Svendeprøve Buntmager eksamen 2002 Skriftlig opgave Dorthe Jeannette Kristensen

Transkript

1 Svendeprøve Buntmager eksamen 2002 Skriftlig opgave Dorthe Jeannette Kristensen Arbejdsgangen før eksamen Indledning Modellen: Modellen til min svendeprøve er en 3/4 lang kåbe med Reverskrave, stiklommer, to søms ærme med 12 cm bredt opslag. Kroppen er figursyet. Materiale Skind type: 40 stk. brune ruppede mink med en markeret mørk sprayet groz. Ingen ekstra minkskind. Modellen samt skindtype er valg af Brdr. Alex Petersen. Foer: 100 % Micrell foer, fave golden. Tråd: Polyester tråd Saba 80 nr Brun pelstråd size A, samt Seralon garn 30 nr.287 Indlægnings materiale: Watteline, eeg-bånd og pikérstrof.

2 Opstart - En hurtig sortering af mink skindene i str. for at få overblik, over hvad har man at arbejde med, da alle skindene skal bruges. - Svækker en i hver str., for at se, hvor meget de kan give sig. - Mønsterdelene gennemgås og tilpasses, så indstribning passer til den skindtype, der er til rådighed. - Mønsterindeling Udbedring af minkskindene - Minkskindene var skåret op i bunden samt i forbenene. - For at udnytte det materiale, der er i nakken, skæres der et snit igennem ørene, øjnene og ud ved snuden. - Mink lægges med hårene op af. Der køres med en blød flad hånd henover hårene for at mærke for fejl mens man samtid bruger øjnene. De fejl man finder på denne måde er bl.a. manglende dækhår, knuder, foderpletter m.m. som anbreges væk. - Efter alle minkskindene er gennemgået for fejl, udbedres de ved at sy dem på pelsmaskinen. Alle små huller syes også. - Alle anbragningerne glattes og sømmen tjekkes efter ved at hive i bredden af minkskindet hele vejen ned. Afmærkning af groz og krydset - Minken lægges på bordet med hårsiden op, og grozen mærkes. Minken vendes, og der tegnes op med kuglepen. - Ved forbenet mærkes krydset med sporehjulet på hårsiden af minken. Mærket bliver tegnet med kuglepen. Det er vigtig, at krydset mærkes ens på alle mink.

3 Sortering Sorteringen kan begynde, når alle mink skindene er tørre. - Der soterers i tre størrelser, og skind med fejl, der ikke kunne udbedres f.eks. pga. et mishandlet nakkeområde, mærkes med et lille stykke snor. - Dette giver et overblik over, hvilke skindstørrelser, vi har at arbejde med. - Det afhænger af modellen, hvor man kan placere de forskellige størrelser af skind. Det er vigtig, at man udnytter de enkelte skind areal bedst muligt: Store skind til det nederste sejl, belægning, krave, mellem skind til øverste sejl, opslag og små skind i ærmegabet, ærmet. - Efter denne grove opdeling, skal der nu ses på farveskæret, underulden og dækhårene m.m. - Sorteringen er et puslespil, som skal gå op, da der kun er de skind, der skal bruges til kåben. Dette gør, at man nogle gange må gå på kompromis og sætte to forskellige skind ved siden af hinanden til f.eks. underkrave og ryggen. Håndopstrækning af minkene For bedre at kunne sortere skindene, håndopstrækes minkskindene: - Redskaber: En balje med lunken vand, børste, stræktræ og evt. rist. - Der tages ca. 6-8 mink af gangen, og lædersiden gøres fugtigt. - Først strækkes skindene i hånden og bagefter arbejdes der med stræktræ. - Udglatning af minkene. Det er vigtig at arbejde ekstra ud omkring krydset. - Nu ligger minkskindet glat. - Tjek at krydset og grozen lægger lige. Inden minkskindet lægges med håret op af for at tørre. - Når alle minkskindene er strukket op, gives de lidt vand fra sprayflasken, og en kam køres igennem mod hårenes retning. Dette bevirker, at det ikke er nødvendigt at karte minkskindene op, når man skal starte med at sortere.

4 - Målet er, at få en så symmetrisk kåbe som muligt. Dette giver en helhed at se på. - Sidste tjek før de skal svækkes op efter felter er at hænge dem på buntmagerbordet, der kan vippe. Således, at man kan se, hvordan det vil komme til at se ud når kunden har den på. - Ved at går et par skridt tilbage kan man se om nuancerne passer og hvis der er et skind der springer i øjnene. Derefter nummereres alle mink skindene efter hvor, de skal være i henhold til mønsteret. Svækning efter felterne - For at sikre sig, at minkskindene kan komme ud i både bredden og længden. - Alle felter spores af fra papmodellen over på papir og tegnes op. Felterne får alle numre, der passer med minkskindenes nummerering. - Der skæres ikke noget af mink skindene før svækningen, da der skal være noget at sætte hæfteklammerne i. - Redskaber: En balje med lunken vand, børste, stræktræ og evt. rist. Skindene gøres våde på lædersiden og arbejdes ud på samme måde, som da de blev håndstrukket. - Alle minkskindene svækkes nu på efter deres eget felt. Vær opmærksom på, at krydset kommer til at ligge det samme sted på de minkskind, der skal ligge ved siden af hinanden. - Hvis man tager ind på et af skindene skal man ligeledes tage det samme ind på det skind, den skal syes sammen med. - Når minkskindene er tørre, afsvækkes de. - Minkskindende dampes. Sammensyning samt tjek af hårlængderne - Minkskindene skæres til efter de felter, hvor de skal ligge. Dog ikke mere, end at de passer (så godt som muligt) til de skind de ligger ved siden af. Der kan være steder, hvor man ikke kan få hårlængderne til at passe fordi man skal så langt ind på skindet, at den mærket groz ikke længere kommer til at ligge midt i skindet. - Det er vigtig, at lave samlemærker til sammensyning ved krydset samt pumpfen, så disse steder kommer til at ligge over for hinanden. - Alle delene syes nu sammen og sømmen glattes. - Hårlængderne tjekkes og rettes.

5 Klargøring til svækning - Der rulles papir ud på svækkebordret. - Papmodellerne tegnes af. - Alle felterne mærkes op, og der angives hvor grozen skal ligge. - Der hentes en balje med lunken vand, børste, stræktræ, svækketang, svækkepistol og en kasse hæfteklammer. - Kroppen fugtes og foldes. Dette gør, at vandet bedre kan trænge ind i læderet således, at det bliver mere elastisk og nemmere at arbejde med. Svækning af modellerne - Den fugtige krop lægges til rette på mønsteret og der sættes et par hæfteklammer i hele vejen over forneden. - Symmetrisk fra midt bag og ud svækkes nu kropens nederst sejl fast. - Ryggen svækkes. Indsnit i ryggen svækkes i facon. - Ærmegabet oversvækkes. - Forstykke/belægningen svækkes fast. - Krave, opslag, belægningen og ærmer svækkes også efter mønsteret.

6 Afsvækning - Alle de hæfteklammer, der er placeret inde i selve kroppen, ærmet m.m. fjernes. - Hvis der er områder på pelsen, som ligger og buler, stryges dette området med et strygejern, så skindet trækker sig sammen. - Den yderste række af hæfteklammer afsvækkes. - Det er en rigtig god hjælp, hvis man sætter nogle hjælpemærker f.eks. i hjørnerne, så man ved, hvor modellen skal ligge. Optegning - De afsvækkede dele lægges glat på bordet. - Papmodellerne lægges på de forskellige minkdele. - Ved hjælp af de små hjælpemærker kan papmodellen hurtig placeres. Der placeres nu tunge vægtklodser på papmodellen, og der tegnes op med kuglepen. - Alle hjælpemærke eks. ved lommeafmærkning, isætnings mærker, sidesømme afmærkes desuden. Renskæring - Renskæring af delen sker med et skabt barberblad.

7 Vlieseline forstærkning - Da chefens ønske med denne model er, at den skal have så blødt et udtryk, skal der derfor ikke være vlieseline hverken i forkanten eller ved lommeåbningen. Selvom vlieseline ville styrke disse områder. Pikéring - Pikérstoffet stryges og klippes. - Pikérstoffet stryges så det angiver 5 cm hjælpelinier. - Selve kroppen og ærmerne pikérs. Ved at pikerstoftet lægges glat på lædersiden og der pikérs på langs. - Pikér stoffet bukkes ind de steder, der ikke skal båndes. På nær i ombukke i kroppen. - Der klippes ca. 1-2 mm af pikér stofet de steder der skal båndes. Bånding - Alle de steder der skal båndes, syes båndet helst ud til kanten. De steder, der runder eller buer, klippes der hakker i således, at eeg-båndet ligger glat på lædersiden. - Der bliver enkelbånding rundt om lommeåbningerne og indsnittene på ryggen. Yderligere enkelbåndes der ved reverset, skuldersømmen på for/bagstykket, rundt i ærmegabet og inakken. - Ærmerne enkelbåndes i bagsømmen af indsnittet og på bagsømmen af ærmet. - Underkraven enkelbåndes rundt på nær halshullet. Markering af lukketøjet - Ved at lægge papmodellen på delene, tjekkes at alle mærker passer. - Der mærkes ind til lukketøjet og stiverne. Indsnit - Alle indsnit syes før starten af svendeprøven på pelsmaskine, og sømmene glattes.

8 Arbejdsgang til eksamen: Foret klippes og syes - Alt foret bliver klippet som det første, da det er en fordel at have lommeposerne til isyning af lommerne. Ved at klippe alle fordelen på engang såsom krops foret og ærmer. Kan bindebånd, rouleau, nakkestrop, stormstrop, inderlommer samt lommeposer klippes af resterne. - Alle fordelen syes og stryges, undtagen ærmet. Samling af kåben - På pelsmaskinen hæftes hjælpemærkerne og derefter syes over og underkrave sammen. Sømmen presse glat. - Opslaget og ærmet syes sammen på pelsmaskinen og sømmen glattes. Sidesømmen syes ligeledes samt glattes. - Lommeskilt og lommeposen samles og syes i kåben. - Nu skal der sættes en watteline strimmel i ærmets ombuk og opslaget syes færdigt. Opslaget hæftes. - Stiver og watteline sættes i kraven. Kraven anslåes i midten og hele vejen over. - I lommeskiltes ombuk lægges der en strimmel watteline og den anslåes ned. Lommeposen hæftes med nogle få sting foroven. - Skuldersømmen syes - Kraven og ærmerne på syes i kåben. - Belægningen sys sammen med forstykket. - Standen syes til overkraven og belægningen. - Oplægningen af kåben: Ombukket forneden på selve kåben lægges op ved at lægge en strimmel watteline i ombuks stregen, og der sættes nogle knappenåle i. Det ries fast. For en sikkerheds skyld tjekkes man at forkanterne er lige lange. - Der sys stivere i forstykket øverst oppe. - Der syes en strimmel watteline i forkanterne samt på hele det stykke af belægning, hvor skindene går på tværes. - Kraven kan nu anslåes ved halsrundingen. - Kæskaerne sættes i, og højre forstykke laves færdig ved, at anslå forkanten en enkel gang midt i belægningen således at sømmen ligger lige i ombuket. Fra nakken og ned syes belægningen fast. - Venstre forstykke anslåes. Mallerne sættes i og belægningen syes fast. - I denne model sidder noget af lommeposen inde under belægningen, og derfor skal belægningen ikke syes ned lige på dette stykke. Watteline i stedet for skulderpuder - Normalt ville man sætte en skulderpude i en kåbe, men den model jeg laver til svendeprøven er ikke beregnet til at have skulderpuder i. Derfor sættes i stedet en strimmel watteline over ærmegabssømmen i kuplen. Tromling - Inden foret sættes i, tromles pelsen for løse hår. Det kan være en god idé at karte kåben godt igennem inden den lægges i tromlen. - Kåben tromles i ca. 30 min. De åbne trommellåger sættes i tromlen. Isætning/syning af foret Rækkefølgen er som følger: - Roule + rouleausnor. - Nakkestrop. - Inderlomme. - Stormstrop. Den sættes således, at stroppen skråner op ad, da det er her, trækket fra bindebåndet vil komme. - Ærmeforet syes fast i ærmesømmen, rundt i ærmegabet og lægges op. - Bindebåndet syes fast. - Kropsforet sættes først fast med nåle under ærmet. Ryggen lægges glat og nåles så man kan anslå sidesømmen. Resten af foret sættes fast med nåle og syes. - Opdampning samt sidste finish.