Ormemåned Ferie Gamle danske vejrvarsler Naturens gang:

Transkript

1

2 Ormemåned Årets syvende måned har navn efter kejser Julius Cæsar, som blev myrdet i 44 f.kr.. Det var i Julius Cæsars regeringstid to år før hans død at den Julianske kalender blev indført og dermed blev året fastlagt til 365 dage plus en ekstra dag hvert fjerde år og Januar samtidig gjort til årets første måned år. For at bringe orden efter fortidens mere unøjagtige kalendere, blev der også i år 46 f.kr. indsat tre ekstra måneder, dette år blev således på 455 dage, og blev som følge deraf kaldt "forvirringens år". Den julianske kalender blev i 1582 afløst af den gregorianske, som er vores nuværende kalender. Gammelt nordisk navn for juli måned var ormemåned, forklaring på dette kan være at hugorme og snoge gerne vil sole sig, og derfor ofte ses ligge og sole sig i det varme julisolskin. Men det kan måske også komme af at der i juli varmen let gik orm i kødet. I nogle områder er måneden også blevet kaldt "rådmåned" eller "hømåned", i nordisk oldtid hed måneden sólmándr. Ferie Juli måned forbindes med højsommer og ferie. Den første danske ferielov er fra 13/ og fra da af blev det efterhånden almindeligt for alle klasser i samfundet at holde ferie. Før den tid kendes fra 1700tallet organiseret ferie, men kun for den velhavende del af befolkningen, fra 1800-tallet begyndte også det bedrestillede borgerskab at holde fridage om sommeren. Gamle danske vejrvarsler: - Når juli viser sig varm og klar, som oftest i julen kulde vi har. - Margarethe eller Margrethe råddenhø (13. juli). Regn på denne dag varsler regn resten af sommeren eller i de kommende syv uger, rådnende hø på markerne og dårligt udviklede hasselnødder. - Hundedagene (22. eller 23. juli 22. eller 23. august). Som hundedagene tændes, sådan vil de endes. Som vejret er den første hundedag, således vil den første halvdel af hundedagene blive. Anden halvdel vil være modsat. - Martha dag (27. juli). Nedbør på denne dag varsler regn i syv uger. Naturens gang: - Blåmejsen kan være i gang med andet kuld - Muldvarpe ungerne jages hjemmefra, de færdes jævnligt over jorden - Kærulden blomster i moser, kær og enge Lith Kilde:

3 Brammingeulykken 1913 Den 26. juli 1913 skete ulykken ca. 1 km vest for Bramming station. Eksprestog 1020, som blev kaldt 'Emigranten', havde passeret Bramming Station klokken 16.11, og få minutter derefter kunne man høre et voldsomt brag. Toget var løbet af sporet. Toget have 279 passagerer, heraf blev 15 dræbt og 54 såredes. Blandt de dræbte var den kendte socialdemokratiske folketingsmand Peter Sabroee. Sygeplejerske Caroline Heise var på besøg hos familien i Storegade i Bramming, og straks efter ulykke kom hun til stedet og gav den første førstehjælp. Kong Christian den 10 besøgte ulykkestedet efter ulykken og takkede Caroline Heise. Hun fik senere overrakt Kongens fortjenstmedalje. Auditøren ved Statsbanerne satte straks en undersøgelse i gang. Om aftenen på ulykkesdagen var den netop tiltrådte radikale trafikminister Jens Hassing Jørgensen kommet til ulykkesstedet. Da der var sket dødsfald ved ulykken, ønskede han på regeringens vegne, at der samtidig blev foretaget en uafhængig undersøgelse af politiet. Dertil kom, at også professor Lütken fra Polyteknisk Læreanstalt blev engageret til at give en forklaring om årsagen til ulykken. Man fik derved hele tre rapporter. Toget havde to lokomotiver. Ulykken opstod ved, at det andet lokomotiv blev afsporet og væltede, mens det forreste fortsatte 225 m. Når ulykken fik så mange dræbte og sårede som den fik, skyldes det blandt andet, at der midt i togstammen var tre ældre lette vogne. To af dem blev fuldstændigt knust ved ulykken.

4 Tilladelig hastighed på frie strækninger var 90 km/timen, men gennem stationer skulde farten nedsættes til 70 km/timen. Ved at se på klokke-slettene for passagen gennem stationerne i Lunderskov og Bramming kunne gennemsnitsfarten på denne strækning beregnes til 105 km/timen. Og da toget var bagefter køreplanen, har man muligvis sat farten yderlig op, fordi lokomotivførerne mente, at hastighedsbegrænsningen kun var indført for at spare kul. Statsbanerne havde i tiden inden udskiftet de gamle 31,5 kg/m skinner med 45 kg/m skinner. De var skruet korrekt sammen og til svellerne, Men man var i gang med at løfte skinnelegemet, så det kunne tilpasses den svagt krummede kurve, der var på stedet. Derfor var svellerne på store strækninger afdækket for ballast mellem skinnerne. Det var en varm sommerdag. Luftens temperatur var dog ikke usædvanlig høj 22,9 C. Men ved solens indstråling kan skinnerne være blevet meget varmere. Og ved en temperaturstigning på 35 C vil jerns forlængelse på en 15 m lang strækning være 6,8 mm. Da skinnerne var sammenboltede med lasker, har de ikke kunnet udvide sig, og der er i stedet opstået betydelige spændinger i dem. Professor Lütken beregnede, at der ved den høje hastighed er kommet sidetryk på skinnerne, som bolte og sveller ikke har kunnet optage. I december 1913 meddelte justitsministeriet, at der ikke ville blive rejst tiltale mod nogen parter, da man ikke mente at nogen kunne stilles til ansvar for ulykken. Ulykken medførte at det fremover ikke var tilladt at indrangere gamle personvogne mellem nyere bogievogne. Endvidere fik det Statsbanerne til på hovedstrækninger at erstatte sandballast med skærver. Lith Kilde:

5 Kort løvspringstur den 21 maj. Vejret var fint fra morgenstunden og vi fik hurtigt pakket busserne med 12 beboer og 5 hjælpere. Vi kørte ud over Bendstrup, hvor vi oplevede de flotte gule rapsmarker på tætteste hold med den lysegrønne bøgeskov som baggrund. Vi kørte over Gadevang og Nødebo for derefter at dreje ind i skoven ned til Esrum sø. Vi fandt en fin plads med et nybygget gril hus, hvor der var borde og bænke under tag samt en masse brænde til at tænde op i grillen. Vi nøjes dog med at indtage vores medbragte kage og kaffe og nyde udsigten over søen. Herefter gik turen op til Dronning Mølle, hvor vi kørte lige forbi møllen. Vi fortsatte mod Gilleleje, hvor vi dog ikke nåede ned til havnen denne gang. Vi nåede lige hjem til at kunne indtage frokosten og et tiltrængt hvil bagefter. Mange hilsner Kirsten

6 Tur til Bakken, Eremitageslottet og Nivågaard 27. maj 2015 Vi havde masser af dejlige sandwich med, kolde øl og sodavand, som vi nød i det fri, det eneste der manglede var en snaps:o) Efter Bakketuren kørte vi en tur til Eremitageslottet, vi var så heldige, at det var onsdag og så er der åbent for biler til at køre hele vejen op til slottet. Her var fantastisk meget vildt med deres nyfødte, som vi kunne nyde på afstand i bussen og slutte af med et lille kig over Øresund. Vi var afsted fra formiddag til eftermiddag og selvom det ikke var høj solskin, havde vi ikke brug for de medbragte tæpper. Vi fik set bakken, men desværre var der ingen bakkedamer til Henrys store ærgrelse. Til gengæld var der lidt musik, da fagforeningen havde møde, men da talerne startede, gik vi videre. Så gik turen til Nivågaard. Rododendronerne stod i fuldt flor og solen kom frem, så vi kunne få lidt godt til ganen. Kirsten havde lavet lækker en jordbærkage og der var varm kaffe på kanden. Og så kunne vi alle tage mætte og trætte hjem:o) Hilsen Sanne

7 Vild med dans afdansningsbal 9. juni 2015 Tirsdag d. 9. juni blev den sidste omgang med vild med dans inden sommerferien :o) Bordene var flot dækket med blomster, lys og vin i glassene, der var gjort klar til en festlig afslutning på vild med dans! Ind kom 8 dansere til Københavner marchen med pomp og pragt og dansede for os ført an af Emils farmor! Dernæst lanciers, linedance og mange andre fine og flotte danse. Vi var vældig godt underholdt, og flere fik vækket minder fra en svunden tid, hvor dans og musik var en stor del af deres liv. Efter opvisningen blev der budt op til dans af både dansere og personale, stemningen var høj og dansegulvet fyldt. En fantastisk festlig formiddag på Sophienborg! Vi har igennem det sidste års tid, afholdt vild med dans en gang om måneden, og det har i den grad har været en stor succes for både beboere og personale! Vi har nydt at få svunget skørterne og det stive ben :o) Vi glæder os til at se jer alle på dansegulvet igen i september Hilsen Sanne

8 Herretur til teknisk museum den 9/ Der var 7 herrer og 6 hjælpere, som var klar til en tur til Helsingør. Vejret var fint, og vi havde mad og drikke med samt kørestole, så alle kunne sidde ned, når der var behov for dette. Vejret viste sig fra den pæne side, og vi var klar til at køre hjemmefra præcis kl. 10. Selvom det var tidligt på dagen, var der allerede mange besøgende deroppe. Mange af dem var dog skolebørn. Det er jo et mægtigt stort areal med flere haller, så der var rigeligt plads til alle. Der var stor interesse for de mange flotte gamle biler, flyvemaskiner, ubåde og ikke mindst motorerne, som var lagt frem, så de rigtig kunne studeres. Nogle af beboerne gav udtryk for, at her kunne de sagtens få en hel dag til at gå ved at studerer alt det, der fandtes heroppe. Efter besøget satte vi kursen med Kronborg, hvor vi havde fint udsyn til Sverige. Vi fortsatte ud af Strandvejen med Hornbæk. Vi spiste vores medbragte sandwich i Hornbæk plantage helt ude på kanten af klitten. Her var borde og bænke og dejlig sol. KL pakkede vi sammen og kørte hjemad efter at have haft en dejlig tur med masser af oplevelser og god frokost med efterfølgende kaffe og jordbærkage. Tak til alle for en endnu dejlig tur. Mange hilsner Kirsten

9 Valdemarsdag Traditions tro fejrede vi Valdemarsdag. Vi var ca. 60 tilmeldte, der var fine pyntede borde i Dannebrogs farver Menuen var nye kartofler, sildefiler, rødløg og smørsovs og jordbær med fløde. Der blev spist med stort velbehag. Efter maden kom Pia og Peter og spillede guitar og sang danske sange. En dejlig eftermiddag med Dannebrog vejende i vinden. Med Venlig Hilsen Ulla Marianne Hansen

10 Denne historie er ikke en and. Andemor har haft rede i Marguerittens have og forlader her Sophienborg for at lære de små at svømme:-) og dog! Er de ikke søde? Hvad kan et andeorkester bedst lide at spille? - Rapsodier. Hvad kalder man en overvægtig and? - Anton! Hvorfor er der ingen ænder i parken i dag? - De er alle sammen til rap-koncert.

11 Servicecentret fra kl.8.00 til på hverdage. Plejecenterleder Jeanette Hjermind Områdeleder Karina Sommer Områdeleder Lillian E. Kristiansen Sekretær Tove Nielsen Kaas Sekretær Helle Vandal Nielsen Ejendomsmester Carsten Urban OBS! OBS! OBS! OBS OBS OBS! På grund af ferie skal stof i Sophienyt for august indleveres senest 14 juli!

12 Frisør: Lisbeth Kontakt for bestilling af tid på tlf Omsorgstandpleje: Du skal visiteres til omsorgstandplejen. Kontakt Områdelederne Karina Sommer eller Lillian Kristiansen. Tandplejens Administration tlf Hjemme Synsprøve: Ideelt for ældre gangbesværede og kørestolsbrugere Kontakt for bestilling af tid på tlf Fodterapeuter: Lillian H. Pedersen Kontakt for bestilling af tid på tlf Christina Bille Fritz Kontakt for bestilling af tid mandag mellem kl På tlf (klinik) / tlf (privat)

13 Sophienborg plejecenter Axel Jarlsvej Hillerød Tlf Kære beboere, pårørende, personale, elever og frivillige! I sidder sikkert alle med en masse oplevelser fra jeres liv og hverdag. Hvis I vil dele det med andre her på Sophienborg, så fortæl jeres historie som f.eks.: - dengang under krigen - ændringer i livet - den første skoledag - udflugter - den store dag konfirmation, bryllup o.s.v. - indkøbstur - oplevelser med familien - hyggestunder Skriv den gode historie fra hverdagen - små sjove/glade oplevelser, når I som pårørende, personale eller frivillige opholder jer i enheden. Det kan være en inspirationskilde for beboere og kollegaer på Sophienborg. Skriv din historie eller få hjælp af dine pårørende eller personalet i enheden. Jeg glæder mig til at høre fra jer Hilsen Lise-Lotte Thygesen, 2 stuen mail: lith@hillerod.dk Husk Deadline er den 20. i hver måned I forbindelse med offentliggørelse af fotografier i Sophienyt påtager redaktionen sig intet ansvar for indhentning af tilladelser til offentliggørelse fra de på fotografier afbillede personer.