ET ALDRENDE EUROPA. Udfordringer for den europæiske ældresektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET ALDRENDE EUROPA. Udfordringer for den europæiske ældresektor"

Transkript

1 ET ALDRENDE EUROPA Udfordringer for den europæiske ældresektor

2 1

3 ET ALDRENDE EUROPA: UDFORDRINGER FOR DEN EUROPÆISKE ÆLDRESEKTOR Leonardo da Vinci projekt nr LLP-2007-DK-LMP Denne rapport er udviklet af: Danmark Caesar Szwebs Helga Pinstrup Tyskland Jeanette Schmidt Ulrich Burmeister Italien Francesca Scocchera Claudio Sdogati Elisabetta Piangerelli Diego Mancinelli Polen Maria Bogowolska-Wepsięć Antoni Zwiefka Portugal Vanda Duarte Pedro Pires Storbritannien Graham Smith PROJEKTPARTNERSKAB AMU Nordjylland International Department, Denmark LEG Arbeitsmarkt- und Strukturentwicklung GmbH, Germany Cooperativa Sociale COOSS MARCHE ONLUS, Italy Urząd Marszałkowski Woj. Dolnośląskiego, Wydział Zdrowia, Poland Sociedade Promotora de Formacao, Lda, SOPROFOR, Portugal University of Strathclyde, Senior Studies Institute, Scotland Ansvarsfraskrivelse Dette projekt er støttet af den Europæiske Kommission. Denne udgivelses indhold er udtryk kun for forfatternes holdninger, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for nogen brug af informationerne heri. 2

4 Tak til Vi vil gerne sige tak til alle, som har støttet os i vores researcharbejde. Vi vil gerne takke dem for al deres hjælp, støtte, interesse og værdifulde kommentarer. Østrig: Katharina Meichenitsch, Institute for Social Policy, Department of Economics, Vienna University of Economics and Business Administration, Vienna Frankrig: Carole Finifter, Chargée de Direction, Responsable de Formation, Centre AFPA, Montpellier St Jean de Vedas Guy Beauthauville, Responsable Service Emploi, Pôle Emploi Services Hérault, Montpellier Sonia Arnaud, Conseillère technique, URIOPSS LR, Montpellier Jean Claude Ricourt, Responsable de Formation, Centre AFPA, Montpellier St Jean de Vedas Grækenland : Mata Kaloudaki, Research Centre of Women's Affairs, Athens Ioannis Athanasiou, Help at Home Programme, Athens Holland: Frits Tjadens, VILANS, Expertise-center on long-term care, Utrecht Sverige Hans Dahlin, Victum Kompetensutveckling, Helsingborg Storbritannien: The Age and Employment Network (TAEN), Dr Jo Valis, NHS Education, Scotland EU generelt: Bettina Brenner, CEDEFOP - European Centre for the Development of Vocational Training, Thessaloniki, Greece 3

5 INDHOLD Tak til 4 1. Indledning Kortlægning af den europæiske ældresektor Ligheder og forskelle Ansvarsområder og udbud af ydelser Tendenser og strategier Ti udfordringer for et aldrende Europa Sikring af tilstrækkelige rekrutterings- og fastholdelsesstrategier Behovet for nye samarbejdsmønstre Modsvar til ændrede krav til ydelser i ældresektoren Udligning af serviceniveauets finansiering Boligforanstaltninger til støtte af uafhængighed Teknologier til at støtte uafhængigved Ændringer i komptenceområder og i erhvervsuddannelser Langsigtet pleje og særlige grupper Udfordringer fra globalisering og migration Ændring af omsorgssektorens image Udvalgte løsningsmodeller Lobbyvirksomhed for ældre Kampen mod illegal arbejdskraft Sektorens ændrede image og ansættelsesmønstre 30 Kildehenvisninger

6 DEL II (CD-ROM) Landeprofiler Danmark England/Wales Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Litauen Norge Polen Portugal Skotland Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Tjekkiet Tyskland Østrig 5

7 1. Indledning Hovedformålet med denne undersøgelse 1 er at give en fælleseuropæisk gennemgang af ældresektoren, herunder en fastlæggelse af nuværende fremgangsmåder og udfordringer, såvel som potentielle muligheder for sektoren set i lyset af demografiske og samfundsmæssige ændringer over hele Europa 2. Det forventes at disse forandringer med mange medvirkende faktorer, såsom pres på statsbudgetter, forhøjede leveomkostninger i pensionisttilværelsen og mangel på støtte gennem sundheds- og socialsektor, vil have en betydelig indvirkning på ældresektoren. En nøgleudfordring er derfor at identificere mulige løsninger til at støtte både den enkelte og ældresektoren til at reagere mod disse forandringer. Denne kortlægningsøvelse skal ses i sammenhæng med en anden rapport: Jobprofiler i den Europæiske Ældresektor. Typologi og Udviklinger. 3, som giver et komplet billede af de jobprofiler, der på nuværende tidspunkt findes i ældresektorerne i Europa. Vi håber, at begge rapporter vil være nyttige i yderligere arbejde med mulige løsninger, der kan have en positiv indflydelse og påvirke 1 Denne undersøgelse er en af publikationerne fra Leonardo da Vinci projektet nr LLP-2007-DK-LMP LMP Firkløverkvalitetsmodel for Ældresektoren, udført i Projektet støtter den positive tilgang, der ser udfordringerne som et udviklingspotentiale, se The project supports the positive approach viewing the challenges as a development potential, see the meddelelsen fra Kommissionen: The demographic future of Europe from challenge to opportunity (DG EMPL 12. oktober 2006). Demographic Future ( Oktober 2006) Green Paper Confronting demographic change; a new solidarity between the generations (11./12. Juli 2007); DG REGIO: Regional policy responses to demographic challenges (25./26. Januar 2007), 3 Alle udgivelser fra projektet kan downloades fra projektets hjemmeside 6

8 områder, såsom oplæring og uddannelse, rekrutteringsmetoder og arbejdsmønstre for de ansatte i sektoren. Projektteamet bag rapporterne undersøgte et bredt tematisk spektrum af eksisterende projekter, forskning og udgivelser for at definere de fremtidige rammer i ældresektoren. Denne research indeholder elementer såsom personlig pleje, teknologisk udvikling, sundhed og trivsel, pleje i hjemmet og passende boliger for ældre mennesker. Forskerne udførte desuden studiebesøg og interviews i de akademiske og politiske miljøer i de pågældende lande. Indholdet i denne rapport illustrerer fællestræk i ældresektorerne i en række udvalgte europæiske lande og identificerer ansvarsområder og det udvalg af ydelser, som på nuværende tidspunkt findes. Rapporten skitserer også en række nuværende og fremtidige udfordringer, før den fremhæver en række innovative løsninger, der er blevet brugt i forskellige lande i hele Europa. Disse løsninger er eksempler på gode erfaringer med at håndtere nogle at de nøgleudfordringer, som denne rapport skitserer. Til sidst bliver der præsenteret en omfattende liste med landeprofiler, der mere dybdegående viser den research, der er blevet udført i de enkelte lande, inklusiv forskellige statistiske data. Aalborg- Glasgow- Ancona- Essen- Lissabon- Wroclaw

9 2. Kortlægning af den europæiske ældresektor For at fremhæve de ændrede begrænsninger for fremtidens sociale sektor, vil udtrykket ældresektor blive brugt i denne rapport. Ældresektoren spreder sig over flere opgaver end den traditionelle sundhedssektor og kan opdeles i fire hovedområder: 1. Primær plejesektor (f.eks. medicinsk pleje af ældre mennesker på plejehjem) 2. Personrelaterede og husholdnings-relaterede ydelser (f.eks. hjemmepleje, socialrådgivning, rengøring) 3. Firmarelaterede ydelser (f.eks. portner/ vicevært) 4. Ydelser i forbindelse med beboelses-området (f.eks. samfundshjælpere, distriktssygeplejersker) 5. Non-profit sociale ydelser (frivillige) Andre ældrerelaterede ydelser, f.eks. wellness, turisme, firmarelaterede ydelser, husholdningsydelser mm. Ældresektor Sundhedssektor I de fleste lande skelner man på nuværende tidspunkt mellem den primære (medicinske) og sekundære (omsorg) sektor. Den første er bygget på ydelser udført af yderst professionelt og højtuddannet personale. Ydelserne er standardiserede og er typisk finansieret med offentlige midler eller af forsikringsmidler (selvom privat sundhedsforsikring er forholdsvis sjælden i europæisk sammenhæng). 8

10 I modsætning hertil er omsorgssektoren mere fokuseret på brugerne, dvs. er konstrueret til at støtte ældre menneskers daglige rutiner og livsstil. Dette kan ses i hjemmeplejens udformning, både med hensyn til bolig og indholdet i selve plejen. Det skal dog tilføjes, at der i visse lande, når det kommer til arbejdsområderne inden for den langsigtede pleje af ældre mennesker, er uklare grænser mellem hospitalerne (eller hospitalslignende institutioner) og pleje ydet på plejehjem (f.eks. specielle Altzheimer-afdelinger i mange lande, eller det franske koncept l Hospitalisation a domicile (HAD)). Den primære sektor (praktiserende læger familielæger, lokale klinikker, hospitaler osv.) var kun interessant for denne undersøgelse, når det vedrørte kommunikation og samarbejde mellem det primære sundhedssystem og omsorgssektoren eller ældre menneskers hjemlige omgivelser, hvor det kan være meget relevant (f.eks. med hensyn til telemedicin) Udtrykket ældre, refererer almindeligvis til pensionister, der er 65 eller 67+ år gamle. Dette kan variere alt afhængig af profession eller arbejde. I denne rapport defineres ældresektorens brugergruppe ældre som værende 60 år eller ældre, uden hensyntagen til om de er i beskæftigelse eller er pensionerede. Deres fællestræk er, at de begynder at bruge det store udvalg af ydelser rettet mod ældre borgere, f.eks. ved at flytte ind i specialdesignede huse eller bruge specielt udviklede former for teknologi som hjælpemidler eller til velvære Ligheder og forskelle Selv om der er forskelle på den politiske tilgang og de institutionelle rammer, så står social- og sundhedssektorerne i alle EU-lande overfor de samme udfordringer med at tilpasse sig den aldrende demografi, ændringer i arbejds- og familiemønstre, den teknologiske udvikling og finansieringsspørgsmål. Situationens kompleksitet bliver gjort værre af, at der på den ene side vil være en øget efterspørgsel efter arbejdskraft i sundhedssektoren (mere intensive rekrutterings- og fastholdelsessplaner), og at der på den anden side er en ændring af profilen på brugerne af omsorgssektoren, hvilket betyder en højere grad af professionalisering af arbejdsstyrken på baggrund af de højere forventninger til kvaliteten. Uformel omsorg 9

11 I næsten alle undersøgelsens lande, er den en stærk sammenhæng mellem omsorg for ældre mennesker og uformel omsorg. Dette er mere fremherskende i lande som Irland, Slovenien og Italien, hvor en stor procentdel af de ældre, som stadig bor for sig selv, er afhængig af familiemedlemmer til at give pleje i hjemmet uden en betydelig støtte fra staten. Omkostningsmæssigt sparer denne praksis lokale myndigheder og stater umådeligt mange penge og kræver yderligere støtte for at lade familiemedlemmer fortsætte denne praksis, specielt i det nuværende økonomiske klima. Uddannelse De uddannelsesmæssige krav til ansatte i sundhedssektoren varierer i de forskellige europæiske lande afhængig af jobfunktionen. Skandinaviske lande kræver f.eks. at ansatte i sektoren har opnået en af de to uddannelsesprofiler, der findes på nuværende tidspunkt. Uddannelsen er modulopbygget og i overensstemmelse med andre sektorsystemer. I andre europæiske lande, såsom Grækenland og Polen er uddannelsesstandarder imidlertid ved at blive indført. I Storbritannien og Irland er plejepersonalets kompetencebaserede kvalifikationer for nyligt blevet gransket på baggrund af de etablerede kompetence- og kvalitetsstandardssystemer. Generelt er de fleste lande lige nu i gang med at granske de eksisterende uddannelsessystemer med henblik på at højne kvaliteten og professionalismen i sektoren. Engagement fra Regering/Stat De fleste regerings- eller statspolitikker har en tendens til at opmuntre og støtte ældre voksne til at blive i deres eget hjem så længe, som muligt ved f.eks. at bruge præventive tiltag såsom hjemmehjælp. Mange lande har privatiserede systemer med hensyn til institutionelle plejehjem, hvor beboere, og i visse tilfælde familierne, betaler for plejen. Hjælpeteknologier Mange lande er allerede i gang med at udvikle og tage hjælpeteknologier til sig. Det ser ud til, at nordeuropæiske lande er længere fremme med dette end de sydeuropæiske lande. Med visse funktioner, såsom sundhed og sikkerhed, fjernkontrolleret og andet, f.eks. stemmeaktiverede døråbningssystemer kontrolleret lokalt af beboere i bofællesskaber. 10

12 Rekruttering og Fastholdelse Der er alvorlig mangel på kvalificeret plejepersonale i alle lande. Dette skaber udfordringer for regeringspolitikker om udenlandsk arbejdskraft, som det er tilfældet i Norge. Desuden er politikker, der inkluderer andre grupper, som man normalt ikke ville henvende sig til i rekrutteringsprocessen, såsom mandlige ansøgere og personer, der skifter karriere, ligeledes under granskning. Dette skaber udfordringer for kompetencebaserede uddannelsessystemer i at godkende tidligere erfaringer og færdigheder, så et stort antal potentielle medarbejdere kan rekrutteres til sektoren Ansvarsområder og udbud af ydelser. Lokale myndigheder og frivillige organisationer udbyder typisk forskellige ydelser, der tillader personer at blive længere i eget hjem senere i livet, selv om den private sektor også spiller en vigtig rolle ved at tilbyde langsigtede plejehjemsfaciliteter. Der er udprægede forskelle mellem europæiske lande i den måde, hvorpå sundhedsvæsenet og plejesektoren bliver både finansieret og udført. Der er to tydelige finansielle hovedmodeller: Lande hvor sundhedssektoren har en offentlig forpligtigelse, og primært er finansieret gennem almen beskatning, og Lande med et forsikringsbaseret system, eller hvor ydelser er privat finansierede. Når man ser på den nationale ansvarsfordeling mellem formel og uformel pleje, ser man et mere kulturelt betinget kort over Europa. Der er en tendens til at klassificere de mindre eller mere familieorienterede europæiske samfund på en nord-syd-skala, der afspejler hvor høj en grad støtte fra familiemedlemmer forventes i forhold til hjælp fra institutioner. På skalaen er de skandinaviske lande og Holland på den ene side, Sydeuropa på den anden og det kontinentale Europa er en blanding af de to. Den følgende tabel illustrerer denne forskel. I en Eurobarometer-undersøgelse 4 er personer under 40 år blevet spurgt om deres mening om hvordan deres forældre skal bo, når de bliver skrøbelige. 4 Eurobarometer Undersøgelsens spørgsmål var: Lad os antage, at du havde en ældre forælder, som boede alene. Hvad tror du ville være bedst, hvis denne forælder ikke længere kunne klare at leve for sig selv? se mere i Cecilia Tomassini: Older People, Family and living arrangements, in Focus on Older People Office for 11

13 Portugal Italy Germany Great Britain Netherlands Sweden 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Parent should move to a child's house One should move closer to the other Parent should stay at home, and receive visits A child should move to the parent's house Parent should move to nursing home It depends/don t know De fleste undersøgelser viser at, på trods af ændringer i mentaliteten og presset fra arbejdsmarkedet, vil det uformelle plejeområde ikke blive mindre, men snarere ændre sig i natur, hvor uformelle omsorgspersoner vil samarbejde med specialiserede aktører i det formelle omsorgssystem, afhængig af de enkelte omsorgsopgavers karakter. 5 Når den bredere palet af ydelsesudbud dukker op i lokalområdet, så ændrer denne traditionelle måde at tænke på ansvar sig langsomt Tendenser og strategier Overalt i Europa kan man se de samme tendenser, f.eks. jagten på finansieringsløsninger til at yde tilstrækkelig og formålstjenstlige boliger eller økonomisk støtte til at få uformelle omsorgspersoner til at fortsætte i deres roller. I visse tilfælde er regionale forskelle tydelige, de skandinaviske lande virker f.eks. National Statistics (UK) 2007; Evert Pommer a.o., Comparing Care. The care of the elderly in ten eu-countries, The Netherlands Institute for Social Research, Haag, 2007, s Project OASIS ( ), Old age and autonomy: the role of service systems and intergenerational family, solidarity. Haifa: Center for Research and Study of Aging K. Glaser a.o, Revisiting convergence and divergence: support for older people in Europe, Eur. I. Ageing (2004) 12

14 mere imødekommende og progressive over for hjælpeteknologier, hvorimod der i de vest- og sydeuropæiske lande bliver fokuseret mere på at styrke mulighederne for omsorg fra familien. Der er adskillige nye og utraditionelle strategier til at forbedre den offentlige sundhedssektors effektivitet og mindske den byrde, den står over for når den grå bølge for alvor starter om få år. Staten og opbygningen af velfærdssystemer, hvor støtteforanstaltninger til ældre mennesker er inkluderet, er forskellige i de europæiske lande og der er et klart skel mellem Nordeuropa på den ene side og Syd- og Østeuropa på den anden. De sociale omsorgssystemer kan stort set opdeles i tre grupper: 1. Velfærdssystemer med en lang tradition og differentiering af ydelser, typisk betalt af skattepenge, f.eks. de skandinaviske lande. 2. Den blandede model, hvor den veludviklede struktur både er et offentligt og privat ansvar. Rekrutteringen og uddannelsesprocesser er svagt defineret og overladt til de frie markedskræfter, f.eks. Storbritannien, Irland og Tyskland. 3. Lande med mindre fokus på velfærdssystemet, f.eks. Polen, Portugal og Grækenland. I den første gruppe er der en klar tendens til at reformere systemet med hensyn til kvaliteten af ydelser og til at gøre rekrutterings- og uddannelsessystemer mere åbne og fleksible, så de nye grupper let kan blive integreret på arbejdsmarkedet. Eksemplet på dette er Velfærdsreformen i Danmark, som blev startet i I den anden gruppe er der en stærk tendens til at professionalisere sundhedssektoren. I Storbritannien og Irland er der fastlagt lovgivning til en forhøjelse af uddannelsesstandarderne ved at introducere et minimumskrav for omsorgspersoners kvalifikationer. I andre lande, såsom Italien, er der redegørelser undervejs, som skal forbedre professionaliseringen i omsorgssektoren. Den tredje gruppe er i gang med at etablere den systematiske tilgang i sundhedssektoren. Dette inkluderer: Udvidelsen af, og nye koncepter for, hjemmeplejen og plejehjem, inklusiv en diskussion af finansieringsprincipper Standardisering af servicekoncepter på arbejdspladserne (funktionelle job- og kompetencebeskrivelser (grundlæggende kvalitets- og overvågningssystemer) Standardisering af uddannelses- og oplæringstilgangen, som indeholder en konkretisering af de centrale kompetencefiler, en introduktion af 13

15 kompetencegivende kurser for arbejdspladser i sektoren. Disse processer ses i Polen og Portugal. Der er en nærmest eksplosiv interesse i hjælpeteknologier og telemedicin fra de ledende teknologiske firmaer 7. Robot- og sensorteknologi har potentialet til at blive en afgørende faktor i at reducere den udbredte mangel på sundheds- og omsorgspersonale. Kommunikationsteknologien kan forbinde personale og brugere, ligesom det kan forbedre samarbejde mellem de forskellige niveauer i sundheds- og plejesektoren. Brugen af teknologi skal ses som en måde at arbejde mere intelligent og effektivt på. Det spiller en støttende rolle; det overtager ikke det menneskelige element på nogen måde. Kernen i omsorgsopgaverne er de interpersonlige elementer, og hjælpeteknologien vil give ekstra hjælp i situationer, hvor omsorgsopgaverne er mere krævende og tidskrævende, og hvor sundheds- og omsorgspersonalets resourcer er begrænsede eller ikke til stede 8. Det konkrete eksempel er den politiske aftale i Danmark om at fremme arbejdskraftsbesparende teknologier i Danmark. Initiativet er støttet af ABT, hvor i perioden er blevet tildelt til at indføre teknologiske løsninger, primært i omsorgssektoren for ældre mennesker. Et andet element i ældreplejen, der vil blive stadigt vigtigere er forbrugerindflydelse. Ældre skal selv kunne vælge deres udbydere. Der er en forventet stigning i forbrugersamspil på alle serviceniveauer. Alle disse ændringer øger behovet for kommunikation mellem udbydere af ældrepleje. Der er f.eks. brug for mere udstrakt adgang til informationsdatabaser. Dette omfatter offentlige serviceudbydere, såvel som private. Transportfirmaer, administratorer og familiemedlemmer vil også have behov for relevant information. Dette vil kræve sikre og lettilgængelige IT-løsninger. At have ældre mennesker boende i deres egne hjem betyder et større behov for ydelser, der er tilgængelige 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. I de fleste lande er sådanne løsninger på vej, hvor der er en afbalanceret kombination af en professionel hjemmepleje og IT til at støtte selvhjælp i hjemmet. IT kan hjælpe mennesker med at holde kontakten med deres serviceudbydere, ligesom det giver personalet mulighed for at arbejde så effektivt som muligt. 7 Se f.eks. resultaterne fra den 9. konference for fremskridt i hjælpeteknologier i Europa, San Sebastian, Oktober Den systematiske gennemgang af de tekniske løsninger kan findes i enden af projektets udgivelser: Technology and care se 14

16 3. Ti udfordringer for et aldrende Europa Udfordringerne for den europæiske ældresektor kan opsummeres i følgende nøglepunkter: 1. Mangel på rekruttering versus øgede krav fra brugerne og differentieringen herimellem. 2. Lanceringen af nye politiske dagsordener og udviklingsstrategier mod en professionalisering og standardisering af sektoren. 3. Langsigtet pleje og omsorg for særlige grupper med hensyn til ressourceforbrug, kvalitetsplaner og mere avancerede former for kommunikation mellem den primære sundhedssektor og omsorgsinstitutioner. 4. Differentiering mellem og udvidelse af de professionelle grænser for ældreydelser sammenlignet med ændrede sociale mønstre, som stiller ny krav til samarbejde på tværs af sektorer og organisationer. De følgende afsnit præsenterer forskellige udfordringer, som er fælles for de fleste af de studerede europæiske lande. Det er målet at sætte dagsordenen 15

17 3.1. Sikring af tilstrækkelig rekruttering og effektive fastholdelsesstrategier Aldringen af Europas befolkning har tilhørende konsekvenser for rekrutteringen til jobs i social- og sundhedssektoren. Sektoren er tvunget til at kæmpe med andre sektorer om en mindre og mindre talentpulje, specielt yngre mennesker. F.eks. anslår økonomiske forskningsinstitutioner, at der i 2015 vil være brug for omkring to millioner jobs i forbindelse med omsorg for ældre mennesker i Tyskland. Selv om manglen overhængende, findes der kun få lokale og nationale rekrutteringsstrategier til at modarbejde denne udvikling. Rekruttering af nye grupper Politikere og beslutningstagere er opmærksomme på at en mulighed for at skabe rekrutteringsstrategier er at identificere ikke-traditionelle grupper og udnytte det skjulte arbejdsmarked. Nogle løsninger indbefatter en udnyttelse af faglært udenlandsk arbejdskraft eller en udvikling af senior-venlige arbejdspladser, hvor ældre voksne kunne overtales til at arbejde længere, herunder specielt efterlønsmodtagere. Yderligere muligheder er at opfordre karriereskiftere, såsom ansatte fra andre sektorer, der leder efter nye jobmuligheder, eller arbejdsløse voksne, der søger at genindtræde på arbejdsmarkedet, men som ikke har tidligere erfaring med omsorgssektoren. I begge disse grupper kan der findes et større antal mænd, der er tiltrukket denne overvejende kvindelige sektor 9. Det skjulte problem Et hovedproblem for mange lande er tilstedeværelsen af det sorte arbejdsmarked, ulovligt ansatte, som arbejder i sektoren delvist for at afhjælpe manglen på arbejdskraft og ofte til en væsentlige lavere løn end lovlige ansatte. I lande som Frankrig, Tyskland og Italien anslås det, at op mod 50 % af omsorgsopgaverne bliver løst af illegale ansatte. Denne situation forværres ved at presse lønnen for andre, lovligt ansatte. 9 Jf. 2 Danish Equal projekter: SOS-mx Social and health sector mainstreaming laboratory og Mpowerment2men begge arbejder på strategier, der skal tiltrække mandlig arbejdskraft til sundhedssektoren 16

18 Firmaer, der opererer lovligt, står overfor en udfordring med at tilbyde konkurrencedygtige lønninger, da lovligt ansatte ofte søger højere lønninger. Den eneste fordel, de kan tilbyde kunderne, er veluddannet personale og en højere servicestandard. Mange lokale og nationale politikere bliver ofte beskyldt for at vende det blinde øje til dette problem, da tilstedeværelsen af ulovlig arbejdskraft i denne sektor delvist afhjælper det akutte behov for arbejdskraft. Der er undtagelser fra denne regel. Regionen Trentino i Norditalien startede et projekt, støttet af Equal-programmet, om amnesti (arbejdstilladelse) og uddannelse af den ulovlige arbejdskraft i omsorgssektoren 10. Den aldrende arbejdsstyrke Aldersprofilen i de vigtigste jobfunktioner i hele sundhedssektoren er stort set ens i de fleste lande. Statistikken viser, at næsten 30 % af de ansatte har muligheden for at forlade arbejdsmarkedet og gå på efterløn. Der burde skabes fastholdelsespolitikker, der skal gøre arbejdspladserne mere attraktive for ældre medarbejdere (50+). På nuværende tidspunkt er de politiske initiativer primært fokuseret på at højne pensionsalderen, og dermed gøre det mindre attraktivt at gå på efterløn. Samtidig skal der også skabes politikker og strategier, der skal tiltrække yngre medarbejdere til at blive længere på arbejdspladserne. Den gennemsnitlige ansættelsestid er fire år, hvilket resulterer i en forholdsvis stor udskiftning af personalet. Mange arbejdspladser har tilpasset sig dette problem, men der er imidlertid behov for at revidere fastholdelsesstrategierne, så en bedre fastholdelse af personale kan sikres, noget som også vil være med til at skære i rekrutteringsomkostningerne. En anden løsning er at den gruppe af kvinder, der har svært ved at balancere mellem arbejde og familieliv, går fra deltidsbeskæftigelse til fuldtidsbeskæftigelse. I dette tilfælde skal der indføres mere fleksible rutiner i organisationen, så denne gruppes særlige behov kan tilgodeses. 11 Der er behov for at tilpasse eksisterende uddannelsesmodeller for både ældre og yngre medarbejdere. F.eks. kan mange ældre ansøgere have omfattende erhvervserfaring og kompetencer, men ingen specifikke kvalifikationer inden for 10 Equal projekt Promo Care - La promozione delle donne immigrate nei servizi di cura, koordineret af Federazione Trentina delle Cooperative SCARL 11 Se Eurobarometer 2006 om mulige løsninger for det fremtidige problem med mangel på arbejdskraft pga. en aldrende befolkning undersøgelsen er udført i 25 EU-lande i Europe s Demographic Future: Facts and Figures, Commission Staff Working Document, Bruxelles 2007, s

19 denne branche. Deres kvalifikationer passer måske med jobbet, men manglen på formelle kvalifikationer gør dem imidlertid uanvendelige for arbejdsgiveren. Hvis uddannelsessystemet skal gøres mere fleksibelt, er der behov for erhvervs- og livsbaserede kvalifikationer sammen med muligheden for kortere uddannelsesmoduler, der fylder de konkrete huller i erfaringen Nye samarbejdsmønstre Der er allerede områder og landsbyer, der hovedsageligt er beboet af bestemte nationaliteter, hvilket stiller nye og anderledes krav til de lokale social- og sundhedssektorer. Den nuværende model for serviceydelser inden for social- og sundhedsområdet er blevet grundlagt på en simpel relation mellem en enkelt udbyder og en individuel bruger. Personale, der arbejder på et marked, hvor behovene bliver mere og mere varierende og som er tilknyttet flere brancher og arbejdsområder, er ude af stand til at reagere på denne simple model for organisering af arbejdet. Det er ikke kun et spørgsmål om at udvide deres arbejdsfunktioner og kompetenceområder, men et spørgsmål om nye samarbejdsmønstre og organisatoriske mønstre, der involverer aktører fra både den formelle og uformelle omsorgssektor og andre sektorer (f.eks. velvære, forebyggelse, turisme), samt et spørgsmål om at koordinere indsatsen. I de fleste lande, specielt hvor den formelle sundhedssektor er svag, er det fundamentalt for en reduktion af byrden på den primære sektor (f.eks. hospitaler), at der bliver skabt en forenet model for samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger, hjemmeplejen og omsorgsinstitutioner. I dette tilfælde er kommunikationsplatformen, hvor den meget vigtige patientinformation kan blive overført mellem systemerne og institutionerne, af afgørende betydning (f.eks. en samling af de elektroniske patientjournaler, værktøjer for telemedicin og brug af IKT og mobilteknologi i overvågningen, evaluering og almindelig kommunikation mellem patienten og sundheds- og omsorgssystemerne). Endelig så dukker der flere og flere hjælpeteknologiløsninger frem i flere nationale forskningsmiljøer, men der er en åbenlys mangel på samarbejde mellem de videnskabelige hold (internt), repræsentanter fra omsorgsinstitutioner og brugergrupper. Der er en mangel på udvikling af fælles multidisciplinære tilgange med en øjeblikkelig mulighed for at teste og implementere løsningerne i konkrete, 18

20 praktiske rammer som sammenhængende løsninger for lokale og nationale omsorgssystemer. 12. Dette resulterer i, at dette marked er ustruktureret og mangler gennemsigtighed, værdisætning af erfaringer og udbredelse af resultater. Mange projektet er engangsøvelser, der er fokuseret på selve teknologien, i stedet for at være fokuseret på mennesker Modsvar til ændrede krav til ydelser i ældresektoren Forventningerne fra ældre mennesker fra krigsgenerationerne er meget forskellige fra baby-boomgenerationen, som er født sidst i 1950 erne og først i 1960 erne og som vil have andre forventninger til pleje sent i livet generationen går på pension i 2030, og så vil man rigtigt kunne mærke ændringer på faktorer såsom familiemønstre, boligformer, aktiv livsstil, opfattelse af livskvalitet osv. De typiske forventninger til seniorlivet er ikke kun at være ved godt helbred (undgå sygdom), men også at beholde sin selvstændighed i sine valg og i sit daglige liv, samt opretholde en aktiv livsstil - dyrke forskellige fritidsaktiviteter og forvente et højt serviceniveau, når man bliver afhængig af hjælp. Forbrugs- og adfærdsmønsteret for den generation, der på nuværende tidspunkt er år er synligt forskelligt fra tidligere generationers. Mange ældre pensionister er sundere og rigere end tidligere generationer. Dette fremhæves i deres brug af fritids-, underholdnings- og rejsetilbud. Økonomisk set har mange pensionister råd til at bruge penge på disse luksustilbud, noget der måske ikke var tilfældet hos generationen før dem. Brugerne vil i fremtiden have andre behov og problemer end i dag, da gruppen i fremtiden vil bestå af både nye generationer af ældre og af yngre brugere, der alle kræver et meget større udbud af ydelser til at dække deres behov. Ældre mennesker vil i fremtiden være bedre uddannede, have flere ressourcer og have bedre helbred end de ældre i dag, Og de vil være vant til, og forvente, at tage beslutninger om deres eget liv. Dette skaber udfordringer i forhold til merværdi, rekrutteringen og pleje fra familien. 12 Se the referaterne fra den 9. og 10. konference i AAATE (Association for Advancement of Assistive Technology in Europe) Challenges for Assistive Technology Oktober 2007, San Sebastian og Inclusion between the past and future 31. August-2. September 2009, Firenze 13 Se Access to Assistive Technology in the European Union Directorate-General for Employment and Social Affairs,Unit E. 4, 2003 med systematisk information om følgende lande: Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Spanien, Sverige, Storbritannien 19

21 Endelig er det et krav til de fleste offentlige instanser, som er ansvarlige for hjemmepleje og ældreomsorg, at de skal offentliggøre omfattende kvalitetsstandarder for de udbudte ydelser, når brugerne af disse ydelser stiller højere og højere krav. Et specielt kendetegn ved personrelaterede og sociale ydelser er at arbejde med mennesker på den ene side aldrig kan blive fuldstændigt normaliseret og/eller standardiseret. På den anden side er serviceydelser og forbruget af disse samlet i en handling. Producenten og forbrugeren er direkte knyttet til hinanden (forbrugeren som medproducent). Empati og professionalisme, fleksibilitet og engagement bliver forventet af ydelsesudbyderen. Ændringerne, mønstrene og udbuddet af omsorgsydelser har alle konsekvenser for de stigende ydelsesomkostninger. Den nye forbrugsprofil for ældre, kombineret med længere perioder uden sygdom i den trejde alder, vil skabe et behov for nye former for ydelser og sammensmeltende grænser med andre sektorer og brancher. Det kunne betyde at boligselskaber vil tilbyde særlige ydelser og uddannet personale for at tiltrække ældre brugere. Der bliver allerede lavet forsøg med at uddanne viceværter til at være mere ældrevenlige. Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse af kroniske sygdomme kan vise sig nyttig som en langsigtet strategi for offentlige ydelsesudbydere, selv på kommunalt niveau. Dagaktivitetscentrene vil have flere og flere aktiviteter, der er målrettet forebyggelse af specifikke lidelser, hvilket betyder et behov for kvalificeret personale. Et andet eksempel på nye områder inden for ældresektoren er velvære og turisme, hvor ældre kan blive en foretrukken målgruppe. Delvist pga. en ændret forbrugerprofil hos ældre mennesker, delvist fordi det er nemmere at få offentlig støtte til denne slags aktiviteter, da de er relateret til forestillingen om en aktiv alderdom og forebyggelse af kroniske sygdomme. Et fint eksempel på denne tendens er kampagnen "Europe Senior Tourism", som den spanske regering for nyligt lancerede, og som er til rådighed for indbyggerne i de fleste EU-lande (www.europeseniortourism.eu) steder er i vintersæsonen økonomisk støttet af den spanske regering og de selvstændige regioner Andalusien og De Baleariske Øer. Programmet kan dermed tilbyde overkommelige priser og pakkeløsninger med en kombination af turisme, terapi, wellness, sport og uddannelse (IKT). Et lignende nationalt projekt er blevet lanceret for franske ældre over 60 år (Seniors en Vancances), som er organiseret af l ANCV (det nationale 20

22 agentur for feriebeviser) og det nationale turistråd og dækker over 45 destinationer i Frankrig (www.ancv.com). Målet er at bryde ensomheden og isolationen, yde velvære og forhindre sygdomme. I 2009 er planen at nå ældre Udligning af serviceniveauets finansiering Et af de vigtigste emner, der kommer frem i diskussioner om et aldrende Europa, er indflydelsen på offentlige udgifter med speciel fokus på pensioner, sociale beskyttelsessystemer, sundhed og sociale omsorgsproblemer 14. Lande med veludviklede velfærdssystemer har allerede etableret økonomiske mekanismer, der skal mindske det fremtidige pres på de offentlige finanser (f.eks. regeringens pensionsfond i Norge - den største i Europa). Der er forskellige fokuspunkter i diskussionerne afhængig af udformningen af det nationale sundhedssystem og strategiske prioriteringer. Denne undersøgelse så på spørgsmålet fra brugernes synspunkt i hvilken grad skal brugeren selv betale, og hvor meget skal de lokale myndigheder/kommunen bidrage med. Undersøgelsen viser, at der er opmærksomhed på, at den enkelte i fremtiden skal være forberedt på at betale delvist for ældreydelser, selv i lande hvor velfærdssystemet traditionelt er skattefinansieret. I denne sammenhæng blev endnu et emne bragt på banen: i hvilken grad skal private udbydere af ydelser supplere de offentlige ydelser og uformel omsorg, og hvordan skal man skabe fælles kvalitetsstandarder? Ydermere skal der derfor laves detaljerede bekrivelser og kategoriseringer af omsorgsopgaver. Byggeriforanstaltninger til støtte af uafhængighed At bo i eget hjem De allerfleste ældre mennesker vil i 2020 fortsat bo i eget hjem. Dette fremtidsscenarie er støttet af en bevidst strategi i alle europæiske lande om at støtte ældre mennesker til at bo i eget hjem som svar på den nye ældregenerations ændrede ambitioner, som er betydeligt mere uafhægigt og individuelt orienterede. Fordelene ved at den enkelte bor i eget hjem er f.eks. at de fortsætter med at være 14 Europe s Demographic Future: Facts and Figures, Commission Staff Working Document, Bruxelles 2007; The impact of Ageing on Public Expenditure: Projections for the EU-25 Member States on Pensions, Healthcare, Long- Term Care, Education and Unemployment Transfers ( ), European Economy, Special Report, No ; Adelina Comas-Herrera and Raphael Wittenberg (ed.), Long-Term Care Expenditure in an Ageing Society, The London School of Economics (European Study of Long-Term Care Expenditure: Investigating the sensitivity of projections of future long-term care expenditure in Germany, Spain, Italy and the United Kingdom to changes in assumptions about demography, dependency, informal care, formal care and unit costs. Report to the European Commission, Employment and Social Affairs DG). 21

23 aktive og uafhængige i en længere periode, og at de har en stærkere følelse af sundhed og trivsel. At gøre hjemmene mere tilgængelige er derfor en højt prioriteret opgave, således at så mange mennesker som muligt kan fortsætte med at bo i eget hjem, selvom man har dårligere helbred og nedsat mobilitet. Med alderen øges sandsynligheden for at udvikle aldersrelaterede sygdomme, som kan kræve, at den enkelte skal tilpasse sit hjem, og som måske stiller nye krav til boliger i fremtiden. For enkelte er behovet for professionel pleje måske specielt stort, da de kræver konstant overvågning, støtte og hjælp. Et alternativ til at den enkelte bor i eget hjem, er muligheden for at flytte til specialiserede ældreboliger, f.eks. beskyttede boliger. Disse er generelt uafhængige lejligheder med periodisk hjælp/pleje på stedet. Isolation af ældre Ældres isolation i byområder kan skyldes personlige omstændigheder, f.eks. enker/enkemænd, der ikke har hverken familie eller socialt netværk, som de kan trække på. I land- og bjergområder er social isolation blandt ældre forværret af geopolitiske faktorer såsom: Fjernelse af ydelser, som resulterer i mangel på omsorgsydelser i småbyer pga. det faldende antal af potentielle brugere, og Lukning og efterfølgende reduktion af ydelser i lokalområdet pga. et fald i kunder og forbrugere, herunder postkontorer, banker, butikker og markeder. Som resultat af disse faktorer er der en voksende risiko for at sociale bånd bliver svagere og social kapital bliver mindre, både for den enkelte og for lokalsamfundet, f.eks. i de fleste oplandsområder i Italien. Dette er en af de vigtigste grunde til ældre menneskers isolation, hvor de oplever en sådan ensomhed og udelukkelse Teknologier til at støtte selvstændighed For den enkelte En mulig løsning til at støtte ældre til at bo i eget hjem sent i livet er den innovative brug af intelligent teknologi. Ændring og tilpasning hjemmets fysiske indretning og indførelse af teknologiske løsninger kan være med til at forlænge tiden i eget hjem og yde hjælp til støtte hvor det er nødvendigt. En løsning, som kan vise sig at blive populær i fremtiden, er smarte eller intelligente huse, hvor computere og fremstillingsteknologi letter dagligdagen for ældre mennesker, som måske lider af 22

24 handicaps. Det skal siges, at personer, der bor i hjemmet, vil kræve forskellige former for støtteteknologier, end dem, der er indført i offentlige og private institutioner. Ydermere skal der, når e-ydelser bliver mere dominerende i kommunikationen mellem bruger og udbyder, fokuseres meget mere på et universelt og brugervenligt design af disse ydelser og brugernes IT-kompetencer. For omsorgspersonalet Ny teknologi påvirker allerede kommunikationen i ældresektoren. F.eks. bruger forskellige kategorier af omsorgspersonale allerede PDA er (personal digital assistants) eller mobiltelefoner i deres daglige arbejdsrutiner. Ændringer i informationsdelingsmønstre kommer til at påvirke kompentenceprofilerne og organisatoriske rutiner. De nuværende muligheder for øget samarbejde mellem den primære plejesektor (praktiserende læger, hospitaler), omsorgssektoren, uafhængige ældrehuse og de ældre selv. Online-værktøjer kan yde daglig overvågning og være en kontaktplatform for meget simple beskeder, f.eks. om at tage medicin, fra omsorgspersonalet til den ældre. Mere avancered opgaver, såsom at overvåge udviklingen hos personer med diabetes kan også blive udført med en udnyttelse af disse online-metoder. Med en øget forventet levetid og et større antal ældre, bliver hyppigheden af kroniske og fysiske sygdomme også større. Det byder nye udfordringer for teknologiske løsninger, når det forventes at så stor en del af den ældre del af befolkningen bor uafhængigt, i deres eget hjem eller i specialdesignede bofællesskaber. Eksemplet på hvordan en simpel brug af robotteknologi kan være med til at løse nogle af de sociale og følelsesmæssige problemer, som ældre med kognitive forstyrrelser oplever, er robotlegetøjet Paro. Dette stykke legetøj er blevet brugt og evalueret succesfuldt i Japan, Sverige og Danmark 15. Nogle af de hovedspørgsmål, der kan komme til at påvirke indførelsen af teknologiske løsninger i fremtiden er: En definition af de nye kvalitetsstandarder for sygepleje og omsorgssektoren på områder såsom behovsvurdering, Det teknologiske ekspertiseniveau, som kræves af medarbejdere på forskellige niveauer, 15 Se hjemmesiden og artiklerne i videnskabelige og professionelle medier 23

25 Udannelsesmuligheder for at styrke medarbejdernes kompetencer, En afklaring af hvem, der skal have ansvaret for smart hjemmeteknologi Krav om informationsdeling og værdisætningsprojekter i dette ustrukturerede marked for teknologiske eksperimenter. Nye modeller for samarbejde mellem forskningsinstitutioner og formelle og uformelle omsorgsmiljøer 3.7. Ændringer i kompetenceområder og i erhvervmæssig uddannelse og oplæring Der er mange grunde til at placere uddannelsestiltag øverst på den strategiske dagsorden. Disse er: Krav om en professionalisering af sektoren kombineret med en indførelse af kvalitetsstandarder Udviklingerne på markedet, som stiller krav om fleksibilitet og udbud af ydelser Teknologiske løsninger, som venter på at blive implementeret inden for forskellige områder af ældresektoren, hvilket kræver nye kvalifikationer inden for visse personalekategorier. Det kan være inden for de kommunikationssystemer (PDA, overvågning online), en ny fordeling af opgaver (når f.eks. rengøringsrobotter bliver indført), pædagogiske kompetencer til at introducere brugerne til brugen af de teknologiske løsninger osv. Ændringer af formelle jobbeskrivelser med konsekvenser for kompentenceområdet Nye grupper inden for rekrutteringsprocesser, f.eks. med ansøgere fra andre brancher og andre lande, hvilket kræver en ny tilgang i de fleksible uddannelsesmodeller kombineret med en systematisk godkendelse af ikkeformelle og uformelle kompetencer. Ændringer i jobprofiler hænger sammen med ændrede forventninger til udbuddet og kvaliteten af ydelser i ældresektoren. Dette burde dække en meget bredere palet af kvalifikationer, hvilket giver en større fleksibilitet i jobroller på tværs af sektoren. Jobprofiler skal også indeholde IKT og mere specialiserede teknologiske færdigheder, som kan komme til at spille en mere betydningsfuld rolle i jobbeskrivelserne i fremtiden. På lang sigt kan nye modeller og jobprofiler dukke op 24

26 som resultat af brugen af teknologi, f.eks. en medarbejder, som kun er ansvarlig for brugen af hjælpeteknologier, både i hjemmene og på plejehjemmene. På nuværende tidspunkt er dette tema næsten fraværende i diskussionen om IKT og hjælpeteknologiernes påvirkning af omsorgssektoren. Uddannelse af omsorgspersonale er et almindeligt forekommende tema, som konstant bliver rejst i al forskningen. I Storbritannien er der blevet indført lovgivning, der skal højne uddannelsesstandarden hos omsorgspersonale ved at indføre minimumskvalifikationer for omsorgspersonale. De fleste skandinaviske lande har allerede en sådan lovgivning. I andre lande, såsom Italien, er der på nuværende tidspunkt redegørelser på vej, der skal sikre en forbedring af professionaliseringen af omsorgssektoren. Der er synlige revurderinger af omsorgsfagene og forsøg på at gøre uddannesessystemerne mere fleksible i lande som Østrig, Tyskland, Italien og Storbritannien. Dette, kombineret med oprettelsen af funktionelle jobbeskrivelser og indførelsen af kvalitetsstandarder, er målrettet mod at håndtere de udfordringer, man står over for. Gode eksempler på dette er Care Standard Act (2000) i Storbritannien og inkluderingen af omsorgsfag i det nationale portugisiske kvalifikationskatalog i overensstemmelse med de europæiske kvalifikationsrammer (2007). Hertil skal lægges, at den uformelle arbejdsstyrke (firvillige) er mere or mere involveret i den igangværende oplæring og uddannelse, som det er tilfældet i Tyskland (f.eks. Hospizbewegung) og i landlige områder i Finland, hvor det formelle system ikke eksisterer. Kvalitetsprincipperne i sektoren betyder generelt set en standardisering af ydelserne, specielt i lande, hvor omsorgssystemet primært har været baseret på uformelle arbjedsresourcer. I de skandinaviske lande, hvor omsorgsopgaver primært bliver varetaget af det offentlige, betyder det en finjustering af kvalitetsbeskrivelserne, så man kan imødekomme kravene fra et samfund under forandring og de ændrede forventninger til velfærdsydelserne (Danmark: velfærdsreformen, ) Langsigtet pleje og særlige grupper Det forventes at antallet af tilfælde af aldersrelaterede sygdomme, såsom demens, bliver fordoblet i løbet af de næste år. Med højere forventet levealder og et større antal ældre, vil antallet af fysiske sygdomstilfælde og skavanker også stige. 25

27 Stigningen i antallet af demenstilfælde er en særlig udfordring for det uformelle såvel som for det professionelle omsorgssystem. Plejeforsikring tilbyder stadig ikke en tilstrækkelig økonomisk base for ambulant behandling af patienter, som er plejekrævende døgnet rundt. Antallet af kronisk syge øges også betydeligt med alderen. Dette er bl.a. kræft, hjertelidelser, karsygdomme såsom slagtilfælde og blodpropper samt luftvejssygdomme. Behovet for professionel pleje er for disse grupper specielt højt, da patienterne er yderst afhængige af konstant overvågning og hjælp. Flere og flere mennesker med kroniske sygdomme når en høj alder, ikke mindst pga. fremskridt inden for den medicinske og farmaceutiske udvikling. I denne sammenhæng er det nødvendigt med en ny og mere omfattende forståelse for omsorgsopgaverne og den relevante professionalisering. Der er allerede søsat specielle langsigtede strategier på området for forebyggelse/formindskelse af kroniske sygdomme og for ældre mennesker, der lider af Alzheimer eller demens, som er den primære trussel for de offentlige finanser i fremtiden (f.eks. i Danmark, Norge og Frankrig) 3.9. Udfordringer fra globalisering og migration Endelig er der en stigning i antallet af mennesker med en anden etnisk baggrund end i det pågældende land. Disse grupper er ofte isolerede fra samfundet pga. sprog eller af kulturelle årsager. Dette sociale fænomen er opstået på en af to følgende måder: 1. Det kan være ældre indvandrere eller indvandrere, som bliver gamle i det pågældende land og ikke er blevet succesfuldt integreret. 2. Pensionerede indvandrere, som bor i sydeuropæiske lande, typisk Spanien og Frankrig, som er en del af det fænomen, som i Frankrig kaldes heliocentrism, vandrende efter solen. Der er allerede beboelser og landsbyer, som primært bebos af visse nationaliteter, hvilket stiller nye og anderledes krav til lokale sundheds- og omsorgsydelser. 26

28 3.10 Ændring af omsorgssektorens image På nuværende tidspunkt virker det som om, der er en voksende negativ opfattelse af plejehjem i hele Europa. Først og fremmest påvirker negativ omtale i medierne offentlighedens opfattelse af institutioner, når de bliver portrætteret som udbydere af dårlig service med lavt omsorgsniveau og dårlige boligforhold. Dette har en betydelig indflydelse på den politiske debat pga. den offentlige eksponering, som dette skaber. For det andet bliver de ansatte i sektoren stereotyps fremstillet som dårligt betalt, uprofessionelle og uden ambitioner om at lære og udvikle. Kampagner i medierne for at bekæmpe denne negative opfattelse og forbedre sektorens image i offentligheden er allerede startet op, f.eks. i Danmark. Man håber at disse kampagner sørger for at denne negative opfattelse ikke påvirker potentielle medarbejdere på en dårlig måde, specielt i forhold til yngre mennesker, som vælger branchen som et realistisk og givende karrierevalg. 27

29 4. Udvalgte løsningsmodeller 4.1. Lobbyvirksomhed for ældre borgere Danmark: ÆLDRESAGEN Ældre Sagen er en national lobbyorganisation for ældre, som blev grundlagt i Foreningen har på nuværende tidspunkt ca medlemmer, omkring en fjerdedel af indbyggerne over 50 år. Ældre Sagens store bedrift er, at politiske beslutningstagere, både på lokalt og nationalt niveau, har anderkendt den nøglerolle, som foreningen spiller i at påvirke lovgivning og beslutninger, der har betydning for ældre. Foreningens hovedprioriteter er bl.a.: Tilvejebringelse af tilstrækkelige pensionsindtægter for pensionister Et sundheds- og omsorgssystem af høj kvalitet Tilstrækkelig hjemmehjælp ydet med en høj kvalitet Fleksible boligbestemmelser og lokalsamfund med flere generationer Et arbejdsmarked, der sætter pris på og udnytter ældres kvalifikationer og resourcer 28

30 Hovedaktiviteter: Information Seks årlige udgaver af et tidsskrift med en læserskare på (læses af halvdelen af alle danskere over 60 år i top tre over alle danske tidsskrifter) information, holdninger og politiske anbefalinger på hjemmesiden daglig kontakt med medierne (aviser, TV, radio) Yde assistance, støtte og rådgivning frivillige engageret i socialt-humanitært arbejde, styrkelse af netværk for ældre, som lever alene, tage med dem på hospitalet osv. Rådgivningsservice, yde rådgivning om juridiske, sociale, økonomiske og sundhedsspørgsmål: denne service er gratis, fortrolig og uvildig Levere viden, værktøjer og uddannelse til at hjælpe mennesker med at tage informerede beslutninger, der sikrer dem et liv på deres egne betingelser (pensionsplaner, boligindretning, sen karriere osv.) En årligt opdateret håndbog med facts og rådgivning om juridiske, sociale, økonomiske og sundhedsspørgsmål Kurser for medarbejdere over 50 år, der skal hjælpe dem til en beslutning om karriere og/eller pensionering Mødesteder, aktiviteter og netværkssamarbejde for mennesker, som gerne vil møde andre, opleve noget, blive underholdt eller gerne vil lære noget medlemsaktiviteter hvert år, bl.a. vandreture, gymnastik, stavgang, petanque, internet, sprogkurser, kortspil, dansekurser osv. tilbyder en mulighed for at skabe fællesskaber for folk, der er interesserede i de samme emner såsom slægtsforskning og familiehistorie Økonomiske medlemsfordele Specielle rabatter på forsikringsprodukter, banktjenester, billeje, optikere og specielle tilbud på rejser gennem godkendte leverandører baseret på strategiske partnerskaber med et antal firmaer. 29

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION Drevet af UNITE-IT 2014 GENERELT OVERBLIK Unite-IT-netværket har fejret sit andet projekt år, men det er blot det første fulde funktionelle år. Det har fastholdt

Læs mere

ET ALDRENDE EUROPA. Jobprofiler i den europæiske ældresektor. Typologi og udviklinger.

ET ALDRENDE EUROPA. Jobprofiler i den europæiske ældresektor. Typologi og udviklinger. ET ALDRENDE EUROPA Jobprofiler i den europæiske ældresektor. Typologi og udviklinger. 1 ET ALDRENDE EUROPA: Jobprofiler i den europæiske ældresektor. Typologi i udviklinger. Leonardo da Vinci projekt nr.

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Studietur til Brabant, Holland

Studietur til Brabant, Holland Studietur til Brabant, Holland 7-8. december 2011 MedCom International har for Welfare Tech Region arrangeret en studietur til Brabant provinsen i Holland. Studieturen blev afholdt i begyndelsen af december,

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2003

Aalborg Trafikdage 2003 Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Om denne undersøgelse

Om denne undersøgelse Om denne undersøgelse I hele EU er der organisationer, der giver borgere adgang til og undervisning i informationsteknologi og evt. yder andre services til støtte for udsatte grupper. Disse organisationer

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Bov, d. 16. august 2012. Invitation til EU-studietur OPEN DAYS 2012

Bov, d. 16. august 2012. Invitation til EU-studietur OPEN DAYS 2012 Bov, d. 16. august 2012 Invitation til EU-studietur OPEN DAYS 2012 Vækstcentret Succes for den Dansk-Tyske Region vil i samarbejde med det Syddanske EU-kontor og Hanse-Office gerne invitere dig til studietur

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Health at a Glance: Europe 2010

Health at a Glance: Europe 2010 Health at a Glance: Europe 2010 Summary in Danish Sammendrag på dansk HEALTH AT GLANCE: EUROPE 2010 ISBN 978-92-64-090309 OECD 2010 1 Sammendrag De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

ET ALDRENDE EUROPA. Uddannelsesmodeller for aldrende samfund

ET ALDRENDE EUROPA. Uddannelsesmodeller for aldrende samfund ET ALDRENDE EUROPA Uddannelsesmodeller for aldrende samfund 1 ET ALDRENDE EUROPA: Uddannelsesmodeller for aldrende samfund. Leonardo da Vinci project no. 134320-LLP-2007-DK-LMP Partnerorganisationer bag

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere