LANDSKABSKARAKTERANALYSE

Transkript

1 LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - THYHOLM

2 INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og landskabsstrukturer Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse/udgangspunkt Rumlige og visuelle forhold Delområder Kystlandskabet Planlægningsmæssige udfordringer Landskabsvurdering Karakterstyrke Tilstand Oplevelsesrige landskaber, udsigter og landmarks Sårbarhed Strategiske mål Anbefalinger til planlægning og forvaltning

3 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE - THYHOLM Landskabets nøglekarakter Særligt karakteristisk for landskabet på Thyholm er det storbakkede terræn og bølgede flader præget af landbrugsproduktion. Hegn af seljerøn samt spredt bevoksede diger er karakteristisk afgrænsning af middelstore marker og giver sammen med den spredte bebyggelse landskabet en transparent afgrænsning. Endvidere er det karakteristisk for landskabsoplevelsen, at der mange steder er vid udsigt over landskabet og særligt i kystforlandet er visuel sammenhæng på tværs af det smalle farvand til de modstående kyster. Tekniske anlæg, særligt små og middelstore vindmøller, indgår de fleste steder i landskabsbilledet. Det storbakkede terræn og bølgede flader med udsigt til fjord og modstående kyst. Nøglekarakteren er en ultrakort beskrivelse af de mest centrale forhold vedrørende de karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold 3

4 Beliggenhed og afgrænsning Katholm Odde Munkholm Odde Thyholm udgør den nordlige halvdel af Struer Kommune. Lyngs Drag Skibsted Fjord Grønholme Øen fastholdes som et samlet karakterområde med undtagelse af den sydligste del omkring Sunddraget, da der ikke på øen opleves markante ændringer i landskabskarakteren, der dog er præget af et varieret terræn. Lyngs Smerup Styvel Jestrup Barslev Semb Hvidbjerg Tambosund Kallerup Flovlev Egebjerg Helligkilde Tambohus Hellerød Odby Søndbjerg Uglev Søndbjerg Strand Serup Serup Strand Skibdal Landskabskarakterområde Kystforland Delområde 4

5 Geologi Thyholm har et varieret landskab modelleret af både isens afsmeltning og havet. Her er både storbakkede bølgende flader, markante erosionsdale samt høje kystklinter og skrænter. Andre steder er terrænet kontrastfuldt fladt. Thyholm er en ø, der rager op over havet som en bakketop. Flere steder langs kysten findes flader af hævet havbund, der stedvist strækker arme ind mod øens midte, mens kysten andre steder markeres ved høje kystskrænter og stedvist kystklinter. Landskabets dannelse afspejles i jordtypen, der domineres af moræneler. På den hævede havbund er jordtypen domineret af marine aflejringer, dog med ferskvandsdannelser i dalstrøg længst væk fra kysten. Terrænet er i høj grad karaktergivende for området og stærkt præget af isens modellering med materialet, afsmeltning mod kysten samt havets påvirkning. Derfor opleves variationen mellem storbakkede overgange mellem bølgede flader både i de kystnære lave dele og de højtliggende centrale dele. Langs kysten ses flere steder markante erosionsdale, der skærer sig ned i den storbakkede moræne, særligt på østkysten, ligesom kysterne flere steder er markeret ved høje klinter eller skrænter. I kontrast hertil har områderne med hævet havbund et helt fladt terræn. Områderne med hævet havbund er udprægede lavbundsområder. Langs kysten fremstår områderne som strandeng og i armene, der strækker sig ind fra kysten, fremstår områderne som eng omkring mindre åer. Spredt i området findes også mindre vandløb/dræningskanaler, der dog ikke opleves som karaktergivende elementer i landskabet. 5

6 Kyst Thyholm ligger i Limfjordens vestligste del, der her karakteriseres som et beskyttet indre farvand med kort afstand til modstående kyster (under 5 km) og lav vanddybde (under 5 m). Farvandet omkring øen består af Skibsted Fjord mod nord, Tambosund mod øst, Oddesund mod syd og Nissum Bredning mod vest. Kystlinjen har mod nord, syd og øst et meget bugtet forløb, fordi afstanden til modstående kyster er meget kort og bølgepåvirkningen lille. Mod vest er kystlinjen mere retlinjet, uden dog at være lige, på grund af længere afstand til modstående kyst og en større bølgepåvirkning. Som det er karakteristisk for kyster med lille bølgepåvirkning, er strandbredderne smalle og flere steder præget af vegetation nær kysten. Kystlinjen mod vest, her kysten ved Kallerup Kær 6

7 Arealanvendelse og landskabsstrukturer Det er karakteristisk for området, at bevoksningsstrukturen i høj grad tegnes af ét-rækkede transparente hegn af seljerøn samt spredt bevoksning af træer og buske på diger. Stedvist ses også hegn med nåletræer, der lokalt kan være karakteristisk, som det f.eks. ses vest for Serup. På de stejle kystskrænter omkring hele øen samt visse steder på de stejle dalsider ved Tambohuse findes sammenhængende kratbevoksning, der ligeledes er karakteristisk for karakteren af kystlandskabet. To mindre plantager findes ved Egebjerg og Grønholme, men de har ikke en udbredelse der gør, at skov/plantage betragtes som karaktergivende elementer. Tilsvarende gælder bevoksningen omkring de to sommerhusområder ved Draget og Søndbjerg. Bebyggelsesmønster Udsigt over den storbakkede moræne med middelstore marker opdelt af de karakteristiske hegn af seljerøn Dyrkningsmønster Området er præget af intensiv landbrugsproduktion på den storbakkede og bølgede moræne med middelstore marker og græsningsarealer. Erosionsdalene nær kysten har et ekstensivt udtryk og er overvejende præget af lysåben natur anvendt til græsning. Lavbundsområderne langs kysten og længere inde på øen er præget af eng eller anen lysåben kystnatur anvendt til græsning, hvor de hydrologiske forhold gør det muligt. Bevoksningsstruktur Bebyggelsesstrukturen i området er præget af blokudskiftning uden et tydeligt mønster. Det er derfor karakteristisk for området, at bebyggelsen generelt ligger spredt langs vejene eller på markerne, og er stedvist samlet i mindre vej- eller fortelandsbyer. Middelstore gårde ligger trukket tilbage fra vejen. I det storbakkede terræn ligger de ofte lavt og putter sig bag bakkerne, mens gårdene på de bølgede flader ligger mere åbent kun afgrænset af sparsom bevoksning. Det er derfor karakteristisk for landskabet, at gårdene opleves som tydelige elementer med en samlet bygningsmasse. Landsbyerne er generelt præget af, at der gennem tiden er tilført nyt byggeri. Det er dog overvejende sket med udgangspunkt i landsbyernes oprindelige struktur og udtryk, så landsbyerne generelt fremstår homogene. 7

8 Hvidbjerg og Uglev er begge stationsbyer, der er markant udbygget. I Hvidbjerg er byen især udviklet med nye boligområder mod syd og mindre erhvervsområder mod øst og vest, mens byens oprindelige struktur er erkendelig i den centrale del omkring kirken og stationen. I Uglev er udviklingen især sket mod øst med etablering af nye boligområder, mens den oprindelige struktur er erkendelig vest for jernbanen. Ligesom den øvrige bebyggelsesstruktur er det kendetegnende for landsbyerne, at de har en åben til transparent afgrænsning mod det omgivende landskab. Der ligger et sommerhusområde på øens Gårdene ligger som tydelige elementer i landskabet nordlige del umiddelbart syd for Draget samt på øens sydøstlige del vest for Serup og Søndbjerg. Sommerhusområderne er generelt præget af bevoksning i og omkring områderne. Desuden ligger Tambosund Camping ved Tambosund nedenfor de markante erosionsdale, der her er kratbevoksede. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Odby, Søndbjerg, Hvidbjerg og Lyngs er alle kirkelandsbyer, og kirkerne opleves i forskellig grad som orienteringspunkter i landskabet. I Søndbjerg og Hvidbjerg ligger kirkerne i landsbyernes nordlige udkant og er synlige fra landskabet mod nord. Odby Kirke ligger på en lille bakke syd for landsbyen og opleves særligt tydeligt fra hovedvejen fra nord, men også fra de omkringliggende veje. Lyngs Kirke ligger mellem Lyngs og Torp i et fladt terræn omgivet af bevoksning. Kirken opleves derfor overvejene fra de nære omgivelser. Der ses kun få gravhøje på Thyholm, herunder en lille gruppe sydvest for Odby samt nord og vest for Egebjerg. Gravhøjene fremstår tydeligt i landskabet uden træ- eller kratvegetation. Ved Thyholms nordøstkyst ligger hovedgården Hindsels omgivet af et dyrkningslandskab med et meget enkelt mønster (se delområde Grønholme). Selve hovedgården fremstår som et fint hovedgårdsanlæg men ejerlavet omkring hovedgården markerer sig ikke som hovedgårdslandskab i forhold til det omgivende landskab. Generelt skaber de linjeformede elementer i form af veje, diger og hegn ikke tydelige udskiftningsmønstre i landskabet. Mest tydeligt ses udskiftningen omkring Serup, hvor mindre gårde ligger langs vejen vest for landsbyen med aflange marker henholdsvis mod kysten mod syd og mod engene mod nord (se delområde Serup). 8

9 Tekniske anlæg Landskabet på Thyholm er generelt præget små og mellemstore tekniske anlæg i form af især to mindre højspændingsledninger, der forløber N-S på den vestlige del af øen og Ø-V på den centrale del af øen, samt små og mellemstore vindmøller, der står på hele øen enkeltvis eller i mindre grupper. Der ud over står enkelte telemaster på den sydøstlige og centrale del af øen. På den vestlige del af øen har hovedvejen sit forløb gennem landskabet og jernbanen har sit forløb centralt på øen overvejende orienteret N-S. Selv om de tekniske anlæg er synlige og præger landskabsbilledet de fleste steder, opleves de generelt ikke som dominerende elementer i landskabet, især på grund af anlæggenes størrelse. Tekniske anlæg indgår de fleste steder i landskabsbilledet 9

10 Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse Landskabskarakteren har primært sin oprindelse omkring landboreformernes gennemførelse, der i høj grad har betydning for bebyggelsesstrukturen samt de linjeformede elementer i form af veje, diger og hegn. I landskabet omring erosionsdalene ved Tambosund har landskabskarakteren dog i høj grad sin oprindelse som istidslandskab. Landskabskarakterens oprindelse er en karakteristik af landskabskarakterens kulturhistoriske udgangspunkt Rumlige og visuelle forhold De karaktergivende elementer i form af markstrukturer og bebyggelse har en overvejende middel skala. Stedvist er skalaen dog lille. Hegn og spredt bevoksede diger omkring markerne giver landskabet en transparent afgrænsning, så der mange steder er mulighed for at se på tværs af landskabet. Det storbakkede og bølgede terræn bidrager til en meget varieret rumlig oplevelse af landskabet. Når man færdes lavt i terræn, virker bakkerne rumligt afgrænsende, og når man færdes højt i terræn, har man vid udsigt over landskabet og ofte også udsigt over vandet til modstående kyster. Mange varierede landskabselementer bidrager til, at landskabet fremstår med en sammensat karakter. Det er især et varieret terræn, en let varierende skala, karaktergivende elementer i form af hegn, diger og bebyggelse med en svagt erkendelig struktur samt en spredt forekomst af tekniske anlæg, der bidrager til dette billede. Selv om de tekniske anlæg ikke virker dominerende i landskabet, præger de landskabsbilledet og særligt vindmøllerne skaber sted- vist visuel uro. Det er karakteristisk for den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet, at der flere steder er vid udsigt over Thyholm og ofte også på tværs af vandet til modstående kyster både indenfor og udenfor kommunen. Den sparsomme bevoksning og transparente hegn betyder, at der ofte er vid udsigt over landskabet 10

11 Delområder Forklaring på afgrænsning af delområder Indenfor et landskabskarakterområde afgrænses områder, hvor arealanvendelse og/ eller landskabsstruktur og/eller rumlige/visuelle forhold adskiller sig fra det samlede landskabskarakterområdes hovedkarakter. Der gives en beskrivelse af nøglekarakteren for de enkelte delområder. Det vil sige en kort beskrivelse af de mest centrale forhold vedrørende de karaktergivende landskabselementer og rumlig visuelle forhold, og hvordan karakteren i delområdet afviger fra hovedkarakteren. Indenfor landskabskarakterområde Thyholm er afgrænset 4 delområder. Strandengene ved Skibsted Fjord Langs den bugtede kystlinje findes områder med hævet havbund præget af våde strandenge. Mest markant er Draget mod vest samt Katholm og Munkholm mod vest, der både i deres størrelse og karakter afviger fra det øvrige karakterområde. Langs Thyholms øvrige kystlinje findes også stedvist mindre områder med strandeng, men ikke så udpræget som det ses ved Draget, Katholm og Munkholm. Katholm og Munkholm fremstår som uforstyrrede naturområder. Draget er præget af strandenge anvendt til græsning, og landskabet er her præget af forskellige tekniske anlæg, der forstyrrer oplevelsen af kystlandskabet. Grønholme Landskabet omkring Grønholme er især karakteriseret ved en særligt tydelig og enkel struktur, der er styret af et fladt terræn og linjeformede elementer, der adskiller området fra det øvrige karakterområde. Den store flade er opdelt af lange, lige hegn, der sammen med en lige vejstruktur afgrænser middelstore, firkantede marker. Bebyggelsen i området består af enkelte store gårde, herunder hovedgården Hindsels i den østligste del af området. I området står tre mellemstore vindmøller på række. Vindmøllegruppen opleves som et afgrænset element i områdets enkle landskabskarakter og virker dermed ikke forstyrrende. Munkholm og Munkholm Odde 11

12 Erosionsdalen ved Tambosund På den østlige del af Thyholm er landskabet mod Tambosund karakteriseret ved mange markante erosionsdale, der skærer sig ned i den storbakkede moræne. Dalene med de foldede dalsider og bølgede dalbund fremstår overvejende med lysåben natur i form af overdrev og hede, der fremhæver det markante terræn og den geologiske dannelse. Nærmest kysten er fladerne af hævet havbund præget af strandeng. Hele området har et ekstensivt udtryk og anvendes i høj grad til afgræsning. Enkelte steder er dalsiderne præget af skov/krat, som det bl.a. ses nord og vest for Tambohuse i den centrale del af området. Længere mod nord er en del af området præget af nåleskov med juletræsproduktion. Bebyggelsen i området består af enkelte gårde, der ligger umiddelbart ovenfor dalsiderne samt landsbyen Tambohuse, der ligger som en vejlandsby langs kysten mod Tambosund. Tambohuse har overvejende bevaret sin oprindelige struktur og udtryk og fremstår homogen. Udvikling af et nyt boligområde er i gang umiddelbart sydvest for Tambohuse. De nye huse ligger dels ovenfor og ned ad dalsiderne med en karakter, der generelt er velindpasset landskabet. Nær kysten nord for Tambohuse ligger Tambosund Camping, som i høj grad er afgrænset af bevoksning. Fra store dele af området er der vid udsigt over både ersionsdalene samt farvandet mod øst med kort afstand til modstående kyster, særligt Jegindø, hvor Jegind Kirke står som orienteringspunkt. Hele området opleves generelt uden forstyrrelse fra tekniske anlæg. Dog står fire mindre vindmøller uden for delområdeafgrænsningen i den nordlige del, men vindmøllerne påvirker på grund af deres størrelse samt bevoksningen i denne del af området ikke oplevelsen af landskabet betydeligt. Dalene er præget af enge og overdrev anvendt til græsning. Her dalstrøg mellem Hvidbjerg og Egebjerg 12

13 Serup Serup og landskabet vest herfor er karakteriseret ved et særligt tydeligt udskiftningsmønster, der adskiller sig fra det øvrige karakterområde. Af de historiske kort fremgår det, at gårdene før 1900 lå tæt samlet i landsbyen omkring vejene, mens de efter udskiftningen er flyttet ud langs vejen vest for landsbyen med aflange jordparceller vinkelret på kysten. Dette udskiftningsmønster er i høj grad bevaret i dag med en intakt bebyggelsesstruktur og bevarede hegn og diger omkring de aflange markfelter. Det er karakteristisk for dette delområde, at hegnene består af nåletræ. Området opleves særligt mod syd som et landskab med en lille skala og en rumlig afgræsning, der især er betinget af de høje, tætte hegn samt den bakkekam, der forløber parallelt med kysten og hindrer udsigt til kysten fra vejen. Langs kysten står stejle kystskrænter, der dels er bevokset med træer, især nåletræer, men også stedvis hedevegetation, der giver god mulighed for at opleve de geologiske strukturer. Ved kysten findes en helligkilde. Området opleves i høj grad uden forstyrrelse fra tekniske anlæg. Fra kysten er der udsigt på tværs af Oddesund til modstående kyster, der i nogen grad er præget af forskellige tekniske anlæg. Kysten syd for Serup 13

14 Kystlandskabet Kystforlandet Kystforlandet omkring Thyholm varierer i karakter og udbredelse i tråd med landskabskarakteren på øen. I de dele, hvor det kystnære terræn er fladt eller let bølget, ligger kystforlandsgrænsen generelt kystnært, mens grænsen i de storbakkede dele ofte er trukket længere tilbage til de terrænmæssige højdepunkter. Karakteren af kystforlandet følger den ovenfor beskrevne hovedkarakter samt beskrivelse af de kystnære delområder. Udsigt over kystlandskabet syd for Tambohuse Visuelle forhold Mange steder er selve kysten afgrænset mod det bagvedliggende landskab af stejle kystskrænter eller stedvise klinter, så der fra kysten overvejende er udsigt på langs af den bugtede kystlinje samt på tværs af vandflade til modstående kyster. På langs af kysten er udsigterne især præget af smalle sandstrande, strandenge samt bevoksede kystskrænter. Afstanden til modstående kyster omkring hele Thyholm kort, og karakteren af modstående kyster har derfor stor betydning for oplevelsen af kystlandskabet. Det er særligt udtalt mod nord, syd og øst, hvor afstanden til modstående kyst typisk er 1-2 km. Mod vest er afstanden til modstående kyster 5-10 km og den visuelle betydning derfor relativt mindre. Karakteren af de modstående kyster er typisk landbrugspræget kystlandskaber med et varieret terræn og spredt bevoksning. Planlægningsmæssige udfordringer Struer Kommune har en målsætning om at øge skovarealet i kommunen væsentligt. I dag indgår skov ikke som et karaktergivende landskabselement på Thyholm, og der ligger derfor en udfordring i at få indpasset ny skov på øen, der tager hensyn til dels den eksisterende landskabskarakter og dels de særlige udsigtsforhold, der kan opleves mange steder på øen. Desuden ligger en udfordring i at planlægge for store landbrug og biogasanlæg på en måde der sikrer, at disse anlæg kan indpasses landskabets karakter. 14

15 LANDSKABSVURDERING - THYHOLM 15

16 Karakterstyrke Landskabskarakterens styrke vurderes med afsæt i, hvor tydeligt nøglekarakteristika fremstår (deres tilstedeværelse og tydelighed) landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse afspejles i karakteren karakteren afspejler samspil mellem naturgrundlag* og kulturgeografiske** strukturer. SKIFT KORT ** Gren inden for geografi, der beskriver samspillet mellem befolkningsmæssige forhold og naturforhold * Et områdes naturskabte landskabselementer i form at geologiske dannelsesformer, jordbund, terrænformer og vandelementer Kommunegrænse Landskabskarakterområde Karakteristisk Kontrasterende Særlig karakteristisk 16

17 Karakteristisk Hovedparten af karekterområdet, herunder Serup De karaktergivende elementer fremstår tydeligt i hele dette område med de variationer i terræn, skala og bebyggelsesstruktur, der er beskrevet som en del af karakteren. Landskabskarakterens oprindelse, der især er knyttet op på landboreformernes gennemførelse, fremstår tydeligt i hele området i kraft af arealanvendelse, bebyggelsesstruktur samt de strukturer hegn, diger og veje tegner. Der er et fint samspil mellem naturgrundlag og kulturgeografi med den i høj grad opdyrkede moræne og ofte mere ekstensive anvendelse af lavbundsområder og kystområder. Særligt karakteristisk Erosionsdalene ved Tambosund De karaktergivende elementer for kystlandskaberne på Thyholm fremstår særligt tydeligt i dette delområde med tilstedeværelse af både naturprægede erosionsdale, der skærer sig ned i den storbakkede moræne, bevoksede kystskrænter samt strandenge på flader af hævet havbund. Landskabskarakterens oprindelse, der her særligt er knyttet op på istidslandskabet, fremstår særligt tydeligt i form af de markante erosionsdale og kystskrænter. Ligeledes er der et tydeligt samspil mellem naturgrundlaget og kulturgeografien, idet de steder, der er præget af stejlt terræn enten fremstår som græssede overdrev eller med krat-/skovvegetation, mens dalbundene og fladerne af hævet havbund er præget af enge og strandenge. Ligeledes er bebyggelsen generelt placeret umiddelbart ovenfor dalsiderne, med undtagelse af Tambohuse, hvis oprindelse er knyttet til kyst- og havnemiljøet. Kontrasterende Strandengene ved Skibsted Fjord Dette delområde er karakteriseret ved store strandenge, der på grund af deres størrelse karaktermæssigt afviger fra det øvrige karakterområde. Landskabskarakterens oprindelse omkring strandengene er særligt tydelig i form af det dynamiske kystlandskab præget af aflejring og erosion. Strandengene afspejler naturgrundlaget og i den vestligste del omkring Draget afspejler afgræsning af strandengene samspillet med kulturgeografien. Grønholme I dette delområde er de særligt karaktergivende elementer det flade terræn, lange lige hegn og en lige vejstruktur, der afgrænser middelstore firkantede marker samt enkelte store gårde. Tilsammen skaber dette en enkel landskabskarakter med et meget tydeligt mønster, der adskiller sig fra det øvrige karakterområde. Landskabskarakterens oprindelse fremstår nogenlunde tydeligt med landboreformerne som reference. Den østlige del af området udgør et hovedgårdsejerlav, der dog ikke fremstår med en tydelig hovedgårdsstruktur. Den vestlige del af området var oprindelig hede, der i tiden efter 1930 er blevet opdyrket (som det fremgår af de historiske kort). 17

18 Tilstand Med baggrund i landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er der foretaget en vurdering af intakthed i forhold til landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse vedligeholdelsesmæssig tilstand af de karaktergivende elementer graden af forstyrrelse (tekniske anlæg, støj og lignende) På baggrund heraf vurderes tilstanden som god, middel eller dårlig. Kommunegrænse Landskabskarakterområde Middel God 18

19 Middel tilstand Hele karakterområdet med undtagelse af delområderne Intaktheden af de karaktergivende elementer vurderes til at være middel. Som det fremgår at de historiske kort, er der gennem tiden nedlagt hegn og diger, der flere har ændret landskabets skala, så den i dag overvejende er middel. Enkelte steder er tidligere våde enge tørlagt og enten opdyrket eller anvendt til græsning. Bebyggelsesmønsteret følger overordnet de oprindelige strukturer, dog er landsbyerne stedvist udbygget, hvilket særligt i Hvidbjerg og Uglev har ændret landsbyernes struktur og karakter. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes overvejende at være middel i forhold til arealanvendelse, bevoksning og bebyggelse. Der er dog inden for området variationer, så elementerne stedvist fremstår i henholdsvis god eller dårlig tilstand. Oplevelsen af landskabet er generelt forstyrret af de tekniske anlæg, der står rundt om på øen, særligt den spredte forekomst af små og middelstore vindmøller. Slev om møllerne ikke virker dominerende, bidrager de med en uro i landskabsbilledet, der påvirker landskabsoplevelsen og tilstanden heraf. Grønholme Intaktheden af de karaktergivende elementer i forhold til karakterens oprindelse vurderes middel til dårlig. Landskabskarakterens oprindelse i dette område knytter sig hovedgårdslandskabet omkring Hindsels og den opdyrkede hede. Området skiller sig ud fra det øvrige karakterområde på grund af den enlke struktur og lidt større skala, men hovedgårdskarakteren er ikke fremtræden. Af de historiske kort fremgår det, at hovedgårdslandskabet tidligere har fremstået med de for hovedgårdslandskaber så karakteristiske store åbne marker og mindre græsningsarealer afgrænset af diger. I dag er denne struktur sløret af lange hegn, der opdeler de store flader i middelstore marker. Den tidligere hededominerede flade mod vest er i dag opdyrket uden spor af hede og fremstår med samme karakter som hovedgårdslandskabet. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer vurderes god. De eneste tekniske anlæg, der påvirker oplevelsen af landskabet er tre vindmøller, der står på række i den sydlige del af området. Møllerne har en størrelse, hvormed det opleves som et velafgrænset element i det enkle landskab og virker ikke dominerende eller væsentligt forstyrrende for landskabsoplevelsen. Draget - de vestlige strandenge ved Skibsted Fjord Intaktheden i forhold til landskabskarakterens oprindelse er god, idet området fortsat i dag fremstår som strandeng anvendt til græsning. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes ligeledes god, idet strandengen fremstår som lysåben natur uden tegn på tilgroning. Imidlertid opleves området i høj grad forstyrret af tekniske anlæg, der virker dominerende i oplevelsen af landskabet. Til dette billede hører tre større vindmøller, der står i det høje terræn sydøst for Torp, to højspændingsledninger, der krydser området samt de forstyrrelser, trafikken på hovedvejen og jernbanen tilfører området. Mod syd afgrænses strandengene mod et sommerhusområde. Bebyggelsen er her i høj grad omgivet af bevoksning, hvormed sommerhusområdet generelt opleves som en grøn overgang til det bagvedliggende landskab uden væsentlig påvirkning af landskabsoplevelsen. 19

20 God tilstand Katholm og Munkholm - de østlige strandenge ved Skibsted Fjord Ligesom ved Draget vurderes både landskabskarakterens intakthed og vedligeholdelsesmæssige tilstand god. Yderligere opleves disse strandenge helt uforstyrrede. Erosionsdalene ved Tambosund Landskabskarakterens intakthed i dette område er stor i forhold til sin oprindelse, idet det af de historiske kort fremgår, at arealanvendelse, bevoksning og bebyggelsesstruktur nærmest er uændret frem til i dag. Mindre ændringer er dog kommet til i form af campingplads og udbygning af Tambohuse. Der er dog ikke ændringer, der i væsentlig grad bryder intaktheden. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer vurderes ligeledes god. De lysåbne naturtyper fremstår velplejede uden tegn på tilgroning og bebyggelsen er generelt i god stand. Området opleves moderat forstyrret af tek- niske anlæg. Enkelte mellemstore vindmøller står lige uden for delområdegrænsen og påvirker lokalt landskabsbilledet, og en højspændingsledning til Jegindø krydser strandengene nord for Tambohuse. Ingen af disse anlæg præger landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Serup I dette område fremstår områdets udskiftningsstruktur i høj grad intakt både i forhold til arealanvendelse, linjeformede strukturer (hegn, diger og veje) samt bebyggelsesstruktur. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer vurderes middel. Landskabet opleves i høj grad uden forstyrrelse fra tekniske anlæg eller lignende. Fra kysten opleves dog de tekniske anlæg på modstående kyst omkring Oddesund. 20

21 Oplevelsesrige landskaber, udsigter og landmarks Kommunegrænse Landskabskarakterområde Oplevelsesrigt landskab Område med særlige udsigtsmuligheder Udsigtspunkt Landmark 21

22 Stedbundne oplevelsesmuligheder Strandengene ved Skibsted Fjord Oplevelsen af strandengene med tilhørende plante og fugleliv. Kystskrænterne og kystlandskabet Oplevelsen af de markante kystskrænter, stedvist klinter, og samspillet med strande og strandenge samt den tilhørende geologiske og biologiske fortælling. Erosionsdalene ved Tambosund Oplevelsen af de markante erosionsdale præget af overdrev, hede og eng, samt overgangen til kystlandskabet og strandengene på den hævede havbund. Samlet en fortælling om både landskabets geologiske dannelse, naturen og den kulturhistoriske udvikling omkring Tambosund. Særlige udsigter Det særlige ved Thyholm er især oplevelsen af kystlandskabet og de særlige udsigter, der knytter sig til selve kysten men også udsigten på tværs af vandet til de modstående kyster. De særlige udsigter knytter sig derfor til hele farvandet omkring Thyholm. I hele kystlandskabet er der særlige udsigtspunkter, hvorfra kysten på Thyholm samt samspillet med modstående kyster kan opleves. Landmarks Som særlige landmarks kan på Thyholm fremhæves Hvidbjerg Kirke og Odby Kirke. Disse kirker opleves særligt markant i landskabet. Fra Thyholm opleves også især Jegind Kirke som et orienteringspunkt, særligt fra landskabet omkring erosionsdalene ved Tambosund. 22

23 Sårbarhed Kommunegrænse Landskabskarakterområde Særligt sårbare landskaber Særligt sårbare udsigter 23

24 Særligt sårbare områder Landskabskarakterområdet generelt Landskabskarakteren vurderes generelt robust over for ændringer, da det vurderes muligt at indpasse ændringer i landskabets karakter, som den er beskrevet ovenfor. Det er dog væsentligt, at der ved ændringer tages særligt højde for at bevare særlige udsigter over landskabet og det omkringliggende farvand. Særlige udsigtspunkter findes især i kystforlandet men også fra højdepunkter på øens mere centrale dele. Selv om landskabskarakteren ikke omfatter skov som et karaktergivende element, vurderes det muligt at integrere skov i landskabet i form af mindre skovområder. Større landbrug indgår i dag som en del af landskabskarakteren, og det vurderes derfor ligeledes muligt at integrere større landbrug i området under forudsætning af, at de strukturmæssigt og udtryksmæssigt fremstår homogene og tilpasset det omgivende landskab. Lavbundsområder i form af enge og strandenge indgår i landskabskarakteren og området vurderes derfor i høj grad egnet til at genskabe lavbundsområderne til deres naturlige udbredelse. Særligt sårbare delområder Serup Serup er særligt sårbar over for ændringer, der forringer eller slører udskiftningsstrukturens intakthed. Området er derfor sårbart over for ændringer i hegns- og digestrukturen samt nyt byggeri i landsbyen og særligt langs vejen vest herfor. Kystforlandet Kystforlandet er særligt sårbart over for ændringer, der kan forringe oplevelsen af kystlandskabet. Kystforlandet er derfor særligt sårbart over tekniske anlæg, der kan virke forstyrrende eller uroligt i landskabsbilledet. På samme måde kan det være problematisk for oplevelsen af kystlandskabet med store landbrug med store eller på anden måde markante bygninger. Skovrejsning er problematisk, da det ofte vil forringe udsigtsmulighederne og derved kan begrænse oplevelsen af kystlandskabet. Strandenge og overdrev/hede indgår i karakteren af kystlandskabet. Det vil derfor styrke karakteren at udbrede disse naturtyper samt understrege landskabets geologiske fortælling. 24

25 Strategiske mål SKIFT KORT Kommunegrænse Landskabskarakterområde Strategiske mål Vedligeholde Beskytte Strategiske mål, udsigt Beskytte 25

26 Områder, hvor landskabskarakteren bør beskyttes Kystlandskabet, afgrænset ved kystforlandsgrænsen, samt udskiftningslandskabet ved Serup er udpeget som beskyttelsesområde. Det betyder, at ændringer i arealanvendelse eller tilstand kun bør ske som led i at beskytte eller forbedre områdernes landskabskarakter og særlige oplevelsesmuligheder. Områder, hvor landskabskarakteren bør vedligeholdes Det øvrige karakterområde har fået det strategiske mål vedligeholde. Det betyder, at der i dette område kan ske ændringer, når ændringerne er tilpasset landskabets karakter og eksisterende strukturer. Områder, hvor udsigter bør beskyttes Kystlandskabet, dele af den nordvestlige del af Thyholm samt landskabet omkring erosionsdalene ved tambosund er præget af særlige udsigter, der bør beskyttes. Det betyder, at ændringer i disse områder kun bør ske med særlige hensyn til at bevare eller styrke udsigtsforholdene og den visuelle oplevelse af landskaberne. 26

27 Anbefalinger til planlægning og forvaltning Landskabskarakteren Landskabet bør fastholdes som et landbrugslandskab i middel skala. Nye elementer bør derfor indpasses denne skala. Det er desuden væsentligt at bevare og gerne styrke de særlige udsigter og visuelle sammenhænge til modstående kyster, der er så karakteristisk for landskabsoplevelsen på Thyholm. Natur Vådområder kan med fordel etableres og udbredes i naturlige lavbundsområder. Oplevelsen af de stejle kystskrænter kan mange steder styrkes ved at fremme hedevegetation på skrænterne, idet den geologiske fortælling vil komme til at fremstå mere tydeligt. Det er af samme grund væsentligt, at den lysåbne karakter af de stejle dalsider omkring erosionsdalene fastholdes som overdrev eller hede. Skov er i dag ikke et karaktergivende element i landskabet men kan indpasses den i forvejen sammensatte karakter i form af mindre skovområder. Kystforlandet bør dog friholdes for skov af hensyn til oplevelsen af kystlandskabet og udsigtsforhold. I den øvrige del af karakterområdet bør der ved rejsning af skov tages hensyn til særlige udsigter. Det anbefales at indgå dialog med landbruget om at arbejdes for at bevare og udbrede de for øen karakteristiske ét-rækkede hegn af seljerøn. Bebyggelse Nyt landbrugsbyggeri bør placeres i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse samt have en karakter, der sikrer et samlet harmonisk udtryk. I det storbakkede terræn bør bygningerne ligge samlet og lavt i terræn, så terrænet har en afskærmende effekt. På fladerne ligger gårdene generelt frit og det er derfor vigtigt at lægge vægt på en samlet og harmonisk bygningsmasse af lav karakter. Særligt i kystforlandet er det vigtigt at sikre, at landbrugsbyggeriet i mindst mulige omfang påvirker landskabsoplevelsen ved at tage disse hensyn. Ved anden ny bebyggelse i det åbne land og i landsbyerne er det vigtigt at understøtte den eksisterende bebyggelsesstruktur, herunder landsbystruktur. Endvidere er det vigtigt at sikre et harmonisk udtryk, således at den nye bebyggelse underordner sig den overordnede karakter af den eksisterende bebyggelse. Landsbyernes åbne til transparente afgræns- ning mod det åbne land betyder, at nyt byggeri bør have en karakter, hvormed landsbyen fra det omgivende landskab opleves som et integreret element i landskabet. Tekniske anlæg Der bør arbejdes for at reducere antallet af synlige tekniske anlæg på Thyholm, der i dag påvirker landskabsoplevelsen. Det er væsentligt at sikre en uforstyrret oplevelse af kystlandskabet. Derfor bør kystforlandet friholdes for nye tekniske anlæg, der kan virke forstyrrende eller uroligt i landskabsbilledet, herunder vindmøller. Anbefalingerne er Plan og Miljøs anbefalinger alene baseret på intentionen om, at tilgodese landskabelige interesser. Manglende hjemmel i lovgivningen eller hensyn til øvrige interesser i det åbne land, der skal inddrages i interesseafvejningen, kan bevirke at anbefalingerne ikke følges 27