VIRKSOMHEDERNES GÆLD OG INVESTERINGER
|
|
- Morten Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIRKSOMHEDERNES GÆLD OG INVESTERINGER Andreas Kuchler, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske virksomheder opbyggede en betydelig gæld i årene op til finanskrisen og reducerede under krisen deres investeringer kraftigt. Artiklen præsenterer en analyse af sammenhængen mellem de enkelte virksomheders gældskvote før krisen og udviklingen i deres investeringer under krisen. Analysen er baseret på data på virksomhedsniveau, der dækker perioden I analysen fremgår det, at en mindre del af faldet i danske virksomheders bruttoinvesteringer skyldes, at en række virksomheder i årene før krisen opbyggede et højt gældsniveau og efterfølgende konsoliderede sig. Ca. en femtedel af dem havde i 27 en gældskvote på mindst 8 pct. af de samlede aktiver. Under krisen reducerede de deres investeringer mere end virksomheder med lavere gældskvoter. Det gælder også, når man tager hensyn til, at virksomheder med høj gældskvote, der foretog store lånefinansierede investeringer før krisen, naturligt havde et lavere behov for at investere i de følgende år. Endvidere tages der i analysen højde for, at virksomheder med høje gældskvoter adskiller sig fra virksomheder med lavere gældskvoter på en række karakteristika (fx alder og størrelse). Det større fald i investeringerne hos mere gældstyngede virksomheder findes også inden for mere afgrænsede grupper af virksomheder defineret på baggrund af geografi, virksomhedsalder, branchemæssigt tilhørsforhold, likviditet mv. Det indikerer, at sammenhængen er forholdsvis robust, og at den ikke er drevet af enkelte brancher eller enkelte typer af virksomheder. Det er særligt de mindre og mellemstore virksomheder, der har reduceret deres investeringer under krisen, og sammenhængen mellem gældskvote før krisen og investeringsudviklingen under krisen er derfor også tydeligst for disse størrelser virksomheder. På baggrund af analysen kan der foretages et groft skøn for, hvordan investeringerne ville have udviklet sig under finanskrisen, hvis de virksomheder, der havde en høj gældskvote, i stedet havde haft en lavere gældskvote. Det indikerer, at høj gæld hos nogle virksomheder kan forklare i omegnen af 15-2 pct. af faldet i investeringer i perioden Selv om hovedårsagen til faldet i investeringerne er manglende efterspørgsel og ikke gældsopbygning bidrog den kraftige gældsætning i årene op til finanskrisen således i et vist omfang til det efterfølgende fald i investeringerne. Virksomheder med høje gældskvoter har i lyset af krisen ønsket at nedbringe deres gældsniveau for dels at få større modstandsdygtighed over for stød til økonomien, dels øget fleksibilitet i deres fremtidige finansieringsmuligheder. Endvidere kan finanskrisen have svækket virksomhedernes tillid til, at banksektoren i en konjunkturnedgang altid kan stille den efterspurgte kredit og likviditet til rådighed. Det kan ligeledes have bidraget til nogle virksomheders ønske om at konsolidere sig. Endelig kan en høj gældskvote have reduceret mulighederne for at optage lån under krisen. Analysens resultater indikerer dog, at kreditbegrænsninger ikke har spillet nogen væsentlig rolle for udviklingen i investeringerne. Gældskvoten havde en negativ indflydelse på investeringsom DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,
2 fanget under krisen for såvel virksomheder med god som med dårlig likviditet. Resultaterne indikerer, at høj gearing kan forstærke nedgangen i investeringer i kriseperioder. Der kan derfor være gode argumenter for at søge at begrænse, at der opbygges gæld under økonomiske opsving. Bankerne havde for lempelige lånevilkår i årene op til finanskrisen, men siden har de foretaget en nødvendig opstramning af kreditstandarderne. Myndighederne har endvidere taget en række reguleringsmæssige initiativer for fremadrettet at reducere risikoen for uholdbar udlånsvækst. Favoriseringen i det danske skattesystem af gældsfinansiering frem for egenkapitalfinansiering virker derimod isoleret set ikke fremmende på danske virksomheders soliditet. Favoriseringen ses ved, at virksomhederne med visse begrænsninger kan fradrage renteudgifter i indkomstopgørelsen på linje med øvrige driftsomkostninger, mens aflønningen af egenkapitalen ikke kan fradrages. BAGGRUND Udviklingen i investeringsaktiviteten i de europæiske lande, siden finanskrisen begyndte, kan i høj grad forklares af den begrænsede økonomiske aktivitet og den øgede usikkerhed, som krisen medførte, jf. bl.a. Banerjee mfl. (215) og IMF (215). Andre faktorer kan dog også have haft betydning. I nogle lande steg virksomhedernes gæld kraftigt i årene op til krisen, så de efterfølgende fik et behov for at konsolidere sig. Derfor er krisen blevet kaldt en balance-sheet recession, se fx Koo (28). Finanskrisen kan også have svækket virksomhedernes tillid til, at banksektoren altid kan stille den efterspurgte kredit og likviditet til rådighed i en konjunkturnedgang. Det kan have ført til, at virksomhederne generelt har ønsket at opbygge et større likviditetsberedskab, jf. Kramp og Pedersen (215). Disse faktorer kan bidrage til at forklare, hvorfor investeringsomfanget og kreditgivningen har været lav siden begyndelsen af finanskrisen, selv om pengepolitikken har været meget lempelig. Virksomhederne i den danske ikke-finansielle selskabssektor opbyggede i årene op til krisen en relativt høj bruttogældskvote. Den steg fra omkring 8 pct. af bruttonationalproduktet, BNP, i 23 til omkring 14 pct. i 29, jf. figur 1 (venstre). Forud for finanskrisen øgede virksomhederne deres beholdning af likvide aktiver betydeligt og finansierede sig i stort omfang ved lån, jf. figur Virksomhedernes gældsopbygning og opsparingsoverskud Figur 1 Gæld i forhold til BNP Opsparingsoverskud Pct. af BNP Pct. af BVT Likvide aktiver Direkte investeringer Lån Andet Opsparingsoverskud Anm.: Venstre figur: Data fra nationalregnskabets finansielle konti. Gæld er defineret som samlede finansielle passiver, bortset fra ejerandelsbeviser, og opgjort til markedsværdi. Højre figur: 4 kvartalers glidende gennemsnit af finansielle transaktioner og bruttoværditilvækst, BVT, for ikke-finansielle selskaber i nationalregnskabet og statistikken over direkte investeringer. Likvide aktiver er kontanter, indskud, obligationer, porteføljeaktier mv. Direkte investeringer er danske virksomheders direkte investeringer i udlandet fratrukket udlandets direkte investeringer i danske virksomheder. Lån er opgjort netto. Andet inkluderer forsikringstekniske reserver, handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. 64 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 215
3 1 (højre). Siden midten af 29 har bruttoopsparingen oversteget de reale investeringer, så virksomhederne har haft et betydeligt opsparingsoverskud (positiv nettofordringserhvervelse). Opsparingsoverskuddet er på nettobasis primært blevet anvendt til at nedbringe lån, placere i likvide beholdninger og foretage direkte investeringer i udlandet. Millioner Investeringsudviklingen i danske private byerhverv Mia. kr Figur Industri Bygge og anlæg Handel, transport Info og komm. Erhvervsservice Øvrige Anm.: Virksomheder i underbranchen udlejning af erhvervsejendomme er udeladt på grund af utilstrækkelig datakvalitet. Kilde: Danmarks Statistik. Analysens datagrundlag Boks 1 Datagrundlaget består af regnskabsdata for stort set samtlige danske virksomheder undtagen virksomheder i de primære erhverv, den finansielle sektor, energi- og vandforsyning og dele af transportbranchen (havne mv., jernbane og bustransport). Data er indsamlet af Danmarks Statistik til brug for opgørelsen af regnskabsstatistik for private byerhverv, og dækker perioden Data stammer fra spørgeskemaer kombineret med oplysninger fra Skat. Endvidere har Danmarks Statistik opregnet nogle variable hos de virksomheder, der ikke er omfattet af spørgeskemaundersøgelsen. For de centrale variable om investeringer og gældskvote vurderes datakvaliteten til at være forholdsvis god, om end investeringerne er opgjort med en vis usikkerhed. I analysen er der set bort fra selvstændigt erhvervsdrivende. Det skyldes, at deres økonomi ikke er tilstrækkeligt adskilt fra ejerens privatøkonomi til at gøre det muligt at sammenligne med større virksomheder. Desuden er investeringsdata for dem ufuldstændige. Der ses ligeledes bort fra virksomheder i underbranchen udlejning af erhvervsejendomme, da datakvaliteten for dem vurderes at være utilstrækkelig. Endelig ses der bort fra inaktive virksomheder, virksomheder, der ikke har nogen aktiver registreret, samt virksomheder, der er ophørt i perioden I de økonometriske analyser fjernes endvidere de mest ekstreme observationer for at sikre, at resultaterne ikke kun drives af disse, jf. Kuchler (215). På trods af disse afgrænsninger og forskellige opgørelsesmetoder følger investeringsudviklingen i det anvendte datasæt nogenlunde udviklingen i nationalregnskabets opgørelse af faste bruttoinvesteringer for ikke-finansielle selskaber. Virksomheder fordelt på gældskvote (27) og udviklingen i virksomhedernes investeringer fordelt på størrelse Figur 3 Andel af virksomheder, pct Mikro Små Mellem Store Virksomhedsstørrelse Lav gæld Middel gæld Høj gæld Millioner Mia. kr Store virksomheder Mellemstore virksomheder Små virksomheder Mikrovirksomheder Anm.: Inddeling efter gældskvoter: Lav gæld: Gældskvote (gæld i forhold til samlede aktiver) op til 6 pct., Middel gæld: Gældskvote over 6 pct. og op til 8 pct., Høj gæld: Gældskvoter over 8 pct. Virksomhedsstørrelser: Mikro: < 1 ansatte, Små: 1-49 ansatte, Mellemstore: ansatte, Store: 25 ansatte. Antallet af ansatte er opgjort som fuldtidspersoner. Kilde: Egne beregninger på data på virksomhedsniveau fra Danmarks Statistik. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,
4 SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG INVESTERINGER I det følgende ses nærmere på investeringerne i de private byerhverv på baggrund af registerdata for danske virksomheder, jf. boks 1 for en nærmere beskrivelse af data. Metode og resultater er uddybet og dokumenteret i et nyligt arbejdspapir, jf. Kuchler (215). Faldet i investeringer under krisen har været mere udtalt i nogle brancher end i andre, jf. figur 2. Mens virksomheder i bygge- og anlægsbranchen har reduceret deres investeringer betydeligt, øgede informations- og kommunikationsvirksomhederne samlet set deres investeringer. Virksomhederne i de store brancher som industri samt handel og transport reducerede i gennemsnit deres investeringer med knap en tredjedel fra 27 til 21. Den betydelige variation mellem brancherne afspejler bl.a. at der er forskel i efterspørgsel og konjunkturudsigter. Sammenlignet med de store virksomheder havde en større del af de små virksomheder en høj gældskvote (gæld i forhold til samlede aktiver) i perioden op til krisen, jf. figur 3 (venstre). Det skal bl.a. ses i lyset af, at de fleste større virksomheder er ældre end de små. Det var særligt mikrovirksomhederne samt de små og mellemstore, der Sammenhængen mellem gæld og investeringsudvikling Figur 4 Mikrovirksomheder Investeringskvote, median for indeks, 27 = Lav gæld i 27 Høj gæld i 27 Mellemstore virksomheder Investeringskvote, median for indeks, 27 = Lav gæld i 27 Høj gæld i 27 Små virksomheder Investeringskvote, median for indeks, 27 = Lav gæld i 27 Høj gæld i 27 Store virksomheder Investeringskvote, median for indeks, 27 = Lav gæld i 27 Høj gæld i 27 Anm.: Lav gæld refererer til gældskvoter op til 6 pct., mens høj gæld refererer til gældskvoter over 8 pct. Figurerne er konstrueret som følger: Først beregnes for hver virksomhed i hvert år investeringskvoten som investeringer divideret med værditilvækst. Dernæst indekseres virksomhedens investeringskvote i det pågældende år i forhold til den samme virksomheds investeringskvote i 27. Endelig findes medianen af dette indeks inden for hvert år og hver gældsgruppe. Virksomhedsstørrelser: Mikro: < 1 ansatte, Små: 1-49 ansatte, Mellemstore: ansatte, Store: 25 ansatte. Kilde: Egne beregninger på data på virksomhedsniveau fra Danmarks Statistik. 66 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 215
5 reducerede deres investeringer under krisen, jf. figur 3 (højre). De stores investeringer var i 211 på niveau med 27. Man kan få en indikation af sammenhængen mellem virksomhedernes gearing op til krisen, og hvordan deres investeringer udviklede sig under krisen, ved at sammenligne udviklingen i investeringer for virksomheder med høje gældskvoter og virksomheder med lave gældskvoter. Virksomheder, der op til krisen havde høje gældskvoter, reducerede under krisen deres investeringskvote (bruttoinvesteringer i forhold til værditilvækst) mere end virksomheder med lavere gældskvoter, jf. figur 4. Sammenhængen er tydeligst blandt mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, mens den er til stede, men knap så tydelig blandt de store virksomheder med over 25 ansatte. Sammenhængen mellem gældskvote før krisen og udviklingen i investeringer under krisen findes også ved at opdele virksomhederne efter andre karakteristika, jf. figur 5. Det indikerer, at sammenhængen er forholdsvis robust, og at den ikke er drevet af enkelte brancher eller enkelte typer af virksomheder. I Kuchler (215) er der foretaget en formel økonometrisk analyse af sammenhængen mellem gældskvote og investeringer, jf. boks 2. Analysens vigtigste resultat er, at også når der tages højde Sammenhængen mellem gældskvote og investeringsudvikling, udvalgte grupper af virksomheder Figur 5 Udvalgte brancher Investeringskvote i 211, median for indeks, 27 = Regioner Investeringskvote i 211, median for indeks, 27 = Industri Bygge og anlæg Handel og transport Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Lav gæld i 27 Høj gæld i 27 Lav gæld i 27 Høj gæld i 27 Likviditet Eksportorientering Investeringskvote i 211, median for indeks, 27 = Investeringskvote i 211, median for indeks, 27 = Lav likviditet Høj likviditet Lav gæld i 27 Høj gæld i 27 Ikke-eksportvirksomheder Eksportvirksomheder Lav gæld i 27 Høj gæld i 27 Anm.: Virksomheder med høj likviditet er defineret som virksomheder, hvor likvide aktiver udgør over 1 pct. af de samlede aktiver, mens virksomheder med lav likviditet udgøres af de resterende. Likvide aktiver er defineret som beholdning af værdipapirer og kapitalandele, kontantbeholdning samt bankindskud mv. En mere snæver definition af likviditet giver samme billede. Eksportvirksomheder er defineret som virksomheder, der eksporterer mere end 5 pct. af deres omsætning, mens ikke-eksportvirksomheder udgøres af de resterende. Kilde: Egne beregninger på data på virksomhedsniveau fra Danmarks Statistik. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,
6 for en række andre virksomhedskarakteristika end gældskvoten, reducerede de virksomheder, der før krisen havde en høj gældskvote, deres investeringskvote signifikant mere end sammenlignelige virksomheder med lavere gældskvoter. Estimationsmetoden tager højde for det forhold, at virksomheder med høj gældskvote, der foretog store lånefinansierede investeringer før krisen, naturligt havde et lavere behov for at investere i de efterfølgende år. Det større fald i investeringerne under krisen hos mere gældstyngede virksomheder kan Økonometrisk analyse af sammenhængen mellem gældskvote og investeringer Boks 2 For at belyse sammenhængen mellem virksomhedernes gældskvote og udviklingen i investeringerne estimeres følgende regressionsmodel: ; ; ; = + ; ; ; + ; ; ; + ; ; ; ; ; ; ε ; ; ; ¹ ¹ hvor ; ; ; er ændringen i investeringskvoten (investeringer i forhold til værditilvækst) fra 27 til år (28,29,...,212). Fodtegnene refererer til virksomhed i i branche s, region r og år t. M og H er indikatorvariable for henholdsvis middel (6-8 pct.) og høj (over 8 pct.) gældskvote (gæld i forhold til samlede aktiver), således at koefficienterne og angiver forskellen i ændringen i investeringskvoterne for to virksomheder, der er ens, bortset fra at den ene har en lav gældskvote og den anden har henholdsvis en middel eller en høj gældskvote. I vektoren med kontrolvariable, ; ; ;, inkluderes variable, som typisk inkluderes i investeringsrelationer. Der medtages omsætningsvækst, implicit rente på virksomhedens gæld, afkastningsgrad, eksportandel, egenkapital i forhold til værditilvækst, virksomhedens alder samt logaritmen til antallet af ansatte. Endvidere kontrolleres for branchemæssigt og geografisk tilhørsforhold. For at tage højde for det forhold, at det er naturligt at investere mindre efter en periode med store investeringer, inkluderes variablen ; ; ;, som angiver ændringen i investeringskvoten fra 26 til 27. I supplerende analyser inkluderes flere lignende variable fra en længere tidsperiode, men resultaterne påvirkes ikke væsentligt heraf. Resultat af modelestimation Afhængig variabel: Ændring i investeringskvote fra 27 til Middel gældskvote (27) Høj gældskvote (27) -2,328*** -3,764*** -2,443*** -2,245*** -2,58*** (,28) (,298) (,263) (,251) (,261) -3,877*** -5,321*** -3,71*** -3,267*** -2,946*** (,387) (,45) (,379) (,374) (,391) Observationer R 2,85,18,22,18,22 Anm.: Investeringskvoten er defineret som bruttoinvesteringer i forhold til værditilvækst. Kontrolvariable inkluderet (se teksten ovenfor). Signifikans: *** p<,1, ** p<,5, * p <,1. Robuste standardfejl i parentes. Kilde: Kuchler (215). Resultatet af estimationen fremgår af tabellen. Som eksempel på tolkning kan udviklingen i investeringskvoterne fra 27 til 29 betragtes. Ifølge modellen reducerede virksomheder med høj gældskvote deres investeringskvote med i gennemsnit 5,3 procentpoint mere fra 27 til 29 end lignende virksomheder med lav gældskvote. Tilsvarende reducerede virksomheder med middel gældskvote deres investeringskvote med 3,8 procentpoint mere end lignende virksomheder med lav gældskvote. Da medianen for investeringskvoten blandt alle virksomheder i 27 var 6,3 pct., er størrelsesordenen af effekterne ganske betydelig for den enkelte virksomhed. Der er foretaget en række robusthedstjek og estimeret yderligere modelspecifikationer, jf. Kuchler (215). Desuden estimeres modellerne separat for en række undergrupper af virksomheder defineret på baggrund af branche, virksomhedsstørrelse, likviditet, eksportorientering, omsætningsvækst og geografi. Resultaterne er robuste over for alle disse alternative specifikationer, dog med undtagelse af estimation udelukkende baseret på de store virksomheder med over 25 ansatte, hvor resultaterne peger i samme retning men ikke er statistisk signifikante. Denne gruppe er dels mere heterogen end de øvrige virksomheder, dels er antallet af observationer begrænset. Endvidere viser yderligere modelestimationer, at effekten af høj gældskvote på ændringen i virksomhedernes investeringskvote ikke kun findes i kriseperioder, men dog at effekten er markant tydeligere i disse perioder. 68 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 215
7 genfindes i adskillige alternative specifikationer og robusthedsberegninger samt inden for mere homogene grupper af virksomheder, som defineres på baggrund af geografi, branchemæssigt tilhørsforhold, likviditet, eksportorientering og omsætningsvækst. Effekten er tydeligst for de mindre og mellemstore virksomheder med op til 25 fuldtidsansatte. For de store er effekten ikke statistisk signifikant. Det skal ses i lyset af, at de største virksomheder ikke reducerede deres investeringer i lige så høj grad som de mindre under krisen. Desuden udgør de store virksomheder en mindre og mere heterogen gruppe end de mindre virksomheder. Den enkelte virksomheds gældskvote før krisen har således haft betydning for udviklingen i virksomhedens investeringer under krisen. For at vurdere, om effekten også har en væsentlig makroøkonomisk betydning, kan der på baggrund af modellen foretages et groft skøn for, hvordan investeringerne ville have udviklet sig under finanskrisen, hvis de virksomheder, der havde en høj gældskvote (over 8 pct.), i stedet havde haft en gældskvote i kategorien middel (6-8 pct.). Ved at bruge denne metode kan det skønnes, at høj gæld hos nogle virksomheder kan forklare ca pct. af faldet i de samlede investeringer i perioden Hovedårsagen til, at investeringerne faldt under krisen, og at de fortsat er på et lavt niveau, skal sandsynligvis findes i lav efterspørgsel og øget usikkerhed, jf. Kramp og Pedersen (215), men ovenstående resultater indikerer, at gældsopbygningen op til krisen har bidraget. HVAD ER SAMMENHÆNGEN UDTRYK FOR? Der kan være flere forklaringer på sammenhængen mellem virksomhedernes gearing før krisen og udviklingen i investeringerne under krisen. For det første, at virksomheder med store gældsfinansierede investeringer i årene op til krisen naturligt har haft et mindre behov for at investere i de følgende år. Den effekt tages der dog specifikt højde for i den økonometriske analyse, idet der kontrolleres for investeringsudviklingen i årene op til krisen. For det andet, at mere gældstyngede virksomheder fik sværere ved at få adgang til kredit under krisen og dermed fik sværere ved at rejse den nødvendige kapital til investeringsprojekter. Effekten af en høj gældskvote for, hvordan virksomhedernes investeringer udviklede sig under krisen, findes dog også inden for grupper af virksomheder, hvor man ikke skulle forvente en effekt, hvis forklaringen alene var begrænsninger i adgang til kredit. Eksempelvis er sammenhængen også tydelig, når der kun ses på virksomheder med god likviditet, jf. figur 5. Det er også tilfældet, når der kontrolleres for øvrige virksomhedskarakteristika, jf. Kuchler (215). Gældsoptagelse før og under krisen Figur 6 Andel af virksomheder, der optog gæld (pct.) Andel af virksomheder, der optog gæld (pct.) Lav gæld Høj gæld Store Mellemstore Små Mikro Anm.: Gældsoptagelse er defineret som en stigning på mindst 5 pct. i udestående gæld (handelskreditter undtaget) i forhold til foregående år. Virksomhedsstørrelser: Mikro: < 1 ansatte, Små: 1-49 ansatte, Mellemstore: ansatte, Store: 25 ansatte. Kilde: Egne beregninger på data på virksomhedsniveau fra Danmarks Statistik. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,
8 Kreditinstitutterne strammede under krisen deres lånevilkår fra et lempeligt niveau før krisen. Virksomheder med høj gearing udgør alt andet lige en større kreditrisiko for pengeinstitutterne, da de har en højere sandsynlighed for konkurs, jf. fx Abildgren og Damgaard (212). Det er givetvis medvirkende til, at andelen af virksomheder med høj gæld, der i et givet år optog ny gæld, både før, under og efter krisen har været lavere end den tilsvarende andel af virksomheder med lav gæld, jf. figur 6 (venstre). I figuren indikeres endvidere, at kreditstandarderne under krisen ikke blev strammet uforholdsmæssigt meget over for virksomheder med høje gældskvoter. 1 Betydningen af en høj gældskvote for, hvor sandsynligt det var, at en virksomhed optog ny gæld i et givet år, var stort set den samme før og under krisen, jf. Kuchler (215). Det indikerer derfor ikke, at årsagen til det større fald i investeringerne for virksomheder med høj gældskvote skal findes i, at kreditinstitutterne skulle have strammet kreditstandarderne ekstraordinært meget over for dem. Endvidere faldt andelen af mindre virksomheder, der i et givet år optog gæld, kun i begrænset omfang under krisen, mens den tilsvarende andel af større virksomheder faldt betydeligt, jf. figur 6 (højre). Eftersom faldet i investeringer var størst for de mindre virksomheder, tyder heller ikke dette resultat på, at en væsentlig forklaring på faldet i investeringer under krisen har været begrænsninger i adgangen til kredit. En mere sandsynlig forklaring på, at investeringerne faldt mere hos gældstyngede virksomheder, er, at de i lyset af krisen ønskede at konsolidere deres balancer for at blive mere modstandsdygtige over for stød til økonomien og få øget fleksibilitet i fremtidige finansieringsmuligheder. Det er sandsynligvis både den lavere efterspørgsel, den øgede usikkerhed og den generelle krisebevidsthed, som har bidraget til, at nogle virksomheder har haft et sådant ønske. Endvidere kan krisen have svækket virksomhedernes tillid til, at banksektoren altid vil være i stand til at imødekomme deres likviditetsbehov, jf. Kramp og Pedersen (215). VIRKSOMHEDERNES KAPITALSTRUKTUR OG MAKROØKONOMISK STABILITET Tidligere analyser har vist, at den enkelte virksomhed ikke har omkostninger, i form af mindre lønsomhed (før skat) eller ringere produktivitet, ved en kapitalstruktur med høj polstring med egenkapital sammenlignet med en kapitalstruktur med en høj grad af gældsfinansiering, jf. Abildgren mfl. (214). Omvendt øger en høj soliditetsgrad fleksibiliteten i virksomhedernes finansieringsmuligheder og gør dem mere robuste over for stød til udviklingen i økonomien, jf. fx Abildgren mfl. (213). Det fremgår tydeligt af Nationalbankens konkursmodel, at jo mindre en virksomheds gældskvote er, desto mindre er virksomhedens konkursrisiko. Det gælder, selv om der kontrolleres for virksomhedens størrelse, afkastningsgrad, selskabsform, alder, geografiske tilhørsforhold, branche og den generelle konjunktursituation, jf. Lykke mfl. (24) og Abildgren og Damgaard (212). En kapitalstruktur med høj polstring med kapital understøtter derfor stabiliteten i det finansielle system. Resultaterne i denne analyse indikerer, at høj gearing kan forstærke den nedgang i investeringer, der normalt ses i en lavkonjunktur. Mere generelt har man ligeledes i en række andre lande set eksempler på, at virksomhederne i kølvandet på en finansiel krise har haft behov for en massiv konsolidering i en længere årrække, jf. fx Koo (28) og ECB (212). En svagt kapitaliseret virksomhedssektor kan således bidrage til at forstærke makroøkonomiske udsving. Der kan derfor være gode argumenter for at søge at begrænse opbygningen af høje gældskvoter under økonomiske opsving. Bankerne havde for lempelige kreditstandarder i årene op til finanskrisen, men siden er der foretaget en nødvendig opstramning. Myndighederne har endvidere taget en række reguleringsmæssige initiativer for fremadrettet at reducere risikoen for uholdbar udlånsvækst. Favoriseringen i det danske skattesystem af finansiering ved gæld frem for ved egenkapital virker derimod isoleret set ikke fremmende på danske virksomheders soliditet. 1 Derimod begyndte pengeinstitutterne under krisen især at lægge vægt på forhold som profit og likviditet ved vurdering af låneansøgninger, jf. Abildgren mfl. (213). 7 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 215
9 Favoriseringen ses ved, at virksomhederne med visse begrænsninger kan fradrage renteudgifter i indkomstopgørelsen på linje med øvrige driftsomkostninger, mens aflønningen af egenkapitalen (fx udbytte til aktionærer) ikke kan fradrages. En høj gældskvote reducerer derfor alt andet lige virksomhedens skattebetalinger. Siden slutningen af 198 erne er den skattemæssige favorisering af gæld blevet reduceret ved at nedsætte selskabsskatten. Det har medvirket til, at fremstillingsvirksomheder er blevet mere solide, jf. Abildgren mfl. (214). Selskabsskatten nedsættes yderligere i 215 og 216. Det er endnu et skridt i retning af skattemæssig ligestilling af egenkapital og gæld. Der er dog stadig en betydelig favorisering af finansiering ved gæld frem for ved egenkapital i det danske skattesystem, og De Økonomiske Råd (28) og Produktivitetskommissionen (214) har derfor stillet forslag om, at de forskellige finansieringsformer skattemæssigt behandles mere ensartet. experience of Japan in the 199s, ECB, Monthly Bulletin. IMF (215), World Economic Outlook, april 215. Koo, Richard (28), The holy grail of macroeconomics Lessons from Japan s great recession, John Wiley & Sons. Kramp, Paul Lassenius og Jesper Pedersen (215), Hvorfor er investeringerne så lave, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal 215. Kuchler, Andreas (215), Firm leverage and investment during the crisis, Danmarks Nationalbank Working Paper, nr. 96. Lykke, Morten, Kenneth Juhl Pedersen og Heidi Mølgaard Vinther (24), A failure-rate model for the Danish corporate sector, Danmarks Nationalbank Working Paper, nr. 16. LITTERATUR Produktivitetskommissionen (214), Skat og produktivitet, baggrundsrapport. Abildgren, Kim og Jannick Damgaard (212), Modeller for bankers nedskrivninger i stresstest af det finansielle system, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal, Del 2. Abildgren, Kim, Peter Askjær Drejer og Andreas Kuchler (213), Banks loan rejection rates and the creditworthiness of the banks corporate customers, Nationaløkonomisk Tidsskrift, vol. 151, nr. 2. Abildgren, Kim, Carina Moselund Jensen, Mark Niels Strøger Hansen, Mark Strøm Kristoffersen, Andreas Kuchler og Oxana Skakoun (214), Virksomhedernes kapitalstruktur, produktivitet og adgang til finansiering, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal 214. Banerjee, Ryan, Jonathan Kearns og Marco Lombardi (215), (Why) Is investment weak?, BIS Quarterly Review, marts 215. De Økonomiske Råd (28), Dansk økonomi, efterår. ECB (212), Comparing the recent financial crisis in the United States and the euro area with the DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,
DANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK NATIONALBANKENS ANALYSER AF PRODUKTIVITET I DANMARK Morten Spange, DØRS, Dagsorden og litteratur Produktivitet på makro- og brancheniveau. Andersen og Spange (212); Jensen og Jørgensen
Læs mereSolide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken
Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken Banken står klar med kapital og vil gerne låne ud til sunde og kreditværdige erhverv. Solid egenkapital og en lønsom forrentning er afgørende,
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 13.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 13. SEPTEMBER 217 NR. 1 Der er igen stor mangel på arbejdskraft i byggeriet Andelen af bygge- og anlægsvirksomheder, der mangler arbejdskraft, er nu næsten på højde med midten
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 21. FEBRUAR 2019 NR. 4 Risici i kreditgivningen til erhverv er stigende Ny indikator for risici i kreditgivningen Risici stiger typisk i opsving Ensartet udvikling på tværs
Læs mereØkonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår
Økonomisk Analyse Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår NR. 2 3. marts 211 2 Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Investeringerne er faldet ekstraordinært meget i forbindelse med tilbageslaget
Læs mereJanuar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE
Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret
Læs mereN O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.
N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget
Læs mereKREDITGIVNING I ET LAVRENTEMILJØ
KREDITGIVNING I ET LAVRENTEMILJØ Svend Greniman Andersen og Andreas Kuchler, Økonomi og Pengepolitik INDLEDNING OG SAMMENFATNING Konkurrencen om kreditinstitutternes erhvervskunder er øget de seneste år,
Læs mereUdlånet til de mindste virksomheder falder stadig
Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 16.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 1. NOVEMBER 17 NR. Ekstraordinært stort overskud på betalingsbalancen er midlertidigt Det meget høje overskud er midlertidigt Overskuddet stammer i dag fra husholdningerne
Læs mereRente og udbytte af Danmarks udlandsgæld
23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette
Læs mereUDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013
UDLÅNSREDEGØRELSE Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013 JUNI 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Udviklingen i kreditinstitutternes
Læs mereInvesteringerne i små og mellemstore virksomheder hænger fortsat i bremsen
3. juni 17 Investeringerne i små og mellemstore virksomheder hænger fortsat i bremsen Erhvervslivets investeringer er faldet markant efter den økonomiske krise og har de senere år trods bedre konjunkturer
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager
Læs mereSmå og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen
Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder - Før, under og efter finanskrisen Færre små og mellemstore virksomheder søger lånefinansiering nu end de gjorde før og under finanskrisen Andel
Læs mereUddybende beregninger til Produktivitetskommissionen
David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser
Læs mereHistorisk nemt at låne penge
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, +45 3377 4616 Mathias Busk Tjørnum, stud.polit mabt@di.dk, +45 3377 4591 APRIL 2019 Historisk nemt at låne penge Virksomhederne har det bedste finansieringsklima i
Læs mereRestancer på realkreditlån
61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler
Læs mereInvesteringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret
6. december 218 Investeringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret Selvom erhvervslivets investeringer er steget de senere år, så ligger de fortsat på et lavt niveau efter at være faldet
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereVIRKSOMHEDERNES KAPITALSTRUKTUR, PRODUKTIVITET OG ADGANG TIL FINANSIERING
VIRKSOMHEDERNES KAPITALSTRUKTUR, PRODUKTIVITET OG ADGANG TIL FINANSIERING Kim Abildgren, Carina Moselund Jensen, Mark Strøm Kristoffersen og Andreas Kuchler, Økonomisk Afdeling, Mark Niels Strøger Hansen
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereKredit og konjunkturer
43 Kredit og konjunkturer Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling, og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Der er en tæt sammenhæng mellem konjunkturer og bankernes udlån. Efterspørgslen
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004
OFFENTLIGE FINANSER 2005:10 30. marts 2005 Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 Nettogælden faldt 7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Der har i seneste kvartal
Læs mereNationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik
81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken
Læs mere23. august 2018 HVER TREDJE ERHVERVSINVESTERINGSKRONE GÅR TIL GODE IDEER. Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech
23. august 218 HVER TREDJE ERHVERVSINVESTERINGSKRONE GÅR TIL GODE IDEER Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER o o o Hver tredje erhvervsinvesteringskrone går til intellektuel
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs meremarts 2018 Indtjening i sektoren
marts 218 Indtjening i sektoren Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 217 INTRODUKTION Fremgangen i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. De gode tider slår også igennem i bankerne, som har
Læs mereUDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark
UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereS Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat
S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian
Læs mereANALYSE: Danske zombieselskaber 2016
ANALYSE: Danske zombieselskaber 216 Hovedkonklusioner 2.14 danske selskaber kan i 216 karakterers som zombieselskaber svarende til ni pct. af alle danske selskaber. I 215 var der til sammenligning ca.
Læs mereDANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER
Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist
Læs merekraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen
kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen Kreditpolitik før og under krisen Formål: Hvorfor faldt acceptraten? a) Bankinterne forhold b) Virksomhedernes
Læs mereI et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)
MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)
Læs mereLav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen
n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.
Læs mereHVORFOR ER INVESTERINGERNE SÅ LAVE?
HVORFOR ER INVESTERINGERNE SÅ LAVE? Paul Lassenius Kramp og Jesper Pedersen, Økonomisk afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I forlængelse af finanskrisen i 27-9 faldt den private investeringsaktivitet
Læs mereDokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet
DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er
Læs mereestatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark
Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.
Læs mereKnap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder
Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne
Læs mere4. Erhvervsinvesteringer
4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og
Læs mereSyddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 6.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereKreditsituationen strammer til for store virksomheder
DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu
Læs mereDe store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge
De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereSyddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter
Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE
Læs mereVirksomhedernes syn på finansieringsklimaet
EØK ANALYSE juni 215 Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet Ifølge DIs medlemsvirksomheder har finansieringssituationen været i klar bedring de seneste par år, og den positive udvikling fortsætter
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereMyter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereRessourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling
Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle
Læs mereDårlige finansieringsmuligheder
Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet
Læs mereTilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet
N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereN O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.
N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned
Læs mereInternationale stresstest
147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereEffekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse
d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mere21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet
21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereØkonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014
Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner
Læs mereEjerledede og familieejede virksomheder investerer mindre eksterne kræfter betaler sig
Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 APRIL 218 Ejerledede og familieejede virksomheder investerer mindre eksterne kræfter betaler sig Ejerledede og familieejede virksomheder er gode
Læs mereDanmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10
Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke
Læs mereEn branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse
En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder
Læs mereStadig forskel på store og små virksomheder, når de går i banken
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, +45 2328 9685 JULI 217 Stadig forskel på store og små virksomheder, når de går i banken Virksomheder med under 5 ansatte synes det er blevet nemmere og billigere at
Læs mereSæsonkorrigeret finansiel statistik
9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.
Læs mereMarkedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv
Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering
Læs mereDanske unges gældsadfærd
Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30
Læs mereVækst og produktivitet på tværs af Danmark
Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med
Læs mereFakta om advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs mereLikviditet i danske realkredit- og statsobligationer
155 Likviditet i danske realkredit- og statsobligationer Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Artiklen er et resume af Nationalbankens analyser af likviditeten
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereVæksten lader vente på sig i de private byerhverv
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Væksten lader vente på sig i de private byerhverv År 2015 har for de private byerhverv generelt været en pose blandede bolsjer. Produktionen har samlet set stået stille,
Læs mereHøjvækstvirksomheder stormer frem og det er godt for dansk økonomi
Højvækstvirksomheder stormer frem og det er godt for dansk økonomi Hjulene drejer hurtigt i dansk økonomi, og det har de gjort siden 2013, hvor erhvervslivet så småt lagde gælds og finanskrisen bag sig
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs mereHvordan virker pengepolitikken i Danmark?
49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk
Læs mereStort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer
Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for
Læs mereAnalyse: Prisen på egenkapital og forrentning
N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny
Læs mereNOTAT KVARTALSVISE FINANSIELLE KONTI - ESA2010 BACKDATA
NOTAT KVARTALSVISE FINANSIELLE KONTI ESA21 BACKDATA Rasmus Kofoed Mandsberg lokal 686 Finansiel Statistik Penge, Bank og Nationalregnskabsstatistik Sagsnr.: 166392 Dokumentnr.: 165798 29. september 217
Læs mereKreditinstitutter. Halvårsartikel 2018
Kreditinstitutter Halvårsartikel 2018 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Kreditinstitutter i Danmark...2 3. Fortsat høje overskud på trods af lave renteindtægter...4 4. Udlånsvækst i danske kreditinstitutter...5
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mere21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet
21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.
Læs mereVanskelige finansieringsvilkår. investeringer
Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte
Læs mere