Januar 2007 RAPPORT. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob

Transkript

1 Januar 2007 RAPPORT Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob

2 Indhold 1. Forord 3 2. Konklusion De vigtigste resultater fra forsøgsprojektet De vigtigste erfaringer fra forsøgsprojektet Forsøgsprojektets resultater Samlede resultater Sammenligning af kommuner og andre aktører Resultater hos andre aktører Borgerprofiler Profil af forsøgsprojektets population Borgere, som er blevet ansat i fleksjob Borgere, som modtager ledighedsydelse Borgere, som er overgået til førtidspension Best practice Jobformidling til den enkelte borger Kontakt til virksomheder Samarbejde mellem kommuner og andre aktører Forsøgsprojektets rammer Baggrund og formål Tidsramme og involverede Indsamling og måling af data...55 Bilag A. Arbejdspladser, som har oprettet fleksjob

3 1. FORORD Baggrund for forsøgsprojektet Andre aktører blev for alvor en del af beskæftigelsesindsatsen med reformen Flere i arbejde i Formålet var i første omgang at bringe andre aktører på banen, at opbygge et helt nyt marked og at indsamle erfaringer med brug af andre aktører. Erfaringerne førte til, at Beskæftigelsesministeren i juli 2005 fremlagde en handlingsplan med sigte på at forbedre og målrette brugen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Ledighedskurven på fleksjobområdet har i en årrække været konstant stigende, og et stadigt større antal fleksjobvisiterede borgere har gennem årerne hobet sig op i ledighedssystemet. DISCUS landsdækkende undersøgelse af ledighedsproblemet fra 2005, viste, at 74 % af personer på ledighedsydelse har ventet på fleksjob i mere end ½ år heraf de 26 % i mere end 1½ år. På den baggrund igangsatte Arbejdsmarkedsstyrelsen i slutningen af 2005 nærværende forsøgsprojekt med udlicitering af jobformidling for personer på ledighedsydelse til andre aktører end kommunerne. Forsøget er planlagt, gennemført og afrapporteret i perioden primo juni 2005 til ultimo december Hovedformålet med forsøgsprojektet har været: At undersøge, om modellen med andre aktører end kommunerne giver større succes med at finde fleksjob til borgere på ledighedsydelse. Forsøgsprojektets delformål har været: At afdække karakteristika ved de borgere, som det lykkes at finde et fleksjob til. At belyse de mest effektive metoder til formidling af fleksjob til borgere på ledighedsydelse. At opregne de økonomiske konsekvenser af en udlicitering af fleksjobformidling til andre aktører end kommunen. Forsøgsprojektets følgegruppe har ønsket, at DISCUS pr. 1.april 2007 gør status på alle de 240 borgere, som har deltaget i forsøgsprojektet for at opgøre langtidsvirkningerne af forsøgsprojektet. Denne opgørelse vil blive formidlet i et selvstændigt statusnotat

4 2. KONKLUSION Følgende konklusion opsamler de væsentligste resultater og erfaringer fra forsøgsprojektet. Det skal understreges, at resultatopgørelserne hviler på et relativt spinkelt talmateriale, hvorfor de skal tages med et vist forbehold. De kvantitative resultatopgørelser perspektiveres med inddragelse af kvalitative udsagn fra interviews med deltagende kommuner og andre aktører. Desuden sammenholdes de i et vist omfang med resultater fra DISCUS undersøgelse blandt ledige fleksjobgodkendte borgere 1. Såfremt andet datamateriale er inddraget, vil det fremgå af teksten. Forsøgsprojektet meget kort fortalt Forsøgsprojektet har primært skullet sammenligne resultaterne af fleksjobformidlingsindsatsen hos de deltagende kommuner og andre aktører samt opsamle erfaringerne fra deres respektive jobformidlingsindsats. Forsøget har derfor været struktureret, så det var muligt at sammenligne de deltagende kommuner og andre aktører i de i alt fire lokalt forankrede delprojekter. Projektledelsen - og ikke kommunerne - har parret den enkelte kommune med en udvalgt anden aktør. Hver af de deltagende fire kommuner og fire andre aktører har skullet stå for jobformidlingen til 30 borgere på ledighedsydelse - i alt til 240 borgere. Alle borgere har været mindst ½ år på ledighedsydelse. Der er anvendt en bred målgruppeafgrænsning og tilfældighedsvisitation i forhold til såvel andre aktørers visitationsgrupper som kommunernes kontrolgrupper. Tidsrammen for jobformidlingsindsatsen har været sat til et år fra oktober 2005 oktober Honoreringsmodellen har været ens for de fire deltagende andre aktører. Forsøgsprojektets rammer uddybes i rapportens afsnit De vigtigste resultater fra forsøgsprojektet Fleksjob Efter 1 års jobformidlingsindsats er ca. en fjerdedel af forsøgsprojektets borgere ansat i fleksjob. Svarende til 55 af de i alt 240 deltagende borgere. 1 Denne undersøgelses resultater er samlet i rapporten: Undersøgelse af personer, der afventer fleksjob på ledighedsydelse eller kontanthjælp, DISCUS, april

5 Forsøgsprojektets population ligner populationen af personer på ledighedsydelse på landsplan 2 mht. personkarakteristik og arbejdsmarkedsbaggrund. Men forsøgsprojektets population står svagere, hvad angår alder, etnicitet og ventetid på ledighedsydelse. I begge populationer er: 7 ud af 10 kvinder, fleksjob er hos 8 ud af 10 kun fysisk begrundet og hver anden har afsluttet skolegang efter folkeskolen. 6 ud af 10 har været på arbejdsmarkedet i 20 år eller mere, før de blev godkendt til et fleksjob. Halvdelen kommer fra sygedagpengeområdet umiddelbart før fleksjobgodkendelsen. 3 ud af 10 har tidligere været ansat i fleksjob. 8 ud af 10 vurderede, før projektstart, at de højest ville kunne arbejde halv tid i et fremtidigt fleksjob. Forsøgsprojektets population adskiller sig ved, at: Hver anden person er i 50 erne (mod 38 % på landsplan). Der er en større andel indvandrere fra ikke-vestlige lande (10 % mod 4 %). Der er en væsentligt større andel, som har ventet på ledighedsydelse i 1½ år eller mere (41 % mod 26 % på landsplan). Forsøgsprojektets øgede opmærksomhed på fleksjobformidlingen har givet markant bedre jobresultater i forsøget sammenlignet med resultater på landsplan 3. Forsøgets samlede fleksjobandel er ca. dobbelt så høj som hos samme målgruppe på landsplan efter de første 8 måneder (20 % i fleksjob mod 9 % på landsplan ifølge DREAM-kørslen). Også efter 1 år er forskellen betydelig (23 % i fleksjob mod 14 % på landsplan ifølge DREAM-kørslen). Den øgede opmærksomhed har desuden betydet, at borgere i forsøgsprojektet har haft et højere aktivitetsniveau end de tidligere har haft på ledighedsydelse. De har væsentligt oftere deltaget i jobfremmende aktiviteter - oftest individuelle samtaler og/eller arbejdsprøvninger (85 % mod tidligere 55 %). De har hyppigere fået tilbudt fleksjob (46 % mod tidligere 34 %). Kommuner og andre aktører har i forsøgsprojektet været nogenlunde lige gode til at finde fleksjob til borgere på ledighedsydelse. Kommunerne har samlet oprettet 35 fleksjob, men andre aktører samlet har oprettet 30 fleksjob i projektperioden. De lidt bedre resultater i kommunerne skyldes især en enkelt kommune, som har oprettet fleksjob til ca. halvdelen 2 Landsplan refererer her til en undersøgelse, DISCUS har gennemført blandt borgere på ledighedsydelse i Kriteriet for udvælgelse af borgere til forsøgsprojektet var, at de pr skulle have ventet på fleksjob på ledighedsydelse i minimum ½ år. Pr var der på landsplan i alt borgere på ledighedsydelse, som havde ventet på fleksjob i mindst ½ år. Fordeling på forsørgelsesgrundlag hos denne gruppe borgere er pr udtrukket fra DREAM databasen og sammenlignet med de 240 borgere i dette forsøgsprojekt

6 af sine borgere uden, at nogle af disse er ophørt i projektperioden. (Forhold omkring denne kommune uddybes i begyndelsen af rapportens afsnit 5) Kommunerne er kommet hurtigst fra start med at oprette fleksjob, mens andre aktører først for alvor er kommet i gang efter tre måneders projektforløb. Inden for projektets tidsramme har kommunernes fleksjob en gennemsnitlig lidt længere holdbarhed end fleksjob hos andre aktører (5,8 mod 5,3 måneder). Andre aktører forklarer denne forskel med, at de som udgangspunkt ikke havde samme kendskab til borgerne. Desuden måtte de bruge nogen tid på at etablere kontakter til lokale virksomheder før arbejdsprøvninger med henblik på at fleksjob kunne igangsættes. Andre aktører har i forsøgsprojektet oftere end kommunerne fundet fleksjob til svagere borgere. Svaghederne viser sig først og fremmest ved, at: Borgere, som andre aktører har fundet fleksjob til, kommer før fleksjobgodkendelsen meget oftere fra sygedagpengeområdet - 61 % mod 42 % af de fleksjobansatte fra kommunerne. Til gengæld modtog en del af sidstnævnte ordinær løn eller revalideringsydelse. De har meget oftere ventet på LY i mere end 1½ år - 59 % mod 23 % af de fleksjobansatte fra kommunerne. Før projektstart vurderede borgerne sjældnere, at fleksjob var rette løsning - 55 % mod 74 % af de fleksjobansatte fra kommunerne. Kommunerne har i forsøgsprojektet hyppigere end andre aktører oprettet fleksjob med halvt løntilskud. Der gives halvt løntilskud i 34 % (12 stk.) af kommunernes fleksjob og i 7 % (2 stk.) af andre aktørers fleksjob. En del af forklaringen på forskellen er, at andre aktører oftere har arbejdet med fleksjob til svagere borgere (jf. ovenstående). Et forhold andre aktører også selv har fremhævet under interviewene. Såvel kommuner som andre aktører har i forsøgsprojektet overvejende anvendt private virksomheder med under 50 ansatte til etablering af fleksjob. 6 ud af 10 fleksjob er oprettet på private virksomheder med under 50 ansatte, heraf halvdelen på private virksomheder med under 10 ansatte. Forsøgsprojektets fleksjobresultater og den samlede borgerprofil uddybes i rapportens afsnit 3 og 4. Desuden oplister Bilag A bagerst i rapporten de virksomheder, som i forsøgsprojektet har været anvendt til etablering af fleksjob

7 Særprofiler af borgere Ved projektets afslutning primo oktober 2006 kan borgerne opdeles således: 56 personer 4 er ansat i fleksjob 145 personer modtager (stadig) ledighedsydelse 16 personer er overgået til førtidspension De resterende 23 personer fordeler sig således:12 personer er fraflyttet kommunerne, 1 er overgået til kontanthjælp, 3 er blevet selvforsørgende og 7 er overgået til fleksydelse. Der vil igen pr. 01. april 2007 blive gjort status på de 240 borgere mhp. at se de langsigtede effekter af forsøgsprojektet. Sammenlignes gruppen af hhv. borgere i fleksjob, borgere på ledighedsydelse og borgere på førtidspension ses følgende: Fleksjobansatte borgere Borgere, som ved forsøgsprojektets afslutning er ansat i fleksjob, har været bedre motiverede og rustede til at matche et fleksjob end de, som er på ledighedsydelse eller førtidspension. De er mere motiverede, idet de oftest både før og efter projektforløbet vurderer, at fleksjob er rette løsning. De har hyppigere tidligere været ansat i fleksjob og har væsentligt oftere fået tilbudt fleksjob i projektforløbet. De har hyppigere deltaget i jobfremmende aktiviteter i projektforløbet. De er hyppigere meget tilfredse/tilfredse med såvel egen som kommunens/anden aktørs indsats i projektforløbet. Praktisk taget alle fleksjobansatte personer trives i jobbet, hvad enten det er oprettet af andre aktører eller af kommunerne. Andre aktørers jobformidlingsindsats får bedre karakter af borgerne end kommunernes. 89 % af de borgerne, som andre aktører har fundet fleksjob til, er meget tilfredse/tilfredse med jobformidlingsindsatsen mod 69 % af fleksjobansatte fra kommunerne. De positive tilbagemeldinger på andre aktørers indsats skal ses i lyset af, at: Andre aktører har oftere end kommunerne fundet fleksjob til de svagere borgere (jf. ovenstående). 4 1 af disse fleksjob blev oprettet af en kommune efter tilbagevisitation fra anden aktør og tæller derfor ikke med i opgørelserne

8 Andre aktører har i højere grad end kommunerne været i stand til at bevæge borgernes motivation for at få et fleksjobjob i en positiv retning. Godt halvdelen af andre aktørers fleksjobansatte var før projektstart motiveret for et fleksjob i dag er det 9 ud af 10. Hos kommunerne er det 7 ud af 10 både før og efter projektafviklingen, som synes, at fleksjob er rette løsning. Andre aktører har sandsynligvis i højere grad end kommunerne gennemført en målrettet og intensiv jobformidling. Deres fleksjobansatte har i snit været inddraget i flere aktiviteter. De personer, som er blevet arbejdsprøvet umiddelbart før ansættelsen, har hos andre aktører hyppigere været arbejdsprøvet på samme arbejdsplads. Borgere på ledighedsydelse De borgere, som er på ledighedsydelse ved forsøgsprojektets afslutning, har oftere manglet motivation for et fleksjob end de, som er på ledighedsydelse. De udgør to tredjedele af de borgere, som før projektstart vurderede, at fleksjob ikke var rette løsning. Og de udgør igen to tredjedele af de borgere, som efter projektforløbet vurderer, at fleksjob ikke er rette løsning. De har sjældnere deltaget i jobfremmende aktiviteter i projektforløbet. En anden sandsynlig jobbarriere, som tydeligt slår igennem i gruppen af borgere på ledighedsydelse, er anden etnisk herkomst end dansk. Godt tre fjerdedele af projektets i alt 23 indvandrere fra ikke-vestlige lande er ved projektets afslutning (stadig) på ledighedsydelse. I forhold til gruppen af indvandrere fra ikke vestlige lande har problemerne ifølge andre aktører og kommuner især været de pågældende personers brug af tørklæde. De 145 borgere, som er på ledighedsydelse ved forsøgsprojektets afslutning har næsten lige hyppigt været i jobformidling hos andre aktører (53 %) og hos kommuner (47 %). Andre aktører har i højere grad end kommunerne forsøgt at aktivere de borgere, som i dag er på ledighedsydelse. Hos andre aktører har flere af disse personer deltaget i aktiviteter, og de har gennemsnitligt deltaget i et større antal aktiviteter end tilsvarende personer hos kommunerne. Fleksjob er sandsynligvis ikke en fremtidig løsning for alle de 145 borgere, som var på ledighedsydelse ved forsøgsprojektets afslutning

9 De 145 borgere opdelt efter deres afstand til arbejdsmarkedet: 13 % (19 personer) er efter alt at dømme på vej mod et fleksjob. De fleste var i gang med eller havde aftalt en nært forestående arbejdsprøvning. Eller de var i gang med kursusaktiviteter eller afklaringsforløb hos andre aktører (ikke honoreret af projektet). 50 % (73 personer) sidder mere eller mindre fast i ledighed. Ingen af disse personer er i gang med aktiviteter af nogen art, og knapt halvdelen har ikke været i arbejdsprøvning i forsøgsprojektet. 20 % (29 personer) er midlertidigt sat helt ud af spillet om fleksjob. Disse personer er sygemeldte. 17 % (24 personer) er sandsynligvis på vej mod en førtidspension oftest via afklaring hos andre aktører. Personerne er enten under afklaring til en førtidspension eller har søgt pension på det foreliggende grundlag Borgere på førtidspension 5 Funktionsnedsættelser har større indflydelse på restarbejdsevnen hos de 16 borgere, som ved forsøgsprojektets afslutning er overgået til førtidspension, end det er tilfældet i de øvrige grupper. Hos en fjerdedel af førtidspensionisterne er fleksjobgodkendelsen oprindeligt begrundet i både fysiske og psykiske forhold, og de har væsentligt hyppigere været på sygedagpenge umiddelbart før fleksjobgodkendelsen. Før projektstart havde de oftere modtaget ledighedsydelse i 1½ år eller mere, og de vurderede væsentligt oftere, at de blot ville kunne arbejde under 10 t/u i et evt. fleksjob. De har oftere slet ikke deltaget i jobfremmende aktiviteter i projektforløbet. Sandsynligvis fordi de har været sygemeldte, har ventet på lægefaglige udredninger eller har været under afklaring til en førtidspension. Forsøgsprojektet tyder på, at en øget opmærksomhed på fleksjobformidlingen vil betyde øget pres på førtidspensionsordningen. Sammenlignet med tilsvarende borgere på ledighedsydelse på landsplan er andelen, som er overgået til førtidspension i forsøgsprojektet ganske vist lidt mindre ved projektets afslutning - 7 % mod 12 % på landsplan ifølge en DREAM-kørsel. I forsøgspopulationen er der imidlertid andre 10 % (24 personer), som med stor sandsynlighed er på vej mod en førtidspension. Personerne er oftest blevet udredt hos andre aktører. Ovenstående særprofiler uddybes i rapportens afsnit 4. 5 Her skal gøres opmærksom på, at tallene for førtidspensionister er meget små

10 2.2. De vigtigste erfaringer fra forsøgsprojektet 6 Det er ikke muligt at udskille de metoder, som mest effektivt giver fleksjobresultater. Hverken hvad angår antal fleksjob, hvor hurtigt de oprettes eller deres holdbarhed. Forskellene er i dette forsøgsprojekt meget begrænsede, når man sammenholder fleksjobresultater hos hhv. kommuner og andre aktører. Det har derfor været mere relevant at kortlægge best practice på tværs af kommuner og andre aktører. Jobformidling Andre aktører har oftest ønsket at møde borgeren helt fordomsfrit - men det har vist sig, at borgeren ikke altid kan fungere som primær kilde. Andre aktører har ikke myndighedsansvar og kan derfor fravælge ressourceprofilen for at anskue borgerne med helt nye øjne. Manglende brug af de lægefaglige papirer har dog givet problemer. Især hvis en borgers restarbejdsevne er blevet vurderet som værende mindre end svarende til et fleksjob. Differentiering af indsatsen har vist sig i et vist omfang at kunne optimere ressourceforbruget. Fx har det i flere tilfælde vist sig hensigtsmæssigt at lade de bedre fungerende personer få mulighed for at støtte hinanden gruppevis, mens mere ressourcetunge borgere har fået en højere grad af individuel coaching. Vægtning af personlig afklaring i forhold til selve jobjagten har i et vist omfang afspejlet virksomhedskulturen hos den enkelte anden aktør eller kommune. Nogle af de deltagende andre aktører og kommuner har lænet sig op ad en traditionel sagsbehandlerkultur. Andre har i højere grad medieret sagsbehandlerog jobkonsulentrollerne. Mens andre igen har haft det strategiske fokus på selve jobbet, herunder virksomhedspraktik, jobetablering og opfølgning. Den valgte jobformidlingsstrategi har dog grundlæggende måttet tilpasses den enkelte borger. Det har i dette forsøgsprojekt ofte været nødvendigt at vægte udredning af helbredsforhold, motivation og/eller jobparathed i tæt dialog med én primær jobkonsulent. Der er enighed om, at for megen støttepædagogik kan hæmme lysten til selvaktivitet hos borgeren. 6 Kilderne i det følgende er kommuner og andre aktører, som hver især har videregivet deres viden og erfaringer i interview med DISCUS og på forsøgsprojektets midtvejsseminar i maj

11 Homogent sammensatte grupper har vist sig at kunne stimulere borgernes egenaktivitet, ligesom gruppearbejdet har kunnet fungere som en første tilvænning til dagligdagen på en arbejdsplads. Gruppeforløb har fx muliggjort, at: den enkelte kunne møde potentielle rollemodeller erfaringsudveksle med ligesindede få inspiration til selv at tage affære opnå struktur på hverdagen vænne sig til at indgå i et kollegialt team danne personlige netværk. Det har desuden vist sig, at gruppeforløb i et jobformidlerperspektiv giver mulighed for hyppigere møder med den enkelte borger og derved bedre mulighed for at forebygge evt. problemer. De fleste jobfremmende aktiviteter har kunnet afvikles såvel individuelt som i grupper. Eksempler på sådanne aktiviteter: udarbejdelse af personligt CV undervisning i samtaleteknik jobsøgningsaktiviteter besøg på virksomheder orientering om fleksjobordningen oplæg ved erfarne fleksjobansatte personer udveksling omkring jobsøgning. Virksomhedspraktik har været et centralt redskab til afprøvning af en borgers jobmuligheder især når der også har været mulighed for job på afprøvningsvirksomheden. Andre aktører har udviklet standardmateriale til håndtering af virksomhedspraktikforløb. Fx aftale- og evalueringsskemaer til virksomhederne eller logbog, der fungerer som borgerens dagbog under praktikken. Sådanne redskaber har bidraget til dokumentation af forløbet og til at ansvarliggøre såvel arbejdsplads som borger. Virksomhedspraktik uden jobperspektiv har også vist sig at være værdifuldt i udredning af en potentiel førtidspensionists restarbejdsevne. Kommuner anvender normalt revalideringsinstitutioner med beskyttede værksteder. Eller de anvender virksomheder, som de har partnerskabsaftaler med, hvilket dog ikke er sket hyppigt i dette forsøgsprojekt. Andre aktører har typisk brugt virksomheder, hvor de har en god personlig kontakt, til udredning af de svageste borgere

12 I de tilfælde hvor kommunen har deltaget i rundbordssamtaler ved andre aktørers etablering af fleksjob, har det optimeret samarbejdet omkring borgeren og smidiggjort borgerens senere tilbagevenden til kommunen. Jobformidling på fleksjobområdet har ofte handlet om at skræddersy et fleksjob frem for at formidle et eksisterende job. Nogle fleksjobvisiterede har matchet en arbejdskraftefterspørgsel, mens andre fx ufaglærte, personer med gamle joberfaringer eller personer med meget nedsat arbejdsevne ikke har kunnet. Her har jobbet måttet opfindes fx ved, at virksomheden evt. i samarbejde med jobformidleren har samlet en række servicebetonede arbejdsopgaver, som har kunnet matche personen. Virksomhedskontakt Ved brug af andre aktører har kommunerne måttet afvige fra princippet om énindgang-til-kommunen. En af de fire andre aktører kunne som udgangspunkt ikke benytte virksomheder, som kommunens koordinationsudvalg havde indgået partnerskabsaftaler med. Sådanne restriktioner er vanskelige at håndhæve, hvilket den pågældende kommune også senere har erkendt. Andre aktører har typisk anvendt research og bredere informationskampagner, når de har opbygget kontaktflader til virksomheder. Andre aktører har opnået kendskab til lokale virksomheder fx ved: at ansætte jobkonsulenter, der i forvejen har en stor lokal virksomhedskontaktflade research i fx Krak eller De gule sider telefonresearch blandt virksomheder for at få indblik i virksomhedernes rummelighed og i jobmuligheder. Den lokale dagspresse er blevet benyttet til at informere virksomheder om forsøgsprojektet og den specifikke jobformidlingsopgave. Det har givet en del henvendelser fra lokale arbejdspladser. Andre bredere informationskampagner er fx foldere med mini-cv på de borgere, som søger et fleksjob. Kampagner, som er blevet fulgt op af telefoniske henvendelser til virksomhederne, hvis ikke de selv har henvendt sig. Opsøgende besøg på virksomheder har været anvendt af samtlige andre aktører men på lidt forskellig vis. Fx i form af uanmeldte virksomhedsbesøg uden borgerinddragelse for at sondere, om virksomheden kunne blive en reel samarbejdspartner. Eller som anmeldte virksomhedsbesøg med en borger, hvis kompetencer/joberfaring matcher den pågældende virksomhed. Eller ved at flere borgere henvises til samme virksomhed, som ansvarliggøres ved selv at skulle vælge den bedst egnede kandidat

13 Det er en fælles erfaring hos kommuner og andre aktører, at man skal være sig meget bevidst om de forventninger, som virksomhedskontakten skaber. Den primære begrundelse for, at nogle andre aktører ikke har anvendt informationsbreve, kampagner e.l. i forsøg på at hverve virksomheder er, at de har villet undgå at opskrue virksomhedernes forventninger til leverancen af egnede medarbejdere. De har foretrukket først at kontakte en virksomhed, når de har haft en reel jobansøger, som de har kunnet give en ordentlig varedeklaration. Kommunernes samarbejde med andre aktører Forsøgsprojektet har vist, at borgerens tarv sikres bedst, hvis samarbejdet med andre aktører fungerer som et partnerskab. Det har vist sig, at risikoen for, at borgeren kommer i klemme, mindskes, hvis kommune og anden aktør samarbejder frem for at konkurrere. Både ved visitation til anden aktør, undervejs i forløbet og ved borgerens tilbagevenden til kommunen. Det har vist sig, at kommunen ved udlicitering af jobformidlingsindsatsen til andre aktører fortsat må påregne ressourceforbrug i forbindelse med myndighedsopgaver. Kommunernes forventninger om ude af øje ude af sind har vist sig ikke at holde stik. Kommunerne har i vekslende omfang anvendt ressourcer på: at informere andre aktører om de visiterede borgere at kontakte borgere ved manglende fremmøde at godkende arbejdsprøvninger at deltage i etablering og ved ophør af fleksjob og at deltage i møder omkring borgernes tilbagevenden til kommunerne. Brugen af andre aktører har ofte været netværksudvidende og givet kommunerne en større kontaktflade til lokale virksomheder. Andre aktører har etableret samarbejde med virksomheder - oftest mindre private virksomheder - som kommunerne ikke tidligere har samarbejdet med. Der er flere eksempler på, at kommune og anden aktør i det enkelte lokalområde har udvekslet jobåbninger. Planlægning og opstart Forsøgsprojektet har vist vigtigheden af, at det kommunale bagland er velinformeret og gearet til at samarbejde med andre aktører, inden samarbejdet påbegyndes. Forsøgsprojektet har demonstreret vigtigheden af, at der også på frontmedarbejderniveauet bliver informeret om samarbejdet med andre aktører, idet det enkelte borgerforløb typisk inddrager flere forskellige kommunale myndighedsudøvere, jobkonsulenter m.v

14 Men også organisatorisk skal det kommunale bagland været gearet til samarbejdet. Der har været vanskeligheder i kommuner, som anvender en bestillerudfører model. Fx når en kommunes formidlingsenhed i forhold til anden aktør også selv har fungeret som et konkurrerende udfører-led. Forsøgsprojektet har sandsynliggjort, at valg af andre aktører med fordel vil kunne basere sig på aktørernes særlige målgruppekompetencer. Andre aktørers evt. spidskompetencer, hvad angår særlige segmenter af borgere på ledighedsydelse, har ikke været i fokus i dette forsøgsprojekt på grund af tilfældighedsvisitationen 7. Men som det er fremgået af ovenstående, har især andre aktører været i stand til at ændre motivation og jobperspektiv i en positiv retning hos de svagere grupper. Det har vist sig at være hensigtsmæssigt, at den enkelte kommune og anden aktør indledningsvist får afstemt deres indbyrdes forventninger, så de undgår misforståelser undervejs. Erfaringer fra forsøgsprojektet peger på, at forventninger til følgende emner med fordel kan afstemmes: kommunernes myndighedsrolle hvilke fastlagte sagsgange skal andre aktører have indblik i? hvordan og hvor ofte skal parterne vidensdele omkring borgerindsatsen? hvilke krav stilles der til andre aktørers notatpligt - i hvilke situationer gælder notatpligten, og i hvor høj grad skal den skriftlige dokumentation matche ressourceprofilen? hvordan skal parterne samarbejde omkring virksomhedskontakten, herunder udveksle jobåbninger? hvem af parterne skal tage kontakt til fagforeninger omkring etablering af fleksjob? hvordan skal andre aktører løbende og afslutningsvist overdrage borgere til kommunen - og hvordan vil kommunen herefter følge op på borgeren? Det har vist sig, at tilgængelighed hos begge parter er et vigtigt parameter, hvis den fælles indsats skal optimeres for den enkelte borger. Tiltag, som har befordret parternes tilgængelighed i forsøgsprojektet, er: faste kontaktpersoner, og at evt. udskiftninger straks formidles til den anden part tilgængelighed hos den enkelte borgers sagsbehandler praksis for trepartsmøder dueslag til udveksling af borgerpapirer at anden aktør løbende frekventerer kommunen i forbindelse med dennes myndighedsudøvelse. 7 I forsøgsprojektet har hver af de 4 kommuner skullet stille med 60 borgere på ledighedsydelse med min. ½ års uafbrudt ledighed bag sig. Herefter har DISCUS tilfældigt fordelt de 60 borgere med 30 til visitationsgruppen til anden aktør og 30 til den kommunale kontrolgruppe

15 Visitationsprocedurer Forsøgsprojektet har vist, at der typisk vil være en del opstartsproblemer ved brug af andre aktører, hvorfor borgerne skal informeres grundigt inden visitation hertil. Forsøgsprojektets borgere har modtaget brev fra kommunen, hvor den pågældende anden aktør er blevet præsenteret. Der har dog været problemer omkring borgernes motivation og fremmøde ved starten af projektet. Med den nye fleksjobaftale får borgerne mulighed for at vælge mellem flere andre aktører. Kravspecifikationer på de visiterede borgere vil sandsynligvis gøre opgaveløsningen mere konkret for andre aktører, end det har været muligt i dette forsøgsprojekt. Nogle af forsøgsprojektets problemer vil sandsynligvis kunne forebygges med en kommunal forvisitation, hvor der udarbejdes en kravspecifikation på den enkelte borger. Bl.a. de forholdsvis mange fejlvisitationer omkring opstarten og de uhomogene visitationsgrupper med mange borgere, hvis kontakt til kommunen har været begrænset igennem længere tid. Den seneste lovændring med kontaktforløb og hyppigere rådighedsvurdering af borgere på ledighedsydelse vil kunne bidrage positivt hertil. Erfaringer fra forsøgsprojektet har desuden vist, at en gruppevis visitation til andre aktører kan være en fordel. Erfaringer fra forsøgsprojektet tyder på, at der vil være fordele ved at visitere større og mere ensartede grupper til andre aktører, som i stort omfang netop anvender gruppebaserede metoder i jobformidlingen. Forsøgsprojektet har ligeledes påvist nødvendigheden af en formaliseret overdragelsesforretning, når borgeren efter endt jobformidling vender tilbage til kommunen. Erfaringer fra forsøgsprojektet peger entydigt på, at det er meget vigtigt med en formaliseret overdragelsesforretning. Fx i form af en trepartssamtale, hvor de vigtigste informationer bliver udvekslet. Det vil også give kommunen mulighed for at følge bedre op på borgerne. Erfaringer fra forsøgsprojektet uddybes i rapportens afsnit

16 Resultataflønning af andre aktører Den anvendte honoreringsmodel: Indledende afklaring og jobmatch Bonus ved første praktik/arbejdsprøvning (inkl. opfølgning) Bonus ved to mdrs. ansættelse i fleksjob Bonus ved to mdrs. ansættelse i fleksjob Pris i alt (eksklusiv moms) kr. pr. person kr. pr. person kr. pr. person kr. pr. person kr. pr. person Den anvendte honoreringsmodel har ikke i fuldt omfang været baseret på no cure no pay -modellen men været sammensat af 25 % fast honorar kr. for indledende afklaring og jobmatch 75 % resultatbonus - ved første virksomhedspraktik/arbejdsprøvning samt ved hhv. to og fire måneders ansættelse i fleksjob. Forsøgsprojektet sandsynliggør, at kommunens honorering af andre aktører bør tage hensyn til opgavens volumen og specifikke målgruppe. Set i relation til den meget uhomogene og på forskellige måder svage målgruppe har forsøgsprojektets volumen været relativt begrænset i forhold til den anvendte honoreringsmodel. Resultataflønningen har efter alt at dømme ikke betydet, at andre aktører har prioriteret jobformidling til de mest arbejdsmarkedsparate borgere. Andre aktører har i flere tilfælde fortsat jobformidling til borgere, som formelt set skulle tilbagevisiteres til kommunerne. Andre aktører har udredt hver fjerde borger til at have en restarbejdsevne, som ikke matcher et fleksjob - uden at de er blevet honoreret særskilt derfor. Andre aktører har ikke væsentligt hyppigere end kommunerne anvendt arbejdsprøvninger - uagtet at de særskilt er blevet honoreret derfor. Andre aktører fremfører selv, at den primære begrundelse for ikke at anvende creaming har været ønsket om at udøve en etisk forsvarlig borgerservice. Noget af forklaringen skal sandsynligvis også ses i lyset af, at andre aktører i forsøgsprojektet har haft mulighed for at eksponere sig i forhold til et voksende forretningsområde. Resultataflønning af andre aktører uddybes i rapportens afsnit 3 og

17 Økonomi Kommuner og andre aktører har ikke set sig i stand til at opgøre deres faktiske ressourceforbrug i forsøgsprojektet. Det er derfor ikke muligt at sammenligne ressourceforbruget. Forsøgsprojektet har vist, at anvendelsen af andre aktører ikke er nogen mirakelkur. Øget fokus på fleksjobformidlingen har imidlertid resulteret i flere fleksjob end på landsplan og dermed på sigt besparelser på de kommunale ydelsesudgifter til borgerne. Borgerprofilerne har sandsynliggjort, at en oprydning ikke med et trylleslag vil kunne bevæge den ret store restgruppe af borgere på ledighedsydelse (60 %), men sandsynligvis betyde et vist pres på førtidspensionsordningen i oprydningsperioden. Fremtidsperspektivet efter den seneste lovændring er, at fastlagte kontaktforløb og hyppigere rådighedsvurderinger vil betyde en grundigere oprydning blandt borgerne på ledighedsydelse

18 3. FORSØGSPROJEKTETS RESULTATER De fire kommuner og fire andre aktører, som har deltaget i forsøgsprojektet, har i hele projektperioden afrapporteret til DISCUS på de i alt 240 borgerforløb. Det er sket hver anden måned i alt 6 gange. Dette afsnit bygger først og fremmest på de løbende afrapporteringer. I de tilfælde, hvor andre data ligger til grund for resultatopgørelsen, vil det fremgå af teksten Samlede resultater Efter 1 års jobformidlingsindsats er en fjerdedel af borgerne ansat i fleksjob. Pr er i alt 55 8 af 240 borgere (svarende til 23 %) ansat i fleksjob, som er oprettet i projektperioden: Kommunerne har oprettet de 32 fleksjob + andre 3 fleksjob, som er blevet afbrudt i projektforløbet Andre aktører har oprettet de 23 fleksjob + andre 7 fleksjob, som er blevet afbrudt i projektforløbet. Fleksjobresultaterne i forsøgsprojektet var efter de første 8 mdr. og igen efter 1 år markant bedre end hos samme målgruppe på landsplan. Pr var 20 % af forsøgsprojektets population mod 9 % af tilsvarende personer på landsplan blevet ansat i fleksjob Pr var 23 % af forsøgsprojektets population mod 14 % af tilsvarende personer på landsplan blevet ansat i fleksjob. Jf. nedenstående Tabel 1: 8 Endnu 1 fleksjob er oprettet af en kommune efter tilbagevisitation fra anden aktør og tæller derfor ikke med i opgørelserne her

19 Tabel 1. Forsøgspopulationen sammenholdt med samme målgruppe på landsplan 9 Foranstaltning pr. 1. juni 2006 DREAM Forsøgsprojekt Fleksjob 9 % 20 % Ledighedsydelse 69 % 67 % Førtidspension 11 % 3 % Andet* 10 % 4 % Fejlvisiterede i projektet** 0 % 7 % I alt 100 % 100 % Foranstaltning pr. 1. oktober 2006 DREAM Forsøgsprojekt Fleksjob 14 % 23 % Ledighedsydelse 58 % 59 % Førtidspension 12 % 7 % Andet* 17 % 4 % Fejlvisiterede i projektet** 0 % 7 % I alt 100 % 100 % * 'Andet omfatter her anden forsørgelse i form af kontanthjælp, fleksydelse, sygedagpenge, anden offentlig forsørgelse og selvforsørgelse. ** I alt 17 borgere viste sig at være fejlvisiterede til forsøgsprojektet. De blev erstattet med nye borgere forud for forsøgsprojektets opstart. I teorien kan der være forholdsvist lige så mange borgere på landsplan, som ville være fejlvisiteret i en lignende situation. Derfor er de 17 borgere medtaget i procentopgørelsen for at sikre sammenlignelighed. Borgere på landsplan, som er udvandret til udlandet eller er afgået ved døden, indgår ikke i procentopgørelsen. Det gælder ligeledes borgere, som er fraflyttet en af de fire kommuner i forsøgsprojektet. Jf. ovenstående Tabel 1 fremgår det desuden, at: Pr var 3 % af forsøgsprojektets population mod 11 % på landsplan overgået til en førtidspension. Ved forsøgsprojektets afslutning pr er 7 % af forsøgsprojektets population mod 12 % på landsplan overgået til en førtidspension. En væsentlig del af forklaringen på, at andelen af borgere overgået til førtidspension er mindre i forsøgsprojektet end på landsplan kan være, at forsøgsprojektets population i højere grad end landspopulationen er blevet renset for fejlvisiterede. Den mest hyppige begrundelse blandt personer, som indledningsvist viste sig at være fejlvisiteret til forsøgsprojektet, var således, at vedkommende var på vej mod en førtidspension. 9 Kriteriet for udvælgelse af borgere til forsøgsprojektet var, at de pr skulle have ventet på fleksjob på ledighedsydelse i minimum ½ år. Pr var der på landsplan i alt borgere på ledighedsydelse, som havde ventet på fleksjob i mindst ½ år. Fordeling på forsørgelsesgrundlag hos denne gruppe borgere er pr udtrukket fra DREAM databasen og sammenlignet med de 240 borgere i dette forsøgsprojekt

20 Øget opmærksomhed på fleksjobformidlingen giver bedre jobresultater. Set i lyset af ovenstående må forsøgsprojektets resultater udlægges som konsekvens af en generelt forstærket opmærksomhed på fleksjobformidlingen via brug af andre aktører - og i de deltagende kommuner Sammenligning af kommuner og andre aktører Kommunerne har samlet oprettet lidt flere fleksjob end andre aktører i projektperioden. I løbet af et års projektforløb er der i alt oprettet 65 fleksjob. Kommunerne har oprettet 35 fleksjob Andre aktører har oprettet 30 fleksjob. Kommunerne har generelt været lidt hurtigere i gang med at oprette fleksjob. Jf. nedenstående Figur 1. Inden for de første 3 måneder (oktober december 2005) har kommunerne oprettet 7 fleksjob, mens andre aktører har oprettet 2 Fra januar 2006 kommer andre aktører for alvor på banen med at oprette fleksjob. Når andre aktører er kommet lidt langsommere fra start, skyldes det bl.a., at de først har måttet lære borgerne at kende og har måttet opbygge deres kontaktflade til lokale virksomheder. Figur 1. Oprettelsestidspunkt for fleksjob etableret af hhv. kommuner og andre aktører 10 : okt-05 nov dec jan-06 febr mar april maj juni juli aug sept I alt Andre aktører Kommuner Afrapporteringer er altid sket pr. den 1. i en måned, hvorfor fleksjob, som fx er oprettet den 1. februar, tæller med blandt fleksjob i januar måned

21 Kommunernes fleksjob har inden for projektrammen haft lidt længere holdbarhed. Kommunernes aktive fleksjob har en lidt længere holdbarhed end fleksjob oprettet af andre aktører: De 32 aktive fleksjob hos kommuner har i snit eksisteret i min. 5,8 mdr. De 23 aktive fleksjob hos andre aktører har i snit eksisteret i min. 5,3 mdr. Forskellen i gennemsnitlig holdbarhed skal også ses i lyset af, at kommunerne generelt påbegyndte etablering af fleksjob tidligere end andre aktører Andre aktører har haft lidt flere ophørte fleksjob end kommunerne, men tallene er så små, at det er vanskeligt at konkludere på forskellene. Jf. nedenstående Figur 2 er i alt 15 % af fleksjobbene ophørt i projektperioden - svarende til 10 af de i alt 65 etablerede fleksjob. 3 af kommunens 35 fleksjob er ophørt. De har i snit eksisteret i min. 6 mdr. 7 af andre aktørers 30 fleksjob er ophørt. De har i snit eksisteret i min. 2,7 mdr. 2 af disse fleksjob har tilhørt den samme person, som pr er ansat i sit 3. fleksjob. Figur 2. Fordeling på aktive og ophørte fleksjob hos hhv. kommuner og andre aktører I alt Andre aktører 23 7 'Aktive' Ophørte Kommuner 32 3 Opgørelsen af fleksjobbenes holdbarhed er i sagens natur begrænset af forsøgsprojektets tidsramme. Derfor vil der i april 2007 igen blive gjort status på de 55 fleksjob, som eksisterede ved forsøgsprojektets afslutning ( ). Kommunernes samlede succes skyldes bedre resultater hos især en enkelt kommune. Jf. nedenstående Figur 3: Vejle Kommune har oprettet fleksjob til ca. halvdelen af sine 30 borgere og er samtidig den eneste kommune, som har oprettet væsentligt flere fleksjob end anden aktør i samme lokalområde (14 mod 9 fleksjob)

22 Figur 3. Antal fleksjob fordelt på kommuner og andre aktører i de 4 lokalområder I alt Vejle 14 9 Køge 9 8 Kommune Anden aktør Frederiksberg 6 7 Hjørring 6 6 Jf. nedenstående Figur 4 har Vejle Kommune desuden ingen ophørte fleksjob i projektperioden, hvilket også gælder for Køge Kommune, som har oprettet næstflest fleksjob. Figur 4. Antal aktive og ophørte fleksjob fordelt på de 4 kommuner I alt 32 3 VK 14 KK 9 'Aktive' Ophørte FK 5 1 HK 4 2 VK = Vejle Komm.; KK = Køge/Skovbo Komm.; FK = Frederiksberg Komm. og HK = Hjørring Komm. En væsentlig forklaring på de gode resultater i Vejle Kommune er, at kommunen igennem flere år har prioriteret fleksjobområdet og oprettet et meget effektivt fleksjobteam. Teamet består af tre fleksjobkonsulenter, som kun varetager jobformidling til fleksjobvisiterede borgere. Desuden indgår i teamet én sagsbehandler, der er myndighedsudøver på alle fleksjobvisiterede (fleksjobansatte som ledige) borgere i kommunen. Kommunernes fleksjob er hyppigere oprettet med ½ løntilskud. Samlet er 21 % (svarende til 14 fleksjob) oprettet med ½ løntilskud, mens 79 % (svarende til 51 fleksjob) er oprettet med 2/3 løntilskud. Jf. nedenstående Figur 5: 34 % af kommunernes fleksjob (12 af 35 fleksjob) er oprettet med ½ løntilskud

23 7 % af fleksjobbene hos andre aktører (2 af de 30 fleksjob) er oprettet med ½ løntilskud. Figur 5. Fordeling på ½ og 2/3 løntilskud hos hhv. kommuner og andre aktører I alt Kommuner ½ løntilskud 2/3 løntilskud Andre aktører af de 10 afbrudte fleksjob er oprettet med ½ løntilskud, heraf er de 2 oprettet af kommunerne. Såvel kommuner som andre aktører har overvejende anvendt private virksomheder med under 50 ansatte til etablering af fleksjob. 6 ud af 10 fleksjob er oprettet på private virksomheder med under 50 ansatte, heraf halvdelen på små virksomheder med under 10 ansatte. Der er ingen nævneværdig forskel på kommuner og andre aktører. En anden aktør adskiller sig dog fra de tre øvrige ved primært at anvende mellemstore eller meget store private virksomheder. Andre har i et par tilfælde genbrugt en virksomhed til flere fleksjob eller ansat en borger i fleksjob i eget firma. Kun en af kommunerne har anvendt virksomheder, som kommunen har indgået partnerskabsaftaler med (til 3 ud af 6 fleksjob). I Bilag A bagerst i rapporten oplistes de virksomheder, som i forsøgsprojektet har været anvendt til etablering af fleksjob Resultater hos andre aktører Sammenhæng ml. honorering og resultater Andre aktører har efter alt at dømme ikke prioriteret jobformidlingsindsatsen til de mest arbejdsmarkedsparate borgere, selv om de primært er blevet resultataflønnet. Andre aktører har i flere tilfælde fortsat jobformidling til borgere, som formelt set skulle tilbagevisiteres til kommunerne. Resultataflønningen omfattede derfor ikke længere disse borgere, men de pågældende andre aktører vurderede, at personerne fortsat havde et jobpotentiale og derfor skulle have en chance

24 Andre aktører påpeger selv, at dette forhold er begrundet i etiske overvejelser, men det må sandsynligvis også ses i lyset af, at deltagelsen i forsøgsprojektet har givet andre aktører mulighed for at eksponere sig i forhold til et voksende forretningsområde. 24 % af de 120 visiterede borgere har andre aktører udredt til at have en restarbejdsevne, som ikke matcher et fleksjob - uden at de er blevet honoreret derfor. Alle andre aktører har løbende udredt borgere, hvis restarbejdsevne ikke matchede et fleksjob. I alt 24 % (svarende til 29 af de 120 visiterede borgere) er i løbet af de første otte mdrs. jobformidling blevet tilbagevisiteret, overvejende begrundet i borgernes helbredsforhold. Resultatet af udredningen har andre aktører dokumenteret ved tilbagevisitation til kommunerne uden, at de særskilt er blevet honoreret for indsatsen. Andre aktører har ikke væsentligt hyppigere end kommunerne anvendt arbejdsprøvninger - uagtet at de særskilt er blevet honoreret derfor. Samlet har andre aktører kun lidt hyppigere anvendt førstegangsarbejdsprøvninger end kommunerne: Andre aktører har i alt igangsat 73 førstegangsarbejdsprøvninger Kommunerne har i alt igangsat 68 førstegangsarbejdsprøvninger. Den anvendte honoreringsmodel uddybes i rapportens afsnit 6. Andre aktørers vurderinger af egne resultater 11 Borgerklientellet har som udgangspunkt været tungt og uhomogent. Alle fire andre aktører havde inden projektstart forventninger om et bedre resultat end det faktiske. To af de fire andre aktører opstillede under den indledende interviewrunde succesmål for egen indsats. De vurderede, at hhv. 70 % og 60 % af deres respektive 30 borgere ville være ansat i fleksjob inden forsøgets afslutning. Det endelige resultat er blevet, at hhv. 20 % og 13 % er ansat i fleksjob ved projektets afslutning. Den oftest nævnte årsag til de begrænsede resultater blandt andre aktører er, at borgerklientellet har været tungt med mange langtidsledige, mange alvorligt syge og mange med begrænsede ressourcer og motivation. En anden forklaring, som ofte fremsættes, er, at visitationsgrupperne har været meget uhomogene. Grupperne har bl.a. rummet kvinder med anden etnisk baggrund, voldelige personer, døve, kræftsyge, stærkt ordblinde, akademisk uddannede, personer uden eller med meget begrænset uddannelse etc. 11 Følgende vurderinger er fra den anden interviewrunde med de fire andre aktører i november

25 Visitationsprocedurerne har haft en negativ indflydelse. Tilfældighedsvisitation af borgere til andre aktører betød, at kommunerne ikke havde forvisiteret borgere til forsøgsprojektet. Det resulterede i, at der i opstartsfasen var 17 personer, som ikke stod til rådighed for fleksjob. Fejlvisiteringen fandt overvejende sted i de to flerkommunale enheder. Tilfældighedsvisitation er desuden årsag til, at den enkelte visitationsgruppe har været meget uhomogen, hvad angår bl.a. ledighedsbaggrund, helbred og motivation. Det har fx betydet, at udbyttet af gruppeforløb, som er en ofte anvendt metode blandt andre aktører, ikke har været optimal i dette projekt. Uddybes i rapportens afsnit 5. Virksomhedssamarbejdet har været uproblematisk og har derfor ikke haft indflydelse på det samlede resultat. Andre aktører er enige om, at kontakten til virksomhederne har været uproblematisk i dette forsøgsprojekt. Det har dog taget en vis tid at etablere virksomhedskontakterne for flertallet af andre aktører, idet de ikke havde noget forkendskab til det lokale arbejdsmarked, som de skulle samarbejde med. En enkelt anden aktør har dog været forment adgang til ca. 20 virksomheder, som kommunens koordinationsudvalg har indgået partnerskabsaftaler med. Det har - vurderer den pågældende anden aktør haft en vis betydning for de begrænsede resultater. Forsøgsprojektets tidsramme har ikke haft nogen nævneværdig indflydelse på det samlede resultat. Andre aktører har haft otte måneder til at afklare og arbejdsprøve de visiterede borgere. Efter de otte måneder har den enkelte anden aktør kun arbejdet videre med de personer, hvortil der var etableret en virksomhedskontakt i form af praktik eller fleksjob. Direkte adspurgt har ingen af de fire andre aktører problematiseret tidsrammen for forsøgsprojektet

26 4. BORGERPROFILER Et af forsøgsprojektets delmål har været at afdække karakteristika ved de borgere, som det rent faktisk lykkes at finde fleksjob til, og udarbejde en personprofil af denne gruppe. Fleksjobresultaterne har imidlertid været relativt begrænsede, jf. forrige afsnit. Derfor har vi i det følgende afsnit valgt at udarbejde en profil af hele populationen (240 borgere) med særligt fokus på personer, som pr ved projektets afslutning enten: er blevet ansat i fleksjob modtager ledighedsydelse eller er overgået til førtidspension. Ved udarbejdelse af disse særprofiler har det desuden været formålet at kortlægge evt. forskelle i indsatsen hos hhv. andre aktører og kommuner. Datagrundlag Dette afsnit bygger på data fra projektets to spørgeskemaundersøgelser til borgerne samt de løbende afrapporteringer på borgerforløb fra kommuner og andre aktører i hele projektperioden. Derudover inddrages i et vist omfang data fra en landsdækkende undersøgelse af borgere på ledighedsydelse, som DISCUS gennemførte i Terminologien på landsplan refererer i dette afsnit til denne undersøgelse. Ved projektets afslutning primo oktober 2006 kunne borgerne opdeles i følgende grupper: 56 personer 13 var ansat i fleksjob 145 personer modtog ledighedsydelse (herefter LY) 16 personer var overgået til førtidspension Blandt de resterende 23 personer var 12 personer undervejs i projektforløbet fraflyttet kommunerne, 1 var overgået til kontanthjælp, 3 var blevet selvforsørgende og 7 var overgået til fleksydelse. I nedenstående borgerprofil anlægges forskellige analytiske snit: Totalpopulationen som i et vist omfang sammenlignes med resultaterne fra DISCUS landdækkende undersøgelse af borgere på LY. 3 af de 4 ovennævnte delgrupper isoleres, så hhv. de nuværende fleksjobansatte, borgere på LY og førtidspensionister 14 kan sammenlignes. De i alt 55 fleksjobansatte borgere opdeles i 2 grupper efter om de har været i jobformidling hos kommuner eller andre aktører, så de to grupper kan sammenlignes 15 : 12 Undersøgelse af borgere, der afventer fleksjob på ledighedsydelse eller kontanthjælp, DISCUS af disse fleksjob er oprettet af en kommune efter tilbagevisitation fra anden aktør og tæller derfor ikke med i de følgende opgørelser. 14 Gruppen af førtidspensionister er en meget lille delpopulation, hvorfor tallene, som altid angives såvel procentvist som numerisk, skal tages med et vist forbehold

27 4.1. Profil af forsøgsprojektets population Profilen viser, at forsøgsprojektets borgere mht. personkarakteristik og arbejdsmarkedsbaggrund oftest ligner borgere på ledighedsydelse på landsplan. 70 % er kvinder og 30 % er mænd Uddannelsesniveauet er lavt som på landsplan har hver anden afsluttet sin skolegang efter folkeskolen Godkendelser til fleksjob er hos 81 % kun fysisk begrundet, hvilket gælder næsten tilsvarende på landsplan 63 % har været på arbejdsmarkedet i 20 år eller mere, før de blev godkendt til et fleksjob. Det svarer til andelen af personer på landsplan Den primære fødekæde er som på landsplan fra sygedagpengeområdet umiddelbart før fleksjobgodkendelsen kommer godt halvdelen fra sygedagpengeområdet 32 % havde før projektstart været ansat i fleksjob, hvilket gælder næsten tilsvarende på landsplan 80 % vurderede før projektstart, at de ugentligt max. ville kunne arbejde på halv tid i et fleksjob, hvilket også gælder for personer på landsplan. De 14 % vurderede, at de ville kunne arbejde under 10 timer om ugen. Forsøgsprojektets population står dog svagere hvad angår etnicitet, ventetid på LY og alder. Aldersmæssigt er hver anden person i 50 erne, hvilket er flere end blandt personer på LY på landsplan Hver tiende person er indvandrer fra et ikke vestligt land. På landsplan er det 4 %. 41 % har ventet på LY i 1½ år eller mere det gælder kun for 26 % på landplan. I projektperioden har forsøgspersonernes deltagelse i jobfremmende aktiviteter været højere end tidligere. Før projektstart 55 % har tidligere deltaget i en eller flere kommunale aktiviteter, mens de har været på LY 34 % har tidligere fået tilbudt et eller flere fleksjob af kommunen, mens de har været på LY 61 % har tidligere selv kontaktet arbejdspladser for et fleksjob, mens de har været på LY. 15 Her sammenlignes fleksjob, oprettet af kommunerne, med fleksjob, oprettet af andre aktører. Derfor er 1 fleksjob, som er blevet oprettet af en kommune efter tilbagevisitation fra anden aktør, ikke med i resultatopgørelserne