Indholdsfortegnelse. s. 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. s. 16"

Transkript

1

2 NIVÅ KIRKE I forbindelse med forberedelserne til Nivå Kirkes 100 års jubilæum faldt vi over Kirkebladet fra 1976 med Jens Søndergaards akvarel. Det rejste spørgsmålet: Hvor er originalen og kunne vi låne den til jubilæet. Jens Søndergaard ( ) var en væsentlig skikkelse i dansk modernitet i starten af tallet. Han er ekspressionist, og de foretrukne motiver er havet og landskaber med dramatisk natur. Akvarellen blev efterlyst via Jens Søndergaard Museet, Statens Museum for Kunst og gennem dagblade. Løsningen på mysteriet lå dog ikke ude i landet, men inden for sognets grænser, skulle det vise sig. Helt præcist hos Tove Møller, der er sognets bygningssagkyndige, og med en historie, der knytter den til kirkens historie. Den er dokumenteret på bagsiden af akvarellen, som er afbildet her. Det fremgår nemlig, at Arne Madsen, der var sognepræst ved Kirken fra 1964 til 1978 havde købt det på Kunsthallens Auktioner og ifølge kvittering af 11. oktober 1973 betalte kr. for det, incl. moms og gebyr. Under sit virke her, havde han tæt kontakt til Tove Møller og hendes familie. Hendes mor, Asta Petersen, der var et kendt ansigt i lokalområdet, var Arne Madsens kusine. Da han blev pensioneret, flyttede han til Bornholm. Han døde i 1995 og hans hustru i Året efter blev Tove Møller kontaktet af familien, at hun havde arvet. Arne Madsens ønske blev respekteret og akvarellen vendte tilbage til Nivå. Det er med stor glæde og tak til Tove Møller at vi kan præsentere den på jubilæumsskriftets æresplads.

3 Indholdsfortegnelse Forord... s. 6 Til Nivå Kirke, Højmesse 24. oktober s. 8 I Begyndelsen s. 10 Skønvirke og alterkors med tidselmotiv *..... Johannes Hage og Nivå Kirke af Niels Storgaard Simonsen... Indgangspartiet, tympanon, lammet og løven *..... Nivå Kirkes historie af Kirsten Johansen.... Prædikestolen med de 4 evangelistsymboler *.... Nivå Kirkegårds udvikling af Peter Hansen Harmoniet og det nye orgel af Iben Skibsted Klæsøe.... Fra Nivå Sognegårds historie m.v. af Jørgen Sejergaard... Døbefond, kirkesølv og messehagler med rosenmotiv *..... Børn og Unge i Karlebo Sogn af Kirsten Søgaard... Vinduesmosaik og altergitter med valmuemotiv *..... Nivå Kirke den fjerne strandvejskirke af Jens Bærentzen... s. 12 s. 16 s. 28 s. 32 s. 40 s. 44 s. 50 s. 54 s. 58 s. 64 s. 68 s. 70 Kirkebænkene *... s. 74 Nummertavle med bikube og Fugl Fønix motiver * s. 75 Personalia... s. 76 Heksens Træ, red. Svend Erichsen... s. 78 Kirkeskibet *... s. 80 *) Artikler fra: Inventar og symboler i Nivå Kirke med bidrag ved Anette Nybo Henriksen (A.N.H.) og Iben Skibsted Klæsøe (I.S.K.) ISBN

4 Forord Karlebo Sogn er et stort sogn med tre smukke kirker. Der er den gamle middelalderkirke i Karlebo, en ny kirke - Egedal Kirke - i Kokkedal og så vores jubilerende Nivå Kirke, som fylder 100 år i år. Der har altid været tradition for at fejre kirkens jubilæer 25 år, 50 år, 60 år og 75 år. Der har også flere gange været skrevet om Nivå Kirke i både Kirkebladet og i små hæfter. Denne gang har vi ønsket at fortælle nærmere om kirkens historie gennem alle årene, hvilke ændringer, der har været udført, den kirkelige indretning og dens symbolske billedverden. Uden for er den prisbelønnede kirkegård en fryd for øjet, som hvert år tiltrækker mange mennesker. Kirkens mange aktiviteter både i sognegården og blandt de unge i sognet udgør en væsentlig del af sognearbejdet. Nivå Kirke har en særlig placering i landskabet og blandt de andre samtidige kirker langs med Strandvejen. Jeg vil gerne takke sognets fem præster for deres bidrag til festtidsskriftet. En særlig tak til Niels Storgaard Simonsen, tidligere medlem af menighedsrådet og nu formand for Lokalhistorisk Forening, der har til huse på Lokalhistorisk Museum og til Peter Hansen, kirkegårdens mangeårige tidligere leder. Endelig vil jeg takke Christa Staugaard og Iben Skibsted Klæsøe fra menighedsrådet for deres store arbejde med hele arrangementet omkring 100 års jubilæet. En stor tak til alle, som på hver sin måde er med til at festliggøre Nivå Kirkes 100 års dag. Skulle jeg i anledning af jubilæet komme med et ønske for kirken, er det, at den i lighed med vore 2 andre kirker en dag kan få menighedslokaler i forbindelse med Nivå Kirke - så kirken kan få en forbedret funktionalitet. Jeg vil slutte med den salme, som nu afdøde biskop Johannes Johansen i sin tid skrev i anledningen af Nivå Kirkes 75 års jubilæum. Til lykke Nivå Kirke! Ellen Ladhøj Formand for Karlebo Sogns Menighedsråd Nivå, den 1. oktober

5 Til Nivå Kirke Mel.: Op, al den ting Tekst: Johannes Johansen 1. Vort kirkehus, det lyser hvidt, det lyser langt i landet. O Herre, gør vort hus til dit, af dine fingre dannet. 2. Vi bygger kun af sand og grus, af kalk og kolde stene. Et stort og evigt Faderhus, det bygger du alene. 3. Dit ansigt lyste i vor dåb, i ord og vand forklaret, dér opstod levende et håb, til evighed bevaret. 5. Velsignelsen fra dig, vor Gud, skal fylde os til randen, når vi går ind, og vi går ud, og deler med hinanden. 6. Når dine gaver deles om, så bli r der nok til mange, så fyldes hånden, der er tom, vor mund bli r fuld af sange. 7. Dit åsyn løfter sig på os, som solen gør hver morgen, så opløs al vore tvivl og trods, så smelter hjertesorgen. 4. Og når vi smagte brød og vin, du lod os ihukomme, at hver af os du kalder din, selv når vor tid er omme. Jubilæumshøjmessen d. 24. oktober 2010 forrettes af Domprovst Steffen Ravn Jørgensen. Indledningssalmen bliver Til Nivå Kirke, som biskop Johannes Johansen skrev til kirkens 75 års jubilæum. De øvrige salmer ses på salmenummertavlen til højre. 8 9

6 I Begyndelsen Ved Nivaa Kirke står en gammel tjørn, om hvilket der går følgende sagn. Da mølleren fra Nivaa Mølle en dag var på hjemturen fra København, knækkede en vognkæp, medens han kørte i Rude Skov. Han tog et lille træ og skar det til en vognkæp. Det blev imidlertid opdaget, og dengang var der hårde straffe for dem, der tog noget fra skoven, og mølleren blev kastet i fængsel. Da han efter udstået straf atter kom hjem, plantede han det pågældende træ på bakken ved møllen, idet han sagde: Så hård en straf havde jeg ikke fortjent, og hvor jeg planter dette lille træ, skal der engang bygges en kirke. Det lille træ er nu vokset op til et stort tregrenet tjørnetræ, og kirken er også blevet bygget. Kirketjørnen faldt under stormene i foråret Som det ses på billedet, er der ikke meget tilbage, men Kirkegårdsleder Christian Spure Hansen fortæller, at der stadig er liv i den. Den skal nok skyde, gro og opstå igen. Der hæges om Kirketjørnen og kirkens fremtid. Anders Uhrskov 1922 Nordsjællandsk folkeliv ( ): Bind 2: Folkesagn (1922) 10 11

7 Skønvirke og Alterkors Af Anette Nybo Henriksen og Iben Skibsted Klæsøe Skønvirkestilen Nivå Kirke er bygget i Skønvirkestilens afsluttende fase. Derfor er udsmykningerne også præget af de sidste planteagtige indflydelser, som er så karakteristisk for denne stil. Naturelementerne integreres i en mere og mere stiliseret form, hvor de oprindelige modeller forsvinder, og motiverne kombineres med lineære og geometriske strukturer. Skønvirke udtrykker et ønske om at forene kunst og håndværk i en enkel skønhed i modsætning til den foregående klunketids overlæssede historicisme (overordnet står ordet historicisme for sammenblanding og genbrug af tidligere tiders stilarter ). Skønvirke er betegnelsen for kunststil, som omkring år 1900 herhjemme præges af den tyske jugendstil eller den franske Art Nouveau (ca ). Stilen i Danmark er dog også påvirket af vikingetidens slyngende ornamentik samtidig med, at den er inspireret af det ældre danske kunsthåndværk som træskæringer, Hedebosyninger og lertøj. Derfor er skønvirke også kædet sammen med den danske nationalromantik. Tidsskriftet Skønvirke, som efter 1914 udgives af Selskabet for Dekorativ Kunst - stiftet i 1901, har givet navn til stilen. Skønvirkestilens førende kunstnere er bl.a. arkitekt og kunsthåndværker Thorvald Bindesbøll ( ), maleren Jens Ferdinand Willumsen ( ) og arkitekten Martin Nyrop, som har opført Københavns Rådhus mellem I.S.K Alterkors Alterudsmykningen i Nivå Kirke består af et gyldent kors af whitewood, også kaldet tulipantræ. Det er en træsort, som stammer fra Nordamerika, og som er specielt velegnet til træskærerarbejde, fordi træet har store flader uden knaster. Korset er udskåret af billedhugger Povl Benedikt Olrik ( ). Udformningen af korset er tydeligvis påvirket af skønvirke-stilen. På alterkorset slynger sig en plante med trefligede blade og lange, spidse torne samt enkelte runde, grønne frugter i nogle af tornehjørnerne. Planten kunne være en vinplante, men er måske snarere en tidsel som en udfoldet tornekrone. Hvorvidt det med sikkerhed er en tidsel, kan der imidlertid sættes spørgsmålstegn ved. I skønvirkestilen er der nemlig tale om en inspiration fra naturen og om en udfoldet, kunstnerisk frihed i tolkningen af naturens former, som gør, at 12 13

8 TIDSEL Planten er symbol på kærligheden. Kærligheden og tidslen overlever, selvom de har hårde livsbetingelser. Tornene symboliserer både det onde og det beskyttende. I kristendommen repræsenterer tornene Kristi lidelser. I.S.K. de anvendte naturmotiver sjældent er direkte genkendelige. Midt på korset står Kristi monogram. Og på foden er der en inskription Vær tro indtil døden, saa vil jeg give dig livets krone (Joh. Åb. 2,10). Olriks foretrukne skulpturmateriale var træ, men han udførte også portrætbuster i ler, som herefter blev støbt i gips, og endvidere lavede han dekorative arbejder i bronze og stuk. Poul Olrik var først i snedkerlære, blev dernæst uddannet hos dekorationsbilledhuggerne Ferdinandsen, Ludvigsen og P.W. Fyhn, siden gik han 3 år på Teknisk skole i København og til sidst kom han ind på Københavns Kunstakademi ( ). Olrik foretog adskillige studierejser til Italien, han arbejdede som lærer ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder fra , og han udstillede mange gange på Kunstnernes Forårsudstilling på Charlottenborg. Povl Olrik har restaureret og delvis rekonstrueret Orlogsværftets samling af gamle galionsfigurer, og af hans værker kan foruden fyldningerne af whitewood på prædikestolen i Nivå Kirke med motiv af de fire evangelistsymboler (engel, løven, oksen og ørnen) samt det forgyldte, bemalede kors til Nivå Kirkes alter, nævnes prædikestolen i Tåstrup Kirke (kirken havde 100 års jubilæum i 2008) samt alterbilledet i Christiansø Kirke. A.N.H

9 Nivågårds hovedbygning Johannes Hage og Nivå Kirke Af Niels Storgaard Simonsen Historiker, cand.mag. Formand for Karlebo Lokalhistoriske Forening I anledning af Nivå Kirkes 100 års jubilæum er det naturligt at se tilbage på den tid, hvor man savnede en kirke i det, der dengang blev kaldt for Strandsognet, Nivå, Niverød, Vejenbrød, Brønsholm og Ullerød. Siden 1100-tallet havde beboerne i Karlebo Sogn kun haft én kirke, d.v.s. Karlebo Kirke i den gamle Karlebo landsby. For mange betød det en lang vej til kirke, op til 7-8 km. De fleste måtte bevæge sig til fods, så nogle måtte bruge 3-4 timer på landevejen om søndagen for at komme i kirke. Med gudstjenestens varighed på måske op til 1½ time skulle der afsættes en halv dag for at komme i kirke. Det var en stor fysisk belastning, ikke mindst for de ældre. Nye muligheder Op gennem 1800-tallet blev skolevejen kortere for børnene. Skolepligten, der i 1723 blev indført for alle børn i Karlebo Sogn, efter bygningen af Avderød Skole, den såkaldte rytterskole, medførte en lang og hård skoledag. Det var længe før bussernes og cyklernes tid, så de måtte gå mange km dagligt frem og tilbage til skolen. En ny skolelovgivning i 1814 resulterede i, at der byggedes en lang række nye skoler på landet, også i Karlebo. Børnene havde derfor ikke længere så langt til skole. Det lå lige for, at sådan burde man også gøre på kirkeområdet. Der burde bygges en kirke, der lå indenfor en rimelig rækkevidde for beboerne i Strandsognet. Men alt koster jo penge, også det at bygge en kirke. Her hjælper ingen mirakler, hvilket ganske rammende blev slået fast af sognepræst, Preben Juhl Jensen i jubilæumsskriftet ved Nivå Kirkes 75 års jubilæum. Han nævnte, at kirken i grunden ikke er andet end enhver anden bygning. Med opførelsesår, finansiering og tilgrundliggende tegning. Kirkens byggematerialer adskiller sig ikke fra andre bygningers: Det er sten, tømmer, VVS-sager og sådant. Og arkitekten er ikke himmelbåren, så lidt som bygningens mæcen, altså Johannes Hage. Der var i realiteten to drivende kræfter for at få bygget endnu en kirke i Karlebo Sogn. Der var det stærke folkelige ønske i Strandsognet om at få en kirke i nærheden, så kirkegangen ikke længere var ensbetydende med alvorlige strabadser for de ældre samt de hårdtarbejdende beboere. Og der var Johannes Hage, ejeren af Nivågård, hvis indsats for bygningen af Nivå Kirke skulle blive afgørende. Johannes Hage Johannes Hage fødtes den 26. maj 1842 som søn af Frederikke Vilhelmine og Alfred Hage. Faderen var grosserer og konsul og købte i 1862 godset Nivågård, sammen med teglværket og Nivå landsby. Senere købte han også Nive Møllegård. Efter faderens død i 1872 overdrog moderen det hele til sin søn. Johannes Hage var således ud af den københavnske overklasse og yderst velhavende. Familien havde en lejlighed på Kongens Nytorv 5 i København og boede her om vinteren, hvor den tog ivrig del i det københavnske kulturliv. Mange af datidens kendte kunstnere kom i hjemmet. Om sommeren flyttede den ud på godset Stokkerup i Tårbæk. Johannes Hage fik selv senere en stor lejlighed i Stockholmsgade, hvor han boede om vinteren, mens han tilbragte sommeren på Nivågård. Han var også medlem af Folketinget for Frederiksborg Amts 3. valgkreds, hvor han repræsenterede partiet Højre Det har været bekvemt for ham at bo i hovedstaden, når han skulle deltage i møderne i Folketinget, der fandt sted i vinterhalvåret. Den omsorgsfulde Skønt Johannes Hage boede en stor del af tiden i København betød det ikke, at han manglede interesse for Nivågårds drift og for de ansattes ve og vel. En af 16 17

10 Om sommeren arrangerede Frederikke Vilhelmine gudstjenester for gårdens folk under bøgetræet bag gartnerboligen......indtil hun fik sin søn til at opføre bedehuset ved Lille Nivågård, i dag privatboliger. Nivågård Malerisamling. Johs. Hage (th.) har besøg fra Statens Museum for Kunst Johs. Hage med skoleelever på Nivågård teglværk, Ringovnen Den uegennyttige er Johs. Hage financierede Nivå Skole på Smedebakken i Nivå for at forkorte børnenes skolevej. hans nærmeste medarbejdere, direktør Theodor Andersson, beskriver i sine erindringer Lidt historie om Nivå Johannes Hages store gavmildhed og omsorg overfor sine ansatte. En omsorg, der ikke blot rakte til højtiderne, men var af en art, der i høj grad gav dem en større livskvalitet i det daglige. Det være sig brændselshjælp, en meget lav husleje i Nivågårds arbejderhuse, gratis lægehjælp og medicin samt oprettelsen af Nivågård Sygekasse med et lavt kontingent. Johannes Hage betalte det eventuelle underskud. Johannes Hage var også medlem af Frederiksborg Amtsråd for Højre. Amtsrådet havde haft en debat om de uhelbredeligt og kronisk syges ophold på amtets sygehuse. Et flertal mente ikke, at der var økonomi til at tage vare på dem her. Der måtte være en grænse for humaniteten og skatteydernes byrder, som det blev sagt i debatten. Dette ville Johannes Hage ikke acceptere og han oprettede derfor i 1891 Nivågård Hospital i Niverød. En institution, der med rette kan betegnes som Danmarks første plejehjem. Som med Nivågård Sygekasse betalte han også her underskuddet. Da Nivå Kirke blev bygget i 1910 oprettede han en speciel konto i regnskabet for Nivågård Hospital. Pengene fra kontoen skulle gå til hjælp til ubemidlede patienter og deres pårørendes eventuelle begravelser på Nivå Kirkegård. En særlig begravelsesplads blev reserveret til dem på kirkegården. Kontoen og begravelsespladsen eksisterer den dag i dag og administreres af Johannes Hages Hus, efterfølgeren for Nivågård Hospital. Læreren i Vejenbrød, Rasmus Teglbjærg, skrev i 1916, i anledning af Nivågård Hospitals 25-års jubilæum, at det socialdemokratiske blad Demokraten i 1905 havde skrevet, at det er Giverens varme Hjertelag for de lidende Syge, der har givet sig udslag i hans smukke Gave, d.v.s. i oprettelsen af Nivågård Hospital. Det var sandelig stor ros fra en socialdemokratisk avis til en konservativ godsejer. Men det viste også, at han nød sine politiske modstanderes respekt. Den uegennyttige Under TV-udsendelser til fordel for en eller anden stor og vigtig sag, som der skal samles penge ind til, er det almindeligt, at kendte firmaer giver en skærv. Det er der intet odiøst ved, men mon firmaerne ikke også tænker på, at det gerne må blive positivt bemærket af deres potentielle kunder? Ser vi derimod på Johannes Hages store velgørenhed, kunne det ikke sikre ham en eneste ekstra solgt mursten fra teglværket eller en eneste ekstra solgt flæskeside fra landbruget. Og medarbejderne, ja de var nok kommet alligevel, der var nemlig stor arbejdsløshed. Johannes Hage gik meget stille med dørene med sin godgørenhed. Han ønskede ikke nogen officiel ros. Selv om han byggede et plejehjem, et kunstmuseum, en skole og en kirke, bærer ingen af dem hans navn. Den Hageske Stiftelse, som han etablerede i 1915 bærer alene familienavnet, ikke hans navn. Det er en fjern eftertid, der har ændret navnet Nivågård Hospital til Johannes Hages Hus. Familien Hage og kristendommen Johannes Hage kom, som nævnt, fra et meget velstående hjem, der var levende interesseret i kunst, kultur og politik. Men især hans mor, Frederikke Vilhelmine Hage, var også meget gudfrygtig. Theodor Andersson, Hages nære medarbejder, fortæller i sine erindringer, at hun om sommeren afholdt gudstjenester for gårdens og landsbyens folk i Nivågårds park under et stort bøgetræ. Af og til kom præsten fra Karlebo og holdt andagt der. Gudstjenesterne under bøgetræet var kun en sommerforeteelse, og det danske sommervejr er jo desuden yderst lunefuldt, så af og til måtte de aflyses. I 1878 tilskyndede hun derfor sønnen til at bygge en bedesal som tilbygning til Lille Nivågård. Det er den bygning, der før var Dronning Louises Kro i Nivå. Sognepræsten ved Karlebo Kirke holdt derpå regelmæssigt gudstjenester hver 14. dag i bedesalen, forløberen for Nivå Kirke. Kirkelig træghed og formalisme I forbindelse med ansøgningen om en fast gudstjenesteordning for bedesalen havde Johannes Hages omsorg for sine ansatte givet sig udslag i, at han også havde søgt om at få lov til at afholde barnedåb i bedesalen. Med de mange børnefødsler og store børneflokke var der rigeligt at gøre for de travle familier, også om søndagen. Kunne de blive fri for at skulle bruge 4-5 timer på at gå til Karlebo Kirke, når et barn skulle døbes, vidste han, at det ville være en velgerning, ikke mindst overfor mødrene. Men nej, så let gik det ikke. Biskoppen gav Kirkeministeriet et så floromvundet og henholdende et svar, at der endnu i 1907, stadigvæk ikke måtte afholdes barnedåb i bedehuset. Dette år rettede en kreds af borgere henvendelse til kirkeministeriet om sagen. Men også denne gang stødte man på manglende forståelse og en god portion kirkelig formalisme. I provstens indstilling til ministeriet gav han udtryk for udtalte betænkeligheder ved, at kun det ene af kirkens sakramenter, dåben, skulle kunne forvaltes i bedesalen, mens det andet sakramente, nadveren, skulle forbeholdes Karlebo Kirke. I brevet til biskoppen skrev ministeriet, at det ville være ønskeligt, om den talrige arbejderbefolkning i den østlige del af sognet kunne få et virkeligt kirkerum. Om bedesalen eventuelt kunne indrettes som en egentlig kirkesal, ja det måtte undersøges nærmere. Svaret forekom at være endnu en forhaling frem for et oplæg til en forbedring

11 Uddrag fra Gavebrevet: Sogneraadet for Karlebo Sogn (er) pligtig at holde Kirken og dens Omgivelser i samme smukke Stand, i hvilken Overleveringen er sket og ikke forsøge at foretage Forandringer, som vilde skæmme den eller svække det højtidelige Indtryk den nu gør. Fra Arkitekt Kay Schrøders forslag til Johs. Hage til ny Kirke i Nivå. Planen om en ny kirke tager form At indrette bedesalen med alter, døbefont, kirkeklokke etc. blev hu rtigt opgivet. Heller ikke en udvidelse af bedesalen fandt man hensigtsmæssig. I stedet foreslog Johannes Hage, at man byggede et nyt bedehus. Han hyrede den unge arkitekt, Kay Schrøder, til opgaven. Kay Schrøder skriver 1911 i bladet Architekten: Da Godsejer Hage havde set Skitserne hertil, fik han lyst til at se et lille Taarn paa Huset, som iøvrigt skulle være i al Tarvelighed. Bedehuset blev til en Kirke, Siddepladsernes Antal forøgedes, og Resultatet blev til der her afbildede, rummende 240 faste Siddepladser. Han fortæller videre, at staten betalte kr , Karlebo sogn kr , mens Johannes Hage betalte de resterende kr Desuden skænkede han byggegrunden med den tilhørende begravelsesplads. Kirkens arkitektur Set på afstand ligner Nivå Kirke en af vore mange andre hvidkalkede landsbykirker. Den repræsenterer dybest set ikke noget selvstændigt rent stilmæssigt. På den tid havde den såkaldte historicisme været den toneangivne strømning i dansk arkitektur gennem mere end 60 år. Det blev den forøvrigt ved med at være i den danske kirkearkitektur, helt frem til omkring Historicismen efterlignede tidligere tiders stilarter, dog uden, at der var tale om tro kopier af de originale bygninger. Vinduernes gotiske buer er derfor heller ikke så spidsbueformede som den originale gotik. Og beskuer man tårnet, opdager man, at vinduesåbningerne er udformet, så de efterhånden ender i en slags rundbuestil, jo længere man kommer op. Men, hvad der helt afgørende adskiller sig fra tidligere tiders placeringer af kirker, er, at Nivå Kirke ikke vender øst-vest, som det ellers var almindeligt, men nordsyd. Med koret mod syd og tårnet mod nord viste denne placering sig at være helt afgørende for oplevelsen af kirkerummet og et udtryk for en dyb original tanke for dets indretning. En indretning, der på samme tid sikkert også var udtryk for en religiøs holdning. Det var tydeligvis ikke en mørkekristendom, datidens kirkegængere skulle møde i deres nye 20 21

12 kirke, men derimod en lysets og glædens kristendom. Korets vinduer havde ikke dengang de nuværende mørke glasmalerier, men et stærkt gult og lillafarvet glas. En af datidens iagttagere og organist ved kirken, Denne Farvesammensætning, hvortil jeg fik Idéen gennem A. della Robbias bekendte Møde mellem S. Francesco og S. Domenico, virker friskt og dog roligt, og i det hele er der søgt ved enkle Midler at gøre Rummet saa festligt og søndagsstemt som mulig. Kay Schrøder 1911 lærer Teglbjærg ved Vejenbrød Skole, udtrykte det således: Lyset i Koret bryder stærkt igennem det flammegule og lilla glas. Skibets ruder havde et svagt gulligt glas, hvilket en del af dem stadigvæk har. Væggene var gulkalkede og træloftet var lyseblåt. Arkitekten beskriver det som, at det er søgt at gøre Rummet saa festligt og søndagsstemt som muligt. Hensigten var, at skabe følelsen af, at der altid synes at være Solskin i Kirken til trods for Regn og Mørke udenfor. Det skal sikkert også forstås i overført betydning. Det var jo evangeliet, glædens budskab, kirkegængerne kom for at høre. Derfor skulle kirkerummet svare dertil og være med til at stemme sindet. Også i den mørke vinter. Vi kan ikke vide, hvilke ønsker og direktiver arkitekten fik fra Johannes Hage, og han selv har ikke efterladt sig dagbøger, breve eller lignende, hvorfra vi kunne blive klogere. Men jeg finder det ikke usandsynligt, at netop den af samtiden beskrevne indretning af kirkerummet i 22 23

13 Nivå Kirke anno 2010 høj grad er inspireret af Johannes Hage. Det forekommer mig at passe med hans opfattelse af livet og kristendommen. Han var ikke nogen asket, men holdt af det skønne i livet, samtidig med, at han i gerning viste, at det var vigtigt som kristen at møde sine medmennesker med omsorg, kærlighed og forståelse. Det bør tilføjes, at mellem loftet og de gulkalkede vægge løb der en række indskrifter fra Bjergprædikens såkaldte saligprisninger, Math. 5, Disse berømte Jesu ord er sikkert valgt af Johannes Hage. for han vidste, at mange af beboerne i Nivå var ydmyge mennesker med et hårdt liv, der ikke altid havde været lige nemt. I disse ord kunne de finde trøst og håb. Og mon ikke Johannes Hage selv har følt, at her kunne han finde nogle vigtige ledetråde for sit eget liv? Indskrifterne er nu kalkede over. Artikelforside og uddrag fra ARCHITEKTEN - Meddelelser fra Akademisk Architektforening 22. juli 1911 Med tak til Arkitekten/Arkitektens Forlag Salig er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som søger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene om hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himmelene, således har man også forfulgt profeterne før jer

14 Ringen er sluttet Johannes Hage døde den 24. januar 1923 og stedtes til hvile på den kirkegård, han selv havde skænket befolkningen i Strandsognet, ved siden af den kirke, han havde haft så stor en andel i. Hans grav findes lige syd for kirken. Det er en beskeden, men markant grav. Den firkantede søjleformede gravsten står på en trappeformet basis. På toppen er der en smuk og vellignende buste af Johannes Hage, der skuer mod øst. Man fristes til at tænke, vel mod sit kære Nivågård? Han skuer også mod den gravplads, der ligger få meter derfra, som han lod indrette for ubemidlede patienter fra Nivågård Hospital. De mennesker for hvem han byggede et plejehjem af bedste kvalitet. Man kan vel sige, at ringen er sluttet? Johannes Hage ligger begravet ved siden af den kirke, der betød så meget for ham og ved siden af de mennesker, han viste så stor en omsorg. Hjertelig tillykke med 100-års jubilæet! Kirkens arktiekt, Kay Schrøder og hans hustru, hviler bag ved Hages grav. Den er omgivet med efeu, som indgår i kirkens symbolik. Som de fleste stedsegrønne planter har efeuen altid været knyttet til udødelighed og troskab. I middelalderen så man, at planten voksede på døde tæer, og derfor blev efeuen opfattet som den udødelige sjæl. Symbolikken bag planten er troskab, et evigt liv og opstandelse. Det er ikke ualmindeligt, at efeuen også indgraveres på gravsten, og på kirkegården kan man ved arkitekt Kay Schrøders gravsten se en vedbend, der har vokset sig stor og kraftig. På den måde er både Kay Schrøder og hans værk med bygningen af kirken blevet udødeliggjort. Mange mennesker har gennem årene undret sig over inskriptionen på bagsiden af Johs. Hages gravsten. Derfor satte vi os for at løse mysteriet. Jørgen Hage googlede den første ledetråd, nemlig at digtet var gengivet i Johanne Louise Heibergs Et liv genoplevet i erindringen. Spørgsmålet var så, havde hun selv skrevet det eller planket det. Derfor henvendte vi os til bogens redaktør, mag. art. Niels Birger Wamberg, der løste mysteriet. Inskriptionen er indledningen til et digt af den romantiske forfatter Henrik Hertz, der var tæt knyttet til Johanne Louise Heiberg. Det er skrevet i 1834 i Neapel og hedder I Udlandet, senere udgivet i hans Blandede Digte i Det handler om hjemlængsel, som plagede mange at tidens kunstnere, især Thorvaldsen, men der er flere lag i digtet. Eller, som Niels Birger Wamberg skriver om digtet: som hun på en måde repeterer, i hvert fald motivisk, i erindringsværkets slutningsord, hvor hun taler om hemmeligheden mellem et menneske og Gud. Og det er jo en stille og smuk afslutning og forløsning på mange års undren. Svend Erichsen 26 27

15 Indgangspartiet Af Iben Skibsted Klæsøe Tympanon Over kirkens indgangsdør er et halvbueformet gavlfelt - et såkaldt tympanon, som især kendes fra middelalderens romanske og gotiske kirkeportaler. Øverst er indhugget en indskrift med følgende ord Jeg er vejen Sandheden og Livet (Joh. kap. 14,6 ff.). Måske nogle af de mest kendte ord i det Nye Testamente? Kristus siger disse ord til disciplen Thomas aftenen før, han går bort, da Thomas spørger, hvordan disciplene skal finde Kristus, når han ikke er her mere? Thomas er tvivlende og kender ikke vejen, men Kristus beroliger ham med disse ord og fortsætter ingen kommer til Faderen uden mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham. Under teksten er fra venstre bogstavet Α for Alfa (med kors over) og til højre tegnet Ω (med kors over) for Omega det er første og sidste bogstav i det græske alfabet. Symbolsk svarer disse til Jesus som altings begyndelse og ende - eller som hans uforanderlighed fra evighed og til evighed. Disse to bogstaver ses også på vinduesmosaikkerne i apsis. Mellem de græske bogstaver er to tynde svungne grene med enkelte tredelte blade. De skal symbolsk opfattes på samme måde som hængslerne på indgangsdøren nedenunder som vinplanter. Mellem vingrenene står de græske bogstaver I for Jesus og et S for Frelseren (gr. Sotér). Løven og lammet ved indgangsdøren På hver side af indgangsdøren ses to store udhuggede kvadrer af savonniéresten samme stenart, der er brugt til døbefonten og tympanon (den halvbueformede sten over indgangsdøren). På den venstre sten ses et lam, som skal symbolisere Kristus, og til højre for 28 29

16 indgangsdøren er der en løve. Også den symboliserer Kristus. Begge dyr vender ind mod midten af døren, hvis hængsler fremstår som vandrette grene af livets træ endnu et symbol for Kristus. Det er ikke usædvanligt med både får og løver som stolte vogtere ved kirkeportalerne, og begge dyr ses ofte ved indgangen til mange danske middelalderkirker. I Johannes Åbenbaring nævnes de to dyr i forbindelse med åbningen af bogen med de syv segl, hvor én af de ældste sagde Græd ikke! For løven af Judas stamme, Davids rodskud, har sejret, så han kan åbne bogen og dens syv segl.... Og jeg så et lam stå mellem tronen og de fire væsener.. (Joh. Åb. 5,4ff.). Én efter én bryder lammet de syv segl, så bogen kan åbnes. Billedet viser den smukke vinløv-bort i koret og Arkitekt Kay Schrøders vision om lyset, der strømmer ind gennem solvinduerne, så apsis med kors stråler. Billedet er venligst udlånt af Vagn Perkov, Nivå. Billedet er fra o fra begravelsen af hans farfader, der i øvrigt var den første, der blev gift i Nivå Kirke i Løven er endvidere det billedlige symbol for evangelisten Markus (jf. prædikestolens udskårne felt). Lammet omtales i Johannes-evangeliet, der, hvor Johannes i forbindelse med dåben ude i ørkenen får øje på Jesus Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. (Joh. 1,29). Dette er et symbol på, at Jesus gik i døden for menneskenes skyld. Fra slutningen af første og andet århundrede blev lammet et meget benyttet motiv i de underjordiske katakomber eller gravgange under Rom sammen med motivet om Den Gode Hyrde. Kristus siger Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig.. (Johs.10,14). Vinløvet Hængslerne på indgangsdøren er udformet som lange grene med spredte trefligede blade. Bag dørhåndtaget er en kort, men fortykket gren med tilsvarende fligede blade. Det stiliserede løv symboliserer den lette og smukke vinplante Det sande Vintræ med Kristus og Gud og Guds kærlighed. I Johannes Evangeliet siger Jesus Jeg er det sande vinløv, og min fader er vingårdsmanden (Joh. 15,1 ff.). Og Jesus fortsætter Jeg er vintræet, I er grenene. Da Jesus den sidste aften har fortalt disciplene, at han er vejen, sandheden og livet, fortsætter han denne samtale med at fortælle om vinløvet, planterne, grenene og vinrankerne. På tegninger og fotografier fra erne af Nivå Kirke kan man se en udsmykning over korbuen og hele vejen rundt i koret bestående af vinløv, ranker og fligede blade. Båndet med det smukke vinløv er siden kalket over sammen med teksten fra Bjergprædiken, der var skrevet som et bånd på væggen lige under tagkonstruktion hele vejen rundt i kirken (dette er sket i 1970 ved 60 års jubilæet). Korvinduerne har stærkt gult og samme Valeur lilla Glas, hvilket i Forbindelse med de gule Vægge har den Virkning, at der altid synes at være Solskin i Kirken til trods for Regn og Mørke udenfor

17 Nivå Kirkes historie Af Kirsten Johansen Kirken og sognet i 1960 erne Den 23. oktober 1960 fyldte Nivå Kirke 50 år. I forbindelse med jubilæet udgav man et festskrift, og heri beskrives, at der samtidig blev foretaget en større istandsættelse af kirken. Den stærkt gule farve på de indvendige vægge var blevet malet lysere. Loftet i kirken og træværket var oprindelig malet i mørkeblå og violette farver. Loftet beholdt den blå tone, mens træværket bl.a. bænkene fik sin nuværende lyse grå farve. Overgangene mellem vægpanelet og vægge og felterne i kirkebænkene blev malet bordeauxrød. Først nogle år senere blev de for kirken karakteristiske friser med vinløv og vinranker over korbuen malet over. Det samme gjaldt skriftstederne på væggene lige under loftet med tekst fra Bjerg-prædikenen. Den drastiske forandring af kirkens indre faldt dengang mange for brystet. I dag vil vi, som ikke har kendt kirkens oprindelige udseende, nok mene, at ændringerne i 1960 betød, at Nivå Kirke kom til at fremstå mere moderne og tidssvarende, uden at dens karakteristiske Skønvirkestil led væsentligt under fornyelsen. Kirkens smukke, enkle inventar med korset over alteret, døbefonten, salmenummertavlerne og smedejernsgitteret kom måske endnu mere til sin ret i det enkle og lyse kirkerum. Og kirken har da også lige siden beholdt sine lyse farver. Ved istandsættelsen blev de gamle smedejernslysekroner erstattet af seks messinglysekroner. Kuplen i korets loft blev taget ned, og der blev opsat seks lampetter på væggene i koret. Den nye belysning blev anskaffet med støtte fra Den Hageske Stiftelse. Det var renter fra en kapital, som Johannes Hage havde sat hen til senere vedligeholdelse af kirken. Og man samlede også penge ind ved en indsamling blandt Strandsognets beboere. I nyere tid er der opsat ekstra belysning i korloftet. Det er tydeligt at se i kirkebladene fra de år, at Nivå Kirke var en annekskirke. Sognet øst for Kongevejen blev kaldt Strandsognet. Hovedkirken, Karlebo Kirke, lå i Ovensognet, og det var også omkring denne kirke, de fleste aktiviteter foregik enten i et af de to missionshuse, i Præstegården eller i forsamlingshuset. Her holdtes søndagsskole for børn, FDF, menighedsmøder, sykreds og Valdemarsdag. Men der blev også holdt søndagsskole og aftenmøder på Nivå Centralskole, ligesom der i en hel del år var en korshærskreds i Strandsognet. Problemet var selvfølgelig også, at man ikke havde et menighedslokale i tilknytning til Nivå Kirke. Præstens ugentlige træffetid fandt sted på skolen, hvor han også underviste konfirmander en gang om ugen. Der blev afholdt gudstjeneste i Nivå Kirke hver søndag. Omkring 1960 var det kl 14 de fleste søndage, men efterhånden blev der højmesse kl hver anden søndag. Sognet havde én sognepræst, som boede i Karlebo Præstegård. Op igennem 60 erne var kirkebladet ellers sparsomt med oplysninger om kirkerne, præsterne og om sognets liv

18 Evt. billedtekst 1970 erne nye tider så småt er på vej. I begyndelsen af 1970 blev forsiden af kirkebladet illustreret med et billede af en dåb af to børn i Nivå Kirke. På det tidspunkt stod døbefonten i kirkens venstre side neden for trappen. Ikke midt i kirken, som det er tilfældet i dag. Af teksten under billedet fremgår det, at der i det forløbne år blev døbt 68 børn, konfirmeret 61, viet 11 par, og at der skete 24 dødsfald. I efterårsnummeret samme år omtaltes Nivå kirkes 60-årsjubilæum. Kirken blev grundigt istandsat på kommunens regning, inden den overgik til selveje. Der blev indlagt fjernvarme fra graverboligen, og i kælderen blev der bygget nye, tidssvarende toiletter. Fra 1971 udkom kirkebladet i en ny udformning, som helt igennem var lokalt. Forsiden af dette blad og mange år frem i tiden blev næsten hver gang prydet af pastor Arne Madsens smukke tegninger af kirkerne og andre lokaliteter i Karlebo Sogn. De er i sig selv et vigtigt vidnesbyrd om kirkens og sognets historie. Det oplystes i maj 1971, at Menighedsrådet havde bestilt to glasmosaikruder til Nivå Kirke hos den lokale kunstner Knud Lollesgaard. Ruderne blev bestilt på baggrund af en udstilling, som kunstneren havde haft på Kommunekontoret året før. Årsagen til denne markante forandring af kirkerummet var, at de gamle ruder var gamle og defekte. Man kan indvende, at man med de nye ruder fraveg arkitekt Kay Schrøders og godsejer Hages grundlæggende idé om, at lyset skulle kunne strømme ind gennem korvinduerne sydfra, så kirkerummet ikke skulle fremstå så mørkt og dystert, som arkitekten havde oplevet i kirker bl.a. i Italien. Danske kirker plejer at vende øst vest, ikke nord-syd, som Nivå Kirke. De oprindelige vinduer i koret (mod syd) var lavet i gule glas, og var af arkitekten blevet kaldt sol-vinduer. De nye korvinduer lader kun i ringe grad sollyset slippe ind ved alteret. Men smukke, det er de nye vinduer, hvilket også blev konstateret i et referat fra menighedsrådets syn af kirken i Her besluttede man, at træværket skulle holdes i farver, der svarede til ruderne. Formentlig forsvandt herefter den bordeauxrøde farve på vægpanelerne og blev erstattet med blå nuancer. Som et tidsbillede nævnes i kirkebladene, at 29 personer var udtrådt af den danske folkekirke i Samt at der i 1972 blev afholdt en beatkoncert i Nivå Kirke til fordel for hjælpearbejdet i Bangla Desh. Her blev der opstillet et meget stort forstærkeranlæg på kortrappen. Musikken var kraftig, og det kneb med at høre teksterne. De nye tider var på vej! Befolkningstallet eksploderer i Strandsognet I 1973 kan man læse i kirkebladet, at befolkningstallet var i stærk stigning. Det år var der fem 7. klasser, som påregnede at begynde konfirmationsforberedelsen. Sognets voldsomme vækst medførte forandringer. Man ansatte en konfirmandlærer, og på grund af det stærkt stigende antal registreringer i kirkebøgerne, blev det nødvendigt at oprette et kirkekontor. Man ansatte en kordegn på fuld tid, og Kirkekontoret fik sin første adresse i kordegnens privatbolig i Valmuens Kvarter i Nivå. Året efter fik Karlebo Sogn en ulønnet hjælpepræst, dr.theol Niels Hyldahl. Senere samme år oprettede Kirkeministeriet tillige en stilling som Det var dengang en folder på 4 sider, og det meste af stoffet bestod af artikler, hvor de fleste var udgivet af Indre Mission. Kun bagsiden var lokalstof. Men med præsteskiftet i 1964, hvor Arne Madsen blev sognets nye præst, skete der flere ændringer med kirkebladet og med informationerne til sognet

19 Døbefontens oprindelige placering til venstre i kirken. Fotos o Harmoniet/Døbefont flyttet til midten. P. Scharff 1975 residerende kapellan. Indbyggertallet i sognet nærmede sig , og antallet af konfirmandhold steg hele tiden. Der var nu ni hold dobbelt så mange konfirmander som året før. Og antallet af vielser var på et enkelt år steget til det dobbelte. Sognets nye kapellan, Ingrid Øbro, blev indsat i juni I 70 erne blev behovet for lokaler til konfirmandundervisning ved Nivå Kirke mere og mere presserende. Fra 1978 afsatte menighedsrådet penge i budgettet til en ny sognegård. Men byggeriet blev i første omgang udskudt, til en ikke nærmere bestemt fremtid, da man fra kommunalbestyrelsen ønskede at se menighedsrådets byggeri i lyset af planerne om et center i Nivå-området. På grund af den nærmest eksplosionsagtige stigning i befolkningstallet i Strandsognet i 70 erne, begyndte man også at drøfte en deling af sognet. I 1977 var der omkring indbyggere i Karlebo Sogn, hvoraf kun 1150 boede vest for motorvejen. Ca boede i Kokkedal. Så den gamle deling i Ovensognet og Strandsognet var ikke længere en holdbar fremtidsløsning. Der blev drøftet planer om et kommende kirkebyggeri i Kokkedal, men timingen var dårlig: Menighedsrådet i Hørsholm havde netop igangsat et kirkebyggeri umiddelbart syd for sognegrænsen (den senere Kokkedal Kirke). Som det konstateredes i kirkebladets efterårsnummer i 1977, så fandtes der ikke nogen let løsning på problemet. Men behovet for en tredje præst i sognet var stort, og det skulle jo senere vise sig, at de forsigtige fremtidsvisioner om en ny kirke i den sydlige del af kommunen slet ikke var så luftige endda. Det må tilføjes, at tanken om at dele sognet blev afvist af menighedsrådet. I juli 1978, hvor sognet tog afsked med sin mangeårige sognepræst, oprettede kirkeministeriet så en stilling som 2. residerende kapellan. Menighedsrådet købte præsteboligen i Kokkedal. Der var nu tre præster i sognet. Man vedtog i menighedsrådet Fysisk Planlægning for Karlebo Sogn. Sognet skulle koncerteres om tre centre: Karlebo kirke med Længen og præstegården, Nivå Kirke med et menighedslokale ved kirken og en menighedsgård og kirkekontor i selve Nivå. Og Kokkedal med Menighedsgård og evt. en ny kirke. Nivå Kirke var i sommeren 1979 lukket i tre måneder for en større renovering. Gulvet i koret skulle afhøvles, gule teglfliser lægges i midtergangen og ved prædikestolen og døbefonten. Samtidig skulle kirkens nye orgel bygges og sættes op på et nybygget pulpitur bagerst i kirken. Det hele skulle hvile på fire søjler. Da det gamle orgel ikke måtte flyttes ud af kirken, blev det anbragt i kirkens venstre side, hvor døbefonten hidtil havde haft sin plads. Alteret fik et nyt antependium og nyt gulvtæppe. Der var en del overvejelser om døbefontens fremtidige placering, som endte med at være i kirkens midte, nedenfor trappen til koret. Faktisk er det meget få kirker, hvor døbefonten har denne helt unikke plads

20 Sognets udbygning og den nye kirke Op igennem 80 erne tog planerne for byggeriet af Sognegården i Nivå form. Menighedsrådet ansøgte kommunen om at få en grund stillet til rådighed for et fremtidig nyt kirkecenter i Kokkedal. I forbindelse med et præsteskifte i 1982 købte Menighedsrådet præsteboligen på Niverødvej. Her blev der omsider indrettet et lokale til konfirmander og foredrag i Strandsognet. Og så gik det stærkt. I maj 1984 kunne man i kirkebladet præsentere tegningerne til den nye sognegård, som ikke skulle ligge ved siden af Nivå Kirke, men på Rantzausvej 2, midt i Nivå - på det sted, hvor Johannes Hage efter sigende egentlig havde tænkt sig, at hans kirke skulle bygges. Byggeriet var godt i gang, og Sognegården blev taget i brug i august samme år. Her fik man lokaler til konfirmander, møder og foredrag, kontorer til kordegn og præster et hus med store muligheder. Samtidig fik sognet sin fjerde præst, som blev ansat som 75 % hjælpepræst. Et par år senere blev stillingen opnormeret til en fuldtidsstilling. I oktober 1985 fejrede Nivå Kirke sit 75-årsjubilæum. Op til jubilæet blev kirken igen malet og sat i stand. Der blev bygget materialgård og kontor og mandskabsrum ved kirkegården. Det gamle kapel blev revet ned, og et nyt blev bygget, ligesom det lille hus med toilet og telefon ved lågen. Fem år senere, den 3. juni 1990, kunne sognet indvie sin tredje kirke Egedal Kirke i Kokkedal. Trods modstand i befolkningen og menighedsrådet, lykkedes det at få bygget den kirke, som man i slutningen af 70 erne dårligt havde turdet skrive om. De sidste 20 år og lidt status Efter 70 ernes og 80 ernes store byggeaktivitet, hvor menighedsrådet med stor fremsynethed fik sognet ført up to date, har årene efter været langt mere stille, hvad angår byggeri. Da man fra slutningen af 80 erne ikke længere manglede lokaler i Strandsognet, hvor hovedparten af befolkningen bor i dag, fik sognet nyt liv. I Nivå Kirke var der kommet børnegudstjenester i 70 erne, og i den nye sognegård oprettedes en børneklub. Senere kom der en stor ungdomsklub for konfirmander, som fungerede i 10 år. Fra 1989 har der foregået undervisning af minikonfirmander i Sognegården, som for nylig også har bredt sig til Længen i Karlebo. I mange år har der også været en velbesøgt foredragsrække for voksne i Sognegården. Efter at Egedal Kirke kom til, har sognet også kunnet tilbyde foredrag her, ligesom sangkor, juniorklub, ældregudstjenester og meget andet. I lokalerne både i Sognegården og i Egedal Kirke undervises fortsat mange konfirmander hver uge året rundt. Nivå Kirke, som i mange år var sognets annekskirke, huser i dag langt det største antal af de kirkelige handlinger - både dåb, konfirmationer, vielser, bisættelser og begravelser. Den er en kirke, som mennesker i sognet holder meget af. Det kommer tit til udtryk i samtaler. Det skyldes ikke mindst den meget smukke beliggenhed ved skoven med udsigt til Ådalen og Nivå. Men også kirkens indre bliver igen og igen fremhævet som smukt og harmonisk. Det er dejligt, at den 100-årige fortsat kan få så mange fra sognet inden for sine døre hver eneste uge året rundt. Af og til tænker jeg på, at det kunne være så rart med et lokale ved siden af kirken til samtaler, samvær efter gudstjenesten, forældre med små børn, sammenkomster efter bisættelser osv. Man skulle nok have holdt fast i ideen dengang i 80 erne, hvor man havde pengene til nyt byggeri. Men kirkerummet og kirkegården, som blev udvidet i 1976, udgør stadig en meget smuk - og vedkommende - ramme om gudstjenester og kirkelige handlinger. Arkitektens ord fra 1911 om, at en nutidig kirke skal bringe varme i sindet og lys i sjælen... gælder i den grad for Nivå Kirke. Det er man ikke i tvivl om, når kommende brudepar, den ene gang efter den anden, her 100 år efter udtrykker deres store begejstring for kirken. Tillykke, Nivå Kirke år - og stadig ung. En stor tak skal rettes til Solveig og Niels Hyldahl, som har samlet og gemt sognets kirkeblade fra Uden disse vigtige dokumenter, ville meget viden om kirkens og sognets historie fra de år måske have været glemt

21 prædikestolen med de fire evangelister Af Iben Skibsted Klæsøe Det vingede menneske/engel Løven Prædikestolen P.B. Olrik s figurer på siden af prædikestolen viser de fire evangelistsymboler i form af et vinget menneske/engel, en løve, en okse og en ørn. Disse væsener omtales i Det nye Testamente i forbindelse med en beskrivelse af Guds trone (Joh. Åb. 4,6f.), Og rundt om tronen midt for siderne var der fire levende væsener fulde af øjne både for og bag. Det første levende væsen lignede en løve, det andet en okse, det tredje havde et ansigt som et menneskes, og det fjerde lignede en flyvende ørn. Symbolerne er imidlertid langt ældre end testamentet. De kan være inspireret af beretninger fra en førkristen ceremoni i Ægypten, hvor den ægyptiske farao hvert år ofrede et menneske, en løve, en okse og en ørn til de fire verdenshjørner. Dele fra denne dramatiske scene er hentet ind i det gammeltestamentlige skrift Ezekiels Bog (Ez. 1,5f. & 10,14f.) om et stærkt gudesyn, hvor himmelen åbnede sig og der var noget, der lignede fire levende væsener; hver af dem havde fire ansigter og fire vinger Deres ansigt lignede et menneskeansigt, på højre side havde de alle fire et løveansigt, på venstre side havde de alle fire et okseansigt, og alle fire havde et ørneansigt... Det var Irenæus fra Lyon, en kirkefader fra det 2. årh., der var den første til at tolke de fire symboler som de enkelte evangelisters personlige særpræg. Symbolikken bag figurerne refererede til de fire evangelistskrifters begyndelse. Tolkningen blev hurtigt populær og har siden dannet grundlag for talrige evangelistfremstillinger i kristne kirker. Den første af de fire udskårne felter på prædikestolen forestiller et menneske/ engel med vinger. Det er symbolet for evangelisten Matthæus. Hans fortælling begynder med det menneskelige - en beskrivelse af Jesu familie og Jesu lange stamtavle, der kan føres tilbage til Kong David, Abraham og til Josef (Matt. 1,1-7). Derfor er Matthæus symbol et menneske. Matthæus evangeliet er det næstældste af de fire evangelier, og det er formentlig skrevet i tiden mellem år 80 og år 100. Evangeliet indeholder de fleste fortællinger fra Markus-evangeliet, som er det ældste og sikkert skrevet omkring år 70. Det virker derfor usandsynligt, at Matthæus-evangeliet skulle være en øjenvidneberetning, idet evangelisten ville have opnået en alder af år i en tid, hvor gennemsnitsalderen snarere var 35 år. På prædikestolens andet felt ses en løve med vinger. I den kristne symbolverden står den prægtige løve for evangelisten Marcus, fordi han beskriver Kristi kongeværdighed. Løven er tegn på styrke, lige sådan, som Jesus viste ved at have magt til at opstå fra Dødsriget. Løven kan også være symbol for Gud, der beskytter sit folk. Løven er et af de stærkeste sindbilleder i kristendommen. Marcus beretning begynder med Johannes Døberen en røst af en, som råber i ørkenen. Johannes Døberen fremstilles som den, der i ørkenen træder frem og prædiker omvendelse og forberedelse til Guds søns komme Ban vej for Herren! Gør vejen klar til hans komme (Mark 1,4). I ørkenen kan løvens røst netop høres vidt omkring. Måske er det derfor, Markus har fået dette symbol? I evangeliet fortælles også om Jesu 40 dages ophold 40 41

22 i ørkenen efter dåben. Derude er han blandt vilde dyr, heriblandt løver. Længe før kristendommen var løven et billedligt symbol for solen, magten og styrken og for alt det kongelige. Også de nærorientalske og klassiske kulturer i Grækenland og Italien var dybt fascinerede af dette ædle dyr. Marcus-evangeliet er det korteste og anses for at være det ældste, formentlig skrevet omkring år 70 e Kr. Oksen På prædikestolens tredje felt ses en vinget okse. Det er symbolet for evangelisten Lucas. Oksen er tegn på tålmodighed og styrke og derfor også et symbol på Kristus. Oksen er et offerdyr og i evangeliet fortæller Lukas bl.a. om Jesu død. Der berettes også om Zakarias, som i en høj alder blev far til Johannes Døberen, og om hvordan faderen tilbød ofre i templet i Jerusalem. Endvidere kan man læse om Jesu fødsel i stalden i Betlehem og om, hvordan Maria svøbte sit barn og lagde det i en krybbe. Derfor er oksen symbol for Lukas. Lukas er den gode sammenhængende historiefortæller. Hele Jesu liv og lidelse er beskrevet her. Faktisk er der en lang række beretninger, som kun findes i dette ene evangelium, f.eks. juleevangeliet (Luk. 2,1-14), lignelserne om den fortabte søn (Luk. 15,11-32), den rige mand og Lazarus (Luk. 16,19-31) og tolderen og farisæeren i templet (Luk. 18,9-14). Lukas-evangeliet er første del af et dobbeltværk, hvor den anden er Apostlenes Gerninger. Man mener, det er den samme forfatter til de to fortællinger. Evangeliet dateres i forhold til både Markus-evangeliet og Apostlenes Gerninger, som formentlig er fra ca e. Kr. og skrevet efter Lukas-evangeliet. Nogle forskere daterer evangeliet i tiden mellem 75 og 100 e. Kr., mens andre snarere daterer det noget tidligere til ca e. Kr. Ørnen På prædikestolens fjerde felt ses en ørn. Det er det billedlige symbol for evangelisten Johannes. Han har fået tildelt ørnen som symbol, fordi indledningen til evangeliet er en prolog, som starter oppefra i fugleperspektiv med Ordet, der fra begyndelsen var hos Gud (Joh. 1.1.) og... Ordet blev kød og tog bolig iblandt os (Joh. 1,14). Som ørnen kan se alt fra oven i dens høje flugt, sådan beskriver Johannes også Jesu liv og gerning i den helt store sammenhæng, så langt som til før skabelsens dage, skuer han. Det er Johannes-evangeliets ophøjede karakter, dets høje flugt. Johannes var Kristus budbringer. Ørnen spillede en afgørende rolle blandt de symbolske fugle også i oldtiden. I Ægypten blev denne fugl brugt som motiv på herskernes segl. Og i den græske og romerske gudelære var ørnen Zeus og Jupiteres hellige fugle. Romerne brugte endvidere ørnen som symbol på deres militære faner. Og i den nordiske mytologi sidder der en ørn med en falk på sin pande i toppen af træet Yggdrasil (også kendt som det kristne Livets Træ). Ørnen har til alle tider været tegn på magt og sejr

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Nr. 19. Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN

Nr. 19. Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN 3 i én Nr. 19 Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN 2 VOR FRUE KIRKE INDHOLD Her inder du os....................... Side 2 Evangelister..........................

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Symboler på gravsten. og deres betydning

Symboler på gravsten. og deres betydning på gravsten og deres betydning Gravsten fortæller om menneskers liv og den tid, de har levet i. Inskriptionerne i stenene, med navnetrækket på afdøde samt fødsels- og dødsåret indhugget, vidner om de konkrete

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne Prædiken til søndag den 28. juni 2015 i Havdrup kirke. Friluftsgudstjeneste på kirkegården. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Søndagen

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Stift: Viborg Provsti: Herning Nordre Vi ønsker en præst, der: - kan og vil være præst for alle i sognet

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE MUNKEBO KIRKE FOLKEKIRKEN MAR-APR-MAJ 2015 Påske og Pinse Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække Tanke og tro - en foredragsrække

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST 2011. for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00. er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST 2011. for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00. er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE MAJ - AUGUST 2011 ANNA SOGNS KIRKEBLAD 100 ÅRS FØDSELSDAG for K9 - FDF DEN 28. AUGUST 2011 er vi alle inviteret til FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00 I ANNA KIRKE Efter gudstjenesten tager vi sammen ud i hytten

Læs mere