Seks små hollandske eksperimenter om oplevede normbruds betydning for adfærd

Transkript

1 Seks små hollandske eksperimenter om oplevede normbruds betydning for adfærd Tekst af Morten Illum Munthe I midten af halvfemserne begyndte myndighederne i New York intensivt at bekæmpe tegn på uorden som fx affald, graffiti og vandalisme i deres bydele. Det blev gjort med udgangspunkt i Ituslåede Vinduer Teorien, 1 der argumenterer for, at tegn på uorden medfører mere uorden og småkriminalitet i form af forseelser. I New York faldt antallet af forseelser da også, men skyldtes det virkelig, at myndighederne i langt højere grad var begyndt at fjerne graffiti, gøre rent og reparere i byen? Det var en række forskere i den hollandske by Groningen ikke overbevidst om, og derfor gennemførte de seks små eksperimenter for at teste sammenhængen mellem uorden og adfærd. 2 I de hollandske eksperimenter i denne artikel, er det vigtigt at bemærke, at ingen af deltagerne i eksperimenterne var klar over, at de deltog, da en sådan viden ville kunne påvirke deres adfærd og derved ødelægge eksperimenterne. 3 De færreste bryder reglerne, hvis de ved, at de bliver skarpt overvåget. I forskningen om sociale normer skelner man mellem deskriptive og injunktive normer. Deskriptive normer beskriver, hvad folk gør, mens injunktive normer beskriver, hvad folk bør gøre. 4 Fx er der tale om en injunktiv norm, når der eksisterer en forventning om, at man bør lave sine lektier. Der er derimod tale om en deskriptiv norm, hvis man finder ud af, at det er normalt, at 75 procent, eller 33 procent for den sags skyld, af eleverne i en klasse laver deres lektier. For at teste Ituslåede Vinduer Teorien skulle de seks små eksperimenter derfor undersøge, hvad der skete, når folk oplevede tegn på adfærd, der var i strid med, hvordan man burde opføre sig. Med andre ord tester eksperimenterne, hvad der sker, når deltagerne oplever en konflikt mellem deskriptive og injunktive normer. Det er fx ikke tilladt, at smide affald på gaden. Derfor handler nogle af eksperimenterne om, hvordan folk reagerer, når der ligger affald på gaden. De undersøger altså, hvad der sker med deltagernes adfærd, når de oplever en deskriptiv norm, om at det er normalt at smide affald på gaden, selvom der eksisterer en injunktiv norm, om at man ikke må smide affald på gaden. Ifølge Ituslåede Vinduer Teorien burde oplevelsen af en sådan uorden, eller konflikt mellem deskriptive og injunktive normer, medføre, at deltagerne i eksperimenterne i højere grad selv er villige til at bryde injunktive normer. 5 Eksperiment 1: Graffiti og Affald I det første eksperiment ville de hollandske forskere teste, om synlig graffiti i et område har betydning for, om folk smider deres affald på gaden. Eksperimentet blev gennemført 1 Teorien er bedre kendt under sit engelske navn: Broken Windows Theory. 2 Keizer, Lindenberg og Steg, 2008: Keizer, Lindenberg og Steg, 2008: Keizer, Lindenberg og Steg, 2008:1681f 5 Keizer, Lindenberg og Steg, 2008:1682f

2 ved nogle cykelstativer i et indkøbsområde i Groningen, hvor der var opsat et skilt, der forbød graffiti. De uvidende deltagere blev mødt med to forskellige oplevelser af normer i området. Kontrolgruppen mødte et område uden graffiti, (Figur 1) mens interventionsgruppen mødte et område med graffiti på væggen bag cykelstativerne. 6 (Figur 2) Figur 1 Figur 2 6 Keizer, Lindenberg og Steg, 2008:1683

3 I begge tilfælde satte forskerne en reklame fast på hver af de parkerede cykler med en elastik, hvorefter forskerne uden at vise deres tilstedeværelse afventede, at folk kom og hentede deres cykler. Efterhånden, som cyklerne blev afhentet, noterede forskerne, hvor mange der smed reklamen på jorden. Det viste sig, at der var en markant større andel af deltagere, der smed affald på jorden fra interventionsgruppen, der mødte et område med graffiti, end fra kontrolgruppen, der ikke oplevede graffiti. 7 Eksperiment 1 Interventionsgruppe Kontrolgruppe Antal deltagere (n) Andel der smed affald 69% 33% Oplevelsen af et brud på normen, om at man ikke må male graffiti, betød altså, at folk i højere grad var villige til at bryde den injunktive sociale norm, om at man ikke må smide affald på gaden. Eksperiment 2: Tilfældig Cykelparkering og Politiafspærringer Dernæst var forskerne interesseret i, om man kunne få deltagere til at bryde et politipåbud ved at ændre på en oplevet norm. Forskerne opstillede et hegn, der bortset fra et hul på 60 cm spærrede adgangen til en parkeringsplads. På hegnet blev der sat to officielle skilte. Det ene forbød gennemgang, mens det andet viste en ruteangivelse til en omvej på 200 meter. 8 (Figur 3) Figur 3 7 Keizer, Lindenberg og Steg, 2008: Keizer, Lindenberg og Steg, 2008:1683f

4 Deltagerne blev mødt med to oplevelser af området. I det ene tilfælde var der fastlåst fire cykler til hegnet, mens hegnet stod uberørt i det andet. Forskerne noterede derefter, om personer, der kom for at hente deres bil på parkeringspladsen, brød politipåbuddet og gik igennem det afspærrede område, eller om de tog omvejen. Interventionsgruppen, der oplevede uorden i form af de fastlåste cykler, gik i langt højere grad igennem den afspærrede passage, end kontrolgruppen der mødte et uberørt hegn. 9 Eksperiment 2 Interventionsgruppe Kontrolgruppe Antal personer (n) Andel der brød politipåbud 82% 27% Lidt social uorden betød altså, at deltagerne i højere grad var villige til at bryde en injunktiv norm i form af et politipåbud. Eksperiment 3: Indkøbsvogne og Affald Det næste spørgsmål, forskerne søgte svar på, var, om det ville gøre en forskel, hvis påbuddet kom fra et privat firma i stedet for en offentlig myndighed som politiet. Det tredje eksperiment blev derfor foretaget i et parkeringshus ved et supermarked, hvor der var opsat skilte, der bad kunderne om at returnere deres indkøbsvogne. Forskerne satte en reklame under vinduesviskerne på de parkerede biler, som ventede på begge grupper. Interventionsgruppen mødte et parkeringshus, hvor der var placeret indkøbsvogne hulter til bulter i parkeringsområdet, hvilket var et brud på påbuddet. (Figur 4) Kontrolgruppen oplevede derimod ikke uorden, da indkøbsvognene her var returneret. 10 Figur 4 Ligesom i det første eksperiment noterede forskerne, hvor mange af deltagerne der smed reklamen på jorden - i dette eksperiment kom de dog for at hente deres bil og ikke deres 9 Keizer, Lindenberg og Steg, 2008:1683f 10

5 cykel. Det viste sig, at en betydelig større andel af deltagerne smed reklamerne på jorden, hvis indkøbsvognene stod hulter til bulter, end hvis de var returneret. 11 Eksperiment 3 Interventionsgruppe Kontrolgruppe Antal deltagere (n) Andel der smed affald 58% 30% Når deltagerne oplevede brud på normen om, at man skal returnere ens indkøbsvogn, medførte det altså, at flere brød den injuntive norm om, at man ikke må smide affald på gaden. Eksperiment 4: Fyrværkerilyde og Affald De første tre eksperimenter havde det til fælles, at de arbejdede med synlige brud på normer. Derfor ville de hollandske forskere teste, om de også kunne finde en effekt ved udelukkende at provokere deltagernes hørelse. 12 I Holland er det forbudt at fyre fyrværkeri af i ugerne op til nytårsaften. Det er alment kendt og straffes med en mindre bøde, hvis det bliver opdaget. Derfor satte forskerne to uger før nytårsaften igen reklamer fast på en række cykler, som denne gang var parkeret i et cykelskur nær en travl station. Dernæst affyrede de fyrværkeri udenfor synsvidde, men indenfor hørevidde, af interventionsgruppen, som kom for at hente deres cykler. Da kontrolgruppen kom for hente deres cykler, gjorde forskerne ingenting. 13 Igen noterede forskerne, hvor mange der smed reklamen på jorden, og det viste sig, at markant større andel af deltagerne, som kunne høre fyrværkeri smed deres reklamer på jorden end andelen af dem, der ikke kunne høre det. 14 Eksperiment 4 Interventionsgruppe Kontrolgruppe Antal deltagere (n) Andel der smed affald 80% 52% Blot ved at deltagerne kunne høre, at forbuddet mod fyrværkeri blev brudt i nærheden, blev de altså mere villige til at bryde den injunktive norm om, at man ikke må smide affald på gaden. Eksperiment 5 og 6: Graffiti, Affald og Tyveri De sidste to eksperimenter blev gennemført samtidig, da de næsten testede det samme. I stedet for to grupper, som i de andre eksperimenter, var der her tre; to interventionsgrupper, en for hver eksperiment, og en fælles kontrolgruppe. Alle grupperne bestod af personer, der gik alene forbi en bestemt postkasse. I postkassen sprække hang en rudekuvert, som, det var tydeligt at se, indeholdte én 5 seddel. 15 (Figur 5)

6 Figur 5 Den første interventionsgruppe mødte en postkasse, der var dækket af graffiti, men uden affald på jorden. Den anden interventionsgruppe mødte en ren postkasse, men til gengæld lå der her affald rundt omkring den. Den sidste gruppe, som var kontrolgruppen, mødte en postkasse, der ikke var malet til med graffiti, og som ikke havde affald i nærheden. 16 Forskerne noterede herefter, hvor mange af de forbipasserende, der tog brevet med 5 sedlen og derved stjal, fra hver af grupperne. Eksperiment fem sammenlignede graffitiinterventionsgruppen med kontrolgruppen, og her viste det sig, at der var en større andel, der stjal, hvis postkassen var dækket med graffiti, end hvis den var ren og stod i et område uden affald. Eksperiment seks, der sammenlignede affaldsinterventionsgruppen med kontrolgruppen, viste i forlængelse heraf, at også affald omkring postkassen betød, at der var en større andel, der stjal, end hvis postkassen, samt området omkring den, var ren. 17 Eksperiment 5 og 6 Graffitiinterventionsgruppe Affaldsinterventionsgruppe Kontrolgruppe Antal deltagere (n) Andel der smed affald 27% 25% 13% Eksperiment fem viste altså, at når deltagerne så, at normen, om at man ikke må male graffiti, var brudt, var de højere grad villige til at bryde den injunktive norm, om at man ikke må stjæle. Og eksperiment seks viste, at det samme gjorde sig gældende, hvis deltagerne oplevede, at normen, om at man ikke må smide affald, var brudt. Oplevede normbrud og adfærd Samtlige eksperimenter viste altså, at når deltagerne oplevede uorden i form af en konflikt mellem deskriptive og injunktive normer, fx tydelig graffiti hvor det ikke var 16 17

7 tilladt, var de i højere grad villige til at udøve adfærd, der brød andre injunktive normer, hvad enten der var tale om at smide affald på gaden, ignorere skilte med politipåbud eller stjæle. Forskerne konkluderer derfor, at det er meget vigtigt at bekæmpe tegn på uorden i bybilledet, da uorden medfører endnu mere uorden og småkriminalitet. Og det skal gå hurtigt, for hvis uorden først spreder sig, kan det være for sent. 18 De hollandske eksperimenter tyder således på, at Ituslåede Vinduer Teoriens argumenter om sammenhængen mellem uorden og adfærd kan bekræftes. Litteratur Bryman, Alan (2004) Social Research methods, Second Edition, Hampshire: Oxford University Press Keizer, Kees; Siegwart Lindenberg og Linda Steg (2008) The Spreading of Disorder, In Science Vol. 322, 12 December 2008, no s f