Overlevering, workshops og foredrag! Tendenser og temaer!... 2 Lærernes rolle -og barrierer!... 2

Transkript

1 Møde Innovation Lab, 25. maj 2010 Tilstede: Thea, Trine, Simon, Bente og Bolette Status!... 1 Overlevering, workshops og foredrag!... 2 Tendenser og temaer!... 2 Lærernes rolle -og barrierer!... 2 Materialer, medietyper og pædagogik!... 3 Notas rolle og kendskabet til Nota!... 3 Forældre!... 4 Skolebiblioteker!... 4 De voksne ordblinde!... 5 Kommunikation og vidensspredning!... 5 Diagnosticering/stigma!... 5 UVM!... 5 Etnicitet!... 5 Nota i forhold til folkebibliotekerne!... 5 Biblioteket!... 6 Drømme og fremtid!... 6 De svageste!... 6 Lokale løsningsmodeller!... 7 Noter!... 8 Spørgeramme til Capacent (huskeliste)!... 8 Status I-lab mangler at interviewe to unge på Fyn, ellers er alle interviews gennemført. P.t. i gang med transskribering af interviews. En generel bemærkning er, at forholdet mellem skolebiblioteker/lærere/nota er rigtig interessant for os at kigge på. Ligger der måske en hemmelig sti via skolebiblioteket til at få vores materialer meget bredere ud? Man kunne forestille sig et koncept der fokuserer på, at få Nota involveret i processen omkring årsplanlægningen på folkeskolerne med skolebiblioteket som bindeled til lærere og elever. Måske også en kandidat til et muligt pilotprojekt. Samtidig virker det som om udfordringen med at få multimedier med i undervisningen til gavn for de læsesvage, stadig er perifert løst i folkeskolen. Det ville være oplagt at underbygge dette i de kvantitative undersøgelser - hvis det er tilfældet kunne dette også være et område man kunne søge nye midler til at udvikle koncepter til. Det ser også ud til at tesen om, at der reelt er brug for en politisk løsning i forhold til tilgængelige materialer i folkeskolen, er værd at holde fast i. Hvis vi kan underbygge at hverken lærere, skolebibliotekarer, elever eller forældre ved hvor de skal gå hen for at finde særlige materialer til læsebesværede elever, er det formentlig en pointe der er værd at sætte spot på. 1

2 Overlevering, workshops og foredrag Overlevering Overlevering af rapport sker torsdag d. 5. august på Nota kl Inge og Hans Jørgen inviteres med (Bolette kontakter Hans Jørgen og hører om han kan d. 5.). Desuden måske nogle med, der kan byde ind med noget i forhold til planlægning af workshop. Søren har sikkert også nogle gode bud og ideer i den forbindelse. Workshops De to workshops kommer til at foregå over to halve dage: Torsdag d. 26. og fredag d. 27. august. Der må gerne komme nogle med fra Nota den 26., som ikke er med d. 27. Vigtigt at vi ikke er alt for mange til konceptdelen - her tænker vi snarere et ille intensivt team. 26. august: En præsentation af analyse, se og forstå videomaterialet, solstrålehistorier og det modsatte (max. 20 personer. Thea foreslår personer) 27. august: Idégenerering, konceptualisering. Dem der er med til at generere ideerne skal også kende grundlaget for det og dermed være med begge dage. Martin, en eller to ressourcestærke forældre og DVO (DVO har viden om lovgivning mere generelt) skal med. Foredrag Foredraget skal fortælle om status quo i forhold til unge ordblinde. Vidensdeling uden diskussion. Vise klip af videokort, som Thea og Trine vælger ud. Vigtigt at spørge om tilladelse til at vise videoer i bredere regi. Økonomi Nyt succeskriterium: Generere minimum 1 million kr. Projektet skal genere et produkt, der løser barrierer. Det er kort sagt et vidensprojekt, der indeholder en konceptdel. Nota tænker efter konceptfasen at gå i gang med at skrive ansøgninger igen det skal leve videre. Vigtigt med ny sag med ny energi at kæmpe for. Tendenser og temaer Lærernes rolle -og barrierer Lærerne som en udfordring folkeskolelærerne er en stopklods af to grunde; fordi de ikke har tilstrækkelig viden på området, og fordi der ikke eksisterer materiale, de kan anvende og hvis det eksisterer har de enten ikke ressourcer til at indhente det eller også ved de ikke, hvor de skal lede. Det ene element er altså lærerne (s viden), det andet ressourcerne. For lærernes vedkommende antyder der sig en graduering af barrierer. Speciallærere er velinformerede. Udfordringen ligger i hverdagsundervisere, især fagspecifik undervisning biologi, sprogfag osv. Her er der absolut intet kendskab til hvilket materiale, der er til rådighed samt hvilke lovkrav der er på området. Konceptudvikling til lærere Tænke kommunikation ind i årsplanen. Lærere planlægger hele årets forløb i årsplanen i foråret. Alt hvad der kommer derindimellem er glemt året efter. Hvornår giver det mening for Nota at markedsføre sig? Hvornår er lærerne åbne og modtagelige? 2

3 Materialer, medietyper og pædagogik Omhandler en bredere udfordring omkring nye medier i undervisningen. Interviewpersonerne i denne undersøgelse hungrer efter at der inddrages mere film, lyd, billede og interaktion i undervisningen - selvfølgelig. Men hvorfor vinder de former ikke mere indpas? Heri ligger der en mulig politisk opgave en omformulering af Notas formål - som underleverandør og samarbejdspartner med de instanser der producerer undervisningsmaterialer. For eksempel Center for Undervisningsmidler. Konceptudvikling ift undervisningsmaterialer Flermedielle undervisningsmaterialer er ikke kun noget der skal tilbydes læsesvage! Man må forvente at der i de kommende år vil blive udviklet flere bud på hvordan brug af whiteboards, projektorer, mobile enheder og anden IT kan afstedkomme en bredere tilgang til viden i undervisningen. Det er oplagt at Nota kan være med her - med særlig ekspertise omkring lyd, men også DAISY formatet, talesyntese m.v, som metaforståelse af søgbar og tilgængelig litteratur. Lærer, som Trine har snakket med: Det handler om indhold, ikke læsefærdighed i 9. klasse. Hvis en elev er læsesvag, men ikke ordblind, er det også ok at bruge lydbøger for at kunne følge med i det tempo resten af klassen undervises i. Hvilke medier snakker vi om? Video vinder over alt! Bedre forståelse, sjovere, intuitivt. Bente nævner, at Nota i øjeblikket forsøger at ændre opretsloven. Man må kun tage teksten, og ikke noget hvor der er billedmateriale til bøgerne idag. Det nævnes også, at de timer børnene fjernes fra for at gå til specialundervisning ofte er timer, de synes er spændende (religion etc.). Mange mangler derfor den almenfaglige ballast. Hvis lærebøger til disse fag var indlæst, ville den ordblinde have færre almenfaglige mangler. Og mindre stigma ift. at skulle forlade klassen. Notas rolle og kendskabet til Nota Generelt efterspørgsel på mere kommunikation udadtil fra Notas side. Nota er usynlig. Trine: Lærere, elever, skolebibliotekarer og forældre her er kendskabet til Nota nærmest ikke-eksisterende. Hvorfra de kender Nota, hvis de gør? Spøjse steder (nogen der kender nogen, en lærer på bogmesse i 2006 som har hørt om Nota i forhold til blinde). Hvis børn kender til Nota så er det typisk via deres forældre, der selv er ordblinde eller meget ressourcestærke. Konceptudvikling ift Notas image Rollemodeller på Notas hjemmeside betyder vanvittigt meget for dem, der når så langt som til at finde dem. Der mangler kommunikation fra Notas side til både børn og forældre/voksne, jf. ROAL (Rådet for ordblinde og andre ordblinde), som Nota etablerer fra august Samle videnspersoner. Få spredt viden ud. Tænk over det ift. konceptudvikling (Hvis viden kom ud, ville Nota så kunne servicere de borgere? Hvad vil det sige at få noget bredt ud?) 3

4 Offentlig bevågenhed efterspørges (den brede offentlighed). Både ift. den enkelte skoleklasse, der får en ordblind ind (behøver det være noget særligt eller skal det være det?) og ift. den brede befolkning solstrålehistorier der f.eks. sendes på DR. Unge ift. motivationsfaktorer hvad vil de have? Flere medier, ikke-eksklusion fra klassen. Udvikle digitale koncepter (killer apps) som alle har brug for: Word etc. Nota: film om hvordan man udfylder sin selvangivelse. Tage fat i en af interviewpersonerne i den forbindelse. Spredes via youtube, facebook etc. Provokerende og sjovt. Være på brugernes side, sætte ting på spidsen ift. det offentlige Danmark. Eks. Fakta. Case ift. forældrene: Moderen der altid har ekstra litteratur med til sin søn. Skilsmisse og andre benspænd på vejen. Men alligevel lykkes. Hvorfor ikke lave væsentlige dele af lovgivningen, overenskomst etc. på lydbog? Det har intet med copyright at gøre. Det står i bibliotekernes formålsparagraffer, især Notas. Det brede perspektiv er en tematik (vi laver viden så det kan forstås på mange måder). Det handler ikke om en specifik gruppe, men at det giver mening for den brede befolkning. Forældre Kombinationen af ressourcestærke og vidende forældre er en kæmpe fordel for de unge ordblinde. En lærer med ildsjæl er ikke nok forældrene skal være med! Med mindre der er en meget tæt relation mellem lærer og elev. Konceptudvikling til forældre Forældrene er generelt en svær gruppe at ramme, fordi de ikke indgår i noget organisatorisk netværk eller anden struktur. Omvendt ligger der her en uudnyttet ressource, en energitank af frivillig indsats, som kunne frigives med det rigtige koncept. Der skal tales et andet sprog til forældrene gives anden form for motivation. Man kan ikke påvirke dem politisk. Det gode eksempel s kraft (solstrålehistorier). Forældre kan få mere ud af at bruge hinanden! Måder for dem at være i dialog og kommunikere dele viden og erfaringer. De ressourcestærke forældre har nævnt, at hvis de i samarbejde med lærerne kan få lærernes årsplan i god tid, kan de hjælpe med indlæsningen osv. Hvordan kan man hjælpe de ressourcestærke forældre ift. at de agerer pædagogiske konsulenter? Skolebiblioteker Skolebibliotekerne er et lukket område der er ingenting! Ingen fokus på ordblinde. Bibliotekarene er ikke vidende nok, og der er ikke ressourcer nok. De ansatte bibliotekarer er læreruddannede, ikke biblioteksuddannede. Det handler tilsyneladende mest om mangel på penge kr. om året til at købe bøger for et var et konkret eksempel. Det vil være relevant at gå lidt bredere ind i, hvorvidt dette er en generel tendens på landets skolebiblioteker. Der er helt klart mulighed for at udvikle koncepter der tager specifikt udgangspunkt i skolebibliotekerne, da det er her alle andre elever får deres litteratur. Skolebiblioteker lader derfor ikke til at låne tilgængelige materialer ud (!). En forklaring som er fremkommet under interviewsene er, at overgangen fra 4

5 magnetbånd, til cd er og nu elektroniske formater, har været vanskelig at vedligeholde - de er brændt inde med en masse kasettebånd og ser derfor tiden an. De voksne ordblinde De voksne ordblinde: Man skal være opmærksom på, at de børn, hvis forældre ikke er ressourcestærke, skal have en voksen tilknyttet. Kommunikation og vidensspredning Fragmenter af viden ligger rundt omkring. Der er ikke ét sted hvor det er naturligt at henvende sig om ordblindhed. Drejer det sig om en generel mangel på viden eller mangel på vilje? Viden helt klart! Manglende viden er et problem, når en lærer ikke kan forklare de andre børn hvad ordblindhed er - myten om de dumme børn lever videre. Det skal komme fra læreren, ikke forældrene. Der findes tilsyneladende lærere der behandler ordblindhed som sygdom ( kræft i øjet ). Lærerne efterspørger viden. Diagnosticering/stigma De fleste er diagnosticeret i 3./4. klasse, evt. 2. klasse. Nogle fanges først på ungdomsuddannelsen anden form for screening her. Eksempel med pige, hvis bror var erklæret ordblind. Hun fik først diagnosen i gymnasiet. Berøringsangst fra lærernes side. En øvet ordblind Emilie Bjerre. Udenadslære, jf. blindeverdenen. Coping-mekanismer bliver latente. Tilpasning til samfundet. Stigmatiserer sig selv samtidig med, at systemet reflekterer tingene ud. Synergieffekt. UVM Julie Kock: Indtil nu har fokus i undersøgelser været på det læsetekniske og ikke bagvedliggende viden. Julie nævner fagforeninger som dem, der gør rigtig meget for de ordblinde som individer. Etnicitet Ung flygtning: Nyt sprog og kommer udefra og kigger på vores samfund. Det er ikke kun flygtninge, men også f.eks. indiske lægers børn. Forældre der ikke har ressourcer eller tid til at hjælpe deres børn. Indlæsning på andre sprog? Nota i forhold til folkebibliotekerne Det gode ved Notas bøger: man kan skrue op for hastigheden. På folkebibliotekerne: her læses der op meget langsomt. Mange bruger lydbøger sammen med skrift. Folkebibliotekerne har ingen uddannelseslitteratur, men dog faglitteratur. Meget bredt (gælder også Nota). 5

6 Det er klassikere, der lånes det er også dem der læses i skolen. Biblioteket De unges forhold til biblioteket: Ikke eksisterende! Med mindre forældrene selv er biblioteksfreaks. Drømme og fremtid Fremtidstanker: tænker de i uddannelse? Hvad er de vokset op med? I Danmark tænker man automatisk at man skal være et eller andet. En eller anden form for titel eller karrierer. Dreng der havde det bedst med at bruge sine hænder derfor nødt til at lytte til det. Det synes han er sjovest fordi der kan han noget ift. sin ordblindhed. Han er ikke skræmt af skolen, men har ikke mod på at terpe en længere uddannelse igennem. Måske først senere hen i livet at man bliver klar over, hvilke muligheder man er blevet berøvet. Pige der bliver mobbet i skolen og p.t. er i praktik i stedet. Hun stilede efter at blive teknisk tegner dengang det stadig kørte for hende i skolen. Praktik som frisør (hun er 14 år) og nu praktik i butik. Charlotte Brammers søn vil være formel1 racerkører, succes. Hvordan har baglandet ageret gennem barnets opdragelse? Bliver der rynket på næsen når man siger, at man gerne vil være frisør? Konceptudvikling omkring drømme og fremtid Film med Gun-Britt som frisør. Orlando Bloom, Ghita Nørby. De svageste Hvad med de dårlige eksempler - dem der ikke engang når at tænke som de gode forældre vi har mødt. For eksempel i Randers forældre ikke så ressourcestærke generelt. Claus kender dog ikke forældre til ordblind. De skoler, hvor børn kommer hen, som andre har opgivet anbragte børn?? Bolette: vil forøge at etablere et interview. Tilsendes I-lab så det kan skrives ind i deres rapport. Alm. barn der har ry for at være urolig og doven, men som i virkeligheden har læsevanskeligheder. Bente spørger lærer nu på fredag. Spørge Claus om han ved noget om en forældre ift. en elev. Jf. Tvivl om elev er ordblind ved de hvor de skal henvende sig? Hvad for et studie? Hvor vil de gå hen? Hvem ringer de til? Google? Snak med NATO-forældre ift. indvandrerforældre. Alle kender en tæt på der er ordblind. Samfundspolitisk har vi fat i den lange ende. Især hvis fokus på læsevanskeligheder, og ikke kun ordblinde. Hvilket magt får dem med læsevanskeligheder mulighed for at optage? Kan man eksistere i det her samfund hvis man ikke kan læse? NEJ er det klare svar, jf. coping-mekanismer. Mange fortæller ikke at de er ordblinde, f.eks. Emilie. Det er ikke hendes identitet siger hun. Det er ikke noget, man har lyst til skal være ens identitet. 6

7 Lokale løsningsmodeller Vi vil gerne fremdrage eksempler i analysen, hvor man har løst udfordringen med unge ordblinde lokalt. Ordblindeefterskoler beskrives som en entydig succeshistorie, men de er en luksus som ikke alle kan opnå. I nogle tilfælde fører indmeldelse til, at den lokale skole kommune helt aflyser hjælpen - det er der jo taget hånd om. Derfor vil Bolette se nærmere på følgende koncepter og evt få uddybet hvordan praksis foregår her. Disse eksempler kan også anvendes til at variere kommunikation udfra kontekst. Der er helt klart geografisk forskel på hvordan problemstillingen gribes an i Danmark. Er der én model der burde eksistere i alle kommuner? Eller er det bedre at bruge penge på at Nota bliver udviklet til at være den landsdækkende organisation, der samler trådene? Særlig strategi på Fyn Offentlige repræsentant fra Odense: Meget vidende og velargumenteret. Fyn: Ikke fokus på diagnose, men at børnene skal videre i en proces. Anerkendelse men hellere bruge ressourcer på individet i stedet for. Særaftale, hvor de kan skrives ind på Nota. Deres kollegaer landet over er meget uenige med dem. Fyn: Kører meget bevidst deres egen strategi, stædige. Linjefag, hvor ét af dem omhandler læring for læsesvage. Typer af elever der ikke har ressourcestærke forældre. Kun via henvisning kan man komme ind her. Snak om, om det så er de samme der vil blive forfordelt her. Julie Kock nævnte, at Euro-agentur for specialundervisning ligger i Odense. Skolers tiltag i Herning Herning: Små klasser og opefter: Alle har bærbare med Cd-ord der er præinstalleret. Lighed og aktivt fravalg i stedet for tilvalg. Ingen ser skævt til én. Salgsstrategi: Behøver ikke være dyrt. Open source gratis. Bolette: Herning hvad er det de har gjort. Økonomiske modeller der ligger til grund for at de kan gøre det de gør, hvad har de nedprioriteret? Er det specialundervisningen? Er det taget fra en anden kasse? Bente nævner at biblioteket får penge i Herning i modsætning til resten af landet. Lokal model i Randers Randers: Cd-ord ligger på skolebiblioteket og børnene må tage det med hjem og installere. Hvordan lærer man eleverne at bruge det? Man skal kommunikere til både lærere og forældre. Randers, dreng med ADHD, bøger han skulle bruge til Cd-ord blev indlæst. Klippede bog i stykker. Skolen der gjorde det. Bolette: Claus fra Randers: Høre om ham drengen med ADHD og bøgerne blev indscannet. Er det et enkeltstående tilfælde? Gjorde de det fordi de kunne? Hvori lå motivationen? Var det en forælder der fik ideen? Var det en lærer? (ligegyldigt om det er lovligt). Frederiksberg (Martin: Put ham på film/videoklip) Spændende hvordan de tænker i helheder. På trods af specialklasser kun for ordblinde sørger de for at de også kommer ud i de normale klasser. Blander på Bornholmerturen, idrætstimer etc. Hvad er det for forældre han er i berøring med? 7

8 hvilke typer vælger at sende deres børn til netop denne skole? Skolen der har taget initiativet og ikke forældrene. Det er hele Frederiksberg (ca. 6-8 skoler). Endte i UVM, der havde hørt om Frederiksberg-basen. UVM spurgte om det ikke var noget Nota burde have, men ulovligt. Lovgivningen er imod det sagen kalder på og ift. Notas eksistensvilkår. Vi må låne ud til dem der er diagnosticeret. Andre modeller Den grimme ælling forældre betaler til det. KLO (Kristelig litteratur organisation). Konceptudvikling på baggrund af lokale scenarier Dynamikker. Hvad er frivilligt og hvad er ikke? Best practice - solstrålehistorier. Vilje! Ikke nødvendigvis ressourcer. Benzintank af frivillige. Noter Kan være det viser sig efter analysen, at vi er nødt til at bruge ressourcer på at grave et spadestik dybere ned i en af grupperne. Er vi på vej i den rigtige retning? (evt. sætte Bolette til dette). Desuden kan vi i konceptfasen inddrage nogle af de interviewede. Spørgeramme til Capacent (huskeliste) Hvorfra kender de unge Nota? Hvor mange af børnene har forældre/familiemedlemmer, der har læsevanskeligheder (sikkert en hel del bagud der ikke er diagnosticeret ordblind). Her skal vi også lige tjekke ud hvad der findes af eksisterende viden. Hvor mange lærere og elever oplever at multimedier - lyd, video og billede, bliver anvendt i tilstrækkelig grad? 8