Januar 2007 RAPPORT. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Januar 2007 RAPPORT. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob"

Transkript

1 Januar 2007 RAPPORT Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob

2 Indhold 1. Forord 3 2. Konklusion De vigtigste resultater fra forsøgsprojektet De vigtigste erfaringer fra forsøgsprojektet Forsøgsprojektets resultater Samlede resultater Sammenligning af kommuner og andre aktører Resultater hos andre aktører Borgerprofiler Profil af forsøgsprojektets population Borgere, som er blevet ansat i fleksjob Borgere, som modtager ledighedsydelse Borgere, som er overgået til førtidspension Best practice Jobformidling til den enkelte borger Kontakt til virksomheder Samarbejde mellem kommuner og andre aktører Forsøgsprojektets rammer Baggrund og formål Tidsramme og involverede Indsamling og måling af data...55 Bilag A. Arbejdspladser, som har oprettet fleksjob

3 1. FORORD Baggrund for forsøgsprojektet Andre aktører blev for alvor en del af beskæftigelsesindsatsen med reformen Flere i arbejde i Formålet var i første omgang at bringe andre aktører på banen, at opbygge et helt nyt marked og at indsamle erfaringer med brug af andre aktører. Erfaringerne førte til, at Beskæftigelsesministeren i juli 2005 fremlagde en handlingsplan med sigte på at forbedre og målrette brugen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Ledighedskurven på fleksjobområdet har i en årrække været konstant stigende, og et stadigt større antal fleksjobvisiterede borgere har gennem årerne hobet sig op i ledighedssystemet. DISCUS landsdækkende undersøgelse af ledighedsproblemet fra 2005, viste, at 74 % af personer på ledighedsydelse har ventet på fleksjob i mere end ½ år heraf de 26 % i mere end 1½ år. På den baggrund igangsatte Arbejdsmarkedsstyrelsen i slutningen af 2005 nærværende forsøgsprojekt med udlicitering af jobformidling for personer på ledighedsydelse til andre aktører end kommunerne. Forsøget er planlagt, gennemført og afrapporteret i perioden primo juni 2005 til ultimo december Hovedformålet med forsøgsprojektet har været: At undersøge, om modellen med andre aktører end kommunerne giver større succes med at finde fleksjob til borgere på ledighedsydelse. Forsøgsprojektets delformål har været: At afdække karakteristika ved de borgere, som det lykkes at finde et fleksjob til. At belyse de mest effektive metoder til formidling af fleksjob til borgere på ledighedsydelse. At opregne de økonomiske konsekvenser af en udlicitering af fleksjobformidling til andre aktører end kommunen. Forsøgsprojektets følgegruppe har ønsket, at DISCUS pr. 1.april 2007 gør status på alle de 240 borgere, som har deltaget i forsøgsprojektet for at opgøre langtidsvirkningerne af forsøgsprojektet. Denne opgørelse vil blive formidlet i et selvstændigt statusnotat

4 2. KONKLUSION Følgende konklusion opsamler de væsentligste resultater og erfaringer fra forsøgsprojektet. Det skal understreges, at resultatopgørelserne hviler på et relativt spinkelt talmateriale, hvorfor de skal tages med et vist forbehold. De kvantitative resultatopgørelser perspektiveres med inddragelse af kvalitative udsagn fra interviews med deltagende kommuner og andre aktører. Desuden sammenholdes de i et vist omfang med resultater fra DISCUS undersøgelse blandt ledige fleksjobgodkendte borgere 1. Såfremt andet datamateriale er inddraget, vil det fremgå af teksten. Forsøgsprojektet meget kort fortalt Forsøgsprojektet har primært skullet sammenligne resultaterne af fleksjobformidlingsindsatsen hos de deltagende kommuner og andre aktører samt opsamle erfaringerne fra deres respektive jobformidlingsindsats. Forsøget har derfor været struktureret, så det var muligt at sammenligne de deltagende kommuner og andre aktører i de i alt fire lokalt forankrede delprojekter. Projektledelsen - og ikke kommunerne - har parret den enkelte kommune med en udvalgt anden aktør. Hver af de deltagende fire kommuner og fire andre aktører har skullet stå for jobformidlingen til 30 borgere på ledighedsydelse - i alt til 240 borgere. Alle borgere har været mindst ½ år på ledighedsydelse. Der er anvendt en bred målgruppeafgrænsning og tilfældighedsvisitation i forhold til såvel andre aktørers visitationsgrupper som kommunernes kontrolgrupper. Tidsrammen for jobformidlingsindsatsen har været sat til et år fra oktober 2005 oktober Honoreringsmodellen har været ens for de fire deltagende andre aktører. Forsøgsprojektets rammer uddybes i rapportens afsnit De vigtigste resultater fra forsøgsprojektet Fleksjob Efter 1 års jobformidlingsindsats er ca. en fjerdedel af forsøgsprojektets borgere ansat i fleksjob. Svarende til 55 af de i alt 240 deltagende borgere. 1 Denne undersøgelses resultater er samlet i rapporten: Undersøgelse af personer, der afventer fleksjob på ledighedsydelse eller kontanthjælp, DISCUS, april

5 Forsøgsprojektets population ligner populationen af personer på ledighedsydelse på landsplan 2 mht. personkarakteristik og arbejdsmarkedsbaggrund. Men forsøgsprojektets population står svagere, hvad angår alder, etnicitet og ventetid på ledighedsydelse. I begge populationer er: 7 ud af 10 kvinder, fleksjob er hos 8 ud af 10 kun fysisk begrundet og hver anden har afsluttet skolegang efter folkeskolen. 6 ud af 10 har været på arbejdsmarkedet i 20 år eller mere, før de blev godkendt til et fleksjob. Halvdelen kommer fra sygedagpengeområdet umiddelbart før fleksjobgodkendelsen. 3 ud af 10 har tidligere været ansat i fleksjob. 8 ud af 10 vurderede, før projektstart, at de højest ville kunne arbejde halv tid i et fremtidigt fleksjob. Forsøgsprojektets population adskiller sig ved, at: Hver anden person er i 50 erne (mod 38 % på landsplan). Der er en større andel indvandrere fra ikke-vestlige lande (10 % mod 4 %). Der er en væsentligt større andel, som har ventet på ledighedsydelse i 1½ år eller mere (41 % mod 26 % på landsplan). Forsøgsprojektets øgede opmærksomhed på fleksjobformidlingen har givet markant bedre jobresultater i forsøget sammenlignet med resultater på landsplan 3. Forsøgets samlede fleksjobandel er ca. dobbelt så høj som hos samme målgruppe på landsplan efter de første 8 måneder (20 % i fleksjob mod 9 % på landsplan ifølge DREAM-kørslen). Også efter 1 år er forskellen betydelig (23 % i fleksjob mod 14 % på landsplan ifølge DREAM-kørslen). Den øgede opmærksomhed har desuden betydet, at borgere i forsøgsprojektet har haft et højere aktivitetsniveau end de tidligere har haft på ledighedsydelse. De har væsentligt oftere deltaget i jobfremmende aktiviteter - oftest individuelle samtaler og/eller arbejdsprøvninger (85 % mod tidligere 55 %). De har hyppigere fået tilbudt fleksjob (46 % mod tidligere 34 %). Kommuner og andre aktører har i forsøgsprojektet været nogenlunde lige gode til at finde fleksjob til borgere på ledighedsydelse. Kommunerne har samlet oprettet 35 fleksjob, men andre aktører samlet har oprettet 30 fleksjob i projektperioden. De lidt bedre resultater i kommunerne skyldes især en enkelt kommune, som har oprettet fleksjob til ca. halvdelen 2 Landsplan refererer her til en undersøgelse, DISCUS har gennemført blandt borgere på ledighedsydelse i Kriteriet for udvælgelse af borgere til forsøgsprojektet var, at de pr skulle have ventet på fleksjob på ledighedsydelse i minimum ½ år. Pr var der på landsplan i alt borgere på ledighedsydelse, som havde ventet på fleksjob i mindst ½ år. Fordeling på forsørgelsesgrundlag hos denne gruppe borgere er pr udtrukket fra DREAM databasen og sammenlignet med de 240 borgere i dette forsøgsprojekt

6 af sine borgere uden, at nogle af disse er ophørt i projektperioden. (Forhold omkring denne kommune uddybes i begyndelsen af rapportens afsnit 5) Kommunerne er kommet hurtigst fra start med at oprette fleksjob, mens andre aktører først for alvor er kommet i gang efter tre måneders projektforløb. Inden for projektets tidsramme har kommunernes fleksjob en gennemsnitlig lidt længere holdbarhed end fleksjob hos andre aktører (5,8 mod 5,3 måneder). Andre aktører forklarer denne forskel med, at de som udgangspunkt ikke havde samme kendskab til borgerne. Desuden måtte de bruge nogen tid på at etablere kontakter til lokale virksomheder før arbejdsprøvninger med henblik på at fleksjob kunne igangsættes. Andre aktører har i forsøgsprojektet oftere end kommunerne fundet fleksjob til svagere borgere. Svaghederne viser sig først og fremmest ved, at: Borgere, som andre aktører har fundet fleksjob til, kommer før fleksjobgodkendelsen meget oftere fra sygedagpengeområdet - 61 % mod 42 % af de fleksjobansatte fra kommunerne. Til gengæld modtog en del af sidstnævnte ordinær løn eller revalideringsydelse. De har meget oftere ventet på LY i mere end 1½ år - 59 % mod 23 % af de fleksjobansatte fra kommunerne. Før projektstart vurderede borgerne sjældnere, at fleksjob var rette løsning - 55 % mod 74 % af de fleksjobansatte fra kommunerne. Kommunerne har i forsøgsprojektet hyppigere end andre aktører oprettet fleksjob med halvt løntilskud. Der gives halvt løntilskud i 34 % (12 stk.) af kommunernes fleksjob og i 7 % (2 stk.) af andre aktørers fleksjob. En del af forklaringen på forskellen er, at andre aktører oftere har arbejdet med fleksjob til svagere borgere (jf. ovenstående). Et forhold andre aktører også selv har fremhævet under interviewene. Såvel kommuner som andre aktører har i forsøgsprojektet overvejende anvendt private virksomheder med under 50 ansatte til etablering af fleksjob. 6 ud af 10 fleksjob er oprettet på private virksomheder med under 50 ansatte, heraf halvdelen på private virksomheder med under 10 ansatte. Forsøgsprojektets fleksjobresultater og den samlede borgerprofil uddybes i rapportens afsnit 3 og 4. Desuden oplister Bilag A bagerst i rapporten de virksomheder, som i forsøgsprojektet har været anvendt til etablering af fleksjob

7 Særprofiler af borgere Ved projektets afslutning primo oktober 2006 kan borgerne opdeles således: 56 personer 4 er ansat i fleksjob 145 personer modtager (stadig) ledighedsydelse 16 personer er overgået til førtidspension De resterende 23 personer fordeler sig således:12 personer er fraflyttet kommunerne, 1 er overgået til kontanthjælp, 3 er blevet selvforsørgende og 7 er overgået til fleksydelse. Der vil igen pr. 01. april 2007 blive gjort status på de 240 borgere mhp. at se de langsigtede effekter af forsøgsprojektet. Sammenlignes gruppen af hhv. borgere i fleksjob, borgere på ledighedsydelse og borgere på førtidspension ses følgende: Fleksjobansatte borgere Borgere, som ved forsøgsprojektets afslutning er ansat i fleksjob, har været bedre motiverede og rustede til at matche et fleksjob end de, som er på ledighedsydelse eller førtidspension. De er mere motiverede, idet de oftest både før og efter projektforløbet vurderer, at fleksjob er rette løsning. De har hyppigere tidligere været ansat i fleksjob og har væsentligt oftere fået tilbudt fleksjob i projektforløbet. De har hyppigere deltaget i jobfremmende aktiviteter i projektforløbet. De er hyppigere meget tilfredse/tilfredse med såvel egen som kommunens/anden aktørs indsats i projektforløbet. Praktisk taget alle fleksjobansatte personer trives i jobbet, hvad enten det er oprettet af andre aktører eller af kommunerne. Andre aktørers jobformidlingsindsats får bedre karakter af borgerne end kommunernes. 89 % af de borgerne, som andre aktører har fundet fleksjob til, er meget tilfredse/tilfredse med jobformidlingsindsatsen mod 69 % af fleksjobansatte fra kommunerne. De positive tilbagemeldinger på andre aktørers indsats skal ses i lyset af, at: Andre aktører har oftere end kommunerne fundet fleksjob til de svagere borgere (jf. ovenstående). 4 1 af disse fleksjob blev oprettet af en kommune efter tilbagevisitation fra anden aktør og tæller derfor ikke med i opgørelserne

8 Andre aktører har i højere grad end kommunerne været i stand til at bevæge borgernes motivation for at få et fleksjobjob i en positiv retning. Godt halvdelen af andre aktørers fleksjobansatte var før projektstart motiveret for et fleksjob i dag er det 9 ud af 10. Hos kommunerne er det 7 ud af 10 både før og efter projektafviklingen, som synes, at fleksjob er rette løsning. Andre aktører har sandsynligvis i højere grad end kommunerne gennemført en målrettet og intensiv jobformidling. Deres fleksjobansatte har i snit været inddraget i flere aktiviteter. De personer, som er blevet arbejdsprøvet umiddelbart før ansættelsen, har hos andre aktører hyppigere været arbejdsprøvet på samme arbejdsplads. Borgere på ledighedsydelse De borgere, som er på ledighedsydelse ved forsøgsprojektets afslutning, har oftere manglet motivation for et fleksjob end de, som er på ledighedsydelse. De udgør to tredjedele af de borgere, som før projektstart vurderede, at fleksjob ikke var rette løsning. Og de udgør igen to tredjedele af de borgere, som efter projektforløbet vurderer, at fleksjob ikke er rette løsning. De har sjældnere deltaget i jobfremmende aktiviteter i projektforløbet. En anden sandsynlig jobbarriere, som tydeligt slår igennem i gruppen af borgere på ledighedsydelse, er anden etnisk herkomst end dansk. Godt tre fjerdedele af projektets i alt 23 indvandrere fra ikke-vestlige lande er ved projektets afslutning (stadig) på ledighedsydelse. I forhold til gruppen af indvandrere fra ikke vestlige lande har problemerne ifølge andre aktører og kommuner især været de pågældende personers brug af tørklæde. De 145 borgere, som er på ledighedsydelse ved forsøgsprojektets afslutning har næsten lige hyppigt været i jobformidling hos andre aktører (53 %) og hos kommuner (47 %). Andre aktører har i højere grad end kommunerne forsøgt at aktivere de borgere, som i dag er på ledighedsydelse. Hos andre aktører har flere af disse personer deltaget i aktiviteter, og de har gennemsnitligt deltaget i et større antal aktiviteter end tilsvarende personer hos kommunerne. Fleksjob er sandsynligvis ikke en fremtidig løsning for alle de 145 borgere, som var på ledighedsydelse ved forsøgsprojektets afslutning

9 De 145 borgere opdelt efter deres afstand til arbejdsmarkedet: 13 % (19 personer) er efter alt at dømme på vej mod et fleksjob. De fleste var i gang med eller havde aftalt en nært forestående arbejdsprøvning. Eller de var i gang med kursusaktiviteter eller afklaringsforløb hos andre aktører (ikke honoreret af projektet). 50 % (73 personer) sidder mere eller mindre fast i ledighed. Ingen af disse personer er i gang med aktiviteter af nogen art, og knapt halvdelen har ikke været i arbejdsprøvning i forsøgsprojektet. 20 % (29 personer) er midlertidigt sat helt ud af spillet om fleksjob. Disse personer er sygemeldte. 17 % (24 personer) er sandsynligvis på vej mod en førtidspension oftest via afklaring hos andre aktører. Personerne er enten under afklaring til en førtidspension eller har søgt pension på det foreliggende grundlag Borgere på førtidspension 5 Funktionsnedsættelser har større indflydelse på restarbejdsevnen hos de 16 borgere, som ved forsøgsprojektets afslutning er overgået til førtidspension, end det er tilfældet i de øvrige grupper. Hos en fjerdedel af førtidspensionisterne er fleksjobgodkendelsen oprindeligt begrundet i både fysiske og psykiske forhold, og de har væsentligt hyppigere været på sygedagpenge umiddelbart før fleksjobgodkendelsen. Før projektstart havde de oftere modtaget ledighedsydelse i 1½ år eller mere, og de vurderede væsentligt oftere, at de blot ville kunne arbejde under 10 t/u i et evt. fleksjob. De har oftere slet ikke deltaget i jobfremmende aktiviteter i projektforløbet. Sandsynligvis fordi de har været sygemeldte, har ventet på lægefaglige udredninger eller har været under afklaring til en førtidspension. Forsøgsprojektet tyder på, at en øget opmærksomhed på fleksjobformidlingen vil betyde øget pres på førtidspensionsordningen. Sammenlignet med tilsvarende borgere på ledighedsydelse på landsplan er andelen, som er overgået til førtidspension i forsøgsprojektet ganske vist lidt mindre ved projektets afslutning - 7 % mod 12 % på landsplan ifølge en DREAM-kørsel. I forsøgspopulationen er der imidlertid andre 10 % (24 personer), som med stor sandsynlighed er på vej mod en førtidspension. Personerne er oftest blevet udredt hos andre aktører. Ovenstående særprofiler uddybes i rapportens afsnit 4. 5 Her skal gøres opmærksom på, at tallene for førtidspensionister er meget små

10 2.2. De vigtigste erfaringer fra forsøgsprojektet 6 Det er ikke muligt at udskille de metoder, som mest effektivt giver fleksjobresultater. Hverken hvad angår antal fleksjob, hvor hurtigt de oprettes eller deres holdbarhed. Forskellene er i dette forsøgsprojekt meget begrænsede, når man sammenholder fleksjobresultater hos hhv. kommuner og andre aktører. Det har derfor været mere relevant at kortlægge best practice på tværs af kommuner og andre aktører. Jobformidling Andre aktører har oftest ønsket at møde borgeren helt fordomsfrit - men det har vist sig, at borgeren ikke altid kan fungere som primær kilde. Andre aktører har ikke myndighedsansvar og kan derfor fravælge ressourceprofilen for at anskue borgerne med helt nye øjne. Manglende brug af de lægefaglige papirer har dog givet problemer. Især hvis en borgers restarbejdsevne er blevet vurderet som værende mindre end svarende til et fleksjob. Differentiering af indsatsen har vist sig i et vist omfang at kunne optimere ressourceforbruget. Fx har det i flere tilfælde vist sig hensigtsmæssigt at lade de bedre fungerende personer få mulighed for at støtte hinanden gruppevis, mens mere ressourcetunge borgere har fået en højere grad af individuel coaching. Vægtning af personlig afklaring i forhold til selve jobjagten har i et vist omfang afspejlet virksomhedskulturen hos den enkelte anden aktør eller kommune. Nogle af de deltagende andre aktører og kommuner har lænet sig op ad en traditionel sagsbehandlerkultur. Andre har i højere grad medieret sagsbehandlerog jobkonsulentrollerne. Mens andre igen har haft det strategiske fokus på selve jobbet, herunder virksomhedspraktik, jobetablering og opfølgning. Den valgte jobformidlingsstrategi har dog grundlæggende måttet tilpasses den enkelte borger. Det har i dette forsøgsprojekt ofte været nødvendigt at vægte udredning af helbredsforhold, motivation og/eller jobparathed i tæt dialog med én primær jobkonsulent. Der er enighed om, at for megen støttepædagogik kan hæmme lysten til selvaktivitet hos borgeren. 6 Kilderne i det følgende er kommuner og andre aktører, som hver især har videregivet deres viden og erfaringer i interview med DISCUS og på forsøgsprojektets midtvejsseminar i maj

11 Homogent sammensatte grupper har vist sig at kunne stimulere borgernes egenaktivitet, ligesom gruppearbejdet har kunnet fungere som en første tilvænning til dagligdagen på en arbejdsplads. Gruppeforløb har fx muliggjort, at: den enkelte kunne møde potentielle rollemodeller erfaringsudveksle med ligesindede få inspiration til selv at tage affære opnå struktur på hverdagen vænne sig til at indgå i et kollegialt team danne personlige netværk. Det har desuden vist sig, at gruppeforløb i et jobformidlerperspektiv giver mulighed for hyppigere møder med den enkelte borger og derved bedre mulighed for at forebygge evt. problemer. De fleste jobfremmende aktiviteter har kunnet afvikles såvel individuelt som i grupper. Eksempler på sådanne aktiviteter: udarbejdelse af personligt CV undervisning i samtaleteknik jobsøgningsaktiviteter besøg på virksomheder orientering om fleksjobordningen oplæg ved erfarne fleksjobansatte personer udveksling omkring jobsøgning. Virksomhedspraktik har været et centralt redskab til afprøvning af en borgers jobmuligheder især når der også har været mulighed for job på afprøvningsvirksomheden. Andre aktører har udviklet standardmateriale til håndtering af virksomhedspraktikforløb. Fx aftale- og evalueringsskemaer til virksomhederne eller logbog, der fungerer som borgerens dagbog under praktikken. Sådanne redskaber har bidraget til dokumentation af forløbet og til at ansvarliggøre såvel arbejdsplads som borger. Virksomhedspraktik uden jobperspektiv har også vist sig at være værdifuldt i udredning af en potentiel førtidspensionists restarbejdsevne. Kommuner anvender normalt revalideringsinstitutioner med beskyttede værksteder. Eller de anvender virksomheder, som de har partnerskabsaftaler med, hvilket dog ikke er sket hyppigt i dette forsøgsprojekt. Andre aktører har typisk brugt virksomheder, hvor de har en god personlig kontakt, til udredning af de svageste borgere

12 I de tilfælde hvor kommunen har deltaget i rundbordssamtaler ved andre aktørers etablering af fleksjob, har det optimeret samarbejdet omkring borgeren og smidiggjort borgerens senere tilbagevenden til kommunen. Jobformidling på fleksjobområdet har ofte handlet om at skræddersy et fleksjob frem for at formidle et eksisterende job. Nogle fleksjobvisiterede har matchet en arbejdskraftefterspørgsel, mens andre fx ufaglærte, personer med gamle joberfaringer eller personer med meget nedsat arbejdsevne ikke har kunnet. Her har jobbet måttet opfindes fx ved, at virksomheden evt. i samarbejde med jobformidleren har samlet en række servicebetonede arbejdsopgaver, som har kunnet matche personen. Virksomhedskontakt Ved brug af andre aktører har kommunerne måttet afvige fra princippet om énindgang-til-kommunen. En af de fire andre aktører kunne som udgangspunkt ikke benytte virksomheder, som kommunens koordinationsudvalg havde indgået partnerskabsaftaler med. Sådanne restriktioner er vanskelige at håndhæve, hvilket den pågældende kommune også senere har erkendt. Andre aktører har typisk anvendt research og bredere informationskampagner, når de har opbygget kontaktflader til virksomheder. Andre aktører har opnået kendskab til lokale virksomheder fx ved: at ansætte jobkonsulenter, der i forvejen har en stor lokal virksomhedskontaktflade research i fx Krak eller De gule sider telefonresearch blandt virksomheder for at få indblik i virksomhedernes rummelighed og i jobmuligheder. Den lokale dagspresse er blevet benyttet til at informere virksomheder om forsøgsprojektet og den specifikke jobformidlingsopgave. Det har givet en del henvendelser fra lokale arbejdspladser. Andre bredere informationskampagner er fx foldere med mini-cv på de borgere, som søger et fleksjob. Kampagner, som er blevet fulgt op af telefoniske henvendelser til virksomhederne, hvis ikke de selv har henvendt sig. Opsøgende besøg på virksomheder har været anvendt af samtlige andre aktører men på lidt forskellig vis. Fx i form af uanmeldte virksomhedsbesøg uden borgerinddragelse for at sondere, om virksomheden kunne blive en reel samarbejdspartner. Eller som anmeldte virksomhedsbesøg med en borger, hvis kompetencer/joberfaring matcher den pågældende virksomhed. Eller ved at flere borgere henvises til samme virksomhed, som ansvarliggøres ved selv at skulle vælge den bedst egnede kandidat

13 Det er en fælles erfaring hos kommuner og andre aktører, at man skal være sig meget bevidst om de forventninger, som virksomhedskontakten skaber. Den primære begrundelse for, at nogle andre aktører ikke har anvendt informationsbreve, kampagner e.l. i forsøg på at hverve virksomheder er, at de har villet undgå at opskrue virksomhedernes forventninger til leverancen af egnede medarbejdere. De har foretrukket først at kontakte en virksomhed, når de har haft en reel jobansøger, som de har kunnet give en ordentlig varedeklaration. Kommunernes samarbejde med andre aktører Forsøgsprojektet har vist, at borgerens tarv sikres bedst, hvis samarbejdet med andre aktører fungerer som et partnerskab. Det har vist sig, at risikoen for, at borgeren kommer i klemme, mindskes, hvis kommune og anden aktør samarbejder frem for at konkurrere. Både ved visitation til anden aktør, undervejs i forløbet og ved borgerens tilbagevenden til kommunen. Det har vist sig, at kommunen ved udlicitering af jobformidlingsindsatsen til andre aktører fortsat må påregne ressourceforbrug i forbindelse med myndighedsopgaver. Kommunernes forventninger om ude af øje ude af sind har vist sig ikke at holde stik. Kommunerne har i vekslende omfang anvendt ressourcer på: at informere andre aktører om de visiterede borgere at kontakte borgere ved manglende fremmøde at godkende arbejdsprøvninger at deltage i etablering og ved ophør af fleksjob og at deltage i møder omkring borgernes tilbagevenden til kommunerne. Brugen af andre aktører har ofte været netværksudvidende og givet kommunerne en større kontaktflade til lokale virksomheder. Andre aktører har etableret samarbejde med virksomheder - oftest mindre private virksomheder - som kommunerne ikke tidligere har samarbejdet med. Der er flere eksempler på, at kommune og anden aktør i det enkelte lokalområde har udvekslet jobåbninger. Planlægning og opstart Forsøgsprojektet har vist vigtigheden af, at det kommunale bagland er velinformeret og gearet til at samarbejde med andre aktører, inden samarbejdet påbegyndes. Forsøgsprojektet har demonstreret vigtigheden af, at der også på frontmedarbejderniveauet bliver informeret om samarbejdet med andre aktører, idet det enkelte borgerforløb typisk inddrager flere forskellige kommunale myndighedsudøvere, jobkonsulenter m.v

14 Men også organisatorisk skal det kommunale bagland været gearet til samarbejdet. Der har været vanskeligheder i kommuner, som anvender en bestillerudfører model. Fx når en kommunes formidlingsenhed i forhold til anden aktør også selv har fungeret som et konkurrerende udfører-led. Forsøgsprojektet har sandsynliggjort, at valg af andre aktører med fordel vil kunne basere sig på aktørernes særlige målgruppekompetencer. Andre aktørers evt. spidskompetencer, hvad angår særlige segmenter af borgere på ledighedsydelse, har ikke været i fokus i dette forsøgsprojekt på grund af tilfældighedsvisitationen 7. Men som det er fremgået af ovenstående, har især andre aktører været i stand til at ændre motivation og jobperspektiv i en positiv retning hos de svagere grupper. Det har vist sig at være hensigtsmæssigt, at den enkelte kommune og anden aktør indledningsvist får afstemt deres indbyrdes forventninger, så de undgår misforståelser undervejs. Erfaringer fra forsøgsprojektet peger på, at forventninger til følgende emner med fordel kan afstemmes: kommunernes myndighedsrolle hvilke fastlagte sagsgange skal andre aktører have indblik i? hvordan og hvor ofte skal parterne vidensdele omkring borgerindsatsen? hvilke krav stilles der til andre aktørers notatpligt - i hvilke situationer gælder notatpligten, og i hvor høj grad skal den skriftlige dokumentation matche ressourceprofilen? hvordan skal parterne samarbejde omkring virksomhedskontakten, herunder udveksle jobåbninger? hvem af parterne skal tage kontakt til fagforeninger omkring etablering af fleksjob? hvordan skal andre aktører løbende og afslutningsvist overdrage borgere til kommunen - og hvordan vil kommunen herefter følge op på borgeren? Det har vist sig, at tilgængelighed hos begge parter er et vigtigt parameter, hvis den fælles indsats skal optimeres for den enkelte borger. Tiltag, som har befordret parternes tilgængelighed i forsøgsprojektet, er: faste kontaktpersoner, og at evt. udskiftninger straks formidles til den anden part tilgængelighed hos den enkelte borgers sagsbehandler praksis for trepartsmøder dueslag til udveksling af borgerpapirer at anden aktør løbende frekventerer kommunen i forbindelse med dennes myndighedsudøvelse. 7 I forsøgsprojektet har hver af de 4 kommuner skullet stille med 60 borgere på ledighedsydelse med min. ½ års uafbrudt ledighed bag sig. Herefter har DISCUS tilfældigt fordelt de 60 borgere med 30 til visitationsgruppen til anden aktør og 30 til den kommunale kontrolgruppe

15 Visitationsprocedurer Forsøgsprojektet har vist, at der typisk vil være en del opstartsproblemer ved brug af andre aktører, hvorfor borgerne skal informeres grundigt inden visitation hertil. Forsøgsprojektets borgere har modtaget brev fra kommunen, hvor den pågældende anden aktør er blevet præsenteret. Der har dog været problemer omkring borgernes motivation og fremmøde ved starten af projektet. Med den nye fleksjobaftale får borgerne mulighed for at vælge mellem flere andre aktører. Kravspecifikationer på de visiterede borgere vil sandsynligvis gøre opgaveløsningen mere konkret for andre aktører, end det har været muligt i dette forsøgsprojekt. Nogle af forsøgsprojektets problemer vil sandsynligvis kunne forebygges med en kommunal forvisitation, hvor der udarbejdes en kravspecifikation på den enkelte borger. Bl.a. de forholdsvis mange fejlvisitationer omkring opstarten og de uhomogene visitationsgrupper med mange borgere, hvis kontakt til kommunen har været begrænset igennem længere tid. Den seneste lovændring med kontaktforløb og hyppigere rådighedsvurdering af borgere på ledighedsydelse vil kunne bidrage positivt hertil. Erfaringer fra forsøgsprojektet har desuden vist, at en gruppevis visitation til andre aktører kan være en fordel. Erfaringer fra forsøgsprojektet tyder på, at der vil være fordele ved at visitere større og mere ensartede grupper til andre aktører, som i stort omfang netop anvender gruppebaserede metoder i jobformidlingen. Forsøgsprojektet har ligeledes påvist nødvendigheden af en formaliseret overdragelsesforretning, når borgeren efter endt jobformidling vender tilbage til kommunen. Erfaringer fra forsøgsprojektet peger entydigt på, at det er meget vigtigt med en formaliseret overdragelsesforretning. Fx i form af en trepartssamtale, hvor de vigtigste informationer bliver udvekslet. Det vil også give kommunen mulighed for at følge bedre op på borgerne. Erfaringer fra forsøgsprojektet uddybes i rapportens afsnit

16 Resultataflønning af andre aktører Den anvendte honoreringsmodel: Indledende afklaring og jobmatch Bonus ved første praktik/arbejdsprøvning (inkl. opfølgning) Bonus ved to mdrs. ansættelse i fleksjob Bonus ved to mdrs. ansættelse i fleksjob Pris i alt (eksklusiv moms) kr. pr. person kr. pr. person kr. pr. person kr. pr. person kr. pr. person Den anvendte honoreringsmodel har ikke i fuldt omfang været baseret på no cure no pay -modellen men været sammensat af 25 % fast honorar kr. for indledende afklaring og jobmatch 75 % resultatbonus - ved første virksomhedspraktik/arbejdsprøvning samt ved hhv. to og fire måneders ansættelse i fleksjob. Forsøgsprojektet sandsynliggør, at kommunens honorering af andre aktører bør tage hensyn til opgavens volumen og specifikke målgruppe. Set i relation til den meget uhomogene og på forskellige måder svage målgruppe har forsøgsprojektets volumen været relativt begrænset i forhold til den anvendte honoreringsmodel. Resultataflønningen har efter alt at dømme ikke betydet, at andre aktører har prioriteret jobformidling til de mest arbejdsmarkedsparate borgere. Andre aktører har i flere tilfælde fortsat jobformidling til borgere, som formelt set skulle tilbagevisiteres til kommunerne. Andre aktører har udredt hver fjerde borger til at have en restarbejdsevne, som ikke matcher et fleksjob - uden at de er blevet honoreret særskilt derfor. Andre aktører har ikke væsentligt hyppigere end kommunerne anvendt arbejdsprøvninger - uagtet at de særskilt er blevet honoreret derfor. Andre aktører fremfører selv, at den primære begrundelse for ikke at anvende creaming har været ønsket om at udøve en etisk forsvarlig borgerservice. Noget af forklaringen skal sandsynligvis også ses i lyset af, at andre aktører i forsøgsprojektet har haft mulighed for at eksponere sig i forhold til et voksende forretningsområde. Resultataflønning af andre aktører uddybes i rapportens afsnit 3 og

17 Økonomi Kommuner og andre aktører har ikke set sig i stand til at opgøre deres faktiske ressourceforbrug i forsøgsprojektet. Det er derfor ikke muligt at sammenligne ressourceforbruget. Forsøgsprojektet har vist, at anvendelsen af andre aktører ikke er nogen mirakelkur. Øget fokus på fleksjobformidlingen har imidlertid resulteret i flere fleksjob end på landsplan og dermed på sigt besparelser på de kommunale ydelsesudgifter til borgerne. Borgerprofilerne har sandsynliggjort, at en oprydning ikke med et trylleslag vil kunne bevæge den ret store restgruppe af borgere på ledighedsydelse (60 %), men sandsynligvis betyde et vist pres på førtidspensionsordningen i oprydningsperioden. Fremtidsperspektivet efter den seneste lovændring er, at fastlagte kontaktforløb og hyppigere rådighedsvurderinger vil betyde en grundigere oprydning blandt borgerne på ledighedsydelse

18 3. FORSØGSPROJEKTETS RESULTATER De fire kommuner og fire andre aktører, som har deltaget i forsøgsprojektet, har i hele projektperioden afrapporteret til DISCUS på de i alt 240 borgerforløb. Det er sket hver anden måned i alt 6 gange. Dette afsnit bygger først og fremmest på de løbende afrapporteringer. I de tilfælde, hvor andre data ligger til grund for resultatopgørelsen, vil det fremgå af teksten Samlede resultater Efter 1 års jobformidlingsindsats er en fjerdedel af borgerne ansat i fleksjob. Pr er i alt 55 8 af 240 borgere (svarende til 23 %) ansat i fleksjob, som er oprettet i projektperioden: Kommunerne har oprettet de 32 fleksjob + andre 3 fleksjob, som er blevet afbrudt i projektforløbet Andre aktører har oprettet de 23 fleksjob + andre 7 fleksjob, som er blevet afbrudt i projektforløbet. Fleksjobresultaterne i forsøgsprojektet var efter de første 8 mdr. og igen efter 1 år markant bedre end hos samme målgruppe på landsplan. Pr var 20 % af forsøgsprojektets population mod 9 % af tilsvarende personer på landsplan blevet ansat i fleksjob Pr var 23 % af forsøgsprojektets population mod 14 % af tilsvarende personer på landsplan blevet ansat i fleksjob. Jf. nedenstående Tabel 1: 8 Endnu 1 fleksjob er oprettet af en kommune efter tilbagevisitation fra anden aktør og tæller derfor ikke med i opgørelserne her

19 Tabel 1. Forsøgspopulationen sammenholdt med samme målgruppe på landsplan 9 Foranstaltning pr. 1. juni 2006 DREAM Forsøgsprojekt Fleksjob 9 % 20 % Ledighedsydelse 69 % 67 % Førtidspension 11 % 3 % Andet* 10 % 4 % Fejlvisiterede i projektet** 0 % 7 % I alt 100 % 100 % Foranstaltning pr. 1. oktober 2006 DREAM Forsøgsprojekt Fleksjob 14 % 23 % Ledighedsydelse 58 % 59 % Førtidspension 12 % 7 % Andet* 17 % 4 % Fejlvisiterede i projektet** 0 % 7 % I alt 100 % 100 % * 'Andet omfatter her anden forsørgelse i form af kontanthjælp, fleksydelse, sygedagpenge, anden offentlig forsørgelse og selvforsørgelse. ** I alt 17 borgere viste sig at være fejlvisiterede til forsøgsprojektet. De blev erstattet med nye borgere forud for forsøgsprojektets opstart. I teorien kan der være forholdsvist lige så mange borgere på landsplan, som ville være fejlvisiteret i en lignende situation. Derfor er de 17 borgere medtaget i procentopgørelsen for at sikre sammenlignelighed. Borgere på landsplan, som er udvandret til udlandet eller er afgået ved døden, indgår ikke i procentopgørelsen. Det gælder ligeledes borgere, som er fraflyttet en af de fire kommuner i forsøgsprojektet. Jf. ovenstående Tabel 1 fremgår det desuden, at: Pr var 3 % af forsøgsprojektets population mod 11 % på landsplan overgået til en førtidspension. Ved forsøgsprojektets afslutning pr er 7 % af forsøgsprojektets population mod 12 % på landsplan overgået til en førtidspension. En væsentlig del af forklaringen på, at andelen af borgere overgået til førtidspension er mindre i forsøgsprojektet end på landsplan kan være, at forsøgsprojektets population i højere grad end landspopulationen er blevet renset for fejlvisiterede. Den mest hyppige begrundelse blandt personer, som indledningsvist viste sig at være fejlvisiteret til forsøgsprojektet, var således, at vedkommende var på vej mod en førtidspension. 9 Kriteriet for udvælgelse af borgere til forsøgsprojektet var, at de pr skulle have ventet på fleksjob på ledighedsydelse i minimum ½ år. Pr var der på landsplan i alt borgere på ledighedsydelse, som havde ventet på fleksjob i mindst ½ år. Fordeling på forsørgelsesgrundlag hos denne gruppe borgere er pr udtrukket fra DREAM databasen og sammenlignet med de 240 borgere i dette forsøgsprojekt

20 Øget opmærksomhed på fleksjobformidlingen giver bedre jobresultater. Set i lyset af ovenstående må forsøgsprojektets resultater udlægges som konsekvens af en generelt forstærket opmærksomhed på fleksjobformidlingen via brug af andre aktører - og i de deltagende kommuner Sammenligning af kommuner og andre aktører Kommunerne har samlet oprettet lidt flere fleksjob end andre aktører i projektperioden. I løbet af et års projektforløb er der i alt oprettet 65 fleksjob. Kommunerne har oprettet 35 fleksjob Andre aktører har oprettet 30 fleksjob. Kommunerne har generelt været lidt hurtigere i gang med at oprette fleksjob. Jf. nedenstående Figur 1. Inden for de første 3 måneder (oktober december 2005) har kommunerne oprettet 7 fleksjob, mens andre aktører har oprettet 2 Fra januar 2006 kommer andre aktører for alvor på banen med at oprette fleksjob. Når andre aktører er kommet lidt langsommere fra start, skyldes det bl.a., at de først har måttet lære borgerne at kende og har måttet opbygge deres kontaktflade til lokale virksomheder. Figur 1. Oprettelsestidspunkt for fleksjob etableret af hhv. kommuner og andre aktører 10 : okt-05 nov dec jan-06 febr mar april maj juni juli aug sept I alt Andre aktører Kommuner Afrapporteringer er altid sket pr. den 1. i en måned, hvorfor fleksjob, som fx er oprettet den 1. februar, tæller med blandt fleksjob i januar måned

21 Kommunernes fleksjob har inden for projektrammen haft lidt længere holdbarhed. Kommunernes aktive fleksjob har en lidt længere holdbarhed end fleksjob oprettet af andre aktører: De 32 aktive fleksjob hos kommuner har i snit eksisteret i min. 5,8 mdr. De 23 aktive fleksjob hos andre aktører har i snit eksisteret i min. 5,3 mdr. Forskellen i gennemsnitlig holdbarhed skal også ses i lyset af, at kommunerne generelt påbegyndte etablering af fleksjob tidligere end andre aktører Andre aktører har haft lidt flere ophørte fleksjob end kommunerne, men tallene er så små, at det er vanskeligt at konkludere på forskellene. Jf. nedenstående Figur 2 er i alt 15 % af fleksjobbene ophørt i projektperioden - svarende til 10 af de i alt 65 etablerede fleksjob. 3 af kommunens 35 fleksjob er ophørt. De har i snit eksisteret i min. 6 mdr. 7 af andre aktørers 30 fleksjob er ophørt. De har i snit eksisteret i min. 2,7 mdr. 2 af disse fleksjob har tilhørt den samme person, som pr er ansat i sit 3. fleksjob. Figur 2. Fordeling på aktive og ophørte fleksjob hos hhv. kommuner og andre aktører I alt Andre aktører 23 7 'Aktive' Ophørte Kommuner 32 3 Opgørelsen af fleksjobbenes holdbarhed er i sagens natur begrænset af forsøgsprojektets tidsramme. Derfor vil der i april 2007 igen blive gjort status på de 55 fleksjob, som eksisterede ved forsøgsprojektets afslutning ( ). Kommunernes samlede succes skyldes bedre resultater hos især en enkelt kommune. Jf. nedenstående Figur 3: Vejle Kommune har oprettet fleksjob til ca. halvdelen af sine 30 borgere og er samtidig den eneste kommune, som har oprettet væsentligt flere fleksjob end anden aktør i samme lokalområde (14 mod 9 fleksjob)

22 Figur 3. Antal fleksjob fordelt på kommuner og andre aktører i de 4 lokalområder I alt Vejle 14 9 Køge 9 8 Kommune Anden aktør Frederiksberg 6 7 Hjørring 6 6 Jf. nedenstående Figur 4 har Vejle Kommune desuden ingen ophørte fleksjob i projektperioden, hvilket også gælder for Køge Kommune, som har oprettet næstflest fleksjob. Figur 4. Antal aktive og ophørte fleksjob fordelt på de 4 kommuner I alt 32 3 VK 14 KK 9 'Aktive' Ophørte FK 5 1 HK 4 2 VK = Vejle Komm.; KK = Køge/Skovbo Komm.; FK = Frederiksberg Komm. og HK = Hjørring Komm. En væsentlig forklaring på de gode resultater i Vejle Kommune er, at kommunen igennem flere år har prioriteret fleksjobområdet og oprettet et meget effektivt fleksjobteam. Teamet består af tre fleksjobkonsulenter, som kun varetager jobformidling til fleksjobvisiterede borgere. Desuden indgår i teamet én sagsbehandler, der er myndighedsudøver på alle fleksjobvisiterede (fleksjobansatte som ledige) borgere i kommunen. Kommunernes fleksjob er hyppigere oprettet med ½ løntilskud. Samlet er 21 % (svarende til 14 fleksjob) oprettet med ½ løntilskud, mens 79 % (svarende til 51 fleksjob) er oprettet med 2/3 løntilskud. Jf. nedenstående Figur 5: 34 % af kommunernes fleksjob (12 af 35 fleksjob) er oprettet med ½ løntilskud

23 7 % af fleksjobbene hos andre aktører (2 af de 30 fleksjob) er oprettet med ½ løntilskud. Figur 5. Fordeling på ½ og 2/3 løntilskud hos hhv. kommuner og andre aktører I alt Kommuner ½ løntilskud 2/3 løntilskud Andre aktører af de 10 afbrudte fleksjob er oprettet med ½ løntilskud, heraf er de 2 oprettet af kommunerne. Såvel kommuner som andre aktører har overvejende anvendt private virksomheder med under 50 ansatte til etablering af fleksjob. 6 ud af 10 fleksjob er oprettet på private virksomheder med under 50 ansatte, heraf halvdelen på små virksomheder med under 10 ansatte. Der er ingen nævneværdig forskel på kommuner og andre aktører. En anden aktør adskiller sig dog fra de tre øvrige ved primært at anvende mellemstore eller meget store private virksomheder. Andre har i et par tilfælde genbrugt en virksomhed til flere fleksjob eller ansat en borger i fleksjob i eget firma. Kun en af kommunerne har anvendt virksomheder, som kommunen har indgået partnerskabsaftaler med (til 3 ud af 6 fleksjob). I Bilag A bagerst i rapporten oplistes de virksomheder, som i forsøgsprojektet har været anvendt til etablering af fleksjob Resultater hos andre aktører Sammenhæng ml. honorering og resultater Andre aktører har efter alt at dømme ikke prioriteret jobformidlingsindsatsen til de mest arbejdsmarkedsparate borgere, selv om de primært er blevet resultataflønnet. Andre aktører har i flere tilfælde fortsat jobformidling til borgere, som formelt set skulle tilbagevisiteres til kommunerne. Resultataflønningen omfattede derfor ikke længere disse borgere, men de pågældende andre aktører vurderede, at personerne fortsat havde et jobpotentiale og derfor skulle have en chance

24 Andre aktører påpeger selv, at dette forhold er begrundet i etiske overvejelser, men det må sandsynligvis også ses i lyset af, at deltagelsen i forsøgsprojektet har givet andre aktører mulighed for at eksponere sig i forhold til et voksende forretningsområde. 24 % af de 120 visiterede borgere har andre aktører udredt til at have en restarbejdsevne, som ikke matcher et fleksjob - uden at de er blevet honoreret derfor. Alle andre aktører har løbende udredt borgere, hvis restarbejdsevne ikke matchede et fleksjob. I alt 24 % (svarende til 29 af de 120 visiterede borgere) er i løbet af de første otte mdrs. jobformidling blevet tilbagevisiteret, overvejende begrundet i borgernes helbredsforhold. Resultatet af udredningen har andre aktører dokumenteret ved tilbagevisitation til kommunerne uden, at de særskilt er blevet honoreret for indsatsen. Andre aktører har ikke væsentligt hyppigere end kommunerne anvendt arbejdsprøvninger - uagtet at de særskilt er blevet honoreret derfor. Samlet har andre aktører kun lidt hyppigere anvendt førstegangsarbejdsprøvninger end kommunerne: Andre aktører har i alt igangsat 73 førstegangsarbejdsprøvninger Kommunerne har i alt igangsat 68 førstegangsarbejdsprøvninger. Den anvendte honoreringsmodel uddybes i rapportens afsnit 6. Andre aktørers vurderinger af egne resultater 11 Borgerklientellet har som udgangspunkt været tungt og uhomogent. Alle fire andre aktører havde inden projektstart forventninger om et bedre resultat end det faktiske. To af de fire andre aktører opstillede under den indledende interviewrunde succesmål for egen indsats. De vurderede, at hhv. 70 % og 60 % af deres respektive 30 borgere ville være ansat i fleksjob inden forsøgets afslutning. Det endelige resultat er blevet, at hhv. 20 % og 13 % er ansat i fleksjob ved projektets afslutning. Den oftest nævnte årsag til de begrænsede resultater blandt andre aktører er, at borgerklientellet har været tungt med mange langtidsledige, mange alvorligt syge og mange med begrænsede ressourcer og motivation. En anden forklaring, som ofte fremsættes, er, at visitationsgrupperne har været meget uhomogene. Grupperne har bl.a. rummet kvinder med anden etnisk baggrund, voldelige personer, døve, kræftsyge, stærkt ordblinde, akademisk uddannede, personer uden eller med meget begrænset uddannelse etc. 11 Følgende vurderinger er fra den anden interviewrunde med de fire andre aktører i november

25 Visitationsprocedurerne har haft en negativ indflydelse. Tilfældighedsvisitation af borgere til andre aktører betød, at kommunerne ikke havde forvisiteret borgere til forsøgsprojektet. Det resulterede i, at der i opstartsfasen var 17 personer, som ikke stod til rådighed for fleksjob. Fejlvisiteringen fandt overvejende sted i de to flerkommunale enheder. Tilfældighedsvisitation er desuden årsag til, at den enkelte visitationsgruppe har været meget uhomogen, hvad angår bl.a. ledighedsbaggrund, helbred og motivation. Det har fx betydet, at udbyttet af gruppeforløb, som er en ofte anvendt metode blandt andre aktører, ikke har været optimal i dette projekt. Uddybes i rapportens afsnit 5. Virksomhedssamarbejdet har været uproblematisk og har derfor ikke haft indflydelse på det samlede resultat. Andre aktører er enige om, at kontakten til virksomhederne har været uproblematisk i dette forsøgsprojekt. Det har dog taget en vis tid at etablere virksomhedskontakterne for flertallet af andre aktører, idet de ikke havde noget forkendskab til det lokale arbejdsmarked, som de skulle samarbejde med. En enkelt anden aktør har dog været forment adgang til ca. 20 virksomheder, som kommunens koordinationsudvalg har indgået partnerskabsaftaler med. Det har - vurderer den pågældende anden aktør haft en vis betydning for de begrænsede resultater. Forsøgsprojektets tidsramme har ikke haft nogen nævneværdig indflydelse på det samlede resultat. Andre aktører har haft otte måneder til at afklare og arbejdsprøve de visiterede borgere. Efter de otte måneder har den enkelte anden aktør kun arbejdet videre med de personer, hvortil der var etableret en virksomhedskontakt i form af praktik eller fleksjob. Direkte adspurgt har ingen af de fire andre aktører problematiseret tidsrammen for forsøgsprojektet

26 4. BORGERPROFILER Et af forsøgsprojektets delmål har været at afdække karakteristika ved de borgere, som det rent faktisk lykkes at finde fleksjob til, og udarbejde en personprofil af denne gruppe. Fleksjobresultaterne har imidlertid været relativt begrænsede, jf. forrige afsnit. Derfor har vi i det følgende afsnit valgt at udarbejde en profil af hele populationen (240 borgere) med særligt fokus på personer, som pr ved projektets afslutning enten: er blevet ansat i fleksjob modtager ledighedsydelse eller er overgået til førtidspension. Ved udarbejdelse af disse særprofiler har det desuden været formålet at kortlægge evt. forskelle i indsatsen hos hhv. andre aktører og kommuner. Datagrundlag Dette afsnit bygger på data fra projektets to spørgeskemaundersøgelser til borgerne samt de løbende afrapporteringer på borgerforløb fra kommuner og andre aktører i hele projektperioden. Derudover inddrages i et vist omfang data fra en landsdækkende undersøgelse af borgere på ledighedsydelse, som DISCUS gennemførte i Terminologien på landsplan refererer i dette afsnit til denne undersøgelse. Ved projektets afslutning primo oktober 2006 kunne borgerne opdeles i følgende grupper: 56 personer 13 var ansat i fleksjob 145 personer modtog ledighedsydelse (herefter LY) 16 personer var overgået til førtidspension Blandt de resterende 23 personer var 12 personer undervejs i projektforløbet fraflyttet kommunerne, 1 var overgået til kontanthjælp, 3 var blevet selvforsørgende og 7 var overgået til fleksydelse. I nedenstående borgerprofil anlægges forskellige analytiske snit: Totalpopulationen som i et vist omfang sammenlignes med resultaterne fra DISCUS landdækkende undersøgelse af borgere på LY. 3 af de 4 ovennævnte delgrupper isoleres, så hhv. de nuværende fleksjobansatte, borgere på LY og førtidspensionister 14 kan sammenlignes. De i alt 55 fleksjobansatte borgere opdeles i 2 grupper efter om de har været i jobformidling hos kommuner eller andre aktører, så de to grupper kan sammenlignes 15 : 12 Undersøgelse af borgere, der afventer fleksjob på ledighedsydelse eller kontanthjælp, DISCUS af disse fleksjob er oprettet af en kommune efter tilbagevisitation fra anden aktør og tæller derfor ikke med i de følgende opgørelser. 14 Gruppen af førtidspensionister er en meget lille delpopulation, hvorfor tallene, som altid angives såvel procentvist som numerisk, skal tages med et vist forbehold

27 4.1. Profil af forsøgsprojektets population Profilen viser, at forsøgsprojektets borgere mht. personkarakteristik og arbejdsmarkedsbaggrund oftest ligner borgere på ledighedsydelse på landsplan. 70 % er kvinder og 30 % er mænd Uddannelsesniveauet er lavt som på landsplan har hver anden afsluttet sin skolegang efter folkeskolen Godkendelser til fleksjob er hos 81 % kun fysisk begrundet, hvilket gælder næsten tilsvarende på landsplan 63 % har været på arbejdsmarkedet i 20 år eller mere, før de blev godkendt til et fleksjob. Det svarer til andelen af personer på landsplan Den primære fødekæde er som på landsplan fra sygedagpengeområdet umiddelbart før fleksjobgodkendelsen kommer godt halvdelen fra sygedagpengeområdet 32 % havde før projektstart været ansat i fleksjob, hvilket gælder næsten tilsvarende på landsplan 80 % vurderede før projektstart, at de ugentligt max. ville kunne arbejde på halv tid i et fleksjob, hvilket også gælder for personer på landsplan. De 14 % vurderede, at de ville kunne arbejde under 10 timer om ugen. Forsøgsprojektets population står dog svagere hvad angår etnicitet, ventetid på LY og alder. Aldersmæssigt er hver anden person i 50 erne, hvilket er flere end blandt personer på LY på landsplan Hver tiende person er indvandrer fra et ikke vestligt land. På landsplan er det 4 %. 41 % har ventet på LY i 1½ år eller mere det gælder kun for 26 % på landplan. I projektperioden har forsøgspersonernes deltagelse i jobfremmende aktiviteter været højere end tidligere. Før projektstart 55 % har tidligere deltaget i en eller flere kommunale aktiviteter, mens de har været på LY 34 % har tidligere fået tilbudt et eller flere fleksjob af kommunen, mens de har været på LY 61 % har tidligere selv kontaktet arbejdspladser for et fleksjob, mens de har været på LY. 15 Her sammenlignes fleksjob, oprettet af kommunerne, med fleksjob, oprettet af andre aktører. Derfor er 1 fleksjob, som er blevet oprettet af en kommune efter tilbagevisitation fra anden aktør, ikke med i resultatopgørelserne

Januar 2007 RAPPORT. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob

Januar 2007 RAPPORT. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob Januar 2007 RAPPORT Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob Indhold 1. Forord 3 2. Konklusion 4 2.1. De vigtigste resultater fra forsøgsprojektet...4 2.2. De vigtigste erfaringer fra forsøgsprojektet...10

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Tilbage til fremtiden Projektperiode : 1. februar 2009 31. maj 2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE. Januar 2004

PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE. Januar 2004 PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE Januar 2004 Indhold Indledning...3 Baggrund og formål...3 Metode...3 Præsentation af resultaterne - læsevejledning...4 Fleksjobprofil...6 Personer...6

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE. Ansatte i fleksjob SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING - UDDRAG AF HOVEDRAPPORT

Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE. Ansatte i fleksjob SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING - UDDRAG AF HOVEDRAPPORT Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE Ansatte i fleksjob SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING - UDDRAG AF HOVEDRAPPORT INDHOLD Forord side 2 Sammenfatning og perspektivering side 3 Sammenfatning...side 5

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus. Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015. V/Centerchef Karin Rasmussen

Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus. Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015. V/Centerchef Karin Rasmussen Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015 V/Centerchef Karin Rasmussen Reformens hovedtræk Principper for kontaktforløbet Hvor mange jobsøgende har vi? Den individuelle

Læs mere

Ansatte i fleksjob HOVEDRAPPORT

Ansatte i fleksjob HOVEDRAPPORT Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE Ansatte i fleksjob HOVEDRAPPORT Indhold 1. Forord 2 2. Sammenfatning og perspektivering 3 2.1. Sammenfatning... 5 2.2. Perspektivering... 13 3. Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune 2003. November 2003

PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune 2003. November 2003 PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune 2003 November 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 3 2. Profil af eksisterende fleksjob s. 6 Personer s. 6 Virksomheder s. 10 Jobbene s. 14 Trivsel

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 14. oktober 2014 Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 1. Indledning Jobcenter Struer ønsker at styrke den gode relation til de lokale virksomheder for

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Netværksklubber for langtidsledige Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/nanna Bruhn Lilhav Søvej 1 8600 Silkeborg E-post: nbl@silkeborg.dk Tlf.

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Motivator Projektperiode : 5.5.2008-12.9.2008 Sommerferie følger praktikstedets

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Mentor Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Målgruppe Tilbud Indsatser 1 Faglærte/med uddannelse: LVU MVU (løntilskud/praktik) Jobværksted Coach til egen jobsøgning KVU Videnpiloter

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob

December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob December 2014 Analyserapport Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob Indholdsfortegnelse Resume af centrale resultater 3 1. Indledning 6 1.1. Baggrund

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014 Leverandør AS3 Forventet udgift i 2014 med og uden kompetencegivende uddannelse under 30 år 1.810.000 kr. 2. Forsikrede ledige over 50 år De ledige udlægges med myndighed til Anden Aktør i 52 uger. I de

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indhold Beskæftigelsesplan... 3 1. Indledning... 3 2. Overordnede mål 2016... 3 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 3 2.2 Lokale mål... 6 3. Udfordringer og muligheder...

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere