Demokrati og verdensfred ( )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demokrati og verdensfred (1912-1926)"

Transkript

1 KAPITEL 5 Demokrati og verdensfred ( ) I perioden fra 1912 til 1926 oplevede Japan to kejserskift. Taishōkejseren lagde navn til en periode, der er blevet beskrevet som Taishōdemokratiet; det var kendetegnet ved arbejdskonflikter, studenteroprør, partipolitik og indførsel af almen stemme- og valgret for alle mænd over 25. I 1926 fik Japan igen ny kejser, Hirohito eller Shōwakejseren. Internationalt spillede Japan en rolle som neutral allieret i Første Verdenskrig og var medskaber af Folkeforbundet med det formål at sikre verdensfreden. På den hjemlige front oplevede Japan en stigende befolkningsvækst, der lagde pres på landets ressourcer. Og i 1923 blev landet ramt af et stort jordskælv. Taishōdemokrati Efterhånden som de gamle regeringsfolk fra Meijiperioden næsten alle var afgået ved døden, og den gamle adelselite dermed var borte, kunne de politiske partier langsomt markere sig mere og mere i det politiske landskab. Meijiforfatningen fra 1889 var bygget op omkring et sæt valgregler, der betød, at de gamle klaner og privilegerede slægter sad på adgangen til rigsdagens to kamre. Da Hara Kei ( ) i 1918, som den første japanske premierminister, blev valgt på grund af sit partis politiske partiprogram, brød han også samtidig det traditionelle magtmønster. Hara Kei var en almindelig borger. Ligesom de fleste senere premierministre sad han ikke længe på posten, men hans betydning for partipolitikkens udvikling i Japan blev stor. Hara Keis parti hed Seiyūkai (Foreningen af venner af en regering, der bygger på en forfatning) og blev grundlagt i 1900 af den daværende premierminister Itō Hirobumi, der havde været hovedskribenten bag Japans forfatning i Hara Kei havde været chefredaktør på en stor japansk avis og havde bestridt forskellige ministerposter, inden han blev leder af partiet. Et af de steder, hvor han slog igennem, var hans insisteren på, at bureaukrater skulle vælges ud fra deres talenter og ikke deres baggrund eller adelstitel. Fra 1921 skiftede regeringsmagten mellem forskellige ikke-parti-kandidater og koalitioner. De kunne alle enes om en fælles fjende i form af kommunisterne. Kommunisterne havde eksisteret som spredte grupper siden slutningen af 1800-tallet i Japan, men i 1922 blev Det Kommunistiske Parti stiftet. De agiterede blandt andet for afskaffelse af monarkiet og tilbagetrækning af alle japanske tropper fra Kina, Korea og Taiwan noget, der ikke blev taget godt imod i de mere konservative kredse. Partiet blev fra starten forfulgt og efter et 62 Japan mellem øst og vest

2 Hara Kei ( ) eller Hara Takashi var født ind i en samuraifamilie, men fralagde sig sin stand som 19-årig. Han insisterede selv på at blive opfattet som almindelig borger, selvom han flere gange fik tilbudt titler og havde gode forbindelser både til bureaukratiet, militæret og erhvervslivet. Han lod sig romersk-katolsk døbe. Hara Kei var premierminister fra 1918 til 1921, hvor han blev dræbt af en vred jernbanearbejder på Tokyo Station. Han efterlod sig en dagbog på flere tusinde sider, der i dag udgør en af de bedste primære kilder til vores forståelse af den politiske dagsorden på Haras tid. mislykket attentat mod kronprinsen i december 1923 blev medlemmerne systematisk diskrimineret og chikaneret. Det centrale oppositionsparti til Hara Keis Seiyūkai var Kenseikai (Forfatningspartiet). De fik regeringsmagten i Partiet arbejdede for almen valgret og fik det gennemført i Siden 1890 havde kun mænd med en høj indkomst haft retten til at stemme, nu blev det alle mænd over 25 år. Den almene valgret gjaldt ikke kvinderne, der måtte vente til 1946, før de kunne stemme. Kenseikai kæmpede for udbredelsen af fagforeninger til beskyttelse af arbejderes rettigheder, men trods de umiddelbart moderate toner stod Kenseikai også bag vedtagelsen af Loven om opretholdelse af den offentlige orden i 1925, der undertrykte politisk uenighed generelt og socialisme og kommunisme i særdeleshed. De første årtier i det 20. århundrede var en politisk brydningstid, hvor et stigende antal forfattere, journalister, akademikere og andre intellektuelle var aktive indenfor venstrefløjen. Deres kritik af regeringens øgede brug af militær mod demonstrationer blandt arbejdere førte hurtigt til indskrænkelser i rettighederne og i sidste ende til tvangsopløsning af blandt andre Japans socialistiske og kommunistiske grupperinger. Dette var en direkte følge af Loven om opretholdelse af den offentlige orden fra Alt imens voksede de ultranationalistiske kredses indflydelse i det japanske samfund. Overbefolkning på landet og arbejdskonflikter i byerne Overgangen til det 20. århundrede bød på store befolkningsmæssige udfordringer for det moderne Japan. Især landbruget var under pres fra en voldsom befolkningsvækst. Efter indlemmelsen af Hokkaido som den fjerde japanske hovedø (1868) havde mange yngre sønner og døtre af bønder fra Kyūshū, Okinawa, Honshū og Shikoku, der ikke arvede familiens jord, fundet nye hjem på øen i nord. I slutningen af det 19. århundrede Demokrati og verdensfred ( ) 63

3 valgte mange at søge længere væk til Hawaii, Californien og Canada. Også Manchuriet blev et japansk bosætter-område, hvor Det Sydmanchuriske Jernbanekompagni efter Den Russisk-Japanske Krig ( ) rekrutterede lærere, forretningsfolk og bønder hjemme fra Japan til at bosætte sig i stationsbyer langs jernbanenettet. Da USA i 1924 indførte en lov, der forbød indvandring af asiater til USA, måtte man finde nye områder til det stigende befolkningsoverskud, og mange japanere tog herefter til Sydamerika især Sao Paolo i Brasilien, men også til Peru og Chile. Befolkningspresset i landregionerne betød også, at store folkemængder rykkede ind mod byerne, hvor lønningerne var lave og arbejdsforholdene dårlige. De arbejdskonflikter, der fulgte i kølvandet, førte i perioden fra 1890 erne og frem til 1930 erne til en svag forbedring i arbejdsforholdene. Men der var forskel på, hvor man mærkede ændringerne. De faglærte arbejdere i sværindustrien, der kunne betjene de store maskiner, blev eftertragtede og fik langsomt flere rettigheder og forbedrede forhold. Mens ufaglærte i tekstil- og mineindustrien led under kummerlige forhold. Ofte var forholdene så dårlige, at de japanske fabrikker i stigende grad blev nødt til at rekruttere arbejderne blandt koreanske immigranter, fordi japanerne ikke ville finde sig i arbejdsvilkårene. Verdenskrig og -fred Japan deltog i Første Verdenskrig på de allieredes side i forlængelse af den britiskjapanske alliance fra Selvom man taler om Japan som neutralt allieret, indtog landets tropper det tyske fort ved Tsingtao på Shantunghalvøen i Kina og de tyske kolonier i Stillehavet, der gik under fællesbetegnelsen Mikronesien. Ved de allieredes sejr i Første Verdenskrig og de efterfølgende fredsforhandlinger i Versailles fik Japan de tidligere tyske besiddelser i Stillehavet overdraget som mandatområder men Shantunghalvøen beholdt Kina. Siden 1905 havde japanerne lejet sig ind i den sydlige del af Manchuriet, der på dette tidspunkt var kinesisk. Her gik Det Sydmanchuriske Jernbanekompagni i gang med at etablere en forbindelse hen over land, hvor man kunne transportere de råvarer, området var så rigt på. Den japanske regering indsatte en generalguvernør for området, og udstationerede den japanske Kwantunghær for at beskytte de japanske interesser omkring jernbanen. For Japan var dette område blevet en del af landets interessesfære, og derfor beskyttede man det også mod den kinesiske nationalistiske bevægelse, der opstod i 1912, og mod Rusland, der med Den Russiske Revolution i 1917 var blevet en kommunistisk trussel i området. Folkeforbundet og den diplomatiske vej? Ved afslutningen af Første Verdenskrig var Japan sammen med blandt andre Kina inviteret med til forhandlingerne af Versaillestraktaten og stiftelsen af Folkeforbundet. Efter Den Russisk-Japanske Krig ( ) havde japanerne følt sig snydt ved fredsforhandlingerne, og dette ledte bl.a. til oprør i Tokyo. Det skulle også vise sig 64 Japan mellem øst og vest

4 MANCHURIET Sakhalin (1905) MONGOLIET Harbin Kuriløerne (1875) Beijing Port Arthur SHANTUNG- (Lüshun) HALVØEN Tsingtau (Qingdao) KINA Nanjing DET GULE HAV Shanghai Seoul KOREA (Japansk ansk protektorat 1910) DET JAPANSKE HAV JAPAN STILLEHAVET Hong Kong RYUKYU (1876/1879) Taiwan (1895) Ogasawara øerne (Bonin) (1976) FILIPPINERNE Yap MIKRONESIEN Marshalløerne Palau Carolinerne 500 km Japanske besiddelser efter Første Verdenskrig (efter 1918) Fremmed jernbane Sydmanchurisk Jernbane i forhandlingerne omkring etableringen af Folkeforbundet efter Første Verdenskrig, at Japan fortsat ikke blev regnet for ligeværdig af europæerne og amerikanerne. Denne gang var det et racespørgsmål. Allerede i starten af århundredet var japanske immigranter især i USA blevet udsat for et voksende fremmedhad, der i 1906 førte til raceadskilt skolegang. Da Japan ved forhandlingerne i Versailles forsøgte at få en paragraf mod racediskrimination ind i Folkeforbundets pagt mødte det især modstand fra Commonwealth-landene og paragraffen blev i sidste ende ikke medtaget. Som reaktion udsendte japanerne følgende kommentar: Hvis det skal være et princip for Folkeforbundet, at visse folk ikke skal have en retfærdig og lige behandling, vil det fremstå som underligt blandt disse og i fremtiden vil det underminere deres tro på principperne for retfærdighed og lighed, der skal forestille at ligge bag reglerne mellem nationer. Demokrati og verdensfred ( ) 65

5 Først efter Anden Verdenskrig var europæerne og nordamerikanerne klar til at indskrive racelighed i FN s Menneskerettighedserklæring fra Japan arbejdede således stadig på nogle punkter forgæves på at blive anerkendt som ligeværdig stormagt, og det nye århundrede kom til at afspejle en voksende frustration og splittelse i det japanske samfund i forholdet til Europa og USA. Projektet for anerkendelse og ligestilling fortsatte, denne gang i et internationalt forum i form af Folkeforbundet. Japan var, til trods for frustrationerne meget aktiv på den diplomatiske scene. Ofte bidrog de japanske diplomater til fredelige løsninger af konflikter, men endnu havde de og Folkeforbundet ikke skullet tage stilling til principperne i forhold til asiatiske konflikter, der involverede japanske interesser. Netop dette skulle vise sig at udgøre en uoverstigelig barriere, der gjorde den regionale vej attraktiv i slutningen af 1930 erne og førte til et opgør med både de vestlige allierede og med Folkeforbundet. Jordskælv en skelsættende begivenhed Den 1. september 1923 lige over middag rystede et jordskælv hele området i og omkring Tokyo. De brande der opstod fortsatte indtil den 3. september om morgenen og fik sammen med rystelserne skelsættende konsekvenser for byen Tokyo og dens beboere. Omkring hjem var ødelagt, og mere end ¾ af Tokyos befolkning var blevet hjemløse. Nyheden gik verden rundt og nåede også Danmark, hvor aviserne rapporterede om de rædselsvækkende begivenheder i en del af verden, der ikke længere var så fjern og fremmed. Jordskælvet medførte ud over de umiddelbare ødelæggelser også mere blivende sår. Både japanske aviser og rygtebørsen spredte ideen om, at koreanerne i Tokyo påsatte brande og stjal fra de udbrændte huse, hvilket ledte til en række sammenstød mellem japansk politi, koreanere og civile japanere. Siden Den Russisk-Japanske Krigs Fotografi af Tokyo efter jordskælvet i 1923 også kendt som Kantō-jordskælvet. 66 Japan mellem øst og vest

6 Forsiden fra Politiken den 4. september 1923, hvor nyheden om jordskælvet i Japan fyldte de fleste af avisens spalter. afslutning i 1905 og udråbelsen af Korea som japansk koloni i 1910 var stadig flere koreanere kommet til Japan. Forholdet mellem Korea og Japan var i forvejen anspændt, og jordskælvet blev både en katalysator for og et symbol på den eksisterende mistillid. Genopbygningen af byen resulterede til gengæld i en styrkelse af økonomien. Ødelæggelserne betød, at Tokyo måtte genopbygges fra bunden, og hele områder af Demokrati og verdensfred ( ) 67

7 byen fik nu bredere gader og nye større bygninger af mursten. Nogle af disse områder blev blandt de mest moderne og attraktive kvarterer i hovedstaden, og hér kom en ny ungdomskultur til at spire frem. Ungdomskultur Den første halvdel af 1920 erne var i Japan en periode med fokus på jazz, frihed og forandring. Selvom kvinderne måtte vente 20 år på at opnå stemme- og valgret, fik både unge mænd og kvinder en central rolle som skabere af en ungdomskultur et helt nyt fænomen. I Meijiperioden ( ) havde børn fået deres egne tidsskrifter og kultur og i Taishōperioden ( ) blev det ungdommens tur til at definere sig selv som separat gruppe, ikke blot som ikke-voksne eller unge voksne. I Japan fik de kulturdannende unge betegnelsen moga og mobo, som stod for henholdsvis modern girls og modern boys. Modernitet blev ensbetydende med ungdom. Den moderigtige og modeskabende ungdom befandt sig i hovedstaden Tokyos centrum, mere præcist på det fashionable hovedstrøg Ginza med flotte nye butikker og mange moderne caféer. Det var på caféerne, at de moderne unge tilbragte deres fritid med at drikke moderne drinks, lytte til moderne musik, hvilket primært var ensbetydende med jazz, diskutere unge moderne forfattere og blive set i deres moderne tøj. Det moderne bar præg af vesten, og det kunne synes som en selvmodsigelse, at i en tid, hvor Japan i højere og højere grad søgte egen identitet og kunnen, var det den vestlige kultur, man i visse kredse idealiserede. Mange japanere kæmpede med spørgsmålet om, hvordan man kunne være både japansk og moderne, hvis det moderne var defineret som vestligt? Forfattere som Tanizaki Junichirō ( ) og Nagai Kafū ( ) tilbragte meget af deres tid på de moderne caféer og beskrev i malende og anerkendende toner tidens moga og mobo. Nagai Kafū var ironisk nok også en af dem, som begræd det tabte Edo og den bykultur, der havde haft hjemme i mange af de gamle bygninger, der var gået tabt ved jordskælvet i Han var ikke alene om at savne de gamle geishakvarterer og traditionelle handlende. Ikke alle bifaldt det moderne, og flere udtrykte utilfredshed med det nymodens, men mange japanere lod sig rive med af de unge og det nye. Radio et medie for alle Radioen kom til Japan og blev efterhånden fast inventar i de fleste hjem som supplement til aviserne, der for manges vedkommende var udkommet siden Meijiperioden. NHK, den japanske statsradio, blev etableret i I 1920 erne blev de første radioapparater sat op uden for radioforretninger, på gadehjørner og pladser, hvor især transmissionerne af sportsbegivenheder såsom gymnasieskolernes baseballturneringer tiltrak store tilhørerskarer. Forsamlingsfriheden blev imidlertid indskrænket med Loven om opretholdelse af den offentlige orden i 1925 ti dage før den nye valglov ændrede antallet af vælgere i Japan fra 68 Japan mellem øst og vest

8 3,3 til 12,5 millioner ved at give alle mænd over 25 stemme- og valgret. Loven om opretholdelse af den offentlige orden var rettet imod politiske møder, men politiet fortolkede snart sammenstimlen om radioapparaterne som ulovlige forsamlinger. Dette kom til at betyde, at det blev kutyme at høre sportsbegivenhederne hjemme foran eget radioapparat. I 1930 havde 6,1 % af de japanske husholdninger radio, og blot tre år senere i 1933 var dette antal mere end fordoblet, idet 13,43 % af alle japanske husholdninger havde købt egen radio endnu var det mest i byerne, men dette ændrede sig i løbet af trediverne. Ny kejser nye tider Taishōkejseren døde i 1926 og hans søn Hirohito, der allerede i en årrække havde overtaget mange af sin faders pligter, blev Shōwakejseren (se skema s. 33). Hirohito var kejser i 63 år og skulle blive symbolet på et Japan, der mobiliserede hele nationen til total krig, og siden hen symbolet for freden, der fulgte det japanske nederlag til de allierede i Fra 1926 til 1945 optrådte han næsten altid i militæruniform som den officielle leder af det japanske militær. T.v. Shōwakejseren efter sin kroningsceremoni i Han er klædt i den traditionelle hofbeklædning (sokuta) med hovedbeklædning (kanmuri) og scepter (shaku). T.h. Hirohito iført militæruniform. Shōwakejseren var symbolet på den japanske nationalistiske selvforståelse, hvor kejseren stod som øverste repræsentant for statsshinto, leder af den kejserlige regering og genstand for national tilbedelse. Zaibatsuernes vækst Baggrunden for landets eksplosive befolkningsvækst og fundamentet for en spirende moderne kultur var Japans industrialiseringsprojekt fra 1890 erne. Meijiregeringen Demokrati og verdensfred ( ) 69

9 havde lavet kontrakter på bygning af fabrikker og skibsværfter og støttede i opstartsfasen private virksomheder. Den private sektor blev af regeringen anset for at være den bedste til at stimulere økonomisk vækst og den mest innovative i forhold til udviklingen af forskellige produktionsnicher. I begyndelsen voksede især sværindustrien og mineindustrien, men efterhånden fulgte også den kemiske industri, der producerede kunstgødning til landbruget, kemiske farver til tekstilindustrien og eksplosive stoffer til anlægsarbejde og til militæret. Farvelagt træsnitstryk af Mitsuibygningen bygget af Mitsui-konglomeratet i 1872 for at huse en ny nationalbank i Tokyos forretningskvarter. Nogle få familieejede virksomheder voksede sig så store, at de udviklede sig til monopollignende konglomerater med banker og forsyningssektorer under sig. Disse kaldte man zaibatsuer (finansielle kliker). Ikke alene sad de samlet på store dele af industriproduktionen og styrede derigennem store dele af markedet, men deres indflydelse strakte sig også langt ind i de finansielle, politiske og militære kredse. Det var dem, der stillede kapital til rådighed for nye iværksættere, og de spillede højt spil i forhold til handelsaftaler og militære overvejelser. Man taler om de fire store zaibatsuer: Mitsubishi, Mitsui, Sumitomo og Yasuda, der allerede ved århundredeskiftet havde etableret sig. Efter Den Russisk-Japanske Krig dukkede flere op og da Japan udvidede sin industri til Manchuriet i 1930 erne opstod endnu en gruppe zaibatsuer. Det helt store eksportmarked for disse virksomheder, og det øvrige Japan, var USA. Siden de ulige traktater fra 1850 erne mellem Japan og USA havde USA udviklet sig til at blive Japans vigtigste handelspartner. 70 Japan mellem øst og vest

10 Tekster 11 Danske aviser beretter om jordskælvskatastrofen i Japan, september 1923 Oplysningerne om jordskælvet den 1. september tog flere dage om at nå frem til den øvrige verden og først den 3. september bragte aviserne nyheden. Dette skyldes ikke, at der ikke var nogen kontakt, men at teknologi og tid var andre størrelser i starten af det 20. århundrede. Desuden udkom de danske aviser ikke om søndagen (i denne sammenhæng altså ikke søndag den 2. september 1923). Man kan følge, hvordan danskerne blev informeret via forskellige udenlandske telegrambureauer om begivenheder ude i Østen. Berlingske politiske og Avertissements Tidende. Mandag morgen den 3. september 1923 Japan hjemsøgt af en mægtig Jordskælvs-Katastrofe Større Omraader af Landet er lagt i Ruiner, Hovedstaden og de omliggende Byer er til dels nedbrændt. Trafiklinierne er afbrudte. Tabene af Menneskeliv kan endnu ikke beregnes, men løber op i Tusinder. Japan har i Lørdags været hjemsøgt af en Jordskælvs-Katastrofe, der har lagt store Omraader af Landet i Ruiner. Katastrofen begyndte ved Firetiden om Morgenen efter europæisk Tid med en mægtig Jordrystelse, der i Løbet af Dagen blev efterfulgt af flere lignende Jordskælv. Efterretningerne fra det hærgede Land er i Forhold til Katastrofens Omfang kun faa og ufuldstændige, de fleste er naaet frem ad traadløs Vej over San Francisko og London. Dette forklares ved, at Jordskælvet har ødelagt alle Telegraflinier og Trafikmidler på Hondo, der er det japanske Øriges Hovedø. De Meddelelser, der kommer frem, er imidlertid tilstrækkelige til at vise, at man staar overfor en af Historiens frygteligste Naturkatastrofer. Mange Byer er jævnet med Jorden af Jordrystelserne og de Ildebrande, der er fulgt efter. Særlig synes Ulykken at have hjemsøgt de tætbefolkede Omraader omkring Hovedstaden Tokyo og Havnebyen Yokohama. Ofrene af Menneskeliv løber ifølge de hidtil indløbne Meddelelser op i Tusinder, men det er vel sandsynligt at disse Tal vil vokse endnu mere, efterhaanden som det bliver muligt at danne sig et Overblik over Tilstandene i de vidstrakte Distrikter, der er ramt af Katastrofen. Tokyo og de omliggende Byer staar i Flammer Flere Jernbanetog forulykkede. (San Francisco, 1. Sept.) Det amerikanske Radioselskab meddeler, at alle Forbindelser med Japan er afbrudt. Det sidste Traad-Telegram fra Japan blev modtaget kort før Kl. 9 i Formiddag, og gik ud paa, at alle Landtelegraflinierne i den nordøstlige Del af Japan er ødelagte. Et traadløst Telegram meddeler, at der er opstaaet Brand i Tokio som Følge af Jordskælvet. Mange Bygninger er styrtet sammen og Vandledningerne er ødelagt. Antallet af Dræbte er betydeligt. Ilden breder sig til de omliggende Byer. En Del Jernbanetog, der var undervejs til Tokio, er forulykkede som Følge af Jordskælvet. Demokrati og verdensfred ( ) 71

11 Det kejserlige Palads brænder Jernbanelinjerne afbrudt i en Omkreds af 100 miles. (Osaka, 1. September (RB)) Alle Jernbanelinier til Tokio er afbrudt indenfor en Omkreds af 100 eng. Mil omkring Byen. Bladene meddeler, at det kejserlige Palads i Tokio staar i Brand. Hele Byen har taget Skade af Jordskælvet, undtagen Shibakvarteret. Yokohamas Befolkning paa Flugt mod Landets Indre Ilden raser i hele Tokio, og Gaderne er fyldte af Lig. (Peking, 2. Septbr. (RB)) I et traadløst Telegram fra Sydjapan meddeles det, at det Jordskælv, som igaar hjemsøgte Mellemjapan, saa at sige har ødelagt alle Byer og Landsbyer mellem Tokio og Baka. I Tokio er de fleste store Bygninger blevet ødelagt, og det kejserlige Slot har været truet. To af Tokios femten Kvarterer er ødelagt. Ilden raser fra den ene Ende af Tokio til den anden, og Gaderne er fyldt med Lig. Antallet af Døde kan endnu ikke opgives. Berlingske Tidende den 7. September 1923, s. 9 Koldingensere i Japan Vor Korrespondent i Kolding telefonerer. Bankdirektør Neckelmann, hvis unge søn er ansat ved et Verdensfirma i Yokohama, modtog igaar et Telegram, hvori der stod den glædelige Melding: All safed and well. Derimod er der intet hørt fra Tokio, hvor Hr. Jacob Laugesen, Borgergade 9, har to unge Døtre boende. Politiken Lørdag den 3. September 1923 En stor Brand i Tokio Et traadløst Telegram meddeler, at der er opstaaet Brand i Tokio som Følge af Jordskælvet. Mange Bygninger er styrtet sammen, og Antallet af Dræbte er betydeligt. Det kejserlige Palads staar i Brand. Ilden breder sig til de omliggende Byer. En Del Jernbanetog, der var undervejs til Tokio, er forulykkede som Følge af Jordskælvet. Det meddeles endvidere, at en Flodbølge har hærget Kysten ved Yokohama. Alle Jernbanelinjer til Tokio er afbrudt indenfor en Omkreds af 100 eng. Mil omkring Byen. I Asakusa styrtede et stort Taarn sammen og knuste 700 Mennesker. Mange Skibe er gaaet under i Flodbølgen ved Yokohama. 10,000 Mennesker omkommet i Yokohama (London, Søndag.) Guvernøren i Yokohama, som befinder sig om Bord paa et Krigsskib, har afsendt traadløse Telegrammer til Guvernørerne i Osaka og Kobe, hvori det hedder: Yokohama er blevet hærget af Jordskælv og Brand. Ti Tusinde Mennesker saarede eller dræbte. Alle Trafikmidler ødelagte. Ingen Levnedsmidler, intet Vand. Send straks Hjælp. Politiken, Tirsdag den 4. September 1923 Det frygteligste Jordskælv, der nogen sinde har ramt Verden Ofrenes Antal anslaas til langt over 200,000. Alene i Tokio er 150,000 Mennesker omkommet Japan mellem øst og vest

12 Af Yokohama er ikke et Hus tilbage, og Havet har opslugt en stor Del af Tokio. (London, Mandag. Privat for Politiken.) Den Jordskælvskatastrofe, som har hjemsøgt Japan, viser sig at være af endnu frygteligere Omfang, end det af de første Beretninger fremgik. Jordskælvet er, efter hvad der i Dag meddeles, det forfærdeligste, der nogen Sinde er indtruffet, ikke blot i Japan, men i hele Verden. 12 Tanizaki Junichirō, Naomi Tanizaki Junichirō ( ) var født i Tokyo og boede der indtil jordskælvet i Han beskriver i sine romaner det sprudlende liv i 1920 ernes storby, hvor de moderne unge Moga og Mobo slog sig løs. Naomi er navnet på en pige, som hovedpersonen Jōji er forelsket i. Romanen rummer ud over historien om en mand, der er besat og plaget af sin forelskelse, også beskrivelsen af en nations kulturelle forvirring i valget mellem fascinationen af vesten og den østlige kulturelle baggrund. Naomi (Chijin ni Ai) beskriver populærkulturens fascination af vesten med operaer, teater, strandpromenade, cafébesøg og moderne dans til jazzmusik på dansestederne på Tokyos hovedstrøg, Ginza. Jeg vil forsøge at beskrive vores forhold som mand og kone og beskrive hvad der skete så ærligt og lige til som jeg kan. Alt imens Japan bliver mere og mere kosmopolitisk, blander japanere og fremmede sig ivrigt med hinanden. Alle mulige former for nye doktriner og filosofier introduceres; og både mænd og kvinder følger den nyeste vestlige mode. Der er ingen tvivl om, at det ægteskabelige forhold, som vi havde, endnu i dag er helt utilstedeligt, men på sigt vil vise sig over alt. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at vi lige fra starten var et underligt par. Det er omkring syv år siden jeg husker ikke den præcise dato jeg første gang mødte den kvinde, der nu er min hustru. På det tidspunkt var hun servitrice på Café Diamond nær Kaminari-porten ved Asakusa Kannon Templet. Hun var kun femten år og var lige begyndt at arbejde, da jeg mødte hende. Hun var en nybegynder en elev, en spirende servitrice, og en endnu ikke færdiguddannet medarbejder. Hvorfor jeg, en mand på 28, stirrede mig blind på et barn som hende, forstår jeg ikke, men det var sandsynligvis hendes navn, der i første omgang vakte min opmærksomhed. Alle kaldte hende Nao-chan. Da jeg en dag spurgte ind til det, fik jeg at vide, at hendes rigtige navn var Naomi skrevet med tre kinesiske tegn. Navnet vakte min nysgerrighed. Et fantastisk navn, tænkte jeg. Skrevet med romerske bogstaver kunne det være et vestligt navn. Jeg begyndte at lægge særligt mærke til hende. Underligt nok, da jeg først vidste, at hun havde et så sofistikeret navn, begyndte hun også at fremstå med et intelligent vestligt udseende. Jeg begyndte at tænke hvilken skam det ville være at lade hende blive som servitrice på et sted som dette. Naomi lignede faktisk filmskuespilleren Mary Pickford: der var bestemt noget vestligt i hendes fremtoning. Dette er ikke udelukkende mit farvede syn på sagen. Mange andre siger det samme selv nu hvor hun er min hustru. Det må være sandt. Og det er ikke kun hendes ansigt Demokrati og verdensfred ( ) 73

13 selv hendes krop har en særlig vestlig fremtoning når hun er nøgen. Dette fandt jeg naturligvis først ud af senere. På dette tidspunkt kunne jeg blot forestille mig skønheden af hendes lemmer ud fra den smarte måde, hun bar sin kimono på. Jeg brugte ofte vendinger som blande sig med vesterlændinge og som en vesterlænding. Det var tydeligt, at hun godt kunne lide dette. Hun ville sige ting som Hvad synes du? mens hun gestikulerede forskellige udtryk i spejlet. Synes du ikke, jeg ligner en vesterlænding når jeg gør sådan? Tilsyneladende studerede hun skuespillerindernes bevægelser, når vi var i biografen, for hun var ganske god til at imitere dem. På et øjeblik kunne hun indfange et lune og det særegne ved en skuespiller. Pickford ler sådan her, ville hun sige; Pina Menicheli bevæger sine øjne på denne måde; Geraldine Farrar har sit hår sat op sådan. Hun løsnede sit hår og satte det i den ene og den anden frisure. Flot bedre end nogen skuespiller. Dit ansigt ser så vestligt ud. Gør det? Hvor ser det vestligt ud? Din næse og dine tænder. Mine tænder? Hun trak læberne tilbage og studerede rækken af tænder i spejlet. De var helt lige og skinnende. Uanset hvad, adskiller du dig fra andre japanere, og almindeligt japansk tøj gør ikke noget for dig. Hvad ville du sige til at gå i vestligt tøj? Eller japansk tøj i en ny stil? Hvilken stil? Kvinder vil blive mere og mere aktive i fremtiden. De tunge, stramme ting, de går rundt i nu vil ikke kunne bruges. Hvad med en kimono med smalle ærmer og et uformelt skærf? Det ville fungere. Alt kan bruges så længe du holder dig til originale designs. Gad vide, om der findes en stil, der er hverken japansk, kinesisk eller vestlig Hvis den findes, vil du så købe det til mig? Naturligvis vil jeg det. Jeg vil købe alle typer tøj til dig, og så kan vi bytte dem rundt hver dag. Det behøver ikke være det dyre. Musselin og almindelig silke er fint. Det vigtige er at have originale designs. Efter denne samtale gik vi ofte sammen til manufakturhandleren og stormagasinerne for at se på stof. Vi må have tilbragt hver eneste søndag i Mitsukoshi og Shirokiya. 13 Loven om opretholdelse af den offentlige orden Den japanske regering forberedte Loven om opretholdelse af den offentlige orden (Chian Ijihō) i forbindelse med indførelsen af almen valg- og stemmeret for alle mænd over 25 år. De forsøgte herved på forhånd at begrænse politisk agitation og uro inspireret af kommunister, anarkister og andre radikale elementer i samfundet. Loven blev vedtaget den 11. maj 1925 og havde to formål: dels et politisk formål, hvor man ønskede at undertrykke en voksende venstrefløj, og dels det moralske formål at underbygge den såkaldte nationale lære (kokutai), der af en minister ved høringer om loven blev defineret som den kejserlige nation med dens overlegne kejser. På baggrund af Loven om opretholdelse af den offentlige orden etablerede man Japan mellem øst og vest

14 op gennem 1930 erne en sirlig struktur for tankekontrol. Art. 1 Enhver, der har skabt et fællesskab med det formål at ændre den nationale samfundsbygning (kokutai) eller benægte den private ejendomsret, og enhver, som bevidst har meldt sig ind i en forening med et sådant formål, skal kunne straffes med fængsel med eller uden tvangsarbejde i en periode, der ikke overstiger ti år. Ethvert forsøg på at begå den forbrydelse, der beskrives i ovenstående sætning vil [også] blive straffet. Art. 2 Enhver, der har talt med en anden person vedrørende udførelsen af sager specificeret i Paragraf 1 i Artikel 1, skal kunne straffes med fængsel med eller uden tvangsarbejde i en periode, der ikke overstiger syv år. Art. 3 Enhver, der tilskynder andre til udførelsen af sager specificeret i Paragraf 1 i Artikel 1, skal kunne straffes med fængsel med eller uden tvangsarbejde i en periode, der ikke overstiger syv år. Art. 4 Enhver, der tilskynder andre til oprør eller angreb eller andre forbrydelser, der påfører skade på liv, personer eller ejendom, med det formål at opnå sager specificeret i Paragraf 1 i Artikel 1, skal kunne straffes med fængsel med eller uden tvangsarbejde i en periode, der ikke overstiger ti år. Art. 5 Enhver, der med det formål at begå de forbrydelser beskrevet i Paragraf 1, Artikel 1 og i de foregående tre artikler, stiller penge og goder eller andre finansielle fordele til rådighed for andre, eller tilbyder og forpligter sig på samme, skal kunne straffes med fængsel med eller uden tvangsarbejde i en periode, der ikke overstiger fem år. Enhver, der bevidst modtager en sådan støtte, eller kræver eller stiller forpligtelser til samme, skal straffes efter samme regler. Art. 6 Enhver, der har begået forbrydelser, beskrevet i de tre foregående artikler, og frivilligt har meldt sig til myndighederne skal have sin dom reduceret eller tildeles immunitet for strafforfølgelse. Art. 7 Denne lov skal gøres anvendelig overfor enhver, der begår de forbrydelser, der er beskrevet i denne lov, uden for de retskredse, hvor denne lov allerede er effektueret. Demokrati og verdensfred ( ) 75

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. 27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke

Læs mere

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Maria Nurowska: Min ven forræderen Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Min ven forræderen Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor Marked SKALK Søg [sitemap]

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) For mange og for uerfarne chefer, der mere eller mindre bare "løber med" uden at have TV-indsigt. Som om de er ansat til at løbe

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

De gode gamle dage, eller?

De gode gamle dage, eller? De gode gamle dage, eller? Måden verden og samfundet ser ud på i dag, ligger meget langt væk fra den måde verden og samfundet så ud på i gamle dage. Nu er gamle dage jo et enormt vidt begreb, så jeg vil

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Lem 10.30 8 Om alle mine lemmer 279 Venner, lad kun (mel. Vaj nu) 277 Herre, når din time kommer 274 Rejs op dit hoved 438 Hellig 477 Som korn 261 Halleluja

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere