Illusionen om brugen af kunstgødning i Afrika

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Illusionen om brugen af kunstgødning i Afrika"

Transkript

1 Illusionen om brugen af kunstgødning i Afrika v/henning Høgh Jensen Der er grund til at aflive illusionen om at landbrugerne i Afrika bare skal lære at bruge noget mere kunstgødning for at afhjælpe sultproblemerne. Det er nemlig en illusion. Imod illusionen taler prisforholdene, distributionsnettet, og landbrugernes mangel på kapital. Mere brug af kunstgødning vil således ikke afhjælpe fattigdomsproblemerne. I de sidste 30 år har Afrika syd for Sahara (her kaldet Afrika) været fødevareimporterende (Byerlee og Eicher 1997). Dette rejser seriøse spørgsmål om fødevaresikkerheden på dette kontinent, og over halvdelen af befolkningen er da også underernæret (Pinstrup-Andersen og Pandya-Lorch, 2001). Danmark giver 12 mia. kr. i ulandsbistand. En mindre del af midlerne går til at forbedre landbrugsproduktionen, fordi 80 pct. af de sultende paradoksalt nok lever i landdistrikterne (Sahn et al. 1997). I de sidste 30 år har forbruget af kunstgødning i Afrika ligget ret konstant omkring et gennemsnit på 9 kg per hektar. Dette skal ses på baggrund af et forbrug på ca. 100 kg per hektar i Danmark (FAO 2004). En hyppig opfattelse er at den nødvendige produktionsforøgelse skal ske gennem bedre og mere brug af kunstgødning. Dette er dog en illusion, hvilket den følgende analyse vil vise. I stedet bygger den manglende brug af kunstgødning på et fornuftigt ræsonnement fra landbrugeren. Kunstgødning er dyrt i Afrika Kunstgødning er to-seks gange dyrere end i Danmark. Dette skyldes dels en stor afstand til de primære gødningsmarkeder, store transportomkostninger som følge af dårlig infrastruktur, samt et lille volumen på et ikke særligt konkurrenceorienteret lokalt marked. Bidragende til det lille volumen er at mange af de dominerende afrikanske afgrøder (kassava, yams, hirse, sorghum, sød kartoffel) ikke reagerer særligt meget på gødning i sammenligning med majs og i særdeleshed hvede og ris. Kunstgødning bliver kun brugt af få landbrugere i Afrika Under 30% af landmændene bruger kunstgødning (Kherallah et al. 2002). Landmænd bruger typisk kunstgødning til afgrøder som betaler godt for en sådan investering. Familier med et overskud af arbejdskraft investerer hyppigere i kunstgødning en dem med et underskud. Arbejdskraft er en mangelvare i store dele af Afrika på de kritiske tidspunkter som såning, ukrudsrensning, og lign. Landmænd der har frugtbar jord i områder med pålidelig nedbør investerer hyppigere i kunstgødning en dem der bor i områder med variable nedbørsforhold. En meget stor del af afrikanere producerer under nedbørsforhold der opfordrer til forsigtighed med investeringer. Det er værd at investere i produktionen af sin egen mad Mad til eget forbrug er værd at investere i. Majs er den altdominerende fødevare i Afrika, og majs modtager mere kunstgødning end nogen anden afgrøde (Kherallah et al. 2002). Dette passer fuldstændigt med et stort studie i Malawi af det internationale forskningscenter CIMMIT som konkluderede at det ikke kunne betale sig at gødske majs til salg men kun til at sikre eget forbrug (Benson 1998). Desuden anvendes der i visse tilfælde kunstgødning til salgsafgrøder som bomuld, tobak og kaffe.

2 Kan det betale sig at gødske? Der er flere måder at måle dette på. Den bedste er hvis metoderne kombineres. En af de hyppigste er prisforholdet mellem afgrøde og gødning (AG forholdet). Altså hvor af afgrøden skal der sælges for at betale for et kilo gødning. En anden hyppig måde går mere direkte på merværdien der skabes af at bruge gødning. Således udregnes forholdet mellem salgsværdien af det ekstra udbytte skabt ved brug af gødning divideret med prisen på den gødning (VCR; value-cost ratio). En sidste måde bygger på loven om aftagende marginal merudbytte som relaterer sig til randen af produktivitet i systemet. En konsekvens af aftagende marginal merudbytte er at mens den total investering forøges, så formindskes merudbyttet i forhold til den total investering. Da majs er den dominerende fødevare i Afrika vil jeg koncentrere mig om denne afgrøde. Før 1980erne var gødning ofte støttet prismæssigt (substitueret) men fra tidligt i 1990erne er denne støtte stort set er fjernet. AG-forholdet for hvede og rent kvælstof ligger omkring 1,8-2,0 i Danmark, hvilket svarer præcist til forholdet for ris og kvælstof i Bangladesh. Egne interview med landmænd i Østafrika og FAOs statistisk har givet et AG-forhold de seneste år, der er ligger mellem 3,5 og 17 afhængig af sæson og område (Figur 1). Disse størrelser er væsentligt større end før 1980erne (Kherrallah et al. 2002). Figur 1. Prisforholdet mellem kvælstof og majs (FAO, 2004) For at fortolke om sådanne forhold er profitable så skal man kende den respons som et kilo kvælstof giver i kraft af forøget udbytte. En tommelfingerregel siger at en moderne majs sort giver kg kerne per kg tildelt N under forholdsvist favorable forhold. Denne tommelfingerregel skal anvendes med forsigtighed da majs ofte netop dyrkes under marginale forhold. Det betyder at man i virkeligheden skal kende dosis-respons kurverne og udbytteforholdene for området (Figur 2). 2

3 Figur 2: Forsøg udført i Zimbabwe i sæsonen 1996/1997 med gødskning med kvælstof i majsafgrøder (modificeret efter Mwale et al. 1998). For forholdsvist favorable forhold ligger det aftagende merudbytte typisk på 15 kg kerne per kg tildelt kvælstof. Et AG-forhold der siger at der skal 6 kg kerne til at betale for hvert kilo kvælstof betyder at det er profitabelt at tildele gødning ved en VCR på over 2. Netop en VCR på mindst 2 angives ofte som nødvendig for at det er relevant at overveje at anvende gødning. En VCR på 2 er imidlertid ikke altid tilstrækkelig når landmanden ved såning ingen information har om kommende nedbør, markedspris ved salg af afgrøde, sygdomsudbrud dette år, m.m. En VCR på 2 kan dog være tilstrækkelig hvis det drejer sig om at realisere det sidste af udbyttepotentialet og det forudgående større VCR værdier således er realiseret. Har man en grundlæggende ide om hvorledes dosis-respons kurverne samt prisforholdene ser ud i det lokale område så er det forholdsvist let at lave nogle simple beslutningsredskaber i et regneark til at hjælpe landmanden. Det kan imidlertid være en usikker investering at bruge gødning i Afrika. Og et vigtigt spørgsmål er om der overhovedet er ressourcer at investere og om disse ressourcer i så fald har en effekt som den meget tydelige kvælstof effekt der er illustreret i figur 2. At landbrugeren har evnen til investering er en vigtig underliggende antagelse for hele konceptet præsenteret ovenfor. Er der overhovedet ressourcer at investere? Den Afrikanske landmand bevæger sig sjældent på den øverste del af kurven for udbyttemaksimeringen (figur 2). Der er simpelthen ikke kapital (land, arbejdskraft, penge, vand) at investere (Barrett et al. 2002). Derfor er småbønder i Afrika netto-importører af fødevarer, hvilket gør disse familier ekstremt udsat for stigninger i fødevarepriserne. Herved har vi forklaringen på paradokset om at 80 pct. af de sultne findes i landområderne. 3

4 Hvis disse familier ikke kan investere som følge af mangel på kapital, så er det jo en illusion at forøget brug af kunstgødning kan afhjælpe sultproblemerne. Da de heller ikke kan investere i gødning så er subsidiering af kunstgødning heller ikke svaret på deres problemer. Små landmænd har da også generelt kun været lidt berørt af tidligere støtteordninger (Kherallah et al. 2002). Disse landmænd producerer primært for subsistens eller producerer afgrøder der ikke kræver tilførsel af gødninger. Den øgede og stærkt alarmerende effekt som HIV/AIDS pandemi har på mængden af arbejdskraft og arbejdskraftsproduktiviteten i Afrika må forventes at yderligere reducere mængden af de sparsomme ressourcer som kan investeres, og dermed bliver illusionen om at et øget brug af kunstgødning kan skabe en øget fødevareproduktion og fødevaresikkerhed kun yderligere understreget. De internationale forskningscentre har hidtil responderet på dette stigma ved at pege på integreret brug af ressourcer og gener i kombination med markedsreformer, se for eksempel den stærkt anbefalelsesværdige bog af Conway (1998). Dvs. de peger grundlæggende på en strategi der kræver kapital at kunne udnytte. Der mangler en strategi der kombinerer marked og ressource-begrænsningen samt kan håndtere risiko og variation i fluktuerende politiske og økologiske systemer. Problemet er imidlertid at alternativer ofte med stor fordomsfuldhed betegnes som. low-input, lowoutput systemer der ikke adresserer fattigdomsproblemet (Sanchez et al. 1998). Sådanne opfattelser må imidlertid have rod i en manglende analytisk erkendelse af virkeligheden. I det følgende giver jeg et forslag til en sådan forståelsesramme. Bæredygtige levevilkår bygger på kapital Forståelsesrammen for at analysere levevilkår må være centreret omkring mennesker. Den virker ikke på en lineær måde og foregiver ikke at være en model af virkeligheden. I stedet giver den en ramme for en diskussion og primært understreger den at en diskussion af folks levevilkår tager udgangspunkt i deres aktiver og passiver, her kaldet kapital. Figur 3. Fem grupper af kapital som påvirker landmandens levelivkår (modificeret efter Bebbington 1999). 4

5 Forskelle i mængden af forskellige grupper af kapital kan lede til en forskellig strategi for at opretholde gode levevilkår (Figur 3). Disse kapitaler skal anskues indenfor en bestemt kontekst i form af institutioner og regler. Samtidigt er der forandringsprocesser der påvirker den, det kan være ændringer i prisforhold. Brug af modellen vil vise at en lav finansiel og lav human kapital (lav-lav) kan karakterisere situationer hvor der ikke anvendes gødning, hverken kunstgødning eller organisk gødning, hvor der er en minimal strøm af næringsstoffer internt på bedriften. Sådanne systemer kendes fx fra svedjebrug og fra nyopdyrkede områder. En lav finansiel og høj human kapital (lavhøj) karakterisere situationer hvor der ikke anvendes gødning, hverken kunstgødning eller organisk gødning men hvor der er en væsentlig strøm af næringsstoffer internt på bedriften. Bælgplanter anvendes typisk og systemerne kaldes ofte low-external-input systems. Sådanne systemer kendes fra mange traditionelle systemer der minimerer tabet af næringstoffer men opretholder en forholdsvis høj produktivitet. Se et godt eksempel i Myaka et al. (2006). En høj finansiel og lav human kapital (høj-lav) vil være karakteristisk for situationer hvor der anvendes gødning, primært kunstgødning men også nogen grad af organisk gødning. Sådanne systemer kendes fra de efterhånden relativt få områder, hvor der er et favorabelt forhold mellem prisen på gødning og prisen på produkt (AG forholdet), typisk tæt koblet til et eksternt marked, og hvor der kan være en forholdsvis lav udnyttelse af de tildelte næringsstoffer. En høj finansiel og høj human kapital (høj-høj) vil være karakteristisk for situationer hvor der gødninger af alle slags udnyttes effektivt, som importerer organiske affaldsstoffer til bedriften, og som i høj grad recirkulerer næringsstoffer. Sådanne systemer er ikke særligt udbredte men kendes fra områder som dyrkes økologisk, hvor landmændene er godt uddannede, hvor der findes specielt høj-værdi afgrøder som fx grøntsager i peri-urbane områder, eller lign. Denne forståelsesramme synliggør at mindre landmænd vil anvende forskellige strategier afhængig af den kapital, som de råder over. Den synliggør også at kunstgødning kun har begrænset potentiale i store dele af Afrika, samt at andre strategier må og skal overvejes seriøst. Referencer Bebbington A (1999) Capitals and capabilities: a framework for analyzing peasant viability, rural livelihoods and poverty. World Development 27: Barrett C B, Place F, Aboud A and Brown D R 2002 The challenge of stimulating adoption of improved natural resource management practices in African agriculture. In: Natural Resource Management in African Agriculture. Eds. C B Barrett, F Place and A A Aboud. pp CAB International, Wallingford. Benson TD (1998) Developing flexible fertilizer recommendations for smallholder maize production in Malawi. In: Soil Fertility Research for Maize-based Farming Systems in Malawi and Zimbabwe (eds.: S. R. Waddington, H. K. Murwira, J. D. T. Kumwenda, D. Hikwa, and Tagwira.F). Soil Fert Net and CIMMIT-Zimbabwe. Proceedings of the Soil Fert Net Results and Planning Workshop held 7-11 July 1997 at Africa University, Mutara, Zimbabwe, pp Byerlee D og Eicher CK (1997) Africa s emerging maize revolution. Boulder, Colo.: Lynne Reinner Publishers. Conway G (1998) The Doubly Green Revolution. Food for all in the 21st Centrury, Ithaca, New York:Cornell University Press. 5

6 Mwale M, Phiri LK, Manyowa NM, Munyinda K og Mapiki A (1998) Nitrogen use efficiency of some Zimbabwean dwarf and Zambian maize hybrids using 15 N methods. In: Soil Fertility Research for Maize-based Farming Systems in Malawi and Zimbabwe (eds.: S. R. Waddington, H. K. Murwira, J. D. T. Kumwenda, D. Hikwa, and Tagwira.F). Soil Fert Net and CIMMIT-Zimbabwe. Proceedings of the Soil Fert Net Results and Planning Workshop held 7-11 July 1997 at Africa University, Mutara, Zimbabwe, pp Myaka FA, Sakala WD, Adu-Gyamfi JJ, Kamalongo D, Ngwira A, Odgaard R, Nielsen NE and Høgh-Jensen H (2006) Yields and accumulations of N and P in farmer-managed maize-pigeonpea intercrops in semi-arid Africa. Plant and Soil xx (Online first): in press. Pinstrup-Andersen P og Pandya-Lorch R (2001) Meeting food needs in the 21st century. How many and who will be a risk? In: Who will be fed in the 21st century. Challenges for Science and Policy, edited by K. Weibe, N. Ballenger, and P. Pinstrup-Andersen, Washinton:IFPRI, p Sahn DE, Dorosh PA og Younger SD (1997) Structural adjustment reconsidered: Economic policy and poverty in Africa. Cambridge, UK: Cambridge University Press. Sanchez PA (2002) Soil fertility and hunger in Africa. Science 295: Sanchez PA, Shepherd KD, Soule MJ, Place FM, Buresh RJ, Izac A-MN, Mokwunye AZ, Kwesiga FR, Ndiritu CG og Woomer PL (1997) Soil fertility replenishment in Africa: An investment in natural resource capital. In: Replenishing Soil Fertility in Africa, edited by R. J. Buresh, P. A. Sanchez, and F. Calhoun, Madison, Wisconsin, USA:SSSA, p

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,

Læs mere

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Produktivitetsudvikling i dansk landbrug 2000-2010 Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 pr. år Produktion

Læs mere

Landbrugets globale *47 udvikling

Landbrugets globale *47 udvikling Landbrugets globale *47 udvikling Den globale udvikling for et bæredygtigt landbrug, der skal producere nok mad, energi og industriråvarer til en stadig markant stigende verdensbefolkning Henning Otte

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Social farming / Green care

Social farming / Green care Social farming / Green care En ny bro mellem by og land Erfaringer fra Europa An investigation of potentials and barriers Ole Hjorth Caspersen LIFE. Skov & Landskab, Københavns Universitet Baggrund Globaliserings

Læs mere

Foto: Hans Christian Asmussen, NATiON

Foto: Hans Christian Asmussen, NATiON KAPITEL 7 MILLIARDER KAN BLIVE MÆTTE Siden afslutningen af den grønne revolution i 1980 erne har den globale produktion af fødevarer været tilstrækkelig til at dække den enkelte verdensborgers behov. Det

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt

Læs mere

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Vestermølle Tirsdag den 29. januar 213 Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk Indhold

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Nye Perspektiver i Planteforædlingen. Asbjørn Børsting, formand CID

Nye Perspektiver i Planteforædlingen. Asbjørn Børsting, formand CID Nye Perspektiver i Planteforædlingen Asbjørn Børsting, formand CID Feeding the Future 16 26.9.2016 World Bank: Future of food (forside) Klimaforandringerne vil i 2050 reducere udbytterne i mange lande

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Markedsudviklingen for mælk Dansk KvægKongres 2015. Peder Tuborgh, Adm. Dir. Arla Foods

Markedsudviklingen for mælk Dansk KvægKongres 2015. Peder Tuborgh, Adm. Dir. Arla Foods Markedsudviklingen for mælk Dansk KvægKongres 2015 Peder Tuborgh, Adm. Dir. Arla Foods Agenda 1. Hvordan udvikler markedet sig? 2. Hvordan reagerer Arla Foods? 2 Svag økonomisk udvikling i verden og reduktion

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

FUREN. Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker VINTER 2012/13

FUREN. Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker VINTER 2012/13 6 26 36 6 Faste kørespor 26 Dufte og krydderier 36 Sojabønner Made in Sweden VINTER 2012/13 FUREN Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker LEDER Kære læser Hvordan kan

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Er økologiske fødevarer en luksus for rige forbrugere, som vi ikke kan tillade os i en verden med mange sultne?

Er økologiske fødevarer en luksus for rige forbrugere, som vi ikke kan tillade os i en verden med mange sultne? Er økologiske fødevarer en luksus for rige forbrugere, som vi ikke kan tillade os i en verden med mange sultne? Niels Halberg Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Læs mere

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug NOTAT 5 Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug Notat af Tina Søndergaard Thorsen, Bo Normander & Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd 3. september 2014 For at kunne

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Den globale fødevarekrise. Christian Friis Bach International chef Folkekirkens Nødhjælp

Den globale fødevarekrise. Christian Friis Bach International chef Folkekirkens Nødhjælp Den globale fødevarekrise Christian Friis Bach International chef Folkekirkens Nødhjælp Den globale udfordring Kilde: FAO (2006): The State of Food Insecurity Landbrug mod fattigdom Fattigdom Vækst (1:2,5)

Læs mere

Gør økologisk mad dig sundere? Den ernæringsmæssige kvalitet QLIF projektet

Gør økologisk mad dig sundere? Den ernæringsmæssige kvalitet QLIF projektet Gør økologisk mad dig sundere? Den ernæringsmæssige kvalitet QLIF projektet Kirsten Brandt Food Quality & Health Research Group Human Nutrition Research Centre Newcastle University Carlo Leifert Nafferton

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 1Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten

Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten Eksportsamarbejdsmuligheder for danske frugt- og grønsagsproducenter Af Dr. Paul Rye Kledal Slide 1 Globalisering af økologisk jordbrug: WWW.GLOBALORG.DK (2006-2010)

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen 27.4.2015 B8-0360/29 29 Betragtning B B. der henviser til, at emnet for verdensudstillingen i Milano i 2015 udgør en lejlighed til at overveje og drøfte de forskellige forsøg på at finde løsninger på modsætningsforholdene

Læs mere

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology of Production

Læs mere

BESTSELLER FOUNDATION

BESTSELLER FOUNDATION BESTSELLER FOUNDATION AGENDA Baggrund om BESTSELLER FOUNDATION Formål Tematisk og geografisk fokus Eksempler på projekter Partnerskab med BESTSELLER FOUNDATION BESTSELLER FOUNDATIONS HISTORIE BESTSELLER

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Hvor blev verdens fattige lande af?

Hvor blev verdens fattige lande af? Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. sa EUU alm. del - Bilag 160,FLF alm. del - Bilag 149 Offentligt Hvor blev verdens fattige lande af? Oplæg ved Folketingets høring om EU s

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Forurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen

Forurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen Faculty of Science Forurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen Naturgrundlaget 2 Jakob Magid og Jonas Duus Stevens Lekfeldt Urban Farming Seminar Jakob Magid Festauditoriet 4. februar 2016

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

International Centre for Research in Organic Food Systems (ICROFS)

International Centre for Research in Organic Food Systems (ICROFS) International Centre for Research in Organic Food Systems (ICROFS) Et center uden mure under Fødevareministeriet Koordinator af økologiske forskningsprogrammer og projekter: Danmark siden 1996; Europa

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU ACP-EU JOINT PARLIAMENTARY ASSEMBLY Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø ACP-EU/102.064/B/16 13.10.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING Udfordringerne for familielandbrug

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere