Århus Kommune. Lokalplan nr. Bevarende lokalplan for Universitetetsparken og Vennelystparken. Se endvidere lokalplan nr. 471.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Århus Kommune. Lokalplan nr. Bevarende lokalplan for Universitetetsparken og Vennelystparken. Se endvidere lokalplan nr. 471."

Transkript

1 Århus Kommune Lokalplan nr. 376 Bevarende lokalplan for Universitetetsparken og Vennelystparken Se endvidere lokalplan nr. 471 KONGSBAK INFORMATIK Februar 1993

2 Århus kommune Lokalpla Bevarende lokalplan for universitet sp ar ken og vennel y s t p ar ken 376 Statistikområde/distrikt nr.: 1.2, 1.3, 5.7 I I Registreringskortblad nr.: 46 Magistratens 2. afdeling Stadsarkitektens kontor Feb.1993

3 Om dette hæftes indhold Det indledes med beskrivelsen, der fortæller om lokalplanens hovedindhold og om de retsvirkninger, den har blandt andet for grundejere i området.til dette afsnit hører en illustrationsplan, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger redegørelsen, som indeholder oplysning om forudsætninger for planen om områdets betjening med veje, skole, børneinstitutioner, kollektiv trafik og om dets forsyning med el, vand, varme og kloak. Til sidst kommer selve lokalplanen med tilhørende lokalplankort. Tekst og kort rummer tilsammen de nøjagtige bestemmelser om den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås hos Stadsarkitektens Kontor, Byplanafdelingen Rådhuset, værelse Århus C. Tlf , 2641 og 2628 Lokalplanen kan ses og købes hos Kommune Information Rådhuset 8100 Århus C. Tlf Kortgrundlag Grundlaget for planens kortbilag i mål 1: og mindre målestoksforhold er Kort- og Matrikelstyrelsens 4 cm-kort. Supplerende tematisk information er påført af Århus Kommune. Kortene udgives af Århus Kommune med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse A.86 KMS. Lokalplanen er udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor, Byplanafdelingen

4 ARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR Bevarende lokalplan for Universitetsparken og Vennelystparken. INDHOLDSFORTEGNELSE Side O. Indledning Oversigtskort... BILAG 1 Form Universitetet Fodselsanstalten Lokalplanen Beskrivelsen Omradet Ejerforhold Byggemuligheder Omgivelserne Bebyggelsen Illustrationsplan... BILAG 2 Veje Friarealer og stier Lokalplanens retsvirkninger Udsnit af kommuneplanens rammekort... BILAG 3 2. RedegØrelsen Lokalplanens forhold til kommuneplanen og til den Gvrige planlægning for omr4det Eksisterende trafikforhold... BILAG 4 Fremtidige trafikforhold... BILAG 5 Matrikelkort... BILAG 6 3. Lokalplanen 1 Formiil Område og opdeling... Fremtidige veje... BILAG Anvendelse Trafikforhold... Planlægningsfelter... BILAG Teknisk forsyning Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer... Beplantningsplan... BILAG 9 '5 9 StØjforhold... l0 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse... 5 l1. Aflosning af lokalplan... Lokalplankort... BILAG

5

6 0.1 O. INDLEDNING Formdl. Universitetet og de Øvrige institutioner, der har til huse i Universitetsparken og Vennelystparken, er levende organismer med behov eller Ønsker om bygningsændringer, som uvægerligt vil opstå i forbindelse med den fremtidige udvikling. Samtidig er det klart, at parkerne med et enestdende samspil mellem bygninger, terræn og beplantning og den omgivende beva- by bør res og friholdes for uovervejede dispositioner. Formålet med gennemførelse af en bevarende lokalplan for området er derfor at sikre en bevaring af den bestående helhe men samtidig i et vist omfang at kunne tilgodese behovet for Ønskelige ændringer, som vil kunne foretages uden at andre områdets karakter. Den helhed, der er værd at bevare, er sammensat af en række detaljer, og der skal kun få uovervejede bygningsændringer t for at skade denne helhed. Lokalplanen er derfor udarbejdet som et brugbart stykke værktøj for de myndigheder, der skal administrere fremtidige Ønsker om sndringer af brugen eller indretningen af de bestiiende bygninger og parker. De enkelte retningsgivende regler i denne bevarende lokalplan er opstillet ud fra hensyn til helheden og ikke for at bevare området som et museum til minde om en tidsepoke, men for at bevare det som et levende, arbejdende miljø i samspil med rekreative værdier for byens borgere, som i stort omfang udnytter parkernes grønne arealer. Ved overvejelserne om den bedste sikring af omrhdet for fremtiden er drøftet muligheden for en fredning af bygningsanlæ og omgivelser efter bestemmelserne i bygningsfredningslovgivningen, hvilket formentlig kunne gennemføres for samtlige eksisterende bygninger, selvom de for størstedelens vedkommende er under 50 Ar gamle. Tanken om at anvende bygningsfredningsloven er imidlertid forladt. Dels vil en egentlig bygningsfredning virke for stram i forhold til, at det fortsat vil være Ønskeligt at kunne foretage visse ændringer eller reguleringer af de eksisterende bygningsanlæg. Dels vil senere tilkommende bygninger, f.eks. pii FØdselsanstaltens areal, ikke være omfattet af fredningen, der således løbende måtte suppleres, og dels vurderes det lokale samfunds interesse i omrddet som den bedste sikring af de æstetiske værdier.

7 Tidligt billede af Universitetets første bygning

8 0.2 Overvejelserne er derfor resulteret i, at den Ønskelige sikring af omradets værdifulde helhed bør ske ved gennemførelse af en lokalplan for hele det pågældende omrdde, d.v.s. selve Universitetsparken incl. arealet nord for Ringgaden samt hele Vennelystparken. Lokalplanens bestemmelser vil sikre de eksisterende bygninger og den karakteristiske, værdifulde helhed i omr6det fastholdt ligesom det sikres, at den fortsatte udbygning, hvor sddanne byggemuligheder stadig er til stede, sker efter de samme re ningslinier, sdledes at omrddets samlede fremtræden bevares. Universitetet. Aarhus Universitet, Danmarks andet universitet - det første uden for KØbenhavn, blev oprettet den 11. september 1928 under det officielle navn "Universitetsundervisningen i Jylland". Indtil 1970 var universitetet en selvejende institution, hvis Økonomiske grundlag for undervisningen i begyndelsen var pri vate gaver og en bevilling fra Arhus kommune. I 1970 overgik universitetet til at være en statsinstitution. Efter en offentlig arkitektkonkurrence i 1931, som blev vundet af arkitekterne Kay Fisker, C.F. MØller og Povl Stegmann, igangsattes OpfØrelsen af universitetets farste bygning, som stod færdig i Den kom til at rumme lokaler for humani tiske fag samt fysik, kemi og anatomi, men er siden i forbindelse med universitetets løbende udbygning anvendt til andre fag. Siden 1939, da opførelsen af Hovedbygningen påbegyndtes umi delbart syd for Ringgaden, er udbygningen af universitetet i Universitetsparken foregået kontinuerligt - stadig med arkitektfirmaet C.F. MØllers tegnestue som ansvarlig for universitetets fortsatte byggeri. Universitetsparkens omrade er ca. 28 ha (ca m2) stort. Vennelystparkens er ca m2. Det smukt formede terræn falder fra Ringgaden i nord ret kraftigt mod syd. Omradet indbefatter en morænekløft, der gennemstrømmes af en bæk og to søer i parkens midterste del, hvorfra vandet ad bækken ledes til det lavereliggende søareal i Vennelystparken, inden det ledes videre ud i Arhusbugten. Terrænets karakter understreges af bygningernes bevidste placering efter en ret stram bebyggelsesplan de med høje bygninger placeret parallelt med NØrrebrogade - omtrent i nord-syd - og de lavere tilbygninger vinkelret p& de høje bygninger.

9 FØdselsanstaltens hovedbygning

10 0.3 Den samlede universitetsbebyggelse og bebyggelsen i Vennelystparken betragtes bdde af Arhus by s borgere og af verden udenfor som noget enestdende, bl.a. fordi der er et sjældent samspil mellem de funktionalistiske bygninger de og naturskabte omgivelser, men ogsd fordi et fremsynet bystyre, arkitekt og bygherre har været enige om at fastholde den oprindelige byg ningsstil i en opbygningsperiode, der nu har strakt sig ove ca. 60 Ar. Bygningernes hovedudformning, som har kunnet fastholdes fra 1933 til i dag, er karakteriseret ved stramme bygningskroppe med lodret afskdrne gavle, med ensartede blankt opmurede facader af gule mursten og med store teglhængte tagflader uden kviste eller store ovenlys. Universitetsparkens beplantning er gennemført sbledes, at der sikres lange udsyn over terrænet, f.eks. fra Hovedbygningen mod syd over morænekløften og fra Kaserneboulevarden mod nor over det indre parkomrdde. De nødvendige adgangsveje til de enkelte bygninger og de dertil hørende parkeringsarealer er søgt placeret sbledes, at den værdifulde helhed - samspillet mellem bygninger og friarealer - berøres mindst muligt. FØdselsanstalten. FØdselsanstalten blev indviet den 10. oktober Bygningsanlægget er i sit oprindelige anslag opført i nybarok af a tekt Chr. Edv. Sylow. De første bygninger var hovedbygningen og en vaskeribygning. Anlægget er symmetrisk og inspireret af den barokke herregdrdsarkitektur. Bygningerne er grupperet omkring en hovedfløj med central pavillon og to sidefløje. Si defløjene er senere pd forbilledlig vis udvidet med en nybygning og en tilbygning, som begge respekterer anlæggets symmetri. Arkitekturen er velbevaret sdvel i exteriør som interiør. Specielt bør hovedtrappen fremhæves som særlig værdifuld. Bygningernes hovedkonstruktioner, ydervægge, etageadskillelser og tagværk er i ualmindelig god stand. Vinduer, døre og Øvrige inventar er velbevaret og nænsomt tilpasset nutidige krav. FØdselsanstalten var den første institution af sin i pro- art vinsen. At den blev bygget var et udtryk for den voksende sociale forstdelse for gravide kvinders stilling i samfundet. Anstalten var fra begyndelsen bestemt for sdvel gifte som ugifte kvinder. Tidligere mdtte ugifte kvinder, hvis de havde mulighed herfor, tage til KØbenhavn for at finde tilsvarende faciliteter. Vanskeligt stillede, ugifte mødre kunne blive sammen med deres barn p& FØdselsanstalten i indtil et Br. Disse kvinder var bdde før og efter barslen beskæftiget ve antaltens drift.

11 l Universitetets aula

12 0.4 Lokalplanen. Der er sdledes klar mulighed for at gennemføre en lokalplan for hele omrddet, hvori bestemmelser for den endelige udbygning og den fremtidige, IØbende administration af Universitets- og Vennelyst-parkomradet kan optages og præciseres.

13 Universitetets hovedindgang med videnskabernes træ l

14 BESKRIVELSEN Omrddet. Universitetsparken begrænses mod vest af Ny Munkegade og Lan gelandsgade, mod nord af Katrinebjergvej, mod Øst af NØrrebrogade og mod syd af Vennelyst Boulevard, HØegh Guldbergsgade Kaserneboulevarden. Nord for Nordre Ringgade, som gennemskærer universitetsomradet, er universitetets administrationsbygning samt Studenternes Hus opført, og Øst for NØrrebrogade ved Ringgaden fi des et parkeringsareal med plads til ca. 260 biler til brug for og ejet af Universitetet. Universitetets parkeringsmulighed pd arealet er ved deklaration tinglyst den 6. marts 1991 sikret i uændret omfang uanset eventuel bebyggelse på grunden. I Vennelystparken, syd for Vennelyst Boulevard, er opført bygninger for Arhus TandlægehØjskole, Sygepleje- og sundhedsuddannelse, Journalistkollegium og Arhus Kunstmuseum. E j erf orhold. StØrstedelen af Universitetsparken ejes af Aarhus Universitet (Undervisningsministeriet). Et mindre areal her, matr.nr Arhus bygrunde, ejes af den selvejende institution Naturhistorisk Museum. FØdselsanstalten, matr.nr. 1546d Arhus bygrunde, ejes af Arhus amtskommune. Selve Vennelystparken ejes af Arhus kommune, medens de d6r liggende højskoler og museet dels ejes af Undervisningsministeriet dels af de selvejende institutioner. Byggemuligheder. Universitetsparken, som rummer Universitetets væsentligste undervisningsmæssige og administrative funktioner, nærmer sig en udbygning. Bortset fra færdiggørelsen af bygningskæderne i parkens sydvestlige del pb det tidligere kaserneareal vil kun dele af FØdselsanstaltens areal kunne blive til rddighed til yderligere nybyggeri for Aarhus Universitet i universitetsparkomradet. Nybyggeri på FØdselsanstaltens omrdde skal ske i form af erstatningsbyggeri efter nedrivning af eksisterende bygninger. FØdselsanstaltens hovedbygning skal dog bevares og fritlægges

15 Aulaen set fra morænekløften

16 1.2 Nybygning for Danmarks Videnskabshistoriske Museum er under opførelse på det tidligere kaserneareal Øst for C. F. MØllers Alle. Der kan etableres mindre tilbygninger til administrationen placeret nord for Nordre Ringgade. I Universitetsparkens sydvestlige del findes udbygningsmuligheder ved flere bygninger samt en udbygningsmulighed ved Naturhistorisk Museum. De endnu resterende udbygningsmuligheder i Universitetsparken agtes udnyttet i overensstemmelse med de retningslinier, som er angivet i "Udbygningsplan 1976 for Universitetsparken", der hidtil (i h.t. Kommuneplanen) har dannet grundlag for al byggesagsbehandling i Universitetsparken. Denne lokalplan afløser "Udbygningsplan 1976 for Universitetsparken". Omgivelserne. Ved udbygning af universitetet er det væsentligt, at det ved den lobende planlægning af de tilgrænsende omrader ved Universitetsparken og Vennelystparken sikres, at bebyggelse udformes i harmoni med bebyggelsen i parkerne. For store dele af disse områder synes der ikke at være el at kunne opstå problemer hermed. Kommunehospitalets store kom pleks Øst for NØrrebrogade er udbygget og skal formentlig ik ændres, og mod syd sikrer kommuneplanens bestemmelser, at karakteren af de eksisterende boligkvarterer bibeholdes. For området vest for Langelandsgade er forholdet det, at arealet bestdende af Langelandsgades kaserne og Kolonihavegrunden nord for denne,er påtænkt udnyttet til bebyggelse til universitetsformål og forskningsformål i sammenhæng hermed. De første bygningsanlæg til Forskerparken, der er et vigtigt element heri, er under opførelse på den vestligste del af arealet, som ejes af universitetet (Undervisningsministeriet), og en planlægning er i gang for hele dette en areal, planlægning, som også skal sikre forholdet til og sammenhængen med Universitetsparken Øst for Langelandsgade. Området umiddelbart nord for Universitetsparken - nord for Ringgaden - er bebygget med permanent, nyere bebyggelse og vil beholde sin nuværende karakter. Det vil være af betydning, a kommende ny bebyggelse på omliggende arealer gennemføres i harmoni med den bestående universitetsbebyggelse. Bebyggelsen. Den alt overvejende del af bebyggelsen inden for lokalplanom radet er opfort efter følgende retningslinier:

17

18 1.3 - HØje bygninger er placeret i bygningskæder parallelt med NØrrebrogade. - Lave bygninger er placeret vinkelret herpå. - Alle bygninger er opført i gule mursten med tag af gule tagsten. - De enkelte bygninger er udformet som stramme bygningskroppe med lodret afskarne gavle. Herudover findes en endnu ikke nedrevet bygning fra det tid ligere kaserneanlag ved HØegh Guldbergsgade samt dele af FØd selsanstalten, der nu er under Arhus Kommunehospital. Veje. I lokalplanen gives mulighed for ændringer af vejføringer og tilslutninger til det omgivende vejnet i takt med ændring a dette. Friarealer og stier. Bevaringen af den enestående og markante morænekløft, der strækker sig fra Katrinebjerg mod nord og ned mod Arhusbugten afbrudt af forskellige opfyldninger, bl.a. hvor FØdselsanstalten er beliggende, er udnyttet til et arkitektonisk samspil mellem park og bygninger og har givet usædvanlige rekreative muligheder for byen. Universitetsparken er beplantet med egetræer, medens Vennelystparken har en blandet træbeplantning. en Ved bevidst træpleje er det lykkedes at frilægge morænekløften for beplantning. Langs NØrrebrogade er plantet kastanietræer, der sammen med en tilsvarende beplantning p& Kommunehospitalet danner en karakteristisk og meget smuk alle. De 2 søer i Universitetsparken og søen i Vennelystparken har stor rekreativ værdi med sit rige dyreliv af mange slags va og svømmefugle. SØerne er forbundet med bæk, en der kommer frem under Aulaen, og som gennemstrømmer morænekløften i sin fulde længde.

19 ,, 4 :'i ;,, Universitetsparken (egetræer fra 1933)

20 1.4 Parkerne er forsynet med et indre sti- og vejnet. KØrende trafik har kun adgang til de indre parkveje gennem 4 ind- og udkglrsler. Endvidere er det i forbindelse med planerne for udbygningen af NØrrebrogade (lokalplan nr. 471) besluttet, at der ved Wilhelm Meyers Alli! vil blive opretholdt hajre indkørsel og højre udkørsel. Den eksisterende udformning af parkerne bibeholdes.

21 Keramisk figur fra Universitetets hovedbygning

22 1.5 LokalDlanens retsvirkninaer Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at byr3det har vedtaget planen endeligt. Bebyggelse, udstykning og anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet skal efter dette tidspunkt være i overensstemmelse planen. Anvendelse, der har været lovlig forinden, kan fortsætte uænd ret. Lokalplanen indebærer heller ikke, at de anlæg m.v., er der indeholdt i planen, skal etableres. Lokalplanen gælder forud for bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter, der ikke er forenelige med planen. Lokalplanen kan kun ændres ved en ny lokalplan. Byrådet kan dog give dispensation fra lokalplanen, hvis dispensationerne ikke er i strid principperne med i planen. NAr en eventuel dispensation omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have mindst 14 dages frist til at fremkomme med evt. bemærkninger herom, dispensationen gives.

23 Vindue i Universitetets første bygning

24 REDEGBRELSEN LokalDlanens forhold til kommunedlanen oq den Gvriqe planlægning for omradet. KOMMUNEPLANEN Lokalplanområdet henhører under andre kvarterer", dels omrzide 14, kommunes kommuneplan , og udgør et sammenhængende parkområde. I kommuneplanens strukturafsnit for område 4 anføres for Universitetsparken og Vennelystparken, del af "Universitetskvarteret I' f Ølgende : "Universitetskvarteret er beliggende syd for Ringgaden. Det afgrænses af Nordre Ringgade, Finsensgade, NØrre Boulevard, Norrebrogade, HØegh Guldbergs Gade, Kaserneboulevarden, Ny Munkegade og Langelandsgade. Kvarteret kan deles op i pd to hver side af NØrrebrogade. Det er et vestligt område, der bestdr af universitetet og en række læreanstalter, museum og FØdselsstiftelsen. Det Østlige område består af hospitalet, Arhus Seminarium og en parkeringsplads for universitetet. Det vestlige område. Det vestlige område bestzir især af universitetet, hvis forste bygninger blev opført i Der er siden blevet bygget kontinuerligt p& universitetet, og der er nu kun få byggemuligheder tilbage. Disse muligheder - og herunder den fremtidige behandling af parkomradets træbevoks ninger og trafiksystem - er beskrevet i den plan, der er bestemmende for anlæggets færdiggorelse, nemlig: "Universitetsparken i Arhus, Udbygningsplan 1976". Arealet syd for Vennelyst Boulevard indeholder tandlægehøjskole, sygeplejehøjskole og kunstmuseum, der bygget i kanten af Vennelystparken. Den ovenfor nævnte plan omfatter også dette sydlige område og indebærer, Vennelystparken ikke skal bebygges yderligere. Om det vestlige område er derfor blot at bemærke, at i hele sin karakter - bygninger og grønne anlæg - er temmelig enestaende og nu står foran sin endelige udbygning og ikke rummer problemer i forhold til kommuneplanlægningen, men derimod indeholder rekreative muligheder for de nærvedliggende, store og tætte boligomrader - især Bgadekvarteret."

25

26 2.2 I kommuneplanen anføres endvidere: "Universitetskvarteret er uden aktuelle, patrangende problemer. Kvarteret er især ved sine grønne omrader og sin fremragende arkitektur af stor værdi for hele loka samfundet. Det Østlige omrade. Det Østlige omrdde indeholder - ud over Arhus Seminarium og en parkeringsplads til universitetet - Arhus Kommunehospital. " I kommuneplanens rammede1 udgør lokalplanomrddet følgende delomrader: Delomrade OF Planintentioner. Områdets anvendelse til offentlige formdl fastholdes (universitet m.v. ). Rammebestemmelser. 1. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formal. 2. Bebyggelsesprocenten for omr&det under &t m& ikke overstige Bebyggelsen md ikke opføres med mere end 4 etager. Delomrdde OF Planintentioner. Områdets anvendelse til offentlige formdl fastholdes (universitet m.v.). Rammebestemmelser. 1. Omrddets anvendelse fastlægges til offentlige formal. 2. Omrddets anvendelse og opdeling, bebyggelsens omfang og karakter, hovedtrækkene i omrddets vej- og stibetjening m.v. skal være i overensstemmelse med rapporten "Universitetsparken i Arhus - Udbygningsplan 1976". Delomrade RE RE Planintentioner. Omrddernes anvendelse til offentlige rekreative formb1 fastholdes.

27 MØnstermurværk på hovedbygningen

28 2.3 Rammebestemmelser. 1. OmrAdets anvendelse fastlægges til offentlige rekreative formdl i form af bypark. 2. Området friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for at drive omradet som offentligt rekreativt omrade. Delomriide OF Planintentioner. Det er hensigten formål. at fastholde omraderne til offentlige Rammebestemmelser. 1. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formgl. 2. Områdets anvendelse og opdeling, bebyggelsens omfang og karakter skal være i overensstemmelse med rapporten "Universitetsparken i Arhus - Udbygningsplan 1976". Byggemuligheden. Hvad angår byggemulighed, angiver savel denne lokalplan som den i rammebestemmelserne refererede "Universitetsparken i Arhus - Udbygningsplan 1976" et totalt samlet bruttoareal i omr3derne nord for Vennelyst Boulevard p& m2 pr. september Der resterer pr. oktober 1991 efter opførelse af Danmarks Videnskabshistoriske Museum en byggereserve p& ca bruttoetagemeter til r&dighed for nybyggeri nord for Vennelyst Boulevard. Herudover kan etableres erstatningsbyggeri i det omfang, eks sterende bygninger nedrives. Indenfor dette samlede bruttoareal gælder det særlige for F selsanstaltens omrztde, "at bebyggelsen her forudsættes fastholdt med det hidtil planlagte etagemeterareal. De bygninger, der er markeret til nedrivning fjernes, og der kompenseres m nybyggeri, som foreslået". Der kan således kun opføres nybygninger, svarende til det, der nedrives. Pr. september 1976 var det eksisterende bruttoetageareal p& FØdselsanstaltens grundareal (matrikel nr d) i alt m2. Udbygningsplan 1976 har hidtil været retningsgivende for al omforandring og nybyggeri på universitetsarealerne. Lokalplanen er med sine bestemmelser en videreførelse af udbygnings planens intentioner og retningslinier.

29 Statsbiblioteket og Universitetets hovedbygning set fra Ringgaden

30 2.4. Dog forudsatte udbygningsplanen, at alle bygninger p& FØdselsanstaltens areal kunne nedrives til fordel for nybyggeri. Hvorimod lokalplanen stiller det krav, at hovedbygningen til FØdselsanstalten bliver bevaret. Syd for Vennelyst Boulevard angiver sdvel lokalplanen som kommuneplanen ingen yderligere byggemulighed. Lokalplanen er sdledes i fuld overensstemmelse med kommuneplanens intentioner og rammebestemmelser. Lokalplan 122, der dækker en del af Universitetsparken, aflases af denne lokalplan. VBdomrAder. SØerne i Universitetsparken og Vennelystparken henharer under Naturfredningslovens s43 og m3 ikke ændres uden amtsradets tilladelse. Stojmæssige forhold. De støjmassige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommune planens StØjbestemmelser. LokalplanomrAdet er belastet af vejstøj fra NØrrebrogade, Nordre Ringgade, Langelandsgade, Kaserneboulevarden, HØegh Guldbergs Gade og Vennelyst Boulevard. Pis baggrund af den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj er StØjniveauet 10 m fra vejmidte beregnet til følgende ca. værdier : 70 db(a) NØrrebrogade... Nordre Ringgade Langelandsgade Kaserneboulevarden, HØegh Guldbergs Gade og Vennelyst Boulevard. 64 '' IfØlge kommuneplanens StØjbestemmelser skal det ved uddannelsesinstitutioner generelt sikres, at det udendørs støjniveau ikke overstiger 55 db(a) p& døgnbasis. Der er imidlertid tale om et næsten udbygget omriide med begrænsede muligheder for ny bebyggelse. Denne er i princippet fastlagt i udbygningsplanen fra 1976 samt i en senere lokalplan nr. 122 fra Derfor er kommuneplanens støjbestemmelser lempet i denne lokalplan. For bebyggelse gælder, at det indendørs støjniveau ikke mb overstige 30 db(a) p& døgnbasis. Der er endvidere en bestemmelse om, at undervisningslokaler og kollegieværelser ikke ensidigt md orienteres mod facader, hvor det udendørs stajniveau overstiger 55 db(a). Denne bestemmelse er indsat for at sikre et rimeligt støjniveau selv ved Bbne vinduer.

31 Naturhistorisk Museums hovedindgang

32 2.5 Ved større samlede vinduesudskiftninger i eksisterende bebyggelse betyder lokalplanens støjbestemmelser, at der skal anvendes en vindueskonstruktion, der dæmper det indendørs støjniveau ned til 30 db(a). Trafikforhold. Lokalplanomradet omgives eller gennemskæres af vejene Nordre Ringgade, Katrinebjergvej, NØrrebrogade, Vennelyst Boulevard, HØegh Guldbergs Gade, Kaserneboulevarden og Langelandsgade. De er i kommuneplanen udpeget til trafikveje, hvilket betyder at de skal afvikle gennemkørende trafik. De vil blive udbyg og reguleret under hensyntagen til trafikkens udvikling og trafiksikkerheden. NØrrebrogade er sammen med Randersvej og NØrreport udpeget so en af to havneforbindelser mellem den kommende motorvej uden om Arhus og havnen. Udbygningsplanen. I udbygningsplanen for Universitetsparken fra 1976 indggr et fremtidigt trafiknet, der bygger p& følgende forudsætninger: - Universitetsparken vejbetjenes fra 3 tilslutningspunkter til det overordnede vejnet beliggende p& henholdsvis NØrrebrogade, Langelandsgade og Kaserneboulevarden. - Tilslutningspunkterne til NØrrebrogade og Langelandsgade er placeret s& signalreguleringerne p& de enkelte vejstrækninger kan samordnes ("grøn bølge"). - Universitetsparkens interne vejnet opbygges over de tre tilslutningspunkter som et blindt vejsystem med 3 enklaver. Flere af disse forudsætninger er af universitetet Ønsket vurderet p8ny. Det drejer sig om de forudsatte lukninger af det interne vejnet, om den nye vej imellem Bartholins All& og rebrogade nord for Bartholinbygningen og om den nye vej fra Langelandsgade til Ny Munkegade ved Fysik. Derfor er hele trafiksystemet i det følgende vurderet nærmer og der afsluttes med nogle retningslinier for den fremtidige vejbetjening af Universitetsparken.

33

34 2.6 Universitetets interne vejnet. Baggrunden for udbygningsplanens forslag om at afbryde det interne vejnet var det daværende kørselsmønster. var Det &ledes almindeligt, at bilen blev brugt ikke alene som transportmiddel til og fra universitetet men og& imellem de enkelte universitetsafsnit. Ved at afbryde det interne vejnet kunne denn unødige kørsel i Universitetetsparken forhindres. Dette kørselsmønster er ifølge universitetet s& ikke almindeligt i dag. Da et dbent system samtidig vil lette distributionskørslen og alt andet lige betyde mindre p& kørsel det omgivende vejnet, indgår vejlukninger af det interne vejsystem ikke i det nuværende plangrundlag. Såfremt den interne trafik mod forventning stiger uhensigtsmæssigt meget, vil en eventuel afbrydelse af Universitetsparkens vejsystem være afhængig af antallet og placering af ti slutninger til det omgivende vejnet. Universitetsparkens tilslutninger til det omgivende ve j net. Antallet og placering af tilslutninger har betydning b&de for trafikken internt p& universitetsomrz3det og for trafikafviklingen på det omgivende vejnet. Ved vurderingen af de nedenfor nævnte tilslutninger anvendt resultaterne fra den trafikanalyse, der er nævnt i udbygningsplanen. SkØnt der siden er sket en vis udbygning af universi tetet og ændringer af vejsystemet (f.eks. er C.F. MØllers All6 anlagt), kan resultaterne give en skønsmæssig fordeling af o størrelse på trafikken til og de fra enkelte universitetsafsnit. NØrrebrogade. Af eksisterende tilslutninger findes en adgang nord for kolle gium 7, NØrrebrogade 45, ved Wilhelm Meyers Alle, ved Vennelyst Boulevard og ved HØegh Guldbergs Gade. Ved udbygningen af Nqjrrebrogade til højklasset vejforbindelse er det planlagt, at alle adgange bortset fra Vennelyst Boule vard og Wilhelm Meyers All& afbrydes. Ved Wilhelm Meyers Alle vil det dog kun være muligt at opretholde højre indkørsel hø j re udkørse1. Lokalplanen indeholder en mulighed at for etablere en vejforbindelse mellem Wilhelm Meyers Alli? Vennelyst og Boulevard.

35

36 2.7 VejforlØbet vil, sdfremt sygeplejeboligerne nedrives og bækken syd for Wilhelm Meyers All6 renoveres og markeres stærkere i terrænet, rent arkitektonisk passe med forløbet af Bartholins A116 Øst for søerne. VejforlØbet er kun skitsemæssigt angivet, idet den endelige placering og 1iniefØring skal koordineres med den førnævnte renovering af bækforløbet, eventuelle terrænreguleringer og nybyggeri. Herudover reserverer lokalplanen areal til en vej ny fra Barholins All6 frem til parkeringspladsen ved kollegium 7. Vejforbindelsen er nødvendig, ndr NØrrebrogade bliver udbygget, idet den eksisterende adgang derved nedlægges. Langelandsgade, Kaserneboulevarden. Eksisterende tilslutninger til Langelandsgade udgøres af Karl Verners vej ved kollegiebygningerne, adgangen syd for "Kemi", Ny Munkegade og ÆrØgade. I udbygningsplanen er det forudsat, at adgangene til Langelandsgade på længere sigt saneres og samles i 6n tilslutning til Langelandsgade. Denne tilslutning kan, som allerede planlagt, endvidere give adgang til omr&det vest for Langelandsgade, jfr. lokalplan 186, "Offentligt omrdde ved Langelandsgade, Gustav Wieds Vej. Vejforbindelsen fra dette tilslutningspunkt mod nord til kol legiebygningerne og Statsbiblioteket er konkretiseret i lokal plan 122, "Offentligt omrdde i Universitetsparken i Arhus" med et forløb bag om "Kemi" med tilslutning til Karl Verners Vej. Denne vejforbindelse er fastholdt i nærværende lokalplan. Lokalplan 122 afløses af nærværende lokalplan 376. Den i udbygningsplanen skitserede vejforbindelse mod syd til Ny Munkegade er noget vanskeligere at etablere p& grund af terrænforholdene og en støttemur ved nedkørselsrampen til kæ deren under "Fysik". Alternative muligheder for vejforbindelse er undersøgt, men da de hver især har forskellige ulemper, er det i lokalplanen forudsat, at adgangen til Ny Munkegade fra Langelandsgade opretholdes, sdledes at den eventuelle udbygning af universitetet syd for "Datalogi" enten vil skulle benytte Ny Munkegade eller C.F. MØllers All&, som adgangsvej. Stikrydsninger. Ved udbygningen af NØrrebrogade vil der opstd et behov for sikring af tværgående gangforbindelser specielt mellem Kommunehospitalet og Universitetsparken.

37 2.8 I udbygningsplanen er angivet tre mulige placeringer for stikrydsninger med Langelandsgade og NØrrebrogade. Pi3 nuværende tidspunkt anses krydsningen med Langelandsgade og krydsningen med NØrrebrogade ved Lille Barnow dog at kunne erstattes med krydsninger i de signalregulerede kryds med Ringgaden og ved den nye tilslutning af Karl Verners Vej ved Langelandsgade. For den sidste krydsning ved Kommunehospitalet er der planl en stitunnel under NØrrebrogade umiddelbart syd for Wilhelm Meyers Alle. Lokalplan nr. 471 for udbygningen af Randersvej, NØrrebrogade og NØrreport fastlægger arealreservation til denne stitunnel. Parkering. Lokalplanens bestemmelser om parkering er indarbejdet p& baggrund af udbygningsplanens retningslinier for antallet af bilpladser og parkeringspladsernes placering. Det skal bemærkes, at parkeringsbehovet for randbebyggelsen i Universitetsparken langs Ndr. Ringgade/NØrrebrogade 90 og p- pladser fra bebyggelsen mellem Bartholins All&, Vilh. Meyers All6 og NØrrebrogade opfyldes på "den lille Barnowske grund" mellem TrØjborgvej, NØrrebrogade og Ndr. Ringgade. Ved bebyggelse af "den lille Barnowske grund" skal p-kravet, der er nævnt ovenfor, enten opfyldes p& "den lille Barnowske grund" eller i Universitetsparken, eventuelt som underjordisk parkering. Retningslinier for udformning af trafiksystemet. Når NØrrebrogade udbygges vil det ved Wilhelm Meyers All& k være muligt med højre udkørsel og højre indkørse1. Når der i universitetsomr6det opstår behov for en vejforbindelse mellem Vennelyst Boulevard og Wilhelm Meyers All&, kan der etableres en sådan. Vejens forløb skal fastlægges i sammenhæng med planerne for renovering af bækforløbet og nybyggeri ved FØdselsanstalten. Ved en afbrydelse af Karl Verners Vejs tilslutning til Lange landsgade skal der etableres en vejforbindelse fra Karl Verners Vej bag om "Kemi" til en ny tilslutning til Langelandsgade. Universitetets interne vejnet bevares som et dbent system. Såfremt trafikudviklingen i Universitetsparken gør en regulering af det interne vejnet Ønskelig, skal der være mulighed for at afbryde vejene, dog med afvejning af hensynet til behovet for intern transport mellem bygningerne i parken og til trafikbelastningen på det omgivende vejnet.

38 Uret p3 hovedbygningen

39 2.9 Endvidere bliver den eksisterende indkørsel fra NØrrebrogade 45 til kollegierne 7, 8 og 9, kantinen i bygning 228 og til bygning 310 lukket, n&r NØrrebrogade udbygges. Kollektiv trafik. Ved lokalplanens udarbejdelse er omriidet busbetjent med linierne 1, 2, 3, 11, 13, 14, 54, 56, 58, 90, 94, 115, 117 og 118 pii NØrrebrogade - linierne 4 og 90 p& Kaserneboulevarden, linierne 17, 53 og 90 p& Langelandsgade, linierne 8, 17, 53 og 90 pii Nordre Ringgade samt linie 90 p& Vennelyst Boulevard. Teknisk forsyning.: Elforsyning sker fra Arhus kommunale værker. Vandforsyning sker fra Arhus kommunale værker efter det til enhver tid gældende regulativ og iøvrigt gældende vilkbr. Omriidet forsynes fra trykzone 50 og trykzone 80. Nærmere oplysning om trykket kan fiis ved henvendelse til Arhus kommunale værker, vandforsyningen. Kræves større tryk, skal bygherren for egen regning installere og vedligeholde et trykforøgera læg. Brandhaner opstilles langs omrbdets veje. Varmeforsyninq Ny bebyggelse skal tilsluttes Arhus kommunale værkers varmeforsyning pii værkernes til enhver tid gældende betingelser. Kloakering skal ske i henhold til til den enhver tid gældende betalingsvedtægt for Arhus Kommune StadsingeniØrens v/ kontor, Hygiejnisk afdeling, Thorsvej 2, 8230 AbyhØj. Spildevand afledes via eksisterende ledninger i dels HØegh Guldbergsgade og dels i NØrrebrogade til Marselisborg rensean læg, hvor den fornødne kapacitet er til stede. Regnvand afledes via eksisterende ledninger i HØegh Guldbergsgade og søerne i Universitetsparken og Vennelystparken til NØrrebrogade med udløb i Arhus Havn. Vandspejlet i søerne i Universitetsparken reguleres primært ved hjælp af den lille "munk" - ved den søndre ende af den sydligste sø af hensyn til vandafstrømningen gennem det 6bne bækforløb til Vennelystparken samt af hensyn til den nødvend ge vandudskiftning i den sydlige sø.

40

41 LOKALPLANEN Lokalplan nr OFFENTLIGT OMRADE FOR UNIVERSITETSPARKEN VENNELYSTPARKEN. OG Lokalplanen har til formdl at sikre og beskytte omr6dets e sterende karakter, opfattet som et samspil mellem bygninger friarealer inden for lokalplanomradet. Lokalplanen er sdledes at opfatte en som bevarende lokalplan, der har til formdl at beskrive og fastholde bygningselementer, som tilsammen udgør den eksisterende arkitektur indenfor lokalplanomrddet. Som dele af dette hovedformål kan fremhæves: at fastlægge omrddets anvendelse for Aarhus Universitet, andre højere læreanstalter og funktioner knyttet til diss at bevare de eksisterende bevaringsværdige bygninger og disses arkitektoniske helhed (arkitekt C.F. MØllers byggeri 1 I at bevare FØdselsanstaltens hovedbygning, at bevare det offentlige parkområde, at give mulighed for nybyggeri, at give mulighed for nedrivning, herunder af dele FØdselsanstalten. 52 OMRADE OG OPDELING Stk. 1 Stk. 2 Lokalplanområdet er afgrænset som vist p3 oversigtskortet, bilag 1 og lokalplankortet, bilag 3. * Se fodnote. Lokalplanområdet omfatter som vist p& matrikelkort, bilag 6, følgende matrikelnumre: 2196, 1546a, 1546d, 1546m, 1151a, 1151b, 1151d, 1151e og 1151f, alle Arhus Bygrunde og 59f og 117gr, alle Arhus Markjord og alle parceller, der efter den udstykkes fra området. Fodnote * ) I tvivlstilfælde defineres den najagtige grænse af stadsingeniørens forvaltningsafdeling.

42

43 3.2 s3 ANVENDELSE Stk. 1 Stk. 2 De bebyggede områder udlægges til offentlige formdl i form af læreanstalter, forskningsinstitutioner og funktioner i tilknytning hertil, herunder kollegier, museer, biblioteker og tilsvarende. m& Der ikke udwes virksomhed, som efter byriidets skøn i mere end ubetydelig grad kan medføre støjforurening, luftforurening og andre ulemper. * Se fodnote. Parkområderne udlegges til offentlige rekreative formal i form af Universitetsparken og Vennelystparken. Stk. 3 Der kan etableres mindre bygninger til tekniske anlæg. 54 TRAFIKFORHOLD Stk. 1 Der reserveres areal til placering af mulige følgende nye veje med et forløb som vist p3 kortet p& bilag 7 Og i Princippet som vist p& lokalplankortet, bilag 10: Stk. 2 Vej A-B, C-D, og G-H m brede OmrAdets vejadgangsforhold skal saneres efter de retningslinier, der er angivet i "RedegØrelsen" under afsnittet "Trafikforhold". ** Se fodnote. Stk. 3 Ved nybyggeri skal der reserveres areal til parkeringsformål svarende til &n bilplads 100 pr. m2 etageareal. Dog kan Magistratens 2. afdeling stille afvigende krav, hvis byggeriet har et særligt stort/lille ant beskæftigede i forhold til etagearealet. Parkeringskravet til nybyggeri skal opfyldes inden for en afstand p3 300 m fra byggeriet. Dog skal det anbefales, at parkeringskravet i videst muligt omfang etableres tæt ved byggeriet, evt. som underjordisk parkeringsanlæg. Fodnote * ) Arealet nord for Vennelyst Boulevard forbeholdes til bygninger for Universitet og funktioner i tilknytning hertil. Fodnote **> Sanering af vejadgange vil finde sted efter reglerne i vejlovgivningen.

44

45 3.3 Stk. 4 Ved eventuel nedlæggelse af eksisterende parkering i forbindelse med nybyggeri skal erstatningsparkering i videst muligt omfang placeres indenfor afstand p6 300 m. 55 TEKNISK FORSYNING Nybyggeri skal tilsluttes Arhus Kommunale Værkers fjernvarmenet på værkets til enhver tid gældende betingelser. 56 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Generelt Stk. 1 For enhver nybygning og ombygning gælder, at samtlige forhold i og omkring de berørte bygningskomplekser skal bringes i overensstemmelse med lokalplanens indhold og intention. Eksisterende bebyggelse Stk. 2 For eksisterende bebyggelse gælder: a) Eksisterende bebyggelse i lokalplanomradet m& kun ændres efter de i 57 stk. 1 til 4 "BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN" retningslinier. For FØdselsanstaltens hovedbygning gælder de i 97 stk. 5 anførte retningslinier. Ny bebyggelse b) De p& lokalplankortet, bilag 10, særligt markerede bygninger kan nedrives. Inden nedrivning af FØdselsanstaltens samlede bygningsanlæg med undtagelse af hovedbygningen, skal bygningerne fotoregistreres i samråd med Bevaringsudvalget for Arhus Kommune. stk. 3 Stk. 4 Nybebyggelse må placeres efter de i lokalplanen anfglrte retningslinier i planlægningsfelterne, vist P& kortet bilag 8 og p& lokalplankortet bilag 10. Nybebyggelse skal følge de i 57 "BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN" anførte retningslinier.

46 Fritstaende mur Muret søjlegang ved hovedbygning

47 3.4 Stk. 5 Stk. 6 Stk. 7 Stk. 8. Det samlede bebyggede areal nord for Vennelyst Boulevard må ikke ved nybyggeri Øges til mere end i alt m2 bruttoetageareal. * Se fodnote. Langs Langelandsgade syd for Nordre Ringgade, Ny Munkegade, Kaserneboulevarden, HØegh Guldbergsgade, Vennelyst Boulevard og NØrrebrogade fastlægges byggelinier i en afstand fra vejskel på 10 meter. Langs Øvrige veje, inklusiv Nordre Ringgade, Langelandsgade nord for Nordre Ringgade og Katrinebjergvej, kan bygninger placeres i skel. For mindre tilbygninger på op til 200 mz bruttoetageareal kan Magistratens 2. afdeling dispensere fra lokalplanen for placering udenfor p& lokalplankortet, bilag 10, anførte planlægningsfelter, idet det etablerede bygningsareal dog skal fratrækkes det samlede udbygningsreserveareal. Underjordiske selvstændige kælderanlæg kan etableres til parkering med tilkørsel fra de eksisterende eller de i lokalplanen viste nye veje, s&fremt det naturlige terræn og bevoksningen retableres. 57 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Stk 1 Bebyggelsen skal i ydre fremtræden udformes med videreførelse af den eksisterende arkitektur og en pb efter Magistratens 2. afdelings skøn rimelig for- og svarlig måde. Stk. 2 Generelle krav til bebyggelse: For al bebyggelse skal den eksisterende orientering af bygninger viderefores, med høje bygninger placeret parallelt med NØrrebrogade og lavere bygninger tilbygget vinkelret herp8. Tagrygningen p& disse lavere bygninger må ikke være placeret højere end tagfoden på den tilstødende høje bygning. Bebyggelsen skal udformes med sammenhængende mur- og tagflader, uden valm med opmurede gavltrekanter. Tekniske bygningsdele skal placeres skjult, eksempelvis med indmurede nedløb og ventilationsrygning pb tage. Fodnote * ) Udover erstatningsbyggeri efter eventuel nedrivning resterer en byggereserve på ca mz pr. oktober 1991.

48 .e fra nor :d- Østre hjørne Ventilation gennem faconsten i gavl Eksempel pd skiltning (Teksttype Futura)

49 3.5 Murflader skal være forenklede uden gesimser, fordakninger, pilastre eller indfatninger, udført af gule, håndstrøgne mursten med dybt tilbageliggende fuger. Tagflader skal være ubrudte, dækket med gule tegltagsten med en hældning pb ca. 33O. Hvor tagvinduer allerede findes, accepteres udskiftning, sdfremt der anvendes ovale vinduer svarende til allerede eksiste rende i størrelse 9 tagsten. Alle mursten og tagsten skal nøje svare til den specielle brænding, som hidtil er anvendt. om- Ved bygninger skal anvendes mursten, som ved indfarvning med naturprodukter sikres tilpasset bedst muligt til den eksisterende bebyggelse. Vinduer og døre skal placeres som selvstændige enheder svarende til bygningernes modulopdeling 240, 300 eller 360 cm. Store glaspartier og porte til indlevering af materialer kan kun etableres ved indgange, i &t-etages mellembygninger samt i gavl partier. - Vinduer og døre skal udføres med hvidmalede stdleller aluminiumsprofiler eller tilsvarende. Ved dimensionering må ikke anvendes profiler, som i bredde/højde overskrider allerede anvendte størrelser p& tilsvarende vinduer eller døre i lokalplanomrddets bygninger. Ventilationsmursten kan anvendes pb bygningsgavle med udformning som et midteraksecentreret felt pr. bygningsgavl. Stk. 3 Altaner skal udformes som fritbærende betonpladedæk med hvidmalet rækværk af rundjern med tynde, lodrette, ubrudte balustre. Udvendige markiser skal overalt udføres efter samme princip, som på bygning 242 (Bartholinbygningen) inclusive dugens farve. Generelle krav til anlæg udenfor bygning: Mindre bygninger som garager, affaldsrum og lignende sekundære anlæg skal udformes i nøje overensstemmelse med de egentlige bygninger. Saledes skal tagflader udføres i gule tegltagsten med hældning pd 33O, medens vægflader skal opføres i gule teglsten af den i lokalplanområdet anvendte type. Massive døre og porte kan males hvide eller i farve, svarende til murværk.

50 Solafskærmning Altan og altanrækværk Eksempel på skiltning (Tekstty pe Futura)

51 3.6 Væksthuse til videnskabelige formål kan etableres ve anvendelse af bygningsdetaljer i overensstemmelse med, hvad der er benyttet de på egentlige bygninger i universitetsparken. Store tekniske anlæg i terræn skal altid indmures b visuelt dækkende murflader i gule tegl. Små tekniske anlæg (under 0,5 x 0,5 x 0,5 meter), placeret i terræn kan indmures, eventuelt under murbue, eller males i mørkegrøn farve. Specielle fo søgsanlæg må ikke placeres i parkområdet. Frie antenneanlæg herunder paraboler og tilsvarende installationer må ikke placeres i 1okalplanomrAdet. Eventuelle vange- og støttemure i terræn skal altid opfglres i samme gule teglsten de som egentlige bygninger og kan inddækkes med kobber eller klinker, svarende til anvendte sokkelklinker. Fritstaende støttemure udformes generelt som buer fg1gende terrænets kurver. Parklamper skal svare til den høje parklampe, som a lerede er anvendt i størstedelen af 1okalplanomrAdet Stk. 4 Specielle anlæg og bygningselementer: Universitetsaulaen skal i sin helhed bevares uændret. Indgangspartier i bygningerne skal i deres helhed b vares uændrede. Eksisterende mønstermurværk på universitetets hovedbygning mod Ringgaden skal bevares. Eksisterende "søjlegange" nord og syd for vandrehallen i universitetets hovedbygning skal bevares. Funktionsbestemte anlæg i køregårde og ved indleveringsområder såsom udragende kranspær kan etableres nødvendigt omfang, såfremt dette ikke markeres ved eksempelvis afvigende farvevalg. Udvendig skiltning p& bygninger skal udføres med bogstavtypen FUTURA udført i aluminium eller zink, hvid malede og med højt relief. Bogstaverne opsættes direkte på mur. På udvendige vægflader i blank mur kan accepteres bevoksning af vedbend og rådhusvin.

52

53 3.7 YderdØre af træ i de ældste bygninger skal bevares. DØrene skal fortsat fremstd med lakeret, ufarvet overflade. Midlertidige bygninger (pavilloner, barakker) m& kun opstilles i 1okalplanomrAdet som arbejdsskure under byggeopgaver og skal straks fjernes ved byggearbejdets afslutning. Cykelstativer skal placeresom fritstaende elementer udelukkende udført i galvaniseret jern. Stk. 5 Den eksisterende Hovedbygning p& FØdselsanstalten i Jylland md ikke ombygges eller på anden måde ændres, medmindre magistratens 2. afdeling giver tilladelse hertil. Afgrænsningen af hovedbygningen er angivet p& lokalplankortet, se bilag UBEBYGGEDE AREALER Enhver ændring, ombygning o. lign. af hovedbygningen skal medvirke til at opretholde og videreføre bygningens karakter som et fritliggende nybarokt bygningsanlæg. Stk. 1 TERRÆN: Terrænet skal i princippet bevares som en markant morænekløft i Universitetsparkens Østlige del og i Vennelystparken og et fladere jævnt faldende terræn mod vest i Universitetsparken. Ved ændringer af terræn skal dette ske, sb eksisterende terrænforløb understreges. Fra Wilhelm Meyers Alli! og til Vennelystparken bør moranekløften genetableres med dens Abne "naturlige" bækløb i bunden, således at Universitetsparken og Vennelystparken kan blive et sammenhængende parkområde. Se bilag 9.

54 BØrn og ænder i Universitetsparken

55 3.8 Stk. 2 VANDL0B OG DAMME: VandlØb og damme, der modtager dræn- og tagvand fra begge parker og fra et areal omkring Katrinebjergsko len, skal bevares. Der m& ikke ledes hverken spildevand eller vejvand til vandløb og damme. VandlØbet skal på så lang en strækning som muligt være et åbent "naturligt" bækløb, og kun føres i rør under veje og stier. * Se fodnote. På strækningen fra Wilhelm Meyers All6 til Vennelyst Boulevard bør vandløbet, når de tre funktionærboliger er nedrevet, retableres som et "naturligt" bækløb og ikke forløbe i en støbt rende med opmurede "vandfald". Med hensyn til dammenes bredder kan man, hvor terrænet tillader det, og hvor det f.eks. er Ønskeligt af hensyn til fodring af fugle, 'I lægge bredden ned" (naturlig hældning ca. 1:6). Stk. 3 BEPLANTNING: Universitetsparken skal i princippet være beplantet med egetræer (Quercus robur). Kastanietræerne, der kanter Universitetsparken langs NØrrebrogade, skal bevares og efterplantes med kastanier. Fodnote * ) Selve vandløbet føres frem som en rende, stabiliseret med en sten-grus-sandblanding med kornstørrelser op til 50 cm, s& tæt på et naturligt vandløb som muligt. På denne måde vil vandløbets vandspejl kunne ses fra parken og ikke ligge i en dyb grøft.

56 Vedbend- og radhusvinbevoksning pa Universitetets bygninger

57 3.9 Hække mod de stærkt trafikerede veje, der indrammer lokalplanomradet, bevares. Der etableres ny hæk langs NØrrebrogade og Vennelystparken. * Se fodnote. Stk. 4 FRILUFTKUNST/PlakatsØjler, reklamer m.v.: I parkerne m& ikke opstilles plakatsøjler, reklamer og lignende. MoræneklØften i Universitetsparken friholdes for kunst. Kunstværker kan opstilles i nær tilknytning til bygninger og gårdrum. Stk. 5 VICTOR ALBECKS GRAVSTED: Gravstedet skal bevares og dets nærmeste omgivelser skal friholdes fra bebyggelse. Gravstedets placering er anført p& beplantningsplanen bilag 9. Fodnote * ) Eksisterende markante træer, f.eks. bøg i det vestlige universitetsparkområde og en hel række specielle arter i Vennelystparken, skal dog bevares. Der skal ske almindelig træpleje, dog skal fældning af marka te treer ikke forceres. Efterplantning skal altid ske med eg i Universitetsparken. Efterplantning og udtynding af eg skal foretages, s& det understreger terrænformen. Efterhanden som der skal ske en efterplantning i Vennelystparken langs NØrrebrogade, skal dette ske med kastanier. Lave buskplantninger kan anvendes med stadsgartnerens godkendelse.

58 STBJFORHOLD Stk. 1 Ved opførelse af ny bebyggelse skal det sikres, at det konstante indendørs støjniveau p& døgnbasis hidrørende fra vejstøj ikke overstiger 30 db(a). Det skal endvidere sikres, at undervisningslokaler og kollegieværelser ikke ensidigt orienteres mod facader, hvor det udendørs støjniveau overstiger 55 db(a) på døgnbasis. Stk. 2 Ved større samlede vinduesudskiftninger skal det sikres, at det konstante indendørs støjniveau p& døgnbasis hidrørende fra trafikstøj ikke overstiger 30 db(a). l0 FORUDSÆTNING FOR IBRUGTAGNING AF NY BEBYGGELSE Stk. 1 Ny bebyggelse m& ikke tages i brug, før der etableret de til bebyggelsen naturligt tilknyttede veje, parkeringspladser og beplantningsarbejder. 911 AFL0SNING AF TIDLIGERE LOKALPLAN Lokalplan 122 erstattes af nærværende lokalplan.

59

60 3.11 Foranstaende er vedtaget som lokalplan nr. 376 i -det 10. februar den %Irhus byrdd, P. b. v Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den 31. marts 1993.

Århus Kommune. Lokalplan nr. Erhvervsområde ved Mindet på Århus Havn. Oktober 1988 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Erhvervsområde ved Mindet på Århus Havn. Oktober 1988 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 362 Erhvervsområde ved Mindet på Århus Havn KONGSBAK INFORMATIK Oktober 1988 Århus kommune Lokalplan nr,: Erhvervsområde ved Mindet 362 på hhus Havn Statistikområde/distrikt

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Kolonihaveområde ved Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Marts 1982 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Kolonihaveområde ved Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Marts 1982 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 145 Kolonihaveområde ved Edwin Rahrs Vej i Brabrand KONGSBAK INFORMATIK Marts 1982 Århus kommune Lokalplan nk: Kolonihaveområde ved Edwin RahrsVej i Brabrand. 145 Statistikornråde/distrikt

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Tillæg: Boligområde m.m. ved Stenvej samt rekreative områder i Lyseng. Maj 1993 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Tillæg: Boligområde m.m. ved Stenvej samt rekreative områder i Lyseng. Maj 1993 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 168 Tillæg: Boligområde m.m. ved Stenvej samt rekreative områder i Lyseng KONGSBAK INFORMATIK Maj 1993 hhus kommune.tiiiæg til lokalplan Boligområde m. m. ved Stenvej samt rekreative

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Et boligområde mellem Vestergade, Vester Alle, Museumsgade og Århus Å. Se endvidere lokalplan nr. 591.

Århus Kommune. Lokalplan nr. Et boligområde mellem Vestergade, Vester Alle, Museumsgade og Århus Å. Se endvidere lokalplan nr. 591. Århus Kommune Lokalplan nr. 057 Et boligområde mellem Vestergade, Vester Alle, Museumsgade og Århus Å Se endvidere lokalplan nr. 591 KONGSBAK INFORMATIK Maj 1983 Århus kommune Lokalplan nk: 57 gomrade

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG. Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD

LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG. Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD SKANDERBORG KOMMUNE 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold l Lokalplanens forhold til den

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Område til offentlige formål ved Marselisboulevard. Rammelokalplan. Se endvidere lokalplan nr. 494.

Århus Kommune. Lokalplan nr. Område til offentlige formål ved Marselisboulevard. Rammelokalplan. Se endvidere lokalplan nr. 494. Århus Kommune Lokalplan nr. 619 Område til offentlige formål ved Marselisboulevard. Rammelokalplan. Se endvidere lokalplan nr. 494 KONGSBAK INFORMATIK Juni 2001 Århus Kommune Lokalplan nr.: Område til

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Ældreboliger og -center ved Dalgas Avenue 56. December 1992 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Ældreboliger og -center ved Dalgas Avenue 56. December 1992 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 387 Ældreboliger og -center ved Dalgas Avenue 56 KONGSBAK INFORMATIK December 1992 Arhus kommune Lokalplan nk: Tillæg nr. 74 til Kommuneplan 1988-96 387 Ældreboliger og -center

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Forholdet til tidligere planlægning...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens retsvirkninger...7 LOKALPLANEN...8

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. maj 2004 Steen Nielsen 8940 2647 Endelig

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Erhvervsbebyggelse ved Europaplads og Toldbodgade ved Århus Havn. August 1997 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Erhvervsbebyggelse ved Europaplads og Toldbodgade ved Århus Havn. August 1997 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 548 Erhvervsbebyggelse ved Europaplads og Toldbodgade ved Århus Havn KONGSBAK INFORMATIK August 1997 3 Q!2 W. Y (3 (D 7 O0 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Et boligområde ved Thorvaldsensgade, Vesterbrogade, Vester Alle, Vestegade, Århus Å. Se endvidere lokalplan nr.

Århus Kommune. Lokalplan nr. Et boligområde ved Thorvaldsensgade, Vesterbrogade, Vester Alle, Vestegade, Århus Å. Se endvidere lokalplan nr. Århus Kommune Lokalplan nr. 195 Et boligområde ved Thorvaldsensgade, Vesterbrogade, Vester Alle, Vestegade, Århus Å Se endvidere lokalplan nr. 591 KONGSBAK INFORMATIK Maj 1983 Om dette hæftes indhold

Læs mere

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk - l - Videbæk kommune Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk by. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 6 J af 2o. februar 19?o), fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense.

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 13 FOR OMRÅDER I BOVENSE REDEGØRELSE: LOKALPLANENS BAGGRUND. Lokalplanen er foranlediget af ønsket om at sikre en beskeden

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Silkeborg Kommune. Område ved Sankelmarksvej/Vestre Ringvej (Impala) LOKALPLAN 40.04

Silkeborg Kommune. Område ved Sankelmarksvej/Vestre Ringvej (Impala) LOKALPLAN 40.04 Silkeborg Kommune Område ved Sankelmarksvej/Vestre Ringvej (Impala) LOKALPLAN 40.04 Lokalplan nr. 40.04 for et område ved G1. Kærsgård. INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD... LOKALPLANENS

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

Kort beskrivelse af lokalplanens indhold... Lokalplanens forhold til anden planlægning...

Kort beskrivelse af lokalplanens indhold... Lokalplanens forhold til anden planlægning... Odder Kommune Lokalplan nr. 1075 Lokalplan for et område til blandede bolig- og erhvervsformål beliggende ved Banegårdsgade i Odder by. Udarbejdet af Odder Kommune ved Teknisk Forvaltning. 1. udkast maj

Læs mere

ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY

ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY I_ I- ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 Lokalplan for et område til blandet bolig- og erhvervsformål

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 Lokalplan for boligområdet "Bisgårdsparken" i Odder Omslagskort trykt med Geodætisk Instituts

Læs mere

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave Lokalplan 28 Vest for Rungsted Havn Ewaldshave I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. FORMAL : 1. Hensigten med

Læs mere

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens forhold til anden planlægning...6 Lokalplanens

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret

LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret HOLSTE.BR0 KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 276 FOR LAVHEDECENTRET INDHOLDSFORTEGNELSE: side Beskrivelse af hæftets indhold Hvad er en lokalplan Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT mtr.nr. 181 m.fl. Ringkøbing bygrunde -7,IN! 1979*008452 Anmelder: Jørgen H.Krogh advokat Ringkøbing STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT 3 ASI1 RINGKØBING KOMMUNE.

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 123 Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 2000 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG

LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG SKANDERBORG KOMMUNE 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

LOKALPLAN NR. 104 HVIDOVRE KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 104 HVIDOVRE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 104 HVIDOVRE KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 I medfør af lov om kommuneplanlægning (1ovbekendtgØrelse nr.734 af 21. december 1982) fastsættes følgende bestemmelser for det i 5

Læs mere

1. LOKALPLANENS FORMh

1. LOKALPLANENS FORMh 1 ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 1004 Lokalplan for karreen Rosensgade - Abygade, Odder &Garvergyden i Odder by. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser

Læs mere

LOKALPLAN 14-009 BOLIGOMRÅDE, BAKMØLLEVEJ, AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 14-009 BOLIGOMRÅDE, BAKMØLLEVEJ, AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 14-009 BOLIGOMRÅDE, BAKMØLLEVEJ, VESTBJERG AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1986 INDHOLD5FORTEGNELSE ---_---_----_- -_- -_--- -- REDEGØRELSE Side Lokalplanens område og baggrund

Læs mere

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup,

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADEBSLEV KOMMUNE ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR/14. Byplanvedtægt nr. 14 for et område øst for Starup«I medfør af byplanloven ( lovbekendtgørelse

Læs mere

Lokalplan nr. 4.18.10

Lokalplan nr. 4.18.10 Høje-Taastrup Kommune Lokalplan nr. 4.18.10 Vesterkøb 8 Hedehusene/Fløng Etageboligbebyggelse, liberalt erhverv, udvalgsvarer 17.04.1990 Kongsbak Informatik HmJE - TAASTRUP KOMMUNE L-OKALPLAN 4.18.10

Læs mere

LOKAL PLAN 12-035 MAJ 1990

LOKAL PLAN 12-035 MAJ 1990 LOKAL PLAN 12-035 MAJ 1990 NØRRESUNDBY OMRÅDET THISTEDVEJKVARTERET BYFORNYELSESPLAN NR 3 BOLIGOMRÅDE SKOVVEJ / VESTERGADE MAGISTRATENS 2. AFD. AALBORG KOMMUNE En lokalplan fastlægger, hvordan nye bygninger.

Læs mere

Lokalplan nr. 27. Erhvervsområde ved Hagelskærvej, Ravnsvad by. Ikast Kommune

Lokalplan nr. 27. Erhvervsområde ved Hagelskærvej, Ravnsvad by. Ikast Kommune Lokalplan nr. 27 Erhvervsområde ved Hagelskærvej, Ravnsvad by Ikast Kommune Forslag: Teknisk udvalg: 24/9-1984. Byrådet : 9/lo-1984. Endelig: Teknisk udvalg: 28.1.1985 Byrådet : 12.2.1985 LOKALPLAN NR.

Læs mere

LOKALPLAN 14-005 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 14-005 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 14-005 BOLIGBEBYGGELSE, TYLSTRUP AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING JUL 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold 1. 1. Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad LOKALPLAN NR. 30 Fanø Kommune Centerområde ved Fanø bad Oktober 1987 2 Lokalplan 30 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET CENTEROMRÅDE VED FANØ BAD l. udkast udarbejdet i januar 1987. Indholdsfortegnelse. LOKALPLANENS

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD LOKALPLAN 05-046 KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanen skal åbne mulighed for, at den vestlige del af lokalplanområdet kan anvendes til kursuscenter

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

DUDME KOMMUNE LOKALPLAN hr~41

DUDME KOMMUNE LOKALPLAN hr~41 DUDME KOMMUNE LOKALPLAN hr~41 EKS. OMRADE FOR BL.BOLIG OG ERHVERV SAMT OMRADE FOR OFFENTLIGE FORMÅL I GUDME. INDHOLD Indholdet af lokalplanen side Lokalpianens forhold til anden planlægning side Lokaiplanens

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 16

BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Et byområde i Egebæk-Hviding BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Ribe kommune Partiel "byplanvedtægt nr. 16 BYPLANVEDTÆGT H R. 16 for Et byområde i Egebæk Hviding I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMUDE VED EGENSE I medfør af byplanloven (1ovbekendtgØrelse nr. 63 af 20. februar 1970)

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

LOKALPLAN 07-002 GUG ØST, KOLLEKTIV BEBYGGELSE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-002 GUG ØST, KOLLEKTIV BEBYGGELSE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-002 GUG ØST, KOLLEKTIV BEBYGGELSE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING MAJ 1980 IND ------ HO L D S F O R T E -------------- G N E LSE ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant Greve Kommune Lokalplan nr. 12.40 Forslag Greve Strandvej 96, Restaurant Journal nr. 01.02.05-P16 Sagsnr. 2010-2929 Lokalplanforslaget er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT. PARTIEL nr: 16. for et område, KOMMUNE NYBORG

BYPLANVEDTÆGT. PARTIEL nr: 16. for et område, KOMMUNE NYBORG PARTIEL nr: 16 BYPLANVEDTÆGT for et område, vest for Delfinvej mellem Nyborg Fjord, Provst Hjortsvej, Gormsvej, Jernbanen, Knudshovedvej, Storebæltsvej og Motorvej A 1. august -1977 NYBORG KOMMUNE I medfør

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

2 Områdes afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter helt eller delvist følgende matrikelnumre:

2 Områdes afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter helt eller delvist følgende matrikelnumre: 1 SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11-9104 For et erhvervsområde ved Vaskilde, Dybbøl I henhold til kommuneplanloven, (miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 918 af 22. december 1989) fastsættes herved

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit Mtr. nr., ejerlav, sogn: (i København kvarter) eller (i at sønderjydsk Landsdele)bd, og bl..i tingbogen, art. nr., e/er/av, sogn. Gade og hus nr.: Stempel: kr. øre Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Område til offentlige formål, institutioner o.lign. mellem Skejbygårdsvej og Vejlby Centervej.

Århus Kommune. Lokalplan nr. Område til offentlige formål, institutioner o.lign. mellem Skejbygårdsvej og Vejlby Centervej. Århus Kommune Lokalplan nr. 286 Område til offentlige formål, institutioner o.lign. mellem Skejbygårdsvej og Vejlby Centervej KONGSBAK INFORMATIK April 1987 Arhus kommune Lokalplan nv.: Omrade til offentlige

Læs mere

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Lokalplan nr. 103 for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Februar 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen udlægger området

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE. LOKALPLAN nr. 179

HOLSTEBRO KOMMUNE. LOKALPLAN nr. 179 HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN nr. 179 HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 179 FOR ET OMRADE VED LÆGARD BÆK I HORNSHØJPARKEN. 6 20-REDEGBRELSE: Lokalplanens forhold til anden planlægning: 1. Zonestatus. Lokalplanområdet

Læs mere

T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11. Herlev kommune.

T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11. Herlev kommune. T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11 i Herlev kommune. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 11 vedrører en grund ved Hyrdindestien syd for posthusets eksisterende indkørsel og fastlægger, at området kun må anvendes

Læs mere

Lokalplan 436. Toftegårdsparken. HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning

Lokalplan 436. Toftegårdsparken. HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning 436 Lokalplan 436 Toftegårdsparken HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning KOMMUNEPLANEN er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger i grove træk, hvor der skal være boliger, erhverv,

Læs mere

EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N. for. Haveforeningen Nordre Vang

EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N. for. Haveforeningen Nordre Vang EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N for Haveforeningen Nordre Vang Underskrevne ejer af matr. nr. 15C, 15D og 15 E Skelgårde, Tårnby, beliggende Viberupstræde 5, 2770 Kastrup, der siden

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2

LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2 LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2 STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse...3 Lokalplanens område og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3 Naturbeskyttelsesloven... 4 Forhold til anden planlægning... 4

Læs mere

L O K A L P L A N N R. F.24.2. for projekt jord samt et boligområde nord for ældrecentret

L O K A L P L A N N R. F.24.2. for projekt jord samt et boligområde nord for ældrecentret Fod af skrænt HOLMEGAARD KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING L O K A L P L A N N R. F.24.2 for projekt jord samt et boligområde nord for ældrecentret Lokalplan forslag den 27. juni 2001 Lokalplan vedtaget den

Læs mere

LOKALPLAN 03-001 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1978

LOKALPLAN 03-001 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1978 LOKALPLAN 03-001 VISSE VEST AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1978 I INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE ----------- Side Lokalplanens indhold og forhold til anden planlægning 1. Lokalplanens retsvirkninger

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Offentligt område ved Mariendal Havbakker. Juni 1991 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Offentligt område ved Mariendal Havbakker. Juni 1991 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 320 Offentligt område ved Mariendal Havbakker KONGSBAK INFORMATIK Juni 1991 Arhus kommune Lokalplan nr.: Offentligt omrade ved Mariendal Havbakker r lstatistikområde/distrikt

Læs mere

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7 ZZZ.01 Niras Test Indholdsfortegnelse Formål 1 Bestemmelser 2 1 Formål 3 2 Område 4 3 Områdets anvendelse 5 4 Udstykninger 6 5 Veje, stier og parkering 7 6 Bebyggelsens omfang og placering 8 7 Bebyggelsens

Læs mere

LOKALPLAN 06-005 BOLIGOMRÅDE, GUNDORFSLUND, HOBROVEJ BYFORNYELSESPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS

LOKALPLAN 06-005 BOLIGOMRÅDE, GUNDORFSLUND, HOBROVEJ BYFORNYELSESPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS LOKALPLAN 06-005 BOLIGOMRÅDE, GUNDORFSLUND, HOBROVEJ BYFORNYELSESPLAN NR.1 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS INDHOLDSFORTEGNELSE -------------- ------------------------ REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 123 For området ved Oluf Rings Vej i Ødum Oktober 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Lokalplan 1.17. Strandgårdsparken

Lokalplan 1.17. Strandgårdsparken Lokalplan 1.17 Strandgårdsparken Ishøj Kommune 2003 ISHØJ KOMMUNE - LOKALPLAN 1.17 LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanen omfatter bebyggelsen Strandgårdsparken og fastsætter bestemmelser for områdets fortsatte

Læs mere