Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast"

Transkript

1 Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt. For det andet er selskabernes finansiering blevet undersøgt, herunder valget mellem takster og låntagning samt de langsigtede konsekvenser. Dette er analyse I. September 2013

2 1. Indledning Investeringsbehov og afkast Mange selskaber arbejder på flerårige investeringsplaner og forventer stigende investeringer i de kommende år. SPERA har i to analyser set på selskabernes investeringer: Analyse I vedrører investeringsbehov og -afkast, og analyse II vedrører finansiering og betalingsevne. Dette er analyse I om selskabernes investeringsbehov og afkastet af de foretagne investeringer. Det gennemsnitlige spildevandsselskab har bogførte anlægsaktiver på godt 2 mia. kr. De årlige investeringer for at fastholde værdien og indhente et eventuelt efterslæb er store og vil sikkert stige i de kommende år. Flere selskaber vurderer således selv, at de med det nuværende investeringsniveau ikke opretholder den tekniske levetid. Anlægsaktivernes størrelse og investeringer rejser flere spørgsmål: Er registrerede data om alder og levetider troværdige, og kombineres disse data med data om hændelser mv. for at få det bedste grundlag for investeringsbeslutninger? Er der klarhed over det samlede investeringsbehov flere år frem i tiden, og er der taget stilling til finansiering af investeringer? Er der klarhed over langsigtede konsekvenser af den valgte finansiering, hvad enten finansiering primært bygger på takststigninger eller låntagning? SPERA har på den baggrund undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. I analyse I ses der på investeringsbehov og afkast, mens der i analyse II ses på konsekvenser af investeringerne. Datagrundlag og metode, der er forbundet med usikkerheder, er uddybet i særskilt notat på SPERA s hjemmeside: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2 2. Analyse I i hovedtræk 3 3. Selskabernes investeringer 4 4. Investeringer og alder 5 5. Investeringernes afkast 7 6. Styring af investeringer 8 7. Sammenfatning Om SPERA 11 2

3 2. Analyse I i hovedtræk Investeringernes konsekvenser Det er i analyse I undersøgt, hvordan selskabernes investeringer hænger sammen med anlægsaktivernes alder, og hvilket afkast forstået som effektiviseringer i driften der umiddelbart ses. Er der store forskelle mellem selskaberne, når man ser på investeringsniveau, og afspejler investeringsniveau eksempelvis den gennemsnitlige alder af anlægsaktiverne? I analyse I er omdrejningspunktet selskabernes behov for investeringer og afkast af de foretagne investeringer. Der er set på følgende: Er der forskel i selskabernes investeringsniveau forstået som investeringerpr.m 3 debiteretvand? Kan eventuelle forskelle forklares med eksempelvis alderen af de eksisterende anlægsaktiver, så et højt investeringsniveau afspejler et forsøg på at indhente et efterslæb? Er der forskelle mellem selskaberne med hensyn til effekten af de gennemførte investeringer? Med effekten forstås, om 1 kr. investering har den samme effekt på anlægsaktivernes gennemsnitlige alder på tværs af selskaber. Er der forskelle mellem selskaberne med hensyn til afkastet af de foretagne investeringer? Med afkast menes, om 1 kr. investering fører til omtrentlig samme reduktion af driftsomkostningerne. Er der en tendens til, at nogle selskaber ud fra de gennemførte undersøgelser har en relativt sikker styring af deres investeringer og anlæg? Analyse I bygger på forskellige data fra først og fremmest DANVA s Vand i tal Data omfatter: Investeringsniveauikronerpr.m 3 debiteretvand. Kilometer ledningsnet der er anvendt som indikator på størrelse. Gennemsnitlig alder af ledningsnettet. Faktiske driftsomkostninger der dækker omkostninger til rensning, transport og administration. Analyserne bygger desuden på Forsyningssekretariatets data om de reguleringsmæssige åbningsbalancer og de løbende prisloftsafgørelser med tillæg for investeringer i året. Kilometer ledningsnet vurderes særlig velegnet som indikator på selskabets størrelse, fordi investeringer især vedrører ledningsnettet. Undersøgelsen belyser på den baggrund tendenser i selskabernes investeringer og afkastene på disse. Det er en af flere byggesten, når fremtidige investeringsbeslutninger skal formes. 3

4 3. Selskabernes investeringer Selskabstørrelse og investeringer FIGUR 2 OMKOSTNINGSSTRUKTUR Rensning udgør størstedelen af driftsomkostningerne, mens transport udgør størstedelen af investeringerne. Afskrivning på anlægsaktiver er større for transport end for rensning (kilde: Vand i tal, 2012). FAKTISKE OMKOSTNINGER 37% 6% 57% Kundehåndtering Rensning Transport INVESTERING OG RENOVERING 21% 4% 75% Transport Rensning Andet Selskaberne har vidt forskellige investeringsniveauer opgjort som investering pr. m 3 debiteret vand. Forskellene er store fra omkring 5 kr. til omkring 44 kr. pr. m 3 debiteret vand. Investeringsniveauet ændrer sig tilsyneladende med selskabets størrelse: Selskaber med et større ledningsnet har generelt et højere investeringsniveau pr. m 3 debiteret vand. Investeringer sikrer opretholdelse og forbedring af anlægsaktiver inden for hegnet og uden for hegnet. Langt størstedelen af selskabernes investeringer vedrører distribution og transport uden for hegnet, hvor størstedelen af de bogførte anlægsaktiver også findes, jf. figur 2. Figur 1 nedenfor viser de enkelte selskaber i undersøgelsen med hensyntilkilometerledningsnetoginvesteringerpr.m 3 debiteretvand. Selskaberne investerer gennemsnitligt knap 20 kr. pr. m 3 debiteret vand. Det dækker over stor spredning fra selskabet med det laveste investeringsniveau, knap 5 kr. pr. m 3, til selskabet med det højeste investeringsniveau,nemliggodt44kr.pr.m 3. FIGUR 1 STØRRELSE OG INVESTERINGER PR. M3 DEBITERET VAND Gennemførte investeringer kr./ solgt m Kilometer ledning Figuren viser udover stor spredning, at større selskaber investerer mere end mindre selskaber, selv om selskaberne umiddelbart kan forventes at have et ensartet investeringsniveau opgjort som investeringpr.m 3 debiteretvand. Deteraltsåikkeforventningen,atinvesteringerpr.m 3 stiger,blotfordi det samlede ledningsnet er større. De store forskelle i investeringer og forskellene mellem store og små selskaber kan være udtryk for store forskelle i de underliggende investeringsbehov. Der er derfor set på den gennemsnitlige alder, der er en indikator på det enkelte selskabs investeringsbehov, selv om alder er usikker som indikator. 4

5 4. Investeringer og alder Det rette tidspunkt for investering TIDSPUNKT FOR INVESTERING Effekten af at investere for meget eller for lidt kan være markant. Her ses på konsekvenserne af at investere lidt eller investere meget ud fra den betragtning, at selskabets alder på ledningsnettet gerne gennemsnitligt skal være 37,5 år. Dette kommer af at den gennemsnitlige levetider75år. Det skal understreges, at beregningerne kun er illustrative for betydning af tidspunktet for investering samt forskellene mellem selskaberne. YNGRE LEDNINGSNET Der er taget udgangspunkt i følgende: Anlægsaktiver 1,2 mia. kr. Aktivernes alder 25 år Afstand til gns. -13 år Værdi af et år 48mio. kr. Skal selskabet kun tilstræbe en gennemsnitsalder på 37,5 år, er der indikation på en overinvestering på 625mio.kr. ÆLDRE LEDNINGSNET Der er taget udgangspunkt i følgende: Anlægsaktiver 862 mio. kr. Aktivernes alder 65 år Afstand til gns. +37 år Værdi af et år 13 mio. kr. Skal selskabet kun tilstræbe en gennemsnitsalder på 37,5 år, er der indikation på et investeringsmæssigt efterslæb i størrelsesordenen 487 mio. kr. Alder på selskabernes ledningsnet har tilsyneladende begrænset betydning for investeringsniveauet, og selskaberne med de ældste ledningsnet investerer således ikke mest. Omvendt er der selskaber med forholdsvist unge ledningsnet, der investerer noget mere end gennemsnittet. Uden at se på forskelle i driftstilstand mv. kan det være en isoleret indikation på både over- og underinvestering nogle steder. Investeringer bidrager til at fastholde den tekniske levetid. Forventningen er, at selskaber med de største investeringer enten har det yngste eller ældste ledningsnet: Det yngste som resultatet af de store investeringer eller det ældste hvis effekten af investeringerne ikke er slået igennem endnu. Figur 3 nedenfor viser sammenhængen mellem investeringsniveau og den gennemsnitlige alder af ledningsnettet. Generelt ligger selskaberne tæt med en gennemsnitsalder på godt 35 år, men der dog enkelte selskaber,derafvigermeget:ledningsnetteterietselskab65årogiet andet selskab knap 25 år. Det fremgår af figur 3, at der ikke er en klar sammenhæng mellem investeringer og alder. Den underliggende analyse viser, at investeringerne er størst, når ledningsnettet er 35,3 år. Givet at ledningsnettet ud fra en gennemsnitsbetragtning på tværs af komponenter og tidspunkter for aktivering har en levetid på omkring 75 år, kan det være en svag indikation på over- og underinvestering i nogle selskaber. Forklaringen er, at investeringerne forventes at have et niveau, så et øjebliksbillede viser ledningsnettet halvvejs i sin levetid, dvs. at alderen erlidthøjereend35år.forendelselskabererledningsnettetyngre. FIGUR 3 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER Gennemførte investeringer kr./solgt m Alder på ledningsnet Trods ligheder mellem selskaberne mht. historisk udbygningstakt og materialevalg, er der store forskelle; forskelle der med forskelle i investeringer og alder vil medføre endnu større variation på sigt. 5

6 4. Investeringer og alder Investeringers betydning for alder En investering på 1 kr. fører i nogle selskaber til en større forlængelse af restlevetiden end i andre. Det kan umiddelbart tyde på, at større selskaber i højere grad investerer i anlægsaktiver med kortere restlevetider, mens mindre selskaber investerer i yngre anlæg, dvs. anlæg med længere restelvetider. EFFEKT AF INVESTERINGER De opgjorte potentialer er fremkommet på baggrund af statistisk regression, der giver en række estimater for alder af ledningsnet ud fra bl.a. kilometer ledningsnet og investeringsniveau. Regressionsligningen ser således ud: = + ø er en konstant, er den estimerede koefficient, mens er afvigelsen fra modellen. : Større selskaber har3 år yngre ledningsnet end små selskaber. : 1kr. øget investering pr. reducerer ledningsnettets alder med 2,5 måneder. : Driftsomkostninger på 1 kr. pr. mere reducerer ledningsnettet alder med 1 måned. Potentialet i figur 4 kommer af afvigelsen fra modellen,. Det er den del af ledningsnettes alder, der ikke kan forklares af selskabets størrelse eller investering i kr. pr.. Forskelle i investeringsniveau og alder af ledningsnet kan skyldes, at samme investeringsniveau slår forskelligt igennem på alderen i forskellige selskaber. Der er derfor set på, hvor meget en given investering påvirker alderen af ledningsnettet, og om det er forskelligt fra små til store selskaber. Forventningen er overordnet, at 1 kr. investeret i ledningsnettet fører til samme forlængelse af restlevetiden i alle selskaber. Virkeligheden er ikke helt så enkel, fordi det enkelte selskab med god grund kan prioritere forskellige anlægsprojekter med kortere eller længere levetider. Det er dog forventningen, at denne usikkerhed er begrænset på grund af anlægsaktivernes og ledningsnettenes størrelse. Derudover kan fx separatkloakering og anden klimatilpasning påvirke prioriteringerne. Det viser sig, at investeringer på 1 kr. mere pr. m 3 generelt reducerer ledningsnettets alder med 2,5 måneder. Figur 4 nedenfor viser potentialer for reduktion af alder, hvis det enkelte selskab gør det lige så godt som gennemsnittet af alle selskaber, når der er taget højde for selskabernes størrelse. Store selskaberermarkeretmedrødtogsmåmedblåt. FIGUR 4 POTENTIALER PR. SELSKAB: ALDER Potentiale Afvigelse i år Forskelle i registreringspraksis forklarer ikke umiddelbart resultaterne, der er statistisk signifikante. Det peger på, at nogle selskaber er bedre til at reducere alderen på ledningsnettet end andre, efter der er taget højde for, hvor meget selskaberne investerer, dog uden at det nødvendigvis sikrer et bedre afkast i form af effektiviseringer i driften. 6

7 5. Investeringernes afkast Effekt af foretagne investeringer Der er påvist stordriftsfordele i driften. Til gengæld er der indikation på, at der ikke er de samme stordriftsfordele ved investeringer: De store selskaber har således ved samme investeringsniveau højere driftsomkostninger end de små selskaber. De tyder på, at større selskaber har potentialer ved at udvikle og tilpasse driften i lyset af de gennemførte investeringer. Hvorfor investeringer? Investeringer svarende til afskrivninger sikrer fastholdelse af anlæggenes tekniske levetid og værdi. Investeringer i det niveau forebygger bl.a. stigende omkostninger ved afhjælpende vedligehold. Investeringer i anlæg skal derudover sikre effektiviseringer i driften inden for hegnet eller uden for hegnet. Investeringer skal sikre en god balance mellem investeringer og lavere omkostninger til eksempelvis løn mv. Investeringer på 5 mio. kr. om året kan ikke ventes at medføre et afkast besparelser i driften på 5 mio. kr., fordi driften udgør en forholdsvis lille del af de samlede omkostninger. Hvorfor stordriftsulemper? Data peger ikke på en klar årsag til stordriftsulemper i investeringer. Det fremgår ikke, om det er manglende tilpasninger af driften eller for høje investeringsniveauer. Det fremgår heller ikke, om forklaringen er, at investeringer i større selskaber mere bygger på information om restlevetider end på tæt dialog og samspil med driften om de rette investeringsprojekter ud fra driftens erfaringer og registrering af hændelser knyttet til de enkelte anlæg. Under alle omstændigheder kan det understrege behovet for løbende fokus på realisering af gevinster ved investeringer i anlæg. Investeringer har overordnet til formål at sikre anlægsaktiverne værdi, og at der ikke opbygges et investeringsefterslæb til eftertiden. Investeringer har derudover til formål at forhindre stigende driftsomkostninger eller at sikre et fald i driftsomkostningerne. Der er set på selskabernes evne til at påvise et fald i driftsomkostninger ved et givet investeringsniveau. Ses der på driftsomkostninger i forhold til størrelse, er der indikation på stordriftsfordele: Driftsomkostninger pr. debiteretvandfalder,nårledningsnettetbliverstørre. Sammenholdes driftsomkostninger med investeringsniveau er billedet anderledes. Analysen viser, at store selskaber med samme investeringsniveau som mindre selskaber har større driftsomkostninger, dvs. at der indikation på stordriftsulemper ved investeringer. De store selskabers driftsomkostninger er således 0,07 kr.størrepr.m 3 debiteretvandendmindreselskabers. Figur 5 nedenfor viser potentialer for reduktion af driftsomkostninger pr. m 3 debiteret vand. Blandt selskaberne med potentialer er der en overvægt at store selskaber, der ved deres investeringsniveau kan realisere effektiviseringer i driften ifølge den gennemførte regressionsanalyse. FIGUR 5 POTENTIALER PR. SELSKAB: DRIFTSOMKOSTNINGER Potentiale Afvigelse i drift kr./m3 7

8 6. Styring af investeringer Indikation på god anlægsstyring Selskabernes investeringsniveau og sammenhæng med alder og driftsomkostninger peger på, hvilke selskaber der er godt på vej i deres styring af investeringer og anlæg - og hvor der ud fra tilgængelige data kan være potentialer. Gennemgang og analyse af data afdækker forskellige områder af selskabernes styring af anlæg: Foretages investeringer på det rette tidspunkt, så et øjebliksbillede af anlægskartoteket viser anlægsaktivernes halvvejs i deres levetid, dvs.atdengennemsnitligealdererover35år. Foretages investeringer med klar effekt på restlevetiderne, dvs. at investeringerne slår igennem på de registrerede restlevetider i anlægskartoteket. Foretages investeringer med et passende afkast, dvs. at der er en passende sammenhæng mellem investeringer og fastholdelse eller ligefrem reduktion af driftsomkostningerne? På baggrund af analysens resultater under hvert område er det muligt at foretage en overordnet vurdering af de undersøgte selskabers anlægsstyring. Rangordningen er forbundet med større usikkerhed end de forrige analyser, fordi omdrejningspunktet i højere grad er det enkelte selskab frem for generelle sammenhænge og effekter i data. Eksempelvis er den gennemsnitlige alder af anlægsaktiverne usikker: For det første på grund af usikkerhed om tidspunktet for etableringen af de tidligste anlæg og for det andet på grund af usikkerhed om registreringspraksis, herunder levetid når nyt anlæg og underliggende objekter kobles til levetider. FIGUR 6 OPBYGNING AF SCORECARD FOR GOD ANLÆGSSTYRING Timing Restlevetider Selskaber rangordnes højere i deres anlægsstyring, hvis de generelt investerer ved en gennemsnitlig alder over 35 år, dvs. at de investerer mhp. ligelig fordeling af anlæg under indkøring og anlæg under udfasning. Selskaber rangordnes højere i deres anlægsstyring, hvis de generelt sikrer større reduktion af restlevetider ved en given investering i anlægsaktiverne. Afkast Selskaber rangordnes højere i deres anlægsstyring, hvis de generelt sikrer et større afkast, dvs. at investeringer følges ad med reduktion af selskabets driftsomkostninger. 8

9 6. Styring af investeringer Indikation på god anlægsstyring Selskabernes investeringsniveau og sammenhæng med alder og driftsomkostninger peger på, hvilke selskaber der er godt på vej i deres styring af investeringer, og hvor der ud fra tilgængelige data kan være potentialer. FIGUR 8 RANGORDNING AF SELSKABER Resultaterne og rangordningen indikerer trods usikkerhederne nogle mulige forskelle og fokusområder mellem selskaberne; forskelle der kan pege på relevante fokusområder i de enkelte selskaber. Rangordningen bygger på tildeling af en score på 0 eller 1 for hvert af de 3 områder, dvs. at et selskab kan opnå en score på 0 3. Denne enkle metode bidrager til at minimere konsekvenserne af eventuelle usikkerheder, fordi tilfældig variation udjævnes i kraft at forholdsvist få scorer. Figur 7 nedenfor sammenfatter den samlede vurdering af de undersøgte selskaber. Selskaberne med den højeste henholdsvis laveste rangordning ud fra foreliggende data. Selskab 1 Selskab 2 Selskab 3 Selskab 4 Selskab 5 Selskab 6 Selskab 7 Selskab 8 Selskab 9 Selskab 10 Selskab 17 Selskab 18 Selskab 19 Selskab 20 Selskab 21 Selskab 22 Selskab 23 Selskab 24 Selskab 25 Selskab 26 Timing Restlevetid Afkast Samlet FIGUR 7 SELSKABERNES SCORE Score Figuren viser, at 7 selskaber opnår den højeste, mens 5 selskaber opnår den laveste vurdering af anlægsstyring ud fra analyserne. Analyserne og vurderingerne af anlægsstyring peger på nogle mulige fokusområder: Grundlag for investeringer, herunder om det kombinerer restlevetider med tæt og systematisk dialog med driften, og om der investeres for tidligt i forhold til anlæggets alder. Tæt opfølgning på foretagne investeringer og deres effekt, herunder tilpasning og udvikling af driften. Løbende styring og opfølgning, herunder ved aktivering af et anlæg med dets underliggende objekter og forskellige levetider, da der uanset markante forskelle kan være usikkerheder Antal selskaber 20

10 7. Sammenfatning Fokus på styring af anlæg Selskabernes anlægsaktiver og investeringer er betydelige set i forhold til driften. Samtidig er investeringer i året og det afledte likviditetstræk ofte forbundet med en vis usikkerhed om de faktiske forhold. Analyse I peger på, at styring af anlæg varetages forskelligt, og at selskaberne med fordel kan have fokus på grundlaget for investeringerne samt de afledte resultater af investeringerne. SPERA har i undersøgt spildevandsselskabernes investeringer med fokus på selskabernes timing af investeringer samt effekten af de foretagne investeringer. Data er på flere måder usikre. Trods usikkerhed i data er der forskelle mellem selskaberne, der ikke alene kan forklares med forskelle i registreringspraksis og datadisciplin. Resultaterne kan pege på nogle overvejelser, når selskabernes næste gang overvejer investeringsplaner og anlægsstyring. Over- eller underinvesteringer? Grundlaget for investeringer og for afkast Overvejelse 1: Timing af investeringer Flere analyser peger på behov for investeringer; at selskaberne ikke opretholder den tekniske levetid, og at årene vil byde på store investeringer. Levetiden af anlæg er ofte uforudsigelig, og nogle må udskiftes tidligere og andre senere end forventet. Ikke desto mindre indikerer data, at nogle selskaber investerer tidligere og andre langt senere - end det gennemsnitlige selskab; selskaber der med hensyn til udbygningsperioder og materialevalg i nogen grad ligner hinanden. Anbefalingen er ikke at investere ved en restlevetid på 0 år eller 37,5 år. Det bedste anlæg er stadig det, der er helt afskrevet, kører tilfredsstillende og stadig genererer omsætning til selskabet. Overvejelse 2: Kobling af drift og investeringer Flere analyser påviser stordriftsfordele i driften. Denne analyse viser, at større selskaber tilsyneladende har et mindre afkast af deres investeringer end mindre selskaber, dvs. at mindre selskaber påviser større reduktion af driftsomkostninger end større selskaber. Det kan understrege behovet for en tæt kobling mellem investering og drift både når investeringer planlægges, jf. overvejelse 1 ovenfor. Og når resultaterne af investeringerne skal realiseres, hvad enten det sker via uformel dialog, fordeling af budgetter eller en egentlig bestiller- /udfører-model. Resultaterne kan afspejle, at de foretagne investeringer ikke altid fører til udvikling og tilpasning af driften, herunder til reduktion af driftsomkostninger. 10

11 8. Om SPERA Konsulentfirmaet SPERA rådgiver kunder inden for strategi og drift samt koblingen mellem de to. Opgaver omfatter blandt andet: Fastlæggelse af strategi med udgangspunkt i SWOT-analyser, dataindsamling og analyse samt workshops mhp. forankring hos interessenter. Budget- og regnskabsanalyser med benchmarking for at pege på mulige effektiviseringspotentialer og scenarier for, hvordan potentialerne kan indfries. Optimering af arbejdsgange for at realisere effektiviseringspotentialer og for at sikre den faglige bæredygtighed i opgaveløsningen. Fastlæggelse af organisation, så roller, ansvar og snitflader er klare for alle, uanset om organiseringen hviler på enhedsorganisation, shared service center eller outsourcing. Temperaturmåling af økonomistyring mht. arbejdsgange og organisering af budgetlægning, planlægning, opfølgning og rapportering. Anskaffelse af it-systemer fra start til slut, dvs. udarbejdelse af business cases, tilrettelæggelse af forløb, beskrivelse af krav til system, opstilling af tildelingskriterier, projekt- og leverandørstyring, tilrettelæggelse og gennemførsel af test mv. SPERA CVR Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Telefon: Web: 11

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER Gennemførte investeringer kr./solgt m3 INVESTERING OG FINANSIERING 1. BAGGRUND Mange spildevandselskaber forventer stigende investeringer i de kommende år. Konsulent firmaet SPERA har undersøgt 44 spildevandsselskabers

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder.

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Driftsoptimering Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Peter Hartwig. Indehaver og konsulent. Profil. Erhvervserfaring

Peter Hartwig. Indehaver og konsulent. Profil. Erhvervserfaring Peter Hartwig Indehaver og konsulent T +45 5047 2144 E phartwig@spera.dk Profil Peter har specialiseret i effektivisering og økonomistyring samt økonomiske konsekvensanalyser, optimering af administration

Læs mere

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder.

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dirkoor 11. jan. 2010 LT 13. jan. 2010 Høring hos PWC 5. februar 2010 Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Kerteminde Forsyning Vand A/S Att.: Lisa Larsen Kohaven 12 5300 Kerteminde Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/ 04240 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03985 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater;

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Notat Oprettelsesdato: 22. oktober 2010 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Budget 2012 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Rudersdal Forsyning A/S (Vand) Att.: Jane Britta Madsen Skovlytoften 27 2840 Holte Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04281 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN

EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155078 UDKAST af 29 06 12 EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN STRUKTUR, MODREGNING I BLOKTILSKUD, BESTYRELSENS FOR- HOLD OG

Læs mere

Notat. Takstfastsættelse for 2014 samt kommunegaranti i forbindelse med låneoptagelse i Aarhus Vand A/S. Resume. Prisloft 2013

Notat. Takstfastsættelse for 2014 samt kommunegaranti i forbindelse med låneoptagelse i Aarhus Vand A/S. Resume. Prisloft 2013 Notat Emne: Takster for Aarhus Vand A/S 2014 samt kommunegaranti i forbindelse med låneoptagelse i Aarhus Vand A/S Den 14. november 2013 Takstfastsættelse for 2014 samt kommunegaranti i forbindelse med

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren KOMMISSORIUM Undersøgelse af muligheder for sammenlægning af de kommunalt ejede vandselskaber i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal i

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014. 2. udgave

Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014. 2. udgave Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014 2. udgave Forsyningssekretariatet marts 2013 Vejledning til ansøgning om særlige forhold... 1 Hvad er et særligt forhold...

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Energi Viborg Spildevand A/S Att.: Mette Urup Bøssemagervej 8 8800 Viborg Den 19. september 2014 Sag nr. 14/03730 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Vejledning om investeringstillæg i prisloftet Forsyningssekretariatet

Vejledning om investeringstillæg i prisloftet Forsyningssekretariatet Vejledning om investeringstillæg i prisloftet Forsyningssekretariatet Februar 2015 Vejledning om investeringstillæg i prisloftet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.:

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER 1. Opgørelser over fordeling af estimerede effektiviserings- og omstillingspotentialer på styringsområder og temaer. 2. Medarbejderne i Omstillingsstrategien. 3. Omstillingsstrategiens

Læs mere

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Bilag 35.4.4. Bestyrelsesmøde 23.04.13 17. april 2013 MGO Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Baggrund På bestyrelsesmødet den 23. april 2013 skal der træffes en beslutning om omfanget

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Notat. Budget 2013 Middelfart Spildevand

Notat. Budget 2013 Middelfart Spildevand Notat Oprettelsesdato: 8. november 2012 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: [Journalnr.] Budget 2013 Middelfart Spildevand Budget 2013 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Herlev Kloak A/S Att.: Torben Olsson Herlev Bygade 90 2730 Herlev 11. februar 2013 Sag 12/05976 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune

Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune 7. marts 2011 Sammenfatning Potentiale Praksis Opmærksomhedspunkter Konsulentteamet har beregnet effektiviseringspotentialet samlet til 16,7 procent

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Medlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015

Medlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015 Medlemsmøde Danske Vandværker FVD Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015 Indholdet i det politiske forlig af 29. april 2015 1,3 mia. kr i effektivisering fra 2014-2020 Spildevand 0,9

Læs mere

Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014

Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014 Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014 Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Sådan kan værdien af virksomheden øges

Sådan kan værdien af virksomheden øges Sådan kan værdien af virksomheden øges Virksomhed der værdiansættes incl. 3 konkrete tiltag der øger værdien Firma navn: Eksempel A/S Adresse: Eksempelvej 18 Postnr., By 1234 Eksempelby CVR nr. 12345678

Læs mere

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur

Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur DLBR Ø90 Råbalance den økonomiske temperatur Råbalancen er et værktøj til at tage den aktuelle driftsøkonomiske temperatur på en ejendom når som helst.

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning Job- og personprofil Administrerende direktør KLAR Forsyning munikationen med forbrugerne, f.eks. ved at have velfungerende hjemmesider og tage nye medier i brug. Klimaændringerne udfordrer byerne, infrastrukturen

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA notat Skanderborg, den 1. maj 2015 CEL/KBJ Vedr.: Udredning vedr. aftale om ny vandsektorlov DANVA giver med dette notat sine medlemmer en foreløbig udredning

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2014

Afgørelse om prisloft for 2014 Fensmark Vandværk a.m.b.a Att.: Erling Green Christensen Elmevej 2 4684 Holmegaard Den 4. Oktober 2013 Sag nr. 13/04565 Indledning Afgørelse om prisloft for 2014 Forsyningssekretariatet fastsætter prislofter

Læs mere