Fortrolig indtil 28. november Illegale immigranter og flåede tomater i danske supermarkeder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fortrolig indtil 28. november 2014. Illegale immigranter og flåede tomater i danske supermarkeder"

Transkript

1 Illegale immigranter og flåede tomater i danske supermarkeder 1

2 Copyright 2014 DanWatch Alle rettigheder forbeholdt. Forfatter: Charlotte Heikendorf, Norma Martinez Researcher: Charlotte Heikendorf Fotograf: Charlotte Heikendorf Redaktør: Louise Voller Layout: Denne rapport er baseret på en uafhængig DanWatch undersøgelse. Undersøgelsen er udført i overensstemmelse med DanWatchs etiske principper og internationale presseetiske retningslinjer. DanWatch er ansvarlig for rapportens indhold. DanWatch er et uafhængigt medie- og researchcenter, der undersøger virksomheders påvirkning af mennesker og miljø globalt. DanWatch tilskriver sig nationale og internationale regler og principper for god presseskik- og etik, herunder Medieansvarsloven (Danmark) og International Federation of Journalists Declaration of Principles on the Conduct of Journalists (internationalt). Se vores hjemmeside for mere information: Feltrejse er gennemført med støtte fra Amnesty International 2

3 Indholdsfortegnelse Rapportens resultater Metode 1.Hver tredje tomatplukker arbejder illegalt 2.Hvem er tomatplukkerne? 3.Slumbyen Ghetto di Rignano 4. Intet visum, ingen rettigheder 5. I arbejdsgiverens nåde 6.Il Caporali: Bandeleder og Beskytter 7.Fattigdom arbejder man sig til 8.Sundhedsfarligt arbejde og bolig 9.Italienske tomater i danske supermarkeder 10.DanWatch s survey blandt danske brands 11.Certificeringer forpligter 12.Konklusion: Kun ét brand tager ansvar Bilag Bilag 1: Skema over brands, supermarkeder og CSR politik Bilag 2: Svar fra producenterne 3

4 Rapportens resultater Italien er verdens største producent af hakkede, flåede og purerede tomater på dåse med en eksport på 10,7 milliarder kroner årligt 1. 2 To tredjedel af importerede tomater på dåse i Danmark kommer fra Italien, det 3 svarer til konserverede tomater for knap 130 millioner kroner. Størstedelen af tomaterne kommer fra Italiens hæl, Puglia (35%) og andre regioner (30%) % af tomater fra Italien er plukket ved håndkraft, primært i Syditalien, hvor markerne er uegnede til maskinel høst. Hvis det regner i høstsæsonen, er det reelle tal væsentligt højere. Tomatplukkerne får i gennemsnit 3 (22 kr) i timen på en arbejdsdag, der er timer. Den gennemsnitlige løn for lovligt ansatte landbrugsmedarbejdere er 8,2 per time 6. Knap immigranter plukker tomater i Italien uden en arbejdskontrakt. Det 7 gør arbejderne sårbare, hvilket udnyttes af bandeledere, Il Caporali, som arbejderne betaler for at få et job, kost, logi og transport. Det svarer til, at hver tredje ansatte i landbruget arbejder illegalt 8. DanWatch har undersøgt ti virksomheder, der sælger tomatkonserves i danske supermarkeder. Kun én af de ti producenter siger, at de tager fuldt ansvar for deres varekæde. Fire af de virksomheder, der sælger tomater på dåser i Danmark, fralægger sig ansvar for tomatplukkernes arbejdsforhold. De fire virksomheder producerer Irma Hverdag, Coop x-tra, O Tomato, La Campagna, Monte Rey, First Price, Grøn 1 Udregninger fra Trademap.org, product code 2002, tomatoes - prepared or preserved i Udregninger fra Trademap.org, product code 2002, tomatoes - prepared or preserved. Procentværdi af Danmark import fra Italien (21006 tons i 2013) ift. Danmarks import fra verden (33083 tons i 2013). 3 Eurostat 4 korrespondencee med Viviana de Dilectis, ANICAV 26/09/ IEH 2013: Follow-up on an Agreement in the Italian Tomato Processing Sector: Report from visit by IEN Oct , 2013, URL: 6 Udregninger baseret på data fra Udregninger baseret på data fra Italian National Institute of Statistics (istat), hvor den årlige løn fra 2013 er divideret med antallet af arbejdstimer, inkl. betalt ferie.(istat), hvor den årlige løn fra 2013 er divideret med antallet af arbejdstimer, inkl. betalt ferie. 7 Working Lives, Joseph Roundtree Foundation bour.pdf 8 istat: 36% undeclared work i landbruget i

5 Balance og Smagens Køkken. Virksomhederne har kontrakter med leverandørerne, der opkøber friske tomater og konserverer dem til videresalg, hvori leverandøren påtager sig det sociale ansvar for tomatplukkernes arbejdsforhold. Tre ud af ti producenter har internationale certificeringer for arbejdsmiljø og socialt ansvar. Fabrikkerne for La Doria, Irma, og Coop Italias brands Coop x-tra, O Tomato og La Campagna er certificeret med SA8000 eller ved at blive det - men ingen af dem kan garantere, at standarderne gælder for tomatplukkerne. Ud af de ti er det kun Agrigenus og Mutti s, som ikke ansætter sæsonarbejdere, og derfor kan garantere produktion uden udnyttelse af migrantarbejdere. 8 ud af ti kan ikke stille samme garanti. 5

6 Metode DanWatch har i juli-september 2014 gennemgået den nyest tilgængelige research om migrantarbejdere i Italiens tomatplantager i Puglia, Campania og Basilicata. Det har været rapporter fra Amnesty, International Labour Organization (ILO), Federazione Lavoratori Agroindustria (Flai-CGIL), Læger Uden Grænser samt statistik fra bl.a. EU, Italiens Institut for Statistik (istat) og International Trade Organization. DanWatch har været i kontakt med den italienske ngo, Emergency, samt International Organization for Migration (IOM), Associazione per gli Studi Giuridici sull Immigrazione (ASGI) og en række civilorganisationer for at få deres opdaterede informationer på området. I september 2014 har DanWatch foretaget interviews med migrantarbejdere i Ghetto di Rignano, udenfor Foggia i Puglia Regionen. DanWatch har foretaget en værdikædeanalyse på 10 af de mest populære brands af tomater på dåse i danske supermarkeder. Supermarkederne er blevet forelagt DanWatchs dokumentation og uddyber deres holdning til sidst i rapporten. De første afsnit i rapporten giver et overblik over metoden bag og definitioner, der bliver brugt i rapporten. Derefter indeholder rapporten en kort gennemgang af det juridiske landskab, der møder immigranterne, når de kommer til Italien. De efterfølgende afsnit omhandler arbejdsløn og -tider, tomatplukkernes arbejdsforhold samt sundhed og boligforhold. Rapportens to sidste afsnit skitserer varekæden fra Italien til Danmark og gennemgår en række danske brands, som sælger dåsetomater fra Italien. I finanskrisens skygge gror tomater 9 Under finanskrisen er arbejdsløsheden i Italien steget fra 6,1% til 12,3%. Værst står det til i 10 Syditalien, hvor hver femte indbygger er uden job. Trods markant økonomisk tilbagegang i 11 hele Italien er værdien af eksporten af tomater på dåse fortsat steget fra 9,1 milliarder 12 danske kroner i 2008 til 10,7 milliarder kroner i Italien er den største eksportør af 13 tomater på dåse med en andel på 40,3% af verdensmarkedet. 9 Istat.it database, unemployment rate/geographical areas/percentage values, Arbejdsløshedsrate for hele Italien (2007-Q2 2014). Til sammenligning er den gennemsnitlige arbejdsløshedsrate i den Europæiske Union på 10,3 i første kvartal af 2014, ifølge Eurostat, database kode: une_rt_q 10 Arbejdsløshedsraten er 20,2% i andet kvartal af 2014 i Syditalien (Mezzogiorno). Istat.it, unemployment rate/geographical areas/percentage values. 11 Væksten i Italiens bruttonationalprodukt har i ligget mellem -5,5% og 1,7%, ifølge Eurostat, Real GDP growth rate - volume, , database kode: tec Trademap.org, ITO, eksport af tomater ( tomato, prepared or preserved) til hele verden, 13 Trademap.org, ITO, List of exporters for the selected product in 2013, Product : 2002 Tomatoes prepared or preserved 6

7 14 En tredjedel af alle i Italiens landbrug arbejder uden arbejdskontrakt, og ifølge Italiens Institut for Statistik (istat) har 16% af alle landbrugsarbejdere en anden nationalitet end 15 italiensk. Det svarer til mennesker, hvilket er tvivlsomt lavt sat, vurderer researcher Anna Brambilla fra den italienske association for juridiske studier om 16 immigration, ASGI. Hun anslår, at tallet nærmere er , hvilket svarer til 65% af alle ansatte i landbruget. Tallet angiver både migrantarbejder, der har opholdstilladelse, men som arbejder uden kontrakt, og migrantarbejdere, som ikke har opholdstilladelse og derfor ikke har andre muligheder end at tage et job uden kontrakt. <boks> Ordforklaring Immigrant/migrant: En person, der flytter til et andet land af andre grunde end forfølgelse. Det kan være af økonomiske, politiske eller sociale grunde. Rapporten bruger betegnelsen migrant generelt om en person, der flytter fra sit eget land til et andet, og betegnelsen immigrant specifikt om en person, som er flyttet til Italien. Flygtning: En person, der pga. velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske 17 anskuelser, befinder sig udenfor det land, som vedkommende har statsborgerskab til. Illegale immigranter: Immigranter, der ikke har ret til eller ikke har søgt om asyl, og som befinder sig i et land, hvor de ikke har opholdstilladelse, uden myndighedernes viden. 1. Hver tredje tomatplukker arbejder illegalt Knap to tredjedele af de italienske tomater kommer fra Syditalien, 30% fra Puglia og 35% 18 de omkringliggende regioner. Tomatarten, jordtypen og vejret er bestemmede faktorer 19 for, om delvis mekanisk høst er en mulighed eller ej. Mens tomathøsten i Norditalien er fuldt automatiseret, er høsten i Syditalien afhængig af manuel arbejdskraft. Størstedelen af de kontraktløse tomatplukkere i Italien er immigranter, der lever som daglejere, hvor de flytter rundt i Syditalien efter høstsæsonerne på de forskellige afgrøder, 14 Istat.it, rate of undeclared work in percentage values, edition March-2013, data fra 2012: 36,3% Landsgennemsnittet for fuldtidsbeskæftigede uden kontrakt er 10,5% 15 Istat.it, data fra første kvartal af Mailkorrespondancee med Anna Brambilla, researcher på projektet Look out for traffiking (sexual exploitation and work exploitation) for ASGI, Associazione per gli Studi Giuridici sull Immigrazione, asgi.it 17 Definition fra FNs flygtningekonvention fra 1951, URL: 18 korrespondance med Viviana de Dilectis, ANICAV 26/09/2014. Tomaterne, der laves til hakkede, flåede og skrællede tomater på dåse, er produceret i Puglia (30%), Emilia-Rogmagna (35%) og det resterende 35% kommer fra de centrale og sydlige regioner regioner Campania, Basilicata, Toscana, Lazio, Lombardia, Molise, Abbruzzo, Sardegna and Calabria. 19 fra ANICAV 26/09/2014: The manual harvesting is used for some special productions, that are unique of southern Italy: the cherry tomato (which represents approximately 0.7% of all tomato products); DOP San Marzano tomatoes (which represent 0.3% of all tomato products) and involves the manual harvesting in the product regulation; the peeled tomatoes (which represents 20% of all tomato products), of which less than half is manual harvested. Thus, approximately 5% of the harvest is done manually with the addition of a percentage - variable depending on weather conditions for tomato harvest in the days following rains (the machine finds it difficult to access / operate in wet soils) and for tomato cultivated in hilly areas with steep slopes. 7

8 bl.a. vandmelon, squash, oliven, tomater og klementiner. En anonym landbrugsarbejder siger til DanWatch, at han er en af de meget få italienere, der arbejder med tomater. Hans 20 kolleger er østeuropæere fra Bulgarien og Rumænien, mens andre landbrug bruger afrikansk arbejdskraft. Der er tale om mørketal, da ingen præcist kender antallet af illegale immigranter, og derfor heller ikke andelen af immigranter i landbruget. Immigranter og flygtninge, der plukker tomater uden arbejdskontrakter og ofte uden officielle papirer, er i en sårbar situation. Deres uregistrerede status, tidligere gæld og den høje arbejdsløshed i Italien gør, at de underlægger sig urimelige arbejdsforhold, minimumslønninger og maksimale priser for mad, bolig, beskyttelse og transport fra il caporali - deres beskyttere og chefer - der tager en stor del af deres løn og dermed holder dem fanget i fattigdom. <boks> Hundredvis af illegale arbejdere i Italien I 2009 fandt arbejdsmarkedsinspektører 98,400 uregistrerede arbejdere, der var ansat på af de inspicerede farme i Syditalien. Deres uregistrerede status gør dem sårbare ift. tvangsarbejde og trafficking, fastslår rapporten, Responses to Forced Labour in 21 the EU: Country Report of Italy. 2. Hvem er tomatplukkerne? Tomatplukkerne i Syditalien er immigranter fra Nordafrika, Afrika syd for Sahara og Østeuropa. De er immigreret til Italien, fordi de er flygtet fra konflikt og politisk urolighed, eller fordi de har forsøgt at flygte fra den konstante økonomiske usikkerhed i deres eget 22 land med et ønske om at få et bedre liv i Europa. Langt størstedelen er unge mænd 23 mellem 20 og 40 år fra Nord og Vestafrika. Majoriteten af tomatplukkerne i Foggia, 24 Puglia regionen, er fra Senegal, Mali, Burkina Faso, Ghana og Nigeria. De er ankommet 25 med fly, båd eller over land. Immigranterne sætter både dem selv i fare og i gæld ved at emigrere til Europa. I 2014 er bådflygtninge og immigranter kommet til Europa, af dem er ankommet mellem 1. juli og 30. september, og 2200 er døde som følge af den farlige rejse, hvilket er 26 et rekordhøjt antal, fastslår UNHCR. 20 DanWatch, observationer og interview syd for Foggia, d. 11/9/ abour.pdf 22 Perrotta, Domenico & Devi Sacchetto 2014, Migrant farmworkers in Southern Italy: ghettoes, caporalato and collective action, Workers of the World Journal, s93, URL: 23 Médecins Sans Frontières 2008, A Season in Hell, s3, URL: https://www.aerzte-ohne-grenzen.at/fileadmin/data/pdf/reports/2008/msf_report_a_season_in_hell_2008.p df 24 DanWatch interview med Karim, Ghetto di Rignano, d. 11/09/ INTELLIGENT LIFE magazine, May/June 2014, Missing in the Mediterranean, URL:

9 Vejen til Europa koster mange penge - penge, der går til transport, menneskesmuglere og 27 nye dokumenter. Allerede når de ankommer, er immigranterne derfor forgældede, og det er en situation, de ikke kommer ud af ved at plukke tomater. Tværtimod forværres gælden. 28 I Syditalien ankommer immigranter uden visum til modtagelsescentre og immigrantslumbyerne som eks. Ghetto di Rignano i Puglia og Boreano Ghettoen i Basilicata, der fungerer som rekrutteringssteder for daglejerjobs i landbruget. Nogle kombinerer landbrugsarbejdet med andre sektorer, hvor det er nemt at finde job uden kontrakter eller officielle inspektioner, som bygge- eller logistikbranchen. En lille andel har tidligere været 29 fabriksarbejdere i Norditalien, men er blevet opsagt pga. finanskrisen. Muhammed fra Gambia er uddannet slagter og tog til Europa for at få en bedre fremtid. Muhammed var håbefuld, da han ankom til Italien, men efter to uger som tomatplukker ønsker han sig tilbage til Gambia. Først når han har får svar på sin asylansøgning og får 30 sparet op, har han en chance for at komme hjem eller videre til Nordeuropa. 31 Top fem over asylansøgere i Italien, første kvartal 2014 Gambia 14% Mali 14% Pakistan 13% Nigeria 12% Senegal 9% 27 Reyneri, Emilio 2003, Underground Economy and the New Immigration. The Case of Southern Europe, paper presented at the EU workshop Informal/Undeclared Work: Research on its Changing Nature and Policy Strategies in an Enlarged Europe, 21. maj 2003, s4. URL: ftp://ftp.cordis.europa.eu/pub/improving/docs/conf_work_reyneri.pdf 28 Modtagelsescentre er kendt som detentionscentre i Italien, hvilket dækker over flere typer af centre: Centri di Accoglienza (CDA), Centri di Identificazione ed Espulsione (CIE) og Centri Accoglienza Richiedenti Asilo (CARA, dvs. asylcentre). Immigranterne skal opholde sig i centrene, mens de bliver identificeret og deres opholds- eller asylansøgning behandles. URL: 29 DanWatch interview med Tala 11/09/2014 & Perrotta, Domenico & Devi Sacchetto 2014, Migrant farmworkers in Southern Italy: ghettoes, caporalato and collective action, s92 URL: 30 DanWatch interview med Muhammed, Ghetto di Rignano, d. 11/9/ Eurostat, datakode: migr_asyappctzm 9

10 Italien modtager immigranter årligt. Det tal er kun overgået af Tyskland og 32 Storbritannien. Det høje antal skyldes dels, at Italien har en lang kyststrækning og derfor relativt let at komme til fra Nordafrika, og dels at Italien har ry for at være et land, hvor immigranter har relativt nemt ved at få arbejde og sjældent bliver opdaget, selv uden 33 dokumenter, fordi der er langt imellem politikontroller og arbejdsinspektioner. 34 Tre ud af fire immigranter i Italien er ikke officielt registreret, vurderer arbejdsmarkedsforsker Emilio Reyneri ved Università degli Studi Milano-Bicocca. Der er derfor tale om en høj andel af mørketal i forhold til antallet af migrantarbejdere i Italien. Oplandet omkring Foggia i Puglia regionen tiltrækker hvert år migrantarbejdere til at plukke tomater. Det er normal praksis blandt landmænd i Puglia og resten af Syditalien at hyre migrantarbejdere til tomathøsten, siger professor Domenico 36 Perrotta ved Università degli studi di Bergamo. 3. Slumbyen Ghetto di Rignano Udenfor Foggia i Puglia regionen ligger den største slumby for migrantarbejdere, Ghetto di Rignano. I tomatsæsonen har Ghetto di Rignano omkring indbyggere, hvoraf ni ud af 37 ti er mænd. Ghetto di Rignano består af forladte huse, som de nye beboere har indtaget, og selvbyggede barakker af træ og presenninger. Slumbyen er en selvforsynende landsby med sin egen moské, slagter, radiostation, frisører og købmænd på trods af, at der 38 hverken er rindende vand eller elektricitet. Beboelsesområder for migrantarbejdere som Ghetto di Rignano, ligger langt fra nærliggende italienske byer. I juli 2014 underskrev regionen en protokol sammen med række detailhandlere, forbrugerog landbrugsorganisationer for bekæmpelse af sort arbejde i landbruget, der havde til 39 formål at lukke Ghetto di Rignano. En regional minister, Guglielmo Minervini, vil oprette en certificeringsordning, der skal registrere og regulere migrantarbejderne i Puglias 32 I 2012 modtog italien immigranter, hvilket er det laveste antal i siden Tyskland havde immigranter og Storbritannien i Eurostat, datakode tps Reyneri, Emilio 2003, Underground Economy and the New Immigration. The Case of Southern Europe, Informal/Undeclared Work, s4 34 Reyneri, Emilio 2003, Underground Economy and the New Immigration. The Case of Southern Europe, paper presented at the EU workshop Informal/Undeclared Work, s2 35 Perrotta, Domenico & Devi Sacchetto 2014, Migrant farmworkers in Southern Italy: ghettoes, caporalato and collective action, Workers of the World Journal, s90. URL: 36 korrespondance, d. 14. august DanWatch interview, Loredana Carpentieri, projektkoordinator på Emergency s mobilklinik article DanWatch observationer 11/09/2014 & La Repubblica, 3. juni 2013: In Puglia la prima città dei braccianti neri, URL: 39 Region Puglia, 23. juni 2014: Schema di protocollo d intesa per l adesione al programma per la Certificazione Etica Regionale, URL: amentale-contro-lavoro-nero-e-per-chiusura-ghetto-rignano&catid=7&itemid=117&lang=it 10

11 landbrug. Regionen vil vise nul tolerance overfor dem, der beriger sig ved at udnyttes andres desperation og vanskeligheder, skriver Guglielmo Minervini i en pressemeddelelse. 4. Intet visum, ingen rettigheder Arbejdsimmigration til Italien er et relativt nyt fænomen. Frem til 1970 var Italien et land, befolkningen flyttede fra, men i 1970erne begyndte arbejdsmigranter fra Tunesien at komme til Syditalien for at arbejde i landbruget. De blev efterfulgt af immigranter fra 42 Afrika syd for Sahara i 1980erne og østeuropæere i 1990erne. Ifølge italiensk 43 immigrationslovgivning skal arbejdsmigranter fra et land udenfor EU have et job inden ankomsten til Italien for at kunne få opholds- og arbejdstilladelse. Uden et gyldigt visum er 44 immigrantens ophold i landet ulovligt. I 2009 blev immigrationsloven ændret, så det er ulovligt at opholde sig i landet uden gyldig 45 opholdstilladelse. Overtrædelser straffes efter straffeloven med en bøde på (mellem og kr.) og fængselsstraf, indtil immigranten bliver deporteret til sit hjemland. Loven blev modificeret i 2014, hvor det blev vedtaget, at papirløst ophold skulle behandles som en administrativ overtrædelse. Enhver, der hjælper papirløse immigranter, er omfattet af loven vedrørende immigranter og kan kendes medskyldige i kriminalitet. En 46 arbejdsgiver, som ansætter en papirløs immigrant kan få bøder op til (ca kr). Ansættelse af papirløse immigranter eller migranter er derfor ansættelse - og i mange tilfælde grov udnyttelse - af ulovlig arbejdskraft, der fungerer som leverandører til danske virksomheder og i sidste ende, forbrugere. Kriminaliseringen af udokumenterede immigranter betyder, at immigranterne er sårbare overfor udnyttelse og afpresning, fordi de risikerer at blive opdaget og smidt ud af landet, 40 Originaltekst: La sottoscrizione di questo protocollo, con il quale le organizzazioni datoriali, i rivenditori e le catene della distribuzione prendono un impegno forte contro lo sfruttamento del lavoro nero nella raccolta del pomodoro, rappresenta un momento davvero importante per quel che riguarda il nostro progetto di chiusura del Ghetto di Rignano. Solo aggredendo con forza il lavoro nero, gli interessi consolidati che vi sono alle spalle, si può davvero mettere la parola fine a una vicenda indecorosa quale quella del Ghetto di Rignano. E perché tutto questo rappresenta solo l'inizio di un percorso in cui la Regione avrà tolleranza zero verso tutti quelli che si arricchiscono sfruttando la disperazione e le difficoltà altrui" 41 Region Puglia, 23. juni 2014: Schema di protocollo d intesa per l adesione al programma per la Certificazione Etica Regionale, URL: amentale-contro-lavoro-nero-e-per-chiusura-ghetto-rignano&catid=7&itemid=117&lang=it 42 Perrotta, Domenico & Devi Sacchetto 2014, Migrant farmworkers in Southern Italy: ghettoes, caporalato and collective action, Workers of the World Journal, s75, URL: 43 De skelsættende love i italiensk immigrationspolitik er legge Martelli (1990), legge Turco-Napolitana (1998), Bossi-Fini (1998) og Security set 94 (2009). 44 Bossi-Fini loven 1998, URL: https://www.unhcr.it/sites/53a161110b80eeaac /assets/53a1641a0b80eeaac /legge_bossi_fi ni.pdf 45 Security Set 94/2009, artikel Security Set 94/2009, artikel

12 47 hvis de går til offentlige instanser for at klage over arbejdsforholdene. ILO s ekspertpanel og en række menneskerettighedsorganisationer har tidligere rettet kritik mod de italienske 48 immigrationslove, fordi de risikerer at marginalisere og stigmatisere udokumenterede immigranter yderligere. Det gør dem mere sårbare overfor udnyttelse og overtrædelser af deres menneskerettigheder. Den Europæiske Domstol fastslog i 2011, at fængselsstraf for immigranter fra ikke-eu lande modstrider EU s love for standardprocedurer ved 51 hjemsendelse af illegale immigranter. Dommen er afgivet på baggrund af en enkelt sag, hvor en immigrant fra et ikke-eu land blev fængslet efter at have overskredet sin frist til at forlade Italien. 5. I arbejdsgiverens nåde Det er udelukkende arbejdsgiveren, der kan søge som arbejdsvisum på vegne af arbejdsmigranten. Den kommende immigrant har ingen ret til at søge på egne vegne. Hvis ansøgningen bliver godkendt, kan immigranten hente et visum hos den italienske ambassade i sit eget land. Dette visum skal konverteres til en midlertidig opholds- og arbejdstilladelse seneste otte dage efter ankomst til Italien. Arbejdsgiveren kan tidligst søge om permanent opholdstilladelse til immigranten efter 52 ankomst. Ifølge immigrationsloven skal al kommunikation mellem myndigheder og migrantarbejderen gå igennem arbejdsgiveren. Hvis migrantarbejderen skifter job i løbet af ansøgningsprocessen, frafalder ansøgningen. I 2012 kom en lempelse af loven, der betød, at migrantarbejderen i dag selv må modtage 53 breve og kommunikere direkte med myndighederne. Der er dog visse juridiske uklarheder, da de italienske myndigheder ikke har oplyst, hvorvidt migrantarbejderen må ansøge på 54 egne vegne eller skifte job i løbet af ansøgningsprocessen. 47 Perrotta, Domenico & Devi Sacchetto 2014, Migrant farmworkers in Southern Italy: ghettoes, caporalato and collective action, Workers of the World Journal, s79, URL: 48 s-immigration-policy-faces-new-criticism/ & & Amnesty International 2012, Exploited Labour: Migrant Workers in Italy s Agricultural Sector 49 International Labour Conference 2010, Report of the Committee of Experts on the Application of Conventions and Recommendations, 99th session, Report III (part 1A), s727, URL: ndex.htm 50 European Commission Legal Service 2011, C-61/11 PPU El Dridi, judgment of 28 April 2011, Summeries of important judgements, URL: 51 EU Parliment 2008, Directive 2008/115/EC, URL: ration/jl0014_en.htm 52 Security Set 94/ Legislative Decree No. 109, 16. juli 2012, artikel 5, sektions 1, 5 og 9 54 Ministero dell Interno, 21. september 2012, Emersione dal lavoro irregolare dei lavoratori stranieri extracomunitari: Frequently Asked Questions, URL: integrazionemigranti.gov.it 12

13 55 En undersøgelse fra 2009 viste, at knap halvdelen af alle arbejdsmigranter, der har været udsat for udnyttelse fra deres arbejdsgiver, fortalte, at deres arbejdsforhold var karakteriseret af falske løfter fra arbejdsgiver om at afslutte ansøgningen om 56 opholdstilladelse. Immigranterne risikerer fyring, fængselsstraf og udvisning af landet, hvis de klager, fordi 57 de bliver udnyttet eller snydt, og derfor møder Italiens immigrationspolitik 58 stærk kritik fra ILO s ekspertpanel. Selv med en opholdstilladelse har arbejdsgiveren en økonomisk fordel i at ansætte uden formel kontrakt, da arbejdsgiveren sparer at betale 59 skatter, pension og ferie til de ansatte. En landmænd i Foggia fortæller til Danwatch, at mange landmænd kun indberetter en eller to dages arbejde for deres medarbejdere, når de 60 bliver hyret for en uge. Fagforeningen Flai-CGIL anslår, at sort arbejde i landbruget løber 61 op i 4,5 milliarder kroner årligt. <BOKS> Kvoter for opholdstilladelser De italienske myndigheder skelner mellem opholdstilladelser for forskellige typer af jobs - 62 kontrakt, sæson eller selvstændig - og Udenrigsministeriet i Italien har en kvote for hvor mange af hver slags opholdstilladelse, der må udstedes til hvert år til hvilke nationaliteter. Kun i særlige tilfælde er det muligt at ændre en opholdstilladelse fra sæsonarbejde til at 63 blive permanent, eller at få en opholdstilladelse efter at have været udokumenteret 64 immigrant. 55 Tallene stammer fra en survey blandt 291 migrantarbejdere i Italien, som alle var eller havde været ofre for arbejdstagerudnyttelse. Undersøgelsen blev finansieret af Dipartimento per la Pari Opportunità, med støtte fra The Prevention of and Fight Against Crime Programme, European Union. 56 Francesco Carchedi (ed.), Schiavitù di ritorno: Il fenomeno del lavoro gravemente sfruttato, Maggioli Editore, 2010, p International Labour Conference 2010, Report of the Committee of Experts on the Application of Conventions and Recommendations, 99th session, Report III (part 1A), s727, URL: ndex.htm 58 Originaltekst: The possibility for migrant workers to claim certain rights arising out of past employment with respect to remuneration, social security and other benefits before a competent body, as provided by Articles 9(1) and (2) of the [ILO C143]. Convention, may also remain merely theoretical if migrant workers in an irregular situation who report violations of these rights are immediately expelled. Henvisning i fodnot Amnesty International 2012, Exploited Labour: Migrant Workers in Italy s Agricultural Sector, s9, URL: 60 DanWatch interview med landmand Domenico, 12/9/ Rassagna 28/05/2014, Agromafie e capolarato, Flai: 3/6 presentazione 2 rapporto, URL: 62 Amnesty International 2012, Exploited Labour: Migrant Workers in Italy s Agricultural Sector, s1, URL: 63 Ministero Dell Interno. URL: n_nationals_into_italy.html 64 Reyneri, Emilio 2003, Underground Economy and the New Immigration. The Case of Southern Europe, paper presented at the EU workshop Informal/Undeclared Work: Research on its Changing Nature and 13

14 De italienske myndigheder har et loft på antallet af opholdstilladelser til sæsonarbejdere for borgere udenfor EU, hvilket er endnu et incitament til at risikere at leve som papirløs immigrant i Italien. Kvoten var i 2010 på , i 2012 blev den sat ned til og i er arbejdstilladelser blevet dedikeret til det kommende EXPO 2015 i Milano. Menneskerettighedsorganisationen Amnesty har tidligere kritiseret kvotesystemet for at være for lavt i forhold til behovet på arbejdsmarkedet og dermed være en faktor i 68 udnyttelse af migrantarbejderes arbejdskraft. 6. Il Caporali: Bandeleder og Beskytter Karim fra Saint-Louis i Senegal er 52 år, og en af de gamle tomatplukkere. Han har en bil, som han kører andre til marken imod betaling. Han fortæller, at alle landmændene er italienere, men: Italieneren kender os ikke. I et job på marken er der omkring 50 mennesker, så italieneren kan ikke kende os alle. Derfor skal der være én i front, som kan organisere gruppen. Han hjælper dig, han giver dig et job og du skal betale denne person for at 69 få et job. Den enkelte tomatplukker er sjældent i direkte kontakt med landmanden, sin arbejdsgiver. I stedet er tomatplukkerne rekrutteret og organiseret af il caporali, en bandeleder. Caporale er et system, der faciliterer ulovlig rekruttering af arbejdskraft, foretaget af en 70 mellemmand, som ikke har et formelt mandat fra arbejdsgiveren. Caporale-systemet er 71 ulovlig, omend vidt praktiseret i Italien, særligt i landbruget og byggebranchen. Siden 1990 erne er landbrugsarbejdere gået fra at være en majoritet af italienere til primært at Policy Strategies in an Enlarged Europe, 21. maj 2003, s2. URL: ftp://ftp.cordis.europa.eu/pub/improving/docs/conf_work_reyneri.pdf 65 Ministero Dell Interno 20/04/2010, Online application procedures for permits envisaged by the 2010 Quota for Seasonal Labour Decree are open, Press Room, URL: application_procedures.html_ html 66 Ministero Dell Interno 21/03/2012, Decreto flussi stagionali 2012: disponibile l'applicativo per la compilazione delle domande, Notizie, Immigrazione, URL: 3_22_immigration_quota_decree.html 67 Mazzeschi 2014, New quotas available for Seasonal Work and for workers participating to the Italian EXPO 2015: Quota decree published, URL: -participating-to-the-italian-expo-2015-quota-decree-published 68 Amnesty International 2012, Exploited Labour: Migrant Workers in Italy s Agricultural Sector, s15, URL: 69 DanWatch interview med Karim, 11/9/ Perocco, Fabio 2011, Responses to Forced Labour in the EU, Country Report of Italy. URL: bour.pdf 71 Perrotta, Domenico & Devi Sacchetto 2014, Migrant farmworkers in Southern Italy: ghettoes, caporalato and collective action, Workers of the World Journal, s80, URL: 14

15 72 være migrantarbejdere. Landmanden laver sine aftaler med en caporali, som rekrutterer en gruppe arbejdere til tomathøsten. Caporali har typisk samme nationalitet som deres arbejdere, og mange caporali sørger for transport, kost og logi for deres gruppe. De fleste caporale har enorm indflydelse over arbejdernes liv, både på jobbet og udenfor, og de er altafgørende for, at immigranterne har arbejde. Selvom der er stor forskel på, hvordan caporali behandler sine arbejdere, så tager forholdet ofte en karakter af afhængighed, hvor caporali er arbejderens beskytter imod arbejdsløshed og hjemløshed, samtidigt med at han de facto fastholder arbejderen i 73 fattigdom og gæld. 6. Fattigdom arbejder man sig til 30-årige Tala fra Senegal fortæller: Man skal have en caporali [for at kunne arbejde], fordi italieneren ikke vil tage ansvar for arbejderne, Tala har plukket tomater siden 2010, hvor han blev fyret fra sit job som fabriksarbejder i Bergamo i Norditalien. Han bor i Ghetto di Rignano hele året, selvom der kun er arbejde at finde om sommeren: Her har jeg lidt sikkerhed [for at få arbejde]. Jeg arbejder i markerne en, to eller tre måneder, og så starter lidelsen [som arbejdsløs]. Tala arbejder timer om dagen og bliver betalt per kasse tomater á 350 kg. For tiden arbejder han for en landmænd, der betaler 4 per kasse, hvoraf 0,5 går til Talas 74 caporali. Talas caporali tjener på at transportere arbejderne til marken, og da der kan være ti personer i hans bil, er det 750 kr. tjent på transport udover de 300 kr. han tjener på selv at arbejde i marken. Til sammenligning tjener Tala 260 kr. dagligt. I løbet af en arbejdsdag kan en tomatplukker typisk nå at plukke mellem syv og ti kasser á kg. Afhængigt af landmanden giver det en betaling på 4 (30 kr), hvoraf 0,50-2 går 76 til caporali. Den gennemsnitlige migrantarbejder får 3 (22 kr) i timen, hvilket er langt under halvdelen af den officielle lønning for legalt ansatte landbrugsarbejdere på 8,2 i 77 timen. Migrantarbejderen betaler desuden sin carporali for transport (mellem 3 og 5) og vand ( 1,5 for en flaske) eller mad ( 3,5) i løbet af arbejdsdagen. Når migrantarbejderen har betalt sin caporali for transport, vand og en sandwich, har han knap tjent 7 (49 kr) på en dag ved at plukke tomater. 72 Reyneri, Emilio 2003, Underground Economy and the New Immigration. The Case of Southern Europe, paper presented at the EU workshop Informal/Undeclared Work: Research on its Changing Nature and Policy Strategies in an Enlarged Europe, 21. maj 2003, s4. URL: ftp://ftp.cordis.europa.eu/pub/improving/docs/conf_work_reyneri.pdf 73 Perrotta, Domenico & Devi Sacchetto 2014, Migrant farmworkers in Southern Italy: ghettoes, caporalato and collective action, Workers of the World Journal, s83, URL: 74 DanWatch interview med Tala, 11/9/ DanWatch research i Ghetto di Rignano, 11/09/ Perrotta, Domenico & Devi Sacchetto 2014, Migrant farmworkers in Southern Italy: ghettoes, caporalato and collective action, Workers of the World Journal, s89 77 Udregninger baseret på data fra istat 2013: årlig løn divideret med antallet af arbejdstimer. 15

16 Caporali er i stor konkurrence med hinanden, og de presser lønningerne ned for at få større andel af markedet. Hvis en migrantarbejde udtrykker utilfredsheds over den lave løn, kan 78 han nemt udskiftes med en ny. Ghettoerne er dels en kilde til ny arbejdskraft og dels en faktor i at mindske migrantarbejdernes forhandlingskraft. Med adskillelsen mellem ghettoerne og lokalbefolkning, bliver landmændene ikke konfronteret med behovet for 79 ændringer af arbejdsvilkår og løn Fagforeninger og menneskerettighedsorganisationer har påpeget, at mange tomatplukkere oplever, at deres løn er væsentligt forsinket eller slet ikke kommer. Tomatplukkeren Karim siger, at hans løn ofte er forsinket, men den kommer, fordi hans caporali truer landmændene med at indberette deres ulovlige brug af arbejdskraft til 82 politiet, hvis de ikke betaler. Ingen af de tomatplukkere som DanWatch har talt med, fortæller om reelle konsekvenser for landmændene. Med en-dags kontrakter for en uges arbejde - eller slet ingen kontrakt - er tomatplukkerne udenfor det formelle arbejdsmarked og ligeledes udenfor enhver mulighed for at klage over manglende arbejdstagerrettigheder. Udokumenterede migrantarbejdere risikerer desuden fængsel eller at blive deporteret i tilfælde af at de henvender sig myndighederne. Det er en overtrædelse af ILOs konvention 83 om migrantarbejderes rettigheder, som foreskriver, at migrantarbejdere skal have mulighed for at gå til et klageorgan. 78 Danwatch interview med Dandillie, 11/09/ Perrotta, Domenico & Devi Sacchetto 2014, Migrant farmworkers in Southern Italy: ghettoes, caporalato and collective action, Workers of the World Journal, s80 80 Flai-CGIL 2014: Agromafie e caporalato 81 Amnesty International 2012, Exploited Labour: Migrant Workers in Italy s Agricultural Sector, s15, URL: 82 DanWatch interview med Karim, 11/9/2014: They [the farmers] always pay. Maybe they pay later, but they pay. Because if not they [the gang-masters] will go to the police or Carabinieri 83 ILO, konvention 143, artikel 9(2), URL: og artikel 11(2), URL: 16

17 Kilde: Flai-CGIL. Fagforeningen Flai-CGIL har udgivet en rapport om arbejdstagerudnyttelse i det italienske landbrug. Figuren viser de områder i sommersæsonen, hvor der foregår grov udnyttelse og overtrædelse af arbejdstagerrettigheder (rød prik), og hvor der er gode arbejdsforhold (grøn prik). 17

18 7. Sundhedsfarligt arbejde og bolig I 2008 åbnede den første mobile lægeklinik i Puglia i høstsæsonen for tomater. Selvom alle 84 immigranter har ret til akut og anonym lægehjælp, har Læger Uden Grænser tidligere påpeget, at flere immigranter er blevet nægtet adgang til offentlige hospitaler, og at 85 mange undgår hospitaler i frygt for at blive deporteret. Stort set ingen af tomatplukkerne i Foggia i 2014 ved, hvordan de kan få adgang til italienske hospitaler, siger projektlederen for en mobilklinik i Foggia, Loredana Carpentieri. Enhver form for behandling ved italienske hospitaler kræver et sundhedskort, og i 2009 havde kun 29% af de migrantarbejdere, der benyttede sig af Læger Uden Grænsers 86 mobilklinikker et sundhedskort. I praksis kan udokumenterede immigranter kun benytte sig af de italienske hospitaler ved livstruende tilfælde, derfor er det nødvendigt med organisationer som Emergency, der giver gratis lægehjælp til migrantarbejdere i Italien. Mobilklikker er nødvendige for at nå ud til tomatplukkerne, fordi migrantarbejderne har svært ved at nå til hospitalerne. Ghettoområderne ligger langt fra byerne, og de har sjældent adgang til nogle former for transport. Migrantarbejderne vil heller ikke miste en dag på arbejdet for at tage til lægen. Hvis de mister en enkelt dag, risikerer de, at de ikke 87 bliver hyret dagen efter. De migrantarbejdere, der bruger Emergency s mobilklinik, lider af sygdomme relateret til fattigdom og hårdt fysisk arbejde. Det gjaldt bl.a. kontrakturer i muskler og sener, der er relateret til fysisk krævende arbejdsstillinger i landbruget, gastroenteritis, madforgiftning og diarré derfor på grund af dårlig hygiejne og manglende 88 sanitære forhold. 8. Italienske tomater i danske supermarkeder Fra Syditalien til Danmark Det er langt sværere at spore præcis hvor dåsetomater fra Syditalien er blevet dyrket end tomaterne fra Norditalien. Det skyldes blandt andet, at tomaterne i Norditalien, hvor plukningen er mekaniseret, bliver solgt til store internationale købere på langsigtede kontrakter. Syditalien har derimod flere små og mellemstore landbrug, der sælger deres 84 jf. legge Turco-Napolitana 40/1998, artikel 32, 33 og 34. URL: 85 exported_to_uk.html 86 Médecins Sans Frontières 2008, A Season in Hell, s4 87 telefonisk interview med Simonetta Gola, Emergency, d DanWatch interview med dr. Maria Morelli, 11/9/2014. I 2009 havde 73% af patienterne en kronisk diagnose på grund af dårlige arbejds- og boligforhold, Médecins Sans Frontières 2008, A Season in Hell, s4 18

19 89 produkter til højestbydende forarbejdningsfabrik. I Syditalien foregår forarbejdningen af hakkede og flåede tomater på fabrikker i Campania regionen. Regionen er hjemsted for knap 150 fabrikker, der producerer grøntsagskonserves. Fabrikkerne er overvejende selvstændige og producerer til supermarkedernes egne brands, udtaler ANICAV, der er 90 brancheforening for tomatproducenterne i Syditalien. Varekæden Forarbejdningsfabrikkerne køber de friske tomater direkte ved den enkelte landmand eller ved landmandskooperativer. Koorperativerne er kommercielle foreninger, der har til formål 91 at styrke landmændenes overskud fra salget. Fabrikkerne producerer efter en bestilling enten fra et italiensk brand eller et internationalt, herunder et dansk supermarked med eget brand. Italiensk brandede produkter bliver indkøbt til danske supermarkeder igennem handelsselskaber, der enten er tilknyttet en supermarkedskæde eller uafhængige importører, som importerer efter bestilling. Et supermarkedbrand kan bestille direkte ved en forarbejdningsfabrik, og i de tilfælde vil brandet typisk stå som producent af varen. En dansk virksomhed kan også have flere tomatbrands i samme varekæde og med samme leverandør. Der er ingen krav om, at oprindelsesland skal fremgå på dåserne, men hvis det gør, skal 92 producenten kunne dokumentere det. Samtlige tomatdåser i DanWatch s undersøgelse skrev Italien som oprindelsesland, men ikke fra hvilken region, tomaterne er høstet. Grafisk oversigt over varekæden fra tomatmarken i Italien til et dansk supermarked 89 Sodano, Valeria & Fabio Verneau, traceability and food safety, s5 90 koorspondence med ANICAV 26/09/ koorspondence med ANICAV 26/09/ Fødevarestyrelsen 11/06/2014, Hvornår skal fødevarer mærkes med oprindelse?, URL: else.aspx 19

20 10. DanWatch s survey blandt danske brands DanWatch har kontaktet 12 producenter og én importør af flåede og hakkede tomater fra Italien. Af de 13 adspurgte har ti af dem svaret. De ti producenter står for 14 forskellige brands. Alle brands er udvalgt efter at de kan findes på hylderne i større danske supermarkeder. Alle har fået stillet samme spørgsmål vedrørende deres virksomhedsansvar. Det har vi spurgt om: Hvilke områder kommer jeres tomater fra? Hvilke fabrikker konserverer og forbereder tomaterne? Hvilke kriterier stiller I til de landbrug, I får tomaterne fra? Hvordan sikrer I jer, at landmændene møder disse krav? Hvad er jeres Corporate Social Responsibility (CSR) politik i forhold til arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder? Kan I garantere, at jeres tomater er produceret og høstet med respekt for arbejdstidsregler, lovlige arbejdskontrakter og minimumsløn? Hvordan sikrer I disse rettigheder for arbejderne? Danske supermarkeders sociale ansvarlighed Globale retningslinjer for virksomhedsansvar er lavet for at beskytte miljø og arbejdere i hele varekæden, men også for at danske forbrugere ved, om virksomhederne opfører sig moralsk ansvarligt. Det er i forbrugernes - og arbejdernes - interesse, at et brand overholder nationale love og internationale konventioner, og ikke mindst at et brand tager ansvar for sit virke og lever op til hvad de siger, at de gør. FN s Global Compact er et initiativ som virksomheder kan tilslutte sig frivilligt, og grundlaget for Global Compact er, at virksomhederne har indsigt i egen varekæde, og at de tager ansvar for den ved respektere menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, 93 anti-korruption og miljøet. Første skridt til at udvise virksomhedsansvarlig er at have sporbarhed i sin varekæde og tage ansvar for den. Ud af de ti adspurgte virksomheder, er 94 det kun Coop DK, som tilslutter sig Global Compact. Kun en af de ti brands i DanWatch s survey har certificeret sporbarhed i sin varekæde. Samme brand, BioItalia, er det eneste brand, der eksplicit tager fuld ansvar for varekæde, mens fire producenter - med otte brands af dåsetomater - lægger alt ansvar for arbejdsforhold på tomatgårdene over på producenterne, dvs. brandets direkte leverandør. 93 United Nations 22/04/2013, Overview of the UN Global Compact, URL: 94 Coop DK har tilsluttet sig Global Compact i 2008, jf. https://www.unglobalcompact.org/participants/search 20

21 11. Certificeringer, som tomatproducenterne forpligter sig til Det er ikke et krav for et brand at tilslutte sig en international anerkendt certificeringsordning, og derfor kan det ikke konkluderes, at de brands, der uden certificeringer, ikke lever op til deres sociale ansvar. Syv af de ti producenter har en international anerkendt certificering i forhold til sporbarhed i varekæden, socialt ansvar og respekt for arbejdstagerrettigheder. En certificering godkender at en proces lever op til en vis standard, og det afhænger af certificeringen, om den efterfølgende skal kontrolleres af eksterne organer eller ej. 95 SA8000 standarden, der godkender en specifik arbejdsplads i en varekæde, har krav om 96 løbende kontrol af eksterne kontrollanter hvert tredje år. Til sammenligning har 97 CSR-lignende standarder, som f.eks. ISO 26000, ikke et krav om kontrol eller certificering. Det vil sige, at der ikke er internationale krav om at kontrollere arbejdsvilkårene hos et brands underleverandører, dvs. tomatplukkerne. SMETA er en kontrolmetode, som De Clemente bruger til at kontrollere sit arbejdsmiljø og sikkerhed på sin forarbejdsningsfabrik. Tilsvarende til SA8000 standarden er SMETA en 98 kontrolmetode, som godkender en specifik arbejdsplads i en varekæde. <boks> Certificeret sporbarhed og etisk opførsel ISO 22005: 2007 Sporbarhed i hele varekæden hos fødevarevirksomheder fra fødevarens oprindelse til 99 produktion og transport. Det eneste brand, der er certificeret for fuld sporbarhed i varekæden, er BioItalia. ISO 26000: 2010 Socialt ansvar i forhold til sporbarhed, ansvarlighed, etisk opførsel, respekt for interessenternes interesser, og respekt for lovgivning, internationale normer og 100 menneskerettigheder. Angiver retningslinjer, derfor kan kan virksomheder ikke blive certificeret til ISO La Doria har påbegyndt en proces til at følge ISO SA8000: 2007 & Social Accountability 8000, International Standard, June 2014, URL: 96 Kontrol på SA8000, URL: 0_certification/sa8000.html 97 ISO, URL: 98 SMETA auditing, URL: audit_according_smeta/sedex-audit-according-smeta.html 99 ISO /07/2007, Traceability in the feed and food chain General principles and basicrequirements for system design and implementation s3, URL: 100 ISO 26000, URL: 21

22 Certificeringsstandard for anstændige arbejdspladser på tværs af sektorer 101. Standarden hviler på FN s menneskerettighedskonvention og ILO konventionerne. De ni elementer i standarden omhandler børnearbejde, tvangsarbejde, sundhed og sikkerhed, foreningsfrihed, diskrimination, disciplinære praksis, arbejdstid, løn og ledelsessystemer. To af de ti adspurgte producenter har en SA8000 certificering på deres fabrikker; Irma og Coop Italia, som producerer Coop X-tra, La Campagna og O Tomato. La Doria er i gang med en proces for certificere hele varekæden med SA8000. KRAV Den svenske mærkningsordning for økologisk produktion har en paragraf Sociala Villkor, som påbyder at virksomheden og dens leverandører ikke anvender tvangsarbejde, ikke diskriminerer og giver arbejdere ret til kollektiv organisering. To af de ti producenter har en KRAV-mærkning: Grøn Balance, Smagens Køkken, First Price og den ene af to leverandører til Irma Hverdag. Ifølge Italiensk lovgivning skal alle arbejdspladser kontrolleres jævnligt af inspektører fra Arbejdsministeriet (l'ispettore del Ministero del lavoro), men alligevel har Italien et af Europas største sektorer for sort arbejde. Statskontrol på landbrugene er derfor ingen garanti for at landmændene ansætter på lovlige vilkår. 12. Konklusion Udnyttelse og overtrædelse af arbejdstagerrettigheder er et generelt problem for tomatplukkerne i Syditaliens tomatindustri, og det er et etisk problem for de virksomheder, der benytter sig af papirløse immigranter Ifølge italiensk immigrationslovgivning skal immigranter fra et land udenfor EU have et job inden ankomsten til Italien for at kunne få opholds- og arbejdstilladelse. 104 Uden et gyldigt visum er immigrantens ophold i landet ulovligt. - Antallet af illegale immigranter, der arbejder i landbruget er et mørketal, men fagforeninger og myndighederne anslår, at der er tale om mellem og illegale immigranter, der ofte arbejder uden kontrakt - Tomatplukkerne er rekrutteret og organiseret af il caporali, en bandeleder. Caporale er et system, der faciliterer ulovlig rekruttering af arbejdskraft, foretaget 101 Social Accountability International 2014, SA8000 Standard, URL: 102 KRAV, URL: 103 De skelsættende love i italiensk immigrationspolitik er legge Martelli (1990), legge Turco-Napolitana (1998), Bossi-Fini (1998) og Security set 94 (2009). 104 Bossi-Fini loven 1998, URL: https://www.unhcr.it/sites/53a161110b80eeaac /assets/53a1641a0b80eeaac /legge_bossi_fi ni.pdf 22

Grov udnyttelse og illegal arbejdskraft i danske dåsetomater

Grov udnyttelse og illegal arbejdskraft i danske dåsetomater Grov udnyttelse og illegal arbejdskraft i danske dåsetomater November 2014 Indholdsfortegnelse Rapportens resultater Metode Det mener supermarkederne I finanskrisens skygge gror tomater Hver tredje tomatplukker

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT

LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT Version 4.0 Introduktion LEGO Gruppens motto er "Kun det bedste er godt nok" og gør alt for at leve op til deres ansvar i en verden i konstant forandring, hvor den generelle

Læs mere

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 1. Introduktion 1.1 Formål Formålet med denne code of conduct er at sikre, at id husets leverandører i videst muligt omfang driver deres virksomhed i overensstemmelse

Læs mere

Mægling- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) modtog klagen den 22. oktober 2013.

Mægling- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) modtog klagen den 22. oktober 2013. 14. august 2014 Endelig udtalelse Mæglings- og klageinstitutionen Klager 3F Indklagede - Greenpeas Enterprise ApS Mægling- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) modtog klagen den

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark Version 1.1, Juni 2014 Dansk version Udviklet af AgroManagement, Gasa Nord Grønt & DLG Food 1 Er der

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

II. De 10 forpligtelser

II. De 10 forpligtelser I. MÅL ECCO designer, producerer og markedsfører fodtøj og tilbehør til kunder over hele verden. I de sidste mere end 40 år har ECCO udviklet sig fra en lokal dansk virksomhed til en international virksomhed

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Mærker Max Havelaar/ Fair trade

Mærker Max Havelaar/ Fair trade Sagsnr. 40.08-02-1198 Ref. LES/jca Den 17. februar 2003 PnOJUXSSH0DWULF6&5 2YHUVLJWRYHUVWDQGDUGHUPnOJUXSSHDNWXHOOHGHOWDJHUHVWDNHKROGHU 0nOJUXSSH 'HOWDJHUH 6WDNHKROGHU Mærker Max Havelaar/ Fair trade FSC

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

for Multinational Enterprises, principperne i FNs Global Compact, FNs Guiding Principles on Business and

for Multinational Enterprises, principperne i FNs Global Compact, FNs Guiding Principles on Business and Samarbejdskodeks for leverandører af ydelser (entreprenører) Naturligt ansvar HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser

Læs mere

Bygherrens ansvar og kontrol

Bygherrens ansvar og kontrol Bygherrens ansvar og kontrol Direktør Gyrithe Saltorp // Københavns Ejendomme 1 Udgangspunktet Lige konkurrence Alle der løser opgaver for kommunen skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår uanset om

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder... CSR - Leverandør (Corporate Sociale Responsibility) Indhold 1 Generelle krav... 2 1.1 Menneskerettigheder... 2 1.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 1.3 Miljø... 2 1.4 Anti-korruption... 2 2 Specifikke krav...

Læs mere

Samfundsansvar December 2015

Samfundsansvar December 2015 Samfundsansvar December 2015 1 Sammen bliver vi med sikkerhed bedre! Indhold 1. AT GØRE DIG UBEKYMRET... 2 2. HISTORIEN OM ICM... 3 3. VÆRDIER OG ADFÆRD... 3 4. CERTIFICERINGER OG POLITIK... 4 5. MENNESKERETTIGHEDER

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct Code of Conduct 3 Introduktion 4 Interne anliggender Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Tillid og respekt Sikkerhed 5 Eksterne anliggender Konkurrence Åbenhed og fortrolighed Anti-korruption og

Læs mere

Skjult tvangsarbejde i leverandørkæden? Risikostyring & Ansvarlig virksomhedsadfærd. CSR Awards Vejle 07.Okt.2015

Skjult tvangsarbejde i leverandørkæden? Risikostyring & Ansvarlig virksomhedsadfærd. CSR Awards Vejle 07.Okt.2015 Skjult tvangsarbejde i leverandørkæden? Risikostyring & Ansvarlig virksomhedsadfærd CSR Awards Vejle 07.Okt.2015 7min. Chrash course Hvad er menneskehandel og tvangsarbejde? Hvor omfattende er det? Tal

Læs mere

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Udbuddets navn 1 Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Indhold 1. Parterne...2 2. Formål og generelle krav...2 3. Leverandørens ansvar og forpligtelse...2 3.1. Krav til Leverandøren

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 Sag 364/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jacob Kiil, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus, 4. afdeling, den 13.

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN 19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K. Høringssvaret

Læs mere

Vores Code of Conduct kan imidlertid indeholde krav, der går ud over kravene i den nationale lovgivning.

Vores Code of Conduct kan imidlertid indeholde krav, der går ud over kravene i den nationale lovgivning. Code of conduct 1 Introduktion Vi anvender vores Code of Conduct som minimumstandard i vores bestræbelser på at nå vores mål med hensyn til løbende forbedringer af vores produktionsmiljø og arbejdsforhold

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

A FSLUTNINGSKONFERENCE, FAOS, PROJEKT

A FSLUTNINGSKONFERENCE, FAOS, PROJEKT AFSLUTNINGSKONFERENCE PRECAWO PROJEKT A FSLUTNINGSKONFERENCE, FAOS, D E C E M B ER 6 2 0 1 6 B J A R K E R E F S L U N D, C E N T E R F O R I N D U S T R I A L P R O D U K T I O N, A A L B O R G U N I

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: dokumentfalsk;dokumentmisbrug;udlændinge;påtale og påtaleundladelse; Offentlig

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

Koncernpolitikker 1. Ansvarligt fiskeri 2. Fødevaresikkerhed og kvalitet 3. Miljø og personale 4. Etik

Koncernpolitikker 1. Ansvarligt fiskeri 2. Fødevaresikkerhed og kvalitet 3. Miljø og personale 4. Etik Koncernpolitikker 1. Ansvarligt fiskeri 2. Fødevaresikkerhed og kvalitet 3. Miljø og personale 4. Etik Version 2. 22.09.2009 1 1. Ansvarligt fiskeri Royal Greenland arbejder for ansvarlig anvendelse af

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Social Klausul Social klausul

Social Klausul Social klausul Social klausul Side 1 af 10 INDHOLD Parterne 3 1 GENERELLE KRAV 3 1, stk. 1 - Global Compact-principperne 3 2 SPECIFIKKE KRAV 4 2, stk. 1 - Menneskerettigheder 4 2, stk. 2 Arbejdstagerrettigheder 5 2,

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Bilag XX Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 1 Formålet med kontraktbilaget... 1 1. Generelle krav... 2 1, stk. 1 - Global Compact-principperne... 2 2. Specifikke krav...

Læs mere

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed I. Generelle spørgsmål (artikel 1 og 2) I.2. Spørgsmål om den udstationerende virksomhed Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed 1. 1. 1 Hvem anses efter national lovgivning

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Praktisk håndtering af etiske krav

Praktisk håndtering af etiske krav Praktisk håndtering af etiske krav Seminar Samfundsansvar og offentlige indkøb Frederiksberg Rådhus 3. december 2009 v/ole Grage E. Nielsen Mekanisk Stenhuggeri A/S Martin Holleufer euro sten as DIEH medlemmer

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

NOTAT. Spørgsmål: Ovenstående kan uautoriseret oversættes med:

NOTAT. Spørgsmål: Ovenstående kan uautoriseret oversættes med: Spørgsmål: Kenneth F. Christensen anmodede den 28. april 2015 om en undersøgelse af hvorvidt de nuværende sociale klausuler er dækkende for indkøb af flybilletter? NOTAT RÅDHUSET Økonomi og Stabe Borgmesterkontoret

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Sagerne er behandlet på skriftligt grundlag af et samlet nævn, jf. udlændingelovens 53, stk. 8, 2. pkt., og nævnets forretningsordens 46, stk. 2.

Sagerne er behandlet på skriftligt grundlag af et samlet nævn, jf. udlændingelovens 53, stk. 8, 2. pkt., og nævnets forretningsordens 46, stk. 2. Afgørelser vedrørende overførsel til Malta efter Dublinforordningen Flygtningenævnet har den 21. november 2014 og den 21. april 2015 truffet afgørelse i fire prøvesager vedrørende overførsel af asylansøgere

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi Independent Shirtmakers since 1937

BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi Independent Shirtmakers since 1937 BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi 2015 2017 Bosweels kerneværdier Idégrundlag, vision og værdier 02 IDÉGRUNDLAGET Bosweel udvikler, fremstiller og leverer skjorter og nært beslægtede produkter

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Forretningsetik... 2 3.

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

AH Industries Code of Conduct

AH Industries Code of Conduct AH Industries Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. Vi ønsker også at bevare og styrke vores høje integritet

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Økonomiudvalget besluttede d. 19. marts 2013, at sociale klausuler skal anvendes i forbindelse med kommunens udbud og indkøb efter nærmere angivne

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Addtech AB. Adfærdskodeks

Addtech AB. Adfærdskodeks Addtech AB Adfærdskodeks Indledning Addtech er en teknologikoncern, som tilfører både teknologisk og økonomisk merværdi i kæden mellem producenter og kunder. Koncernen driver forretning inden for udvalgte

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

CSR og arbejdsmiljø: Hvilke muligheder giver den stigende offentlige styring? Arbejdsmiljøforskningsfonden Årskonference 29.

CSR og arbejdsmiljø: Hvilke muligheder giver den stigende offentlige styring? Arbejdsmiljøforskningsfonden Årskonference 29. CSR og arbejdsmiljø: Hvilke muligheder giver den stigende offentlige styring? Arbejdsmiljøforskningsfonden Årskonference 29. oktober 2008 Karin Buhmann Ph.d., Lektor Institut for Fødevareøkonomi, Afdeling

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. oktober 2008 /jlh Forslag til Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen

Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen Flygtningenævnet har den 24. og 27. juni 2014 truffet afgørelse i 11 prøvesager vedrørende overførsel af asylansøgere

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Fokus på egne medarbejdere er god CSR Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Program Fokus på egne medarbejdere er god CSR hvor brænder det på lige nu? Danske virksomheder er frontløbere, når det gælder

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Politik vedrørende menneskerettigheder (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 den 22. februar 2013) Revision 1 (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2015 den 20. februar

Læs mere

Antal henvendelser per kvartal

Antal henvendelser per kvartal Statistik for Kirkens Korshær Kompasset andet kvartal 214 Tal trukket den 1.juli 214 Kompasset er nu gået ind i det andet kvartal i Kompassets andet år. Der har været 216 åbningsdage tre dage ugentligt.

Læs mere

Intego CSR. Indhold Intego CSR...2 Miljøforhold...3 Arbejdsforhold...3 Menneskerettigheder...5 Forretningsetik...5 Bæredygtigt indkøb...7 Kvalitet...

Intego CSR. Indhold Intego CSR...2 Miljøforhold...3 Arbejdsforhold...3 Menneskerettigheder...5 Forretningsetik...5 Bæredygtigt indkøb...7 Kvalitet... Intego CSR Intego CSR Indhold Intego CSR...2 Miljøforhold...3 Arbejdsforhold...3 Menneskerettigheder...5 Forretningsetik...5 Bæredygtigt indkøb...7 Kvalitet...7 Hos Intego overholder vi til enhver tid

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Dagens program > Flygtninges ankomst til Danmark

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Agenda 01. Introduktion 02. Baggrund for og kravene til CSR rapportering 03. Hvad omfatter CSR FN s Global Compact og de 10 principper 04. Konkrete eksempler O1. CSR introduktion

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge

HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling 17-11-2016 DFH Integration 17-11-2016 Side 2 Når ligestilling bliver et spørgsmål om integration Når integration bliver

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Erhvervs- og Selskabsstyrelsen cwg@eogs.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23. januar 2012 J.NR.

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Impact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Impact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Impact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Impacts principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere