Hvem bestemmer befolkningen eller EU? og Dansk Folkeparti så en ny udlændingeaftale.

Transkript

1 FOLK i Nr. 7 Oktober 2008 BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Skal dansk lov og politik bestemmes demokratisk af befolkningens repræsentanter i f.eks. Folketinget eller dikteres af EF-domstolens kappeklædte embedsfolk? Foto: Folketinget / Court of Justice of the European Communities Læs i øvrigt Lederen af Søren Søndergaard: Folkebevægelsen mod EU det realistiske alternativ! Side 2 Polakker til under 50 kroner i timen Søren kræver regler, som sikrer overenskomster Side 3 Irske elektrikeres løn fastfryses konsekvenser af Vaxholm-dommen Side 3 EUs handelsaftaler betyder ny kolonisering Sikrer EUs vækst på be kost - ning af verdens fattigste Side 4 EU i Doha-runden Replik af ulandsforsker Christian Bjørnskov Side 4 EU diskuterer dato for ny irsk traktat-afstemning Før eller efter valget til EU-parlamentet? Side 5 København rykker Ungdom mod EU i hoved - staden er i fuld aktivitet Side 5 Ny hjemmeside...med billeder, blog, film og meget andet Side 6 Hvem bestemmer befolkningen eller EU? VKO-aftale skal lægge låg på debat om EUs stigende magt. Aftalen betyder accept af, at EU-reglerne står over nationale regler, vurderer EU-ekspert Marlene Wind. Men debatten om EUs magt er kommet for at blive. Folkebevægelsen vil sørge for, at den kommer til at indtage en central rolle i valgkampen op til valget til EU-parlamentet i 2009, lover MEP Søren Søndergaard Af Ib Roslund 25. juli afsagde EF-domstolen den såkaldte Metock-dom om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes i EU. EU-borgere kan ifølge dommen få ægtefælle fra lande uden for EU med til landet, uden at denne har haft lovligt ophold i et EU-land. Dommen underminerede den danske udlændingepolitik, som regeringspartierne og Dansk Folkeparti har vedtaget med flertal i Folketinget. Den kom som en over raskelse for den danske integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, som dagen før havde været til møde med sine kolleger i EU og diskuteret udviklingen af EUs udlændingepolitik i en helt anden retning. Det er en inkonsekvens, at rådet på den ene side taler om bekæmpelse af illegal indvandring, medens en dom tillader hvidvaskning af illegal indvandring gennem ægteskab, forklarer Birthe Rønn Hornbech til Folk i Bevægelse. Ministeren fortalte Folketingets Europaudvalg den 19. september, at regeringen rejser sagen på rådsmøder i EU, fordi Danmark langt fra er alene. Flere regeringer i EU ønsker strammere udlændin ge - politik. Vi skal bare sige, at vi ikke vil finde os i den. Vi vil simpelthen ikke acceptere den. Niks, sagde Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard i begyndelsen af august om Metock-dommen og søsatte en omfattende plakat- og annoncekampagne med Hvem bestemmer i Danmark danskerne eller EU? Løven faldt ned som lam Mandag den 22. september præ - senterede Birthe Rønn Hornbech og Dansk Folkeparti så en ny udlændingeaftale. Det danske udspil ser fornuftigt ud, sagde en kilde fra det franske EU-formandskab. Dansk Folkeparti accepterer den fri bevægelighed og accepterer, at EU-reglerne står over nationale regler. Det er realiteten og det vigtigste i aftalen, vurderede EUeksperten Marlene Wind, som er leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet. Vi skulle have tvunget regeringen til at ignorere den dom, og Vi skulle have stået hårdere fast på vores krav, lyder nogle af de lokale reaktioner i Dansk Folkeparti, som kom frem i medierne bag ef ter. Ekstra Bladet brugte på lederplads udtrykket: at springe op som en løve og falde ned som et lam. VKOs nye udlændingeaftale ser altså ud til at være en tilpasning til Metock-dommen. Men den betyder efter alt at dømme ikke en mindre stram udlændingepolitik. For eksempel strammer aftalen op i forhold til sprogprøven og indfødsretsprøven, hvilket vurderes at afskære over indvandrere fra nogensinde at blive danske statsborgere. Folkebevægelsen: Ikke mere magt til EU! For Folkebevægelsen har sommerens debat ikke handlet om den ene eller anden udlændingepolitik, men om det er EU eller det demokratisk valgte folketing, som bestemmer politikken i Danmark, udtaler Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Vi har set EU-domstolens seneste domme mod strejkeretten og på udlændingeområdet som en sørgelig dokumentation af, at EU får mere og mere magt, mens befolkningerne i de enkelte lande får mindre og mindre at skulle have sagt, siger Søren Søndergaard og tilføjer: Med den nye aftale ønsker regeringen og Dansk Folkeparti at lægge låg på denne meget vigtige debat for i stedet at snakke endnu flere stramninger på udlændin ge - om rå det. Men debatten om EUs magt er kommet for at blive. Folkebevægelsen vil sørge for, at den kommer til at indtage en central rolle i valgkampen op til valget til EU-parlamentet i Vi er sikre på, at flertallet af den danske befolkning ikke ønsker mere magt til EU. Folkebevægelsen mod EU har bl.a. lavet et postkort med overskriften Skal EU bestemme alt?, som du kan bestille ved at ringe til telefon

2 2 Folk i Bevægelse nr. 7/2008 LEDER Folkebevægelsen mod EU det realistiske alternativ! Af Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU I december sidste år ulovliggjorde EF-domstolen svenske bygningsarbejderes kamp for at sikre udenlandske arbejdere i Sverige de samme vilkår som svenske. Dermed havde EF-domstolen ikke bare dømt til fordel for social dumping eller fri og uhindret konkurrence, som det hedder i EU-jargonen. Domstolen havde også slået fast, at konfliktretten i de enkelte medlemslande i sidste ende bestemmes af EU-domstolen i Luxemburg. Forud for domsafgørelsen havde den danske regering sendt et indlæg med sin holdning. I indlægget hed det bl.a.: Det er grundlæggende regeringens opfattelse, at Fællesskabet hverken direkte eller indirekte har kompetence til at regulere fagforeningernes ret til at konflikte for at opnå overenskomst med en arbejdsgiver. Dermed gentog regeringen blot, hvad der har været god latin blandt de danske EU-tilhængere helt tilbage til debatten om at gå med i De Europæiske Fællesskaber i begyndelsen af 1970erne. F.eks. op til folkeafstemningen den 2. oktober 1972, hvor nogle fæle NEJ-sigere havde antydet, at medlemskabet på sigt kunne underminere det danske overenskomstsystem med indbygget mulighed for konflikt i tilfælde af uenighed. Det fik straks JAtilhængerne i ledelserne af Dansk Arbejdsgiverforening og LO til i fællesskab at indrykke store dagsbladsannoncer med budskabet: Nødderne knækker vi selv! Med Vaxholm-dommen sendte EU-domstolen et klart og tydeligt svar til regeringen og dens topjurister: Rend og hop! I kan ævle alt det I vil, men her er det os, der bestemmer! Og for at træde i såret, så henviser dommerne direkte til de steder i EUs traktat-grundlag, hvor det med al ønskelig tydelighed fremgår, at de har ret. Traktater, som den danske regering og et flertal i det danske folketing vel at bemærke selv har været med til at ved - tage. Disse kendsgerninger efterlader os med to mulige fortolkninger: Enten aner regeringen og dens topjurister ikke, hvad der er op eller ned i EU og raver bogstaveligt talt rundt som en sejlende beruset babyelefant i en glasbutik. Eller også ved de præcist, hvad der er situationen, men spiller bare et spil med det formål at forsøge at føre befolkningen i Danmark bag lyset. Over sommeren har vi så set det det samme gentage sig med den såkaldte Metock-dom og den danske udlændingepolitik. Også her kom det tilsyneladende fuld - stændig bag på regeringen, at det faktisk er en grundidé i EU, at arbejdskraften skal være mobil og uden de store Foto: Poul Ib Henriksen hindringer kunne søge derhen, hvor der er mest brug for den. Og det på trods af, at det direktiv, som dommen bygger på, blev fremlagt på et møde under det danske EU-formandskab, hvor Bendt Bendtsen sad for bordenden og har været til debat en række gange, hvor danske ministre, embedsmænd og politikere har deltaget. Det ligner et mønster. Når magt overgives til EU, så holder EU-tilhængerne det systematisk hemmeligt for befolkningen, hvad det betyder. Og når så konsekvenserne af denne magtovergivelse kommer for en dag, så spiller de åh, så overraskede og nedsætter et eller andet langsomtarbejdende udvalg til at sende det hele til hjørnespark. Men så kompliceret er det altså ikke. Naturligvis kan vi ikke gang på gang overdrage mere magt til EU og så alligevel blive overrasket over, at vi ikke længere kan bestemme selv. Hvis vi vil bestemme selv, f.eks. om det skal være tilladt at strejke i Danmark, så skal vi tværtimod kræve den magt tilbage, som vi allerede har overgivet til Unionen. Dét er den eneste realistiske vej. Den står Folkebevægelsen for! Nyt fra Parlamentet Af Mette Tonsberg og Maj Aslett-Rydbjerg Skarp EU-kritik af det danske asylsystem Den 9. september vedtog EU- Parlamentets udvalg for borgerrettigheder den franske socialists, Martine Roures, rapport om det danske asylsystem, hvori ordføreren retter en skarp kritik af forskellige forhold i udvalgte danske asylcentre. Rapporten blev til på baggrund af udvalgets besøg i Danmark i april i år og er led i et større udredningsarbejde om forskellige EU-landes lovgivning og praksis i forhold til asylansøgere. Rapportens konklusioner har fået Enhedslisten og de Radikale til at kalde integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i samråd, hvor ministeren skal redegøre for, hvor- dan hun vil forholde sig til rapportens anbefalinger. Brug af EU-symboler STATSMINISTEREN EUs symboler kender de fleste: Det blå flag med gule stjerner og euroen. De fleste vil også nikke genkendende til Beethovens Ode til glæde men vil måske ikke vide, at det er EUs sang. Endnu færre ved nok, at EU også har en national dag hvert år den 9. maj fejres således EU-dag. Et motto er det også blevet til: Forenet i mangfoldighed. Det kan derfor undre, at de gældende traktater ikke har én samlet bestemmelse om brugen af EUs symboler. Det havde Forfatningen til gengæld i artikel I-8. Men Forfatningen blev aldrig til noget, før den igen så dagens lys i lettere redigeret udgave i form af Lissabontraktaten denne gang uden artiklen med symbolerne, da nogen regeringer mente, at det ville gøre det sværere at få Lissabon-traktaten ratificeret i deres hjemlande. Dog har 16 medlemslande undertegnet en ikke bindende erklæring bilagt Lissabon-traktaten, hvor man bekræfter EUs symboler. Danmark har ikke underskrevet denne erklæring. Men symbol-historien har nu fået endnu et kapitel: Parlamentets forfatningsudvalg vedtog i september en rapport om symbolerne, herunder hvordan man med eller uden traktater og erklæringer kan intensivere brugen af dem. Et flertal i forfatningsudvalget fore - slår således at vedtage ændringer til Parlamentets forretningsorden, der forpligter Parlamentet til at anerkende EUs symboler, men måske mere interessant: at EU-fla- get skal hænge i hvert af Parlamentets officielle møderum, at Ode til glæde skal spilles, når Parlamentet modtager statsbesøg, at mottoet Forenet i mangfoldighed skal stå på alle officielle parlamentsdokumenter m.m. Rapporten skal nu til afstemning i plenaren, der forventes at tage stilling til den i løbet af efteråret. Kontroversiel telekommunikationslovpakke I næste uge stemmer EU-parlamentet om den meget omstridte telekommunikations-lovpakke. Kommissionens forslag til reform af EUs regler på teleområdet har til formål at skabe ét telekommunikationsmarked i EU. Lovpakken er blevet kontroversiel, fordi Kommissionens relativt forbrugervenlige forslag er blevet forvandlet til et angreb på internettet og databeskyttelse, efter at forslaget har været en tur igennem parlamentets (her synonymt med industri - lobbyens) karrusel. Hvis forslaget bliver stemt igennem, som det ser ud nu, vil internetudbydere blive en slags internetpoliti, der kan lukke adgangen til internetsider på grund af f.eks. kommercielle interesser såsom beskyttelse af copyright. Forslaget åbner også for systematisk kontrol med -kommunikation, uden at det præciseres i hvilke situationer, dette skal være tilladt. Under udvalgsbehandlingen i parlamentet er det kun venstregruppen, som Søren Søndergaard deltager i, der har stemt imod forslaget, så det forventes, at lovpakken går igennem uden store ændringer. af Carsten Graabæk

3 Folk i Bevægelse nr. 7/ Ajour SF klar til krig uden FN Hvis det kan forhindre folkedrab, er SF klar til at sende danske soldater i krig uden FNmandat. EUs militære samarbejde kræver ikke FN-mandat derfor gør Villy og Holger heller ikke, udtaler Karina Rohr Sø - rensen, talsperson for Folkebevægelsen mod EU Kilde: Politiken og Søren Søndergaard kræver ufravigelige regler, som sikrer overenskomster, i tale ved blokade foran Mønten Siden den 28. august har de faglige organisationer i Byggefagenes Samvirke aktioneret mod misbruget af omkring 100 polske bygningsarbejdere i forbindelse med ombygningen af Nationalbankens tidligere møntfabrik på hjørnet af Amager Fælledvej og Amager Boulevard. Arbejdsgiverne Gitek og Renoveringservice.dk vil ikke tegne overenskomst. De polske arbejdere er blevet lovet 9.000, men får kun udbetalt ca kr. De arbejder således til en timeløn på mellem 30 og 50 kroner i timen. Og de bor på byggepladsen. Den 16. september var Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, blandt talerne ved blo - kaden foran Mønten. Politikerne har åbnet EUs indre grænser på vid gab, men uden at sikre de løn- og arbejdsforhold, som fagbevægelsen og andre gode kræfter har tilkæmpet sig i de enkelte lande. Det er den Vaxholm-sagens konsekvenser: Irske elektrikeres løn fastfryses Af Eva Hallum Fredag den 12. september var repræsentanter for Folkebevægelsen mod EUs faglige udvalg samt EU-udvalget i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening deltagere i et foretræde for EUs arbejdsmarkedskommissær Vladimir Spidla i Bruxelles. Formålet var en protest mod Vaxholmdommen og de efterfølgende faglige afgørelser i EF-domstolen. I delegationen deltog repræsentanter for fagforeninger i syv andre lande. Under delegationens formøde fremlagde Eamon Dervoy fra Tech - nical, Engineering og Electrical Union i Irland følgende historie: Lønstigning imod arbejdsgiveres menneskeret Elektrikernes lønninger besluttes ved kollektiv aftale, og sådan har det været i mere end 40 år. Aftalen er en registreret aftale mellem arbejdsgiverne, fagforeningen og arbejdsretten. Og når lønnen aftales hvert år (aktuelt pund), binder den arbejdsgiverne, uanset om de er medlemmer af arbejdsgiverforeningen eller ej. Nu har en gruppe arbejdsgivere appelleret arbejdsrettens aftale med lønmodtagere og arbejdsgivere til en højere domstol for at forhindre den lønstigning, der skulle være trådt i kraft 1. april i år. Gruppen dækker ca elektrikere i Dublin. Indgangsporten for appellen var afgørelsen i Vaxholmsagen, EF-domstolens såkaldte Lavaldom. Lønstigningen skulle være imod arbejdgivernes menneskerettigheder, som de understøttes af EF-domstolen. Dommeren vil bekendtgøre sin beslutning om 4 uger. Og konsekvensen er indtil videre, at de omkring elektrikeres løn - stigning er fastfrosset. Blokade foran Mønten. Foto: Landsklubben for Tagdækkere Polakker til under 50 kroner i timen Irsk fagforening fortæller, at EF-domstolens faglige afgørelse koster medlemmerne deres lønstigning Underbetaling af tusindvis af immigranter Ved fremtrædet for kommissionen forklarede den irske fagfor - ening i øvrigt, hvordan EU-udvidelsen i 2004 betød, at flere hundredtusinde immigranter kom til Irland for at finde en bedre indtjening både fra EU-lande og fra lande uden for EU. Denne tilrejsende arbejdskraft centrale grund til det morads, vi står i i dag. Og hvis det står til EU-systemet, så vil det kun blive værre i fremtiden, sagde Søren Søndergaard ved blokaden. Vi må have vedtaget som en ufravigelig regel, at enten skal udenlandsk arbejdskraft i Danmark være omfattet af en overenskomst, eller også må arbejdsgiveren kunne dokumentere, at arbejdet foregår på overens - komst mæssige vilkår. er tydeligvis overrepræsenteret i lavt betalt arbejde. Det giver som her i Danmark fagforeningerne et stort problem. Uheldigvis er mange af de arbejdsgivere, der ansætter denne lavt betalte arbejdskraft i Irland, fjendtlige over for faglig organisering. Ny grundlovssag som Maastricht Regeringen afviser gruppesøgsmål i sagen om manglende folkeafstemning om Lissabon-traktaten På vegne af Helge Rørtoft-Madsen, Niels Hausgaard, Ib Spang Olsen og 25 andre personer har tidl. juraprofessor Ole Krarup som bekendt stævnet regeringen for brud på grundloven i forbindelse med den manglende folkeafstemning om Lissabon-traktaten. Sagsøgerne ønskede at føre sagen som gruppesøgsmål, der giver mulighed for, at flere efterfølgende kan tilslutte sig sagen, Nu har regeringens repræsentant Kammeradvokaten afleveret sit svarskrift, hvori advokaten ønsker sagen afvist eller regeringen frifundet. Skriftet er helt i regeringens ånd: udenomssnak og forhaling. Størsteparten drejer sig om en retsplejemæssig nydannelse (gruppesøgsmål), som er absolut uden relevans; det er en ren teknikalitet, som vi ikke vil spilde tid på, forklarer Ole Krarup. Sagsøgerne vil nu føre sagen som 28 enkeltpersoner, ligesom sagen om Maastricht-traktaten i sin tid blev ført. Norden alene i klimakamp Ifølge en undersøgelse fra Eu ro - barometer, der bliver offentliggjort i næste uge, mener to ud af tre danskere, at klima kampen skal være et tema i valg kampen op til valget til EU-Parlamentet i juni næste år. Kun svenskerne er mere bekymrede for klimaet. Kilde: Morgenavisen Jyllands- Posten døde immigranter i august Mindst 270 mennesker er døde i forsøget på at krydse Middelhavet for at komme ind i Europa bare i august måned i år. Kilde: Arbejderen EU rejser ny sag om overenskomster EU-kommissionen sætter igen spørgsmålstegn ved retten til frit at indgå kollektive overenskomster og rejser sag mod Tyskland FTF vil have regeringen til at gribe ind og hindre, at EU undergraver danske overenskomster. Kilde: Fagbevægelsen mod Unionen Hvad ved du om traktaten? Borgerinitiativet Ja til Europa Nej til EU-forfatning har udgivet en debatavis om Lissabontraktaten med støtte fra EUnævnet. I avisen kræver 11 organisationer, at danskerne ikke skal snydes igen, mens bl.a. Niels Hausgaard og SF-formand Villy Søvndal taler for en trak - tatafstemning. Bestil avisen hos Folkebevægelsen mod EU. Kilde: Få gratis EUnyhedsbrev hver uge Ovenstående noter stammer fra Folkebevægelsen mod EUs gratis, ugentlige nyhedsbrev, der udsendes via med links til historier hos dagblade, medier og institutioner. Nyhedsbrevet indeholder også resumeer af pressemeddelelser fra Folkebevægelsen, oplysninger om EUrelaterede aktiviteter mv. Nyhedsbrevet kan bestilles på Kilde:

4 4 Folk i Bevægelse nr. 7/2008 EUs handelsaftaler betyder en ny kolonisering På papiret skal EUs handelsaftaler med de tidligere kolonier være en trædesten for disse landes udvikling og gradvise integration i verdensøkonomien. I realiteten er der blot tale om traditionelle frihandels - aftaler, der sikrer EUs vækst på bekostning af verdens fattigste Af Henrik Bang Andersen, praktikant for MEP Søren Sønder - gaard og bestyrelsesmedlem i Afrika Kontakt Siden september 2002 har EU forhandlet økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) med 78 ulande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene). Med EPA-aftalerne kræver EU, at AVS-landene skal afvikle stort set al told på varer fra EU. Aftalerne indebærer dermed to alvorlige konsekvenser. Den første drejer sig om, at de ulige konkurrenceforhold fratager AVS-landene muligheden for at beskytte egen produktion. Relativt hurtigt vil landene stå i åben konkurrence med EU. Lokale virksomheder risikerer derfor at blive totalt udkonkurreret på egne markeder af varer fra EU. Den anden konsekvens drejer sig om tabet af toldindtægter. For eksempel har mange afrikanske lande ikke et udbygget skattesystem. Toldindtægterne udgør for lande som Ghana, Gambia og Se - ne gal helt op til pct af de totale offentlige budgetter. Det er statsindtægter, landene ellers kunne have brugt til at udbygge essentielle mangelvarer som sundhedsog skolesystemer samt fysisk og institutionel infrastruktur. Presset til aftale Sidste år lykkedes det EU at forhandle EPA-aftaler klar til underskrift med 35 AVS-lande. Man kan måske undre sig over, hvad der får ulande til at forhandle aftaler som disse med EU. Det skyldes en EU-forordning af 13. november 2007, som betød en annullering af de hidtidige betingelser for AVS-landenes adgang til det europæiske marked. I de sidste 30 år har AVS-landene i princippet kunnet eksportere varer toldfrit til det europæiske marked, uden at landene var påkrævet at åbne deres markeder tilsvarende for varer fra EU. Den nye forordning betød, at EU ville radikalt begrænse denne markedsadgang, hvis ikke landene accepterede EUs EPA-aftaler. For eksempel var det for Ghana og Elfenbenskysten særligt eksporten af ananas, kakao, tun, bananer, aluminium og grøntsager, som ville blive ramt af EUs told. Dette ville betyde store økonomiske tab og en trussel for fødevaresikkerheden i disse lande. Kakao læsses ombord i et skib i Takoradi-havnen i Ghana. EU presser ulandene i bl.a. Afrika til at indgå såkaldte økonomiske partnerskabsaftaler (EPA). EU vil radikalt begrænse markedsadgangen, hvis ikke et land accepterer EUs EPAaftaler. For Ghana var det særligt eksporten af ananas, kakao, tun, bananer, aluminium og grøntsager, som ville blive ramt af EUs told. Foto: EU-kommissionen For vidtgående krav Liberaliseringen af varehandel er imidlertid kun én ting. EU presser hårdt på, for at aftalerne også skal dække liberaliseringer på områder som tjenesteydelser, investeringer, offentlige indkøb og konkurrence. En liberalisering betyder en alvorlig begrænsning af AVS-landenes politiske råderum til at regulere markedet til fordel for udviklingen af lokale producenter og den lokale industri. Derfor blev forhandlingerne om disse emner ta - get af Ver dens han dels or ga ni satio nens (WTO) dagsorden i 2003 som mod arbejdende for ulandenes udvikling. Det er forkasteligt, at EU nu presser landene til at bruge forhandlingsressourcer på at kæmpe en kamp, de allerede har vundet én gang tidligere. Med en galoperende fødevarekrise, der har kastet yderligere 100 millioner mennesker i ulandene ud i fattigdom og et manglende gennembrud i WTO-forhandlingerne, vil EPA-aftalerne blive katastrofale for verdens fattigste. EPAaftalerne drejer sig i realiteten om en ny kolonisering, som skal fastholde AVS-landenes afhængighed til EU. Verdens fattigste betaler prisen for at sikre EU pladsen som verdens mest konkurrencedygtige økonomi. REPLIK REPLIK REPLIK: Forhandlingerne om verdenshandelen i den såkaldte Doha-runde brød sammen igen i slutningen af juli i år og ventes først genoptaget til næste år. Forsker i udviklingsbistand og medlem af bestyrelsen for tænketanken Cepos, Christian Bjørnskov kommenterer her sammenbruddet: EU i Doha-runden Af Christian Bjørnskov, lektor i national økonomi ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet I efteråret 2001 blev den såkaldte Doharunde sat i gang i Verdenshandelsorganisationen WTO. Forhandlingsrunden blev udtrykkeligt lanceret som en udviklingsrunde. Tidligere forhandlingsrunder i forgængerorganisationen GATT havde fokuseret på at fjerne told på industrivarer, og først i Uruguay-runden, der blev forhandlet mellem 1984 og 1994, kom det emne med, som fattige lande er mest interesserede i: Landbrug. I år meddelte WTO-chefen Pascal Lamy så, at man havde opgivet at nå til en aftale i Doha-runden. Mens der er udbredt enighed blandt økonomer om, at en nedsættelse af rige landes landbrugsstøtte og øget markedsadgang for fattige lande ville kunne løfte flere hundrede millioner mennesker ud af fattigdom en virkning som de fattige landes forhandlere er pinligt klar over måtte man indse, at det ikke kommer til at ske lige med det samme. Som EU-medlem må vi bære en stor del af skylden for, at fattige mennesker i Afrika, Asien og Latinamerika alligevel ikke får de ekstra muligheder for at arbejde sig ud af deres problemer, som en international handelsliberalisering ville have givet. EUs modstand mod enhver reel liberalisering viste sig nemlig fra dag ét af Doha-runden og bidrog massivt til, at man til sidst måtte give op. Selvom man i dagene efter sammenbruddet talte om amerikansk-brasiliansk uenighed om detaljer, var sammenbruddet forberedt gennem flere års samtaler i WTO, hvor EU viste sig som en singulært uproduktiv forhandlingspartner. Unionen viste sig for eksempel villig til at acceptere en reduktion af landbrugsstøtten i den såkaldte blå boks, der bl.a. indeholder hektarstøtten og anden støtte, der gives i forhold til, hvor mange køer, svin eller jord, man har. Den bestemte pris, EU meddelte, man tog sig betalt, var blot, at støtteordninger til miljøtiltag, dyrevelfærd og udvikling af landområder skulle inkluderes i den grønne boks og ikke skulle reduceres. Og djævelen lå som altid i detaljen: Miljøstøtte osv. skulle bl.a. gives i forhold til, hvor mange køer landmanden havde. Dette forhandlingsforslag delte således en særlig struktur med stort set alle unionens forslag i og med, at det effektivt ville tillade, at man tog en eksisterende støtteordning, f.eks. hektarstøtten, og skiftede navnet ud, så det var noget med miljø altså at man kunne fortsætte, som intet var hændt, så længe støtteordninger fik mere sexede navne. Doha-runden brød dermed sammen, og millioner af fattige fik alligevel ikke dén ekstra chance pga. EUs massive modstand mod reel liberalisering. Den europæiske modstand, der helt åbenlyst blev dirigeret fra Paris, udstillede således ikke blot EUs noget dobbeltmoralske rolle i verden, men også den interne splid i unionen. Nordeuropa var klar til liberalisering og til at række en hånd til verdens fattige, men Sydeuropas uhellige alliance af særinteresser og populistisk politik med vetoret afgjorde sagen. Det er en opskrift på stagnation og skadelig politik ikke kun til skade for verdens fattigste.

5 Folk i Bevægelse nr. 7/ december 2007 underskrev Irlands statsminister Bertie Ahern og udenrigsminister Dermot Ahern Lissabon-traktaten ved en højtidelig ceremoni i Portugal. Præcis et halvt år senere gjorde de irske vælgere de to underskrifter ugyldige. Nu vil EU have irerne til at ændre mening og diskuterer, hvornår irerne skal stemme. Foto: Rådet Af Ib Roslund Som en skruppelløs voldtægtsforbryder accepterer EU aldrig et nej. Især ikke, når det gælder traktater. Den irske befolknings markante nej (53,4 pct.) den 12. juni betyder ifølge EUs egne regler, at traktaten er faldet. Den irske modstand er ikke blevet mindre siden folkeafstemningen. Især ikke efter EUs nuværende franske formandskab anført af præsident Nicolas Sarkozy har haft travlt med at fortælle, at nej et var en fejl, som irerne hurtigst muligt skal rette op på. Fransk frygt for sneboldseffekt Senest er det blevet udtrykt i magasinet Europolitique i midten af september af det franske EU-parlamentsmedlem og tidligere minister Alain Lamassoure, som taler Sarkozy efter munden og har væ ret på tale som fransk Europa-minister. De 26 (andre medlemmer af EU) kan ikke acceptere, at en anden folkeafstemning finder sted efter valgene til Europa-Parlamentet (i juni næste år). Det er ikke muligt. EU diskuterer dato for ny irsk traktat-afstemning Luxembourg: Tidligst i oktober Frankrig: Inden juni Sverige: Giv Irland tid Du kan ikke føre valgkamp uden at vide, om det er på baggrund af Nice- eller Lissabon-traktaten, har Alain Lamassoure udtalt. Lamassoure udtrykker den fran ske præsidents frygt for en sneboldseffekt måske også i lyset af, at den franske befolkning ikke blev spurgt igen, da Sarkozy i 2007 gennemtrumfede den traktat, de franske vælgere afviste i En anden årsag til, at traktat-tilhængere kan have travlt, er den britiske trussel. Storbritannien skal have parlamentsvalg i første halvår Det konservative oppositionsparti, som længe har haft solidt flertal i meningsmålingerne, har talt om en britisk traktat-afstem- ning, hvis ratificeringen ikke er endeligt på plads, når en konservativ regering dannes. Forhast ikke sagen... Hvis jeg var den irske statsminister, ville jeg ikke gå efter en folkeafstemning i de kommende måneder, har Luxembourgs statsminister Jean-Claude Juncker til gen - gæld udtalt i en tale til tænke - tanken European Policy Centre. Med den økonomiske krise, manglende tillid og stigende utilfredshed med regeringer rundt om i Europa vil udskrivelsen af en ny folkeafstemning om EU-traktaten være en farlig vej at vælge. Juncker har i lang tid vurderet, at en ny irsk traktat-afstemning tidligst vil komme i oktober 2009, hvorpå traktaten kan træde i kraft 1. januar Den vurdering deles af mange EU-diplomater, EUparlamentarikere og folk i EUkommissionen. Tjekkiet og Sverige, som overtager EU-formandskabet i 2009, mener, at man skal give den irske regering den nødvendige tid. Det klogeste vil være ikke at forhaste sagen. Det er et spørgsmål om respekt for irerne, har Sveriges Europaminister Cecilia Malm - ström udtalt i Le Monde. Man kunne måske tilføje, at ingen af de nævnte politikere har vist tegn på travlhed i forhold til at spørge og respektere de øvrige befolkninger i EU i denne sag. ungdomshjørnet Foto: Henning Mortensen København rykker fremad Ungdom mod EU København har holdt sit første møde efter sommerferien og der var god energi Rina Ronja Kari er talsperson for Ungdom mod EU, hun er desuden aktiv i København og sidder i lands ledelsen på 4. år. Af Rina Ronja Kari Det politiske hovedfokus for efteråret bliver naturligvis EF-domstolens forskellige domme. Vi er således meget enige om, at det vil være et rigtig godt tema, og et rigtig godt afsæt for at diskutere de demokratiske problemer i EU og EUs stigende magt. Det vil konkret udmønte sig i både aktioner og temaaftener. Den dér EF-domstol kan godt være lidt forvirrende, og når man så blander det med resten af EUs forvirrende opbygning, ja så var vi meget enige om, at vi har brug for, at der kommer nogen og reder trådene ud for os så vi bagefter har mulighed for at rede trådene ud for en hel masse unge mennesker. Det næste års tid vil vi i København have særligt fokus på elever på erhvervsuddannelserne, det drejer sig primært om håndværksfagene (f.eks. tømrer, smed, frisør). Det er vores overbevisning, at det spiller godt sammen med et politisk fokus på EF-domstolen. Vi har jo netop set nogle domme i for året, hvor fagbevægelserne er kommet under voldsomt pres vi ved, at mange unge på erhvervsuddannelserne også er fagligt aktive, og derfor synes vi, denne kombina - tion er rigtig god. Iført dommerklæder og T-shirts med medlemslandenes flag vil vi gå på gaden den 7. oktober. EU-dommerne vil være udstyret med kæmpehamre, som de vil slå de stakkels medlemslande med. Symbolikken er nem nok: EF-domstolen slår hele tiden på medlemslandene inspirationen kommer naturligvis fra den flotte plakat fra Irland, hvor man ser en arbejder klemt af en dommers hammer. Nyt logo... På landsplan har vores superdygtige grafikere været i gang. På billedet ser du vores nye logo. Det følger vores gamle logo, men på det nye kommer vores navn tydeligere frem, ligesom pigtråden, der isolerer EU fra resten af verden, træder tydeligere frem. Samtidig har det nye logo den fordel, at det passer væsentligt bedre ind i layout, og gør det hele lidt mere flydende. Det er vores opfattelse, at det passer væsentligt bedre til os og de ting, vi står for. Så, som du kan høre, er vi rigtig godt tilfredse vi håber også, at du vil kunne lide det. Internet-kampagnen er i gang Engang imellem føles det næsten lidt håbløst at nå ud til de unge i Danmark med budskabet om EU-modstand. Det har resulteret i lange diskussioner i Ungdom mod EU om, hvordan vi kommunikerer både hvilke redskaber vi bruger, og hvordan vi gør det. Resultatet er, at vores internetprofil er blevet væsentligt skærpet. Ikke så meget i forhold til vores egen hjemmeside det kommer. Til gengæld har vi lavet små videoklip og lagt ud forskellige steder, ligesom man kan finde os på både Facebook, Youtube og Flickr. (Til dig, der måske ikke lige er med på alle de smarte udtryk: Det er forskellige grupper på nettet, som rigtig mange unge mennesker bruger, bl.a. til at lægge billeder og små fortællinger ud). Vi har endnu ikke set et kontant resultat, men vi er også kun lige begyndt. Mange af de kloge kommunikationsfolk snakker om, at det bliver på internettet, at en stor del af EP-valget bliver afgjort, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi allerede nu er ved at få lavet et godt grundlæggende arbejde. Vores arbejde på de forskellige grupper suppleres med, at undertegnede også har blogs flere steder (blogs er en slags læserbreve, men ofte lidt mere personlige). På den måde bliver vi ganske synlige og vi glæder os over, at Folkebevægelsen mod EU er med mange af de samme steder. På den måde får vi dækket en rigtig stor målgruppe selv om det naturligvis kan blive endnu bedre.

6 6 Folk i Bevægelse nr. 7/2008 Landsmøde på trapperne oktober samles EU-modstanden i Roslev ikke mindst for at vælge kandidater til EU-parlamentsvalget Forberedelserne til Folkebe væ - gelsen mod EUs landsmøde den oktober i Roslev ved Skive er i fuld gang. I forrige nummer af Folk i Bevægelse (nr. 5) bragte vi den foreløbige dagsorden for lands møde og en tilmeldingskupon. Begge dele kan du fortsat finde på Folkebevægelsens hjemme - side. Alternativt kan du ringe og få tilsendt nr. 5. N-kandidater Udover den sædvanlige dagsorden med vedtagelse af regnskab, budget og diverse beretninger, valg til forretningsudvalg samt behandling af eventuelle forslag til f.eks. vedtægtsændringer, skal landsmødet vedtage et valgprogram og vælge et hold parlamentskandidater til EU-modstandens liste N til valget til EU-parlamentet i juni I den forbindelse opfordres alle til at komme med gode forslag til kandidater. Send forslag til ib@folkebevaegelsen.dk eller ring til Ib på sekretariatet, telefon Giv bog, film eller CD Der vil på Folkebevægelsens landsmøde traditionen tro være salg af bøger, film og CD er, som medlemmer har doneret til bevægelsen. Medbring og giv derfor gerne bøger, film og CD er til Folkebevægelsen på landsmødet, så vil de indgå i salget. Fortjenesten går ubeskåret til Folkebevægelsen. Tidsfrister for landsmødet Udsendelse af FU-kandidatliste: Indkomne forslag: Tilmelding af delegerede og gæster: Ønsker din forening et bord? Hvis din forening ønsker et bord på landsmødet, så kontakt Lis Jensen på jenli@mail.dk eller tlf Deadline for fore spørgsel om bord er to uger før landsmødet, altså senest 10. oktober Materialer om komiteer efterlyses Der arbejdes på at lave en udstilling til landsmødet om komiteernes arbejde gennem tiden. Hvis din komite har materialer en plakat, en folder, en sjov rekvisit fra en gadehappening, gode billeder af jeres aktiviteter eller lignende, så kontakt Lis Jensen på jenli@mail.dk eller tlf /LKB 3. oktober 14. oktober Senest 14. oktober Ny og spændende hjemmeside 2. oktober søsætter Folkebevægelsen mod EU en fornyet og forbedret hjemmeside med billeder, film, blogs og meget andet Kampagner og valgkampe er for alvor rykket ud på internettet. Mere end så Venstre-tv på partiets hjemmeside ved folketingsvalget i Alle partier satsede mere på internettet. SF brugte 75 pct. af partiets samlede valgbudget på at annoncere online. Og under forårets strejkekamp brugte FOA bl.a. i høj grad internettet. Inspireret af sociale netværk i den amerikanske valgkamp kunne forbundets medlemmer få lagt fotografier på foa.dk. Der blev lagt over billeder på FOAs hjemmeside. Folkebevægelsens nuværende hjemmeside er fra årtusindskiftet. Selvom den har tjent EU-modstanden godt i mange sammenhænge, så er den ikke længere på højde med udviklingen. Folkebevægelsen har derfor fået udviklet en ny, flot og spændende hjemmeside med farver, billeder, grafik, film, blogs og hvad der hø - rer til, når man i dag vil gøre sig på internettet. Den nye hjemmeside er fuld af nyheder, kommentarer og nyttige oplysninger for såvel aktive medlemmer som for andre almindeligt interesserede. Vi har fået billeder af vores aktiviteter på flickr.com, film på youtube.com og har dannet en gruppe på facebook.com. Du kan tilmelde dig nyhedsbrev, bestille materialer, melde dig ind (eller foreslå andre at gøre det), give økonomisk støtte, få RSS-feed (direkte nyheder til dig via nettet) og meget andet. Har du billeder af aktiviteter, som du og andre har lavet for Folkebevægelsen, må du meget gerne maile dem til ib@folkebevaegelsen.dk. Husk at skrive, hvornår de er taget, hvad der foregår på billederne og fotografens navn. Hjemmesiden vil løbende blive udviklet og udbygget bl.a. med et såkaldt intranet, hvor medlemmer kan debattere i et lukket forum. Det kommer på senere på året. NAVNE Sømandsbossen FORRETNINGS- UDVALGET Parlamentsvalg og landsmøde Forretningsudvalget har bl.a. besluttet at fremrykke næste års landsmøde til april MINDEORD: Preben Møller Hansen tidligere sømand, forbundsformand, folketingsmedlem og restauratør er gået bort 11. september Han blev 79 år. Preben stak til søs allerede som 16-årig, blev tillidsrepræsentant og senere sømændenes forbundsformand i over 20 år. Han var aktiv kommunist og medlem af DKPs centralkomite, indtil han i 1979 blev for uenig med partiets daværende ledelse. Han oprettede Fælles Kurs Klubben, som blev til parti i 1986 med EU-modstand som markant mærkesag. Året efter blev han og tre andre fra Fælles Kurs valgt ind i Folketinget, men dog kun indtil et nyt valg kun otte måneder senere. Preben Møller Hansen har altid støttet EU-modstanden. Han og Erik Clausen stod bag Ole Krarup, da Ole første gang opstillede for liste N ved parlamentsvalget i Preben ønskede meget klart, at vi selv skal bestemme, hvad der står på menuen. Og i de senere år udtrykte han den nationale smag kulinarisk som restauratør og kok i bl.a. Den Danske Kro, indtil sygdom gjorde tilværelsen mere tilbagetrukket den sidste tid. God vind på din sidste rejse! VALBY, 13-14/9-2008: Forretningsudvalget (FU) holdt et velbesøgt todages møde i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagfor - enings lokaler på Trekronergade i Valby. Her redegjorde parla ments - medlem Søren Søndergaard for den politiske situation, som han fandt langt mere gunstig for EUmodstanderne, end den længe har været. Han mener, at et stort flertal af vælgerne mener, at EU har fået for megen magt. Samme holdning var efter alt at dømme årsagen til det irske nej. Men vi skal hurtigt i gang, hvis vi skal udnytte mulighederne. Vi skal gøre modstanden mod Lissabon-traktaten til en del af valgkampen. På mødet diskuterede FU både kampagnen i forhold til den aktuelle situation omkring EF-domstolen samt valgkampen frem til og med juni næste år. Arbejdet med at finde det bedst mulige hold til liste N blev behandlet. Og forberedelserne af landsmødet herunder beretninger samt forslag til bl.a. årsplan og valggrundlag blev diskuteret. Det blev besluttet at fremrykke næste års ordinære landsmøde til april, så det kan bruges til at styrke organisationen i forhold til valg - kampen, og så holde en konference i september-oktober næste år. FU-mødet vedtog desuden en udtalelse om EUs politik med hensyn til grænseoverskridende sundhedsydelser (se rammen nedenfor). Vind flot gouache KALENDER-LODTRÆKNING: Finn Hermann er medlem af forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU og kontaktperson på Frederiksberg. Men han er også meget andet. Han er for eksempel maler, kunstner, kulturjournalist, anmelder og forfatter. Kunstneren Finn Hermann har udført et flot kunstnerisk værk med farveblyant og gouache med titlen Parti over Furesøen, som du kan vinde, hvis du bruger oktober måneds girokort i Folkebevægelsens kalender til at give et bidrag. I august var der fem heldige vindere af signerede tegneserie al - bum med Carsten Graabæks lunefulde striber med Statsministeren. Og vinderen af gevinsten i september er endnu ikke udtrukket. For at deltage skal man give Folkebevægelsen et støttebeløb intet beløb er for lille eller for stort samt oplyse navn og lykkenummer fra kalenderen. De indsamlede penge går til at sikre Folkebe væ - gelsen et godt valg i Har du ikke allerede en kalender, så kan du stadig nå at anskaffe dig en ved at ringe Udtalelse fra forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU 13. september 2008: Kun demokrati kan sikre sundhed til alle EU-kommissionens forslag til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser vil gøre det vanskeligt at planlægge og finansiere et nationalt sundhedssystem. Forslaget er også et angreb på princippet om fri og lige adgang til sundhedsydelser. De rige får mulighed for behandling, som mindre velstillede ikke har råd til. Folkebevægelsen mener, at den vigtigste patientrettighed er retten til at udskifte de politikere, der ikke sikrer en ordentlig sundhedssektor. Folkebevægelsen afviser EU-kommissionens forsøg på, at gøre sundhed til et EU-anliggende ad bagvejen. Derfor siger Folkebe væ - gelsen nej til kommissionens forslag.

7 Folk i Bevægelse nr. 7/2008 KALENDEREN Deadline til kalenderen i næste nr.: 6. oktober SJÆLLAND KØBENHAVN JYLLAND Frederikssund Offentligt møde med medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Søren Søndergaard tirs - dag den 2. december kl i mødelokalet i Elværket, Ved Kirken 6 i Frederikssund. Arr.: Folkebe væ gelsen mod EU Frederikssund-Egedal. Helsingør Helsingør-komitéen mod EU holder medlemsmøde tirsdag den 18. november kl i Det blå Hus, Lundegade 17, Helsingør, lokale D. Hillerød Medlemsmøde i Nordsjælland mod EU onsdag den 22. oktober kl i Røde Hus, Holmegårdsvej 2 i Hillerød. På forslaget til dagsorden er bl.a. landsmødet den oktober i Roslev og valg til EU-parlamentet 2009 samt beretning fra komité erne. Roskilde Medlemsmøde i Roskildekomiteen mod EU torsdag den 9. oktober kl hos Erling Gørges, Strand - engen 11 i Roskilde. På dagsordenen er bl.a. Folkebevægelsen mod EUs landsmøde. Slagelse Folkebevægelsen mod EU i Vest - sjælland holder generalforsamling med bl.a. valg af delegerede til landsmødet mandag den 6. oktober kl på Slagelse Bibliotek, Stenbuegade 3 i Slagelse. Fra kl er der offentligt debatmøde om situationen om Lissabon-traktaten og EU-modstandens muligheder ved valget til EU-parlamentet i 2009 med oplæg af Rina Kari, talsperson for Ungdom mod EU. 186 nye medlemmer Fra landsmødet oktober 2007 til 18. september 2008 SJÆLLAND & ØER 100 Allerød 1 Askeby 1 Bagsværd 1 Ballerup 3 Birkerød 1 Brønshøj 5 Frederiksberg 8 Gentofte 2 Glostrup 1 Greve 2 Haslev 1 Humlebæk 1 Hundested 1 Hillerød 2 Hvalsø 2 Hvidovre 2 Ishøj 3 Jægerspris 1 Ballerup Herlev-Ballerup-Smørum komiteen afholder møde torsdag den 2. oktober kl i Præstevænget 20 i Ballerup. På dagsordenen er bl.a. Folkebevægelsens landsmøde den oktober (herunder valg af delegerede) samt komiteens fremtidige arbejde. Gladsaxe mod EU i Gladsaxe, Lyngby og Gentofte på Gladsaxe Hovedbibliotek, lokale 6, Søborg Hovedgade 220 i Gladsaxe torsdag den 13. november kl Hvidovre Folkebevægelsen mod EU i Hvid - ovre holder møde mandag den 20. oktober kl og mandag den 17. november kl i Friheden Idrætscenter, Hvidovrevej 446 i Fællesklublokalet. Nørrebro Folkebevægelsen mod EU på Nørrebro holder medlemsmøde torsdag den 2. oktober kl i Verdenskulturcenteret (Cafeen) Nørre Allé 7 på Nørrebro. På dagsordenen er bl.a. Folkebevægelsens landsmøde samt valg af delegerede. Østerbro Møde i Folkebevægelsen mod EU Østerbrokomiteen tirsdag den 14. oktober kl hos Torben Jen - sen, Jagtvej 202, st.th. på Østerbro, København. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde. København K 4 København N 12 København NV 3 København S 6 København SV 1 København V 2 København Ø 2 Køge 2 Lyngby 1 Nakskov 1 Nykøbing F 1 Nærum 1 Næstved 2 Valby 5 Vanløse 4 Virum 1 Vordingborg 1 Roskilde 3 Rødovre 4 Slagelse 1 Smørum 1 Stenløse 1 Svinninge 1 Søborg 1 Taastrup 1 BORNHOLM 2 Gudhjem 1 Hasle 1 FYN & ØER 11 Munkebo 1 Odense C 1 Odense NØ 1 Odense S 3 Rudkøbing 1 Svendborg 3 Søndersø 1 JYLLAND 71 Brabrand 1 Byllerup-Bov 1 Billund 2 Ebeltoft 1 Esbjerg 3 Esbjerg V 2 Esbjerg Ø 1 Fredericia 1 Gistrup 1 Grenå 3 Holstebro 1 Hornslet 1 Højbjerg 1 Højer 1 Hørning 2 Kolding 2 Lunderskov 1 Lystrup 1 Løgstør 1 Rødovre Møde i Rødovrekomitéen mod EU tirsdag den 7. oktober kl , tirsdag den 18. november kl og tirsdag den 9. december kl på Rødovregård, Kirkesvinget 1 i Rødovre. Valby Debatmøde og generalforsamling i Folkebevægelsens komiteer i Valby, Sydvest og Frederiksberg mandag den 13. oktober kl i Valby Kulturhus, Toftegårds Plads, værelse 4, 3. sal. Der indledes med et debatmøde, hvor Kirsten Anette Christensen taler om undtagelserne samt de aktuelle og omdiskuterede direktiver. Herefter holdes der generalforsamlinger med bl.a. kampagnen op til Parlamentsvalget i juni 2009, opstilling af kandidater til valget samt valg af delegerede til landsmødet den oktober på dagsordenen. FYN Odense Folkebevægelsen mod EU holder medlemsmøde onsdag den 8. oktober kl på Badstuen, Østre Stationsvej 26 i Odense. Der bliver orientering og debat om den aktuelle situation og om forberedelserne til Folkebevægelsens landsmøde den oktober. Svendborg mod EU Svendborg torsdag den 2. oktober kl hos Gyvel Kallan, Søkildevej 3 i Svendborg. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde. Løkken 1 Mårslet 1 Nykøbing Mors 1 Nørresundby 3 Pandrup 1 Risskov 1 Silkeborg 2 Sydals 1 Tilst 1 Trustrup 1 Tønder 1 Vejle 1 Vejle Ø 1 Viborg 5 Viby J 1 Vinderup 1 Vodskov 1 Aabenraa 2 Aalborg 6 Aalborg SØ 1 Aalborg Ø 2 Århus C 4 Århus N 2 Århus V 3 UDLAND 2 Vlagtwedde, Holland 1 Lourinha, Portugal 1 Esbjerg mod EU Esbjerg-komiteen torsdag den 2. oktober kl hos 3F Esbjerg Transport, Nyhavnsgade 25 i Esbjerg. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til landsmødet. Offentligt debatmøde med oplæg af Rina Ronja Kari fra Ungdom mod EU fra kl hos 3F Esbjerg Transport, Nyhavnsgade 25 i Esbjerg. Arr. Folkebevægelsen mod EU. Fredericia mod EUs Fredericia-komite torsdag den 2. oktober kl på Depotgården, Lollandsgade 2 i Fredericia. På dagsordenen er bl.a. komiteens fremtidige arbejde samt valg af delegerede til landsmødet. Skive mod EU i Skive og omegn torsdag den 2. oktober kl i Resen sognehus, Kirkevej 25c i Skive. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til landsmødet den oktober. Kontakt evt. Lis Jensen på telefon Thy Medlemsmøde i Thy-Mors mod Unionen torsdag den 2. oktober kl hos Agnethe Veit, Villerslevvej 20, Villerslev, 7755 Bedsted Thy. På dagsordenen er bl.a. forberedelse af landsmødet herunder valg af delegerede og udarbejdelse af forslag til landsmødet. Tilmelding kan evt. ske til Agnethe på mobil UNGDOM MOD EU København Ungdom mod EU København mødes mandag den 6. oktober kl i Tordenskjoldsgade 21, st.th. i København for at gå på gaden og gennemføre aktion, der sætter fokus på EF-domstolens magt. Ungdom mod EU København holder møde om EF-domstolen tirsdag den 21. oktober kl i Tordenskjoldsgade 21, st.th. i Kø - benhavn. Støt indsatsen mod EUs trusler Vi vil stadig gerne have økonomiske bidrag både til aktiviteter nu og til økonomisk oprustning til kommende udfordringer Af Poul Gerhard Kristiansen EU-parlamentsvalget i 2009 nærmer sig hastigt. Og indsatsen mod EU koster. Derfor har vi fortsat brug for økonomiske bidrag. I 2007 var målet for den økonomiske indsamling kroner. I alt kom der frivillige bidrag for kroner. Og landsmødet den oktober sidste år besluttede, at målet for indsamlingen i 2008 er en halv million kroner. Pr. 18. september har vi rundet kroner, hvilket er ganske pænt. En måde at støtte på er at bestille Sven Skovmands nye bog Danmark til 300 kroner, hans Politikens Verdenshistorie til 300 kroner eller hans firebinds Danmarkshistorie i ny udgave til 500 kroner alle signeret af forfatteren. Udover denne pris tillægger vi portoudgiften. De fleste penge ved salget af disse bøger går til Folkebevægelsen. Ring til sekretariatet ( ) og bestil eller hør nærmere. Du kan også støtte Folkebe væ - gelsen direkte. Anskaf dig et girokort f.eks. på et posthus. Pengene skal indsættes på giro Man kan desuden overføre til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg, reg.nr konto nr På forhånd tak. FOLK i BEVÆGELSE Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf , fax fb@folkebevaegelsen.dk hjemmeside: MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: , Fax: , Redaktør: Ib Roslund. ib@folkebevaegelsen.dk Ansvarshavende: Henning Mortensen. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 6. oktober Vi vil helst have stoffet fremsendt som fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

8 Prøv Folkebevægelsen et halvt år for 20 kroner Kender du nogen, der måske gerne vil være medlem? Som måske ikke er overbevist nok til et fuldt kontingent, så har vi et særligt tilbud Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen Vil du afgive mere suverænitet til EU? Er du glad for EUs handelsmure? Synes du, at EU tager hensyn til folkestyret, miljøet, velfærden og sundheden? Kan du svare nej til de tre spørgsmål, så meld dig ind i Folkebevægelsen, hvis du ikke allerede er det. Og er du medlem, så stil folk omkring dig de tre spørgsmål. På arbejdet, på uddannelsesstedet, i familien, blandt venner, i forsamlingshuset, på gaden eller hvor du nu er. Tag eventuelt et skriveunderlag, en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud. Er folk ikke helt sikre og ikke overbevist nok til et fuldt kontingent, så har vi et kampagnetilbud: Prøv Folkebevægelsen mod EU et halvt år for kun 20 kroner. Året op til landsmødet den oktober sidste år fik vi 212 nye medlemmer. Landsmødet besluttede at fastholde fokus på indsatsen for nye medlemmer. Indtil nu har vi fået 186 nye medlemmer. Og vi har brug for flere nye medlemmer. Ja-politikerne har stærke økonomiske kræfter bag sig, når de går i offensiven for at tromle en EU-grundlov igennem eller afskaffe en undtagelse (eller flere) ved en kommende folkeafstemning. EU-modstandens største styrke er den folkelige opbakning. Og jo flere medlemmer vi har, jo stærkere står vi over for de udfordringer, der kan komme som et lyn fra en klar himmel. Har du brug for hvervemateriale, oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Jeg vil med! Jeg vil prøve et halvt års prøvemedlemskab for 20 kr. Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, stude rende og arbejdsløse) Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (100 kr.) Navn Adresse Postnr. Tlf.nr. Ved indmeldelse: Dato By Underskrift Folkebevægelsen mod EU København K men brug frimærke, hvis du kan, så sparer vi penge. Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Magasinpost UMM Bladnr FOLK i Nr. 7 Oktober 2008 D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n BEVÆGELSE U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Folkebevægelsens søsterorganisa - tioner i Norge og Sverige deltog også i EFS i Malmø. Her ses et banner fra svenske Folkrörelsen Nej till EU. Foto: Ib Christensen Rina Kari i Folkebevægelsens bod ved EFS i Malmø. Foto Lave K. Broch EU-kritik på EFS i Malmø Folkebevægelsen var med til at sætte fokus på Lissabontraktaten og Vaxholm-dommen Tusinder af mennesker fra hele Europa deltog i seminarer, workshops og kulturelle aktiviteter i forbindelse med den internationale græsrodsmesse Europæisk Socialt Forum, som i år foregik i den skånske hovedstad Malmø. Folkebevægelsen mod EU deltog med bl.a. bod og oplægsholdere til Folkebevægelsen var med, da op mod mennesker demonstrerede for et andet Europa i Malmøs gader. nogle af de EU-relaterede debatter. Vaxholm-dommen var ikke en fejltagelse. Dommerne vidste præcis, hvad de gjorde. De byggede deres beslutninger på direktiver, traktater og de grundlæggende målsætninger for EU, hvilket ikke er at skabe velfærd for arbejdstagere, sagde MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU i en paneldebat om konsekvenserne af EF-domstolens seneste faglige domme, hvor han foreslog at afkræve EU en juridisk bindende social protokol til værn Vi står ved en korsvej i dag. Enten accepterer vi EF-domstolens styre med alle de konsekvenser, det får for arbejdende mennesker og for vores samfund i mange generationer frem. Eller også bruger vi muligheden for at insistere på en anden vej, en vej for et mere socialt Europa, sagde Søren Søndergaard i en paneldebat i Malmø. Foto: Lave K. Broch mod dommenes konsekvenser. Folkebevægelsen deltog også i en workshop om Lissabon-traktaten, hvor deltagere fra en lang række europæiske organisationer underskrev en appel med det klare budskab: Vi kræver respekt for det irske nej til Lissabon-traktaten. Det betyder, at Lissabon-traktaten er afvist.