ET ALDRENDE EUROPA. Udfordringer for den europæiske ældresektor

Transkript

1 ET ALDRENDE EUROPA Udfordringer for den europæiske ældresektor

2 1

3 ET ALDRENDE EUROPA: UDFORDRINGER FOR DEN EUROPÆISKE ÆLDRESEKTOR Leonardo da Vinci projekt nr LLP-2007-DK-LMP Denne rapport er udviklet af: Danmark Caesar Szwebs Helga Pinstrup Tyskland Jeanette Schmidt Ulrich Burmeister Italien Francesca Scocchera Claudio Sdogati Elisabetta Piangerelli Diego Mancinelli Polen Maria Bogowolska-Wepsięć Antoni Zwiefka Portugal Vanda Duarte Pedro Pires Storbritannien Graham Smith PROJEKTPARTNERSKAB AMU Nordjylland International Department, Denmark LEG Arbeitsmarkt- und Strukturentwicklung GmbH, Germany Cooperativa Sociale COOSS MARCHE ONLUS, Italy Urząd Marszałkowski Woj. Dolnośląskiego, Wydział Zdrowia, Poland Sociedade Promotora de Formacao, Lda, SOPROFOR, Portugal University of Strathclyde, Senior Studies Institute, Scotland Ansvarsfraskrivelse Dette projekt er støttet af den Europæiske Kommission. Denne udgivelses indhold er udtryk kun for forfatternes holdninger, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for nogen brug af informationerne heri. 2

4 Tak til Vi vil gerne sige tak til alle, som har støttet os i vores researcharbejde. Vi vil gerne takke dem for al deres hjælp, støtte, interesse og værdifulde kommentarer. Østrig: Katharina Meichenitsch, Institute for Social Policy, Department of Economics, Vienna University of Economics and Business Administration, Vienna Frankrig: Carole Finifter, Chargée de Direction, Responsable de Formation, Centre AFPA, Montpellier St Jean de Vedas Guy Beauthauville, Responsable Service Emploi, Pôle Emploi Services Hérault, Montpellier Sonia Arnaud, Conseillère technique, URIOPSS LR, Montpellier Jean Claude Ricourt, Responsable de Formation, Centre AFPA, Montpellier St Jean de Vedas Grækenland : Mata Kaloudaki, Research Centre of Women's Affairs, Athens Ioannis Athanasiou, Help at Home Programme, Athens Holland: Frits Tjadens, VILANS, Expertise-center on long-term care, Utrecht Sverige Hans Dahlin, Victum Kompetensutveckling, Helsingborg Storbritannien: The Age and Employment Network (TAEN), Dr Jo Valis, NHS Education, Scotland EU generelt: Bettina Brenner, CEDEFOP - European Centre for the Development of Vocational Training, Thessaloniki, Greece 3

5 INDHOLD Tak til 4 1. Indledning Kortlægning af den europæiske ældresektor Ligheder og forskelle Ansvarsområder og udbud af ydelser Tendenser og strategier Ti udfordringer for et aldrende Europa Sikring af tilstrækkelige rekrutterings- og fastholdelsesstrategier Behovet for nye samarbejdsmønstre Modsvar til ændrede krav til ydelser i ældresektoren Udligning af serviceniveauets finansiering Boligforanstaltninger til støtte af uafhængighed Teknologier til at støtte uafhængigved Ændringer i komptenceområder og i erhvervsuddannelser Langsigtet pleje og særlige grupper Udfordringer fra globalisering og migration Ændring af omsorgssektorens image Udvalgte løsningsmodeller Lobbyvirksomhed for ældre Kampen mod illegal arbejdskraft Sektorens ændrede image og ansættelsesmønstre 30 Kildehenvisninger

6 DEL II (CD-ROM) Landeprofiler Danmark England/Wales Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Litauen Norge Polen Portugal Skotland Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Tjekkiet Tyskland Østrig 5

7 1. Indledning Hovedformålet med denne undersøgelse 1 er at give en fælleseuropæisk gennemgang af ældresektoren, herunder en fastlæggelse af nuværende fremgangsmåder og udfordringer, såvel som potentielle muligheder for sektoren set i lyset af demografiske og samfundsmæssige ændringer over hele Europa 2. Det forventes at disse forandringer med mange medvirkende faktorer, såsom pres på statsbudgetter, forhøjede leveomkostninger i pensionisttilværelsen og mangel på støtte gennem sundheds- og socialsektor, vil have en betydelig indvirkning på ældresektoren. En nøgleudfordring er derfor at identificere mulige løsninger til at støtte både den enkelte og ældresektoren til at reagere mod disse forandringer. Denne kortlægningsøvelse skal ses i sammenhæng med en anden rapport: Jobprofiler i den Europæiske Ældresektor. Typologi og Udviklinger. 3, som giver et komplet billede af de jobprofiler, der på nuværende tidspunkt findes i ældresektorerne i Europa. Vi håber, at begge rapporter vil være nyttige i yderligere arbejde med mulige løsninger, der kan have en positiv indflydelse og påvirke 1 Denne undersøgelse er en af publikationerne fra Leonardo da Vinci projektet nr LLP-2007-DK-LMP LMP Firkløverkvalitetsmodel for Ældresektoren, udført i Projektet støtter den positive tilgang, der ser udfordringerne som et udviklingspotentiale, se The project supports the positive approach viewing the challenges as a development potential, see the meddelelsen fra Kommissionen: The demographic future of Europe from challenge to opportunity (DG EMPL 12. oktober 2006). Demographic Future ( Oktober 2006) Green Paper Confronting demographic change; a new solidarity between the generations (11./12. Juli 2007); DG REGIO: Regional policy responses to demographic challenges (25./26. Januar 2007), 3 Alle udgivelser fra projektet kan downloades fra projektets hjemmeside 6

8 områder, såsom oplæring og uddannelse, rekrutteringsmetoder og arbejdsmønstre for de ansatte i sektoren. Projektteamet bag rapporterne undersøgte et bredt tematisk spektrum af eksisterende projekter, forskning og udgivelser for at definere de fremtidige rammer i ældresektoren. Denne research indeholder elementer såsom personlig pleje, teknologisk udvikling, sundhed og trivsel, pleje i hjemmet og passende boliger for ældre mennesker. Forskerne udførte desuden studiebesøg og interviews i de akademiske og politiske miljøer i de pågældende lande. Indholdet i denne rapport illustrerer fællestræk i ældresektorerne i en række udvalgte europæiske lande og identificerer ansvarsområder og det udvalg af ydelser, som på nuværende tidspunkt findes. Rapporten skitserer også en række nuværende og fremtidige udfordringer, før den fremhæver en række innovative løsninger, der er blevet brugt i forskellige lande i hele Europa. Disse løsninger er eksempler på gode erfaringer med at håndtere nogle at de nøgleudfordringer, som denne rapport skitserer. Til sidst bliver der præsenteret en omfattende liste med landeprofiler, der mere dybdegående viser den research, der er blevet udført i de enkelte lande, inklusiv forskellige statistiske data. Aalborg- Glasgow- Ancona- Essen- Lissabon- Wroclaw

9 2. Kortlægning af den europæiske ældresektor For at fremhæve de ændrede begrænsninger for fremtidens sociale sektor, vil udtrykket ældresektor blive brugt i denne rapport. Ældresektoren spreder sig over flere opgaver end den traditionelle sundhedssektor og kan opdeles i fire hovedområder: 1. Primær plejesektor (f.eks. medicinsk pleje af ældre mennesker på plejehjem) 2. Personrelaterede og husholdnings-relaterede ydelser (f.eks. hjemmepleje, socialrådgivning, rengøring) 3. Firmarelaterede ydelser (f.eks. portner/ vicevært) 4. Ydelser i forbindelse med beboelses-området (f.eks. samfundshjælpere, distriktssygeplejersker) 5. Non-profit sociale ydelser (frivillige) Andre ældrerelaterede ydelser, f.eks. wellness, turisme, firmarelaterede ydelser, husholdningsydelser mm. Ældresektor Sundhedssektor I de fleste lande skelner man på nuværende tidspunkt mellem den primære (medicinske) og sekundære (omsorg) sektor. Den første er bygget på ydelser udført af yderst professionelt og højtuddannet personale. Ydelserne er standardiserede og er typisk finansieret med offentlige midler eller af forsikringsmidler (selvom privat sundhedsforsikring er forholdsvis sjælden i europæisk sammenhæng). 8

10 I modsætning hertil er omsorgssektoren mere fokuseret på brugerne, dvs. er konstrueret til at støtte ældre menneskers daglige rutiner og livsstil. Dette kan ses i hjemmeplejens udformning, både med hensyn til bolig og indholdet i selve plejen. Det skal dog tilføjes, at der i visse lande, når det kommer til arbejdsområderne inden for den langsigtede pleje af ældre mennesker, er uklare grænser mellem hospitalerne (eller hospitalslignende institutioner) og pleje ydet på plejehjem (f.eks. specielle Altzheimer-afdelinger i mange lande, eller det franske koncept l Hospitalisation a domicile (HAD)). Den primære sektor (praktiserende læger familielæger, lokale klinikker, hospitaler osv.) var kun interessant for denne undersøgelse, når det vedrørte kommunikation og samarbejde mellem det primære sundhedssystem og omsorgssektoren eller ældre menneskers hjemlige omgivelser, hvor det kan være meget relevant (f.eks. med hensyn til telemedicin) Udtrykket ældre, refererer almindeligvis til pensionister, der er 65 eller 67+ år gamle. Dette kan variere alt afhængig af profession eller arbejde. I denne rapport defineres ældresektorens brugergruppe ældre som værende 60 år eller ældre, uden hensyntagen til om de er i beskæftigelse eller er pensionerede. Deres fællestræk er, at de begynder at bruge det store udvalg af ydelser rettet mod ældre borgere, f.eks. ved at flytte ind i specialdesignede huse eller bruge specielt udviklede former for teknologi som hjælpemidler eller til velvære Ligheder og forskelle Selv om der er forskelle på den politiske tilgang og de institutionelle rammer, så står social- og sundhedssektorerne i alle EU-lande overfor de samme udfordringer med at tilpasse sig den aldrende demografi, ændringer i arbejds- og familiemønstre, den teknologiske udvikling og finansieringsspørgsmål. Situationens kompleksitet bliver gjort værre af, at der på den ene side vil være en øget efterspørgsel efter arbejdskraft i sundhedssektoren (mere intensive rekrutterings- og fastholdelsessplaner), og at der på den anden side er en ændring af profilen på brugerne af omsorgssektoren, hvilket betyder en højere grad af professionalisering af arbejdsstyrken på baggrund af de højere forventninger til kvaliteten. Uformel omsorg 9

11 I næsten alle undersøgelsens lande, er den en stærk sammenhæng mellem omsorg for ældre mennesker og uformel omsorg. Dette er mere fremherskende i lande som Irland, Slovenien og Italien, hvor en stor procentdel af de ældre, som stadig bor for sig selv, er afhængig af familiemedlemmer til at give pleje i hjemmet uden en betydelig støtte fra staten. Omkostningsmæssigt sparer denne praksis lokale myndigheder og stater umådeligt mange penge og kræver yderligere støtte for at lade familiemedlemmer fortsætte denne praksis, specielt i det nuværende økonomiske klima. Uddannelse De uddannelsesmæssige krav til ansatte i sundhedssektoren varierer i de forskellige europæiske lande afhængig af jobfunktionen. Skandinaviske lande kræver f.eks. at ansatte i sektoren har opnået en af de to uddannelsesprofiler, der findes på nuværende tidspunkt. Uddannelsen er modulopbygget og i overensstemmelse med andre sektorsystemer. I andre europæiske lande, såsom Grækenland og Polen er uddannelsesstandarder imidlertid ved at blive indført. I Storbritannien og Irland er plejepersonalets kompetencebaserede kvalifikationer for nyligt blevet gransket på baggrund af de etablerede kompetence- og kvalitetsstandardssystemer. Generelt er de fleste lande lige nu i gang med at granske de eksisterende uddannelsessystemer med henblik på at højne kvaliteten og professionalismen i sektoren. Engagement fra Regering/Stat De fleste regerings- eller statspolitikker har en tendens til at opmuntre og støtte ældre voksne til at blive i deres eget hjem så længe, som muligt ved f.eks. at bruge præventive tiltag såsom hjemmehjælp. Mange lande har privatiserede systemer med hensyn til institutionelle plejehjem, hvor beboere, og i visse tilfælde familierne, betaler for plejen. Hjælpeteknologier Mange lande er allerede i gang med at udvikle og tage hjælpeteknologier til sig. Det ser ud til, at nordeuropæiske lande er længere fremme med dette end de sydeuropæiske lande. Med visse funktioner, såsom sundhed og sikkerhed, fjernkontrolleret og andet, f.eks. stemmeaktiverede døråbningssystemer kontrolleret lokalt af beboere i bofællesskaber. 10

12 Rekruttering og Fastholdelse Der er alvorlig mangel på kvalificeret plejepersonale i alle lande. Dette skaber udfordringer for regeringspolitikker om udenlandsk arbejdskraft, som det er tilfældet i Norge. Desuden er politikker, der inkluderer andre grupper, som man normalt ikke ville henvende sig til i rekrutteringsprocessen, såsom mandlige ansøgere og personer, der skifter karriere, ligeledes under granskning. Dette skaber udfordringer for kompetencebaserede uddannelsessystemer i at godkende tidligere erfaringer og færdigheder, så et stort antal potentielle medarbejdere kan rekrutteres til sektoren Ansvarsområder og udbud af ydelser. Lokale myndigheder og frivillige organisationer udbyder typisk forskellige ydelser, der tillader personer at blive længere i eget hjem senere i livet, selv om den private sektor også spiller en vigtig rolle ved at tilbyde langsigtede plejehjemsfaciliteter. Der er udprægede forskelle mellem europæiske lande i den måde, hvorpå sundhedsvæsenet og plejesektoren bliver både finansieret og udført. Der er to tydelige finansielle hovedmodeller: Lande hvor sundhedssektoren har en offentlig forpligtigelse, og primært er finansieret gennem almen beskatning, og Lande med et forsikringsbaseret system, eller hvor ydelser er privat finansierede. Når man ser på den nationale ansvarsfordeling mellem formel og uformel pleje, ser man et mere kulturelt betinget kort over Europa. Der er en tendens til at klassificere de mindre eller mere familieorienterede europæiske samfund på en nord-syd-skala, der afspejler hvor høj en grad støtte fra familiemedlemmer forventes i forhold til hjælp fra institutioner. På skalaen er de skandinaviske lande og Holland på den ene side, Sydeuropa på den anden og det kontinentale Europa er en blanding af de to. Den følgende tabel illustrerer denne forskel. I en Eurobarometer-undersøgelse 4 er personer under 40 år blevet spurgt om deres mening om hvordan deres forældre skal bo, når de bliver skrøbelige. 4 Eurobarometer Undersøgelsens spørgsmål var: Lad os antage, at du havde en ældre forælder, som boede alene. Hvad tror du ville være bedst, hvis denne forælder ikke længere kunne klare at leve for sig selv? se mere i Cecilia Tomassini: Older People, Family and living arrangements, in Focus on Older People Office for 11

13 Portugal Italy Germany Great Britain Netherlands Sweden 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Parent should move to a child's house One should move closer to the other Parent should stay at home, and receive visits A child should move to the parent's house Parent should move to nursing home It depends/don t know De fleste undersøgelser viser at, på trods af ændringer i mentaliteten og presset fra arbejdsmarkedet, vil det uformelle plejeområde ikke blive mindre, men snarere ændre sig i natur, hvor uformelle omsorgspersoner vil samarbejde med specialiserede aktører i det formelle omsorgssystem, afhængig af de enkelte omsorgsopgavers karakter. 5 Når den bredere palet af ydelsesudbud dukker op i lokalområdet, så ændrer denne traditionelle måde at tænke på ansvar sig langsomt Tendenser og strategier Overalt i Europa kan man se de samme tendenser, f.eks. jagten på finansieringsløsninger til at yde tilstrækkelig og formålstjenstlige boliger eller økonomisk støtte til at få uformelle omsorgspersoner til at fortsætte i deres roller. I visse tilfælde er regionale forskelle tydelige, de skandinaviske lande virker f.eks. National Statistics (UK) 2007; Evert Pommer a.o., Comparing Care. The care of the elderly in ten eu-countries, The Netherlands Institute for Social Research, Haag, 2007, s Project OASIS ( ), Old age and autonomy: the role of service systems and intergenerational family, solidarity. Haifa: Center for Research and Study of Aging K. Glaser a.o, Revisiting convergence and divergence: support for older people in Europe, Eur. I. Ageing (2004) 12

14 mere imødekommende og progressive over for hjælpeteknologier, hvorimod der i de vest- og sydeuropæiske lande bliver fokuseret mere på at styrke mulighederne for omsorg fra familien. Der er adskillige nye og utraditionelle strategier til at forbedre den offentlige sundhedssektors effektivitet og mindske den byrde, den står over for når den grå bølge for alvor starter om få år. Staten og opbygningen af velfærdssystemer, hvor støtteforanstaltninger til ældre mennesker er inkluderet, er forskellige i de europæiske lande og der er et klart skel mellem Nordeuropa på den ene side og Syd- og Østeuropa på den anden. De sociale omsorgssystemer kan stort set opdeles i tre grupper: 1. Velfærdssystemer med en lang tradition og differentiering af ydelser, typisk betalt af skattepenge, f.eks. de skandinaviske lande. 2. Den blandede model, hvor den veludviklede struktur både er et offentligt og privat ansvar. Rekrutteringen og uddannelsesprocesser er svagt defineret og overladt til de frie markedskræfter, f.eks. Storbritannien, Irland og Tyskland. 3. Lande med mindre fokus på velfærdssystemet, f.eks. Polen, Portugal og Grækenland. I den første gruppe er der en klar tendens til at reformere systemet med hensyn til kvaliteten af ydelser og til at gøre rekrutterings- og uddannelsessystemer mere åbne og fleksible, så de nye grupper let kan blive integreret på arbejdsmarkedet. Eksemplet på dette er Velfærdsreformen i Danmark, som blev startet i I den anden gruppe er der en stærk tendens til at professionalisere sundhedssektoren. I Storbritannien og Irland er der fastlagt lovgivning til en forhøjelse af uddannelsesstandarderne ved at introducere et minimumskrav for omsorgspersoners kvalifikationer. I andre lande, såsom Italien, er der redegørelser undervejs, som skal forbedre professionaliseringen i omsorgssektoren. Den tredje gruppe er i gang med at etablere den systematiske tilgang i sundhedssektoren. Dette inkluderer: Udvidelsen af, og nye koncepter for, hjemmeplejen og plejehjem, inklusiv en diskussion af finansieringsprincipper Standardisering af servicekoncepter på arbejdspladserne (funktionelle job- og kompetencebeskrivelser (grundlæggende kvalitets- og overvågningssystemer) Standardisering af uddannelses- og oplæringstilgangen, som indeholder en konkretisering af de centrale kompetencefiler, en introduktion af 13

15 kompetencegivende kurser for arbejdspladser i sektoren. Disse processer ses i Polen og Portugal. Der er en nærmest eksplosiv interesse i hjælpeteknologier og telemedicin fra de ledende teknologiske firmaer 7. Robot- og sensorteknologi har potentialet til at blive en afgørende faktor i at reducere den udbredte mangel på sundheds- og omsorgspersonale. Kommunikationsteknologien kan forbinde personale og brugere, ligesom det kan forbedre samarbejde mellem de forskellige niveauer i sundheds- og plejesektoren. Brugen af teknologi skal ses som en måde at arbejde mere intelligent og effektivt på. Det spiller en støttende rolle; det overtager ikke det menneskelige element på nogen måde. Kernen i omsorgsopgaverne er de interpersonlige elementer, og hjælpeteknologien vil give ekstra hjælp i situationer, hvor omsorgsopgaverne er mere krævende og tidskrævende, og hvor sundheds- og omsorgspersonalets resourcer er begrænsede eller ikke til stede 8. Det konkrete eksempel er den politiske aftale i Danmark om at fremme arbejdskraftsbesparende teknologier i Danmark. Initiativet er støttet af ABT, hvor i perioden er blevet tildelt til at indføre teknologiske løsninger, primært i omsorgssektoren for ældre mennesker. Et andet element i ældreplejen, der vil blive stadigt vigtigere er forbrugerindflydelse. Ældre skal selv kunne vælge deres udbydere. Der er en forventet stigning i forbrugersamspil på alle serviceniveauer. Alle disse ændringer øger behovet for kommunikation mellem udbydere af ældrepleje. Der er f.eks. brug for mere udstrakt adgang til informationsdatabaser. Dette omfatter offentlige serviceudbydere, såvel som private. Transportfirmaer, administratorer og familiemedlemmer vil også have behov for relevant information. Dette vil kræve sikre og lettilgængelige IT-løsninger. At have ældre mennesker boende i deres egne hjem betyder et større behov for ydelser, der er tilgængelige 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. I de fleste lande er sådanne løsninger på vej, hvor der er en afbalanceret kombination af en professionel hjemmepleje og IT til at støtte selvhjælp i hjemmet. IT kan hjælpe mennesker med at holde kontakten med deres serviceudbydere, ligesom det giver personalet mulighed for at arbejde så effektivt som muligt. 7 Se f.eks. resultaterne fra den 9. konference for fremskridt i hjælpeteknologier i Europa, San Sebastian, Oktober Den systematiske gennemgang af de tekniske løsninger kan findes i enden af projektets udgivelser: Technology and care se 14

16 3. Ti udfordringer for et aldrende Europa Udfordringerne for den europæiske ældresektor kan opsummeres i følgende nøglepunkter: 1. Mangel på rekruttering versus øgede krav fra brugerne og differentieringen herimellem. 2. Lanceringen af nye politiske dagsordener og udviklingsstrategier mod en professionalisering og standardisering af sektoren. 3. Langsigtet pleje og omsorg for særlige grupper med hensyn til ressourceforbrug, kvalitetsplaner og mere avancerede former for kommunikation mellem den primære sundhedssektor og omsorgsinstitutioner. 4. Differentiering mellem og udvidelse af de professionelle grænser for ældreydelser sammenlignet med ændrede sociale mønstre, som stiller ny krav til samarbejde på tværs af sektorer og organisationer. De følgende afsnit præsenterer forskellige udfordringer, som er fælles for de fleste af de studerede europæiske lande. Det er målet at sætte dagsordenen 15

17 3.1. Sikring af tilstrækkelig rekruttering og effektive fastholdelsesstrategier Aldringen af Europas befolkning har tilhørende konsekvenser for rekrutteringen til jobs i social- og sundhedssektoren. Sektoren er tvunget til at kæmpe med andre sektorer om en mindre og mindre talentpulje, specielt yngre mennesker. F.eks. anslår økonomiske forskningsinstitutioner, at der i 2015 vil være brug for omkring to millioner jobs i forbindelse med omsorg for ældre mennesker i Tyskland. Selv om manglen overhængende, findes der kun få lokale og nationale rekrutteringsstrategier til at modarbejde denne udvikling. Rekruttering af nye grupper Politikere og beslutningstagere er opmærksomme på at en mulighed for at skabe rekrutteringsstrategier er at identificere ikke-traditionelle grupper og udnytte det skjulte arbejdsmarked. Nogle løsninger indbefatter en udnyttelse af faglært udenlandsk arbejdskraft eller en udvikling af senior-venlige arbejdspladser, hvor ældre voksne kunne overtales til at arbejde længere, herunder specielt efterlønsmodtagere. Yderligere muligheder er at opfordre karriereskiftere, såsom ansatte fra andre sektorer, der leder efter nye jobmuligheder, eller arbejdsløse voksne, der søger at genindtræde på arbejdsmarkedet, men som ikke har tidligere erfaring med omsorgssektoren. I begge disse grupper kan der findes et større antal mænd, der er tiltrukket denne overvejende kvindelige sektor 9. Det skjulte problem Et hovedproblem for mange lande er tilstedeværelsen af det sorte arbejdsmarked, ulovligt ansatte, som arbejder i sektoren delvist for at afhjælpe manglen på arbejdskraft og ofte til en væsentlige lavere løn end lovlige ansatte. I lande som Frankrig, Tyskland og Italien anslås det, at op mod 50 % af omsorgsopgaverne bliver løst af illegale ansatte. Denne situation forværres ved at presse lønnen for andre, lovligt ansatte. 9 Jf. 2 Danish Equal projekter: SOS-mx Social and health sector mainstreaming laboratory og Mpowerment2men begge arbejder på strategier, der skal tiltrække mandlig arbejdskraft til sundhedssektoren 16

18 Firmaer, der opererer lovligt, står overfor en udfordring med at tilbyde konkurrencedygtige lønninger, da lovligt ansatte ofte søger højere lønninger. Den eneste fordel, de kan tilbyde kunderne, er veluddannet personale og en højere servicestandard. Mange lokale og nationale politikere bliver ofte beskyldt for at vende det blinde øje til dette problem, da tilstedeværelsen af ulovlig arbejdskraft i denne sektor delvist afhjælper det akutte behov for arbejdskraft. Der er undtagelser fra denne regel. Regionen Trentino i Norditalien startede et projekt, støttet af Equal-programmet, om amnesti (arbejdstilladelse) og uddannelse af den ulovlige arbejdskraft i omsorgssektoren 10. Den aldrende arbejdsstyrke Aldersprofilen i de vigtigste jobfunktioner i hele sundhedssektoren er stort set ens i de fleste lande. Statistikken viser, at næsten 30 % af de ansatte har muligheden for at forlade arbejdsmarkedet og gå på efterløn. Der burde skabes fastholdelsespolitikker, der skal gøre arbejdspladserne mere attraktive for ældre medarbejdere (50+). På nuværende tidspunkt er de politiske initiativer primært fokuseret på at højne pensionsalderen, og dermed gøre det mindre attraktivt at gå på efterløn. Samtidig skal der også skabes politikker og strategier, der skal tiltrække yngre medarbejdere til at blive længere på arbejdspladserne. Den gennemsnitlige ansættelsestid er fire år, hvilket resulterer i en forholdsvis stor udskiftning af personalet. Mange arbejdspladser har tilpasset sig dette problem, men der er imidlertid behov for at revidere fastholdelsesstrategierne, så en bedre fastholdelse af personale kan sikres, noget som også vil være med til at skære i rekrutteringsomkostningerne. En anden løsning er at den gruppe af kvinder, der har svært ved at balancere mellem arbejde og familieliv, går fra deltidsbeskæftigelse til fuldtidsbeskæftigelse. I dette tilfælde skal der indføres mere fleksible rutiner i organisationen, så denne gruppes særlige behov kan tilgodeses. 11 Der er behov for at tilpasse eksisterende uddannelsesmodeller for både ældre og yngre medarbejdere. F.eks. kan mange ældre ansøgere have omfattende erhvervserfaring og kompetencer, men ingen specifikke kvalifikationer inden for 10 Equal projekt Promo Care - La promozione delle donne immigrate nei servizi di cura, koordineret af Federazione Trentina delle Cooperative SCARL 11 Se Eurobarometer 2006 om mulige løsninger for det fremtidige problem med mangel på arbejdskraft pga. en aldrende befolkning undersøgelsen er udført i 25 EU-lande i Europe s Demographic Future: Facts and Figures, Commission Staff Working Document, Bruxelles 2007, s

19 denne branche. Deres kvalifikationer passer måske med jobbet, men manglen på formelle kvalifikationer gør dem imidlertid uanvendelige for arbejdsgiveren. Hvis uddannelsessystemet skal gøres mere fleksibelt, er der behov for erhvervs- og livsbaserede kvalifikationer sammen med muligheden for kortere uddannelsesmoduler, der fylder de konkrete huller i erfaringen Nye samarbejdsmønstre Der er allerede områder og landsbyer, der hovedsageligt er beboet af bestemte nationaliteter, hvilket stiller nye og anderledes krav til de lokale social- og sundhedssektorer. Den nuværende model for serviceydelser inden for social- og sundhedsområdet er blevet grundlagt på en simpel relation mellem en enkelt udbyder og en individuel bruger. Personale, der arbejder på et marked, hvor behovene bliver mere og mere varierende og som er tilknyttet flere brancher og arbejdsområder, er ude af stand til at reagere på denne simple model for organisering af arbejdet. Det er ikke kun et spørgsmål om at udvide deres arbejdsfunktioner og kompetenceområder, men et spørgsmål om nye samarbejdsmønstre og organisatoriske mønstre, der involverer aktører fra både den formelle og uformelle omsorgssektor og andre sektorer (f.eks. velvære, forebyggelse, turisme), samt et spørgsmål om at koordinere indsatsen. I de fleste lande, specielt hvor den formelle sundhedssektor er svag, er det fundamentalt for en reduktion af byrden på den primære sektor (f.eks. hospitaler), at der bliver skabt en forenet model for samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger, hjemmeplejen og omsorgsinstitutioner. I dette tilfælde er kommunikationsplatformen, hvor den meget vigtige patientinformation kan blive overført mellem systemerne og institutionerne, af afgørende betydning (f.eks. en samling af de elektroniske patientjournaler, værktøjer for telemedicin og brug af IKT og mobilteknologi i overvågningen, evaluering og almindelig kommunikation mellem patienten og sundheds- og omsorgssystemerne). Endelig så dukker der flere og flere hjælpeteknologiløsninger frem i flere nationale forskningsmiljøer, men der er en åbenlys mangel på samarbejde mellem de videnskabelige hold (internt), repræsentanter fra omsorgsinstitutioner og brugergrupper. Der er en mangel på udvikling af fælles multidisciplinære tilgange med en øjeblikkelig mulighed for at teste og implementere løsningerne i konkrete, 18

20 praktiske rammer som sammenhængende løsninger for lokale og nationale omsorgssystemer. 12. Dette resulterer i, at dette marked er ustruktureret og mangler gennemsigtighed, værdisætning af erfaringer og udbredelse af resultater. Mange projektet er engangsøvelser, der er fokuseret på selve teknologien, i stedet for at være fokuseret på mennesker Modsvar til ændrede krav til ydelser i ældresektoren Forventningerne fra ældre mennesker fra krigsgenerationerne er meget forskellige fra baby-boomgenerationen, som er født sidst i 1950 erne og først i 1960 erne og som vil have andre forventninger til pleje sent i livet generationen går på pension i 2030, og så vil man rigtigt kunne mærke ændringer på faktorer såsom familiemønstre, boligformer, aktiv livsstil, opfattelse af livskvalitet osv. De typiske forventninger til seniorlivet er ikke kun at være ved godt helbred (undgå sygdom), men også at beholde sin selvstændighed i sine valg og i sit daglige liv, samt opretholde en aktiv livsstil - dyrke forskellige fritidsaktiviteter og forvente et højt serviceniveau, når man bliver afhængig af hjælp. Forbrugs- og adfærdsmønsteret for den generation, der på nuværende tidspunkt er år er synligt forskelligt fra tidligere generationers. Mange ældre pensionister er sundere og rigere end tidligere generationer. Dette fremhæves i deres brug af fritids-, underholdnings- og rejsetilbud. Økonomisk set har mange pensionister råd til at bruge penge på disse luksustilbud, noget der måske ikke var tilfældet hos generationen før dem. Brugerne vil i fremtiden have andre behov og problemer end i dag, da gruppen i fremtiden vil bestå af både nye generationer af ældre og af yngre brugere, der alle kræver et meget større udbud af ydelser til at dække deres behov. Ældre mennesker vil i fremtiden være bedre uddannede, have flere ressourcer og have bedre helbred end de ældre i dag, Og de vil være vant til, og forvente, at tage beslutninger om deres eget liv. Dette skaber udfordringer i forhold til merværdi, rekrutteringen og pleje fra familien. 12 Se the referaterne fra den 9. og 10. konference i AAATE (Association for Advancement of Assistive Technology in Europe) Challenges for Assistive Technology Oktober 2007, San Sebastian og Inclusion between the past and future 31. August-2. September 2009, Firenze 13 Se Access to Assistive Technology in the European Union Directorate-General for Employment and Social Affairs,Unit E. 4, 2003 med systematisk information om følgende lande: Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Spanien, Sverige, Storbritannien 19

21 Endelig er det et krav til de fleste offentlige instanser, som er ansvarlige for hjemmepleje og ældreomsorg, at de skal offentliggøre omfattende kvalitetsstandarder for de udbudte ydelser, når brugerne af disse ydelser stiller højere og højere krav. Et specielt kendetegn ved personrelaterede og sociale ydelser er at arbejde med mennesker på den ene side aldrig kan blive fuldstændigt normaliseret og/eller standardiseret. På den anden side er serviceydelser og forbruget af disse samlet i en handling. Producenten og forbrugeren er direkte knyttet til hinanden (forbrugeren som medproducent). Empati og professionalisme, fleksibilitet og engagement bliver forventet af ydelsesudbyderen. Ændringerne, mønstrene og udbuddet af omsorgsydelser har alle konsekvenser for de stigende ydelsesomkostninger. Den nye forbrugsprofil for ældre, kombineret med længere perioder uden sygdom i den trejde alder, vil skabe et behov for nye former for ydelser og sammensmeltende grænser med andre sektorer og brancher. Det kunne betyde at boligselskaber vil tilbyde særlige ydelser og uddannet personale for at tiltrække ældre brugere. Der bliver allerede lavet forsøg med at uddanne viceværter til at være mere ældrevenlige. Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse af kroniske sygdomme kan vise sig nyttig som en langsigtet strategi for offentlige ydelsesudbydere, selv på kommunalt niveau. Dagaktivitetscentrene vil have flere og flere aktiviteter, der er målrettet forebyggelse af specifikke lidelser, hvilket betyder et behov for kvalificeret personale. Et andet eksempel på nye områder inden for ældresektoren er velvære og turisme, hvor ældre kan blive en foretrukken målgruppe. Delvist pga. en ændret forbrugerprofil hos ældre mennesker, delvist fordi det er nemmere at få offentlig støtte til denne slags aktiviteter, da de er relateret til forestillingen om en aktiv alderdom og forebyggelse af kroniske sygdomme. Et fint eksempel på denne tendens er kampagnen "Europe Senior Tourism", som den spanske regering for nyligt lancerede, og som er til rådighed for indbyggerne i de fleste EU-lande ( steder er i vintersæsonen økonomisk støttet af den spanske regering og de selvstændige regioner Andalusien og De Baleariske Øer. Programmet kan dermed tilbyde overkommelige priser og pakkeløsninger med en kombination af turisme, terapi, wellness, sport og uddannelse (IKT). Et lignende nationalt projekt er blevet lanceret for franske ældre over 60 år (Seniors en Vancances), som er organiseret af l ANCV (det nationale 20

22 agentur for feriebeviser) og det nationale turistråd og dækker over 45 destinationer i Frankrig ( Målet er at bryde ensomheden og isolationen, yde velvære og forhindre sygdomme. I 2009 er planen at nå ældre Udligning af serviceniveauets finansiering Et af de vigtigste emner, der kommer frem i diskussioner om et aldrende Europa, er indflydelsen på offentlige udgifter med speciel fokus på pensioner, sociale beskyttelsessystemer, sundhed og sociale omsorgsproblemer 14. Lande med veludviklede velfærdssystemer har allerede etableret økonomiske mekanismer, der skal mindske det fremtidige pres på de offentlige finanser (f.eks. regeringens pensionsfond i Norge - den største i Europa). Der er forskellige fokuspunkter i diskussionerne afhængig af udformningen af det nationale sundhedssystem og strategiske prioriteringer. Denne undersøgelse så på spørgsmålet fra brugernes synspunkt i hvilken grad skal brugeren selv betale, og hvor meget skal de lokale myndigheder/kommunen bidrage med. Undersøgelsen viser, at der er opmærksomhed på, at den enkelte i fremtiden skal være forberedt på at betale delvist for ældreydelser, selv i lande hvor velfærdssystemet traditionelt er skattefinansieret. I denne sammenhæng blev endnu et emne bragt på banen: i hvilken grad skal private udbydere af ydelser supplere de offentlige ydelser og uformel omsorg, og hvordan skal man skabe fælles kvalitetsstandarder? Ydermere skal der derfor laves detaljerede bekrivelser og kategoriseringer af omsorgsopgaver. Byggeriforanstaltninger til støtte af uafhængighed At bo i eget hjem De allerfleste ældre mennesker vil i 2020 fortsat bo i eget hjem. Dette fremtidsscenarie er støttet af en bevidst strategi i alle europæiske lande om at støtte ældre mennesker til at bo i eget hjem som svar på den nye ældregenerations ændrede ambitioner, som er betydeligt mere uafhægigt og individuelt orienterede. Fordelene ved at den enkelte bor i eget hjem er f.eks. at de fortsætter med at være 14 Europe s Demographic Future: Facts and Figures, Commission Staff Working Document, Bruxelles 2007; The impact of Ageing on Public Expenditure: Projections for the EU-25 Member States on Pensions, Healthcare, Long- Term Care, Education and Unemployment Transfers ( ), European Economy, Special Report, No ; Adelina Comas-Herrera and Raphael Wittenberg (ed.), Long-Term Care Expenditure in an Ageing Society, The London School of Economics (European Study of Long-Term Care Expenditure: Investigating the sensitivity of projections of future long-term care expenditure in Germany, Spain, Italy and the United Kingdom to changes in assumptions about demography, dependency, informal care, formal care and unit costs. Report to the European Commission, Employment and Social Affairs DG). 21

23 aktive og uafhængige i en længere periode, og at de har en stærkere følelse af sundhed og trivsel. At gøre hjemmene mere tilgængelige er derfor en højt prioriteret opgave, således at så mange mennesker som muligt kan fortsætte med at bo i eget hjem, selvom man har dårligere helbred og nedsat mobilitet. Med alderen øges sandsynligheden for at udvikle aldersrelaterede sygdomme, som kan kræve, at den enkelte skal tilpasse sit hjem, og som måske stiller nye krav til boliger i fremtiden. For enkelte er behovet for professionel pleje måske specielt stort, da de kræver konstant overvågning, støtte og hjælp. Et alternativ til at den enkelte bor i eget hjem, er muligheden for at flytte til specialiserede ældreboliger, f.eks. beskyttede boliger. Disse er generelt uafhængige lejligheder med periodisk hjælp/pleje på stedet. Isolation af ældre Ældres isolation i byområder kan skyldes personlige omstændigheder, f.eks. enker/enkemænd, der ikke har hverken familie eller socialt netværk, som de kan trække på. I land- og bjergområder er social isolation blandt ældre forværret af geopolitiske faktorer såsom: Fjernelse af ydelser, som resulterer i mangel på omsorgsydelser i småbyer pga. det faldende antal af potentielle brugere, og Lukning og efterfølgende reduktion af ydelser i lokalområdet pga. et fald i kunder og forbrugere, herunder postkontorer, banker, butikker og markeder. Som resultat af disse faktorer er der en voksende risiko for at sociale bånd bliver svagere og social kapital bliver mindre, både for den enkelte og for lokalsamfundet, f.eks. i de fleste oplandsområder i Italien. Dette er en af de vigtigste grunde til ældre menneskers isolation, hvor de oplever en sådan ensomhed og udelukkelse Teknologier til at støtte selvstændighed For den enkelte En mulig løsning til at støtte ældre til at bo i eget hjem sent i livet er den innovative brug af intelligent teknologi. Ændring og tilpasning hjemmets fysiske indretning og indførelse af teknologiske løsninger kan være med til at forlænge tiden i eget hjem og yde hjælp til støtte hvor det er nødvendigt. En løsning, som kan vise sig at blive populær i fremtiden, er smarte eller intelligente huse, hvor computere og fremstillingsteknologi letter dagligdagen for ældre mennesker, som måske lider af 22

24 handicaps. Det skal siges, at personer, der bor i hjemmet, vil kræve forskellige former for støtteteknologier, end dem, der er indført i offentlige og private institutioner. Ydermere skal der, når e-ydelser bliver mere dominerende i kommunikationen mellem bruger og udbyder, fokuseres meget mere på et universelt og brugervenligt design af disse ydelser og brugernes IT-kompetencer. For omsorgspersonalet Ny teknologi påvirker allerede kommunikationen i ældresektoren. F.eks. bruger forskellige kategorier af omsorgspersonale allerede PDA er (personal digital assistants) eller mobiltelefoner i deres daglige arbejdsrutiner. Ændringer i informationsdelingsmønstre kommer til at påvirke kompentenceprofilerne og organisatoriske rutiner. De nuværende muligheder for øget samarbejde mellem den primære plejesektor (praktiserende læger, hospitaler), omsorgssektoren, uafhængige ældrehuse og de ældre selv. Online-værktøjer kan yde daglig overvågning og være en kontaktplatform for meget simple beskeder, f.eks. om at tage medicin, fra omsorgspersonalet til den ældre. Mere avancered opgaver, såsom at overvåge udviklingen hos personer med diabetes kan også blive udført med en udnyttelse af disse online-metoder. Med en øget forventet levetid og et større antal ældre, bliver hyppigheden af kroniske og fysiske sygdomme også større. Det byder nye udfordringer for teknologiske løsninger, når det forventes at så stor en del af den ældre del af befolkningen bor uafhængigt, i deres eget hjem eller i specialdesignede bofællesskaber. Eksemplet på hvordan en simpel brug af robotteknologi kan være med til at løse nogle af de sociale og følelsesmæssige problemer, som ældre med kognitive forstyrrelser oplever, er robotlegetøjet Paro. Dette stykke legetøj er blevet brugt og evalueret succesfuldt i Japan, Sverige og Danmark 15. Nogle af de hovedspørgsmål, der kan komme til at påvirke indførelsen af teknologiske løsninger i fremtiden er: En definition af de nye kvalitetsstandarder for sygepleje og omsorgssektoren på områder såsom behovsvurdering, Det teknologiske ekspertiseniveau, som kræves af medarbejdere på forskellige niveauer, 15 Se hjemmesiden og artiklerne i videnskabelige og professionelle medier 23

25 Udannelsesmuligheder for at styrke medarbejdernes kompetencer, En afklaring af hvem, der skal have ansvaret for smart hjemmeteknologi Krav om informationsdeling og værdisætningsprojekter i dette ustrukturerede marked for teknologiske eksperimenter. Nye modeller for samarbejde mellem forskningsinstitutioner og formelle og uformelle omsorgsmiljøer 3.7. Ændringer i kompetenceområder og i erhvervmæssig uddannelse og oplæring Der er mange grunde til at placere uddannelsestiltag øverst på den strategiske dagsorden. Disse er: Krav om en professionalisering af sektoren kombineret med en indførelse af kvalitetsstandarder Udviklingerne på markedet, som stiller krav om fleksibilitet og udbud af ydelser Teknologiske løsninger, som venter på at blive implementeret inden for forskellige områder af ældresektoren, hvilket kræver nye kvalifikationer inden for visse personalekategorier. Det kan være inden for de kommunikationssystemer (PDA, overvågning online), en ny fordeling af opgaver (når f.eks. rengøringsrobotter bliver indført), pædagogiske kompetencer til at introducere brugerne til brugen af de teknologiske løsninger osv. Ændringer af formelle jobbeskrivelser med konsekvenser for kompentenceområdet Nye grupper inden for rekrutteringsprocesser, f.eks. med ansøgere fra andre brancher og andre lande, hvilket kræver en ny tilgang i de fleksible uddannelsesmodeller kombineret med en systematisk godkendelse af ikkeformelle og uformelle kompetencer. Ændringer i jobprofiler hænger sammen med ændrede forventninger til udbuddet og kvaliteten af ydelser i ældresektoren. Dette burde dække en meget bredere palet af kvalifikationer, hvilket giver en større fleksibilitet i jobroller på tværs af sektoren. Jobprofiler skal også indeholde IKT og mere specialiserede teknologiske færdigheder, som kan komme til at spille en mere betydningsfuld rolle i jobbeskrivelserne i fremtiden. På lang sigt kan nye modeller og jobprofiler dukke op 24

26 som resultat af brugen af teknologi, f.eks. en medarbejder, som kun er ansvarlig for brugen af hjælpeteknologier, både i hjemmene og på plejehjemmene. På nuværende tidspunkt er dette tema næsten fraværende i diskussionen om IKT og hjælpeteknologiernes påvirkning af omsorgssektoren. Uddannelse af omsorgspersonale er et almindeligt forekommende tema, som konstant bliver rejst i al forskningen. I Storbritannien er der blevet indført lovgivning, der skal højne uddannelsesstandarden hos omsorgspersonale ved at indføre minimumskvalifikationer for omsorgspersonale. De fleste skandinaviske lande har allerede en sådan lovgivning. I andre lande, såsom Italien, er der på nuværende tidspunkt redegørelser på vej, der skal sikre en forbedring af professionaliseringen af omsorgssektoren. Der er synlige revurderinger af omsorgsfagene og forsøg på at gøre uddannesessystemerne mere fleksible i lande som Østrig, Tyskland, Italien og Storbritannien. Dette, kombineret med oprettelsen af funktionelle jobbeskrivelser og indførelsen af kvalitetsstandarder, er målrettet mod at håndtere de udfordringer, man står over for. Gode eksempler på dette er Care Standard Act (2000) i Storbritannien og inkluderingen af omsorgsfag i det nationale portugisiske kvalifikationskatalog i overensstemmelse med de europæiske kvalifikationsrammer (2007). Hertil skal lægges, at den uformelle arbejdsstyrke (firvillige) er mere or mere involveret i den igangværende oplæring og uddannelse, som det er tilfældet i Tyskland (f.eks. Hospizbewegung) og i landlige områder i Finland, hvor det formelle system ikke eksisterer. Kvalitetsprincipperne i sektoren betyder generelt set en standardisering af ydelserne, specielt i lande, hvor omsorgssystemet primært har været baseret på uformelle arbjedsresourcer. I de skandinaviske lande, hvor omsorgsopgaver primært bliver varetaget af det offentlige, betyder det en finjustering af kvalitetsbeskrivelserne, så man kan imødekomme kravene fra et samfund under forandring og de ændrede forventninger til velfærdsydelserne (Danmark: velfærdsreformen, ) Langsigtet pleje og særlige grupper Det forventes at antallet af tilfælde af aldersrelaterede sygdomme, såsom demens, bliver fordoblet i løbet af de næste år. Med højere forventet levealder og et større antal ældre, vil antallet af fysiske sygdomstilfælde og skavanker også stige. 25

27 Stigningen i antallet af demenstilfælde er en særlig udfordring for det uformelle såvel som for det professionelle omsorgssystem. Plejeforsikring tilbyder stadig ikke en tilstrækkelig økonomisk base for ambulant behandling af patienter, som er plejekrævende døgnet rundt. Antallet af kronisk syge øges også betydeligt med alderen. Dette er bl.a. kræft, hjertelidelser, karsygdomme såsom slagtilfælde og blodpropper samt luftvejssygdomme. Behovet for professionel pleje er for disse grupper specielt højt, da patienterne er yderst afhængige af konstant overvågning og hjælp. Flere og flere mennesker med kroniske sygdomme når en høj alder, ikke mindst pga. fremskridt inden for den medicinske og farmaceutiske udvikling. I denne sammenhæng er det nødvendigt med en ny og mere omfattende forståelse for omsorgsopgaverne og den relevante professionalisering. Der er allerede søsat specielle langsigtede strategier på området for forebyggelse/formindskelse af kroniske sygdomme og for ældre mennesker, der lider af Alzheimer eller demens, som er den primære trussel for de offentlige finanser i fremtiden (f.eks. i Danmark, Norge og Frankrig) 3.9. Udfordringer fra globalisering og migration Endelig er der en stigning i antallet af mennesker med en anden etnisk baggrund end i det pågældende land. Disse grupper er ofte isolerede fra samfundet pga. sprog eller af kulturelle årsager. Dette sociale fænomen er opstået på en af to følgende måder: 1. Det kan være ældre indvandrere eller indvandrere, som bliver gamle i det pågældende land og ikke er blevet succesfuldt integreret. 2. Pensionerede indvandrere, som bor i sydeuropæiske lande, typisk Spanien og Frankrig, som er en del af det fænomen, som i Frankrig kaldes heliocentrism, vandrende efter solen. Der er allerede beboelser og landsbyer, som primært bebos af visse nationaliteter, hvilket stiller nye og anderledes krav til lokale sundheds- og omsorgsydelser. 26

28 3.10 Ændring af omsorgssektorens image På nuværende tidspunkt virker det som om, der er en voksende negativ opfattelse af plejehjem i hele Europa. Først og fremmest påvirker negativ omtale i medierne offentlighedens opfattelse af institutioner, når de bliver portrætteret som udbydere af dårlig service med lavt omsorgsniveau og dårlige boligforhold. Dette har en betydelig indflydelse på den politiske debat pga. den offentlige eksponering, som dette skaber. For det andet bliver de ansatte i sektoren stereotyps fremstillet som dårligt betalt, uprofessionelle og uden ambitioner om at lære og udvikle. Kampagner i medierne for at bekæmpe denne negative opfattelse og forbedre sektorens image i offentligheden er allerede startet op, f.eks. i Danmark. Man håber at disse kampagner sørger for at denne negative opfattelse ikke påvirker potentielle medarbejdere på en dårlig måde, specielt i forhold til yngre mennesker, som vælger branchen som et realistisk og givende karrierevalg. 27

29 4. Udvalgte løsningsmodeller 4.1. Lobbyvirksomhed for ældre borgere Danmark: ÆLDRESAGEN Ældre Sagen er en national lobbyorganisation for ældre, som blev grundlagt i Foreningen har på nuværende tidspunkt ca medlemmer, omkring en fjerdedel af indbyggerne over 50 år. Ældre Sagens store bedrift er, at politiske beslutningstagere, både på lokalt og nationalt niveau, har anderkendt den nøglerolle, som foreningen spiller i at påvirke lovgivning og beslutninger, der har betydning for ældre. Foreningens hovedprioriteter er bl.a.: Tilvejebringelse af tilstrækkelige pensionsindtægter for pensionister Et sundheds- og omsorgssystem af høj kvalitet Tilstrækkelig hjemmehjælp ydet med en høj kvalitet Fleksible boligbestemmelser og lokalsamfund med flere generationer Et arbejdsmarked, der sætter pris på og udnytter ældres kvalifikationer og resourcer 28

30 Hovedaktiviteter: Information Seks årlige udgaver af et tidsskrift med en læserskare på (læses af halvdelen af alle danskere over 60 år i top tre over alle danske tidsskrifter) information, holdninger og politiske anbefalinger på hjemmesiden daglig kontakt med medierne (aviser, TV, radio) Yde assistance, støtte og rådgivning frivillige engageret i socialt-humanitært arbejde, styrkelse af netværk for ældre, som lever alene, tage med dem på hospitalet osv. Rådgivningsservice, yde rådgivning om juridiske, sociale, økonomiske og sundhedsspørgsmål: denne service er gratis, fortrolig og uvildig Levere viden, værktøjer og uddannelse til at hjælpe mennesker med at tage informerede beslutninger, der sikrer dem et liv på deres egne betingelser (pensionsplaner, boligindretning, sen karriere osv.) En årligt opdateret håndbog med facts og rådgivning om juridiske, sociale, økonomiske og sundhedsspørgsmål Kurser for medarbejdere over 50 år, der skal hjælpe dem til en beslutning om karriere og/eller pensionering Mødesteder, aktiviteter og netværkssamarbejde for mennesker, som gerne vil møde andre, opleve noget, blive underholdt eller gerne vil lære noget medlemsaktiviteter hvert år, bl.a. vandreture, gymnastik, stavgang, petanque, internet, sprogkurser, kortspil, dansekurser osv. tilbyder en mulighed for at skabe fællesskaber for folk, der er interesserede i de samme emner såsom slægtsforskning og familiehistorie Økonomiske medlemsfordele Specielle rabatter på forsikringsprodukter, banktjenester, billeje, optikere og specielle tilbud på rejser gennem godkendte leverandører baseret på strategiske partnerskaber med et antal firmaer. 29