8/2006 GENBRUG: EN BYGNINGS- KULTUREL TREND JAKRIBORG: SVENSK ARKITEKTUR FOR FOLKET 40/4-STOLEN: SOLO-INTERVIEW MED DAVID ROWLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8/2006 GENBRUG: EN BYGNINGS- KULTUREL TREND JAKRIBORG: SVENSK ARKITEKTUR FOR FOLKET 40/4-STOLEN: SOLO-INTERVIEW MED DAVID ROWLAND"

Transkript

1 8/2006 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND GENBRUG: EN BYGNINGS- KULTUREL TREND JAKRIBORG: SVENSK ARKITEKTUR FOR FOLKET 40/4-STOLEN: SOLO-INTERVIEW MED DAVID ROWLAND NORWAY SAYS: KREATIVT DESIGN OG COOL BUSINESS

2 Bruun Snit, 1:100 Kim Dirckinck-Holmfeld Sommerhuset Det har tit undret mig, at københavnske normalfamilier med sommerhus i Nordsjælland eller Odsherred kan finde behag i weekend efter weekend at sidde fast i trafikken, fire timer den ene vej og fire timer den anden, for i et par dage at bosætte sig i et ekko af det, man kommer fra: Et fritliggende hus i en bevidstløs landmålerudstykning. Og så alligevel. Historien igennem har de privilegerede 'ligget på landet', som det hed i det bedre borgerskab. Ideen om landliggerlivet i fred og landskabelig idyl, fjernt fra byens tummel, rækker tilbage til de romerske kejsere, ja, måske endnu længere, men det ideal, der blev dyrket i begyndelsen af 1900-tallet trækker tråde tilbage til Marie Antoinettes romantiske have i Versailles, hvor Madame midt i hoffets dekadence kunne føre et hyrdeliv i oprindelig forbindelse med en romantisk, (men menneskeskabt) natur, urbilledet på det rene, uspolerede liv og med alle moderne bekvemmeligheder. En af de smukkeste danske varianter af denne tanke er Liselund på Møn, bygget Denne arketypiske forestilling om naturens muntre børn blev cementeret i romantikken, og er en af bevæggrundene for det landliggerliv, som det højere borgerskab praktiserede i begyndelsen af det 20. århundrede. Det er for så vidt en naturlig rækkefølge. Fra kongerne siver idealerne ned til adelen, videre ned til det formuende borgerskab, for til sidst at blive den jævne mands drøm. Således også med arbejderboligen, hvor arbejderne i 1930'erne med 10 SOMMERHUSET 11 FOTO: POUL-ERIK SKRIVER SOMMERHUSET Sommerhus ved Hostrup Strand Arkitekt: Colorcloudstudio v. Anna Kathrine Bisgaard og Tommy Bygherre: Familien Bruun Opførelsesår: 2004 Grundareal: 2400 m 2 Bebygget areal: 63 m 2 Pris pr m 2 : kr Foto: Helene Høyer Mikkelsen Husets åbne områder kan afgrænses med mobile skillevægge. Konstruktionen er norsk ubehandlet tømmer med en udvendig plankebeklædning i olieret cedertræ. De indvendige vægge og gulve er beklædt med fyrretræ. Taget er belagt med tagpap. Taget overdækker terrassen langs hele facaden. Det skaber læ for regn, og skygger så solen ikke når helt ind i bunden af rummene. FRITIDSHUS FOR FAMILIEN BRUUN 40 BIBLIOTEKSLINJE 41

3 INDHOLD: ARKFOKUS 2. årgang, oktober 2006 Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Ulrik Linvald Strandgade 27A 1401 København K T (+45) E Ekspedition Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T (+45) E Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Øvrige redaktion: Claus Padkær og Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejdere i ARKITEKTFORBUNDET. E Grafiker Jesper Lind Jans Inspirationsgruppe Anders Bak, Axel Bendtsen, Bjarne Rieckmann, Lars Poulsen, Naja McNair, Pernille Herzberg, Rikke Kristine Larsen, Rikke Stenbro og Sidse Grangaard. Forsiden Vandflyverhangar H53 på Margretheholm i København. Ombygning til it-domicil (2001): Dorte Mandrup Arkitekter. Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro Annoncer Steffen Petersen, E Per Christensen, E Lone Andersen, E Tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Medlem af Dansk Fagpresseforening Udkommer med 10 numre om året. Abonnement: 490 kr. årligt Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 2 JEG HAR IKKE STRESS... Kommentar om stress af ARKITEKTFORBUNDETs formand, Mette Carstad. 4 GENBRUG SOM BYGNINGSKULTUREL TREND En af tidens hotte arkitektur-trends er recycling. Ph.d.-studerende, mag.art. Rikke Stenbro gør rede for fænomenet. 10 ALSIDIG PLANLÆGNING I FORSTÆDERNE To planlæggere fortæller om deres ønskejob i Allerød Kommune. 15 OMDISKUTERET SVENSK RETRO En malerisk oase, ifølge beboerne. Pastiche og kulisse, ifølge kritikerne. Meningerne er delte om den nybyggede skånske middelalderby, Jakriborg. 18 DANSK ARKITEKTURHISTORIE TEGL PÅ TEGL Uddrag af kunsthistoriker Hans Edvard Nørregaard-Nielsens bog Magt og dragt. 20 NEWS 22 MIT LIV MED 40/4 Det var et rigtigt columbusæg, da David Rowland for 50 år siden udtænkte stabelstolen 40/4. Her fortæller den nu 82-årige designer om den lange vej fra idé til færdig stol. 26 NORSKE DESIGN-VIBRATIONER Norway Says forstår at kombinere det kreativt skæve med det superkommercielle. ARKFOKUS har besøgt designertrioen i Oslo. 28 FREMTIDENS MØBLER Stress-frie gyngestole, skruestole af plastic og ideelle møblementer er bare en brøkdel af, hvad der venter os på vinterens store møbelmesse i Köln. 30 FORBUNDSNYT BAGSIDEN: LINSER PÅ STATIV 1

4 DET GODE LIV I STRESS-TIDER Om at holde hånden under de svageste og give muligheder for de stærkeste. Af ARKITEKTFORBUNDETs formand, cand.arch. Mette Carstad Vi siger, at vi får stress, når vi uventet skal deltage i et ekstra møde, når aflevering nærmer sig... og såmænd også, når vi skal nå at købe ind inden lukketid. Men skulle vi ikke lige skille tingene ad: Har vi bare almindelig travlt eller måske lidt for travlt? Er vi stressede? Eller er vi ligefrem syge på grund af kronisk stress? Hvis det hele ryger ind under fællesnævneren stress, så mister vi respekten og forståelsen for samfundssygdommen stress for hvad det betyder at være stresset. Ved den store personalepolitiske messe i Bella Center i sidste måned skulle jeg indlede et alternativt teaterstykke, der bogstavelig talt iscenesatte vores overdrevne forventninger Med alt det fokus, der konstant er på fænomenet stress, synes jeg, det er helt i orden at sige, at man selv har et ansvar for sin egen situation. Man har selv et ansvar for at sige fra, når det bliver for meget, når man føler sig udnyttet. Stress dumper ikke ned fra himlen som influenza og mange andre sygdomme. til vores eget perfekte liv. Stående på scenen foran 400 forventningsfulde tilskuere fortalte jeg blandt meget andet, at jeg har ikke stress og gør, hvad jeg kan, for ikke at få det. Bagefter kom en kvinde hen til mig og sagde, at det kunne jeg ikke være bekendt at sige, for det sendte et helt forkert signal til folk. Jeg blev ganske paf; hvad galt havde jeg nu sagt (og min chef var der ikke, måske ville han have syntes, den udtalelse lød, som om jeg holdt for mange kaffepauser). Men jeg synes netop, det er meget væsentligt selv at være bevidst om sin egen situation, og konstant at arbejde på at forebygge både stress og andre sygdomme hos sig selv og omgivelserne. Med alt det fokus, der konstant er på fænomenet, synes jeg, det er helt i orden at sige, at man selv har et ansvar for sin egen situation. Man har et ansvar for at sige fra, når det bliver for meget, når man føler sig udnyttet. Stress dumper ikke ned fra himlen som influenza og mange andre sygdomme. Måske skal der skrues ned for de forventninger, vi har til os selv og hinanden; der er ingen, der er perfekte og har det perfekte liv og arbejde. Selvom vi er ret gode til at lade som om. Tilsyneladende kan nogle arbejde røven ud af bukserne, have stor familie, bage rugbrød og løbe 5 km hver morgen uden at få stress. Og andre får stress, selvom de går til tiden og ikke har stor familie, der forventer middag på bordet hver dag kl Der er ingen, der kan se, hvem der er risikogruppen (med mindre man har fundet stressgenet i denne uge, hvor jeg ikke har haft tid til at læse avis). Derfor er det så fantastisk vigtigt selv at være opmærksom på sit eget niveau. Vide noget om stress, læse eksperternes forebyggende råd, skifte sin chef ud, hvis hun ikke dur (det er måske nemmere at skifte job), droppe kravet om konstant perfektionisme på alle scener til alle tider. I ARKITEKTFORBUNDETs repræsentantskab har vi netop diskuteret visioner under 2

5 Måske skal der skrues ned for de forventninger, vi har til os selv og hinanden; der er ingen, der er perfekte og har det perfekte liv og arbejde. Selvom vi er ret gode til at lade som om... Tilsyneladende. arbejdstitlen Det gode arbejdsliv. Et af de rigtig fine statements, der kom ud af diskussionen, er: ARKITEKTFORBUNDET skal holde hånden under de svageste og give muligheder for de stærkeste. Eller omsat til stress: Nogen gange kan folk ikke sige fra. Der kan være mange grunde det er bare en overgang, man er bange for at blive fyret, er usikker og nervøs, eller har ganske enkelt overvurderet sig selv, og derfor skal ARKI- TEKTFORBUNDET være klar til at hjælpe. Men de, der er stærke og kan arbejde længe og meget, skal have muligheden. Arkfokus no. 6, der udkom august 2006, havde stress som tema. Læs bladet, gem det og brug de gode råd. ARKITEKTUR, PLANLÆGNING OG LIVSKVALITET I næste nummer af ARKFOKUS kan du bla læse om Plan 09: et godt tilbud fra Realdania og Miljøministeriet til 98 danske kommuner og om svenske arkitekter, der går andre veje end deres danske kolleger, unge designere med succes og al den nye arkitektur, vi gerne vil ha bare ikke i vores egen baghave. ARKFOKUS no. 9 udkommer fredag den 24. november. ARKKLUMMEN 3

6 IDENTITETSBYGNINGER Recycling af byggematerialer og genanvendelse af gamle bygninger til nye formål er trendy i disse år og den brede interesse er stor, også på Arkitektskolen Aarhus, hvor ph.d.-studerende, mag.art. Rikke Stenbro forsker i genanvendelse som bygningskulturel trend. Her på siderne indkredser Rikke Stenbro genbrugsarkitekturens identitetsskabende rolle fra branding af virksomheder til individuelt boligdesign. Interessen for at genanvende fortidens bygninger, både som dele og som helheder, er stor i disse år. Antallet af ombygningssager er måske ikke steget. Men opgavernes karakter har ændret sig, og der synes at være mere prestige forbundet med dem end tidligere. Det eksisterende byggeri, som ikke længere er tidssvarende, tilskrives således i dag andet end økonomisk værdi. Og mange af de arkitektoniske genanvendelser, vi er vidne til, er i højere grad ideologiske og æstetiske end pragmatiske. For det at genbruge kræver ressourcer ikke bare økonomiske, men også kreative. Rundt om den kreative klasse Centralt beliggende bygninger af industriel karakter står ikke tomme ret længe, inden de gives et nyt indhold, og på den ene eller anden måde kommer til at danne rammen om det, man med Richard Floridas betegnelse kunne kalde den kreative klasses liv. Alene i hovedstadsområdet findes en række eksempler på denne type bygningskonvertering: Frøsiloerne ved Islands Brygge er blevet behængt med mondæne ejerlejligheder, det tidligere gasværk på Østerbro er omdannet til teater, en papkassefabrik i Valby er forvandlet til et trendy galleri og en tidligere fabriksbygning i Holmbladsgadekvarteret på Amager er blevet kvarterhus. Ligeledes har arkitektskole, teaterskole, musikkonservatorium og filmskole fået til huse i Forsvarets forladte værkstedsbygninger på Holmen, hvor også Vandflyverhangaren er genopstået som it-domicil. Kendetegnende for disse bygningers konvertering er, at bygherrerne bevidst eller ubevidst har benyttet arkitekturens identitetsgivende potentialer til at brande den institution og/eller det kulturelle liv, som den pågældende arkitektur danner rammen om. Når nye funktioner lægges ind i eksisterende byggeri, peges der på én gang tilbage og frem. I markedsføringen af en kulturvirksomhed eller kulturpersonlighed kan dette selvsagt være ganske nyttigt, for derved appellerer man bredt og signalerer, at man ser nye muligheder i det eksisterende, at man er omstillingsparat og ikke mindst nytænkende. Cell Networks tidligere direktør Caroline Søborg Ohlsen, der var initiativtager bag Vandflyverhangarens transformation, udtrykker det således: Vi ville have noget, der var anderledes, for det er på den måde, man udfordrer konventionerne og sætter de innovative evner fri. Det skaber nogle Frøsiloerne ved Islands Brygge i København er en af de mange tidligere industribygninger, der har fået nyt mondænt liv som ramme om den kreative klasses tilværelse. 4

7 dato, hvorefter omsætningen forøgedes betragteligt. Det viste sig nemlig, at der i hovedstadsområdet var en stigende efterspørgsel på gammelt håndværk, ikke bare det man kan købe, men også det man kan lære sig blandt andet på de kurser i vinduesrenovering, som Genbyg afholder i samarbejde med Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Genbyg fungerer i dag som en slags arkitektonisk reservedelslager, hvor man kan finde netop de historiske bygningsmaterialer, vinduer, stikkontakter, døre og andet, der skal til for at sikre, at en given bygning fastholder eller genfinder sit oprindelige udtryk. En del af kundegrundlaget udgøres således af folk med en specifik restaureringsfaglig interesse, for hvem materialernes kvalitet og håndværksmæssige forarbejdning og ikke mindst deres kulturhistoriske værdi har stor betydning. kreative rammer for vores arbejde, og vi synes, der er en herlighedsværdi ved at bo her. I Kødbyen i København, der fortsat huser en lang række kødgrossister, har en stribe unge designere gennem de sidste par år etableret virksomheder. De låner så at sige glansen fra et af Københavns sidste arbejderklassemiljøer og ønsker, som det formuleredes i en artikel i Urban sidste sommer, at skabe en ny design-scene, hvor kreativiteten interagerer med områdets historie. Frøsiloerne ved Islands Brygge er blevet behængt med mondæne ejerlejligheder, det tidligere gasværk på Østerbro er omdannet til teater, en papkassefabrik i Valby er forvandlet til et trendy galleri og en tidligere fabriksbygning i Holmbladsgadekvarteret på Amager er blevet kvarterhus. Arkitektonisk reservedelslager På detailniveau ses en lignende udvikling, og efterspørgslen på bygningsmaterialer med en fortid har ført til, at flere byggemarkeder har specialiseret sig i at tilvejebringe og sælge brugte bygningsmaterialer. Et af disse foretagender er Genbyg i Kastrup. Forretningen, der er otte år gammel, startede ud som et bæredygtigt byggemarked, der solgte høruldsisolering, linoliemaling m.v. til selv- og frilandsbyggere. Men dette varesortiment blev snart suppleret med bygningselementer af ældre Feinschmeckere, selvbyggere og individuelt særpræg Til denne gruppe af feinschmeckere føjer sig imidlertid andre kundetyper, som anvender de gamle materialer på en knap så dogmatisk måde. En gruppe af brugere er selvbyggere, der i deres kolonihaver benytter ældre byggematerialer for at holde udgifterne ved en evt. til- eller ombygning nede. For denne gruppe er selvgjort velgjort. Og sidegevinsten ved anvendelsen af ældre ofte heterogene materialer er, at arkitekturen tilføres et individuelt særpræg. Det individuelle særpræg er imidlertid også hovedsagen hos andre brugere, for hvem prisen er mindre afgørende. Her finder man folk, som er villige til at betale op til kr. for en brugt dør. Hos denne kundegruppe er udvalget i traditionelle byggemarkeder ikke tilstrækkeligt. Ifølge Peder Hansen, der har været ansat i Genbyg siden virksomheden start, ønsker disse brugere nemlig, at deres boliger skal være alt andet end standard. I denne kundegruppe er man særligt opmærksom på materialernes signalværdi, og her benyttes særligt udvalgte ældre Økonomiske betragtninger er ikke længere den primære motivation bag genanvendelsen af bygningsmaterialer. I Genbyg fås døre i op til kroners klassen. Men hvad der sker med den kulturelle værdi, når historiske bygninger brydes op og sælges i stumper og stykker? RECYCLING 5

8 bygningsdele ofte som en form for gimmick eller personlig signatur. Peder Hansen mener, at denne sidst nævnte brugergruppe er voksende. Folk ønsker flere valgmuligheder; de ønsker at definere egne valg, siger han. Tom Jørgensen, grundlæggeren af Genbyg, supplerer: Hvis en kæde af byggemarkeder har det samme vareudbud fra Nordkap til Rom, så er det jo München, der bliver æstetisk normsættende. Er man bare lidt Mange af de arkitektoniske genanvendelser, vi er vidne til, er i højere grad ideologiske og æstetiske end pragmatiske. For det at genbruge kræver ressourcer ikke bare økonomiske, men også kreative. bevidst om håndværkstraditioner, kulturhistoriske værdier og bæredygtighed er det klart, at man ønsker et andet og bredere udbud af varer. I vores byggemarked satser vi på individuelle løsninger. Vi appellerer til folk, der tænker selv, og som ønsker at bo på en anden måde. Gennem genanvendelsen af materialer bevarer vi ikke alene smukke bygningsdetaljer og håndværksmæssig kvalitet, men vi forlænger også byggematerialernes levetid. Bygningsantikviteter En anden nyere virksomhed, der også har, hvad man kunne kalde komponentbevaring som sit speciale, er Gamle Mursten, O.C.B. ApS i Svendborg, der, som navnet Genbygs ophobninger af bygningskomponenter appellerer til forskellige typer af kunder. I byggemarkedets lagerhaller på Amager kan man finde et særdeles bredt udvalg af bla sanitet, døre, vinduer og paneler i forskellige historiske designs og til enhver pengepung. 6

9 antyder, sælger brugte, afrensede mursten. I virksomhedens salgsmateriale anføres det, at genanvendte mursten har en høj kvalitet og er bedre egnet end nye ved renoveringer eller deciderede ombygninger af ældre ejendomme. Dette tilskrives det forhold, at brugte sten har patinering og dermed kan føje sig sømløst ind i den eksisterende bygning. Hvad angår nybyggeri, menes gamle mursten at have særlige egenskaber, idet de kan bringe historie og sjæl ind i den nye arkitektur. At bygge med genanvendte sten er en omkostningsfuld affære, idet stykprisen pr. mursten er op til 3 gange så høj som for nyproducerede sten. Imidlertid er man som bygherre gennem genanvendelsen med til at begrænse belastningen af miljøet. Da murstenene leveres enten som hånd- eller maskinafrensede og fås i flere tegltyper, er der desuden mulighed for at skabe varierede og individuelle bygningsudtryk. Også hos Tibberup Høkeren, en specialbutik for bygningsbevaring i Helsingør, er brugte bygningsmaterialer et salgsobjekt. Det individuelle særpræg er også hovedsagen hos brugere, for hvem prisen er mindre afgørende. Her finder man folk, som er villige til at betale op til kr. for en brugt dør. Firmaet Gamle Mursten O.C.B. ApS har specialiseret sig i at sælge brugte, afrensede sten til brug ved såvel om- som nybygningsopgaver. RECYCLING 7

10 Her sælges, som det formuleres på hjemmesiden, et udsøgt udvalg af originale bygningsdele, som man har valgt at kalde bygningsantikviteter. Desuden findes der her et større udbud af nyfremstillede gamle beslag, lamper, tapeter, kakler og andet udfærdiget i såkaldt historiske materialer. Materialernes kvalitet, historiske signalværdi og æstetik synes her at være et væsentligere salgsargument end bæredygtighed, økologi og den egentlige alder. Men dette er muligvis en generel tendens i den vestlige verdens forbrugssamfund. Kaster vi et sammenlignende blik på udviklingen inden for modeverdenen, kan en tilsvarende interesse for det brugte eller semi-brugte iagttages. Det er fx praktisk talt umuligt at opstøve et par jeans, som fra producentens side ikke er enzymbehandlede og påført slidmærker, så de fremstår med et used look. Moderigtigt genbrugstøj er også populært og sælges under betegnelsen vintage. Det kan tilpasses den enkelte customizes hvilket giver det et individuelt særpræg. Genbrugstøjet og det, der ligner, bliver dermed et middel, som den enkelte kan bruge til konstruere en unik identitet. At det overordnede udtryk er enestående, er vigtigere, end at det er sandfærdigt. Set i dette lys, er det tydeligt, at fortidens levn kan betragtes som en handelsvare, et forbrugsgode, som vi benytter, når vi fortæller omverdenen, hvem vi er. Vores boliger reflekterer på samme måde som vores klæder, hvilket livsstilssegment vi tilhører. Tages dette i betragtning, er det ikke underligt, at de ovenfor nævnte forretninger, som handler med brugte bygningsmaterialer, primært appellerer til private boligejere, som gennem køb og genanvendelse af forskellige komponenter i bogstavelig forstand kan bygge sig en identitet. Når brugte bygningskomponenter primært anvendes af private og sjældent ses anvendt i større byggeprojekter, skyldes det formentlig også, at der i byggebranchen generelt stilles meget strenge krav til budgetstyring, uanset om byggeriet er initieret af private investorer eller af det offentlige. Desuden kan entreprenøren ikke stille de nødvendige garantier for materialernes holdbarhed. Dekorative salgsobjekter Uanset om man indsætter masseproducerede vinduer, købt i et af de konventionelle byggemarkeder i sit hus, eller om man indsætter 100 år gamle brugte vinduer, købt i et af den vestlige verdens mange Men spørgsmålet er, om den genanvendelsespraksis, hvor forskellige bygningskomponenter integreres i nye arkitektoniske helheder, på nogen måde er med til sikre en bygningskulturel arv. specialbyggemarkeder med brugte bygningselementer (se link)... ja, så går kendskabet til snedkerfagets grundlæggende teknikker delvist tabt. Køber du gamle vinduer, er du eller din håndværkere nødt til at have viden om selve isættelsen og måske også vedligeholdelsen, mens et mere grundlæggende I Svendborg har firmaet Gamle Mursten opført et helt nyt kontorhus udelukkende med mursten fra et nedlagt mejeri på Tåsinge. 8

11 LÆS MERE OM GENBRUG OG GENBYG: kendskab til det håndværk, der ligger bag frembringelsen, er irrelevant. Det samme gælder for så vidt, hvis du køber præfabrikerede nye vinduer. Et spørgsmål, man med rette kan stille, er, om den genanvendelsespraksis, hvor forskellige bygningskomponenter integreres i nye arkitektoniske helheder, på nogen måde er med til sikre en bygningskulturel arv. Komponenterne bevares, vist så, men de er løsrevet fra deres oprindelige arkitektoniske sammenhæng, og fordi vi ikke længere har noget præcist kendskab til, hvordan de er skabt, og hvordan de har været brugt, tømmes de gradvist for betydning. De er blevet gjort til dekorative salgsobjekter og refererer nu kun svagt til den fortid, de er et produkt af. Når et byggeelement af ældre dato erhverves for at indgå i en anden arkitektonisk sammenhæng end den oprindelige, investeres det med ny betydning. Det bruges til at generere nye historier og nye fortolkninger også rumligt æstetiske og bliver dermed en del af en ny bygningskultur. Noget tilsvarende sker i mange tilfælde for de bygninger, som gennem arkitektonisk intervention, konverteres til anden brug. Uanset hvor gennemgribende disse interventioner er, har de i reglen en æstetiserende karakter. Når arkitekten lægger nye snit ind i en eksisterende bygning, ombrydes de oprindelige konstruktive og rumlige principper, og ofte reduceres den oprindelige arkitektur til en form for historisk staffage i et byggeri, der grundlæggende kan betragtes som nyt. Selvom byggematerialerne er historisk autentiske er det overordnede udtryk ikke nødvendigvis mere korrekt eller mindre forlorent end hvis man med nye materialer gengav en gammel form. Når vi overvejer at give fortidens bygninger et efterliv, hvad enten de er hele eller adskilt i dele, bør vi måske reflektere mere nuanceret over, med hvilket formål vi genbruger, hvad og hvordan vi gør det og for hvem. Citatet af Caroline Søeborg Ohlsen stammer fra Susanne Krøgh Rasmussens artikel: Med Luft under Vingerne fra netpublikationen Portal nr. 4, der kan downloades fra Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside Der blev i øvrigt citeret fra artiklen Designere indtager Kødbyen, der blev bragt i gratisavisen Urban den RECYCLING 9

12 BYBOERE PLANLÆGGER FORSTADSKOMMUNE Her fortæller de to planlæggere Hanne Klit Johansen og Claus Alstrup Borre om deres job i Allerød Kommune en mindre kommune nord for København, hvor det hverken handler om facader eller prestigebyggerier. Her gælder det borgerne, samspillet mellem bygninger, traditioner, små bysamfund, kælkebakker og vilde bærbuske. Af Stine Munch-Nielsen CRIMP-HUSET Opført 1998 som hovedkvarter for elektronikvirksomheden Crimp a/s Arkitekter: Tegnestuen Vandkunsten Anvendes i dag som rådhus. Crimp-huset er konstrueret som en to-etagers 62 x 62 m monolit med rumhøje glaspartier mod alle verdenshjørner. Søjler og dæk i præfabrikeret beton. Shed-tag i stål. Udvendig solafskærmning: cedertræslameller. Hanne Klit Johansen og Claus Alstrup Borre bor i centrum af København. Alligevel har de valgt at arbejde som byplanlæggere i Allerød Kommune 30 kilometer nord for hovedstaden. De mener begge, at den lille kommune er en perfekt arbejdsplads for nyuddannede arkitekter, der gerne vil have et varieret arbejdsliv og som ikke er bange for ris og ros fra borgerne. Efter en tur rundt på Allerøds nye rådhus tager Hanne os et smut med til Kollerød og dens 45 husstande, mens Claus fortæller om Møllemoseparken et kommende parcelhuskvarter, med fokus på åbenhed frem for ligusterhæk hvorefter vi tager fat på emnet: Hvad er det egentlig, der er så tiltrækkende ved at arbejde som planlægger i en relativt lille kommune? Som nyuddannet planlægger er det perfekt at arbejde i en mindre kommune. I stedet for at skulle specialisere sig fra day one, får man lov til at deltage i alle slags opgaver inden for planlægning man kommer simpelthen hele vejen rundt og opnår hurtigt en vis indflydelse, siger Claus og suppleres af Hanne: Og så er der borgerkontakten og inddragelsen af borgerne i en lille kommune, som er helt unik. Når du får respons på Allerød Kommunes byvåben: Tre stubbe i guld på blå bund. De tre stubbe symboliserer de stedfundne skovrydninger, der er udtrykt i de lokale stednavne, der ender på -rød, bla Allerød. Antallet tre (stubbene) angiver heraldisk en større mængde. Det godkendte våben er blevet til i samarbejde med statens heraldiske konsulent, daværende ekspeditionssekretær Paul Warming, Indenrigsministeriet og tegneren, arkitekt C. Achton Friis. 10

13 BLÅ BOG: CLAUS ALSTRUP BORRE 2002 afgang, Kunstakademiets Arkitektskole 2004 byplanfaglig overbygning 2005 byplanassistent Frederiksberg Kommune 2005 byplanlægger i Allerød Kommune Projekter : Forslag til sommerhusannekser for magasinet Sommerhuset, Aller, 03 Konkurrence: Dragør Havn Konkurrence: Konkurrence, byplan, Amposta, Spanien BLÅ BOG: HANNE KLIT JOHANSEN 2003 afgang, Kunstakademiets Arkitektskole 2004 byplanfaglig overbygning 2005 byplanassistent i Køge Kommune 2005 byplanlægger i Allerød Kommune stort set alt, hvad du laver, er du aldrig i tvivl om, at du gør en forskel, og det er en rigtig god fornemmelse. Allerød Rådhus Besøget starter med en rundvisning på Allerøds nye rådhus. Bygningen, der er tegnet af Vandkunsten i 1998, var oprindelig bygget til elektronikvirksomheden Crimp a/s, men blev overtaget af Allerød Kommune sidste år. Til de ansattes daglige fornøjelse, benytter den tidligere ejer og kunstsamler stadig bygningen som en form for galleri. Det betyder, at væggene er prydet med kunst fra gulv til loft, og at de ansatte har udsigt til malerier af blandt andre Michael Kvium og Henry Heerup noget som de to planlæggere tydeligvis sætter pris på. I det hele taget har de to unge planlæggere svært ved at få armene ned, mens de viser rundt på arbejdspladsen, hvor modernitet, lys og åbne kontorlandskaber er nøgleordene. Vi arbejder i åbne kontorlandskaber. Den eneste, som har sit eget kontor, er borgmesteren, siger de og peger hen mod en åben dør. Det fine ved kommunen er den flade struktur alle spiller en vigtig rolle, og vi taler på kryds og tværs af organisationen. Hanne er helt nede på jorden i sin rundvisning og har sjove tilnavne på højtuddannede kolleger, hvilket understreger den Foto modstående side: Når vejret tillader det, nyder de ansatte frokosten udendørs. Der er morgensang for de ansatte hver fredag i foyeren på Allerød Rådhus. Allerød Rådhus er præget af åbenhed. På første sal ses borgmesterkontoret, nedenunder skimter man kantinen. BYPLAN 11

14 Allerød Kommune ønsker med denne pjece at indlede en debat om Kollerøds fremtidige udvikling. Den konkrete årsag er, at to borgere i Kollerød har søgt kommunen om tilladelse til at udstykke jord til et antal boliger. Kommunen kan med den nuværende lokalplan ikke give tilladelse til flere boliger i Kollerød. Da Kollerød er en bevaringsværdig landsby, bør man kun ændre på den efter grundige overvejelser. Omvendt er lokalplanen over 20 år gammel og derfor mener byrådet at tiden er til en overordnet debat om, hvilken retning Kollerød skal udvikle sig i fremover. I denne pjece fortæller vi lidt om Kollerøds historie, den eksisterende lokalplan og illustrerer hvordan en eventuel udstykning tager sig ud. Kommunen vil samtidig gerne invitere alle Kollerøds borgere til et møde, hvor vi drøfter Kollerøds fremtidige udvikling. Se boksen herunder. Det er kommunens Økonomiudvalg, som på baggrund af blandt andet dette møde og eventuelle bemærkninger mm. træffer den endelige beslutning om den fremtidige udvikling, herunder eventuel udarbejdelse af ny lokalplan. Sankt Hans fest 2002 i Kollerød Allerød Kommune afholder et orienteringsmøde om Kollerøds fremtidige udvikling. Der vil her være mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer til overvejelserne her i pjecen. Mødet finder sted i Borgerportalen på Rådhuset, mandag den 20. marts 2006 kl. 19:00. Du har også som borger mulighed for skriftigt at kommentere dette oplæg. Er der særlige hensyn du mener der skal tages, hører vi gerne fra dig senest mandag den 27. marts Spørgsmål og kommentarer sendes til: Allerød Kommune Bjarkesvej Allerød Spørgsmål om pjecens indhold rettes til Forvaltningen, på tlf Pjecen kan også ses på Allerød Kommunes hjemmeside: Fra kommunens side vil vi gerne opfordre til, at følgende punkter indgår i overvejelserne om Kollerøds fremtid. - Skal Kollerød fastholdes som en bevaringsværdig landsby, med den udformning den har nu? - Hvad ligger der i begrebet bevaringsværdig? Landsbyer har altid været under udvikling og at bevare vil - nogle hævde - være det samme som at fastfryse et øjebliksbillede af landsbyen. - Skal der forsat bygges flere boliger indenfor byskiltet? - Flere boliger betyder også mere trafik. Kan den reguleres passende? - Skal landsbyens afgrænsning udvides, så der kan ske en boligudbygning langs Kollerød Bygade, Vejs Ende og Flintholmvej? På næste side kan du se to foreslag til hvordan en eventuel fremtidig udbygning af Kollerød kunne komme til at se ud. Begrænsninger og lovgivning I Regionplan 2005 fastlægger Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) at fastholde landsbyernes afgrænsning ud mod det åbne land. Der må kun ske begrænset nybyggeri til lokalt behov og på grundlag af en lokalplan. Begrænset nybyggeri ved landsbyer vil sige, at der er tale om få boliger, om enkelttilladelser og som hovedregel om byggeri, der kan indpasses i eksisterende bebyggelse. Hovedstadsregionens landsbyer har generelt kulturhistorisk bevaringsværdi. HUR har dog udpeget en række særlige landsbyer, fordi de i særlig grad er velbevarede og vidner om den kulturhistoriske arv. Kollerød er ikke udpeget som»særlig landsby«af HUR. I planloven ønsker man at friholde det åbne land for bebyggelse. Derfor skal Miljøministeriet give en særlig tilladelse til ændring af landsbyafgrænsningen. Bemærkninger sendes til : Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød tlf. nr eller Anledningen til lokalplan 311 var en byggeansøgning fra en grundejer i landsbyen. Som baggrund for lokalplan 311 indsamlede kommunen i materiale om Kollerøds historie, bystruktur, og om de enkelte ejendommes oprindelse, tilstand og bevaringsværdi. Oplysningerne blev samlet i Registrant for Kollerød, der er en illustreret håndbog/vejledning for både borgere og myndigheder. Registranten beskriver Kollerøds bystruktur således:»det er således øjensynligt, at det mønster der tegner Kollerød i dag, er en overlevering med rødder, der kan spores mindst år tilbage i tiden. Denne historiske arv er det naturligt at værne om. Ikke sådan at alle ændringer bør undgås, men sådan at der ikke fortages ændringer, der afgørende bryder den gamle landsbys karakter. På denne baggrund bør der værnes om Kollerød Bygades slyngede vejforløb, om det forhold at markerne visse steder strækker sig helt ind til bygaden, samt om den oprindelige bebyggelses placering i princippet i en enkelt række langs gadearealerne.«lokalplan 311 Kollerød landsby Lokalplanen blev på baggrund af registranten udarbejdet som en såkaldt bevarende lokalplan for at sikre arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, og at ny bebyggelse blev udformet og placeret i overensstemmelse med den eksisterende karakter i området. En bevarende lokalplan adskiller sig fra en almindelig lokalplan ved - udover de almindelige bestemmelser - at fastlægge, hvordan de eksisterende bevaringsværdige bygninger vedligeholdes, ombygges eller tilføjes nye elementer. I lokalplanens kortbilag er der nøje angivet hvilke bygninger, levende hegn og træer, der er bevaringsværdige. Lokalplanen gav mulighed for boligudbygning på Kollerød Bygade 2B, 21A-E, 30, 34A og Rævebakke 1, der endnu står ubebygget. Med andre ord var det tale om en byfortætning inden for landsbyafgrænsningen. Lokalplan 311A Del af Kollerød landsby En ny lokalplan blev i 2002 udarbejdet for de grunde, der grænser op til Rævebakkevej. Formålet var at give plads til ny boligbebyggelse. I 2004 blev der opført en rækkehusbebyggelse med 5 boliger. Kortbilag om bevaringsforhold fra lokalplan 311 Området der er markeret med rød streg er lokalplan 311A del af Kollerød landsby Muligt areal for udstykning fra Kollerød Bygade 20 og 24 Vision for Kollerød s fremtidige udvikling Borgermøde Spørgsmål til debat Lokalplaner i Kollerød uhøjtidelige stemning på arbejdspladsen. Men hun gør også en dyd ud af at kommunikere, så man kan forstå det noget, som hun også gør brug af i sin daglige kontakt med Allerøds borgere. Kollerød en kultur for sig Arbejdet med den nye lokalplan i Kollerød ser Hanne som et godt eksempel på jobbets alsidighed og kravene til en byplanlægger, ansat i kommunen. Det er godt et år siden, at Hanne for første gang stiftede bekendtskab med den lille vejklyngeby; nemlig da kommunen fik en ansøgning fra en af Kollerøds borgere, som gerne ville udstykke dele af sin grund til fem parcelhusgrunde. Problemet med udstykningerne var, at de kolliderede med den eksisterende lokalplan. Skulle ansøgningen realiseres, ville det altså indebære en ny lokalplan og hvis der alligevel skulle udarbejdes en ny lokalplan, var det oplagt at tage borgerne i Kollerød med på råd. Derfor valgte kommunen at inddrage borgerne i Kollerød for at få en fælles debat om en lokalplan, der kunne åbne mulighed for flere udstykninger i kommunen, samtidig med at den respekterede de bevaringsværdige bygninger i området. Efter et år med borger-, udvalgs- og gruppemøder er kommunen sammen med en gruppe kollerødder nu i fuld gang med at udarbejde forslag til en ny lokalplan et forslag inkluderer 6 udstykninger samt en sikring af bevaringsværdige bygninger og træer i området. Og trods det noget lange forløb, har Hanne ikke mistet modet: Jeg synes, processen er godt undervejs og jeg regner bestemt med, at vi får udviklet et fremtidssikret Kollerød, der åbner op for nye muligheder, og hvor det fortsat vil være godt at bo. Det lyder måske som navlepilleri og top- 12 Jobbet som planlægger i Allerød Kommune stiller krav til arkitektens formidlingsevner. Hanne Klit Johansen har i forbindelse med en ny lokalplan for Kollerød udarbejdet tekst og layout af ovenstående informationspjece, som er udsendt til borgerne i Kollerød. Lokalplanen inkluderer seks udstykninger samt sikring af bevaringsværdige bygninger og træer i området. Her ses to forskellige forslag: til venstre en fortætning af bebyggelsen, til højre en vejklyngeby.

15 FACTS OM ALLERØD KOMMUNE Allerød Kommune har ca indbyggere og er beliggende i Nordsjælland. Ved kommunalreformen i 1970 blev Blovstrød, Lillerød og Lynge- Uggeløse kommuner lagt sammen til Allerød Kommune. Allerød Kommune vil ikke blive sammenlagt med andre kommuner i forbindelse med Kommunalreformen målet af bureaukrati, at vi har brugt mere end et år på seks udstykninger. Men for borgerne i Kollerød er seks udstykninger rigtig meget, siger Hanne og fortsætter: Fordelen ved at arbejde i en politisk organisation er netop, at man ikke altid ser på kroner og øre. Man planlægger ikke hen over hovedet på folk, men prioriterer borgerne og dialogen, og forsøger at skabe kvalitet det kan jeg som planlægger kun være tilfreds med. For Hanne selv har projektet været en udfordring i form af mange alsidige arbejdsopgaver og research-arbejde: Jeg har stået for alt lige fra informationspjecer, deltagelse i borgermøder og arbejdsgrupper til rene arkitektopgaver som fx udarbejdelse af landskabs- og bygningsstrukturanalyser samt udarbejdelse af den endelige lokalplan. Derudover har der været en del research-arbejde i forhold til stedets historie, landsbykulturen og dens borgere, ligesom jeg har brugt tid på at sætte mig i traditionerne for bindingsværksbyggeri og bærbuske som beplantning i landområder. Det utraditionelle parcelhuskvarter Claus kan nikke genkendende til vigtigheden af kvalitet og borgerinddragelse i det daglige arbejde som planlægger. Som eksempel nævner han parcel- og rækkehusprojektet Møllemoseparken, hvor Lind og Risør skal stå for opførelsen af ca. 200 boliger i udkanten af Allerød. Her har Claus stået for konkurrencematerialet til lokalplanen, og derudover har han deltaget i den endelige tilretning af projektet i forhold til borgernes ønsker. Da det var fastlagt, hvad området skulle bruges til, så vi det som vores opgave i kommunen at sikre en vis kvalitet i det nye parcelhusområde. Vi ønskede et område med en smule uforudsigelighed, et område som fremmede dialogen mellem beboerne, og som kunne inspirere til gode gåture. Derfor valgte vi at hente inspiration udefra, fortæller Claus, der i udformningen af konkurrencematerialet skulle beskrive ønskerne, kravene og rammerne for det nye parcelhuskvarter med ord. Det var den første opgave, jeg fik her i Allerød og det var lidt af en udfordring at skulle formulere, hvilke kvaliteter man ville opnå i området, når man ikke selv var den, som lagde streg til. Jeg befandt mig simpelthen i en helt ny fase, hvor jeg aldrig har været før nemlig den, som ligger forud for selve skitseringsfasen, siger Claus. Vinderforslaget kom fra NIRAS Konsulenterne: NIRAS kom med et forslag om at lægge husene i et snoet bånd. Det betyder, at grænsen mellem land og bebyggelse bliver knap så skarp, fortæller Claus, mens han viser skitsen over, hvordan det nye Møllemosegård grænser op til det åbne land med kiler ind i selve Allerøds kommende parcel- og rækkehuskvarter Møllemoseparken snor sig som et bånd, der opbløder grænsen mellem land og bebyggelse. Claus Alstrup Borre har udformet konkurrencematerialet til projektet, der blev vundet af NIRAS Konsulenterne. BYPLAN 13

16 Aldersfordeling blandt alle akademikere i det kommunale. Kilde: FLD, maj 2006 Aldersfordeling blandt arkitekter i det kommunale. BYPLANFAGLIG OVERBYGNING En 34 ugers efteruddannelse med 12 ugers praktik, ved Arkitektskolen Aarhus Formål: At kvalificere bygningsarkitekter til at varetage den kommunale planlægning og daglige forvaltning af byudviklingen og dermed imødekomme et behov i kommunerne for planlæggere med arkitektfaglig baggrund. At give andre faggrupper, der traditionelt varetager opgaver i forbindelse med sektorplanlægning, indsigt og træning i tværgående, sammenfattende planlægning samt i sektorplanlægningens samspil med kommuneplanlægningen og udviklingen i de fysiske strukturer. Læs mere: bebyggelsen, sådan at kommunens ønske om åbne grønne arealer med adgang for alle også er blevet imødekommet. Med det i bagagen har Claus nu sit første parcelhusprojekt, Møllemoseparken og dermed er han allerede en del byplanlægningserfaringer rigere. Fx har han erfaret, at man som kommunal byplanlægger både skal kunne arbejde med det brede perspektiv og de enkelte detaljer. I forbindelse med Møllemoseparken havde vi bla et møde med den grundejerforening, som vil blive nabo til Møllemoseparken. Her var en beboer for eksempel fortørnet over, at projektet ville ødelægge kvarterets lokale kælkebakke. Det er selvfølgelig enormt svært for en planlægger at være opmærksom på sådanne detaljer, men der er ingen tvivl om, at vi i de kommende tilretninger af projektet vil tænke kælkebakken ind, siger Claus og konstaterer: En offentlig høring er altså ikke kun for syns skyld. Den giver borgeren reelle muligheder for at få gennemført konstruktive ideer. Claus og Hanne har begge været ansat i Allerød Kommune i halvandet år og de befinder sig endnu i en udforskningsproces hvor det handler om at få kortlagt, hvad jobbet som byplanlægger rummer. Først når de kender alle fagets facetter og muligheder, vil de tænke i retning af en specialisering. Om specialiseringen skal være lokalplaner, strategier, borgerinddragelse, miljøvurderinger eller noget helt femte, har de endnu ikke taget stilling til men allerede nu er både Hanne og Claus sikre på at være havnet på den rigtige hylde. Og skulle nogen komme for skade at betegne byplanlæggerens arbejde som usynligt, har Claus svar på rede hånd: Hvis du ikke lægger mærke til byplanlæggerens arbejde, når du ser dig omkring, er det fordi planlægningen er lykkes. Til gengæld ser man tydeligt, når det ikke lykkes, siger han med et glimt af stolthed i øjet. Links for planlæggere: Netværk for Yngre Planlæggere KTC Viden Center er et forum for bla planlæggere og planchefer, hvor man kan udveksle erfaringer, stille spørgsmål og se eksempler på lokalplaner mm. Yngre arkitekter bliver en efterspurgt vare på de offentlige arbejdspladser inden for de næste 5-10 år. Ser man på kommunerne, er gennemsnitsalderen for arkitekter langt højere end for de øvrige akademikergrupper. De fleste kommunalt ansatte arkitekter er i dag år. Det må altså forventes, at der vil opstå rigtig mange ledige kommunale arkitektjobs inden for en nær fremtid. 14

17 Jakriborg er nyt byggeri med moderne standarder, men udadtil en kopi af gamle dage. Og det har rejst debat blandt arkitekter, der kalder Jakriborg pastiche og kitsch og mener, at byen strider mod det 21. århundredes byggeidealer. FLUGT FRA FUNKTIONALISMEN Svensk byplan: Jakriborg ved Lund er opført inden for de sidste 10 år som en kopi af en traditionel hansestad fra middelalderen. Pastiche og kulisse, vrisser kritikerne. Vi vil bare bygge huse, folk har lyst til at bo i, siger grundlæggeren Jan Berggren. Af Nanna Schacht nuancer. Sprossede og kittede vinduer. Huse på sned og smalle, svungne gyder uden biler. Støjmuren mod togbanen har form som en bymur. Jakriborg er nyt byggeri med moderne standarder, men udadtil en kopi af gamle dage. Og det har rejst debat blandt arkitekter, der kalder Jakriborg pastiche og kitsch og mener, at byen strider mod det 21. århundredes byggeidealer. Ganske tæt ved Øresundsbroen, og et par kilometer fra Lund, ligger Jakriborg med gode billige lejemål, bilfrie gader og et roligt, trygt bymiljø for både børn og voksne. Især har skånske børnefamilier og folk, der arbejder i Lund og Malmø, taget byen til sig og hele ti procent af Jakriborgs indbyggere er danske pendlere. Familievenligt nybyggeri skyder op overalt i svenske og danske forstæder. Men det helst specielle ved Jakriborg er, at der er tale om en kopi af en middelalderby med inspiration fra tyske Lübeck og danske Dragør. Høje tagrejsninger med spidse gavle. Røde og brune tegl. Bindingsværk eller pudsede mure i brune og gule Da pænheden kom til byen Bag Jakriborg står de to ingeniørbrødre Jan og Krister Berggren, som er så begejstrede for hansestilen, at de planlægger at fortsætte udbygningen af Jakriborg de næste mange år. For byen er en succes. Med mere end på venteliste har man tilsyneladende ramt et behov for ro, tradition, nostalgi og billige huslejer. De fleste arkitekter synes slet ikke, at man bør lave sådan noget som det her. Mange har kritiseret os for ikke at lave noget, der er mere moderne. Men det kan de roligt gøre. For jeg synes selv, det vigtigste er, at man bygger huse, folk har lyst til at bo i. Og vi har jo ikke haft nogen intention om at lave et museum. Vi vil bare gerne lave et rart sted med god arkitektur. Jakriborg er en afvejning mellem Hansestaden Jakriborg er opkaldt efter sine grundlæggere, brødrene JAn og KRIster Berggren. BYPLAN 15

18 borgs arkitektoniske kvaliteter. Jakriborg er en pastiche, en kliché, et falsk billede Jakriborg er en pastiche, en kliché, et falsk billede af noget, man tror, har været sådan engang. Men byen er også oplevelsesrig og varieret og et forfriskende opgør med det funktionalistiske dogme. (Bjarke Ingels fra arkitektfirmaet BIG) noget meget moderne og noget klassisk. Her er trygt, ingen larm, folk kender hinanden, husene er billige. Først og fremmest er her pænt, siger Jan Berggren. Byen som stilfængsel Bjarke Ingels, arkitekfirmaet BIG, har som smagsdommer oplevet Jakriborg, da DR2- programmet af samme navn besøgte stedet. Han indrømmer selvironisk sin skepsis: Jeg var på forhånd indstillet på, at jeg hadede det men anerkender også Jakri- af noget, man tror, har været sådan engang. Men byen er også oplevelsesrig og varieret og et forfriskende opgør med det funktionalistiske dogme. Variationerne i husenes højde og bredde, smalle gyder, brede veje og kantede pladser. Legen med baggyder, forpladser, oaser og pauser. Det hele former et inspirerende byrum, der udvider og trækker sig sammen og udfordrer den forudsigelige, funktionalistiske byplan. Med mere end på venteliste har Jakriborg tilsyneladende ramt et behov for ro, tradition, nostalgi og billige huslejer. 16 Der skal være lige så stor forskel mellem husene som mellem menneskene her i Jakriborg. På en måde ligner vi hinanden. Men når man kommer tæt på, kan man se variationerne, siger byens grundlægger, Jan Berggren.

19 JAKRIBORG Der er lidt over 400 boliger i Jakriborg. Byen har ca indbyggere, der alle bor i lejligheder på mellem 30 og 150 kvadratmeter. En lejlighed på 130 kvadratmeter koster ca DKK, hvilket er under prisniveauet i Lund og Malmø. Ifølge grundlæggerne skyldes den lave pris både købmandskab og idealisme. Ca står på venteliste til en bolig. Jakriborg er grundlagt i 1997 af de to ingeniørbrødre Jan og Krister Berggren, som planlægger at udbygge byen de næste mange år. Jakriborg er tegnet og projekteret af arkitekterne Marcus Axelsson og Robin Manger. Se en videoreportage fra Jakriborg og læs mere om byen på: Bjarke Ingels har stor forståelse for de mange, der kan lide at bo i Jakriborg eller står på byens lange venteliste: Mange mennesker trives i de uformelle byrum, som man også finder i Dragør eller i Kartoffelrækkerne. Men han mener ikke, at man behøver at skrue tiden tilbage for at opnå et oplevelsesrigt og varieret byrum: Det er et stilfængsel at begrænse sig til middelalderen, når nu man har så meget moderne formsprog, der har samme kvaliteter. Ligesom grundlæggerne af Jakriborg er Bjarke Ingels optaget af at kombinere oplevelser og funktion i tæt byggeri og lade huse, veje og pladser danne uforudsigelige, inspirerende byrum. Senest i arkitekfirmaet BIG s plan for Holbæks havneareal, der i de næste par år forvandles fra trafikhavn til moderne bolig- og kontorerhvervsområde. En rigtig by Kitsch eller cool byplanlægning, Jakriborg tiltrækker indbyggere. Og på sigt nok især, hvis det går som Jan Berggren håber: Vi vil meget gerne have, at Jakriborg vokser, så erhvervslivet bliver interesseret i at lave butikker her. Det er jo det, der skal til, hvis det skal blive en rigtig by. Det bedste ville være, hvis byen kunne blive så stor, at vi kunne have mange restauranter her. Og hvis vi kunne have en skomager, der kunne leve af de folk, der bor her. Sådan så det kunne blive en rigtig landsby, som vi havde, dengang jeg var dreng, med små butikker overalt, frisør, slagtere og bagere. NEW URBANISM Som fænomen hører Jakriborg ind under New Urbanism en bevægelse, der opstod i slutningen af 80 erne, anført af arkitektbrødrene Rob og Léon Krier. Ny-urbanisterne gør oprør mod modernismens arkitekturopfattelse og låner i stedet fra fortidens formsprog og tætte, oplevelsesrige byplan. Jakriborg er beslægtet med den sydengelske by Poundbury, en hel retroby tegnet af Léon Krier på foranledning af Prins Charles, samt med byen Seaside i Florida, USA. Jakriborg er en pastiche men også et forfriskende opgør med den forudsigelige, funktionalistiske byplan, siger Bjarke Ingels. Funktion og oplevelser i tæt bebyggelse. Ligesom grundlæggerne af Jakriborg er Bjarke Ingels optaget af at lade huse, veje og pladser danne uforudsigelige, inspirerende byrum. Senest i arkitektfirmaet BIG s plan for Holbæks havneareal. BYGNINGSKULTUR 17

20 DANMARKSHISTORIEN TEGL PÅ TEGL ARKFOKUS bringer her et uddrag af Hans Edvard Nørregård-Nielsens dejlige murstensværk Magt og dragt, hvor den kyndige kunsthistoriker og direktør for Ny Carlsbergfondet tager sine læsere med på en arkitekturekskursion rundt til danmarkshistoriens teglstensbyggerier. Tegl-turen går lige fra Dannevirke og Karmelitterklostret i Helsingør til de danske slotte, Aarhus Universitet, Københavns Rådhus, parcelhuskvartererne med de mere ydmyge teglstensbyggerier og frem for alt til kirkerne. Der er noget koncentreret og definitivt ved en barre, som isolerer et materiale og insisterer på selve råstoffet bagved. Med barren tager man vægten af både sølvet og guldet til sig med en ny bevidsthed om fylde og vægt samt ikke mindst ædelmetallernes aura. Teglstenen er de fornemme metalbarrers jævne fætter, og enhver kender til den fysisk forskellige oplevelse af de mange slags mursten, man har haft i hænderne som en anden slags barrer. Eller man tager en flok teglsten til sig med øjnene for at fornemme den vægt og stoflighed, der strækker sig fra det sprøde og bløde til det næsten metallisk hårde og klingre. De små faste lerbarrer opstår i den ild, som opæder så meget andet, men her fremkalder en uendelighed af brækkede jordfarver, der dulmende i koloritten strækker sig fra en gullig okker over enhver nuance i rødt for med en smule mangan tilsat at ende med den lillatonede brunhed, der f.eks. kendetegner teglet ned langs vestkysten og inde i de gamle hedeområder. Når et hus er vellykket, ligger det ind under aften og ligner koncentreret i mørket den teglsten, som bygningen er en mangedobling af, medens lyset fra et vindue og dæmpede stemmer giver stedet identitet som en ramme om mennesker i undertiden mange slægtled. Dansk tegl og den danske arkitektur er om ikke identiske, så stærkt forbundne begreber, men det betyder langtfra, at man ville have undværet især den jyske granit med dens sære væsner og tilhuggede kvadersten i landets arkitektur. Der rører sig to sider af det samme temperament i de to slags materialer, og det skal i den forbindelse understreges, at teglet i begyndelsen næsten udelukkende blev anvendt på Sjælland. Men begge materialer rækker ud i landet med hver sin afmålte sum af de strækninger, som i alt er Danmark. (Fra Magt og dragt, side 6-7) Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Magt og dragt. Dansk teglstensarkitektur. Foto: Janne Klerk. Gyldendal. 384 sider. Pris: 349 kr. Hans Edvard Nørregård-Nielsen står også bag udstillingen Dansk tegl, hvor teglstensarkitekturens historie fortælles vha. malerier fra guldalderen og op igennem det 20. årh. Kunsthallen Brandts, Brandts Torv 1, 5000 Odense. Åben indtil 14. januar Der er en åndens glæde og en hjertets varme over at have hånden på en mur, der har så stærke rødder, skriver Hans Edvard Nørregård-Nielsen. 18

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning MØLLEMOSEPARKEN 34 villagrunde i Allerød - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning Møllemoseparken Lind & Risør A/S udbyder nu den 1. etape af den længe ventede udstykning i Allerød ved

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk Østergårds Allé - Hørning Aarhus CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne

Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne bolig // livsstil // design // liebhaveri // byggeri #05 // november 2011 Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne Fyr og flamme til boligen Stort tema om opvarmning Det begyndte

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Pas godt på dit hus. Supervilla med udsigt. Ulogiske boligskatter. værsgo. Side 24. Side 16

Pas godt på dit hus. Supervilla med udsigt. Ulogiske boligskatter. værsgo. Side 24. Side 16 Må dannebrog være hejst om natten? Se ekspertens svar på side 71 Danmarks komplette boligmagasin Juni 2014 #4 Supervilla med udsigt Side 24 Gratis værsgo Pas godt på dit hus Ulogiske boligskatter Side

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN Hvem vil ikke gerne bo på havnen midt i storbyen. Velkommen til Havnehuset. Pejlemærket for et større byfornyelsesprojekt i Nordhavnen, Østerbros nye mondæne kvarter. Og

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Unik central beliggenhed

Unik central beliggenhed Unik central beliggenhed Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Rødt A: Pantone 187 - CMYK 0, 100, 100, 30 Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Velkommen til Tivoli Congress Center Vi er

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

s1. Af Jakub Slusarek

s1. Af Jakub Slusarek s1. Af Jakub Slusarek Arbejdsprocessen Jeg lagde ud med at lave en hjemmeside omkring uddannelsen og jobbet som arkitekt. Informationerne fandt jeg på hjemmesiden www.ug.dk, som er en hjemmeside der informerer

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

TRENDY TYPEHUS. 100%dansk

TRENDY TYPEHUS. 100%dansk 100%dansk TRENDY TYPEHUS Tina og Claus Jeppesen valgte en utraditionel løsning, da de skulle bygge nyt hus. Et færdigbygget typehus blev hejst ind på den tomme grund komplet med køkken og bad. Siden har

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris

BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris Man kan godt bygge unik arkitektur i totalentreprise. Det er Gammel Hellerup Gymnasiums seneste knopskud bevis på. Totalentreprise har et blakket ry blandt

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk Tematiseret oplevelsesattraktion Julemandens Kongsgaard er en oplevelsesattraktion tematiseret i tråd med julens univers. Den indeholder museum, stor udendørs legeplads, indendørs legeland, arbejdende

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

KOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION

KOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION FARVEKORT KOMBINATIONER FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION UDENDØRS 7 3110 392869 Beckers Maling A/S, Kornmarksvej 26, DK-2605 Brøndby Tlf. 4363 1611, fax 4363 0098. www.beckers.dk ART NR 039286/2007

Læs mere

Andelsboligforeningen Lillenæs 1, beliggende Lillenæs fra nr. 33-61 ( 14 boliger )

Andelsboligforeningen Lillenæs 1, beliggende Lillenæs fra nr. 33-61 ( 14 boliger ) Bent Keisig [bkan35@gmail.com] Sendt: 22. april 203 07:50 Emne: sag nr. 2 /887 Vedr. byggesagen Lillenæs 69 og 65 Andelsboligforeningen Lillenæs, beliggende Lillenæs fra nr. 33-6 ( 4 boliger ) Andelsboligforeningen

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

LANGELINIE EKSKLUSIVE LEJLIGHEDER PÅ UNIK BELIGGENHED. Lund Gruppen

LANGELINIE EKSKLUSIVE LEJLIGHEDER PÅ UNIK BELIGGENHED. Lund Gruppen LANGELINIE EKSKLUSIVE LEJLIGHEDER PÅ UNIK BELIGGENHED Lund Gruppen materialer > Facader i special importeret lys teglsten, munkeforbandt > Felter beklædt med egetræ > Vinduespartier og udvendige døre:

Læs mere

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Interview Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Mød KulturERhvervs medlem, Kim Bisgaard i et interview om hjertebarnet, Godsbanen

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Giv dit feriehus en kærlig hånd...

Giv dit feriehus en kærlig hånd... Giv dit feriehus en kærlig hånd... Få inspiration til hvordan du forbedrer dit feriehus og maksimerer udlejningen Det anonyme og sterile børne værelse er blevet et sjovt sted at være, også på en regnvejrsdag.

Læs mere

BEVARINGSFORENINGEN for Præstø og Omegn

BEVARINGSFORENINGEN for Præstø og Omegn BEVARINGSFORENINGEN for og Omegn Udsigt fra havn mod Nysø Antonibakken...2-3 Møllebakken på Ærø fredet...4-5 Søg om tilskud... 5 Sensommerudflugt... 6 Korte, men vigtige meddelelser... 7 Bestyrelsen...

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde.

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde. Frello i Varde By I anledning af Otto Frellos 90 års fødselsdag har Udviklingsrådet for Varde By samlet en række af de tanker og ideer som rådet arbejder med i relation til Frellos kunst. Grundlæggende

Læs mere

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Skolebakken 7 Aarhus C - fantastisk beliggenhed midt i byen ved vandet - liebhaverejendom i centrum af den nye Domkirkeakse med udsigt til havnen, Aarhusbugten

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Ejendomskonferencen 2013 Aarhus. 7. marts 2013

Ejendomskonferencen 2013 Aarhus. 7. marts 2013 Ejendomskonferencen 2013 Aarhus 7. marts 2013 Ejendomsinvestering - muligheder & udfordringer Bricks, hvem er vi Hvad har vi udrettet Eksempler på godt og ondt Styrke & udfordringer I Bricks og ejendomsbranchen

Læs mere

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15 Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø John Nielsen T ønder kommune har henvendt sig til undertegnede vedrørende 2 dispensationssager, og jeg vil samtidig med

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

KATTEGAT SERIEN. Planer Facader

KATTEGAT SERIEN. Planer Facader KATTEGAT SERIEN Planer Facader LILJE-HUSE SIDEN 1970 Siden 1970 har Lilje-huset udviklet, solgt og opført fritidsboliger. Det har altid været intentionen at være foran og bygge kvalitetshuse i et unikt,

Læs mere

Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015:

Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015: Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015: Referent Astrid Ejlersen (AE). Mødets program: 1) Velkommen ved Langeland Kommune 2) Præsentation

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke Nyuddannet Af Nana Lykke AALBORG på vinger Det allerførste hold cand.psych. er er nu udklækket fra Aalborg Universitet. Men tro ikke at disse førstefødte skal lære at gå de flyver allerede FOTOS: MICHAEL

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 5

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 5 P D 2 O 0 V G 1 N S E 5 INDBYDESE TI PNOVSDGE 2015 DBYFO indbyder i samarbejde med Naturstyrelsen, Danske Planchefer og KTC hermed ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings- miljø- og byggesagsafdelinger

Læs mere

BEVARINGSFORENINGEN for Præstø og Omegn

BEVARINGSFORENINGEN for Præstø og Omegn BEVARINGSFORENINGEN for og Omegn Indkørsel til fra vest med Antonihøjen i forgrunden Foto: KMO Huse og steder med sjæl... 2-3 Lokalplan for... 3 Antonihøjen.... 4-5 Helhedsplan for... 6 Når Næstved kan.....

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

Boligbolig. INSPIRATION TIL VÆRTINDEGAVEN 5 kreative gaver. BYD DET RÅ INDENFOR Se hvordan du kan bruge beton til at skabe en lækker indretning

Boligbolig. INSPIRATION TIL VÆRTINDEGAVEN 5 kreative gaver. BYD DET RÅ INDENFOR Se hvordan du kan bruge beton til at skabe en lækker indretning #139 - marts 2015 Boligbolig GRATIS boligmagasin TID TIL FORNYELSE? Frisk op med tapet og maling INSPIRATION TIL VÆRTINDEGAVEN 5 kreative gaver BYD DET RÅ INDENFOR Se hvordan du kan bruge beton til at

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere