernesto Cardenals kommentar til ordene Ske din vilje: Dette er den samme bønfaldelse som de andre: at man skal udtrykke Guds kærlighed mellem menneskene, at hans rige, som er kærlighedens rige, skal komme, at Guds vilje skal ske, som er kærlighed... Krig og vold Kan vi løse problemet? Af Bjarne Wiehe Mange mennesker undrer sig over og pines af at vi tilsyneladende ikke har lært det mindste af to verdensskriges ufattelige rædsler, men fortsætter myrderierne i nærmest stigende skala! Paradoksalt og dybt deprimerende, og dertil også menneskeligt uværdigt. Ingen har vel den endelige forklaring eller løsning, men jeg finder det påtrængende at pege på noget af mekanismen i hele paradokset. (I denne behandling vil jeg se bort fra sociale og økonomiske uligheder, som ellers kan have stor tyngde). Sociologer og andre fagfolk peger på at mennesket er væsens-polær: At vi i os har en mørkeside og en lysside. Teologer og andre begrunder det med, at både mørke og lys er ligeværdige dele af Guds væsen, som vi er udsprunget af. Gud som en ufattelig skaberkrafts suveræne administrering af det skabte, hvilket vi så må acceptere. Og i den forbindelse så betragte mørket/lidelsen som et udviklingsredskab i hele evolutionsprocessen. Og dermed en kosmisk nødvendighed. Basta!? Dette kan virke absurd og bedømmes som i modstrid med Bibelens ord, der taler imod det ondes princip, som en satanisk giftbrod i menneskelivet (jfr. syndefaldsmyten ). Og at vi aldeles ikke skal tage krig og vold 17

18 som et uundgåeligt led i vores livsstruktur, men tværtimod bidrage til fjernelsen af det onde, jfr. også Fadervor: Fri os fra det onde. I den forbindelse må jeg indskyde, at visse åndsvidenskabelige kredse med stor styrke hævder, at al lidelse i enhver form alene er et resultat et ekko af vores egne tanker og handlinger. Det er sikkert sandt, at hvis vi udsender onde og destruktive tanker og handler ukærligt, så kan det, at vi modtager en energibølge tilbage med netop den energiform, vores tanker havde, kaldes en lovmæssig reaktion!!! Jo, men det får mig ikke til at acceptere alle menneskelige lidelsesformer som retfærdig karma. Så firkantet kan det altså ikke være. Men hvordan forholder vi os praktisk, konstruktivt til det ondes manifestering i form af fortsatte folkedrab og anden grusom, umenneskelig fornedrelse? Jo, som en delløsning på det komplekse problem ser jeg, at en indsats bl.a. må baseres på et sindelagsskift, dels hos det enkelte menneske og dels på de store linjer hos samfundets ledere. En erkendelsesfunderet tankeomlægning, der inviterer til at præstere kærlighed, empati, barmhjertighed, nænsomhed og tilgivelse og dermed demonstrere et godt eksempel for alle andre. Måske endog på den måde, at selve den positive energi i nævnte egenskaber når ud i æteren og starter en reparationsproces(?!) tankejustering eller omlægning. Ja, væk fra had og hævn, for de to avler kun mere af slagsen. Det ved det kærlige menneske godt, og den rå bølle eller krigsgale general kan lære det! Mennesket er et rivaliserende væsen, meget fordi vi frygter nederlag, vel en tendens fra urtiden. Men vi skulle være nået længere. Inde i hvert menneske findes der en ædelsten, der rummer en tohed: Dels et uafviseligt behov for at modtage kærlighed, og dels for at give kærlighed! Jeg mindes den tankevækkende historie, hvor en voldsforbryder med hævet kniv bliver mødt af sit offer, der med et smil og kærligt tonefald siger: Guds fred og kærlighed til dig! Det fortælles, at voldsmanden smed kniven af forbløffelse og brast i gråd, og senere indgik i humanistisk livsvirke. Al hans indestængte livsutilfredshed, had og omsorgssvigt smeltede i de ord fra offeret, fordi kærlighed er altid stærkest! 18

19 Hvis vi skal yde bidrag til en neddroslen/fjernelse af krig og vold, så skal vi se had og hævn som to destruktive faktorer, der er total spærrebom for både åndelig vækst og almindelig venlighed og barmhjertighed. Egentlig har mennesket en dyb samhørighed og indbyrdes afhængighed, der gør al fjendskab til tåbelighed! Også den fjendskab, der kan vise sig i den eliteidræt, som grundet prestigejagt og penge ofte får elementer af had og vold. Men vi hører sammen, og bekæmpelse af en fjende bliver til bekæmpelse af sig selv. Gid vi dog kunne se det helt på tværs af religiøse og ideologiske skel. Hvis vi ved de politiske forhandlingsborde og på arbejdspladsen og i ægteskabet mv. valgte den term/krav, der er indeholdt i f.eks. nu vælger vi forsøgsvis venlighed og anerkendelse af modparten/medmennesket og dettes behov, så kunne der dannes et forhandlingsklima, der magtede at skabe forvandling og forening. Knuder af uenighed løses kun op ved at opgive stædighed og rethaveriskhed. Vi vinder utroligt ved indrømmelser! Den stumme og den højlydte gråd kan vi stilne i et klima af gensidig respekt og forståelse af den før nævnte samhørighed. Så kan døre åbnes til fredens fælles landskab. Det skal erkendes såvel af ateisten som den religiøst fanatiske. Vi har alle en forpligtelse til at optræde i pagt med vort hjertes inderste lysforråd. Det er fælleseje. Men vi skal lukke op for det. Vi kan favne og acceptere hinanden, hvis vi vil. Og vi vil, når vi fatter den gensidige fordel! Og så kan bl.a. våbenindustrien indstille produktionen. Overalt i verden skinner lyset fra oprigtige tanker, der viser mennesker vej til deres egen autentiske tro. Overalt i verden gløder fællesskabets varme og drager mennesker til sig fra ensomhed og fremmedgørelse. Overalt i verden brænder retfærdighedens flamme og inspirerer mennesker til handlinger, der udspringer af troens mod. Må lyset og varmen fra denne flamme også være et ledelys mod sandhed, gavmildhed og medfølelse, så vi lærer troens og kærlighedens veje. Lystændingsord af David Usher, tidligere præsident for ICUU The International Council of Unitarians and Universalists 19

20 Andagter og møder Søndag d. 3. april, kl. 14:00, ved Preben Bovin om Holbergs syn på religion. Jan Pedersen spiller bl.a. et stykke af Griegs Holberg-suite Søndag d. 17. april, kl. 14:00, ved Vagn Plenge musikandagt Musik af Debussy og Mozart ved Jan Pedersen (piano) og Victor Vennez (klarinet) Søndag d. 1. maj, kl. 14:00, ved Lene Shoemaker årstidsandagt i anledning af første-majdagen Søndag d. 15. maj, kl. 14:00, ved Børge Frederiksen musikandagt Musik af Grieg ved Bente Vist (sange, bl.a. Våren) og Jan Pedersen Kl. 11 afholdes workshop for medlemmerne med efterflg. frokost. Nærmere herom i næste blad Søndag d. 29. maj, kl. 14:00, ved Marianne Nørregaard musikandagt Jan Pedersen spiller musik af Olivier Messiaen og Alban Bergs klaversonate Tirsdag d. 21. juni, kl. 19:00, ved Lene Shoemaker årstidsandagt i anledning af sommersolhverv Alle er velkomne. Efter søndagsandagterne er der kaffebord, med mulighed for samtale om dagens andagt mm. Dette koster 15 kr per person, men er gratis for førstegangsbesøgende. Giv mig besked hvis du ikke har modtaget Unitaren nr. 1. Adresse-etiketten faldt nemlig af nogle af konvolutterne. I nr 1 findes information om betaling af kontingent eller abonnement. Tak til jer som har betalt, mange endda ekstra som gave til samfundet. 20

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Noget om hovedrengøring

Noget om hovedrengøring 1 Noget om hovedrengøring Prædiken til 3. søndag i fasten I Det er marts måned; foråret så sagte kommer; solen er igen i tiltagende. For mig er der en ting, der hører foråret til nemlig forårsrengøring.

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

den. Det er dem, jeg længes hjem til, når jeg er ude at rejse. Det er dem, der får mig til at holde

den. Det er dem, jeg længes hjem til, når jeg er ude at rejse. Det er dem, der får mig til at holde Anden søndag efter trinitatis, 17.juni 2012. Domkirken 10.00. Salmer: 745 Vågn op, 292 Kærligheds og sandheds ånd, 163 Fuglen har rede, 140 I Nazareth, 391 Dit ord, oh Gud. Nadver: 492 Guds igenfødte,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere