FÅ FEEDBACK PÅ DIT TR-ARBEJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÅ FEEDBACK PÅ DIT TR-ARBEJDE"

Transkript

1 DM - FAGLIGT NYT T I L D M S T I L L I D S - O G S I K K E R H E D S R E P R Æ S E N T A N T E R J U N I FÅ FEEDBACK PÅ DIT TR-ARBEJDE ET NYT ELEKTRONISK VÆRKTØJ KAN AFDÆKKE PLUSSER OG MINUSSER I DIT TR-ARBEJDE. DU FÅR RESPONS MED DET SAMME Dialog på Arbejde er et nyt redskab, som DM tilbyder tillidsrepræsentanterne. Værktøjet giver en øjeblikkelig tilbagemelding på arbejdsvilkår og arbejdsmiljø, og du kan som tillidsrepræsentant bruge tilbagemeldingen i forbindelse med TR-samtaler, lokale møder og til egen refleksion og handling. Redskabet skal være med til at gøre det lettere og mere indflydelsesrigt at være tillidsrepræsentant i DM, siger Klaus Liebing, som koordinerer initiativet for DM. INDHOLD FÅ FEEDBACK PÅ DIT TR-ARBEJDE 1 DM STØTTER PROSA ØKONOMISK I CSC-KONFLIKTEN 2 INITIATIVPLIGT I MED-UDVALG 3 TEMA: PAUSE ELLER PJÆK? PRODUKTIV, PAUSE ELLER PJÆK? 4-5 RESTRIKTIONER ELLER FRIHED UNDER ANSVAR 6 SÅDAN GØR DE PÅ TRE FORSKELLIGE ARBEJDSPLADSER 7 DET HANDLER OM TILLID 8-9 FORMANDENS KOMMENTAR 10 FAGLIG BREVKASSE NYVALGTE TILLIDSVALGTE 12 KURSER FOR TILLIDSVALGTE PAUSE ELLER PJÆK? Skal arbejdspladserne lave regler for, hvad medarbejderne må foretage sig af private ting i arbejdstiden? Det kommer an på om, om ledelsen betragter det at ringe hjem, tjekke Facebook eller sende en sms som en kærkommen pause eller som en tidsrøver. Og det kommer an på, om ledelsen har behov for at kontrollere medarbejderne eller vil give dem frihed under ansvar. Der er kommet større fokus på spørgsmålet med de sociale medieres indtog. Nogle virksomheder har lavet regler for medarbejdernes brug af sociale medier, andre overvejer det og nogle har besluttet at lade være. Dialog på Arbejde består af et spørgeskema, som det tager cirka en halv time at udfylde. Spørgeskemaet undersøger blandt andet, hvad der stresser dig, og hvad der giver dig energi. På baggrund af dine svar får du umiddelbart en tilbagemelding, som beskriver dine arbejdsforhold og sammenligner dem med gennemsnittet af tillidsrepræsentanter i DM-regi og i andre fagforeninger som fx Dansk Journalistforbund, FOA og Socialrådgiverne. Tillidsrepræsentanterne i disse forbund bruger samme dialogværktøj, som er tilpasset de enkelte forbund. For selv om jargonen og kulturen kan være forskellig i de enkelte fagforbund, går problemerne ofte igen, pointerer Klaus Liebing: Dialog på arbejde er en måde for DM at give den enkelte tillidsrepræsentant et bedre redskab til sit arbejde. Det tematiserer forskellige dimensioner i arbejdet som tillidsrepræsentant og giver et særligt godt overblik over, hvordan man som tillidsrepræsentant har det i forhold til andre i sammen situation. Spørgeskemaet måler blandt andet på stressorer og jobressourcer Stressorer er fysiske, sociale eller organisatoriske aspekter af jobbet, som kræver en vedvarende fysisk og/eller psykisk indsats. De stressorer, som måles her er arbejdspres, følelsesmæssige krav og rollekonflikt. Rollekonflikt kan være et resultat af den dobbeltrolle du har i din organisation som både almindelig medarbejder og tillidsrepræsentant. Rollekonflikt kan også være et resultat af problemer med at kombinere dit arbejdsliv og dit privatliv. Ressourcer i arbejdet er fysiske, sociale eller organisatoriske aspekter af jobbet, som motiverer dig, og får dig til at udføre jobbet med glæde. Jobressourcer måles her på social støtte, feedback på arbejdet som tillidsrepræsentant, muligheder for personlig udvikling og indflydelse og selvstændighed. Tilbagemeldingen fortæller dig, om din score ligger over, på linje med eller under andre tillidsrepræsentanter. Samtidig får du stillet spørgsmål, der kan få dig til at reflektere over dit TR-hverv og til at handle, hvis det er nødvendigt. Dermed kan du blive endnu bedre til at agere som tillidsrepræsentant og få et lettere TR-liv. LINK TIL SPØRGESKEMA Du har som tillidsrepræsentant fået tilsendt en mail med et link til spørgeskemaet Dialog på arbejde, og du skal bruge dette link for at udfylde spørgeskemaet. Hvis du er kommet til at slette mailen, kan du kontakte Klaus Liebing i DM. Send en mail til 1

2 CSC-KONFLIKT DM STØTTER PROSA ØKONOMISK I CSC-KONFLIKTEN FORRINGELSER AF PROSA-OVERENSKOMSTEN PÅ CSC VIL SANDSYNLIGVIS SMITTE AF PÅ AC-OVERENSKOMSTEN. DERFOR HAR DM VALGT AT GIVE PROSA KRONER I KONFLIKTSTØTTE Der er ingen tvivl om, at et nederlag til Prosa i den igangværende konflikt med it-virksomheden CSC vil have store negative konsekvenser for videreførelsen af den akademikeroverenskomst, der udløber 1. marts Sådan skrev fagforeningen Prosa i ansøgningen til DM s hovedbestyrelse om økonomisk støtte til konflikten på CSC. Og DM s hovedbestyrelse valgte med et stort flertal at imødekomme ansøgningen om støtte på kroner. DM s formand Ingrid stage siger om beslutningen: DM s hovedbestyrelse har valgt at støtte DM s medlemmer på CSC ved at give kroner til de strejkende, bortviste og lockoutede medarbejdere på CSC. Lige nu kæmper Prosa imod heftige forringelser af overenskomsten. Forringelser, som kan smitte af på de overenskomstforhandlinger, som akademikerne på CSC skal igennem om under et år. Derfor har vi valgt at varetage vores medlemmers interesser ved at støtte Prosas kamp mod forringelser af overenskomsten. Man kan kalde det rettidig omhu, siger formand for DM, Ingrid Stage, og uddyber: DM kan som fagforening ikke se passivt til, når der fra arbejdsgivers side tages metoder i brug som dem, CSC anvender. It-giganten ønsker at tilføre den danske fagbevægelse et afgørende slag, og her må fagbevægelsen stå sammen. Næstformand for PROSA, Hanne Lykke Jespersen, er glad for bidraget fra DM: Selvfølgelig vil akademikerne på CSC blive stillet overfor samme forringelser i deres overenskomster på CSC, som ledelsen har krævet i forhold til PROSAs overenskomster. Derfor har alle ansatte på CSC et meget tydeligt interessefællesskab i denne sag. Bidraget illustrerer den afsky, som fagbevægelsen har over for de metoder, som ledelsen på CSC bruger, og jeg vil derfor gerne takke DM for det store bidrag, siger hun til PROSAs hjemmeside prosa.dk. DRASTISKE OG OMFATTENDE KRAV FRA CSC 108 medarbejdere har været lockoutet af CSC siden 9. februar. 23 er blevet bortvist i forløbet, mens 343 Prosa-medlemmer har strejket siden 1. juni. Stridens kerne er de krav, som CSC har stillet som ultimatum. Virksomheden, der har 2500 ansatte i Danmark, vil blandt andet: Kræve fredspligt, så de ansatte aldrig fremover kan konflikte sig til bedre vilkår Reducere antallet af tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen Indføre funktionsløn for mange flere, så de ansatte kan arbejde op til 45 timer om ugen uden lønkompensation eller afspadseringsmuligheder Øge arbejdstiden ved at fjerne pauser og fridage og reducere seniorordningerne Indføre individuel løn, som vil betyde, at den automatiske lønstigning forsvinder. Det er sjældent set, at en arbejdsgiver kommer med sådanne drastiske og meget omfattende krav mod rettigheder, der allerede er opnået enighed om en gang. Dansk Magisterforening tager på det kraftigste afstand fra de massive krav, CSC fremkommer med, siger Ingrid Stage. FORKASTET FORLIG 31. maj 2011 fremsatte Forligsinstitutionen et mæglingsforslag om indgåelse af overenskomst mellem CSC Danmark A/S og PROSA-foreningerne på CSC Danmark A/S. Forslaget blev forkastet af PROSAS medlemmer ved en urafstemning. Sagen er nu i Arbejdsretten, idet Arbejdsretten skal tage stilling til, om virksomheden på denne baggrund er frigjort fra den hidtidige overenskomst. Ved redaktionens slutning havde Arbejdsretten afsluttet behandlingen af sagen og meddelt, at der bliver afsagt dom fredag 24. juni. 2

3 OK 11 OK-11: FOR TILLIDSVALGTE I KOMMUNER OG REGIONER AF ØJVIND VILSHOLM, OG ALLAN BRESSON, KONSULENTER I DM MEDARBEJDERNE HAR FÅET YDERLIGERE INITIATIVPLIGT I MED-UDVALG KOMPETENCEUDVIKLING, SENIORINDSATS OG SUNDHEDSFREMMENDE INITIATIVER ER EMNER, SOM LEDELSEN IKKE LÆNGERE ER TVUNGET TIL AT SÆTTE PÅ DAGSORDENEN ALLE STEDER. MEN DET FORHINDRER IKKE MEDARBEJDERREPRÆSENTANTERNE I AT GØRE DET. 3 Som del af de nye overenskomstaftaler i kommunerne og regionerne aftalte parterne at justere på reglerne for arbejdet i samarbejds- og hovedudvalgene. Aftalerne indebærer, at en række emner ikke længere er obligatorisk stof på udvalgenes dagsorden. Hvor reglerne hidtil har forpligtet udvalgene til at tage emner som seniorindsats og sundhedsfremmende initiativer op mindst én gang om året, skal det nu kun ske efter behov. Et emne som kompetenceudvikling skal på det regionale område nu også kun drøftes efter behov. Med andre ord bør medarbejderrepræsentanterne altså være ekstra opmærksomme på, at de selv skal tage initiativ til at sætte sådanne emner på dagsordenen. Justeringerne er sket som en del af Kommunernes Landsforenings stærke ønske om afbureaukratisering og forenkling af reglerne. Et ærinde, som har ligget arbejdsgiversiden meget på sinde. Til gengæld er udvalgene forpligtet - både ledere og medarbejdere - til at drøfte strategi for organisationen og på hvilke områder, der skal gøres en særlig indsats. Dette er vedtaget efter ønske fra lønmodtagersiden, efter forslag fra AC (Akademikernes Centralorganisation). som led i den strategiske planlægning af MED-arbejdet, hvor man drøfter, hvilke indsatsområder og opgaver, som er særligt væsentlige at fokusere på og arbejde med i perioden. Det er endvidere obligatorisk, at drøftelsen munder ud i en strategiplan. En anden kadence end den to-årige kan aftales lokalt. ÆNDRINGER I REGIONERNE På det regionale område er de tilsvarende formuleringer lidt mere vage. Men det står fast, at der skal gennemføres drøftelser af, hvilke emner og indsatsområder, der er væsentlige at fokusere på og arbejde med i en given periode. Hovedudvalget fastsætter kadencen. Der står ikke noget i aftalen om, hvorvidt det obligatorisk skal munde ud i konkrete planer. SE OGSÅ Oversigt over ændringer af opgaverne i hoved- og MED-udvalg DM s vejledning om medarbejderindflydelse ÆNDRINGER I KOMMUNERNE For de kommunale arbejdspladser er det mere præcist aftalt, at en strategisk drøftelse skal finde sted hvert andet år. Det skal ske

4 TEMA: PAUSE ELLER PJÆK? FORSKEREN AF HELLE REEDTZ FUNDER, PRODUKTIV, PAUSE ELLER PJÆK? FLERE PAUSER I LØBET AF DAGEN ER HELT NØDVENDIGE FOR VIDENSARBEJDERE Hvor lang tid bruger du på Facebook i arbejdstiden? Og skal du flekse, når du hænger en time i røret, fordi du venter på at komme igennem til SKAT? Privatlivet har for længst gjort sit indtog på arbejdspladsen. Spørgsmålet er, om det stjæler effektiv arbejdstid eller er til glæde for alle. Fleksibilitet i arbejdslivet er ikke længere et gode man kan vælge til eller fra. Det er et vilkår, som langt de fleste ansatte og arbejdspladser lever med, og prøver at få det bedste ud af. Og fleksibiliteten går begge veje: Vi får ryddet op i bunkerne om aftenen, når børnene er lagt, og vi får ringet til pladsanvisningen i arbejdstiden. PRIVATLIVET ER UNDER KONTROL Helle Hedegaard Hein, cand.merc. og ph.d. er ansat på CBS og forsker i ledelse af højtuddannede og højtspecialiserede. Hun siger, at der er stor forskel på, om man italesætter alt det, der ikke er direkte relateret til arbejde som privatliv eller som pauser. Grundlæggende er der tale om to forskellige problemstillinger, og privatlivets tilstedeværelse i arbejdslivet burde sådan set være ret uproblematisk at forholde sig til. I takt med, at graden af fleksibilitet er blevet større på de fleste moderne arbejdspladser, må man gå ud fra, at der også er en stiltiende aftale om, at man giver lidt på begge sider: Medarbejderne løser nogle af deres opgaver uden for de fastsatte 37 timer, men til gengæld er det helt fint at ringe til lægen eller til sin gamle mor i arbejdstiden. På de virksomheder, Helle Hedegaard Hein har arbejdet med i sin forskning, har problemet med at give plads til små praktiske opgaver af privat karakter været relativt lille, vurderer hun. PAUSER SKABER IDEER Facebook koster 11 milliarder i tabt arbejdstid er titlen på en nyhed om webbureauet Dwarfs undersøgelse af brugen af sociale medier i arbejdstiden. Undersøgelsen tegner et billede af, at især højtuddannede facebooker i arbejdstiden. Det må arbejdsgiverne sætte ind overfor, siger den administrerende direktør Peter Grønne fra Dwarf i artiklen. Men må de nu også det? Og hvordan kan man egentlig regne på effektivitet? Ifølge Helle Hedegaard Hein kan man næsten ikke overvurdere vigtigheden af pauser for vidensarbejdere. Pauser er og skal være en helt naturlig del af arbejdsdagen. Al forskning i kreativitet og vidensarbejderes motivationsfaktorer peger på, at pauserne er afgørende for de gode ideer. Vidensarbejderne og de kreative medarbejdere fortæller mere eller mindre enslydende, at de bedste ideer kommer, når de er på vej hjem, når de går ned og ryger eller for den sags skyld bruger fem minutter på at spille Angry Birds eller gå på Facebook. De små praktiske opgaver af privat karakter kan selvfølgelig også virke som en pause for den enkelte. Men man må nok sige, at fem-ti minutter på Facebook for langt de fleste er et bedre udgangspunkt for at få tankerne til at flyve, end ventetonen på kommunekontoret. Kreativitetsforskningen viser, at man efter halvanden times arbejde har brug for en pause. Ellers kommer der ikke noget nyt og hjernen går så at sige lidt i tomgang. Pausen behøver ikke at være på mere end fem minutter, men den behøver at være der. FLEKSIBILITET RIMER IKKE PÅ STRESS En tilbagevendende udfordring i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af stress er det grænseløse arbejde. Arbejdet kan skabe stress ved at være alt for massivt tilstede i privatlivet, men kan privatlivet omvendt også stresse ved at være for massivt tilstede i arbejdslivet? Helle Hedegaard Hein har arbejdet med tre typiske profiler inden for vidensarbejde, som også har været omtalt i et interview i DM Fagligt Nyt, september 2009: Pragmatikeren, som prioriterer og tænker ud fra work-life-balance og som ikke oplever, at arbejdet er den primære kilde til tilfredshed og identitet. Primadonnaen, som er styret af et kald og et ønske om at gøre en forskel. Og præstations-tripperen, som er styret af behovet for ydre anerkendelse og af karrieremæssig succes eller af et mere indadvendt for at præstere. 4 FORTSÆTTER SIDE 5

5 TEMA: PAUSE ELLER PJÆK? FORTSAT Din motivationsprofil er helt afgørende for, hvordan du befinder dig med en høj grad af fleksibilitet. En pragmatiker har typisk brug for at skille arbejdsliv og privatliv ad, og for hende eller ham vil stress helst sikkert kunne gå begge veje. For primadonnaen og præstations-tripperen er det grænseløse arbejde ikke stressende på samme måde. Tværtimod. De vil kunne opleve det som stressende at blive tvunget til at skelne skarpt mellem privatliv og arbejdsliv, for den skelnen giver ikke umiddelbart mening for dem. De store forskelle i motivationsprofilerne betyder, at det er vigtigt for arbejdspladserne at spørge: Hvem tilgodeser vi egentlig ved fx at lave en politik om, hvor mange pauser, man må holde, og hvad de skal bruges til. Min vurdering er, at man ofte ender med kun at tilgodese pragmatikerne med den form for politikker, mens primadonnaen og præstations-tripperen, som der bliver flere og flere af inden for vidensarbejde, reelt oplever dårligere arbejdsvilkår, siger Helle Hedegaard Hein. PAUSEN SOM GRUNDLAG FOR VÆKST Tillid til at de ansatte selv kan vurdere, hvornår det er relevant at tage en pause, og hvordan de bruger arbejdstiden mest konstruktivt, har også helt andre perspektiver end den enkeltes trivsel, ifølge Helle Hedegaard Hein. Når en virksomhed eller organisation begynder at overveje begreber som motivation og trivsel, er et af de bagvedliggende spørgsmål jo: Hvordan får vi skabt det bedste udgangspunkt for det, vi i virkeligheden lever af? Hvis vi er afhængige af kreative og iderige medarbejdere, skal vi selvfølgelig give plads til en arbejdsorganisering, der får inspirationen til at flyde og til at skabe en god balance for den type vidensarbejdere, vi nu engang har ansat. Naturligvis skal organiseringen af arbejdet foregå på en ansvarlig og fornuftig måde. Jeg prøver ikke at sige, at en virksomhed fuldkommen kan skrælle alle rammer for, hvordan og hvornår arbejdet skal foregå væk. Mange opgaver kræver, at man fx er tilstede på arbejdspladsen samtidig. Men en del opgaver inden for især vidensarbejde kræver altså ikke nødvendigvis, at alle er tilstede fra SAS-Institute er en stor softwarevirksomhed og er gennem flere år blevet kåret som en af de mest populære arbejdspladser i USA. Her har man indført en hovedregel om, at man skal udføre sit arbejde mellem klokken og Og i pauserne kan man gå ud og spille freesbee, hvis det er det, man har lyst til, fortæller Helle Hedegaard Hein. Fem minutters freesbee eller Facebook op til flere gange i løbet af dagen er altså hverken for fjollet eller for meget. Tværtimod kan det være her den egentlige værdi for både virksomheden og den enkelte tager sit udgangspunkt. 5 God sommer Dette nummer er det sidste inden sommerferien, og DM Fagligt Nyt udkommer næste gang i midten af september GOD SOMMER TIL ALLE.

6 TEMA: PAUSE ELLER PJÆK? HR-CHEFEN RESTRIKTIONER ELLER FRIHED UNDER ANSVAR VORES MEDARBEJDERE HAR FRIHED UNDER ANSVAR, SIGER HR-CHEFEN I RÅDET FOR SIKKER TRAFIK AF GITTE GRØNNEMOSE BUTLER, Groft sagt er der to veje, arbejdsgiverne vælger at gå, når det handler om private gøremål, særligt brugen af sociale medier i arbejdstiden. Den ene er den restriktive, hvor forbud eller regler for, hvor meget medarbejderne må benytte sociale medier i arbejdstiden er dominerende. Den anden er den mere liberale tilgang, hvor man ikke har regler, men stoler på at medarbejderne er ansvarlige individer, der godt kan styre, hvordan de forvalter deres arbejdstid. I Råde for Sikker Trafik (tidligere Rådet for større færdselssikkerhed ) har man valgt den sidste. Mette Falther, der er HR-chef i Rådet for Sikker Trafik, skelner ikke konsekvent mellem arbejdstid og fritid. Derfor er det også helt i orden at lave private gøremål i arbejdstiden. For som hun siger: Efterhånden hænger arbejdsliv og fritidsliv sammen. Ingen arbejder fra 8-16 mere. Mange arbejder hjemme om aftenen eller har faste hjemmearbejdsdage. Så længe de laver det, de er ansat til, må de selv om, hvornår de gør det. Vi har flekstid, så medarbejderne kan komme og gå, når det passer dem. Det eneste vi forventer er, at de kommer til vores faste orienteringsmøder og andre møder, som det er nødvendigt for dem, at deltage i. Når man kan arbejde hjemme, hænger privatlivet bedre sammen. Og jeg tror på, at når privatlivet hænger bedre sammen, får vi bedre medarbejdere. POLITIK OM BRUG AF SOCIALE MEDIER I ARBEJDSTIDEN Mange virksomheder har en nedskrevet politik om brugen af Facebook i arbejdstiden. Det har man ikke i Rådet for Sikker Trafik. Vi bruger Facebook i vores arbejde, fx i kampagner. Når kolleger arbejder med en kampagne, bruger de andre kolleger og forventer, at de bruger funktionen synes godt om gennem deres egen private Facebookprofil. På den måde kommer den private og den arbejdsrelaterede brug af Facebook til at blive blandet sammen og er nogle gange én og samme ting. Også derfor ville en politik, om hvor meget medarbejderne er på Facebook i arbejdstiden, ikke give mening. Men en Facebookpolitik kan handle om andet end, hvor meget man bruger Facebook, og her overvejer Mette Falther at drøfte en politik med ledergruppen. Hun har nemlig på en tidligere arbejdsplads oplevet, at hendes leder på sin første arbejdsdag inviterede medarbejdere til at være venner med hende på Facebook. Det synes jeg var meget grænseoverskridende og virkelig dårlig stil, og jeg ignorerede forespørgslen, men havde det faktisk lidt dårligt med ikke at svare. Derfor skal en mulig politik i Sikker Trafik handle om måden, man bruger Facebook på. Man kunne godt have en politik, der gjorde det klart, at det er ok at afslå, hvis chefen spørger, om man vil være ven på Facebook, eller blokere indhold for chefen. Selv om de grænser sikkert også vil rykke sig og blive mere flydende med tiden siger hun. BRUG FACEBOOK OFFENSIVT Mette Falther tror, at de sociale medier vil blive en mere og mere integreret del af arbejdspladsen og arbejdslivet. Mens Facebook oprindeligt var tænkt som et socialt mødested og Linked in som et professionelt, ser vi nu, at de begge bliver brugt både socialt og professionelt. Facebook bliver brugt til rekruttering og til såkaldt employer branding, hvor de enkelte medarbejdere omtaler deres arbejdsplads positivt, og organisationen dermed kan tiltrække dygtige medarbejdere og bruge Facebook offensivt. De yngre medarbejdere bruger Facebook på en helt anden måde og er fortrolige med sociale medier. Hvis man vil tiltrække unge medarbejder, må man derfor have et liberalt syn på sociale medier. Man skal møde de potentielle nye medarbejdere, der hvor de er. Man skal dog altid huske at chefen kan kigge med på Facebook. Juridisk set har den enkelte en loyalitetsforpligtelse overfor arbejdspladsen. At ytre sig kompromitterende om arbejdspladsen kan derfor have konsekvenser, også hvis det sker på Facebook. Men det er jo sund fornuft og retfærdiggør ikke et forbud. Når man selv planlægger arbejdstiden, er der ikke brug for strikse regler. Vores medarbejdere har frihed under ansvar, og det kan de godt administrere, slutter Mette Falther. FAKTA Rådet for Sikker Trafik har cirka 50 medarbejdere. Langt de fleste er akademikere, og største delen af dem er magistre. 6

7 TEMA: PAUSE ELLER PJÆK? TRE ARBEJDSPLADSHOLDNINGER TIL MEDARBEJDERES BRUG AF SOCIALE MEDIER SÅDAN GØR DE PÅ TRE FORSKELLIGE ARBEJDSPLADSER TDC: LINE BUDTZ PEDERSEN, ADVOKAT I HR, VILKÅR OG HR-ADMINISTRATION I marts 2011 reviderede vi vores regler for brug af TDC s pc-arbejdspladser (pc ere, bærbare pc ere, smartphones, PDA er og lignende), og i den sammenhæng indførte vi regler om brug af sociale medier som fx Twitter, Facebook og linkedin. De sociale medier er en del af mange medarbejderes kommunikationsform, og TDC benytter som virksomhed også de sociale fora. Derfor har vi fundet det naturligt at forholde os til, i hvilket omfang TDC s pc-arbejdspladser må bruges til dette forum, så det er klart for ledere og medarbejdere, hvordan man skal forholde sig. Af retningslinjerne fremgår det blandt andet, at man gerne må bruge sin pc-arbejdsplads til private formål, hvis det ikke forstyrrer arbejdet. Kommunikation via elektroniske sociale netværk må kun ske i pauser eller helt uden for arbejdstiden. Medarbejderne skal være opmærksomme på, at de efterlader elektroniske spor, der kan føres tilbage til TDC, når de bruger TDC-mailadressen eller besøger hjemmesider, eksterne debatfora og andre sociale tjenester (fx Facebook, blogs og lignende). Hvis de som privatperson giver udtryk for personlige holdninger, meninger og synspunkter må dette ikke kunne henføres til TDC. Medarbejderne må gerne oprette Facebookgrupper fx for egen afdeling. Men grupperne skal være lukket for andre, og det skal tydeligt fremgå, at gruppen kun er for TDC-medarbejdere. I TDC mener vi, at de sociale medier er værdifulde til opbygning af netværk og relationer, og derfor bør man tænke over sproget, og anvende sædvanlig god omgangstone, og man skal være opmærksom på, at alt det, man publicerer vil være permanent offentligt tilgængeligt. Vi har ikke regler for, hvad der må lægges på af billeder på fx Facebook, men opfordrer til omtanke. Medarbejderne skal i øvrigt huske deres tavshedspligt og loyalitet omkring TDC s forretning og beslutninger, når de deltager i de forskellige netværk. Det vil fx kunne være i strid med loyalitetspligten, offentligt at udtale sig ufordelagtigt om TDC, herunder TDC s produkter og ledelse. Derfor bør man som medarbejder altid tænke over, hvad man oplyser om TDC, kollegaer og arbejdsopgaver. STATOIL: PER BRINCH, KOMMUNIKATIONSDIREKTØR Vi har i Statoil indført retningslinjer for medarbejdernes brug af sociale medier for cirka to år siden. Retningslinjerne er en del af personalepolitikken, og vi har indført dem for at sikre, at medarbejderne ved, hvordan de skal gebærde sig, når de bruger de sociale medier samt for at beskytte Statoils brand og omdømme. Vi har både unge og ældre medarbejdere, og nogle kan fx finde på at lægge billeder ud fra en fest. Vi har så fx den regel, at man skal spørge de folk, der er på billederne, inden man lægger dem ud. Med hensyn til om man må man gå på Facebook og Twitter i arbejdstiden mener vi, at når man er på arbejde, passer man sit arbejde. Og så er der nogle medarbejdere, der bruger Facebook og andre sociale medier i deres arbejde, og de har selvfølgelig ingen restriktioner. Vi blander os til gengæld ikke i, hvad folk gør i deres pauser. Det samme gælder medarbejdernes fritid, men vi regner med at de bruger deres sunde fornuft. Det indbefatter, at man tager højde for, hvad man siger om sit arbejde og arbejdspladsen. REGION SYDDANMARK: CARSTEN SØGAARD, HR-DIREKTØR Vi har ingen overordnede retningslinjer for medarbejdernes brug af sociale medier, men det er et område vi fremadrettet vil have fokus på. Det er jo ikke kun et spørgsmål om, hvordan vores medarbejdere bruger sociale medier, men lige så meget hvordan vi som organisation og arbejdsplads vil bruge de nye muligheder i forhold til branding, rekruttering og markedsføring og borgerbetjening i samspil med vores øvrige digitale kanaler. Den generelle holdning på vores sygehuse er, at kommunikation i sociale medier er at sammenligne med al anden kommunikation i det offentlige rum med alt hvad det indebærer i forhold til ytringsfrihed, tavshedspligt og almindelig god opførsel og kommunikationsskik. Også selv om det er i privat sammenhæng. På Sydvestjysk Sygehus, en af Region Syddanmarks fem sygehusenheder, er man ved at lægge sidste hånd på et sæt regningslinjer med to platforme: Det ene er gode råd til medarbejderne om brugen af sociale medier, og det andet er et diskussionsoplæg, målrettet mellemledere med spørgsmål til debat i afdelingerne for at afklare holdningerne lokalt. Udgangspunktet er, at gøre medarbejderne opmærksomme på, at de skal tænke sig om og være bevidste om, at de på de sociale medier befinder sig i det offentlige rum, helt på linje med den generelle holdning. 7

8 TEMA: PAUSE ELLER PJÆK? FORHANDLINGSCHEFEN I DM AF ANNA DALSGAARD, DET HANDLER OM TILLID HVIS MAN HAR TILLID TIL MEDARBEJDERNE, HAR MAN IKKE BEHOV FOR RETNINGSLINJER FOR MEDARBEJDERNES BRUG AF SOCIALE MEDIER, MENER FORHANDLINGSCHEFEN I DM Vi har stort set altid udført private gøremål i arbejdstiden. Lige så længe vi har haft telefoner, har vi accepteret, at man kan ringe hjem og spørge, hvem der henter børn, og hvem der køber ind, lige som det har været okay at ringe og bestille tid hos lægen eller frisøren i arbejdstiden. Så privatlivet har altid grebet ind i arbejdslivet, mener Jon Finsen, forhandlingschef i DM. En vis kontakt med omverdenen i arbejdstiden er nødvendig for at få sit øvrige liv til at fungere. Og om den kontakt foregår via telefon, sms eller på Facebook er sådan set ligegyldigt. Det handler om de medier, man kan bruge til private gøremål, og jeg synes man skal forholde sig til de nye medier på samme måde som til de gamle, siger Jon Finsen. Men selvfølgelig er man på arbejde, når man er på arbejde. Og bare fordi vi nu har flere platforme at kommunikere på, skal vi ikke bruge fire gange så megen tid på private gøremål, fordi vi nu også kan bruge Facebook, twitter og sms, siger han og mener, at det i bund og grund handler om at have tillid til medarbejderne. Tillid til, at de tager ansvar for deres arbejdsopgaver. TOVEJS FLEKSIBILITET Han synes, at man skal tage hensyn til, at måden vi arbejder på i dag er en anden end tidligere. Det er fiktion, at vi kun arbejder mellem 9 og 16. Vi løser problemstillinger, og det gør vi inden for en afgrænset tidsperiode. Hvor og hvordan vi gør det er sådan set ligegyldigt. Arbejdet er mere flydende, og man kan sagtens have brug for at gå på nettet for at tjekke, hvad andre mener om fx en problemstilling, man sidder med. Og man har brug for pauser i løbet af arbejdsdagen, og jeg synes ikke arbejdsgiveren behøver blande sig i, om pauserne bruges på at tale med kollegerne, gå en tur, gå udenfor og ryge eller til at surfe på nettet eller facebooke. I dag er en del medarbejdere selvledende eller har meget selvstændigt arbejde, og især for denne gruppe kan det virke overflødigt at lave retningslinjer. De forventes jo selv at forvalte deres arbejde og deres arbejdstid, og så er det underligt, hvis ledelsen vil lave regler for, om de fx må bruge sociale medier i arbejdstiden. I dag tager mange arbejdsgivere det også for givet, at medarbejderne er fleksible. At de fx tjekker mails derhjemme, hvis de må gå tidligt eller har travlt i en periode. Og fleksibiliteten må gå begge veje, så arbejdsgiverne også accepterer, at medarbejderne har behov for at følge op på privatlivet i arbejdstiden, siger Jon Finsen. KONTROL RIMER PÅ REGLER Det handler altså om at have tillid til, at medarbejderne tager ansvar for egne opgaver og løser dem inden for et forventet tidsrum. Derfor ser jeg ingen grund til at lave regler for alle medarbejderne, hvis et par stykker ikke kan håndtere det, siger Jon Finsen, som også mener, at retningslinjer kun kan være interessante for virksomheder, der forventer, at der kan komme tvister. Det er virksomheder, som har et behov for at kontrollere medarbejderne, og har man det behov, må man lave regler. Men måske skulle man hellere bruge ressourcerne på at arbejde med virksomhedskulturen. I det omfang, man har behov for at lave retningslinjer, tyder det på, at der er noget galt med virksomhedskulturen. At man har manglende tillid til medarbejderne. Restriktive retningslinjer er jo et tegn på, at virksomheden og ledelsen vil kontrollere medarbejderne, siger han. FORTSÆTTER SIDE 9 8

9 TEMA: PAUSE ELLER PJÆK? FORTSAT IKKE NOGET STORT PROBLEM I DM Et af brevkasseindlæggene i sidste måneds DM Fagligt Nyt handlede om en medarbejder, som var blevet hængt ud på Facebook af en kollega. Og der findes virksomheder, som har problemer. DM har fx haft enkelte sager, hvor ansatte er blevet anklaget for at være på nettet i arbejdstiden. Men det er yderst sjældent, vi i DM får henvendelser, som handler om brugen af sociale medier i forbindelse med arbejdet, så det er sandsynligvis ikke noget stort problem for vores medlemmer, siger forhandlingschefen. Alligevel viser undersøgelser at mellem hver anden og hver fjerde danske arbejdsplads i dag har regler for brug af sociale medier i arbejdstiden, og de offentlige institutioner har oftere regler end de private. 41 procent af cheferne i det offentlige oplyste, at de havde indført regler på området, viser en rundspørge, som it-virksomheden EMC foretog blandt 250 direktører i En undersøgelse fra Lederne, også foretaget i 2010, viser, at hver anden af landets ledere har forbudt medarbejderne at bruge sociale medier i arbejdstiden. Da det sandsynligvis ikke er noget, der fylder hos DM s tillidsvalgte, har DM ikke udarbejdet anbefalinger til, hvad tillidsrepræsentanterne kan gøre, eller hvordan de kan forholde sig til medarbejdernes brug af sociale medier. Hvis man er på en arbejdsplads, hvor der er usikkerhed om reglerne, kan det være fornuftigt at lave retningslinjer, så man kender grænserne. Men ellers synes jeg ikke, man som tillidsrepræsentant selv skal foreslå retningslinjer. Det lægger op til en forældet opfattelse af, hvad arbejde er, siger han. 9 HVAD MÅ MAN I DE SOCIALE MEDIER? Der har været enkelte sager herhjemme, hvor medarbejdere er kommet galt af sted og endda blevet fyret, fordi de har opført sig uheldigt på Facebook. Det vil sige, at de har opført sig på en måde, der kunne skade deres arbejdsplads. Derfor kan retningslinjer om brugen af sociale medier, så som Facebook, Twitter og blogs også indeholde gode råd om, hvordan man skal gebærde sig i de sociale medier. Hovedreglen er, at man skal tænke på, at man udtaler sig i det offentlige rum, når man skriver noget på Facebook, deltager i en debat eller kommenterer på en blog. Derfor er det bedste råd, at man skal bruge sin sunde fornuft og tænke over, hvad man siger, og hvordan det opfattes af andre, hvis det man siger har relation til arbejdet eller arbejdspladsen, siger DM s forhandlingschef, Jon Finsen. KONTROL SKAL VÆRE KENDT Arbejdsgivere, der vælger at kontrollere medarbejdernes færden, skal oplyse medarbejderne om det, fx hvis de vælger at kontrollere medarbejdernes færden på internettet. En forudsætning for at bruge såkaldte kontrolforanstaltninger er, at de skal være sagligt begrundet i forhold til arbejdspladsens drift. Der skal desuden være et rimeligt forhold mellem mål og midler. Medarbejderne skal informeres senest seks uger før eventuelle kontrolforanstaltninger sættes i gang, og informationen skal indeholde begrundelser for at indføre kontrollen, hvilke oplysninger, der samles ind, samt hvordan arbejdspladsen vil behandle dem. I særlige tilfælde kan arbejdsgiveren undlade at informere de ansatte, eksempelvis hvis kontrolforanstaltningen vil være forspildt ved en forudgående information. De ansatte skal stadig informeres hurtigst muligt, samt have at vide, hvorfor informationen ikke kunne gives forud. Se mere på Faglig håndbog side 141.

10 FORMANDENS KOMMENTAR FLEKSIBILITETEN SKAL GÅ BEGGE VEJE Arbejdsgiverne ønsker mere fleksibilitet og længere arbejdstider for deres medarbejdere. Det så vi blandt andet til de seneste overenskomstforhandlinger. Men fleksibiliteten går ikke altid begge veje. Mens arbejdsgiverne gerne ser, at medarbejdere tager arbejdet med hjem og i det hele taget lader arbejdet fylde mere i fritiden, ja så kniber det nogle gange med velvilligheden, når medarbejderne bruger tid på private gøremål i arbejdstiden. Og de nye sociale medier har aktualiseret debatten. Især har brugen af Facebook givet anledning til diskussioner og nedskrivning af diverse politikker og retningslinjer på arbejdspladserne. For nyligt faldt jeg over en analyse lavet af firmaet Userneeds, som har undersøgt danskernes anvendelse af Facebook, og viser, at hver tredje dansker er på Facebook i arbejdstiden. Ifølge analysen er det især de højtuddannede der bruger Facebook i arbejdstiden. Dansk Erhverv har kommenteret på undersøgelsen, og her påstår Charlotte Vester, som er underdirektør, at den manglende produktivitetsstigning i Danmark siden 2005 til dels skyldes, at man bruger mere tid på private gøremål i arbejdstiden, såsom Facebook. Derfor mener hun, at arbejdsgiverne bør indføre restriktioner på brugen af Facebook. Jeg mener, det er helt fejlagtigt at tro, at man, ved at begrænse eller forbyde private gøremål i arbejdstiden, får mere produktive medarbejdere. For det første har vi alle brug for pauser i løbet af en arbejdsdag, og pauserne kan netop medvirke til at gøre os mere produktive. For det andet er det helt urealistisk at tro, at fx vidensarbejdere kan arbejde koncentreret en hel dag uden et pusterum en gang imellem. Og hvis man forventer fleksibilitet af medarbejderne, må man kunne forvente en mere liberal holdning til private gøremål i arbejdstiden. Desuden er sociale medier som Facebook og Linkedin arbejdsredskaber for mange akademikere. Mange af os har vores netværk på Facebook, og det trækker vi også på arbejdsmæssigt. Personligt bruger jeg Facebook som arbejdsredskab og som platform til at sprede fx politiske budskaber og til at lave lobbyarbejde gennem netværk. Og så følger jeg naturligvis kolleger i AC-familien og deres ageren. Jeg synes, det er gammeldags at betragte sociale medier som tilhørende privatsfæren. Og selv hvis man så købte præmissen om, at sociale medier udelukkende bruges til private gøremål, så har alle som sagt brug for pauser. Derfor er et forbud ikke vejen frem. Sidste år foretog Lederne en rundspørge, der viste at halvdelen af landets ledere forbyder medarbejdere at bruge sociale medier i arbejdstiden. Selv om jeg er sikker på, at det tal ændrer sig med tiden, når den værste berøringsangst har lagt sig, og de sociale mediers potentiale for arbejdslivet er gået op for landets ledere, er det dog stadig en alarmerende stor portion ledere, der har denne holdning. Jeg tror det handler om tillid til, at medarbejderne naturligvis godt kan styre anvendelsen af de sociale medier, også den del, der handler om vedligeholdelse af den enkeltes sociale netværk. Venlig hilsen 10 TR-DAG NOVEMBER FRA VI TIL JEG Det grænseløse arbejde og individualisering af lønnen TILMELD DIG VIA

11 FAGLIG BREVKASSE FÅR JEG LØN UNDER BARSEL? SPØRGSMÅL: Jeg er ansat i en privat virksomhed og skal på barsel. Får jeg løn under barsel og i hvor lang tid? SVAR: Når du er ansat i en privat virksomhed kan dine rettigheder under barsel være meget forskellige. Er du ansat i en privat virksomhed, som har indgået overenskomst med DM (Dansk Magisterforening), følger du den pågældende overenskomsts regler om barsel. Hvis du er i tvivl om overenskomstens regler, skal du kontakte din tillidsrepræsentant. Er du ansat i en virksomhed, som ikke har indgået overenskomst med DM, men som er medlem af en arbejdsgiverorganisation, fx Dansk Industri eller Dansk Erhverv, følger du Industriens barselordning eller Dansk Arbejdsgiverforenings barselsordning. Det er typisk mellemstore og meget store virksomheder, som er medlem af en arbejdsgiverorganisation. Du skal derfor spørge personalekontoret på din arbejdsplads om, hvilken barselsordning virksomheden er omfattet af. Er du ansat i en bank eller en anden finansiel institution følger du den aftale om barsel, som er indgået mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet. Flere oplysninger finder du i overenskomsten eller ved at kontakte din tillidsrepræsentant. Er du ansat i en virksomhed, som ikke har en overenskomst med DM og ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation kan du aftale med din arbejdsgiver, at du får løn svarende til det tilskud, som din arbejdsgiver får refusion for via den lovregulerede barselsudligningsfond. Du kan finde flere oplysninger om barselsudligningsfonden på Hvis din arbejdsgiver ikke vil lave en aftale med dig i henhold til barselsudligningsfonden og hvis du er ansat som funktionær, vil du via funktionærloven have ret til halv løn under barsel. Du stiller samtidig et spørgsmål om, hvor lang tid du kan holde barselsorlov. I henhold til barselsloven har forældrene tilsammen 112 ugers fraværsret, men kun 52 ugers dagpengeret. Det vil sige, at den maksimale periode hvor forældrene kan få løn under barsel, er 52 uger. Der er endnu kun én overenskomst, som DM i øvrigt har forhandlet, som giver fuld løn til forældrene i alle 52 uger. Øvrige overenskomster og barselsordninger giver fuld løn i en kortere periode afhængig, hvilken barselsfond forældrene er omfattet af. ELISABETH TOSTI, KONSULENT, 11 FRIVILLIGE FRATRÆDELSESORDNINGER SPØRGSMÅL: Jeg er tillidsrepræsentant på en statslig forskningsinstitution og har hørt, at det i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2011 er blevet muligt at indgå aftaler om frivillig fratræden for ansatte under 60 år. Er det korrekt? SVAR: Ja, det er korrekt, at frivillige fratrædelsesordninger, hvor der blandt andet kan ydes fratrædelsesbeløb på op til seks måneders løn eller op til fire års opskrivning af pensionsalder, ikke længere er forbeholdt ansatte, som er fyldt 60 år, men kan indgås af alle uanset alder. Fratrædelsesordningerne kan anvendes i de situationer, hvor ansættelsesmyndigheden vurderer, at personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige, og hvor det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at fremme frivillig fratræden. De nærmere betingelser er beskrevet i kapitel 3 i aftalen om senior- og fratrædelsesordninger inden for staten. INGRID TORBENSEN, KONSULENT, BREVKASSEN FORTSÆTTER SIDE 12

12 NYVALGTE TILLIDSVALGTE NYVALGTE TILLIDSVALGTE Jonas Christensen, Museerne Vordingborg, TR Berit Christensen, Museerne Vordingborg, TR-S Jens Gyldenkærne Clausen, CBS, IT-afdelingen, TR-S Jesper Eilsø, Svendborg Kommune, Social og Sundhed, Børn og Unge, TR Monica Sindberg Gunderlund, Svendborg Kommune, Social og Sundhed, Børn og Unge, TR-S Sidse Smedegaard, Glostrup Hospital, Personaleafdelingen, AMR Thomas Kanstrup, Region Nordjylland, TR-S Tine Løvig Simonsen, CBS, Studieadministrationen, TR-S Tina Mou Jakobsen, Det Centrale Handicapråd, TR Mette Dissing Sandahl, Det Centrale Handicapråd, TR-S Jakob Møller Bach, Sanaartornemik Ilinniarfik, TR-S Jørn Boje Hansen, UC Metropol, TR Charlotte Winther, Københavns Erhvervsakademi, TR Cecilie Skovsbøl Andersen, Københavns Erhvervsakademi, TR-S Mette Kristensen Rasmussen, UC Syddanmark, Campus Aabenraa, TR-S Bjørn Hvidt-Pedersen, Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, TR Jes Bak Sørensen, Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, TR-S Elly Andersen, Naturstyrelsen Storstrøm, TR Peter Lind, DTU Veterinærinstituttet, TR-S TR=TILLIDSREPRÆSENTANT TR-S=TILLIDSREPRÆSENTANTSUPPLEANT AMR=ARBEDJSMILJØREPRÆSENTANT 12 BREVKASSE KAN MAN BARE FÅ FERIEN FLYTTET? SPØRGSMÅL: Jeg er TR i en kommunal forvaltning, og en kollega har lige spurgt, om det virkelig kan være rigtigt, at hans chef har ret til at ændre hans treugers aftalte sommerferie i juli. Chefen har sagt, at han kan afholde ferien i august i stedet. Hans kone har taget ferie, han har to børn i skolealderen og har bestilt en rejse. Baggrunden er, at kommunalbestyrelsen netop har vedtaget en ny anlægsplan som skal føres ud i livet senest 1. august, og kollegaen er ekspert på området. SVAR: Ifølge ferieloven kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie, hvis der er væsentlige og upåregnelige driftsmæssige hensyn, der gør det nødvendigt. Der skal være tale om en force majeure-lignende situation. I jeres tilfælde burde arbejdsgiver have forudset situationen, da han har vidst, at kommunalbestyrelsen havde punktet på dagsorden. Selvom din kollega er ekspert på området, kan arbejdet måske udføres af en anden efter en vis oplæring. Det har arbejdsgiver pligt til at undersøge, også selvom det har nogle omkostninger. Din kollega har under alle omstændigheder krav på en erstatning for sit økonomiske tab, hvis han må afbestille sin rejse. I øvrigt skal der naturligvis ske en forhandling, hvor muligheden for at holde ferie sammen med sine børn vægter. LISBETH MØLLER, KONSULENT,

13 KURSER FOR NYVALGTE TR ER - GRUNDUDDANNELSE KURSER FOR TILLIDSVALGTE I DM DM S GRUNDUDDANNELSE FOR NYE TILLIDSVALGTE BESTÅR AF TRE ELEMENTER: EN IN- TRODUKTIONSDAG, SOM ER ET VALGFRIT TILBUD, HVOR DU BLIVER INTRODUCERET TIL DM OG TILLIDSHVERVET SAMT TO GRUNDKURSER, HVOR DU FÅR EN GRUNDIG INDFØRING I TILLIDSREPRÆSENTANTENS OPGAVER OG UDFORDRINGER. INTRODAG FOR NYE TILLIDSVALGTE INTRODUKTIONSDAGEN GIVER DIG SVAR PÅ DISSE SPØRGSMÅL: Hvad er en tillidsrepræsentants vigtigste opgaver? Hvad forventes af dig - og hvem forventer det? Hvad er vigtigt at vide om DM og DM s politik? Hvor kan jeg hente hjælp og rådgivning? Hvilke tilbud har DM til tillidsrepræsentanterne? TID OG STED: 21. september i DM på Frederiksberg kl GRUNDKURSUS 1 for nye TR er på private arbejdspladser INDHOLD Forhandlingstræning Hvad kan relevante love bruges til, når kollegernes interesser skal varetages? Hvad kan lønstatistikker bruges til? Hvad kan en overenskomst indeholde, og hvordan kan vi måske få en? Hvilke muligheder giver loven om de ansattes ret til information og høring? GRUNDKURSUS 1 for nye TR er på offentlige arbejdspladser TID OG STED: 6. oktober kl oktober kl i Vejle. 13 INDHOLD: Forhandlingstræning De offentlige lønsystemer DM s politik TR s opgaver TR s redskaber. TID OG STED: 30. august kl september kl i Middelfart. GRUNDKURSUS 2 for nye TR er på private og offentlige arbejdspladser INDHOLD Overblik over personalepolitiske temaer Forhandlingsøvelse om samspillet mellem kollegernes holdninger og ønsker på den ene side, og ledelsen mål og muligheder på den anden Gode råd om budgetindsigt Hvilke regler bestemmer mulighederne for et bedre arbejdsmiljø? Engagement/kvalitet/arbejdstid/overarbejde/stress/udbrændthed dilemmaer og redskaber. TID OG STED: 6. september kl september kl i Vejle. KURSER FORTSÆTTER SIDE 14

14 KURSER KURSER OVERBYGNING FOR ERFARNE TR ER - OVERBYGNING: OVERBYGNINGSKURSERNE HENVENDER SIG TIL TILLIDSVALGTE, DER HAR GENNEMGÅET DM S GRUNDUDDANNELSE FOR TILLIDSVALGTE. DOG HAR TILLIDSREPRÆSENTANTER OG SUPPLEANTER PÅ PRIVATE OG OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER SAMT KLUBFORMÆND OG KONTAKTPERSONER PÅ DET PRIVATE OMRÅDE FORTRINSRET. KONFLIKTHÅNDTERING FORHANDLINGSTRÆNING INDHOLD: Hvornår er en konflikt en konflikt, og hvornår skal jeg som TR blande mig Kernepunkter i konflikthåndtering Træning i ikke at tage andres konflikter på sig, men i stedet bidrage til, at de beholder konflikten og arbejder videre med den At lytte og høre de reelle behov bag konflikten Træne mødet med en person i konflikt Træne mødet, hvor man som TR mødes med modstand Kortlægge konflikter, hvor flere er involveret og kunne skelne, hvilken form for konflikthåndtering der vil være hensigtsmæssig. UNDERVISER: Advokat og konfliktmægler Lene Holmsgaard. Erfaring med blandt andet konfliktløsning som ledelseskompetence, uddannelse af konfliktvejledere og mægling mellem mennesker i konflikt. INDHOLD: Demonstration af de enkelte forhandlingsfasers betydning Overblik over den teoretiske baggrund for forskellige forhandlingsteknikker Forhandlingsøvelser Udveksling af erfaringer mellem deltagerne Analyse af deltagernes gode og dårlige erfaringer. UNDERVISER: Jette Skeem, cand.negot. og selvstændig konsulent. Rådgiver, underviser og foredragsholder i forhandling og kommunikation. TID OG STED 13. september kl september kl i Vejle. 14 TID OG STED: 27. september kl september kl i Middelfart. På finder du flere kurser samt uddybende kursusbeskrivelser. TILMELDING Du tilmelder dig via DM s hjemmeside Du er altid velkommen til at kontakte kursussekretær Lonni Bergsbo, hvis der er noget, du er i tvivl om, DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. Øvrige medlemmer kan få nyhedsbrevet gratis, hvis de ønsker det. Abonnement og arkiv: Redaktion: Gitte Grønnemose Butler (ansv.hav.), Anna Dalsgaard (redaktør) og Helle Reedtz Funder. Tilrettelæggelse: aparte DM - Dansk Magisterforening Nimbusparken Frederiksberg Telefon ISSN

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 3. Kontrol af privat brug af sociale medier i arbejdstiden 4 4. Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed

Læs mere

Brug af sociale medier i SUF

Brug af sociale medier i SUF Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

Barsel i balance om mænd, kvinder, arbejdsliv og barsel

Barsel i balance om mænd, kvinder, arbejdsliv og barsel Barsel i balance om mænd, kvinder, arbejdsliv og barsel Denne folder er først og fremmest skrevet til jer, der overvejer at få et barn, er gravide eller er på barselsorlov. Formålet med pjecen er dels

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Senior- og fratrædelsesordninger

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Senior- og fratrædelsesordninger UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Senior- og fratrædelsesordninger HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Rammer og retningslinjer... 3 2. Fastholdelse... 3 2.1 Seniorordninger (jf. cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger)...

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Seniorordninger

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Seniorordninger UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Seniorordninger HSU 21. september 2015 Indhold 1. Rammer og retningslinjer... 3 2. Fastholdelse... 3 2.1 Seniorordninger (jf. cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger)...

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg.

Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg. Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg. Kære FTF-repræsentant Tak fordi du stiller dig til rådighed. Der venter

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Karrieresamtaleguide til ledere og chef En samtaleguide, som I kan bruge, når I skal navigere igennem karrieresamtalen med den erfarne leder senkarrieresamtalen.

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Kurser for tillidsvalgte

Kurser for tillidsvalgte Kurser for tillidsvalgte Nyvalgt tillidsrepræsentant En dygtig og aktiv tillidsvalgt er en gevinst for kollegerne, for HK og for arbejdsgiveren. Det er også en fantastisk mulighed for dig for personlig

Læs mere

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann.

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Velkomst ved Lis Jensen. Karen kommer kl. 10 og fortæller om trepartsforhandlingerne. PKT: godkendelse af referat fra sidste møde. TR-tillæg

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 39 Journal nr.: - Ref.: hep Dato 7. september 2011 Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Læs mere

Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD

Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD Modstand og indvendinger mod kontakt med pressen Journalisterne er så negative Pressen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk Arbejdsmiljørepræsentant i DM dm.dk 2 Tillykke med dit nye hverv og tak fordi du kaster dig ud i opgaven med at passe på dit og kollegernes arbejdsmiljø. For langt de fleste mennesker på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Politik for adfærd på Sociale Medier

Politik for adfærd på Sociale Medier Politik for adfærd på Sociale Medier Politik for adfærd på Sociale Medier I Frederikshavn kommune vil vi have sunde og Frederikshavn Kommune er en moderne og åben attraktive arbejdspladser, hvor psykisk

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

UDVALGSREFERAT. Sidste punkt er indstillinger til DFs hovedbestyrelse (fast punkt). Kirsten Ægidius bød velkommen.

UDVALGSREFERAT. Sidste punkt er indstillinger til DFs hovedbestyrelse (fast punkt). Kirsten Ægidius bød velkommen. UDVALGSREFERAT Referat af møde i TR-rådet den 1/09/2009 (møde 3/2009) J.nr. 4461 Dato for udarbejdelse: 29.september 09 Fulde navn: Karen Fischer-Nielsen Deltagere: Kirsten Ægidius, Kirsten Thoke, Sussi

Læs mere

En tredje karriere. Oplæg - grupper - plenum. En 3. karriere en karriere i den tredje alder

En tredje karriere. Oplæg - grupper - plenum. En 3. karriere en karriere i den tredje alder En tredje karriere Workshop for ledere - 26.nov. 2013 Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum At stoppe på jobbet en vigtig beslutning for mange! Hvordan er seniorpraksis en - på din arbejdsplads? Seniorsamtale

Læs mere

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Ved du, hvad SMAF er? Er der SMAF hos dig? Er det godt at have SMAF? Er din virksomhed god til SMAF? AOF-varenr.: V930046 Indhold Har du SMAF Side

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

DM - FAGLIGT NYT FLERE FÅR KLAUSULER I KONTRAKTEN INDHOLD DM SER EN STIGNING I BRUGEN AF KLAUSULER I ANSÆTTELSESKONTRAKTER

DM - FAGLIGT NYT FLERE FÅR KLAUSULER I KONTRAKTEN INDHOLD DM SER EN STIGNING I BRUGEN AF KLAUSULER I ANSÆTTELSESKONTRAKTER DM - FAGLIGT NYT T I L D M S T I L L I D S - O G S I K K E R H E D S R E P R Æ S E N T A N T E R A P R I L 2 0 1 1 FLERE FÅR KLAUSULER I KONTRAKTEN AF ANNA DALSGAARD, ADA@DM.DK DM SER EN STIGNING I BRUGEN

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Velkommen på holdet!

Velkommen på holdet! F O A f a g o g a r b e j d e Velkommen på holdet! - En pjece til dig, der skal starte på FOAs grunduddannelse for tillidsrepræsentanter Læs om: At være tillidsrepræsentant TR-løftet Dine typiske opgaver

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014.

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Selvledelse og trivsel Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Formålet med workshoppen Vi bliver klogere på hvad selvledelse er: Vi ser på hvilke dimensioner, der er med til at gøre det moderne arbejdsliv

Læs mere

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele dm.dk 2 DM Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg DM Aarhus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Aarhus C Telefon 38 15 66 00 Fax 38 15 66 66 E-mail dm@dm.dk På

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

TR-konference 2001. rapport2002. Bedre vilkår til tillidsvalgte

TR-konference 2001. rapport2002. Bedre vilkår til tillidsvalgte TR-konference 2001 rapport2002 Bedre vilkår til tillidsvalgte Konference for tillidsrepræsentanter i Teknik- og servicesektoren december 2001 Bedre vilkår til tillidsvalgte Konference for tillidsrepræsentanter

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

Nedsæt tempoet, når I gør rent

Nedsæt tempoet, når I gør rent KOST-SERVICE Nedsæt tempoet, når I gør rent Et TR-/AMR-værktøj til dig og din arbejdsplads Helbred og arbejde i højt tempo Personer, som arbejder med rengøring, er på benene stort set hele dagen. Samtidig

Læs mere

Sociale medier en guide for læger

Sociale medier en guide for læger Sociale medier en guide for læger 2012 SOCIALE MEDIER ER ALLE DIGITALE TJENESTER OG SIDER, HVOR BRUGEREN KAN BIDRAGE MED INDHOLD OG DELE DET MED VENNER OG RESTEN AF OMVERDENEN. DET GÆLDER FACEBOOK, LINKEDIN,

Læs mere