Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast"

Transkript

1 Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt. For det andet er selskabernes finansiering blevet undersøgt, herunder valget mellem takster og låntagning samt de langsigtede konsekvenser. Dette er analyse I. September 2013

2 1. Indledning Investeringsbehov og afkast Mange selskaber arbejder på flerårige investeringsplaner og forventer stigende investeringer i de kommende år. SPERA har i to analyser set på selskabernes investeringer: Analyse I vedrører investeringsbehov og -afkast, og analyse II vedrører finansiering og betalingsevne. Dette er analyse I om selskabernes investeringsbehov og afkastet af de foretagne investeringer. Det gennemsnitlige spildevandsselskab har bogførte anlægsaktiver på godt 2 mia. kr. De årlige investeringer for at fastholde værdien og indhente et eventuelt efterslæb er store og vil sikkert stige i de kommende år. Flere selskaber vurderer således selv, at de med det nuværende investeringsniveau ikke opretholder den tekniske levetid. Anlægsaktivernes størrelse og investeringer rejser flere spørgsmål: Er registrerede data om alder og levetider troværdige, og kombineres disse data med data om hændelser mv. for at få det bedste grundlag for investeringsbeslutninger? Er der klarhed over det samlede investeringsbehov flere år frem i tiden, og er der taget stilling til finansiering af investeringer? Er der klarhed over langsigtede konsekvenser af den valgte finansiering, hvad enten finansiering primært bygger på takststigninger eller låntagning? SPERA har på den baggrund undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. I analyse I ses der på investeringsbehov og afkast, mens der i analyse II ses på konsekvenser af investeringerne. Datagrundlag og metode, der er forbundet med usikkerheder, er uddybet i særskilt notat på SPERA s hjemmeside: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2 2. Analyse I i hovedtræk 3 3. Selskabernes investeringer 4 4. Investeringer og alder 5 5. Investeringernes afkast 7 6. Styring af investeringer 8 7. Sammenfatning Om SPERA 11 2

3 2. Analyse I i hovedtræk Investeringernes konsekvenser Det er i analyse I undersøgt, hvordan selskabernes investeringer hænger sammen med anlægsaktivernes alder, og hvilket afkast forstået som effektiviseringer i driften der umiddelbart ses. Er der store forskelle mellem selskaberne, når man ser på investeringsniveau, og afspejler investeringsniveau eksempelvis den gennemsnitlige alder af anlægsaktiverne? I analyse I er omdrejningspunktet selskabernes behov for investeringer og afkast af de foretagne investeringer. Der er set på følgende: Er der forskel i selskabernes investeringsniveau forstået som investeringerpr.m 3 debiteretvand? Kan eventuelle forskelle forklares med eksempelvis alderen af de eksisterende anlægsaktiver, så et højt investeringsniveau afspejler et forsøg på at indhente et efterslæb? Er der forskelle mellem selskaberne med hensyn til effekten af de gennemførte investeringer? Med effekten forstås, om 1 kr. investering har den samme effekt på anlægsaktivernes gennemsnitlige alder på tværs af selskaber. Er der forskelle mellem selskaberne med hensyn til afkastet af de foretagne investeringer? Med afkast menes, om 1 kr. investering fører til omtrentlig samme reduktion af driftsomkostningerne. Er der en tendens til, at nogle selskaber ud fra de gennemførte undersøgelser har en relativt sikker styring af deres investeringer og anlæg? Analyse I bygger på forskellige data fra først og fremmest DANVA s Vand i tal Data omfatter: Investeringsniveauikronerpr.m 3 debiteretvand. Kilometer ledningsnet der er anvendt som indikator på størrelse. Gennemsnitlig alder af ledningsnettet. Faktiske driftsomkostninger der dækker omkostninger til rensning, transport og administration. Analyserne bygger desuden på Forsyningssekretariatets data om de reguleringsmæssige åbningsbalancer og de løbende prisloftsafgørelser med tillæg for investeringer i året. Kilometer ledningsnet vurderes særlig velegnet som indikator på selskabets størrelse, fordi investeringer især vedrører ledningsnettet. Undersøgelsen belyser på den baggrund tendenser i selskabernes investeringer og afkastene på disse. Det er en af flere byggesten, når fremtidige investeringsbeslutninger skal formes. 3

4 3. Selskabernes investeringer Selskabstørrelse og investeringer FIGUR 2 OMKOSTNINGSSTRUKTUR Rensning udgør størstedelen af driftsomkostningerne, mens transport udgør størstedelen af investeringerne. Afskrivning på anlægsaktiver er større for transport end for rensning (kilde: Vand i tal, 2012). FAKTISKE OMKOSTNINGER 37% 6% 57% Kundehåndtering Rensning Transport INVESTERING OG RENOVERING 21% 4% 75% Transport Rensning Andet Selskaberne har vidt forskellige investeringsniveauer opgjort som investering pr. m 3 debiteret vand. Forskellene er store fra omkring 5 kr. til omkring 44 kr. pr. m 3 debiteret vand. Investeringsniveauet ændrer sig tilsyneladende med selskabets størrelse: Selskaber med et større ledningsnet har generelt et højere investeringsniveau pr. m 3 debiteret vand. Investeringer sikrer opretholdelse og forbedring af anlægsaktiver inden for hegnet og uden for hegnet. Langt størstedelen af selskabernes investeringer vedrører distribution og transport uden for hegnet, hvor størstedelen af de bogførte anlægsaktiver også findes, jf. figur 2. Figur 1 nedenfor viser de enkelte selskaber i undersøgelsen med hensyntilkilometerledningsnetoginvesteringerpr.m 3 debiteretvand. Selskaberne investerer gennemsnitligt knap 20 kr. pr. m 3 debiteret vand. Det dækker over stor spredning fra selskabet med det laveste investeringsniveau, knap 5 kr. pr. m 3, til selskabet med det højeste investeringsniveau,nemliggodt44kr.pr.m 3. FIGUR 1 STØRRELSE OG INVESTERINGER PR. M3 DEBITERET VAND Gennemførte investeringer kr./ solgt m Kilometer ledning Figuren viser udover stor spredning, at større selskaber investerer mere end mindre selskaber, selv om selskaberne umiddelbart kan forventes at have et ensartet investeringsniveau opgjort som investeringpr.m 3 debiteretvand. Deteraltsåikkeforventningen,atinvesteringerpr.m 3 stiger,blotfordi det samlede ledningsnet er større. De store forskelle i investeringer og forskellene mellem store og små selskaber kan være udtryk for store forskelle i de underliggende investeringsbehov. Der er derfor set på den gennemsnitlige alder, der er en indikator på det enkelte selskabs investeringsbehov, selv om alder er usikker som indikator. 4

5 4. Investeringer og alder Det rette tidspunkt for investering TIDSPUNKT FOR INVESTERING Effekten af at investere for meget eller for lidt kan være markant. Her ses på konsekvenserne af at investere lidt eller investere meget ud fra den betragtning, at selskabets alder på ledningsnettet gerne gennemsnitligt skal være 37,5 år. Dette kommer af at den gennemsnitlige levetider75år. Det skal understreges, at beregningerne kun er illustrative for betydning af tidspunktet for investering samt forskellene mellem selskaberne. YNGRE LEDNINGSNET Der er taget udgangspunkt i følgende: Anlægsaktiver 1,2 mia. kr. Aktivernes alder 25 år Afstand til gns. -13 år Værdi af et år 48mio. kr. Skal selskabet kun tilstræbe en gennemsnitsalder på 37,5 år, er der indikation på en overinvestering på 625mio.kr. ÆLDRE LEDNINGSNET Der er taget udgangspunkt i følgende: Anlægsaktiver 862 mio. kr. Aktivernes alder 65 år Afstand til gns. +37 år Værdi af et år 13 mio. kr. Skal selskabet kun tilstræbe en gennemsnitsalder på 37,5 år, er der indikation på et investeringsmæssigt efterslæb i størrelsesordenen 487 mio. kr. Alder på selskabernes ledningsnet har tilsyneladende begrænset betydning for investeringsniveauet, og selskaberne med de ældste ledningsnet investerer således ikke mest. Omvendt er der selskaber med forholdsvist unge ledningsnet, der investerer noget mere end gennemsnittet. Uden at se på forskelle i driftstilstand mv. kan det være en isoleret indikation på både over- og underinvestering nogle steder. Investeringer bidrager til at fastholde den tekniske levetid. Forventningen er, at selskaber med de største investeringer enten har det yngste eller ældste ledningsnet: Det yngste som resultatet af de store investeringer eller det ældste hvis effekten af investeringerne ikke er slået igennem endnu. Figur 3 nedenfor viser sammenhængen mellem investeringsniveau og den gennemsnitlige alder af ledningsnettet. Generelt ligger selskaberne tæt med en gennemsnitsalder på godt 35 år, men der dog enkelte selskaber,derafvigermeget:ledningsnetteterietselskab65årogiet andet selskab knap 25 år. Det fremgår af figur 3, at der ikke er en klar sammenhæng mellem investeringer og alder. Den underliggende analyse viser, at investeringerne er størst, når ledningsnettet er 35,3 år. Givet at ledningsnettet ud fra en gennemsnitsbetragtning på tværs af komponenter og tidspunkter for aktivering har en levetid på omkring 75 år, kan det være en svag indikation på over- og underinvestering i nogle selskaber. Forklaringen er, at investeringerne forventes at have et niveau, så et øjebliksbillede viser ledningsnettet halvvejs i sin levetid, dvs. at alderen erlidthøjereend35år.forendelselskabererledningsnettetyngre. FIGUR 3 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER Gennemførte investeringer kr./solgt m Alder på ledningsnet Trods ligheder mellem selskaberne mht. historisk udbygningstakt og materialevalg, er der store forskelle; forskelle der med forskelle i investeringer og alder vil medføre endnu større variation på sigt. 5

6 4. Investeringer og alder Investeringers betydning for alder En investering på 1 kr. fører i nogle selskaber til en større forlængelse af restlevetiden end i andre. Det kan umiddelbart tyde på, at større selskaber i højere grad investerer i anlægsaktiver med kortere restlevetider, mens mindre selskaber investerer i yngre anlæg, dvs. anlæg med længere restelvetider. EFFEKT AF INVESTERINGER De opgjorte potentialer er fremkommet på baggrund af statistisk regression, der giver en række estimater for alder af ledningsnet ud fra bl.a. kilometer ledningsnet og investeringsniveau. Regressionsligningen ser således ud: = + ø er en konstant, er den estimerede koefficient, mens er afvigelsen fra modellen. : Større selskaber har3 år yngre ledningsnet end små selskaber. : 1kr. øget investering pr. reducerer ledningsnettets alder med 2,5 måneder. : Driftsomkostninger på 1 kr. pr. mere reducerer ledningsnettet alder med 1 måned. Potentialet i figur 4 kommer af afvigelsen fra modellen,. Det er den del af ledningsnettes alder, der ikke kan forklares af selskabets størrelse eller investering i kr. pr.. Forskelle i investeringsniveau og alder af ledningsnet kan skyldes, at samme investeringsniveau slår forskelligt igennem på alderen i forskellige selskaber. Der er derfor set på, hvor meget en given investering påvirker alderen af ledningsnettet, og om det er forskelligt fra små til store selskaber. Forventningen er overordnet, at 1 kr. investeret i ledningsnettet fører til samme forlængelse af restlevetiden i alle selskaber. Virkeligheden er ikke helt så enkel, fordi det enkelte selskab med god grund kan prioritere forskellige anlægsprojekter med kortere eller længere levetider. Det er dog forventningen, at denne usikkerhed er begrænset på grund af anlægsaktivernes og ledningsnettenes størrelse. Derudover kan fx separatkloakering og anden klimatilpasning påvirke prioriteringerne. Det viser sig, at investeringer på 1 kr. mere pr. m 3 generelt reducerer ledningsnettets alder med 2,5 måneder. Figur 4 nedenfor viser potentialer for reduktion af alder, hvis det enkelte selskab gør det lige så godt som gennemsnittet af alle selskaber, når der er taget højde for selskabernes størrelse. Store selskaberermarkeretmedrødtogsmåmedblåt. FIGUR 4 POTENTIALER PR. SELSKAB: ALDER Potentiale Afvigelse i år Forskelle i registreringspraksis forklarer ikke umiddelbart resultaterne, der er statistisk signifikante. Det peger på, at nogle selskaber er bedre til at reducere alderen på ledningsnettet end andre, efter der er taget højde for, hvor meget selskaberne investerer, dog uden at det nødvendigvis sikrer et bedre afkast i form af effektiviseringer i driften. 6

7 5. Investeringernes afkast Effekt af foretagne investeringer Der er påvist stordriftsfordele i driften. Til gengæld er der indikation på, at der ikke er de samme stordriftsfordele ved investeringer: De store selskaber har således ved samme investeringsniveau højere driftsomkostninger end de små selskaber. De tyder på, at større selskaber har potentialer ved at udvikle og tilpasse driften i lyset af de gennemførte investeringer. Hvorfor investeringer? Investeringer svarende til afskrivninger sikrer fastholdelse af anlæggenes tekniske levetid og værdi. Investeringer i det niveau forebygger bl.a. stigende omkostninger ved afhjælpende vedligehold. Investeringer i anlæg skal derudover sikre effektiviseringer i driften inden for hegnet eller uden for hegnet. Investeringer skal sikre en god balance mellem investeringer og lavere omkostninger til eksempelvis løn mv. Investeringer på 5 mio. kr. om året kan ikke ventes at medføre et afkast besparelser i driften på 5 mio. kr., fordi driften udgør en forholdsvis lille del af de samlede omkostninger. Hvorfor stordriftsulemper? Data peger ikke på en klar årsag til stordriftsulemper i investeringer. Det fremgår ikke, om det er manglende tilpasninger af driften eller for høje investeringsniveauer. Det fremgår heller ikke, om forklaringen er, at investeringer i større selskaber mere bygger på information om restlevetider end på tæt dialog og samspil med driften om de rette investeringsprojekter ud fra driftens erfaringer og registrering af hændelser knyttet til de enkelte anlæg. Under alle omstændigheder kan det understrege behovet for løbende fokus på realisering af gevinster ved investeringer i anlæg. Investeringer har overordnet til formål at sikre anlægsaktiverne værdi, og at der ikke opbygges et investeringsefterslæb til eftertiden. Investeringer har derudover til formål at forhindre stigende driftsomkostninger eller at sikre et fald i driftsomkostningerne. Der er set på selskabernes evne til at påvise et fald i driftsomkostninger ved et givet investeringsniveau. Ses der på driftsomkostninger i forhold til størrelse, er der indikation på stordriftsfordele: Driftsomkostninger pr. debiteretvandfalder,nårledningsnettetbliverstørre. Sammenholdes driftsomkostninger med investeringsniveau er billedet anderledes. Analysen viser, at store selskaber med samme investeringsniveau som mindre selskaber har større driftsomkostninger, dvs. at der indikation på stordriftsulemper ved investeringer. De store selskabers driftsomkostninger er således 0,07 kr.størrepr.m 3 debiteretvandendmindreselskabers. Figur 5 nedenfor viser potentialer for reduktion af driftsomkostninger pr. m 3 debiteret vand. Blandt selskaberne med potentialer er der en overvægt at store selskaber, der ved deres investeringsniveau kan realisere effektiviseringer i driften ifølge den gennemførte regressionsanalyse. FIGUR 5 POTENTIALER PR. SELSKAB: DRIFTSOMKOSTNINGER Potentiale Afvigelse i drift kr./m3 7

8 6. Styring af investeringer Indikation på god anlægsstyring Selskabernes investeringsniveau og sammenhæng med alder og driftsomkostninger peger på, hvilke selskaber der er godt på vej i deres styring af investeringer og anlæg - og hvor der ud fra tilgængelige data kan være potentialer. Gennemgang og analyse af data afdækker forskellige områder af selskabernes styring af anlæg: Foretages investeringer på det rette tidspunkt, så et øjebliksbillede af anlægskartoteket viser anlægsaktivernes halvvejs i deres levetid, dvs.atdengennemsnitligealdererover35år. Foretages investeringer med klar effekt på restlevetiderne, dvs. at investeringerne slår igennem på de registrerede restlevetider i anlægskartoteket. Foretages investeringer med et passende afkast, dvs. at der er en passende sammenhæng mellem investeringer og fastholdelse eller ligefrem reduktion af driftsomkostningerne? På baggrund af analysens resultater under hvert område er det muligt at foretage en overordnet vurdering af de undersøgte selskabers anlægsstyring. Rangordningen er forbundet med større usikkerhed end de forrige analyser, fordi omdrejningspunktet i højere grad er det enkelte selskab frem for generelle sammenhænge og effekter i data. Eksempelvis er den gennemsnitlige alder af anlægsaktiverne usikker: For det første på grund af usikkerhed om tidspunktet for etableringen af de tidligste anlæg og for det andet på grund af usikkerhed om registreringspraksis, herunder levetid når nyt anlæg og underliggende objekter kobles til levetider. FIGUR 6 OPBYGNING AF SCORECARD FOR GOD ANLÆGSSTYRING Timing Restlevetider Selskaber rangordnes højere i deres anlægsstyring, hvis de generelt investerer ved en gennemsnitlig alder over 35 år, dvs. at de investerer mhp. ligelig fordeling af anlæg under indkøring og anlæg under udfasning. Selskaber rangordnes højere i deres anlægsstyring, hvis de generelt sikrer større reduktion af restlevetider ved en given investering i anlægsaktiverne. Afkast Selskaber rangordnes højere i deres anlægsstyring, hvis de generelt sikrer et større afkast, dvs. at investeringer følges ad med reduktion af selskabets driftsomkostninger. 8

9 6. Styring af investeringer Indikation på god anlægsstyring Selskabernes investeringsniveau og sammenhæng med alder og driftsomkostninger peger på, hvilke selskaber der er godt på vej i deres styring af investeringer, og hvor der ud fra tilgængelige data kan være potentialer. FIGUR 8 RANGORDNING AF SELSKABER Resultaterne og rangordningen indikerer trods usikkerhederne nogle mulige forskelle og fokusområder mellem selskaberne; forskelle der kan pege på relevante fokusområder i de enkelte selskaber. Rangordningen bygger på tildeling af en score på 0 eller 1 for hvert af de 3 områder, dvs. at et selskab kan opnå en score på 0 3. Denne enkle metode bidrager til at minimere konsekvenserne af eventuelle usikkerheder, fordi tilfældig variation udjævnes i kraft at forholdsvist få scorer. Figur 7 nedenfor sammenfatter den samlede vurdering af de undersøgte selskaber. Selskaberne med den højeste henholdsvis laveste rangordning ud fra foreliggende data. Selskab 1 Selskab 2 Selskab 3 Selskab 4 Selskab 5 Selskab 6 Selskab 7 Selskab 8 Selskab 9 Selskab 10 Selskab 17 Selskab 18 Selskab 19 Selskab 20 Selskab 21 Selskab 22 Selskab 23 Selskab 24 Selskab 25 Selskab 26 Timing Restlevetid Afkast Samlet FIGUR 7 SELSKABERNES SCORE Score Figuren viser, at 7 selskaber opnår den højeste, mens 5 selskaber opnår den laveste vurdering af anlægsstyring ud fra analyserne. Analyserne og vurderingerne af anlægsstyring peger på nogle mulige fokusområder: Grundlag for investeringer, herunder om det kombinerer restlevetider med tæt og systematisk dialog med driften, og om der investeres for tidligt i forhold til anlæggets alder. Tæt opfølgning på foretagne investeringer og deres effekt, herunder tilpasning og udvikling af driften. Løbende styring og opfølgning, herunder ved aktivering af et anlæg med dets underliggende objekter og forskellige levetider, da der uanset markante forskelle kan være usikkerheder Antal selskaber 20

10 7. Sammenfatning Fokus på styring af anlæg Selskabernes anlægsaktiver og investeringer er betydelige set i forhold til driften. Samtidig er investeringer i året og det afledte likviditetstræk ofte forbundet med en vis usikkerhed om de faktiske forhold. Analyse I peger på, at styring af anlæg varetages forskelligt, og at selskaberne med fordel kan have fokus på grundlaget for investeringerne samt de afledte resultater af investeringerne. SPERA har i undersøgt spildevandsselskabernes investeringer med fokus på selskabernes timing af investeringer samt effekten af de foretagne investeringer. Data er på flere måder usikre. Trods usikkerhed i data er der forskelle mellem selskaberne, der ikke alene kan forklares med forskelle i registreringspraksis og datadisciplin. Resultaterne kan pege på nogle overvejelser, når selskabernes næste gang overvejer investeringsplaner og anlægsstyring. Over- eller underinvesteringer? Grundlaget for investeringer og for afkast Overvejelse 1: Timing af investeringer Flere analyser peger på behov for investeringer; at selskaberne ikke opretholder den tekniske levetid, og at årene vil byde på store investeringer. Levetiden af anlæg er ofte uforudsigelig, og nogle må udskiftes tidligere og andre senere end forventet. Ikke desto mindre indikerer data, at nogle selskaber investerer tidligere og andre langt senere - end det gennemsnitlige selskab; selskaber der med hensyn til udbygningsperioder og materialevalg i nogen grad ligner hinanden. Anbefalingen er ikke at investere ved en restlevetid på 0 år eller 37,5 år. Det bedste anlæg er stadig det, der er helt afskrevet, kører tilfredsstillende og stadig genererer omsætning til selskabet. Overvejelse 2: Kobling af drift og investeringer Flere analyser påviser stordriftsfordele i driften. Denne analyse viser, at større selskaber tilsyneladende har et mindre afkast af deres investeringer end mindre selskaber, dvs. at mindre selskaber påviser større reduktion af driftsomkostninger end større selskaber. Det kan understrege behovet for en tæt kobling mellem investering og drift både når investeringer planlægges, jf. overvejelse 1 ovenfor. Og når resultaterne af investeringerne skal realiseres, hvad enten det sker via uformel dialog, fordeling af budgetter eller en egentlig bestiller- /udfører-model. Resultaterne kan afspejle, at de foretagne investeringer ikke altid fører til udvikling og tilpasning af driften, herunder til reduktion af driftsomkostninger. 10

11 8. Om SPERA Konsulentfirmaet SPERA rådgiver kunder inden for strategi og drift samt koblingen mellem de to. Opgaver omfatter blandt andet: Fastlæggelse af strategi med udgangspunkt i SWOT-analyser, dataindsamling og analyse samt workshops mhp. forankring hos interessenter. Budget- og regnskabsanalyser med benchmarking for at pege på mulige effektiviseringspotentialer og scenarier for, hvordan potentialerne kan indfries. Optimering af arbejdsgange for at realisere effektiviseringspotentialer og for at sikre den faglige bæredygtighed i opgaveløsningen. Fastlæggelse af organisation, så roller, ansvar og snitflader er klare for alle, uanset om organiseringen hviler på enhedsorganisation, shared service center eller outsourcing. Temperaturmåling af økonomistyring mht. arbejdsgange og organisering af budgetlægning, planlægning, opfølgning og rapportering. Anskaffelse af it-systemer fra start til slut, dvs. udarbejdelse af business cases, tilrettelæggelse af forløb, beskrivelse af krav til system, opstilling af tildelingskriterier, projekt- og leverandørstyring, tilrettelæggelse og gennemførsel af test mv. SPERA CVR Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Telefon: Web: 11

Fokus på forsyning. Investeringer II: Konsekvenser

Fokus på forsyning. Investeringer II: Konsekvenser Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER Gennemførte investeringer kr./solgt m3 INVESTERING OG FINANSIERING 1. BAGGRUND Mange spildevandselskaber forventer stigende investeringer i de kommende år. Konsulent firmaet SPERA har undersøgt 44 spildevandsselskabers

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer I: Behov og afkast Investeringer II: Konsekvenser

Fokus på forsyning Investeringer I: Behov og afkast Investeringer II: Konsekvenser Investeringer I: Behov og afkast Investeringer II: Konsekvenser : I notatet beskrives datagrundlaget for analyserne af spildevandsselskabernes tilstand, muligheder og valg vedr. investering og finansiering.

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne Anlægsværdier i vand- og spildevandsforsyningerne Forsyningssekretariatet februar 2011 Anlægsværdier i vandog spildevandsforsyningerne 1. INTRODUKTION OG RESUME Alle kommunale vand- og spildevandsforsyninger

Læs mere

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer Bilag E I Vejledning Prisloft 2013 er de overordnede principper for de tre tillæg for investeringer under prisloftet blevet gennemgået. De tre tillæg for investeringer under prisloftet er: Tillæg for planlagte

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder.

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Driftsoptimering Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

SPERA har undersøgt sammenhængen mellem spildevandsselskabers produktionsstruktur

SPERA har undersøgt sammenhængen mellem spildevandsselskabers produktionsstruktur SPERA har undersøgt sammenhængen mellem spildevandsselskabers produktionsstruktur og driftsomkostninger. Benchmarkingen sammenholder driftsomkostninger med produktionsstruktur for sammenlignelige selskaber

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 408 Offentligt DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA notat Skanderborg, den 23. september 2016 Projektnr. 00208 bi, jj/cel, KBJ

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Fokus på forsyning. De rigtige projekter gjort rigtigt

Fokus på forsyning. De rigtige projekter gjort rigtigt Fokus på forsyning De rigtige projekter gjort rigtigt Erfaringsopsamling i en række selskaber giver her et billede af, hvor de er på vej hen i arbejdet med de rigtige projekter gjort rigtigt. Selskaberne

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) 1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema

Læs mere

07-06-2012. Til Økonomiudvalget. Sagsnr. 2012-73032. Foranalyse om nyt økonomisystem. Dokumentnr. 2012-442302

07-06-2012. Til Økonomiudvalget. Sagsnr. 2012-73032. Foranalyse om nyt økonomisystem. Dokumentnr. 2012-442302 Koncernservice Koncernadministration NOTAT Til Økonomiudvalget Foranalyse om nyt økonomisystem I det følgende gives en status på foranalysen vedrørende nyt økonomisystem. Foranalysen er gennemført i foråret

Læs mere

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Notat. Benchmark drikkevand Internt notat bestyrelse og ledelse Vedrørende: Benchmarking 2012 Bilag: -

Notat. Benchmark drikkevand Internt notat bestyrelse og ledelse Vedrørende: Benchmarking 2012 Bilag: - Notat Til: Internt notat bestyrelse og ledelse Vedrørende: Benchmarking 2012 Bilag: - Benchmark drikkevand 2012 Nøgletal for Hørsholm Vand sammenlignes med naboforsyningerne Fredensborg Vand, Rudersdal

Læs mere

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting Consulting Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Notat Uddybning

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S

Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S Vejen Rensningsanlæg A/S Att.: Anja Myrhøj Nytofte-Bæk Grønhøjgade 45 6600 Vejen 16.april 2014 Sag 13/02607 Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand)

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Analyse 25. januar 2013

Analyse 25. januar 2013 2. januar 213. Løft af folkeskolen skaber forskelligt finansieringsbehov på tværs af kommuner Af Jens Hauch og Peter Lihn Jørgensen Timetallet i folkeskolerne varierer fra kommune til kommune. Kravene

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade 130 6900 Skjern Den 20. april 2015 Sag nr. 14/05486 Deres ref.rlj/pmo Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere

Læs mere

Jeg vil i det følgende besvare de 3 spørgsmål samlet. Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø. - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7.

Jeg vil i det følgende besvare de 3 spørgsmål samlet. Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø. - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 652 Offentligt Tale 4. maj 2015 J.nr. 15-1267148 Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7. maj 2015 Spørgsmål

Læs mere

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune Bilag Den 26. november 2007 Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling I forbindelse med aflæggelsen af åbningsbalancen

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Notat Oprettelsesdato: 22. oktober 2010 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Budget 2012 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6) Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Udviklingen i prislofterne i vandsektoren December 2015 SIDE 2 KAPITEL 1 RESUMÉ OG HOVEDKONKLUSIONER Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet

Læs mere

- Orientering og uddybning af forliget

- Orientering og uddybning af forliget En ny og forbedret regulering af den danske vandsektor - Orientering og uddybning af forliget Kontorchef Inger Bergmann, Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Dagsorden 1. Baggrund for vandsektorforliget

Læs mere

Omsætning Kloakbidrag - variabelt Der er forudsat solgt m³ som realiseret i regnskab Mængden er forudsat konstant i overslagsårene.

Omsætning Kloakbidrag - variabelt Der er forudsat solgt m³ som realiseret i regnskab Mængden er forudsat konstant i overslagsårene. Budget forudsætninger 2013 Spildevand A/S Kloakbidrag - variabelt Der er forudsat solgt 2.737.553 m³ som realiseret i regnskab 2011. Mængden er forudsat konstant i overslagsårene. Fast bidrag Der indføres

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder.

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dirkoor 11. jan. 2010 LT 13. jan. 2010 Høring hos PWC 5. februar 2010 Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige

Læs mere

Budgetaftale 2015-2018

Budgetaftale 2015-2018 Budgetaftale 2015-2018 Bilag 3 H www.lejre.dk Dato: 3. september 2014 Udmøntning af effektiviserings- og besparelseskrav i budget 2015-2018 Budget 2015-2018 hviler på en forudsætning om, at der realiseres

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008 Strukturplan 1 - Renseanlæg September 28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål...3 Indhold...3 Nuværende struktur og anlæg... 4 Hovedtal for anlæggene...4 Anlæggenes tilstand...5 Modeller for fremtidig

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business

Læs mere

Nøgletal Spildevandsforsyning

Nøgletal Spildevandsforsyning Dato: 17-11-2015 Status: Rev. 0 Dokument ID: Oprettet af: sf Godkendt af: sf Sagsnummer: I227 Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har udarbejdet selskabets 7. budget siden selskabsudskillelsen 1. januar

Læs mere

Fortsat mulighed for lavere udgifter i kommunerne

Fortsat mulighed for lavere udgifter i kommunerne DI Analysepapir, november 213 Fortsat mulighed for lavere udgifter i kommunerne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og studentermedhjælper Christina Damgaard Chda@di.dk Kommunerne har i

Læs mere

1 Gennemgang af timeprisberegning

1 Gennemgang af timeprisberegning 1 Gennemgang af timeprisberegning På baggrund af henvendelse fra Bornholms Regionskommune er BDO blevet bedt om at foretage en kvalitetssikring af kommunens prisberegninger på fritvalgsområdet, idet prisberegningen

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Hørsholm Vand ApS (Vand) Att.: Gitte Benner Storm Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04229 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Dragør Kommunes økonomiske politik

Dragør Kommunes økonomiske politik Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende

Læs mere

Bilag 4: Beregning af de korrigerede netvolumenmål Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af beregningen af de korrigerede netvolumenmål, som

Bilag 4: Beregning af de korrigerede netvolumenmål Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af beregningen af de korrigerede netvolumenmål, som Bilag 4: Beregning af de korrigerede netvolumenmål Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af beregningen af de korrigerede netvolumenmål, som indgår i benchmarkingmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Notat 8. oktober 2015 J-nr.: 81855 / 2234333. Kommunale investeringer i nye veje og bygninger falder fortsat

Notat 8. oktober 2015 J-nr.: 81855 / 2234333. Kommunale investeringer i nye veje og bygninger falder fortsat Notat 8. oktober 215 J-nr.: 81855 / 2234333 Kommunale investeringer i nye veje og bygninger falder fortsat En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at kommunerne i 214 investerede knap 16,5 mia. kr. i bygninger

Læs mere

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater;

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03985 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Rebild Vand & Spildevand A/S

Rebild Vand & Spildevand A/S DAGSORDEN SAG: Bestyrelsesmøde nr. 34 MØDESTED: Skørping, Sverriggårdsvej 3 TIDSPUNKT: 13. december 2016 kl. 17.00 DELTAGERE: Gert Fischer Søren Søe-Larsen Ole Frederiksen (deltog i pkt. 2-8) Lars Hørsman

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Foranalyse Internt notat om vurdering af individuelle økonomiske synergigevinster Samlet analyse for de ni forsyninger 22.

Foranalyse Internt notat om vurdering af individuelle økonomiske synergigevinster Samlet analyse for de ni forsyninger 22. www.pwc.dk Foranalyse Internt notat om vurdering af individuelle økonomiske synergigevinster Samlet analyse for de ni forsyninger 22. maj 2014 Individuelle synergigevinster 1. Indledning Baggrund Nærværende

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic)

Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic) Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic) Indlægsholdere: cand. polit. Henning L. Kristensen, Carl Bro as cand. tech. soc., ph. d. Kristen D. Nedergaard, Institut

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Vi har nedenfor beskrevet, hvorledes den aftalte ejerfordelingsmodel konkret er beregnet.

Vi har nedenfor beskrevet, hvorledes den aftalte ejerfordelingsmodel konkret er beregnet. Bilag 5.2.D Notat om kalkulation af ejerfordeling i HOFOR Spildevand Holding A/S efter tilgang af Brøndby Kloakforsyning A/S og Vallensbæk Kloakforsyning A/S samt aktier i BIOFOS Holding A/S Indledning

Læs mere

Peter Hartwig. Indehaver og konsulent. Profil. Erhvervserfaring

Peter Hartwig. Indehaver og konsulent. Profil. Erhvervserfaring Peter Hartwig Indehaver og konsulent T +45 5047 2144 E phartwig@spera.dk Profil Peter har specialiseret i effektivisering og økonomistyring samt økonomiske konsekvensanalyser, optimering af administration

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

A-kassernes administrationsudgifter udvikling og sammenligning af a-kasserne

A-kassernes administrationsudgifter udvikling og sammenligning af a-kasserne NOTAT 1. december 2011 A-kassernes administrationsudgifter udvikling og sammenligning af a-kasserne J.nr. 11-440-0001 Tilsynsenheden/PJE Der har siden slutningen af 1990 erne været et politisk ønske om

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER 1. Opgørelser over fordeling af estimerede effektiviserings- og omstillingspotentialer på styringsområder og temaer. 2. Medarbejderne i Omstillingsstrategien. 3. Omstillingsstrategiens

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Behandling af høringssvar

Behandling af høringssvar Notat Behandling af høringssvar Der har i forbindelse med behandling af projektforslag for fjernvarme i Glamsbjerg, været to fokusområder Den samfundsøkonomiske beregning og Det økonomiske forhold, hvilket

Læs mere

Sagsfremstilling 2/17

Sagsfremstilling 2/17 Assens Spildevand A/S Att.: Bent Hvam Pedersen Skovvej 2B 5610 Assens 7. juli 2014 Sag 13/06287 Afgørelse om prisloft for 2013 som følge af spaltning af Assens Spildevand A/S Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN

EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155078 UDKAST af 29 06 12 EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN STRUKTUR, MODREGNING I BLOKTILSKUD, BESTYRELSENS FOR- HOLD OG

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 Svendborg Spildevand A/S Att.: Michael Jørgensen Ryttermarken 21 5700 Svendborg Den 25. september 2015 Sag nr. 15/02455 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere