I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem?

Transkript

1 Bilag J Transskribering af interview med Nanna I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Nanna: Jeg har medlem her i næsten 2 år. I: Så næsten siden det startede? Nanna: Ja, næsten siden det startede, jeg startede i august mener jeg, som det åbnede i april. I: Hvor mange timer er du så om ugen? Nanna: Altså jeg er 4 dage om ugen, altså det er åbent fra kl. 9 til kl. 16 hver dag, undtagen onsdag og fredag, der er det åbent fra kl. 9 til 12 og jeg har så, ja det er lidt skiftende, hvordan mine dage er, men jeg tror, jeg ligger om 12 eller 16 timer om ugen. I: Og hvilke arbejdsopgaver har du? Nanna: Altså vi har noget, vi kalder enheder, som er her, og det er haveenhed, køkkenenhed, kontorenhed og kreativenhed, jeg har det som hedder kreativ enhed, men vi har også ét der hedder, eller de har også eller afholder også kurser, det er rigtigt godt, og det som vi har nu, det er et psykolog kursus og så har vi håndværkskursus og det er utrolig spændende med, jeg ved ikke, om du ved, hvem Joe Cole er, han laver forskellige smukke kunstværker, hvor vi lærer alt mellem himmel og jord og vi lærer at gøre skærebræt og alt muligt, vi bruger vores fantasi. I: Så du har været til nogle af de kursus og så ellers i den kreative enhed. Nanna: Ja, som nu er ellers har jeg også været på kontoret og så er der også yoga, det lyder måske til at være af ret meget, men det er det ikke, timerne er godt tilrettelagt. I: Så er det lidt varieret eller man kan vælge således? Nanna: Ja, der er variation i ja. I: Hvis du tænker på dig selv, hvordan oplever du dig selv som person? Er du altid glad, er du, er det intet problem at stå op om morgenen og ja? Nanna: Altså, jeg er morgenmenneske, det er jeg, måske for meget morgenmenneske, det kan være lidt hårdt af og til at være det, men det er dejligt at stå op tidligt om morgenen og sådan noget, det synes jeg, men ellers jeg vil beskrive mig selv som en glad person af og til, selvfølgelig ingen dage er ens, men jeg ved ikke, der er også øjeblikke, hvor jeg er ked af det. I: Hvad er dine ønsker og drømme for fremtiden? 1

2 Nanna: Mine drømme det er, altså som nu er, nu har jeg været her, som sagt i næsten 2 år og min plan er at starte på højskole i Hornabø til september og deltage i et kursus som tager 3,5 måneder og så tager jeg det derfra, nogle gange kan det være svært, ofte lægger man planer så skal jeg det og så skal jeg det, men hvis jeg ser det derfra, så er min drøm bare, at kunne gå ud og smile og at jeg kan have en almindelig hverdag og have en arbejdsdag, som, ellers have en god arbejdsdag som alle andre og hvis det ikke sker, så er det også okay, det bedste eller det vigtigste det er at trives med sig selv. I: Men når du tænker en almindelig arbejdsdag, er det så en med fuld tid eller er det nogle timer, hvad tænker du? Nanna: Jeg kommer nok aldrig at arbejde fuld tid igen eller det tror jeg næppe, men gør jeg det, så er det bare fantastisk, man siger 37 eller 40 timer i ugen, men det var lidt sjovt, jeg havde en episode i går, jeg gik udenfor i går og begyndte med at vaske hjemme hos nogle mennesker, det var i 1 time og vi havde aftalt, at det skulle være 1 til 2 timer og men det var så i 1 time og det var anstrengende,og generelt synes jeg, altså det, at jeg havde forventninger om, at nu er det det og nu er det det og bare det, at man skal ud igen, fordi nu er det så lang tid siden og det er noget nyt igen og man tør ikke ligefrem, men det gik rigtig godt og jeg klarede det og jeg skal igen på mandag og også at få det lagt ind i mit skema, om det så er 1 time eller 2 timer, som det ser ud nu, så skal jeg være der 1 til 2 gange i ugen og det er rigtig dejligt, bare at få lov til at prøve igen, så kan det være en proces til muligvis til at turde at komme i gang igen, fordi man har været så, altså jeg har haft det således, at jeg har været bange, fordi jeg er tryg her, så. I: Man skal opleve nogle succes oplevelser? Nanna: Ja, ja, fordi jeg er meget således med tryghed, det er jeg. I: Dengang du startede her for næsten 2 år siden, hvad var dit førstehåndsindtryk af Fountainhuset? Nanna: Jeg må sige som det er og det kommer lige fra hjertet, at jeg husker ikke rigtigt, fordi min far døde i juli måned og jeg husker faktisk ikke rigtigt den tiden. I: Husker du om du havde nogle forventninger eller forhåbninger om, hvad de kunne hjælpe med? Eller hvordan kom du i kontakt med dem? Nanna: Ja, nu kender jeg dem ude fra, ude fra ergoterapien og på den måde kendte jeg Súsannu og Súnu inden og jeg har konstateret ADD, så men det har selvfølgelig ikke noget med det at gøre, men jeg ville bare lige nævne det, men nu blev jeg lidt forvirret, ja, så tabte jeg lige tråden. I: Jeg spurgte om du havde nogle forventninger, dengang du startede? Eller forhåbninger om, hvad de kunne hjælpe med? Nanna: Ja, ja, jeg husker en ting og det er, at glædede mig rigtig meget til at starte her og det husker jeg og jeg husker at tiden at vente til det skulle åbne og jeg husker det godt. 2

3 I: Så du vidste, hvad det var du kom til, hvad Fountainhuset var for noget, inden du startede? Nanna: Nej, jeg husker kun, at de snakkede om, jeg havde ikke hørt noget om, jeg vidste kun det her med enhederne, men lige det her du spurgte, hvordan var starten, det er væk.. men det kommer måske på et senere tidspunkt. I: Men havde du nogle forventninger om, at de ville hjælpe dig? Nanna: Ja, men der tror jeg, at, altså de har været en kolossal hjælp gennem denne tiden og været en fantastisk støtte. I: På hvilken måde? Nanna: Holdt mig fast i at møde op, med at man ligesom kan se, at man har en mening, de får en til at se, at man som person har værdi og at man er god nok som man er og de ligesom de bliver ved med at, eller i hvert fald ved mig, så har de forklaret gang på gang, da jeg har trådt ved siden af, så har de forklaret jamen du kan godt og ikke gøre det der, altså de har en utrolig energi, det skal de have roser for, så ja, det er fantastisk. I: Oplevede du, at du blev godt modtaget dengang du startede? Eller er det også blevet lidt væk? Nanna: Jeg husker det ikke, jeg ved ikke hvorfor. I: Det er okay.. Lad mig se her.. Var det noget specielt der gjorde, at du valgte at starte i Fountainhuset? Nanna: Jaa, jeg var på kontanthjælp og var i praktik nogle gange og lige den her tid husker jeg godt, det har foregået i flere år ved du og ja jeg var i praktik, husker du Seymiskrýnið, det ligger der som et hotel er nu, lige ved Siri undertøjsbutikken, jeg ved ikke, om det er et morgen. I: Bed & breakfast Nanna: Ja bed & breakfast, Seymiskrýnið var der, der var jeg i praktik, der var jeg i lidt lang tid, et halvt år, det var jeg glad for og jeg har været i praktik hos Marjun Heimá, men der gik det ikke så godt, fordi jeg magtede ikke at møde til tiden, jeg magtede det ikke, det var jeg rigtigt ked af, fordi jeg kan rigtig godt lide det kreative. I: Sy og andet håndarbejde? Nanna: Ja, jeg har gået på 2 højskoler, håndarbejdes højskoler, og så inden, altså inden alt det her med praktik, altså jeg har prøvet, jeg har været i Dugna også. Det har været forskellige ting, der ikke har virket for mig, så er jeg stoppet, så det var faktisk redningsstedet efter, at jeg har været på forskellige arbejdssteder og du ved og jeg vil lige nævne, at jeg har HF uddannelsen, den har jeg og den blev jeg færdig med, men ja. 3

4 I: Hvordan er det så at være her i Fountainhuset? Nanna: Jeg kan rigtig godt lide at være her, jeg er rigtig glad for det. I: Og du føler dig godt tilpas imellem både medarbejdere og de andre arbejdere, altså ledere og medlemmerne? Nanna: Ja, jeg føler mig godt tilpas, jeg synes, man kan være den man er og man kan, altså, du kan sige, ikke lige sige, men hvordan siger man, er du ked af det, så er du ked af det og ja, du er bare den du er. I: Det er ikke nødvendigt at gemme noget? Nanna: Nej, du får lov til at være den du er. I: Og det har stor betydning for dig? Nanna: Ja, altså man bliver accepteret, du behøver ikke at bevise noget. I: De er forstående eller hvad man skal sige, hvis man ikke har en god dag eller en mindre god dag? Nanna: Jaa, jaa.. I: Er der eksempler, hvor Fountainhuset eller medarbejderne her har gjort en særlig forskel for dig? Det er måske lige det, at man er anerkendt for den personen man er og accepteret? Nanna: Altså, de gør en stor forskel for mig, altså jeg synes, de er utrolig menneskelige, altså man kan henvende sig til dem og, altså nu kan jeg nævne at, at nu har jeg været i en personlig krise og der har jeg kunne henvende mig, jeg har været i en dyb personlig krise, i et par forhold, og havde hjertesorg, det er rigtig hårdt og der kunne jeg simpelthen henvende mig, jeg kunne ringe 24/7 og det er fantastisk, selvfølgelig ringede jeg ikke hele tiden, selvom det føles således, når man har hjertesorg, man ved ofte ikke, hvad man skal gøre, det er så smertefyldt og altså det er fantastisk støtte man får, ja. I: Så de støtter og hjælper udover kun det at være her og være i arbejde? Nanna: Ja, det vil jeg sige, at hun, Súsanna, hun er min kontaktperson, og det var fantastisk at vide, at jeg kun henvende mig til hende, fordi det er ikke altid, at man har et stort netværk hjemmefra, så har situationen været på den måde og så hjælper de også med andre ting måske, jeg synes at det er. I: Det er i hvert fald et godt eksempel på, at det ikke er kun i huset, at de hjælper, men også ud over det. Nanna: Ja, det synes jeg. 4

5 I: Men er det noget, de ikke kan hjælpe med, noget der er mindre godt? Nanna: Altså jeg har ikke oplevet noget, altså de prøver altid at lære en, altså man har altid lyst til at spørge vil I ikke lige hjælpe mig og så har man altid lyst til, det er altid nemmere at kaste bolden til dem og så prøver de ligesom, at man skal tage ansvar selv, fordi man prøver altid at kaste bolden til en anden og det kan man og det kan jeg også have gjort uden, at jeg tænker på, at jeg gør det, det har jeg måske sikkert gjort nogle gange uden at tænke over det og der synes jeg, de er gode til at sige, du må tage ansvar selv og det synes jeg er vigtigt, at man lærer, det er ikke altid man ser, at man skal prøve at tage ansvar selv, da man siger kan du ikke lige og kan du ikke lige, ellers synes jeg ikke, at der er noget, det tror jeg ikke. I: Nu har jeg prøvet at læse lidt om Fountainhuset på hjemmesiden og brochurer og der har jeg set, at de prøver ikke at have fokus på diagnoser og sygdom, har det stor betydning for dig, at de ikke går det? Nanna: Ja. I: Det er ligesom i hverdagen, så er det ikke det, der er fokus.. Hvad er egentlig fokus? Nanna: Jeg synes, at fokus er på, at man holder aftaler, at man kommer til tiden og at for eksempel har jeg, jeg har et skema med her og det er et skema for hverdagen. I: Har de hjulpet med det? Nanna: Nej, de har så ikke hjulpet mig med det her, det her, jeg går hos en psykoterapeut hos Nærverkið og de har lavet et skema til mig, så står der for eksempel, det er for at min dag skal være struktureret, fordi for eksempel, når man har ADD, jeg kan bedst lide at have struktur, fordi med kalendere, jeg bliver helt wuuu og alt kører bare, men fordi om det står at jeg skal lave middag og alt sådan noget, så gør jeg det ikke altid, fordi når man bor alene, så laver man ikke altid middag, så har jeg også det her, hvor der står vaske op, støvsuge, gøre rent, det er meget smart, for en måned ad gangen I: Og so krydser du af? Nanna: Ja og så er det det 1. Mai, altså jeg laver ikke alt det her hver dag, det.. Men det er rigtig smart. I: Så har man overblik. Nanna: Ja, lige præcis, så skiftes datoerne ud med ny måned og så starter jeg for fra. I: Har du anvendt det meget? Nanna: Altså nu er det lige kommet i brug, jeg fik det i april og så hvis jeg ser, oyy har jeg ikke gjort rent?, så kigger man og lægger papiret sammen igen.. Men det er godt at have sådan et, man kommer ligesom i en rytme, det gør det, fordi jeg har faktisk været meget jeg burde, jeg burde, nu er det mere sådan gør det nu bare, men 5

6 det er meget i perioder, men det er hos alle, og hvordan man har det, ingen dag er ens, men så det tror jeg. I: Oplever du, at du har lavet fremskridt siden du startede her? Nanna: Jeg har i hvert fald fået at vide, de ser og synes, at jeg har gjort fremskridt, men altså nu husker jeg ikke rigtigt, dengang jeg startede, men synes selv, at jeg har gjort fremskridt og nu får jeg medicin og det er meningen, at jeg skal trappe ned med det og det er selvfølgelig, så kan man tænke, fordi da man så skal tænke, altså det er så meget med miljøet og omgivelserne, alt har meget at sige, hvorfor laver man fremskridt, det må være et eller andet i omgivelserne og jeg har fundet ud af, at det har rigtig meget at sige, hvilke omgivelser man er i og hvad man gør.. Jeg tror også, at ved de har blevet ved med at sige til mig, gør nu det her Nanna og det skal nok gå, det har hjulpet mig til sidst og at man ligesom bliver ved, så falder man selvfølgelig i den anden grøft og så prøver man igen, men de har hjulpet mig rigtig meget og også psykoterapeuterne, så det tror jeg det. I: På hvilke områder har de hjulpet dig? Nanna: Jamen, ved at få mig til at møde op, så ringer de om morgenen, hvis det er, de spørger, om man har behov for det og man skal jo møde op til tiden, hvis man kommer til direktør tid hver morgen, så går det jo ikke, det går ikke på et arbejdsplads og så hvis, der har været perioder, hvor jeg har spurgt, om de vil ringe til mig måske i 14 dage lige, så hvis jeg tre dage senere siger, at de behøves ikke at ringe igen, fordi jeg tror jeg klarer det fint, jeg vågner tre timer inden I skal ringe så, så det er ikke nødvendigt at ringe, altså I må gerne ringe, hvis I vil snakke med mig hahaha ellers så er det ikke nødvendigt, så, så er ikke noget problem. I: De kurser og arrangementer Fountainhuset har haft her, for eksempel loppemarked, fødselsdag og strikkefestival som I havde, har du en følelse af, at I har indflydelse på forberedelsen og arrangere det? Nanna: Ja.. I: Er det I der kommer med ideer eller? Nanna: Ja, altså ja de gør meget ud af at holde flere arrangementer og der bliver også lyttet meget til, hvad vi har at sige i forhold til det og vi, nu var der strikkefestival og jeg var der i én dag og så var der loppemarked, det er utrolig store arrangementer der bliver holdt og der er mange mennesker, der kommer og der virkelig sjovt og mennesker er glade for at deltage, altså dem der kom forbi, altså der bliver gjort et rigtigt stort arbejde.. Vi har møder en gang i måneden, husmøde, og der kan vi alle komme med ideer og sige det vi har lyst til og for eksempel onsdag, der tager vi en tur i biografen, dem som har lyst til det, og så rejser vi til Island den 23. og så er der bingo, der er forskellige sådan nogle ting. I: Så I er også sammen udover arbejdet? 6

7 Nanna: Ja, en gang om måneden har vi en aften og så skal vi arrangere andre tiltag, nu får vi se, måske, om det bliver, vi prøvede for noget tid siden at have det hver anden uge, men der mødte ikke så mange, så kan det være vi gør det igen. I: Hvis vi flytter os til et andet tema, en hverdag i Fountainhuset, hvordan vil du beskrive en almindelig hverdag? Nanna: Ja, altså han starter med, at vi har møde hver morgen og det foregår på den måde, at vi bliver opdelt i de forskellige enheder og så snakker vi og drikker kaffe sammen og hvis det er en mandag for eksempel, så er det måske nogen som går ud i haven og så nogen på kontoret, jeg er for eksempel, jeg starter faktisk ved min psykoterapeut, men ellers, men en dag foregår også ved, jeg må lige spørge, hvordan skal jeg ellers forklare dagen? I: Bare hvad I laver og sådan? Nanna: Okay ja, altså så er nogen på kontoret og udfører de opgaver skal gøres der og så er der nogle, der har til opgave at være i køkkenet og lave mad og så er der nogle der er i caféen og de laver kaffe, som er til kaffepausen kl og ja. I: Du arbejder i den kreative enhed? Nanna: Jeg er i den kreative enhed. I: Hvad laver du så der? Nanna: Lige nu sidder jeg og strikker grydelapper og ellers så har jeg strikket forskelligt, jeg kan også sy og lave forskelligt sådan håndarbejde. I: Og er det til huset, som I bruger her? Nanna: Nej, faktisk har jeg lavet mit eget, det har jeg faktisk, det kan være. I: Det kan være begge dele? Nanna: Ja eller nej, det har faktisk været vores eget, vi har lavet her. I: Når du møder op på arbejde her i Fountainhuset, kommer du så for at arbejde eller for at møde andre og det sociale? Nanna: Det er for at møde andre. I: At møde andre hellere end at arbejde? Nanna: Ja, det er for at møde andre. I: Hvad er vigtigst for dig i en hverdag? 7

8 Nanna: Det er at, det er simpelthen at stå op, det er næsten bare at komme op, gøre mig klar, altså faktisk jeg glæder mig altid at komme i Fountainhuset tror jeg og altså ja. I: Starten af dagen og det at komme af gårde? Nanna: Ja. I: Hvordan oplever du, at Fountainhuset støtter dig i hverdagen? Det er måske at ringe, hvis det er? Nanna: Ja, for eksempel så ringede Súsanna til mig, da jeg var på vej herhen og ville høre, hvor langt jeg var og det var helt okay. I: Synes du, at det, at du er her er ét skridt til noget andet, til at komme videre? For eksempel så skal du starte på højskole, er det Fountainhuset, der gør, at nu er du klar til at det næste i livet? Nanna: Det tror jeg, jeg synes, det er Fountainhuset og altså, det er Fountainhuset og selvfølgelig er det også, og på et eller andet punkt min vilje og styrke, som vokser dag for dag, langsomt, fordi det tager tid for alle at opbygges, men længere tid for nogle end for andre eller hos nogle længere tid at cykle end, som man siger. I: Hvilken betydning har det så, hvilket betydning har så Fountainhuset for dig sådan generelt? Nanna: Det har stor betydning og altså, når jeg starter på højskolen eller bliver optaget på højskolen, så har jeg planer om at, altså, at have kontakt med Fountainhuset regelmæssigt, altså hvis du forstår, at komme, det er så nemt at lige komme forbi her, altså, det ligger så centralt og så bagefter, man kan jo være medlem her for altid og jeg har også tænkt på, hvad så når jeg er færdig med højskolen, hvad så, så vil jeg tilbage, fordi jeg har det lidt sådan, at jeg skal ikke starte på højskole, fordi jeg vil gerne være her, så det er lidt sådan, så, altså jeg er lidt sådan, at jeg ved ikke helt, men det er spændende og jeg har tilmeldt mig højskolen i hvert fald. I: Men Fountainhuset kommer nok altid at være en del af dit liv og du vil gerne komme tilbage? Nanna: Ja, altså man må gerne bo på højskolen, hvis man vil det, men man skal ikke, nu har jeg min egen bopæl i Argjum, så det er ikke så langt fra, så. I: Oplever du, at medarbejderne tager hensyn til dine ønsker og behov? Nanna: Ja det gør de. I: De tænker måske om personen eller de forskellige medlemmer og putter dem ikke i en kasse? Nanna: Nej, altså jeg synes ikke, altså jeg synes, at de tænker på hver enkelt og om det kan lade sig gøre for alle og om, det kan lade sig gøre og passer for alle 8

9 medlemmerne, fordi det bliver man nødt til at tage hensyn til, fordi ingen er ens, er det ikke således du tænker eller. I: Jo jo. Nanna: Og ja jeg synes det. I: Nu er vi ved at afslutte, men snakker du om Fountainhuset i hverdagen med andre mennesker, dine venner og i din næromgangskreds? Nanna: Ja. I: Hvad, du fortæller andre om arbejde, som det er et normalt arbejde? Nanna: Ja det gør jeg, jeg er ganske åben omkring det. I: Og har du anbefalet det til andre? Nanna: Ja I: Det er venner og andre som muligvis har behov og hvor Fountainhuset vil passe godt til dem? Nanna: Ja, det tror jeg. I: Hvad er plusser og minusser ved Fountainhuset? Nanna: Plus, det er, at jeg kan ja hehe, det er, at jeg kan gå udenfor og tage en smøg, når jeg har lyst til det. I: haha ja det er ét også. Nanna: Nej, men jo jeg kan tage en smøg, når jeg har lyst, jeg er forfærdelig sådan, hvis jeg ikke kan det og på grund af det, at jeg kan gøre det, når jeg har lyst, så gør jeg det netop ikke så ofte, som jeg ellers ville, fordi hvis man ved, at man kun kan ryge hver halvanden time, så begynder man at trippe, jeg synes det er forfærdeligt, fordi jeg har det på samme måde, når jeg er hjemme eller ved min mor, jeg går slet ikke så ofte udenfor for at ryge, så det er ét stort plus, det er måske underligt at snakke om det, men det er ét stort plus. I: jamen hvis det fylder, så er det ligesom.. Nanna: Det fylder rigtig meget, fordi det kan resultere i, at jeg er meget ukoncentreret, for jeg husker, når jeg var ude i arbejde, det kan gøre, det kan ødelægge mig arbejdsmæssigt, når jeg syede, jeg kunne ikke holde koncentrationen, så for mig har det rigtig stor betydning, så men mange andre plusser, det er simpelthen så søde mennesker og det er et fantastisk sted at være.. Minus, tror ikke det er nogle minusser, ingen minusser. I: Alt er fantastisk? 9

10 Nanna: Alt er super synes jeg.. Nej der er ikke noget. I: Okay.. Jamen, nu er vi kommet igennem alle spørgsmål og temaer, men jeg ved ikke, om du har noget at tilføje eller at fortælle? En kommentar? Nanna: Nej, det tror jeg ikke. I: Noget du har forberedt dig på inden? Nanna: Nej, jeg synes, vi har snakket om meget, så tror ikke. I: Ja jeg synes også, at vi er kommet rundt omkring, mange gode svar og eksempler, som jeg kan bruge. Nanna: Det eneste jeg tænker lidt over er, at jeg ikke husker, det er mere det at jeg burde måske snakke med Súsanne om det. I: Nej, det gør ikke noget, det skal du ikke tænke over. 10