Indholdsfortegnelse. s. 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. s. 16"

Transkript

1

2 NIVÅ KIRKE I forbindelse med forberedelserne til Nivå Kirkes 100 års jubilæum faldt vi over Kirkebladet fra 1976 med Jens Søndergaards akvarel. Det rejste spørgsmålet: Hvor er originalen og kunne vi låne den til jubilæet. Jens Søndergaard ( ) var en væsentlig skikkelse i dansk modernitet i starten af tallet. Han er ekspressionist, og de foretrukne motiver er havet og landskaber med dramatisk natur. Akvarellen blev efterlyst via Jens Søndergaard Museet, Statens Museum for Kunst og gennem dagblade. Løsningen på mysteriet lå dog ikke ude i landet, men inden for sognets grænser, skulle det vise sig. Helt præcist hos Tove Møller, der er sognets bygningssagkyndige, og med en historie, der knytter den til kirkens historie. Den er dokumenteret på bagsiden af akvarellen, som er afbildet her. Det fremgår nemlig, at Arne Madsen, der var sognepræst ved Kirken fra 1964 til 1978 havde købt det på Kunsthallens Auktioner og ifølge kvittering af 11. oktober 1973 betalte kr. for det, incl. moms og gebyr. Under sit virke her, havde han tæt kontakt til Tove Møller og hendes familie. Hendes mor, Asta Petersen, der var et kendt ansigt i lokalområdet, var Arne Madsens kusine. Da han blev pensioneret, flyttede han til Bornholm. Han døde i 1995 og hans hustru i Året efter blev Tove Møller kontaktet af familien, at hun havde arvet. Arne Madsens ønske blev respekteret og akvarellen vendte tilbage til Nivå. Det er med stor glæde og tak til Tove Møller at vi kan præsentere den på jubilæumsskriftets æresplads.

3 Indholdsfortegnelse Forord... s. 6 Til Nivå Kirke, Højmesse 24. oktober s. 8 I Begyndelsen s. 10 Skønvirke og alterkors med tidselmotiv *..... Johannes Hage og Nivå Kirke af Niels Storgaard Simonsen... Indgangspartiet, tympanon, lammet og løven *..... Nivå Kirkes historie af Kirsten Johansen.... Prædikestolen med de 4 evangelistsymboler *.... Nivå Kirkegårds udvikling af Peter Hansen Harmoniet og det nye orgel af Iben Skibsted Klæsøe.... Fra Nivå Sognegårds historie m.v. af Jørgen Sejergaard... Døbefond, kirkesølv og messehagler med rosenmotiv *..... Børn og Unge i Karlebo Sogn af Kirsten Søgaard... Vinduesmosaik og altergitter med valmuemotiv *..... Nivå Kirke den fjerne strandvejskirke af Jens Bærentzen... s. 12 s. 16 s. 28 s. 32 s. 40 s. 44 s. 50 s. 54 s. 58 s. 64 s. 68 s. 70 Kirkebænkene *... s. 74 Nummertavle med bikube og Fugl Fønix motiver * s. 75 Personalia... s. 76 Heksens Træ, red. Svend Erichsen... s. 78 Kirkeskibet *... s. 80 *) Artikler fra: Inventar og symboler i Nivå Kirke med bidrag ved Anette Nybo Henriksen (A.N.H.) og Iben Skibsted Klæsøe (I.S.K.) ISBN

4 Forord Karlebo Sogn er et stort sogn med tre smukke kirker. Der er den gamle middelalderkirke i Karlebo, en ny kirke - Egedal Kirke - i Kokkedal og så vores jubilerende Nivå Kirke, som fylder 100 år i år. Der har altid været tradition for at fejre kirkens jubilæer 25 år, 50 år, 60 år og 75 år. Der har også flere gange været skrevet om Nivå Kirke i både Kirkebladet og i små hæfter. Denne gang har vi ønsket at fortælle nærmere om kirkens historie gennem alle årene, hvilke ændringer, der har været udført, den kirkelige indretning og dens symbolske billedverden. Uden for er den prisbelønnede kirkegård en fryd for øjet, som hvert år tiltrækker mange mennesker. Kirkens mange aktiviteter både i sognegården og blandt de unge i sognet udgør en væsentlig del af sognearbejdet. Nivå Kirke har en særlig placering i landskabet og blandt de andre samtidige kirker langs med Strandvejen. Jeg vil gerne takke sognets fem præster for deres bidrag til festtidsskriftet. En særlig tak til Niels Storgaard Simonsen, tidligere medlem af menighedsrådet og nu formand for Lokalhistorisk Forening, der har til huse på Lokalhistorisk Museum og til Peter Hansen, kirkegårdens mangeårige tidligere leder. Endelig vil jeg takke Christa Staugaard og Iben Skibsted Klæsøe fra menighedsrådet for deres store arbejde med hele arrangementet omkring 100 års jubilæet. En stor tak til alle, som på hver sin måde er med til at festliggøre Nivå Kirkes 100 års dag. Skulle jeg i anledning af jubilæet komme med et ønske for kirken, er det, at den i lighed med vore 2 andre kirker en dag kan få menighedslokaler i forbindelse med Nivå Kirke - så kirken kan få en forbedret funktionalitet. Jeg vil slutte med den salme, som nu afdøde biskop Johannes Johansen i sin tid skrev i anledningen af Nivå Kirkes 75 års jubilæum. Til lykke Nivå Kirke! Ellen Ladhøj Formand for Karlebo Sogns Menighedsråd Nivå, den 1. oktober

5 Til Nivå Kirke Mel.: Op, al den ting Tekst: Johannes Johansen 1. Vort kirkehus, det lyser hvidt, det lyser langt i landet. O Herre, gør vort hus til dit, af dine fingre dannet. 2. Vi bygger kun af sand og grus, af kalk og kolde stene. Et stort og evigt Faderhus, det bygger du alene. 3. Dit ansigt lyste i vor dåb, i ord og vand forklaret, dér opstod levende et håb, til evighed bevaret. 5. Velsignelsen fra dig, vor Gud, skal fylde os til randen, når vi går ind, og vi går ud, og deler med hinanden. 6. Når dine gaver deles om, så bli r der nok til mange, så fyldes hånden, der er tom, vor mund bli r fuld af sange. 7. Dit åsyn løfter sig på os, som solen gør hver morgen, så opløs al vore tvivl og trods, så smelter hjertesorgen. 4. Og når vi smagte brød og vin, du lod os ihukomme, at hver af os du kalder din, selv når vor tid er omme. Jubilæumshøjmessen d. 24. oktober 2010 forrettes af Domprovst Steffen Ravn Jørgensen. Indledningssalmen bliver Til Nivå Kirke, som biskop Johannes Johansen skrev til kirkens 75 års jubilæum. De øvrige salmer ses på salmenummertavlen til højre. 8 9

6 I Begyndelsen Ved Nivaa Kirke står en gammel tjørn, om hvilket der går følgende sagn. Da mølleren fra Nivaa Mølle en dag var på hjemturen fra København, knækkede en vognkæp, medens han kørte i Rude Skov. Han tog et lille træ og skar det til en vognkæp. Det blev imidlertid opdaget, og dengang var der hårde straffe for dem, der tog noget fra skoven, og mølleren blev kastet i fængsel. Da han efter udstået straf atter kom hjem, plantede han det pågældende træ på bakken ved møllen, idet han sagde: Så hård en straf havde jeg ikke fortjent, og hvor jeg planter dette lille træ, skal der engang bygges en kirke. Det lille træ er nu vokset op til et stort tregrenet tjørnetræ, og kirken er også blevet bygget. Kirketjørnen faldt under stormene i foråret Som det ses på billedet, er der ikke meget tilbage, men Kirkegårdsleder Christian Spure Hansen fortæller, at der stadig er liv i den. Den skal nok skyde, gro og opstå igen. Der hæges om Kirketjørnen og kirkens fremtid. Anders Uhrskov 1922 Nordsjællandsk folkeliv ( ): Bind 2: Folkesagn (1922) 10 11

7 Skønvirke og Alterkors Af Anette Nybo Henriksen og Iben Skibsted Klæsøe Skønvirkestilen Nivå Kirke er bygget i Skønvirkestilens afsluttende fase. Derfor er udsmykningerne også præget af de sidste planteagtige indflydelser, som er så karakteristisk for denne stil. Naturelementerne integreres i en mere og mere stiliseret form, hvor de oprindelige modeller forsvinder, og motiverne kombineres med lineære og geometriske strukturer. Skønvirke udtrykker et ønske om at forene kunst og håndværk i en enkel skønhed i modsætning til den foregående klunketids overlæssede historicisme (overordnet står ordet historicisme for sammenblanding og genbrug af tidligere tiders stilarter ). Skønvirke er betegnelsen for kunststil, som omkring år 1900 herhjemme præges af den tyske jugendstil eller den franske Art Nouveau (ca ). Stilen i Danmark er dog også påvirket af vikingetidens slyngende ornamentik samtidig med, at den er inspireret af det ældre danske kunsthåndværk som træskæringer, Hedebosyninger og lertøj. Derfor er skønvirke også kædet sammen med den danske nationalromantik. Tidsskriftet Skønvirke, som efter 1914 udgives af Selskabet for Dekorativ Kunst - stiftet i 1901, har givet navn til stilen. Skønvirkestilens førende kunstnere er bl.a. arkitekt og kunsthåndværker Thorvald Bindesbøll ( ), maleren Jens Ferdinand Willumsen ( ) og arkitekten Martin Nyrop, som har opført Københavns Rådhus mellem I.S.K Alterkors Alterudsmykningen i Nivå Kirke består af et gyldent kors af whitewood, også kaldet tulipantræ. Det er en træsort, som stammer fra Nordamerika, og som er specielt velegnet til træskærerarbejde, fordi træet har store flader uden knaster. Korset er udskåret af billedhugger Povl Benedikt Olrik ( ). Udformningen af korset er tydeligvis påvirket af skønvirke-stilen. På alterkorset slynger sig en plante med trefligede blade og lange, spidse torne samt enkelte runde, grønne frugter i nogle af tornehjørnerne. Planten kunne være en vinplante, men er måske snarere en tidsel som en udfoldet tornekrone. Hvorvidt det med sikkerhed er en tidsel, kan der imidlertid sættes spørgsmålstegn ved. I skønvirkestilen er der nemlig tale om en inspiration fra naturen og om en udfoldet, kunstnerisk frihed i tolkningen af naturens former, som gør, at 12 13

8 TIDSEL Planten er symbol på kærligheden. Kærligheden og tidslen overlever, selvom de har hårde livsbetingelser. Tornene symboliserer både det onde og det beskyttende. I kristendommen repræsenterer tornene Kristi lidelser. I.S.K. de anvendte naturmotiver sjældent er direkte genkendelige. Midt på korset står Kristi monogram. Og på foden er der en inskription Vær tro indtil døden, saa vil jeg give dig livets krone (Joh. Åb. 2,10). Olriks foretrukne skulpturmateriale var træ, men han udførte også portrætbuster i ler, som herefter blev støbt i gips, og endvidere lavede han dekorative arbejder i bronze og stuk. Poul Olrik var først i snedkerlære, blev dernæst uddannet hos dekorationsbilledhuggerne Ferdinandsen, Ludvigsen og P.W. Fyhn, siden gik han 3 år på Teknisk skole i København og til sidst kom han ind på Københavns Kunstakademi ( ). Olrik foretog adskillige studierejser til Italien, han arbejdede som lærer ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder fra , og han udstillede mange gange på Kunstnernes Forårsudstilling på Charlottenborg. Povl Olrik har restaureret og delvis rekonstrueret Orlogsværftets samling af gamle galionsfigurer, og af hans værker kan foruden fyldningerne af whitewood på prædikestolen i Nivå Kirke med motiv af de fire evangelistsymboler (engel, løven, oksen og ørnen) samt det forgyldte, bemalede kors til Nivå Kirkes alter, nævnes prædikestolen i Tåstrup Kirke (kirken havde 100 års jubilæum i 2008) samt alterbilledet i Christiansø Kirke. A.N.H

9 Nivågårds hovedbygning Johannes Hage og Nivå Kirke Af Niels Storgaard Simonsen Historiker, cand.mag. Formand for Karlebo Lokalhistoriske Forening I anledning af Nivå Kirkes 100 års jubilæum er det naturligt at se tilbage på den tid, hvor man savnede en kirke i det, der dengang blev kaldt for Strandsognet, Nivå, Niverød, Vejenbrød, Brønsholm og Ullerød. Siden 1100-tallet havde beboerne i Karlebo Sogn kun haft én kirke, d.v.s. Karlebo Kirke i den gamle Karlebo landsby. For mange betød det en lang vej til kirke, op til 7-8 km. De fleste måtte bevæge sig til fods, så nogle måtte bruge 3-4 timer på landevejen om søndagen for at komme i kirke. Med gudstjenestens varighed på måske op til 1½ time skulle der afsættes en halv dag for at komme i kirke. Det var en stor fysisk belastning, ikke mindst for de ældre. Nye muligheder Op gennem 1800-tallet blev skolevejen kortere for børnene. Skolepligten, der i 1723 blev indført for alle børn i Karlebo Sogn, efter bygningen af Avderød Skole, den såkaldte rytterskole, medførte en lang og hård skoledag. Det var længe før bussernes og cyklernes tid, så de måtte gå mange km dagligt frem og tilbage til skolen. En ny skolelovgivning i 1814 resulterede i, at der byggedes en lang række nye skoler på landet, også i Karlebo. Børnene havde derfor ikke længere så langt til skole. Det lå lige for, at sådan burde man også gøre på kirkeområdet. Der burde bygges en kirke, der lå indenfor en rimelig rækkevidde for beboerne i Strandsognet. Men alt koster jo penge, også det at bygge en kirke. Her hjælper ingen mirakler, hvilket ganske rammende blev slået fast af sognepræst, Preben Juhl Jensen i jubilæumsskriftet ved Nivå Kirkes 75 års jubilæum. Han nævnte, at kirken i grunden ikke er andet end enhver anden bygning. Med opførelsesår, finansiering og tilgrundliggende tegning. Kirkens byggematerialer adskiller sig ikke fra andre bygningers: Det er sten, tømmer, VVS-sager og sådant. Og arkitekten er ikke himmelbåren, så lidt som bygningens mæcen, altså Johannes Hage. Der var i realiteten to drivende kræfter for at få bygget endnu en kirke i Karlebo Sogn. Der var det stærke folkelige ønske i Strandsognet om at få en kirke i nærheden, så kirkegangen ikke længere var ensbetydende med alvorlige strabadser for de ældre samt de hårdtarbejdende beboere. Og der var Johannes Hage, ejeren af Nivågård, hvis indsats for bygningen af Nivå Kirke skulle blive afgørende. Johannes Hage Johannes Hage fødtes den 26. maj 1842 som søn af Frederikke Vilhelmine og Alfred Hage. Faderen var grosserer og konsul og købte i 1862 godset Nivågård, sammen med teglværket og Nivå landsby. Senere købte han også Nive Møllegård. Efter faderens død i 1872 overdrog moderen det hele til sin søn. Johannes Hage var således ud af den københavnske overklasse og yderst velhavende. Familien havde en lejlighed på Kongens Nytorv 5 i København og boede her om vinteren, hvor den tog ivrig del i det københavnske kulturliv. Mange af datidens kendte kunstnere kom i hjemmet. Om sommeren flyttede den ud på godset Stokkerup i Tårbæk. Johannes Hage fik selv senere en stor lejlighed i Stockholmsgade, hvor han boede om vinteren, mens han tilbragte sommeren på Nivågård. Han var også medlem af Folketinget for Frederiksborg Amts 3. valgkreds, hvor han repræsenterede partiet Højre Det har været bekvemt for ham at bo i hovedstaden, når han skulle deltage i møderne i Folketinget, der fandt sted i vinterhalvåret. Den omsorgsfulde Skønt Johannes Hage boede en stor del af tiden i København betød det ikke, at han manglede interesse for Nivågårds drift og for de ansattes ve og vel. En af 16 17

10 Om sommeren arrangerede Frederikke Vilhelmine gudstjenester for gårdens folk under bøgetræet bag gartnerboligen......indtil hun fik sin søn til at opføre bedehuset ved Lille Nivågård, i dag privatboliger. Nivågård Malerisamling. Johs. Hage (th.) har besøg fra Statens Museum for Kunst Johs. Hage med skoleelever på Nivågård teglværk, Ringovnen Den uegennyttige er Johs. Hage financierede Nivå Skole på Smedebakken i Nivå for at forkorte børnenes skolevej. hans nærmeste medarbejdere, direktør Theodor Andersson, beskriver i sine erindringer Lidt historie om Nivå Johannes Hages store gavmildhed og omsorg overfor sine ansatte. En omsorg, der ikke blot rakte til højtiderne, men var af en art, der i høj grad gav dem en større livskvalitet i det daglige. Det være sig brændselshjælp, en meget lav husleje i Nivågårds arbejderhuse, gratis lægehjælp og medicin samt oprettelsen af Nivågård Sygekasse med et lavt kontingent. Johannes Hage betalte det eventuelle underskud. Johannes Hage var også medlem af Frederiksborg Amtsråd for Højre. Amtsrådet havde haft en debat om de uhelbredeligt og kronisk syges ophold på amtets sygehuse. Et flertal mente ikke, at der var økonomi til at tage vare på dem her. Der måtte være en grænse for humaniteten og skatteydernes byrder, som det blev sagt i debatten. Dette ville Johannes Hage ikke acceptere og han oprettede derfor i 1891 Nivågård Hospital i Niverød. En institution, der med rette kan betegnes som Danmarks første plejehjem. Som med Nivågård Sygekasse betalte han også her underskuddet. Da Nivå Kirke blev bygget i 1910 oprettede han en speciel konto i regnskabet for Nivågård Hospital. Pengene fra kontoen skulle gå til hjælp til ubemidlede patienter og deres pårørendes eventuelle begravelser på Nivå Kirkegård. En særlig begravelsesplads blev reserveret til dem på kirkegården. Kontoen og begravelsespladsen eksisterer den dag i dag og administreres af Johannes Hages Hus, efterfølgeren for Nivågård Hospital. Læreren i Vejenbrød, Rasmus Teglbjærg, skrev i 1916, i anledning af Nivågård Hospitals 25-års jubilæum, at det socialdemokratiske blad Demokraten i 1905 havde skrevet, at det er Giverens varme Hjertelag for de lidende Syge, der har givet sig udslag i hans smukke Gave, d.v.s. i oprettelsen af Nivågård Hospital. Det var sandelig stor ros fra en socialdemokratisk avis til en konservativ godsejer. Men det viste også, at han nød sine politiske modstanderes respekt. Den uegennyttige Under TV-udsendelser til fordel for en eller anden stor og vigtig sag, som der skal samles penge ind til, er det almindeligt, at kendte firmaer giver en skærv. Det er der intet odiøst ved, men mon firmaerne ikke også tænker på, at det gerne må blive positivt bemærket af deres potentielle kunder? Ser vi derimod på Johannes Hages store velgørenhed, kunne det ikke sikre ham en eneste ekstra solgt mursten fra teglværket eller en eneste ekstra solgt flæskeside fra landbruget. Og medarbejderne, ja de var nok kommet alligevel, der var nemlig stor arbejdsløshed. Johannes Hage gik meget stille med dørene med sin godgørenhed. Han ønskede ikke nogen officiel ros. Selv om han byggede et plejehjem, et kunstmuseum, en skole og en kirke, bærer ingen af dem hans navn. Den Hageske Stiftelse, som han etablerede i 1915 bærer alene familienavnet, ikke hans navn. Det er en fjern eftertid, der har ændret navnet Nivågård Hospital til Johannes Hages Hus. Familien Hage og kristendommen Johannes Hage kom, som nævnt, fra et meget velstående hjem, der var levende interesseret i kunst, kultur og politik. Men især hans mor, Frederikke Vilhelmine Hage, var også meget gudfrygtig. Theodor Andersson, Hages nære medarbejder, fortæller i sine erindringer, at hun om sommeren afholdt gudstjenester for gårdens og landsbyens folk i Nivågårds park under et stort bøgetræ. Af og til kom præsten fra Karlebo og holdt andagt der. Gudstjenesterne under bøgetræet var kun en sommerforeteelse, og det danske sommervejr er jo desuden yderst lunefuldt, så af og til måtte de aflyses. I 1878 tilskyndede hun derfor sønnen til at bygge en bedesal som tilbygning til Lille Nivågård. Det er den bygning, der før var Dronning Louises Kro i Nivå. Sognepræsten ved Karlebo Kirke holdt derpå regelmæssigt gudstjenester hver 14. dag i bedesalen, forløberen for Nivå Kirke. Kirkelig træghed og formalisme I forbindelse med ansøgningen om en fast gudstjenesteordning for bedesalen havde Johannes Hages omsorg for sine ansatte givet sig udslag i, at han også havde søgt om at få lov til at afholde barnedåb i bedesalen. Med de mange børnefødsler og store børneflokke var der rigeligt at gøre for de travle familier, også om søndagen. Kunne de blive fri for at skulle bruge 4-5 timer på at gå til Karlebo Kirke, når et barn skulle døbes, vidste han, at det ville være en velgerning, ikke mindst overfor mødrene. Men nej, så let gik det ikke. Biskoppen gav Kirkeministeriet et så floromvundet og henholdende et svar, at der endnu i 1907, stadigvæk ikke måtte afholdes barnedåb i bedehuset. Dette år rettede en kreds af borgere henvendelse til kirkeministeriet om sagen. Men også denne gang stødte man på manglende forståelse og en god portion kirkelig formalisme. I provstens indstilling til ministeriet gav han udtryk for udtalte betænkeligheder ved, at kun det ene af kirkens sakramenter, dåben, skulle kunne forvaltes i bedesalen, mens det andet sakramente, nadveren, skulle forbeholdes Karlebo Kirke. I brevet til biskoppen skrev ministeriet, at det ville være ønskeligt, om den talrige arbejderbefolkning i den østlige del af sognet kunne få et virkeligt kirkerum. Om bedesalen eventuelt kunne indrettes som en egentlig kirkesal, ja det måtte undersøges nærmere. Svaret forekom at være endnu en forhaling frem for et oplæg til en forbedring

11 Uddrag fra Gavebrevet: Sogneraadet for Karlebo Sogn (er) pligtig at holde Kirken og dens Omgivelser i samme smukke Stand, i hvilken Overleveringen er sket og ikke forsøge at foretage Forandringer, som vilde skæmme den eller svække det højtidelige Indtryk den nu gør. Fra Arkitekt Kay Schrøders forslag til Johs. Hage til ny Kirke i Nivå. Planen om en ny kirke tager form At indrette bedesalen med alter, døbefont, kirkeklokke etc. blev hu rtigt opgivet. Heller ikke en udvidelse af bedesalen fandt man hensigtsmæssig. I stedet foreslog Johannes Hage, at man byggede et nyt bedehus. Han hyrede den unge arkitekt, Kay Schrøder, til opgaven. Kay Schrøder skriver 1911 i bladet Architekten: Da Godsejer Hage havde set Skitserne hertil, fik han lyst til at se et lille Taarn paa Huset, som iøvrigt skulle være i al Tarvelighed. Bedehuset blev til en Kirke, Siddepladsernes Antal forøgedes, og Resultatet blev til der her afbildede, rummende 240 faste Siddepladser. Han fortæller videre, at staten betalte kr , Karlebo sogn kr , mens Johannes Hage betalte de resterende kr Desuden skænkede han byggegrunden med den tilhørende begravelsesplads. Kirkens arkitektur Set på afstand ligner Nivå Kirke en af vore mange andre hvidkalkede landsbykirker. Den repræsenterer dybest set ikke noget selvstændigt rent stilmæssigt. På den tid havde den såkaldte historicisme været den toneangivne strømning i dansk arkitektur gennem mere end 60 år. Det blev den forøvrigt ved med at være i den danske kirkearkitektur, helt frem til omkring Historicismen efterlignede tidligere tiders stilarter, dog uden, at der var tale om tro kopier af de originale bygninger. Vinduernes gotiske buer er derfor heller ikke så spidsbueformede som den originale gotik. Og beskuer man tårnet, opdager man, at vinduesåbningerne er udformet, så de efterhånden ender i en slags rundbuestil, jo længere man kommer op. Men, hvad der helt afgørende adskiller sig fra tidligere tiders placeringer af kirker, er, at Nivå Kirke ikke vender øst-vest, som det ellers var almindeligt, men nordsyd. Med koret mod syd og tårnet mod nord viste denne placering sig at være helt afgørende for oplevelsen af kirkerummet og et udtryk for en dyb original tanke for dets indretning. En indretning, der på samme tid sikkert også var udtryk for en religiøs holdning. Det var tydeligvis ikke en mørkekristendom, datidens kirkegængere skulle møde i deres nye 20 21

12 kirke, men derimod en lysets og glædens kristendom. Korets vinduer havde ikke dengang de nuværende mørke glasmalerier, men et stærkt gult og lillafarvet glas. En af datidens iagttagere og organist ved kirken, Denne Farvesammensætning, hvortil jeg fik Idéen gennem A. della Robbias bekendte Møde mellem S. Francesco og S. Domenico, virker friskt og dog roligt, og i det hele er der søgt ved enkle Midler at gøre Rummet saa festligt og søndagsstemt som mulig. Kay Schrøder 1911 lærer Teglbjærg ved Vejenbrød Skole, udtrykte det således: Lyset i Koret bryder stærkt igennem det flammegule og lilla glas. Skibets ruder havde et svagt gulligt glas, hvilket en del af dem stadigvæk har. Væggene var gulkalkede og træloftet var lyseblåt. Arkitekten beskriver det som, at det er søgt at gøre Rummet saa festligt og søndagsstemt som muligt. Hensigten var, at skabe følelsen af, at der altid synes at være Solskin i Kirken til trods for Regn og Mørke udenfor. Det skal sikkert også forstås i overført betydning. Det var jo evangeliet, glædens budskab, kirkegængerne kom for at høre. Derfor skulle kirkerummet svare dertil og være med til at stemme sindet. Også i den mørke vinter. Vi kan ikke vide, hvilke ønsker og direktiver arkitekten fik fra Johannes Hage, og han selv har ikke efterladt sig dagbøger, breve eller lignende, hvorfra vi kunne blive klogere. Men jeg finder det ikke usandsynligt, at netop den af samtiden beskrevne indretning af kirkerummet i 22 23

13 Nivå Kirke anno 2010 høj grad er inspireret af Johannes Hage. Det forekommer mig at passe med hans opfattelse af livet og kristendommen. Han var ikke nogen asket, men holdt af det skønne i livet, samtidig med, at han i gerning viste, at det var vigtigt som kristen at møde sine medmennesker med omsorg, kærlighed og forståelse. Det bør tilføjes, at mellem loftet og de gulkalkede vægge løb der en række indskrifter fra Bjergprædikens såkaldte saligprisninger, Math. 5, Disse berømte Jesu ord er sikkert valgt af Johannes Hage. for han vidste, at mange af beboerne i Nivå var ydmyge mennesker med et hårdt liv, der ikke altid havde været lige nemt. I disse ord kunne de finde trøst og håb. Og mon ikke Johannes Hage selv har følt, at her kunne han finde nogle vigtige ledetråde for sit eget liv? Indskrifterne er nu kalkede over. Artikelforside og uddrag fra ARCHITEKTEN - Meddelelser fra Akademisk Architektforening 22. juli 1911 Med tak til Arkitekten/Arkitektens Forlag Salig er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som søger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene om hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himmelene, således har man også forfulgt profeterne før jer

14 Ringen er sluttet Johannes Hage døde den 24. januar 1923 og stedtes til hvile på den kirkegård, han selv havde skænket befolkningen i Strandsognet, ved siden af den kirke, han havde haft så stor en andel i. Hans grav findes lige syd for kirken. Det er en beskeden, men markant grav. Den firkantede søjleformede gravsten står på en trappeformet basis. På toppen er der en smuk og vellignende buste af Johannes Hage, der skuer mod øst. Man fristes til at tænke, vel mod sit kære Nivågård? Han skuer også mod den gravplads, der ligger få meter derfra, som han lod indrette for ubemidlede patienter fra Nivågård Hospital. De mennesker for hvem han byggede et plejehjem af bedste kvalitet. Man kan vel sige, at ringen er sluttet? Johannes Hage ligger begravet ved siden af den kirke, der betød så meget for ham og ved siden af de mennesker, han viste så stor en omsorg. Hjertelig tillykke med 100-års jubilæet! Kirkens arktiekt, Kay Schrøder og hans hustru, hviler bag ved Hages grav. Den er omgivet med efeu, som indgår i kirkens symbolik. Som de fleste stedsegrønne planter har efeuen altid været knyttet til udødelighed og troskab. I middelalderen så man, at planten voksede på døde tæer, og derfor blev efeuen opfattet som den udødelige sjæl. Symbolikken bag planten er troskab, et evigt liv og opstandelse. Det er ikke ualmindeligt, at efeuen også indgraveres på gravsten, og på kirkegården kan man ved arkitekt Kay Schrøders gravsten se en vedbend, der har vokset sig stor og kraftig. På den måde er både Kay Schrøder og hans værk med bygningen af kirken blevet udødeliggjort. Mange mennesker har gennem årene undret sig over inskriptionen på bagsiden af Johs. Hages gravsten. Derfor satte vi os for at løse mysteriet. Jørgen Hage googlede den første ledetråd, nemlig at digtet var gengivet i Johanne Louise Heibergs Et liv genoplevet i erindringen. Spørgsmålet var så, havde hun selv skrevet det eller planket det. Derfor henvendte vi os til bogens redaktør, mag. art. Niels Birger Wamberg, der løste mysteriet. Inskriptionen er indledningen til et digt af den romantiske forfatter Henrik Hertz, der var tæt knyttet til Johanne Louise Heiberg. Det er skrevet i 1834 i Neapel og hedder I Udlandet, senere udgivet i hans Blandede Digte i Det handler om hjemlængsel, som plagede mange at tidens kunstnere, især Thorvaldsen, men der er flere lag i digtet. Eller, som Niels Birger Wamberg skriver om digtet: som hun på en måde repeterer, i hvert fald motivisk, i erindringsværkets slutningsord, hvor hun taler om hemmeligheden mellem et menneske og Gud. Og det er jo en stille og smuk afslutning og forløsning på mange års undren. Svend Erichsen 26 27

15 Indgangspartiet Af Iben Skibsted Klæsøe Tympanon Over kirkens indgangsdør er et halvbueformet gavlfelt - et såkaldt tympanon, som især kendes fra middelalderens romanske og gotiske kirkeportaler. Øverst er indhugget en indskrift med følgende ord Jeg er vejen Sandheden og Livet (Joh. kap. 14,6 ff.). Måske nogle af de mest kendte ord i det Nye Testamente? Kristus siger disse ord til disciplen Thomas aftenen før, han går bort, da Thomas spørger, hvordan disciplene skal finde Kristus, når han ikke er her mere? Thomas er tvivlende og kender ikke vejen, men Kristus beroliger ham med disse ord og fortsætter ingen kommer til Faderen uden mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham. Under teksten er fra venstre bogstavet Α for Alfa (med kors over) og til højre tegnet Ω (med kors over) for Omega det er første og sidste bogstav i det græske alfabet. Symbolsk svarer disse til Jesus som altings begyndelse og ende - eller som hans uforanderlighed fra evighed og til evighed. Disse to bogstaver ses også på vinduesmosaikkerne i apsis. Mellem de græske bogstaver er to tynde svungne grene med enkelte tredelte blade. De skal symbolsk opfattes på samme måde som hængslerne på indgangsdøren nedenunder som vinplanter. Mellem vingrenene står de græske bogstaver I for Jesus og et S for Frelseren (gr. Sotér). Løven og lammet ved indgangsdøren På hver side af indgangsdøren ses to store udhuggede kvadrer af savonniéresten samme stenart, der er brugt til døbefonten og tympanon (den halvbueformede sten over indgangsdøren). På den venstre sten ses et lam, som skal symbolisere Kristus, og til højre for 28 29

16 indgangsdøren er der en løve. Også den symboliserer Kristus. Begge dyr vender ind mod midten af døren, hvis hængsler fremstår som vandrette grene af livets træ endnu et symbol for Kristus. Det er ikke usædvanligt med både får og løver som stolte vogtere ved kirkeportalerne, og begge dyr ses ofte ved indgangen til mange danske middelalderkirker. I Johannes Åbenbaring nævnes de to dyr i forbindelse med åbningen af bogen med de syv segl, hvor én af de ældste sagde Græd ikke! For løven af Judas stamme, Davids rodskud, har sejret, så han kan åbne bogen og dens syv segl.... Og jeg så et lam stå mellem tronen og de fire væsener.. (Joh. Åb. 5,4ff.). Én efter én bryder lammet de syv segl, så bogen kan åbnes. Billedet viser den smukke vinløv-bort i koret og Arkitekt Kay Schrøders vision om lyset, der strømmer ind gennem solvinduerne, så apsis med kors stråler. Billedet er venligst udlånt af Vagn Perkov, Nivå. Billedet er fra o fra begravelsen af hans farfader, der i øvrigt var den første, der blev gift i Nivå Kirke i Løven er endvidere det billedlige symbol for evangelisten Markus (jf. prædikestolens udskårne felt). Lammet omtales i Johannes-evangeliet, der, hvor Johannes i forbindelse med dåben ude i ørkenen får øje på Jesus Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. (Joh. 1,29). Dette er et symbol på, at Jesus gik i døden for menneskenes skyld. Fra slutningen af første og andet århundrede blev lammet et meget benyttet motiv i de underjordiske katakomber eller gravgange under Rom sammen med motivet om Den Gode Hyrde. Kristus siger Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig.. (Johs.10,14). Vinløvet Hængslerne på indgangsdøren er udformet som lange grene med spredte trefligede blade. Bag dørhåndtaget er en kort, men fortykket gren med tilsvarende fligede blade. Det stiliserede løv symboliserer den lette og smukke vinplante Det sande Vintræ med Kristus og Gud og Guds kærlighed. I Johannes Evangeliet siger Jesus Jeg er det sande vinløv, og min fader er vingårdsmanden (Joh. 15,1 ff.). Og Jesus fortsætter Jeg er vintræet, I er grenene. Da Jesus den sidste aften har fortalt disciplene, at han er vejen, sandheden og livet, fortsætter han denne samtale med at fortælle om vinløvet, planterne, grenene og vinrankerne. På tegninger og fotografier fra erne af Nivå Kirke kan man se en udsmykning over korbuen og hele vejen rundt i koret bestående af vinløv, ranker og fligede blade. Båndet med det smukke vinløv er siden kalket over sammen med teksten fra Bjergprædiken, der var skrevet som et bånd på væggen lige under tagkonstruktion hele vejen rundt i kirken (dette er sket i 1970 ved 60 års jubilæet). Korvinduerne har stærkt gult og samme Valeur lilla Glas, hvilket i Forbindelse med de gule Vægge har den Virkning, at der altid synes at være Solskin i Kirken til trods for Regn og Mørke udenfor

17 Nivå Kirkes historie Af Kirsten Johansen Kirken og sognet i 1960 erne Den 23. oktober 1960 fyldte Nivå Kirke 50 år. I forbindelse med jubilæet udgav man et festskrift, og heri beskrives, at der samtidig blev foretaget en større istandsættelse af kirken. Den stærkt gule farve på de indvendige vægge var blevet malet lysere. Loftet i kirken og træværket var oprindelig malet i mørkeblå og violette farver. Loftet beholdt den blå tone, mens træværket bl.a. bænkene fik sin nuværende lyse grå farve. Overgangene mellem vægpanelet og vægge og felterne i kirkebænkene blev malet bordeauxrød. Først nogle år senere blev de for kirken karakteristiske friser med vinløv og vinranker over korbuen malet over. Det samme gjaldt skriftstederne på væggene lige under loftet med tekst fra Bjerg-prædikenen. Den drastiske forandring af kirkens indre faldt dengang mange for brystet. I dag vil vi, som ikke har kendt kirkens oprindelige udseende, nok mene, at ændringerne i 1960 betød, at Nivå Kirke kom til at fremstå mere moderne og tidssvarende, uden at dens karakteristiske Skønvirkestil led væsentligt under fornyelsen. Kirkens smukke, enkle inventar med korset over alteret, døbefonten, salmenummertavlerne og smedejernsgitteret kom måske endnu mere til sin ret i det enkle og lyse kirkerum. Og kirken har da også lige siden beholdt sine lyse farver. Ved istandsættelsen blev de gamle smedejernslysekroner erstattet af seks messinglysekroner. Kuplen i korets loft blev taget ned, og der blev opsat seks lampetter på væggene i koret. Den nye belysning blev anskaffet med støtte fra Den Hageske Stiftelse. Det var renter fra en kapital, som Johannes Hage havde sat hen til senere vedligeholdelse af kirken. Og man samlede også penge ind ved en indsamling blandt Strandsognets beboere. I nyere tid er der opsat ekstra belysning i korloftet. Det er tydeligt at se i kirkebladene fra de år, at Nivå Kirke var en annekskirke. Sognet øst for Kongevejen blev kaldt Strandsognet. Hovedkirken, Karlebo Kirke, lå i Ovensognet, og det var også omkring denne kirke, de fleste aktiviteter foregik enten i et af de to missionshuse, i Præstegården eller i forsamlingshuset. Her holdtes søndagsskole for børn, FDF, menighedsmøder, sykreds og Valdemarsdag. Men der blev også holdt søndagsskole og aftenmøder på Nivå Centralskole, ligesom der i en hel del år var en korshærskreds i Strandsognet. Problemet var selvfølgelig også, at man ikke havde et menighedslokale i tilknytning til Nivå Kirke. Præstens ugentlige træffetid fandt sted på skolen, hvor han også underviste konfirmander en gang om ugen. Der blev afholdt gudstjeneste i Nivå Kirke hver søndag. Omkring 1960 var det kl 14 de fleste søndage, men efterhånden blev der højmesse kl hver anden søndag. Sognet havde én sognepræst, som boede i Karlebo Præstegård. Op igennem 60 erne var kirkebladet ellers sparsomt med oplysninger om kirkerne, præsterne og om sognets liv

18 Evt. billedtekst 1970 erne nye tider så småt er på vej. I begyndelsen af 1970 blev forsiden af kirkebladet illustreret med et billede af en dåb af to børn i Nivå Kirke. På det tidspunkt stod døbefonten i kirkens venstre side neden for trappen. Ikke midt i kirken, som det er tilfældet i dag. Af teksten under billedet fremgår det, at der i det forløbne år blev døbt 68 børn, konfirmeret 61, viet 11 par, og at der skete 24 dødsfald. I efterårsnummeret samme år omtaltes Nivå kirkes 60-årsjubilæum. Kirken blev grundigt istandsat på kommunens regning, inden den overgik til selveje. Der blev indlagt fjernvarme fra graverboligen, og i kælderen blev der bygget nye, tidssvarende toiletter. Fra 1971 udkom kirkebladet i en ny udformning, som helt igennem var lokalt. Forsiden af dette blad og mange år frem i tiden blev næsten hver gang prydet af pastor Arne Madsens smukke tegninger af kirkerne og andre lokaliteter i Karlebo Sogn. De er i sig selv et vigtigt vidnesbyrd om kirkens og sognets historie. Det oplystes i maj 1971, at Menighedsrådet havde bestilt to glasmosaikruder til Nivå Kirke hos den lokale kunstner Knud Lollesgaard. Ruderne blev bestilt på baggrund af en udstilling, som kunstneren havde haft på Kommunekontoret året før. Årsagen til denne markante forandring af kirkerummet var, at de gamle ruder var gamle og defekte. Man kan indvende, at man med de nye ruder fraveg arkitekt Kay Schrøders og godsejer Hages grundlæggende idé om, at lyset skulle kunne strømme ind gennem korvinduerne sydfra, så kirkerummet ikke skulle fremstå så mørkt og dystert, som arkitekten havde oplevet i kirker bl.a. i Italien. Danske kirker plejer at vende øst vest, ikke nord-syd, som Nivå Kirke. De oprindelige vinduer i koret (mod syd) var lavet i gule glas, og var af arkitekten blevet kaldt sol-vinduer. De nye korvinduer lader kun i ringe grad sollyset slippe ind ved alteret. Men smukke, det er de nye vinduer, hvilket også blev konstateret i et referat fra menighedsrådets syn af kirken i Her besluttede man, at træværket skulle holdes i farver, der svarede til ruderne. Formentlig forsvandt herefter den bordeauxrøde farve på vægpanelerne og blev erstattet med blå nuancer. Som et tidsbillede nævnes i kirkebladene, at 29 personer var udtrådt af den danske folkekirke i Samt at der i 1972 blev afholdt en beatkoncert i Nivå Kirke til fordel for hjælpearbejdet i Bangla Desh. Her blev der opstillet et meget stort forstærkeranlæg på kortrappen. Musikken var kraftig, og det kneb med at høre teksterne. De nye tider var på vej! Befolkningstallet eksploderer i Strandsognet I 1973 kan man læse i kirkebladet, at befolkningstallet var i stærk stigning. Det år var der fem 7. klasser, som påregnede at begynde konfirmationsforberedelsen. Sognets voldsomme vækst medførte forandringer. Man ansatte en konfirmandlærer, og på grund af det stærkt stigende antal registreringer i kirkebøgerne, blev det nødvendigt at oprette et kirkekontor. Man ansatte en kordegn på fuld tid, og Kirkekontoret fik sin første adresse i kordegnens privatbolig i Valmuens Kvarter i Nivå. Året efter fik Karlebo Sogn en ulønnet hjælpepræst, dr.theol Niels Hyldahl. Senere samme år oprettede Kirkeministeriet tillige en stilling som Det var dengang en folder på 4 sider, og det meste af stoffet bestod af artikler, hvor de fleste var udgivet af Indre Mission. Kun bagsiden var lokalstof. Men med præsteskiftet i 1964, hvor Arne Madsen blev sognets nye præst, skete der flere ændringer med kirkebladet og med informationerne til sognet

19 Døbefontens oprindelige placering til venstre i kirken. Fotos o Harmoniet/Døbefont flyttet til midten. P. Scharff 1975 residerende kapellan. Indbyggertallet i sognet nærmede sig , og antallet af konfirmandhold steg hele tiden. Der var nu ni hold dobbelt så mange konfirmander som året før. Og antallet af vielser var på et enkelt år steget til det dobbelte. Sognets nye kapellan, Ingrid Øbro, blev indsat i juni I 70 erne blev behovet for lokaler til konfirmandundervisning ved Nivå Kirke mere og mere presserende. Fra 1978 afsatte menighedsrådet penge i budgettet til en ny sognegård. Men byggeriet blev i første omgang udskudt, til en ikke nærmere bestemt fremtid, da man fra kommunalbestyrelsen ønskede at se menighedsrådets byggeri i lyset af planerne om et center i Nivå-området. På grund af den nærmest eksplosionsagtige stigning i befolkningstallet i Strandsognet i 70 erne, begyndte man også at drøfte en deling af sognet. I 1977 var der omkring indbyggere i Karlebo Sogn, hvoraf kun 1150 boede vest for motorvejen. Ca boede i Kokkedal. Så den gamle deling i Ovensognet og Strandsognet var ikke længere en holdbar fremtidsløsning. Der blev drøftet planer om et kommende kirkebyggeri i Kokkedal, men timingen var dårlig: Menighedsrådet i Hørsholm havde netop igangsat et kirkebyggeri umiddelbart syd for sognegrænsen (den senere Kokkedal Kirke). Som det konstateredes i kirkebladets efterårsnummer i 1977, så fandtes der ikke nogen let løsning på problemet. Men behovet for en tredje præst i sognet var stort, og det skulle jo senere vise sig, at de forsigtige fremtidsvisioner om en ny kirke i den sydlige del af kommunen slet ikke var så luftige endda. Det må tilføjes, at tanken om at dele sognet blev afvist af menighedsrådet. I juli 1978, hvor sognet tog afsked med sin mangeårige sognepræst, oprettede kirkeministeriet så en stilling som 2. residerende kapellan. Menighedsrådet købte præsteboligen i Kokkedal. Der var nu tre præster i sognet. Man vedtog i menighedsrådet Fysisk Planlægning for Karlebo Sogn. Sognet skulle koncerteres om tre centre: Karlebo kirke med Længen og præstegården, Nivå Kirke med et menighedslokale ved kirken og en menighedsgård og kirkekontor i selve Nivå. Og Kokkedal med Menighedsgård og evt. en ny kirke. Nivå Kirke var i sommeren 1979 lukket i tre måneder for en større renovering. Gulvet i koret skulle afhøvles, gule teglfliser lægges i midtergangen og ved prædikestolen og døbefonten. Samtidig skulle kirkens nye orgel bygges og sættes op på et nybygget pulpitur bagerst i kirken. Det hele skulle hvile på fire søjler. Da det gamle orgel ikke måtte flyttes ud af kirken, blev det anbragt i kirkens venstre side, hvor døbefonten hidtil havde haft sin plads. Alteret fik et nyt antependium og nyt gulvtæppe. Der var en del overvejelser om døbefontens fremtidige placering, som endte med at være i kirkens midte, nedenfor trappen til koret. Faktisk er det meget få kirker, hvor døbefonten har denne helt unikke plads

20 Sognets udbygning og den nye kirke Op igennem 80 erne tog planerne for byggeriet af Sognegården i Nivå form. Menighedsrådet ansøgte kommunen om at få en grund stillet til rådighed for et fremtidig nyt kirkecenter i Kokkedal. I forbindelse med et præsteskifte i 1982 købte Menighedsrådet præsteboligen på Niverødvej. Her blev der omsider indrettet et lokale til konfirmander og foredrag i Strandsognet. Og så gik det stærkt. I maj 1984 kunne man i kirkebladet præsentere tegningerne til den nye sognegård, som ikke skulle ligge ved siden af Nivå Kirke, men på Rantzausvej 2, midt i Nivå - på det sted, hvor Johannes Hage efter sigende egentlig havde tænkt sig, at hans kirke skulle bygges. Byggeriet var godt i gang, og Sognegården blev taget i brug i august samme år. Her fik man lokaler til konfirmander, møder og foredrag, kontorer til kordegn og præster et hus med store muligheder. Samtidig fik sognet sin fjerde præst, som blev ansat som 75 % hjælpepræst. Et par år senere blev stillingen opnormeret til en fuldtidsstilling. I oktober 1985 fejrede Nivå Kirke sit 75-årsjubilæum. Op til jubilæet blev kirken igen malet og sat i stand. Der blev bygget materialgård og kontor og mandskabsrum ved kirkegården. Det gamle kapel blev revet ned, og et nyt blev bygget, ligesom det lille hus med toilet og telefon ved lågen. Fem år senere, den 3. juni 1990, kunne sognet indvie sin tredje kirke Egedal Kirke i Kokkedal. Trods modstand i befolkningen og menighedsrådet, lykkedes det at få bygget den kirke, som man i slutningen af 70 erne dårligt havde turdet skrive om. De sidste 20 år og lidt status Efter 70 ernes og 80 ernes store byggeaktivitet, hvor menighedsrådet med stor fremsynethed fik sognet ført up to date, har årene efter været langt mere stille, hvad angår byggeri. Da man fra slutningen af 80 erne ikke længere manglede lokaler i Strandsognet, hvor hovedparten af befolkningen bor i dag, fik sognet nyt liv. I Nivå Kirke var der kommet børnegudstjenester i 70 erne, og i den nye sognegård oprettedes en børneklub. Senere kom der en stor ungdomsklub for konfirmander, som fungerede i 10 år. Fra 1989 har der foregået undervisning af minikonfirmander i Sognegården, som for nylig også har bredt sig til Længen i Karlebo. I mange år har der også været en velbesøgt foredragsrække for voksne i Sognegården. Efter at Egedal Kirke kom til, har sognet også kunnet tilbyde foredrag her, ligesom sangkor, juniorklub, ældregudstjenester og meget andet. I lokalerne både i Sognegården og i Egedal Kirke undervises fortsat mange konfirmander hver uge året rundt. Nivå Kirke, som i mange år var sognets annekskirke, huser i dag langt det største antal af de kirkelige handlinger - både dåb, konfirmationer, vielser, bisættelser og begravelser. Den er en kirke, som mennesker i sognet holder meget af. Det kommer tit til udtryk i samtaler. Det skyldes ikke mindst den meget smukke beliggenhed ved skoven med udsigt til Ådalen og Nivå. Men også kirkens indre bliver igen og igen fremhævet som smukt og harmonisk. Det er dejligt, at den 100-årige fortsat kan få så mange fra sognet inden for sine døre hver eneste uge året rundt. Af og til tænker jeg på, at det kunne være så rart med et lokale ved siden af kirken til samtaler, samvær efter gudstjenesten, forældre med små børn, sammenkomster efter bisættelser osv. Man skulle nok have holdt fast i ideen dengang i 80 erne, hvor man havde pengene til nyt byggeri. Men kirkerummet og kirkegården, som blev udvidet i 1976, udgør stadig en meget smuk - og vedkommende - ramme om gudstjenester og kirkelige handlinger. Arkitektens ord fra 1911 om, at en nutidig kirke skal bringe varme i sindet og lys i sjælen... gælder i den grad for Nivå Kirke. Det er man ikke i tvivl om, når kommende brudepar, den ene gang efter den anden, her 100 år efter udtrykker deres store begejstring for kirken. Tillykke, Nivå Kirke år - og stadig ung. En stor tak skal rettes til Solveig og Niels Hyldahl, som har samlet og gemt sognets kirkeblade fra Uden disse vigtige dokumenter, ville meget viden om kirkens og sognets historie fra de år måske have været glemt

21 prædikestolen med de fire evangelister Af Iben Skibsted Klæsøe Det vingede menneske/engel Løven Prædikestolen P.B. Olrik s figurer på siden af prædikestolen viser de fire evangelistsymboler i form af et vinget menneske/engel, en løve, en okse og en ørn. Disse væsener omtales i Det nye Testamente i forbindelse med en beskrivelse af Guds trone (Joh. Åb. 4,6f.), Og rundt om tronen midt for siderne var der fire levende væsener fulde af øjne både for og bag. Det første levende væsen lignede en løve, det andet en okse, det tredje havde et ansigt som et menneskes, og det fjerde lignede en flyvende ørn. Symbolerne er imidlertid langt ældre end testamentet. De kan være inspireret af beretninger fra en førkristen ceremoni i Ægypten, hvor den ægyptiske farao hvert år ofrede et menneske, en løve, en okse og en ørn til de fire verdenshjørner. Dele fra denne dramatiske scene er hentet ind i det gammeltestamentlige skrift Ezekiels Bog (Ez. 1,5f. & 10,14f.) om et stærkt gudesyn, hvor himmelen åbnede sig og der var noget, der lignede fire levende væsener; hver af dem havde fire ansigter og fire vinger Deres ansigt lignede et menneskeansigt, på højre side havde de alle fire et løveansigt, på venstre side havde de alle fire et okseansigt, og alle fire havde et ørneansigt... Det var Irenæus fra Lyon, en kirkefader fra det 2. årh., der var den første til at tolke de fire symboler som de enkelte evangelisters personlige særpræg. Symbolikken bag figurerne refererede til de fire evangelistskrifters begyndelse. Tolkningen blev hurtigt populær og har siden dannet grundlag for talrige evangelistfremstillinger i kristne kirker. Den første af de fire udskårne felter på prædikestolen forestiller et menneske/ engel med vinger. Det er symbolet for evangelisten Matthæus. Hans fortælling begynder med det menneskelige - en beskrivelse af Jesu familie og Jesu lange stamtavle, der kan føres tilbage til Kong David, Abraham og til Josef (Matt. 1,1-7). Derfor er Matthæus symbol et menneske. Matthæus evangeliet er det næstældste af de fire evangelier, og det er formentlig skrevet i tiden mellem år 80 og år 100. Evangeliet indeholder de fleste fortællinger fra Markus-evangeliet, som er det ældste og sikkert skrevet omkring år 70. Det virker derfor usandsynligt, at Matthæus-evangeliet skulle være en øjenvidneberetning, idet evangelisten ville have opnået en alder af år i en tid, hvor gennemsnitsalderen snarere var 35 år. På prædikestolens andet felt ses en løve med vinger. I den kristne symbolverden står den prægtige løve for evangelisten Marcus, fordi han beskriver Kristi kongeværdighed. Løven er tegn på styrke, lige sådan, som Jesus viste ved at have magt til at opstå fra Dødsriget. Løven kan også være symbol for Gud, der beskytter sit folk. Løven er et af de stærkeste sindbilleder i kristendommen. Marcus beretning begynder med Johannes Døberen en røst af en, som råber i ørkenen. Johannes Døberen fremstilles som den, der i ørkenen træder frem og prædiker omvendelse og forberedelse til Guds søns komme Ban vej for Herren! Gør vejen klar til hans komme (Mark 1,4). I ørkenen kan løvens røst netop høres vidt omkring. Måske er det derfor, Markus har fået dette symbol? I evangeliet fortælles også om Jesu 40 dages ophold 40 41

22 i ørkenen efter dåben. Derude er han blandt vilde dyr, heriblandt løver. Længe før kristendommen var løven et billedligt symbol for solen, magten og styrken og for alt det kongelige. Også de nærorientalske og klassiske kulturer i Grækenland og Italien var dybt fascinerede af dette ædle dyr. Marcus-evangeliet er det korteste og anses for at være det ældste, formentlig skrevet omkring år 70 e Kr. Oksen På prædikestolens tredje felt ses en vinget okse. Det er symbolet for evangelisten Lucas. Oksen er tegn på tålmodighed og styrke og derfor også et symbol på Kristus. Oksen er et offerdyr og i evangeliet fortæller Lukas bl.a. om Jesu død. Der berettes også om Zakarias, som i en høj alder blev far til Johannes Døberen, og om hvordan faderen tilbød ofre i templet i Jerusalem. Endvidere kan man læse om Jesu fødsel i stalden i Betlehem og om, hvordan Maria svøbte sit barn og lagde det i en krybbe. Derfor er oksen symbol for Lukas. Lukas er den gode sammenhængende historiefortæller. Hele Jesu liv og lidelse er beskrevet her. Faktisk er der en lang række beretninger, som kun findes i dette ene evangelium, f.eks. juleevangeliet (Luk. 2,1-14), lignelserne om den fortabte søn (Luk. 15,11-32), den rige mand og Lazarus (Luk. 16,19-31) og tolderen og farisæeren i templet (Luk. 18,9-14). Lukas-evangeliet er første del af et dobbeltværk, hvor den anden er Apostlenes Gerninger. Man mener, det er den samme forfatter til de to fortællinger. Evangeliet dateres i forhold til både Markus-evangeliet og Apostlenes Gerninger, som formentlig er fra ca e. Kr. og skrevet efter Lukas-evangeliet. Nogle forskere daterer evangeliet i tiden mellem 75 og 100 e. Kr., mens andre snarere daterer det noget tidligere til ca e. Kr. Ørnen På prædikestolens fjerde felt ses en ørn. Det er det billedlige symbol for evangelisten Johannes. Han har fået tildelt ørnen som symbol, fordi indledningen til evangeliet er en prolog, som starter oppefra i fugleperspektiv med Ordet, der fra begyndelsen var hos Gud (Joh. 1.1.) og... Ordet blev kød og tog bolig iblandt os (Joh. 1,14). Som ørnen kan se alt fra oven i dens høje flugt, sådan beskriver Johannes også Jesu liv og gerning i den helt store sammenhæng, så langt som til før skabelsens dage, skuer han. Det er Johannes-evangeliets ophøjede karakter, dets høje flugt. Johannes var Kristus budbringer. Ørnen spillede en afgørende rolle blandt de symbolske fugle også i oldtiden. I Ægypten blev denne fugl brugt som motiv på herskernes segl. Og i den græske og romerske gudelære var ørnen Zeus og Jupiteres hellige fugle. Romerne brugte endvidere ørnen som symbol på deres militære faner. Og i den nordiske mytologi sidder der en ørn med en falk på sin pande i toppen af træet Yggdrasil (også kendt som det kristne Livets Træ). Ørnen har til alle tider været tegn på magt og sejr

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 9 570/ 571-569 Hinge kl.10.30: 9-574- 570/571-475- 569 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Jesus så skarerne,

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. 1 af 5 Prædiken søndag d. 22. januar 2017. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 28,16-20 & Hebr 6,13-20. Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. Hvis man ser

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9 Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Jesus havde fortalt sine disciple, at de var på vej til Jerusalem,

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Lykke Salmer: 571, 569, 574; 575, 732 Evangelium: Matt. 5,1-12 "Det er godt at have noget til gode bare det ikke er hug." Sådan hedder det i en gammel talemåde, og det passer

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016 Kl. 10.00 Burkal Sognehus Kl. 14.00 Tinglev Kirke Tema: Bekendelse - fornægtelse Salmer: 318, (398,) 332; 54, 345 Evangelium: Matt. 16,13-26 I dagens tekst har vi vi den ældste kristne trosbekendelse:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

25. søndag efter Trinitatis

25. søndag efter Trinitatis 25. søndag efter Trinitatis Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre 235: Verden igenfødelse 563: Sørger ej for dem, der sove 320: Midt iblandt os er Guds rige 536: Udrust dig, helt

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned = Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Salmer 736 Den mørke nat forgangen er 441 Alle mine kilder 70 Du kom til vor runde jord --- 141 Mig lyster nu at træde 192,7 Du, som har dig selv mig givet 192 Hil

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

24 s e Trin. Søndag d.15.november Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl (da b).

24 s e Trin. Søndag d.15.november Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl (da b). 24 s e Trin. Søndag d.15.november 2015. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30 (da b). Salmer: Vinderslev kirke kl.9: 318 Stiftet Guds søn 560 Det livets ord / 541 Vær du mig nær 732 Dybt hælder

Læs mere

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Allehelgen Salmevalg 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus Jesus sagde:

Læs mere