Bilagsrapport. nydanskere i nyhedsbilledet. ungdomsråd. t: København K. Snaregade 10b. Kontrabande.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilagsrapport. nydanskere i nyhedsbilledet. ungdomsråd. www.kontrabande.com. t: +45 3333 8387. 1205 København K. Snaregade 10b. Kontrabande."

Transkript

1 t: nydanskere i nyhedsbilledet Bilagsrapport Kontrabande Snaregade 10b 1205 København K Denmark ny-dansk ungdomsråd

2 INDHOLD Side 3 Side 23 Side 29 Side 41 Side 43 BILAG 1: Tabeller BILAG 2: Kodeskema BILAG 3: Kodevejledning BILAG 4: Oversigt over medier og dage BILAG 5: Omkodninger Kontrabande Snaregade 10b 1205 København K Denmark t:

3 Bilag 1: Tabeller Frekvenstabeller (artikler og Tv-indslag) Tabel A Medier Antal Procent Ekstra Bladet ,1% BT ,6% Jyllandsposten 101 8,7% Politiken 112 9,6% 24 Timer 25 2,2% Urban 58 5,0% Nordjyske Stifttidende ,3% Lolland-Falsters Folketidende ,5% DR1 TV-Avisen ,5% DR1 TV-Avisen ,7% 11,19% TV2 Nyhederne ,8% TV2 Nyhederne ,1% 9,90% Artikler og indslag i alt ,0% *Artikler og indslag uden kilder er frasorteret Tabel B Vinkel Antal Procent Problemorienteret ,9% Løsningsorienteret ,1% Begge dele 83 7,1% Ingen af delene (neutral) ,9% Artikler og indslag i alt ,0% *Artikler og indslag uden kilder er frasorteret Tabel C Emne Antal Andel af artikler Kriminalitet og retssager ,1% Politik og regering (landspolitik) ,2% Kultur, underholdning og sport ,5% Sundhed og sygehuse ,7% Erhverv, handel og eksport 95 8,2% Regioner og kommuner 77 6,6% Udlændinge, indvandrere og integration 71 6,1% miljø og klima 69 5,9% Arbejdsmarked 65 5,6% DK's økonomi, skat og betalingsbalance 65 5,6% Folkeskole og ungdomsuddannelser (gymnasiale uddannelser og tekniske 64 5,5% 3

4 skoler) Sociale forhold 39 3,4% Forbrugerstof og privatøkonomi 39 3,4% Forskning og viden 37 3,2% Kommunal- og regionalpolitik 36 3,1% Foreningsliv, frivilligt arbejde og sociale bevægelser 33 2,8% Lovgivning 27 2,3% Bolig 25 2,2% Militær og forsvar 23 2,0% Videregående uddannelser 21 1,8% Ældre 21 1,8% Religion, værdier og trossamfund 16 1,4% Terror 16 1,4% Landbrug 16 1,4% Daginstitutioner og børnepasning 14 1,2% Andet ,0% Emneregistreringer i alt 1747 Artikler og indslag i alt ,34% *Artikler og indslag uden kilder er frasorteret Tabel C Emne (grupperet) Antal Andel af artikler Ret og kriminalitet ,8% Velfærd og velfærdsinstitutioner ,3% Politik ,3% Økonomi og finans ,1% Kultur, underholdning og sport ,5% Uddannelse 85 7,3% Regioner og kommuner 77 6,6% Udlændinge, indvandrere og integration 71 6,1% Miljø og klima 69 5,9% Arbejdsmarked 65 5,6% Forskning og viden 37 3,2% Foreningsliv, frivilligt arbejde og sociale bevægelser 33 2,8% Militær og forsvar 23 2,0% Religion, værdier og trossamfund 16 1,4% Landbrug 16 1,4% Andet ,0% Emneregistrering i alt 1747 Artikler og indslag i alt ,34% *Artikler og indslag uden kilder er frasorteret Krydstabeller (artikler og Tv-indslag) Tabel E Emne krydset med medietype Formiddagsblade Gratisaviser Dagblade Regionalaviser TV-nyheder 4

5 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Velfærd og velfærdsinstitutioner % % % % % Ret og kriminalitet % 11 8 % 33 9 % 35 8 % % Politik % % % % % Økonomi og finans 29 7 % % % % % Kultur, underholdning og sport % 10 8 % 2 1 % % 31 8 % Uddannelse 2 0 % % 30 8 % 30 7 % 9 2 % Regioner og kommuner 7 2 % 1 1 % 14 4 % 43 9 % 12 3 % Udlændinge, indvandrere og integration 15 4 % 5 4 % 27 7 % 3 1 % 21 6 % Miljø og klima 8 2 % 8 6 % 11 3 % 23 5 % 19 5 % Arbejdsmarked 11 3 % 8 6 % 20 5 % 15 3 % 11 3 % Forskning og viden 8 2 % 4 3 % 15 4 % 2 0 % 8 2 % Foreningsliv, frivilligt arbejde og sociale bevægelser 1 0 % 1 1 % 1 0 % 21 5 % 9 2 % Militær og forsvar 9 2 % 1 1 % 5 1 % 2 0 % 6 2 % Religion, værdier og trossamfund 2 0 % 4 3 % 4 1 % 5 1 % 1 0 % Landbrug 0 0 % 0 0 % 4 1 % 9 2 % 3 1 % Andet % 10 8 % 21 6 % % 25 7 % Total % % % % % Frekvenstabeller (kilder) Tabel F I hvilket medie optræder kilden? Antal Procent Ekstra Bladet ,7% BT ,1% Jyllandsposten ,9% Politiken ,0% 24 Timer 59 2,1% Urban 139 5,1% Nordjyske Stifttidende 270 9,8% Lolland-Falsters Folketidende ,7% DR1 TV-Avisen ,6% DR1 TV-Avisen ,7% 14,33% TV2 Nyhederne ,4% TV2 Nyhederne ,8% 10,18% Kilder i alt ,0% Tabel G I hvilken medietype optræder kilden? Formiddagsblade 22,8% 627 Gratisaviser 7,2% 198 Regionalaviser 20,5% 564 Landsdækkende dagblade 25,0% 687 5

6 Tv-nyheder 24,5% 674 Kilder i alt 100% 2750 Tabel H Er kilden navngiven? Procent Antal Ja, kilden er navngiven. 96% 2583 Nej, kilden er anonym. 4% 111 Kilder i alt 100% 2694 *Dette spørgsmål blev tilføjet efter start af undersøgelse, derfor er total antal kilder lavere Tabel I Kilden optræder som nr.: Pct. Antal Et 41,5% 1142 To til tre 41,6% 1144 Fire og opefter 16,9% 464 Kilder i alt 100,0% 2750 Tabel J Hvad er kildens køn? Procent Antal Mand 66% 1805 Kvinde 32% 882 Ikke mulig at identificere 2% 63 Total 100% 2750 Tabel K Hvad er kildens etniske oprindelse? Procent Antal Danmark 91% 2492 Norden 0% 6 Vestlige EU-lande (ekls. nordiske lande) 0% 9 Østlige EU-lande (eksl. nordiske lande) 0% 2 Øvrige Europa og Rusland 0% 2 Afrika syd for Sahara 1% 15 Nordamerika, Australien og New Zealand 0% 5 Syd- og Mellemamerika 0% 2 Asien øst for Pakistan 0% 7 Mellemøsten, Centralasien og Nordafrika 2% 55 Ikke-engelsktalende lande i Oceanien 0% 0 Roma 0% 0 Udefineret vestlig 1% 15 Udefineret ikke-vestlig 0% 2 6

7 Ved ikke 5% 138 Total 100% 2750 Tabel L Hvad er kildens etniske oprindelse? Dansk 90,6% 2492 Vestlig 1,3% 35 Ikke-vestlig 3,1% 85 Ved ikke 5,0% 138 Kilder i alt 100% 2750 Tabel M Er kildens etnicitet angivet i indslaget? Procent Antal Ja 3% 85 Nej 97% 2665 Total 100% 2750 Tabel N Kildeaktivitet Procent Antal Kilden er direkte citeret 94% 2590 Kilden er indirekte citeret 6% 160 Total 100% 2750 Tabel O Hvilken kildetype er kilden? Procent Antal Regering (ministre samt politikere fra regeringspartier) 12% 319 Politiker (Folketing, byråd, regionsråd) 12% 329 Forsker (offentligt eller privat ansat) 6% 178 Anden ekspert (konsulent, kommentator o.lign., dog eksl. mediepersoner, der bruges som eksperter) Erhvervsperson (repræsentant for privat virksomhed) Embedsmand (repræsentant for eller ansat i offentlig institution, myndighed eller virksomhed - kun offentligt ansatte) Organisationsperson (repræsentant for eller ansat i organisation, fx fagforening, NGO - kun ansatte og politisk valgte, ikke frivillige) 4% 109 9% % % 299 7

8 Kunstner, kulturperson eller 'kendt' 4% 113 Medierepræsentant (journalist eller redaktør fra andet medie) Borger uden portefølje (privatperson, der ikke optræder i sin egenskab af andet end sig selv) 2% 55 18% 499 Frivilligt socialt eller kulturelt arbejde 3% 80 Andet 2% 65 Total 100% 2750 Tabel P Hvad er kildens funktion i indslaget? Procent Antal Case (erfaring) 23% 638 Ekspert (viden) 17% 471 Part 55% 1500 Ikke mulig at identificere 5% 141 Total 100% 2750 Tabel Q Hvilken position indtager kilden i forhold til indslagets problemstilling? Procent Antal Offensiv 25% 685 Defensiv 12% 339 Neutral 63% 1726 Total 100% 2750 Krydstabeller (kilder) Tabel R1 Medietype krydset med kildens etniske oprindelse Dansk Vestlig Ikke vestlig Total Formiddagsblade 92,3% 519 2,0% 11 5,7% % 562 Gratisaviser 93,7% 179 3,7% 7 2,6% 5 100% 191 Regionalaviser 97,6% 538 1,3% 7 1,1% 6 100% 551 Dagblade 96,5% 636 0,9% 6 2,6% % 659 Tv-nyheder 95,5% 620 0,6% 4 3,9% % 649 Tabel R2 Medietype krydset med kildens etniske oprindelse 8

9 Observerede frekvenser Dansk Vestlig Ikke vestlig Total Formiddagsblade Gratisaviser Regionalaviser Dagblade Tv-nyheder Total * Ved ikke til etnicitet er frasorteret Tabel R3 Medietype krydset med kildens etniske oprindelse Forventede frekvenser Dansk Vestlig Ikke vestlig Total Formiddagsblade 536,1807 7, , Gratisaviser 182, , , Regionalaviser 525, , , Dagblade 628, , , Tv-nyheder 619, , , Total χ 2 = 33,84, d.f. = 8, kritisk værdi = 13,4 (α = 0,1), 15,5 (α = 0,05), 20,1 (α = 0,01). *** Testet er signifikant selv ved et signifikansniveau på 0,01. Tabel R4 Rxy Dansk Sig. Retning Vestlig Sig. Retning Ikke vestlig Sig. - Færre end Formiddagsblade 3,907 *** forventet 1,437 3,679 *** - Flere end - Gratisaviser 1,158 2,903 *** forventet 0,515 Flere end - Regionalaviser 2,821 *** forventet -0,16 3,225 *** Dagblade 1,566-1,11 Tv-nyheder 0,177-1,85 * - 1,129 Færre end forventet 0,99 Retning Flere end forventet Færre end forventet Nulhypotesen kan ikke afvises hvis R xy falder mellem +/- 1,65 ved α = 0,1, +/- 1,96 ved α = 0,05 og + / - 2,58 ved α = 0,01 Tabel S1 Kildens etnicitet krydset med nyhedens vinkel Begge Problemorienteret Løsningsorienteret dele Neutral Total Dansk 37,2% 927 9,8% 245 8,7% ,3% % 2492 Vestlig indvandrer / flygtning 45,7% 16 11,4% 4 8,6% 3 34,3% % 35 9

10 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 28,2% 24 11,8% 10 7,1% 6 52,9% % 85 Tabel S2 Kildens etnicitet krydset med nyhedens vinkel Begge Observerede frekvenser Problemorienteret Løsningsorienteret dele Neutral Total Dansk Vestlig indvandrer / flygtning Ikke-vestlig indvandrer / flygtning Total Tabel S3 Kildens etnicitet krydset med nyhedens vinkel Begge Forventede frekvenser Problemorienteret Løsningsorienteret dele Neutral Total Dansk 922, , , , Vestlig indvandrer / flygtning 12,9575 3, , , Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 31,4682 8, , , Total χ 2 = 5.35, d.f. = 6, kritisk værdi = 10.6 (α = 0,1), 12.6 (α = 0,05), 16.8 (α = 0,01). Testet er ikke signifikant. Tabel T1 Emne, grupperet Etnisk dansk Vestlig Ikke-vestlig Ved ikke Velfærd og velfærdsinstitutioner 22% % 8 8% 7 12% 17 Ret og kriminalitet 17% % 5 36% 31 40% 55 Politik 26% 638 9% 3 13% 11 20% 27 Økonomi og finans 18% % 5 2% 2 7% 9 Uddannelse 8% 200 9% 3 14% 12 4% 6 Regioner og kommuner 7% 183 0% 0 1% 1 1% 2 Udlændinge, indvandrere og integration 6% 154 0% 0 48% 41 9% 13 Miljø og klima 6% % 6 0% 0 2% 3 Forskning og viden 4% 91 0% 0 1% 1 4% 5 Foreningsliv, frivilligt arbejde og sociale bevægelser 3% 64 0% 0 5% 4 1% 1 Militær og forsvar 2% 54 3% 1 0% 0 1% 1 10

11 Religion, værdier og trossamfund 1% 26 3% 1 13% 11 2% 3 Landbrug 2% 44 0% 0 0% 0 0% 0 Kultur, underholdning og sport 13% % 5 11% 9 8% 11 Andet 13% % 4 9% 8 23% 32 Række total (Respondenter) Tabel T2 Oftest forekommende emner for kilder med dansk og med ikke-vestlig baggrund Kilder med dansk baggrund Kilder med ikke-vestlig baggrund Politik 25,6% 638 Udlændinge, indvandrere og integration 48,2% 41 Velfærd og velfærdsinstitutioner 21,5% 535 Ret og kriminalitet 36,5% 31 Økonomi og finans 17,4% 433 Uddannelse 14,1% 12 Ret og kriminalitet 17,2% 428 Religion, værdier og trossamfund 12,9% 11 Kultur, underholdning og sport 12,5% 311 Politik 12,9% 11 Etnisk danske kilder i alt 2492 Ikke-vestlige nydanske kilder i alt 85 Tabel U1 Etnicitet krydset med kildens placering i nyheden Kilden optræder som nr. et Kilden optræder som nr. to til tre Kilden optræder som nr. fire eller senere Total Dansk 40% % % % 2492 Vestlig indvandrer / flygtning Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 63% 22 26% 9 11% 4 1% 35 46% 39 39% 33 15% 13 3% 85 Tabel U2 Etnicitet krydset med kildens placering i nyheden Kilden optræder som nr. et Total Dansk Observerede frekvenser Kilden optræder som nr. to til tre Kilden optræder som nr. fire eller senere Vestlig indvandrer / flygtning Ikke-vestlig indvandrer / flygtning

12 Total Tabel U3 Etnicitet krydset med kildens placering i nyheden Kilden Kilden Kilden optræder optræder optræder som nr. Total som nr. to til som nr. et fire eller tre Forventede frekvenser senere Dansk Vestlig indvandrer / flygtning Ikke-vestlig indvandrer / flygtning Total χ 2 = 8,17 d.f. = 4, kritisk værdi = 7.78 (α = 0,1), 9.49 (α = 0,05). Testet er lavsignifikant. Tabel U4 Rxy 1 Sig. Retning 2-3 Sig. Retning 4 og opefter Sig. Dansk -2,28 *** Vestlig indvandrer / flygtning 2,667 *** Færre end forventet 1,556 0,930 Flere end forventet -1,948 * Færre end forventet -0,925 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 0,96-0,574-0,498 Tabel V1 Hvilken kildetype er kilden? Regering (ministre samt politikere fra regeringspartier) Etnisk dansk Vestlig Ikkevestlig Ved ikke 12% 310 0% 0 1% 1 6% 8 Politiker (Folketing, byråd, regionsråd) 13% 315 3% 1 9% 8 4% 5 Forsker (offentligt eller privat ansat) 7% % 6 1% 1 4% 6 Anden ekspert (konsulent, kommentator o.lign., dog eksl. mediepersoner, der bruges som eksperter) Erhvervsperson (repræsentant for privat virksomhed) Embedsmand (repræsentant for eller ansat i offentlig institution, myndighed eller virksomhed - kun offentligt ansatte) Organisationsperson (repræsentant for eller ansat i organisation, fx fagforening, NGO - kun ansatte og politisk valgte, ikke frivillige) 4% 104 0% 0 0% 0 4% 5 10% % 8 1% 1 4% 6 17% % 6 1% 1 15% 21 11% % 4 8% 7 2% 3 Kunstner, kulturperson eller 'kendt' 4% % 5 7% 6 0% 0 12

13 Medierepræsentant (journalist eller redaktør fra andet medie) Borger uden portefølje (privatperson, der ikke optræder i sin egenskab af andet end sig selv) 2% 52 0% 0 0% 0 2% 3 16% 387 9% 3 59% 50 43% 59 Frivilligt socialt eller kulturelt arbejde 3% 73 0% 0 8% 7 0% 0 Andet 2% 38 6% 2 4% 3 16% 22 Række total (Respondenter) Tabel V2 Oftest forekommende kildetyper for kilder med dansk og med ikke-vestlig baggrund Kilder med dansk baggrund Procent Antal Kilder med ikke-vestlig baggrund Procent Antal Embedsmand 16,9% 420 Borger uden portefølje 58,8% 50 Borger uden portefølje 15,5% 387 Politiker 9,4% 8 Politiker 12,6% 315 Organisationsperson 8,2% 7 Regering 12,4% 310 Frivilligt arbejde 8,2% 7 Organisationsperson 11,4% 285 Kunster, kulturperson eller kendt 7,1% 6 Kilder i alt 68,90% ,76% 85 Tabel W1 Kildens etnicitet krydset med kildens funktion Case Ekspert Part Total Dansk 22,5% ,5% ,0% % 2370 Vestlig indvandrer / flygtning 27,3% 9 33,3% 11 39,4% % 33 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 41,5% 34 1,2% 1 57,3% % 82 Tabel W2 Kildens etnicitet krydset med kildens funktion Observerede frekvenser Case Ekspert Part Total Dansk Vestlig indvandrer / flygtning Ikke-vestlig indvandrer / flygtning Total * Ikke mulig at identificere til kildefunktion frasorteret, det samme med ved ikke til etnicitet. *Vær opmærksom på at der er en celle med kun en observation, det er Chi2-testet følsomt overfor. Tabel W3 Kildens etnicitet krydset med kildens funktion Forventede frekvenser Case Ekspert Part Total Dansk 549,3 430,1 1390, Vestlig indvandrer / flygtning 7,6 6,0 19,4 33 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 19,0 14,9 48,1 82 Total 576,0 451,0 1458,

14 χ 2 = 32.03, d.f. =5, kritisk værdi = 9.24 (α = 0,1), 11.1(α = 0,05), 15.1 (α = 0,01). Testet er signifikant selv ved et kritisk niveau på 0,95. Tabel W4 Rxy Case Sig. Retning Ekspert Sig. Retning Part Sig. Retning Dansk -3,70 *** Færre end forventet 2,20 ** Flere end forventet 1,45 Vestlig indvandrer / flygtning 0,56 2,28 ** Flere end forventet -2,26 ** Færre end forventet Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 3,99 *** Flere end forventet -4,04 *** Færre end forventet -0,25 Tabel X1 Kildens etnicitet krydset med kildens position Offensiv Defensiv Neutral Total Dansk 25,4% ,6% ,0% % 2492 Vestlig indvandrer / flygtning 14,3% 5 11,4% 4 74,3% % 35 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 24,7% 21 15,3% 13 60,0% % 85 Tabel X2 Kildens etnicitet krydset med kildens position Observerede frekvenser Offensiv Defensiv Neutral Total Dansk Vestlig indvandrer / flygtning Ikke-vestlig indvandrer / flygtning Total Tabel X3 Kildens etnicitet krydset med kildens position Forventede frekvenser Offensiv Defensiv Neutral Total Dansk 628, , , Vestlig indvandrer / flygtning 8, , , Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 21, , , Total χ 2 = 3.12, d.f. =4, kritisk værdi = 7.78 (α = 0,1), 9.49(α = 0,05), 13.3 (α = 0,01). Testet er ikke signifikant. Tabel Y1 Etnicitet og køn 14

15 Mand Kvinde Total Dansk 67,2% ,8% % 2492 Vestlig indvandrer / flygtning 65,7% 23 34,3% % 35 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 65,5% 55 34,5% % 84 Tabel Y2 Etncitet og køn Observerede frekvenser Mand Kvinde Total Dansk Vestlig indvandrer / flygtning Ikke-vestlig indvandrer / flygtning Tabel Y3 Etncitet og køn Forventede frekvenser Mand Kvinde Total Dansk 1673,1 818, Vestlig indvandrer / flygtning 23,5 11,5 35 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 56,4 27,6 84 χ 2 = 0,9302, d.f. =2, kritisk værdi = Testet er insignifikant. Tabel Z1 Er kildens etnicitet angivet? Ja Nej Total Dansk 1,0% 25 99,0% % 2492 Vestlig indvandrer / flygtning 31,4% 11 68,6% % 35 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 55,3% 47 44,7% % 85 Tabel Z2 Er kildens etnicitet angivet? Observerede frekvenser Ja Nej Total Dansk Vestlig indvandrer / flygtning Ikke-vestlig indvandrer / flygtning

16 Tabel Z3 χ 2 = , d.f. =2, kritisk værdi = 9.21 (α = 0,01). Testet er højsignifikant. Tabel Æ Tabel AA1 Etnisk dansk Vestlig indvandrer / flygtning Ikkevestlig indvandrer / flygtning Etnicitet krydset med nyhedens vinkel (formiddagsblade) Ingen af delene Problemorienteret Løsningsorienteret Begge dele (neutral) Procent 37,19% 193 4,6% 24 4,0% 21 54,1% % ,45% 5 9,1% 1 9,1% 1 36,4% 4 100% 11 37,50% 12 3,1% 1 6,3% 2 53,1% % 32 Antal Tabel AA2 Etnicitet krydset med nyhedens vinkel (gratisaviser) Problemorienteret Løsningsorienteret Begge dele Ingen af delene (neutral) Procent Antal Danmark 34,6% 62 16,2% 29 11,2% 20 38,0% % 179 Vestlig udlænding 42,9% 3 14,3% 1 14,3% 1 28,6% 2 100% 7 Ikkevestlig udlænding 20,0% 1 60,0% 3 0,0% 0 20,0% 1 100% 5 Tabel AA3 Etnicitet krydset med nyhedens vinkel (regionalaviser) 16

17 Problemorienteret Løsningsorienteret Begge dele Ingen af delene (neutral) Procent Antal Danmark 29,4% ,6% 73 5,2% 28 51,9% % 538 Vestlig udlænding 42,9% 3 28,6% 2 0,0% 0 28,6% 2 100% 7 Ikkevestlig udlænding 0,0% 0 50,0% 3 16,7% 1 33,3% 2 100% 6 Tabel AA4 Etnicitet krydset med nyhedens vinkel (dagblade) Problemorienteret Løsningsorienteret Begge dele Ingen af delene (neutral) Procent Antal Danmark 42,6% ,7% 68 11,0% 70 35,7% % 636 Vestlig udlænding 66,7% 4 0,0% 0 16,7% 1 16,7% 1 100% 6 Ikkevestlig udlænding 52,9% 9 5,9% 1 0,0% 0 41,2% 7 100% 17 Tabel AA5 Etnicitet krydset med nyhedens vinkel (Tv-nyheder) Problemorienteret Løsningsorienteret Begge dele Ingen af delene (neutral) Procent Antal Danmark 39,2% 243 8,2% 51 12,4% 77 40,2% % 620 Vestlig udlænding 25,0% 1 0,0% 0 0,0% 0 75,0% 3 100% 4 Ikkevestlig udlænding 8,0% 2 8,0% 2 12,0% 3 72,0% % 25 Tabel AB1 Etnicitet krydset med kildens funktion (formiddagsblade) Case (erfaring) Ekspert (viden) Part Ikke mulig at identificere Procent Antal 17

18 Etnisk dansk Vestlig indvandrer / flygtning 29% % 85 47% 243 8% % % 3 27% 3 36% 4 9% 1 100% 11 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 38% 12 0% 0 63% 20 0% 0 100% 32 Tabel AB2 Etnicitet krydset med kildens funktion (gratisaviser) Etnisk dansk Vestlig indvandrer / flygtning Case (erfaring) Ekspert (viden) Part Ikke mulig at identificere Total 15% 27 38% 68 44% 79 3% 5 100% 179 0% 0 71% 5 29% 2 0% 0 100% 7 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 60% 3 0% 0 40% 2 0% 0 100% 5 Tabel AB3 Etnicitet krydset med funktion (regionalaviser) Case (erfaring) Ekspert (viden) Part Ikke mulig at identificere Total Etnisk dansk Vestlig indvandrer / flygtning 23% % 58 60% 325 6% % % 2 14% 1 57% 4 0% 0 100% 7 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 17% 1 0% 0 83% 5 0% 0 100% 6 18

19 Tabel AB4 Etnicitet krydset med funktion (dagblade) Case (erfaring) Ekspert (viden) Part Ikke mulig at identificere Total Etnisk dansk Vestlig indvandrer / flygtning 11% 69 21% % 414 3% % % 2 17% 1 50% 3 0% 0 100% 6 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 18% 3 6% 1 71% 12 6% 1 100% 17 Tabel AB5 Etnicitet krydset med funktion (Tv-nyheder) Case (erfaring) Ekspert (viden) Part Ikke mulig at identificere Total Etnisk dansk Vestlig indvandrer / flygtning 26% % 95 54% 337 4% % % 2 25% 1 0% 0 25% 1 100% 4 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 60% 15 0% 0 32% 8 8% 2 100% 25 Tabel AC1 Etnicitet krydset med position ift. nyhedens problemstilling (formiddagsblade) Offensiv Defensiv Neutral Procent Antal Etnisk dansk 25,0% ,0% 66 62,0% % 519 Vestlig indvandrer / flygtning 18,2% 2 9,1% 1 73,0% 8 100% 11 19

20 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 34,4% 11 15,6% 5 50,0% % 32 Tabel AC2 Etnicitet krydset med position ift. nyhedens problemstilling (gratisaviser) Offensiv Defensiv Neutral Procent Antal Etnisk dansk 24% 43 10% 18 66% % 179 Vestlig indvandrer / flygtning 43% 3 14% 1 43% 3 100% 7 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 0% 0 20% 1 80% 4 100% 5 Tabel AC3 Etnicitet krydset med position ift. nyhedens problemstilling (regionalaviser) Offensiv Defensiv Neutral Procent Antal Etnisk dansk 23% % 55 67% % 538 Vestlig indvandrer / flygtning 0% 0 14% 1 86% 6 100% 7 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 33% 2 17% 1 50% 3 100% 6 Tabel AC4 Etnicitet krydset med position ift. nyhedens problemstilling (dagblade) Offensiv Defensiv Neutral Procent Antal Etnisk dansk 34% % % % 636 Vestlig indvandrer / flygtning 0% 0 17% 1 83% 5 100% 6 20

21 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 29% 5 24% 4 47% 8 100% 17 Tabel AC5 Etnicitet krydset med position ift. nyhedens problemstilling (Tv-nyheder) Etnisk dansk Vestlig indvandrer / flygtning Offensiv Defensiv Neutral Procent Antal 19,4% ,5% 65 70,2% % 620 0,0% 0 0,0% 0 100,0% 4 100% 4 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 12,0% 3 8,0% 2 80,0% % 25 Tabel AD Emner, som kædes sammen med emnet "Udlændinge, indvandring og integration" Politik og regering (landspolitik) 22 Kommunal- og regionalpolitik 2 Lovgivning 3 Regioner og kommuner 0 Sundhed og sygehuse 0 Folkeskole og ungdomsuddannelser 10 Videregående uddannelser 0 Daginstitutioner og børnepasning 1 Bolig 0 Militær og forsvar 0 Forskning og viden 3 Religion, værdier og trossamfund 5 21

22 Ældre 0 Udlændinge, indvandrere og integration 71 Sociale forhold 2 Foreningsliv, frivilligt arbejde og sociale bevægelser 0 Kriminalitet og retssager 26 Terror 3 Arbejdsmarked 3 DK's økonomi, skat og betalingsbalance 0 Forbrugerstof og privatøkonomi 0 Erhverv, handel og eksport 0 Landbrug 0 Kultur, underholdning og sport 1 Andet 0 Miljø og klima 1 Antal artikler og indslag om udlændinge, indvandring og integraion 71 22

23 Bilag 2: Kodeskema 1. Nummerering (se kodevejledning) _ 2. I hvilket medie er indslaget bragt? (Angiv kun ét svar) Ekstra Bladet BT Jyllandsposten Politiken 24 Timer Urban Nordjyske Stiftidende Lolland-Falsters Folketidende DR1 TVAvisen DR1 TVAvisen TV2 Nyhederne TV2 Nyhederne Angiv indslagets sidetal (hvis avis eller dagblad) / nummer (hvis Tv-nyheder) 23

24 (Angiv værdi mellem 1 og 50) 4. Hvad er indslagets vinkel? (Angiv kun ét svar) Problemorienteret Løsningsorienteret Begge dele Ingen af delene (neutral) 5. Hvad er indslagets emne? (Programmet tillader, at man angiver flere svar, begræns det dog til højst tre) (Angiv gerne flere svar) Politik og regering (landspolitik) Kommunal- og regionalpolitik Lovgivning Regioner og kommuner Sundhed og sygehuse Folkeskole og ungdomsuddannelser (gymnasiale uddannelser og tekniske skoler) Videregående uddannelser Daginstitutioner og børnepasning Bolig Militær og forsvar 24

25 Forskning og viden Religion, værdier og trossamfund Ældre Udlændinge, indvandrere og integration Sociale forhold Foreningsliv, frivilligt arbejde og sociale bevægelser Kriminalitet og retssager Terror Arbejdsmarked DK's økonomi, skat og betalingsbalance Forbrugerstof og privatøkonomi Erhverv, handel og eksport Landbrug Kultur, underholdning og sport Andet 6. Hvad er kildens køn? (Angiv kun ét svar) Mand Kvinde Ikke mulig at identificere 7. Er kilden dansk statsborger? 25

26 (Angiv kun ét svar) Ja Nej Fremgår ikke 8. Hvad er kildens etniske oprindelse? (Angiv kun ét svar) Danmark Norden Gamle EU-lande (ekls. nordiske lande) Nye EU-lande (eksl. nordiske lande) Øvrige Europa og Rusland Afrika syd for Sahara Nordamerika, Australien og New Zealand Syd- og Mellemamerika Asien øst for Pakistan Mellemøsten, Centralasien og Nordafrika Ikke-engelsktalende lande i Oceanien Roma Udefineret vestlig Udefineret ikke-vestlig Ved ikke 9. Er kildens etnicitet angivet i indslaget? 26

27 (Angiv kun ét svar) Ja Nej 10. Kildeaktivitet (Angiv kun ét svar) Kilden er direkte citeret Kilden er indirekte citeret 11. Hvilken kildetype er kilden? (Angiv kun ét svar) Regering (ministre samt politikere fra regeringspartier) Politiker (Folketing, byråd, regionsråd) Forsker (offentligt eller privat ansat) Anden ekspert (konsulent, kommentator o.lign., dog eksl. mediepersoner, der bruges som eksperter) Erhvervsperson (repræsentant for privat virksomhed) Embedsmand (repræsentant for eller ansat i offentlig institution, myndighed eller virksomhed) Organisationsperson (repræsentant for eller ansat i organisation) Kunstner, kulturperson eller 'kendt' Medierepræsentant (journalist eller redaktør fra andet medie) Borger uden portefølje (privatperson, der ikke optræder i sin egenskab af andet end sig selv) Frivilligt socialt eller kulturelt arbejde 27

28 Andet 12. Hvad er kildens funktion i indslaget? (Angiv kun ét svar) Case (erfaring) Ekspert (viden) Part Ikke mulig at identificere 13. Hvilken position indtager kilden i forhold til indslagets problemstilling? (Angiv kun ét svar) Offensiv Defensiv Neutral 28

29 Bilag 3: Kodevejledning Kodevejledning Indhold Hvad kodes?... 2 Hvem kodes? Nummerering I hvilket medie er indslaget bragt? (Angiv kun ét svar) Angiv indslagets sidetal (hvis avis eller dagblad) / nummer (hvis TV-nyheder) Hvad er indslagets vinkel? (Angiv kun ét svar) Hvad er indslagets emne? (Programmet tillader, at man angiver flere svar, begræns det dog til højst tre) Kilden optræder som nummer (Angiv værdi mellem 1 og 20) Er kilden navngiven? Hvad er kildens køn? (Angiv kun ét svar) Hvad er kildens etnicitet? (Angiv kun ét svar) Er kildens etnicitet angivet i indslaget? (Angiv kun ét svar) Kildeaktivitet (Angiv kun ét svar) Hvilken kildetype er kilden? (Angiv kun ét svar) Hvad er kildens funktion i indslaget? (Angiv kun ét svar) Hvilken position indtager kilden i forhold til indslagets problemstilling? (Angiv kun ét svar)11 29

30 30

31 Hvad kodes? Indenrigsnyheder i aviser og dagblade, og på TV. Det vil sige rent nyhedsstof om begivenheder, sager, forhold osv. i det danske samfund. Vi respekterer mediernes egen zoneindleding, så hvis en artikel om fx X-factor figurerer som nyhed (dette er tilfældet i bl.a. BT), så inkluderes den. Analyse, debat og andet opinionsstof kodes ikke, og det samme gælder for de artikler og indslag, som mediet selv kategoriserer som sport, underholdning, kultur, udland, erhverv, medier mm. kodes heller ikke. Kun egenproduceret nyhedsstof inkluderes det betyder, at kun artikler, hvor journalistens navn er angivet med en byline, kodes, mens artikler fra Ritzau og andre bureauer fravælges. Det er sværere at identificere egenproduceret nyhedsstof i TV, vi gør det sådan, at korte indslag, hvor der speakes over diverse begivenheder fravælges. I TV Avisen på DR1 omtales disse ofte som "dagens korte indlandsnyheder". Desuden kodes kun egentlige artikler, og noter o.lign. i aviser og dagblade fravælges således. Ved regionalaviserne kodes kun artikler med fuldt navn i byline. Hvem kodes? I denne undersøgelse defineres kilder udelukkende som personer. Det betyder, at fx et politisk parti, en organisation, en gruppe af mennesker (fx demonstranter, slagteriarbejdere) ikke kodes, hvis de ikke repræsenteres af en person, som udtaler sig på gruppens vegne. Skriftlige kilder, som fx en rapport fra SFI, kodes ligeledes ikke. Kilder kan være direkte eller indirekte citeret. Det første sker med "", det sidste med ord som "ifølge". Alle personer, der spiller en rolle og bidrager med et direkte eller indirekte udsagn defineres som kilder, uanset om det pågældende medie selv har været i direkte kontakt med personen eller ej. Det vil sige at Ritzau-kilder (dog ikke i Ritzau-artikel), samt deltagere i offentlige møder og retssager også kodes som kilder (altså andenhåndskilder). Det er ikke ualmindeligt, at en person nævnes uden at han eller hun bidrager med information til historien. Hvis en person blot er omtalt, men hverken direkte eller indirekte citeret, kodes personen ikke. Når der i en artikel står "dermed ligner det et kort visit hos finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) for Socialdemokraterne og SF, når han meget snart indkalder Folketingets partier til sonderinger", kodes Claus Hjort altså ikke. En pendant på TV kan være, at der bringes et klip fra fx et pressemøde, en demonstration, en skolegård eller lignende, som der speakes hen over. Oftest vil 31

32 en eller flere personer, der optræder i klippet, efterfølgende blive interviewet af en journalist, men hvis det ikke er tilfældet, kodes personerne i klippet ikke. Hver kilde kodes naturligvis kun en gang, selvom han eller hun citeres flere gange i samme artikel. I nogle avisartikler optræder kilden ikke i brødteksten, men fx i en boks ved siden af artiklen. Hvis citatet relaterer sig til artiklen, kodes kilden under pågældende artikel. Hver kilde i en artikel markeres med overstregningstusch. OBS! Artikler som handler om "udlændingem indvandring og integration" markeres med en post-it (hvis fysisk format) og avis, dato, side og overskrift noteres på en liste. 1. Nummerering Hver artikel eller nyhedsindslag tildeles en kode, der angiver hvilket medie de er fra, og et nummer. Medie Ekstra Bladet BT Jyllandsposten Politiken Mediekode EB BT JP POL 24 Timer 24 Urban Fyns Stifttidende Nordjyske Stiftidende DR1 TVAvisen DR1 TVAvisen TV2 Nyhederne TV2 Nyhederne U FS NS DR1A DR1B TV2A TV2B Alle medier kodes i kronologisk rækkefølge, således at første artikel i Jyllandsposten mandag i uge et får koden JP1 1 (uge 1, artikel 1), mens tredje artikel i Politiken mandag i uge et får koden POL1 1 32

33 Nummeret skrives med sprittusch ved artiklen. 2. I hvilket medie er indslaget bragt? (Angiv kun ét svar) 3. Angiv indslagets sidetal (hvis avis eller dagblad) / nummer (hvis TV nyheder) Ved TV-nyheder angives det pågældende indslags nummer i rækkefølgen af samtlige indslag i udsendelsen, ikke kun nummer i rækkefølgen af kodede indlandsnyheder. Formålet med denne variabel er at få et indtryk af, hvor højt eller lavt en given artikel eller indslag er prioriteret i forhold til de øvrige nyheder. 4. Hvad er indslagets vinkel? (Angiv kun ét svar) I avisartikler bestemmes vinklen ud fra rubrik, underrubrik og første afsnit. I TV-indslag bestemmes den ud fra studieværtens oplæg og, ca., de første 15 sekunder af indslaget. Vi antager, at det er her en artikels eller et nyhedsindslags vinkel slås an. Problemorienteret: Artiklen eller indslaget påpeger et problem, og er i det hele taget mere problematiserende end optaget af at præsentere eventuelle løsninger på problemet. Kritisk må ikke forveksles med problemorienteret. Løsningsorienteret: Artiklen eller indslaget skitserer måske kort et problem, men hovedsigtet er at pege på eventuelle løsninger eller fortælle om diverse succesfulde tiltag, der allerede er sat i gang. Begge dele Ingen af delene (neutral) 5. Hvad er indslagets emne? (Programmet tillader, at man angiver flere svar, begræns det dog til højst tre) Ofte behandler nyheder flere emner, som dog relaterer sig til hinanden. En artikel om Ghettoplanen kan fx både handle om politik, bolig og integration, og en artikel om besøgsvenner til ensomme pensionister handler både om ældre og frivilligt arbejde. I programmet findes kun spørgsmålstyperne "single" og "multipel", og når sidstnævnte vælges er det ikke muligt at sætte et loft på antal tilladte svar. For at begrænse mængden af information bare en smule, skal vi selv sørge for højst at registrere tre emner per artikel eller indslag. 33

34 Politik og regering: Landspolitik Kommunal- og regionalpolitik Lovgivning: Lovforslag, vedtagelse af lovforslag, lovændringer osv. Regioner og kommuner: Artiklen eller indslaget handler om regioner eller kommuner, den udspiller sig ikke i en region eller en kommune. Fx vil politikere ofte forholde sig til spørgsmål vedrørende regionerne eller kommunerne, og i så fald handler artiklen om regioner og kommuner. Sundhed og sygehuse: Befolkningens helbred, sundhedskampagner, sundhedssektoren (fx ventelister, privatisering, egenbetaling for sundhedsydelser) Folkeskole, ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser: Grundskole fra 0. til og med 10. kl., gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf) samt erhvervsuddannelser som murer, frisør, smed, social- og sundhedsassistent o.lign. Videregående uddannelser: Alle uddannelser med en gymnasial eksamen som adgangskrav. Daginstitutioner og børnepasning Bolig Militær og forsvar Forskning og viden: Handler om forskningsinstitutioner, forskningspolitik, nyopdagelser o.lign. En artikel, hvor en kilde kommer med en forskningsbaseret udtalelse om et emne, kodes ikke under forskning og viden. Religion, værdier og trossamfund Ældre Udlændinge, indvandring og integration Sociale forhold: fattigdom, udsatte børn og unge, hjemløshed, misbrug, prostitution osv.) Foreningsliv, frivilligt arbejde og sociale bevægelser Kriminalitet og retssager Terror Arbejdsmarked: Både makro- og mikroniveau, det vil sige både beskæftigelses- og 34

35 ledighedsgrad og politiske tiltag, samt personhistorier om den fyrede slagteriarbejder og den arbejdsløse, nyuddannede akademiker. DK's økonomi, skat og betalingsbalance: Makroøkonomi (kommunernes og regionernes økonomi indgår også i denne). Forbrugerstof og privatøkonomi: Borgernes penge. Erhverv, handel og eksport: Handler om virksomheder. Landbrug Kultur, underholdning og sport Andet 6. Kilden optræder som nummer (Angiv værdi mellem 1 og 20) Hvad angår de kilder, der optræder i selve brødteksten, er dette forholdsvis simpelt. Den først citerede er nummer et og så fremdeles. Men nogle gange optræder en kilde ikke i brødteksten, men i en boks eller lignende ved siden af teksten, mellem to kolonner o.lign. I de tilfælde har vi valgt at være systematiske og læse fra venstre mod højre også selvom nogle kilder visuelt er mere fremhævede end andre. Det ville blive for omstændeligt og desuden et subjektivt skøn at bestemme hvilke kilder, der er mest synlige i opsætningen. 7. Er kilden navngiven? Navngiven kilde Anonym kilde 8. Hvad er kildens køn? (Angiv kun ét svar) 9. Hvad er kildens etnicitet? (Angiv kun ét svar) Førstegenerationsindvandrere, udlændinge og flygtninge registreres i henhold til egen oprindelse. Anden- og tredjegenerationsindvandrere registreres i henhold til forældres og bedsteforældres oprindelse. Kodningen baseres på skøn i de (sandsynligvis mange) tilfælde, hvor kildens etniske oprindelse ikke fremgår direkte. Ved kendte personer må det være muligt at finde oplysninger på nettet, ved almindelige borgere kan man evt. google navnet for at finde ud af, om det er typisk mellemøstligt, asiatisk, østeuropæisk osv. 35

36 Etnicitetsvariablen er et forsøg på at dele verden op i regioner, der er meningsfulde pga. geografisk nærhed og / eller kulturelle, sproglige og økonomiske fællestræk. I samfundsvidenskaberne trådte termen "etnicitet" på et tidspunkt i stedet for "race", som insinuerer en vis biologisk determinisme. Etnicitet henviser i stedet til et kulturelt fællesskab. En etnisk gruppe defineres altså som en befolkningsgruppe, der deler nogle kulturelle fællestræk. Inden for samfundsvidenskaberne anses etnicitet som en socialt skabt kategori, og som et mærkat, individet både selv kan identificere sig med og som andre kan tilskrive individet og gruppen. Danmarks Statistik registrerer ikke etnicitet (det må de ikke), men i stedet nationalitet (statsborgerskab) og oprindelsesland (fødested og forældres fødested) to kategorier, som ofte er sammenfaldende. Statsløse registreres kun i henhold til deres fødested statsløse palæstinenseres oprindelsesland er typisk Vestbredden eller Gaza, mens statsløse kurderes oprindelsesland er Tyrkiet eller Irak. Hvad angår romaer, registrerer Danmarks Statistik kun dem, der er indregistreret i Danmark. En del opholder sig formentlig i DK på et tre-måneders turistvisum. Romaer kan komme fra Polen, Rumænien, Rusland, Tjekkiet osv.. Danmarks Statistik opererer med tre kategoriseringer, som alle er baseret på oprindelsesland: Oprindelsesland, vestlig / ikke-vestlig og verdensdel. Den sidste er umiddelbart både tilpas detaljeret og udetaljeret til denne undersøgelses formål. Men den indeholder ikke en Mellemøsten-kategori, da Mellemøsten ikke er en verdensdel, men en ikke særlig veldefineret region fortrinsvis bestående af muslimske lande i Vestasien og Nordafrika. Til gengæld er "mellemøstlig herkomst" en kategori, der ofte optræder i de danske medier og som derfor formentlig fylder en del i den almindelige danskers bevidsthed og anskuelsesmåde. Nedenfor er den anvendte etnicitetsvariabel udspecificeret. Danmark Norden ekls. Danmark: Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne og Grønland (denne kategori er tilføjet, da både Sverige og Finland ellers ville blive registreret som "nye EUlande", og Island som "Øvrige Europa"). Vestlige EU-lande ekls. Danmark: Belgien, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien, Tyskland, Østrig. Østlige EU-lande: Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn. Øvrige Europa og Rusland: Albanien, Andorra, Armenien, Azerbaijan, Hviderusland, Bosnien og Herzegovina, Kroatien, Georgien, Liechtenstein, Makedonien, Moldova, 36

37 Monaco, Montenegro, Rusland, San Marino, Serbien, Schweiz, Ukraine, Vatikanstaten. Afrika syd for Sahara: Alle andre afrikanske lande end Algeriet, Egypten, Libyen, Marokko, Tunesien. Se kort nedenfor. USA, Canada, Australien og New Zealand Mexico, Caribien, Mellem- og Sydamerika: Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Columbia, Costa Rica, Ecuador, Guatamala, Guyana, Honduras, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, Surinam, Uruguay, Venezuela (for Caribien se kort nedenfor) 37

38 Asien Øst for Pakistan: Alle andre asiatiske lande end Afghanistan, Pakistan og Rusland, samt gamle centralasiatiske lande listet i næste kategori. Mellemøsten, Centralasien og Nordafrika: Afghanistan, Algeriet, Bahrain, Cypern, Egypten, Forenede Arabiske Emirater, Iran, Irak, Israel, Jordan, Kuwait, Kyrgzystan, Libanon, Libyen, Marokko, Oman, Pakistan, Palæstina (Gaza og Vestbredden) Qatar, Saudi Arabien, Syrien, Tajikistan, Tunesien, Tyrkiet, Turkmenistan, Uzbekistan, Yemen. Ikke-engelsktalende lande i Oceanien: Alle andre lande end Australien og New Zealand, se kortet nedenfor. (Nogle øer hører til fx USA, Frankrig og Chile, men de registreres som Oceanien). 38

39 Roma Udefineret vestlig: Hvis man ikke er i stand til at bestemme kildens etnicitet mere præcist. Vi definerer vestlig som Danmark Norden Vestlige EU-lande - Canada, USA, Australien, New Zealand. Udefineret ikke-vestlig: Hvis man ikke er i stand til at bestemme kildens etnicitet mere præcist. Vi definerer ikke-vestlig som alt, der ikke er nævnt ovenfor. Altså også østeuropæiske EU-lande. Ved ikke (hvis man kun kan komme med et meget tvivlsomt gæt). 10. Er kildens etnicitet angivet i indslaget? (Angiv kun ét svar) Der klikkes kun i ja-boksen, hvis et oprindelsesland eller region er angivet direkte. 11. Kildeaktivitet (Angiv kun ét svar) Direkte eller indirekte citeret. Ofte er kilder både direkte og indirekte citeret i de tilfælde, kodes de som direkte citeret. Se side 1 for flere kommentarer. 39

40 12. Hvilken kildetype er kilden? (Angiv kun ét svar) Liste med svarmuligheder burde være detaljeret nok i sig selv. 13. Hvad er kildens funktion i indslaget? (Angiv kun ét svar) Case (erfaring): Erfaringskilder er personer, der er berørte af beslutninger eller oplevelser, og på den baggrund udtaler sig om dem. Erfaringskilden udtaler sig altså om en given situation ud fra sit eget synspunkt. Denne slags kilder kaldes også konsekvenseksperter. Ekspert (viden): Ekspertkilder kan være forskere, men også andre faggrupper, som i et givent nyhedsindslag bruges som ekspert på et område. Ekspertkilder udtaler sig om sagen med en vis distance og i kraft af deres professionalisme. Part: Partskilder bruges altid i kraft af deres holdning til en given sag. Typiske partskilder er politikere, lobbyister, foreningsfolk og enkeltpersoner, der er part i en sag. Ikke mulig at identificere: Bruges kun i tilfælde hvor de tre klassiske kildefunktioner er meget overlappende og een ikke er fremtrædende. 14. Hvilken position indtager kilden i forhold til indslagets problemstilling? (Angiv kun ét svar) Offensiv: Kilden kommunikerer med vinklen i historien. Han eller hun påpeger et problem, kritiserer eller anklager en person, en organisation, en virksomhed, et parti, en social gruppe o.lign. for at være årsag til et problem. Selvom artiklens vinkel er neutral, kan en kilde indtage / tildeles en offensiv taleposition. Defensiv: Kilden kommunikerer mod vinklen i historien. Skal forklare eller forsvare sig selv eller den organisation, gruppe, virksomhed o.lign., som han eller hun udtaler sig på vegne af. Selvom artiklens vinkel er neutral, kan en kilde indtage / tildeles en defensiv taleposition. Neutral 40

41 Bilag 4: Oversigt over medier og dage Ug e Uged ag mand ag tirsda g onsda g torsda g freda g lørda g sønda g mand ag tirsda g onsda g torsda g freda g lørda g sønda g 11 X X X X X X X X X X X X 11 X X X X X X X X X X X X 11 X X X X X X X X X X X X 11 X X 11 X X Udsol gt X X X X X X X X Udsol gt X 11 X X X X Udkom mer ikke Udkom mer ikke Udkom mer ikke X X X Udkom mer ikke Udkomme r ikke X X Sendes ikke Sendes ikke 11 X X X X X X X X X X X X 11 X X X X X X X X X X X X 11 X X X X X X X X X X X X 11 X X X X X X X X X X X X 11 X X X X X X X X X X X Dat o Ekst ra Blad et B T JP Politik en 24 Timer Urban Lolland- Falsters Folketide nde Nordjys ke Stifttide nde TVAvis en TVAvis en Nyhede rne X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Udkom mer ikke Udkom mer ikke Udkom mer ikke X X X Udkom mer ikke Udkomme r ikke X X Sendes ikke Sendes ikke X X X X Nyhede rne Sendes ikke Sendes ikke Sendes ikke Sendes ikke Sendes ikke Sendes ikke 41

42 42

43 Bilag 5: Omkodninger Etnicitet (grupperet) Dansk Vestlig udlænding: Norden, Vestlige EU-lande, Noramerika, Australien og New Zealand, udefineret vestlig Ikke-vestlig udlænding: Østlige EU-lande, Øvrige Europa og Rusland, Afrika syd for Sahara, Syd- og Mellemamerika, Asien øst for Pakistan, Mellemøsten, udefineret ikke-vestlig Uoplyst Medietyper Formiddagsblade: Ekstra Bladet, BT Gratisaviser: 24 Timer, Urban Landsdækkende dagblade: Jyllandsposten, Politiken Regionalaviser: Nordjyske Stifttidende, Lolland-Falsters Folketidende Tv-nyheder: DR og (Tv Avisen), TV og (Nyhederne) Emner (grupperet) Politik: Politik og regering (landspolitik), Kommunal og regionalpolitik Velfærd og velfærdsinstitutioner: Sundhed og sygehuse, sociale forhold, bolig, Ældre, Daginstitutioner og børnepasning Uddannelse: Folkeskole og ungdomsuddannelse, Videregående uddannelser Ret og kriminalitet: Kriminalitet og retssager, Lovgivning, Terror, Økonomi og finans: Erhverv, handel og eksport, DK's økonomi, skat og betalingsbalance (kommuners og regioners økonomi for øvrigt inkluderet i denne), Forbrugerstof og privatøkonomi, Udlændinge, indvandring og integration: Udlændinge, indvandrere og integration Arbejdsmarked Regioner og kommuner Miljø og klima Religion, værdier og trossamfund Forskning og viden Foreningsliv, frivilligt arbejde og sociale bevægelser Militær og forsvar Landbrug Kultur, underholdning og sport Andet 43

44 44

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Priserne er gældende fra 1. juli 2013 Alle priser i danske kroner inklusiv moms. * Visse operatører tager en ekstra afgift for samtaler i deres net i udlandet.

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015. samtaler Afghanistan 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Albanien 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80 2,00 48,00 Algeriet 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Andorra 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80

Læs mere

Nydanskere i nyhedsbilledet

Nydanskere i nyhedsbilledet januar 2012 Nydanskere i nyhedsbilledet En undersøgelse af danske nyhedsmediers inddragelse af indvandrere og efterkommere i indlandsstoffet ny-dansk ungdomsråd INDHOLDSFORTEGNELSE Side 3 1. FORORD Side

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015. Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Andorra 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 100,00 Angola

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal?

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Diskussionsoplæg til mødet i Nordisk Udlændingeudvalg, den 3. maj 25, Island (dagsordenspunkt 4) Asylansøgertallet

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Her kan du hurtigt få et overblik over Tellio s gældende priser for Tellio Free og Tellio Plenty. Prisliste

Her kan du hurtigt få et overblik over Tellio s gældende priser for Tellio Free og Tellio Plenty. Prisliste Her kan du hurtigt få et overblik over Tellio s gældende priser for Tellio Free og Tellio Plenty. Prisliste Månedsabonnement Oprettelse Telefonadapter Opkald Danmark fastnet Danmark mobil Skandinavien,

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Novums medlemsundersøgelse

Novums medlemsundersøgelse Novums medlemsundersøgelse (Completion rate: 100.) Hvad er dit køn? Kvinde Mand 7 28% Hvad er din alder? under 20 år mellem 20-35 år mellem 36-55 år over 55 33% 63% Oprindelsesland Afghanistan Albanien

Læs mere

Eksportudsigten februar 2015

Eksportudsigten februar 2015 Udenrigsministeriet Eksportrådet Eksportudsigten februar 2015 Realvækst i BNP og basisvareeksport, 2014-2016. Pct. og mia.kr. 2015 2016 Real BNP vækst Vækst i basisvareeksport, pct. Basisvækst mia.kr.

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Vi er med dig. Forretningsrejse

Vi er med dig. Forretningsrejse Vi er med dig overalt Forretningsrejse Ændringsliste 2014 Ændringer til Betingelserne Artikel Fra 2013 Til 2014 1.1 Forsikringen kan tegnes af virksomheder, organisationer og foreninger (forsikringstager),

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

DHL EUROCONNECT. DEN LETTESTE VEJ TIL EUROPA OG VIDERE ENDNU

DHL EUROCONNECT. DEN LETTESTE VEJ TIL EUROPA OG VIDERE ENDNU DHL EUROCONNECT. VEJ TIL EUROPA OG VIDERE ENDNU få mere at vide Det suveræne, alt-i et stykgodsprodukt fra DHL Freight FORSENDELSESMÅDE FOR DIG Ved transport af gods i Europa har du brug for et brugervenligt

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE- BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN?

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE- BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato December 2011 SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE- BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN?

Læs mere

VI ER MED DIG OVERALT

VI ER MED DIG OVERALT VI ER MED DIG OVERALT Rejseforsikring Gældende fra 1. januar 2015 DKK VI ER MED DIG OVERALT Rejseforsikring fra Bupa Global Travel er med dig overalt, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Også hvis

Læs mere

Danmarks civile Hundeførerforening

Danmarks civile Hundeførerforening Gennemgang af kollektiv Forsikringsprogram 2012 1 DCH s forsikringsprogram: Erhvervsansvarsforsikring Lovpligtig Arbejdsskadeforsikring Hundeansvarsforsikring (Figurantdækning) Kollektiv Ulykkesforsikring

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Eksportudsigten maj 2014

Eksportudsigten maj 2014 Udenrigsministeriet Eksportrådet Eksportudsigten maj 2014 Eksportudsigten fra Eksportrådet, Udenrigsministeriet --- Real BNP-vækst --- --- Vækst i basisvareeksport --- Globalt 2,2% 2,9% 3,0% 1,7% 5,5%

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2012. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2014 Cirkulære af 18. december 2014 Modst. nr. 067-14 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

VM i fodbold 2014 i Brasilien

VM i fodbold 2014 i Brasilien VM i fodbold 2014 i Brasilien Spille betingelser og regler Pris Tusseklubben inviterer til deltagelse i en tipsdyst på VM turneringen 2014. Hvert spil koster kr. 100,- Indsættes på Tusseklubbens konto

Læs mere

T I L L Æ G #2 T I L F O R S I K R I N G S A F T A L E M O D E L F L Y V N I N G D A N M A R K

T I L L Æ G #2 T I L F O R S I K R I N G S A F T A L E M O D E L F L Y V N I N G D A N M A R K T I L L Æ G #2 T I L F O R S I K R I N G S A F T A L E M O D E L F L Y V N I N G D A N M A R K FORSIKRINGSPOLICE POLICENR. 102827.1 (tillæg #2 til police nr. 102806.1) UM REFERENCE TYPE FORSIKRINGSTAGER

Læs mere

VI ER MED DIG OVERALT

VI ER MED DIG OVERALT VI ER MED DIG OVERALT Udstationering ÆNDRINGSLISTE 2014 ÆNDRINGER TIL BETINGELSERNE ARTIKEL FRA 2013 TIL 2014 1.1 Forsikringen kan tegnes og fornyes af selskaber (forsikringstager), der er registreret

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

vi er med dig overalt

vi er med dig overalt ihi Bupa Rejseforsikring vi er med dig overalt Gældende fra 2013 DKK Vi er med dig overalt ihi Bupa Rejseforsikring er med dig overalt, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Også hvis du pludselig

Læs mere

Danmark taber terræn i Mellemøsten

Danmark taber terræn i Mellemøsten D Indsigt Nummer 19 14. december 2007 Danmark taber terræn i Mellemøsten Af Chefkonsulent Peter Thagesen, pth@di.dk 5 Ledige er oftere syge 12.200 personer er i 2007 gået fra ledighed til sygedagpenge,

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Nedenfor beskrives mere specifikt, hvad der er omfattet af rejsesygesikringen.

Nedenfor beskrives mere specifikt, hvad der er omfattet af rejsesygesikringen. N O T A T Dækningsområdet for rejsesygesikringen pr.1. januar 2008 Den 1. januar 2008 træder de nye regler om rejsesygesikringen i kraft. Der sker 2 ændringer: Dækningsområdet indskrænkes og dækning af

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere