Erindringer om det gamle Karup af Ejnar Lauridsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erindringer om det gamle Karup af Ejnar Lauridsen."

Transkript

1 Erindringer om det gamle Karup af Ejnar Lauridsen. Forord Ejnar Lauridsen døde i sommeren 1994, næsten 80 år gammel. Han var et af de mennesker, der vidste mest om Karup, som det var engang. Og ikke alene havde han en usædvanlig god hukommelse, men han ejede også i usædvanlig grad evnen til, både mundtligt og skriftligt, at give sin viden videre til andre og til at gøre det fortalte levende. Hvis jeg på arkivet manglede oplysninger om det gamle Karup, kunne jeg altid være sikker på at få hjælp hos Ejnar. Hvis han ikke lige havde svar på rede hånd, varede det aldrig længe, før han havde fundet frem til det. Det stod ikke skrevet ved Ejnars vugge, at han skulle blive en af de mest fremtrædende borgere i Karup. Han blev født på en lille landejendom ved Sevel; men da han var 4 år, måtte forældrene af økonomiske årsager flytte fra ejendommen, og faderen forsørgede herefter sig og sin familie ved at tage arbejde som landarbejder. Efter hans død i 1921 flyttede hans enke med deres 5 børn til Karup, hvor hun kunne tjene til føden ved at arbejde i tørvene. Familien boede til leje forskellige steder i byen, bl.a. på loftet i den ejendom på Genvej, hvor Otto P. Nielsen senere boede. Allerede den sommer, Ejnar fyldte 9 år, fik han plads på en gård, hvor han skulle passe kreaturerne, og hvor han fik kost og logi, så der var en mund mindre at mætte derhjemme. På grund af sygdom kom han imidlertid tilbage til moderen om vinteren, og han begyndte i stedet at spole garn til spindemaskinerne hos uhrmager Kristensen, der havde en trikotagefabrik i byen. Som spoledreng kunne han tjene 75 øre om dagen, og i tørvesæsonen vendte han tørv til 10 øre for 1000 stykker. På de bedste aftener kunne han vende tørv, så hans indtægt var en god hjælp for moderen. Trods arbejdet havde han også tid til at passe sin skole, endda så godt, at han var en af de dygtigste i klassen, og det sidste år, han gik i skole, havde han været igennem alle skolebøgerne, så lærer Pedersen måtte sætte ham i gang med sine lærebøger fra seminariet. Da Ejnar var blevet konfirmeret, fik han først plads på en gård, men blev senere på året ansat som væver på trikotagefabrikken hos uhrmageren, der nærmest var som en far for ham. Her var han, indtil han i 1945 forpagtede fabrikken. Som det fremgår af erindringerne, brugte Ejnar som ganske ung sine sammensparede, hårdt tjente penge til at bygge et hus til moderen, der havde slidt hele sit liv. Det siger en hel del om hans forhold til sin mor, og da hun senere fik sukkersyge, var det også ham, som passede hende og gav hende de nødvendige indsprøjtninger. I 1934 traf han Gerda, som han blev gift med to år senere, og i hende fik han en dygtig kone og en god støtte. Under besættelsen, da omkring arbejdere fra hele landet var beskæftiget på flyvepladsen, havde hun mand på kost, og desuden havde de nogle arbejdere boende til leje på loftet. For at tjene ekstra arbejdede Ejnar hver lørdag ved Karup kommune, hvor han bl.a. udleverede rationeringskort til de mennesker, der arbejdede på flyvepladsen. Han reparerede også ure, et håndværk, han havde lært af den gamle uhrmager, og en overgang afløste han som post. Da forpagtningen af den gamle trikotagefabrik ophørte, byggede han en ny fabrik, som senere blev udvidet. Her var der det meste af tiden beskæftiget omkring 20 folk, så det var en større virksomhed. I en periode var han da også kommunens største skatteyder.

2 I 1950 gik han ind i politik og blev valgt til sognerådsformand, skønt han ikke tidligere havde siddet i sognerådet. Denne post beklædte han indtil 1958, og efter en frivillig pause kom han atter i byrådet fra 1966 til 1979, hvor han holdt op på grund af sygdom. Ejnar var bedre begavet end de fleste, og han forstod at udnytte sine evner. Han var levende interesseret i, hvad der skete både i og uden for kommunen, og han kunne huske det meste af, hvad han havde oplevet igennem et langt liv. I 1988 bad Lokalhistorisk Forening ham derfor om at fortælle foreningens medlemmer og andre interesserede om det gamle Karup. Som det grundige og omhyggelige menneske, Ejnar var, udarbejdede han et helt manuskript, og det er det, der i 1995 dannede grundlaget for Lokalhistorisk Forenings årshæfte, som bringes efterfølgende. Da manuskriptet var beregnet på et mundtligt foredrag, har det været nødvendigt at foretage forskellige mindre ændringer, men erindringerne er Ejnars, og i det store og hele er indholdet lig med det foredrag, som Ejnar holdt, og som blev en stor succes. Måske undrer nogle af læserne sig over den gammeldags staveform, uhrmager, men da Ejnar konsekvent skrev sådan, har jeg bibeholdt hans stavemåde. Alle billeder i hæftet er fra arkivets righoldige samling, som jeg har skrevet tekster til. Karup, november Inger Merstrand

3 Karup i gamle dage. I 1921 kom jeg som 7-årig til Karup, og jeg vil fortælle lidt om byen, som den så ud dengang. Den var faktisk delt i to dele, hvor banelinien udgjorde skellet. Bebyggelsen nord for banen begyndte med de tre tørrerihuse, der hver indeholdt 4 udlejningslejligheder. Så var der Chatollet på den modsatte side af Viborgvejen, ligeledes med 4 lejligheder. Og ved siden af lå det lille hus, som P.K. Asmussen købte i Her boede han og hans kone i over 60 år, indtil de i 1988 solgte det for at flytte ind i en af de beskyttede boliger ved plejehjemmet. Sådan så byen ud, da Ejnar Lauridsen kom til Karup. I det første hus fra venstre boede sadelmageren, derefter fulgte købmand I.C. Nielsens lager og kontor og dernæst en åben plads, hvor han udstillede vogne og landbrugsredskaber. Det sidste hus på venstre hånd var hans forretning (nu Ole Aagaard). Til højre ses i forgrunden snedkerværkstedet, herefter smedens privatbeboelse, afholdsrestauranten og den gamle brugsforening.

4 Østergade omkring 1. verdenskrig. I forgrunden til højre boede vognmanden, der aldrig blev kaldt andet end A.C. I det næste hus var der skrædderforretning, og ved siden af boede Jens Anton sammen med sin gamle mor. Huset næstefter var købmandsbutik, og længst nede skimtes bagerforretningen. Til højre ses først Lindskrogs hus og dernæst kroen efterfulgt af mejeriet. Efter Asmussens hus kom på samme side tre små huse, der tilhørte henholdsvis murer Fr. Hansen, uldhandler P. Kabel og Jacob Jensen, der var grisehandler. På den modsatte side af vejen boede landpost Malling. Hans have gik helt ned til Tørrerihusene. Det var hele bydelen, i alt en halv snes ejendomme. Denne bydel kaldtes aldrig andet end FREDERIKSBERG, og det var byens arbejderkvarter i modsætning til bydelen syd for banen. Her var det fine kvarter, hvor forretningsfolkene og de andre store boede. Den del af Karup hed slet og ret BYEN. Tørrerihusene. Lidt mere om FREDERIKSBERG. Der er sikkert nogle, som har undret sig over, hvorfor de tre store huse kaldes tørrerihuse. Ja, nu er der kun to tilbage, men der blev bygget tre samtidig. De blev bygget til arbejderne på tørreriet, der lå på Genvej over for jernbanestationen. Så vidt jeg ved, blev det opført i 1917 under den første verdenskrig. Her skulle der tørres roer og andre rodfrugter. Da vi kom til Karup i 1921, var tørreriet nedbrændt og lå i ruiner. Disse ruiner var en herlig legeplads for os drenge. Der stod bl.a. tre fabriksskorstene med indvendige jerntrin, og selv om det var strengt forbudt, så var vi mange knægte og da for resten også piger, der jævnligt så Karup og omegn fra toppen af disse skorstene, og så kunne vi samtidig vinke til en kammerat, der stak hovedet oven ud af en naboskorsten. Det var ellers en farlig leg, for mange af trinene var ved at være løse, og enkelte steder kunne vi på vej op kikke ud gennem revner, hvor mørtelen var smuldret væk..

5 Nå, heldigvis blev skorstenene væltet, inden der skete ulykker. Jeg så, da snedker Pedersen væltede den sidste. Det skete på den måde, at han pillede nogle sten ud ca. en meter over jordoverfladen, satte en træklods ind hist og her, og da han var nået godt og vel halvvejs rundt, tændte han ild i træet med en blæselampe. Når træet var omtrent væk, væltede skorstenen. Tørreriet blev bygget under 1. verdenskrig, hvor der var et stort marked for tørrede grøntsager. På fabrikken blev der især tørret kålrabi, runkelroer og hvidkål. Produkterne blev afsat igennem Ernæringsrådet og blev bl.a. eksporteret til Sverige og Finland. 25 mand var beskæftigede ved tørreriet, der imidlertid kun var i drift i ganske få år, inden det nedbrændte. BYEN og I.C. Nielsen. Vi fortsætter ned i BYEN og ser, hvordan der så ud dengang. Forretningsfolk var der forholdsvis mange af, når man tænker på byens størrelse. Dengang var der i hele Karup sogn under 500 indbyggere, men der var både brugsforening, 3 købmænd, slagter, manufakturhandler, 2 smede, en bager, der tillige var barber, og desuden diverse andre håndværkere. Og i 1923 kom der også en trikotagefabrik. Det er meget mere end vi har i dag. Ja, og så var selvfølgelig byens matador: I.C. Nielsen. Han ejede det meste af jorden fra Grove Hedegård til Frederiks præstegård. Han var medindehaver af Kølvrå Mosebrug med 2 ælteværker, og Karup Elværk, der leverede strøm til byen, var ligeledes under hans domæne. I.C. Nielsen havde kontor med fastansat kontordame. Kontoret lå der, hvor Skohjørnet sidst havde til huse, og her var der udbetaling hver lørdag til de mange, der tjente til det daglige brød ved I.C. Han var en meget optaget mand. Han skulle jo vidt omkring for at tilse arbejdet både ved landbruget og ved den store tørveproduktion. Transporten foregik på cykel. Biler var der ikke mange af dengang, og I.C. havde ingen. Hans svigersøn, Manne Erikson, der bestyrede elværket, var så vidt jeg husker en af de første i Karup, der var motorkørende, og det var på motorcykel.

6 I.C. Nielsens forretning på hjørnet af Bredgade og Østergade omkring 1. verdenskrig. Den var i sin storhedstid den største i området med trælasthandel og salg af kul, koks, cementvarer, støbegods og landbrugsmaskiner. Th. for forretningen ses den store hestestald, hvor der på et tidspunkt var 20 heste opstaldet. Længere henne ad Østergade skimtes bagerforretningen og Mikael Kronborgs købmandsbutik (senere grillbar og avisredaktion), og på den anden side af vejen ser man hotellet.

7 Her er hjørnet ved I.C. Nielsens forretning fotograferet ca fra en lidt anden vinkel end det foregående billede. Efter forretningen ses den åbne udstillingsplads med enkelte landbrugsmaskiner og derefter hans kontor, hvor der senere blev lægebolig. I det hvide hus til venstre boede Severine Post, der pyntede kirken ved højtidelige lejligheder. Vi børn, der arbejdede i mosen, fik skam også kontrolbesøg af I.C. Det skete som regel lørdag formiddag, og ofte fik vi den afskedssalut: Nu skal I pineme komme i god tid på kontoret og få jeres ugeløn, for det er ikke sikkert, der er noget i kassen til de sidste! Han ville altid være sikker på, at vi børn fik penge med hjem. Desværre for I.C. og for mange andre kom den dag, da kassen var og blev tom. Det var vidst nok i 1927, I.C. gik konkurs. Det var synd for ham, at det skulle ende sådan. Han var Karup en god mand i mange år. I.C. endte sine dage i det hus, som nu ejes af fru Lenler-Eriksen. Det fik han bygget ved indgangen til den store have, hvor han tidligere havde haft en gartner ansat. Inden sin død prøvede han at blive trikotagefabrikant ligesom uhrmageren (det var for resten ham, der tilskyndede I.C. til at prøve; det har uhrmageren mange år senere fortalt mig). Men desværre blev det en fiasko for I.C. Efter hans død flyttede enken og de hjemmeværende børn til Viborg. Karup Elværk Vinteren var det, vi kalder en rigtig isvinter. Den vinter løb vi på skøjter på Karup å. Det er den eneste vinter, jeg kan huske, at vi gjorde det. I den hårde frost var kanalen, der leverede vand til turbinerne på elværket, bundfrossen, så hele Karup lå i mørke, indtil man fik installeret en gammel 12 cyl. Rolls Royce motor til at trække den ene dynamo. Nu fik vi strøm om dagen og om aftenen, men kl stoppede

8 elværksbestyrer Lundgaard motoren, og så kunne vi enten gå i seng eller få petroleumslampen tændt. Karup Elværk blev indviet i juni 1918 og var i flere år det største vand-elektricitetsværk i Danmark. Det var projekteret af ingeniør Thalbitzer fra Hedeselskabet, og i alt 2,3 km. gamle vandingskanaler blev brugt til elværks-kanalen. Det kunstige vandfald var på 1,5 m., og den fremstillede elektricitetsmængde blev målt til 100 hestes kraft. Jeg har en lille, sjov erindring fra den tid. Uhrmagerens datter, Dagmar, havde fest det var vidst hendes 17-års fødselsdag. Jeg var også med, og vi morede os godt alle sammen. Dagmar havde en rejsegrammofon, en af den slags, som skulle trækkes op, og der blev danset af dem, der kunne danse. Der var almindelig utilfredshed, da Lundgaard kl. 22 mørklagde byen. Så fortalte jeg de andre, at jeg kendte det så godt ovre på værket, at jeg nemt kunne skaffe lys, hvis vi havde én, der kunne trække startsvinget til den store motor rundt, for det magtede jeg ikke. Det kunne tømreren Hans Pedersen, som også var med til festen, sagtens klare, mente han, og vi gik så nogle stykker derover. Motoren fik en dram benzin til hver cylinder, og Hans drejede svinget. Det hele gik i gang, og jeg fik de forskellige knivafbrydere sat til og strømstyrken afpasset, og så var der lys i hele byen. Det blev desværre en kort fornøjelse, for på hjemvejen mødte vi Lundgaard, og han var mildest talt godt gal i hovedet. Han havde den aften besøg af sin forlovede, og så var det jo heller ingen spøg at skulle ned på værket og slukke for anden gang. Det var mest mig, der fik skideballe, for han var godt klar over, hvem der var bagmanden, men vi blev da gode venner igen dagen efter.

9 Ejnars præstebillede. Han ses som anført i højre side. Holdet blev konfirmeret den 15. april 1928 af pastor Maulund i Frederiks kirke. Egentlig skulle Ejnar først have været konfirmeret om efteråret, men da han ikke syntes, han havde tid til at gå til præst om sommeren, ansøgte han præsten og ministeriet om at blive konfirmeret et halvt år for tidligt. Arbejdsløshed og snekastning. Også dengang havde man arbejdsløsheden at slås med. Den tarifmæssige timeløn var 1,05 kr. i timen, men hvis der blev tilbudt arbejde til en lidt lavere timeløn, ja, så nøjedes man med det. De, der stod i fagforeningen, kunne få lidt understøttelse, 3 4 kr. om dagen til forsørgere, men det var jo ikke nær alle, der var organiseret, og bistandskontoret var ikke opfundet dengang, så det var ikke lige sjovt altid.

10 Karup by, set fra Sønderby-siden ca Her ses Østergade fra en anden vinkel end den sædvanlige, og selv om det kan virke forvirrende med div. udhuse og værksteder, kan man dog i store træk genkende husene ud fra de tidligere viste billeder. Omtrent midt i billedet ses hotellet, og den høje skorsten er mejeriskorstenen ved "Kilden". Den ældre ejendom til højre i billedet er muligvis den, der blev kaldt "æ gammel hus". En ting var der, som arbejderne var glade for, og det var en rigtig snevinter. Det var nemlig ikke en kommunal opgave at fjerne sneen. Nej, det var en pligt, der påhvilede grundejerne. Alle, der havde fast ejendom, skulle møde med en mand eller to, alt efter ejendommens størrelse, og så var der arbejde at få. Der var en snefoged, som var udpeget af sognerådet, og det var ham, der sørgede for at få snekastningen i gang, når det var nødvendigt. Den første vej, der skulle ryddes, var Høgildvejen den, der nu hedder Stadionvej. Årsagen til, at denne vej havde førsteret til at blive ryddet, var den simple, at jordemoderen boede i Høgild, og hun skulle hurtigst muligt have fri bane til Karup. Jeg har selv været med til at rydde jordemodervejen, som den blev kaldt. Uhrmageren, som jeg vævede for, skulle jo også møde med en mand, og så fik vævene lov at stå stille, indtil snekastningen var overstået. Selvfølgelig var arbejderne glade for snekastningen på kommunens veje, men jernbanen skulle jo også ryddes, og her var der ingen diskussion om timelønnen, så det var lykken for dem, som kom med dér. Aage Sørensen. Vi havde to smede i Karup sidst i tyverne, Bernhard Nielsen og Chr. Christensen. Sidstnævnte, der gik under navnet bysmeden, havde en smedesvend, som hed Aage, og når jeg fortæller, at han hed Sørensen til efternavn, så ved de fleste sikkert, hvem han var. Nå, Aage rejste til Esbjerg for at arbejde dér. En aften, han cyklede hjem fra arbejde, blev han påkørt af et automobil. Han blev meget hårdt kvæstet, lå på hospitalet i syv måneder og fik

11 8000 kr. i erstatning. Med dem kom han tilbage til Karup, hvor han i kompagniskab med uhrmagerens søn, Kristian, startede en lille undertøjsfabrik i et gammelt snedkerværksted. Kompagniskabet varede kun kort, og Aage fortsatte som eneejer af fabrikken. Det kneb for ham at få det til at løbe rundt, både på den ene og den anden måde, for rundvævene var gamle og slidte og ikke nemme at holde i gang for en uøvet væver, og han havde ikke én, der var øvet. Aage og jeg lavede da den akkord, at jeg skulle have 20 kr. om ugen for at holde hans væve i køreklar stand. Det var selvfølgelig aftenarbejde, men det fordoblede min ugeløn. En sjov lille episode fra den tid skal her fortælles. Aages fabrikation bestod af det gammeldags herreundertøj med lodden vrang, som han solgte til uldhandlere, og de var ikke alle sammen Guds bedste børn, hvad det økonomiske angik, hvorfor Aage aldrig solgte til dem på kredit. Men en dag, Aage ikke var til stede, kom uldhandler Valde og fik varer for 37,75 kr. på kredit. Aage var slemt ærgerlig, da han fortalte mig det. De penge kunne han skyde en hvid pind efter. Nogle dage efter var Valde i telefonen oppe fra Lemvigegnen. Om Aage ville sende ham nogle varer pr. efterkrav? Hvad gør jeg nu for at få mit tilgodehavende fra Valde? spurgte Aage mig. Det er da ligetil, svarede jeg, hvis du tør, så send noget værdiløst til ham pr. efterkrav. Resultatet blev, at Aage sendte ham et gammelt kakkelovnsrør med sod, og indeni lå der en mursten, pænt indpakket, - efterkrav 37,75 kr. Valde indløste pakken og blev så rasende, at han anmeldte Aage, som måtte møde i retten i Kjellerup, tiltalt for selvtægt. Han fik en bøde på 20 kr., med skidt, sagde Aage, vi reddede da 17,75 hjem. ASANI I midten af trediverne fik Aage de gamle rundvæve smidt ud, og i stedet fik han installeret nye charmeusevæve fra Tyskland, og nu begyndte fabrikationen af det finere dameundertøj, der senere fik navnet ASANI. Aages far, tidligere ejendomsmægler Jens Sørensen, blev repræsentant for firmaet, og det gik strygende med salget, så Aage mente, hans firma skulle have et navn. Han udskrev en konkurrence blandt arbejderne, og der kom mange forslag. En aften, vi sad og diskuterede spørgsmålet, kom Aages far hjem fra en salgsturné, og han fortalte bl.a., at han havde været inde i Magasin i København. En charmeusenatkjole kostede 9,85 kr. fra fabrikken. Disponenten havde været interesseret og spurgte: Var det 7,85, De sagde, prisen var? A sa ni fem og firs, svarede Jens Sørensen. Stop, sagde Aage, dér har vi det: ASANI, og det blev navnet. Det gik stærkt med den ene tilbygning til fabrikken efter den anden, indtil det alligevel blev for småt i Karup, og Aage Sørensen tog til Viborg, hvor han købte Kroghs Tobaksfabrikker, der stod tomme. Købesummen var kr.

12 Denne tegning er signeret Henning K. 41 og viser "bysmeden" Chr. Christensens smedje (Bredgade 11), hvor Asani-Sørensen var smedesvend. Chr. Christensen solgte smedjen til Johannes Nielsen, der døde i Blandt senere ejere kan nævnes Knud Søgaard og Kaj Rasmussen. I dag har "Hosekræmmeren" v. Jytte Nielsen til huse i den gamle smedje. Tegningen viser også det hus, der blev bygget som privatbeboelse til smeden. Her boede Johs. Nielsens enke, Sigrid Nielsen, indtil 2001, hvor hun kom på plejehjem, og huset ejes nu af hendes to døtre. Køb af jord. Jordpriserne var ikke høje i Karup omkring Kjellerup Bank ejede arealerne mellem tørrerihusene og jernbanen og ligeledes det stykke på den anden side af vejen, hvor biografen nu ligger. Det strakte sig fra skellet mellem købmand Frandsen og Ernst Kristensen på Stadionvej og ned til det gamle hus, hvor der nu er frisørsalon. Dette var jo, førend Herningvejen fortsatte lige ud ved Centrumkrydset. Dengang skulle man ned igennem byen for at komme videre efter Herning. Det vil sige, at når man kom til åen og amtskellet, så var det faktisk slut med vejen. Men mere derom senere. De to ovenfor nævnte arealer ville Kjellerup Bank gerne sælge frit valg til 500 kr. pr. stk. På dette tidspunkt i 1931 havde jeg været væver i tre år på uhrmagerens fabrik, og jeg ville gerne have bygget et hus til min mor, der sad til leje. Jeg købte så arealet vest for vejen for en pris af 500 kr. Der var 7000 kvadratmeter, og jeg fik bygget det hus, der nu ligger ved siden af biografen og ejes af Gudrun Pedersen. Det pudsige var, at jeg var for ung til at få skøde på ejendommen, men det klarede uhrmageren for mig ved på papiret at være ejer. Mordet i Kompedal plantage. Vi havde engang en landpost, der hed Villumsen. Han havde ruten Vallerbæk Bøgelund. Da han den 6. december 1932 ikke kom hjem og afleverede til sædvanlig tid, blev man lidt urolig for ham, og da han heller ikke kom hjem til aften, blev der sat en eftersøgning i gang på ruten. Man fandt da ud af, at han var forsvundet ved Kompedal plantage. Efter spisetid om aftenen blev der samlet en del voksne mænd og unge mennesker, heriblandt undertegnede, og vi kom

13 op på en lastbil og blev kørt ud til Kompedal. Vi fandt ret hurtigt spor af et cykeldæk, som nogen mente, kunne være Villumsens. Der var et lag nyfalden sne, så det var nemt at følge sporet. Det gjorde vi, og vi fortsatte omtrent til Knudstrup. Dér holdt sporet pludselig op. Vi prøvede forskellige andre spor, men uden resultat, og vi vendte hjem ud på natten. Uddeler Pedersen, som også havde været med, startede i sin egen bil tidligt om morgenen næste dag, kørte til Kompedal og fandt liget af Villumsen lige i nærheden af det sted, hvor vi havde startet eftersøgningen aftenen i forvejen. Villumsen var blevet skudt, da han kom cyklende i skovkanten, og var derefter blevet slæbt nogle få meter ind mellem træerne. Man blev hurtigt klar over, hvem morderen var. Han hed Valdemar Jensen og havde for nylig været en tur i spjældet for krybskytteri. Ham havde Villumsen for det første efter sigende fornærmet samme dag. Og for det andet var Valdemar forsvundet. Politiet ville jo gerne have en snak med ham, og da man regnede med, han nok havde gemt sig i Kompedal plantage, blev der foranstaltet en klapjagt på ham den førstkommende søndag. Det foregik på den måde, at vi gik tre civile med passende afstand mellem os og derefter en politimand med en riffel og så fremdeles. Så snart én hørte noget rasle i skovbunden, råbte han stop. Så stoppede hele kæden, og politiet undersøgte, hvad det var, men det var nu altid et eller andet dyr. Vi tog skuffede hjem til aften, men så kom det i radioavisen, at Valdemar var taget i København om eftermiddagen, da han steg på en sporvogn. Han havde straks tilstået mordet. Udbyttet blev 175 kr. Villumsen blev kun 45 år. Mordet i Kompedal Plantage. Villum Villumsen, som havde været landpost i Karup i ca. 14 år, var en kendt og afholdt mand, og folk var meget opskræmte over det brutale mord. Vald. Jensen havde i 3 år tjent hos Chr. Lund i Bøgelund, og han var kendt for at kunne blive ustyrlig hidsig. Han havde truet flere på egnen og heriblandt Villumsen, som ifl. Silkeborg Avis engang havde anmeldt ham for krybskytteri. Valdemar havde da sagt, han nok skulle få ram på posten, men på trods af stærke indicier, bl.a. blodpletter på tøjet, benægtede han alligevel alt ved anholdelsen. Senere tilstod han dog at være skyld i landpostens død, men han påstod, drabet var sket ved et vådeskud. Geværet havde han stjålet og senere smidt i et mosehul. Den blev Vald. Jensen ved et nævningeting idømt livsvarigt fængsel. Villumsens kolleger rejste en mindesten på hans grav og satte et smedejernsgitter omkring gravstedet, der endnu findes på kirkegården i Karup. (Kilde: Silkeborg Avis.)

14 Den nye Herningvej De sløje tider i 20 erne med stor arbejdsløshed fortsatte i 30 erne. Så kom Kartoffelmelfabrikken i Den var til stor hjælp for landbruget, hvad den jo stadig er, men det hjalp ikke meget på arbejdsløsheden i kommunen. Endelig i 1934 påbegyndtes arbejdet med den nye Herningvej. Det var staten, der betalte vejen. Det var et af de arbejder, der populært blev kaldt nødhjælpsarbejde, og som blev iværksat som modvægt mod den store arbejdsløshed. I juli 1936 blev den nye vej åbnet, og det var sandelig heller ikke for tidligt, at den blev lavet, for hidtil havde vejen til Ilskov været ufarbar, således at kartoffelleverandørerne fra Ilskov-egnen skulle over Sunds, Simmelkær og Grove for at komme til Karup med deres kartofler, og hvis vi skulle fra Karup til Herning, var det samme vej. Den nyopførte kartoffelmelfabrik i Den samlede sum for opførelsen beløb sig til ca Det var mange penge dengang, og så blæste taget endda af i den første vinterstorm. Da der igen var kommet tag på fabrikken, lovede den nyansatte direktør, A. Theod. Andreasen, at det nok skulle blive liggende, og det er da heller ikke siden blæst af. Den 2. verdenskrig. Den 1. september 1939 begyndte, som vi alle ved, den anden verdenskrig, da tyskerne overskred den polske grænse. Herhjemme mærkede vi ikke noget særligt til krigen den første vinter. Danmark havde jo en ikke-angrebspagt med Tyskland og håbede at kunne forblive

15 neutral som under den første verdenskrig. Men vi blev klogere den 9. april 1940, da tyskerne besatte hele Danmark i løbet af dagen. Rent økonomisk led Karup ingen skade ved tyskernes ankomst. Allerede efter et par ugers forløb var 100 mand sat i arbejde med at slå lyng på Grove Hede. Her ville tyskerne lave en flyveplads. Det lød jo godt sådan at få sat 100 mand i arbejde, og det blev til langt flere. I 1941 var der ca mand og lastbiler i sving derude. Tyskerne har vel ment, at den bedste måde at undgå uroligheder var at lade danskerne tjene penge. De kunne jo også være ligeglade med, hvad det kostede. De lod bare Den Danske Nationalbank betale. Rent lokalt tjentes der også penge på mange forskellige måder. Bl.a. blev der pensionat i hvert andet hus, og der var omfattende udlejning af værelser, udhuse, ja, lige meget, hvad det var, bare der var tag over hovedet. Selve krigen mærkede vi ikke noget særligt til her i Karup. Der var selvfølgelig overflyvninger og skyderier, men det var om natten. Jeg har kun én gang set allierede bombemaskiner over Karup om dagen, og det var den middag, man bombede Gestapohovedkvarteret på Århus Universitet. Det var den 31. oktober Luftværnet. Statens Civile Luftværn blev før krigen oprettet af Dansk Røde Kors, men kom først rigtig til at fungere efter besættelsen. Også her i Karup fik vi en lille afdeling. Dyrlæge Boesgaard var formand, næstformanden var mig, og min kone var også med. Vi var begge uddannede samaritter, så vi var næsten tvunget til at være med. Vi havde mødested i dyrlægens kælder, og dér havde vi mødepligt hver gang, der var luftalarm, og det var efterhånden næsten hver nat. Vi havde en håndtrukket sirene opstillet i dyrlægens gård. Alarmen kom fra politistationen i Viborg pr. telefon, men forinden havde vi hørt alarmen fra flyvepladsen, så vi var som regel oppe og på vej til kælderen, inden alarmen kom fra Viborg. Flynedstyrtningen ved Høgild. Den nat jeg husker bedst, var natten mellem den 29. og 30. august Alarmen kom lige efter midnat. Dyrlægen var syg, men stod op og blæste alarm og gik derefter i seng igen og overlod resten til mig. Der blev skudt drabeligt den nat, men det var vi så vant til. Ved 2-tiden ringer telefonen fra Viborg. Man spørger, om der ikke skydes herude? Jo da, svarer jeg. Ja, men hvorfor får vi så ingen melding, vi kan høre det helt herind? Jeg kunne nu ikke forstå, hvad det kunne gavne med en melding, men det fik nu være, hvad det var. En times tid efter ringer telefonen igen, og alle tror, det er en afmelding og styrter ud af døren for at komme hjem i seng. Desværre var det en meddelelse om, at der var faldet bomber i Vorup ved Randers. Ingen afmelding, - men kun Gerda, min kone, og jeg var tilbage i kælderen. Kort efter lyder der et mægtigt brag, og vi er klar over, at enten var der faldet en bombe eller nedskudt en maskine. Vi måtte ikke forlade kælderen før afblæsning fra Viborg, men så snart det var sket, så os på cyklerne i den retning, hvorfra braget havde lydt. Det var en engelsk bombemaskine, der var faldet ned, den samme, som havde smidt bomber ved Vorup for bedre at undgå de forfølgende tyske jagere, som desværre alligevel fik ram på den her ved Karup. Den eksploderede, da den styrtede ned i træerne ved Chr. Balles gård på Høgildvej, og alle ombordværende 6 7 mand omkom.

16 Kommunalt vagtværn. Den 19. september 1944 overrumplede tyskerne det danske politi; internerede dem, de fik fat i, og sendte en del af dem til koncentrationslejren Buchenwalde og andre lejre i Tyskland. I alt ca fik de fat i, resten gik under jorden, deriblandt vores egen politibetjent, Østergaard fra Thorning. Da politiet nu var væk, blev der frit slag for tyveri, vold og ikke mindst sortbørshandel, som nu kunne ske åbenlyst, da det jo ikke kunne anmeldes nogen steder. Allerede sidst i oktober blev der over hele landet oprettet kommunale vagtværn, der skulle sørge for ro og orden, så vidt det var muligt. Også her i Karup fik vi et vagtværn, og jeg var da også med dér. Vi blev udstyrede med stålhjelme og gummiknipler og fik et lokale stillet til rådighed. Det var på kommunekontoret, som var i et baghus ved det senere Gadespejl. Vi blev inddelt i hold på 6 mand, som skiftevis havde vagt en nat eller to om ugen, og det foregik på den måde, at 2 mand patruljerede igennem byen undersøgte baggårde osv., og imens spillede resten af holdet kort på kontoret. Der skete aldrig noget, bortset fra, at det hændte, vi om natten mødte en tysk patrulje, der holdt os an. Det eneste, der skete, var, at de sagde: Aha, Dänische Polizei, gute Fahrt! Og så kunne vi gå videre. På dette foto fra ca ser man tv. elektriker Henning Knudsen, søn af gartner Knudsen i Bredgade 9. Ved siden af ham står Egon Steffensen, der sammen med sin kone, Rosa, havde kiosken I det hvide hus tv. boede 2 familier, Anders Sjællænder og frisør Th. Nielsen, som var nabo til telefoncentralen. Huset er for længst revet ned for at give plads til Handelsbanken, nu Danske Bank. Til højre lå Chr. Friborgs købmandshandel, i dag Ole

17 Aagaard. I gavlen ses Karen Martensens stuevindue. Hun havde indtil 1950 et lille håndkøbsudsalg med indgang i hjørnet mod Østergade. De tyskere, der var her, var såmænd meget fredelige. De gik jo også og havde det godt. Det var noget andet end at være med ved fronten. Dette billede er taget ved krydset for enden af Bredgade den 6. maj 1945 og viser den tyske værnemagt på vej hjem mod Tyskland. Det første hus til venstre blev bygget af Ejner Andreasen, som startede en lille købmandsbutik her. I det næste hus boede Anna og Ernst Kristensen, og dernæst kom Kristian vognmand (Nielsen). Forrest til højre ser man C.A. Pilgaards værksted med tilhørende benzintank (en grøn BP-tank). Bag ved (på den nuværende Stadionvej) rager "Høgild Kirke" op. Den blev kaldt sådan på grund af højden, og bygherren var Mosebæk. Ved siden af ligger hans tømmerlade og lagerbygning. Russiske soldater. Mod slutningen af krigen kom der en del russiske soldater herud på pladsen. Det var overløbere, tyskerne brugte som vagtmandskab for at frigøre nogle af deres egne til fronttjeneste. Disse russere var ikke helt almindelige efter vores skøn. De havde medbragt deres egne køretøjer. Det var en fladvogn med én hest forspændt med gammeldags stavseler. Når de kom kørende til Karup, parkerede de ved at køre ned i grøften lige uden for vores hus nede ved Kirkebakken. Dér stod hesten så, til de havde fået deres handel gjort i byen. De lærte hurtigt at sige snaps, men det var der jo sjældent noget af i butikkerne og da slet ikke til dem. Men det kom sig heller ikke så nøje, hvad der var i flaskerne, så de fik i stedet en flaske hårvand, kogesprit eller lignende, og det drak de på stedet.

18 Nå, men alting får jo en ende, og det gjorde krigen heldigvis også. Vi, der hørte det i den engelske radio, glemmer aldrig den udsendelse. Det var i sandhed et glædesbudskab. Den gamle skole. Byggeledelsen på flyvepladsen havde under krigen til huse i Karup gamle skole, der er helt fra Kunstmaler Märtens havde tidligere ejet den, og hans enke solgte den til tyskerne. Da Bauleiteren med hele sin stab drog sydpå efter kapitulationen, kom politibetjent Østergaard fra Thorning ned til mig og bad mig have tilsyn med huset, der tilhørte den danske stat efter krigen. Jeg gik på inspektion i huset for at se, hvordan der så ud. I køkkenet var der fire elektriske kogeplader. De var tændt på højeste blus og var helt gloende. I baghuset var der et rum, hvor den senere ejer Kjelleberg lavede en pragtfuld gildesal. Dette rum var kulsort overalt. Det var tydeligt, at her havde der været røgeri. Det er ikke godt at vide, hvor mange svin, der er røget her og sendt hjem til Tyskland. Og det er heller ikke til at vide, hvorfra han har fået svinene. De første, der benyttede huset efter krigen, var den danske Brigade fra Sverige. Der var en lille afdeling, der boede der en kort tid. Derefter blev det politikaserne. Det var betjente, der skulle holde vagt ved flygtningelejren i Grove. Og først, da flygtningene ad åre var hjemsendt, blev huset solgt til Kjelleberg, som igen har solgt det og nu bor på Sjælland. Den ny skole. Allerede før krigen var der planer fremme om at få bygget en ny skole i Karup, men da overslagssummen var beregnet til kr., henlagde man sagen. Som der står i de gamle protokoller: Indtil der igen bliver normale priser på byggeri. I 1950 blev jeg formand for sognerådet, og vi blev enige om, at nu gik det ikke længere med kun at snakke om en ny skole, nu skulle den bygges. Den gamle skole ovre i Sønderby var for lille. Vi havde endda inddraget lærer Pedersens stue til klasseværelse og ansat en ny lærer, men det var ikke nogen god løsning. Så var der spørgsmålet om, hvor den ny skole skulle placeres.

19 Den nybyggede skole i Karup, set fra Vallerbækvej. Den blev bygget samme år (1955) som kommunekontoret, der ses til højre på billedet. Som skoleinspektør blev ansat Svend Erik Vindberg, der var inspektør til Vi kunne godt tænke os, at den ny skole blev bygget på arealet mellem forsamlingshuset og Herningvejen. Det blev dengang ejet af en direktør Pedersen fra Århus. Jeg henvendte mig til direktøren, men fik blankt afslag. Der skulle ikke bygges nogen skole på hans jord. Nej, den dag, Karup skulle have bygget et rådhus, så ville han forære kommunen jorden til det formål. Det var nu ikke et nyt rådhus, vi mest manglede, så resultatet blev, at den nye skole blev bygget, hvor den nu ligger. Kildegården bygges. Jeg vil fortælle lidt mere om direktør Pedersens jord ved Herningvej. Da Boligforeningen Karup blev startet, ville man gerne have kommunen til at være behjælpelig med at skaffe en byggegrund. I mellemtiden var direktøren afgået ved døden, og hans svigersøn, landsretssagfører Ilfeldt, bestyrede boet. Det blev så besluttet, at et par af byrødderne skulle køre til Århus og prøve, om vi nu kunne købe det store areal ved Herningvej. Det kunne vi godt. Det kan vel ikke være alverden værd, sagde Ilfeldt. Det var vi da helt enige med ham om, og resultatet blev, at vi købte det på kommunens vegne for kr., og senere overlod vi det til samme pris til boligselskabet, som startede med at bygge de boligblokke, der kom til at hedde Kildegården.

20 Sådan så Bredgade ud i midten af 50 erne. Det var dengang, byens mest fotograferede bygning var hjemsted for købmand Friborg og Sparekassen, som havde til huse her fra 1951 til I begyndelsen var der åbent 2 gange om ugen, i alt 3 timer, og medarbejderne var mejeribestyrer Thomassen og gdr. Fr. Jensen. I.C. Nielsens gamle forretning og hans kontor ser i det store og hele ud, som de gjorde, da han byggede dem, men den tidligere udstillingsplads er nu, som det fremgår af fotoet, blevet bebygget. Efter I.C. Nielsens død købte Anders slagter grunden, og her byggede han senere en slagterforretning. Hvor tidligere hestestalden lå, ses i stedet papirhandlen, og der, hvor I.C. Nielsen i Ejnar Lauridsens barndom havde folkestue, ligger Th. Nielsens frisørsalon. Her vil jeg slutte mine erindringer om Karup i gamle dage. Der kan være ting, som andre husker på en anden måde, men som jeg har beskrevet det her, sådan er det, at jeg husker det gamle Karup, efter at jeg har rodet i hukommelsen og noteret lidt ned, efterhånden som minderne er dukket op.

21 Papirhandlen og Th. Nielsens frisørsalon (senere Ottos salon), fotograferet i 1950 erne. Den tidligere boghandler Wulff fra Haderslev ejede papirhandlen indtil 1954, hvor Otto og Gerda Lønneker overtog den. De havde butikken, til Gyda og Børge Krogh købte den i Ejeren af det første hus til højre var skomager Simonsens enke, men Jacob skomager havde lejet den ene halvdel med det store vindue, man kan se på billedet. Huset er nu revet ned, og et nyt er bygget på stedet af Erik Højgaard. I det hvide hus boede tømrer Hans Pedersen, som Ejnar nævner i sine erindringer. Den næste bygning, der ligger lidt tilbagetrukket, er mejeriet "Kilden", som blev revet ned i , da Børge Krogh byggede sin nuværende forretning. Længst henne ses hotellet.

22 På dette billede ses (umiddelbart efter frisørsalonen) en meget speciel bygning, der nu er revet ned. Den blev kaldt "blækhuset", og i gamle dage, d.v.s. fra 1905, til man i 1918 byggede det nye elværk, blev den brugt til opbevaring af batterier. Vandmøllen lavede nemlig kun strøm fra kl. 19 til kl. 6 morgen, og for at klare strømforsyningen om dagen var det derfor nødvendigt at lade på batterierne efter sengetid.

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

En aften med billeder og erindringer om det gamle Karup

En aften med billeder og erindringer om det gamle Karup Arrangementer/aktiviteter 2014. En aften med billeder og erindringer om det gamle Karup Ole Lenler-Eriksen og Kristian Pedersen fortæller om byen, som den var engang, og som de husker den. Af Inger Merstrand

Læs mere

Kong Vinter og Madam Tø

Kong Vinter og Madam Tø Jeg kan næsten ikke vente, til jeg kommer i skole i dag. Jeg er så spændt på at høre resten af historien om Ole, Onkel Rimfrost og Kong Vinter, ja, også om hende Madam Tø. Men fru Andersen siger, at før

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe. Vi kører blade Jeg er lige kommet hjem fra skole, har klædt om, og ved ikke rigtig hvad jeg skal lave. Jeg går op på mit værelse og tager kassen med mit legetøj. I kassen ligger alt mit Tekno ingeniørsæt,

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen Mit navn er Karen Marie Sørensen, og jeg er 40 år gammel. Jeg har skænket min mand Peter Martin 8 raske børn: to sønner og seks døtre. Jeg er opvokset på landet, men efter vores bryllup besluttede Peter

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Erindringer Kammerater (Uddrag)

Erindringer Kammerater (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Ålborg tur-retur 1990

Ålborg tur-retur 1990 Ålborg tur-retur 1990 Af: Jens Lausten Hansen (SCK-Nyt 4/1990). Lille forhistorie: Fem ryttere som ikke kendte hinanden inden de 1000 km. Pause i Vildbjerg. Fra venstre Jens Lausten Hansen, Kurt, Helge

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL 2016 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Nu sad de der så igen. Det var det samme sted. Men det var så også det

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

STERUP. Fortalt af Lise Tolbod i 1987

STERUP. Fortalt af Lise Tolbod i 1987 STERUP Fortalt af Lise Tolbod i 1987 STERUP OMKRING 1918 Da jeg var barn, var der hverken kloakeret, lagt fortov eller nogen ting.- Der var grøfter ned igennem byen og store træer langs med vejene. Det

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Geoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant

Geoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant Geoff Plant-testen testen Testmateriale til voksne CI-brugere En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant GP-projektet Projektet omkring oversættelse af en del af Geoff Plants

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Onsdag den 29. januar 2014

Onsdag den 29. januar 2014 Læs avisen fra Gladby om forskellige butikker, fødselsdage, efterlysninger. Se plan for biografen, samt hør borgmesteren udtale sig. Politiet holder godt øje med befolkningen om alt er som det skal være.

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

FOLK OMKRING RINGOVNEN

FOLK OMKRING RINGOVNEN FOLK OMKRING RINGOVNEN - ÅR 1900. Fortalt af Merete Bjerngaard Illustreret af Per Jørgensen 2 Folk omkring Ringovnen -år 1900 ISBN 978-87-994302-0-8 3 Kort over Nivå Her kan I se et kort over Nivå. Alle

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere