IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille"

Transkript

1 IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Ædelgranbarkbillen er et forholdsvist nyt skadedyr i Danmark. Observationer forekomst og flyvning har givet et indblik i biologien og dermed et bedre udgangspunkt for rådgivning om håndtering. Efter nogle år med sporadiske forekomster af symptomer stod det i juni 2013 klart, at vi har en ny barkbilleart i Danmark. Ædelgranbarkbillen (Cryphalus piceae) kan optræde som alvorlig skadevolder i klippegrøntproduktion, især nobilis (Abies procera), men også i skovbevoksninger af fx almindelig ædelgran (A. alba). Beskrivelse af angreb Symptomerne på tilstedeværelse af ædelgranbarkbille er døde grene eller hele døde træer fra foråret eller forsommeren i kombination med små huller i barken og brunt smuld på grene, stamme og ved stammebasis. Barkbillerne foretrækker svækkede eller vindfældede træer især blandt årige ædelgran. Svækkelser kunne fx skyldes tørke, angreb af rodpatogener som rodfordærver og honningsvamp, eller ædelgrankræft. Ynglegnavet får træerne til at gå ud på samme måde som det ses med typograf og chalkograf på rødgran. Døde grenpartier og hele døde træer er typisk ved angreb af ædelgranbarkbille (Cryphalus piceae). Fotos Hans Peter Ravn.

2 Brunt smuld i kombination med små huller i barken og gangsystemer under barken er symptomer på yngleaktivitet af ædelgranbarkbille. Fotos Hans Peter Ravn og Aslak Kappel Hansen. Biologi, livscyklus og skadelige stadier Ædelgranbarkbille (Cryphalus piceae) er en meget lille barkbilleart (1,1-1,8 mm). Kroppen er oval i omrids, og forbrystet er fortil nobret. Dækvingerne er matte, dækket af skæl og med relativt lange hår midt på ryggen og den bageste runding. Den voksne ædelgranbarkbille er under 2 mm. Det er de lange hår bagest på dækvingerne, der adskiller den fra Cryphalus abietis, som vi trods navnet hyppigst finder på gran. Sidstnævnte har været kendt fra Danmark længe, mens ædelgranbarkbillen er beskrevet fra Central- og Sydeuropa, Pyrenæerne, Balkan og Rusland. Der er også rapporteret forekomster af skadelige angreb i Polen og Litauen. Foto Hans Peter Ravn. 2

3 Ud fra hidtidige registreringer må det konkluderes, at ædelgranbarkbillen kun har én generation per år i Danmark. Flyveaktiviteten begynder, når temperaturen overstiger 15 grader, typisk i slutningen af marts / starten af april. Æglægning finder sted over 1-1½ måned. Arten er monogam. Han og hun udgnaver i fællesskab et parringskammer. Dette når helt ind til splintveddet. Hunnen lægger fra 20 op til 40 æg. Larverne gnaver gange op til 4 cm i alle retninger ud fra parrings-kammeret. Gangsystemet får således et kompakt, stjerneformet udseende. Ved tætte angreb krydser larvegangene over hinanden og bliver svære at erkende. Når barken tages af, ses kun spor efter parringskamrene på splinten. Barkbillegange med larver og pupper af Cryphalus piceae fra døende nobilis i juli Foto Hans Peter Ravn. De nyklækkede voksne biller foretager et ernæringsgnav på tyndere kviste højere oppe i kronen, før de bliver kønsmodne. Det ser ud til, at de voksne biller, der findes i eftersommeren/efteråret, fortrinsvis foretager indboringer i omkringstående friske træer og kviste (dette inkludere også afklip). Ved forårets flyvning foretrækkes svækket materiale klipaffald efterladt på jorden eller eksponerede randtræer, undertrykte træer og lignende. Det angives i litteraturen, at såvel larver, pupper som voksne kan overvintre. Larver og pupper overvintrer i gangene i stammebarken. De voksne biller opholder sig enten i korte gange gnavet i grenene på store træer, hvilket kan forårsage kræftlignende deformationer, eller de overvintrer i skovbunden. 3

4 Harpiksdråber på undersiden af grene kan være et tegn på barkbillernes forsøg på indboring til overvintring. Foto: Hans Peter Ravn. I sensommeren oftest antageligt i august/september vil de voksne biller forlade de nu afdøde angrebne træer og søge over i friske træer og kviste for at overvintre. Det er endnu uvist, hvad det præcise mønster er her. Overvintringsgnavet er en lille gang ind gennem barken. Da grenene samtidigt ikke udviser symptomer inden høst af klippegrønt ud over de meget små indboringshuller kan man måske risikere, at billerne spredes ved salg og distribution af klip. Vurderingsmetoder På grund af barkbillernes aggregerende adfærd er det ret indlysende, at de anvender et feromon til at koordinere angrebene på værtstræerne. Det er ved flere lejligheder undersøgt, om feromonet udviklet til barkbillearten Pityokteines curvidens som ifølge nogle udenlandske kilder skulle have tiltrækning på ædelgranbarkbillerne var effektivt. Dette var ikke tilfældet. Der eksisterer i øjeblikket ikke et syntetisk feromon for C. piceae, så en overvågning af forekomst må baseres på fangtræ. Kviste, der er blevet angrebet i efteråret, springer ikke ud det efterfølgende forår. Senere på forsommeren bliver kvistenes nåle først matgrønne og senere røde. På mange træer ses spor efter mislykkede angreb i form af et tæt mønster af harpiksdråber eller pletter i barken. Formentlig har billerne prøvet kræfter med helt friske træer, uden held. Det er dog muligt, at de mange indboringsforsøg kan disponere træet for at blive overvundet på et senere tidspunkt, ikke mindst hvis der er Neonectria involveret i kulturen og angrebet. 4

5 Københavns Universitet Harpiksdråber på stammen uden larvegange i barken kan være tegn på, at træerne i første omgang har afvist angreb af barkbiller. Træet til venstre stod ved siden af to døde nobilis. Foto: Hans Peter Ravn. Sidst i juni kan det iagttages, at knopperne ikke er brudt på kviste med angreb. På billedet ses angreben kvist til venstre og normalt udsprunget kvist med nye årsskud til højre. Fromsseiers Plantage 23. juni Fotos Aslak Kappel Hansen. 5

6 Forebyggelse og bekæmpelse Hugst og fjernelse af inficerede træer i forår og sommer og eventuelt anvendelse af fangtræ anbefales. Her er det vigtigt, at man finder de træer, hvor biller rent faktisk opholder sig. I den sammenhæng er det vigtigere at gå efter indboringshuller i barken og brunt smuld, fremfor træer med frisk harpiks på grene og stammer. Skær i barken for at bekræfte at billerne er til stede og aktive, før træerne udvises. Det bedste tidspunkt for saneringshugster synes at være, når æglægning er overstået, dvs. slutningen af juni eller starten af juli, hvor hele generationen af ædelgranbarkbiller sidder i stammerne, og træerne kan identificeres ved det manglende udspring af kviste samt aktivitet under barken. Ved forekomst af ædelgrankræft (Neonectria neomacrospora) anbefales normalt sanering, inden træerne springer ud, og gerne i kolde eller tørre perioder. Dette kan være i konflikt med ønsket om at vente til slutningen af juni. Man kan evt. overveje at afmærke de angrebne træer og skubbe sanering til starten af august, men risikoen er, at billerne trækker ud til overvintring, før man får fjernet træerne. Journalføring Erfaringsopsamling bør omfatte et kort med angivelse af antallet af angrebne træer for hvert år. Omfang og tidspunkt for udtransport, eventuelle fangsttal fra overvågningsfælder osv. Det ses, at angreb tilsyneladende er mest dødelige i mellem-størrelse træer (3-5 meter), hvorimod både større og mindre træer ofte undgår angreb. Årsagen er ukendt, men det monitering kan med fordel begynde i bevoksninger med træer i denne størrelse. 1 0,9 0,8 Bommerlund plantage Procentvis i kategori (%) 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Døde 2014 Døde 2015 Levende Højde i meter (m) Opgørelse over den procentvise (n = 408) andel af døde og levende træer i Bommerlund Plantage i forhold til højden i meter. Det ses tydeligt, at angrebne og senere døde træer hovedsagligt falder ind i kategorien 3-5 meters højde. 6

7 Angivelser af dokumenterede fund af ædelgranbarkbille fra juni 2013 til november Dette faktablad er udgivet med støtte fra Miljøstyrelsens IPM program. Litteratur Ravn, H.P. 2013: Ædelgranbarkbille. Videnblad Videntjenesten for Pyntegrønt. Ravn, H.P. 2013: Ny aggressiv barkbille på nobilis og andre Abies-arter. Nåledrys 85: Ravn, H.P. 2014: Ædelgranbarkbille - en ny trussel mod Abies-arter i Danmark. Videnblad Videntjenesten for Skov og Natur. Ravn, H.P. 2014: Ædelgranbarkbille - en ny barkbilleart på Abies i Danmark. Skoven 46(4): Ravn, H.P.; Justesen, M.; Hansen, A. K. 2015: Ædelgranbarkbillen opdatering af situationen. Nåledrys 92: Ravn, H.P.; Justesen, M.; Hansen, A. K. 2016: Nyt om ædelgranbarkbillerne efter sæsonen Nåledrys 95: Ravn, H.P.; Justesen, M.; Hansen, A. K. 2016: Nyt om ædelgranbarkbillerne efter sæsonen Skoven 48(3):

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn og Mathias Just Justesen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk, majj@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er

Læs mere

Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse

Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2 Tidlig

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

IPM bekæmpelse af typograf

IPM bekæmpelse af typograf IPM bekæmpelse af typograf Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Barkbillen typograf er frygtet i nåleskoven efter stormfald. Korrekt håndtering

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus

IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Almindelig ædelgranlus er det mest udbredte og betydende skadedyr

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft

IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvanltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Venche Talgø, Norsk Institutt for Bioøkonomi, Norge Denne

Læs mere

IPM bekæmpelse af gra snuder

IPM bekæmpelse af gra snuder IPM bekæmpelse af gra snuder Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,, hpr@ign.ku.dk Gråsnuder er potentielt et alvorligt skadedyr i juletræs- og ikke mindst klippegrøntproduktionen.

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Svampesygdomme på Abies

Svampesygdomme på Abies Svampesygdomme på Abies Iben M. Thomsen Skov & Landskab Venche Talgø Bioforsk Aktuelle svampesygdomme Sydowia polyspora (= Kabatina abietis) Røde nåle / CSNN Sclerophoma-skade på årsskud Neonectria barkkræft

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

Typografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,

Typografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Typografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, hpr@ign.ku.dk Flyvningen begyndte tidligt nogle steder i 2014 Situationen

Læs mere

Københavns Universitet. Typografens udviklingsforhold i 2018 Ravn, Hans Peter. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Typografens udviklingsforhold i 2018 Ravn, Hans Peter. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Typografens udviklingsforhold i 2018 Ravn, Hans Peter Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Effektiv håndtering af typograf-problemet

Effektiv håndtering af typograf-problemet Effektiv håndtering af typograf-problemet Erfaringen viser, at stormfald giver øget risiko for angreb af insektskader i skovbruget Hermed præsenteres en opdateret strategi for håndtering af typograf-problemer

Læs mere

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Venche Talgø, Bioforsk grandis N. neomacrospora nordmannsgran nobilis klippeædelgran ædelgran

Læs mere

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark

Læs mere

Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling

Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Temadage om juletræer og klippegrønt marts 2010 Hans Peter Ravn Vigtigste skadedyr i juletræer er Alm. ædelgranlus Galmider Ædelgrannåleviklere

Læs mere

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Pammene & Cydia mv. 3: Cydia Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Cydia blackmoriana (Wlsh.) 14-16 mm. Imago i maj-juni og (oktober). Larven lever i frugterne Af Colutea. Imago kommer

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

IPM bekæmpelse af rodfordærver

IPM bekæmpelse af rodfordærver IPM bekæmpelse af rodfordærver Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Af alle skadelige svampe i nåleskoven forårsager rodfordærver de største

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Overvågning, varsling og forebyggelse

Overvågning, varsling og forebyggelse Overvågning, varsling og forebyggelse Kirsebærfluerne Rhagoletis cerasi og Rhagoletis cingulata Vi kender til problemer med den europæiske kirsebærflue, Rhagoletis cerasi, i sødkirsebær. Den europæiske

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Neonectria en ubehagelig svampeslægt for skovbruget Thomsen, Iben Margrete; Nielsen, Ulrik Braüner; Pettersson, Martin ; Nielsen, Knud Nor; Ravn, Hans Peter;

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

University of Copenhagen. Frøinsekter i Abies Ravn, Hans Peter; Harding, Susanne; Ochsner, Peter. Published in: Nåledrys. Publication date: 2009

University of Copenhagen. Frøinsekter i Abies Ravn, Hans Peter; Harding, Susanne; Ochsner, Peter. Published in: Nåledrys. Publication date: 2009 university of copenhagen University of Copenhagen Frøinsekter i Abies Ravn, Hans Peter; Harding, Susanne; Ochsner, Peter Published in: Nåledrys Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

IPM bekæmpelse af stor na letræsnudebille

IPM bekæmpelse af stor na letræsnudebille IPM bekæmpelse af stor na letræsnudebille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Stor nåletræsnudebille kan lejlighedsvis optræde som en alvorlig

Læs mere

IPM. Trips- overvågning og registrering

IPM. Trips- overvågning og registrering IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.

Læs mere

IPM bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust

IPM bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust IPM bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Denne svampesygdom optræder i visse år på nåle af nordmannsgran

Læs mere

Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering

Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN I samarbejde med

Læs mere

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende

Læs mere

IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene

IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

SKOVTUREN Tag på skovtur. I skal bruge: tre terninger og en skovtur. 1 6 7 8 3 2 9 10 4 5 11 12 Spillet går ud på at komme først ud i skoven og hjem igen. 12 hjem igen SPILLETS GANG 5 6 11 4 9 10 2 3 8

Læs mere

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede

Læs mere

NYT. Æble/Pære. nr. Limplader og Feromonfælder. Skurv. Skurvbekæmpelse. Bladgødskning

NYT. Æble/Pære. nr. Limplader og Feromonfælder. Skurv. Skurvbekæmpelse. Bladgødskning Æble/Pære NYT Nyhedsbrev fra Nr. 4 6. april 2016 nr. Limplader og Feromonfælder For at få det rigtige billede af viklersituationen i din plantage og for at kunne bestemme bekæmpelsestidspunktet netop i

Læs mere

Markvandring og maskindemonstration

Markvandring og maskindemonstration Markvandring og maskindemonstration Brunshøj v/ Søren Flou Skovdyrkerne Nord-Østjylland HD2412 skovudstyr Compact Tree Skærbæk Jutek Program Velkomst Præsentation af Brunshøj v/ Søren Flou Markvandring

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Nyt om skadevoldere på bytræer

Nyt om skadevoldere på bytræer Nyt om skadevoldere på bytræer Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Asketoptørre Hestekastanjebakteriekræft Udflåd på platan Skader på buksbom IMT, IGN, KU

Læs mere

Sådan bekæmpes de store pileurter

Sådan bekæmpes de store pileurter Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/ Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling

Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling Disposition Min baggrund Frostproblemer Provenienser Gødskning Stamtal/produktion Spørgsmål Baggrund Periode: 1982-2013 (32 sæsoner) Områder: Fyn Holckenhavn

Læs mere

DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER

DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER DEN EUROPÆISKE JULETRÆSDYRKERFORENING DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER 1. Januar 1995 Med DANSK TILLÆG pr. 1. januar 1997 Afskrift fra Korte Meddelelser no. 52 med tilladelse fra Dansk

Læs mere

Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2014 Evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2014 - opstart Efterspørgsel efter standard-træer til kæderne forløb normalt kvalitet/sortering kontra

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014

Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014 Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014 Torben Lund Torben Lund startede allerede som 15-16 årig som stadehandler med salg til private i Horsens. Der var tale om både rødgran- og nordmannsgran-juletræer,

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Københavns Universitet. Harlekinmariehønen Harding, Susanne; Steenberg, Tove. Published in: Nåledrys. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Harlekinmariehønen Harding, Susanne; Steenberg, Tove. Published in: Nåledrys. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Harlekinmariehønen Harding, Susanne; Steenberg, Tove Published in: Nåledrys Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Opgavebeskrivelse Askebarkbillen en sværm af liv går ud på at få et overblik over hvor mange askebarkbiller der er i et område.

Opgavebeskrivelse Askebarkbillen en sværm af liv går ud på at få et overblik over hvor mange askebarkbiller der er i et område. Tema Kryb og kravl Skov Titel Askebarkbillen Det skjulte liv i skoven. Opgavebeskrivelse Askebarkbillen en sværm af liv går ud på at få et overblik over hvor mange askebarkbiller der er i et område. Mål

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,

Læs mere

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr

Læs mere

Følgende områder var i fokus:

Følgende områder var i fokus: Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Grøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher

Grøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher Grøn Viden Coloradobillen Biologi og bekæmpelse Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher 2 Coloradobillen (Leptinotarsa decemlineata Say) er et meget betydeligt

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Neonectria værn. Projektets formål

Neonectria værn. Projektets formål Neonectria værn Angreb af Neonectria er blevet et stadig stigende problem indenfor branchen. Alle landsdele blev i 2013 ramt af svampeangrebene, om end i forskelligt omfang. Situationen er alvorlig, fordi

Læs mere

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz Slutrapport, PAF-projekt: Biologisk bekæmpelse af alm.ædelgranlus II, J.nr. 2006-00141 Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II Af Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience,

Læs mere

Integrated Pest Management (IPM) i pyntegrønt og skov

Integrated Pest Management (IPM) i pyntegrønt og skov Integrated Pest Management (IPM) i pyntegrønt og skov S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) Ukrudtseksempler:

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Varsling og håndtering af pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii

Varsling og håndtering af pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii Varsling og håndtering af pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii Af Helle Mathiasen GartneriRådgivningen Pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii, er et skadedyr i en bred vifte af dyrkede bær som jordbær,

Læs mere

Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål

Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Forfattere: Ole Henrik Scharff og Pernille Margrethe Kynde, GartneriRådgivningen 2017 Baggrund: Der er enkelte hjælpestoffer

Læs mere

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer

Læs mere

Tip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.

Tip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30

Læs mere

Kom tættere på insekterne

Kom tættere på insekterne Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,

Læs mere

Røde nåle i nordmannsgran - projektideer

Røde nåle i nordmannsgran - projektideer Røde nåle i nordmannsgran - projektideer Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN Lars Bo Pedersen, Danske Juletræer Disposition Skaden Hvad ser vi? Hvad

Læs mere

Der er således al mulig grund til at være på vagt og handle i rette tid og på rette måde.

Der er således al mulig grund til at være på vagt og handle i rette tid og på rette måde. SKOVRÅDET 7. november 2013 Skadevoldere udfordrer skovene, landskabet og biodiversiteten Kære miljøminister Ida Auken og fødevareminister Karen Hækkerup Øget pres fra skadevoldere udfordrer træer og buske.

Læs mere

Skæbnedøgnet for de bornholmske skove

Skæbnedøgnet for de bornholmske skove Skæbnedøgnet for de bornholmske skove Tirsdag den 23. onsdag den 24. november 2010. Efter regn, regn og atter regn tirsdag den 23. november med en temperatur på 8 grader og vinden i vest, skete der det,

Læs mere

Plantesygdomme Hvad skal man holde øje med?

Plantesygdomme Hvad skal man holde øje med? Plantesygdomme Hvad skal man holde øje med? Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Buksbom skadevoldere Buksbom-kvistdød Nematodeangreb i rødder Asketoptørre

Læs mere

MOD LOPPER I OMGIVELSERNE

MOD LOPPER I OMGIVELSERNE MOD LOPPER I OMGIVELSERNE MOD LOPPER I OMGIVELSERNE Nyt patenteret produkt, baseret på en sammensætning af organisk silikone, til bekæmpelse af hunde- og kattelopper i omgivelserne Bekæmper lopper i alle

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

7 trin til den perfekte græsplæne

7 trin til den perfekte græsplæne 7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark

Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark November 2017 Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark 2013-2016 Baggrund Golfbanerne i Danmark dækker samlet set et areal på næsten 13.000 hektar. Tidligere eksisterede der

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Pammene & Cydia mv. 3: Cydia Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Cydia blackmoriana (Wlsh.) 5109 14-16 mm. Imago flyver i maj-juni og (oktober). Larven lever i frugterne Af Colutea.

Læs mere

DAFRUS Dansk frugt uden sprøjterester 2 års erfaringer fra 3 plantager

DAFRUS Dansk frugt uden sprøjterester 2 års erfaringer fra 3 plantager DAFRUS Dansk frugt uden sprøjterester 2 års erfaringer fra 3 plantager Bevillingsgiver: NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri Foreningen Seniorforsker Marianne Bertelsen

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018

Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere