Letbane i Århusområdet Miljø og arealforhold

Transkript

1 Midttrafik Letbane i Århusområdet Miljø og arealforhold Teknisk baggrundsrapport November 2009

2 Midttrafik Letbane i Århusområdet Miljø og arealforhold Teknisk baggrundsrapport November 2009 Dokumentnr. Endelig rapport Version 4 Udgivelsesdato 26. november 2009 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MDS, HKD, FMM, LOE, MGB, BHH, JEK, LRM, MXJ, HJM, LSC, JSC, CVI, SQM, ISAK, KBI, BRE JBN, MDS, HKD HHK

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Kommuneplantillæg, VVM og miljøvurdering Letbanen etape Afgrænsning VVM-redegørelsens indhold Læsevejledning 11 2 Sammenfatning Hovedforslag og alternativer Metode for VVM-undersøgelsen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger Samlet miljømæssig vurdering 32 3 Planforhold og lovgrundlag Metode International lovgivning National lovgivning Landsplandirektiver Kommuneplanforhold Lokalplaner Andre byudviklingsplaner Forhold til andre planer og programmer 79 4 Landskab og jordbund Metode Eksisterende forhold Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Kumulative effekter 92

4 2 5 Natur, plante- og dyreliv Metode Eksisterende forhold Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Kulturmiljø Metode Eksisterende forhold Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Kumulative effekter Friluftsliv Metode Eksisterende forhold Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Kumulative effekter Overfladevand Metode Eksisterende forhold Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Kumulative effekter Grundvand Metode Eksisterende forhold Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Kumulative effekter 168

5 3 10 Luft og klima Metode Eksisterende forhold Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Kumulative effekter Lys Metode Eksisterende forhold Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Kumulative effekter Støj og vibrationer Metoder Eksisterende forhold Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Kumulative effekter Befolkning, sikkerhed og sundhed Metode Eksisterende forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Kumulative effekter Råstoffer og affald Metode Råstof- og materialeforbrug Affald Konsekvenser i anlægsfasen Konsekvenser i driftsfasen Kumulative effekter 227

6 4 15 Forurenede grunde/forurenet jord Metode Kortlagte arealer Områdeklassificering Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Kumulative effekter Arealforhold Metode Eksisterende forhold Konsekvenser i anlægs- og driftsfasen Kumulative effekter Afledte socioøkonomiske forhold Metode Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Afværgeforanstaltninger for driftsfasen Forslag til overvågningsprogram Overvågningsprogram i anlægsfasen Overvågningsprogram for driftsfasen Eventuelle mangler Planforhold og lovgrundlag Befolkning, sikkerhed og sundhed Landskab og jordbund Natur, plante- og dyreliv Kulturmiljø Friluftsliv Overfladevand Grundvand Luft og klima Støj og vibrationer Råstoffer og affald Forurenede grunde og forurenet jord 292

7 Arealforhold Afledte socioøkonomiske forhold Referencer 294 Kortbilag Kortbilag 0 Linjeføring med undersøgelseskorridor Kortbilag 1 Planforhold. Nord og syd. Kortbilag 2 Lokalplaner Nord og syd. Kortbilag 3 Værdifulde landskaber Nord og syd. Kortbilag 4 Vejstøj Nord og syd. Kortbilag 5 Besøgte lokaliteter Nord Kortbilag 6 Biologiske interesseområder og fredede områder Nord og syd. Kortbilag 7 Beskyttede naturtyper Nord og syd. Kortbilag 8 Naturkvalitetsplan Nord og syd. Kortbilag 9 Bilag IV-arter Nord Kortbilag 10 Skov Nord og syd. Kortbilag 11 Vådområder og lavbundsarealer Nord og syd. Kortbilag 12 Særligt følsomme landbrugsområder Nord og syd. Kortbilag 13 Kulturhistoriske interesseområder Nord og syd. Kortbilag 14 Fund og fortidsminder Nord og syd. Kortbilag 15 Beskyttede diger Nord og syd. Kortbilag 16 Overfladevand Nord og syd. Kortbilag 17 Drikkevandsinteresser Nord og syd. Kortbilag 18 Grundvand Nord og syd. Kortbilag 19 Forurenede grunde Nord og syd. Kortbilag 20 Områdeklassificering Nord og syd.

8 6 1 Indledning Århus Kommune og Midttrafik har besluttet, at der skal udarbejdes en VVMredegørelse for letbanens etape 1. Denne etape omfatter indsættelse af letbanetog på den eksisterende banestrækning fra Grenaa til Odder, samt anlæg af en ny dobbeltsporet letbane fra Århus H til Lystrup, herunder også etablering af et nyt depot/værksted på Århus H. 1.1 Kommuneplantillæg, VVM og miljøvurdering Letbanen er omfattet af bilag 1, punkt 23 i VVM-bekendtgørelsen /1/ - sporveje, bybaner, høj- og undergrundsbaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring. Det betyder, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse for det konkrete projekt, jf. Planlovens 11g /2/ og VVMbekendtgørelsen. Århus Kommune og Midttrafik har på baggrund heraf igangsat udarbejdelsen af et kommuneplantillæg med en tilhørende VVM-redegørelse. En VVM-redegørelse er en undersøgelse og vurdering af, hvilke påvirkninger projektet kan have på miljøet. Formålet med en VVM-redegørelse er at virkningerne på miljøet tages i betragtning på et så tidligt tidspunkt som muligt, før der gives tilladelse til at påbegynde et anlæg, samt at offentligheden inddrages i beslutningsprocessen. På den måde sikres det, at myndigheden har det bedst mulige grundlag at træffe beslutning på. Reglerne for Vurdering af Virkningerne på Miljøet er nærmere fastlagt i VVMbekendtgørelsen /1/, og nærværende rapport er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i denne. Kommuneplantillægget er desuden omfattet af reglerne om udarbejdelse af miljøvurdering i henhold til Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovens 3, stk. 1, litra 1 /3/. Da kravene til indholdet i VVM-redegørelse og miljøvurdering stort set er identiske, udarbejdes VVM-redegørelsen, så den opfylder begge regelsæt. Denne rapport er således udarbejdet som en kombineret VVM-redegørelse i henhold til VVM-bestemmelserne under planloven og en miljørapport i henhold til be-

9 7 stemmelserne i Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. I forlængelse af kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes detailprojekt og forslag til lokalplan for projektet. Efterfølgende meddeles tilladelse til anlægsarbejdet, som forventes påbegyndt i løbet af 2011 med henblik på, at letbanens etape 1 kan sættes i drift Letbanen etape 1 Den samlede strækning af letbanens etape 1 strækker sig fra Odder Station via Århus H til Grenaa Station. VVM-undersøgelsen omfatter etablering og drift af den nye bane mellem Århus og Lystrup via Lisbjerg, med de tilhørende standsningssteder samt depot/værksted ved Århus H. Strækningen med undersøgelseskorridor fremgår af Figur 1 (se også kortbilag 0). På strækningen fra Odder Station til Langenæs-tunnelen ved Åhavevej/Marselis Boulevard benyttes det eksisterende Odderbane-spor (enkeltspor). På strækningen tilpasses de eksisterende stationers perroner, eller dele heraf, til det nye letbanemateriel. Efter krydsning af Åhavevej/Marselis Boulevard føres sporet ned ad dæmningen og fortsætter gennem to eksisterende sporbærende tunneler. Herefter skal der etableres en ny tunnel eller en ny bro for krydsning af eksisterende banespor ude af niveau. Herfra føres linjeføringen under Ringgadebroen og ind i Banegravens nordlige side. Kort før Frederiks Allé Broen udvides til et dobbeltsporet tracé. Den dobbelt-sporede strækning forsætter gennem hele strækningen til Lystrup Station. På Århus H passerer linjeføringen gennem spor 0 og 1 Herefter fortsættes på broen over vejen Spanien og videre langs de indre havnearealer, i princippet i samme tracé som den nuværende Grenaabane. Ved Nørreport svinger letbanetracéet 90 grader mod nord op ad Nørrebrogade og Randersvej til Nehrus Allé (Danmarks Radio). På denne strækning vil der, bortset fra enkelte steder, arealmæssigt være forberedt for etablering af en midterlagt letbane. Letbanetracéet følger nu Nehrus Allé og drejer mod nord ad Olof Palmes Allé, krydser Brendstrupgårdsvej, og forløber øst om Skejby Sygehus. Nord for Skejby Sygehus er der to mulige alternativer for at krydse forlægningen af Herredsvej. Hovedforslag krydser forlægningen af Herredsvej i niveau, mens letbanetracéet i alternativ 1, der forløber længere mod øst, passerer over forlægningen af Herredsvej på en ny bro. Ved miljøvurderingen er hovedforslaget vurderet, mens alternativ 1 er vurderet såfremt påvirkningerne afviger fra hovedforslaget. De mulige linjeføringer samles igen umiddelbart før Søftenvej, og passerer Egådalen i variant 1 fuld broløsning eller variant 2 delvis dæmningsløsning. Variant 1 omfatter etablering af en dalbro, der strækker sig mod nord over Søf-

10 8 tenvej, Egå, Gl. Søftenvej og Djurslandsmotorvejen. Variant 2 omfatter etablering af en dalbro, der strækker sig over Søftenvej, Egå og Gl. Søftenvej og etablering af en dæmning mellem Gl. Søftenvej og Djurslandsmotorvejen, hvor sidstnævnte passeres i en bro. Nord for Djurslandsmotorvejen forløber letbanen nordpå i terræn og på dæmning ind til den kommende Lisbjerg Bygade. Den kommende vej Parallelvejen krydses i en overføring. Figur 1 Letbanens 1. etape mellem Århus og Lystrup. Linjeføringen er vist med en rød linje omgivet af stiplet undersøgelseskorridor. På strækningen Lisbjerg-Lystrup er angivet bufferzoner omkring linjeføringen, inden for hvilken den endelige linjeføring kan placeres. I Lisbjerg Bygade deles letbanen i et vestligt og et østligt tracé. Det vestlige tracé føres ad Lisbjerg Bygade ca meter i en bue omkring den eksisterende Lisbjerg by og ind i det kommende byområde sydvest for Lisbjerg. Den-

11 9 ne strækning vil i en senere etape føre letbanen mod Hinnerup. Det østlige tracé drejer mod øst og krydser Randersvej i niveau. Herfra fortsættes mod øst til tracéet løber ind i den eksisterende Grenaabanes tracé, som udvides til en tosporet strækning frem til Lystrup Station. På strækningen mellem krydsningen af Randersvej og ind til sammenfletningen med den eksisterende Grenaabane vest for Lystrup ligger linjeføringen ikke endeligt fast. Der arbejdes i dette område med et hovedforslag omgivet af en bufferzone, der benævnes: områder for justering af linjeføring i forhold til fremtidige byudvikling. Da der i dette område vil ske en kraftig byudvikling i de kommende år kan der derfor blive behov for at justere letbanens endelige placering, når der udarbejdes dispositionsplaner for området. Ved miljøvurderingen er hovedforslaget vurderet grundigt, og bufferzonerne er beskrevet i det omfang, at påvirkningerne afviger fra hovedforslagets. På strækningen fra Lystrup Station til Grenaa Station benyttes den eksisterende Grenaabanes spor. På strækningen tilpasses de eksisterende stationers perroner, eller dele heraf, til det nye letbanemateriel. På strækningen mellem depot/værksted ved Århus H via Lisbjerg til Lystrup kører letbanen på el, mens der på de eksisterende strækninger af Grenaabanen og Odderbanen køres med dieseldrift. 1.3 Afgrænsning Da der på strækningerne fra Odder til Århus H ved krydsningen af Marselis Boulevard/Åhavevej og fra Lystrup til Grenaa ikke sker væsentlige ændringer ud over tilpasning af køreplaner samt indsættelse af nye tog skal der ikke udarbejdes en VVM-redegørelse for disse strækninger. På disse eksisterende strækninger vil der skulle ske mindre anlægsarbejder i form af tilpasning af perronhøjder samt etablering af nogle få nye krydsningssteder. Disse anlægsarbejder vil være så små, at de ikke vurderes at give anledning til nogen væsentlig miljøpåvirkning. Disse er derfor ikke omtalt yderligere i denne VVM. Der er i kapitel støj og vibrationer kort redegjort for de støjmæssige konsekvenser af indsættelse af nye letbanetog samt udvidelse af køreplanen på ovenstående strækninger. 1.4 VVM-redegørelsens indhold VVM-redegørelsen indeholder de oplysninger, der er fastlagt i VVMbekendtgørelsen og således at den også opfylder kravene i Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Som led i VVM-undersøgelsen for etablering af letbanens etape 1 er der indledningsvis gennemført en kortlægning af de eksisterende plan-, natur- og miljøforhold. Kortlægningen er gennemført for en undersøgelseskorridor på ca. 500 m på hver side af den forventede linjeføring i den nordlige del (Nehrus Al-

12 10 lé Lystrup) og ca. 100 m på hver side på den sydlige del (Åhavevej/Marselis Boulevard Nehrus Allé). Desuden er der for strækningen i Lisbjerg langs Lisbjerg Bygade mod vest og for strækningen i Lystrup by ligeledes fastlagt en undersøgelseskorridor på 100 meter. På baggrund af kortlægningen og supplerende materiale fra projektets øvrige rådgivere er der foretaget en miljøvurdering af letbanens miljøpåvirkninger i såvel anlægsfasen som i driftsfasen. Miljøvurderingen omfatter følgende forhold: Planforhold og lovgrundlag Landskab og jordbund Natur, plante- og dyreliv Kulturmiljø Friluftsliv Overfladevand Grundvand Luft og klima Lys Støj og vibrationer Befolkning, sikkerhed og sundhed Råstoffer og affald Forurenede grunde/forurenet jord Socioøkonomiske forhold Arealforhold Ved vurdering af miljøpåvirkningernes omfang anvendes en metode, hvor der tages stilling til graden af forstyrrelse (høj, middel, lav), om forstyrrelsen er vigtig for internationale, nationale/regionale, eller lokale interesser, sandsynligheden for at forstyrrelsen forekommer (høj, middel, lav) samt varighed af forstyrrelsen (kort, midlertidig, permanent). På baggrund af disse vurderinger afgøres påvirkningsgraden (omfattende, moderat, mindre eller ubetydelig). Der er udarbejdet forslag til konkrete afværgeforanstaltninger i forbindelse med projektet, herunder f.eks. etablering af faunapassager. Virkningerne på miljøet er vurderet for år 2015, hvor letbanens etape 1 forventes idriftsat. Ifølge reglerne om udarbejdelse af VVM-redegørelse skal det beskrives, hvad konsekvenserne bliver, hvis projektet ikke gennemføres det såkaldte 0- alternativ. 0-alternativet er ikke dagens situation, men den fremskrevne situation for 2015, såfremt letbanen ikke etableres. Projektets virkninger er således vurderet i forhold til 0-alternativets virkninger.

13 Læsevejledning Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af rapporten. Kapitlerne 3-17 indeholder en beskrivelse af de eksisterende forhold samt en miljøvurdering af projektet i såvel anlægsfasen som driftsfasen, opdelt i de enkelte delemner. I kapitel 18 er der udarbejdet en sammenfatning af de afværgeforanstaltninger, der er foreslået under de enkelte kapitler. Kapitel 19 indeholder et forslag til overvågningsprogram, jf. kravene i Lov om miljøvurdering af planer og programmer /3/. I kapitel 20 er der udarbejdet en oversigt over eventuelle mangler i vidensgrundlaget for de enkelte emner, der er foretaget miljøvurdering af. Referenceliste findes i kapitel 21. Referencer er angiver med /nn/, hvor nn henviser til nummer i kapitel 21.

14 12 2 Sammenfatning Der primære mål med letbanen er at sikre gode transportmuligheder og let fremkommelighed for befolkningen i og omkring Århus, således at adgang til arbejdspladser specielt i centrum og Århus Nord forbedres. Letbanen vil gøre den kollektive trafik mere attraktiv både for rejsende mellem bymidten og Århus Nord og for rejsende fra oplandskommunerne til Århus, herunder især på strækningen mellem Grenaa og Odder, som ved letbanens etape 1 bindes trafikalt sammen. Som et led i den videre planlægning har Århus Kommune og Midttrafik besluttet at udarbejde et kommuneplantillæg med en tilhørende VVM-redegørelse for letbaneprojektet. Kommuneplantillægget er desuden omfattet af reglerne om udarbejdelse af miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Dette bidrag til VVM-redegørelsen er udarbejdet så den opfylder begge regelsæt. Anlægget, der belyses i denne rapport, omfatter etableringen og driften af den nye bane mellem Århus H og Lystrup via Lisbjerg, med de tilhørende standsningssteder og depot/værksted ved Århus H. Ændringerne på de eksisterende nærbaner mellem henholdsvis Odder - Århus H og Lystrup - Grenaa vil være små, og de berørte kommuner har derfor vurderet, at de ikke er VVM-pligtige. 2.1 Hovedforslag og alternativer Letbaneprojektet omfatter dels nyanlæg af en dobbeltsporet letbanestrækning fra Århus H via De bynære Havnearealer (herunder til Østbanetorvet) langs havnen og videre ad Randersvej over Skejby og Lisbjerg til Lystrup, dels at der på Odder- og Grenaabanen indsættes nye lette togsæt, som kan benyttes både på de eksisterende nærbanestrækninger og på den nye strækning. Nord for Skejby Sygehus er der to mulige alternativer for at krydse forlægningen af Herredsvej. Hovedforslag krydser forlægningen af Herredsvej og Humlehusvej i signalregulerede kryds, mens letbanetracéet i alternativ 1, der forløber længere mod øst, passerer over forlægningen af Herredsvej på en ny bro. Efter Humlehusvej krydser letbanen i hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, Egådalen (Søftenvej, Egåen, Gl. Søftenvej og Djurslandsmotorvejen)

15 13 på en ca. 550 m lang dalbro vest om Røde Mølle i en afstand af ca. 100 m. Den planlagte vej, Parallelvejen, krydses ligeledes på en bro. I hovedforslagets variant 2, delvis dæmningsløsning, er krydsningen ændret til to broer på henholdsvis ca. 370 m og ca. 70 m med en ca. 110 m lang dæmning imellem. På strækningen mellem Lisbjerg og Lystrup ligger linjeføringen ikke endeligt fast. Der arbejdes i dette område med et hovedforslag omgivet af en bufferzone, hvor der kan blive behov for at justere letbanens endelige placering, i forhold til den kommende byudvikling. Letbanens miljøpåvirkning er vurderet i forhold til 0-alternativet. 0-alternativet svarer til, at letbanen ikke etableres. 0-alternativet er dog ikke dagens situation, men den fremskrevne situation for 2015, såfremt letbanen ikke etableres. 2.2 Metode for VVM-undersøgelsen Ved vurdering af miljøpåvirkningernes omfang anvendes en metode, hvor der tages stilling til graden af forstyrrelse (høj, middel, lav), om forstyrrelsen er vigtig for internationale, nationale/regionale, eller lokale interesser, sandsynligheden for, at forstyrrelsen forekommer (høj, middel, lav) samt varighed af forstyrrelsen (kort, midlertidig, permanent). På baggrund af disse vurderinger afgøres påvirkningsgraden (omfattende, moderat, mindre eller ubetydelig). Der er udarbejdet forslag til konkrete afværgeforanstaltninger i forbindelse med projektet, herunder f.eks. etablering af faunapassager.

16 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger I Tabel 1 og Tabel 2 er der redegjort for letbanens væsentligste miljøkonsekvenser i hhv. anlægs- og driftsfasen, samt hvilke afhjælpende foranstaltninger, der gennemføres for at imødegår disse. Miljøparameter Planforhold og lovgrundlag Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfasen Der vurderes generelt ikke at være væsentlige planmæssige konflikter i anlægsfasen, ud over dem, der vedrører øvrige emner i VVM-redegørelsen. Disse er beskrevet under de relevante emner, f.eks. er bilag IVarter beskrevet under Natur, plante- og dyreliv. Det er sædvanlig praksis, at infrastruktur er beliggende i de kommuneplanrammeområder, som infrastrukturanlægget passerer, således at der ikke udlægges særlige rammeområder til infrastruktur. Overordnet er letbanen optaget i Hovedstrukturen i Forslag til Kommuneplan 2009 for Århus Kommune, ligesom der fastsættes retningslinjer for letbanen i det kommuneplantillæg, som denne VVM-redegørelse ledsager. For så vidt angår gældende lokalplaner vil der muligvis være behov for revision af planlægningen for de strækninger, hvor letbanen passerer. Vurdering Ubetydelig påvirkning Afværgeforanstaltninger Ingen I forbindelse med busbaneprojektet fra Nørreport til Nehrus Allé er der i størst mulig udstrækning taget højde for arealbehovet til letbanen, men ingen gældende lokalplaner har specifikt udlagt arealer til letbanetracéet. Stillingtagen til på hvilke strækninger, der vil skulle udarbejdes ny lokalplan for letbanens placering og udformning træffes først, når der foreligger et mere detaljeret projekt for letbanen. Udarbejdes der af anden grund, eksempelvis i forbindelse med større byomdannelses- eller byudviklingsprojekter, nye lokalplaner på strækningen, kan der i et vist omfang tages højde for letbanens fremtidige etablering. Letbanen vurderes at være i overensstemmelse med og understøtte intentionerne i Århus Kommunens klimaplan henholdsvis cykelhandlingsplan.

17 15 Miljøparameter Landskab og jordbund Natur, planteog dyreliv Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfasen Konsekvenser er knyttet til den mekaniske bearbejdning af terrænet, der er nødvendig for anlægsarbejderne. Etablering af skråninger kan medføre risiko for jorderosion. Området omkring Egå er udpeget som særligt værdifuldt landskab. Letbanen krydser i hovedforslagets variant 1, fuld broløsning Egådalen på en dalbro, hvor anlægsarbejderne primært omfatter etablering af fundamenter til bropiller. Der placeres ikke arbejdspladsarealer indenfor det landskabeligt værdifulde område. Ved hovedforslagets variant 2 krydses Egådalen dels på dæmning og dels på en bro. De visuelle konsekvenser for landskabet er vurderet i særskilt rapport om landskabsæstetik og visualiseringer. To naturområder berøres direkte. Det drejer sig om det 3-beskyttede overdrev omkring Koldkær Bæk, der netop tangeres af letbanen, og den 3-beskyttede eng lige nord for Djurslanddmotorvejen ved det nordlige tilløb til Egå, der skæres af letbanen i den østlige ende. Da de beskyttede områder berøres direkte skal der indhentes en dispensation hos Århus Kommune. Den 3-beskyttede eng ved Kirkestien ligger meget tæt på letbanens sydlige bufferzone, men berøres ikke direkte af letbanen. Letbanen vil krydse følgende åbne vandløb: Egå, nordre tilløb til Egå, Lisbjerg Bæk, Bueris Bæk og Ellebæk. Det skal sikres at der ikke køres tæt på vandløbene, sker op- Vurdering Mindre betydelig påvirkning, da de er lokalt begrænset til letbanetracéet inkl. arbejdsveje, og da anlægsperioden er begrænset til ca. 2,5 år. Påvirkningen af landskabet vurderes at være mere omfattende ved hovedforslagets variant 2, delvis dæmningsløsning, end ved hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, idet der vil ske en større bearbejdning af terrænet og ved inddragelse af et arbejdsareal på sydsiden af Søftenvej. Da anlægsfasen er en relativ begrænset periode vurderes påvirkningen dog at være moderat. Påvirkninger vurderes at være moderate da områderne berøres i begrænset omfang og når der gennemføres de foreslåede afværgeforanstaltninger. Påvirkningerne vurderes at være ubetydelige, når engen ikke berøres. Det vurderes at påvirkningerne vil være ubetydelige ved gennemførelse af afvær- Afværgeforanstaltninger Eventuel erosion vil blive afhjulpet ved hurtig tilplantning af skråninger, f.eks. med rullegræs, buske og træer. For at minimere påvirkningen af de beskyttede områder mest muligt, vil der under anlægsarbejderne i videst muligt omfang blive benyttet eksisterende veje herunder markveje. Yderligere vil køreplader eller lignende blive anvendt, hvis kørsel i områderne ikke kan undgås. For at beskytte engens vegetation, der rummer fredede og sjældne planter, anbefales det, at letbanen ikke flyttes længere mod syd end hovedforslaget. Kørsel i områder tæt på vandløbene skal begrænses mest muligt. For at undgå at få suspen-

18 16 Miljøparameter Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfasen fyldning eller drænes. Der kan i anlægsfasen forekomme store belastninger af suspenderet materiale. Vurdering geforanstaltningerne. Afværgeforanstaltninger deret materiale i vandløb skal overfladevand fra blotlagte arealer opsamles i bassiner, hvor det kan bundfælde inden tilledning til vandløb. Der kan blive tale om gennemførelse af midlertidige grundvandssænkninger ved fundering af bropiller til dalbroen over Egå og ved udgravning til fundamenter til broer over nordre tilløb til Egå og Lisbjerg Bæk. Det kan medføre risiko for påvirkning af vandstand og vandføring i vandløb, og dræning eller anden påvirkning af recipienter og naturområder. Det kan ikke på baggrund af de eksisterende data vurderes om det blive nødvendigt at sænke grundvandet, og derfor heller ikke muligt at vurdere omfang og eventuelle påvirkninger. Det må dog forventes at Århus Kommune i forbindelse med eventuelle grundvandssænkninger vil stille krav om at disse gennemføres uden påvirkning af nærliggende recipienter og natur. Der er påvist bilag IV-arter i form af odder og flagermus i nærheden af letbanetracéet. Stor vandsalamander og spidssnuet frø er desuden påvist i Lisbjerg Skov. Odderen lever omkring Egå og der er registreret flagermus ved Egå, Kirkestien og Lisbjerg Bæk. Der kan også forekomme flagermus andre steder omkring letbanetracéet. Passagemulighederne for odderen langs Egå opretholdes i anlægsfasen, hvorved barriereeffekter vurderes at kunne begrænses til et minimum. Letbanen anlægges på tværs af ledelinjerne for flagermus, hvilket kan forstyrre dyrenes flyveruter og rasteområder. Der foreslås derfor en række generelle afværgeforanstaltninger for at imødegå disse påvirkninger. Påvirkningerne af eventuelle grundvandssænkninger er ikke mulige at vurdere før den detaljerede hydrogeologiske undersøgelse er gennemført. Påvirkningerne vurderes at være moderate, hvorfor afværgeforanstaltninger er nødvendige. Med de foreslåede afværgeforanstaltninger vurderes det, at letbanen kan anlægges uden væsentlige påvirkninger af odder og flagermus, således at den økologiske funktionalitet opretholdes. Med de foreslåede afværgeforanstaltninger vil der være tale om en mindre væsentlig påvirkning. Påvirkningen af od- Der vil i den videre detailprojektering blive gennemført en nærmere hydrogeologisk undersøgelse for at afklare om det blive nødvendigt at gennemføre midlertidige grundvandssænkninger og i givet fald hvilke afværgeforanstaltninger der skal gennemføres for at sikre at de nærliggende recipienter og naturområder ikke påvirkes negativt, herunder f.eks. spunsning. Af hensyn til odderen er det vigtig ikke at beskadige vandløbsnære arealer og begrænse kørsel med maskiner omkring Egå mest muligt. For at undgå at forstyrre odderen bør det anlægsarbejde, der er mest kritisk i forhold til odderen, dvs. det der foregår nærmest Egå i videst muligt omfang begrænses til perioden juli-oktober, således at odderen sikres mest mulig fred i den del af året hvor problemerne med at skaffe føde er størst. Det vigtigste er at friholde

19 17 Miljøparameter Kulturmiljø Findes der under anlægsarbejderne ukendte fund eller fortidsminder, skal arbejdet straks standses og fundet anmeldes til museet. Ved eventuel midlertidig spærring af veje og/eller stier i anlægsfasen vil der blive gennemført omkørsler med behørig skiltning. Eventuelle støvgener vil blive afhjulpet med sprinkling. Friluftsliv Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfasen Konsekvenserne knytter sig i høj grad til gravearbejdet, hvor både synlige kulturspor og underjordisk arkæologi kan blive påvirket. Letbanen forløber igennem områder, hvor der er gjort en række arkæologiske fund, hvilket betyder, at der kan påtræffes nye fund i forbindelse med anlægsarbejderne. Letbanen berører ingen synlige kulturspor direkte. Påvirkninger i anlægsfasen vil primært være knyttet til en reduceret adgang/fremkommelighed, visuel påvirkning og støv og støj fra anlægsarbejderne. Støv og støjbelastningen i anlægsfasen er beskrevet nærmere under kapitlerne om disse emner. Adgangen og muligheden for brugen af langt hovedparten af de rekreative områder omkring letbanen opretholdes i anlægsfasen. Vurdering deren vurderes at være større ved hovedforslagets variant 2, delvis dæmningsløsning, end ved hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, idet der i forbindelse med anlæggelsen af dæmningen skal være en mere omfattende transporter til og fra området, hvilket vurderes at forstyrre odderen i højere grad. Påvirkningerne vurderes at være ubetydelige, hvis afværgeforanstaltningerne gennemføres som foreskrevet. Påvirkningerne vurderes at mindre betydende, da anlægsarbejderne primært vil foregå i dagtimerne på hverdage og desuden foregå i en begrænset periode, og da støj- og støvbe- Afværgeforanstaltninger et stort areal omkring vandløbet under anlægsarbejderne og forstyrre dyrene langsomt vænnes til de midlertidige forstyrrelser. Afværgeforanstaltninger ift. flagermus omfatter: Minimal fældning af træer i forbindelse med anlægsarbejderne. Arbejdsveje og øvrige arbejdsarealer placeres uden for bevoksninger. Eventuelt arbejde om natten skal undgås i flagermusenes aktive periode fra medio marts til november. Eventuel brug af sikkerhedsbelysning skal ske med lamper med gul stråling i området omkring ca. 580 nm, der har begrænset lokkevirkning på insekter og dermed også flagermus. I det omfang Moesgård Museum vurderer det relevant, gennemføres der arkæologiske forundersøgelser og/eller detailundersøgelser inden anlægsarbejderne.

20 18 Miljøparameter Overfladevand Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfasen Dog vil adgang og brug af Haveforeningen af 1918 ophøre, da letbanen vil forløbe gennem disse. Adgang og brug af vandrestien Sporet ved Skejby vil blive reduceret i anlægsfasen, da sporet skal omlægges. Det kan ikke udelukkes at der skal gennemføres midlertidige sænkninger af grundvandet, som kan påvirke recipienter og overfladevand. Der er dog ikke tilstrækkeligt datagrundlag til endeligt at vurdere, om grundvandssænkning vil være nødvendigt, og herunder vurdere omfanget af denne og eventuelle påvirkninger af recipienter og naturområder.. Der skal derfor i den videre detailprojektering gennemføres en detaljeret hydrogeologisk undersøgelse for afklaring af, om der skal foretages midlertidige grundvandssænkninger, og i givet fald hvilke afhjælpende foranstaltninger, der skal gennemføres for at sikre, at de nærliggende recipienter og naturområder ikke påvirkes negativt. Det forventes, at kommunen i vil stille krav om, at grundvandssænkninger skal gennemføres uden påvirkning af vandstand og -føring i de omkringliggende vandløb og naturområder. Afledning af vand fra grundvandssænkning vil kræve en udledningstilladelse fra vandløbsmyndigheden, Århus Kommune. Letbanen krydser en række vandløb, og der kan i anlægsfasen kunne opstå behov for etablering af midlertidige forlægninger af vandløbene. Vurdering lastningen ikke vurderes at blive væsentligt forøget. Muligheden for færdsel og fremkommelighed vurderes ikke at blive væsentligt forringet. Påvirkningerne kan først endeligt vurderes, når resultatet af den hydrogeologiske undersøgelser foreligger. Det vurderes dog at det vil være muligt at gennemføre afhjælpende foranstaltninger, således at påvirkningerne vil være begrænsede. Samlet set vurderes der at være tale om en begrænset påvirkning af vandløbene, når det forudsættes, at de beskrevne afværgeforanstaltninger gennemføres. Afværgeforanstaltninger Fastlægges endeligt efter gennemførelse af en hydrogeologisk undersøgelse i den videre detailprojektering,. Det kan blive nødvendigt at etablere sandfang på udsatte steder for at forhindre sedimenttransport, hvor vandløbene midlertidigt skal forlægges. Herved bundfældes det eroderede materiale på dertil egnede lokaliteter. Fra sandfangene vil, der kunne ske en regelmæssig og kontrolleret opgravning og tømning. Det bør i anlægsfasen vurderes om brug af geotekstil eller lignende foranstalt-

21 19 Miljøparameter Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfasen Vurdering Afværgeforanstaltninger ninger ved de enkelte forlægninger vil kunne minimere vandløbets erosion. Grundvand Generelt vurderes der ikke at blive konflikt med det primære grundvandsmagasin, da letbanen overordnet følger det eksisterende landskabsterræn og stort set ikke skal etableres i afgravninger. Ved konstruktioner/bygværker med større belastninger, som f.eks. dalbroen over Egå, broen over Parallelvejen og tilløb til Egå og broen over Lisbjerg Bæk kan det dog blive nødvendigt at sænke grundvandet midlertidigt, hvor der skal udgraves til fundamenter til brokonstruktioner. Midlertidig grundvandssænkning kan muligvis også komme på tale ved Århus H, hvor grundvandsspejlet ligger tæt ved overfladen. Omfanget af eventuelle grundvandssænkninger samt hvilke påvirkninger disse vil have for vandløb og andre nærliggende recipienter, grundvandsressourcen og den omkringliggende natur, er ikke mulig at vurdere ud fra eksisterende tilgængelige data. I detailprojekteringen skal der derfor gennemføres en detaljeret hydrogeologisk undersøgelse for afklaring af, om der skal foretages midlertidige grundvandssænkninger, og i givet fald hvilke afhjælpende foranstaltninger der skal gennemføres for at sikre, at de nærliggende recipienter og naturområder ikke påvirkes negativt, herunder f.eks. spunsning omkring de arealer, hvor der skal foretages grundvandssænkning. Det detaljerede undersøgelsesprogram bør fastlægges i samarbejde med Århus Kommune. Det forventes, at Århus Kommune i forbindelse med eventuelle grundvandssænkninger vil stille krav om, at disse skal gennemføres uden påvirkning af vandstand og vandføring i de omkringliggende recipienter og natur- Påvirkningerne af eventuelle grundvandssænkninger er ikke mulige at vurdere før den detaljerede hydrogeologiske undersøgelse er gennemført. Det vurderes dog at det vil være muligt at gennemføre afhjælpende foranstaltninger, således at påvirkningerne vil være begrænsede. Der vil i den videre detailprojektering blive gennemført en nærmere hydrogeologisk undersøgelse for at afklare om det blive nødvendigt at gennemføre midlertidige grundvandssænkninger og i givet fald hvilke afværgeforanstaltninger der skal gennemføres for at sikre at de nærliggende recipienter og naturområder ikke påvirkes negativt, herunder f.eks. spunsning. Ved eventuelle midlertidige grundvandssænkninger og bortledning af oppumpet sekundært grundvand skal ske iht. tilladelse fra Århus Kommune, og de fastsatte krav til vandkvaliteten skal overholdes.

22 20 Miljøparameter Luft og klima Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfasen områder, samt således at drikkevandsforsyningen og grundvandsressourcen ikke påvirkes. Yderligere vil der bliver sandsynligvis være et behov for bortledning/opsamling af sekundært terrænnært grundvand i anlægsfasen, primært i forbindelse med udgravning af fundamenter til broer og faunapassager og på banearealerne ved Århus H. Under anlægsarbejdet er der risiko for, at der kan forekomme spildhændelser med olieprodukter. Generelt vurderes der at være en god beskyttelse af grundvandet i området, idet dæklagstykkelsen på hovedparten af letbanestrækningen i det åbne land er m tyk. Der vil dog blive gennemført en række forebyggende tiltag for at imødegår eventuelle spild. Anlægsarbejder og transport af jord og byggematerialer i anlægsfasen vil give udledning (emission) af støv, partikler fra udstødning, NO x og andre forurenende stoffer fra køretøjer og entreprenørmaskiner. Desuden kan der i forbindelse med asfaltering komme emissioner af miljøfremmede stoffer. Støvende anlægsarbejder vil primært forekomme i landområderne, hvor der er få boliger og relativ stor afstand til disse. Vurdering Risikoen for forurening af grundvandsressourcen vurderes at være begrænset, når de afhjælpende foranstaltninger gennemføres som beskrevet. Samlet set vurderes der at være tale om en middel grad af forstyrrelsen af betydning for lokale interesser, men kortvarig (< 1 år for de fleste lokaliteter). Der er derfor tale om en mindre miljøpåvirkning Afværgeforanstaltninger Oplag af brændstof til entreprenørmaskinerne og håndteringen af mobile entreprenørtanke samt tankning foregår med omtanke, og der vises omhu ved tankning, og således at der ikke er risiko for spild til jorden. For at minimere risikoen for spild vil entreprenørtanke blive placeret på fast tæt belægning uden mulighed for afløb til jorden og/eller recipient, og således at eventuelle spild hurtigt kan registreres, og opsamles. Håndtering skal i øvrigt ske i henhold til Århus Kommunes regler herfor. Der vil blive udarbejdet en miljøhandlingsplan for anlægsprojektet, der bl.a. omfatter forholdsregler ved eventuelle uheld og spild med potentielt forurenede stoffer. Følgende afværgeforanstaltninger anbefales: Partikelfiltre på entreprenørmaskiner. Brug af eldrevet udstyr, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til de lokale forhold. Vanding/ sprinkling af arbejdsområdet for at minimere støvflugt. Anvendelse af køreplader eller lignende for at

23 21 Miljøparameter Lys Støj og vibrationer Befolkning, sikkerhed og sundhed Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfasen I forbindelse med anlægsarbejder vil der efter behov blive opsat midlertidige lysmaster/projektører. Der forventes generelt ikke behov for natarbejde, bortset fra i særlige tilfælde ved f.eks. krydsning af befærdede veje og lign. Der kan i forbindelse med anlægsarbejderne blive påført omgivelserne støjgener samt eventuelt også vibrationsgener i byområdet. Der kan der forventes et relativt højt støjniveau på de bygninger, der har facade direkte ud til anlægsaktiviteterne i de bynære områder. Uden for de bynære områder forventes ingen overskridelser af de vejledende støjgrænser i anlægsfasen og ingen vibrationsgener Påvirkninger af befolkningen i anlægsfasen vil omfatte fremkommelighed, trafiksikkerhed, barriereeffekt og sundhed. Årsagen til påvirkningerne vil primært hidrøre fra arbejdskørsel, eventuelle trafikomlægninger og fra støj, vibrationer samt luftforurening fra anlægsarbejderne. Det vurderes, at de sikkerhedsmæssige risici og barriereeffekter vil være størst på den del Vurdering Samlet set vurderes der at være tale om en uvæsentlig påvirkning af miljøet. For støj kan der blive tale om en høj grad af forstyrrelse, kun af betydning for lokale interesser. Forstyrrelsen vil være kortvarig (< 1 år). Der er ikke stor risiko for at der vil optræde vibrationsgener. Der vil være tale om en mindre miljøpåvirkning. Anlægsarbejderne vurderes ikke at bidrage væsentligt til en forøgelse af den eksisterende barriere effekt. Der forventes at opstår problemer med fremkommeligheden Afværgeforanstaltninger minimere støvgener på relevante steder samt reduktion af hastighed (påbud) ved kørsel med lastbiler på grusveje/jordarealer. Løbende opfejning af spild på gader, f.eks. ved anvendelse af vejfejemaskiner ved arbejdstids ophør. Ved eventuelt natarbejde i flagermusenes aktive periode fra medio marts til november skal der anvendes lamper med gul stråling i området omkring ca. 580 nm, da disse praktisk taget ingen lokkevirkning har på insekter og dermed heller ikke for flagermus. Der vurderes herudover ikke at være behov for afværgeforanstaltninger mod lysforurening i anlægsfasen. Der kan blive behov for etablering af midlertidig afskærmning, begrænsninger i aktivitetsniveau eller begrænsninger i hvilke anlægsaktiviteter, der kan foregå uden for dagperioden. Naboer til anlægsområderne bør orienteres om særligt støjende aktiviteter, eller ved risiko for vibrationsgener, samt på hvilke tidspunkter disse vil foregå. Ingen, ud over de afværgeforanstaltninger, der er nævnt under andre delemner.

24 22 Miljøparameter Råstoffer og affald Forurenede grunde/forure net jord Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfasen af linjeføringen, der ligger i bymæssig bebyggelse, og hvor anlægsarbejderne i høj grad vil foregå i den eksisterende vejstruktur, hvor der i øvrigt færdes mange bilister, cyklister og fodgængere. Hvor konflikter ift. trafiksikkerheden vurderes størst, kan disse f.eks. blive afhjulpet ved at indføre midlertidige hastighedsnedsættelser på udvalgte strækninger. Muligheden for at krydse de eksisterende veje på bystrækningen er allerede i dag meget begrænset på grund af stor trafikbelastning. Anlægsarbejder for letbanen vurderes derfor ikke at bidrage væsentligt til en forøgelse af den eksisterende barriereeffekt. Der kan opstå problemer med fremkommeligheden specielt for cyklister og fodgængere, såfremt der bliver behov for midlertidig spærring af signalregulerede kryds på tværs af letbanens linjeføring. Fremkommeligheden for bilister vil blive reduceret i anlægsfasen, da der sker arealinddragelse af de eksisterende veje og ved eventuelle hastighedsnedsættelser. Forbruget af råstoffer, herunder beton, stål, grus, asfalt mm. vil medføre en række miljøpåvirkninger i forbindelse med udvinding og fremstilling. Samlet set er der tale om et relativt lavt forbrug af de væsentlige råstoffer i forhold til andre større infrastrukturprojekter.. Etablering af letbanen vil generere relativt begrænsede mængder affald. Affald håndteres og bortskaffes efter gældende regler. Letbanens forløb vil gennemskære flere arealer, hvor der er påvist forureninger eller arealer hvor der kan være forurenet, da der har foregået aktiviteter der erfaringsmæssigt kan medføre forurening af jord og grundvand. Det forventes at der inden anlægsarbejderne opstartes skal gennemføres forureningsundersøgelser på udvalgte arealer for at afdække omfang og art af forureninger. I forbindelse med etablering af letbanen skal der foretages afgravning af jord. Den lettere forurenede samt forurenede jord vil i det omfang, det er muligt, blive genindbygget i Vurdering specielt for cyklister og fodgængere, men også for biltrafikken i anlægsfasen. Generelt vurderes det, at det forventede forbrug af råstoffer ikke er problematisk set ud fra et regionalt råstofindvindingssynspunkt. Der vil være tale om en mindre påvirkning Der vil være tale om en mindre påvirkning. Afværgeforanstaltninger Ingen Ingen særlige, da der er standardprocedurer for håndtering af forurenet jord.

25 23 Miljøparameter Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfasen projektet, således at mængderne til bortskaffelse minimeres. Jord, herunder forurenet jord håndteres i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vurdering Afværgeforanstaltninger Arealforhold Afledte socioøkonomiske effekter Fra Marselis Boulevard til Århus H etableres hovedsageligt på eksisterende sporarealer og serviceveje i tilknytning til jernbanen. Dog ligger der inden den sydøstligste del et mindre antal kolonihaver på areal ejet af Bane- Danmark. Der bliver ikke behov for yderligere ekspropriationer af ejendomme til anlægget på strækningen mellem Århus H og Nehrus Allé. På Nehrus Allé og Olof Palmes Allé bliver der behov for ekspropriation af en bræmme på op til 5 m på begge sider. På resten af strækningen anlægges et nyt tracé i ca. 7,5 m bredde. Herved opstår behov for ekspropriation af et ca. 7,5 m bredt bælte med tillæg for skråningsanlæg på dæmninger. Herudover vil der være behov for midlertidige ekspropriationer i et bælte på ca. 10 meter primært i landområderne samt arealer til byggepladser. Anlægsarbejderne vil medføre gener i forhold til passage og fremkommelighed på veje og ved adgang til boliger og butikker. Vejadgangen i området og adgangen til alle boliger, kontorer og butikker vil dog være mulig i hele anlægsfasen. På baggrund heraf vurderes påvirkningerne at være relativt begrænset og ikke at have en afsmittende effekt på de socioøkonomiske forhold. På strækningen Kystvejen kan det blive nødvendigt at gennemføre midlertidige eller endda længerevarende sporspærringer på den eksisterende Grenaabane. Længerevarende sporspærringer vil påvirke banens passagerer væsentligt. Der vil være tale om en mindre påvirkning Samlet set vurderes de afledte socioøkonomiske effekter i anlægsfasen at være ubetydelige. Ingen Ved eventuelle sporspærringer af den eksisterende Grenaabane vil der blive indsat busser på den aktuelle strækning.

26 24 Miljøparameter Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfasen Der vil ske midlertidig arealinddragelse langs linjeføringen til brug for arbejdsveje og arbejdspladser for oplag af materiel mv. En stor del af arealinddragelsen vil ske ved inddragelse af eksisterende vejareal, mens der i det åbne land fra Skejby til Lystrup vil ske arealinddragelse ved midlertidig ekspropriation. Vurdering Da de midlertidigt eksproprierede arealer leveres tilbage til lodsejeren efter etablering af letbanen, og da de vil blive økonomisk kompenseret for ekspropriationen, vurderes påvirkningen at være begrænset. Afværgeforanstaltninger Lodsejere kompenseres økonomisk i henhold til gældende lovgivning. Tabel 1 Sammenfatning af miljøkonsekvenser i anlægsfasen og forslag til afværgeforanstaltninger ved etablering af letbanens 1. etape på strækningen Århus til Lystrup. Miljøparameter Planforhold og lovgrundlag Landskab og jordbund Væsentlige miljøkonsekvenser i driftsfasen Vurdering Afværgeforanstaltninger Ingen Ingen Ingen Den del af letbanen, der forløber i bymæssig bebyggelse på strækningen fra Århus H til Skejby vurderes generelt ikke at påvirke landskabet, da letbanen her integreres i den eksisterende vej- og bystruktur. Fra Skejby til Lystrup forløber letbanen igennem det åbne land, hvor især krydsningen af Egå tunneldal vil have en betydende landskabelig påvirkning. Der er ved krydsningen af Egådalen i hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, taget hensyn til de landskabelige værdier ved etablering af en dalbro over Søftenvej, Egå, Gl. Søftenvej og Djurslandsmotorvejen. Krydsningen af Egådalen vil dog stadig forringe både den geologiske struktur, som dalen udgør, og det værdifulde landskab, der vil fremstå mere fragmenteret og visuelt forstyrret af broen og letbanens tekniske anlæg. Broens tilslutning til terræn via dæmninger vil virke markant i landskabet. Hovedforslagets variant 2 over Egådalen, delvis dæmningsløsning, afviger fra hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, ved etablering af en 110 m lang dæmning på tværs af Egådalen på strækningen mellem Påvirkningen af vurderes at mindre betydende hvor letbanen forløber i gennem Århus By, mens der vil være tale om en væsentlig påvirkning af landskabet, hvor letbanen forløber i det åbne land, herunder især ved krydsningen af den markante tunneldal Egådalen. Hovedforslagets variant 2, delvis dæmningsløsning, vurderes at påvirke landskabet og den geologiske struktur i dalen mere end hovedforslagets variant 1, da dæmningen med en højde på 4-6 m over det eksisterende terræn i væsentlig høje- Udformningen af letbanen tilpasses landskabet, herunder især dalbroen over Egådalen. Dalbroens karakter som højbro på piller reducerer i nogen grad den negative påvirkning af landskabet, da oplevelsen på langs af ådalen til dels bevares.

27 25 Miljøparameter Natur, planteog dyreliv For at minimere påvirkningen af de beskyttede områder mest muligt, vil der under anlægsarbejderne i videst muligt omfang blive benyttet eksisterende veje herunder markveje. Yderligere vil køreplader eller lignende blive anvendt, hvis kørsel i områderne ikke kan undgås. For at forbedre spredningsmulighederne på tværs af letbanen vil der blive etableret faunapassager som en del af anlægget. Det drejer sig om følgende seks steder: Egå, nordre tilløb til Egå, Kirkestien, Lisbjerg Bæk, Bueris Bæk og Ellebæk. Faunapassagerne udformes, så de opfylder Vejdirektoratets vejledning for fauna- og menneskepassager. Endvidere bør ledelinjer for flagermus sikres over tid gennem driften ved pleje og bevaring af især ældre løvtræer. Eventuelle afværgeforanstaltninger for markfirben omfatter: Busk- og kratrydning langs skinnelegemet, slåning af græsrabatter og etablering af soleksponerede grusflader. Ingen Kulturmiljø Væsentlige miljøkonsekvenser i driftsfasen Gl. Søftenvej og Djurslandsmotorvejen. Dæmningen ligger uden for det område, der er udpeget som landskabeligt værdifuldt område, og vil således ikke påvirke området direkte. To naturområder berøres direkte. Det drejer sig om det 3-beskyttede overdrev omkring Koldkær Bæk, der netop tangeres af letbanen, og den 3-beskyttede eng lige nord for Djurslandsmotorvejen ved det nordlige tilløb til Egå, der skæres af letbanen i den østlige ende. Da de beskyttede områder berøres direkte skal der indhentes en dispensation hos Århus Kommune. Det forventes, at kommunen vil stille krav om etablering af erstatningsbiotoper. Det nye letbaneanlæg vil i det åbne land udgøre en betydelig barriere i landskabet og påvirker vilde dyrs mulighed for at bevæge sig rundt. Det betyder, at dyrebestande kan blive adskilt og at små bestande kan blive isoleret og i yderste tilfælde uddø. Især hvor anlægget krydser økologiske forbindelseslinjer og naturområder som Egå, nordre tilløb til Egå, Kirkestien, Lisbjerg Bæk, Bueris Bæk og Ellebæk. Letbanen krydser syd rester efter landboreformens stjerneudskiftning der stråler ud fra Lisbjerg. Vurdering re grad vil fragmentere dalen og forstyrre den visuelle sammenhæng på langs af dalen. Påvirkningen af overdrevet vurderes at være mindre betydende da der er tale om en meget begrænset arealinddragelse og et yngre og ikke specielt værdifuldt overdrev. Engen nord for Djurslandsmotorvejen skæres af letbanen der vil udgøre en permanent barriere for spredning af planter og dyr i området. Påvirkningen vurderes dog at være begrænset, da der ikke er registreret sjældne eller beskyttede arter og da arealinddragelsen sker i den ene ende af engområdet. Ved etablering af de foreslåede faunapassager vurderes det, at letbanen kan anlægges uden væsentlige påvirkninger og således at den økologiske funktionalitet opretholdes. Med de nævnte afværgeforanstaltninger vil der samlet set være tale om en mindre væsentlig påvirkning. Letbanen vurderes ikke at påvirke sporene af stjerneudstyk- Afværgeforanstaltninger