Hader dem. Er meget forstyrrende. Nogle elever spilder fuldstændigt deres tid. Digitale medier i gymnasiet problemer og potentialer
|
|
- Dorte Birgit Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klasserumskultur og inklusion: Opgør med elevernes frie valg Teamsamarbejde: Fra budbringer til pædagogisk dirigent Kompetence og dannelse: Jeg har i årevis gået rundt i al denne kompetence Jeg har åndet kompetence og gradvist mistet mit liv. kan bruges i praksis NYT MAGASIN NY DATABASE FORSKNING I GYMNASIALE UDDANNELSER Hader dem. Er meget forstyrrende. Nogle elever spilder fuldstændigt deres tid. Digitale medier i gymnasiet problemer og potentialer Nr. 1 SEPTEMBER 2013
2 Kære læser, nr. 1 september 2013 Udgives og redigeres af: Marianne Abrahamsen Peder Holm-Pedersen Du har her det første nummer af magasinet Gymnasieforskning, hvor vi præsenterer aktuel forskning inden for de gymnasiale uddannelser. Magasinet er en del af et nyt større projekt, der også indbefatter etableringen af en stor database, der samler og formidler dansk gymnasieforskning fra alle landets forskningsinstitutioner. Du kan besøge databasen på hvor forskning i de gymnasiale uddannelser i form af artikler, afhandlinger og rapporter er direkte og gratis tilgængelig. I dette nummer af Gymnasieforskning sætter vi fokus på, hvordan man skaber en faglig klasserumskultur med plads til de mange forskellige elever, der netop har taget hul på deres nye spændende gymnasieliv. Et andet fokus er problemer og potentialer med it og sociale medier i undervisningen. Det tredje tema er teamsamarbejde og magasinet slutter med en kommentar til håndteringen af kompetenceudfordringen i gymnasiet. Magasinet udkommer to gange om året, næste gang i starten af Gymnasieforsknings raison d être er såre simpelt og handler om at skabe bedre betingelser for, at relevant gymnasieforskning kommer ud og arbejder, der hvor det hele sker, nemlig ude i dagligdagen på de mange uddannelsessteder i Danmark. Til gavn for lærere, ledere og elever. Eftersom ingen kender de udfordringer og muligheder, som kendetegner de gymnasiale uddannelser anno 2013, bedre end gymnasielærere og ledere, er vi naturligvis meget interesseret i at høre, hvad du synes om både magasin og database og hvilke konkrete udfordringer, du mener, der er behov for at få sat fokus på. Du er derfor meget velkommen til at give os dit input enten ved at skrive til Gymnasieforskning på redaktionen@gymnasieforskning.dk eller på vores Facebookside facebook.com/gymnasieforskning. På Facebook-siden præsenterer vi også løbende den seneste forskning, der er blevet gjort tilgængelig i databasen. Her kan man også dele og anbefale relevant forskning til kolleger. Kontakt: redaktionen@gymnasieforskning.dk Adresse: Gymnasieforskning Att. Peder Holm-Pedersen Kongshaven Valby Korrektur: Kirsten Kovacs Design: Kenneth Schultz Tryk: Scanprint A/S ISSN nr.: Oplag: Gymnasieforskning udgives af: Marianne Abrahamsen er cand. mag., ph.d., tidligere gymnasielærer og rektor, ansat på Syddansk Universitet som forsker og som underviser på masteruddannelsen i gymnasieledelse og redaktør af magasinet GymPæd2.0, der formidler gymnasieforskning fra Institut for Kulturvidenskaber, SDU. Peder Holm-Pedersen er cand. mag. i filosofi og dansk og ansat på Aarhus Universitet og har gennem flere år arbejdet med forskningsformidling inden for uddannelse og pædagogik. Han er blandt andet redaktør af magasinet Asterisk, der udgives af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), AU. Vi er meget glade for, at udviklingen og driften af Gymnasieforskning bliver støttet af de aktører, der også er med til at skabe og forme dagligdagen på de gymnasiale uddannelser, nemlig GL, Rektorforeningen, Lederforeningen for VUC, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Gymnasieforskning er et fælles projekt. Gymnasieforskning er støttet af: Marianne Abrahamsen og Peder Holm-Pedersen 2 Følg Gymnasieforskning på Facebook: facebook.com/ gymnasieforskning FLEKSIBEL UDDANNELSE Undervisningsministeriet Tips- og Lottomidlerne
3 Indhold Klasserumskultur og inklusion Alle elever lærer mest på forreste række men de har ikke alle lige gode forudsætninger for at sætte sig dér Hvordan skaber man et godt klasse-fællesskab med lige læringsmuligheder for alle? It i undervisningen Teknologiens ulidelige lethed Frustrationen over spil- og Facebookforstyrrelser i gymnasiet er stor, både blandt lærere og elever. Men de nye medier styrker også undervisningen og skaber nye samarbejdsformer. Det viser et omfattende forskningsprojekt om brugen af it på gymnasiale uddannelser. Sociale medier If you can t beat them, join them! foto: scanpix Teamsamarbejde Man skal jo også være sammen med folk dagen efter. Mellem lighed og ledelse problemer og potentialer i teamsamarbejdet Dannelse og kompetence Min pointe er, at uanset hvor meget man sætter parentes om dannelsesbegrebet, er der altid implicitte dannelsesforestillinger på spil, både i folkeskolen og gymnasiet. Det store kompetenceboom Find det på Gymnasieforskning.dk Udpluk fra databasen Korte præsentationer af noget af al den gymnasieforskning, du kan finde på forsidefotos: polfoto 3
4 80% 70% 60% 50% 40% Gymnasiekulturens skjulte dynamikker favoriserer bestemte typer elever, og det må der gøres op med, når gymnasiet er blevet for alle, mener gymnasieforsker Susanne Murning. Hun fortæller, hvordan skoler og lærere kan og skal tage ansvar for, at der skabes gode klasse-fællesskaber. Alle elever læ mest på forr ræk men de har ikke lige gode forudsætninger for at komme til at sidde dér. 39,6% 31,8% 30% 20% 10% %-Andel af en ungdomsårgang, der påbegynder en gymnasial uddannelse. 9,2% 17,7% 1967 HF bliver oprettet 0% Inklusion og klasserumskultur
5 74,9% 69,8% rer este ke 45,7% 67% 1995/1996 De erhvervsgymnasiale uddannelser (HHX og HTX) blev gjort 3-årige i 1995, og tilgangstal er medtaget fra årig HHX samt adgangskursus til Ingeniør fratrukket denne kategori. Andelen af en ungdomsårgang, der går på en gymnasial uddannelse er steget markant over de sidste årtier. Det betyder, at gymnasiet skal rumme en mere blandet elevgruppe. Knap 10 procent har anden etnisk baggrund end dansk, en tredjedel har forældre med en erhvervsfaglig uddannelse i bagagen og for syv procent har far og mor aldrig fået andre eksamensbeviser end det, der stammer fra grundskolen. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning Kilde: Tilgangsfrekvensen er beregnet som den andel af en ungdomsårgang, der påbegyndte en gymnasial uddannelse i det pågældende år. Ungdomsårgangen er beregnet ud fra de årige i det pågældende år. Tilgangsfrekvenserne i perioden er baseret på tidligere beregninger i GL. Se Bryld et al. (1990): GL skole, stand, forening for yderligere information. Øvrige udregninger er baseret på data fra UNI-C Databank samt Danmarks Statistik fotos: polfoto Inklusion og klasserumskultur 5
6 Af Annette Haugaard Lancier, orienteringsløb, tutorer, hytteture og gallafester. Der bliver lagt store kræfter i at skabe gode introforløb for de tusindvis af unge, som netop er begyndt på stx, hf, htx eller hhx, og eleverne selv knokler også fagligt og socialt for at finde sig til rette. Men ny forskning peger på, at selvom alle er interesserede i, at flest mulige får hue på hovedet, afhænger succes på gymnasiet ikke bare af flid og færdigheder. Unge fra familier med studentereksamen har en fordel frem for elever fra hjem uden boglig tradition, og en del af forklaringen er gymnasiekulturens ideal om elevernes frie valg, mener Susanne Murning, post. doc. på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, København. For når man selv må vælge samarbejdspartnere, kammerater og pladser i klasselokalet, så grupperer man sig med dem, man kender på forhånd, og det selskab man tror, styrker ens individuelle muligheder og ens muligheder for at finde sig til rette i sit nye gymnasieliv. På kort tid er der skabt et hierarki ladet med symboler, hvor alt fra ens stol til taletid i timerne kan udløse prædikater som seriøs, doven eller stræber. Ofte er det ydre rammer og usynlige koder, som afgør, hvem der kan få lov at vise sig frem som en god elev, og det må skoler og undervisere have blik for i arbejdet med inklusion i gymnasiet, lyder det fra Susanne Murning. Der skal gøres noget aktivt for at organisere klasserummet og deltagelsesformerne i undervisningen anderledes, hvis man ønsker, at alle får mulighed for at gøre sig gældende i gymnasiet. Ellers er eleverne allerede efter få måneder låst fast i bestemte positioner, som de har svært ved selv at bryde uden hjælp, siger hun. Hendes løsning er nogle helt enkle tiltag. Beslut hvor eleverne skal sidde, indfør mere varierede undervisningsformer og ryst eleverne sammen via socialt faglige aktiviteter. 4 ud af 10 er fremmede Behovet for at justere gymnasiekulturen hænger sammen med en ændret elevsammensætning. I dag vælger hele 7 ud af 10 unge en gymnasial ungdomsuddannelse, og mange har intet kendskab til det, de træder ind i. Syv procent af danske studenter kommer nu fra hjem med grundskolen som eneste eksamensbevis, og en tredjedel har forældre med en erhvervsfaglig uddannelse bag sig. I en klasse vil mange være fremmede over for gymnasiekulturen, og de kan ikke gå hjem og få svar på, hvordan man begår sig, for deres forældre har ikke prøvet det selv. Det kan få konsekvenser for, om de overhovedet bliver inkluderet i gymnasiet, siger Susanne Murning, hvis ph.d. handler om, hvordan særligt elever fra gymnasiefremmede miljøer finder sig til rette i gymnasiet. Observationer i fem klasser og interview med 45 elever viser, at de første måneder i høj grad handler om at finde ud af, hvordan man gør sig gældende i en skoleform, der er præget af værdier som selvstændighed og ansvar for egen læring. Eleverne oplever, at de ved at starte på gymnasiet selv har valgt deres uddannelse, og derfor også selv skal kæmpe sig til en attraktiv position. Gymnasiekulturen er præget af at skulle performe og det gør eleverne ved at vise både sig selv, hinanden og lærerne, at de er selvstændige, engagerede og gør en indsats. Det falder nogle elever let og de vil boltre sig som fisk i vandet, fordi de fagligt og socialt kan få lov at vise, hvad de allerede kan og har med af social bagage, mens andre har svært ved at bygge videre på deres viden og erfaringer og dermed få adgang til at lære det nye, siger Susanne Murning. Aktive og passive pladser Kampen om den gode placering er helt bogstavelig. Hvor det i folkeskolen typisk er lærerne, der fordeler stolene, så vælger eleverne i gymnasiet typisk selv, hvor de vil sidde ved de 3-4 borderækker vendt mod tavlen og katederet, som står i de fleste gymnasieklasser. Men det er hverken tilfældigt eller ligegyldigt, hvor man slår sig ned, for pladserne får symbolsk betydning. Første række bliver typisk besat af dem, der fra begyndelsen er mest sikre på gymnasiekulturen både fagligt og socialt, og de belønnes paradoksalt nok også med større faglige muligheder. Heroppe sidder man tættest på læreren og kan bedst gøre sig gældende i den mest udbredte undervisningsform, hvor læreren er i dialog med en enkelt elev af gangen. Og det er ret vigtigt, fordi gymnasiet i høj grad anerkender elever, der tager ordet og deltager mundtligt i timerne, siger Susanne Murning. Det er langt sværere at kunne fra gymnasiets mere passive bagsæde. 6 Inklusion og klasserumskultur
7 RÅD NR. 1 - FORDEL PLADSERNE Ved at fordele gymnasieklassens borde i små øer eller stille dem op med form som en hestesko, kan man ifølge post. doc. Susanne Murning give langt flere elever adgang til at sige noget i timerne. Og hendes forskning viser, at mundtlig deltagelse er alfa og omega i et uddannelsessystem, der ofte vurderer elevernes faglighed ud fra taletid. Bordopstillingen i en gymnasieklasse har stor betydning for elevernes mulighed for både at lære og vise, hvad de kan. Det handler om helt fysisk, at give alle samme adgang til tavlen og lærerens opmærksomhed, så man ikke kan gemme sig eller slappe af i timerne på samme måde, som hvis man sidder på lange rækker. Man kan opnå samme effekt ved at beslutte, hvor eleverne skal sidde på rækkerne og have modet til at flytte rundt på dem i stil med det, mange folkeskoler praktiserer, siger hun. RÅD NR. 2 - INVITER TIL DELTAGELSE Den typiske undervisningsform i gymnasiet er spørgsmål/svar-dialog mellem læreren og en enkelt elev. Ny forskning viser imidlertid, at det kun gør 5-6 elever aktive i timerne, mens de øvrige kan slumre hen bag computerskærmen, og de passive elever er ofte dem, der er fagligt usikre eller kommer fra ikke-boglige hjem. Gruppearbejde eller samarbejde i makkerpar kan få langt flere på banen, fordi de får mod til at tage ordet, når de ikke bare skal tale ud fra deres egen viden, men ud fra, hvad de har snakket om eller er blevet enige om i gruppen. På samme måde kan flere elevoplæg i gymnasiet også få flere til at deltage i undervisningen, fordi de føler sig mere sikre på det, de har forberedt hjemmefra, siger post.doc. Susanne Murning. RÅD NR. 3 - KOMBINER FAGLIG OG SOCIAL Byt en bowling-tur i intro-forløbet ud med socialt faglige øvelser i klassen, så eleverne lærer hinanden at kende på kryds og tværs igennem arbejdet med noget fagligt. Så vil nye gymnasieelever få lyst til at danne makkerpar i timerne med andre end dem, de kender på forhånd og fra frikvartererne. Sociale relationer skaber tryghed, men her er det vigtigt, at eleverne ikke fastlåser sig selv og hinanden i få relationer og kendte mønstre men at der gives plads til, at eleverne også kan opbygge nye relationer og (lærings-) fællesskaber. Hvis jeg skulle vælge, ville jeg hellere lade eleverne arbejde med temaer på tværs af klassen end at sende dem ud at ro i kajak, når de skal rystes sammen. Når eleverne kender hinanden både fagligt og socialt, fungerer de bedre sammen både i og uden for timerne og vil være mere tilbøjelige til at bryde vanen med kun at finde sammen med dem, de ligner mest. De vil også kunne lave gruppeog projektarbejde med nogle, hvor de måske komplimenterer hinanden frem for at have samme styrker og svagheder, siger post.doc. Susanne Murning. På bageste række symboliserer pladserne faglig usikkerhed og mindre seriøsitet omkring skolearbejdet, og hernede deltager eleverne væsentligt mindre i undervisningen. De oplever, at det er sårbart at sige noget, fordi de øvrige elever skal vende sig om for at lytte til dem, og af angst for at fejle eller ikke svare 100 procent korrekt vælger mange at tie, siger Susanne Murning. Samtidig har dem på bageste række også vanskeligere vilkår for at holde koncentrationen i timerne. De bliver let distraherede, når de skal kigge henover de øvrige elevers computerskærme med spil og åbne facebook-profiler for at se, hvad der foregår på tavlen. Ifølge Susanne Murning er problemet med pladsernes sociale orden, at det hurtigt låser eleverne fast i stivnede roller. I begyndelsen af gymnasiet finder man typisk sammen med dem, man kender i forvejen, eller dem eleverne kalder deres egen type. Det får en selvforstærkende virkning, fordi dem man sidder ved siden af også er dem, man samarbejder med og tilbringer frikvartererne med. Så jo mere, det er elevernes eget valg, jo mere grupperer de sig efter, hvor de kommer fra og hvad de har med af bagage, og så gavner det frie valg primært dem, der kender og føler sig trygge ved gymnasiets koder, siger hun. Den sociale orden fødes Det sociale og faglige hierarki er med til at forme og fastholde både elevernes og lærernes syn på seriøsitet og faglig indsats. Eleverne fortæller, at man skal gøre sig fortjent til de gode pladser, så det er rimeligt, at de seriøse og fagligt sikre sidder forrest. De accepterer gymnasiekulturens forestilling om, at mundtlig deltagelse i timerne er et symbol på selvtillid, selvstændighed og seriøsitet, og de sætter hurtigt mærkatet doven på sig selv og andre, der er mere tavse. Også selvom de samtidig fortæller, at de forbereder sig meget til timerne. Lærerne kan også genkende pladsernes betydning, men de er tilbøjelige til at tænke, at elevernes placering er udtryk for en egenskab hos den Inklusion og klasserumskultur 7
8 Læs mere: På Gymnasieforskning.dk kan du bl.a. finde følgende om inklusion og gymnasiefremmed studerende. ņ ņ Klassen spiller ind Klasserumskultur, fællesskaber og deltagelse i gymnasiet, som er et fyldigt referat, Susamme Murning har lavet af sin afhandling. ņ ņ Fra gymnasiefremmed til student - større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer af Lars Ulrich, Susanne Murning m.fl. ņ ņ Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC af Dion Rüsselbæk Hansen. enkelte, så dem på forreste række faktisk er seriøse, og de andre er dovne, siger Susanne Murning. Hendes pointe er, at elevernes roller i høj grad vokser ud af den fysiske placering og undervisningsform, som den enkelte lærer vælger. For eleverne kan ikke selv løbe af pladsen. Tøffelhelt var eksempelvis reaktionen fra sidekammeraterne på bageste række, da en dreng flyttede frem i lokalet for at blive bedre til matematik ved at øge sin koncentration og kontakt med læreren. Det bliver bemærket, hvis du gør noget anderledes, fordi du også indirekte viser, at du vil noget andet end dem fra din egen gruppering. Så det frie valg er ofte ikke så frit, men snarere reguleret af forskellige mekanismer mellem eleverne, siger Susanne Murning. Taletid til mere end 5-6 elever Helt konkret viser hendes observationer på forskellige gymnasier, at konsekvensen af pladsernes hierarki er, at kun en brøkdel af eleverne overhovedet får chancen for at gøre sig fagligt gældende. Det er ofte kun 5-6 stykker, der siger noget i en time, og det er oveni købet ofte de samme elever, som deltager mundtligt i alle de andre timer hen over en dag. Man kan næsten spørge, hvorfor de andre egentlig skal være der, for det er jo problematisk, når gymnasiet ikke er et sted, hvor alle har mulighed for at udvikle sig fagligt, siger Susanne Murning. Hun opfordrer derfor til, at gymnasierne i højere grad tager ansvar for, hvordan gymnasiekulturen former sig. Når man åbner op for, at så mange elever kommer i gymnasiet i dag, må man også ændre kulturen ud fra en ambition om at de elever, der er der, også lærer noget. Susanne Murning peger på lærerteamene som et oplagt sted, at tage fat, når læringsmiljøerne skal gøres mere demokratisk. Netop fordi problematikkerne langt hen af vejen er indlejret i selve gymnasiekulturen og ikke i den enkelte undervisers adfærd, kræver det at lærerne samarbejder på tværs af fag og timer og ser på klassen i sin helhed. Gymnasielærere kan ikke længere kun have fokus på det fag-didaktiske, men må også arbejde med den pædagogiske organisering af klassen, siger Susanne Murning. Hendes anbefaling er, at man arbejder på at skabe mest mulig variation for sine elever for eksempel ved i en periode eller i bestemte timer at beslutte, hvor og hvordan de skal sidde. Det kunne være at tildele faste pladser, sætte bordene i hestesko eller små grupper samtidig med, at man veksler imellem forskellige undervisningsformer så som tavleundervisning, lærer-elev-dialog, gruppearbejde og elevfremlæggelser. Det kræver mod at ændre kulturen, og der vil måske være elever, som opponerer mod at blive flyttet fra dem, de har fundet sammen med på eget initiativ. Men man skal huske, at alle elever lærer mest ved at sidde på forreste række, det er bare ikke alle, der har lige gode forudsætninger for at få de pladser, og derfor må lærerne tage større ansvar for den del., siger Susanne Murning. Målet med de nye initiativer er at skabe et mere demokratisk læringsmiljø i gymnasiet, der udvider elevernes relationer og giver dem mulighed for at indtage nye positioner i klassen. Godt nok har man i pædagogiske kredse erkendt, at uddannelsessystemet også handler om at differentiere, men vi må stille spørgsmålstegn ved, hvilket grundlag vi differentierer på. Ud fra det eleverne kan i forvejen og har med hjemmefra, eller ud fra at give dem en fair mulighed for at lære og tilegne sig det, der skal til for at finde ud af, hvilken vej de skal efter gymnasiet, siger Susanne Murning. X OM SUSANNE MURNING Ph.d. fra Aarhus Universitet og post.doc. ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, hvor hun forsker i unge og uddannelse med fokus på gymnasiet. Forfatter til bl.a. ph.d. afhandlingen Social differentiering og mobilitet i gymnasiet kulturel praksis, sociale positioner og mulighed for inklusion Afhandlingen kan købes på 8 Inklusion og klasserumskultur
9 E F t E ruddanne lse MASTER i Fokus på de gymnasiale uddannelser gymnasiepædagogik didaktik eller ledelse Master i gymnasiepædagogik er den eneste masteruddannelse, som er målrettet direkte til lærere og ledere på de gymnasiale uddannelser. Masteruddannelsen styrker dig fagligt og personligt og giver dig fx kompetence til at: Analysere forandringer i elevkultur, faglighed og skoleorganisation Diagnosticere problemer og formulere løsninger Iværksætte, gennemføre og evaluere udvikling Indgå i nye ledelsesfunktioner og teamsamarbejde Kontakt Sekretariatet på tlf , mig@sdu.dk sdu.dk/mig ForskningsbasE r E t EFt E ruddanne lse Inklusion og klasserumskultur 9
10 Frustrationen over spilog Facebook-forstyrrelser i gymnasiet er stor, både blandt lærere og elever. Men de nye medier styrker også undervisningen og skaber Teknologiens ulidelige lethed nye samarbejdsformer. Det viser et omfattende forskningsprojekt om brugen af it på gymnasiale uddannelser. 10 it i undervisningen
11 foto: scanpix it i undervisningen 11
12 foto: polfoto Af Camilla Mehlsen og Peder Holm-Pedersen Husker du sidste årti, hvor gymnasieelever sad i klassen uden Facebook og apps? Og husker du forrige årti, hvor computere var tunge som tre bind af Encyklopædien? Det gør Helle Mathiasen, professor i it-didaktik ved Aarhus Universitet. Hun har arbejdet med it og læring siden 1980 erne og har nøje fulgt it-udviklingen i de gymnasiale uddannelser, siden hun var med som følgeforsker på det første større it-projekt i gymnasiet Den elektroniske skole i I tre år fulgte hun to gymnasieklasser, hvor alle elever og lærere havde fået udleveret en bærbar computer. Jeg har nogle billeder fra dengang. Der hang et hav af ledninger ned fra lofterne til computere, der vel nærmere var slæbbare end bærbare, siger Helle Mathiasen. Siden er der løbet mange bits gennem kablerne og med tablets, smartphones, ipads og sociale medier har it for alvor gjort sit indtog i gymnasierne og forandret den gymnasievirkelighed, der møder lærere og elever anno Helle Mathiasen betegner it-udviklingen som et tveægget sværd. På den ene side rummer it-teknologierne mange muligheder for at udvikle undervisningen og øge læringen, men på den anden side giver de også nogle gevaldige udfordringer for både lærere og elever, som især handler om, hvordan man fastholder det faglige fokus, når alting bare er et klik væk. Hun leder i dag et stort forskningsprojekt, der involverer næsten en tredjedel af de skoler i Danmark, der udbyder gymnasiale uddannelser. Projektet hedder Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og på tværs af fag og gymnasiale uddannelser og udgør en omfattende undersøgelse af, hvordan it bruges i de gymnasiale uddannelser og de udfordringer og muligheder, det giver. Noget andet end sænke slagskibe Forskergruppen bag projektet udgav i 2012 en hovedrapport med en række af deres resultater, bl.a. fra en spørgeskemaundersøgelse, der tegner et tydeligt billede af, hvad gymnasielærere ser som én af de allerstørste udfordringer i forbindelse med de nye 12 It i undervisningen
13 Hader dem. Er meget forstyrrende. Nogle elever spilder fuldstændigt deres tid. Gymnasielærer om sociale medier Selvfølgelig har eleverne brug for et break en gang imellem, og her går de i arbejder individuelt i Eleverne om omfanget af undervisningstiden? dag på fx Facebook. selvforskyldte Men Facebook-forstyrrelser det er intet problem, Nærmest hele tiden: 11% I hvilken grad forstyrres din arbejder individuelt i undervisningstiden? Ofte: 45% dels gør de det stille koncentration (det af, at du selv Ved ikke Ved ikke Aldrig 4% Af og til: 29% larmer ikke), og bruger dels kan Facebook, spil eller Nærmest 3% Ved ikke 1% hele tiden Sjældent: 9% anden form for it-baseret 11% Slet ikke I meget de bedre koncentrere sig Sjældent Aldrig 9% høj grad Aldrig: 3% tidsfordriv i timerne, mens 11% bagefter. 9% Ved ikke: 4% du. Sjældent Gymnasielærer om sociale arbejder medier I væsentlig individuelt i I ringe grad grad 19% undervisningstiden? Af og til Af og til 26% 29% Ofte I meget høj grad: 11% 45% Ofte I væsentlig grad: 19% I nogen grad 33% I nogen grad: 33% Nærmest hele tiden I ringe grad: 26% arbejder i grupper i undervisningstidenvisning? modtager klasseunder- Slet ikke: 9% Ved ikke: 1% Nærmest medier. Hele hele 71 tiden: procent 7% af de adspurgte I meget lærere høj vurderer, 48% at elevernes koncentration ofte I væsentlig eller nærmest grad: 23% Ved ikke Ved ikke grad: 10% arbejder i grupper i undervisningstiden? Ofte: Aldrig 3% Nærmest Af hele og til: tiden 32% forstyrres af Facebook, spil I nogen eller anden grad: 34% 4% hele tiden Ved ikke 2% Sjældent: form for it-baseret 7% tidsfordriv i timerne. I ringe grad: 16% 7% Sjældent Slet ikke I meget 7% Aldrig 7% høj grad Aldrig: Det 4% er en kilde til stor frustration Slet for mange ikke: 7% 10% Ved lærere. ikke: Det 3% slider på engagementet Ved og lysten ikke: til 2% at Sjældent I ringe grad lave spændende og varieret undervisning, som flere 16% I væsentlig grad 23% lærere udtrykker det, siger Helle Mathiasen. Af og til Af og til Ofte 32% 48% Udfordringen med at holde elevernes faglige fokus Ofte er dog ikke ny, forklarer hun. Allerede tilbage i 95 i I nogen grad 34% forbindelse med projektet Den elektroniske Skole Nærmest hele tiden meldte modtager problemet klasseundervisning? Så snart der blev slået en computerskærm visningstiden? op i sig. arbejder i grupper i under- undervisningssituationen, blev der kamp om elevernes opmærksomhed. hele tiden: Det 15% blev nemmere I meget at tjekke høj grad: 12% Nærmest Ofte: ud af 56% undervisningen. Som en af eleverne I væsentlig den gang grad: 22% Af fortalte: og til: 20% hvis vi har et kedeligt emne I i nogen et fag, sidder grad: 30% Sjældent Sjældent: mange af 4% os ofte og chatter, spiller, bruger I ringe internettet grad: 25% 4% Aldrig: osv. i stedet 4% for at følge undervisningen. Slet ikke: 10% Ved Problemet ikke: 3% er kun blevet større med Ved de ikke: sociale 2% medier. Helle Mathiasen forklarer: Der er noget nyt på spil med de sociale medier. De har en afgørende rolle i mange elevers sociale liv, og de føler, at de helst skal være på for at være en del af fællesskabet, og deres svartid på Facebook skal holde sig inden for det forventede. Så for elever- Lærerne om Facebookforstyrrelser I hvilket omfang forstyrres elevernes koncentration af Facebook, spil eller anden form for it-baseret tidsfordriv i timerne, mens eleverne... Af og til 20% Ved ikke Aldrig 3% 4% Nærmest hele tiden 15% Ofte 56% Eleverne om selvforskyldte Facebookforstyrrelser I hvilken grad forstyrres din koncentration af, at du selv bruger Facebook, spil eller anden form for it-baseret tidsfordriv i timerne, mens du... modtager klasseundervisning? Ved ikke Slet ikke Aldrig 10% Sjældent I ringe grad Af 25% og til Ved ikke 2% I meget høj grad 12% Ofte I nogen grad 30% Nærmest hele tiden I væsentlig grad 22% It i undervisningen 13
14 Lærernes vurdering af it-værktøjers potentialer i relation til feedback og vejledning. øget elevaktivitet. at øge elevernes faglige niveau. I meget Ved høj ikke grad I meget Ved ikke høj grad I meget høj grad Slet I væsentlig ikke grad I væsentlig Slet grad ikke I væsentlig grad I nogen I ringe grad grad I nogen I ringe grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I væsentlig grad Slet ikke I væsentlig grad Slet ikke Ved ikke I meget høj grad Ved ikke I meget høj grad Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Jeg kunne fange Louise netop i det øjeblik hun lavede en fejl, og ikke 14 dage efter at hun havde afleveret sin opgave!!. Google Docs og generelt web 2.0 funktioner, som fokuserer på samarbejde, interaktion og elev-elev-læring gør, at elevaktiviteten er væsentlig højere end en mere lærerstyret undervisning Det ser ud til at ca. 2/3 dele af klassen bliver bedre. Resten har stadig problemer med fokus. ne er det ikke bare tidsfordriv, men nogle helt andre og mere forpligtende aktiviteter, de har gang i på de sociale medier end den omgang sænke slagskibe, eleverne tidligere underholdte sig med i timerne En tænd- og sluk-knap Undersøgelserne viser, at eleverne også selv vurderer, at de bliver forstyrret af de nye medier. Ikke så meget af klassekammeraternes it-brug som af deres eget. Eleverne er trætte af at være på 24/7 og kan ikke styre det. De peger selv på, at det kræver stor selvdisciplin at kunne håndtere de nye medier og holde fokus. En selvdisciplin, som flere også erkender, at de ikke har, siger Helle Mathiasen og fortæller, at der faktisk er flere elever, der synes, at læreren skulle have en tænd og sluk-knap til internettet, så de ikke selv skulle bruge så meget energi og selvdisciplin på at styre deres it-brug. Den knap er dog ikke opfundet endnu. Når både lærere og elever mener, at de moderne medier forstyrrer for meget i gymnasiet, synes løsningen lige for. Et forbud. Men det er ifølge Helle Mathiasen ikke den rigtige vej at gå. For selvom historien om de nye mediers indtog i gymnasiet kan lyde som ét stort problem, så har det også givet en masse muligheder, og en aktiv brug af it i undervisningen rummer ifølge Helle Mathiasen et stort potentiale. Hun opfordrer derfor til at anskue problematikken fra en anden vinkel. I stedet for at fokusere på at fjerne it-forstyrrelserne og mindske elevernes muligheder for at koble sig af undervisningen skal vi aktivt bruge it-værktøjerne, så det øger elevernes muligheder for at koble sig på undervisningen. Løsningen er ikke at klappe computeren i. Ifølge Helle Mathiasen handler det også om, at eleverne udvikler de nødvendige kompetencer. De nye medier har været en øjenåbner for både lærere og elever i forhold til at se behovet for at udvikle elevernes selvdisciplin og ansvarlighed. Og omgangen med medierne er en god mulighed for at udvikle de kompetencer hos eleverne modsat et forbud, hvor det stadig vil være læreren, der står for både disciplin og ansvar. 14 It i undervisningen
men de har ikke lige gode forudsætninger for at komme til at sidde dér.
80% 70% 60% 50% 40% Gymnasiekulturens skjulte dynamikker favoriserer bestemte typer elever, og det må der gøres op med, når gymnasiet er blevet for alle, mener gymnasieforsker Susanne Murning. Hun fortæller,
Læs mereMellem lighed og ledelse
Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts
Læs mereTendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?
Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling
Læs mereCUDiM Aarhus Universitet
Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt http://tdm.au.dk/forskning/forskningsprojekter/undervisningsorganisering-former-og-medier-paa-langs-og-tvaers-af-fag-og-gymnasiale-uddannelser/publikationer/
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereUndervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser
AU Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Tendenser fra interview og observation Temaer
Læs mereDIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE
DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,
Læs mereDet udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg
Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler
Læs mereDen perfekte undervisning, - i følge eleverne. Helle Mathiasen. Professor, projektleder hmathiasen@tdm.au.dk
Den perfekte undervisning, - i følge eleverne Helle Mathiasen Professor, projektleder Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Fokus på nytænkning
Læs mereTabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne
Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereBIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter
BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mere1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.
1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereFaglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere
Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og
Læs mere5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen
5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier
Læs mereKategorier af it i undervisningen
Kategorier af it i undervisningen Janus Aaen Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Program 9.45-10.30: Oplæg 10.45-11.30: Workshop 11.30-12.00: Plenum
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereCUDiM Aarhus Universitet 31-01-2014
Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt http://tdm.au.dk/forskning/forskningsprojekter/undervisningsorganisering-former-og-medier-paa-langs-og-tvaers-af-fag-og-gymnasiale-uddannelser/publikationer/
Læs mereRybners Gymnasium HHX
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mere1 of :09
Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt
Læs mereHHx ELEVTRIVSEL. Bent Ole Madsen FREDERIKSHAVN HANDELSSKOLE
-- HHx - ELEVTRIVSEL Bent Ole Madsen FREDERIKSHAVN HANDELSSKOLE Spørgsmål : Hvilken klasse går du i? Total. årgang A B C E F. årgang A B C E F. årgang A B C E F Spørgsmål : Har du gået i denne klasse fra
Læs mereProjekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:
Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereRybners Gymnasium STX
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Rybners Gymnasium STX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - STX Elevtrivselsundersøgelse 205 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, STX Der har deltaget
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereMads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner
Læs mereBILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Dronninglund Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige
Læs mereBeskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som
Læs mereSocio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed. Oplæg webinar 29.01.2014 Ny Nordisk Skole
Aarhus University Oplæg webinar 29.01.2014 Ny Nordisk Skole Socio Media Educa,on Mellem forbud og ligegyldighed Jesper Tække Associate Professor, PhD Centre for Internet Research, Aarhus University, Denmark
Læs mereFRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen
FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort
Læs mereResultater fra det nationale gymnasieprojekt - Hvor er vi på vej hen?
Resultater fra det nationale gymnasieprojekt - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet AU Nørre Nissum Struer gymnasium Mercantec
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2014
Elevtrivselsundersøgelse Svendborg Gymnasium og HF HF Datarapportering Svendborg Gymnasium og HF HF Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium og HF, HF Der har deltaget i alt 9 hf elever
Læs mereSimon - en elev i generelle læringsvanskeligheder
Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne
Læs mereGuide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen
Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien
Læs mereRybners Gymnasium HHX
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 205 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget
Læs mereSociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation
Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereCAMPUS BORNHOLM GYM ELEVTRIVSELSMÅLING 2018 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S
CAMPUS BORNHOLM GYM ELEVTRIVSELSMÅLING 2018 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S OVERORDNEDE RESULTATER Svarprocent: 8 (77 besvarelser ud af 904 mulige) Trivselsindeks: 68 [LG - 71] Højeste indeks: MOBNING,
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereUndervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser
Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Slutkonference for Forsknings-, udviklings- og netværksprojektet Aarhus Universitet den 27. november 2012
Læs mereKonference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser
Konference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Aarhus Universitet 29. april 2014 Program Afsluttende konference, 29. april 2014 9.30-10.00
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereKonference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker
Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereSTX ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER
FREDERICIA GYMNASIUM STX ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER 21-216 BENCHMARKINGRAPPORT ASPEKT R&D Læsevejledning Fredericia Gymnasium STX Elevtrivselsundersøgelser 21 216 - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen 2012
Elevtrivselsundersøgelsen 12 Selandia - CEU Svarprocent: 53% (387 besvarelser ud af 727 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Regionsgns. (Region Sjælland) Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste resultat for skole
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 16 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 63% (347 besvarelser ud af 547 mulige) Elevtrivsel Bedste resultat for skole 77 77 [+2] 88 Elevtrivsel Elevtrivsel 77 79 77 [+2]
Læs mereEn af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig
Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan
Læs mereHF ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER
FREDERICIA GYMNASIUM HF ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER - BENCHMARKINGRAPPORT ASPEKT R&D A/S Læsevejledning Fredericia Gymnasium HF Elevtrivselsundersøgelser - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har til
Læs mereElevtrivselsundersøgelse
Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 214 For de gymnasiale uddannelser Herlev Gymnasium og HF Svarprocent: 662 besvarelser Elevtrivsel 1 Herlev Gymnasium og HF Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2014
Elevtrivselsundersøgelse Aalborg Katedralskole HF Datarapportering Aalborg Katedralskole HF Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, HF Der har deltaget i alt HF elever ud af mulige.
Læs mereBILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereKLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET
KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.
Læs mereBilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011
: Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg
Læs mereTRADIUM GYM ELEVTRIVSELSMÅLING 2018 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S
TRADIUM GYM ELEVTRIVSELSMÅLING 2018 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S OVERORDNEDE RESULTATER Svarprocent: 9 (1080 besvarelser ud af 1182 mulige) Trivselsindeks: 70 [SG - 70] Højeste indeks: MOBNING, CHIKANE,
Læs mereELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER
RØDKILDE GYMNASIUM ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER 21-216 BENCHMARKINGRAPPORT ASPEKT R&D A/S Læsevejledning Denne benchmarkingrapport har til formål at gøre det relativt enkelt at sammenligne undersøgelsernes
Læs mereDigital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk
Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i
Læs mereHVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?
HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog
Læs mereDigitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2014
Elevtrivselsundersøgelse 204 Svendborg Gymnasium og HF STX Datarapportering Svendborg Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 204 Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium og HF, STX Der har deltaget i
Læs mereCase Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser
Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Deltagere: Klassen 1.x på en ungdomsuddannelse. Tidspunkt: Frikvarter eller pause sidst på ugen. Der bliver kommunikeret på kryds og tværs i denne pause.
Læs mereHvad mener du om Internettets fremtid?
Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til
Læs mereRybners Gymnasium STX
Benchmarkingrapport Rybners Gymnasium STX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Rybners Gymnasium, STX Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereSvendborg Gymnasium og HF
Svendborg Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 20 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF, STX Der har deltaget i alt 90 elever ud af 973 mulige. Det giver en
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereOm dig. Dit hjem og din familie
Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)
Læs mereo I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke
UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,
Læs mereFra vidensdeling til produsage
De sociale medier er her, eleverne bruger dem, og Man kan ikke forbyde dem i klasseværelset. Mellem forbud og ligegyldighed Fra vidensdeling til produsage Lærernoter: Hvor blev den socialdemokratiske
Læs mereSkabelon til slutrapport
Skabelon til slutrapport DEADLINE: 24. august 2012 1. Skole(-r) navn: Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole. 2. Kontaktperson (navn/mail): Klaus Nørby Jakobsen, HR-chef, kj@birke-gym.dk Mathias Kruse
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mere