P E R I S K O P E T. Brexit koster BNP-vækst

Transkript

1 Tredje kvartal, 2016 P E R I S K O P E T Brexit koster BNP-vækst Redaktion Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Privatøkonom Brian Rasmussen Det blev til et Brexit, og især europæisk økonomi, men også verdensøkonomien, er kastet ud i stor og langvarig usikkerhed. Usikkerheden gør, at prognoserne for samfundsøkonomien og de finansielle markeder derfor også er mere usikre end normalt. For USA s økonomi ser 2016 ud til at ligne de foregående år i den forstand, at væksten har skuffet i årets første kvartal, for derefter at vende tilbage til et mere normalt niveau. BNP voksede med 1,1% p.a. i første kvartal, men forventes at være tiltaget til omkring 2½% p.a. i andet kvartal. Det forventes også at blive væksttempoet i tredje kvartal, mens de negative effekter af Brexit forventes at begynde at vise sig i fjerde kvartal, hvor økonomien kun forventes at vokse med omkring 2% p.a. For 2016 som helhed forventes en BNP-vækst på omkring 2% og nogenlunde det samme i I eurozonen vil Brexit-situationen svække opsvinget, men ikke føre til en ny recession. Vi forventer, at virkningen begynder at melde sig på eurozonens økonomi i løbet af efteråret 2016, og at det vil ses i alle lande. For 2016 som helhed forventer vi en BNP-vækst på omkring 1½% aftagende til omkring 1% i I Danmark overraskede væksten positivt i 1. kvartal Det sker efter meget skuffende vækst i sidste halvdel af 2015, hvor dansk økonomi skrumpede to kvartaler i træk. Med gode takter i det private forbrug og stærke stimulig fra lave renter, stigende beskæftigelse og et boligmarked i fremgang forventer vi, at opsvinget fortsætter. Storbritanniens nej til EU kommer dog med en vis sandsynlighed til at lægge en dæmper på væksten. Endnu en pengepolitisk lempelse fra ECB kan bestemt ikke udelukkes, hvis Brexit fører til afmatning af eurozonens økonomi (som vi forventer), eller hvis inflationen forbliver meget lav. Lempelsen vil mest sandsynligt ske i form af en udvidelse af obligationsopkøbsprogrammet på p.t. 80 mia. euro pr. måned. For Fed s vedkommende betyder Brexit, at en renteforhøjelse er taget af bordet indtil videre. Nu ventes renten først hævet i løbet af Renten på 10-årige statsobligationer i USA og Tyskland/Danmark ventes at forblive meget lave efter Brexit. På 3 mdr s sigt vil den 10-årige tyske statsrente forblive negativ og kun stige yderst moderat på 12 måneders sigt. de 1 af 12

2 International økonomi: Brexit koster BNP-vækst Forventningsoversigt USA Pr. 11/07 Euroland Pr. 11/07 BNP-vækst ½ ¾ - 2¼ 1 Centralbankens ledende rente om 3 mdr. 0,25-0,50 0,25-0,50 0,00 0,00 om 12 mdr. 0,50-0,75 0,00 Rente på 10-årig statsobligation * om 3 mdr. 1,40-1,90 1,37-0,20-0,00-0,19 om 12 mdr. 1,75-2,25 0,00-0,25 *) = tysk statsobligation Globalt overblik Det blev til et Brexit, og især europæisk økonomi, men også verdensøkonomien, er kastet ud i stor og langvarig usikkerhed. Usikkerheden gør, at prognoserne for samfundsøkonomien og de finansielle markeder derfor også er mere usikre end normalt. I øjeblikket er det mest sandsynlige scenario for væksten, at Brexit især bliver mærkbart fra 2017 og frem. I eurozonen forventes BNP-væksten i 2017 at blive omkring et halvt procentpoint lavere end ellers, mens Brexit forventes at koste omkring et kvart procentpoint på USA s vækst næste år. Væksten bliver ramt, fordi Brexit og den deraf følgende usikkerhed gør forbrugerne mere forsigtige, og fordi erhvervslivet vil holde igen med nye arbejdspladser og nye investeringer. Udsigten til lavere vækst end ellers betyder, at obligationsrenterne forbliver meget lave, også selv om der er udsigt til moderat stigende inflation senere i år. Aktiemarkederne bliver meget udfordrede af de usikre vækstudsigter. Mange andre scenarier for økonomien og finansmarkederne er tænkelige, da de kommende måneder kan byde på overraskende udviklinger i Brexit-situationen, både til det bedre og til det værre. Også USA leverer stof til usikkerhed de kommende måneder. Der afholdes præsidentvalg tirsdag den 8. november, og i øjeblikket peger meningsmålingerne på et kun beskedent forspring til Clinton over Trump. USA: Renteforhøjelse er taget af bordet indtil videre 2016 ser ud til at ligne de foregående år i den forstand, at væksten har skuffet i årets første kvartal, for derefter at vende tilbage til et mere normalt niveau. BNP voksede med 1,1% p.a. i første kvartal, men forventes at være tiltaget til omkring 2½% p.a. i andet kvartal. Det forventes også at blive væksttempoet i tredje kvartal, mens de negative effekter af Brexit forventes at begynde at vise sig i fjerde kvartal, hvor økonomien kun forventes at vokse med omkring 2% p.a. de 2 af 12

3 For 2016 som helhed forventes en BNP-vækst på omkring 2% (nedjustering fra 2-2½% i april-prognosen), mens økonomien i 2017 forventes at vokse med 1¾ - 2¼% (nedjustering fra 2-2½%). Usikkerheden i kølvandet på Storbritanniens udmelding af EU skønnes at koste omkring et kvart procentpoint på 2017-væksttempoet. Væksten rammes af Brexit på to felter. For det første falder amerikansk eksport til Europa på grund af lavere væksttempo i Europa. 20% af amerikansk eksport går til Europa. For det andet påvirkes erhvervsinvesteringerne negativt af den øgede usikkerhed om verdensøkonomien, og det kommer oveni, at investeringerne i forvejen har været overraskende lave i et stykke tid, også udenfor oliesektoren. Privatforbruget forventes fortsat at være motor for den amerikanske økonomi, om end væksttempoet i privatforbruget sandsynligvis også vil blive påvirket negativt af den øgede usikkerhed. Recession i 2018? Nogle markedsiagttagere er begyndt at frygte for, at en dybere nedtur i amerikansk økonomi kan forventes på 1 2 års sigt. Deres argument er, at stigende lønninger vil presse virksomhedernes profitter, hvorfor virksomhederne vil investere mindre og holde igen med nyansættelser. Det vil skabe en negativ spiral for økonomien, hvor efterhånden også privatforbruget vil blive ramt. Det er ikke AL-Banks hovedscenario, men på et eller andet tidspunkt vil der komme en ny recession det viser historiebøgerne. Det nuværende opsving er efterhånden 7 år gammelt og har dermed lige præcis den gennemsnitlige levetid for økonomiske opsving siden 2. verdenskrig. Vi vil dog holde skarpt opsyn med de faktorer, som kan være early warnings for den næste recession, som blandt andet er virksomhedernes profitter, lønudviklingen, jobskabelsen og erhvervsinvesteringerne. Men som sagt ligger ingen af disse faktorer aktuelt på niveauer, som tyder på en forestående recession. Arbejdsmarked og inflation Arbejdsmarkedet er fortsat stærkt med en arbejdsløshedsprocent, der nu ligger inden for det naturlige efter Fed s opfattelse. Imidlertid har de sidste måneders skuf- de 3 af 12

4 fende lave jobvækst skabt tvivl om arbejdsmarkedets styrke, men vi ser ikke noget underligt i, at jobvæksten daler i tempo, jo længere ind i opsvinget, vi kommer, blandt andet af den enkle grund, at der bliver færre ledige hænder til rådighed. Lønstigningstakten er fortsat moderat, og der er ikke entydige tegn på noget aktuelt tiltagende lønpres. Inflationen er fortsat lav, under 1% år/år, målt med PCE-pristallet. Kerneinflationen (hvor energipriserne er pillet ud) ligger lidt højere; 1½-1¾ %. I begge tilfælde er det en lavere inflation end Feds 2%-målsætning. Gennem efteråret ventes inflationen at tage noget til, fordi sidste års olieprisfald vil trække gradvist mindre ned i inflationen. Pengepolitik og obligationsrente Brexit betyder efter vores opfattelse, at Fed har taget renteforhøjelse af bordet indtil videre. Amerikansk økonomi kunne i sig selv godt tale for en renteforhøjelse (lav arbejdsløshed og udsigt til stigende inflation). De internationale forhold taler imod en renteforhøjelse på grund af øget usikkerhed om udsigterne for verdensøkonomien og for den finansielle stabilitet. Renten på en 10-årig statsobligation ventes på 3 mdr s horisont at ligge i intervallet 1,40-1,90%, og i 1,75-2,25% på 12 mdr s sigt. Global usikkerhed som følge af Brexit vil holde renterne lave i USA grundet kapitaltilstrømning fra resten af verden. Risikoforhold På grund af Brexit-situationen er der større risiko for en skuffende lav vækst end for en overraskende stærk vækst. Inflationen kan stige mere end ventet, hvis jobvæksten returnerer til normalt tempo, og konkurrencen om arbejdskraften efterhånden begynder at presse lønstigningstakten op. Aktiemarkedet kan falde markant, hvis økonomien skuffer, og/eller hvis pengepolitikken strammes overraskende stærkt. Politisk usikkerhed som følge af præsidentvalget 8. november. de 4 af 12

5 Eurozonen: Brexit skaber langvarig usikkerhed Nu gik det ellers lige så godt. Eurozonens økonomi har været inde i et moderat, men ganske stabilt opsving siden 2013, og opsvinget er fortsat ind i 2016 med en usædvanlig høj BNP-vækst i første kvartal på 0,6% kvt/kvt og udsigt til et mere normalt væksttempo på 0,3% i andet kvartal. Imidlertid kan Brexit-situationen ikke undgå at svække opsvinget. Det er første gang i EU s historie, at et medlemsland melder sig ud, bortset fra Grønlands exit i Vi forventer ikke, at eurozonens økonomi kastes tilbage i recession, men derimod at Brexit kapper omkring et halvt procentpoint af BNP-væksten i Det skyldes den store usikkerhed om fremtiden, som gør forbrugerne mere forsigtige og især gør erhvervslivet mere tilbageholden med at investere i nye anlæg og arbejdspladser. For erhvervene betyder klarhed over fremtidsudsigterne mere end en rekordlav rente gør. Netop privatforbruget og erhvervsinvesteringerne har været motorer for opsvinget de seneste år. Vi forventer, at virkningen begynder at melde sig på eurozonens økonomi i løbet af efteråret 2016, og at det vil ses i alle lande. For 2016 som helhed forventer vi en BNP-vækst på omkring 1½% (nedjustering fra 1½-1¾% i april-prognosen). For 2017 forventer vi et fald i vækstraten til omkring 1% (mod 1½-1¾% i april-prognosen). Mange tænkelige scenarier efter Brexit Der er stor usikkerhed omkring vores bud på væksten i eurozonen i 2017, fordi udviklingen omkring Brexit kan gå i så mange retninger. Et synes dog sikkert: Usikkerheden vil vare et stykke ud i fremtiden måske endda mange år. I starten af september forventes det konservative parti i Storbritannien at udpege efterfølgeren til David Cameron på premierministerposten, og det bliver den nye premierminister, som skal lede UK s udmeldingsforhandlinger med EU. Derefter vil der antagelig gå nogle måneder, hvor partierne i Storbritannien skal blive enige om et fælles forhandlingsudspil overfor EU, og de fleste iagttagere forventer, at det ikke bliver før end i løbet af 1. halvår 2017, at UK formelt afleverer sin udmelding de 5 af 12

6 af EU. Herefter har landet to år til at forhandle de fremtidige relationer til EU på plads, så tidligst i løbet af 1. halvår 2019 vil der være klarhed over UK s fremtidige forhold til EU. Men udviklingen kan som sagt gå i mange andre retninger, lige fra at briterne beslutter sig for at gennemføre en ny folkeafstemning og måske alligevel forbliver medlem af EU, til at også andre lande forlader Unionen efter nationale folkeafstemninger. De forskellige scenarier vil have vidt forskellig betydning for europæisk økonomi og finansmarkederne. Arbejdsmarked og inflation Indtil nu har udviklingen på eurozonens arbejdsmarked været en overset succeshistorie. Siden udviklingen vendte i sommeren 2013, er antallet af arbejdsløse faldet med 3 millioner personer, mens beskæftigelsen er vokset med 3,8 millioner personer. Arbejdsløshedsprocenten er nedbragt til 10,1%, hvor den var 12,1% i sommeren Den positive udvikling er nu bragt i farezonen - i en periode - som følge af Brexit. Europæiske virksomheder vil med stor sandsynlighed blive mere forsigtige med at øge bemandingen, så længe usikkerheden om fremtiden er stor, og den usikkerhed kan blive langvarig. Inflationen er fortsat uønsket lav i eurozonen, nemlig omkring 0%, hvor ECB ønsker en inflation tæt på, men ikke over 2%. De lave energipriser bærer en del af ansvaret for den lave inflation, men med en kerneinflation på under 1% bærer den lave vækst også en del af ansvaret. I kerneinflationen er energipriserne pillet ud af beregningerne, og kerneinflationen viser derfor i højere grad den konjunkturskabte inflation. Med de nuværende råoliepriser (omkring USD 50 pr. tønde) vil inflationen sandsynligvis begynde at stige i moderat tempo fra august/september og mere mærkbart fra sidst på året til et niveau på omkring 1% i slutningen af Pengepolitik og obligationsrente De kommende måneders udvikling i eurozonens økonomi vil have afgørende betydning for ECB s pengepolitik. Endnu en pengepolitisk lempelse kan bestemt ikke ude- de 6 af 12

7 lukkes, hvis Brexit fører til afmatning af eurozonens økonomi (som vi forventer), eller hvis inflationen forbliver meget lav. Lempelsen vil mest sandsynligt ske i form af en udvidelse af obligationsopkøbsprogrammet på p.t. 80 mia. euro pr. måned. De pengepolitiske rentesatser er i forvejen så lave, at det ikke giver mening (andet end symbolsk) at sænke dem yderligere. Renten på en 10-årig tysk statsobligation ventes at forblive negativ på 3 mdr s sigt i intervallet -0,20 0,00% og kun stige marginalt på 12 mdr s sigt til 0,00-0,25%. Den meget lave obligationsrente skyldes usikkerheden efter Brexit og ECB s omfattende obligationsopkøb. Risikoforhold Den økonomiske og politiske situation i Europa er dybest set uforudsigelig efter Brexit. Usikkerheden kan blive langvarig. Der er større sandsynlighed for endnu lavere BNP-vækst end for en positiv overraskelse i forhold til vores hovedscenario. Dansk økonomi - fornyet vækst, men BREXIT lurer Væksten overraskede positivt i 1. kvartal Det sker efter meget skuffende vækst i sidste halvdel af 2015, hvor dansk økonomi skrumpede to kvartaler i træk. Afmatning af dansk økonomi er dermed afløst af fornyet fremgang. Væksten blev målt til 0,7 pct. i 1. kvartal i forhold til kvartalet forinden. Fremgangen var bredt funderet, hvor eksporten, privatforbruget og det offentlige forbrug havde pæn fremgang, mens investeringerne gik mindre frem. Dermed var der flere motorer, som trækker væksten, i forhold til forudgående kvartaler, hvor især privatforbruget har bidraget positivt til væksten. Et fald i lagrene på 0,4 pct.-point trak rent teknisk ned i væksten. Tager man det med i vækstregnestykket, kommer væksten helt oppe over 1 pct. i 1. kvartal. Dansk økonomi befinder sig i et opsving, hvor flere kommer i arbejde. Det betyder vækst. Dertil kommer, at vi hele tiden bliver bedre til at gøre tingene på nye og smartere måder, det skaber også vækst. Dvs., at dansk økonomi over de seneste år er vok- de 7 af 12

8 set som følge af et opsving og en underliggende strukturel vækst, som har noget med vores produktivitet at gøre. Trods massiv fremgang i beskæftigelsen ligger væksten dog stadig i den lave ende og er på ingen måde epokegørende. Det skyldes flere forhold. En stor del af fremgangen i beskæftigelsen har været på områder, hvor vækstbidraget per medarbejder ligger i den lave ende. Det er en del af forklaringen på den svage vækst til trods for at flere og flere kommer i arbejde. Derudover lægger danskerne og de danske virksomheder stadigvæk en større andel af det, de tjener, til side i form af opsparing. Dermed er opsvinget heller ikke gældsdrevet, hvilket giver udslag i en lavere, men mere sikker vækst. Med Storbritanniens nej til EU forventer vi dog, at det danske opsving kommer til at bevæge sig i et lidt langsommere tempo. Det skyldes en direkte effekt i form af en mindre eksport til Storbritannien og en indirekte effekt som følger af større usikkerhed om væksten især i Europa. En lavere erhvervstillid og forbrugertillid herhjemme og fra udlandet som følge af et mere splittet Europa kommer dermed til at koste yderligere på eksporten, beskæftigelse og væksten generelt. Vi skal dermed ikke forvente, at forbrugerne og virksomhederne hiver ekstra penge op af lommerne med fornyet usikkerhed om EU s fremtid. Det vil have en konsekvens for dansk økonomi på den kortere bane. Vi forventer dog ikke, at konsekvensen bliver stor nok til at slå det danske opsving i stykker. Forbruget har løftet sig Det private forbrug var længe om at komme i gang efter krisen, men har været støt stigende siden starten af Bortset fra et enkelt kvartal uden ændring er privatforbruget gået uafbrudt frem. Vi forventer, at privatforbruget vil fortsætte med at stige og dermed være garant for, at dansk økonomi vokser. Årsagen er stigende beskæftigelse, stigende realløn og fortsat lave renter. Derudover medfører bedringen på boligmarkedet stigende boligformuer. Det er også med til at løsne yderligere op for forbruget. Fremgangen i privatforbruget sætter desuden gang i væksten gennem andre kanaler, især private investeringer. Disse understøttes også af, at danske virksomheder gennem de seneste år har været flittige til at spare op ved at skære i omkostninger og de 8 af 12

9 løbende lægge overskud til side. Dette opsparingsoverskud kan dermed hurtigt blive omsat til nye investeringer, når virksomhederne oplever en større efterspørgsel. BREXIT vil dog med større sandsynlighed ligge en dæmper på investeringslysten. Vi forventer derfor nu en moderat vækst i investeringerne. Når der er større sikkerhed omkring det igangværende opsving, og væksten i højere grad har bredt sig til flere dele af landet bl.a. gennem bolig- og arbejdsmarkedet, vil vi formentlig se tiltagende investeringer. Dansk eksport har løftet sig ind i Eksporten skuffede ellers gevaldigt i Det skyldes bl.a., at væksten i verdenshandlen aftog markant. Kinesisk økonomi bremsede op, men også lande som Brasilien og Rusland havde det svært og trak den globale vækst ned. Den fornyede fremgang i eksporten er bl.a. udtryk for, at bekymringerne om den globale økonomi er trukket i baggrunden. Men med Storbritanniens nej til EU er der kommet nye bekymringer for den globale økonomi til. Alene svækkelsen i engelske pund overfor danske kr. som følge af BREXIT forventes at trække eksporten ned. Derudover vil en lavere forbruger- og erhvervstillid i udlandet formentlig også ramme eksporten negativt. Vi forventer dog, at eksporten vil fortsætte med at gå frem men i et lavere tempo. Det skyldes hovedsageligt, at vores vigtigste eksportmarkeder trods alt stadig går frem. Svag udlånsvækst holder væksten nede Bankernes og realkreditinstitutternes udlån stiger stille og roligt, men fra et lavt niveau. Over det seneste år er det samlede udlån i grove træk steget med 1 pct. Det er hovedsageligt drevet af realkreditinstitutternes udlån til husholdninger. Udviklingen i långivningen de seneste år vurderes i høj grad at være drevet af efterspørgslen, da udlånsundersøgelser peger på, at kreditvilkårene overordnet set har været nogenlunde uændrede siden I forhold til årene inden krisen er kreditvilkårene dog fortsat stramme som følge af de stramninger, der skete i de første år af krisen. Vi forventer, at udlånsvæksten udvikler sig roligt. Det skal bl.a. ses i lyset af en fortsat høj gæld blandt forbrugerne, og at der fortsat er ledige hænder. Dermed er det ikke gælden, der kommer til at drive væksten på den kortere bane. Forbrugertilliden er løjet kraftigt af, men stadig høj Forbrugslysten blandt danskerne har fortsat en vis afstand til nulgrænsen, som er tærskelværdien mellem optimisme og pessimisme. Det til trods for, at et markant fald siden toppen i marts 2015, hvor forbrugertilliden med 13,9 nåede det højeste niveau i 9 år. Forbrugertilliden er senest (juni) opgjort til 4,4. de 9 af 12

10 At forbrugertilliden røg til tops i marts 2015, skyldtes formentlig det drastiske fald i renterne i årets første måneder og fornyet optimisme på boligmarkedet. Stemningen kom op på et niveau, hvor den kogte over. Derfor er det nuværende niveau ikke udtryk for, at dansk økonomi har tabt pusten, men mere udtryk for at danskerne har fået armene ned og justeret deres syn på økonomien i forhold til den egentlige tilstand. Forbrugertilliden har i år udviklet sig på et mere stabilt niveau. Turmulten på de finansielle markeder med et aktiemarked under pres og de mange mindre gode nyheder om de globale vækstudsigter er et godt eksempel på, at de danske forbrugere ikke i nævneværdig grad lader sig påvirke fra den kant af. Det vidner om vis robusthed blandt de danske forbrugere. Opsvinget holdes i høj grad på sporet af det private forbrug. Derfor er det værd at glæde sig over denne robusthed, som er med til at understøtte det private forbrug og dermed det moderate opsving. Med BREXIT vil forbrugertilliden dog formentlig dykke og være med til at holde igen på privatforbruget. Vi forventer dog fortsat et stigende privatforbrug i 2016, som bl.a. udvikler sig i takt med, at arbejdsmarkedet og boligmarkedet fortsætter frem. Luften er taget af boligmarkedet, men stadig fremgang For hele landet steg huspriserne på årsbasis med 2,6 pct. i 1. kvartal 2016, mens priserne på ejerlejligheder gik op med 9,5 pct. (Boligmarkedsstatistikken). Fremgangen skal naturligvis ses i lyset af fortsat gunstige boligrenter, som er faldet ind i Stigende indkomster og flere i beskæftigelse har desuden bidraget til fremgangen på boligmarkedet over det seneste år. Store prisstigninger på store dele af boligmarkedet er afløst af en mere behersket udvikling. De meget lave renter og fremgangen på arbejdsmarkedet har allerede løftet prisen på boliger betragteligt. Det gælder især desto tættere, vi kommer på de store byområder. Desuden medvirker flere nye regler for boligkøb til at holde lidt igen på boligpriserne. Derfor er der ikke noget at sige til, at boligmarkedet under et er kommet ned i gear. Boligmarkedet var især præget af store prisstigninger i første halvdel af Årsagen var et markant rentefald i starten af året, som betød endnu billigere boligfinan- de 10 af 12

11 siering til nye boligejere. Prisen på både huse og lejligheder steg derfor markant i første halvdel af Antallet af handlede boliger er ligesom prisstigningerne faldet tilbage i feltet. Der blev handlet huse i 1. kvartal 2016, hvilket er 4 pct. færre end samme kvartal for et år siden. Hovedforklaringen er ligeledes, at de ekstraordinære lave renter på boliglån sidste forår satte godt gang i bolighandlen. Handlen med boliger ligger dog fortsat på et fornuftigt niveau mange steder i landet. I visse dele af landet er det dog stadigvæk svært at komme af med sin bolig. Det gælder især i yderområderne, hvor beskæftigelsen og væksten halter mest i forhold til resten af landet. Dette forværres yderligere af, at disse områder er ramt af, at flere foretrækker at bo i eller omkring byer af en vis størrelse. Lav inflation Inflationen fortsætter med at være lav. Priserne under et er steget ubetydeligt lidt siden årsskiftet. Det skyldes i høj grad markante fald i olieprisen og de varer, som vi importerer. Virksomhederne og butikkerne både herhjemme og i store dele af udlandet er fortsat forsigtige med at sætte priserne op. Det understøtter i et vist omfang dansk økonomi, da danskerne dermed oplever reallønsfremgang til trods for lave nominelle lønstigninger. Vi forventer, at inflationen forbliver lav de kommende år, men vil stige i takt med at opsvinget får mere fodfæste både i udlandet og herhjemme. Derudover vil den negative basiseffekt fra olieprisen gradvist forsvinde, hvilket betyder højere inflation. Den økonomiske politik: Forsigtighed omkring stramninger af finanspolitikken Finanspolitikken bør stabilisere den økonomiske udvikling, hvor pengepolitikken er lagt an på at holde en fast valutakurs i forhold til euroen. Derfor er finanspolitikken et vigtigt redskab til at styre udviklingen i de økonomiske konjunkturer. Væksten er svag. Det taler for at øge de offentlige udgifter ved at lempe finanspolitikken. Arbejdsmarkedet viser dog med fremgang måned efter måned, at dansk økonomi har givet slip på krisen og er inde i et opsving. de 11 af 12

12 Med fremgangen på arbejdsmarkedet og stærke stimuli til dansk økonomi fra bl.a. lave renter og stigende realløn skal man derfor være forsigtig med at skrue op for finanspolitikken. Det kan betyde, at arbejdsmarkedet bliver overophedet og følgende lønstigninger slår dansk økonomi tilbage via en dårligere konkurrenceevne. En formildende omstændighed er dog Storbritanniens nej til EU. Vi kender ikke de fulde konsekvenser af BREXIT endnu, som formentlig er et betydeligt negativt bidrag til væksten. I det lys er det naturligvis stadig vigtigt, at de finanspolitiske instrumenter holdes klar, hvis der bliver brug for det. Vi forventer en vækst på 1 pct. i år Dansk økonomi har udviklet sig svagt gennem den sidste halvdel af Vi forventer dog, at økonomien ligesom i 1. kvartal vil fortsætte med at gå frem i de resterende kvartaler af året. Vi forventer en vækst på 1,0 pct. i Det bunder hovedsageligt i, at danskerne fortsat oplever stigende realløn, fremgang i beskæftigelsen og på boligmarkedet. Dertil er der vækst at spore på vores vigtigste eksportmarkeder. Med BREXIT er der dog en vis risiko for, at væksten kan blive lavere. Det afhænger i høj grad af, om EU er i stand til at samle stumperne og fortsætte den gode samhandel med Storbritanniens efter deres nej til EU. Andre væsentlige risici for, at væksten bliver mindre, er, hvis den globale økonomi anført af Kina ikke lever op til forventningerne og skaber fornyet uro. På den indenlandske bane er en væsentlig risiko, at virksomhederne og forbrugerne, uagtet de meget lave renter, strammer grebet og holder igen med investeringer og forbrug. Det skal ses i lyset af, at danskerne fortsat trækker en stor gæld efter sig. (Redaktionen er afsluttet 11. juli 2016) Kontakt Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Senioranalytiker Thomas Germann tlg@al-bank.dk Privatøkonom Brian Rasmussen bf@al-bank.dk Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. de 12 af 12