Bilag. Skolestyrelsesvedtægt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag. Skolestyrelsesvedtægt 2013 -"

Transkript

1 Bilag Skolestyrelsesvedtægt Revideret: Februar 2009, juli 2009, juli 2010, juni 2011, august 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE A. Bevillinger og økonomiske rammer Bygningsvedligeholdelse... Bilag A-1 Ressourcetildeling... Bilag A-2 Retningslinjer for decentralisering... Bilag A-3 B. Skolestrukturen Fortegnelse over skoler... Bilag B-1 Marilyn Anne... Bilag C-4 Overbygningsskoler... Bilag B-2 Skolebiblioteker/Læringscentret... Bilag B-3 Skoledistrikter (kort)... Bilag B-4 Skolefritidsordninger... Bilag B-5 Skolernes omfang... Bilag B-1 Tosprogede elever/modtageklasser... Bilag B-6 Undervisning i fritiden... Bilag B-7 C. Undervisningens ordning Idrætsklasser... Bilag C klasse... Bilag C-1 Klassedannelse... Bilag C-2 Arbejdstidsaftale Bilag C-3 Specialundervisning/specialklasser/spec.undervisning i centerklasser... Bilag C-4 Tildeling af undervisningslektioner... Bilag C-5 Vejledende timefordelingsplan... Bilag C-6 Vejledning i grundskolen... Bilag C-1 D. Spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler Befordring/afstandskriterier... Bilag D-1 Ferieplan... Bilag D-2 Indskrivning... Bilag D-3 Læseplaner... Bilag D-4 Skolerejser, lejrskoler/ekskursioner... Bilag D-5 Visioner, målsætning & handleplaner... Bilag D-6 Ønsker om skoleskift... Bilag D-3

3 Bilag A-1 Vejledning Drift og vedligehold af kommunale ejendomme i Herning Kommune En anden hverdag for alle På mødet i Sammenlægningsudvalget den 12. december 2006 blev det vedtaget, at Primært decentral styring er den fremtidige styringsmodel for bygningsvedligeholdelsesopgaven i Herning Kommune. Styringsmodellen træder i kraft 1. januar 2007, og formålet med denne skrivelse er at synliggøre, hvilket samarbejde der vil være mellem institutionerne/forvaltningerne og Kommunale Ejendomme (tidl. Ejendomsafdelingen), samt hvilken service brugerne af de kommunale ejendomme kan forvente at modtage i forbindelse med bygningsvedligeholdelsen. Kommunale Ejendomme (tidl. Ejendomsafdelingen) får fremover ansvaret for vedligehold af tag og fag samt tekniske installationer på kommunens bygninger samt disponeringsretten over budgetterne. Det betyder samtidig, at ansvaret for den daglige drift og indvendige vedligeholdelse bliver placeret i den enkelte forvaltning/institution. Ansvarsfordelingen fremgår af Bilag 1. Herning Kommune opdeles i 3 distrikter I Herning kommune er det ønsket, at de bygningssagkyndige som er tilknyttet Kommunale Ejendomme, Projektgruppe Vedligehold, skal have et solidt kendskab til de institutioner de er ansvarlige for at servicere, og at disse institutioners ledere og servicemedarbejdere får et godt kendskab til de bygningssagkyndige i projektgruppen. Geografisk er Herning Kommune derfor blevet inddelt i 3 områder, som hver for sig vil blive tilknyttet en fast gruppe af teknikere fra projektgruppen. Til hvert af de 3 distrikter er der tilknyttet bygningssagkyndige, som får ansvaret for institutionerne i det pågældende distrikt. Til den enkelte institution er der tilknyttet 1 bygningssagkyndig, som vil være institutionens kontaktperson i Kommunale Ejendomme. Udover de bygningssagkyndige vil der være en installationssagkyndig og en energikonsulent, som hver især dækker alle institutionerne i de 3 distrikter. Vedligeholdelsen af de kommunale ejendomme er opdelt i 2 fagområder: Bygningsvedligehold: Tilsyn og vedligehold af klimaskærm og bygningskonstruktioner påhviler Kommunale Ejendomme, -den bygningssagkyndige. Hvis ikke andet er oplyst i lejekontrakten, eller andet er aftalt, hører alle konstruktive bygningsdele under den udvendige vedligeholdelse, med undtagelse af de indvendige overflader der defineres som bag- og undersiden af gulvbelægning, vægbeklædning og loftbeklædning til indvendig overflade. Udgifterne og ansvaret for den indvendige vedligeholdelse påhviler bygningens brugere, herunder bl.a. alle former for malerarbejder, eventuelle udskiftninger af gulvbelægninger, vægbeklædninger og loftbeklædninger. Hvis der bliver behov for at indgå eksterne rådgivnings- eller serviceaftale, er det den installationssagkyndiges ansvar at udfærdige aftalerne og kontrollere at de overholdes. Tekniske installationer: Tilsyn og vedligeholdelse af alle faste tekniske installationer påhviler den installationssagkyndige. Alle tekniske anlæg og faste installationer, der indgår direkte i driften af bygningerne, hører under vedligeholdelse af tekniske installationer. It-udstyr og andet løst udstyr som kaffemaskiner, hårde hvidevarer o. lign. hører ikke under tekniske installationer, og det betyder at vedligeholdelse, udgifter hertil og evt. køb af nyt udstyr tilfalder bygningens brugere. Hvis der bliver behov for at indgå eksterne rådgivnings- eller serviceaftale, er det den installationssagkyndiges ansvar at udfærdige aftalerne og kontrollere at de overholdes. Den daglige drift er placeret hos institutionen og hermed også det daglige vedligehold. Her er det vigtigt at påpege at de daglige små vedligeholdelsesarbejder på bygningsmassen og de tekniske installationer, stadig skal udføres af servicemedarbejderen. Det drejer sig bl.a. om små reparationer, udskiftning af pakninger, den daglige energistyring, pasning af varmeanlæg, udskiftning af pærer, rensning af afløb, justering og smøring af vinduer og andet forefaldende arbejde. Energistyring: Energistyring er lovpligtig for alle kommunale bygninger inkl. de selvejende. Energistyring betales af den enkelte institution Igangsættelse af arbejder: Før en arbejdsopgave kan sættes i gang, skal der være en klar aftale om arbejdsopgavens omfang. Kommunale Ejendomme sikrer dette ved brug af et rekvisitionssystem.

4 Akutte vedligeholdelsesopgaver: Defineres som opgaver der er opstået på grund af en pludselig opstået skade. Eksempler på dette er f.eks. et sprængt vandrør, tilstoppet kloak, strømsvigt, utæt tag o. lign. Når en skade af den art bliver konstateret, er det i første omgang institutionens ansvar straks at afhjælpe situationen, for at minimere skaden mest muligt. Afhængig af skadens størrelse og art rekvirerer institutionen derfor i første omgang selv en håndværker eller en entreprenør, således at skaden kan udbedres straks, eller at der kan etableres midlertidige foranstaltninger. Institutionen meddeler umiddelbart herefter Kommunale Ejendomme om hændelsen. Kommunale Ejendomme vil i samarbejde med institutionen foranledige en handlingsplan for permanent afhjælpning af skaden. Forsikringssager: I tilfælde af følgeskade efter bygnings- eller installationsskader, dækker Kommunale Ejendomme for udgiften til selvrisikoen. Hvis forsikringssummen til løsøre, ikke dækker til nyværdi, er dette institutions egen udgift. Der henvises til INFO-arkiv for information omkring forsikring i Herning kommune. Ændringer og nyerhvervelse: Kommunale Ejendomme har ikke midler til ændringer og nyerhvervelse. Men hvis det forventes at Kommunale Ejendomme efterfølgende skal vedligeholde disse, vil vi inddrages i projektfasen. Vejledning og service udover det almindelige vedligehold Udover det almindelige vedligehold kan Kommunale Ejendomme, indenfor dens fagområder, vejlede m.h.t. bygningsmæssige forbedringer/ændringer, nye tekniske muligheder og spørgsmål omkring energiforbruget. Udbud og tilsyn Det er Kommunale Ejendommes ansvar at sikre at gældende lovgivning vedrørende offentligt udbud overholdes. Udbud af kommunale byggeopgaver skal skabe en tilstrækkelig konkurrence. Udbudet skal udformes på en sådan måde at entreprenørerne ikke er i tvivl om hvilke ydelser de skal give pris på. Kommunale Ejendomme vil/kan være institutionerne behjælpelig med råd og vejledning ved udbud.

5 BILAG 1 Opgavefordeling mellem Kommunale Ejendomme og institution/fagforvaltning Nedenstående er ansvarsfordelingen mellem Kommunale Ejendomme og de enkelte fagforvaltninger skematisk illustreret. Ansvarsfordelingen Ansvarlig Opgave Aktivitet Kommunale Ejendomme Fagforvaltning/ institution Bygning indvendig Lofter Vedligehold -maling Vægge Vedligehold -maling Gulve Vedligehold -lakering -afhøvling -maling Gulvbelægning Vedligehold -linoleum/tæpper Paneler Vedligehold -maling Døre Vedligehold -karme -dørplader Låse og nøgler Vedligehold Vinduer -rammer (udskiftning) -karmtræ (udskiftning) -glas (punkterede/itu) -rammer (maling) -karmtræ (maling) Vedligehold Dørhåndtag og pumper Vedligehold

6 Opgave Aktivitet Kommunale Ejendomme Teknik Sanitet Vedligehold -wc kummer -cisterner -vaskekummer Vandhaner Vedligehold -pakninger -udskiftning Ventilation Vedligehold Filter Varmesystem Vedligehold Termostater Vedligehold Elinstallationer til og med hovedtavle Vedligehold Fast elinstallationer fra hovedtavle Vedligehold EDB/Telefon installation -Skjulte Synlige Belysning - løst monterede armaturer Fastnaglet belysning -Udv.belysning -flugtvejsbelysning -nødbelysning -lyskilder Vedligehold Ansvarlig ABDL anlæg Adgangskontrolanlæg Porttelefoner Dørautomatik Tyverialamer -Overvågning -alarmlinie Udendørsbelysning Vedligehold Udskiftning af lyskilder Vedligehold Elevatorer Trappelifte Loftlifte(personlifte) Vedligehold Kaldeanlæg Dect telefoner(alt ikke fastnaglet) Brandsluknings og alarmeringsanlæg Vedligehold Ringe og uranlæg Afløb Vedligehold Vandlåse Vedligehold Faldstammer Vedligehold Kloak- og drænanlæg Vedligehold Brønde -pumper Rensning - Brønde til afvanding Vedligehold af udenomsareal Fedtudskiller -Tømning Serviceaftaler Vedligehold Fagforvaltning/ institution

7 Ansvarlig Opgave Aktivitet Kommunale Ejendomme Fagforvaltning/ institution Inventar Maskiner mm. til undervisningsbrug Hårde hvidevarer Vedligehold Inventar Vedligehold Bygning udvendig Tagflader Rensning Tagrender/nedløbsrør -uden sikkerhedsudstyr Rensning -*med sikkerhedsudstyr Rensning Tag- og rendestensbrønde Rensning Solafskærmning løst eftermonteret Vedligehold Solafskærmning som en del af Vedligehold klimaskærmen Facader Vedligehold Markiser Vedligehold Vinduer -karm / rammer Udskiftning Vedligehold -glas (punkteret /itu) Udskiftning Udvendige døre/porte -karm / rammer -glas (punkteret /itu) Udskiftning Vedligehold Udskiftning Udvendige trapper som en del af bygningen Vedligehold og med fundament Fundamenter/sokkel Vedligehold Lyskasser -rengøring -reparation Vedligehold Vedligehold Fast monteret belysning Vedligehold Skilte Vedligehold Skorsten Vedligehold Ventilationshætter Vedligehold Bygningsdele i terræn med liniefundament Vedligehold **Hærværk Vedligehold Rensning *Kun udgiften til leje af det nødvendige sikkerhedsudstyr **Skal anmeldes til politiet

8 Bilag A-2 Ressourcetildeling Ressourcetildelingsnøgle gældende fra 1. august årgang Grundtildeling: årgang: Ved elevtal >= 15 tildeles skolerne 91,5% af det ugentlige minimum (inkl. faktor 1,17). Ved elevtal = 14 tildeles skolerne 89% af det ugentlige minimum (inkl. faktor 1,17) Ved elevtal = 13 tildeles skolerne 86,5% af det ugentlige minimum (inkl.faktor 1,17) Ved elevtal = 12 tildeles skolerne 84% af det ugentlige minimum (inkl. faktor 1,17) Ved elevtal = 11 tildeles skolerne 81,5% af det ugentlige minimum (inkl. faktor 1,17) Ved elevtal = 10 tildeles skolerne 79% af det ugentlige minimum (inkl. faktor 1,17) Ved elevtal <= 9 tildeles skolerne 76,5% af det ugentlige minimum (inkl. faktor 1,17) årgang: Skolerne tildeles 96,5% af det ugentlige minimum (inkl. faktor 1,17) på den pågældende årgang. 10. årgang: Skolen tildeles 93% af det ugentlige minimum (inkl. faktor 1,17) på den pågældende årgang. Alle kr. beløb i bilag A-2 er angivet i 2011-niveau, med en gennemsnitlig timeløn på 219,23 kr. Holdtildeling: (Elevtal minus (antal klasser x 12 elever)) x faktor 27,8 x gennemsnitlig timeløn x 2,17 Nøglen er inklusiv: Pædagogisk servicecenter AKT på alle skoler Lektiehjælp OBS: Børnehaveklasser Eksempel med 6 elever på 6. årgang: Grundtildeling: kr. x 76,5% = kr. Holddeling: (6 elever minus (1 kl. x 12 elever)) x ,97 = kr. Samlet tildeling = kr. Eksempel med 12 elever på 6. årgang: Grundtildeling: kr. x 84% = kr. Holddeling: (12 elever minus (1 kl. x 12 elever)) x ,97 = 0 kr. Samlet tildeling = kr. Eksempel med 14 elever på 6. årgang: Grundtildeling: kr. x 89% = kr. Holddeling: (14 elever minus (1 kl. x 12 elever)) x ,97 = kr. Samlet tildeling = kr. Eksempel med 15 elever på 6. årgang: Grundtildeling: kr. x 91,5% = kr. Holddeling: (15 elever minus (1 kl. x 12 elever)) x ,97 = kr. Samlet tildeling = kr.

9 Eksempel med 16 elever på 6. årgang: Grundtildeling: kr. x 91,5% = kr. Holddeling: (16 elever minus (1 kl. x 12 elever)) x ,97 = kr. Samlet tildeling = kr. Eksempel med 28 elever på 6. årgang: Grundtildeling: kr. x 91,5% = kr. Holddeling: (28 elever minus (1 kl. x 12 elever)) x ,97 = kr. Samlet tildeling = kr. Eksempel med 29 elever på 6. årgang: Grundtildeling: kr. x 91,5% x 2 kl. = kr. Holddeling: (29 elever minus (2 kl. x 12 elever)) x ,97 = kr. Samlet tildeling = kr. Anden skoletid: Nøgle: Grundtildeling på kr. pr. skole kr. pr. klasse kr. pr. elev Specialundervisning (inkl. faktor 1,17): Nøgle: årg.: der tildeles kr. pr. elev årg.: der tildeles 357 kr. pr. elev Herudover tildeles nedennævnte skoler hver kr. Brændgårdskolen, Gullestrup skole og Holtbjergskolen Herudover tildeles nedennævnte skoler hver kr. Nøvling skole, Sdr. Felding skole, Ørnhøj skole samt evt. (Kølkær skole) 3 stk. 3 (inkl. faktor 1,17): 171,26 kr. pr. elev i klasse Ressourcen skal anvendes til undervisning i fritiden. Skolen må gerne tilføre flere ressourcer fra den samlede pulje til formålet. Skolebestyrelsen stilles frit med hensyn til, om timer tildelt 3 stk.3 undervisning i stedet for anvendes til undervisning i obligatoriske fag i skoleåret 2011/12 Vikar ved fravær (inkl. faktor 1,17): kr. pr. lærer/bh.kl.leder, målt ud fra skolens lønsum og delt med den årlige gennemsnitsløn. Holddeling i forbindelse med knæk kurven tiltag årgang (inkl. faktor 1,17) kr. pr. elev

10 Fradrag 1%-puljen: Der fratrækkes 1% af den tildelte ressourcer. I skoleåret 2011/12 indgår halvdelen af beløbet til korrigerende handlinger jævnfør BFU-mødet den 19. januar Den anden halvdel tildeles skoler efter behov. Fradrag 0,5% til central kursuskonto: Der fratrækkes 0,5% af den tildelte ressource, som efterfølgende tildeles skoler, der har fået godkendt lærere på længerevarende kurser.

11 Bilag A-3 Generelle retningslinier for decentralisering Indledning Den overordnede styringsmodel i Herning Kommune er baseret på mål- og rammestyring. Mål- og rammestyring indebærer, at politikerne udstikker mål- og budgetrammer for en afdeling eller en decentral driftsenhed. På decentralt niveau udarbejder hver enhed en målsætning og et antal kvalitetsmål indenfor disse rammer. Derefter er det afdelingslederens eller den decentrale driftsenheds leders ansvar, at målene bliver opfyldt indenfor budgettet. Dette ansvar ledsages af større frihed til at tilrettelægge arbejdet selv. Mål- og rammestyring giver dermed politikerne indflydelse på de decentrale enheder, samtidig med, at de decentrale enheders selvstændighed til at vælge midler og metoder ikke anfægtes. Retningslinierne for decentralisering udtrykker og regulerer omfanget af decentraliseringen og dermed forholdet mellem den politiske styring og den administrative selvstændighed. MÅLSÆTNING Byrådets overordnede mål med decentraliseringen, er at decentraliseringen kan og skal medvirke til at: styrke det lokale driftsansvar ved at tillægge bestyrelsen og den lokale ledelse økonomisk ansvar og kompetence, opnå en god og hurtig tilpasning til decentrale driftsenheders og brugeres aktuelle behov og ønsker, opnå en god ressourceudnyttelse, bidrage til øget motivation og engagement hos medarbejderne, skabe overensstemmelse mellem kompetence og budgetansvar skabe sammenhæng mellem central styring og decentral ledelse PRÆMISSER FOR DECENTRALISERINGEN I Herning Kommune arbejdes ud fra et fælles værdigrundlag med afsæt i værdierne: Professionalisme, økonomisk sans, god dømmekraft og udfoldelsesfrihed Det er en fælles opgave at bruge disse værdier, når vi tager beslutninger i hverdagen for på den måde at sætte dem i spil. Står vi med en beslutning eller et dilemma, så vil vi bruge vores værdier til at tænke problemstillingen igennem med. Værdierne virker på den måde som en prisme vi anskuer verden igennem. Det indebærer, at retningslinierne/rammerne er udarbejdet så tilstrækkeligt vide, at de rummer mulighed for at de enkelte decentrale enheder kan udfolde værdierne. Som eksempel kan nævnes muligheden for overførsel mellem årene, som i princippet understøtter og udtrykker alle fire værdier. Retningslinierne tager desuden afsæt i Herning Kommunes bærende principper for økonomistyring, ligesom de bygger på dialog, gensidig tillid og en loyal indstilling til politisk vedtagne mål og budgetter, samt på at de ansvarlige af egen drift løbende orienterer sig om lov- og regelændringer af betydning for eget ansvarsområde Retningslinierne for decentralisering er med til at udstikke rettigheder og pligter for begge parter. Decentraliseringen ændrer intet ved Byrådets beslutningsmyndighed og de regler, som i øvrigt gælder for Byrådets virksomhed. Byrådet afsætter de økonomiske rammer for driftsvirksomheden på de decentrale enheder gennem vedtagelsen af det årlige budget og eventuelt senere budgetopfølgninger samt øvrige konkrete beslutninger. Byrådet anerkender, at der som følge af decentraliseringen kan opstå forskelle de enkelte decentrale driftsenheder imellem. RETNINGSLINIER FOR DECENTRALISERING Retningslinierne gælder for decentrale enheder, skoler, institutioner, afdelinger / forvaltninger og/eller områder i deres udøvelse af decentralisering. 1 Det følger heraf, at der kan indgås konkrete aftaler for de enkelte decentrale enheder. Disse indgås mellem det politiske fagudvalg og den decentrale enhed, idet dette harmonerer med Herning Kommunes bevillingsniveau. Byrådet skal orienteres om konkrete aftaler. 1. Overordnede bestemmelser Decentraliseringen skal foregå inden for rammerne af: gældende love herunder Lov om kommunernes styrelse, Forvaltningslov og Lov om offentlighed i forvaltningen Herning Kommunes politikker generelt, eks. Herning Kommunes kasse- og regnskabsregulativ, Herning Kommunes personalepolitik og Herning Kommunes indkøbspolitik 1 I det følgende vil begrebet decentrale driftsenheder blive anvendt som dækkende for de her nævnte typer

12 Budgetramme 2.1 Generelt Den decentrale enhed tildeles årligt en nettobudgetramme, indenfor hvilken den selvstændigt kan disponere efter reglerne i nærværende notat og øvrige bindende forskrifter. Det indebærer, at der er adgang til at overføre midler mellem løn og øvrig drift og omvendt. Budgetrammen indeholder som hovedprincip samtlige de på driftsenheden forekommende driftsudgifter og indtægter herunder også løn. Som hovedregel indgår udgifter til bygningsvedligeholdelse (klimaskærm, fag, tag og tekniske installationer) ikke i driftsenhedens budgetramme, mens udgifter til indvendig vedligehold og udearealer gør. I forhold til løn er følgende elementer ikke en del af budgetrammen: den løbende udbetaling af tjenestemandspension (art 5.1.) udbetalinger fra pensionsforsikring af tjenestemænd (genforsikring af forpligtelse) Efterindtægt Til gengæld forventes jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse at kunne indeholdes i budgetrammen. Med disse valg manifesteres den økonomiske decentralisering, hvorefter ansvaret for overholdelse af driftsenhedens budget, herunder lønbudgettet, hviler på den enkelte budgetansvarlige. 2.2 Bygningsvedligeholdelse Retningslinierne i forhold til bygningsvedligeholdelse fremgår af Drift og vedligehold af kommunale ejendomme i Herning Kommune. Heraf fremgår blandt andet: Herning Kommune arbejder med modellen primært decentraliseret styring, hvor ansvaret for vedligeholdelse af de kommunale ejendomme er fordelt mellem Kommunale Ejendomme og fagforvaltningerne. Kommunale Ejendomme har ansvaret for klimaskærm og tekniske installationer, og fagforvaltningerne / decentrale driftsenheder har ansvaret for indvendig vedligehold og udearealer Bygningsvedligeholdelsesopgaven er organiseret således, at kompetencen vedrørende planlægning og udførelse af vedligeholdelse af kommunens bygninger er samlet hos Teknik og Miljø, Kommunale Ejendomme, som også udarbejder sager og indstillinger til udvalget. Kommunale Ejendomme har samtidig disponeringsretten over budgetterne til vedligehold, hvilket muliggør tilrettelæggelse af en rationel vedligeholdelse af ejendommene. Der gennemføres i samarbejde med den enkelte decentrale driftsenhed bygningssyn, hvor der sker en systematisk registrering af det nødvendige vedligeholdelsesarbejde på den enkelte ejendom. Organisering og styring Udvalgenes placering og rolle Økonomi Brugernes/decentrale driftsenheders rolle Kommunale Ejendomme Kompetencen/ekspertisen vedrørende drift og vedligeholdelse er samlet i en forvaltningsmæssig enhed. Kommunale Ejendomme udarbejder sager og indstillinger til udvalgene De stående udvalg har ejerrollen Udvalgene har det økonomiske ansvar, men overlader budgetdisponeringen til Kommunale Ejendomme Bygningerne stilles til rådighed for de decentrale driftsenheder af fagudvalgene Rettigheder og pligter vedrørende vedligehold, som lejer på det private udlejningsmarked Der henvises i øvrigt til retningslinerne beskrevet i Drift og vedligehold af kommunale ejendomme i Herning Kommune. 2.3 Løn Retningslinierne i forhold løn er reguleret i kompetenceplanen, i Herning Kommunes lønpolitik samt i generelle retningslinier for lønsumsstyring, som der henvises til. 2.4 Puljer Generelt kan der såvel på kommuneplan som på decentralt plan oprettes puljer ud fra to hensyn: forsikringshensyn styringshensyn Der kan etableres puljer med henblik på at skabe sammenhæng mellem kompetence og ansvar. Men en forsikringsordning koster det vil sige at der i første omgang lægges mindre økonomi ud til de enkelte decentrale enheder.

13 Der kan endvidere etableres puljer, hvis det anses for nyttigt at sikre tilstedeværelsen af centrale midler eks. til at gennemføre (tværgående) tiltag, der prioriteres centralt, eller for at styrke den centrale indflydelse på, hvordan der gives tillæg. Det er vigtigt, at i det omfang, der etableres puljer skal puljernes formål være klart, entydigt og accepteret. Der er på kommuneplan oprettet en forsikringspulje i forhold til barselsudgifter en barselsudligningsordning. Indhold og procedure i ordningen er beskrevet i notat fra Personaleafdelingen. Evt. styringsmæssige puljer på kommuneplan besluttes ved den årlige budget-lægning. 2. Budgetrammens regulering Alle serviceområder og decentrale driftsenheder kan være omfattet af op- eller nedreguleringer ved den årlige budgetlægning og eventuelle budgetopfølgninger. Forud for eventuelle serviceniveaujusteringer informeres de respektive decentrale driftsenheder. 3. Overførsel af over- eller underskud Budgettet skal overholdes. Men for at opnå en mere hensigtsmæssig udnyttelse af midlerne på driftsbudgettet kan der være sund fornuft i, at de decentrale enheder har mulighed for at overføre mindre- og merforbrug til det efterfølgende år. Byrådet er indstillet på ved tillægsbevillinger det følgende år at genbevilge ikke forbrugte budgetbeløb, idet Byrådet, som hovedprincip ikke vil gøre indgreb i en eventuel foretaget opsparing. Institutionen har mulighed for at overføre det fulde mindreforbrug af nettobudgettet inden for rammen. Der kan lånes af næste års bevilling. Det er fagudvalget, der efter ansøgning fra institutionen skal tage stilling til anmodningen. Når udvalget behandler disse anmodninger, skal det ske under hensyntagen til, at opsparing og merforbrug skal opveje hinanden således at bevillingen for det enkelte serviceområde for det pågældende år overholdes. Overførselsproceduren er følgende: Efter udløbet af den regnskabsmæssige supplementsperiode opgøres det faktiske regnskab for institutionen. Det bogførte forbrug sammenholdes med institutionens budgetramme +/- eventuelle tillægsbevillinger. Der fastsættes en bagatelgrænse på kr Mindre- eller merforbrug overføres til følgende år og overføres til en særlig overførselskonto efter administrativ behandling i forvaltningerne, behandling i fagudvalg, Økonomi- og Erhvervsudvalg og godkendelse i Byrådet i form af tillægsbevillinger. 4. Langsigtede investeringer/besparelser Foretager institutionen for egne midler langsigtede udskiftninger, renoveringer eller lignende af f.eks. de tekniske anlæg, og der derved opnås en fremtidig årlig driftsbesparelse, vil besparelsen tilfalde institutionen. I tilfælde hvor fagudvalget eller byrådet foretager investeringer, hvor der opnås fremtidige lavere driftsomkostninger på institutionen finansieret med beløb udenfor institutionens budgetramme foretages samtidigt med investeringen en korrektion af budgetrammen. Korrektion foretages altid først efter indhentet udtalelse fra den pågældende institutionsleder. 6. Øvrige emner 6.1 Leasing For folkeskoler, ældreområder og daginstitutioner mv. er det tilladt når der er fuld budgetmæssig dækning og når aftalen ikke strækker sig længere end budgetåret at indgå leje/leasingaftaler. Leasing eller anden langtidsleje samt afbetalingskøb, kan i andre tilfælde kun aftales efter forudgående godkendelse af økonomidirektøren og/eller Økonomi- og Erhvervsudvalget. Der henvises i øvrigt til de af Økonomi og Erhvervsudvalget godkendte retningslinier. 6.2 Sponsorater Herning Kommune har en politik for modtagelse af sponsorater, Retningslinier for modtagelse af sponsorater i Herning Kommune. Af retningslinierne fremgår, at der ved sponsorering forstås: en ydelse og vederlagsfrie tjenester af økonomisk værdi fra en privatperson, virksomhed eller organisation til en kommunal aktivitet med forventning om en modydelse i form af goodwill eller eksponering af sponsor. Byrådet tillader under betingelserne anført i retningslinierne, at virksomheder, afdelinger og decentrale enheder under det kommunale driftsområde, herunder selvejende decentrale enheder med kommunal driftsoverenskomst indgår aftaler om sponsorering, som kan supplere den kommunale service. I retningslinierne anføres det blandt andet, at modydelser i form af reklame skal respektere hensynet til markedsføringsloven og god skik for reklamering, at reklamerne ikke må være i strid med kommunens interesser samt

14 at sponsorerede aktiviteter, der retter sig mod børn og unge, skal følge Forbrugerombudsmandens vejledning om markedsføring. De enkelte sponsoraftaler indgås under den enkelte direktørs ansvar, og der foretages som udgangspunkt en behandling i fagudvalgene, og såfremt der er bevillinger også i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet. Der henvises i øvrigt til de af Økonomi og Erhvervsudvalget godkendte retningslinier, jf. bilag. 6.3 Rengøring På skole- og daginstitutionsområdet er det besluttet at anvende kommunens interne serviceenhed til rengøring. Decentrale enheder i øvrigt, hvor der ikke er truffet aftaler, kan vælge mellem: at benytte eget personale til rengøring at benytte kommunens interne serviceenhed til rengøring at benytte eksterne leverandører Benytte eget personale: Hvis man vælger at benytte eget personale til rengøring skal personalet ansættes på de gældende løn- og ansættelsesvilkår. Aftaler med kommunens serviceenhed til rengøring: Den enkelte virksomhed indgår aftale med kommunens serviceenhed til rengøring. Aftalen skal blandt andet indeholde omfang og løbetid. Benytte eksterne leverandører Hvis man ønsker at benytte eksterne leverandører til rengøring sker dette som udgangspunkt efter udbud af opgaven. Et udbud som kommunens interne serviceenhed også ville kunne byde på 6.4 Forbrugsafgifter Forbrugsafgifter indgår i budgetrammen. Den decentrale enhed er pligtig til at indgå i arbejde omkring energistyring. 6.5 Merindtægter i form af tilskud, sponsorater mm. Jf. bevillingsreglerne er driftsbevillingerne er afgivet som nettobevillinger, hvilket indebærer, at bevillingshaveren har lov til at anvende øgede ikke budgetterede indtægter til udvidelse af aktiviteten og omvendt, at et fald i indtægter skal modsvares af en tilsvarende reduktion i udgifterne. Med henblik på at sikre den økonomiske styring skal der for merindtægter større end kr. opnået ved salg af effekter, sponsorater, tilskud og lignende ske en bevillingsmæssig korrektion, hvorved der som udgangspunkt anmodes om såvel en indtægtsbevilling som en tilsvarende udgiftsbevilling. Dette skal ske i forbindelse med de politiske budgetopfølgninger. 7. Administration og samarbejde Den enkelte institutionsleder er budgetansvarlig og tillægges samtidigt administrative forpligtelser i henhold til bl.a. kommunens økonomistyringsprincipper. Den decentrale enheds anvendelse af budgetrammen og eventuelle alternative indtægter og opsparede midler skal ske i overensstemmelse med gældende regler vedrørende formelt nedsatte bestyrelser, råd og samarbejdsudvalg. 8. Dialoginstrumenter Målhierarkiet i Herning Kommune består i budget 2011 af tre niveauer for alle serviceområder. Et strategisk niveau - vision, et taktisk niveau- målsætninger og et operationelt niveau års- og kvalitetsmål. Sammen med det politiske arbejdsgrundlag og en række politikker bliver dette til et komplekst målhierarki. I et forsøg på at forenkle dette vil der i budgetprocessen for 2012 blive taget initiativ til: at sammenskrive/reformulere den overordnede vision for Herning Kommune at skrive serviceområdevisionerne ud af budgettet at omformulere målsætningerne til indsatsområder med afsæt i det politiske arbejdsgrundlag og/eller politikker at have større grad af fokus på mål, der knytter sig til ydelser og effekter af ydelser Der skal være en rød tråd gennem målhierarkiet, således at de politiske årsmål har direkte sammenhæng med de flerårige politiske indsatsområder, som igen har sammenhæng med de politiske visioner. Sammenhængen kan illustreres således:

15 Vision Indsatsområde Indsatsområde 2012 Årsmål Årsmål Der ønskes større fokus på mål, der knytter sig til ydelser og effekter jfr. ROYE-modellen skitseret nedenfor: Ressourcer: Kroner, personale, maskiner Organisering: Processer, arbejdsmiljø, arbejdsgange, ledelse, kompetenceudvikling Ydelser: Services, indsatser, produkter, rådgivning, borgerbetjening Effekt: Større brugertilfredshed, højere faglighed, flere brugere, flere selvbetjenende borgere, mere sundhe

16 Bilag B-1 Skole Skolekode Distrikt Trin Arnborg Skole kl Aulum Byskole kl Brændgårdskolen kl Engbjergskolen kl Feldborg Skole kl Gjellerupskolen kl Gullestrup Skole kl Haderup Skole kl Hammerum skole kl Herningsholmskolen kl Hodsager Skole kl Holtbjergskolen kl Højgårdskolen kl Ilskov Skole kl Kibæk Skole kl Kildebakkeskolen kl Kølkær Skole kl Lind Skole kl Lundgårdskolen kl Nøvling Skole kl Sdr. Felding Skole kl Sinding Skole kl Skalmejeskolen kl Skarrild Skole kl Snejbjerg Skole kl Sunds Skole kl Skolen på Sønderager kl * Timring Skole kl Tjørring Skole kl Vestervangskolen kl Vildbjerg Skole kl Vinding Skole kl Ørnhøj Skole kl Åmoseskolen kl * Specialklasser kl, Idrætsklasser kl og 10. klasser for hele kommunen. 16

17 Bilag B-2 Skole Skolekode Distrikt Overbygningsskole Arnborg Skole Lind Skole Aulum Byskole Brændgårdskolen Engbjergskolen Snejbjerg Skole Feldborg Skole Haderup Skole Gjellerupskolen Gullestrup Skole Lundgårdskolen Haderup Skole Hammerum skole Herningsholmskolen Hodsager Skole Aulum Byskole Holtbjergskolen Hammerum Skole Højgårdskolen Lind Skole Ilskov Skole Sunds Skole Kibæk Skole Kildebakkeskolen Vildbjerg Skole Kølkær Skole Hammerum Skole Lind Skole Lundgårdskolen Nøvling Skole Vildbjerg Skole Sdr. Felding Skole Sinding Skole Lundgårdskolen Skalmejeskolen Sunds Skole Skarrild Skole Sdr. Felding Skole Snejbjerg Skole Sunds Skole Skolen på Sønderager Timring Skole Vildbjerg Skole Tjørring Skole Lundgårdskolen Vestervangskolen Vildbjerg Skole Vinding Skole Ørnhøj Skole Vinding Skole Åmoseskolen

18 SKOLEBIBLIOTEKER I Herning Kommune betegnes funktionen Læringscentret Bilag B-3 Skolebiblioteker i folkeskolen er hjemlet i "Lov om folkeskolen", lov nr. 509 af 30. juni 1993 og er nærmere beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om skolebiblioteker nr. 174 af 13. marts Struktur Pædagogiske læringscentre Der findes selvstændigt læringscenter på alle kommunens skoler (L. 19, stk. 2). Åmoseskole betjenes af Holtbjergskolen. Munkgården betjenes af Snejbjerg skole. Den daglige ledelse af læringscentret på den enkelte skole varetages - under ansvar over for skolens leder - af en koordinator for læringscenterteamet. Koordinatoren har kvalificationer svarende til Bekendsgørelsens 9. Friskoler kan mod betaling serviceres fra skoleafdelingen. Biblioteksteknik Det bibliotekstekniske og det administrative arbejde udføres i skoleafdelingen under ledelse af skolebibliotekskonsulenten. (B. 10, stk. 2, pkt. 2) Virksomhed Der henvises til den til enhver tid gældende funktionsbeskrivelse. Netværksgrupper Samarbejdet mellem læringscentrene foregår bl.a. i netværksgrupper. En repræsentant fra hver netværksgruppe sidder i et fælleskommunalt udvalg med henblik på at udvikle læringscentrene. Materialevalg Materialevalget foretages elektronisk ud fra Folkeskolens grundfortegnelse med støtte fra Dansk Bibliotekscenters Materialevurderinger, suppleret med lokale anmeldelser, udarbejdet af et anmelderkorps. Bogopsættere Arbejdet som medhjælper i læringscentret består i opsætning af bøger, plastbinding og andet ordningsarbejde. Det foregår i nær tilknytning til elevernes skoletid. Skolerne afgør selv, om de vil ansætte bogopsættere. Økonomi Det samlede beløb fordeles til skolerne efter en elevafhængig fordelingsnøgle. Den del af budgettet, der går til aktuel opdatering af samlingen, placeres centralt, men på selvstændige konti, der automatisk nedskrives ved indkøb. Den øvrige beholdes på skolen til køb at sæt, on-line tjenester, aflønning af bogopsættere, skolebiblioteksinventar, tidsskrifter m.m. Personale Læringscentret består af medarbejdere med hver sin indfaldsvinkel til vejledning i læringsresurser. læringscentermedarbejderne skal have gennemgået uddannelse til skolebibliotekar ved CVU eller have forpligtet sig hertil - eller på anden måde have tilegnet sig de kvalifikationer, som opgaven forudsætter. (B. 9) Ledige stillinger opslås internt på skolen, eller i skolevæsenet og fagpressen, hvis man ønsker hvervet kombineret med nybesættelse af en ledig lærerstilling. 18

19 Bilag B-4 Kort over skoledistrikter 19

20 Bilag B-5 Skolefritidsordning Herning kommune har otte almindelige SFO'ere -dvs. skolefritidsordninger. Dertil kommer en special-sfo på Holtbjergskolen samt på Åmoseskolen. Skolefritidsordningerne gælder fra børnehaveklasse til 5. klasse. Er man interesseret i en plads henvender man sig til Pladsanvisningen i Borgerservice på Rådhuset. Oversigt over SFO'erne: Brændgårdskolens SFO - Kernehuset: Brorsonsvej 6 Tlf.: leder: Birthe G Jensen Kibæk Skoles SFO - Børneuniverset Velhustedvej 6, 6933 Kibæk Tlf / Leder: Henrik Andersen Kildebakkeskolens SFO Soldalen 8, 7480 Vildbjerg Tlf Leder: John Furbo SFO i Sdr. Felding - Fristedet Skolegade 23, 7280 Sdr. Felding Tlf.: Leder: Conny Østergaard Timring Skoles SFO Birkmosevej 24, 7480 Vildbjerg Tlf.: Leder: Rudi Mikkelsen Vildbjerg Skoles SFO Bjørnkærvej 2, 7480 Vildbjerg Tlf.: Leder: Susanne Lavrsen Vinding Skoles SFO Skolegade 4, 7550 Sørvad Tlf.: Leder: Birthe Kristiansen Ørnhøj Skoles SFO Hovedgaden 30, 6873 Ørnhøj Tlf.: Leder: Else Balle Nielsen Holtbjergskolen special SFO -9 eren Valdemarsvej Herning Tlf Konstitueret leder: Camilla Orthaus Jensen Åkanden - special SFO Valdemarsvej Herning Tlf Fax: Leder: Lene Pedersen 20

21 Bilag B-6 Tosprogede elever Der er modtageklasser på: Gullestrup skole: klasse Lundgårdskolen: 7. klasse 18 år. Lektiehjælp: Der er iværksat lektiehjælp og begrebsindlæring på p.t. Gullestrup skole, Brændgårdskolen og Holtbjergskolen. 21

22 Bilag B-7 Undervisning i fritiden Der kan af skolerne ifølge folkeskolelovens 3 stk. 3 tilbydes eleverne undervisning i deres fritid. 22

23 Bilag C-1 Vejledning i grundskolen Vejledningen i grundskolen vedrørende uddannelses- og erhvervsvalg samt arbejdsmarkedsorientering varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning UU - Herning. 10. klasse Alle 10. klasserne fra Herning Kommune er samlet på skolen på Sønderager. Idrætsklasser Skolen på Sønderager har oprettet specielle sportsklasser på trin. Idrætsklasserne kan søges af elever i Herning Kommune, der er anbefalet af deres respektive sportsklubber. 23

24 Bilag C-2 Klassedannelse Senest 1. februar træffer Børn og Familieudvalget beslutning om, hvor mange 0. klasser, der kan oprettes. Valg af anden folkeskole end distriktsskolen (gældende for klasse) kan imødekommes efter ansøgning under hensyntagen til de bygningsmæssige forhold. 24

25 Bilag C-3 Arbejdstidsaftale 08 Der henvises til gældende aftale pr. 1. august 2010 om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere. 25

26 Bilag C-4 Specialundervisning: Børn, der har specifikke indlæringsvanskeligheder, kan tilbydes specialundervisning. Specialundervisning kan iværksættes efter vurdering fra skolens leder hvis forældrene er enige heri. Skolen kan indstille elever til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning efter samråd med forældre og elev. Forældre og elev kan anmode om en pædagogisk psykologisk vurdering. Den pædagogiske og psykologiske vurdering fremsendes til skolens leder og forældrene. Specialklasserne i Herning Kommune: Specialklasse er et tilbud til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte, der ikke kan tilgodeses inden for den almindelige specialundervisning. Henvisning til specialklasse sker i et samarbejde mellem hjem, skole og psykolog. Der er i Herning Kommune etableret følgende specialklasser: Gjellerupskolen 3 klasser, der dækker kl. Hammerum skole Opti-klassen for de årige Holtbjergskolen 3 klasser, der dækker kl. Tjørring Væksthuset 1 klasse, der dækker kl. Sdr. Felding Skole 2 klasser, der dækker kl. Skolen på Bjergvej kl. Sunds Skole 2 klasser kl. Vildbjerg Skole 3 klasser kl. Lind Skolegården kl. Vestervangskolen 7 klasser, der dækker kl. Holmen Ungdomsskolen Skolen på Sønderager kl. Indhold: Undervisningen i specialklasserne tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og forudsætninger. Det vil sige, at der ud fra funktionsbeskrivelse tilrettelægges en individuel undervisning, der tilgodeser såvel den fysiske, psykiske og sociale udvikling hos barnet. Undervisningen vil ofte være tværfaglig med mange konkrete og praktiske gøremål. I øvrigt gælder folkeskoleloven også for specialklasseelever - herunder de enkelte fagmål. Undervisningen af eleverne i de ældste klasser tillægges i særlig grad et indhold med vægt på livet uden for skolen - der arbejdes med praktiske emner i forhold til elevernes hverdag og alder. De tilbydes praktik og forskellige kurser, fx på skonnerten Marilyn Anne. Der kan også etableres jobtilbud i kombination med skoleundervisning. Der gives råd og vejledning i forbindelse med udskoling, overgang til job eller andre uddannelsesmuligheder. Der er en tæt kontakt mellem specialklassens lærere og forældrene. Elevbeskrivelse/handleplan danner udgangspunkt for skole-/hjemsamarbejdet samt for den årlige revisitation, der finder sted i januar/februar måned. Integration i normalklasse etableres i det omfang, det er gavnligt for eleven. Specialklasser deltager i videst muligt omfang i skolens fælles aktiviteter. Henvisning til specialklasser sker efter, at PPR har lavet den pædagogisk-psykologiske undersøgelse og vurderet barnet behov. Henvisning kan kun ske, hvis det er i overensstemmelse med forældrenes ønske. Specialundervisning i centerklasser og specialskoler: Børn, der har et vidtgående handicap, tilbydes specialundervisning i centerklasser eller på specialskole. Lundgårdskolen, undervisning, der dækker kl. Skolen på Sønderager, undervisning, der dækker kl. Herningsholmskolen, undervisning, der dækker kl. Åmoseskolen, undervisning der dækker kl. Henvisning til specialundervisning i specialklasser sker efter, at PPR har lavet den pædagogisk-psykologiske 26

27 undersøgelse og vurderet, at barnet har brug for vidtgående hjælp. Henvisning kan kun ske, hvis det er i overensstemmelse med forældrenes ønske. Heldagsskole med familievejledning. Herning Kommune har én heldagsskole, hvor der foruden undervisning til eleverne gives familiebehandling. Skolen ligger på Munkgård i Snejbjerg. Og er en del af Snejbjerg Skole. Marilyn Anne det fælleskommunale skoleprojekt. På Marilyn Anne kræves, at eleven kan indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab. Normalt indledes opholdet på Marilyn Anne med en 2-ugers gensidig prøveperiode. Varigheden af elevens ophold aftales individuelt. Tilbuddet henvender sig til skoletrætte elever, og elever, som måske har behov for en ændret bosituation i tæt omgang med voksne. Eleverne visiteres gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. 27

28 Bilag C-5 Tildeling af undervisningslektioner Ugentlige lektioner Herning kommune (minimum) fra 1. august årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang 30 Tallene er angivet i undervisningslektioner á 45 min/uge 28

29 Bilag C-6 Vejledende timefordelingsplan 29

30 Bilag D-1 Befordring En elev kan være transportberettiget pga. afstand eller trafikfarlig vej. Afstandskriterier pr. 1. august ' klasse: Mere end 2,5 km klasse: Mere end 5 km klasse: Mere end 6 km 10. klasse: mere end 9 km Trafikfarlig vej afgøres af politiet og vejafdelingen efter følgende kriterier: Trafikmængde delt op i person- og lastbilmængde Vejenes beskaffenhed Oversigtsforhold 30

31 Bilag D-2 Ferieplan for skoleåret 2011/12 Sommerferie mandag 01./ søndag 14./ Efterårsferie lørdag 15./ søndag 23./ Juleferie torsdag 22./ tirsdag 03./ Vinterferie lørdag 11./ søndag 19./ Påskeferie lørdag 31./ mandag 09./ St. Bededag fredag 04./ søndag 06./ Kr. Himmelfart torsdag 17./ søndag 20./ Pinseferie lørdag 26./ mandag 28./ Grundlovsdag Tirsdag 05./ tirsdag 05./ Sommerferie lørdag 30./ søndag 31./ Ferieplan for skoleåret 2012/13 Sommerferie onsdag 01./ mandag 13./ Efterårsferie lørdag 13./ søndag 21./ Juleferie lørdag 22./ onsdag 02./ Vinterferie lørdag 09./ søndag 17./ Påskeferie lørdag 23./ mandag 01./ St. Bededag fredag 26./ søndag 28./ Kr. Himmelfart torsdag 09./ søndag 12./ Pinseferie lørdag 18./ mandag 20./ Grundlovsdag onsdag 05./ onsdag 05./ Sommerferie lørdag 29./ søndag 31./ Ferieplan for skoleåret 2013/14 Sommerferie torsdag 01./ søndag 11./ Efterårsferie lørdag 12./ søndag 20./ Juleferie lørdag 21./ torsdag 02./ Vinterferie lørdag 08./ søndag 16./ Påskeferie lørdag 12./ mandag 21./ St. Bededag fredag 16./ søndag 18./ Kr. Himmelfart torsdag 29./ søndag 01./ Grundlovsdag torsdag 05./ torsdag 05./ Pinseferie lørdag 07./ mandag 09./ Sommerferie lørdag 28./ torsdag 31./

32 Bilag D-3 Indskrivning Indskrivning til 0. klasse i Folkeskolen er for børn som enten er fyldt 6 år eller fylder 6 år i det pågældende skoleår. Indskrivningen iværksættes hvert år i november/december måned. Indskrivning herefter kan ske ved direkte henvendelse til distriktsskolen. Nogle skoler har anden indskrivningsordning, hvilket den enkelte skole selv informerer om ved skriftlig henvendelse til hjemmet. Børnene indskrives normalt på distriktsskolen. Ønskes barnet optaget på en anden skole end distriktsskolen, skal der søges herom hos Børn og Unge, Skoleafdelingen, Rådhuset indgang B, 1. sal, 7400 Herning. Ansøgningsskema kan hentes på Herning Kommunes hjemmeside eller på skolerne. Indskrivningen til 0. klasse godkendes efter konkret vurdering i Børne- og Familieudvalget. Udsættelse Ønskes der udsættelse af skolegangen, skal der søges om det. Det skal siges ved ordinær indskrivning til 0. klasse. Ansøgningsskema kan hentes på Herning Kommunes hjemmeside eller på skolerne. Ansøgningsskemaet afleveres på distriktsskolen. Ved flytning: Indskrivning kan finde sted året rundt ved henvendelse til skolerne i åbningstiden. Skoleskift Ønsker man skoleskift i løbet af et skoleår til anden skole end distriktsskolen eller fortsat skolegang trods flytning til andet skoledistrikt søges herom hos Børn og Unge, Skoleafdelingen, Rådhuset indgang B, 1. sal., 7400 Herning. Ansøgningsskema kan hentes på Herning Kommunes hjemmeside eller på skolerne. Ansøgningsskemaet skal afleveres på modtagerskolen. 32

33 Bilag D-4 Læseplaner Undervisningsministeriets faghæfter Fælles mål - indeholder fagenes formål, trinmål, læseplaner og undervisningsvejledninger. I Herning Kommune er læseplanerne fra Fælles mål gældende. Der er udarbejdet mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Herning Kommune. Der er udarbejdet læsestrategi for 0 18 år. 33

34 Bilag D-5 Ekskursioner og lejrskoler En ekskursion/lejrskole er en del af den daglige undervisning og som sådan et integreret led i den samlede løbende undervisning, hvor forberedelse og opfølgning kan foregå i undervisningstiden. Der er mødepligt for eleverne. Hvis en elev af særlige grunde ikke ønsker at deltage i en ekskursion/lejrskole, tilrettelægger skolen anden undervisning. Udgifterne ved ekskursioner og lejrskoler dækkes fuldt ud af skolens budget, dog kan skolebestyrelsen beslutte, at forældrene selv skal sørge for mad og drikke på turen, eller - efter aftale med forældrene - opkræve et beløb fra forældrene svarende til de faktiske udgifter til forplejning, dog max. kr. 70 pr. dag ifølge Undervisningsministeriets anbefalinger. Der er dog intet til hinder for, at den enkelte klasse selv bidrager til udgifter, som kommunen ikke er forpligtet til at afholde. Der tænkes her på aktiviteter i elevernes fritid, f.eks. til teaterbesøg eller lignende. Anskaffelse af yderligere midler skal godkendes af skolebestyrelsen og skal fortrinsvis ske uden for normal undervisningstid gennem eget arbejde, der defineres som bilvask, papirindsamling, udbringning af reklamer, salgsbod, amerikansk lotteri, fester etc. Deltagelse i teaterbesøg m.v. kan dog ikke gøres betinget af, at den enkelte elev har bidraget ved indsamlingen. Skolerejser En skolerejse er et skolebaseret supplement/alternativ af mere samværs- og oplevelsesmæssig karakter til den almindelige undervisning, men elevernes deltagelse må ikke være en nødvendig forudsætning for at kunne følge undervisningen. Det er frivilligt for eleverne at deltage. En skolerejse kan foregå i skoletiden, på fridage og i ferier. Udgifter til lærernes deltagelse i skolerejser afholdes over skolens budget. Skolebestyrelsen kan efter aftale med forældrene beslutte, at der opkræves et beløb ved forældrene svarende til de faktiske udgifter til elevernes forplejning, dog max. kr. 70 pr. dag. Herudover kan der ikke opkræves en individuel elevbetaling. Skolebestyrelsen kan dog beslutte, at skolens budget dækker yderligere udgifter til skolerejser, hvis der er mulighed herfor. Endvidere kan skolebestyrelsen beslutte, at resten af udgifterne kan dækkes ind enten gennem fælles arrangementer, forskellige aktiviteter, f.eks. teaterforestillinger, amerikansk lotteri, cafè m.v., - aktiviteter der som hovedregel foregår uden for normal skoletid -, eller ved frivillige bidrag fra forældrene. Disse bidrag skal foregå anonymt og direkte til skolens kontor. En elevs deltagelse kan dog ikke gøres betinget af, at forældrene har bidraget til dækning af udgifterne. 34

35 Visioner, målsætning & handleplaner Bilag D-6 Visioner - Folkeskolen - Det vil vi ud fra en 12-årig tidshorisont: Herning Kommune vil sikre et udviklingsorienteret skolevæsen, hvor åbenhed, nærvær og demokrati er centrale værdier i elevernes og medarbejdernes hverdag. Fundamentet er intentionerne i Folkeskoleloven. Udviklingen vil tage udgangspunkt i følgende værdier: Forpligtende samarbejde, der styrker det enkelte barns udvikling Fleksibilitet, der understøtter de overordnede mål Udfordringer, der skaber mulighed for ansvarlighed, engagement og initiativ Respekt for vor kulturtradition, for naturen, miljøet og andres kulturer Politiske målsætninger - Folkeskolen - Det vil vi i perioden : Skolepolitikken er den overordnede ramme for udviklingen af skolevæsenet i de kommende 4 år. Skolepolitikken beskriver den forståelse af undervisning og læring, der skal kendetegne under visningen på folkeskolerne i Herning Kommune. Der skal fortsat være fokus på skolernes læringsmiljøer både i forhold til videreudvikling af dem, i forhold til renoveringer og nybyg. Inden for den overordnede politik skal der i den kommende periode sættes særlig fokus på nedenstående områder: Ungdomsuddannelse til alle Der skal være fokus på barnet og den unges potentialer og kompetencer. Den alsidige udvikling skal styrkes under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og i fællesskab med andre. Lysten til læring skal udfordres og barnet og den unge skal forberedes til næste trin i livet. Udviklingen skal fremmes af ansvar, engagement, gode rammer og gode læringsmiljøer. Gennem målrettede differentierede indsatser i undervisningen og skole/hjemsamarbejdet øges andelen af unge, der går i gang med en ungdomsuddannelse Rekruttering af lærere Søgningen til læreruddannelsen har gennem de seneste år været faldende. For at sikre, at skolevæsenet fortsat har kvalificerede og engagerede lærere, sættes der fokus på initiativer, der sikrer, at Herning Kommune har et attraktivt skolevæsen. Knæk kurven Børn og unge med deres forskellige forudsætninger undervises i eller så tæt på skolernes normaltilbud som muligt. Med fokus på læringsmiljøet og de sociale fællesskaber er inklusion målet. I den kommende periode skal stigningen i antallet af elever, der ekskluderes til specialpædagogiske tilbud standses. Målet skal understøttes med øgede resurser og kompetencer i læringsmiljøet 35

GENERELLE RETNINGSLINIER FOR DECENTRALISERING

GENERELLE RETNINGSLINIER FOR DECENTRALISERING GENERELLE RETNINGSLINIER FOR DECENTRALISERING 16. APRIL 2007 INDLEDNING Den overordnede styringsmodel i Herning Kommune er baseret på mål- og rammestyring. Mål- og rammestyring indebærer, at politikerne

Læs mere

Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023

Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023 sprognose 2012/2013-2022/2023 Indhold Indhold...1 Forord...3 1. Forudsætninger for elev- og klassetalsprognose...4 1.1. Skolestruktur...5 1.2. Overbygningselever... 2. Resultater af prognosen... 2.1.

Læs mere

Elevtals- og klassetalsprognose

Elevtals- og klassetalsprognose s- og klassetalsprognose 2013/2014-2023/2024 Center for Børn og Læring, januar 2014 Indhold Indhold... 1 Forord... 3 1. Forudsætninger for elev- og klassetalsprognose... 4 1.1. Skolestruktur... 5 1.2.

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Indholdsfortegnelse

Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Indholdsfortegnelse Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Indholdsfortegnelse Oversigt 2 Målsætninger for skolevæsenet 2 1. Skolepolitik og målsætninger for skolevæsenet 2 Skolestruktur og indhold

Læs mere

Høringsmateriale vedrørende ny ressourcetildelingsmodel til folkeskolerne i Herning Kommune

Høringsmateriale vedrørende ny ressourcetildelingsmodel til folkeskolerne i Herning Kommune Indhold 1. Baggrund. s. 2 2. Præsentation af de tre modeller...s. 4 3. Økonomiske konsekvenser..s. 6 4. Beskrivelse af modellerne...s. 7 4.1 Model 3.s. 8 4.2 Model 7... s. 10 4.3 Model 11.....s. 12 5.

Læs mere

Skolestyrelsesvedtægt

Skolestyrelsesvedtægt Skolestyrelsesvedtægt 2013-1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kommunalbestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsens beføjelser...side 05 Pædagogisk Råd...side 06 Elevråd...side 07 Samråd...side

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

SNITFLADER FOR VEDLIGEHOLD OPGAVEFORDELING MELLEM KØBENHAVNS EJENDOMME OG DE KOMMUNALE LEJERE I KOMMUNALE LEJEMÅL

SNITFLADER FOR VEDLIGEHOLD OPGAVEFORDELING MELLEM KØBENHAVNS EJENDOMME OG DE KOMMUNALE LEJERE I KOMMUNALE LEJEMÅL SNITFLADER FOR VEDLIGEHOLD OPGAVEFORDELING MELLEM KØBENHAVNS EJENDOMME OG DE KOMMUNALE LEJERE I KOMMUNALE LEJEMÅL 11. december 2012 I DENNE GUIDE FINDER DU INDHOLD SIDE 1. Bygning udvendigt 5 2. Terræn

Læs mere

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens

Læs mere

Vedtægt for styrelse af Svendborg kommunes folkeskoler

Vedtægt for styrelse af Svendborg kommunes folkeskoler Bilag 3 Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Vedtægt for styrelse af Svendborg kommunes folkeskoler I nedenstående er

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Indhold Bilag U1: Ungdomsskolens struktur og styring... 2 1.2 Undervisningssteder ... 2 2.1 Frit skolevalg

Indhold Bilag U1: Ungdomsskolens struktur og styring... 2 1.2 Undervisningssteder ... 2 2.1 Frit skolevalg Indhold Bilag U1: Ungdomsskolens struktur og styring... 2 1.2 Undervisningssteder... 2 2.1 Frit skolevalg... 3 Bilag U3: Undervisningens ordning og omfang... 3 3.1 Målgruppe... 4 3.2 Holddannelse... 5

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

SNITFLADER FOR VEDLIGEHOLD OPGAVEFORDELING MELLEM KØBENHAVNS EJENDOMME & INDKØB OG LEJERE I KOMMUNALE LEJEMÅL

SNITFLADER FOR VEDLIGEHOLD OPGAVEFORDELING MELLEM KØBENHAVNS EJENDOMME & INDKØB OG LEJERE I KOMMUNALE LEJEMÅL SNITFLADER FOR VEDLIGEHOLD OPGAVEFORDELING MELLEM KØBENHAVNS EJENDOMME & INDKØB OG LEJERE I KOMMUNALE LEJEMÅL 2 Introduktion Denne pjece henvender sig til alle institutioner, tilbud og enheder, som benytter

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægten udgør sammen med relevante bilag rammen for drift af skolerne i Rebild Kommune. I styrelsesvedtægten inkl. bilagene fastsættes bestemmelser

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 30. maj 2005 via Magistraten PRIORITERET SAG Tlf.

Læs mere

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER Faktabeskrivelse Center for Børn og Læring består af to serviceområder: SO 10 Dagtilbud for børn SO 12 Folke- og ungdomsskoler Den strukturelle beskrivelse af de to områder er opdelt efter serviceområde.

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B Bilag B til styrelsesvedtægten Styrelsen af de kommunale folkeskoler er i folkeskoleloven fastsat ved en række bestemmelser om kompetencefordelingen mellem henholdsvis Byrådet, skolebestyrelsen og skolens

Læs mere

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner.

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner. DRIFTSOVERENSK0MST Driftsoverenskomst mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for: Den selvejende institution Elverhøj Institutionens vedtægt er godkendt af Frederiksberg Kommune (14.03.1996) Lovgrundlag

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Forslag Indhold 1. Aftaleparter...3 2. Aftalegrundlag...3 3. Lovgrundlag...3 4. Driftssted...3 5. Bestyrelse...4 6. Vision...4 7. Mål...4

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

DRIFTSOVERENSKOMST. mellem Haderslev Kommune og forældrebestyrelsen for den selvejende daginstitution. Hammelev Børnehave.

DRIFTSOVERENSKOMST. mellem Haderslev Kommune og forældrebestyrelsen for den selvejende daginstitution. Hammelev Børnehave. DRIFTSOVERENSKOMST mellem Haderslev Kommune og forældrebestyrelsen for den selvejende daginstitution Hammelev Børnehave beliggende Hammelev Bygade 18 B 6500 Vojens om institutionens drift som daginstitution

Læs mere

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen. Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Byrådet 1 Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen. Byrådet

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen. Byrådet Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Byrådet 1 Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen

Læs mere

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune CPR/CVR: SVA RPOSTKA SSE:[4638] SVA REMNE :[13735] DE STINATION:[EBOK SKMDP RINT] POST:[B] FORM:[1 A lm brev duplex S/H] DIALOG[1] Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune Vejle Kommunes

Læs mere

ODDER KOMMUNE BUDGET 2009. Bevillingsbinding, generelle regler, selvforvaltningsvilkår og lønsumsstyring

ODDER KOMMUNE BUDGET 2009. Bevillingsbinding, generelle regler, selvforvaltningsvilkår og lønsumsstyring Fastlæggelse af Odder Kommunes bevillingsbinding for budgetåret 2009. I henhold til den kommunale styrelseslov, fastsætter Indenrigsministeriet nærmere regler om specifikation af de poster på årsbudgettet

Læs mere

Underbilag til styrelsesvedtægten for Aabenraa Kommunes skolevæsen 2012

Underbilag til styrelsesvedtægten for Aabenraa Kommunes skolevæsen 2012 Underbilag til styrelsesvedtægten for Aabenraa Kommunes skolevæsen 2012 Klassedannelse... 3 Retningslinjer for friere skolevalg... 3 Skoledistrikter... 4 Henvisning til undervisning på en anden skole...

Læs mere

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring Fredericia Kommune Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring 2014 Indledning Daginstitutionsområdet skal pr. 1. januar 2014 overgå til lønsumsstyring. Dermed overgår området fra at styre

Læs mere

2012-011725-7 Skoleudvalget Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2012. Korrigeret budget med O/U 2012

2012-011725-7 Skoleudvalget Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2012. Korrigeret budget med O/U 2012 212-11725-7 Skoleudvalget Budgetopfølgning pr. 31. oktober 212 1. Resume Drift Oprindeligt 212 med O/U 212 uden O/U 212 Forventet resultat (Ift. kor. uden O/U) Afvigelse I 1. kr. Drift i alt 386.975 392.486

Læs mere

Vedtægt for styrelsen af Struer Kommunes skolevæsen

Vedtægt for styrelsen af Struer Kommunes skolevæsen Vedtægt for styrelsen af Struer Kommunes skolevæsen Januar 2007 Indholdsfortegnelse side Vedtægten :... 3 Skolebestyrelse... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 4 Forretningsorden... 4 Skolebestyrelsens

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen Indhold KAPITEL 1 2 KOMMUNALBESTYRELSEN 2 SKOLEBESTYRELSEN 2 SAMMENSÆTNING OG VALG 2 MØDEVIRKSOMHED 4 KAPITEL 2 6 SKOLEBESTYRELSENS BEFØJELSER 6 KAPITEL

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2010 1 2 Indhold Skolebestyrelsen... 4 Sammensætning og valg... 4 Mødevirksomhed... 5 Beføjelser...

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning 2014

Velkommen i skole Indskrivning 2014 Velkommen i skole Indskrivning 2014 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Sidste frist for at indskrive Den 20. januar 2014 Velkommen i skole! Dit barn har nu nået en alder, hvor han/hun skal begynde i børnehaveklasse.

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE Acadre 10/186. Lb. nr. 32110. REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Hvem er omfattet...3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...4 4. Reguleringer

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 20, stk. 7 og 8, 22, stk. 6, 30 a,

Læs mere

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at

Læs mere

Center for Børn og Læring Serviceområde 10 Dagtilbud for Børn og Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler

Center for Børn og Læring Serviceområde 10 Dagtilbud for Børn og Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler ØKONOMI, PERSONALE O G BORGERSERVICE Perspektivnotat Dato: 19. februar 2013 Center for Børn og Læring Serviceområde 10 Dagtilbud for Børn og Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Faktaoplysninger Center

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem. Den selvejende integrerede institution Ovinehøj. Svendborg Kommune

Driftsoverenskomst mellem. Den selvejende integrerede institution Ovinehøj. Svendborg Kommune Driftsoverenskomst mellem Den selvejende integrerede institution Ovinehøj og Svendborg Kommune Driftsoverenskomst mellem Svendborg Kommune og bestyrelsen for Den selvejende integrerede institution Ovinehøj,

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

Folkeskoler. Bemærkninger:

Folkeskoler. Bemærkninger: 144 Fagligt område: Politiske mål: Undervisning Hensigtserklæringer: Folkeskolen Den enkelte skole skal så vidt muligt tilbyde undervisning svarende til de vejledende timetal. Skolebesparelsen skal hæftes

Læs mere

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

Notat. 2. budgetopfølgning 2015 - Skoleudvalget. Pr. 30. april. Dato: 6. maj 2015 Sagsnr.: 2015-005282-1

Notat. 2. budgetopfølgning 2015 - Skoleudvalget. Pr. 30. april. Dato: 6. maj 2015 Sagsnr.: 2015-005282-1 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Søndergade 65 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5046 cvr.: 29189684 Dato: 6. maj 2015 Sagsnr.: 2015-005282-1 Morten.AastrupLaustsen@middelfart.dk

Læs mere

Styrelsesvedtægt. Folkeskolen i Skive Kommune

Styrelsesvedtægt. Folkeskolen i Skive Kommune Styrelsesvedtægt Folkeskolen i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1... 3 Indledning... 3 Kapitel 2... 3 Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 4 Forretningsorden... 4

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Strukturanalyse. - Skoler og dagtilbud. Byråds Budgetkonference 7. 8. april 2014

Strukturanalyse. - Skoler og dagtilbud. Byråds Budgetkonference 7. 8. april 2014 Strukturanalyse - Skoler og dagtilbud Byråds Budgetkonference 7. 8. april 2014 Center for Børn og Læring, Herning Kommune 2014 Indhold 1 Oversigt over tabeller og figurer... 2 2 Indledning... 3 3 Statusbeskrivelse

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Styrelsesvedtægt for Solrød Kommunes skolevæsen

SOLRØD KOMMUNE Styrelsesvedtægt for Solrød Kommunes skolevæsen SOLRØD KOMMUNE Styrelsesvedtægt for Solrød Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægt for Solrød Kommunes skolevæsen... 1 Styrelsesbestemmelser mv. for Solrød Kommunes skolevæsen... 2 Skolebestyrelsen... 3 Skolebestyrelsens

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Brønderslev Kommune. Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Børne- og Ungdomsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 24. april 2007 Lokale: Mødelokale 268, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: kl. 14.00 - kl. 15.15 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

2. Kompetencefordeling

2. Kompetencefordeling 2. Kompetencefordeling 7 Kompetencefordelingen imellem de forskellige aktører på skoleområdet kan overordnet beskrives som følger: Byrådet fastlægger de konkrete rammer for skolens opbygning, indhold og

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Afgangsskolestatistik. ekskl. special-, center- og modtageklasser 3. udgave 11. oktober ning

Afgangsskolestatistik. ekskl. special-, center- og modtageklasser 3. udgave 11. oktober ning Afgangsskolestatistik ekskl. special-, center- og modtageklasser 3. udgave 11. oktober 2013 ning Afgangsskolestatistikken sætter fokus på de unge, der har bopæl i og deres uddannelsesmønster. Data bygger

Læs mere

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehuset Honningkrukken og Rudersdal Kommune

Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehuset Honningkrukken og Rudersdal Kommune Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehuset Honningkrukken og Rudersdal Kommune Driftsoverenskomst mellem Rudersdal Kommune og bestyrelsen for Børnehuset Honningkrukken beliggende

Læs mere

Styrelsesvedtægt. Folkeskolen i Skive Kommune

Styrelsesvedtægt. Folkeskolen i Skive Kommune Styrelsesvedtægt Folkeskolen i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1... 3 Indledning... 3 Kapitel 2... 3 Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 3 Forretningsorden... 4

Læs mere

Notat. 4. budgetopfølgning 2015 - Skoleudvalget. Pr. 30. september. Dato: 4. oktober 2015 Sagsnr.: 2015-010830-1

Notat. 4. budgetopfølgning 2015 - Skoleudvalget. Pr. 30. september. Dato: 4. oktober 2015 Sagsnr.: 2015-010830-1 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Søndergade 65 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5046 cvr.: 29189684 Dato: 4. oktober 2015 Sagsnr.: 2015-010830-1

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Opvækst- og uddannelsesudvalget: Kvalitet og særopgaver

Opvækst- og uddannelsesudvalget: Kvalitet og særopgaver Kvalitet og Særopgaver varetager opgaver inden for følgende områder: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Specialskoler og SFO på specialskoler Dagbehandling/ heldagsskole Støttepædagoger Specialbørnhaver

Læs mere

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk

Læs mere

PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen

PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen Bakkevænget 16, 8990 Fårup Telefon 86 45 21 11, telefax 86 45 26 80 Eksp. 10-12, torsdag tillige 15-16.30 Tlf.eksp. Mandag-torsdag 8-15, fredag 8-12.30 Postgirokonto

Læs mere

Ændring af folkeskoleloven

Ændring af folkeskoleloven Ændring af folkeskoleloven Begrundelse for lovændringen I begrundelsen for lovændringen anføres det i bemærkninger, at lovændringen primært har til formål at præciserer nogle ansvarsforhold vedrørende

Læs mere

Model for økonomisk decentralisering i Randers Kommune

Model for økonomisk decentralisering i Randers Kommune Model for økonomisk decentralisering i Randers Kommune 23. november 2006 1. Indledning Notatet omhandler model for økonomisk decentralisering i Randers Kommune fra 1. januar 2007. Skolerne er dog først

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Kommunale ejendomme

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Kommunale ejendomme Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Kommunale ejendomme Indledning...3 Samlet opgørelse...5 Daginstitutioner:...5 El...6 Vand...8 Varme...10 Administrationsbygninger:...12 El...12 Vand...12 Varme...13

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR ANVISNING AF KOMMUNALE LOKALER

RETNINGSLINIER FOR ANVISNING AF KOMMUNALE LOKALER RETNINGSLINIER FOR ANVISNING AF KOMMUNALE LOKALER 1. Hvem kan låne kommunens lokaler Foreninger i Skanderborg Kommune samt enhver af kommunens borgere, der ønsker at tage initiativ til et arrangement med

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Driftsaftale mellem Svendborg Kommune og de selvejende institutioner

Driftsaftale mellem Svendborg Kommune og de selvejende institutioner Driftsaftale mellem Svendborg Kommune og de selvejende institutioner Tvedhallen Tåsingehallen Thurøhallen Skåruphallen Svendborg Idræts- og tennishal SG-hallen Svendborg Badmintonhal Svendborg Ridehus

Læs mere

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr.

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr. Samlenotat for Børn & Undervisning Budgetopfølgning pr. 30. juni Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr. Resultatet på de

Læs mere

Driftsoverenskomst. Udnyttelsen af institutionens fysiske rammer skal overholde den byggelovgivning, der gælder for institutionen.

Driftsoverenskomst. Udnyttelsen af institutionens fysiske rammer skal overholde den byggelovgivning, der gælder for institutionen. Driftsoverenskomst Driftsoverenskomst mellem Frederikssund Kommune og Bestyrelsen for Sct. Georgs Gårdens Børnehus, beliggende Valmuevej 10, om institutionens drift som integreret daginstitution for børn

Læs mere

Principper for fordeling af budget vedrørende central organisering af bygningsvedligeholdelse og servicefunktion

Principper for fordeling af budget vedrørende central organisering af bygningsvedligeholdelse og servicefunktion Principper for fordeling af budget vedrørende central organisering af bygningsvedligeholdelse og servicefunktion (Revideres løbende) Udarbejdet af: Sagsnummer.: Version nr.: Morten Sørensen / Lis Christiansen

Læs mere

I medfør af 25, stk. 2 i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen fastsættes:

I medfør af 25, stk. 2 i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen fastsættes: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 14. maj 2003 om foranstaltninger til sikring af undervisningens gennemførelse samt om skolens tilsyn med eleverne i skoletiden. I medfør af 25, stk. 2 i landstingsforordning

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.:

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Overgangsordning ved ændring fra 4 til 3 skoledistrikter Til: Byrådet Dato: 25. august 2011 Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.: 10-22281 Overgangsordning

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Haslev-Hallerne HH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere