Hader dem. Er meget forstyrrende. Nogle elever spilder fuldstændigt deres tid. Digitale medier i gymnasiet problemer og potentialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hader dem. Er meget forstyrrende. Nogle elever spilder fuldstændigt deres tid. Digitale medier i gymnasiet problemer og potentialer"

Transkript

1 Klasserumskultur og inklusion: Opgør med elevernes frie valg Teamsamarbejde: Fra budbringer til pædagogisk dirigent Kompetence og dannelse: Jeg har i årevis gået rundt i al denne kompetence Jeg har åndet kompetence og gradvist mistet mit liv. kan bruges i praksis NYT MAGASIN NY DATABASE FORSKNING I GYMNASIALE UDDANNELSER Hader dem. Er meget forstyrrende. Nogle elever spilder fuldstændigt deres tid. Digitale medier i gymnasiet problemer og potentialer Nr. 1 SEPTEMBER 2013

2 Kære læser, nr. 1 september 2013 Udgives og redigeres af: Marianne Abrahamsen Peder Holm-Pedersen Du har her det første nummer af magasinet Gymnasieforskning, hvor vi præsenterer aktuel forskning inden for de gymnasiale uddannelser. Magasinet er en del af et nyt større projekt, der også indbefatter etableringen af en stor database, der samler og formidler dansk gymnasieforskning fra alle landets forskningsinstitutioner. Du kan besøge databasen på hvor forskning i de gymnasiale uddannelser i form af artikler, afhandlinger og rapporter er direkte og gratis tilgængelig. I dette nummer af Gymnasieforskning sætter vi fokus på, hvordan man skaber en faglig klasserumskultur med plads til de mange forskellige elever, der netop har taget hul på deres nye spændende gymnasieliv. Et andet fokus er problemer og potentialer med it og sociale medier i undervisningen. Det tredje tema er teamsamarbejde og magasinet slutter med en kommentar til håndteringen af kompetenceudfordringen i gymnasiet. Magasinet udkommer to gange om året, næste gang i starten af Gymnasieforsknings raison d être er såre simpelt og handler om at skabe bedre betingelser for, at relevant gymnasieforskning kommer ud og arbejder, der hvor det hele sker, nemlig ude i dagligdagen på de mange uddannelsessteder i Danmark. Til gavn for lærere, ledere og elever. Eftersom ingen kender de udfordringer og muligheder, som kendetegner de gymnasiale uddannelser anno 2013, bedre end gymnasielærere og ledere, er vi naturligvis meget interesseret i at høre, hvad du synes om både magasin og database og hvilke konkrete udfordringer, du mener, der er behov for at få sat fokus på. Du er derfor meget velkommen til at give os dit input enten ved at skrive til Gymnasieforskning på eller på vores Facebookside facebook.com/gymnasieforskning. På Facebook-siden præsenterer vi også løbende den seneste forskning, der er blevet gjort tilgængelig i databasen. Her kan man også dele og anbefale relevant forskning til kolleger. Kontakt: Adresse: Gymnasieforskning Att. Peder Holm-Pedersen Kongshaven Valby Korrektur: Kirsten Kovacs Design: Kenneth Schultz Tryk: Scanprint A/S ISSN nr.: Oplag: Gymnasieforskning udgives af: Marianne Abrahamsen er cand. mag., ph.d., tidligere gymnasielærer og rektor, ansat på Syddansk Universitet som forsker og som underviser på masteruddannelsen i gymnasieledelse og redaktør af magasinet GymPæd2.0, der formidler gymnasieforskning fra Institut for Kulturvidenskaber, SDU. Peder Holm-Pedersen er cand. mag. i filosofi og dansk og ansat på Aarhus Universitet og har gennem flere år arbejdet med forskningsformidling inden for uddannelse og pædagogik. Han er blandt andet redaktør af magasinet Asterisk, der udgives af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), AU. Vi er meget glade for, at udviklingen og driften af Gymnasieforskning bliver støttet af de aktører, der også er med til at skabe og forme dagligdagen på de gymnasiale uddannelser, nemlig GL, Rektorforeningen, Lederforeningen for VUC, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Gymnasieforskning er et fælles projekt. Gymnasieforskning er støttet af: Marianne Abrahamsen og Peder Holm-Pedersen 2 Følg Gymnasieforskning på Facebook: facebook.com/ gymnasieforskning FLEKSIBEL UDDANNELSE Undervisningsministeriet Tips- og Lottomidlerne

3 Indhold Klasserumskultur og inklusion Alle elever lærer mest på forreste række men de har ikke alle lige gode forudsætninger for at sætte sig dér Hvordan skaber man et godt klasse-fællesskab med lige læringsmuligheder for alle? It i undervisningen Teknologiens ulidelige lethed Frustrationen over spil- og Facebookforstyrrelser i gymnasiet er stor, både blandt lærere og elever. Men de nye medier styrker også undervisningen og skaber nye samarbejdsformer. Det viser et omfattende forskningsprojekt om brugen af it på gymnasiale uddannelser. Sociale medier If you can t beat them, join them! foto: scanpix Teamsamarbejde Man skal jo også være sammen med folk dagen efter. Mellem lighed og ledelse problemer og potentialer i teamsamarbejdet Dannelse og kompetence Min pointe er, at uanset hvor meget man sætter parentes om dannelsesbegrebet, er der altid implicitte dannelsesforestillinger på spil, både i folkeskolen og gymnasiet. Det store kompetenceboom Find det på Gymnasieforskning.dk Udpluk fra databasen Korte præsentationer af noget af al den gymnasieforskning, du kan finde på forsidefotos: polfoto 3

4 80% 70% 60% 50% 40% Gymnasiekulturens skjulte dynamikker favoriserer bestemte typer elever, og det må der gøres op med, når gymnasiet er blevet for alle, mener gymnasieforsker Susanne Murning. Hun fortæller, hvordan skoler og lærere kan og skal tage ansvar for, at der skabes gode klasse-fællesskaber. Alle elever læ mest på forr ræk men de har ikke lige gode forudsætninger for at komme til at sidde dér. 39,6% 31,8% 30% 20% 10% %-Andel af en ungdomsårgang, der påbegynder en gymnasial uddannelse. 9,2% 17,7% 1967 HF bliver oprettet 0% Inklusion og klasserumskultur

5 74,9% 69,8% rer este ke 45,7% 67% 1995/1996 De erhvervsgymnasiale uddannelser (HHX og HTX) blev gjort 3-årige i 1995, og tilgangstal er medtaget fra årig HHX samt adgangskursus til Ingeniør fratrukket denne kategori. Andelen af en ungdomsårgang, der går på en gymnasial uddannelse er steget markant over de sidste årtier. Det betyder, at gymnasiet skal rumme en mere blandet elevgruppe. Knap 10 procent har anden etnisk baggrund end dansk, en tredjedel har forældre med en erhvervsfaglig uddannelse i bagagen og for syv procent har far og mor aldrig fået andre eksamensbeviser end det, der stammer fra grundskolen. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning Kilde: Tilgangsfrekvensen er beregnet som den andel af en ungdomsårgang, der påbegyndte en gymnasial uddannelse i det pågældende år. Ungdomsårgangen er beregnet ud fra de årige i det pågældende år. Tilgangsfrekvenserne i perioden er baseret på tidligere beregninger i GL. Se Bryld et al. (1990): GL skole, stand, forening for yderligere information. Øvrige udregninger er baseret på data fra UNI-C Databank samt Danmarks Statistik fotos: polfoto Inklusion og klasserumskultur 5

6 Af Annette Haugaard Lancier, orienteringsløb, tutorer, hytteture og gallafester. Der bliver lagt store kræfter i at skabe gode introforløb for de tusindvis af unge, som netop er begyndt på stx, hf, htx eller hhx, og eleverne selv knokler også fagligt og socialt for at finde sig til rette. Men ny forskning peger på, at selvom alle er interesserede i, at flest mulige får hue på hovedet, afhænger succes på gymnasiet ikke bare af flid og færdigheder. Unge fra familier med studentereksamen har en fordel frem for elever fra hjem uden boglig tradition, og en del af forklaringen er gymnasiekulturens ideal om elevernes frie valg, mener Susanne Murning, post. doc. på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, København. For når man selv må vælge samarbejdspartnere, kammerater og pladser i klasselokalet, så grupperer man sig med dem, man kender på forhånd, og det selskab man tror, styrker ens individuelle muligheder og ens muligheder for at finde sig til rette i sit nye gymnasieliv. På kort tid er der skabt et hierarki ladet med symboler, hvor alt fra ens stol til taletid i timerne kan udløse prædikater som seriøs, doven eller stræber. Ofte er det ydre rammer og usynlige koder, som afgør, hvem der kan få lov at vise sig frem som en god elev, og det må skoler og undervisere have blik for i arbejdet med inklusion i gymnasiet, lyder det fra Susanne Murning. Der skal gøres noget aktivt for at organisere klasserummet og deltagelsesformerne i undervisningen anderledes, hvis man ønsker, at alle får mulighed for at gøre sig gældende i gymnasiet. Ellers er eleverne allerede efter få måneder låst fast i bestemte positioner, som de har svært ved selv at bryde uden hjælp, siger hun. Hendes løsning er nogle helt enkle tiltag. Beslut hvor eleverne skal sidde, indfør mere varierede undervisningsformer og ryst eleverne sammen via socialt faglige aktiviteter. 4 ud af 10 er fremmede Behovet for at justere gymnasiekulturen hænger sammen med en ændret elevsammensætning. I dag vælger hele 7 ud af 10 unge en gymnasial ungdomsuddannelse, og mange har intet kendskab til det, de træder ind i. Syv procent af danske studenter kommer nu fra hjem med grundskolen som eneste eksamensbevis, og en tredjedel har forældre med en erhvervsfaglig uddannelse bag sig. I en klasse vil mange være fremmede over for gymnasiekulturen, og de kan ikke gå hjem og få svar på, hvordan man begår sig, for deres forældre har ikke prøvet det selv. Det kan få konsekvenser for, om de overhovedet bliver inkluderet i gymnasiet, siger Susanne Murning, hvis ph.d. handler om, hvordan særligt elever fra gymnasiefremmede miljøer finder sig til rette i gymnasiet. Observationer i fem klasser og interview med 45 elever viser, at de første måneder i høj grad handler om at finde ud af, hvordan man gør sig gældende i en skoleform, der er præget af værdier som selvstændighed og ansvar for egen læring. Eleverne oplever, at de ved at starte på gymnasiet selv har valgt deres uddannelse, og derfor også selv skal kæmpe sig til en attraktiv position. Gymnasiekulturen er præget af at skulle performe og det gør eleverne ved at vise både sig selv, hinanden og lærerne, at de er selvstændige, engagerede og gør en indsats. Det falder nogle elever let og de vil boltre sig som fisk i vandet, fordi de fagligt og socialt kan få lov at vise, hvad de allerede kan og har med af social bagage, mens andre har svært ved at bygge videre på deres viden og erfaringer og dermed få adgang til at lære det nye, siger Susanne Murning. Aktive og passive pladser Kampen om den gode placering er helt bogstavelig. Hvor det i folkeskolen typisk er lærerne, der fordeler stolene, så vælger eleverne i gymnasiet typisk selv, hvor de vil sidde ved de 3-4 borderækker vendt mod tavlen og katederet, som står i de fleste gymnasieklasser. Men det er hverken tilfældigt eller ligegyldigt, hvor man slår sig ned, for pladserne får symbolsk betydning. Første række bliver typisk besat af dem, der fra begyndelsen er mest sikre på gymnasiekulturen både fagligt og socialt, og de belønnes paradoksalt nok også med større faglige muligheder. Heroppe sidder man tættest på læreren og kan bedst gøre sig gældende i den mest udbredte undervisningsform, hvor læreren er i dialog med en enkelt elev af gangen. Og det er ret vigtigt, fordi gymnasiet i høj grad anerkender elever, der tager ordet og deltager mundtligt i timerne, siger Susanne Murning. Det er langt sværere at kunne fra gymnasiets mere passive bagsæde. 6 Inklusion og klasserumskultur

7 RÅD NR. 1 - FORDEL PLADSERNE Ved at fordele gymnasieklassens borde i små øer eller stille dem op med form som en hestesko, kan man ifølge post. doc. Susanne Murning give langt flere elever adgang til at sige noget i timerne. Og hendes forskning viser, at mundtlig deltagelse er alfa og omega i et uddannelsessystem, der ofte vurderer elevernes faglighed ud fra taletid. Bordopstillingen i en gymnasieklasse har stor betydning for elevernes mulighed for både at lære og vise, hvad de kan. Det handler om helt fysisk, at give alle samme adgang til tavlen og lærerens opmærksomhed, så man ikke kan gemme sig eller slappe af i timerne på samme måde, som hvis man sidder på lange rækker. Man kan opnå samme effekt ved at beslutte, hvor eleverne skal sidde på rækkerne og have modet til at flytte rundt på dem i stil med det, mange folkeskoler praktiserer, siger hun. RÅD NR. 2 - INVITER TIL DELTAGELSE Den typiske undervisningsform i gymnasiet er spørgsmål/svar-dialog mellem læreren og en enkelt elev. Ny forskning viser imidlertid, at det kun gør 5-6 elever aktive i timerne, mens de øvrige kan slumre hen bag computerskærmen, og de passive elever er ofte dem, der er fagligt usikre eller kommer fra ikke-boglige hjem. Gruppearbejde eller samarbejde i makkerpar kan få langt flere på banen, fordi de får mod til at tage ordet, når de ikke bare skal tale ud fra deres egen viden, men ud fra, hvad de har snakket om eller er blevet enige om i gruppen. På samme måde kan flere elevoplæg i gymnasiet også få flere til at deltage i undervisningen, fordi de føler sig mere sikre på det, de har forberedt hjemmefra, siger post.doc. Susanne Murning. RÅD NR. 3 - KOMBINER FAGLIG OG SOCIAL Byt en bowling-tur i intro-forløbet ud med socialt faglige øvelser i klassen, så eleverne lærer hinanden at kende på kryds og tværs igennem arbejdet med noget fagligt. Så vil nye gymnasieelever få lyst til at danne makkerpar i timerne med andre end dem, de kender på forhånd og fra frikvartererne. Sociale relationer skaber tryghed, men her er det vigtigt, at eleverne ikke fastlåser sig selv og hinanden i få relationer og kendte mønstre men at der gives plads til, at eleverne også kan opbygge nye relationer og (lærings-) fællesskaber. Hvis jeg skulle vælge, ville jeg hellere lade eleverne arbejde med temaer på tværs af klassen end at sende dem ud at ro i kajak, når de skal rystes sammen. Når eleverne kender hinanden både fagligt og socialt, fungerer de bedre sammen både i og uden for timerne og vil være mere tilbøjelige til at bryde vanen med kun at finde sammen med dem, de ligner mest. De vil også kunne lave gruppeog projektarbejde med nogle, hvor de måske komplimenterer hinanden frem for at have samme styrker og svagheder, siger post.doc. Susanne Murning. På bageste række symboliserer pladserne faglig usikkerhed og mindre seriøsitet omkring skolearbejdet, og hernede deltager eleverne væsentligt mindre i undervisningen. De oplever, at det er sårbart at sige noget, fordi de øvrige elever skal vende sig om for at lytte til dem, og af angst for at fejle eller ikke svare 100 procent korrekt vælger mange at tie, siger Susanne Murning. Samtidig har dem på bageste række også vanskeligere vilkår for at holde koncentrationen i timerne. De bliver let distraherede, når de skal kigge henover de øvrige elevers computerskærme med spil og åbne facebook-profiler for at se, hvad der foregår på tavlen. Ifølge Susanne Murning er problemet med pladsernes sociale orden, at det hurtigt låser eleverne fast i stivnede roller. I begyndelsen af gymnasiet finder man typisk sammen med dem, man kender i forvejen, eller dem eleverne kalder deres egen type. Det får en selvforstærkende virkning, fordi dem man sidder ved siden af også er dem, man samarbejder med og tilbringer frikvartererne med. Så jo mere, det er elevernes eget valg, jo mere grupperer de sig efter, hvor de kommer fra og hvad de har med af bagage, og så gavner det frie valg primært dem, der kender og føler sig trygge ved gymnasiets koder, siger hun. Den sociale orden fødes Det sociale og faglige hierarki er med til at forme og fastholde både elevernes og lærernes syn på seriøsitet og faglig indsats. Eleverne fortæller, at man skal gøre sig fortjent til de gode pladser, så det er rimeligt, at de seriøse og fagligt sikre sidder forrest. De accepterer gymnasiekulturens forestilling om, at mundtlig deltagelse i timerne er et symbol på selvtillid, selvstændighed og seriøsitet, og de sætter hurtigt mærkatet doven på sig selv og andre, der er mere tavse. Også selvom de samtidig fortæller, at de forbereder sig meget til timerne. Lærerne kan også genkende pladsernes betydning, men de er tilbøjelige til at tænke, at elevernes placering er udtryk for en egenskab hos den Inklusion og klasserumskultur 7

8 Læs mere: På Gymnasieforskning.dk kan du bl.a. finde følgende om inklusion og gymnasiefremmed studerende. ņ ņ Klassen spiller ind Klasserumskultur, fællesskaber og deltagelse i gymnasiet, som er et fyldigt referat, Susamme Murning har lavet af sin afhandling. ņ ņ Fra gymnasiefremmed til student - større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer af Lars Ulrich, Susanne Murning m.fl. ņ ņ Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC af Dion Rüsselbæk Hansen. enkelte, så dem på forreste række faktisk er seriøse, og de andre er dovne, siger Susanne Murning. Hendes pointe er, at elevernes roller i høj grad vokser ud af den fysiske placering og undervisningsform, som den enkelte lærer vælger. For eleverne kan ikke selv løbe af pladsen. Tøffelhelt var eksempelvis reaktionen fra sidekammeraterne på bageste række, da en dreng flyttede frem i lokalet for at blive bedre til matematik ved at øge sin koncentration og kontakt med læreren. Det bliver bemærket, hvis du gør noget anderledes, fordi du også indirekte viser, at du vil noget andet end dem fra din egen gruppering. Så det frie valg er ofte ikke så frit, men snarere reguleret af forskellige mekanismer mellem eleverne, siger Susanne Murning. Taletid til mere end 5-6 elever Helt konkret viser hendes observationer på forskellige gymnasier, at konsekvensen af pladsernes hierarki er, at kun en brøkdel af eleverne overhovedet får chancen for at gøre sig fagligt gældende. Det er ofte kun 5-6 stykker, der siger noget i en time, og det er oveni købet ofte de samme elever, som deltager mundtligt i alle de andre timer hen over en dag. Man kan næsten spørge, hvorfor de andre egentlig skal være der, for det er jo problematisk, når gymnasiet ikke er et sted, hvor alle har mulighed for at udvikle sig fagligt, siger Susanne Murning. Hun opfordrer derfor til, at gymnasierne i højere grad tager ansvar for, hvordan gymnasiekulturen former sig. Når man åbner op for, at så mange elever kommer i gymnasiet i dag, må man også ændre kulturen ud fra en ambition om at de elever, der er der, også lærer noget. Susanne Murning peger på lærerteamene som et oplagt sted, at tage fat, når læringsmiljøerne skal gøres mere demokratisk. Netop fordi problematikkerne langt hen af vejen er indlejret i selve gymnasiekulturen og ikke i den enkelte undervisers adfærd, kræver det at lærerne samarbejder på tværs af fag og timer og ser på klassen i sin helhed. Gymnasielærere kan ikke længere kun have fokus på det fag-didaktiske, men må også arbejde med den pædagogiske organisering af klassen, siger Susanne Murning. Hendes anbefaling er, at man arbejder på at skabe mest mulig variation for sine elever for eksempel ved i en periode eller i bestemte timer at beslutte, hvor og hvordan de skal sidde. Det kunne være at tildele faste pladser, sætte bordene i hestesko eller små grupper samtidig med, at man veksler imellem forskellige undervisningsformer så som tavleundervisning, lærer-elev-dialog, gruppearbejde og elevfremlæggelser. Det kræver mod at ændre kulturen, og der vil måske være elever, som opponerer mod at blive flyttet fra dem, de har fundet sammen med på eget initiativ. Men man skal huske, at alle elever lærer mest ved at sidde på forreste række, det er bare ikke alle, der har lige gode forudsætninger for at få de pladser, og derfor må lærerne tage større ansvar for den del., siger Susanne Murning. Målet med de nye initiativer er at skabe et mere demokratisk læringsmiljø i gymnasiet, der udvider elevernes relationer og giver dem mulighed for at indtage nye positioner i klassen. Godt nok har man i pædagogiske kredse erkendt, at uddannelsessystemet også handler om at differentiere, men vi må stille spørgsmålstegn ved, hvilket grundlag vi differentierer på. Ud fra det eleverne kan i forvejen og har med hjemmefra, eller ud fra at give dem en fair mulighed for at lære og tilegne sig det, der skal til for at finde ud af, hvilken vej de skal efter gymnasiet, siger Susanne Murning. X OM SUSANNE MURNING Ph.d. fra Aarhus Universitet og post.doc. ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, hvor hun forsker i unge og uddannelse med fokus på gymnasiet. Forfatter til bl.a. ph.d. afhandlingen Social differentiering og mobilitet i gymnasiet kulturel praksis, sociale positioner og mulighed for inklusion Afhandlingen kan købes på 8 Inklusion og klasserumskultur

9 E F t E ruddanne lse MASTER i Fokus på de gymnasiale uddannelser gymnasiepædagogik didaktik eller ledelse Master i gymnasiepædagogik er den eneste masteruddannelse, som er målrettet direkte til lærere og ledere på de gymnasiale uddannelser. Masteruddannelsen styrker dig fagligt og personligt og giver dig fx kompetence til at: Analysere forandringer i elevkultur, faglighed og skoleorganisation Diagnosticere problemer og formulere løsninger Iværksætte, gennemføre og evaluere udvikling Indgå i nye ledelsesfunktioner og teamsamarbejde Kontakt Sekretariatet på tlf , sdu.dk/mig ForskningsbasE r E t EFt E ruddanne lse Inklusion og klasserumskultur 9

10 Frustrationen over spilog Facebook-forstyrrelser i gymnasiet er stor, både blandt lærere og elever. Men de nye medier styrker også undervisningen og skaber Teknologiens ulidelige lethed nye samarbejdsformer. Det viser et omfattende forskningsprojekt om brugen af it på gymnasiale uddannelser. 10 it i undervisningen

11 foto: scanpix it i undervisningen 11

12 foto: polfoto Af Camilla Mehlsen og Peder Holm-Pedersen Husker du sidste årti, hvor gymnasieelever sad i klassen uden Facebook og apps? Og husker du forrige årti, hvor computere var tunge som tre bind af Encyklopædien? Det gør Helle Mathiasen, professor i it-didaktik ved Aarhus Universitet. Hun har arbejdet med it og læring siden 1980 erne og har nøje fulgt it-udviklingen i de gymnasiale uddannelser, siden hun var med som følgeforsker på det første større it-projekt i gymnasiet Den elektroniske skole i I tre år fulgte hun to gymnasieklasser, hvor alle elever og lærere havde fået udleveret en bærbar computer. Jeg har nogle billeder fra dengang. Der hang et hav af ledninger ned fra lofterne til computere, der vel nærmere var slæbbare end bærbare, siger Helle Mathiasen. Siden er der løbet mange bits gennem kablerne og med tablets, smartphones, ipads og sociale medier har it for alvor gjort sit indtog i gymnasierne og forandret den gymnasievirkelighed, der møder lærere og elever anno Helle Mathiasen betegner it-udviklingen som et tveægget sværd. På den ene side rummer it-teknologierne mange muligheder for at udvikle undervisningen og øge læringen, men på den anden side giver de også nogle gevaldige udfordringer for både lærere og elever, som især handler om, hvordan man fastholder det faglige fokus, når alting bare er et klik væk. Hun leder i dag et stort forskningsprojekt, der involverer næsten en tredjedel af de skoler i Danmark, der udbyder gymnasiale uddannelser. Projektet hedder Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og på tværs af fag og gymnasiale uddannelser og udgør en omfattende undersøgelse af, hvordan it bruges i de gymnasiale uddannelser og de udfordringer og muligheder, det giver. Noget andet end sænke slagskibe Forskergruppen bag projektet udgav i 2012 en hovedrapport med en række af deres resultater, bl.a. fra en spørgeskemaundersøgelse, der tegner et tydeligt billede af, hvad gymnasielærere ser som én af de allerstørste udfordringer i forbindelse med de nye 12 It i undervisningen

13 Hader dem. Er meget forstyrrende. Nogle elever spilder fuldstændigt deres tid. Gymnasielærer om sociale medier Selvfølgelig har eleverne brug for et break en gang imellem, og her går de i arbejder individuelt i Eleverne om omfanget af undervisningstiden? dag på fx Facebook. selvforskyldte Men Facebook-forstyrrelser det er intet problem, Nærmest hele tiden: 11% I hvilken grad forstyrres din arbejder individuelt i undervisningstiden? Ofte: 45% dels gør de det stille koncentration (det af, at du selv Ved ikke Ved ikke Aldrig 4% Af og til: 29% larmer ikke), og bruger dels kan Facebook, spil eller Nærmest 3% Ved ikke 1% hele tiden Sjældent: 9% anden form for it-baseret 11% Slet ikke I meget de bedre koncentrere sig Sjældent Aldrig 9% høj grad Aldrig: 3% tidsfordriv i timerne, mens 11% bagefter. 9% Ved ikke: 4% du. Sjældent Gymnasielærer om sociale arbejder medier I væsentlig individuelt i I ringe grad grad 19% undervisningstiden? Af og til Af og til 26% 29% Ofte I meget høj grad: 11% 45% Ofte I væsentlig grad: 19% I nogen grad 33% I nogen grad: 33% Nærmest hele tiden I ringe grad: 26% arbejder i grupper i undervisningstidenvisning? modtager klasseunder- Slet ikke: 9% Ved ikke: 1% Nærmest medier. Hele hele 71 tiden: procent 7% af de adspurgte I meget lærere høj vurderer, 48% at elevernes koncentration ofte I væsentlig eller nærmest grad: 23% Ved ikke Ved ikke grad: 10% arbejder i grupper i undervisningstiden? Ofte: Aldrig 3% Nærmest Af hele og til: tiden 32% forstyrres af Facebook, spil I nogen eller anden grad: 34% 4% hele tiden Ved ikke 2% Sjældent: form for it-baseret 7% tidsfordriv i timerne. I ringe grad: 16% 7% Sjældent Slet ikke I meget 7% Aldrig 7% høj grad Aldrig: Det 4% er en kilde til stor frustration Slet for mange ikke: 7% 10% Ved lærere. ikke: Det 3% slider på engagementet Ved og lysten ikke: til 2% at Sjældent I ringe grad lave spændende og varieret undervisning, som flere 16% I væsentlig grad 23% lærere udtrykker det, siger Helle Mathiasen. Af og til Af og til Ofte 32% 48% Udfordringen med at holde elevernes faglige fokus Ofte er dog ikke ny, forklarer hun. Allerede tilbage i 95 i I nogen grad 34% forbindelse med projektet Den elektroniske Skole Nærmest hele tiden meldte modtager problemet klasseundervisning? Så snart der blev slået en computerskærm visningstiden? op i sig. arbejder i grupper i under- undervisningssituationen, blev der kamp om elevernes opmærksomhed. hele tiden: Det 15% blev nemmere I meget at tjekke høj grad: 12% Nærmest Ofte: ud af 56% undervisningen. Som en af eleverne I væsentlig den gang grad: 22% Af fortalte: og til: 20% hvis vi har et kedeligt emne I i nogen et fag, sidder grad: 30% Sjældent Sjældent: mange af 4% os ofte og chatter, spiller, bruger I ringe internettet grad: 25% 4% Aldrig: osv. i stedet 4% for at følge undervisningen. Slet ikke: 10% Ved Problemet ikke: 3% er kun blevet større med Ved de ikke: sociale 2% medier. Helle Mathiasen forklarer: Der er noget nyt på spil med de sociale medier. De har en afgørende rolle i mange elevers sociale liv, og de føler, at de helst skal være på for at være en del af fællesskabet, og deres svartid på Facebook skal holde sig inden for det forventede. Så for elever- Lærerne om Facebookforstyrrelser I hvilket omfang forstyrres elevernes koncentration af Facebook, spil eller anden form for it-baseret tidsfordriv i timerne, mens eleverne... Af og til 20% Ved ikke Aldrig 3% 4% Nærmest hele tiden 15% Ofte 56% Eleverne om selvforskyldte Facebookforstyrrelser I hvilken grad forstyrres din koncentration af, at du selv bruger Facebook, spil eller anden form for it-baseret tidsfordriv i timerne, mens du... modtager klasseundervisning? Ved ikke Slet ikke Aldrig 10% Sjældent I ringe grad Af 25% og til Ved ikke 2% I meget høj grad 12% Ofte I nogen grad 30% Nærmest hele tiden I væsentlig grad 22% It i undervisningen 13

14 Lærernes vurdering af it-værktøjers potentialer i relation til feedback og vejledning. øget elevaktivitet. at øge elevernes faglige niveau. I meget Ved høj ikke grad I meget Ved ikke høj grad I meget høj grad Slet I væsentlig ikke grad I væsentlig Slet grad ikke I væsentlig grad I nogen I ringe grad grad I nogen I ringe grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I væsentlig grad Slet ikke I væsentlig grad Slet ikke Ved ikke I meget høj grad Ved ikke I meget høj grad Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Jeg kunne fange Louise netop i det øjeblik hun lavede en fejl, og ikke 14 dage efter at hun havde afleveret sin opgave!!. Google Docs og generelt web 2.0 funktioner, som fokuserer på samarbejde, interaktion og elev-elev-læring gør, at elevaktiviteten er væsentlig højere end en mere lærerstyret undervisning Det ser ud til at ca. 2/3 dele af klassen bliver bedre. Resten har stadig problemer med fokus. ne er det ikke bare tidsfordriv, men nogle helt andre og mere forpligtende aktiviteter, de har gang i på de sociale medier end den omgang sænke slagskibe, eleverne tidligere underholdte sig med i timerne En tænd- og sluk-knap Undersøgelserne viser, at eleverne også selv vurderer, at de bliver forstyrret af de nye medier. Ikke så meget af klassekammeraternes it-brug som af deres eget. Eleverne er trætte af at være på 24/7 og kan ikke styre det. De peger selv på, at det kræver stor selvdisciplin at kunne håndtere de nye medier og holde fokus. En selvdisciplin, som flere også erkender, at de ikke har, siger Helle Mathiasen og fortæller, at der faktisk er flere elever, der synes, at læreren skulle have en tænd og sluk-knap til internettet, så de ikke selv skulle bruge så meget energi og selvdisciplin på at styre deres it-brug. Den knap er dog ikke opfundet endnu. Når både lærere og elever mener, at de moderne medier forstyrrer for meget i gymnasiet, synes løsningen lige for. Et forbud. Men det er ifølge Helle Mathiasen ikke den rigtige vej at gå. For selvom historien om de nye mediers indtog i gymnasiet kan lyde som ét stort problem, så har det også givet en masse muligheder, og en aktiv brug af it i undervisningen rummer ifølge Helle Mathiasen et stort potentiale. Hun opfordrer derfor til at anskue problematikken fra en anden vinkel. I stedet for at fokusere på at fjerne it-forstyrrelserne og mindske elevernes muligheder for at koble sig af undervisningen skal vi aktivt bruge it-værktøjerne, så det øger elevernes muligheder for at koble sig på undervisningen. Løsningen er ikke at klappe computeren i. Ifølge Helle Mathiasen handler det også om, at eleverne udvikler de nødvendige kompetencer. De nye medier har været en øjenåbner for både lærere og elever i forhold til at se behovet for at udvikle elevernes selvdisciplin og ansvarlighed. Og omgangen med medierne er en god mulighed for at udvikle de kompetencer hos eleverne modsat et forbud, hvor det stadig vil være læreren, der står for både disciplin og ansvar. 14 It i undervisningen

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

CUDiM Aarhus Universitet 31-01-2014

CUDiM Aarhus Universitet 31-01-2014 Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt http://tdm.au.dk/forskning/forskningsprojekter/undervisningsorganisering-former-og-medier-paa-langs-og-tvaers-af-fag-og-gymnasiale-uddannelser/publikationer/

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.

Læs mere

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke

Læs mere

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed Aarhus University konferencen for netværksprojektet vedr. fremmedsprog i gymnasiet d. 28. marts 2014 kl. 9.30-15.30 på Severin Kursuscenter i Middelfart Socio Media Educa,on Mellem forbud og ligegyldighed

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? I de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelser såvel som i fagenes læreplaner stilles krav om inddragelse

Læs mere

Fra vidensdeling til produsage

Fra vidensdeling til produsage De sociale medier er her, eleverne bruger dem, og Man kan ikke forbyde dem i klasseværelset. Mellem forbud og ligegyldighed Fra vidensdeling til produsage Lærernoter: Hvor blev den socialdemokratiske

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed. Oplæg webinar 29.01.2014 Ny Nordisk Skole

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed. Oplæg webinar 29.01.2014 Ny Nordisk Skole Aarhus University Oplæg webinar 29.01.2014 Ny Nordisk Skole Socio Media Educa,on Mellem forbud og ligegyldighed Jesper Tække Associate Professor, PhD Centre for Internet Research, Aarhus University, Denmark

Læs mere

GYMNASIEDAGE.DK - 2014

GYMNASIEDAGE.DK - 2014 GYMNASIEDAGE.DK - 2014 Program tirsdag d. 23.9. - Lærerens roller 2014. 09.00-09.30 Kaffe/the/vand og frugt 09.30-10.30 1. Ledelsens betydning for udviklingen af lærernes tilfredshed med deres arbejde

Læs mere

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk]

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] [www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] http://www.youtube.com/wa tch?v=qvj-t0bl-mw Facebook,snapchat mm. Ung anno 2014 ricisis og muligheder Forældreholdninger

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Elevevaluering november 2007 side1/8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Oversigt over spørgsmål 1. Hvorfor valgte du at gå i IT-klassen? 2. I hvilken grad er dine

Læs mere

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Artiklens forfattere studerer begge master i IKT og læring, og det virtuelle undervisningsforløb, som artiklen handler om, har dannet baggrund for projektet

Læs mere

Digital læring - Kurser efterår 2015

Digital læring - Kurser efterår 2015 www.taarnbybib.dk Digital læring - Kurser efterår 2015 Tårnby Kommunebiblioteker Velkommen til Tårnby Kommunebibliotekers kurser Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

VUC-lærerrollen i udvikling

VUC-lærerrollen i udvikling VUC-lærerrollen i udvikling Oplæg 27.11.14 Afslutningskonference for Projekt Nye lærerroller på VUC Dorte Ågård dagard@tdm.au.dk Disposition 1. Hovedkonklusioner fra ph.d.-afhandling og generelle perspektiver,

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010 Kl 13.00-13.55 Aarhus Universitet It-anvendelser i undervisningen afsluttede projekter, http://person.au.dk/da/hema@imv Grundskolen: 2002-2003: Junior pc-kørekort,

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever 1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8.

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. Efter BIT Baggrund Ændret fokus Forskernes erfaringer fra FAG De

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vil du gerne blive bedre til at bruge en computer, lære at bruge din digitale

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft

Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft Tryllebindende teknologier? en metalog om teknologi og tid i skole og hjem Lene Storgaard Brok, faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne og Ole Christensen, lektor,

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

ipad mini til alle skoleelever i Greve Kommune

ipad mini til alle skoleelever i Greve Kommune ipad mini til alle skoleelever i Greve Kommune Kære skoleelever og forældre I dag begynder skolereformen i hele Danmark. Det betyder, at I elever får en ny og mere varieret skoledag, og at I skal arbejde

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Nordfyns Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Nordfyns Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Nordfyns Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Nordfyns Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering Undersøgelsen på Nordfyns Gymnasium Der har deltaget i alt

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

ressourceaktiverende vejledning

ressourceaktiverende vejledning Certificeringskursus i ressourceaktiverende vejledning Dette kursus udbydes af Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse i samarbejde med Gnist. Kurset sigter på at udvide din eksisterende

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere