Nr. 2 MaJ årgang Kræftens Bekæmpelse. Mænd græder også. Side 14. Tab har ikke noget med alder at gøre side 6 Mod på livet igen side 24

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 2 MaJ 2014 12. årgang Kræftens Bekæmpelse. Mænd græder også. Side 14. Tab har ikke noget med alder at gøre side 6 Mod på livet igen side 24"

Transkript

1 Nr. 2 MaJ årgang Kræftens Bekæmpelse Side 14 Mænd græder også Tab har ikke noget med alder at gøre side 6 Mod på livet igen side 24

2 Forside: Direktør i Arla, Per Kracht, har tarmkræft. Han står frem for at råbe behandlingssystemet op og for at dele sine erfaringer som kræftpatient i håbet om, at det kan hjælpe andre i samme situation. indhold Tema om ældre og sorg Tiden læger ikke alle sår. Det ved Anné Høj Andersen alt om. Ældres sorg skal tages langt mere alvorligt, og forståelsen af, at sorg er noget, man kommer igennem, skal ændres. 14 Mænd græder også En kræftdiagnose er som en tsunami, der vælter ind over ens liv og river alt op. Det kan Per Kracht tale med om. Han har tarmkræft og er nu i behandling med kemoterapi Billeder fra et kræftforløb 64-årige Inger Laursen har sat billeder og ord på sit kræftforløb før, under og efter operationen. 22 Behandlingen, man ikke kan se Hvert år bliver der givet flere end strålebehandlinger i Danmark. 24 Mod på livet igen Trods diagnosen uhelbredelig lungekræft er Augustine Petersen ved godt mod takket være hjælp og støtte fra en frivillig. Leder Leif Vestergaard Pedersen, adm. direktør Kræftbehandling skal være ens og lige for alle Mennesker med kort uddannelse, lav indkomst, og som bor alene, har øget risiko for kræft, og forskningen viser, at deres overlevelse også er dårligere sammenlignet med resten af befolkningen. Det faktum skal ændres. I bladet kan du læse om Augustine Petersen, der har lungekræft. Hun var startet i kemoterapi, men hun forstod ikke, hvad de professionelle sagde til hende. Hun kunne ikke hitte rede i tid og sted og mødte derfor ikke op til planlagte undersøgelser og behandling. Til sidst blev hun uden sit vidende udskrevet fra hospitalet. Men med hjælp fra englen Else har Augustine nu fået styr på sin behandling, hun har fået tilkendt førtidspension, styr på økonomien og ikke mindst, så har hun fået livsmodet tilbage. Det er meget glædeligt. Et af Kræftens Bekæmpelses mål er, at alle skal have mindsket risikoen for kræft, og alle skal have del i de bedste behandlingsresultater. Vi skal især have løftet de grupper og områder, som klarer sig dårligst. Det er vigtigt at forbedre forløbet for de mest udsatte kræftpatienter. Derfor er vi i gang med at udvikle og afprøve et program med frivillige navigatorer mennesker, der skal hjælpe kræftpatienter med et særligt behov for hjælp og støtte gennem deres behandlingsforløb. Jeg er sikker på, at hvis vi skal og det skal vi nå målet om, at kræftbehandlingen i 2020 er ens og lige for alle, kræver det, at vi behandler mennesker forskelligt. Patienter har ikke samme forudsætninger, og derfor skal vi være bedre til at støtte dem, der står svagest. 2 tæt på kræft Maj 2014

3 Videnskab bag kostråd Fyld indkøbsvognen med grøntsager, frugt og fuldkorn. Hold igen med kød og alkohol. Tænk over, hvordan du tilbereder maden og undgå overvægt. Dette er nogle af de videnskabeligt beviste kostråd, man kan bruge som kompas i junglen af kure og kostmyter, hvis man vil mindske sin risiko for at få kræft. Af Mette Vinter Weber Boghandlernes hylder bugner med kogebøger om kostomlægninger, og blade og aviser beskriver jævnligt, hvordan man med større eller mindre besvær kan leve et sundt liv. I den jungle kan det virke uoverskueligt at finde ud af, hvad der reelt gør en forskel for ens sundhed, og hvilke råd der blot er en dille. Men videnskaben ved faktisk meget om, hvordan den mad, vi spiser, påvirker vores helbred og risikoen for blandt andet at udvikle kræft. Ikke mindst takket være en af verdens største befolkningsundersøgelser: Kost, Kræft og Helbred, der blev sat i gang af Kræftens Bekæmpelse for mere end 20 år siden. Og med resultaterne derfra i hånden er man godt hjulpet på vej til både at spise sundt og samtidig forebygge kræft. De bedste råd til at forebygge kræft Undgå at blive overvægtig Spis mindst 75 gram fuldkorn om dagen. Det danske fuldkornsrugbrød er den sundeste del af den traditionelle danske kost Spis ikke mere end 500 gram rødt kød om ugen og pas særligt på med det forarbejdede kød såsom kødpålæg, bacon, skinke og pølser. Vælg i stedet kød fra kylling, kalkun, fisk og skaldyr Spis varieret Selv om tang er hot, og insekter har fundet vej til toprestauranternes menukort, behøver man ikke finkæmme haven for biller eller købe sin broccoli på eksklusive torvemarkeder for at leve sundt. Et almindeligt rugbrød og en pose med grøntsagsmix fra supermarkedets frysedisk er lige så gavnligt for sundheden. En rød tråd i en kost, der forebygger kræft, er at sørge for at spise varieret. Uanset, hvor sundt man spiser, bliver det usundt, hvis man spiser det samme hele tiden. Så vælg forskellige slags grøntsager og forskellig slags kød, siger seniorforsker Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse. En af de største udfordringer for de fleste danskeres sundhed er, at vi spiser for meget. Rådet om at holde øje med Drik maks. syv genstande alkohol om ugen, hvis du er kvinde og maks. 14, hvis du er mand. Drik dog gerne mindre Spis mindst 600 gram frugt og grøntsager om dagen Pas på, når du steger og bager. Undgå mørke overflader på kød, kartofler og brød Få vitaminer og mineraler fra kosten Kosttilskud er i bedste fald spild af penge og i værste fald skadelige vægten gælder derfor som paraply for de andre kostråd. Inden for den ramme kan man med fordel følge de mere velkendte råd om at spise mindst 600 gram frugt og grønt om dagen, begrænse mængden af alkohol og vælge fuldkornsprodukter. Og nej, kosttilskud kan ikke erstatte en sund og varieret kost. Kosttilskud er i bedste fald spild af penge og i værste fald skadelige. Der er flere eksempler på, at kosttilskud øger risikoen for kræft. Det bedste råd er derfor at få vitaminer og mineraler fra en varieret kost, siger Anja Olsen. n Bogen Det gode helbred spis sundt og forebyg kræft koster 249 kr. Den kan købes via Bogen giver dig hovedkonklusionerne fra befolkningsundersøgelsen Kost, Kræft og Helbred samt 60 opskrifter på velsmagende sund mad. En rød tråd i en kost, der forebygger kræft, er at sørge for at spise varieret. Uanset, hvor sundt man spiser, bliver det usundt, hvis man spiser det samme hele tiden. Maj 2014 tæt på kræft 3

4 kort nyt Tilfredse frivillige i Kræftens Bekæmpelse I 2013 var der næsten mennesker, der leverede en frivillig indsats for Kræftens Bekæmpelse, hvilket svarer til mere end 620 fuldtidsstillinger. Og en undersøgelse viser, at de frivillige generelt er meget tilfredse med at være frivillige i foreningen. Tilfredsheden understøttes af, at det er meget trofaste frivillige, som udfører ulønnet arbejde. I gennemsnit er man nemlig frivillig i over seks år. Vi er meget taknemmelige over, at så mange ønsker at engagere sig i kræftsagen, fordi det frivillige arbejde blandt andet er forudsætningen for en stor del af finansieringen af vores arbejde, siger afdelingschef for Frivilligindsats i Kræftens Bekæmpelse, Bjarne Heide Jørgensen. Og alt tyder på, at tendensen med, at flere og flere gerne vil være frivillige, ser ud til at fortsætte i de kommende år. Det er primært det projekt- og eventorienterede arbejde som eksempelvis Stafet for Livet og Lyserød Lørdag, der kommer til at tiltrække mange nye frivillige. Verdensrekord: Seks ud af ti piger mellem 21 og 29 år er vaccineret mod HPV Ved årsskiftet sluttede det gratis HPV-vaccinationstilbud for kvinder født i Seks ud af ti piger havde da fået de tre stik, der skal til, mens flere end 70 pct. af de resterende piger havde fået mindst et stik og dermed i gang med at blive vaccineret. Det viser den endelige opgørelse over vaccinationsdeltagelsen. Vi havde regnet med, at 50 pct. i målgruppen ville tage imod det gratis vaccinationstilbud, og det ville endda være verdens rekord. Men rekorden er i den grad slået. 61,6 pct. af målgruppen er blevet vaccineret. Det er meget glædeligt. Vaccinen giver god beskyttelse mod livmoderhalskræft, og den høje deltagelse er i høj grad med til at stoppe smittespredningen, siger projektchef, overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse. Iben Holten fastslår, at livmoderhalskræft med tiden kan udryddes. Men HPV-vaccinen gør det ikke alene. Kvinderne må og skal også deltage i det landsdækkende tilbud om screening for livmoderhalskræft, fordi vaccinen ikke virker mod alle typer HPV. Den beskytter mod 70 pct., siger hun. Motion mindsker risikoen for brystkræft hos kvinder i alle aldre Én times motion om dagen. Mere skal der ikke til, før end kvinder i alle aldre kan reducere risikoen for brystkræft med op til 12 pct. Det viser en gennemgang af 37 studier baseret på fire millioner kvinder. Fysisk aktivitet spiller en forebyggende rolle i en lang række af sygdomme, herunder kræft. Forklaringerne er uklare, men ikke desto mindre kan forskerne bag den nye gennemgang konkludere, at den reducerede risiko for fysisk aktive kvinder går på tværs af BMI-tal og alder. Motion behøver ifølge overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse ikke være løb. En rask gå- eller cykeltur er lige så godt. Danske kvinder har europæisk rekord i modermærkekræft Ifølge WHO s internationale kræftdatabase Globocan fik 865 danske kvinder modermærkekræft i 2012, og det giver en europæisk førsteplads, når der tages højde for befolkningernes størrelse og alderssammensætning. Lige efter følger kvinderne i Holland, Schweiz, Norge og Sverige. Ifølge Globocan var der således 22,1 tilfælde af modermærkekræft pr danske kvinder i 2012, hvor tallet var 21,8 i Holland og 20,8 i Schweiz. Men faktisk er de danske kvinder endnu hårdere ramt, end hvad Globocan viser. Globocan-tallene er nemlig såkaldte estimater, det vil sige en fremskrivning af gamle tal tal, som i mellemtiden er blevet overhalet af virkeligheden. De senere år er der sket en voldsom stigning i nye tilfælde af modermærkekræft blandt danske kvinder, så der i perioden gennemsnitligt var 973 nye tilfælde pr. år af modermærkekræft hos kvinder. Det viser tal fra kræftdatabasen Nordcan. Det er ærgerligt, at danske kvinder har den triste placering, men omvendt er det ikke overraskende. De unge kvinder er nemlig generelt meget glade for solbadning suppleret med solariebrug om vinteren, og konsekvensen kan så komme nogle år senere i form af modermærkekræft, siger Peter Dalum, projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne. 4 tæt på kræft Maj 2014

5 Hvad drømmer du om? Mange spiller med i Kræftens Bekæmpelses lotteri, fordi de drømmer om at vinde den store gevinst, men også fordi de synes, at det er en let og anderledes måde at bakke op om kræftsagen på. I 2013 gav lotterierne et overskud på 78,8 mio. kr. mod 67,6 mio. i Vil du støtte foreningens arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte, så spil med senest den 2. juni. Så er du med i alle lodtrækningerne. Der er en million skattefrie kroner på højkant, fem ipads samt meget mere. Sorghandleplaner på næsten alle skoler 98 pct. af folkeskolerne og 80 pct. af privatskolerne har en sorghandleplan, som hjælper de voksne med at støtte børn, der for eksempel mister en forælder. Og handleplanerne bruges flittigt, viser en evaluering. Det er dog især i den akutte krise, at handleplanerne er en hjælp, men udfordringerne opstår, når hverdagen melder sig, og eleven stadig er i sorg. Det vil Kræftens Bekæmpelse gøre noget ved. Vi kommer til at bruge de næste år på at samle flere erfaringer, herunder om hvad børnene får ud af sorghandleplanerne. Og blandt andet på baggrund af det kommer vi med nye anbefalinger til skolerne om, hvordan de skal håndtere børnenes sorg, også når hverdagen melder sig, siger projektchef Per Bøge fra Kræftens Bekæmpelse. Danmarks gladeste løb støtter Kræftens Bekæmpelse På to år er amerikanske The Color Run blevet et verdensomspændende fænomen med over én million løbere i mere end 30 lande. Nu kommer løbet til Danmark. The Color Run er også kendt som The Happiest 5k on the Planet. Det handler ikke om at gennemføre de fem km hurtigst muligt, men om at have det sjovt. Der bliver kastet farvepulver på løberne ved alle kilometerskiltene, indtil det hele eksploderer i farver ved målstregen. Det er grin, glæde og samvær. Kræftens Bekæmpelse har indgået et samarbejde med The Color Run, så kom og vær med, når løbet bliver holdt den 15. juni i København og den 22. juni i Herning. Læs mere om løbet og tilmelding på Fedtrig kost øger risikoen for brystkræft Et nyt, stort europæisk studie, der er baseret på flere end kvinder i 10 lande over 11 år, konkluderer, at de kvinder, der spiser mest mættet fedt, det vil sige det fedt, der blandt andet findes i smør og smørblandinger, mælk, ost og kød, har 30 pct. højere risiko for at udvikle hormonfølsom brystkræft end dem, der spiser mindst. Resultaterne af denne undersøgelse støtter hypotesen om, at udviklingen af brystkræft kan relatere sig til mængden af mættet fedt i kosten, siger en af forskerne bag studiet, Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse. Hvor meget fedt er fedt? Højst 30 pct. af det samlede daglige energiindtag bør komme fra fedt. Heraf bør højst 10 pct. stamme fra mættet fedt. Ifølge de nordiske næringsstofanbefalinger bør indtagelsen af mættet fedt ikke overstige 10 pct. af energiindtagelsen. Det betyder, at man skal begrænse indtagelsen af fede mejeriprodukter og fedtholdige kødprodukter, siger Anne Tjønneland. Hvert år får omkring danske kvinder konstateret brystkræft. I flere end 80 pct.af tilfældene er der tale om hormonfølsom brystkræft. Maj 2014 tæt på kræft 5

6 Tema Tab har ikke noget med alder at gøre Nå, er du kommet dig over det? Anné Høj Andersens datter, Merete, døde sidste år, 54 år gammel på grund af kræft i hjernen. Tiden læger ikke alle sår. Det ved Anné Høj Andersen alt om. Hun kæmper hver dag en brav kamp for at finde fodfæste og en ny hverdag efter at have mistet både sin mand og sin eneste datter. I 2013 var der på 65 år og derover, som mistede deres partner. At miste sin ægtefælle er så stort et tab, at det regnes for en af de mest sorgfyldte forandringer, et menneske kan opleve. Af JyTTE Dreier Foto TOMAS Bertelsen Morgen og aften er fortsat de værste tidspunkter på døgnet for 77-årige Anné Høj Andersen fra Søborg. For der var engang, da der hver eneste dag tikkede en sms ind, eller hun modtog et telefonopkald fra datteren Merete, der ville sikre sig, at alt var vel hos hende. Vi var så tæt forbundne en forbundenhed, som tog til i styrke, efter at min mand døde i Vi var hinandens bedste venner og tog del i hinandens liv på den gode måde. Jeg har aldrig nogensinde følt mig så ensom, som jeg gør nu, siger Anné Høj Andersen. For Anné Høj Andersens eneste datter Merete døde i april sidste år, 54 år gammel, på grund af kræft i hjernen samme sygdom, som hendes far, Annés mand, døde af. Selv om min mand havde været syg længe, og jeg vidste, at han ikke ville blive rask, var det frygteligt, da han døde. Jeg kunne slet ikke forestille mig at skulle klare mig uden ham. Min datter havde det også svært, så vi støttede hinanden i tykt og tyndt og tog på weekendophold og på ferie til Holland sammen for at komme videre, fortæller Anné Høj Andersen. Ikke brug for professionel hjælp Anné synes, at det var svært at finde fodfæste efter dødsfaldet, men hun følte ikke, at hun havde behov for eksempelvis at tale med en psykolog. Hun fik i stedet kontakt til en sorggruppe i Herlev, som hun fik stor glæde af. Det er faktisk sådan, at fire af dem fortsat mødes én gang om måneden, og de har knyttet et tæt venskab. I begyndelsen af 2012 fik datteren Merete konstateret en diskusprolaps og blev opereret. Hun begyndte straks at gå til genoptræning, men det hjalp ikke, og hun fik det værre og værre. Til sidst blev hun indlagt, og det viste sig, at hun havde en ondartet svulst i hjernen, som man ikke kunne fjerne fuldstændigt. Anné Høj Andersen flyttede i hverdagene mere eller mindre ind hos Merete for at hjælpe og støtte hende, mens Meretes kæreste var der i weekenderne. Det var så rædselsfuldt at opleve sin datter blive så syg. Min stærke, dejlige pige, der kort tid forinden tit og ofte kom forbi på sin cykel for at sige hej, nu lå hun der og kunne nærmest ingenting. Der findes ikke ord for, hvor slemt det var, siger hun. 6 tæt på kræft Maj 2014

7 Selv om der er dage, hvor det er fuldstændig uoverskueligt at tænke på at skulle gå udenfor en dør, så tvinger Anné Høj Andersen sig til at gøre det. Hvis jeg først får isoleret mig i min lejlighed, går det galt, siger hun. Jeg glemmer det aldrig. Jeg kommer aldrig over det. Jeg ser min datter for mig hele tiden! Og sætninger som Tiden læger alle sår, må man ikke sige. For det gør tiden ikke, men tiden gør, at man forhåbentligt finder en ny vej at gå. Anné Høj Andersen Er du kommet dig over det? Et halvt år efter Meretes død mødte Anné en bekendt: Hun spurgte: Nå, er du kommet dig over det? Jeg glemmer det aldrig. Jeg kommer mig aldrig over det. Jeg ser min datter for mig hele tiden! Og sætninger som Tiden læger alle sår, må man ikke sige. For det gør tiden ikke, men tiden gør, at man forhåbentligt finder en ny vej at gå, siger Anné Høj Andersen. Når Anné tænker tilbage, føler hun, at omsorgen fra familien, venner og naboer var større, da hendes mand Henry døde. Jeg fik mere opmærksomhed dengang. Folk spurgte til mig, og jeg blev inviteret ud. Sådan var det ikke helt sidste år. Jeg fik selvfølgelig opmærksomhed fra mine nærmeste, men jeg blev også fra flere sider nærmest mødt af en mur af tavshed, eller sætningen: Du klarer dig flot. I dag er det som om, de tænker, at det her må hun være kommet sig over. Maj 2014 tæt på kræft 7

8 Ud af busken Det er en kamp for Anné at få en ny hverdag, men hun gør et ihærdigt forsøg. Hun har en ven, som hun lærte at kende på et højskoleophold efter Henrys død. De spiser sammen på en café engang i mellem. Meretes kæreste, Gunnar, har hun også god kontakt til. Anné Høj Andersen er via Kræftens Bekæmpelse startet i en gruppe for efterladte til voksne børn i Hillerød. Det har stor betydning at mødes med andre i samme situation. Vi savner bare vores børn så meget. Anné fastslår, at selv om det er mere end slemt at miste sin partner og i hendes tilfælde også sit eneste barn, er det vigtigt, at man kommer ud blandt andre mennesker. Der er dage, hvor det er fuldstændig uoverskueligt at tænke på at skulle gå udenfor en dør. Det kan være så udmattende, men jeg gør det. Hvis jeg først får isoleret mig i min lejlighed, går det galt, siger hun. Ud over sorggrupperne deltager Anné Høj Andersen i kurser på Folkeuniversitet, og så møder hun op i menighedshuset hver eneste fredag. Sorg har ingen udløbsdato Ældres sorg skal tages langt mere alvorligt, og forståelsen af, at sorg er noget, man kommer igennem, skal ændres. Ny sorgforståelse, der handler om, at man hele tiden pendulerer mellem to spor, der handler om at erkende tabet og at forholde sig til det nye liv, skal implementeres, lyder det fra en ekspert i efterladte. VVi bagatelliserer ældres sorg. I samfundet er der en kulturel forestilling om, at det ikke alene er naturligt, men også lettere at tage afsked med sin partner, når man bliver ældre. Den måde, vi taler om ældres sorg på, er eksempelvis ved at spørge om, hvor gammel vedkommende blev. Er man gammel nok, er det jo naturligt, at man skal tage afsked med sin ægtefælle. Vi forventer slet ikke, at det er en kæmpe stor livsforandring at skulle leve alene efter at have været sammen i måske år, at den ældre efterladte måske mistrives i det forandrede liv og kan have behov for støtte fra omgivelserne, siger Jorit Tellervo, projektleder i Palliativt Videncenter (PAVI). Tab har ikke noget med alder at gøre Jorit Tellervo fastslår, at vi ikke kan bruge den kronologiske alder til noget som helst. Sorg handler om den relation, der har været mellem to mennesker. Vi taler om at komme videre og komme over det. Men sorg er ikke noget, der skal overstås. Det er noget, vi skal lære at leve 8 tæt på kræft Maj 2014

9 Tema Tab har ikke noget med alder at gøre Mange ældre efterladte mistrives, når ægtefællen dør danskere over 65 år lever et liv i ensomhed. At miste sin ægtefælle er den største risikofaktor for ensomhed. Nogle tror måske, at det handler om at bede bordbøn osv. Det er en myte. Nej, vi har et dejligt samvær med foredrag, sang og masser af snak. Jeg kan kun opfordre andre i samme situation til at gøre det samme. Der er omsorg, nærvær og medmenneskelighed, og man går derfra med følelsen af, at jeg ikke er helt alene i verden, selv om det føles sådan, siger Anné. n Jeg har aldrig nogensinde følt mig så ensom, som jeg gør nu, siger Anné Høj Andersen. 40 pct. af de ældre, som havde mistet deres ægtefælle inden for de seneste fem år, før de blev interviewet, er ensomme. Ældre, der mister deres ægtefælle, har overraskende høj forekomst af symptomer på posttraumatisk stress (PTSD). PTSD er en lidelse, der opstår som følge af en oplevelse, som er så voldsom, at den truer personens fysiske og psykiske sundhed. To måneder efter ægtefællens død lider 18 pct. af PTSD. De fleste selvmord i Danmark sker blandt ældre mennesker. Tab af ægtefælle udgør en særlig risiko. Fra interview med efterladte til ældre selvmordere ved man, hvilke hændelser der øger risikoen: Tab af ægtefælle, svær sygdom hos én selv eller nærtstående, oplevelser af ensomhed, mangel på en fortrolig, samt psykiske lidelser, især depressiv lidelse. Kilder: Ensomme Gamles Værn samt data fra Ældredatabasen ifølge PAVI med resten af livet. Tidligere handlede sorgforståelsen om, at vi skulle igennem nogle faser, eksempelvis adskillelse, afsked og nyorientering, og så var det det. I dag ved vi, at sorgen fortsætter resten af livet. Sorgen er som regel meget intens det første års tid, og så tilpasser de fleste sig det ændrede liv, mens savnet og længslen efter afdøde bliver mindre, forklarer Jorit Tellervo. To spor I den nye sorgforståelse handler det om at kunne pendulere mellem to spor. Det ene spor er det tabsrelaterede spor (tab, smerte og glæde), mens det andet er det reetablerende spor (ny rolle og ny identitet). Sorg er forskellig fra menneske til menneske, og sorgen fortsætter med forskellig intensitet resten af livet. Men vi skal lære, at det er helt i orden, at man holder pauser fra tabet og fra det, vi havde sammen med afdøde. For den, der har mistet, skal pludselig løse nye opgaver, som for eksempel at betale regninger, sende bilen til syn, lave mad og måske finde ny rejsefælle. På den måde pendulerer man hele tiden mellem de to spor, der handler om at erkende tabet og forholde sig til det nye liv, siger Jorit Tellervo. Den nye sorgforståelse betyder også, at man kan holde pause fra tabet. Det er meget anstrengende at være i sorg. Derfor er det uhyre vigtigt, FAKTA Hvert år dør ca danskere, og heraf er flere end 80% over 65 år. Forskning viser, at mange ældre efterladte mistrives, når partneren dør. Og for hver femte efterladte er sorgen så invaliderende, at de udvikler en kompliceret sorg og har behov for særlig hjælp og støtte. Maj 2014 tæt på kræft 9

10 Når ægtefællen dør STOP klichéer som: Hvor gammel blev han? STOP: Sorg handler ikke om alder. Nu må du se at komme over det! STOP: Man kommer ikke over sorg. Det er jo naturens gang! S TOP : Mennesker i sorg har brug for nærvær. Nu må du se at komme videre! STOP: At miste sin ægtefælle er en stor livsændring. Spørg i stedet, hvordan det går i det nye liv. Sig til, hvis der er noget, jeg kan gøre. STOP: Lav en aftale: Jeg kommer på onsdag. Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige! S TOP : Smid berøringsangsten væk og spørg: Hvordan har du det? Kilde: Jorit Tellervo Efterladt fortæller om at miste Ved at scanne QR-koden kan du se en film med Aksel Balle, der har mistet sin kone og psykolog Jeppe Nilou, der giver gode råd. Sådan gør du: Hent og installer en gratis appli-kation (f.eks. Scanlife) til din smart-phone og scan koden Eller send en sms med teksten scan til Følg instruktionen og scan koden. Vær opmærksom på at anvendelse af 2d-koder og sms sker til alm. sms- og datatakst og betales via mobilregningen. at man holder frikvarter og kan pendulere ud og ind af sorgen. Jeg har eksempelvis mødt en kvinde, som nogle uger efter ægtefællens død gik i biografen, og efter filmen var hun meget overrasket over, at hun ikke havde tænkt på sin afdøde mand i to timer. I den tidligere sorgforståelse vidste vi ikke, hvor individuelt sorg forløber og betydningen af at holde pauser fra sorgen, siger Jorit Tellervo. Hver femte efterladte udvikler kompliceret sorg Ny forskning viser, at hver femte efterladte udvikler såkaldt kompliceret sorg, hvilket betyder, at man ikke kan pendulere mellem det at erkende tabet og forholde sig til det nye liv. Man kan eksempelvis ikke forholde sig til at skulle betale regninger, lave mad, man melder fra til sammenkomster, eller man isolerer sig, mens andre undgår sorgen og har travlt med at komme videre med det nye liv. Vi ved, at pludseligt dødsfald og langvarig sygdom (over seks måneder) forud for dødsfaldet øger risikoen for at udvikle kompliceret sorg. Et langt sygdomsforløb er ekstremt stressende og kan bevirke, at den efterladte er kørt helt ned, mens pludseligt dødsfald kan betyde, at man ikke nåede at få sagt eller gjort det, man gerne ville, inden partneren døde, siger Jorit Tellervo og tilføjer: Men der findes i dag gode behandlingsmetoder mod kompliceret sorg, for eksempel medicinsk behandling mod depression og/eller psykologisk behandling. Vi vil findes Jorit Tellervo er i gang med projektet Når ægtefællen dør, der skal give os viden om sorg hos ældre mennesker og støttemuligheder. Der skal laves oplysningsmaterialer blandt andet et OBS-indslag, en bog, der giver viden om ældre og sorg, lindrende indsats til efterladte og en pjece, der oplyser om sorgstøttetilbud til voksne og ældre efterladte i landets kommuner. Jorit Tellervo håber, at indsatsen blandt andet kommer til at betyde, at alle over 60 år, som mister en partner, automatisk Kærlighed og sorg går ikke over. Vi lever med den, vi går igennem den. Sorgen kan forandre sig med tiden og få en anden plads, men vi bærer den fortsat med os, siger Jorit Tellervo i Palliativt Videncenter. bliver kontaktet af en kommunal forebyggelsesmedarbejder, så man sikrer, at man kan få hjælp og støtte, hvis man har behov for det. Vi andre, der kender en efterladt, skal også vise flaget. Vi er alt for tilbøjelige til at sige: Kom forbi, hvis det er. Det skal vi lade være med, for man føler jo tit og ofte, at man er en byrde, eller ikke har overskuddet til det. Jeg har samarbejdet med efterladte i mange år, og de siger, vi vil findes, eller sagt med andre ord: Efterladte har brug for, at andre tager initiativ. Hellere en gang for meget end en gang for lidt, fastslår Jorit Tellervo. Sorg er et vilkår Jorit Tellervo håber, at projektet, der slutter i efteråret 2015, vil være med til at sikre, at vi får ændret sorgkulturen, så vi undgår, som tilfældet er i dag, at mange efterladte får et liv med stor ensomhed, stress eller psykisk sygdom, der i værste fald kan munde ud i selvmord. At miste en, vi holder af, er et fælles vilkår. Prøv at tænke, når du møder ældre i sorg: I dag er det dem. I morgen er det mig. For sådan er det. Sorgens vilkår gælder for os alle. n 10 tæt på kræft Maj 2014

11 Gode råd til efterladte Kilde: Rådgivningsleder Else Carlstedt, i Hillerød Sorgen kan indeholde mange tanker og følelser: Vrede, savn, lettelse, håb, fortvivlelse og frygt for egen sundhed og sygdom: Hvorfor skulle han også dø fra mig lige nu? Hvem skal hjælpe mig, hvis jeg bliver syg? Åh, hvor jeg dog savner hende her ved kaffen hver morgen. Selvom din ægtefælles død var ventet, kan du alligevel opleve det som et chok, når det sker. Måske tænker du, at ingen har forberedt dig på, at det ville ske allerede nu. Vær opmærksom på, at dine venner og bekendtes hverdag ikke er nær så påvirket af din ægtefælles død, som din hverdag er. Derfor ser det ud til, at deres verden bare fortsætter uforandret. Det gør din ikke. Måske er der i din omgangskreds andre, som har mistet, og som dermed kender til sorgen. Måske kan du have gavn af at tale med ligestillede? Vi ved, at for langt de fleste mennesker letter det en lille smule, hver gang man fortæller om sine oplevelser og sorgen også til nogen, som ikke kendte din ægtefælle. Det kunne eksempelvis foregå i en gruppe for mennesker, der har mistet en nærtstående. Og af og til knyttes der helt særlige relationer, når man er med i en sorggruppe, hvor man deler noget, som måske siges allerførste gang. Når nogen i din familie eller omgangskreds siger: at du klarer det vel nok flot, kan det være et udtryk for, at de bliver usikre på, hvad de skal gøre og sige til dig, som vil være hjælpsomt for dig. Det kan også være et udtryk for, at du måske selv forsøger at undertrykke din sorg, at du ikke ønsker at ligge de andre til last. Men du har naturligvis lige så meget ret til at tale om din sorg, som alle andre, også selvom dødsfaldet var ventet. Ind imellem kan du opleve, at du har glemt, at din partner er død. Du kan tage dig selv i at tænke, at om lidt står han/ hun op og spiser morgenmad, eller at han/hun snart kommer hjem fra Netto. Når din ægtefælle, som måske har været syg gennem en længere periode, dør, vil du også kunne opleve en slags lettelse. En lettelse over, at han/hun slap for lidelser, men måske også en lettelse over, at du ikke længere er bundet til hjemmet eller hospitalet. Nu kan du rejse, besøge venner, gå ud at handle uden at tænke på tiden. Tema Tab har ikke noget med alder at gøre Du kan gøre dig mange tanker om, hvordan du vil kunne klare dig fremover. Hvem skal hjælpe med regnskabet, banken, med det praktiske og andre opgaver, som din ægtefælle tog sig af? Du ønsker ikke at belaste dine børn og bekendte for meget. Men bed dem hjælpe dig med det, du har brug for. De fleste vil faktisk gerne bruges, når de tilbyder deres hjælp. Mærkedage såsom din eller din ægtefælles fødselsdag, den dag, han/hun døde, jeres bryllupsdag, kan være særligt vanskelige at komme igennem. Det kan være en god idé at lave en plan for, hvad der skal ske på disse dage: Besøge gravstedet, drikke kaffe med familie eller venner, tage fotoalbummene frem og tale om den afdøde. Nogen siger, at sorgen overtages af savnet, når der er gået et stykke tid. Erindringen om den afdøde vil være med dig resten af livet også selvom du vil komme til at opleve glæde, udvikling og måske også kærlighed igen. Grupper for efterladte Uanset, hvor stor en familie, venner eller netværk, du har, er det nemt at føle sig fortabt og alene, når man mister en nærtstående på grund af kræft. Alle, der mister, uanset alder, får som regel altid lige efter dødfaldet meget opmærksomhed fra omgivelserne, men som tiden går, forsvinder den, og det sker ikke mindst blandt ældre mennesker. Men sorgen er der jo fortsat. Derfor kan det være en stor hjælp at mødes med ligesindede. Og her kan vi hjælpe, siger Laila Walther, chef for Patientstøtte og Lokal Indsats i Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse har kræftrådgivninger flere end 30 steder i landet, og på alle kræftrådgivninger er der tilbud om forskellige grupper. Og er der ikke en gruppe eller nok deltagere til en gruppe for ældre i din nærmeste kræftrådgivning, er der muligt at deltage i en gruppe i en af de andre rådgivninger. Ældres sorg er bestemt et område, som vi kommer til at arbejde langt mere med i vores rådgivningsarbejde i de kommende år, herunder at udvikle nye patientstøttetilbud, fastslår Laila Walther. Maj 2014 tæt på kræft 11

12 RÆFTLINJEN Når en forælder får kræft Det påvirker børn og unge stærkt, når en i familien bliver livstruende syg. Det stiller store krav til forældrene og andre voksne, som er tæt på børnene. De skal hjælpe børnene i en vanskelig situation, hvor hverdagen pludselig bliver forandret fra at være et trygt sted med en forudsigelig hverdag til at være præget af angst og forandringer. Fra at have en travl hverdag, hvor alle er i gang med arbejde, fritidsaktiviteter, daglige gøremål og samvær med familie og venner, vendes fokus nu mod sygdommen, behandlingsmuligheder og konsekvenser i form af træthed, angst og manglende fysiske muligheder. Hvad gør man? Hvordan fortæller man sine børn, at mor eller far har fået kræft? Eller at mormor har? Og hvordan støtter man dem bedst i forhold til at håndtere den nye situation og de følelsesmæssige reaktioner, der følger med? Rådgiverne på Kræftlinjen får flere og flere henvendelser fra mennesker, der søger hjælp og støtte. Børn kan mærke, når stemningen i hjemmet ændrer sig. Derfor har de fra starten brug for at få at vide, hvis mor eller far har fået kræft, siger rådgiver Kirsten Heldbjerg. Derfor er det en god idé, at: Give dig tid til dine egne reaktioner, inden du/i taler med børnene Forberede snakken med børnene Fortælle det samtidig til alle børn, og gerne når I alligevel er samlet Lægge op til, at børnene kan stille spørgsmål og give plads til deres reaktioner Kun at fortælle det, I ved på nuværende tidspunkt Spørge børnene, hvad de kender til kræft, og hvad de tænker. SPØRG? Jeg er 30 år, og for fire år siden fik jeg konstateret celleforandringer, men den efterfølgende biopsi var negativ. Betyder det, at jeg er smittet med HPV? Jeg har siden været til kontrol og fået taget celleprøver, der var normale. Jeg har haft den samme partner i over otte år og er så godt som gift. Min læge anbefalede mig alligevel at få vaccinen, men det er der vel ingen idé i, hvis jeg allerede er smittet og har fast partner? ancerforum.dk Har du lyst til at blogge? Cancerforum er et bruger-til-bruger forum, hvor man kan udveksle tanker og følelser og alt det, som fylder hos en, når man får en livstruende sygdom. Men vidste du, at det også er muligt at blogge på Cancerforum? Der kan du skrive om det, der optager dig. Du kan du vælge at skrive personligt og dagbogsagtigt, eller du kan vælge at debattere et givent emne, som er relevant for andre brugere på Cancerforum. Udover at skrive din egen blog kan du også kommentere på andres blogindlæg.! Celleforandringer, som forsvinder, kan både være forårsaget af HPV og af andre mikroorganismer. Celleforandringer forårsaget af HPV kan godt forsvinde, det samme gør HPV infektionen. Du har formentlig ikke HPV. Om man vil vaccineres, når man er i et fast forhold, er et valg, man tager. Det kommer an på, hvor stabilt forholdet er, og hvor stor sikkerhed man vil have. Hvis det på et senere tidspunkt i dit liv bliver aktuelt med en ny partner, så skal du overveje at blive vaccineret, før du får en ny partner.? Min datter på 16 har et ønske om at starte på p-piller. Hendes læge er dog på vagt, fordi der har været og er en del kvinder på min mands side, som har haft brystkræft. Det drejer sig om min datters faster, oldemor, oldemors to søstre. 12 tæt på kræft Maj 2014

13 Kræftens Bekæmpelse arbejder på at skabe de allerbedste rammer omkring rådgivning og støtte til kræftpatienter, pårørende og efterladte blandt andet ved hjælp af de erfaringer, vi får, når brugerne benytter de landsdækkende tilbud: Kræftlinjen, Brevkassen eller Cancerforum. Mange af disse emner tror vi, at du også kan have glæde af. Derfor vil du fremover kunne læse om, hvad som rører sig lige nu blandt brugerne og om tilbud og tiltag fra Kræftens Bekæmpelses side. Dialog Skriv dine spørgsmål til brevkassen på Hvis du ikke benytter , bedes du sende et brev til Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø, att. Sidse Hertz Larsen. Alle svar udarbejdes af sygeplejerske Sidse Hertz Larsen i samarbejde med Kræftens Bekæmpelses rådgivere og eksperter på området. Denne gang med hjælp fra socialrådgiver Pia Holm Pedersen, rådgiver Karen Gammelgaard, ph.d.-studerende Anne Kirstine Eriksen og overlæge Iben Holten. Er der begrundet mistanke for, at min datter skulle være særlig udsat genetisk for at udvikle brystkræft? Og vil brugen af p-piller øge den risiko?! Det er rigtigt, at der kan være en meget lille øget risiko for at udvikle brystkræft, hvis man tager p-piller. Denne risiko er dog så minimal, at vi ikke fraråder unge kvinder at bruge p-piller som prævention. Vi ved, at der er øget risiko for at udvikle brystkræft, hvis der er flere i den nærmeste familie, der er ramt af sygdommen. Dette gælder særligt, hvis de pågældende er blevet syge, inden de er fyldt 50 år. Vi vil derfor anbefale dig at få en henvisning til genetisk rådgivning til din datter. Henvisningen skal hun have hos jeres praktiserende læge, og der findes flere steder i landet, hvor der er tilbud om genetisk råd givning.?i 2009 fik jeg 33 strålebehandlinger og seks omgange kemobehandling for kræft i tungeroden. Ved kontrol to måneder efter behandlingens afslutning blev jeg erklæret helbredt. Inden behandlingen fik jeg foretaget focussanering og fik trukket tre tænder ud. Jeg fik efterfølgende bevilget et delvist tilskud til en bro i ene side. De to andre tænder mangler stadig, og det lever jeg fint med. Mange spytkirtler blev dog ødelagt, og det har medført nogen mundtørhed, som har været medvirkende til, at mine fortænder i over- og undermund smuldrer. Min tandlæge anbefaler derfor porcelænskroner til en mindre formue. Jeg har været på Tandlægeskolen, men der mente man desværre, at opgaven med rehabiliteringen var for omfattende/langvarig og ikke en decideret elevopgave. Man fortalte mig, at der fandtes forskellige tilskudsordninger / legater. Kan Kræftens Bekæmpelse evt. oplyse mig om, hvor jeg kan henvende mig?! Når man som kræftpatient har været behandlet med kemoterapi eller stråler i hoved-/halsområdet, er der mulighed for at søge den region, man bor i, om tilskud til tandbehandlingen. Læs mere på www. cancer.dk/tandbehandling Skulle du støde ind i problemer i forbindelse med ansøgningen, er du velkommen til at kontakte Kræftlinjen på telefon ?Jeg har med glæde læst om den forskel, som en håndfuld nødder kan gøre. Men hvad med saltede nødder? Ristede? Har det betydning, om de har den brune hinde (er afskallede/smuttede)? Hvad med macadamia- og cashewnødder?! En håndfuld nødder er som udgangspunkt sundt. Nødder har et højt indhold af fibre, især når de spises med deres skal, og de er samtidig en god kilde til det sunde umættede fedt. Nødder er også rige på vitaminer og mineraler, og også her findes en stor del af indholdet i skallen. I forhold til, hvilken slags nødder man skal spise, så gælder det med nødder som med alt anden kost, at variation er godt. Der er forskelle i fedtsyresammensætning og vitaminindhold, men generelt er nødder, hasselnød såvel som macadamia sunde. Det har dog stor betydning, om man spiser rå/uforarbejdede nødder eller de forarbejdede produkter (ristede, saltede, røgede nødder), som kan købes i supermarkederne. Under ristningsprocessen vil der dannes nogle såkaldte maillard produkter, som har vist sig at være kræftfremkaldende. Der vil desuden ofte være et højt saltindhold i disse produkter, og man bør være opmærksom på, at man hurtigt kan komme op på den anbefalede grænse for saltindtag ved at spise saltede nødder. Vi ved, at salt øger risikoen især for mavekræft, men også for hjertesygdom. Generelt er det sundt at spise nødder og gerne forskellige sorter, men vælg oftest de uristede, usaltede typer. Læs flere spørgsmål og svar på Maj 2014 tæt på kræft 13

14 Mænd græder også En kræftdiagnose er som en tsunami, der vælter ind over ens liv og river alt op. Det kan Per Kracht taler med om. En flot karriere i toppen af dansk erhvervsliv med styr på livet indtil den dag, han fik kræft. En diagnose, som for altid har forvandlet ham og bragt tvivl, angst og kaos med sig, men også et nyt livssyn, visdom og styrke. Af Bodil Kofoed Foto Kåre Viemose Kræft er ikke en sygdom. Kræft er en livsbetingelse, som jeg skal leve med resten af mit liv. Det fastslår 50-årige Per Kracht, og han ved, hvad han taler om. For et år siden fik han pludselig voldsomme mavesmerter, blev indlagt, åbnet og fik konstateret hul på tarmen og kræft. Et par dage efter operationen kom en overlæge marcherende ind på stuen og afleverede beskeden: De har cancer, hr. Kracht!. Det var lidt af en bombe. Der lå jeg helt lammet. Overlægen viste ingen empati. Det var en surrealistisk oplevelse. Og i dagene efter blev dommen aldrig fulgt op med en forklaring eller samtale om, hvad det her betød, fortæller Per Kracht. Per Kracht er til dagligt Vice President (direktør) i Arla og vant til at overskue vanskelige situationer, løse umulige problemer og træffe svære beslutninger. Men at stå alene med en alvorlig kræftdiagnose er ikke noget, man lærer på managementkurser eller snakker om på golfbanen. Og det lokale hospital var ikke til megen hjælp. Heldigvis flyttede Per til Aarhus og kom i behandling på Aarhus Universitetshospital. tæt på kræft er på besøg, og vi sidder og sludrer over en kop kaffe i hans hjørnekontor i Arla ved Aarhus. Forårssolen kaster lys ind af vinduerne, det summer af liv og småsnak ude på gangene, hvor Pers medarbejdere myldrer rundt. Der er masser af energi og livsglæde i rummet. Man kan ikke mærke, at dagen i dag også er en særlig dag. Per skal starte på en ny omgang kemokur. Men det er en livsbetingelse, som han har lært at leve med. Ingen kan på forhånd være forberedt på, hvad det vil sige at få beskeden: Du har kræft. Derfor er det så vigtigt, at hospitalet følger op fra dag et. De første måneder er afgørende. Her taler jeg ikke kun om selve behandlingen med operation og kemoterapi. Det er lige så vigtigt at hjælpe kræftpatienter til at forstå, at ens liv er ændret. For altid. Du skal i gang med et helt nyt liv. Sygdommen, som ændrer alt Kræft forandrer alt: Dit forhold til familie, venner, karriere, medarbejdere og livssyn. Det kan ramme din økonomi på måder, man slet ikke forestiller sig. Man er ikke længere et godt liv fra et økonomisk synspunkt. Faktisk reagerede kommunens jobcenter hurtigere end hospitalet med tilbud om støtte. Jeg var lidt forundret. Jeg havde ikke forventet, at jobcentre går ind og hjælper en person med min baggrund og stilling, siger han. Det viste sig siden, at Pers tarmkræft også havde bredt sig til lymfen. Det var værre, end lægerne havde ventet. Per måtte have kemoterapi. Men efter nogle måneder kom den første gode nyhed: Behandlingen ser ud til at virke. Man skulle tro, jeg jublede og gik ud og festede med vennerne. Men nej. Jeg brød helt sammen. Heldigvis var der en sygeplejerske på hospitalet, som tog mig under armen og fulgte mig ned til Hejmdal Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning i Aarhus. Rådgiveren der fortalte, at det er helt naturligt at bryde sammen, når man får en god nyhed efter så mange måneder, hvor man har stået og set lige ned i afgrunden. Jeg fik hjælp til at forstå, at jeg stod i en helt ny livssituation, siger Per Kracht. Kirurgi og kemoterapi er ikke nok Behandlingssystemet mangler ifølge Per Kracht den dimension, som hedder livskvalitet. Oplevelsen af livskvalitet er individuel. Og kræftpatienter skal ikke behandles ens. Jeg har brug for støtte. Men ingen skal diktere mig, hvordan min livskvalitet ser ud. Jeg bryder mig ikke om bedrevidende råd og politisk korrekthed. Jeg ønsker frihed til at foretage mine egne valg. Det lyserøde sundhedsvæsen Per oplever også, at behandlingssystemet er farvet af en typisk feminin tankegang. Megen snak, og hvad føler du selv. Det duer ikke til mig. Jeg har behov for fakta og konkret vejledning i, hvad jeg skal gøre. Jeg har brug for information om, hvad kræft er, og hvad kemoterapi gør ved min krop. Jeg har brug for konkrete råd om, hvordan jeg bedst klarer behandlingen og bivirkningerne, og hvordan jeg bliver rask. Tilbage på jobbet For de fleste af os er arbejdet en vigtig del af vores liv. Og et af de mest påtrængende spørgsmål er: Hvornår kommer jeg tilbage til min arbejdsplads, og hvordan klarer jeg jobbet samtidig med at gå til behandlinger og have dage, hvor man føler sig mere usikker og skrøbelig? 14 tæt på kræft Maj 2014

15 Maj 2014 tæt på kræft 15

16 Jeg har fra starten valgt at være åben og ærlig omkring min sygdom. De opdager det jo alligevel. Jeg har sågar stået og grædt overfor min egen chef. Forestil dig en direktør, der står og tuder. Men det tog han nu pænt. Selv en direktør kan jo græde. Per Kracht, vice president Per Kracht havde naturligvis også mange overvejelser om, hvordan han skulle forene sit nye liv som kræftpatient med sin stilling som Vice President og med ansvaret for mange hundrede medarbejdere. Hvordan slipper man kontrollen og samtidig bevarer sin autoritet som leder? Jeg har fra starten valgt at være åben og ærlig omkring min sygdom. De opdager det jo alligevel. Jeg har sågar stået og grædt overfor min egen chef. Forestil dig en direktør, der står og tuder. Men det tog han nu pænt. Selv en direktør kan jo græde. Jeg tror, sygdommen også har gjort mig til en bedre leder. Før jeg blev syg, forsøgte jeg at have kontrol med det hele og gjorde helst arbejdet selv. Jeg var ikke så god til dele ansvaret med mine medarbejdere. Det har jeg lært nu på den hårde måde. Det er simpelthen nødvendigt. I dag viser jeg klart og tydeligt, at jeg er afhængig af mine medarbejdere, at jeg sommetider ikke har det mentale overskud på grund af behandlingerne, og at de må klare nogle af opgaverne selv. Jeg lægger kursen, men har givet dem mere plads og ansvar. Og det virker. De forstår og påtager sig tilsyneladende gerne det mere ansvar. Og jeg kan konstatere, at vi opnår flere og bedre resultater i dag sammen. Balance fremfor kontrol Kontrol er udskiftet med balance. Per har udviklet sin egen model for at styre sit liv som menneske og kræftpatient. Han tegner et planetsystem på tavlen med sig selv i midten omkranset af tre planeter: Omverdenen, personligheden og kroppen. De tre planeter skal tilsammen helst være i balance og symbiose. Når kroppen er i underskud, for eksempel efter en hård kemobehandling, så kan overskuddet forhåbentligt hentes hos en god ven. Er der minus på den konto, så kigger han indad på sin personlighed. Per ser sig selv som en grundlæggende optimistisk person, og så er det måske her, han skal hente energi til at komme igennem dagen. Per understreger, at han godt ved, at han er heldig. Han har både et godt job, god uddannelse og problemløs økonomi plus en fantastisk kæreste, som han i øvrigt meget snart skal giftes med. Ikke alle er så privilegerede. Men det er også derfor, jeg synes, jeg har pligt til at gøre en indsats nu, til at råbe behandlingssystemet op og til at dele mine erfaringer som kræftpatient, hvis det kan hjælpe andre. Først og fremmest skal vi mænd blive bedre til at tale om kræft. Vi skal også blive bedre til at lytte til vores krop og gå til lægen, før vi falder om af smerter. Hvis bilen har en underlig lyd i motoren, skynder vi os til mekanikeren. Vi diskuterer ikke først, om det nu er nødvendigt. Det samme må gælde, når kroppen har en mislyd. Og så skal vi forstå, at man kan lære at leve med sin kræftsygdom, få et rigt liv og forstå og acceptere, at livet aldrig bliver det samme som før. Kræft er ikke bare en sygdom, men en ny livsbetingelse, som du skal lære at bære. n 16 tæt på kræft Maj 2014

17 Billeder af mit kræftforløb Tekst og Foto INGER LAURSEN og IDA NYMAND AMMUNDSEN Fotos fra operationen: Kåre Viemose Marts 2014 mærker Inger Laursen smerter i sit underliv. Hun har ellers følt sig rask og har måneden inden fejret sin 64-årsfødselsdag med sin mand og en masse gæster i deres hus i Aale ved Tørring. En scanning på Horsens Sygehus 17. marts viser en skygge. Lægerne kan ikke sige, om det er en vandcyste eller en kræftknude, men de beslutter sig for at bortoperere Ingers underliv 1. april på Aarhus Universitetshospital. Det viser sig at være kræft. I starten af maj begynder Inger på første ud af seks omgange kemoterapi. tæt på kræft har bedt Inger sætte billeder og ord på sin hverdag i tiden omkring operationen. Mit helt igennem kraftige hår er nu klippet. Jeg er klar til at blive indlagt. Dagens varme mad er karbonader med grønærter og gulerødder. En af de gode retter, som min mand og jeg holder af. Godt vi har så mange påskeliljer, så er der sikkert også blomster, når jeg kommer fra Skejby. Sidste betaling til Tante-turen 31. maj. Efter mange år i Tyrkiet prøver vi nu Portugal. Jeg elsker portvin! Her plejer jeg at holde pause på mine gåture ved Gudenåen. Du kan se alle Ingers billeder på com/cancer.dk 29.03: Jeg synes, jeg er temmelig afklaret med tingene. Jeg har gennemtænkt dette: - Jeg har bestemt: Det er cancer, så kan det kun blive bedre, når jeg vågner op igen - Det rent håndværksmæssige i operationen vil jeg ikke være nervøs for (endnu ). Det KAN de bare på Skejby, for de opererer hver dag - Jeg skal have det godt igen og til Portugal 31. maj, som første delmål. For mig var MR-scanningen en afslappende omgang. Jeg følte ikke noget ubehag ved lydene, men var ved at falde i søvn flere gange. Maj 2014 tæt på kræft 17

18 Vi tog på tur til Skagen lige inden operationen. Det var supervejr med flot udsigt over Kattegat. Om aftenen var solen til at mærke i kinderne. Operatøren siger godnat til Inger lige inden operationen Jeg er regelmæssig kirkegænger, og denne søndag betød det meget for mig at komme i kirke. Det gav mig ro i sindet. 18 tæt på kræft Maj 2014

19 Narkoselægen lægger Inger til at sove Operation Maj 2014 tæt på kræft 19

20 23.04: Jeg har det fint efter operationen. Jeg har fundet ud af, at mine dage fungerer bedst med en middagssøvn. Ellers bliver jeg bare for træt allerede hen under aften. Jeg laver de ting, jeg plejer, bare på nedsat hastighed og det generer mig jo lidt, men sådan er det vel. Jeg prøvede at gå i haven. At skufle ukrudtet væk var ikke godt, men så gjorde min mand det, og jeg kunne gå med riven. På opvågningsstuen Så er operationen overstået, og der er plads til et mat smil. Jeg er træt, men tilpas. Billedet er taget med overlægens mobil, fordi jeg havde glemt at tage min egen med til scanning. Scanning af leveren viste ingen tegn på spredning. Her tror jeg på, jeg bliver rask. Selvfølgelig skal jeg lave en selfie med Marianne, min søde sygeplejerske. Jeg føler, jeg har fået den bedste behandling, man kan ønske sig. Og jeg tror bestemt, det fortsætter under kemobehandlingerne. Både i lægehuset, på sygehusene i Horsens og Skejby har jeg følt kompetence og ægte venlighed. Selvom jeg gerne ville have været denne erfaring foruden, vil jeg gerne sige tak til alle dem, jeg har været patient hos i den forløbne tid. Jeg havde lovet Marianne at gå i bad, men strømperne skulle hun hjælpe med. Så er jeg i gang med den første af seks kemobehandlinger på Vejle Sygehus. 20 tæt på kræft Maj 2014

Nå, er du kommet dig over det?

Nå, er du kommet dig over det? Tema Tab har ikke noget med alder at gøre Nå, er du kommet dig over det? Anné Høj Andersens datter, Merete, døde sidste år, 54 år gammel på grund af kræft i hjernen. Tiden læger ikke alle sår. Det ved

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Sorg og Krisehjælp 1

Sorg og Krisehjælp 1 Sorg og Krisehjælp 1 Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:...............................

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere