ET ALDRENDE EUROPA. Udfordringer for den europæiske ældresektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET ALDRENDE EUROPA. Udfordringer for den europæiske ældresektor"

Transkript

1 ET ALDRENDE EUROPA Udfordringer for den europæiske ældresektor

2 1

3 ET ALDRENDE EUROPA: UDFORDRINGER FOR DEN EUROPÆISKE ÆLDRESEKTOR Leonardo da Vinci projekt nr LLP-2007-DK-LMP Denne rapport er udviklet af: Danmark Caesar Szwebs Helga Pinstrup Tyskland Jeanette Schmidt Ulrich Burmeister Italien Francesca Scocchera Claudio Sdogati Elisabetta Piangerelli Diego Mancinelli Polen Maria Bogowolska-Wepsięć Antoni Zwiefka Portugal Vanda Duarte Pedro Pires Storbritannien Graham Smith PROJEKTPARTNERSKAB AMU Nordjylland International Department, Denmark LEG Arbeitsmarkt- und Strukturentwicklung GmbH, Germany Cooperativa Sociale COOSS MARCHE ONLUS, Italy Urząd Marszałkowski Woj. Dolnośląskiego, Wydział Zdrowia, Poland Sociedade Promotora de Formacao, Lda, SOPROFOR, Portugal University of Strathclyde, Senior Studies Institute, Scotland Ansvarsfraskrivelse Dette projekt er støttet af den Europæiske Kommission. Denne udgivelses indhold er udtryk kun for forfatternes holdninger, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for nogen brug af informationerne heri. 2

4 Tak til Vi vil gerne sige tak til alle, som har støttet os i vores researcharbejde. Vi vil gerne takke dem for al deres hjælp, støtte, interesse og værdifulde kommentarer. Østrig: Katharina Meichenitsch, Institute for Social Policy, Department of Economics, Vienna University of Economics and Business Administration, Vienna Frankrig: Carole Finifter, Chargée de Direction, Responsable de Formation, Centre AFPA, Montpellier St Jean de Vedas Guy Beauthauville, Responsable Service Emploi, Pôle Emploi Services Hérault, Montpellier Sonia Arnaud, Conseillère technique, URIOPSS LR, Montpellier Jean Claude Ricourt, Responsable de Formation, Centre AFPA, Montpellier St Jean de Vedas Grækenland : Mata Kaloudaki, Research Centre of Women's Affairs, Athens Ioannis Athanasiou, Help at Home Programme, Athens Holland: Frits Tjadens, VILANS, Expertise-center on long-term care, Utrecht Sverige Hans Dahlin, Victum Kompetensutveckling, Helsingborg Storbritannien: The Age and Employment Network (TAEN), Dr Jo Valis, NHS Education, Scotland EU generelt: Bettina Brenner, CEDEFOP - European Centre for the Development of Vocational Training, Thessaloniki, Greece 3

5 INDHOLD Tak til 4 1. Indledning Kortlægning af den europæiske ældresektor Ligheder og forskelle Ansvarsområder og udbud af ydelser Tendenser og strategier Ti udfordringer for et aldrende Europa Sikring af tilstrækkelige rekrutterings- og fastholdelsesstrategier Behovet for nye samarbejdsmønstre Modsvar til ændrede krav til ydelser i ældresektoren Udligning af serviceniveauets finansiering Boligforanstaltninger til støtte af uafhængighed Teknologier til at støtte uafhængigved Ændringer i komptenceområder og i erhvervsuddannelser Langsigtet pleje og særlige grupper Udfordringer fra globalisering og migration Ændring af omsorgssektorens image Udvalgte løsningsmodeller Lobbyvirksomhed for ældre Kampen mod illegal arbejdskraft Sektorens ændrede image og ansættelsesmønstre 30 Kildehenvisninger

6 DEL II (CD-ROM) Landeprofiler Danmark England/Wales Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Litauen Norge Polen Portugal Skotland Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Tjekkiet Tyskland Østrig 5

7 1. Indledning Hovedformålet med denne undersøgelse 1 er at give en fælleseuropæisk gennemgang af ældresektoren, herunder en fastlæggelse af nuværende fremgangsmåder og udfordringer, såvel som potentielle muligheder for sektoren set i lyset af demografiske og samfundsmæssige ændringer over hele Europa 2. Det forventes at disse forandringer med mange medvirkende faktorer, såsom pres på statsbudgetter, forhøjede leveomkostninger i pensionisttilværelsen og mangel på støtte gennem sundheds- og socialsektor, vil have en betydelig indvirkning på ældresektoren. En nøgleudfordring er derfor at identificere mulige løsninger til at støtte både den enkelte og ældresektoren til at reagere mod disse forandringer. Denne kortlægningsøvelse skal ses i sammenhæng med en anden rapport: Jobprofiler i den Europæiske Ældresektor. Typologi og Udviklinger. 3, som giver et komplet billede af de jobprofiler, der på nuværende tidspunkt findes i ældresektorerne i Europa. Vi håber, at begge rapporter vil være nyttige i yderligere arbejde med mulige løsninger, der kan have en positiv indflydelse og påvirke 1 Denne undersøgelse er en af publikationerne fra Leonardo da Vinci projektet nr LLP-2007-DK-LMP LMP Firkløverkvalitetsmodel for Ældresektoren, udført i Projektet støtter den positive tilgang, der ser udfordringerne som et udviklingspotentiale, se The project supports the positive approach viewing the challenges as a development potential, see the meddelelsen fra Kommissionen: The demographic future of Europe from challenge to opportunity (DG EMPL 12. oktober 2006). Demographic Future ( Oktober 2006) Green Paper Confronting demographic change; a new solidarity between the generations (11./12. Juli 2007); DG REGIO: Regional policy responses to demographic challenges (25./26. Januar 2007), 3 Alle udgivelser fra projektet kan downloades fra projektets hjemmeside 6

8 områder, såsom oplæring og uddannelse, rekrutteringsmetoder og arbejdsmønstre for de ansatte i sektoren. Projektteamet bag rapporterne undersøgte et bredt tematisk spektrum af eksisterende projekter, forskning og udgivelser for at definere de fremtidige rammer i ældresektoren. Denne research indeholder elementer såsom personlig pleje, teknologisk udvikling, sundhed og trivsel, pleje i hjemmet og passende boliger for ældre mennesker. Forskerne udførte desuden studiebesøg og interviews i de akademiske og politiske miljøer i de pågældende lande. Indholdet i denne rapport illustrerer fællestræk i ældresektorerne i en række udvalgte europæiske lande og identificerer ansvarsområder og det udvalg af ydelser, som på nuværende tidspunkt findes. Rapporten skitserer også en række nuværende og fremtidige udfordringer, før den fremhæver en række innovative løsninger, der er blevet brugt i forskellige lande i hele Europa. Disse løsninger er eksempler på gode erfaringer med at håndtere nogle at de nøgleudfordringer, som denne rapport skitserer. Til sidst bliver der præsenteret en omfattende liste med landeprofiler, der mere dybdegående viser den research, der er blevet udført i de enkelte lande, inklusiv forskellige statistiske data. Aalborg- Glasgow- Ancona- Essen- Lissabon- Wroclaw

9 2. Kortlægning af den europæiske ældresektor For at fremhæve de ændrede begrænsninger for fremtidens sociale sektor, vil udtrykket ældresektor blive brugt i denne rapport. Ældresektoren spreder sig over flere opgaver end den traditionelle sundhedssektor og kan opdeles i fire hovedområder: 1. Primær plejesektor (f.eks. medicinsk pleje af ældre mennesker på plejehjem) 2. Personrelaterede og husholdnings-relaterede ydelser (f.eks. hjemmepleje, socialrådgivning, rengøring) 3. Firmarelaterede ydelser (f.eks. portner/ vicevært) 4. Ydelser i forbindelse med beboelses-området (f.eks. samfundshjælpere, distriktssygeplejersker) 5. Non-profit sociale ydelser (frivillige) Andre ældrerelaterede ydelser, f.eks. wellness, turisme, firmarelaterede ydelser, husholdningsydelser mm. Ældresektor Sundhedssektor I de fleste lande skelner man på nuværende tidspunkt mellem den primære (medicinske) og sekundære (omsorg) sektor. Den første er bygget på ydelser udført af yderst professionelt og højtuddannet personale. Ydelserne er standardiserede og er typisk finansieret med offentlige midler eller af forsikringsmidler (selvom privat sundhedsforsikring er forholdsvis sjælden i europæisk sammenhæng). 8

10 I modsætning hertil er omsorgssektoren mere fokuseret på brugerne, dvs. er konstrueret til at støtte ældre menneskers daglige rutiner og livsstil. Dette kan ses i hjemmeplejens udformning, både med hensyn til bolig og indholdet i selve plejen. Det skal dog tilføjes, at der i visse lande, når det kommer til arbejdsområderne inden for den langsigtede pleje af ældre mennesker, er uklare grænser mellem hospitalerne (eller hospitalslignende institutioner) og pleje ydet på plejehjem (f.eks. specielle Altzheimer-afdelinger i mange lande, eller det franske koncept l Hospitalisation a domicile (HAD)). Den primære sektor (praktiserende læger familielæger, lokale klinikker, hospitaler osv.) var kun interessant for denne undersøgelse, når det vedrørte kommunikation og samarbejde mellem det primære sundhedssystem og omsorgssektoren eller ældre menneskers hjemlige omgivelser, hvor det kan være meget relevant (f.eks. med hensyn til telemedicin) Udtrykket ældre, refererer almindeligvis til pensionister, der er 65 eller 67+ år gamle. Dette kan variere alt afhængig af profession eller arbejde. I denne rapport defineres ældresektorens brugergruppe ældre som værende 60 år eller ældre, uden hensyntagen til om de er i beskæftigelse eller er pensionerede. Deres fællestræk er, at de begynder at bruge det store udvalg af ydelser rettet mod ældre borgere, f.eks. ved at flytte ind i specialdesignede huse eller bruge specielt udviklede former for teknologi som hjælpemidler eller til velvære Ligheder og forskelle Selv om der er forskelle på den politiske tilgang og de institutionelle rammer, så står social- og sundhedssektorerne i alle EU-lande overfor de samme udfordringer med at tilpasse sig den aldrende demografi, ændringer i arbejds- og familiemønstre, den teknologiske udvikling og finansieringsspørgsmål. Situationens kompleksitet bliver gjort værre af, at der på den ene side vil være en øget efterspørgsel efter arbejdskraft i sundhedssektoren (mere intensive rekrutterings- og fastholdelsessplaner), og at der på den anden side er en ændring af profilen på brugerne af omsorgssektoren, hvilket betyder en højere grad af professionalisering af arbejdsstyrken på baggrund af de højere forventninger til kvaliteten. Uformel omsorg 9

11 I næsten alle undersøgelsens lande, er den en stærk sammenhæng mellem omsorg for ældre mennesker og uformel omsorg. Dette er mere fremherskende i lande som Irland, Slovenien og Italien, hvor en stor procentdel af de ældre, som stadig bor for sig selv, er afhængig af familiemedlemmer til at give pleje i hjemmet uden en betydelig støtte fra staten. Omkostningsmæssigt sparer denne praksis lokale myndigheder og stater umådeligt mange penge og kræver yderligere støtte for at lade familiemedlemmer fortsætte denne praksis, specielt i det nuværende økonomiske klima. Uddannelse De uddannelsesmæssige krav til ansatte i sundhedssektoren varierer i de forskellige europæiske lande afhængig af jobfunktionen. Skandinaviske lande kræver f.eks. at ansatte i sektoren har opnået en af de to uddannelsesprofiler, der findes på nuværende tidspunkt. Uddannelsen er modulopbygget og i overensstemmelse med andre sektorsystemer. I andre europæiske lande, såsom Grækenland og Polen er uddannelsesstandarder imidlertid ved at blive indført. I Storbritannien og Irland er plejepersonalets kompetencebaserede kvalifikationer for nyligt blevet gransket på baggrund af de etablerede kompetence- og kvalitetsstandardssystemer. Generelt er de fleste lande lige nu i gang med at granske de eksisterende uddannelsessystemer med henblik på at højne kvaliteten og professionalismen i sektoren. Engagement fra Regering/Stat De fleste regerings- eller statspolitikker har en tendens til at opmuntre og støtte ældre voksne til at blive i deres eget hjem så længe, som muligt ved f.eks. at bruge præventive tiltag såsom hjemmehjælp. Mange lande har privatiserede systemer med hensyn til institutionelle plejehjem, hvor beboere, og i visse tilfælde familierne, betaler for plejen. Hjælpeteknologier Mange lande er allerede i gang med at udvikle og tage hjælpeteknologier til sig. Det ser ud til, at nordeuropæiske lande er længere fremme med dette end de sydeuropæiske lande. Med visse funktioner, såsom sundhed og sikkerhed, fjernkontrolleret og andet, f.eks. stemmeaktiverede døråbningssystemer kontrolleret lokalt af beboere i bofællesskaber. 10

12 Rekruttering og Fastholdelse Der er alvorlig mangel på kvalificeret plejepersonale i alle lande. Dette skaber udfordringer for regeringspolitikker om udenlandsk arbejdskraft, som det er tilfældet i Norge. Desuden er politikker, der inkluderer andre grupper, som man normalt ikke ville henvende sig til i rekrutteringsprocessen, såsom mandlige ansøgere og personer, der skifter karriere, ligeledes under granskning. Dette skaber udfordringer for kompetencebaserede uddannelsessystemer i at godkende tidligere erfaringer og færdigheder, så et stort antal potentielle medarbejdere kan rekrutteres til sektoren Ansvarsområder og udbud af ydelser. Lokale myndigheder og frivillige organisationer udbyder typisk forskellige ydelser, der tillader personer at blive længere i eget hjem senere i livet, selv om den private sektor også spiller en vigtig rolle ved at tilbyde langsigtede plejehjemsfaciliteter. Der er udprægede forskelle mellem europæiske lande i den måde, hvorpå sundhedsvæsenet og plejesektoren bliver både finansieret og udført. Der er to tydelige finansielle hovedmodeller: Lande hvor sundhedssektoren har en offentlig forpligtigelse, og primært er finansieret gennem almen beskatning, og Lande med et forsikringsbaseret system, eller hvor ydelser er privat finansierede. Når man ser på den nationale ansvarsfordeling mellem formel og uformel pleje, ser man et mere kulturelt betinget kort over Europa. Der er en tendens til at klassificere de mindre eller mere familieorienterede europæiske samfund på en nord-syd-skala, der afspejler hvor høj en grad støtte fra familiemedlemmer forventes i forhold til hjælp fra institutioner. På skalaen er de skandinaviske lande og Holland på den ene side, Sydeuropa på den anden og det kontinentale Europa er en blanding af de to. Den følgende tabel illustrerer denne forskel. I en Eurobarometer-undersøgelse 4 er personer under 40 år blevet spurgt om deres mening om hvordan deres forældre skal bo, når de bliver skrøbelige. 4 Eurobarometer Undersøgelsens spørgsmål var: Lad os antage, at du havde en ældre forælder, som boede alene. Hvad tror du ville være bedst, hvis denne forælder ikke længere kunne klare at leve for sig selv? se mere i Cecilia Tomassini: Older People, Family and living arrangements, in Focus on Older People Office for 11

13 Portugal Italy Germany Great Britain Netherlands Sweden 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Parent should move to a child's house One should move closer to the other Parent should stay at home, and receive visits A child should move to the parent's house Parent should move to nursing home It depends/don t know De fleste undersøgelser viser at, på trods af ændringer i mentaliteten og presset fra arbejdsmarkedet, vil det uformelle plejeområde ikke blive mindre, men snarere ændre sig i natur, hvor uformelle omsorgspersoner vil samarbejde med specialiserede aktører i det formelle omsorgssystem, afhængig af de enkelte omsorgsopgavers karakter. 5 Når den bredere palet af ydelsesudbud dukker op i lokalområdet, så ændrer denne traditionelle måde at tænke på ansvar sig langsomt Tendenser og strategier Overalt i Europa kan man se de samme tendenser, f.eks. jagten på finansieringsløsninger til at yde tilstrækkelig og formålstjenstlige boliger eller økonomisk støtte til at få uformelle omsorgspersoner til at fortsætte i deres roller. I visse tilfælde er regionale forskelle tydelige, de skandinaviske lande virker f.eks. National Statistics (UK) 2007; Evert Pommer a.o., Comparing Care. The care of the elderly in ten eu-countries, The Netherlands Institute for Social Research, Haag, 2007, s Project OASIS ( ), Old age and autonomy: the role of service systems and intergenerational family, solidarity. Haifa: Center for Research and Study of Aging K. Glaser a.o, Revisiting convergence and divergence: support for older people in Europe, Eur. I. Ageing (2004) 12

14 mere imødekommende og progressive over for hjælpeteknologier, hvorimod der i de vest- og sydeuropæiske lande bliver fokuseret mere på at styrke mulighederne for omsorg fra familien. Der er adskillige nye og utraditionelle strategier til at forbedre den offentlige sundhedssektors effektivitet og mindske den byrde, den står over for når den grå bølge for alvor starter om få år. Staten og opbygningen af velfærdssystemer, hvor støtteforanstaltninger til ældre mennesker er inkluderet, er forskellige i de europæiske lande og der er et klart skel mellem Nordeuropa på den ene side og Syd- og Østeuropa på den anden. De sociale omsorgssystemer kan stort set opdeles i tre grupper: 1. Velfærdssystemer med en lang tradition og differentiering af ydelser, typisk betalt af skattepenge, f.eks. de skandinaviske lande. 2. Den blandede model, hvor den veludviklede struktur både er et offentligt og privat ansvar. Rekrutteringen og uddannelsesprocesser er svagt defineret og overladt til de frie markedskræfter, f.eks. Storbritannien, Irland og Tyskland. 3. Lande med mindre fokus på velfærdssystemet, f.eks. Polen, Portugal og Grækenland. I den første gruppe er der en klar tendens til at reformere systemet med hensyn til kvaliteten af ydelser og til at gøre rekrutterings- og uddannelsessystemer mere åbne og fleksible, så de nye grupper let kan blive integreret på arbejdsmarkedet. Eksemplet på dette er Velfærdsreformen i Danmark, som blev startet i I den anden gruppe er der en stærk tendens til at professionalisere sundhedssektoren. I Storbritannien og Irland er der fastlagt lovgivning til en forhøjelse af uddannelsesstandarderne ved at introducere et minimumskrav for omsorgspersoners kvalifikationer. I andre lande, såsom Italien, er der redegørelser undervejs, som skal forbedre professionaliseringen i omsorgssektoren. Den tredje gruppe er i gang med at etablere den systematiske tilgang i sundhedssektoren. Dette inkluderer: Udvidelsen af, og nye koncepter for, hjemmeplejen og plejehjem, inklusiv en diskussion af finansieringsprincipper Standardisering af servicekoncepter på arbejdspladserne (funktionelle job- og kompetencebeskrivelser (grundlæggende kvalitets- og overvågningssystemer) Standardisering af uddannelses- og oplæringstilgangen, som indeholder en konkretisering af de centrale kompetencefiler, en introduktion af 13

15 kompetencegivende kurser for arbejdspladser i sektoren. Disse processer ses i Polen og Portugal. Der er en nærmest eksplosiv interesse i hjælpeteknologier og telemedicin fra de ledende teknologiske firmaer 7. Robot- og sensorteknologi har potentialet til at blive en afgørende faktor i at reducere den udbredte mangel på sundheds- og omsorgspersonale. Kommunikationsteknologien kan forbinde personale og brugere, ligesom det kan forbedre samarbejde mellem de forskellige niveauer i sundheds- og plejesektoren. Brugen af teknologi skal ses som en måde at arbejde mere intelligent og effektivt på. Det spiller en støttende rolle; det overtager ikke det menneskelige element på nogen måde. Kernen i omsorgsopgaverne er de interpersonlige elementer, og hjælpeteknologien vil give ekstra hjælp i situationer, hvor omsorgsopgaverne er mere krævende og tidskrævende, og hvor sundheds- og omsorgspersonalets resourcer er begrænsede eller ikke til stede 8. Det konkrete eksempel er den politiske aftale i Danmark om at fremme arbejdskraftsbesparende teknologier i Danmark. Initiativet er støttet af ABT, hvor i perioden er blevet tildelt til at indføre teknologiske løsninger, primært i omsorgssektoren for ældre mennesker. Et andet element i ældreplejen, der vil blive stadigt vigtigere er forbrugerindflydelse. Ældre skal selv kunne vælge deres udbydere. Der er en forventet stigning i forbrugersamspil på alle serviceniveauer. Alle disse ændringer øger behovet for kommunikation mellem udbydere af ældrepleje. Der er f.eks. brug for mere udstrakt adgang til informationsdatabaser. Dette omfatter offentlige serviceudbydere, såvel som private. Transportfirmaer, administratorer og familiemedlemmer vil også have behov for relevant information. Dette vil kræve sikre og lettilgængelige IT-løsninger. At have ældre mennesker boende i deres egne hjem betyder et større behov for ydelser, der er tilgængelige 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. I de fleste lande er sådanne løsninger på vej, hvor der er en afbalanceret kombination af en professionel hjemmepleje og IT til at støtte selvhjælp i hjemmet. IT kan hjælpe mennesker med at holde kontakten med deres serviceudbydere, ligesom det giver personalet mulighed for at arbejde så effektivt som muligt. 7 Se f.eks. resultaterne fra den 9. konference for fremskridt i hjælpeteknologier i Europa, San Sebastian, Oktober Den systematiske gennemgang af de tekniske løsninger kan findes i enden af projektets udgivelser: Technology and care se 14

16 3. Ti udfordringer for et aldrende Europa Udfordringerne for den europæiske ældresektor kan opsummeres i følgende nøglepunkter: 1. Mangel på rekruttering versus øgede krav fra brugerne og differentieringen herimellem. 2. Lanceringen af nye politiske dagsordener og udviklingsstrategier mod en professionalisering og standardisering af sektoren. 3. Langsigtet pleje og omsorg for særlige grupper med hensyn til ressourceforbrug, kvalitetsplaner og mere avancerede former for kommunikation mellem den primære sundhedssektor og omsorgsinstitutioner. 4. Differentiering mellem og udvidelse af de professionelle grænser for ældreydelser sammenlignet med ændrede sociale mønstre, som stiller ny krav til samarbejde på tværs af sektorer og organisationer. De følgende afsnit præsenterer forskellige udfordringer, som er fælles for de fleste af de studerede europæiske lande. Det er målet at sætte dagsordenen 15

17 3.1. Sikring af tilstrækkelig rekruttering og effektive fastholdelsesstrategier Aldringen af Europas befolkning har tilhørende konsekvenser for rekrutteringen til jobs i social- og sundhedssektoren. Sektoren er tvunget til at kæmpe med andre sektorer om en mindre og mindre talentpulje, specielt yngre mennesker. F.eks. anslår økonomiske forskningsinstitutioner, at der i 2015 vil være brug for omkring to millioner jobs i forbindelse med omsorg for ældre mennesker i Tyskland. Selv om manglen overhængende, findes der kun få lokale og nationale rekrutteringsstrategier til at modarbejde denne udvikling. Rekruttering af nye grupper Politikere og beslutningstagere er opmærksomme på at en mulighed for at skabe rekrutteringsstrategier er at identificere ikke-traditionelle grupper og udnytte det skjulte arbejdsmarked. Nogle løsninger indbefatter en udnyttelse af faglært udenlandsk arbejdskraft eller en udvikling af senior-venlige arbejdspladser, hvor ældre voksne kunne overtales til at arbejde længere, herunder specielt efterlønsmodtagere. Yderligere muligheder er at opfordre karriereskiftere, såsom ansatte fra andre sektorer, der leder efter nye jobmuligheder, eller arbejdsløse voksne, der søger at genindtræde på arbejdsmarkedet, men som ikke har tidligere erfaring med omsorgssektoren. I begge disse grupper kan der findes et større antal mænd, der er tiltrukket denne overvejende kvindelige sektor 9. Det skjulte problem Et hovedproblem for mange lande er tilstedeværelsen af det sorte arbejdsmarked, ulovligt ansatte, som arbejder i sektoren delvist for at afhjælpe manglen på arbejdskraft og ofte til en væsentlige lavere løn end lovlige ansatte. I lande som Frankrig, Tyskland og Italien anslås det, at op mod 50 % af omsorgsopgaverne bliver løst af illegale ansatte. Denne situation forværres ved at presse lønnen for andre, lovligt ansatte. 9 Jf. 2 Danish Equal projekter: SOS-mx Social and health sector mainstreaming laboratory og Mpowerment2men begge arbejder på strategier, der skal tiltrække mandlig arbejdskraft til sundhedssektoren 16

18 Firmaer, der opererer lovligt, står overfor en udfordring med at tilbyde konkurrencedygtige lønninger, da lovligt ansatte ofte søger højere lønninger. Den eneste fordel, de kan tilbyde kunderne, er veluddannet personale og en højere servicestandard. Mange lokale og nationale politikere bliver ofte beskyldt for at vende det blinde øje til dette problem, da tilstedeværelsen af ulovlig arbejdskraft i denne sektor delvist afhjælper det akutte behov for arbejdskraft. Der er undtagelser fra denne regel. Regionen Trentino i Norditalien startede et projekt, støttet af Equal-programmet, om amnesti (arbejdstilladelse) og uddannelse af den ulovlige arbejdskraft i omsorgssektoren 10. Den aldrende arbejdsstyrke Aldersprofilen i de vigtigste jobfunktioner i hele sundhedssektoren er stort set ens i de fleste lande. Statistikken viser, at næsten 30 % af de ansatte har muligheden for at forlade arbejdsmarkedet og gå på efterløn. Der burde skabes fastholdelsespolitikker, der skal gøre arbejdspladserne mere attraktive for ældre medarbejdere (50+). På nuværende tidspunkt er de politiske initiativer primært fokuseret på at højne pensionsalderen, og dermed gøre det mindre attraktivt at gå på efterløn. Samtidig skal der også skabes politikker og strategier, der skal tiltrække yngre medarbejdere til at blive længere på arbejdspladserne. Den gennemsnitlige ansættelsestid er fire år, hvilket resulterer i en forholdsvis stor udskiftning af personalet. Mange arbejdspladser har tilpasset sig dette problem, men der er imidlertid behov for at revidere fastholdelsesstrategierne, så en bedre fastholdelse af personale kan sikres, noget som også vil være med til at skære i rekrutteringsomkostningerne. En anden løsning er at den gruppe af kvinder, der har svært ved at balancere mellem arbejde og familieliv, går fra deltidsbeskæftigelse til fuldtidsbeskæftigelse. I dette tilfælde skal der indføres mere fleksible rutiner i organisationen, så denne gruppes særlige behov kan tilgodeses. 11 Der er behov for at tilpasse eksisterende uddannelsesmodeller for både ældre og yngre medarbejdere. F.eks. kan mange ældre ansøgere have omfattende erhvervserfaring og kompetencer, men ingen specifikke kvalifikationer inden for 10 Equal projekt Promo Care - La promozione delle donne immigrate nei servizi di cura, koordineret af Federazione Trentina delle Cooperative SCARL 11 Se Eurobarometer 2006 om mulige løsninger for det fremtidige problem med mangel på arbejdskraft pga. en aldrende befolkning undersøgelsen er udført i 25 EU-lande i Europe s Demographic Future: Facts and Figures, Commission Staff Working Document, Bruxelles 2007, s

19 denne branche. Deres kvalifikationer passer måske med jobbet, men manglen på formelle kvalifikationer gør dem imidlertid uanvendelige for arbejdsgiveren. Hvis uddannelsessystemet skal gøres mere fleksibelt, er der behov for erhvervs- og livsbaserede kvalifikationer sammen med muligheden for kortere uddannelsesmoduler, der fylder de konkrete huller i erfaringen Nye samarbejdsmønstre Der er allerede områder og landsbyer, der hovedsageligt er beboet af bestemte nationaliteter, hvilket stiller nye og anderledes krav til de lokale social- og sundhedssektorer. Den nuværende model for serviceydelser inden for social- og sundhedsområdet er blevet grundlagt på en simpel relation mellem en enkelt udbyder og en individuel bruger. Personale, der arbejder på et marked, hvor behovene bliver mere og mere varierende og som er tilknyttet flere brancher og arbejdsområder, er ude af stand til at reagere på denne simple model for organisering af arbejdet. Det er ikke kun et spørgsmål om at udvide deres arbejdsfunktioner og kompetenceområder, men et spørgsmål om nye samarbejdsmønstre og organisatoriske mønstre, der involverer aktører fra både den formelle og uformelle omsorgssektor og andre sektorer (f.eks. velvære, forebyggelse, turisme), samt et spørgsmål om at koordinere indsatsen. I de fleste lande, specielt hvor den formelle sundhedssektor er svag, er det fundamentalt for en reduktion af byrden på den primære sektor (f.eks. hospitaler), at der bliver skabt en forenet model for samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger, hjemmeplejen og omsorgsinstitutioner. I dette tilfælde er kommunikationsplatformen, hvor den meget vigtige patientinformation kan blive overført mellem systemerne og institutionerne, af afgørende betydning (f.eks. en samling af de elektroniske patientjournaler, værktøjer for telemedicin og brug af IKT og mobilteknologi i overvågningen, evaluering og almindelig kommunikation mellem patienten og sundheds- og omsorgssystemerne). Endelig så dukker der flere og flere hjælpeteknologiløsninger frem i flere nationale forskningsmiljøer, men der er en åbenlys mangel på samarbejde mellem de videnskabelige hold (internt), repræsentanter fra omsorgsinstitutioner og brugergrupper. Der er en mangel på udvikling af fælles multidisciplinære tilgange med en øjeblikkelig mulighed for at teste og implementere løsningerne i konkrete, 18

20 praktiske rammer som sammenhængende løsninger for lokale og nationale omsorgssystemer. 12. Dette resulterer i, at dette marked er ustruktureret og mangler gennemsigtighed, værdisætning af erfaringer og udbredelse af resultater. Mange projektet er engangsøvelser, der er fokuseret på selve teknologien, i stedet for at være fokuseret på mennesker Modsvar til ændrede krav til ydelser i ældresektoren Forventningerne fra ældre mennesker fra krigsgenerationerne er meget forskellige fra baby-boomgenerationen, som er født sidst i 1950 erne og først i 1960 erne og som vil have andre forventninger til pleje sent i livet generationen går på pension i 2030, og så vil man rigtigt kunne mærke ændringer på faktorer såsom familiemønstre, boligformer, aktiv livsstil, opfattelse af livskvalitet osv. De typiske forventninger til seniorlivet er ikke kun at være ved godt helbred (undgå sygdom), men også at beholde sin selvstændighed i sine valg og i sit daglige liv, samt opretholde en aktiv livsstil - dyrke forskellige fritidsaktiviteter og forvente et højt serviceniveau, når man bliver afhængig af hjælp. Forbrugs- og adfærdsmønsteret for den generation, der på nuværende tidspunkt er år er synligt forskelligt fra tidligere generationers. Mange ældre pensionister er sundere og rigere end tidligere generationer. Dette fremhæves i deres brug af fritids-, underholdnings- og rejsetilbud. Økonomisk set har mange pensionister råd til at bruge penge på disse luksustilbud, noget der måske ikke var tilfældet hos generationen før dem. Brugerne vil i fremtiden have andre behov og problemer end i dag, da gruppen i fremtiden vil bestå af både nye generationer af ældre og af yngre brugere, der alle kræver et meget større udbud af ydelser til at dække deres behov. Ældre mennesker vil i fremtiden være bedre uddannede, have flere ressourcer og have bedre helbred end de ældre i dag, Og de vil være vant til, og forvente, at tage beslutninger om deres eget liv. Dette skaber udfordringer i forhold til merværdi, rekrutteringen og pleje fra familien. 12 Se the referaterne fra den 9. og 10. konference i AAATE (Association for Advancement of Assistive Technology in Europe) Challenges for Assistive Technology Oktober 2007, San Sebastian og Inclusion between the past and future 31. August-2. September 2009, Firenze 13 Se Access to Assistive Technology in the European Union Directorate-General for Employment and Social Affairs,Unit E. 4, 2003 med systematisk information om følgende lande: Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Spanien, Sverige, Storbritannien 19

21 Endelig er det et krav til de fleste offentlige instanser, som er ansvarlige for hjemmepleje og ældreomsorg, at de skal offentliggøre omfattende kvalitetsstandarder for de udbudte ydelser, når brugerne af disse ydelser stiller højere og højere krav. Et specielt kendetegn ved personrelaterede og sociale ydelser er at arbejde med mennesker på den ene side aldrig kan blive fuldstændigt normaliseret og/eller standardiseret. På den anden side er serviceydelser og forbruget af disse samlet i en handling. Producenten og forbrugeren er direkte knyttet til hinanden (forbrugeren som medproducent). Empati og professionalisme, fleksibilitet og engagement bliver forventet af ydelsesudbyderen. Ændringerne, mønstrene og udbuddet af omsorgsydelser har alle konsekvenser for de stigende ydelsesomkostninger. Den nye forbrugsprofil for ældre, kombineret med længere perioder uden sygdom i den trejde alder, vil skabe et behov for nye former for ydelser og sammensmeltende grænser med andre sektorer og brancher. Det kunne betyde at boligselskaber vil tilbyde særlige ydelser og uddannet personale for at tiltrække ældre brugere. Der bliver allerede lavet forsøg med at uddanne viceværter til at være mere ældrevenlige. Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse af kroniske sygdomme kan vise sig nyttig som en langsigtet strategi for offentlige ydelsesudbydere, selv på kommunalt niveau. Dagaktivitetscentrene vil have flere og flere aktiviteter, der er målrettet forebyggelse af specifikke lidelser, hvilket betyder et behov for kvalificeret personale. Et andet eksempel på nye områder inden for ældresektoren er velvære og turisme, hvor ældre kan blive en foretrukken målgruppe. Delvist pga. en ændret forbrugerprofil hos ældre mennesker, delvist fordi det er nemmere at få offentlig støtte til denne slags aktiviteter, da de er relateret til forestillingen om en aktiv alderdom og forebyggelse af kroniske sygdomme. Et fint eksempel på denne tendens er kampagnen "Europe Senior Tourism", som den spanske regering for nyligt lancerede, og som er til rådighed for indbyggerne i de fleste EU-lande (www.europeseniortourism.eu) steder er i vintersæsonen økonomisk støttet af den spanske regering og de selvstændige regioner Andalusien og De Baleariske Øer. Programmet kan dermed tilbyde overkommelige priser og pakkeløsninger med en kombination af turisme, terapi, wellness, sport og uddannelse (IKT). Et lignende nationalt projekt er blevet lanceret for franske ældre over 60 år (Seniors en Vancances), som er organiseret af l ANCV (det nationale 20

22 agentur for feriebeviser) og det nationale turistråd og dækker over 45 destinationer i Frankrig (www.ancv.com). Målet er at bryde ensomheden og isolationen, yde velvære og forhindre sygdomme. I 2009 er planen at nå ældre Udligning af serviceniveauets finansiering Et af de vigtigste emner, der kommer frem i diskussioner om et aldrende Europa, er indflydelsen på offentlige udgifter med speciel fokus på pensioner, sociale beskyttelsessystemer, sundhed og sociale omsorgsproblemer 14. Lande med veludviklede velfærdssystemer har allerede etableret økonomiske mekanismer, der skal mindske det fremtidige pres på de offentlige finanser (f.eks. regeringens pensionsfond i Norge - den største i Europa). Der er forskellige fokuspunkter i diskussionerne afhængig af udformningen af det nationale sundhedssystem og strategiske prioriteringer. Denne undersøgelse så på spørgsmålet fra brugernes synspunkt i hvilken grad skal brugeren selv betale, og hvor meget skal de lokale myndigheder/kommunen bidrage med. Undersøgelsen viser, at der er opmærksomhed på, at den enkelte i fremtiden skal være forberedt på at betale delvist for ældreydelser, selv i lande hvor velfærdssystemet traditionelt er skattefinansieret. I denne sammenhæng blev endnu et emne bragt på banen: i hvilken grad skal private udbydere af ydelser supplere de offentlige ydelser og uformel omsorg, og hvordan skal man skabe fælles kvalitetsstandarder? Ydermere skal der derfor laves detaljerede bekrivelser og kategoriseringer af omsorgsopgaver. Byggeriforanstaltninger til støtte af uafhængighed At bo i eget hjem De allerfleste ældre mennesker vil i 2020 fortsat bo i eget hjem. Dette fremtidsscenarie er støttet af en bevidst strategi i alle europæiske lande om at støtte ældre mennesker til at bo i eget hjem som svar på den nye ældregenerations ændrede ambitioner, som er betydeligt mere uafhægigt og individuelt orienterede. Fordelene ved at den enkelte bor i eget hjem er f.eks. at de fortsætter med at være 14 Europe s Demographic Future: Facts and Figures, Commission Staff Working Document, Bruxelles 2007; The impact of Ageing on Public Expenditure: Projections for the EU-25 Member States on Pensions, Healthcare, Long- Term Care, Education and Unemployment Transfers ( ), European Economy, Special Report, No ; Adelina Comas-Herrera and Raphael Wittenberg (ed.), Long-Term Care Expenditure in an Ageing Society, The London School of Economics (European Study of Long-Term Care Expenditure: Investigating the sensitivity of projections of future long-term care expenditure in Germany, Spain, Italy and the United Kingdom to changes in assumptions about demography, dependency, informal care, formal care and unit costs. Report to the European Commission, Employment and Social Affairs DG). 21

23 aktive og uafhængige i en længere periode, og at de har en stærkere følelse af sundhed og trivsel. At gøre hjemmene mere tilgængelige er derfor en højt prioriteret opgave, således at så mange mennesker som muligt kan fortsætte med at bo i eget hjem, selvom man har dårligere helbred og nedsat mobilitet. Med alderen øges sandsynligheden for at udvikle aldersrelaterede sygdomme, som kan kræve, at den enkelte skal tilpasse sit hjem, og som måske stiller nye krav til boliger i fremtiden. For enkelte er behovet for professionel pleje måske specielt stort, da de kræver konstant overvågning, støtte og hjælp. Et alternativ til at den enkelte bor i eget hjem, er muligheden for at flytte til specialiserede ældreboliger, f.eks. beskyttede boliger. Disse er generelt uafhængige lejligheder med periodisk hjælp/pleje på stedet. Isolation af ældre Ældres isolation i byområder kan skyldes personlige omstændigheder, f.eks. enker/enkemænd, der ikke har hverken familie eller socialt netværk, som de kan trække på. I land- og bjergområder er social isolation blandt ældre forværret af geopolitiske faktorer såsom: Fjernelse af ydelser, som resulterer i mangel på omsorgsydelser i småbyer pga. det faldende antal af potentielle brugere, og Lukning og efterfølgende reduktion af ydelser i lokalområdet pga. et fald i kunder og forbrugere, herunder postkontorer, banker, butikker og markeder. Som resultat af disse faktorer er der en voksende risiko for at sociale bånd bliver svagere og social kapital bliver mindre, både for den enkelte og for lokalsamfundet, f.eks. i de fleste oplandsområder i Italien. Dette er en af de vigtigste grunde til ældre menneskers isolation, hvor de oplever en sådan ensomhed og udelukkelse Teknologier til at støtte selvstændighed For den enkelte En mulig løsning til at støtte ældre til at bo i eget hjem sent i livet er den innovative brug af intelligent teknologi. Ændring og tilpasning hjemmets fysiske indretning og indførelse af teknologiske løsninger kan være med til at forlænge tiden i eget hjem og yde hjælp til støtte hvor det er nødvendigt. En løsning, som kan vise sig at blive populær i fremtiden, er smarte eller intelligente huse, hvor computere og fremstillingsteknologi letter dagligdagen for ældre mennesker, som måske lider af 22

24 handicaps. Det skal siges, at personer, der bor i hjemmet, vil kræve forskellige former for støtteteknologier, end dem, der er indført i offentlige og private institutioner. Ydermere skal der, når e-ydelser bliver mere dominerende i kommunikationen mellem bruger og udbyder, fokuseres meget mere på et universelt og brugervenligt design af disse ydelser og brugernes IT-kompetencer. For omsorgspersonalet Ny teknologi påvirker allerede kommunikationen i ældresektoren. F.eks. bruger forskellige kategorier af omsorgspersonale allerede PDA er (personal digital assistants) eller mobiltelefoner i deres daglige arbejdsrutiner. Ændringer i informationsdelingsmønstre kommer til at påvirke kompentenceprofilerne og organisatoriske rutiner. De nuværende muligheder for øget samarbejde mellem den primære plejesektor (praktiserende læger, hospitaler), omsorgssektoren, uafhængige ældrehuse og de ældre selv. Online-værktøjer kan yde daglig overvågning og være en kontaktplatform for meget simple beskeder, f.eks. om at tage medicin, fra omsorgspersonalet til den ældre. Mere avancered opgaver, såsom at overvåge udviklingen hos personer med diabetes kan også blive udført med en udnyttelse af disse online-metoder. Med en øget forventet levetid og et større antal ældre, bliver hyppigheden af kroniske og fysiske sygdomme også større. Det byder nye udfordringer for teknologiske løsninger, når det forventes at så stor en del af den ældre del af befolkningen bor uafhængigt, i deres eget hjem eller i specialdesignede bofællesskaber. Eksemplet på hvordan en simpel brug af robotteknologi kan være med til at løse nogle af de sociale og følelsesmæssige problemer, som ældre med kognitive forstyrrelser oplever, er robotlegetøjet Paro. Dette stykke legetøj er blevet brugt og evalueret succesfuldt i Japan, Sverige og Danmark 15. Nogle af de hovedspørgsmål, der kan komme til at påvirke indførelsen af teknologiske løsninger i fremtiden er: En definition af de nye kvalitetsstandarder for sygepleje og omsorgssektoren på områder såsom behovsvurdering, Det teknologiske ekspertiseniveau, som kræves af medarbejdere på forskellige niveauer, 15 Se hjemmesiden og artiklerne i videnskabelige og professionelle medier 23

25 Udannelsesmuligheder for at styrke medarbejdernes kompetencer, En afklaring af hvem, der skal have ansvaret for smart hjemmeteknologi Krav om informationsdeling og værdisætningsprojekter i dette ustrukturerede marked for teknologiske eksperimenter. Nye modeller for samarbejde mellem forskningsinstitutioner og formelle og uformelle omsorgsmiljøer 3.7. Ændringer i kompetenceområder og i erhvervmæssig uddannelse og oplæring Der er mange grunde til at placere uddannelsestiltag øverst på den strategiske dagsorden. Disse er: Krav om en professionalisering af sektoren kombineret med en indførelse af kvalitetsstandarder Udviklingerne på markedet, som stiller krav om fleksibilitet og udbud af ydelser Teknologiske løsninger, som venter på at blive implementeret inden for forskellige områder af ældresektoren, hvilket kræver nye kvalifikationer inden for visse personalekategorier. Det kan være inden for de kommunikationssystemer (PDA, overvågning online), en ny fordeling af opgaver (når f.eks. rengøringsrobotter bliver indført), pædagogiske kompetencer til at introducere brugerne til brugen af de teknologiske løsninger osv. Ændringer af formelle jobbeskrivelser med konsekvenser for kompentenceområdet Nye grupper inden for rekrutteringsprocesser, f.eks. med ansøgere fra andre brancher og andre lande, hvilket kræver en ny tilgang i de fleksible uddannelsesmodeller kombineret med en systematisk godkendelse af ikkeformelle og uformelle kompetencer. Ændringer i jobprofiler hænger sammen med ændrede forventninger til udbuddet og kvaliteten af ydelser i ældresektoren. Dette burde dække en meget bredere palet af kvalifikationer, hvilket giver en større fleksibilitet i jobroller på tværs af sektoren. Jobprofiler skal også indeholde IKT og mere specialiserede teknologiske færdigheder, som kan komme til at spille en mere betydningsfuld rolle i jobbeskrivelserne i fremtiden. På lang sigt kan nye modeller og jobprofiler dukke op 24

26 som resultat af brugen af teknologi, f.eks. en medarbejder, som kun er ansvarlig for brugen af hjælpeteknologier, både i hjemmene og på plejehjemmene. På nuværende tidspunkt er dette tema næsten fraværende i diskussionen om IKT og hjælpeteknologiernes påvirkning af omsorgssektoren. Uddannelse af omsorgspersonale er et almindeligt forekommende tema, som konstant bliver rejst i al forskningen. I Storbritannien er der blevet indført lovgivning, der skal højne uddannelsesstandarden hos omsorgspersonale ved at indføre minimumskvalifikationer for omsorgspersonale. De fleste skandinaviske lande har allerede en sådan lovgivning. I andre lande, såsom Italien, er der på nuværende tidspunkt redegørelser på vej, der skal sikre en forbedring af professionaliseringen af omsorgssektoren. Der er synlige revurderinger af omsorgsfagene og forsøg på at gøre uddannesessystemerne mere fleksible i lande som Østrig, Tyskland, Italien og Storbritannien. Dette, kombineret med oprettelsen af funktionelle jobbeskrivelser og indførelsen af kvalitetsstandarder, er målrettet mod at håndtere de udfordringer, man står over for. Gode eksempler på dette er Care Standard Act (2000) i Storbritannien og inkluderingen af omsorgsfag i det nationale portugisiske kvalifikationskatalog i overensstemmelse med de europæiske kvalifikationsrammer (2007). Hertil skal lægges, at den uformelle arbejdsstyrke (firvillige) er mere or mere involveret i den igangværende oplæring og uddannelse, som det er tilfældet i Tyskland (f.eks. Hospizbewegung) og i landlige områder i Finland, hvor det formelle system ikke eksisterer. Kvalitetsprincipperne i sektoren betyder generelt set en standardisering af ydelserne, specielt i lande, hvor omsorgssystemet primært har været baseret på uformelle arbjedsresourcer. I de skandinaviske lande, hvor omsorgsopgaver primært bliver varetaget af det offentlige, betyder det en finjustering af kvalitetsbeskrivelserne, så man kan imødekomme kravene fra et samfund under forandring og de ændrede forventninger til velfærdsydelserne (Danmark: velfærdsreformen, ) Langsigtet pleje og særlige grupper Det forventes at antallet af tilfælde af aldersrelaterede sygdomme, såsom demens, bliver fordoblet i løbet af de næste år. Med højere forventet levealder og et større antal ældre, vil antallet af fysiske sygdomstilfælde og skavanker også stige. 25

27 Stigningen i antallet af demenstilfælde er en særlig udfordring for det uformelle såvel som for det professionelle omsorgssystem. Plejeforsikring tilbyder stadig ikke en tilstrækkelig økonomisk base for ambulant behandling af patienter, som er plejekrævende døgnet rundt. Antallet af kronisk syge øges også betydeligt med alderen. Dette er bl.a. kræft, hjertelidelser, karsygdomme såsom slagtilfælde og blodpropper samt luftvejssygdomme. Behovet for professionel pleje er for disse grupper specielt højt, da patienterne er yderst afhængige af konstant overvågning og hjælp. Flere og flere mennesker med kroniske sygdomme når en høj alder, ikke mindst pga. fremskridt inden for den medicinske og farmaceutiske udvikling. I denne sammenhæng er det nødvendigt med en ny og mere omfattende forståelse for omsorgsopgaverne og den relevante professionalisering. Der er allerede søsat specielle langsigtede strategier på området for forebyggelse/formindskelse af kroniske sygdomme og for ældre mennesker, der lider af Alzheimer eller demens, som er den primære trussel for de offentlige finanser i fremtiden (f.eks. i Danmark, Norge og Frankrig) 3.9. Udfordringer fra globalisering og migration Endelig er der en stigning i antallet af mennesker med en anden etnisk baggrund end i det pågældende land. Disse grupper er ofte isolerede fra samfundet pga. sprog eller af kulturelle årsager. Dette sociale fænomen er opstået på en af to følgende måder: 1. Det kan være ældre indvandrere eller indvandrere, som bliver gamle i det pågældende land og ikke er blevet succesfuldt integreret. 2. Pensionerede indvandrere, som bor i sydeuropæiske lande, typisk Spanien og Frankrig, som er en del af det fænomen, som i Frankrig kaldes heliocentrism, vandrende efter solen. Der er allerede beboelser og landsbyer, som primært bebos af visse nationaliteter, hvilket stiller nye og anderledes krav til lokale sundheds- og omsorgsydelser. 26

28 3.10 Ændring af omsorgssektorens image På nuværende tidspunkt virker det som om, der er en voksende negativ opfattelse af plejehjem i hele Europa. Først og fremmest påvirker negativ omtale i medierne offentlighedens opfattelse af institutioner, når de bliver portrætteret som udbydere af dårlig service med lavt omsorgsniveau og dårlige boligforhold. Dette har en betydelig indflydelse på den politiske debat pga. den offentlige eksponering, som dette skaber. For det andet bliver de ansatte i sektoren stereotyps fremstillet som dårligt betalt, uprofessionelle og uden ambitioner om at lære og udvikle. Kampagner i medierne for at bekæmpe denne negative opfattelse og forbedre sektorens image i offentligheden er allerede startet op, f.eks. i Danmark. Man håber at disse kampagner sørger for at denne negative opfattelse ikke påvirker potentielle medarbejdere på en dårlig måde, specielt i forhold til yngre mennesker, som vælger branchen som et realistisk og givende karrierevalg. 27

29 4. Udvalgte løsningsmodeller 4.1. Lobbyvirksomhed for ældre borgere Danmark: ÆLDRESAGEN Ældre Sagen er en national lobbyorganisation for ældre, som blev grundlagt i Foreningen har på nuværende tidspunkt ca medlemmer, omkring en fjerdedel af indbyggerne over 50 år. Ældre Sagens store bedrift er, at politiske beslutningstagere, både på lokalt og nationalt niveau, har anderkendt den nøglerolle, som foreningen spiller i at påvirke lovgivning og beslutninger, der har betydning for ældre. Foreningens hovedprioriteter er bl.a.: Tilvejebringelse af tilstrækkelige pensionsindtægter for pensionister Et sundheds- og omsorgssystem af høj kvalitet Tilstrækkelig hjemmehjælp ydet med en høj kvalitet Fleksible boligbestemmelser og lokalsamfund med flere generationer Et arbejdsmarked, der sætter pris på og udnytter ældres kvalifikationer og resourcer 28

30 Hovedaktiviteter: Information Seks årlige udgaver af et tidsskrift med en læserskare på (læses af halvdelen af alle danskere over 60 år i top tre over alle danske tidsskrifter) information, holdninger og politiske anbefalinger på hjemmesiden daglig kontakt med medierne (aviser, TV, radio) Yde assistance, støtte og rådgivning frivillige engageret i socialt-humanitært arbejde, styrkelse af netværk for ældre, som lever alene, tage med dem på hospitalet osv. Rådgivningsservice, yde rådgivning om juridiske, sociale, økonomiske og sundhedsspørgsmål: denne service er gratis, fortrolig og uvildig Levere viden, værktøjer og uddannelse til at hjælpe mennesker med at tage informerede beslutninger, der sikrer dem et liv på deres egne betingelser (pensionsplaner, boligindretning, sen karriere osv.) En årligt opdateret håndbog med facts og rådgivning om juridiske, sociale, økonomiske og sundhedsspørgsmål Kurser for medarbejdere over 50 år, der skal hjælpe dem til en beslutning om karriere og/eller pensionering Mødesteder, aktiviteter og netværkssamarbejde for mennesker, som gerne vil møde andre, opleve noget, blive underholdt eller gerne vil lære noget medlemsaktiviteter hvert år, bl.a. vandreture, gymnastik, stavgang, petanque, internet, sprogkurser, kortspil, dansekurser osv. tilbyder en mulighed for at skabe fællesskaber for folk, der er interesserede i de samme emner såsom slægtsforskning og familiehistorie Økonomiske medlemsfordele Specielle rabatter på forsikringsprodukter, banktjenester, billeje, optikere og specielle tilbud på rejser gennem godkendte leverandører baseret på strategiske partnerskaber med et antal firmaer. 29

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Program: Reformer i hjemmeplejen i Europa v/ Tine Rostgaard, seniorforsker, SFI Nye tendenser i USA, v/ Andrew E. Scharlach,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA UNDERSØGELSE

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

ET ALDRENDE EUROPA. Jobprofiler i den europæiske ældresektor. Typologi og udviklinger.

ET ALDRENDE EUROPA. Jobprofiler i den europæiske ældresektor. Typologi og udviklinger. ET ALDRENDE EUROPA Jobprofiler i den europæiske ældresektor. Typologi og udviklinger. 1 ET ALDRENDE EUROPA: Jobprofiler i den europæiske ældresektor. Typologi i udviklinger. Leonardo da Vinci projekt nr.

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct. 24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks

Læs mere

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning organisatorisk effektivitet consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse Introduktion........................................

Læs mere

London-Malaga-erklæring om. investering i astmaforskning

London-Malaga-erklæring om. investering i astmaforskning London-Malaga-erklæring om investering i astmaforskning Introduktion Astma er en tilstand, som påvirker dagligdagen for 30 millioner europæere og 300 millioner mennesker på verdensplan med en global udbredelse,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Forbered din fremtid. Dansk Magisterforening 12. oktober Seniorer en guldgrube af ressourcer og kompetencer

Forbered din fremtid. Dansk Magisterforening 12. oktober Seniorer en guldgrube af ressourcer og kompetencer Forbered din fremtid Poul-Erik Tindbæk Senior konsulent, Aarhus kommune Efteråret 2010 Dansk Magisterforening 12. oktober 2010 Seniorer en guldgrube af ressourcer og kompetencer over 64 år Seniorpolitik

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Wake up. Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering

Wake up. Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering Wake up Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering Det vil forbrugerne efterspørge: Tilbud, der er målrettet imod dem og deres ønsker Træning skal være tilgængeligt, underholdende og

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

1. Projektets mål Projektets mål:

1. Projektets mål Projektets mål: 1. Projektets mål Projektet "Fremme af uddannelse og beskæftigelse indenfor social- og sundhedsområderne for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk" er et nyskabende initiativ, der bliver udviklet

Læs mere

AmCham Denmark 2006 Dagsorden for sundhedssektoren. En officiel udtalelse fra det Amerikanske Handelskammer i Danmark. pharmaceutical committee

AmCham Denmark 2006 Dagsorden for sundhedssektoren. En officiel udtalelse fra det Amerikanske Handelskammer i Danmark. pharmaceutical committee AmCham Denmark 2006 Dagsorden for sundhedssektoren En officiel udtalelse fra det Amerikanske Handelskammer i Danmark pharmaceutical committee 2006 Dagsorden Initiativet Det Amerikanske Handelskammer i

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION Drevet af UNITE-IT 2014 GENERELT OVERBLIK Unite-IT-netværket har fejret sit andet projekt år, men det er blot det første fulde funktionelle år. Det har fastholdt

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Medlemskabstyper for fremtiden

Medlemskabstyper for fremtiden Medlemskabstyper for fremtiden Med denne publikation ønsker Dansk Golf Union (DGU) at rådgive de danske golfklubber om, hvordan de for fremtiden skal sammensætte deres medlemskabstyper, og hvorfor de skal

Læs mere

FLASH! PREP IN EUROPE ONLINE-UNDERSØGELSEN: FØRSTE RESULTATER COORDINATION GROUP STUDY GROUP UNAIDS

FLASH! PREP IN EUROPE ONLINE-UNDERSØGELSEN: FØRSTE RESULTATER COORDINATION GROUP STUDY GROUP UNAIDS FØRSTE RESULTATER COORDINATION GROUP STUDY GROUP APPROVED BY SUPPORTED BY UNAIDS 2 HVAD ER PREP? PrEP (Pre-Exposure Prophylaxis) er en hiv-forebyggende metode, hvor hiv-negative personer tager hiv-medicin

Læs mere

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE project no. 2012-1-PL1-LEO05-27456 This project has been funded with support from

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere