8/2006 GENBRUG: EN BYGNINGS- KULTUREL TREND JAKRIBORG: SVENSK ARKITEKTUR FOR FOLKET 40/4-STOLEN: SOLO-INTERVIEW MED DAVID ROWLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8/2006 GENBRUG: EN BYGNINGS- KULTUREL TREND JAKRIBORG: SVENSK ARKITEKTUR FOR FOLKET 40/4-STOLEN: SOLO-INTERVIEW MED DAVID ROWLAND"

Transkript

1 8/2006 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND GENBRUG: EN BYGNINGS- KULTUREL TREND JAKRIBORG: SVENSK ARKITEKTUR FOR FOLKET 40/4-STOLEN: SOLO-INTERVIEW MED DAVID ROWLAND NORWAY SAYS: KREATIVT DESIGN OG COOL BUSINESS

2 Bruun Snit, 1:100 Kim Dirckinck-Holmfeld Sommerhuset Det har tit undret mig, at københavnske normalfamilier med sommerhus i Nordsjælland eller Odsherred kan finde behag i weekend efter weekend at sidde fast i trafikken, fire timer den ene vej og fire timer den anden, for i et par dage at bosætte sig i et ekko af det, man kommer fra: Et fritliggende hus i en bevidstløs landmålerudstykning. Og så alligevel. Historien igennem har de privilegerede 'ligget på landet', som det hed i det bedre borgerskab. Ideen om landliggerlivet i fred og landskabelig idyl, fjernt fra byens tummel, rækker tilbage til de romerske kejsere, ja, måske endnu længere, men det ideal, der blev dyrket i begyndelsen af 1900-tallet trækker tråde tilbage til Marie Antoinettes romantiske have i Versailles, hvor Madame midt i hoffets dekadence kunne føre et hyrdeliv i oprindelig forbindelse med en romantisk, (men menneskeskabt) natur, urbilledet på det rene, uspolerede liv og med alle moderne bekvemmeligheder. En af de smukkeste danske varianter af denne tanke er Liselund på Møn, bygget Denne arketypiske forestilling om naturens muntre børn blev cementeret i romantikken, og er en af bevæggrundene for det landliggerliv, som det højere borgerskab praktiserede i begyndelsen af det 20. århundrede. Det er for så vidt en naturlig rækkefølge. Fra kongerne siver idealerne ned til adelen, videre ned til det formuende borgerskab, for til sidst at blive den jævne mands drøm. Således også med arbejderboligen, hvor arbejderne i 1930'erne med 10 SOMMERHUSET 11 FOTO: POUL-ERIK SKRIVER SOMMERHUSET Sommerhus ved Hostrup Strand Arkitekt: Colorcloudstudio v. Anna Kathrine Bisgaard og Tommy Bygherre: Familien Bruun Opførelsesår: 2004 Grundareal: 2400 m 2 Bebygget areal: 63 m 2 Pris pr m 2 : kr Foto: Helene Høyer Mikkelsen Husets åbne områder kan afgrænses med mobile skillevægge. Konstruktionen er norsk ubehandlet tømmer med en udvendig plankebeklædning i olieret cedertræ. De indvendige vægge og gulve er beklædt med fyrretræ. Taget er belagt med tagpap. Taget overdækker terrassen langs hele facaden. Det skaber læ for regn, og skygger så solen ikke når helt ind i bunden af rummene. FRITIDSHUS FOR FAMILIEN BRUUN 40 BIBLIOTEKSLINJE 41

3 INDHOLD: ARKFOKUS 2. årgang, oktober 2006 Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Ulrik Linvald Strandgade 27A 1401 København K T (+45) E Ekspedition Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T (+45) E Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Øvrige redaktion: Claus Padkær og Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejdere i ARKITEKTFORBUNDET. E Grafiker Jesper Lind Jans Inspirationsgruppe Anders Bak, Axel Bendtsen, Bjarne Rieckmann, Lars Poulsen, Naja McNair, Pernille Herzberg, Rikke Kristine Larsen, Rikke Stenbro og Sidse Grangaard. Forsiden Vandflyverhangar H53 på Margretheholm i København. Ombygning til it-domicil (2001): Dorte Mandrup Arkitekter. Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro Annoncer Steffen Petersen, E Per Christensen, E Lone Andersen, E Tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Medlem af Dansk Fagpresseforening Udkommer med 10 numre om året. Abonnement: 490 kr. årligt Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 2 JEG HAR IKKE STRESS... Kommentar om stress af ARKITEKTFORBUNDETs formand, Mette Carstad. 4 GENBRUG SOM BYGNINGSKULTUREL TREND En af tidens hotte arkitektur-trends er recycling. Ph.d.-studerende, mag.art. Rikke Stenbro gør rede for fænomenet. 10 ALSIDIG PLANLÆGNING I FORSTÆDERNE To planlæggere fortæller om deres ønskejob i Allerød Kommune. 15 OMDISKUTERET SVENSK RETRO En malerisk oase, ifølge beboerne. Pastiche og kulisse, ifølge kritikerne. Meningerne er delte om den nybyggede skånske middelalderby, Jakriborg. 18 DANSK ARKITEKTURHISTORIE TEGL PÅ TEGL Uddrag af kunsthistoriker Hans Edvard Nørregaard-Nielsens bog Magt og dragt. 20 NEWS 22 MIT LIV MED 40/4 Det var et rigtigt columbusæg, da David Rowland for 50 år siden udtænkte stabelstolen 40/4. Her fortæller den nu 82-årige designer om den lange vej fra idé til færdig stol. 26 NORSKE DESIGN-VIBRATIONER Norway Says forstår at kombinere det kreativt skæve med det superkommercielle. ARKFOKUS har besøgt designertrioen i Oslo. 28 FREMTIDENS MØBLER Stress-frie gyngestole, skruestole af plastic og ideelle møblementer er bare en brøkdel af, hvad der venter os på vinterens store møbelmesse i Köln. 30 FORBUNDSNYT BAGSIDEN: LINSER PÅ STATIV 1

4 DET GODE LIV I STRESS-TIDER Om at holde hånden under de svageste og give muligheder for de stærkeste. Af ARKITEKTFORBUNDETs formand, cand.arch. Mette Carstad Vi siger, at vi får stress, når vi uventet skal deltage i et ekstra møde, når aflevering nærmer sig... og såmænd også, når vi skal nå at købe ind inden lukketid. Men skulle vi ikke lige skille tingene ad: Har vi bare almindelig travlt eller måske lidt for travlt? Er vi stressede? Eller er vi ligefrem syge på grund af kronisk stress? Hvis det hele ryger ind under fællesnævneren stress, så mister vi respekten og forståelsen for samfundssygdommen stress for hvad det betyder at være stresset. Ved den store personalepolitiske messe i Bella Center i sidste måned skulle jeg indlede et alternativt teaterstykke, der bogstavelig talt iscenesatte vores overdrevne forventninger Med alt det fokus, der konstant er på fænomenet stress, synes jeg, det er helt i orden at sige, at man selv har et ansvar for sin egen situation. Man har selv et ansvar for at sige fra, når det bliver for meget, når man føler sig udnyttet. Stress dumper ikke ned fra himlen som influenza og mange andre sygdomme. til vores eget perfekte liv. Stående på scenen foran 400 forventningsfulde tilskuere fortalte jeg blandt meget andet, at jeg har ikke stress og gør, hvad jeg kan, for ikke at få det. Bagefter kom en kvinde hen til mig og sagde, at det kunne jeg ikke være bekendt at sige, for det sendte et helt forkert signal til folk. Jeg blev ganske paf; hvad galt havde jeg nu sagt (og min chef var der ikke, måske ville han have syntes, den udtalelse lød, som om jeg holdt for mange kaffepauser). Men jeg synes netop, det er meget væsentligt selv at være bevidst om sin egen situation, og konstant at arbejde på at forebygge både stress og andre sygdomme hos sig selv og omgivelserne. Med alt det fokus, der konstant er på fænomenet, synes jeg, det er helt i orden at sige, at man selv har et ansvar for sin egen situation. Man har et ansvar for at sige fra, når det bliver for meget, når man føler sig udnyttet. Stress dumper ikke ned fra himlen som influenza og mange andre sygdomme. Måske skal der skrues ned for de forventninger, vi har til os selv og hinanden; der er ingen, der er perfekte og har det perfekte liv og arbejde. Selvom vi er ret gode til at lade som om. Tilsyneladende kan nogle arbejde røven ud af bukserne, have stor familie, bage rugbrød og løbe 5 km hver morgen uden at få stress. Og andre får stress, selvom de går til tiden og ikke har stor familie, der forventer middag på bordet hver dag kl Der er ingen, der kan se, hvem der er risikogruppen (med mindre man har fundet stressgenet i denne uge, hvor jeg ikke har haft tid til at læse avis). Derfor er det så fantastisk vigtigt selv at være opmærksom på sit eget niveau. Vide noget om stress, læse eksperternes forebyggende råd, skifte sin chef ud, hvis hun ikke dur (det er måske nemmere at skifte job), droppe kravet om konstant perfektionisme på alle scener til alle tider. I ARKITEKTFORBUNDETs repræsentantskab har vi netop diskuteret visioner under 2

5 Måske skal der skrues ned for de forventninger, vi har til os selv og hinanden; der er ingen, der er perfekte og har det perfekte liv og arbejde. Selvom vi er ret gode til at lade som om... Tilsyneladende. arbejdstitlen Det gode arbejdsliv. Et af de rigtig fine statements, der kom ud af diskussionen, er: ARKITEKTFORBUNDET skal holde hånden under de svageste og give muligheder for de stærkeste. Eller omsat til stress: Nogen gange kan folk ikke sige fra. Der kan være mange grunde det er bare en overgang, man er bange for at blive fyret, er usikker og nervøs, eller har ganske enkelt overvurderet sig selv, og derfor skal ARKI- TEKTFORBUNDET være klar til at hjælpe. Men de, der er stærke og kan arbejde længe og meget, skal have muligheden. Arkfokus no. 6, der udkom august 2006, havde stress som tema. Læs bladet, gem det og brug de gode råd. ARKITEKTUR, PLANLÆGNING OG LIVSKVALITET I næste nummer af ARKFOKUS kan du bla læse om Plan 09: et godt tilbud fra Realdania og Miljøministeriet til 98 danske kommuner og om svenske arkitekter, der går andre veje end deres danske kolleger, unge designere med succes og al den nye arkitektur, vi gerne vil ha bare ikke i vores egen baghave. ARKFOKUS no. 9 udkommer fredag den 24. november. ARKKLUMMEN 3

6 IDENTITETSBYGNINGER Recycling af byggematerialer og genanvendelse af gamle bygninger til nye formål er trendy i disse år og den brede interesse er stor, også på Arkitektskolen Aarhus, hvor ph.d.-studerende, mag.art. Rikke Stenbro forsker i genanvendelse som bygningskulturel trend. Her på siderne indkredser Rikke Stenbro genbrugsarkitekturens identitetsskabende rolle fra branding af virksomheder til individuelt boligdesign. Interessen for at genanvende fortidens bygninger, både som dele og som helheder, er stor i disse år. Antallet af ombygningssager er måske ikke steget. Men opgavernes karakter har ændret sig, og der synes at være mere prestige forbundet med dem end tidligere. Det eksisterende byggeri, som ikke længere er tidssvarende, tilskrives således i dag andet end økonomisk værdi. Og mange af de arkitektoniske genanvendelser, vi er vidne til, er i højere grad ideologiske og æstetiske end pragmatiske. For det at genbruge kræver ressourcer ikke bare økonomiske, men også kreative. Rundt om den kreative klasse Centralt beliggende bygninger af industriel karakter står ikke tomme ret længe, inden de gives et nyt indhold, og på den ene eller anden måde kommer til at danne rammen om det, man med Richard Floridas betegnelse kunne kalde den kreative klasses liv. Alene i hovedstadsområdet findes en række eksempler på denne type bygningskonvertering: Frøsiloerne ved Islands Brygge er blevet behængt med mondæne ejerlejligheder, det tidligere gasværk på Østerbro er omdannet til teater, en papkassefabrik i Valby er forvandlet til et trendy galleri og en tidligere fabriksbygning i Holmbladsgadekvarteret på Amager er blevet kvarterhus. Ligeledes har arkitektskole, teaterskole, musikkonservatorium og filmskole fået til huse i Forsvarets forladte værkstedsbygninger på Holmen, hvor også Vandflyverhangaren er genopstået som it-domicil. Kendetegnende for disse bygningers konvertering er, at bygherrerne bevidst eller ubevidst har benyttet arkitekturens identitetsgivende potentialer til at brande den institution og/eller det kulturelle liv, som den pågældende arkitektur danner rammen om. Når nye funktioner lægges ind i eksisterende byggeri, peges der på én gang tilbage og frem. I markedsføringen af en kulturvirksomhed eller kulturpersonlighed kan dette selvsagt være ganske nyttigt, for derved appellerer man bredt og signalerer, at man ser nye muligheder i det eksisterende, at man er omstillingsparat og ikke mindst nytænkende. Cell Networks tidligere direktør Caroline Søborg Ohlsen, der var initiativtager bag Vandflyverhangarens transformation, udtrykker det således: Vi ville have noget, der var anderledes, for det er på den måde, man udfordrer konventionerne og sætter de innovative evner fri. Det skaber nogle Frøsiloerne ved Islands Brygge i København er en af de mange tidligere industribygninger, der har fået nyt mondænt liv som ramme om den kreative klasses tilværelse. 4

7 dato, hvorefter omsætningen forøgedes betragteligt. Det viste sig nemlig, at der i hovedstadsområdet var en stigende efterspørgsel på gammelt håndværk, ikke bare det man kan købe, men også det man kan lære sig blandt andet på de kurser i vinduesrenovering, som Genbyg afholder i samarbejde med Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Genbyg fungerer i dag som en slags arkitektonisk reservedelslager, hvor man kan finde netop de historiske bygningsmaterialer, vinduer, stikkontakter, døre og andet, der skal til for at sikre, at en given bygning fastholder eller genfinder sit oprindelige udtryk. En del af kundegrundlaget udgøres således af folk med en specifik restaureringsfaglig interesse, for hvem materialernes kvalitet og håndværksmæssige forarbejdning og ikke mindst deres kulturhistoriske værdi har stor betydning. kreative rammer for vores arbejde, og vi synes, der er en herlighedsværdi ved at bo her. I Kødbyen i København, der fortsat huser en lang række kødgrossister, har en stribe unge designere gennem de sidste par år etableret virksomheder. De låner så at sige glansen fra et af Københavns sidste arbejderklassemiljøer og ønsker, som det formuleredes i en artikel i Urban sidste sommer, at skabe en ny design-scene, hvor kreativiteten interagerer med områdets historie. Frøsiloerne ved Islands Brygge er blevet behængt med mondæne ejerlejligheder, det tidligere gasværk på Østerbro er omdannet til teater, en papkassefabrik i Valby er forvandlet til et trendy galleri og en tidligere fabriksbygning i Holmbladsgadekvarteret på Amager er blevet kvarterhus. Arkitektonisk reservedelslager På detailniveau ses en lignende udvikling, og efterspørgslen på bygningsmaterialer med en fortid har ført til, at flere byggemarkeder har specialiseret sig i at tilvejebringe og sælge brugte bygningsmaterialer. Et af disse foretagender er Genbyg i Kastrup. Forretningen, der er otte år gammel, startede ud som et bæredygtigt byggemarked, der solgte høruldsisolering, linoliemaling m.v. til selv- og frilandsbyggere. Men dette varesortiment blev snart suppleret med bygningselementer af ældre Feinschmeckere, selvbyggere og individuelt særpræg Til denne gruppe af feinschmeckere føjer sig imidlertid andre kundetyper, som anvender de gamle materialer på en knap så dogmatisk måde. En gruppe af brugere er selvbyggere, der i deres kolonihaver benytter ældre byggematerialer for at holde udgifterne ved en evt. til- eller ombygning nede. For denne gruppe er selvgjort velgjort. Og sidegevinsten ved anvendelsen af ældre ofte heterogene materialer er, at arkitekturen tilføres et individuelt særpræg. Det individuelle særpræg er imidlertid også hovedsagen hos andre brugere, for hvem prisen er mindre afgørende. Her finder man folk, som er villige til at betale op til kr. for en brugt dør. Hos denne kundegruppe er udvalget i traditionelle byggemarkeder ikke tilstrækkeligt. Ifølge Peder Hansen, der har været ansat i Genbyg siden virksomheden start, ønsker disse brugere nemlig, at deres boliger skal være alt andet end standard. I denne kundegruppe er man særligt opmærksom på materialernes signalværdi, og her benyttes særligt udvalgte ældre Økonomiske betragtninger er ikke længere den primære motivation bag genanvendelsen af bygningsmaterialer. I Genbyg fås døre i op til kroners klassen. Men hvad der sker med den kulturelle værdi, når historiske bygninger brydes op og sælges i stumper og stykker? RECYCLING 5

8 bygningsdele ofte som en form for gimmick eller personlig signatur. Peder Hansen mener, at denne sidst nævnte brugergruppe er voksende. Folk ønsker flere valgmuligheder; de ønsker at definere egne valg, siger han. Tom Jørgensen, grundlæggeren af Genbyg, supplerer: Hvis en kæde af byggemarkeder har det samme vareudbud fra Nordkap til Rom, så er det jo München, der bliver æstetisk normsættende. Er man bare lidt Mange af de arkitektoniske genanvendelser, vi er vidne til, er i højere grad ideologiske og æstetiske end pragmatiske. For det at genbruge kræver ressourcer ikke bare økonomiske, men også kreative. bevidst om håndværkstraditioner, kulturhistoriske værdier og bæredygtighed er det klart, at man ønsker et andet og bredere udbud af varer. I vores byggemarked satser vi på individuelle løsninger. Vi appellerer til folk, der tænker selv, og som ønsker at bo på en anden måde. Gennem genanvendelsen af materialer bevarer vi ikke alene smukke bygningsdetaljer og håndværksmæssig kvalitet, men vi forlænger også byggematerialernes levetid. Bygningsantikviteter En anden nyere virksomhed, der også har, hvad man kunne kalde komponentbevaring som sit speciale, er Gamle Mursten, O.C.B. ApS i Svendborg, der, som navnet Genbygs ophobninger af bygningskomponenter appellerer til forskellige typer af kunder. I byggemarkedets lagerhaller på Amager kan man finde et særdeles bredt udvalg af bla sanitet, døre, vinduer og paneler i forskellige historiske designs og til enhver pengepung. 6

9 antyder, sælger brugte, afrensede mursten. I virksomhedens salgsmateriale anføres det, at genanvendte mursten har en høj kvalitet og er bedre egnet end nye ved renoveringer eller deciderede ombygninger af ældre ejendomme. Dette tilskrives det forhold, at brugte sten har patinering og dermed kan føje sig sømløst ind i den eksisterende bygning. Hvad angår nybyggeri, menes gamle mursten at have særlige egenskaber, idet de kan bringe historie og sjæl ind i den nye arkitektur. At bygge med genanvendte sten er en omkostningsfuld affære, idet stykprisen pr. mursten er op til 3 gange så høj som for nyproducerede sten. Imidlertid er man som bygherre gennem genanvendelsen med til at begrænse belastningen af miljøet. Da murstenene leveres enten som hånd- eller maskinafrensede og fås i flere tegltyper, er der desuden mulighed for at skabe varierede og individuelle bygningsudtryk. Også hos Tibberup Høkeren, en specialbutik for bygningsbevaring i Helsingør, er brugte bygningsmaterialer et salgsobjekt. Det individuelle særpræg er også hovedsagen hos brugere, for hvem prisen er mindre afgørende. Her finder man folk, som er villige til at betale op til kr. for en brugt dør. Firmaet Gamle Mursten O.C.B. ApS har specialiseret sig i at sælge brugte, afrensede sten til brug ved såvel om- som nybygningsopgaver. RECYCLING 7

10 Her sælges, som det formuleres på hjemmesiden, et udsøgt udvalg af originale bygningsdele, som man har valgt at kalde bygningsantikviteter. Desuden findes der her et større udbud af nyfremstillede gamle beslag, lamper, tapeter, kakler og andet udfærdiget i såkaldt historiske materialer. Materialernes kvalitet, historiske signalværdi og æstetik synes her at være et væsentligere salgsargument end bæredygtighed, økologi og den egentlige alder. Men dette er muligvis en generel tendens i den vestlige verdens forbrugssamfund. Kaster vi et sammenlignende blik på udviklingen inden for modeverdenen, kan en tilsvarende interesse for det brugte eller semi-brugte iagttages. Det er fx praktisk talt umuligt at opstøve et par jeans, som fra producentens side ikke er enzymbehandlede og påført slidmærker, så de fremstår med et used look. Moderigtigt genbrugstøj er også populært og sælges under betegnelsen vintage. Det kan tilpasses den enkelte customizes hvilket giver det et individuelt særpræg. Genbrugstøjet og det, der ligner, bliver dermed et middel, som den enkelte kan bruge til konstruere en unik identitet. At det overordnede udtryk er enestående, er vigtigere, end at det er sandfærdigt. Set i dette lys, er det tydeligt, at fortidens levn kan betragtes som en handelsvare, et forbrugsgode, som vi benytter, når vi fortæller omverdenen, hvem vi er. Vores boliger reflekterer på samme måde som vores klæder, hvilket livsstilssegment vi tilhører. Tages dette i betragtning, er det ikke underligt, at de ovenfor nævnte forretninger, som handler med brugte bygningsmaterialer, primært appellerer til private boligejere, som gennem køb og genanvendelse af forskellige komponenter i bogstavelig forstand kan bygge sig en identitet. Når brugte bygningskomponenter primært anvendes af private og sjældent ses anvendt i større byggeprojekter, skyldes det formentlig også, at der i byggebranchen generelt stilles meget strenge krav til budgetstyring, uanset om byggeriet er initieret af private investorer eller af det offentlige. Desuden kan entreprenøren ikke stille de nødvendige garantier for materialernes holdbarhed. Dekorative salgsobjekter Uanset om man indsætter masseproducerede vinduer, købt i et af de konventionelle byggemarkeder i sit hus, eller om man indsætter 100 år gamle brugte vinduer, købt i et af den vestlige verdens mange Men spørgsmålet er, om den genanvendelsespraksis, hvor forskellige bygningskomponenter integreres i nye arkitektoniske helheder, på nogen måde er med til sikre en bygningskulturel arv. specialbyggemarkeder med brugte bygningselementer (se link)... ja, så går kendskabet til snedkerfagets grundlæggende teknikker delvist tabt. Køber du gamle vinduer, er du eller din håndværkere nødt til at have viden om selve isættelsen og måske også vedligeholdelsen, mens et mere grundlæggende I Svendborg har firmaet Gamle Mursten opført et helt nyt kontorhus udelukkende med mursten fra et nedlagt mejeri på Tåsinge. 8

11 LÆS MERE OM GENBRUG OG GENBYG: kendskab til det håndværk, der ligger bag frembringelsen, er irrelevant. Det samme gælder for så vidt, hvis du køber præfabrikerede nye vinduer. Et spørgsmål, man med rette kan stille, er, om den genanvendelsespraksis, hvor forskellige bygningskomponenter integreres i nye arkitektoniske helheder, på nogen måde er med til sikre en bygningskulturel arv. Komponenterne bevares, vist så, men de er løsrevet fra deres oprindelige arkitektoniske sammenhæng, og fordi vi ikke længere har noget præcist kendskab til, hvordan de er skabt, og hvordan de har været brugt, tømmes de gradvist for betydning. De er blevet gjort til dekorative salgsobjekter og refererer nu kun svagt til den fortid, de er et produkt af. Når et byggeelement af ældre dato erhverves for at indgå i en anden arkitektonisk sammenhæng end den oprindelige, investeres det med ny betydning. Det bruges til at generere nye historier og nye fortolkninger også rumligt æstetiske og bliver dermed en del af en ny bygningskultur. Noget tilsvarende sker i mange tilfælde for de bygninger, som gennem arkitektonisk intervention, konverteres til anden brug. Uanset hvor gennemgribende disse interventioner er, har de i reglen en æstetiserende karakter. Når arkitekten lægger nye snit ind i en eksisterende bygning, ombrydes de oprindelige konstruktive og rumlige principper, og ofte reduceres den oprindelige arkitektur til en form for historisk staffage i et byggeri, der grundlæggende kan betragtes som nyt. Selvom byggematerialerne er historisk autentiske er det overordnede udtryk ikke nødvendigvis mere korrekt eller mindre forlorent end hvis man med nye materialer gengav en gammel form. Når vi overvejer at give fortidens bygninger et efterliv, hvad enten de er hele eller adskilt i dele, bør vi måske reflektere mere nuanceret over, med hvilket formål vi genbruger, hvad og hvordan vi gør det og for hvem. Citatet af Caroline Søeborg Ohlsen stammer fra Susanne Krøgh Rasmussens artikel: Med Luft under Vingerne fra netpublikationen Portal nr. 4, der kan downloades fra Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside Der blev i øvrigt citeret fra artiklen Designere indtager Kødbyen, der blev bragt i gratisavisen Urban den RECYCLING 9

12 BYBOERE PLANLÆGGER FORSTADSKOMMUNE Her fortæller de to planlæggere Hanne Klit Johansen og Claus Alstrup Borre om deres job i Allerød Kommune en mindre kommune nord for København, hvor det hverken handler om facader eller prestigebyggerier. Her gælder det borgerne, samspillet mellem bygninger, traditioner, små bysamfund, kælkebakker og vilde bærbuske. Af Stine Munch-Nielsen CRIMP-HUSET Opført 1998 som hovedkvarter for elektronikvirksomheden Crimp a/s Arkitekter: Tegnestuen Vandkunsten Anvendes i dag som rådhus. Crimp-huset er konstrueret som en to-etagers 62 x 62 m monolit med rumhøje glaspartier mod alle verdenshjørner. Søjler og dæk i præfabrikeret beton. Shed-tag i stål. Udvendig solafskærmning: cedertræslameller. Hanne Klit Johansen og Claus Alstrup Borre bor i centrum af København. Alligevel har de valgt at arbejde som byplanlæggere i Allerød Kommune 30 kilometer nord for hovedstaden. De mener begge, at den lille kommune er en perfekt arbejdsplads for nyuddannede arkitekter, der gerne vil have et varieret arbejdsliv og som ikke er bange for ris og ros fra borgerne. Efter en tur rundt på Allerøds nye rådhus tager Hanne os et smut med til Kollerød og dens 45 husstande, mens Claus fortæller om Møllemoseparken et kommende parcelhuskvarter, med fokus på åbenhed frem for ligusterhæk hvorefter vi tager fat på emnet: Hvad er det egentlig, der er så tiltrækkende ved at arbejde som planlægger i en relativt lille kommune? Som nyuddannet planlægger er det perfekt at arbejde i en mindre kommune. I stedet for at skulle specialisere sig fra day one, får man lov til at deltage i alle slags opgaver inden for planlægning man kommer simpelthen hele vejen rundt og opnår hurtigt en vis indflydelse, siger Claus og suppleres af Hanne: Og så er der borgerkontakten og inddragelsen af borgerne i en lille kommune, som er helt unik. Når du får respons på Allerød Kommunes byvåben: Tre stubbe i guld på blå bund. De tre stubbe symboliserer de stedfundne skovrydninger, der er udtrykt i de lokale stednavne, der ender på -rød, bla Allerød. Antallet tre (stubbene) angiver heraldisk en større mængde. Det godkendte våben er blevet til i samarbejde med statens heraldiske konsulent, daværende ekspeditionssekretær Paul Warming, Indenrigsministeriet og tegneren, arkitekt C. Achton Friis. 10

13 BLÅ BOG: CLAUS ALSTRUP BORRE 2002 afgang, Kunstakademiets Arkitektskole 2004 byplanfaglig overbygning 2005 byplanassistent Frederiksberg Kommune 2005 byplanlægger i Allerød Kommune Projekter : Forslag til sommerhusannekser for magasinet Sommerhuset, Aller, 03 Konkurrence: Dragør Havn Konkurrence: Konkurrence, byplan, Amposta, Spanien BLÅ BOG: HANNE KLIT JOHANSEN 2003 afgang, Kunstakademiets Arkitektskole 2004 byplanfaglig overbygning 2005 byplanassistent i Køge Kommune 2005 byplanlægger i Allerød Kommune stort set alt, hvad du laver, er du aldrig i tvivl om, at du gør en forskel, og det er en rigtig god fornemmelse. Allerød Rådhus Besøget starter med en rundvisning på Allerøds nye rådhus. Bygningen, der er tegnet af Vandkunsten i 1998, var oprindelig bygget til elektronikvirksomheden Crimp a/s, men blev overtaget af Allerød Kommune sidste år. Til de ansattes daglige fornøjelse, benytter den tidligere ejer og kunstsamler stadig bygningen som en form for galleri. Det betyder, at væggene er prydet med kunst fra gulv til loft, og at de ansatte har udsigt til malerier af blandt andre Michael Kvium og Henry Heerup noget som de to planlæggere tydeligvis sætter pris på. I det hele taget har de to unge planlæggere svært ved at få armene ned, mens de viser rundt på arbejdspladsen, hvor modernitet, lys og åbne kontorlandskaber er nøgleordene. Vi arbejder i åbne kontorlandskaber. Den eneste, som har sit eget kontor, er borgmesteren, siger de og peger hen mod en åben dør. Det fine ved kommunen er den flade struktur alle spiller en vigtig rolle, og vi taler på kryds og tværs af organisationen. Hanne er helt nede på jorden i sin rundvisning og har sjove tilnavne på højtuddannede kolleger, hvilket understreger den Foto modstående side: Når vejret tillader det, nyder de ansatte frokosten udendørs. Der er morgensang for de ansatte hver fredag i foyeren på Allerød Rådhus. Allerød Rådhus er præget af åbenhed. På første sal ses borgmesterkontoret, nedenunder skimter man kantinen. BYPLAN 11

14 Allerød Kommune ønsker med denne pjece at indlede en debat om Kollerøds fremtidige udvikling. Den konkrete årsag er, at to borgere i Kollerød har søgt kommunen om tilladelse til at udstykke jord til et antal boliger. Kommunen kan med den nuværende lokalplan ikke give tilladelse til flere boliger i Kollerød. Da Kollerød er en bevaringsværdig landsby, bør man kun ændre på den efter grundige overvejelser. Omvendt er lokalplanen over 20 år gammel og derfor mener byrådet at tiden er til en overordnet debat om, hvilken retning Kollerød skal udvikle sig i fremover. I denne pjece fortæller vi lidt om Kollerøds historie, den eksisterende lokalplan og illustrerer hvordan en eventuel udstykning tager sig ud. Kommunen vil samtidig gerne invitere alle Kollerøds borgere til et møde, hvor vi drøfter Kollerøds fremtidige udvikling. Se boksen herunder. Det er kommunens Økonomiudvalg, som på baggrund af blandt andet dette møde og eventuelle bemærkninger mm. træffer den endelige beslutning om den fremtidige udvikling, herunder eventuel udarbejdelse af ny lokalplan. Sankt Hans fest 2002 i Kollerød Allerød Kommune afholder et orienteringsmøde om Kollerøds fremtidige udvikling. Der vil her være mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer til overvejelserne her i pjecen. Mødet finder sted i Borgerportalen på Rådhuset, mandag den 20. marts 2006 kl. 19:00. Du har også som borger mulighed for skriftigt at kommentere dette oplæg. Er der særlige hensyn du mener der skal tages, hører vi gerne fra dig senest mandag den 27. marts Spørgsmål og kommentarer sendes til: Allerød Kommune Bjarkesvej Allerød Spørgsmål om pjecens indhold rettes til Forvaltningen, på tlf Pjecen kan også ses på Allerød Kommunes hjemmeside: Fra kommunens side vil vi gerne opfordre til, at følgende punkter indgår i overvejelserne om Kollerøds fremtid. - Skal Kollerød fastholdes som en bevaringsværdig landsby, med den udformning den har nu? - Hvad ligger der i begrebet bevaringsværdig? Landsbyer har altid været under udvikling og at bevare vil - nogle hævde - være det samme som at fastfryse et øjebliksbillede af landsbyen. - Skal der forsat bygges flere boliger indenfor byskiltet? - Flere boliger betyder også mere trafik. Kan den reguleres passende? - Skal landsbyens afgrænsning udvides, så der kan ske en boligudbygning langs Kollerød Bygade, Vejs Ende og Flintholmvej? På næste side kan du se to foreslag til hvordan en eventuel fremtidig udbygning af Kollerød kunne komme til at se ud. Begrænsninger og lovgivning I Regionplan 2005 fastlægger Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) at fastholde landsbyernes afgrænsning ud mod det åbne land. Der må kun ske begrænset nybyggeri til lokalt behov og på grundlag af en lokalplan. Begrænset nybyggeri ved landsbyer vil sige, at der er tale om få boliger, om enkelttilladelser og som hovedregel om byggeri, der kan indpasses i eksisterende bebyggelse. Hovedstadsregionens landsbyer har generelt kulturhistorisk bevaringsværdi. HUR har dog udpeget en række særlige landsbyer, fordi de i særlig grad er velbevarede og vidner om den kulturhistoriske arv. Kollerød er ikke udpeget som»særlig landsby«af HUR. I planloven ønsker man at friholde det åbne land for bebyggelse. Derfor skal Miljøministeriet give en særlig tilladelse til ændring af landsbyafgrænsningen. Bemærkninger sendes til : Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød tlf. nr eller Anledningen til lokalplan 311 var en byggeansøgning fra en grundejer i landsbyen. Som baggrund for lokalplan 311 indsamlede kommunen i materiale om Kollerøds historie, bystruktur, og om de enkelte ejendommes oprindelse, tilstand og bevaringsværdi. Oplysningerne blev samlet i Registrant for Kollerød, der er en illustreret håndbog/vejledning for både borgere og myndigheder. Registranten beskriver Kollerøds bystruktur således:»det er således øjensynligt, at det mønster der tegner Kollerød i dag, er en overlevering med rødder, der kan spores mindst år tilbage i tiden. Denne historiske arv er det naturligt at værne om. Ikke sådan at alle ændringer bør undgås, men sådan at der ikke fortages ændringer, der afgørende bryder den gamle landsbys karakter. På denne baggrund bør der værnes om Kollerød Bygades slyngede vejforløb, om det forhold at markerne visse steder strækker sig helt ind til bygaden, samt om den oprindelige bebyggelses placering i princippet i en enkelt række langs gadearealerne.«lokalplan 311 Kollerød landsby Lokalplanen blev på baggrund af registranten udarbejdet som en såkaldt bevarende lokalplan for at sikre arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, og at ny bebyggelse blev udformet og placeret i overensstemmelse med den eksisterende karakter i området. En bevarende lokalplan adskiller sig fra en almindelig lokalplan ved - udover de almindelige bestemmelser - at fastlægge, hvordan de eksisterende bevaringsværdige bygninger vedligeholdes, ombygges eller tilføjes nye elementer. I lokalplanens kortbilag er der nøje angivet hvilke bygninger, levende hegn og træer, der er bevaringsværdige. Lokalplanen gav mulighed for boligudbygning på Kollerød Bygade 2B, 21A-E, 30, 34A og Rævebakke 1, der endnu står ubebygget. Med andre ord var det tale om en byfortætning inden for landsbyafgrænsningen. Lokalplan 311A Del af Kollerød landsby En ny lokalplan blev i 2002 udarbejdet for de grunde, der grænser op til Rævebakkevej. Formålet var at give plads til ny boligbebyggelse. I 2004 blev der opført en rækkehusbebyggelse med 5 boliger. Kortbilag om bevaringsforhold fra lokalplan 311 Området der er markeret med rød streg er lokalplan 311A del af Kollerød landsby Muligt areal for udstykning fra Kollerød Bygade 20 og 24 Vision for Kollerød s fremtidige udvikling Borgermøde Spørgsmål til debat Lokalplaner i Kollerød uhøjtidelige stemning på arbejdspladsen. Men hun gør også en dyd ud af at kommunikere, så man kan forstå det noget, som hun også gør brug af i sin daglige kontakt med Allerøds borgere. Kollerød en kultur for sig Arbejdet med den nye lokalplan i Kollerød ser Hanne som et godt eksempel på jobbets alsidighed og kravene til en byplanlægger, ansat i kommunen. Det er godt et år siden, at Hanne for første gang stiftede bekendtskab med den lille vejklyngeby; nemlig da kommunen fik en ansøgning fra en af Kollerøds borgere, som gerne ville udstykke dele af sin grund til fem parcelhusgrunde. Problemet med udstykningerne var, at de kolliderede med den eksisterende lokalplan. Skulle ansøgningen realiseres, ville det altså indebære en ny lokalplan og hvis der alligevel skulle udarbejdes en ny lokalplan, var det oplagt at tage borgerne i Kollerød med på råd. Derfor valgte kommunen at inddrage borgerne i Kollerød for at få en fælles debat om en lokalplan, der kunne åbne mulighed for flere udstykninger i kommunen, samtidig med at den respekterede de bevaringsværdige bygninger i området. Efter et år med borger-, udvalgs- og gruppemøder er kommunen sammen med en gruppe kollerødder nu i fuld gang med at udarbejde forslag til en ny lokalplan et forslag inkluderer 6 udstykninger samt en sikring af bevaringsværdige bygninger og træer i området. Og trods det noget lange forløb, har Hanne ikke mistet modet: Jeg synes, processen er godt undervejs og jeg regner bestemt med, at vi får udviklet et fremtidssikret Kollerød, der åbner op for nye muligheder, og hvor det fortsat vil være godt at bo. Det lyder måske som navlepilleri og top- 12 Jobbet som planlægger i Allerød Kommune stiller krav til arkitektens formidlingsevner. Hanne Klit Johansen har i forbindelse med en ny lokalplan for Kollerød udarbejdet tekst og layout af ovenstående informationspjece, som er udsendt til borgerne i Kollerød. Lokalplanen inkluderer seks udstykninger samt sikring af bevaringsværdige bygninger og træer i området. Her ses to forskellige forslag: til venstre en fortætning af bebyggelsen, til højre en vejklyngeby.

15 FACTS OM ALLERØD KOMMUNE Allerød Kommune har ca indbyggere og er beliggende i Nordsjælland. Ved kommunalreformen i 1970 blev Blovstrød, Lillerød og Lynge- Uggeløse kommuner lagt sammen til Allerød Kommune. Allerød Kommune vil ikke blive sammenlagt med andre kommuner i forbindelse med Kommunalreformen målet af bureaukrati, at vi har brugt mere end et år på seks udstykninger. Men for borgerne i Kollerød er seks udstykninger rigtig meget, siger Hanne og fortsætter: Fordelen ved at arbejde i en politisk organisation er netop, at man ikke altid ser på kroner og øre. Man planlægger ikke hen over hovedet på folk, men prioriterer borgerne og dialogen, og forsøger at skabe kvalitet det kan jeg som planlægger kun være tilfreds med. For Hanne selv har projektet været en udfordring i form af mange alsidige arbejdsopgaver og research-arbejde: Jeg har stået for alt lige fra informationspjecer, deltagelse i borgermøder og arbejdsgrupper til rene arkitektopgaver som fx udarbejdelse af landskabs- og bygningsstrukturanalyser samt udarbejdelse af den endelige lokalplan. Derudover har der været en del research-arbejde i forhold til stedets historie, landsbykulturen og dens borgere, ligesom jeg har brugt tid på at sætte mig i traditionerne for bindingsværksbyggeri og bærbuske som beplantning i landområder. Det utraditionelle parcelhuskvarter Claus kan nikke genkendende til vigtigheden af kvalitet og borgerinddragelse i det daglige arbejde som planlægger. Som eksempel nævner han parcel- og rækkehusprojektet Møllemoseparken, hvor Lind og Risør skal stå for opførelsen af ca. 200 boliger i udkanten af Allerød. Her har Claus stået for konkurrencematerialet til lokalplanen, og derudover har han deltaget i den endelige tilretning af projektet i forhold til borgernes ønsker. Da det var fastlagt, hvad området skulle bruges til, så vi det som vores opgave i kommunen at sikre en vis kvalitet i det nye parcelhusområde. Vi ønskede et område med en smule uforudsigelighed, et område som fremmede dialogen mellem beboerne, og som kunne inspirere til gode gåture. Derfor valgte vi at hente inspiration udefra, fortæller Claus, der i udformningen af konkurrencematerialet skulle beskrive ønskerne, kravene og rammerne for det nye parcelhuskvarter med ord. Det var den første opgave, jeg fik her i Allerød og det var lidt af en udfordring at skulle formulere, hvilke kvaliteter man ville opnå i området, når man ikke selv var den, som lagde streg til. Jeg befandt mig simpelthen i en helt ny fase, hvor jeg aldrig har været før nemlig den, som ligger forud for selve skitseringsfasen, siger Claus. Vinderforslaget kom fra NIRAS Konsulenterne: NIRAS kom med et forslag om at lægge husene i et snoet bånd. Det betyder, at grænsen mellem land og bebyggelse bliver knap så skarp, fortæller Claus, mens han viser skitsen over, hvordan det nye Møllemosegård grænser op til det åbne land med kiler ind i selve Allerøds kommende parcel- og rækkehuskvarter Møllemoseparken snor sig som et bånd, der opbløder grænsen mellem land og bebyggelse. Claus Alstrup Borre har udformet konkurrencematerialet til projektet, der blev vundet af NIRAS Konsulenterne. BYPLAN 13

16 Aldersfordeling blandt alle akademikere i det kommunale. Kilde: FLD, maj 2006 Aldersfordeling blandt arkitekter i det kommunale. BYPLANFAGLIG OVERBYGNING En 34 ugers efteruddannelse med 12 ugers praktik, ved Arkitektskolen Aarhus Formål: At kvalificere bygningsarkitekter til at varetage den kommunale planlægning og daglige forvaltning af byudviklingen og dermed imødekomme et behov i kommunerne for planlæggere med arkitektfaglig baggrund. At give andre faggrupper, der traditionelt varetager opgaver i forbindelse med sektorplanlægning, indsigt og træning i tværgående, sammenfattende planlægning samt i sektorplanlægningens samspil med kommuneplanlægningen og udviklingen i de fysiske strukturer. Læs mere: bebyggelsen, sådan at kommunens ønske om åbne grønne arealer med adgang for alle også er blevet imødekommet. Med det i bagagen har Claus nu sit første parcelhusprojekt, Møllemoseparken og dermed er han allerede en del byplanlægningserfaringer rigere. Fx har han erfaret, at man som kommunal byplanlægger både skal kunne arbejde med det brede perspektiv og de enkelte detaljer. I forbindelse med Møllemoseparken havde vi bla et møde med den grundejerforening, som vil blive nabo til Møllemoseparken. Her var en beboer for eksempel fortørnet over, at projektet ville ødelægge kvarterets lokale kælkebakke. Det er selvfølgelig enormt svært for en planlægger at være opmærksom på sådanne detaljer, men der er ingen tvivl om, at vi i de kommende tilretninger af projektet vil tænke kælkebakken ind, siger Claus og konstaterer: En offentlig høring er altså ikke kun for syns skyld. Den giver borgeren reelle muligheder for at få gennemført konstruktive ideer. Claus og Hanne har begge været ansat i Allerød Kommune i halvandet år og de befinder sig endnu i en udforskningsproces hvor det handler om at få kortlagt, hvad jobbet som byplanlægger rummer. Først når de kender alle fagets facetter og muligheder, vil de tænke i retning af en specialisering. Om specialiseringen skal være lokalplaner, strategier, borgerinddragelse, miljøvurderinger eller noget helt femte, har de endnu ikke taget stilling til men allerede nu er både Hanne og Claus sikre på at være havnet på den rigtige hylde. Og skulle nogen komme for skade at betegne byplanlæggerens arbejde som usynligt, har Claus svar på rede hånd: Hvis du ikke lægger mærke til byplanlæggerens arbejde, når du ser dig omkring, er det fordi planlægningen er lykkes. Til gengæld ser man tydeligt, når det ikke lykkes, siger han med et glimt af stolthed i øjet. Links for planlæggere: Netværk for Yngre Planlæggere KTC Viden Center er et forum for bla planlæggere og planchefer, hvor man kan udveksle erfaringer, stille spørgsmål og se eksempler på lokalplaner mm. Yngre arkitekter bliver en efterspurgt vare på de offentlige arbejdspladser inden for de næste 5-10 år. Ser man på kommunerne, er gennemsnitsalderen for arkitekter langt højere end for de øvrige akademikergrupper. De fleste kommunalt ansatte arkitekter er i dag år. Det må altså forventes, at der vil opstå rigtig mange ledige kommunale arkitektjobs inden for en nær fremtid. 14

17 Jakriborg er nyt byggeri med moderne standarder, men udadtil en kopi af gamle dage. Og det har rejst debat blandt arkitekter, der kalder Jakriborg pastiche og kitsch og mener, at byen strider mod det 21. århundredes byggeidealer. FLUGT FRA FUNKTIONALISMEN Svensk byplan: Jakriborg ved Lund er opført inden for de sidste 10 år som en kopi af en traditionel hansestad fra middelalderen. Pastiche og kulisse, vrisser kritikerne. Vi vil bare bygge huse, folk har lyst til at bo i, siger grundlæggeren Jan Berggren. Af Nanna Schacht nuancer. Sprossede og kittede vinduer. Huse på sned og smalle, svungne gyder uden biler. Støjmuren mod togbanen har form som en bymur. Jakriborg er nyt byggeri med moderne standarder, men udadtil en kopi af gamle dage. Og det har rejst debat blandt arkitekter, der kalder Jakriborg pastiche og kitsch og mener, at byen strider mod det 21. århundredes byggeidealer. Ganske tæt ved Øresundsbroen, og et par kilometer fra Lund, ligger Jakriborg med gode billige lejemål, bilfrie gader og et roligt, trygt bymiljø for både børn og voksne. Især har skånske børnefamilier og folk, der arbejder i Lund og Malmø, taget byen til sig og hele ti procent af Jakriborgs indbyggere er danske pendlere. Familievenligt nybyggeri skyder op overalt i svenske og danske forstæder. Men det helst specielle ved Jakriborg er, at der er tale om en kopi af en middelalderby med inspiration fra tyske Lübeck og danske Dragør. Høje tagrejsninger med spidse gavle. Røde og brune tegl. Bindingsværk eller pudsede mure i brune og gule Da pænheden kom til byen Bag Jakriborg står de to ingeniørbrødre Jan og Krister Berggren, som er så begejstrede for hansestilen, at de planlægger at fortsætte udbygningen af Jakriborg de næste mange år. For byen er en succes. Med mere end på venteliste har man tilsyneladende ramt et behov for ro, tradition, nostalgi og billige huslejer. De fleste arkitekter synes slet ikke, at man bør lave sådan noget som det her. Mange har kritiseret os for ikke at lave noget, der er mere moderne. Men det kan de roligt gøre. For jeg synes selv, det vigtigste er, at man bygger huse, folk har lyst til at bo i. Og vi har jo ikke haft nogen intention om at lave et museum. Vi vil bare gerne lave et rart sted med god arkitektur. Jakriborg er en afvejning mellem Hansestaden Jakriborg er opkaldt efter sine grundlæggere, brødrene JAn og KRIster Berggren. BYPLAN 15

18 borgs arkitektoniske kvaliteter. Jakriborg er en pastiche, en kliché, et falsk billede Jakriborg er en pastiche, en kliché, et falsk billede af noget, man tror, har været sådan engang. Men byen er også oplevelsesrig og varieret og et forfriskende opgør med det funktionalistiske dogme. (Bjarke Ingels fra arkitektfirmaet BIG) noget meget moderne og noget klassisk. Her er trygt, ingen larm, folk kender hinanden, husene er billige. Først og fremmest er her pænt, siger Jan Berggren. Byen som stilfængsel Bjarke Ingels, arkitekfirmaet BIG, har som smagsdommer oplevet Jakriborg, da DR2- programmet af samme navn besøgte stedet. Han indrømmer selvironisk sin skepsis: Jeg var på forhånd indstillet på, at jeg hadede det men anerkender også Jakri- af noget, man tror, har været sådan engang. Men byen er også oplevelsesrig og varieret og et forfriskende opgør med det funktionalistiske dogme. Variationerne i husenes højde og bredde, smalle gyder, brede veje og kantede pladser. Legen med baggyder, forpladser, oaser og pauser. Det hele former et inspirerende byrum, der udvider og trækker sig sammen og udfordrer den forudsigelige, funktionalistiske byplan. Med mere end på venteliste har Jakriborg tilsyneladende ramt et behov for ro, tradition, nostalgi og billige huslejer. 16 Der skal være lige så stor forskel mellem husene som mellem menneskene her i Jakriborg. På en måde ligner vi hinanden. Men når man kommer tæt på, kan man se variationerne, siger byens grundlægger, Jan Berggren.

19 JAKRIBORG Der er lidt over 400 boliger i Jakriborg. Byen har ca indbyggere, der alle bor i lejligheder på mellem 30 og 150 kvadratmeter. En lejlighed på 130 kvadratmeter koster ca DKK, hvilket er under prisniveauet i Lund og Malmø. Ifølge grundlæggerne skyldes den lave pris både købmandskab og idealisme. Ca står på venteliste til en bolig. Jakriborg er grundlagt i 1997 af de to ingeniørbrødre Jan og Krister Berggren, som planlægger at udbygge byen de næste mange år. Jakriborg er tegnet og projekteret af arkitekterne Marcus Axelsson og Robin Manger. Se en videoreportage fra Jakriborg og læs mere om byen på: Bjarke Ingels har stor forståelse for de mange, der kan lide at bo i Jakriborg eller står på byens lange venteliste: Mange mennesker trives i de uformelle byrum, som man også finder i Dragør eller i Kartoffelrækkerne. Men han mener ikke, at man behøver at skrue tiden tilbage for at opnå et oplevelsesrigt og varieret byrum: Det er et stilfængsel at begrænse sig til middelalderen, når nu man har så meget moderne formsprog, der har samme kvaliteter. Ligesom grundlæggerne af Jakriborg er Bjarke Ingels optaget af at kombinere oplevelser og funktion i tæt byggeri og lade huse, veje og pladser danne uforudsigelige, inspirerende byrum. Senest i arkitekfirmaet BIG s plan for Holbæks havneareal, der i de næste par år forvandles fra trafikhavn til moderne bolig- og kontorerhvervsområde. En rigtig by Kitsch eller cool byplanlægning, Jakriborg tiltrækker indbyggere. Og på sigt nok især, hvis det går som Jan Berggren håber: Vi vil meget gerne have, at Jakriborg vokser, så erhvervslivet bliver interesseret i at lave butikker her. Det er jo det, der skal til, hvis det skal blive en rigtig by. Det bedste ville være, hvis byen kunne blive så stor, at vi kunne have mange restauranter her. Og hvis vi kunne have en skomager, der kunne leve af de folk, der bor her. Sådan så det kunne blive en rigtig landsby, som vi havde, dengang jeg var dreng, med små butikker overalt, frisør, slagtere og bagere. NEW URBANISM Som fænomen hører Jakriborg ind under New Urbanism en bevægelse, der opstod i slutningen af 80 erne, anført af arkitektbrødrene Rob og Léon Krier. Ny-urbanisterne gør oprør mod modernismens arkitekturopfattelse og låner i stedet fra fortidens formsprog og tætte, oplevelsesrige byplan. Jakriborg er beslægtet med den sydengelske by Poundbury, en hel retroby tegnet af Léon Krier på foranledning af Prins Charles, samt med byen Seaside i Florida, USA. Jakriborg er en pastiche men også et forfriskende opgør med den forudsigelige, funktionalistiske byplan, siger Bjarke Ingels. Funktion og oplevelser i tæt bebyggelse. Ligesom grundlæggerne af Jakriborg er Bjarke Ingels optaget af at lade huse, veje og pladser danne uforudsigelige, inspirerende byrum. Senest i arkitektfirmaet BIG s plan for Holbæks havneareal. BYGNINGSKULTUR 17

20 DANMARKSHISTORIEN TEGL PÅ TEGL ARKFOKUS bringer her et uddrag af Hans Edvard Nørregård-Nielsens dejlige murstensværk Magt og dragt, hvor den kyndige kunsthistoriker og direktør for Ny Carlsbergfondet tager sine læsere med på en arkitekturekskursion rundt til danmarkshistoriens teglstensbyggerier. Tegl-turen går lige fra Dannevirke og Karmelitterklostret i Helsingør til de danske slotte, Aarhus Universitet, Københavns Rådhus, parcelhuskvartererne med de mere ydmyge teglstensbyggerier og frem for alt til kirkerne. Der er noget koncentreret og definitivt ved en barre, som isolerer et materiale og insisterer på selve råstoffet bagved. Med barren tager man vægten af både sølvet og guldet til sig med en ny bevidsthed om fylde og vægt samt ikke mindst ædelmetallernes aura. Teglstenen er de fornemme metalbarrers jævne fætter, og enhver kender til den fysisk forskellige oplevelse af de mange slags mursten, man har haft i hænderne som en anden slags barrer. Eller man tager en flok teglsten til sig med øjnene for at fornemme den vægt og stoflighed, der strækker sig fra det sprøde og bløde til det næsten metallisk hårde og klingre. De små faste lerbarrer opstår i den ild, som opæder så meget andet, men her fremkalder en uendelighed af brækkede jordfarver, der dulmende i koloritten strækker sig fra en gullig okker over enhver nuance i rødt for med en smule mangan tilsat at ende med den lillatonede brunhed, der f.eks. kendetegner teglet ned langs vestkysten og inde i de gamle hedeområder. Når et hus er vellykket, ligger det ind under aften og ligner koncentreret i mørket den teglsten, som bygningen er en mangedobling af, medens lyset fra et vindue og dæmpede stemmer giver stedet identitet som en ramme om mennesker i undertiden mange slægtled. Dansk tegl og den danske arkitektur er om ikke identiske, så stærkt forbundne begreber, men det betyder langtfra, at man ville have undværet især den jyske granit med dens sære væsner og tilhuggede kvadersten i landets arkitektur. Der rører sig to sider af det samme temperament i de to slags materialer, og det skal i den forbindelse understreges, at teglet i begyndelsen næsten udelukkende blev anvendt på Sjælland. Men begge materialer rækker ud i landet med hver sin afmålte sum af de strækninger, som i alt er Danmark. (Fra Magt og dragt, side 6-7) Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Magt og dragt. Dansk teglstensarkitektur. Foto: Janne Klerk. Gyldendal. 384 sider. Pris: 349 kr. Hans Edvard Nørregård-Nielsen står også bag udstillingen Dansk tegl, hvor teglstensarkitekturens historie fortælles vha. malerier fra guldalderen og op igennem det 20. årh. Kunsthallen Brandts, Brandts Torv 1, 5000 Odense. Åben indtil 14. januar Der er en åndens glæde og en hjertets varme over at have hånden på en mur, der har så stærke rødder, skriver Hans Edvard Nørregård-Nielsen. 18

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Værftshallerne. i Helsingør

Værftshallerne. i Helsingør Værftshallerne i Helsingør I det hæfte, du nu står med i hånden, har vi samlet en række spørgsmål og svar omkring Værftshallerne i Helsingør. Spørgsmålene og svarene handler om bygningerne, Nordhavnen

Læs mere

Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne

Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne bolig // livsstil // design // liebhaveri // byggeri #05 // november 2011 Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne Fyr og flamme til boligen Stort tema om opvarmning Det begyndte

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Jeres drømmebolig trin for trin

Jeres drømmebolig trin for trin Jeres drømmebolig trin for trin Sådan bliver et artitekttegnet hus til virkelighed hos Arkitekt-Huset Vejle 1 Arkthuset_byggeguide_A5.indd 1 12/06/15 11.32 Et hus i jeres ånd Denne guide er tilegnet jer,

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK 2 3 Slappe af, læse, dagdrømme, skrive lange breve,

Læs mere

Værdibaseret tilgang. 02 (om os)

Værdibaseret tilgang. 02 (om os) Dialog skaber værdi 02 (om os) Værdibaseret tilgang Når du skal vælge en arkitekt til dit projekt, er tilliden afgørende. Fagligheden skal være i orden, kreativiteten skal blomstre, og det færdige resultat

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

BEVARINGSFORENINGEN for Præstø og Omegn

BEVARINGSFORENINGEN for Præstø og Omegn BEVARINGSFORENINGEN for og Omegn Udsnit af Per Henriksens plakat: detaljer Pakhus ødelægges med tilskud 2-3 Fra generalforsamlingen... 4 Plakatkunst fra... 5-6 Korte, men vigtigt... 7 Bestyrelsen... 8

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C - til leje... Kontor 301 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C Inspirerende lokaler tidligere benyttet til designtegnestue i Aarhus midtby Charmerende

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink Nyt fra din blikkenslager Tænk i zink Hvorfor tænke i zink? Fordi... zink er et enestående materiale, som både tilfredsstiller krav om holdbarhed og intet vedligehold, men også samtidig er et usædvanligt

Læs mere

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture FREDAG 27. MARTS NR. / 2015 61 Tænk nyt når du tænker FRITIDSHUS PREMIERE FJORDHUSET I ROSKILDE WWW.EBK.DK I ét med naturen Rum og stuer blev åbnet op, og udsigten blev allestedsnærværende, da Camilla

Læs mere

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning MØLLEMOSEPARKEN 34 villagrunde i Allerød - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning Møllemoseparken Lind & Risør A/S udbyder nu den 1. etape af den længe ventede udstykning i Allerød ved

Læs mere

Jakriborg: Byens Netværk i Sverige Byens Netværk arrangement 2006.10.25 Tekst og foto: Teddy Olsen

Jakriborg: Byens Netværk i Sverige Byens Netværk arrangement 2006.10.25 Tekst og foto: Teddy Olsen Jakriborg: Byens Netværk i Sverige Byens Netværk arrangement 2006.10.25 Tekst og foto: Teddy Olsen 1/9 Sveriges-turen startede med et ganske kort kig i Annestad, der ligger lige, når man kommer over med

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. i zink

Nyt fra din blikkenslager. i zink Nyt fra din blikkenslager GAVLE og tagrender i zink Blikkenslageren anbefaler NY gavl? - Den bedste løsning er i zink VMZ Stikfals VANDRET/ QUARTZ-ZINC Er du også en af de mange boligejere, som hellere

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

SIDEGADEN Plads til det skæve

SIDEGADEN Plads til det skæve SIDEGADEN Plads til det skæve PÅ EN GADE PÅ VESTERBRO ER EN DRENG I GANG MED AT KLATRE OP AD MUREN UNDER ET VINDUE I HALVANDEN SALS HØJDE. DRENGEN ER MALET AF KUNSTMALER CHRISTIAN HANSEN OG ER SÅ LIVAGTIG,

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

Tekst: Connie Mikkelsen Foto: Heidi Lundsgaard

Tekst: Connie Mikkelsen Foto: Heidi Lundsgaard Tekst: Connie Mikkelsen Foto: Heidi Lundsgaard Facaden på den lukkede landevejskro gjorde ikke noget godt for sine omgivelser, da en lokal chocolatier overtog ejendommen for to år siden. Hele bygningen

Læs mere

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 OPFATTELSER OG OPFORDRINGER VEDRØRENDE REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 28. JUNI 2015 1 INDLEDNING Formålet med den nugældende lokalplan 316.2 og tidligere 316 lokalplaner

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os VisuelHuse Nøglen til din drømmebolig ligger hos os Fiskerhuse VisuelHus No 13 - Fiskerhus 123 m 2 VisuelHus No 13 Fiskerhus 123 m 2 Indeholder: Stueplan: Entré, bryggers med indgang, et badeværelse, åbent,

Læs mere

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune.

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 Den 27. marts 2007 NKN-31-00405 Afgørelse i sagen om udstykning af

Læs mere

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

ORIENTERING VEDRØRENDE OMBYGNING AF KONSTA- BELSKOLEN PÅ MARGRETHEHOLM

ORIENTERING VEDRØRENDE OMBYGNING AF KONSTA- BELSKOLEN PÅ MARGRETHEHOLM Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri ORIENTERING VEDRØRENDE OMBYGNING AF KONSTA- BELSKOLEN PÅ MARGRETHEHOLM Center for Byggeri har modtaget en ansøgning om tilladelse til at ombygge den tidligere

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home.

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home. SKÆRGÅRDSPARKEN Læs mere om boligerne i projektet. Få en oversigt over priser og se hvilke boliger, der er ledige, og hvilke der er solgte. Se de materialer der er valgt til byggeriet, og få mere information

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

Aksel Hansens udstykning. Lumsås. Information fra vejlauget

Aksel Hansens udstykning. Lumsås. Information fra vejlauget Aksel Hansens udstykning Lumsås Information fra vejlauget Vejlauget I vores udstykning har vi ingen grundejerforening, intet ordensreglement og ingen servitutstiftende bestemmelser om beplantning, bebyggelse

Læs mere

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 1 Til Herning Kommune Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 Som ejere af Vildbjergvej 7 fremsendes hermed vores indsigelse imod den påtænkte opførelse af en solcellepark jf.

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen

Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen Herberger langs Hærvejen Steder at stoppe op Stilen er simpel på herberget Nørrelide i Jelling. Væggene står rå og nøgne, uden isolering eller pynt, og rummets 24 senge er simple køjesenge. Men man skal

Læs mere

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo Kolonihaver Åndehul for den moderne bybo Vi har brug for flere kolonihaver Solen skinner, fuglene synger og kaffekopperne klirrer. De ældre får sig en sludder hen over havelågen, og børnene leger. Intet

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KAB Vester Voldgade 17 1552 København V 03-03-2015 Sagsnr. 2015-0044911 Dokumentnr. 2015-0044911-7 22496298 Naboorientering vedrørende Islands

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071 Pkt.nr. 7 Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 1561 og 2470 634071 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at anbefale

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

VILLA JOY. Byens Netværk 9.10.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf

VILLA JOY. Byens Netværk 9.10.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf VILLA JOY Byens Netværk 9.10.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk er eksklusivt inviteret til lancering af et opsigtsvækkende villa-projekt på en mondæn adresse bag Strandvejens attraktive kyststrækning

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 5

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 5 P D 2 O 0 V G 1 N S E 5 INDBYDESE TI PNOVSDGE 2015 DBYFO indbyder i samarbejde med Naturstyrelsen, Danske Planchefer og KTC hermed ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings- miljø- og byggesagsafdelinger

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Boligkvalitet - når huset har sjæl Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Fire kvarterer i Århus Risskov Skåde Kongsvangen Tilst Enfamiliehuse - ældre og nyere Ældre villaer 70 er parcelhuse

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Hirtshalsvej 246 9800 Hjørring Tlf.: 9625 8746 Anders: 2944 7372 Henrik: 2944 7701

Hirtshalsvej 246 9800 Hjørring Tlf.: 9625 8746 Anders: 2944 7372 Henrik: 2944 7701 Hirtshalsvej 246 9800 Hjørring Tlf.: 9625 8746 Anders: 2944 7372 Henrik: 2944 7701 samarbejdspartnere 03 Oplev et samarbejde ud over det sædvanlige Kom indenfor hos Fjordbak Byg og mød Henrik Fjordbak

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Playfurn Det legende møbel

Playfurn Det legende møbel Playfurn Det legende møbel PLAYFURN _ 1 IDEEN BAG PLAYFURN Ordet Playfurn spiller på play og furniture. Playfurn er nemlig til både børn og voksne, det uformelle og det professionelle miljø. Mens de voksne

Læs mere

Den vertikale have Økologi på højkant

Den vertikale have Økologi på højkant Den vertikale have Økologi på højkant Marijke Zwaan er en energisk kvinde og ildsjælen bag Den vertikale have på Otto Krabbes Plads i København. Projektet har efter lange og seje godkendelsesforløb resulteret

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole Udvikling af Kvarteret T BA 11 DE 4. G.0 LI 02 NT 1 FE 2.1 OF 2.0 0 Februar 2010 Introduktion Svendborg Byråd ønsker at sætte gang i en udvikling af området mellem bymidte og havn. De første skridt er

Læs mere

KOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION

KOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION FARVEKORT KOMBINATIONER FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION UDENDØRS 7 3110 392869 Beckers Maling A/S, Kornmarksvej 26, DK-2605 Brøndby Tlf. 4363 1611, fax 4363 0098. www.beckers.dk ART NR 039286/2007

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere