VIRKSOMHEDERNES GÆLD OG INVESTERINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIRKSOMHEDERNES GÆLD OG INVESTERINGER"

Transkript

1 VIRKSOMHEDERNES GÆLD OG INVESTERINGER Andreas Kuchler, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske virksomheder opbyggede en betydelig gæld i årene op til finanskrisen og reducerede under krisen deres investeringer kraftigt. Artiklen præsenterer en analyse af sammenhængen mellem de enkelte virksomheders gældskvote før krisen og udviklingen i deres investeringer under krisen. Analysen er baseret på data på virksomhedsniveau, der dækker perioden I analysen fremgår det, at en mindre del af faldet i danske virksomheders bruttoinvesteringer skyldes, at en række virksomheder i årene før krisen opbyggede et højt gældsniveau og efterfølgende konsoliderede sig. Ca. en femtedel af dem havde i 27 en gældskvote på mindst 8 pct. af de samlede aktiver. Under krisen reducerede de deres investeringer mere end virksomheder med lavere gældskvoter. Det gælder også, når man tager hensyn til, at virksomheder med høj gældskvote, der foretog store lånefinansierede investeringer før krisen, naturligt havde et lavere behov for at investere i de følgende år. Endvidere tages der i analysen højde for, at virksomheder med høje gældskvoter adskiller sig fra virksomheder med lavere gældskvoter på en række karakteristika (fx alder og størrelse). Det større fald i investeringerne hos mere gældstyngede virksomheder findes også inden for mere afgrænsede grupper af virksomheder defineret på baggrund af geografi, virksomhedsalder, branchemæssigt tilhørsforhold, likviditet mv. Det indikerer, at sammenhængen er forholdsvis robust, og at den ikke er drevet af enkelte brancher eller enkelte typer af virksomheder. Det er særligt de mindre og mellemstore virksomheder, der har reduceret deres investeringer under krisen, og sammenhængen mellem gældskvote før krisen og investeringsudviklingen under krisen er derfor også tydeligst for disse størrelser virksomheder. På baggrund af analysen kan der foretages et groft skøn for, hvordan investeringerne ville have udviklet sig under finanskrisen, hvis de virksomheder, der havde en høj gældskvote, i stedet havde haft en lavere gældskvote. Det indikerer, at høj gæld hos nogle virksomheder kan forklare i omegnen af 15-2 pct. af faldet i investeringer i perioden Selv om hovedårsagen til faldet i investeringerne er manglende efterspørgsel og ikke gældsopbygning bidrog den kraftige gældsætning i årene op til finanskrisen således i et vist omfang til det efterfølgende fald i investeringerne. Virksomheder med høje gældskvoter har i lyset af krisen ønsket at nedbringe deres gældsniveau for dels at få større modstandsdygtighed over for stød til økonomien, dels øget fleksibilitet i deres fremtidige finansieringsmuligheder. Endvidere kan finanskrisen have svækket virksomhedernes tillid til, at banksektoren i en konjunkturnedgang altid kan stille den efterspurgte kredit og likviditet til rådighed. Det kan ligeledes have bidraget til nogle virksomheders ønske om at konsolidere sig. Endelig kan en høj gældskvote have reduceret mulighederne for at optage lån under krisen. Analysens resultater indikerer dog, at kreditbegrænsninger ikke har spillet nogen væsentlig rolle for udviklingen i investeringerne. Gældskvoten havde en negativ indflydelse på investeringsom DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,

2 fanget under krisen for såvel virksomheder med god som med dårlig likviditet. Resultaterne indikerer, at høj gearing kan forstærke nedgangen i investeringer i kriseperioder. Der kan derfor være gode argumenter for at søge at begrænse, at der opbygges gæld under økonomiske opsving. Bankerne havde for lempelige lånevilkår i årene op til finanskrisen, men siden har de foretaget en nødvendig opstramning af kreditstandarderne. Myndighederne har endvidere taget en række reguleringsmæssige initiativer for fremadrettet at reducere risikoen for uholdbar udlånsvækst. Favoriseringen i det danske skattesystem af gældsfinansiering frem for egenkapitalfinansiering virker derimod isoleret set ikke fremmende på danske virksomheders soliditet. Favoriseringen ses ved, at virksomhederne med visse begrænsninger kan fradrage renteudgifter i indkomstopgørelsen på linje med øvrige driftsomkostninger, mens aflønningen af egenkapitalen ikke kan fradrages. BAGGRUND Udviklingen i investeringsaktiviteten i de europæiske lande, siden finanskrisen begyndte, kan i høj grad forklares af den begrænsede økonomiske aktivitet og den øgede usikkerhed, som krisen medførte, jf. bl.a. Banerjee mfl. (215) og IMF (215). Andre faktorer kan dog også have haft betydning. I nogle lande steg virksomhedernes gæld kraftigt i årene op til krisen, så de efterfølgende fik et behov for at konsolidere sig. Derfor er krisen blevet kaldt en balance-sheet recession, se fx Koo (28). Finanskrisen kan også have svækket virksomhedernes tillid til, at banksektoren altid kan stille den efterspurgte kredit og likviditet til rådighed i en konjunkturnedgang. Det kan have ført til, at virksomhederne generelt har ønsket at opbygge et større likviditetsberedskab, jf. Kramp og Pedersen (215). Disse faktorer kan bidrage til at forklare, hvorfor investeringsomfanget og kreditgivningen har været lav siden begyndelsen af finanskrisen, selv om pengepolitikken har været meget lempelig. Virksomhederne i den danske ikke-finansielle selskabssektor opbyggede i årene op til krisen en relativt høj bruttogældskvote. Den steg fra omkring 8 pct. af bruttonationalproduktet, BNP, i 23 til omkring 14 pct. i 29, jf. figur 1 (venstre). Forud for finanskrisen øgede virksomhederne deres beholdning af likvide aktiver betydeligt og finansierede sig i stort omfang ved lån, jf. figur Virksomhedernes gældsopbygning og opsparingsoverskud Figur 1 Gæld i forhold til BNP Opsparingsoverskud Pct. af BNP Pct. af BVT Likvide aktiver Direkte investeringer Lån Andet Opsparingsoverskud Anm.: Venstre figur: Data fra nationalregnskabets finansielle konti. Gæld er defineret som samlede finansielle passiver, bortset fra ejerandelsbeviser, og opgjort til markedsværdi. Højre figur: 4 kvartalers glidende gennemsnit af finansielle transaktioner og bruttoværditilvækst, BVT, for ikke-finansielle selskaber i nationalregnskabet og statistikken over direkte investeringer. Likvide aktiver er kontanter, indskud, obligationer, porteføljeaktier mv. Direkte investeringer er danske virksomheders direkte investeringer i udlandet fratrukket udlandets direkte investeringer i danske virksomheder. Lån er opgjort netto. Andet inkluderer forsikringstekniske reserver, handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. 64 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 215

3 1 (højre). Siden midten af 29 har bruttoopsparingen oversteget de reale investeringer, så virksomhederne har haft et betydeligt opsparingsoverskud (positiv nettofordringserhvervelse). Opsparingsoverskuddet er på nettobasis primært blevet anvendt til at nedbringe lån, placere i likvide beholdninger og foretage direkte investeringer i udlandet. Millioner Investeringsudviklingen i danske private byerhverv Mia. kr Figur Industri Bygge og anlæg Handel, transport Info og komm. Erhvervsservice Øvrige Anm.: Virksomheder i underbranchen udlejning af erhvervsejendomme er udeladt på grund af utilstrækkelig datakvalitet. Kilde: Danmarks Statistik. Analysens datagrundlag Boks 1 Datagrundlaget består af regnskabsdata for stort set samtlige danske virksomheder undtagen virksomheder i de primære erhverv, den finansielle sektor, energi- og vandforsyning og dele af transportbranchen (havne mv., jernbane og bustransport). Data er indsamlet af Danmarks Statistik til brug for opgørelsen af regnskabsstatistik for private byerhverv, og dækker perioden Data stammer fra spørgeskemaer kombineret med oplysninger fra Skat. Endvidere har Danmarks Statistik opregnet nogle variable hos de virksomheder, der ikke er omfattet af spørgeskemaundersøgelsen. For de centrale variable om investeringer og gældskvote vurderes datakvaliteten til at være forholdsvis god, om end investeringerne er opgjort med en vis usikkerhed. I analysen er der set bort fra selvstændigt erhvervsdrivende. Det skyldes, at deres økonomi ikke er tilstrækkeligt adskilt fra ejerens privatøkonomi til at gøre det muligt at sammenligne med større virksomheder. Desuden er investeringsdata for dem ufuldstændige. Der ses ligeledes bort fra virksomheder i underbranchen udlejning af erhvervsejendomme, da datakvaliteten for dem vurderes at være utilstrækkelig. Endelig ses der bort fra inaktive virksomheder, virksomheder, der ikke har nogen aktiver registreret, samt virksomheder, der er ophørt i perioden I de økonometriske analyser fjernes endvidere de mest ekstreme observationer for at sikre, at resultaterne ikke kun drives af disse, jf. Kuchler (215). På trods af disse afgrænsninger og forskellige opgørelsesmetoder følger investeringsudviklingen i det anvendte datasæt nogenlunde udviklingen i nationalregnskabets opgørelse af faste bruttoinvesteringer for ikke-finansielle selskaber. Virksomheder fordelt på gældskvote (27) og udviklingen i virksomhedernes investeringer fordelt på størrelse Figur 3 Andel af virksomheder, pct Mikro Små Mellem Store Virksomhedsstørrelse Lav gæld Middel gæld Høj gæld Millioner Mia. kr Store virksomheder Mellemstore virksomheder Små virksomheder Mikrovirksomheder Anm.: Inddeling efter gældskvoter: Lav gæld: Gældskvote (gæld i forhold til samlede aktiver) op til 6 pct., Middel gæld: Gældskvote over 6 pct. og op til 8 pct., Høj gæld: Gældskvoter over 8 pct. Virksomhedsstørrelser: Mikro: < 1 ansatte, Små: 1-49 ansatte, Mellemstore: ansatte, Store: 25 ansatte. Antallet af ansatte er opgjort som fuldtidspersoner. Kilde: Egne beregninger på data på virksomhedsniveau fra Danmarks Statistik. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,

4 SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG INVESTERINGER I det følgende ses nærmere på investeringerne i de private byerhverv på baggrund af registerdata for danske virksomheder, jf. boks 1 for en nærmere beskrivelse af data. Metode og resultater er uddybet og dokumenteret i et nyligt arbejdspapir, jf. Kuchler (215). Faldet i investeringer under krisen har været mere udtalt i nogle brancher end i andre, jf. figur 2. Mens virksomheder i bygge- og anlægsbranchen har reduceret deres investeringer betydeligt, øgede informations- og kommunikationsvirksomhederne samlet set deres investeringer. Virksomhederne i de store brancher som industri samt handel og transport reducerede i gennemsnit deres investeringer med knap en tredjedel fra 27 til 21. Den betydelige variation mellem brancherne afspejler bl.a. at der er forskel i efterspørgsel og konjunkturudsigter. Sammenlignet med de store virksomheder havde en større del af de små virksomheder en høj gældskvote (gæld i forhold til samlede aktiver) i perioden op til krisen, jf. figur 3 (venstre). Det skal bl.a. ses i lyset af, at de fleste større virksomheder er ældre end de små. Det var særligt mikrovirksomhederne samt de små og mellemstore, der Sammenhængen mellem gæld og investeringsudvikling Figur 4 Mikrovirksomheder Investeringskvote, median for indeks, 27 = Lav gæld i 27 Høj gæld i 27 Mellemstore virksomheder Investeringskvote, median for indeks, 27 = Lav gæld i 27 Høj gæld i 27 Små virksomheder Investeringskvote, median for indeks, 27 = Lav gæld i 27 Høj gæld i 27 Store virksomheder Investeringskvote, median for indeks, 27 = Lav gæld i 27 Høj gæld i 27 Anm.: Lav gæld refererer til gældskvoter op til 6 pct., mens høj gæld refererer til gældskvoter over 8 pct. Figurerne er konstrueret som følger: Først beregnes for hver virksomhed i hvert år investeringskvoten som investeringer divideret med værditilvækst. Dernæst indekseres virksomhedens investeringskvote i det pågældende år i forhold til den samme virksomheds investeringskvote i 27. Endelig findes medianen af dette indeks inden for hvert år og hver gældsgruppe. Virksomhedsstørrelser: Mikro: < 1 ansatte, Små: 1-49 ansatte, Mellemstore: ansatte, Store: 25 ansatte. Kilde: Egne beregninger på data på virksomhedsniveau fra Danmarks Statistik. 66 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 215

5 reducerede deres investeringer under krisen, jf. figur 3 (højre). De stores investeringer var i 211 på niveau med 27. Man kan få en indikation af sammenhængen mellem virksomhedernes gearing op til krisen, og hvordan deres investeringer udviklede sig under krisen, ved at sammenligne udviklingen i investeringer for virksomheder med høje gældskvoter og virksomheder med lave gældskvoter. Virksomheder, der op til krisen havde høje gældskvoter, reducerede under krisen deres investeringskvote (bruttoinvesteringer i forhold til værditilvækst) mere end virksomheder med lavere gældskvoter, jf. figur 4. Sammenhængen er tydeligst blandt mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, mens den er til stede, men knap så tydelig blandt de store virksomheder med over 25 ansatte. Sammenhængen mellem gældskvote før krisen og udviklingen i investeringer under krisen findes også ved at opdele virksomhederne efter andre karakteristika, jf. figur 5. Det indikerer, at sammenhængen er forholdsvis robust, og at den ikke er drevet af enkelte brancher eller enkelte typer af virksomheder. I Kuchler (215) er der foretaget en formel økonometrisk analyse af sammenhængen mellem gældskvote og investeringer, jf. boks 2. Analysens vigtigste resultat er, at også når der tages højde Sammenhængen mellem gældskvote og investeringsudvikling, udvalgte grupper af virksomheder Figur 5 Udvalgte brancher Investeringskvote i 211, median for indeks, 27 = Regioner Investeringskvote i 211, median for indeks, 27 = Industri Bygge og anlæg Handel og transport Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Lav gæld i 27 Høj gæld i 27 Lav gæld i 27 Høj gæld i 27 Likviditet Eksportorientering Investeringskvote i 211, median for indeks, 27 = Investeringskvote i 211, median for indeks, 27 = Lav likviditet Høj likviditet Lav gæld i 27 Høj gæld i 27 Ikke-eksportvirksomheder Eksportvirksomheder Lav gæld i 27 Høj gæld i 27 Anm.: Virksomheder med høj likviditet er defineret som virksomheder, hvor likvide aktiver udgør over 1 pct. af de samlede aktiver, mens virksomheder med lav likviditet udgøres af de resterende. Likvide aktiver er defineret som beholdning af værdipapirer og kapitalandele, kontantbeholdning samt bankindskud mv. En mere snæver definition af likviditet giver samme billede. Eksportvirksomheder er defineret som virksomheder, der eksporterer mere end 5 pct. af deres omsætning, mens ikke-eksportvirksomheder udgøres af de resterende. Kilde: Egne beregninger på data på virksomhedsniveau fra Danmarks Statistik. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,

6 for en række andre virksomhedskarakteristika end gældskvoten, reducerede de virksomheder, der før krisen havde en høj gældskvote, deres investeringskvote signifikant mere end sammenlignelige virksomheder med lavere gældskvoter. Estimationsmetoden tager højde for det forhold, at virksomheder med høj gældskvote, der foretog store lånefinansierede investeringer før krisen, naturligt havde et lavere behov for at investere i de efterfølgende år. Det større fald i investeringerne under krisen hos mere gældstyngede virksomheder kan Økonometrisk analyse af sammenhængen mellem gældskvote og investeringer Boks 2 For at belyse sammenhængen mellem virksomhedernes gældskvote og udviklingen i investeringerne estimeres følgende regressionsmodel: ; ; ; = + ; ; ; + ; ; ; + ; ; ; ; ; ; ε ; ; ; ¹ ¹ hvor ; ; ; er ændringen i investeringskvoten (investeringer i forhold til værditilvækst) fra 27 til år (28,29,...,212). Fodtegnene refererer til virksomhed i i branche s, region r og år t. M og H er indikatorvariable for henholdsvis middel (6-8 pct.) og høj (over 8 pct.) gældskvote (gæld i forhold til samlede aktiver), således at koefficienterne og angiver forskellen i ændringen i investeringskvoterne for to virksomheder, der er ens, bortset fra at den ene har en lav gældskvote og den anden har henholdsvis en middel eller en høj gældskvote. I vektoren med kontrolvariable, ; ; ;, inkluderes variable, som typisk inkluderes i investeringsrelationer. Der medtages omsætningsvækst, implicit rente på virksomhedens gæld, afkastningsgrad, eksportandel, egenkapital i forhold til værditilvækst, virksomhedens alder samt logaritmen til antallet af ansatte. Endvidere kontrolleres for branchemæssigt og geografisk tilhørsforhold. For at tage højde for det forhold, at det er naturligt at investere mindre efter en periode med store investeringer, inkluderes variablen ; ; ;, som angiver ændringen i investeringskvoten fra 26 til 27. I supplerende analyser inkluderes flere lignende variable fra en længere tidsperiode, men resultaterne påvirkes ikke væsentligt heraf. Resultat af modelestimation Afhængig variabel: Ændring i investeringskvote fra 27 til Middel gældskvote (27) Høj gældskvote (27) -2,328*** -3,764*** -2,443*** -2,245*** -2,58*** (,28) (,298) (,263) (,251) (,261) -3,877*** -5,321*** -3,71*** -3,267*** -2,946*** (,387) (,45) (,379) (,374) (,391) Observationer R 2,85,18,22,18,22 Anm.: Investeringskvoten er defineret som bruttoinvesteringer i forhold til værditilvækst. Kontrolvariable inkluderet (se teksten ovenfor). Signifikans: *** p<,1, ** p<,5, * p <,1. Robuste standardfejl i parentes. Kilde: Kuchler (215). Resultatet af estimationen fremgår af tabellen. Som eksempel på tolkning kan udviklingen i investeringskvoterne fra 27 til 29 betragtes. Ifølge modellen reducerede virksomheder med høj gældskvote deres investeringskvote med i gennemsnit 5,3 procentpoint mere fra 27 til 29 end lignende virksomheder med lav gældskvote. Tilsvarende reducerede virksomheder med middel gældskvote deres investeringskvote med 3,8 procentpoint mere end lignende virksomheder med lav gældskvote. Da medianen for investeringskvoten blandt alle virksomheder i 27 var 6,3 pct., er størrelsesordenen af effekterne ganske betydelig for den enkelte virksomhed. Der er foretaget en række robusthedstjek og estimeret yderligere modelspecifikationer, jf. Kuchler (215). Desuden estimeres modellerne separat for en række undergrupper af virksomheder defineret på baggrund af branche, virksomhedsstørrelse, likviditet, eksportorientering, omsætningsvækst og geografi. Resultaterne er robuste over for alle disse alternative specifikationer, dog med undtagelse af estimation udelukkende baseret på de store virksomheder med over 25 ansatte, hvor resultaterne peger i samme retning men ikke er statistisk signifikante. Denne gruppe er dels mere heterogen end de øvrige virksomheder, dels er antallet af observationer begrænset. Endvidere viser yderligere modelestimationer, at effekten af høj gældskvote på ændringen i virksomhedernes investeringskvote ikke kun findes i kriseperioder, men dog at effekten er markant tydeligere i disse perioder. 68 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 215

7 genfindes i adskillige alternative specifikationer og robusthedsberegninger samt inden for mere homogene grupper af virksomheder, som defineres på baggrund af geografi, branchemæssigt tilhørsforhold, likviditet, eksportorientering og omsætningsvækst. Effekten er tydeligst for de mindre og mellemstore virksomheder med op til 25 fuldtidsansatte. For de store er effekten ikke statistisk signifikant. Det skal ses i lyset af, at de største virksomheder ikke reducerede deres investeringer i lige så høj grad som de mindre under krisen. Desuden udgør de store virksomheder en mindre og mere heterogen gruppe end de mindre virksomheder. Den enkelte virksomheds gældskvote før krisen har således haft betydning for udviklingen i virksomhedens investeringer under krisen. For at vurdere, om effekten også har en væsentlig makroøkonomisk betydning, kan der på baggrund af modellen foretages et groft skøn for, hvordan investeringerne ville have udviklet sig under finanskrisen, hvis de virksomheder, der havde en høj gældskvote (over 8 pct.), i stedet havde haft en gældskvote i kategorien middel (6-8 pct.). Ved at bruge denne metode kan det skønnes, at høj gæld hos nogle virksomheder kan forklare ca pct. af faldet i de samlede investeringer i perioden Hovedårsagen til, at investeringerne faldt under krisen, og at de fortsat er på et lavt niveau, skal sandsynligvis findes i lav efterspørgsel og øget usikkerhed, jf. Kramp og Pedersen (215), men ovenstående resultater indikerer, at gældsopbygningen op til krisen har bidraget. HVAD ER SAMMENHÆNGEN UDTRYK FOR? Der kan være flere forklaringer på sammenhængen mellem virksomhedernes gearing før krisen og udviklingen i investeringerne under krisen. For det første, at virksomheder med store gældsfinansierede investeringer i årene op til krisen naturligt har haft et mindre behov for at investere i de følgende år. Den effekt tages der dog specifikt højde for i den økonometriske analyse, idet der kontrolleres for investeringsudviklingen i årene op til krisen. For det andet, at mere gældstyngede virksomheder fik sværere ved at få adgang til kredit under krisen og dermed fik sværere ved at rejse den nødvendige kapital til investeringsprojekter. Effekten af en høj gældskvote for, hvordan virksomhedernes investeringer udviklede sig under krisen, findes dog også inden for grupper af virksomheder, hvor man ikke skulle forvente en effekt, hvis forklaringen alene var begrænsninger i adgang til kredit. Eksempelvis er sammenhængen også tydelig, når der kun ses på virksomheder med god likviditet, jf. figur 5. Det er også tilfældet, når der kontrolleres for øvrige virksomhedskarakteristika, jf. Kuchler (215). Gældsoptagelse før og under krisen Figur 6 Andel af virksomheder, der optog gæld (pct.) Andel af virksomheder, der optog gæld (pct.) Lav gæld Høj gæld Store Mellemstore Små Mikro Anm.: Gældsoptagelse er defineret som en stigning på mindst 5 pct. i udestående gæld (handelskreditter undtaget) i forhold til foregående år. Virksomhedsstørrelser: Mikro: < 1 ansatte, Små: 1-49 ansatte, Mellemstore: ansatte, Store: 25 ansatte. Kilde: Egne beregninger på data på virksomhedsniveau fra Danmarks Statistik. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,

8 Kreditinstitutterne strammede under krisen deres lånevilkår fra et lempeligt niveau før krisen. Virksomheder med høj gearing udgør alt andet lige en større kreditrisiko for pengeinstitutterne, da de har en højere sandsynlighed for konkurs, jf. fx Abildgren og Damgaard (212). Det er givetvis medvirkende til, at andelen af virksomheder med høj gæld, der i et givet år optog ny gæld, både før, under og efter krisen har været lavere end den tilsvarende andel af virksomheder med lav gæld, jf. figur 6 (venstre). I figuren indikeres endvidere, at kreditstandarderne under krisen ikke blev strammet uforholdsmæssigt meget over for virksomheder med høje gældskvoter. 1 Betydningen af en høj gældskvote for, hvor sandsynligt det var, at en virksomhed optog ny gæld i et givet år, var stort set den samme før og under krisen, jf. Kuchler (215). Det indikerer derfor ikke, at årsagen til det større fald i investeringerne for virksomheder med høj gældskvote skal findes i, at kreditinstitutterne skulle have strammet kreditstandarderne ekstraordinært meget over for dem. Endvidere faldt andelen af mindre virksomheder, der i et givet år optog gæld, kun i begrænset omfang under krisen, mens den tilsvarende andel af større virksomheder faldt betydeligt, jf. figur 6 (højre). Eftersom faldet i investeringer var størst for de mindre virksomheder, tyder heller ikke dette resultat på, at en væsentlig forklaring på faldet i investeringer under krisen har været begrænsninger i adgangen til kredit. En mere sandsynlig forklaring på, at investeringerne faldt mere hos gældstyngede virksomheder, er, at de i lyset af krisen ønskede at konsolidere deres balancer for at blive mere modstandsdygtige over for stød til økonomien og få øget fleksibilitet i fremtidige finansieringsmuligheder. Det er sandsynligvis både den lavere efterspørgsel, den øgede usikkerhed og den generelle krisebevidsthed, som har bidraget til, at nogle virksomheder har haft et sådant ønske. Endvidere kan krisen have svækket virksomhedernes tillid til, at banksektoren altid vil være i stand til at imødekomme deres likviditetsbehov, jf. Kramp og Pedersen (215). VIRKSOMHEDERNES KAPITALSTRUKTUR OG MAKROØKONOMISK STABILITET Tidligere analyser har vist, at den enkelte virksomhed ikke har omkostninger, i form af mindre lønsomhed (før skat) eller ringere produktivitet, ved en kapitalstruktur med høj polstring med egenkapital sammenlignet med en kapitalstruktur med en høj grad af gældsfinansiering, jf. Abildgren mfl. (214). Omvendt øger en høj soliditetsgrad fleksibiliteten i virksomhedernes finansieringsmuligheder og gør dem mere robuste over for stød til udviklingen i økonomien, jf. fx Abildgren mfl. (213). Det fremgår tydeligt af Nationalbankens konkursmodel, at jo mindre en virksomheds gældskvote er, desto mindre er virksomhedens konkursrisiko. Det gælder, selv om der kontrolleres for virksomhedens størrelse, afkastningsgrad, selskabsform, alder, geografiske tilhørsforhold, branche og den generelle konjunktursituation, jf. Lykke mfl. (24) og Abildgren og Damgaard (212). En kapitalstruktur med høj polstring med kapital understøtter derfor stabiliteten i det finansielle system. Resultaterne i denne analyse indikerer, at høj gearing kan forstærke den nedgang i investeringer, der normalt ses i en lavkonjunktur. Mere generelt har man ligeledes i en række andre lande set eksempler på, at virksomhederne i kølvandet på en finansiel krise har haft behov for en massiv konsolidering i en længere årrække, jf. fx Koo (28) og ECB (212). En svagt kapitaliseret virksomhedssektor kan således bidrage til at forstærke makroøkonomiske udsving. Der kan derfor være gode argumenter for at søge at begrænse opbygningen af høje gældskvoter under økonomiske opsving. Bankerne havde for lempelige kreditstandarder i årene op til finanskrisen, men siden er der foretaget en nødvendig opstramning. Myndighederne har endvidere taget en række reguleringsmæssige initiativer for fremadrettet at reducere risikoen for uholdbar udlånsvækst. Favoriseringen i det danske skattesystem af finansiering ved gæld frem for ved egenkapital virker derimod isoleret set ikke fremmende på danske virksomheders soliditet. 1 Derimod begyndte pengeinstitutterne under krisen især at lægge vægt på forhold som profit og likviditet ved vurdering af låneansøgninger, jf. Abildgren mfl. (213). 7 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 215

9 Favoriseringen ses ved, at virksomhederne med visse begrænsninger kan fradrage renteudgifter i indkomstopgørelsen på linje med øvrige driftsomkostninger, mens aflønningen af egenkapitalen (fx udbytte til aktionærer) ikke kan fradrages. En høj gældskvote reducerer derfor alt andet lige virksomhedens skattebetalinger. Siden slutningen af 198 erne er den skattemæssige favorisering af gæld blevet reduceret ved at nedsætte selskabsskatten. Det har medvirket til, at fremstillingsvirksomheder er blevet mere solide, jf. Abildgren mfl. (214). Selskabsskatten nedsættes yderligere i 215 og 216. Det er endnu et skridt i retning af skattemæssig ligestilling af egenkapital og gæld. Der er dog stadig en betydelig favorisering af finansiering ved gæld frem for ved egenkapital i det danske skattesystem, og De Økonomiske Råd (28) og Produktivitetskommissionen (214) har derfor stillet forslag om, at de forskellige finansieringsformer skattemæssigt behandles mere ensartet. experience of Japan in the 199s, ECB, Monthly Bulletin. IMF (215), World Economic Outlook, april 215. Koo, Richard (28), The holy grail of macroeconomics Lessons from Japan s great recession, John Wiley & Sons. Kramp, Paul Lassenius og Jesper Pedersen (215), Hvorfor er investeringerne så lave, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal 215. Kuchler, Andreas (215), Firm leverage and investment during the crisis, Danmarks Nationalbank Working Paper, nr. 96. Lykke, Morten, Kenneth Juhl Pedersen og Heidi Mølgaard Vinther (24), A failure-rate model for the Danish corporate sector, Danmarks Nationalbank Working Paper, nr. 16. LITTERATUR Produktivitetskommissionen (214), Skat og produktivitet, baggrundsrapport. Abildgren, Kim og Jannick Damgaard (212), Modeller for bankers nedskrivninger i stresstest af det finansielle system, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal, Del 2. Abildgren, Kim, Peter Askjær Drejer og Andreas Kuchler (213), Banks loan rejection rates and the creditworthiness of the banks corporate customers, Nationaløkonomisk Tidsskrift, vol. 151, nr. 2. Abildgren, Kim, Carina Moselund Jensen, Mark Niels Strøger Hansen, Mark Strøm Kristoffersen, Andreas Kuchler og Oxana Skakoun (214), Virksomhedernes kapitalstruktur, produktivitet og adgang til finansiering, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal 214. Banerjee, Ryan, Jonathan Kearns og Marco Lombardi (215), (Why) Is investment weak?, BIS Quarterly Review, marts 215. De Økonomiske Råd (28), Dansk økonomi, efterår. ECB (212), Comparing the recent financial crisis in the United States and the euro area with the DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Kredit og konjunkturer

Kredit og konjunkturer 43 Kredit og konjunkturer Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling, og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Der er en tæt sammenhæng mellem konjunkturer og bankernes udlån. Efterspørgslen

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES KAPITALSTRUKTUR, PRODUKTIVITET OG ADGANG TIL FINANSIERING

VIRKSOMHEDERNES KAPITALSTRUKTUR, PRODUKTIVITET OG ADGANG TIL FINANSIERING VIRKSOMHEDERNES KAPITALSTRUKTUR, PRODUKTIVITET OG ADGANG TIL FINANSIERING Kim Abildgren, Carina Moselund Jensen, Mark Strøm Kristoffersen og Andreas Kuchler, Økonomisk Afdeling, Mark Niels Strøger Hansen

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Ny og mere detaljeret

Ny og mere detaljeret Ny og mere detaljeret MFI-statistik Jens Uhrskov Hjarsbech og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Nationalbanken har offentliggjort en ny MFI-statistik, der bygger på nye,

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen Kreditpolitik før og under krisen Formål: Hvorfor faldt acceptraten? a) Bankinterne forhold b) Virksomhedernes

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Lønsomhed, vækst og finansiel risiko. En analyse af danske virksomheder i perioden 1997-2012

Lønsomhed, vækst og finansiel risiko. En analyse af danske virksomheder i perioden 1997-2012 Lønsomhed, vækst og finansiel risiko En analyse af danske virksomheder i perioden 1997-2012 Indhold Forord.... 3 Hovedkonklusioner.... 4 Population og metode.... 8 Indledende observationer vedrørende indtjening

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Ny vækst på vej med nye jobs

Ny vækst på vej med nye jobs Ny vækst på vej med nye jobs 11. juni 2010 Erhvervskonjunkturer. Optimismen er på vej tilbage til virksomhederne i Midtjylland. Ikke siden august 2008 har så stor en andel af virksomhederne troet på større

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 62

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 62 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 29 62 Christina Petersen og Lars Risbjerg Danmarks Nationalbank Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv Juli 29 The Working Papers of Danmarks

Læs mere

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Januar 2013 Bilag #01 CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Bilag udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin Hvidt Thelle 2 1 Velstand og bruttonationalproduktet (BNP)

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 212-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 14. januar 29 Udlånsvækst med/uden statslig kapital

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Regnskabsberetning. Bruttomarginen var 49,9%, hvilket var 1,1%-point lavere end i 2006. Udviklingen skyldes de stigende råvarepriser.

Regnskabsberetning. Bruttomarginen var 49,9%, hvilket var 1,1%-point lavere end i 2006. Udviklingen skyldes de stigende råvarepriser. 6 Ledelsens beretning Regnskabsberetning Nettoomsætning (Mia. kr.) 46 43 4 37 34 31 +1% +1% -2% +9% Organisk Opkøb Valuta Forbedret omkostningsstruktur (%) 6 5 4 3 2 1 Dækningsgrad 1 Driftsomkostninger

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S Dette notat er skrevet på opfordring af Formuepleje A/S. Baggrunden er at Formupleje A/S er uenige i konklusionerne i to artikler i Børsen den 1. april

Læs mere

EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG

EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG FOR DET PROFESSIONELLE INVESTERINGSEJENDOMSMARKED I DANMARK WEBRAPPORT på knap 10 procent I denne første udgivelse af Ejendomsforeningen Danmarks markedsstatistik

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009 Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 9 Sammenfatning Den økonomiske afmatning har bredt sig som løbeild på tværs af brancherne i Danmark med konkurser og fyringsrunder til følge. Selvom

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere