Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Transkript

1 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af pensionsselskaberne om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab (OPP). I undersøgelsen ses der på selskabernes nuværende investeringer i OPP, deres rolle i forhold til at foretage investeringerne, samt selskabernes vurderinger af, hvordan det kan gøres mere attraktivt at investere i OPP i Danmark. Undersøgelsen er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse, som blev gennemført i 211. Resultaterne fra den opdaterede undersøgelse beskriver holdningen blandt 17 af de største selskaber i pensionsbranchen, der udgør 71 pct. af markedet målt ved andel af den samlede pensionsformue. Alle svarene er korrigeret i forhold til selskabernes andel i de adspurgte selskabers samlede pensionsformue, således at selskaber med en høj andel af pensionsformuen vægter mere i svarprocenter end selskaber, der har en lav andel af pensionsformuen. De angivne svarprocenter for 211 beskriver holdningen blandt selskaber, der repræsenterer 85 pct. markedet, og deres svar er tilsvarende vægtet i forhold til deres andel af den samlede pensionsformue i 211. Notatet er delt op i følgende afsnit: 1. Overordnet opfattelse af investeringer i OPP i Danmark 2. Nuværende investeringer i OPP. 3. Forudsætninger for investeringer i OPP 4. Områder for fremtidige investeringer i OPP 1. Overordnet opfattelse af investeringer i OPP i Danmark I dette afsnit gennemgås resultaterne for selskabernes overordnede holdning til OPP og deres overordnede forventninger til fremtidige investeringer i OPP. Selskabernes vurdering af mulighederne som investorer i OPP i Danmark ses i figur 1 for både 211 og 213. I 213 svarer 6,5 pct. af selskaberne, at de ser visse muligheder, mens 3,5 pct. kun ser få muligheder i de nuværende rammer for OPP, jf. figur 1. Som det ses af figuren, er der sket et fald siden 211 på 2 pct.point for holdningen om store muligheder, mens holdningen om visse muligheder er steget med 24,5 pct. point. I hverken 211 og 213 er der nogen af selskaberne, som ser nul muligheder. Side 1

2 Figur 1 Selskabernes overordnede holdning som investorer til investeringer i OPP i Danmark i hhv. 211 og Store muligheder Visse muligheder Få muligheder Ingen muligheder Kilde: Egne beregninger på spørgeskemadata fra hhv. 211 og 213. Antallet af deltagende selskaber har været blandt danske pensionskasser, der repræsenterer hhv. 85 pct. og 71 pct. af den samlede pensionsformue i 211 og 213. Svarene er vægtede med selskabernes pensionsformue i det respektive år, dvs. et stort selskabs svar vægter mere end et lille selskabs svar. Selskabernes overordnede holdning til de fremtidige udsigter for investeringer i OPP viser en klar forventning om, at der vil være en stigning i investeringerne i OPP i Danmark, jf. figur pct. forventer at investere mere end i dag. Kun 5 pct. forventer investeringer på nutidens niveau. Sammenholdt med undersøgelsen i 211 er der sket en afdæmpning af forventningerne. Dengang forventede 3 pct. at ville investere markant mere i OPP om 1 år end i dag. Ingen selskaber i dag har disse optimistiske forventninger. Side 2

3 Figur 2 Selskabernes holdning til investering i OPP i Danmark om 1 år i hhv. 211 og Investerer markant mere i OPP i Danmark Investerer mere i OPP i Danmark Investerer mindre i OPP i Danmark Investerer markant mindre i OPP i Danmark Investerer på samme måde som i dag Kilde: Egne beregninger på spørgeskemadata fra hhv. 211 og 213. Antallet af deltagende selskaber har været blandt danske pensionskasser, der repræsenterer hhv. 85 pct. og 71 pct. af den samlede pensionsformue i 211 og 213. Svarene er vægtede med selskabernes pensionsformue i det respektive år, dvs. et stort selskabs svar vægter mere end et lille selskabs svar. 2. Nuværende investeringer i OPP Ser man på den samlede udvikling i investeringer i OPP siden sidste medlemsundersøgelse, er der sket en stigning i investeringer i især Danmark og udlandet. I 211 havde 2 pct. af selskaberne investeringer i OPP i Danmark, hvor dette er steget til 49 pct. af selskaberne i 213. Af selskaberne, der har investeringer i udlandet, gjaldt det 84 pct. af selskaberne i 211, som steg til 88 pct. af selskaberne i 213. Det mest udbredte argument for ikke at have investeringer i OPP i Danmark er, at selskaberne ikke er store nok til at foretage rentable investeringer. Derudover er der en tendens til, at selskaberne skal fungere som driftsoperatører, hvilket er en rolle, de ikke mener, at de har kapacitet og kompetencer til at skulle udføre. Side 3

4 Figur 3 Andel af selskaber, som har investeringer i OPP i Danmark og i udlandet i hhv. 211 og Danmark Udlandet Kilde: Egne beregninger på spørgeskemadata fra hhv. 211 og 213. Antallet af deltagende selskaber har været blandt danske pensionskasser, der repræsenterer hhv. 85 pct. og 71 pct. af den samlede pensionsformue i 211 og 213. Svarene er vægtede med selskabernes pensionsformue i det respektive år, dvs. et stort selskabs svar vægter mere end et lille selskabs svar. De 45 pct., som har investeringer i OPP i Danmark, fordeler sig på at have en eller flere direkte investeringer i OPP (19 pct.point) og investeringer via en eller flere fonde (26 pct.point) i 213. Ingen af de adspurgte selskaber kombinerer direkte investeringer og investeringer via fonde. I undersøgelsen er selskaberne også blevet spurgt om størrelsen af deres investeringer i OPP i Danmark for 213. Blandt selskaberne, som har oplyst deres investeringsniveau, har de typisk investeringer i intervallet,4 til 3,6 mia. kr. Der er dog også selskaber, der har væsentligt mindre investeringer. Ser man på investeringernes størrelse i forhold til selskabernes andel af den samlede pensionsformue, er der ikke nogen direkte målbar sammenhæng. På området for investeringer i OPP i udlandet svarer 88 pct. af selskaberne, at de i 213 har investeringer i fonde og/eller direkte investeringer i OPP i udlandet, mens 11 pct. ikke har investeringer, jf. figur 3. I 213 investerer omkring 7 pct.point af selskaberne via en eller flere fonde, mens 1 pct.point har direkte investeringer i OPP. 9 pct.point af selskaberne bruger begge investeringsformer. Blandt selskaberne, som har investeret i udlandet, er investeringerne primært sket i Europa og i Nordamerika. Selskaberne, som har investeringer i OPP i udlandet, har et investeringsniveau på mellem 4 mio. og 2 mia. kr. Selskabernes investeringer ligger primært i intervallet 3-7 mio. kr. og 1-2 mia. kr. Som i tilfældet med investeringerne i Danmark er der ikke nogen tydelig sammenhæng mellem størrelsen af selskabets pensionsformue og investeringer i OPP. Side 4

5 I figur 4 ses de samlede investeringer i OPP i Danmark og udlandet for 211 og 213. I 213 er investeringerne i OPP i Danmark på 7,6 mia. kr., hvilket udgør en stigning på 52 pct. siden 211. For investeringerne i OPP i udlandet er der i 213 investeret 7,5 mia. kr., hvilket udgør en stigning på 16 pct. siden 211, hvor investeringerne var på 6,5 mia. kr. Figur 4 Samlede investeringer i OPP i Danmark og udlandet, 211 og 213 Mio. kr Danmark Udlandet Kilde: Egne beregninger på spørgeskemadata fra hhv. 211 og 213. Antallet af deltagende selskaber har været blandt danske pensionskasser, der repræsenterer hhv. 85 pct. og 71 pct. af den samlede pensionsformue i 211 og 213. Der er kun medtaget beløb for selskaber, der har deltaget i undersøgelsen. Selskabernes investeringer i OPP er også målt i forhold til selskabernes samlede investeringer i 213-undersøgelsen. Blandt de selskaber, som har oplyst deres investeringer i OPP både i Danmark og udlandet, udgør investeringerne mellem,5 og 4 pct. af deres samlede investeringer. Side 5

6 Afkastet er ikke godt nok Det er for besværligt Det er for usikkert politisk Der er for få projekter Vi har ikke de rette interne kompetencer til at gå ind i Andet 3. Forudsætninger for investeringer i OPP I dette afsnit vil selskabernes opfattelse af forudsætningerne for at foretage investeringer i OPP blive belyst. Denne del er en udvidelse af den oprindelige undersøgelse og inkluderer derfor kun tal for 213. Ifølge selskaberne er de største barrierer for at foretage investeringer i OPP i Danmark manglen på projekter, jf. figur pct. af selskaberne peger på den barriere, mens 4 pct. fremhæver utilstrækkeligt afkast og 35 pct. den politiske usikkerhed ved at investere. Selskaberne efterspørger et større engagement til at få skabt flere projekter, der vil muliggøre nye investeringer. Samtidigt søger de en formaliseret OPP-proces eller lovgivning på området, hvilket understøttes af, at 2 pct. af selskaberne ikke mener, at de har de rette kompetencer til at gå ind i enkeltprojekter. Figur 5 Barrierer for, at selskaberne vil investere i OPP i Danmark, Kilde: Egne beregninger på spørgeskemadata foretaget blandt 17 danske pensionskasser, der repræsenterer 71 pct. af den samlede pensionsformue. Svarene er vægtede med selskabernes pensionsformue, dvs. et stort selskabs svar tæller mere end et lille selskabs svar. Selskaberne har haft mulighed for at afgive flere svar. I forbindelse med udførelsen af investeringsprojekterne i OPP i Danmark kan selskabernes roller i projektet være meget forskellige. I tråd med, at størstedelen af selskaberne, som investerer i OPP i Danmark, har investeret i samarbejde med andre investorer, foretrækker 82 pct. af selskaberne en rolle som en investor, der indgår i samarbejde med andre investorer, jf. figur 6. Side 6

7 Investor i mindre projekter (<5 mio. kr.) Investor i større projekter (>5 mio. kr.) Investor i samarbejde med andre investorer (evt. på fondsbasis) Projekter, hvor der sker delvis privat, delvis offentlig finansiering Figur 6 Rolle ift. investeringer i OPP i Danmark, som selskaberne finder mest interessant, Kilde: Egne beregninger på spørgeskemadata foretaget blandt 17 danske pensionskasser, der repræsenterer 71 pct. af den samlede pensionsformue. Svarene er vægtede med selskabernes pensionsformue, dvs. et stort selskabs svar vægter mere end et lille selskabs svar. Selskaberne har haft mulighed for at afgive flere svar. 45 pct. svaret, at de er interesserede som investor i større projekter med investeringer over 5 mio. kr., mens 54 pct. er interesserede som investor i mindre projekter på under 5 mio. kr. i investeringer. 4. Områder for fremtidige investeringer i OPP Områder, hvor selskaberne kunne forestille sig at investere i fremtiden, er transportinfrastruktur (67 pct.), miljø og forebyggelse af klimaskader (3 pct.) og velfærdsinfrastruktur (37 pct.), jf. figur 7. Underopdeler man interessen for at investere i velfærdsstruktur, er der størst interesse for investeringer i skoler og plejehjem, jf. figur 8. Omkring 28 pct. af selskaberne svarer, at de interesserer sig i investeringer i skoler og investeringer i plejehjem. Herefter er der ca. 2 pct. af selskaberne, som mener, at investeringer i sygehuse, retsbygninger, kulturhuse og sportsfaciliteter samt fængsler er interessante. Side 7

8 Skoler Plejehjem Retsbygninger Kulturhuse og sportsfaciliteter Sygehuse Fængsler Transportinfrastru ktur (veje, broer mv.) Miljø (vindmøller, anden alternativ energi mv.) Forbyggelse af klimaskader (kloakker, diger mv.) Velfærdsinfrastruk tur Figur 7 Interesse for mulige investeringsområder, Kilde: Egne beregninger på spørgeskemadata foretaget blandt 17 danske pensionskasser, der repræsenterer 71 pct. af den samlede pensionsformue. Svarene er vægtede med selskabernes pensionsformue, dvs. et stort selskabs svar vægter mere end et lille selskabs svar. Selskaberne har haft mulighed for at afgive flere svar. Figur 8 Interesse for investeringer inden for velfærdsinfrastruktur, Kilde: Egne beregninger på spørgeskemadata foretaget blandt 17 danske pensionskasser, der repræsenterer 71 pct. af den samlede pensionsformue. Svarene er vægtede med selskabernes pensionsformue, dvs. et stort selskabs svar vægter mere end et lille selskabs svar. Selskaberne har haft mulighed for at afgive flere svar. Ser man på selskabernes forslag til, hvad der kan gøre det mere attraktivt at investere i OPP i Danmark, går en del af de tidligere svar igen. Selskaberne efter- Side 8

9 spørger en højere grad af organisering og strukturering af OPP-projekterne fra myndighedernes side. Derudover lægger nogle af selskaberne vægt på, at de offentlige udbudsstillere skal acceptere, at selskaberne skal have et tilstrækkeligt afkast. Et par af selskaberne henviser også til rapporten Organization and Financing of Public Infrastructure Projects udarbejdet af Anders Eldrup og Peter Schutze. Rapporten fremhæver behovet for bedre udviklede retningslinjer og politikker for gennemførelse af offentlige OPP-projekter, og opfordrer til, at der gives rådgivning til de offentlige enheder, som er i gang med eller ønsker at igangsætte OPP-projekter. Denne rådgivning skal styrke de offentlige udbudsstillere til at kunne udbyde større projekter. Side 9