Rundbordssamtale om Dåb og dåbsoplæring

Transkript

1 Rundbordssamtale om Dåb og dåbsoplæring Frue Plads 4, 1168 København K. Første tema a) Hvad sker der i dåben? b) Hvilke ord skal vi bruge om dåben og kirkens fællesskab, så det taler bedre til ikkereligiøse forældre? Besvarelse 1 A) Der gives en gave, som den døbte kan åbne, når de har lyst. B) Fællesskabet, det evigtgyldige fællesskab. Invitationen er der altid, uden der nødvendigvis er en relation. Besvarelse 2 A) At sige ja til et kristent fællesskab. Besvarelse 3 A) Vi får et ståsted/udgangspunkt i livet. Besvarelse 4 A) Man bliver medlem. Besvarelse 5 A) Dåb til fællesskab med Gud. Besvarelse 6 A) Dit barns fornavn er begyndelsen på dets individuelle fortælling. Dit barns efternavn gør han/hende til en del af familiens fortælling. Besvarelse 7 A) Ved dåben skænkes dit barn et navn. Her kommer dit barn med i en kæmpe fortælling der varer fra evighed til evighed. En fortælling, hvor fremtiden ender godt. 1

2 Besvarelse 8 A) Tilhørsforhold til Gud og menigheden. B) Menighedens fællesskab. Guds barn altid. Besvarelse 9 A) Fællesskabet er afgørende Besvarelse 10 A) Der er ikke noget standardsvar. Det handler om medlemskab af kirken. Det er et spørgsmål om at høre til. Bevidstgørelsen om Folkekirken. Besvarelse 11 A) Fælleskab en del af det, og det skal plejes. Gave til barnet (du er døbt, det skal nok gå). Gud elsker dig, for den du er. Besvarelse 12 A) Man døbes ind i et fællesskab. Dåben er en del af et evigt perspektivt! Besvarelse 13 A) Bliver guds barn. Gud handler og tager mennesket til sig. Der etableres en relation til Gud af ham. Besvarelse 14 A) Fællesskab med andre og med Gud. Det er noget, der er større end en selv. Besvarelse 15 A) Du får nogen at dele ansvaret for dit barn med. Besvarelse 16 A) Indpodning på livstræet og løfte om fællesskab 2

3 Besvarelse 17 A) Tilbud om et fællesskab som barnet kan sige ja eller nej til. B) Med tilbud om tilgivelse. Besvarelse 18 A) Tilknytning/identitet. Sprog til at kunne tale om eksistentielle spørgsmål. Mulighed for at forstå sig selv og sit liv. Besvarelse 19 A) Indpodet på Kristus. Befaling fra Kristus: Dåb og oplær. Del i det kristne fællesskab. Indmeldelse i en forening giver ret til ydelser. Besvarelse 20 B) Tal i ikke-indforstået sprog og vis respekt for, at mange mennesker søger kirke og fælleskab uden forforståelse for kirkens sprog. Start i det små: Veldoserede fremmedheder. Gør døren høj, porten vid og sænk tærsklen. Besvarelse 21 A) Dåb og troen er forbundet med hinanden. Tro skal vi ikke bære alene. Ved dåb får vi del i troen vi skal ikke kunne tro. 3

4 Andet tema Hvordan viser kirken i dit sogn, hvad dåben er og hvorfor den er vigtig? Hvilke kommunikationskanaler bruger I? Hvordan kan vi gøre mødet til en del af den folkekirkelige strategi? Besvarelse 1 A) Babysamlesang. Være tilgængelig for samtale i kraft af digitalisering. Besvarelse 2 B) Fællesstrategi for dåbsopgave Besvarelse 3 A) Deltagelse i dåbsmesse. Nu må man godt kontakte medlemmerne (ikke børnene). B) Medlemspleje Besvarelse 4 A) Ordet skaber, hvad det nævner. Det skal ikke slå. B) Vær tydelig, modig og bland dig med folket. Besvarelse 5 A) Kærlighedens kilde. B) Relevant materiale. Besvarelse 6 A) Spørg og snak med naboen. Husk tag snakken med egne børn (også om ægteskab). B) Tør at spørge og tale om det. Besvarelse 7 A) Kirken skal være synlig i samspil med lokalsamfundet. Arrangementer i samarbejde med kirken (også på kirkens præmisser). Ud med kirken som strategi kan også være ved at invitere samfundet ind i kirken. 4

5 Besvarelse 8 B) En dåbsbod i Kvickly, hvor folk mødes. Sæt flag og skilte op. Vær tilstede, hvor folk mødes. Besvarelse 9 B) Formidling. Besvarelse 10 B) Vær kritisk i forhold til egen kirkes web-kommunikation. Formidl strategien til kirkefremmede. Brev fra præsten til unge forældre. Tal dåb ved babysamlesang. Besvarelse 11 B) Fysisk ud i sognet, så der tages hensyn til ressource- og læsesvage. 5