Bilag. Skolestyrelsesvedtægt

Transkript

1 Bilag Skolestyrelsesvedtægt Revideret: Februar 2009, juli 2009, juli 2010, juni 2011, august 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE A. Bevillinger og økonomiske rammer Bygningsvedligeholdelse... Bilag A-1 Ressourcetildeling... Bilag A-2 Retningslinjer for decentralisering... Bilag A-3 B. Skolestrukturen Fortegnelse over skoler... Bilag B-1 Marilyn Anne... Bilag C-4 Overbygningsskoler... Bilag B-2 Skolebiblioteker/Læringscentret... Bilag B-3 Skoledistrikter (kort)... Bilag B-4 Skolefritidsordninger... Bilag B-5 Skolernes omfang... Bilag B-1 Tosprogede elever/modtageklasser... Bilag B-6 Undervisning i fritiden... Bilag B-7 C. Undervisningens ordning Idrætsklasser... Bilag C klasse... Bilag C-1 Klassedannelse... Bilag C-2 Arbejdstidsaftale Bilag C-3 Specialundervisning/specialklasser/spec.undervisning i centerklasser... Bilag C-4 Tildeling af undervisningslektioner... Bilag C-5 Vejledende timefordelingsplan... Bilag C-6 Vejledning i grundskolen... Bilag C-1 D. Spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler Befordring/afstandskriterier... Bilag D-1 Ferieplan... Bilag D-2 Indskrivning... Bilag D-3 Læseplaner... Bilag D-4 Skolerejser, lejrskoler/ekskursioner... Bilag D-5 Visioner, målsætning & handleplaner... Bilag D-6 Ønsker om skoleskift... Bilag D-3

3 Bilag A-1 Vejledning Drift og vedligehold af kommunale ejendomme i Herning Kommune En anden hverdag for alle På mødet i Sammenlægningsudvalget den 12. december 2006 blev det vedtaget, at Primært decentral styring er den fremtidige styringsmodel for bygningsvedligeholdelsesopgaven i Herning Kommune. Styringsmodellen træder i kraft 1. januar 2007, og formålet med denne skrivelse er at synliggøre, hvilket samarbejde der vil være mellem institutionerne/forvaltningerne og Kommunale Ejendomme (tidl. Ejendomsafdelingen), samt hvilken service brugerne af de kommunale ejendomme kan forvente at modtage i forbindelse med bygningsvedligeholdelsen. Kommunale Ejendomme (tidl. Ejendomsafdelingen) får fremover ansvaret for vedligehold af tag og fag samt tekniske installationer på kommunens bygninger samt disponeringsretten over budgetterne. Det betyder samtidig, at ansvaret for den daglige drift og indvendige vedligeholdelse bliver placeret i den enkelte forvaltning/institution. Ansvarsfordelingen fremgår af Bilag 1. Herning Kommune opdeles i 3 distrikter I Herning kommune er det ønsket, at de bygningssagkyndige som er tilknyttet Kommunale Ejendomme, Projektgruppe Vedligehold, skal have et solidt kendskab til de institutioner de er ansvarlige for at servicere, og at disse institutioners ledere og servicemedarbejdere får et godt kendskab til de bygningssagkyndige i projektgruppen. Geografisk er Herning Kommune derfor blevet inddelt i 3 områder, som hver for sig vil blive tilknyttet en fast gruppe af teknikere fra projektgruppen. Til hvert af de 3 distrikter er der tilknyttet bygningssagkyndige, som får ansvaret for institutionerne i det pågældende distrikt. Til den enkelte institution er der tilknyttet 1 bygningssagkyndig, som vil være institutionens kontaktperson i Kommunale Ejendomme. Udover de bygningssagkyndige vil der være en installationssagkyndig og en energikonsulent, som hver især dækker alle institutionerne i de 3 distrikter. Vedligeholdelsen af de kommunale ejendomme er opdelt i 2 fagområder: Bygningsvedligehold: Tilsyn og vedligehold af klimaskærm og bygningskonstruktioner påhviler Kommunale Ejendomme, -den bygningssagkyndige. Hvis ikke andet er oplyst i lejekontrakten, eller andet er aftalt, hører alle konstruktive bygningsdele under den udvendige vedligeholdelse, med undtagelse af de indvendige overflader der defineres som bag- og undersiden af gulvbelægning, vægbeklædning og loftbeklædning til indvendig overflade. Udgifterne og ansvaret for den indvendige vedligeholdelse påhviler bygningens brugere, herunder bl.a. alle former for malerarbejder, eventuelle udskiftninger af gulvbelægninger, vægbeklædninger og loftbeklædninger. Hvis der bliver behov for at indgå eksterne rådgivnings- eller serviceaftale, er det den installationssagkyndiges ansvar at udfærdige aftalerne og kontrollere at de overholdes. Tekniske installationer: Tilsyn og vedligeholdelse af alle faste tekniske installationer påhviler den installationssagkyndige. Alle tekniske anlæg og faste installationer, der indgår direkte i driften af bygningerne, hører under vedligeholdelse af tekniske installationer. It-udstyr og andet løst udstyr som kaffemaskiner, hårde hvidevarer o. lign. hører ikke under tekniske installationer, og det betyder at vedligeholdelse, udgifter hertil og evt. køb af nyt udstyr tilfalder bygningens brugere. Hvis der bliver behov for at indgå eksterne rådgivnings- eller serviceaftale, er det den installationssagkyndiges ansvar at udfærdige aftalerne og kontrollere at de overholdes. Den daglige drift er placeret hos institutionen og hermed også det daglige vedligehold. Her er det vigtigt at påpege at de daglige små vedligeholdelsesarbejder på bygningsmassen og de tekniske installationer, stadig skal udføres af servicemedarbejderen. Det drejer sig bl.a. om små reparationer, udskiftning af pakninger, den daglige energistyring, pasning af varmeanlæg, udskiftning af pærer, rensning af afløb, justering og smøring af vinduer og andet forefaldende arbejde. Energistyring: Energistyring er lovpligtig for alle kommunale bygninger inkl. de selvejende. Energistyring betales af den enkelte institution Igangsættelse af arbejder: Før en arbejdsopgave kan sættes i gang, skal der være en klar aftale om arbejdsopgavens omfang. Kommunale Ejendomme sikrer dette ved brug af et rekvisitionssystem.

4 Akutte vedligeholdelsesopgaver: Defineres som opgaver der er opstået på grund af en pludselig opstået skade. Eksempler på dette er f.eks. et sprængt vandrør, tilstoppet kloak, strømsvigt, utæt tag o. lign. Når en skade af den art bliver konstateret, er det i første omgang institutionens ansvar straks at afhjælpe situationen, for at minimere skaden mest muligt. Afhængig af skadens størrelse og art rekvirerer institutionen derfor i første omgang selv en håndværker eller en entreprenør, således at skaden kan udbedres straks, eller at der kan etableres midlertidige foranstaltninger. Institutionen meddeler umiddelbart herefter Kommunale Ejendomme om hændelsen. Kommunale Ejendomme vil i samarbejde med institutionen foranledige en handlingsplan for permanent afhjælpning af skaden. Forsikringssager: I tilfælde af følgeskade efter bygnings- eller installationsskader, dækker Kommunale Ejendomme for udgiften til selvrisikoen. Hvis forsikringssummen til løsøre, ikke dækker til nyværdi, er dette institutions egen udgift. Der henvises til INFO-arkiv for information omkring forsikring i Herning kommune. Ændringer og nyerhvervelse: Kommunale Ejendomme har ikke midler til ændringer og nyerhvervelse. Men hvis det forventes at Kommunale Ejendomme efterfølgende skal vedligeholde disse, vil vi inddrages i projektfasen. Vejledning og service udover det almindelige vedligehold Udover det almindelige vedligehold kan Kommunale Ejendomme, indenfor dens fagområder, vejlede m.h.t. bygningsmæssige forbedringer/ændringer, nye tekniske muligheder og spørgsmål omkring energiforbruget. Udbud og tilsyn Det er Kommunale Ejendommes ansvar at sikre at gældende lovgivning vedrørende offentligt udbud overholdes. Udbud af kommunale byggeopgaver skal skabe en tilstrækkelig konkurrence. Udbudet skal udformes på en sådan måde at entreprenørerne ikke er i tvivl om hvilke ydelser de skal give pris på. Kommunale Ejendomme vil/kan være institutionerne behjælpelig med råd og vejledning ved udbud.

5 BILAG 1 Opgavefordeling mellem Kommunale Ejendomme og institution/fagforvaltning Nedenstående er ansvarsfordelingen mellem Kommunale Ejendomme og de enkelte fagforvaltninger skematisk illustreret. Ansvarsfordelingen Ansvarlig Opgave Aktivitet Kommunale Ejendomme Fagforvaltning/ institution Bygning indvendig Lofter Vedligehold -maling Vægge Vedligehold -maling Gulve Vedligehold -lakering -afhøvling -maling Gulvbelægning Vedligehold -linoleum/tæpper Paneler Vedligehold -maling Døre Vedligehold -karme -dørplader Låse og nøgler Vedligehold Vinduer -rammer (udskiftning) -karmtræ (udskiftning) -glas (punkterede/itu) -rammer (maling) -karmtræ (maling) Vedligehold Dørhåndtag og pumper Vedligehold

6 Opgave Aktivitet Kommunale Ejendomme Teknik Sanitet Vedligehold -wc kummer -cisterner -vaskekummer Vandhaner Vedligehold -pakninger -udskiftning Ventilation Vedligehold Filter Varmesystem Vedligehold Termostater Vedligehold Elinstallationer til og med hovedtavle Vedligehold Fast elinstallationer fra hovedtavle Vedligehold EDB/Telefon installation -Skjulte Synlige Belysning - løst monterede armaturer Fastnaglet belysning -Udv.belysning -flugtvejsbelysning -nødbelysning -lyskilder Vedligehold Ansvarlig ABDL anlæg Adgangskontrolanlæg Porttelefoner Dørautomatik Tyverialamer -Overvågning -alarmlinie Udendørsbelysning Vedligehold Udskiftning af lyskilder Vedligehold Elevatorer Trappelifte Loftlifte(personlifte) Vedligehold Kaldeanlæg Dect telefoner(alt ikke fastnaglet) Brandsluknings og alarmeringsanlæg Vedligehold Ringe og uranlæg Afløb Vedligehold Vandlåse Vedligehold Faldstammer Vedligehold Kloak- og drænanlæg Vedligehold Brønde -pumper Rensning - Brønde til afvanding Vedligehold af udenomsareal Fedtudskiller -Tømning Serviceaftaler Vedligehold Fagforvaltning/ institution

7 Ansvarlig Opgave Aktivitet Kommunale Ejendomme Fagforvaltning/ institution Inventar Maskiner mm. til undervisningsbrug Hårde hvidevarer Vedligehold Inventar Vedligehold Bygning udvendig Tagflader Rensning Tagrender/nedløbsrør -uden sikkerhedsudstyr Rensning -*med sikkerhedsudstyr Rensning Tag- og rendestensbrønde Rensning Solafskærmning løst eftermonteret Vedligehold Solafskærmning som en del af Vedligehold klimaskærmen Facader Vedligehold Markiser Vedligehold Vinduer -karm / rammer Udskiftning Vedligehold -glas (punkteret /itu) Udskiftning Udvendige døre/porte -karm / rammer -glas (punkteret /itu) Udskiftning Vedligehold Udskiftning Udvendige trapper som en del af bygningen Vedligehold og med fundament Fundamenter/sokkel Vedligehold Lyskasser -rengøring -reparation Vedligehold Vedligehold Fast monteret belysning Vedligehold Skilte Vedligehold Skorsten Vedligehold Ventilationshætter Vedligehold Bygningsdele i terræn med liniefundament Vedligehold **Hærværk Vedligehold Rensning *Kun udgiften til leje af det nødvendige sikkerhedsudstyr **Skal anmeldes til politiet

8 Bilag A-2 Ressourcetildeling Ressourcetildelingsnøgle gældende fra 1. august årgang Grundtildeling: årgang: Ved elevtal >= 15 tildeles skolerne 91,5% af det ugentlige minimum (inkl. faktor 1,17). Ved elevtal = 14 tildeles skolerne 89% af det ugentlige minimum (inkl. faktor 1,17) Ved elevtal = 13 tildeles skolerne 86,5% af det ugentlige minimum (inkl.faktor 1,17) Ved elevtal = 12 tildeles skolerne 84% af det ugentlige minimum (inkl. faktor 1,17) Ved elevtal = 11 tildeles skolerne 81,5% af det ugentlige minimum (inkl. faktor 1,17) Ved elevtal = 10 tildeles skolerne 79% af det ugentlige minimum (inkl. faktor 1,17) Ved elevtal <= 9 tildeles skolerne 76,5% af det ugentlige minimum (inkl. faktor 1,17) årgang: Skolerne tildeles 96,5% af det ugentlige minimum (inkl. faktor 1,17) på den pågældende årgang. 10. årgang: Skolen tildeles 93% af det ugentlige minimum (inkl. faktor 1,17) på den pågældende årgang. Alle kr. beløb i bilag A-2 er angivet i 2011-niveau, med en gennemsnitlig timeløn på 219,23 kr. Holdtildeling: (Elevtal minus (antal klasser x 12 elever)) x faktor 27,8 x gennemsnitlig timeløn x 2,17 Nøglen er inklusiv: Pædagogisk servicecenter AKT på alle skoler Lektiehjælp OBS: Børnehaveklasser Eksempel med 6 elever på 6. årgang: Grundtildeling: kr. x 76,5% = kr. Holddeling: (6 elever minus (1 kl. x 12 elever)) x ,97 = kr. Samlet tildeling = kr. Eksempel med 12 elever på 6. årgang: Grundtildeling: kr. x 84% = kr. Holddeling: (12 elever minus (1 kl. x 12 elever)) x ,97 = 0 kr. Samlet tildeling = kr. Eksempel med 14 elever på 6. årgang: Grundtildeling: kr. x 89% = kr. Holddeling: (14 elever minus (1 kl. x 12 elever)) x ,97 = kr. Samlet tildeling = kr. Eksempel med 15 elever på 6. årgang: Grundtildeling: kr. x 91,5% = kr. Holddeling: (15 elever minus (1 kl. x 12 elever)) x ,97 = kr. Samlet tildeling = kr.

9 Eksempel med 16 elever på 6. årgang: Grundtildeling: kr. x 91,5% = kr. Holddeling: (16 elever minus (1 kl. x 12 elever)) x ,97 = kr. Samlet tildeling = kr. Eksempel med 28 elever på 6. årgang: Grundtildeling: kr. x 91,5% = kr. Holddeling: (28 elever minus (1 kl. x 12 elever)) x ,97 = kr. Samlet tildeling = kr. Eksempel med 29 elever på 6. årgang: Grundtildeling: kr. x 91,5% x 2 kl. = kr. Holddeling: (29 elever minus (2 kl. x 12 elever)) x ,97 = kr. Samlet tildeling = kr. Anden skoletid: Nøgle: Grundtildeling på kr. pr. skole kr. pr. klasse kr. pr. elev Specialundervisning (inkl. faktor 1,17): Nøgle: årg.: der tildeles kr. pr. elev årg.: der tildeles 357 kr. pr. elev Herudover tildeles nedennævnte skoler hver kr. Brændgårdskolen, Gullestrup skole og Holtbjergskolen Herudover tildeles nedennævnte skoler hver kr. Nøvling skole, Sdr. Felding skole, Ørnhøj skole samt evt. (Kølkær skole) 3 stk. 3 (inkl. faktor 1,17): 171,26 kr. pr. elev i klasse Ressourcen skal anvendes til undervisning i fritiden. Skolen må gerne tilføre flere ressourcer fra den samlede pulje til formålet. Skolebestyrelsen stilles frit med hensyn til, om timer tildelt 3 stk.3 undervisning i stedet for anvendes til undervisning i obligatoriske fag i skoleåret 2011/12 Vikar ved fravær (inkl. faktor 1,17): kr. pr. lærer/bh.kl.leder, målt ud fra skolens lønsum og delt med den årlige gennemsnitsløn. Holddeling i forbindelse med knæk kurven tiltag årgang (inkl. faktor 1,17) kr. pr. elev

10 Fradrag 1%-puljen: Der fratrækkes 1% af den tildelte ressourcer. I skoleåret 2011/12 indgår halvdelen af beløbet til korrigerende handlinger jævnfør BFU-mødet den 19. januar Den anden halvdel tildeles skoler efter behov. Fradrag 0,5% til central kursuskonto: Der fratrækkes 0,5% af den tildelte ressource, som efterfølgende tildeles skoler, der har fået godkendt lærere på længerevarende kurser.

11 Bilag A-3 Generelle retningslinier for decentralisering Indledning Den overordnede styringsmodel i Herning Kommune er baseret på mål- og rammestyring. Mål- og rammestyring indebærer, at politikerne udstikker mål- og budgetrammer for en afdeling eller en decentral driftsenhed. På decentralt niveau udarbejder hver enhed en målsætning og et antal kvalitetsmål indenfor disse rammer. Derefter er det afdelingslederens eller den decentrale driftsenheds leders ansvar, at målene bliver opfyldt indenfor budgettet. Dette ansvar ledsages af større frihed til at tilrettelægge arbejdet selv. Mål- og rammestyring giver dermed politikerne indflydelse på de decentrale enheder, samtidig med, at de decentrale enheders selvstændighed til at vælge midler og metoder ikke anfægtes. Retningslinierne for decentralisering udtrykker og regulerer omfanget af decentraliseringen og dermed forholdet mellem den politiske styring og den administrative selvstændighed. MÅLSÆTNING Byrådets overordnede mål med decentraliseringen, er at decentraliseringen kan og skal medvirke til at: styrke det lokale driftsansvar ved at tillægge bestyrelsen og den lokale ledelse økonomisk ansvar og kompetence, opnå en god og hurtig tilpasning til decentrale driftsenheders og brugeres aktuelle behov og ønsker, opnå en god ressourceudnyttelse, bidrage til øget motivation og engagement hos medarbejderne, skabe overensstemmelse mellem kompetence og budgetansvar skabe sammenhæng mellem central styring og decentral ledelse PRÆMISSER FOR DECENTRALISERINGEN I Herning Kommune arbejdes ud fra et fælles værdigrundlag med afsæt i værdierne: Professionalisme, økonomisk sans, god dømmekraft og udfoldelsesfrihed Det er en fælles opgave at bruge disse værdier, når vi tager beslutninger i hverdagen for på den måde at sætte dem i spil. Står vi med en beslutning eller et dilemma, så vil vi bruge vores værdier til at tænke problemstillingen igennem med. Værdierne virker på den måde som en prisme vi anskuer verden igennem. Det indebærer, at retningslinierne/rammerne er udarbejdet så tilstrækkeligt vide, at de rummer mulighed for at de enkelte decentrale enheder kan udfolde værdierne. Som eksempel kan nævnes muligheden for overførsel mellem årene, som i princippet understøtter og udtrykker alle fire værdier. Retningslinierne tager desuden afsæt i Herning Kommunes bærende principper for økonomistyring, ligesom de bygger på dialog, gensidig tillid og en loyal indstilling til politisk vedtagne mål og budgetter, samt på at de ansvarlige af egen drift løbende orienterer sig om lov- og regelændringer af betydning for eget ansvarsområde Retningslinierne for decentralisering er med til at udstikke rettigheder og pligter for begge parter. Decentraliseringen ændrer intet ved Byrådets beslutningsmyndighed og de regler, som i øvrigt gælder for Byrådets virksomhed. Byrådet afsætter de økonomiske rammer for driftsvirksomheden på de decentrale enheder gennem vedtagelsen af det årlige budget og eventuelt senere budgetopfølgninger samt øvrige konkrete beslutninger. Byrådet anerkender, at der som følge af decentraliseringen kan opstå forskelle de enkelte decentrale driftsenheder imellem. RETNINGSLINIER FOR DECENTRALISERING Retningslinierne gælder for decentrale enheder, skoler, institutioner, afdelinger / forvaltninger og/eller områder i deres udøvelse af decentralisering. 1 Det følger heraf, at der kan indgås konkrete aftaler for de enkelte decentrale enheder. Disse indgås mellem det politiske fagudvalg og den decentrale enhed, idet dette harmonerer med Herning Kommunes bevillingsniveau. Byrådet skal orienteres om konkrete aftaler. 1. Overordnede bestemmelser Decentraliseringen skal foregå inden for rammerne af: gældende love herunder Lov om kommunernes styrelse, Forvaltningslov og Lov om offentlighed i forvaltningen Herning Kommunes politikker generelt, eks. Herning Kommunes kasse- og regnskabsregulativ, Herning Kommunes personalepolitik og Herning Kommunes indkøbspolitik 1 I det følgende vil begrebet decentrale driftsenheder blive anvendt som dækkende for de her nævnte typer

12 Budgetramme 2.1 Generelt Den decentrale enhed tildeles årligt en nettobudgetramme, indenfor hvilken den selvstændigt kan disponere efter reglerne i nærværende notat og øvrige bindende forskrifter. Det indebærer, at der er adgang til at overføre midler mellem løn og øvrig drift og omvendt. Budgetrammen indeholder som hovedprincip samtlige de på driftsenheden forekommende driftsudgifter og indtægter herunder også løn. Som hovedregel indgår udgifter til bygningsvedligeholdelse (klimaskærm, fag, tag og tekniske installationer) ikke i driftsenhedens budgetramme, mens udgifter til indvendig vedligehold og udearealer gør. I forhold til løn er følgende elementer ikke en del af budgetrammen: den løbende udbetaling af tjenestemandspension (art 5.1.) udbetalinger fra pensionsforsikring af tjenestemænd (genforsikring af forpligtelse) Efterindtægt Til gengæld forventes jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse at kunne indeholdes i budgetrammen. Med disse valg manifesteres den økonomiske decentralisering, hvorefter ansvaret for overholdelse af driftsenhedens budget, herunder lønbudgettet, hviler på den enkelte budgetansvarlige. 2.2 Bygningsvedligeholdelse Retningslinierne i forhold til bygningsvedligeholdelse fremgår af Drift og vedligehold af kommunale ejendomme i Herning Kommune. Heraf fremgår blandt andet: Herning Kommune arbejder med modellen primært decentraliseret styring, hvor ansvaret for vedligeholdelse af de kommunale ejendomme er fordelt mellem Kommunale Ejendomme og fagforvaltningerne. Kommunale Ejendomme har ansvaret for klimaskærm og tekniske installationer, og fagforvaltningerne / decentrale driftsenheder har ansvaret for indvendig vedligehold og udearealer Bygningsvedligeholdelsesopgaven er organiseret således, at kompetencen vedrørende planlægning og udførelse af vedligeholdelse af kommunens bygninger er samlet hos Teknik og Miljø, Kommunale Ejendomme, som også udarbejder sager og indstillinger til udvalget. Kommunale Ejendomme har samtidig disponeringsretten over budgetterne til vedligehold, hvilket muliggør tilrettelæggelse af en rationel vedligeholdelse af ejendommene. Der gennemføres i samarbejde med den enkelte decentrale driftsenhed bygningssyn, hvor der sker en systematisk registrering af det nødvendige vedligeholdelsesarbejde på den enkelte ejendom. Organisering og styring Udvalgenes placering og rolle Økonomi Brugernes/decentrale driftsenheders rolle Kommunale Ejendomme Kompetencen/ekspertisen vedrørende drift og vedligeholdelse er samlet i en forvaltningsmæssig enhed. Kommunale Ejendomme udarbejder sager og indstillinger til udvalgene De stående udvalg har ejerrollen Udvalgene har det økonomiske ansvar, men overlader budgetdisponeringen til Kommunale Ejendomme Bygningerne stilles til rådighed for de decentrale driftsenheder af fagudvalgene Rettigheder og pligter vedrørende vedligehold, som lejer på det private udlejningsmarked Der henvises i øvrigt til retningslinerne beskrevet i Drift og vedligehold af kommunale ejendomme i Herning Kommune. 2.3 Løn Retningslinierne i forhold løn er reguleret i kompetenceplanen, i Herning Kommunes lønpolitik samt i generelle retningslinier for lønsumsstyring, som der henvises til. 2.4 Puljer Generelt kan der såvel på kommuneplan som på decentralt plan oprettes puljer ud fra to hensyn: forsikringshensyn styringshensyn Der kan etableres puljer med henblik på at skabe sammenhæng mellem kompetence og ansvar. Men en forsikringsordning koster det vil sige at der i første omgang lægges mindre økonomi ud til de enkelte decentrale enheder.

13 Der kan endvidere etableres puljer, hvis det anses for nyttigt at sikre tilstedeværelsen af centrale midler eks. til at gennemføre (tværgående) tiltag, der prioriteres centralt, eller for at styrke den centrale indflydelse på, hvordan der gives tillæg. Det er vigtigt, at i det omfang, der etableres puljer skal puljernes formål være klart, entydigt og accepteret. Der er på kommuneplan oprettet en forsikringspulje i forhold til barselsudgifter en barselsudligningsordning. Indhold og procedure i ordningen er beskrevet i notat fra Personaleafdelingen. Evt. styringsmæssige puljer på kommuneplan besluttes ved den årlige budget-lægning. 2. Budgetrammens regulering Alle serviceområder og decentrale driftsenheder kan være omfattet af op- eller nedreguleringer ved den årlige budgetlægning og eventuelle budgetopfølgninger. Forud for eventuelle serviceniveaujusteringer informeres de respektive decentrale driftsenheder. 3. Overførsel af over- eller underskud Budgettet skal overholdes. Men for at opnå en mere hensigtsmæssig udnyttelse af midlerne på driftsbudgettet kan der være sund fornuft i, at de decentrale enheder har mulighed for at overføre mindre- og merforbrug til det efterfølgende år. Byrådet er indstillet på ved tillægsbevillinger det følgende år at genbevilge ikke forbrugte budgetbeløb, idet Byrådet, som hovedprincip ikke vil gøre indgreb i en eventuel foretaget opsparing. Institutionen har mulighed for at overføre det fulde mindreforbrug af nettobudgettet inden for rammen. Der kan lånes af næste års bevilling. Det er fagudvalget, der efter ansøgning fra institutionen skal tage stilling til anmodningen. Når udvalget behandler disse anmodninger, skal det ske under hensyntagen til, at opsparing og merforbrug skal opveje hinanden således at bevillingen for det enkelte serviceområde for det pågældende år overholdes. Overførselsproceduren er følgende: Efter udløbet af den regnskabsmæssige supplementsperiode opgøres det faktiske regnskab for institutionen. Det bogførte forbrug sammenholdes med institutionens budgetramme +/- eventuelle tillægsbevillinger. Der fastsættes en bagatelgrænse på kr Mindre- eller merforbrug overføres til følgende år og overføres til en særlig overførselskonto efter administrativ behandling i forvaltningerne, behandling i fagudvalg, Økonomi- og Erhvervsudvalg og godkendelse i Byrådet i form af tillægsbevillinger. 4. Langsigtede investeringer/besparelser Foretager institutionen for egne midler langsigtede udskiftninger, renoveringer eller lignende af f.eks. de tekniske anlæg, og der derved opnås en fremtidig årlig driftsbesparelse, vil besparelsen tilfalde institutionen. I tilfælde hvor fagudvalget eller byrådet foretager investeringer, hvor der opnås fremtidige lavere driftsomkostninger på institutionen finansieret med beløb udenfor institutionens budgetramme foretages samtidigt med investeringen en korrektion af budgetrammen. Korrektion foretages altid først efter indhentet udtalelse fra den pågældende institutionsleder. 6. Øvrige emner 6.1 Leasing For folkeskoler, ældreområder og daginstitutioner mv. er det tilladt når der er fuld budgetmæssig dækning og når aftalen ikke strækker sig længere end budgetåret at indgå leje/leasingaftaler. Leasing eller anden langtidsleje samt afbetalingskøb, kan i andre tilfælde kun aftales efter forudgående godkendelse af økonomidirektøren og/eller Økonomi- og Erhvervsudvalget. Der henvises i øvrigt til de af Økonomi og Erhvervsudvalget godkendte retningslinier. 6.2 Sponsorater Herning Kommune har en politik for modtagelse af sponsorater, Retningslinier for modtagelse af sponsorater i Herning Kommune. Af retningslinierne fremgår, at der ved sponsorering forstås: en ydelse og vederlagsfrie tjenester af økonomisk værdi fra en privatperson, virksomhed eller organisation til en kommunal aktivitet med forventning om en modydelse i form af goodwill eller eksponering af sponsor. Byrådet tillader under betingelserne anført i retningslinierne, at virksomheder, afdelinger og decentrale enheder under det kommunale driftsområde, herunder selvejende decentrale enheder med kommunal driftsoverenskomst indgår aftaler om sponsorering, som kan supplere den kommunale service. I retningslinierne anføres det blandt andet, at modydelser i form af reklame skal respektere hensynet til markedsføringsloven og god skik for reklamering, at reklamerne ikke må være i strid med kommunens interesser samt

14 at sponsorerede aktiviteter, der retter sig mod børn og unge, skal følge Forbrugerombudsmandens vejledning om markedsføring. De enkelte sponsoraftaler indgås under den enkelte direktørs ansvar, og der foretages som udgangspunkt en behandling i fagudvalgene, og såfremt der er bevillinger også i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet. Der henvises i øvrigt til de af Økonomi og Erhvervsudvalget godkendte retningslinier, jf. bilag. 6.3 Rengøring På skole- og daginstitutionsområdet er det besluttet at anvende kommunens interne serviceenhed til rengøring. Decentrale enheder i øvrigt, hvor der ikke er truffet aftaler, kan vælge mellem: at benytte eget personale til rengøring at benytte kommunens interne serviceenhed til rengøring at benytte eksterne leverandører Benytte eget personale: Hvis man vælger at benytte eget personale til rengøring skal personalet ansættes på de gældende løn- og ansættelsesvilkår. Aftaler med kommunens serviceenhed til rengøring: Den enkelte virksomhed indgår aftale med kommunens serviceenhed til rengøring. Aftalen skal blandt andet indeholde omfang og løbetid. Benytte eksterne leverandører Hvis man ønsker at benytte eksterne leverandører til rengøring sker dette som udgangspunkt efter udbud af opgaven. Et udbud som kommunens interne serviceenhed også ville kunne byde på 6.4 Forbrugsafgifter Forbrugsafgifter indgår i budgetrammen. Den decentrale enhed er pligtig til at indgå i arbejde omkring energistyring. 6.5 Merindtægter i form af tilskud, sponsorater mm. Jf. bevillingsreglerne er driftsbevillingerne er afgivet som nettobevillinger, hvilket indebærer, at bevillingshaveren har lov til at anvende øgede ikke budgetterede indtægter til udvidelse af aktiviteten og omvendt, at et fald i indtægter skal modsvares af en tilsvarende reduktion i udgifterne. Med henblik på at sikre den økonomiske styring skal der for merindtægter større end kr. opnået ved salg af effekter, sponsorater, tilskud og lignende ske en bevillingsmæssig korrektion, hvorved der som udgangspunkt anmodes om såvel en indtægtsbevilling som en tilsvarende udgiftsbevilling. Dette skal ske i forbindelse med de politiske budgetopfølgninger. 7. Administration og samarbejde Den enkelte institutionsleder er budgetansvarlig og tillægges samtidigt administrative forpligtelser i henhold til bl.a. kommunens økonomistyringsprincipper. Den decentrale enheds anvendelse af budgetrammen og eventuelle alternative indtægter og opsparede midler skal ske i overensstemmelse med gældende regler vedrørende formelt nedsatte bestyrelser, råd og samarbejdsudvalg. 8. Dialoginstrumenter Målhierarkiet i Herning Kommune består i budget 2011 af tre niveauer for alle serviceområder. Et strategisk niveau - vision, et taktisk niveau- målsætninger og et operationelt niveau års- og kvalitetsmål. Sammen med det politiske arbejdsgrundlag og en række politikker bliver dette til et komplekst målhierarki. I et forsøg på at forenkle dette vil der i budgetprocessen for 2012 blive taget initiativ til: at sammenskrive/reformulere den overordnede vision for Herning Kommune at skrive serviceområdevisionerne ud af budgettet at omformulere målsætningerne til indsatsområder med afsæt i det politiske arbejdsgrundlag og/eller politikker at have større grad af fokus på mål, der knytter sig til ydelser og effekter af ydelser Der skal være en rød tråd gennem målhierarkiet, således at de politiske årsmål har direkte sammenhæng med de flerårige politiske indsatsområder, som igen har sammenhæng med de politiske visioner. Sammenhængen kan illustreres således:

15 Vision Indsatsområde Indsatsområde 2012 Årsmål Årsmål Der ønskes større fokus på mål, der knytter sig til ydelser og effekter jfr. ROYE-modellen skitseret nedenfor: Ressourcer: Kroner, personale, maskiner Organisering: Processer, arbejdsmiljø, arbejdsgange, ledelse, kompetenceudvikling Ydelser: Services, indsatser, produkter, rådgivning, borgerbetjening Effekt: Større brugertilfredshed, højere faglighed, flere brugere, flere selvbetjenende borgere, mere sundhe

16 Bilag B-1 Skole Skolekode Distrikt Trin Arnborg Skole kl Aulum Byskole kl Brændgårdskolen kl Engbjergskolen kl Feldborg Skole kl Gjellerupskolen kl Gullestrup Skole kl Haderup Skole kl Hammerum skole kl Herningsholmskolen kl Hodsager Skole kl Holtbjergskolen kl Højgårdskolen kl Ilskov Skole kl Kibæk Skole kl Kildebakkeskolen kl Kølkær Skole kl Lind Skole kl Lundgårdskolen kl Nøvling Skole kl Sdr. Felding Skole kl Sinding Skole kl Skalmejeskolen kl Skarrild Skole kl Snejbjerg Skole kl Sunds Skole kl Skolen på Sønderager kl * Timring Skole kl Tjørring Skole kl Vestervangskolen kl Vildbjerg Skole kl Vinding Skole kl Ørnhøj Skole kl Åmoseskolen kl * Specialklasser kl, Idrætsklasser kl og 10. klasser for hele kommunen. 16

17 Bilag B-2 Skole Skolekode Distrikt Overbygningsskole Arnborg Skole Lind Skole Aulum Byskole Brændgårdskolen Engbjergskolen Snejbjerg Skole Feldborg Skole Haderup Skole Gjellerupskolen Gullestrup Skole Lundgårdskolen Haderup Skole Hammerum skole Herningsholmskolen Hodsager Skole Aulum Byskole Holtbjergskolen Hammerum Skole Højgårdskolen Lind Skole Ilskov Skole Sunds Skole Kibæk Skole Kildebakkeskolen Vildbjerg Skole Kølkær Skole Hammerum Skole Lind Skole Lundgårdskolen Nøvling Skole Vildbjerg Skole Sdr. Felding Skole Sinding Skole Lundgårdskolen Skalmejeskolen Sunds Skole Skarrild Skole Sdr. Felding Skole Snejbjerg Skole Sunds Skole Skolen på Sønderager Timring Skole Vildbjerg Skole Tjørring Skole Lundgårdskolen Vestervangskolen Vildbjerg Skole Vinding Skole Ørnhøj Skole Vinding Skole Åmoseskolen

18 SKOLEBIBLIOTEKER I Herning Kommune betegnes funktionen Læringscentret Bilag B-3 Skolebiblioteker i folkeskolen er hjemlet i "Lov om folkeskolen", lov nr. 509 af 30. juni 1993 og er nærmere beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om skolebiblioteker nr. 174 af 13. marts Struktur Pædagogiske læringscentre Der findes selvstændigt læringscenter på alle kommunens skoler (L. 19, stk. 2). Åmoseskole betjenes af Holtbjergskolen. Munkgården betjenes af Snejbjerg skole. Den daglige ledelse af læringscentret på den enkelte skole varetages - under ansvar over for skolens leder - af en koordinator for læringscenterteamet. Koordinatoren har kvalificationer svarende til Bekendsgørelsens 9. Friskoler kan mod betaling serviceres fra skoleafdelingen. Biblioteksteknik Det bibliotekstekniske og det administrative arbejde udføres i skoleafdelingen under ledelse af skolebibliotekskonsulenten. (B. 10, stk. 2, pkt. 2) Virksomhed Der henvises til den til enhver tid gældende funktionsbeskrivelse. Netværksgrupper Samarbejdet mellem læringscentrene foregår bl.a. i netværksgrupper. En repræsentant fra hver netværksgruppe sidder i et fælleskommunalt udvalg med henblik på at udvikle læringscentrene. Materialevalg Materialevalget foretages elektronisk ud fra Folkeskolens grundfortegnelse med støtte fra Dansk Bibliotekscenters Materialevurderinger, suppleret med lokale anmeldelser, udarbejdet af et anmelderkorps. Bogopsættere Arbejdet som medhjælper i læringscentret består i opsætning af bøger, plastbinding og andet ordningsarbejde. Det foregår i nær tilknytning til elevernes skoletid. Skolerne afgør selv, om de vil ansætte bogopsættere. Økonomi Det samlede beløb fordeles til skolerne efter en elevafhængig fordelingsnøgle. Den del af budgettet, der går til aktuel opdatering af samlingen, placeres centralt, men på selvstændige konti, der automatisk nedskrives ved indkøb. Den øvrige beholdes på skolen til køb at sæt, on-line tjenester, aflønning af bogopsættere, skolebiblioteksinventar, tidsskrifter m.m. Personale Læringscentret består af medarbejdere med hver sin indfaldsvinkel til vejledning i læringsresurser. læringscentermedarbejderne skal have gennemgået uddannelse til skolebibliotekar ved CVU eller have forpligtet sig hertil - eller på anden måde have tilegnet sig de kvalifikationer, som opgaven forudsætter. (B. 9) Ledige stillinger opslås internt på skolen, eller i skolevæsenet og fagpressen, hvis man ønsker hvervet kombineret med nybesættelse af en ledig lærerstilling. 18

19 Bilag B-4 Kort over skoledistrikter 19

20 Bilag B-5 Skolefritidsordning Herning kommune har otte almindelige SFO'ere -dvs. skolefritidsordninger. Dertil kommer en special-sfo på Holtbjergskolen samt på Åmoseskolen. Skolefritidsordningerne gælder fra børnehaveklasse til 5. klasse. Er man interesseret i en plads henvender man sig til Pladsanvisningen i Borgerservice på Rådhuset. Oversigt over SFO'erne: Brændgårdskolens SFO - Kernehuset: Brorsonsvej 6 Tlf.: leder: Birthe G Jensen Kibæk Skoles SFO - Børneuniverset Velhustedvej 6, 6933 Kibæk Tlf / Leder: Henrik Andersen Kildebakkeskolens SFO Soldalen 8, 7480 Vildbjerg Tlf Leder: John Furbo SFO i Sdr. Felding - Fristedet Skolegade 23, 7280 Sdr. Felding Tlf.: Leder: Conny Østergaard Timring Skoles SFO Birkmosevej 24, 7480 Vildbjerg Tlf.: Leder: Rudi Mikkelsen Vildbjerg Skoles SFO Bjørnkærvej 2, 7480 Vildbjerg Tlf.: Leder: Susanne Lavrsen Vinding Skoles SFO Skolegade 4, 7550 Sørvad Tlf.: Leder: Birthe Kristiansen Ørnhøj Skoles SFO Hovedgaden 30, 6873 Ørnhøj Tlf.: Leder: Else Balle Nielsen Holtbjergskolen special SFO -9 eren Valdemarsvej Herning Tlf Konstitueret leder: Camilla Orthaus Jensen Åkanden - special SFO Valdemarsvej Herning Tlf Fax: Leder: Lene Pedersen 20

21 Bilag B-6 Tosprogede elever Der er modtageklasser på: Gullestrup skole: klasse Lundgårdskolen: 7. klasse 18 år. Lektiehjælp: Der er iværksat lektiehjælp og begrebsindlæring på p.t. Gullestrup skole, Brændgårdskolen og Holtbjergskolen. 21

22 Bilag B-7 Undervisning i fritiden Der kan af skolerne ifølge folkeskolelovens 3 stk. 3 tilbydes eleverne undervisning i deres fritid. 22

23 Bilag C-1 Vejledning i grundskolen Vejledningen i grundskolen vedrørende uddannelses- og erhvervsvalg samt arbejdsmarkedsorientering varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning UU - Herning. 10. klasse Alle 10. klasserne fra Herning Kommune er samlet på skolen på Sønderager. Idrætsklasser Skolen på Sønderager har oprettet specielle sportsklasser på trin. Idrætsklasserne kan søges af elever i Herning Kommune, der er anbefalet af deres respektive sportsklubber. 23

24 Bilag C-2 Klassedannelse Senest 1. februar træffer Børn og Familieudvalget beslutning om, hvor mange 0. klasser, der kan oprettes. Valg af anden folkeskole end distriktsskolen (gældende for klasse) kan imødekommes efter ansøgning under hensyntagen til de bygningsmæssige forhold. 24

25 Bilag C-3 Arbejdstidsaftale 08 Der henvises til gældende aftale pr. 1. august 2010 om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere. 25

26 Bilag C-4 Specialundervisning: Børn, der har specifikke indlæringsvanskeligheder, kan tilbydes specialundervisning. Specialundervisning kan iværksættes efter vurdering fra skolens leder hvis forældrene er enige heri. Skolen kan indstille elever til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning efter samråd med forældre og elev. Forældre og elev kan anmode om en pædagogisk psykologisk vurdering. Den pædagogiske og psykologiske vurdering fremsendes til skolens leder og forældrene. Specialklasserne i Herning Kommune: Specialklasse er et tilbud til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte, der ikke kan tilgodeses inden for den almindelige specialundervisning. Henvisning til specialklasse sker i et samarbejde mellem hjem, skole og psykolog. Der er i Herning Kommune etableret følgende specialklasser: Gjellerupskolen 3 klasser, der dækker kl. Hammerum skole Opti-klassen for de årige Holtbjergskolen 3 klasser, der dækker kl. Tjørring Væksthuset 1 klasse, der dækker kl. Sdr. Felding Skole 2 klasser, der dækker kl. Skolen på Bjergvej kl. Sunds Skole 2 klasser kl. Vildbjerg Skole 3 klasser kl. Lind Skolegården kl. Vestervangskolen 7 klasser, der dækker kl. Holmen Ungdomsskolen Skolen på Sønderager kl. Indhold: Undervisningen i specialklasserne tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og forudsætninger. Det vil sige, at der ud fra funktionsbeskrivelse tilrettelægges en individuel undervisning, der tilgodeser såvel den fysiske, psykiske og sociale udvikling hos barnet. Undervisningen vil ofte være tværfaglig med mange konkrete og praktiske gøremål. I øvrigt gælder folkeskoleloven også for specialklasseelever - herunder de enkelte fagmål. Undervisningen af eleverne i de ældste klasser tillægges i særlig grad et indhold med vægt på livet uden for skolen - der arbejdes med praktiske emner i forhold til elevernes hverdag og alder. De tilbydes praktik og forskellige kurser, fx på skonnerten Marilyn Anne. Der kan også etableres jobtilbud i kombination med skoleundervisning. Der gives råd og vejledning i forbindelse med udskoling, overgang til job eller andre uddannelsesmuligheder. Der er en tæt kontakt mellem specialklassens lærere og forældrene. Elevbeskrivelse/handleplan danner udgangspunkt for skole-/hjemsamarbejdet samt for den årlige revisitation, der finder sted i januar/februar måned. Integration i normalklasse etableres i det omfang, det er gavnligt for eleven. Specialklasser deltager i videst muligt omfang i skolens fælles aktiviteter. Henvisning til specialklasser sker efter, at PPR har lavet den pædagogisk-psykologiske undersøgelse og vurderet barnet behov. Henvisning kan kun ske, hvis det er i overensstemmelse med forældrenes ønske. Specialundervisning i centerklasser og specialskoler: Børn, der har et vidtgående handicap, tilbydes specialundervisning i centerklasser eller på specialskole. Lundgårdskolen, undervisning, der dækker kl. Skolen på Sønderager, undervisning, der dækker kl. Herningsholmskolen, undervisning, der dækker kl. Åmoseskolen, undervisning der dækker kl. Henvisning til specialundervisning i specialklasser sker efter, at PPR har lavet den pædagogisk-psykologiske 26

27 undersøgelse og vurderet, at barnet har brug for vidtgående hjælp. Henvisning kan kun ske, hvis det er i overensstemmelse med forældrenes ønske. Heldagsskole med familievejledning. Herning Kommune har én heldagsskole, hvor der foruden undervisning til eleverne gives familiebehandling. Skolen ligger på Munkgård i Snejbjerg. Og er en del af Snejbjerg Skole. Marilyn Anne det fælleskommunale skoleprojekt. På Marilyn Anne kræves, at eleven kan indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab. Normalt indledes opholdet på Marilyn Anne med en 2-ugers gensidig prøveperiode. Varigheden af elevens ophold aftales individuelt. Tilbuddet henvender sig til skoletrætte elever, og elever, som måske har behov for en ændret bosituation i tæt omgang med voksne. Eleverne visiteres gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. 27

28 Bilag C-5 Tildeling af undervisningslektioner Ugentlige lektioner Herning kommune (minimum) fra 1. august årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang 30 Tallene er angivet i undervisningslektioner á 45 min/uge 28

29 Bilag C-6 Vejledende timefordelingsplan 29

30 Bilag D-1 Befordring En elev kan være transportberettiget pga. afstand eller trafikfarlig vej. Afstandskriterier pr. 1. august ' klasse: Mere end 2,5 km klasse: Mere end 5 km klasse: Mere end 6 km 10. klasse: mere end 9 km Trafikfarlig vej afgøres af politiet og vejafdelingen efter følgende kriterier: Trafikmængde delt op i person- og lastbilmængde Vejenes beskaffenhed Oversigtsforhold 30

31 Bilag D-2 Ferieplan for skoleåret 2011/12 Sommerferie mandag 01./ søndag 14./ Efterårsferie lørdag 15./ søndag 23./ Juleferie torsdag 22./ tirsdag 03./ Vinterferie lørdag 11./ søndag 19./ Påskeferie lørdag 31./ mandag 09./ St. Bededag fredag 04./ søndag 06./ Kr. Himmelfart torsdag 17./ søndag 20./ Pinseferie lørdag 26./ mandag 28./ Grundlovsdag Tirsdag 05./ tirsdag 05./ Sommerferie lørdag 30./ søndag 31./ Ferieplan for skoleåret 2012/13 Sommerferie onsdag 01./ mandag 13./ Efterårsferie lørdag 13./ søndag 21./ Juleferie lørdag 22./ onsdag 02./ Vinterferie lørdag 09./ søndag 17./ Påskeferie lørdag 23./ mandag 01./ St. Bededag fredag 26./ søndag 28./ Kr. Himmelfart torsdag 09./ søndag 12./ Pinseferie lørdag 18./ mandag 20./ Grundlovsdag onsdag 05./ onsdag 05./ Sommerferie lørdag 29./ søndag 31./ Ferieplan for skoleåret 2013/14 Sommerferie torsdag 01./ søndag 11./ Efterårsferie lørdag 12./ søndag 20./ Juleferie lørdag 21./ torsdag 02./ Vinterferie lørdag 08./ søndag 16./ Påskeferie lørdag 12./ mandag 21./ St. Bededag fredag 16./ søndag 18./ Kr. Himmelfart torsdag 29./ søndag 01./ Grundlovsdag torsdag 05./ torsdag 05./ Pinseferie lørdag 07./ mandag 09./ Sommerferie lørdag 28./ torsdag 31./

32 Bilag D-3 Indskrivning Indskrivning til 0. klasse i Folkeskolen er for børn som enten er fyldt 6 år eller fylder 6 år i det pågældende skoleår. Indskrivningen iværksættes hvert år i november/december måned. Indskrivning herefter kan ske ved direkte henvendelse til distriktsskolen. Nogle skoler har anden indskrivningsordning, hvilket den enkelte skole selv informerer om ved skriftlig henvendelse til hjemmet. Børnene indskrives normalt på distriktsskolen. Ønskes barnet optaget på en anden skole end distriktsskolen, skal der søges herom hos Børn og Unge, Skoleafdelingen, Rådhuset indgang B, 1. sal, 7400 Herning. Ansøgningsskema kan hentes på Herning Kommunes hjemmeside eller på skolerne. Indskrivningen til 0. klasse godkendes efter konkret vurdering i Børne- og Familieudvalget. Udsættelse Ønskes der udsættelse af skolegangen, skal der søges om det. Det skal siges ved ordinær indskrivning til 0. klasse. Ansøgningsskema kan hentes på Herning Kommunes hjemmeside eller på skolerne. Ansøgningsskemaet afleveres på distriktsskolen. Ved flytning: Indskrivning kan finde sted året rundt ved henvendelse til skolerne i åbningstiden. Skoleskift Ønsker man skoleskift i løbet af et skoleår til anden skole end distriktsskolen eller fortsat skolegang trods flytning til andet skoledistrikt søges herom hos Børn og Unge, Skoleafdelingen, Rådhuset indgang B, 1. sal., 7400 Herning. Ansøgningsskema kan hentes på Herning Kommunes hjemmeside eller på skolerne. Ansøgningsskemaet skal afleveres på modtagerskolen. 32

33 Bilag D-4 Læseplaner Undervisningsministeriets faghæfter Fælles mål - indeholder fagenes formål, trinmål, læseplaner og undervisningsvejledninger. I Herning Kommune er læseplanerne fra Fælles mål gældende. Der er udarbejdet mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Herning Kommune. Der er udarbejdet læsestrategi for 0 18 år. 33

34 Bilag D-5 Ekskursioner og lejrskoler En ekskursion/lejrskole er en del af den daglige undervisning og som sådan et integreret led i den samlede løbende undervisning, hvor forberedelse og opfølgning kan foregå i undervisningstiden. Der er mødepligt for eleverne. Hvis en elev af særlige grunde ikke ønsker at deltage i en ekskursion/lejrskole, tilrettelægger skolen anden undervisning. Udgifterne ved ekskursioner og lejrskoler dækkes fuldt ud af skolens budget, dog kan skolebestyrelsen beslutte, at forældrene selv skal sørge for mad og drikke på turen, eller - efter aftale med forældrene - opkræve et beløb fra forældrene svarende til de faktiske udgifter til forplejning, dog max. kr. 70 pr. dag ifølge Undervisningsministeriets anbefalinger. Der er dog intet til hinder for, at den enkelte klasse selv bidrager til udgifter, som kommunen ikke er forpligtet til at afholde. Der tænkes her på aktiviteter i elevernes fritid, f.eks. til teaterbesøg eller lignende. Anskaffelse af yderligere midler skal godkendes af skolebestyrelsen og skal fortrinsvis ske uden for normal undervisningstid gennem eget arbejde, der defineres som bilvask, papirindsamling, udbringning af reklamer, salgsbod, amerikansk lotteri, fester etc. Deltagelse i teaterbesøg m.v. kan dog ikke gøres betinget af, at den enkelte elev har bidraget ved indsamlingen. Skolerejser En skolerejse er et skolebaseret supplement/alternativ af mere samværs- og oplevelsesmæssig karakter til den almindelige undervisning, men elevernes deltagelse må ikke være en nødvendig forudsætning for at kunne følge undervisningen. Det er frivilligt for eleverne at deltage. En skolerejse kan foregå i skoletiden, på fridage og i ferier. Udgifter til lærernes deltagelse i skolerejser afholdes over skolens budget. Skolebestyrelsen kan efter aftale med forældrene beslutte, at der opkræves et beløb ved forældrene svarende til de faktiske udgifter til elevernes forplejning, dog max. kr. 70 pr. dag. Herudover kan der ikke opkræves en individuel elevbetaling. Skolebestyrelsen kan dog beslutte, at skolens budget dækker yderligere udgifter til skolerejser, hvis der er mulighed herfor. Endvidere kan skolebestyrelsen beslutte, at resten af udgifterne kan dækkes ind enten gennem fælles arrangementer, forskellige aktiviteter, f.eks. teaterforestillinger, amerikansk lotteri, cafè m.v., - aktiviteter der som hovedregel foregår uden for normal skoletid -, eller ved frivillige bidrag fra forældrene. Disse bidrag skal foregå anonymt og direkte til skolens kontor. En elevs deltagelse kan dog ikke gøres betinget af, at forældrene har bidraget til dækning af udgifterne. 34

35 Visioner, målsætning & handleplaner Bilag D-6 Visioner - Folkeskolen - Det vil vi ud fra en 12-årig tidshorisont: Herning Kommune vil sikre et udviklingsorienteret skolevæsen, hvor åbenhed, nærvær og demokrati er centrale værdier i elevernes og medarbejdernes hverdag. Fundamentet er intentionerne i Folkeskoleloven. Udviklingen vil tage udgangspunkt i følgende værdier: Forpligtende samarbejde, der styrker det enkelte barns udvikling Fleksibilitet, der understøtter de overordnede mål Udfordringer, der skaber mulighed for ansvarlighed, engagement og initiativ Respekt for vor kulturtradition, for naturen, miljøet og andres kulturer Politiske målsætninger - Folkeskolen - Det vil vi i perioden : Skolepolitikken er den overordnede ramme for udviklingen af skolevæsenet i de kommende 4 år. Skolepolitikken beskriver den forståelse af undervisning og læring, der skal kendetegne under visningen på folkeskolerne i Herning Kommune. Der skal fortsat være fokus på skolernes læringsmiljøer både i forhold til videreudvikling af dem, i forhold til renoveringer og nybyg. Inden for den overordnede politik skal der i den kommende periode sættes særlig fokus på nedenstående områder: Ungdomsuddannelse til alle Der skal være fokus på barnet og den unges potentialer og kompetencer. Den alsidige udvikling skal styrkes under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og i fællesskab med andre. Lysten til læring skal udfordres og barnet og den unge skal forberedes til næste trin i livet. Udviklingen skal fremmes af ansvar, engagement, gode rammer og gode læringsmiljøer. Gennem målrettede differentierede indsatser i undervisningen og skole/hjemsamarbejdet øges andelen af unge, der går i gang med en ungdomsuddannelse Rekruttering af lærere Søgningen til læreruddannelsen har gennem de seneste år været faldende. For at sikre, at skolevæsenet fortsat har kvalificerede og engagerede lærere, sættes der fokus på initiativer, der sikrer, at Herning Kommune har et attraktivt skolevæsen. Knæk kurven Børn og unge med deres forskellige forudsætninger undervises i eller så tæt på skolernes normaltilbud som muligt. Med fokus på læringsmiljøet og de sociale fællesskaber er inklusion målet. I den kommende periode skal stigningen i antallet af elever, der ekskluderes til specialpædagogiske tilbud standses. Målet skal understøttes med øgede resurser og kompetencer i læringsmiljøet 35