10 Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester

Transkript

1 0 0 Prsndeks for ndustrens omsætnng af egne varer og tjenester 0. Grundlæggende nformaton om ndekset 0.. Navn Prsndeks for ndustrens omsætnng af egne varer og tjenester Formål Formålet med det månedlge prsndeks for ndustr er først og fremmest at gve et aktuelt grundlag for bedømmelse af konjunkturudvklngen. Prsndekset ndgår den fælleseuropæske konjunkturstatstk, som Danmarks Statstk gennem dansk tlslutnng tl EU ved rådsforordnng er forplgtet tl at udarbejde Dæknng Prsndekset omfatter den egentlge ndustr samt råstofudvndng (nkl. udvndng af råole og naturgas mv. fra Fra 2000 dækker ndekset endvdere el-, gas-, varme- og vandforsynng. I Dansk Branchekode 2003 (DB03, som bygger på den fælleseuropæske 4-cfrede standarderhvervsgrupperng (NACE rev.., svarer dette tl hovedafdelngerne C, D og E. Indekset er et output-ndeks, som beregnes ud fra oplysnnger om producenternes salgsprser første omsætnngsled Indekstype De aggregerede prsndeks er ndeks med faste vægte af Laspeyrestypen Vægtgrundlag Vægtgrundlaget prsndekset er baseret på natonalregnskabets produktbalance.

2 Retslgt grundlag Prsndekset er omfattet af EU-Rådsforordnng 65/98 om konjunkturstatstk og hertl hørende Kommssonsforordnnger 586/200, 588/200 og 606/ Anvendelse og publcerng af ndekset 0.2. Anvendelse Prsndeksene anvendes hovedsagelgt den løbende konjunkturovervågnng. Indekset belyser udvklngen ndustrens salgsprser og er dermed en central ndkator for erhvervets konjunkturer Centrale brugere Prsndekset anvendes sær af offentlge myndgheder, brancheorgansatoner og andre nteresseorgansatoner, pengensttutter samt ndustrens vrksomheder tl vurderng af konjunkturudvklngen. I EU anvendes ndeksene tl samme formål sær af Den Europæske Centralbank Offentlggørelse Det samlede ndeks offentlggøres Nyt fra Danmarks Statstk sammen med prsndeks for ndenlandsk vareforsynng. Indekset offentlggøres også Industr (Statstske Efterretnnger. Resultaterne brnges her med opdelng på ndustrhovedgrupper (ca. 5 branchegrupper, samt sektorer. Resultaterne detaljeret form (ca. 30 brancher samt sektorer er tllge tlgængelge på under emnegruppen Industr. a. Frekvens og referenceperode for offentlggørelse Prsndekset opgøres månedlgt. Indeksene offentlggøres månedlgt. Tal for en gven måned offentlggøres den 5. den efterfølgende måned eller den første hverdag herefter. Der offentlggøres kun endelge tal. b. Totalndeks og delndeks Statstkken offentlggøres natonalt på alt ca. 30 ndustrhovedgrupper omfattende den egentlge ndustr samt råstofudvndng og energforsynng, hovedafdelng C og D og E DB03. Hertl kommer en særlg sektorgrupperng af ndustrens brancher efter, hvorvdt dsse fortrnsvs omsætter nvesterngsgoder, dvs. produktons-

3 03 mdler form af fast realkaptal, varge forbrugsgoder, kke-varge forbrugsgoder, mellemprodukter, dvs. produkter, som vdereforarbejdes andre ndustrer eller erhverv tl enten forbrugsgoder eller nvesterngsgoder, energprodukter eller energforsynng. Hovedsynspunktet bag denne 6-delng er de omsatte varer og tjenesters anvendelse. Grupperngen er fastlagt af EU. For skbsværfters og bådebyggerers vedkommende kan der øjeblkket kke opstlles prsndeks, som tlfredsstllende belyser prsudvklngen. Som konsekvens heraf omfatter de summarske ndustrprsndeks kke skbsværfter og bådebyggerer Egenskaber ved ndekset Prsndeks for ndustrens omsætnng af egne varer og tjenester beregnes som et kædet fastvægtsndeks. Ved at kæde de enkelte ndeksserer skres, at de vser den korrekte udvklng over td, selvom der blver skftet vægtgrundlag. Et kædet prsndeks er mdlertd kke addtvt. Det betyder, at delndeks kke umddelbart kan sammenvejes tl ndeks på et højere aggregerngsnveau Sammenlgnelghed over td Prsndeksene er sammenlgnelge over td tlbage tl januar 985. Dog er råstofudvndng først opgjort nklusve udvndng af råole og naturgas mv. (branche DB03 fra januar Endvdere er el-, gas-, varme- og vandforsynng (hovedafdelng E DB03 kun omfattet fra Anvendte klassfkatoner Prsndekset dækker hovedafdelngerne C (råstofudvndng, D (ndustr og E (el-, gas-, varme- og vandforsynng DB Internatonal sammenlgnelghed Prsndeksene ndgår den fælleseuropæske konjunkturstatstk kraft af Rådets Forordnng (EF nr. 65/98 af 9. maj 998, som har tl formål at opnå sammenlgnelghed mellem landenes statstkker. EU's statstske kontor, Eurostat, offentlggør de europæske resultater form af pressemeddelelser og mere detaljerede publkatoner. Prsndeksene opgøres af Eurostat nklusve punktafgfter og eksklusve prstlskud.

4 04 Endvdere publcerer OECD prsndeksene Man Economc Indcators. I prncppet er ndekset sammenlgnelgt med de andre landes, men det skal tages med betragtnng, at defntonerne fra OECD er form af en række anbefalnger, som kke er bndende Mulgheder for særkørsler Det er mulgt at få beregnet ndeks på sammenlægnnger af bassndeksene tl yderlgere ndustrhovedgrupper. 0.3 Beregnngen af ndekset 0.3. Vægtgrundlag a. Klder og beregnng Vægtene for de bassndeks, der ndgår prsndekset er beregnet på grundlag af natonalregnskabets produktbalancer. b. Frekvens for opdaterng Vægtgrundlaget opdateres hvert femte år forbndelse med ændrng af sammenlgnngsår, hvlket sker for år, der ender på 0 eller Datandsamlng a. Prs/mængde-begreber De ndhentede prser vedrører salget første omsætnngsled. Prserne opgøres som faktske prser ab producent eksklusve moms og punktafgfter. Der henvses øvrgt tl prsndeks for ndenlandsk vareforsynng (dansk produkton. b. Dataklder Den prmære klde tl prsndekset er prsndeks for ndenlandsk vareforsynng (dansk produkton udbygget med eksportprser, så prsndekset er dækkende for den samlede omsætnng. c. Stkprøve Det første skrdt er fastlæggelse af de bassndeks, der skal ndsamles prser for. I samarbejde med sær natonalregnskabet er der udvalgt ca. 900 bassndeks. Det næste skrdt er at udvælge respondenter. Dsse udvælges blandt de vgtgste mportører og producenter. Der foretages således kke nogen tlfældg udvælgelse.

5 05 Endelg skal de konkrete repræsentantvarer, dvs. de varer, som der ndsamles prser på, udvælges. Respondenterne anmodes om for udvalgte varekategorer at udvælge nogle varetyper, der er repræsentatve for frmaet, som kvaltetsmæssgt kke ændres for ofte, og hvs prsudvklng er nogenlunde typsk for markedet. Stkprøven opdateres løbende Beregnng a. Bassndeks Beregnngen af prsndeks for ndustrens omsætnng af egne varer og tjenester er opdelt to trn. I første trn beregnes bassndeksene. I andet trn beregnes aggregerede prsndeks ved at sammenveje de enkelte bassndeks med deres respektve vægte. Bassndeksene beregnes som kædede månedlge ndeks. De månedlge bassndeks beregnes på grundlag af de geometrske gennemsntsprser, som såkaldte evon-ndeks: n ( p n ( n p0 = n n / p = P 0: = = / = p 0 hvor P 0: betegner bassndekset for varegruppe, fra perode 0 tl perode, og n betegner antallet af prser, der ndgår bassndekset. De kædede månedlge bassndeks beregnes som: P 0 : t = P = 0: P :2 ( p ( p0 L P t : t ( p2 ( p L / ( pt ( pt n De månedlge bassndeks beregnes på grundlag af matchede prser, således at kun varer, der har en prs både den aktuelle og forrge perode, medtages. Dermed skres, at prsndekset alene afspejler prsændrnger. Nye varer medtages først ndeksberegnngen, når der forelgger prser to efterfølgende peroder (måneder. Bassndeksene beregnes uden anvendelse af prsvægte, da der som regel kke forelgger tlstrækkelg detaljeret nformaton om omsætnngen af de enkelte produkter. b. Delndeks og totalndeks Det samlede prsndeks og alle delndeks herunder, beregnes ved at sammenveje de bassndeks, der ndgår her med deres respektve væg-

6 06 te. De aggregerede prsndeks beregnes som det vejede artmetske gennemsnt af bassndeksene: wb P0: t = wb P0: t Pt : t w = b P0 hvor : t = Her er P 0 : et aggregeret prsndeks fra perode 0 tl perode t, og t w b angver vægten. Fodtegnet (b angver, at vægtene er opgjort på grundlag af sammensætnng af den ndenlandske vareforsynng perode b. Indekset er et såkaldt Young-ndeks. Det er kke et rent Laspeyresprsndeks, hvor vægt- og prsreferenceperoden er sammenfaldende, det vl sge, hvor b=0. I prakss er det kke mulgt at beregne et Laspeyres-prsndeks, da vægtperoden typsk vl lgge før prsreferenceperoden og vedrøre et år, mens prsreferenceperoden refererer tl en måned. Beregnngsformlen gælder for alle aggregerede prsndeks. P 0 : t kan således stå for det samlede prsndeks for ndustrens omsætnng af egne varer eller et hvlket som helst delndeks, det der begge tlfælde blot skal summeres over de bassndeks, der ndgår her. I forbndelse med vægtskfte, fx perode k, kædes ndeksene den nye beregnng med den værd, de var nået op på perode k. Betegnes de nye vægte med w, beregnes det kædede ndeks som: c P 0: t P0: k wc Pk : t = P0: k Pk : t = Nye bass- og delndeks ndregnes som hovedregel ndekset fra og med kædnngsperoden. Der summeres altså kke nødvendgvs over de samme varer eller bassndeks de forskellge led det kædede ndeks Håndterng af manglende data Det månedlge bortfald er mndre end én pct., så det er uden praktsk betydnng for beregnng af ndeksene Introdukton af nye varer/udvdelse af stkprøven Inden for rammerne af de ekssterende bassndeks sker der en løbende vedlgeholdelse af varendholdet. En ny repræsentantvare medtages først beregnngen, når der forelgger prsndberetnng for to peroder Kvaltetskorrektoner Når en repræsentantvare udgår, udvælger respondenten en erstatnngsvare. Så vdt mulgt anvendes overlappende prser, hvor der samme måned ndsamles prser for både den udgåede og nye vare. Hvs dette

7 07 kke er mulgt, kædes prsudvklngen for den nye vare nd ndekset, når der forelgger prser for to peroder. I enkelte tlfælde medtages nye varer med uændret prs forhold tl forrge perode Sæsonkorrekton Der foretages kke sæsonkorrekton af prsndeksene. 0.4 Andet 0.4. Hstork De månedlge prsndeks for ndustrens omsætnng af egne varer og tjenester er beregnet fra 974, men først 998 underlagt en decderet EU-forplgtelse med Rådets Forordnng 65/98 om konjunkturstatstk. Sammenlgnngsåret er prmo 2003 ændret tl I den forbndelse udvdedes dæknngen tl også at omfatte udvndng af råole og naturgas (branche DB03 og el-, gas-, varme- og vandforsynng (hovedafdelng E DB03. Dsse brancher er dog kun omfattet fra og med Yderlgere nformaton Se varedeklaraton på under emnegruppen Industr Planlagte ændrnger Der er kke planlagt ændrnger.

8