Århus Kommune. Lokalplan nr. Bevarende lokalplan for Universitetetsparken og Vennelystparken. Se endvidere lokalplan nr. 471.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Århus Kommune. Lokalplan nr. Bevarende lokalplan for Universitetetsparken og Vennelystparken. Se endvidere lokalplan nr. 471."

Transkript

1 Århus Kommune Lokalplan nr. 376 Bevarende lokalplan for Universitetetsparken og Vennelystparken Se endvidere lokalplan nr. 471 KONGSBAK INFORMATIK Februar 1993

2 Århus kommune Lokalpla Bevarende lokalplan for universitet sp ar ken og vennel y s t p ar ken 376 Statistikområde/distrikt nr.: 1.2, 1.3, 5.7 I I Registreringskortblad nr.: 46 Magistratens 2. afdeling Stadsarkitektens kontor Feb.1993

3 Om dette hæftes indhold Det indledes med beskrivelsen, der fortæller om lokalplanens hovedindhold og om de retsvirkninger, den har blandt andet for grundejere i området.til dette afsnit hører en illustrationsplan, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger redegørelsen, som indeholder oplysning om forudsætninger for planen om områdets betjening med veje, skole, børneinstitutioner, kollektiv trafik og om dets forsyning med el, vand, varme og kloak. Til sidst kommer selve lokalplanen med tilhørende lokalplankort. Tekst og kort rummer tilsammen de nøjagtige bestemmelser om den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås hos Stadsarkitektens Kontor, Byplanafdelingen Rådhuset, værelse Århus C. Tlf , 2641 og 2628 Lokalplanen kan ses og købes hos Kommune Information Rådhuset 8100 Århus C. Tlf Kortgrundlag Grundlaget for planens kortbilag i mål 1: og mindre målestoksforhold er Kort- og Matrikelstyrelsens 4 cm-kort. Supplerende tematisk information er påført af Århus Kommune. Kortene udgives af Århus Kommune med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse A.86 KMS. Lokalplanen er udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor, Byplanafdelingen

4 ARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR Bevarende lokalplan for Universitetsparken og Vennelystparken. INDHOLDSFORTEGNELSE Side O. Indledning Oversigtskort... BILAG 1 Form Universitetet Fodselsanstalten Lokalplanen Beskrivelsen Omradet Ejerforhold Byggemuligheder Omgivelserne Bebyggelsen Illustrationsplan... BILAG 2 Veje Friarealer og stier Lokalplanens retsvirkninger Udsnit af kommuneplanens rammekort... BILAG 3 2. RedegØrelsen Lokalplanens forhold til kommuneplanen og til den Gvrige planlægning for omr4det Eksisterende trafikforhold... BILAG 4 Fremtidige trafikforhold... BILAG 5 Matrikelkort... BILAG 6 3. Lokalplanen 1 Formiil Område og opdeling... Fremtidige veje... BILAG Anvendelse Trafikforhold... Planlægningsfelter... BILAG Teknisk forsyning Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer... Beplantningsplan... BILAG 9 '5 9 StØjforhold... l0 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse... 5 l1. Aflosning af lokalplan... Lokalplankort... BILAG

5

6 0.1 O. INDLEDNING Formdl. Universitetet og de Øvrige institutioner, der har til huse i Universitetsparken og Vennelystparken, er levende organismer med behov eller Ønsker om bygningsændringer, som uvægerligt vil opstå i forbindelse med den fremtidige udvikling. Samtidig er det klart, at parkerne med et enestdende samspil mellem bygninger, terræn og beplantning og den omgivende beva- by bør res og friholdes for uovervejede dispositioner. Formålet med gennemførelse af en bevarende lokalplan for området er derfor at sikre en bevaring af den bestående helhe men samtidig i et vist omfang at kunne tilgodese behovet for Ønskelige ændringer, som vil kunne foretages uden at andre områdets karakter. Den helhed, der er værd at bevare, er sammensat af en række detaljer, og der skal kun få uovervejede bygningsændringer t for at skade denne helhed. Lokalplanen er derfor udarbejdet som et brugbart stykke værktøj for de myndigheder, der skal administrere fremtidige Ønsker om sndringer af brugen eller indretningen af de bestiiende bygninger og parker. De enkelte retningsgivende regler i denne bevarende lokalplan er opstillet ud fra hensyn til helheden og ikke for at bevare området som et museum til minde om en tidsepoke, men for at bevare det som et levende, arbejdende miljø i samspil med rekreative værdier for byens borgere, som i stort omfang udnytter parkernes grønne arealer. Ved overvejelserne om den bedste sikring af omrhdet for fremtiden er drøftet muligheden for en fredning af bygningsanlæ og omgivelser efter bestemmelserne i bygningsfredningslovgivningen, hvilket formentlig kunne gennemføres for samtlige eksisterende bygninger, selvom de for størstedelens vedkommende er under 50 Ar gamle. Tanken om at anvende bygningsfredningsloven er imidlertid forladt. Dels vil en egentlig bygningsfredning virke for stram i forhold til, at det fortsat vil være Ønskeligt at kunne foretage visse ændringer eller reguleringer af de eksisterende bygningsanlæg. Dels vil senere tilkommende bygninger, f.eks. pii FØdselsanstaltens areal, ikke være omfattet af fredningen, der således løbende måtte suppleres, og dels vurderes det lokale samfunds interesse i omrddet som den bedste sikring af de æstetiske værdier.

7 Tidligt billede af Universitetets første bygning

8 0.2 Overvejelserne er derfor resulteret i, at den Ønskelige sikring af omradets værdifulde helhed bør ske ved gennemførelse af en lokalplan for hele det pågældende omrdde, d.v.s. selve Universitetsparken incl. arealet nord for Ringgaden samt hele Vennelystparken. Lokalplanens bestemmelser vil sikre de eksisterende bygninger og den karakteristiske, værdifulde helhed i omr6det fastholdt ligesom det sikres, at den fortsatte udbygning, hvor sddanne byggemuligheder stadig er til stede, sker efter de samme re ningslinier, sdledes at omrddets samlede fremtræden bevares. Universitetet. Aarhus Universitet, Danmarks andet universitet - det første uden for KØbenhavn, blev oprettet den 11. september 1928 under det officielle navn "Universitetsundervisningen i Jylland". Indtil 1970 var universitetet en selvejende institution, hvis Økonomiske grundlag for undervisningen i begyndelsen var pri vate gaver og en bevilling fra Arhus kommune. I 1970 overgik universitetet til at være en statsinstitution. Efter en offentlig arkitektkonkurrence i 1931, som blev vundet af arkitekterne Kay Fisker, C.F. MØller og Povl Stegmann, igangsattes OpfØrelsen af universitetets farste bygning, som stod færdig i Den kom til at rumme lokaler for humani tiske fag samt fysik, kemi og anatomi, men er siden i forbindelse med universitetets løbende udbygning anvendt til andre fag. Siden 1939, da opførelsen af Hovedbygningen påbegyndtes umi delbart syd for Ringgaden, er udbygningen af universitetet i Universitetsparken foregået kontinuerligt - stadig med arkitektfirmaet C.F. MØllers tegnestue som ansvarlig for universitetets fortsatte byggeri. Universitetsparkens omrade er ca. 28 ha (ca m2) stort. Vennelystparkens er ca m2. Det smukt formede terræn falder fra Ringgaden i nord ret kraftigt mod syd. Omradet indbefatter en morænekløft, der gennemstrømmes af en bæk og to søer i parkens midterste del, hvorfra vandet ad bækken ledes til det lavereliggende søareal i Vennelystparken, inden det ledes videre ud i Arhusbugten. Terrænets karakter understreges af bygningernes bevidste placering efter en ret stram bebyggelsesplan de med høje bygninger placeret parallelt med NØrrebrogade - omtrent i nord-syd - og de lavere tilbygninger vinkelret p& de høje bygninger.

9 FØdselsanstaltens hovedbygning

10 0.3 Den samlede universitetsbebyggelse og bebyggelsen i Vennelystparken betragtes bdde af Arhus by s borgere og af verden udenfor som noget enestdende, bl.a. fordi der er et sjældent samspil mellem de funktionalistiske bygninger de og naturskabte omgivelser, men ogsd fordi et fremsynet bystyre, arkitekt og bygherre har været enige om at fastholde den oprindelige byg ningsstil i en opbygningsperiode, der nu har strakt sig ove ca. 60 Ar. Bygningernes hovedudformning, som har kunnet fastholdes fra 1933 til i dag, er karakteriseret ved stramme bygningskroppe med lodret afskdrne gavle, med ensartede blankt opmurede facader af gule mursten og med store teglhængte tagflader uden kviste eller store ovenlys. Universitetsparkens beplantning er gennemført sbledes, at der sikres lange udsyn over terrænet, f.eks. fra Hovedbygningen mod syd over morænekløften og fra Kaserneboulevarden mod nor over det indre parkomrdde. De nødvendige adgangsveje til de enkelte bygninger og de dertil hørende parkeringsarealer er søgt placeret sbledes, at den værdifulde helhed - samspillet mellem bygninger og friarealer - berøres mindst muligt. FØdselsanstalten. FØdselsanstalten blev indviet den 10. oktober Bygningsanlægget er i sit oprindelige anslag opført i nybarok af a tekt Chr. Edv. Sylow. De første bygninger var hovedbygningen og en vaskeribygning. Anlægget er symmetrisk og inspireret af den barokke herregdrdsarkitektur. Bygningerne er grupperet omkring en hovedfløj med central pavillon og to sidefløje. Si defløjene er senere pd forbilledlig vis udvidet med en nybygning og en tilbygning, som begge respekterer anlæggets symmetri. Arkitekturen er velbevaret sdvel i exteriør som interiør. Specielt bør hovedtrappen fremhæves som særlig værdifuld. Bygningernes hovedkonstruktioner, ydervægge, etageadskillelser og tagværk er i ualmindelig god stand. Vinduer, døre og Øvrige inventar er velbevaret og nænsomt tilpasset nutidige krav. FØdselsanstalten var den første institution af sin i pro- art vinsen. At den blev bygget var et udtryk for den voksende sociale forstdelse for gravide kvinders stilling i samfundet. Anstalten var fra begyndelsen bestemt for sdvel gifte som ugifte kvinder. Tidligere mdtte ugifte kvinder, hvis de havde mulighed herfor, tage til KØbenhavn for at finde tilsvarende faciliteter. Vanskeligt stillede, ugifte mødre kunne blive sammen med deres barn p& FØdselsanstalten i indtil et Br. Disse kvinder var bdde før og efter barslen beskæftiget ve antaltens drift.

11 l Universitetets aula

12 0.4 Lokalplanen. Der er sdledes klar mulighed for at gennemføre en lokalplan for hele omrddet, hvori bestemmelser for den endelige udbygning og den fremtidige, IØbende administration af Universitets- og Vennelyst-parkomradet kan optages og præciseres.

13 Universitetets hovedindgang med videnskabernes træ l

14 BESKRIVELSEN Omrddet. Universitetsparken begrænses mod vest af Ny Munkegade og Lan gelandsgade, mod nord af Katrinebjergvej, mod Øst af NØrrebrogade og mod syd af Vennelyst Boulevard, HØegh Guldbergsgade Kaserneboulevarden. Nord for Nordre Ringgade, som gennemskærer universitetsomradet, er universitetets administrationsbygning samt Studenternes Hus opført, og Øst for NØrrebrogade ved Ringgaden fi des et parkeringsareal med plads til ca. 260 biler til brug for og ejet af Universitetet. Universitetets parkeringsmulighed pd arealet er ved deklaration tinglyst den 6. marts 1991 sikret i uændret omfang uanset eventuel bebyggelse på grunden. I Vennelystparken, syd for Vennelyst Boulevard, er opført bygninger for Arhus TandlægehØjskole, Sygepleje- og sundhedsuddannelse, Journalistkollegium og Arhus Kunstmuseum. E j erf orhold. StØrstedelen af Universitetsparken ejes af Aarhus Universitet (Undervisningsministeriet). Et mindre areal her, matr.nr Arhus bygrunde, ejes af den selvejende institution Naturhistorisk Museum. FØdselsanstalten, matr.nr. 1546d Arhus bygrunde, ejes af Arhus amtskommune. Selve Vennelystparken ejes af Arhus kommune, medens de d6r liggende højskoler og museet dels ejes af Undervisningsministeriet dels af de selvejende institutioner. Byggemuligheder. Universitetsparken, som rummer Universitetets væsentligste undervisningsmæssige og administrative funktioner, nærmer sig en udbygning. Bortset fra færdiggørelsen af bygningskæderne i parkens sydvestlige del pb det tidligere kaserneareal vil kun dele af FØdselsanstaltens areal kunne blive til rddighed til yderligere nybyggeri for Aarhus Universitet i universitetsparkomradet. Nybyggeri på FØdselsanstaltens omrdde skal ske i form af erstatningsbyggeri efter nedrivning af eksisterende bygninger. FØdselsanstaltens hovedbygning skal dog bevares og fritlægges

15 Aulaen set fra morænekløften

16 1.2 Nybygning for Danmarks Videnskabshistoriske Museum er under opførelse på det tidligere kaserneareal Øst for C. F. MØllers Alle. Der kan etableres mindre tilbygninger til administrationen placeret nord for Nordre Ringgade. I Universitetsparkens sydvestlige del findes udbygningsmuligheder ved flere bygninger samt en udbygningsmulighed ved Naturhistorisk Museum. De endnu resterende udbygningsmuligheder i Universitetsparken agtes udnyttet i overensstemmelse med de retningslinier, som er angivet i "Udbygningsplan 1976 for Universitetsparken", der hidtil (i h.t. Kommuneplanen) har dannet grundlag for al byggesagsbehandling i Universitetsparken. Denne lokalplan afløser "Udbygningsplan 1976 for Universitetsparken". Omgivelserne. Ved udbygning af universitetet er det væsentligt, at det ved den lobende planlægning af de tilgrænsende omrader ved Universitetsparken og Vennelystparken sikres, at bebyggelse udformes i harmoni med bebyggelsen i parkerne. For store dele af disse områder synes der ikke at være el at kunne opstå problemer hermed. Kommunehospitalets store kom pleks Øst for NØrrebrogade er udbygget og skal formentlig ik ændres, og mod syd sikrer kommuneplanens bestemmelser, at karakteren af de eksisterende boligkvarterer bibeholdes. For området vest for Langelandsgade er forholdet det, at arealet bestdende af Langelandsgades kaserne og Kolonihavegrunden nord for denne,er påtænkt udnyttet til bebyggelse til universitetsformål og forskningsformål i sammenhæng hermed. De første bygningsanlæg til Forskerparken, der er et vigtigt element heri, er under opførelse på den vestligste del af arealet, som ejes af universitetet (Undervisningsministeriet), og en planlægning er i gang for hele dette en areal, planlægning, som også skal sikre forholdet til og sammenhængen med Universitetsparken Øst for Langelandsgade. Området umiddelbart nord for Universitetsparken - nord for Ringgaden - er bebygget med permanent, nyere bebyggelse og vil beholde sin nuværende karakter. Det vil være af betydning, a kommende ny bebyggelse på omliggende arealer gennemføres i harmoni med den bestående universitetsbebyggelse. Bebyggelsen. Den alt overvejende del af bebyggelsen inden for lokalplanom radet er opfort efter følgende retningslinier:

17

18 1.3 - HØje bygninger er placeret i bygningskæder parallelt med NØrrebrogade. - Lave bygninger er placeret vinkelret herpå. - Alle bygninger er opført i gule mursten med tag af gule tagsten. - De enkelte bygninger er udformet som stramme bygningskroppe med lodret afskarne gavle. Herudover findes en endnu ikke nedrevet bygning fra det tid ligere kaserneanlag ved HØegh Guldbergsgade samt dele af FØd selsanstalten, der nu er under Arhus Kommunehospital. Veje. I lokalplanen gives mulighed for ændringer af vejføringer og tilslutninger til det omgivende vejnet i takt med ændring a dette. Friarealer og stier. Bevaringen af den enestående og markante morænekløft, der strækker sig fra Katrinebjerg mod nord og ned mod Arhusbugten afbrudt af forskellige opfyldninger, bl.a. hvor FØdselsanstalten er beliggende, er udnyttet til et arkitektonisk samspil mellem park og bygninger og har givet usædvanlige rekreative muligheder for byen. Universitetsparken er beplantet med egetræer, medens Vennelystparken har en blandet træbeplantning. en Ved bevidst træpleje er det lykkedes at frilægge morænekløften for beplantning. Langs NØrrebrogade er plantet kastanietræer, der sammen med en tilsvarende beplantning p& Kommunehospitalet danner en karakteristisk og meget smuk alle. De 2 søer i Universitetsparken og søen i Vennelystparken har stor rekreativ værdi med sit rige dyreliv af mange slags va og svømmefugle. SØerne er forbundet med bæk, en der kommer frem under Aulaen, og som gennemstrømmer morænekløften i sin fulde længde.

19 ,, 4 :'i ;,, Universitetsparken (egetræer fra 1933)

20 1.4 Parkerne er forsynet med et indre sti- og vejnet. KØrende trafik har kun adgang til de indre parkveje gennem 4 ind- og udkglrsler. Endvidere er det i forbindelse med planerne for udbygningen af NØrrebrogade (lokalplan nr. 471) besluttet, at der ved Wilhelm Meyers Alli! vil blive opretholdt hajre indkørsel og højre udkørsel. Den eksisterende udformning af parkerne bibeholdes.

21 Keramisk figur fra Universitetets hovedbygning

22 1.5 LokalDlanens retsvirkninaer Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at byr3det har vedtaget planen endeligt. Bebyggelse, udstykning og anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet skal efter dette tidspunkt være i overensstemmelse planen. Anvendelse, der har været lovlig forinden, kan fortsætte uænd ret. Lokalplanen indebærer heller ikke, at de anlæg m.v., er der indeholdt i planen, skal etableres. Lokalplanen gælder forud for bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter, der ikke er forenelige med planen. Lokalplanen kan kun ændres ved en ny lokalplan. Byrådet kan dog give dispensation fra lokalplanen, hvis dispensationerne ikke er i strid principperne med i planen. NAr en eventuel dispensation ber@rer omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have mindst 14 dages frist til at fremkomme med evt. bemærkninger herom, f@r dispensationen gives.

23 Vindue i Universitetets første bygning

24 REDEGBRELSEN LokalDlanens forhold til kommunedlanen oq den Gvriqe planlægning for omradet. KOMMUNEPLANEN Lokalplanområdet henhører under andre kvarterer", dels omrzide 14, kommunes kommuneplan , og udgør et sammenhængende parkområde. I kommuneplanens strukturafsnit for område 4 anføres for Universitetsparken og Vennelystparken, del af "Universitetskvarteret I' f Ølgende : "Universitetskvarteret er beliggende syd for Ringgaden. Det afgrænses af Nordre Ringgade, Finsensgade, NØrre Boulevard, Norrebrogade, HØegh Guldbergs Gade, Kaserneboulevarden, Ny Munkegade og Langelandsgade. Kvarteret kan deles op i pd to hver side af NØrrebrogade. Det er et vestligt område, der bestdr af universitetet og en række læreanstalter, museum og FØdselsstiftelsen. Det Østlige område består af hospitalet, Arhus Seminarium og en parkeringsplads for universitetet. Det vestlige område. Det vestlige område bestzir især af universitetet, hvis forste bygninger blev opført i Der er siden blevet bygget kontinuerligt p& universitetet, og der er nu kun få byggemuligheder tilbage. Disse muligheder - og herunder den fremtidige behandling af parkomradets træbevoks ninger og trafiksystem - er beskrevet i den plan, der er bestemmende for anlæggets færdiggorelse, nemlig: "Universitetsparken i Arhus, Udbygningsplan 1976". Arealet syd for Vennelyst Boulevard indeholder tandlægehøjskole, sygeplejehøjskole og kunstmuseum, der bygget i kanten af Vennelystparken. Den ovenfor nævnte plan omfatter også dette sydlige område og indebærer, Vennelystparken ikke skal bebygges yderligere. Om det vestlige område er derfor blot at bemærke, at i hele sin karakter - bygninger og grønne anlæg - er temmelig enestaende og nu står foran sin endelige udbygning og ikke rummer problemer i forhold til kommuneplanlægningen, men derimod indeholder rekreative muligheder for de nærvedliggende, store og tætte boligomrader - især Bgadekvarteret."

25

26 2.2 I kommuneplanen anføres endvidere: "Universitetskvarteret er uden aktuelle, patrangende problemer. Kvarteret er især ved sine grønne omrader og sin fremragende arkitektur af stor værdi for hele loka samfundet. Det Østlige omrade. Det Østlige omrdde indeholder - ud over Arhus Seminarium og en parkeringsplads til universitetet - Arhus Kommunehospital. " I kommuneplanens rammede1 udgør lokalplanomrddet følgende delomrader: Delomrade OF Planintentioner. Områdets anvendelse til offentlige formdl fastholdes (universitet m.v. ). Rammebestemmelser. 1. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formal. 2. Bebyggelsesprocenten for omr&det under &t m& ikke overstige Bebyggelsen md ikke opføres med mere end 4 etager. Delomrdde OF Planintentioner. Områdets anvendelse til offentlige formdl fastholdes (universitet m.v.). Rammebestemmelser. 1. Omrddets anvendelse fastlægges til offentlige formal. 2. Omrddets anvendelse og opdeling, bebyggelsens omfang og karakter, hovedtrækkene i omrddets vej- og stibetjening m.v. skal være i overensstemmelse med rapporten "Universitetsparken i Arhus - Udbygningsplan 1976". Delomrade RE RE Planintentioner. Omrddernes anvendelse til offentlige rekreative formb1 fastholdes.

27 MØnstermurværk på hovedbygningen

28 2.3 Rammebestemmelser. 1. OmrAdets anvendelse fastlægges til offentlige rekreative formdl i form af bypark. 2. Området friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for at drive omradet som offentligt rekreativt omrade. Delomriide OF Planintentioner. Det er hensigten formål. at fastholde omraderne til offentlige Rammebestemmelser. 1. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formgl. 2. Områdets anvendelse og opdeling, bebyggelsens omfang og karakter skal være i overensstemmelse med rapporten "Universitetsparken i Arhus - Udbygningsplan 1976". Byggemuligheden. Hvad angår byggemulighed, angiver savel denne lokalplan som den i rammebestemmelserne refererede "Universitetsparken i Arhus - Udbygningsplan 1976" et totalt samlet bruttoareal i omr3derne nord for Vennelyst Boulevard p& m2 pr. september Der resterer pr. oktober 1991 efter opførelse af Danmarks Videnskabshistoriske Museum en byggereserve p& ca bruttoetagemeter til r&dighed for nybyggeri nord for Vennelyst Boulevard. Herudover kan etableres erstatningsbyggeri i det omfang, eks sterende bygninger nedrives. Indenfor dette samlede bruttoareal gælder det særlige for F selsanstaltens omrztde, "at bebyggelsen her forudsættes fastholdt med det hidtil planlagte etagemeterareal. De bygninger, der er markeret til nedrivning fjernes, og der kompenseres m nybyggeri, som foreslået". Der kan således kun opføres nybygninger, svarende til det, der nedrives. Pr. september 1976 var det eksisterende bruttoetageareal p& FØdselsanstaltens grundareal (matrikel nr d) i alt m2. Udbygningsplan 1976 har hidtil været retningsgivende for al omforandring og nybyggeri på universitetsarealerne. Lokalplanen er med sine bestemmelser en videreførelse af udbygnings planens intentioner og retningslinier.

29 Statsbiblioteket og Universitetets hovedbygning set fra Ringgaden

30 2.4. Dog forudsatte udbygningsplanen, at alle bygninger p& FØdselsanstaltens areal kunne nedrives til fordel for nybyggeri. Hvorimod lokalplanen stiller det krav, at hovedbygningen til FØdselsanstalten bliver bevaret. Syd for Vennelyst Boulevard angiver sdvel lokalplanen som kommuneplanen ingen yderligere byggemulighed. Lokalplanen er sdledes i fuld overensstemmelse med kommuneplanens intentioner og rammebestemmelser. Lokalplan 122, der dækker en del af Universitetsparken, aflases af denne lokalplan. VBdomrAder. SØerne i Universitetsparken og Vennelystparken henharer under Naturfredningslovens s43 og m3 ikke ændres uden amtsradets tilladelse. Stojmæssige forhold. De støjmassige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommune planens StØjbestemmelser. LokalplanomrAdet er belastet af vejstøj fra NØrrebrogade, Nordre Ringgade, Langelandsgade, Kaserneboulevarden, HØegh Guldbergs Gade og Vennelyst Boulevard. Pis baggrund af den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj er StØjniveauet 10 m fra vejmidte beregnet til følgende ca. værdier : 70 db(a) NØrrebrogade... Nordre Ringgade Langelandsgade Kaserneboulevarden, HØegh Guldbergs Gade og Vennelyst Boulevard. 64 '' IfØlge kommuneplanens StØjbestemmelser skal det ved uddannelsesinstitutioner generelt sikres, at det udendørs støjniveau ikke overstiger 55 db(a) p& døgnbasis. Der er imidlertid tale om et næsten udbygget omriide med begrænsede muligheder for ny bebyggelse. Denne er i princippet fastlagt i udbygningsplanen fra 1976 samt i en senere lokalplan nr. 122 fra Derfor er kommuneplanens støjbestemmelser lempet i denne lokalplan. For bebyggelse gælder, at det indendørs støjniveau ikke mb overstige 30 db(a) p& døgnbasis. Der er endvidere en bestemmelse om, at undervisningslokaler og kollegieværelser ikke ensidigt md orienteres mod facader, hvor det udendørs stajniveau overstiger 55 db(a). Denne bestemmelse er indsat for at sikre et rimeligt støjniveau selv ved Bbne vinduer.

31 Naturhistorisk Museums hovedindgang

32 2.5 Ved større samlede vinduesudskiftninger i eksisterende bebyggelse betyder lokalplanens støjbestemmelser, at der skal anvendes en vindueskonstruktion, der dæmper det indendørs støjniveau ned til 30 db(a). Trafikforhold. Lokalplanomradet omgives eller gennemskæres af vejene Nordre Ringgade, Katrinebjergvej, NØrrebrogade, Vennelyst Boulevard, HØegh Guldbergs Gade, Kaserneboulevarden og Langelandsgade. De er i kommuneplanen udpeget til trafikveje, hvilket betyder at de skal afvikle gennemkørende trafik. De vil blive udbyg og reguleret under hensyntagen til trafikkens udvikling og trafiksikkerheden. NØrrebrogade er sammen med Randersvej og NØrreport udpeget so en af to havneforbindelser mellem den kommende motorvej uden om Arhus og havnen. Udbygningsplanen. I udbygningsplanen for Universitetsparken fra 1976 indggr et fremtidigt trafiknet, der bygger p& følgende forudsætninger: - Universitetsparken vejbetjenes fra 3 tilslutningspunkter til det overordnede vejnet beliggende p& henholdsvis NØrrebrogade, Langelandsgade og Kaserneboulevarden. - Tilslutningspunkterne til NØrrebrogade og Langelandsgade er placeret s& signalreguleringerne p& de enkelte vejstrækninger kan samordnes ("grøn bølge"). - Universitetsparkens interne vejnet opbygges over de tre tilslutningspunkter som et blindt vejsystem med 3 enklaver. Flere af disse forudsætninger er af universitetet Ønsket vurderet p8ny. Det drejer sig om de forudsatte lukninger af det interne vejnet, om den nye vej imellem Bartholins All& og rebrogade nord for Bartholinbygningen og om den nye vej fra Langelandsgade til Ny Munkegade ved Fysik. Derfor er hele trafiksystemet i det følgende vurderet nærmer og der afsluttes med nogle retningslinier for den fremtidige vejbetjening af Universitetsparken.

33

34 2.6 Universitetets interne vejnet. Baggrunden for udbygningsplanens forslag om at afbryde det interne vejnet var det daværende kørselsmønster. var Det &ledes almindeligt, at bilen blev brugt ikke alene som transportmiddel til og fra universitetet men og& imellem de enkelte universitetsafsnit. Ved at afbryde det interne vejnet kunne denn unødige kørsel i Universitetetsparken forhindres. Dette kørselsmønster er ifølge universitetet s& ikke almindeligt i dag. Da et dbent system samtidig vil lette distributionskørslen og alt andet lige betyde mindre p& kørsel det omgivende vejnet, indgår vejlukninger af det interne vejsystem ikke i det nuværende plangrundlag. Såfremt den interne trafik mod forventning stiger uhensigtsmæssigt meget, vil en eventuel afbrydelse af Universitetsparkens vejsystem være afhængig af antallet og placering af ti slutninger til det omgivende vejnet. Universitetsparkens tilslutninger til det omgivende ve j net. Antallet og placering af tilslutninger har betydning b&de for trafikken internt p& universitetsomrz3det og for trafikafviklingen på det omgivende vejnet. Ved vurderingen af de nedenfor nævnte tilslutninger anvendt resultaterne fra den trafikanalyse, der er nævnt i udbygningsplanen. SkØnt der siden er sket en vis udbygning af universi tetet og ændringer af vejsystemet (f.eks. er C.F. MØllers All6 anlagt), kan resultaterne give en skønsmæssig fordeling af o størrelse på trafikken til og de fra enkelte universitetsafsnit. NØrrebrogade. Af eksisterende tilslutninger findes en adgang nord for kolle gium 7, NØrrebrogade 45, ved Wilhelm Meyers Alle, ved Vennelyst Boulevard og ved HØegh Guldbergs Gade. Ved udbygningen af Nqjrrebrogade til højklasset vejforbindelse er det planlagt, at alle adgange bortset fra Vennelyst Boule vard og Wilhelm Meyers All& afbrydes. Ved Wilhelm Meyers Alle vil det dog kun være muligt at opretholde højre indkørsel hø j re udkørse1. Lokalplanen indeholder en mulighed at for etablere en vejforbindelse mellem Wilhelm Meyers Alli? Vennelyst og Boulevard.

35

36 2.7 VejforlØbet vil, sdfremt sygeplejeboligerne nedrives og bækken syd for Wilhelm Meyers All6 renoveres og markeres stærkere i terrænet, rent arkitektonisk passe med forløbet af Bartholins A116 Øst for søerne. VejforlØbet er kun skitsemæssigt angivet, idet den endelige placering og 1iniefØring skal koordineres med den førnævnte renovering af bækforløbet, eventuelle terrænreguleringer og nybyggeri. Herudover reserverer lokalplanen areal til en vej ny fra Barholins All6 frem til parkeringspladsen ved kollegium 7. Vejforbindelsen er nødvendig, ndr NØrrebrogade bliver udbygget, idet den eksisterende adgang derved nedlægges. Langelandsgade, Kaserneboulevarden. Eksisterende tilslutninger til Langelandsgade udgøres af Karl Verners vej ved kollegiebygningerne, adgangen syd for "Kemi", Ny Munkegade og ÆrØgade. I udbygningsplanen er det forudsat, at adgangene til Langelandsgade på længere sigt saneres og samles i 6n tilslutning til Langelandsgade. Denne tilslutning kan, som allerede planlagt, endvidere give adgang til omr&det vest for Langelandsgade, jfr. lokalplan 186, "Offentligt omrdde ved Langelandsgade, Gustav Wieds Vej. Vejforbindelsen fra dette tilslutningspunkt mod nord til kol legiebygningerne og Statsbiblioteket er konkretiseret i lokal plan 122, "Offentligt omrdde i Universitetsparken i Arhus" med et forløb bag om "Kemi" med tilslutning til Karl Verners Vej. Denne vejforbindelse er fastholdt i nærværende lokalplan. Lokalplan 122 afløses af nærværende lokalplan 376. Den i udbygningsplanen skitserede vejforbindelse mod syd til Ny Munkegade er noget vanskeligere at etablere p& grund af terrænforholdene og en støttemur ved nedkørselsrampen til kæ deren under "Fysik". Alternative muligheder for vejforbindelse er undersøgt, men da de hver især har forskellige ulemper, er det i lokalplanen forudsat, at adgangen til Ny Munkegade fra Langelandsgade opretholdes, sdledes at den eventuelle udbygning af universitetet syd for "Datalogi" enten vil skulle benytte Ny Munkegade eller C.F. MØllers All&, som adgangsvej. Stikrydsninger. Ved udbygningen af NØrrebrogade vil der opstd et behov for sikring af tværgående gangforbindelser specielt mellem Kommunehospitalet og Universitetsparken.

37 2.8 I udbygningsplanen er angivet tre mulige placeringer for stikrydsninger med Langelandsgade og NØrrebrogade. Pi3 nuværende tidspunkt anses krydsningen med Langelandsgade og krydsningen med NØrrebrogade ved Lille Barnow dog at kunne erstattes med krydsninger i de signalregulerede kryds med Ringgaden og ved den nye tilslutning af Karl Verners Vej ved Langelandsgade. For den sidste krydsning ved Kommunehospitalet er der planl en stitunnel under NØrrebrogade umiddelbart syd for Wilhelm Meyers Alle. Lokalplan nr. 471 for udbygningen af Randersvej, NØrrebrogade og NØrreport fastlægger arealreservation til denne stitunnel. Parkering. Lokalplanens bestemmelser om parkering er indarbejdet p& baggrund af udbygningsplanens retningslinier for antallet af bilpladser og parkeringspladsernes placering. Det skal bemærkes, at parkeringsbehovet for randbebyggelsen i Universitetsparken langs Ndr. Ringgade/NØrrebrogade 90 og p- pladser fra bebyggelsen mellem Bartholins All&, Vilh. Meyers All6 og NØrrebrogade opfyldes på "den lille Barnowske grund" mellem TrØjborgvej, NØrrebrogade og Ndr. Ringgade. Ved bebyggelse af "den lille Barnowske grund" skal p-kravet, der er nævnt ovenfor, enten opfyldes p& "den lille Barnowske grund" eller i Universitetsparken, eventuelt som underjordisk parkering. Retningslinier for udformning af trafiksystemet. Når NØrrebrogade udbygges vil det ved Wilhelm Meyers All& k være muligt med højre udkørsel og højre indkørse1. Når der i universitetsomr6det opstår behov for en vejforbindelse mellem Vennelyst Boulevard og Wilhelm Meyers All&, kan der etableres en sådan. Vejens forløb skal fastlægges i sammenhæng med planerne for renovering af bækforløbet og nybyggeri ved FØdselsanstalten. Ved en afbrydelse af Karl Verners Vejs tilslutning til Lange landsgade skal der etableres en vejforbindelse fra Karl Verners Vej bag om "Kemi" til en ny tilslutning til Langelandsgade. Universitetets interne vejnet bevares som et dbent system. Såfremt trafikudviklingen i Universitetsparken gør en regulering af det interne vejnet Ønskelig, skal der være mulighed for at afbryde vejene, dog med afvejning af hensynet til behovet for intern transport mellem bygningerne i parken og til trafikbelastningen på det omgivende vejnet.

38 Uret p3 hovedbygningen

39 2.9 Endvidere bliver den eksisterende indkørsel fra NØrrebrogade 45 til kollegierne 7, 8 og 9, kantinen i bygning 228 og til bygning 310 lukket, n&r NØrrebrogade udbygges. Kollektiv trafik. Ved lokalplanens udarbejdelse er omriidet busbetjent med linierne 1, 2, 3, 11, 13, 14, 54, 56, 58, 90, 94, 115, 117 og 118 pii NØrrebrogade - linierne 4 og 90 p& Kaserneboulevarden, linierne 17, 53 og 90 p& Langelandsgade, linierne 8, 17, 53 og 90 pii Nordre Ringgade samt linie 90 p& Vennelyst Boulevard. Teknisk forsyning.: Elforsyning sker fra Arhus kommunale værker. Vandforsyning sker fra Arhus kommunale værker efter det til enhver tid gældende regulativ og iøvrigt gældende vilkbr. Omriidet forsynes fra trykzone 50 og trykzone 80. Nærmere oplysning om trykket kan fiis ved henvendelse til Arhus kommunale værker, vandforsyningen. Kræves større tryk, skal bygherren for egen regning installere og vedligeholde et trykforøgera læg. Brandhaner opstilles langs omrbdets veje. Varmeforsyninq Ny bebyggelse skal tilsluttes Arhus kommunale værkers varmeforsyning pii værkernes til enhver tid gældende betingelser. Kloakering skal ske i henhold til til den enhver tid gældende betalingsvedtægt for Arhus Kommune StadsingeniØrens v/ kontor, Hygiejnisk afdeling, Thorsvej 2, 8230 AbyhØj. Spildevand afledes via eksisterende ledninger i dels HØegh Guldbergsgade og dels i NØrrebrogade til Marselisborg rensean læg, hvor den fornødne kapacitet er til stede. Regnvand afledes via eksisterende ledninger i HØegh Guldbergsgade og søerne i Universitetsparken og Vennelystparken til NØrrebrogade med udløb i Arhus Havn. Vandspejlet i søerne i Universitetsparken reguleres primært ved hjælp af den lille "munk" - ved den søndre ende af den sydligste sø af hensyn til vandafstrømningen gennem det 6bne bækforløb til Vennelystparken samt af hensyn til den nødvend ge vandudskiftning i den sydlige sø.

40

41 LOKALPLANEN Lokalplan nr OFFENTLIGT OMRADE FOR UNIVERSITETSPARKEN VENNELYSTPARKEN. OG Lokalplanen har til formdl at sikre og beskytte omr6dets e sterende karakter, opfattet som et samspil mellem bygninger friarealer inden for lokalplanomradet. Lokalplanen er sdledes at opfatte en som bevarende lokalplan, der har til formdl at beskrive og fastholde bygningselementer, som tilsammen udgør den eksisterende arkitektur indenfor lokalplanomrddet. Som dele af dette hovedformål kan fremhæves: at fastlægge omrddets anvendelse for Aarhus Universitet, andre højere læreanstalter og funktioner knyttet til diss at bevare de eksisterende bevaringsværdige bygninger og disses arkitektoniske helhed (arkitekt C.F. MØllers byggeri 1 I at bevare FØdselsanstaltens hovedbygning, at bevare det offentlige parkområde, at give mulighed for nybyggeri, at give mulighed for nedrivning, herunder af dele FØdselsanstalten. 52 OMRADE OG OPDELING Stk. 1 Stk. 2 Lokalplanområdet er afgrænset som vist p3 oversigtskortet, bilag 1 og lokalplankortet, bilag 3. * Se fodnote. Lokalplanområdet omfatter som vist p& matrikelkort, bilag 6, følgende matrikelnumre: 2196, 1546a, 1546d, 1546m, 1151a, 1151b, 1151d, 1151e og 1151f, alle Arhus Bygrunde og 59f og 117gr, alle Arhus Markjord og alle parceller, der efter den udstykkes fra området. Fodnote * ) I tvivlstilfælde defineres den najagtige grænse af stadsingeniørens forvaltningsafdeling.

42

43 3.2 s3 ANVENDELSE Stk. 1 Stk. 2 De bebyggede områder udlægges til offentlige formdl i form af h@jere læreanstalter, forskningsinstitutioner og funktioner i tilknytning hertil, herunder kollegier, museer, biblioteker og tilsvarende. m& Der ikke udwes virksomhed, som efter byriidets skøn i mere end ubetydelig grad kan medføre støjforurening, luftforurening og andre ulemper. * Se fodnote. Parkområderne udlegges til offentlige rekreative formal i form af Universitetsparken og Vennelystparken. Stk. 3 Der kan etableres mindre bygninger til tekniske anlæg. 54 TRAFIKFORHOLD Stk. 1 Der reserveres areal til placering af mulige følgende nye veje med et forløb som vist p3 kortet p& bilag 7 Og i Princippet som vist p& lokalplankortet, bilag 10: Stk. 2 Vej A-B, C-D, og G-H m brede OmrAdets vejadgangsforhold skal saneres efter de retningslinier, der er angivet i "RedegØrelsen" under afsnittet "Trafikforhold". ** Se fodnote. Stk. 3 Ved nybyggeri skal der reserveres areal til parkeringsformål svarende til &n bilplads 100 pr. m2 etageareal. Dog kan Magistratens 2. afdeling stille afvigende krav, hvis byggeriet har et særligt stort/lille ant beskæftigede i forhold til etagearealet. Parkeringskravet til nybyggeri skal opfyldes inden for en afstand p3 300 m fra byggeriet. Dog skal det anbefales, at parkeringskravet i videst muligt omfang etableres tæt ved byggeriet, evt. som underjordisk parkeringsanlæg. Fodnote * ) Arealet nord for Vennelyst Boulevard forbeholdes til bygninger for Universitet og funktioner i tilknytning hertil. Fodnote **> Sanering af vejadgange vil finde sted efter reglerne i vejlovgivningen.

44

45 3.3 Stk. 4 Ved eventuel nedlæggelse af eksisterende parkering i forbindelse med nybyggeri skal erstatningsparkering i videst muligt omfang placeres indenfor afstand p6 300 m. 55 TEKNISK FORSYNING Nybyggeri skal tilsluttes Arhus Kommunale Værkers fjernvarmenet på værkets til enhver tid gældende betingelser. 56 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Generelt Stk. 1 For enhver nybygning og ombygning gælder, at samtlige forhold i og omkring de berørte bygningskomplekser skal bringes i overensstemmelse med lokalplanens indhold og intention. Eksisterende bebyggelse Stk. 2 For eksisterende bebyggelse gælder: a) Eksisterende bebyggelse i lokalplanomradet m& kun ændres efter de i 57 stk. 1 til 4 "BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN" anf@rte retningslinier. For FØdselsanstaltens hovedbygning gælder de i 97 stk. 5 anførte retningslinier. Ny bebyggelse b) De p& lokalplankortet, bilag 10, særligt markerede bygninger kan nedrives. Inden nedrivning af FØdselsanstaltens samlede bygningsanlæg med undtagelse af hovedbygningen, skal bygningerne fotoregistreres i samråd med Bevaringsudvalget for Arhus Kommune. stk. 3 Stk. 4 Nybebyggelse må placeres efter de i lokalplanen anfglrte retningslinier i planlægningsfelterne, vist P& kortet bilag 8 og p& lokalplankortet bilag 10. Nybebyggelse skal følge de i 57 "BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN" anførte retningslinier.

46 Fritstaende mur Muret søjlegang ved hovedbygning

47 3.4 Stk. 5 Stk. 6 Stk. 7 Stk. 8. Det samlede bebyggede areal nord for Vennelyst Boulevard må ikke ved nybyggeri Øges til mere end i alt m2 bruttoetageareal. * Se fodnote. Langs Langelandsgade syd for Nordre Ringgade, Ny Munkegade, Kaserneboulevarden, HØegh Guldbergsgade, Vennelyst Boulevard og NØrrebrogade fastlægges byggelinier i en afstand fra vejskel på 10 meter. Langs Øvrige veje, inklusiv Nordre Ringgade, Langelandsgade nord for Nordre Ringgade og Katrinebjergvej, kan bygninger placeres i skel. For mindre tilbygninger på op til 200 mz bruttoetageareal kan Magistratens 2. afdeling dispensere fra lokalplanen for placering udenfor p& lokalplankortet, bilag 10, anførte planlægningsfelter, idet det etablerede bygningsareal dog skal fratrækkes det samlede udbygningsreserveareal. Underjordiske selvstændige kælderanlæg kan etableres til parkering med tilkørsel fra de eksisterende eller de i lokalplanen viste nye veje, s&fremt det naturlige terræn og bevoksningen retableres. 57 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Stk 1 Bebyggelsen skal i ydre fremtræden udformes med videreførelse af den eksisterende arkitektur og en pb efter Magistratens 2. afdelings skøn rimelig for- og svarlig måde. Stk. 2 Generelle krav til bebyggelse: For al bebyggelse skal den eksisterende orientering af bygninger viderefores, med høje bygninger placeret parallelt med NØrrebrogade og lavere bygninger tilbygget vinkelret herp8. Tagrygningen p& disse lavere bygninger må ikke være placeret højere end tagfoden på den tilstødende høje bygning. Bebyggelsen skal udformes med sammenhængende mur- og tagflader, uden valm med opmurede gavltrekanter. Tekniske bygningsdele skal placeres skjult, eksempelvis med indmurede nedløb og ventilationsrygning pb tage. Fodnote * ) Udover erstatningsbyggeri efter eventuel nedrivning resterer en byggereserve på ca mz pr. oktober 1991.

48 .e fra nor :d- Østre hjørne Ventilation gennem faconsten i gavl Eksempel pd skiltning (Teksttype Futura)

49 3.5 Murflader skal være forenklede uden gesimser, fordakninger, pilastre eller indfatninger, udført af gule, håndstrøgne mursten med dybt tilbageliggende fuger. Tagflader skal være ubrudte, dækket med gule tegltagsten med en hældning pb ca. 33O. Hvor tagvinduer allerede findes, accepteres udskiftning, sdfremt der anvendes ovale vinduer svarende til allerede eksiste rende i størrelse 9 tagsten. Alle mursten og tagsten skal nøje svare til den specielle brænding, som hidtil er anvendt. om- Ved bygninger skal anvendes mursten, som ved indfarvning med naturprodukter sikres tilpasset bedst muligt til den eksisterende bebyggelse. Vinduer og døre skal placeres som selvstændige enheder svarende til bygningernes modulopdeling 240, 300 eller 360 cm. Store glaspartier og porte til indlevering af materialer kan kun etableres ved indgange, i &t-etages mellembygninger samt i gavl partier. - Vinduer og døre skal udføres med hvidmalede stdleller aluminiumsprofiler eller tilsvarende. Ved dimensionering må ikke anvendes profiler, som i bredde/højde overskrider allerede anvendte størrelser p& tilsvarende vinduer eller døre i lokalplanomrddets bygninger. Ventilationsmursten kan anvendes pb bygningsgavle med udformning som et midteraksecentreret felt pr. bygningsgavl. Stk. 3 Altaner skal udformes som fritbærende betonpladedæk med hvidmalet rækværk af rundjern med tynde, lodrette, ubrudte balustre. Udvendige markiser skal overalt udføres efter samme princip, som på bygning 242 (Bartholinbygningen) inclusive dugens farve. Generelle krav til anlæg udenfor bygning: Mindre bygninger som garager, affaldsrum og lignende sekundære anlæg skal udformes i nøje overensstemmelse med de egentlige bygninger. Saledes skal tagflader udføres i gule tegltagsten med hældning pd 33O, medens vægflader skal opføres i gule teglsten af den i lokalplanområdet anvendte type. Massive døre og porte kan males hvide eller i farve, svarende til murværk.

50 Solafskærmning Altan og altanrækværk Eksempel på skiltning (Tekstty pe Futura)

51 3.6 Væksthuse til videnskabelige formål kan etableres ve anvendelse af bygningsdetaljer i overensstemmelse med, hvad der er benyttet de på egentlige bygninger i universitetsparken. Store tekniske anlæg i terræn skal altid indmures b visuelt dækkende murflader i gule tegl. Små tekniske anlæg (under 0,5 x 0,5 x 0,5 meter), placeret i terræn kan indmures, eventuelt under murbue, eller males i mørkegrøn farve. Specielle fo søgsanlæg må ikke placeres i parkområdet. Frie antenneanlæg herunder paraboler og tilsvarende installationer må ikke placeres i 1okalplanomrAdet. Eventuelle vange- og støttemure i terræn skal altid opfglres i samme gule teglsten de som egentlige bygninger og kan inddækkes med kobber eller klinker, svarende til anvendte sokkelklinker. Fritstaende støttemure udformes generelt som buer fg1gende terrænets kurver. Parklamper skal svare til den høje parklampe, som a lerede er anvendt i størstedelen af 1okalplanomrAdet Stk. 4 Specielle anlæg og bygningselementer: Universitetsaulaen skal i sin helhed bevares uændret. Indgangspartier i bygningerne skal i deres helhed b vares uændrede. Eksisterende mønstermurværk på universitetets hovedbygning mod Ringgaden skal bevares. Eksisterende "søjlegange" nord og syd for vandrehallen i universitetets hovedbygning skal bevares. Funktionsbestemte anlæg i køregårde og ved indleveringsområder såsom udragende kranspær kan etableres nødvendigt omfang, såfremt dette ikke markeres ved eksempelvis afvigende farvevalg. Udvendig skiltning p& bygninger skal udføres med bogstavtypen FUTURA udført i aluminium eller zink, hvid malede og med højt relief. Bogstaverne opsættes direkte på mur. På udvendige vægflader i blank mur kan accepteres bevoksning af vedbend og rådhusvin.

52

53 3.7 YderdØre af træ i de ældste bygninger skal bevares. DØrene skal fortsat fremstd med lakeret, ufarvet overflade. Midlertidige bygninger (pavilloner, barakker) m& kun opstilles i 1okalplanomrAdet som arbejdsskure under byggeopgaver og skal straks fjernes ved byggearbejdets afslutning. Cykelstativer skal placeresom fritstaende elementer udelukkende udført i galvaniseret jern. Stk. 5 Den eksisterende Hovedbygning p& FØdselsanstalten i Jylland md ikke ombygges eller på anden måde ændres, medmindre magistratens 2. afdeling giver tilladelse hertil. Afgrænsningen af hovedbygningen er angivet p& lokalplankortet, se bilag UBEBYGGEDE AREALER Enhver ændring, ombygning o. lign. af hovedbygningen skal medvirke til at opretholde og videreføre bygningens karakter som et fritliggende nybarokt bygningsanlæg. Stk. 1 TERRÆN: Terrænet skal i princippet bevares som en markant morænekløft i Universitetsparkens Østlige del og i Vennelystparken og et fladere jævnt faldende terræn mod vest i Universitetsparken. Ved ændringer af terræn skal dette ske, sb eksisterende terrænforløb understreges. Fra Wilhelm Meyers Alli! og til Vennelystparken bør moranekløften genetableres med dens Abne "naturlige" bækløb i bunden, således at Universitetsparken og Vennelystparken kan blive et sammenhængende parkområde. Se bilag 9.

54 BØrn og ænder i Universitetsparken

55 3.8 Stk. 2 VANDL0B OG DAMME: VandlØb og damme, der modtager dræn- og tagvand fra begge parker og fra et areal omkring Katrinebjergsko len, skal bevares. Der m& ikke ledes hverken spildevand eller vejvand til vandløb og damme. VandlØbet skal på så lang en strækning som muligt være et åbent "naturligt" bækløb, og kun føres i rør under veje og stier. * Se fodnote. På strækningen fra Wilhelm Meyers All6 til Vennelyst Boulevard bør vandløbet, når de tre funktionærboliger er nedrevet, retableres som et "naturligt" bækløb og ikke forløbe i en støbt rende med opmurede "vandfald". Med hensyn til dammenes bredder kan man, hvor terrænet tillader det, og hvor det f.eks. er Ønskeligt af hensyn til fodring af fugle, 'I lægge bredden ned" (naturlig hældning ca. 1:6). Stk. 3 BEPLANTNING: Universitetsparken skal i princippet være beplantet med egetræer (Quercus robur). Kastanietræerne, der kanter Universitetsparken langs NØrrebrogade, skal bevares og efterplantes med kastanier. Fodnote * ) Selve vandløbet føres frem som en rende, stabiliseret med en sten-grus-sandblanding med kornstørrelser op til 50 cm, s& tæt på et naturligt vandløb som muligt. På denne måde vil vandløbets vandspejl kunne ses fra parken og ikke ligge i en dyb grøft.

56 Vedbend- og radhusvinbevoksning pa Universitetets bygninger

57 3.9 Hække mod de stærkt trafikerede veje, der indrammer lokalplanomradet, bevares. Der etableres ny hæk langs NØrrebrogade og Vennelystparken. * Se fodnote. Stk. 4 FRILUFTKUNST/PlakatsØjler, reklamer m.v.: I parkerne m& ikke opstilles plakatsøjler, reklamer og lignende. MoræneklØften i Universitetsparken friholdes for kunst. Kunstværker kan opstilles i nær tilknytning til bygninger og gårdrum. Stk. 5 VICTOR ALBECKS GRAVSTED: Gravstedet skal bevares og dets nærmeste omgivelser skal friholdes fra bebyggelse. Gravstedets placering er anført p& beplantningsplanen bilag 9. Fodnote * ) Eksisterende markante træer, f.eks. bøg i det vestlige universitetsparkområde og en hel række specielle arter i Vennelystparken, skal dog bevares. Der skal ske almindelig træpleje, dog skal fældning af marka te treer ikke forceres. Efterplantning skal altid ske med eg i Universitetsparken. Efterplantning og udtynding af eg skal foretages, s& det understreger terrænformen. Efterhanden som der skal ske en efterplantning i Vennelystparken langs NØrrebrogade, skal dette ske med kastanier. Lave buskplantninger kan anvendes med stadsgartnerens godkendelse.

58 STBJFORHOLD Stk. 1 Ved opførelse af ny bebyggelse skal det sikres, at det konstante indendørs støjniveau p& døgnbasis hidrørende fra vejstøj ikke overstiger 30 db(a). Det skal endvidere sikres, at undervisningslokaler og kollegieværelser ikke ensidigt orienteres mod facader, hvor det udendørs støjniveau overstiger 55 db(a) på døgnbasis. Stk. 2 Ved større samlede vinduesudskiftninger skal det sikres, at det konstante indendørs støjniveau p& døgnbasis hidrørende fra trafikstøj ikke overstiger 30 db(a). l0 FORUDSÆTNING FOR IBRUGTAGNING AF NY BEBYGGELSE Stk. 1 Ny bebyggelse m& ikke tages i brug, før der etableret de til bebyggelsen naturligt tilknyttede veje, parkeringspladser og beplantningsarbejder. 911 AFL0SNING AF TIDLIGERE LOKALPLAN Lokalplan 122 erstattes af nærværende lokalplan.

59

60 3.11 Foranstaende er vedtaget som lokalplan nr. 376 i -det 10. februar den %Irhus byrdd, P. b. v Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den 31. marts 1993.

Århus Kommune. Lokalplan nr. Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus. August 1979 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus. August 1979 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 088 Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus KONGSBAK INFORMATIK August 1979 hhus kommune Lokalplan nk: 88 Århus Amtssygehus Tage Hansens Gade i Arhus,. tatistlkområde/distrikt

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Jysk Børnehaveseminarium, Jysk Fritidspædagogseminarium. Vejlby. April 1980 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Jysk Børnehaveseminarium, Jysk Fritidspædagogseminarium. Vejlby. April 1980 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 092 Jysk Børnehaveseminarium, Jysk Fritidspædagogseminarium ved Skejbyvej i Vejlby KONGSBAK INFORMATIK April 1980 Magistratens 2. afdeling Om dette hæftes indhold Det indledes

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Erhvervsområde ved Mindet på Århus Havn. Oktober 1988 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Erhvervsområde ved Mindet på Århus Havn. Oktober 1988 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 362 Erhvervsområde ved Mindet på Århus Havn KONGSBAK INFORMATIK Oktober 1988 Århus kommune Lokalplan nr,: Erhvervsområde ved Mindet 362 på hhus Havn Statistikområde/distrikt

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Et boligområde ved Abildgade, Århus. Oktober 1985 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Et boligområde ved Abildgade, Århus. Oktober 1985 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 214 Et boligområde ved Abildgade, Århus KONGSBAK INFORMATIK Oktober 1985 Århus kommune Lokalplan nk: Et boligområde ved Abildg.ade, Arhus '. Magistratens 2. afdeling Stadsarkitektens

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Område til offentlige formål ved Vidtskuevej. December 1979 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Område til offentlige formål ved Vidtskuevej. December 1979 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 072 Område til offentlige formål ved Vidtskuevej i Viby KONGSBAK INFORMATIK December 1979 Om dette hæftes indhold Det indledes med beskrivelsen, der fortæller om lokalplanens

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Offentligt institutionsområde ved Kærgårdsvej. Marts 1980 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Offentligt institutionsområde ved Kærgårdsvej. Marts 1980 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 078 Offentligt institutionsområde ved Kærgårdsvej i Solbjerg KONGSBAK INFORMATIK Marts 1980 Århus kommune Lokalplan ny.: Offentligt institut ionsomrade ved Kærgardsvej i Solbjerg

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Udbygningsprincipper for rækkehusbebyggelse. Se endvidere byplanvedtægt nr. 4 Ormslev-Kolt.

Århus Kommune. Lokalplan nr. Udbygningsprincipper for rækkehusbebyggelse. Se endvidere byplanvedtægt nr. 4 Ormslev-Kolt. Århus Kommune Lokalplan nr. 030 Udbygningsprincipper for rækkehusbebyggelse i 'Kolt Haveby' Se endvidere byplanvedtægt nr. 4 Ormslev-Kolt KONGSBAK INFORMATIK Marts 1979 .~.. I hhus kommune Lokalplan nr.:

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Lokalcenter og offentlig legeplads m.v. ved Ryhavevej, Hasle. August 1982 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Lokalcenter og offentlig legeplads m.v. ved Ryhavevej, Hasle. August 1982 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 133 Lokalcenter og offentlig legeplads m.v. ved Ryhavevej, Hasle KONGSBAK INFORMATIK August 1982 Arhus kommune Lokalplan nr: Lokalcenter og offentlig legeplads m.v. ved Ry havevej,

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Bevaring af villabebyggelse. Kaserneboulevarden. November 2004 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Bevaring af villabebyggelse. Kaserneboulevarden. November 2004 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 726 Bevaring af villabebyggelse. Kaserneboulevarden 23 og 25, Århus Midtby KONGSBAK INFORMATIK November 2004 Århus Kommune Lokalplan nr.: Bevaring af villabebyggelse. Kaserneboulevarden

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Tillæg: Boligområde m.m. ved Stenvej samt rekreative områder i Lyseng. Maj 1993 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Tillæg: Boligområde m.m. ved Stenvej samt rekreative områder i Lyseng. Maj 1993 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 168 Tillæg: Boligområde m.m. ved Stenvej samt rekreative områder i Lyseng KONGSBAK INFORMATIK Maj 1993 hhus kommune.tiiiæg til lokalplan Boligområde m. m. ved Stenvej samt rekreative

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Område til institutioner ved Solbakken i Risskov. Partiel godkendelse. April 1991 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Område til institutioner ved Solbakken i Risskov. Partiel godkendelse. April 1991 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 396 Område til institutioner ved Solbakken i Risskov Partiel godkendelse KONGSBAK INFORMATIK April 1991 5 9) d Q Om dette hæftes indhold Det indledes med beskrivelsen, der fortæller

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Undervisningsinstitution ved Skejbyvej i Vejlby. Oktober 1981 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Undervisningsinstitution ved Skejbyvej i Vejlby. Oktober 1981 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 144 Undervisningsinstitution ved Skejbyvej i Vejlby KONGSBAK INFORMATIK Oktober 1981 l i I l U@,$ f ' / s kommune Lokalplan nr.: 44 ingsi nst i t u t ion ved Skejby vej I l

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Boligområde ved Niels W. Gades Vej, Marselisborg. Marts 1988 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Boligområde ved Niels W. Gades Vej, Marselisborg. Marts 1988 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 300 Boligområde ved Niels W. Gades Vej, Marselisborg KONGSBAK INFORMATIK Marts 1988 C (o L. u Do l =r C u) 8 3 3 C 3 (D o' h 9) U P) 3 3 0.1 Om dette hæftes indhold Det indledes

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Område til offentlige formål. (Plantebælter langs Landevejen i Tranbjerg) Marts 1981 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Område til offentlige formål. (Plantebælter langs Landevejen i Tranbjerg) Marts 1981 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 124 Område til offentlige formål. (Plantebælter langs Landevejen i Tranbjerg) KONGSBAK INFORMATIK Marts 1981 Århus kommune Lokalplan nu,: 12.4 Omrade til offentlige formål (Plantebælter

Læs mere

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej Indhold Lokalplan nr. 2.1-4 for et boligområde ved Klintedalsvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Område til ungdomsboliger ved Oldjordsvej / Vestre Ringgade i Åby. Marts 2003 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Område til ungdomsboliger ved Oldjordsvej / Vestre Ringgade i Åby. Marts 2003 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 670 Område til ungdomsboliger ved Oldjordsvej / Vestre Ringgade i Åby KONGSBAK INFORMATIK Marts 2003 Århus Kommune Lokalplan nr.: Område til ungdomsboliger ved 670 Oldjordsvej

Læs mere

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan Indhold Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 1.2-1 for en McDonald s restaurant ved Kvickly Indledning Lokalplantillæggets forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplantillæggets bestemmelser

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 138 STØVRING KOMMUNE GRANGÅRDSVEJ I I OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 STEMPELMÆRKE.

LOKALPLAN NR. 138 STØVRING KOMMUNE GRANGÅRDSVEJ I I OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 STEMPELMÆRKE. LOKALPLAN NR. 138 OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING GRANGÅRDSVEJ I I STEMPELMÆRKE Anmelder : STØVRING KOMMUNE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse: Indledning Forhold

Læs mere

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE 11 - THYBORØN BY PLEJEHJEM I THYBORØN LOKALPLAN NR. 34 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune LOKALPLAN NR. 34 Plejehjem Godthåbs vej i Thyborøn Indholdsfortegnelse: Side REDEGØRELSE:...

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 025 for et område mellem Kornvænget, Ringvej B4 og Ballerup Boulevard (vedtaget juni 1983)

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 025 for et område mellem Kornvænget, Ringvej B4 og Ballerup Boulevard (vedtaget juni 1983) BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 025 for et område mellem Kornvænget, Ringvej B4 og Ballerup Boulevard (vedtaget juni 1983) BESTEMMELSER I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 Forandringer skal følge planen LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 167 For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen..............................................................................................................................

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 117 FREDERIKSBORG STATSSKOLE OG FREDERIKSBORG BYSKOLE

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 117 FREDERIKSBORG STATSSKOLE OG FREDERIKSBORG BYSKOLE HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 117 FREDERIKSBORG STATSSKOLE OG FREDERIKSBORG BYSKOLE GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Status for området før planen Det område, som lokalplanen omfatter, er beliggende mellem

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Kolonihaveområde ved Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Marts 1982 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Kolonihaveområde ved Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Marts 1982 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 145 Kolonihaveområde ved Edwin Rahrs Vej i Brabrand KONGSBAK INFORMATIK Marts 1982 Århus kommune Lokalplan nk: Kolonihaveområde ved Edwin RahrsVej i Brabrand. 145 Statistikornråde/distrikt

Læs mere

For et område nord for Nyborgvej 2-24 til bolig-og erhvervsfor-mål og til institution for ældre.

For et område nord for Nyborgvej 2-24 til bolig-og erhvervsfor-mål og til institution for ældre. For et område nord for Nyborgvej 2-24 til bolig-og erhvervsfor-mål og til institution for ældre Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område,

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 LOKALPLANEN...6 1 - Områdets afgrænsning...7 2 - Lokalplanens formål...7 3 - Områdets anvendelse...7 4 -

Læs mere

LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse

LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-14 UDVIDELSE AF ØLBY SKOLE REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Nærværende lokalplan nr. 1-14 omfatter

Læs mere

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem LOKALPLAN 205 for Kløckershave og Salem GENTOFTE KOMMUNE Gentoftegade INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 205 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund og område 1.

INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund og område 1. I 1 INDHOLDSFORTEGNELSE ----------------------------------- Redegørelse side Lokalplanens baggrund og område 1. Lokalplanens indhold 1. Lokalplanens forhold til øvrig planlægning 2. 1. Dispositionsplan

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY LOKALPLAN 05-049 BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY Redegørelse (grå sider) Lokalplanens formål............................................................................ Lokalplanområdet...................................................................................

Læs mere

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11 Lokalplan nr. 128 for et område ved Lindevangs Allé 11 Januar 2003 INDLEDNING Lokalplanen for et område ved Lindevangs Allé 11 gør det muligt at opføre boliger fortrinsvis som ungdoms- og kollegieboliger.

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER.

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER. LOKALPLAN NR. 14 for området ved idrætsplads i Uvelse. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Redegørelse for lokalplanen

Læs mere

Lokalplan nr. 12. Rækkehusbebyggelse ved Grønvang VAMDRUP KOMMUNE

Lokalplan nr. 12. Rækkehusbebyggelse ved Grønvang VAMDRUP KOMMUNE Lokalplan nr. 12 Rækkehusbebyggelse ved Grønvang VAMDRUP KOMMUNE 1. BESKRIVELSEN Denne lokalplan gælder et område ved Herredsvej i Vamdrup. Området, der er ca. 5.400 m 2 stort, er ved planens udarbejdelse

Læs mere

LOKALPLAN 116 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE OMKRING LINDEGÅRDSVEJ, ORDRUPVEJ, EJGÅRDSVEJ OG EJGÅRDS TVÆRVEJ I GENTOFTE KOMMUNE 1994

LOKALPLAN 116 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE OMKRING LINDEGÅRDSVEJ, ORDRUPVEJ, EJGÅRDSVEJ OG EJGÅRDS TVÆRVEJ I GENTOFTE KOMMUNE 1994 LOKALPLAN 116 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE OMKRING LINDEGÅRDSVEJ, ORDRUPVEJ, EJGÅRDSVEJ OG EJGÅRDS TVÆRVEJ I GENTOFTE KOMMUNE 1994 LOKALPLAN NR.116 FOR ET OMRÅDE OMKRING LINDEGÅRDSVEJ, ORDRUPVEJ, EJGÅRDSVEJ

Læs mere

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning

Læs mere

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted HOLSTED KOMMUNE Del af centerområde ved torvet i Holsted Holsted Kommune Side 1 del af centerområde ved torvet i Holsted. Udarbejdet af Teknisk afdeling, Holsted Kommune. Godkendelsesdatoer: Vedtaget af

Læs mere

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø Lokalplan nr. 54 Lægehus i Niverød Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 17. april 1985 Ikrafttrædelsesdato: 8. maj 1985 o GC UJ UJ o (go (oi >? QQ fuul n QQ n i M i i c= Indledning Dette hæfte indeholder lokalplan

Læs mere

NR. 052 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL M.V. VED BANEGARDSVEJ - RYVEJ

NR. 052 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL M.V. VED BANEGARDSVEJ - RYVEJ NR. 052 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL M.V. VED BANEGARDSVEJ - RYVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1987 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanområdet Lokalplanens baggrund l l Beskrivelse af lokalplanens

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens formål side 3 Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens indhold.. side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning. side 4 LOKALPLANEN

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde nærværende lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN GL 52 GLOSTRUP KOMMUNE FOR GLOSTRUP KIRKE, SDR. KIRKEGARD M.M.

LOKALPLAN GL 52 GLOSTRUP KOMMUNE FOR GLOSTRUP KIRKE, SDR. KIRKEGARD M.M. LOKALPLAN GL 52 GLOSTRUP KOMMUNE FOR GLOSTRUP KIRKE, SDR. KIRKEGARD M.M. 6 LOKALPLAN GL 52 FOR GLOSTRUP KIRKE, SDR. KIRKEGÅRD M.M., INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning 1 Lokalplanens retsvirkninger 2 Lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN NR Menighedshus i Nr. Herlev. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR Menighedshus i Nr. Herlev. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 161 Menighedshus i Nr. Herlev Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Boligområde ved Græsvangen i Tilst. Februar 1980 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Boligområde ved Græsvangen i Tilst. Februar 1980 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 089 Boligområde ved Græsvangen i Tilst KONGSBAK INFORMATIK Februar 1980 Arhus kommune Lokalplan m : Boligomrade ved Græsvangen i Tilst. l Om dette hæftes indhold Det indledes

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS AFDELING NOV 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE ------------------------------ Redegørelse Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold

Læs mere

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05 HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05 INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLAN NR. 2.05 1 Lokalplanens formål... 2 Lokalplanens område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykninger... 5 Vej- og stiforhold...

Læs mere

Lokalplan nr. 1.8 Lindevangshjemmet m.m.

Lokalplan nr. 1.8 Lindevangshjemmet m.m. Lokalplan nr. 1.8 Lindevangshjemmet m.m. INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...2 Lokalplanens indhold og baggrund...2 Lokalplanens retsvirkninger...3 LOKALPLANEN...4 1 - Områdets afgrænsning...5 2 - Lokalplanens

Læs mere

lokalplan nr. B2-I for et område syd for Helgenæsvej til offentlige formål samt boligformål

lokalplan nr. B2-I for et område syd for Helgenæsvej til offentlige formål samt boligformål lokalplan nr. B2-I for et område syd for Helgenæsvej til offentlige formål samt boligformål Nakskov kommune maj 1983 1 NAKSKOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. B2-I for et område syd for Helgenæsvej til offentlige

Læs mere

Lokalplan 168. Udvidelse af Horsens Sygehus

Lokalplan 168. Udvidelse af Horsens Sygehus Udvidelse af Horsens Sygehus TEKNISK FORVALTNING AUGUST 2000 2 Lokalplan 168 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for udarbejdelse af lokalplanen Side 3 Eksisterende forhold Side 5 Bygningerne Side 6 Beplantning

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Udvidelse af Handelshøjskolen i Århus ved Vestre Ringgade. December 2004 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Udvidelse af Handelshøjskolen i Århus ved Vestre Ringgade. December 2004 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 699 Udvidelse af Handelshøjskolen i Århus ved Vestre Ringgade. KONGSBAK INFORMATIK December 2004 Århus Kommune Lokalplan nr.: Udvidelse af Handelshøjskolen i Århus ved Vestre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord Beskrivelsen Redegørelsen Lokalplanen... 6

Indholdsfortegnelse. Forord Beskrivelsen Redegørelsen Lokalplanen... 6 Indholdsfortegnelse Side Forord... 2 Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 1. Beskrivelsen... 4 Nuværende forhold... 4 Fremtidige forhold... 4 2. Redegørelsen...

Læs mere

LOKALPLAN ÆLDREBOLIGER, RØGILDSVEJ, NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN ÆLDREBOLIGER, RØGILDSVEJ, NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 12-021 ÆLDREBOLIGER, RØGILDSVEJ, NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING I N D H O L D S F O R T E G N E L S E ------------------------------------- REDEGØRELSE Side Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr.

Århus Kommune. Lokalplan nr. Århus Kommune Lokalplan nr. 530 Tillæg: Ændret anvendelse af delområde II i lokalplan nr. 530 - Bolig- og erhvervsområde ved Nordre Ringgade og Randersvej KONGSBAK INFORMATIK Oktober 1998 Århus Kommune.

Læs mere

a. INDHOLDSFORTEGNELSE. LOKALPLANEN. STEVNS KOMMUNE LOKALPLANNR. 39

a. INDHOLDSFORTEGNELSE. LOKALPLANEN. STEVNS KOMMUNE LOKALPLANNR. 39 STEVNS KOMMUNE LOKALPLANNR. 39 INDHOLDSFORTEGNELSE. REDEGØRELSE. Lokalplanens baggrund Lokalplanens område og formål Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger

Læs mere

LOKALPLAN' NR. 034 FOR ET OMRÅDE TIL OFFENTLIGT FORMÅL (KIRKE OG KIRKEGÅRD) I HØJVANGEN LOKALPLANOMRÅDE

LOKALPLAN' NR. 034 FOR ET OMRÅDE TIL OFFENTLIGT FORMÅL (KIRKE OG KIRKEGÅRD) I HØJVANGEN LOKALPLANOMRÅDE LOKALPLAN' NR. 034 FOR ET OMRÅDE TL OFFENTLGT FORMÅL (KRKE OG KRKEGÅRD) HØJVANGEN LOKALPLANOMRÅDE SKANDERBORG KOMMUNE 1985 NDHOLDSFORTEGNELSE SDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanens

Læs mere

Plejeboliger ved Lokalcenter Rosenvang i Viby Indeholder tillæg nr. 67 til kommuneplan 2001. Vilhelm Becks Vej Rosenvangs Allé

Plejeboliger ved Lokalcenter Rosenvang i Viby Indeholder tillæg nr. 67 til kommuneplan 2001. Vilhelm Becks Vej Rosenvangs Allé Århus Kommune Lokalplan nr.: Plejeboliger ved Lokalcenter Rosenvang i Viby Indeholder tillæg nr. 67 til kommuneplan 2001 743 forslag Vilhelm Becks Vej Rosenvangs Allé Vilhelm Becks Vej Kaj Munks Vej Vidtskuevej

Læs mere

LOKALPLAN NR Jens Benzons Gade-Odinsgade-Thorsgade-Vesterbro,

LOKALPLAN NR Jens Benzons Gade-Odinsgade-Thorsgade-Vesterbro, LOKALPLAN NR. 10-303 Jens Benzons Gade-Odinsgade-Thorsgade-Vesterbro, I N D H O L D S F O R T E G N E L S E AFSNIT l. Lokalplanens formål side 1 AFSNIT 2. Område- og zonestatus 1 AFSNIT 3. Områdets anvendelse

Læs mere

LOKALPLAN NR For et område ved Maltevang. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR For et område ved Maltevang. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 168 For et område ved Maltevang Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde

Læs mere

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE LOKALPLAN NR. 91 For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold... 3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området... 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/58. Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/58. Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984 BOV KOMMUNE Lokalplan 2/58 Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984 BOV KOMMUNE TILLADELSE BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 LOKALPLAN FOR ET BOLIGOMRADE VED CENTRUMGADEN

Læs mere

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 E LOKALPLAN 11-002 PLEJEHJEM, VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til

Læs mere

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988 LOKAL PLAN 09-016 SEPTEMBER 1988 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Denne lokalplan er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af Aalborghallen med kongres- restaurations- og mødefaciliteter

Læs mere

r r begrænset a Ja ej- a olins a a s(højsletten)

r r begrænset a Ja ej- a olins a a s(højsletten) r r begrænset a Ja ej- a olins a a s(højsletten) -sl Indholdsfortegnelse Lokalplanens baggrund, ^,,,,, I Lokalplanens indhold,,,,, I Lokalplanens retsvirkninger,,,,,,, 2 Lokalplanens forhold til anden

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

KOMMUNE LOKALPLAN NR. 01.044 D. 25. JUN11986 STEMPELMÆRKE

KOMMUNE LOKALPLAN NR. 01.044 D. 25. JUN11986 STEMPELMÆRKE Matr. nr. 266 c. og del af 266 b Ringkøbing bygrunde, 2 fi, del af 2 fk, del af 30 as og del af 2 am, Ringkøbing markjorder, samt Lle_parc ller,_ dor ter_den A2. marts \nmelder: Advokat H. Thorninger Herningvej

Læs mere

LOKALPLAN Handelsskole

LOKALPLAN Handelsskole LOKALPLAN 1-05.1 Handelsskole KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-05.1 HANDELSSKOLE, (TILLÆG TIL RAMMEPLAN 1-05) REDEGØRELSE LOKALPLANENS BAGGRUND -lokalplan for skolernes område Handelsskolen

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

LOKALPLAN NR. 170. For et område ved Gadeledsvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 170. For et område ved Gadeledsvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 170 For et område ved Gadeledsvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde

Læs mere

LOKALPLAN NR. 051.295

LOKALPLAN NR. 051.295 I~ISvendborg ~ Kommune ij~d~li -U541~ LOKALPLAN NR. 051.295 For et område mellem Bregningevej, Syrenvej, Vindeby Pilevej og Eskærvej Teknisk Forvaltning - Plan- og Udviklingsafdelingen November 1996 Hvad

Læs mere

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ)

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ) LOKALPLAN NR. 3-0001 FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ) Sdr. Landevej Ringridervej Skovvej Lokalplan 3-0001 B. S. Ingemanns Vej Grundtvigs Allé Borgm. Andersens Vej SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 134 FOR ET OMRÅDE VED PRÆSTEVÆNGET

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 134 FOR ET OMRÅDE VED PRÆSTEVÆNGET HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 134 FOR ET OMRÅDE VED PRÆSTEVÆNGET GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser udarbejdet lokalplan nr. 134 for

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR \rn\ TERKEVEI

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR \rn\ TERKEVEI ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 139 a \rn\ TERKEVEI ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan 139 for et boligområde syd for Egegårdsvej REDEGØRELSE FOR LOKALPLANEN Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at fastlægge

Læs mere

Lokalplan nr. 6. Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken. Vedtagelsesdato: 15. marts Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978.

Lokalplan nr. 6. Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken. Vedtagelsesdato: 15. marts Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978. Lokalplan nr. 6 Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 15. marts 1978 Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978 \ x ' / BESKYTTEDE BOLIGER BRØNSHOLMSDALSPARKEN

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Et boligområde mellem Vestergade, Vester Alle, Museumsgade og Århus Å. Se endvidere lokalplan nr. 591.

Århus Kommune. Lokalplan nr. Et boligområde mellem Vestergade, Vester Alle, Museumsgade og Århus Å. Se endvidere lokalplan nr. 591. Århus Kommune Lokalplan nr. 057 Et boligområde mellem Vestergade, Vester Alle, Museumsgade og Århus Å Se endvidere lokalplan nr. 591 KONGSBAK INFORMATIK Maj 1983 Århus kommune Lokalplan nk: 57 gomrade

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 39. for et område ved Kinovej i Vamdrup

VAMDRUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 39. for et område ved Kinovej i Vamdrup VAMDRUP KOMMUNE Lokalplan nr. 39 for et område ved Kinovej i Vamdrup R E D E G Ø R E L S E VAMDRUP KOMMUNE Del af centerområde ved Kinovej Beliggende: 2 Lokalplanen omfatter et område på 403 m, beliggende

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

:.PLAN NR. 10 L". området mellem Kastanievej, Sdr. Boulevard, eksisterende boligbebyggelse og Odense. magistrat h-. "41.

:.PLAN NR. 10 L. området mellem Kastanievej, Sdr. Boulevard, eksisterende boligbebyggelse og Odense. magistrat h-. 41. "41 -A-k r h- :PLAN NR 10 L" området mellem Kastanievej, Sdr Boulevard, eksisterende boligbebyggelse og Odense ~t f i k magistrat 11 11 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 Indholdsfortegnelse Side Forord... 2 Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 1. Beskrivelsen... 4 Nuværende forhold... 4 Fremtidige forhold... 4 2. Redegørelsen...

Læs mere

LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG. Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD

LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG. Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD SKANDERBORG KOMMUNE 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold l Lokalplanens forhold til den

Læs mere

INI3HOI,DSFORTEGNELSE

INI3HOI,DSFORTEGNELSE INI3HOI,DSFORTEGNELSE REDELØRELSE Lokalplanområdet side 3 Baggrunden for lokalplanen side 3 Sagsforløb side 3 Lokalplanens indhold side 4 Lokalplanens forhold til anden planlægning side 4 LOKALPLAN H 23

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE.

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1 Lokalplanens formål Side 1 AFSNIT 2 Område - zonestatus i AFSNIT 3 Områdets anvendelse

Læs mere

LOKALPLAN NR. 35 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 35 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 35 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 35 vedrører et ubebygget område nord for Ring 4 op mod kommunegrænsen til Værløse og fastlægger den bebyggelsesplan, bebyggelsen skal

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-04 FRITIDSHJEM VED ØLBY SKOLE REDEGØRELSE FOR LOKALPLANFORSLAG LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Regionsplanens

Læs mere

Lp N N. " ejendommen Mageløs i

Lp N N.  ejendommen Mageløs i 1 Lp N N " ejendommen Mageløs i Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f eks om - anvendelse, - udstykning, - vej- og stiforhold,

Læs mere

for Åløkke Byplanafdelingen

for Åløkke Byplanafdelingen ny boligbebyggelse på ejendommen AI lå 35 1985 for Åløkke Byplanafdelingen Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f eks om - anvendelse,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Lokalplan nr Et område ved Blåkildevej. Taastrup. Offentlige formål (Kirke) Kongsbak Informatik

Høje-Taastrup Kommune. Lokalplan nr Et område ved Blåkildevej. Taastrup. Offentlige formål (Kirke) Kongsbak Informatik Høje-Taastrup Kommune Lokalplan nr. 1.46 Et område ved Blåkildevej Taastrup Offentlige formål (Kirke) 27.07.1989 Kongsbak Informatik L O K A L P L A N 1 o 46 For et område beliggende i Taastrup ved Blåkildegård.

Læs mere

Lokalplan nr

Lokalplan nr Høje-Taastrup Kommune Lokalplan nr. 4.05.1 Et område nord for Charlottegårdsvej, mellem Baldersstien og Charlotteskolen Hedehusene/Fløng Boligområde og institutioner 22.02.1980 Kongsbak Informatik OMRADET

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR i f. ». * l

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR i f. ». * l ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 184». * l 1 TT i f ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr. 184 for et område omkring H jemmeværnsgården, Sankt Josef s Skole, Sankt Maria Hospital og Sankt Josef s Børnehave REDEGØRELSE

Læs mere