c arkitektfirma claus Aarhus Byråd Til medlemmerne af Teknisk Udvalg og til medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget Århus, d

Transkript

1 Aarhus Byråd Arkitektfirma Claus Jensen ApS Vestergade 48 G 8000 Århus C telefon telefax mail post@j-arkitekter.dk CVR/SE web laus Til medlemmerne af Teknisk Udvalg og til medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget Århus, d De skaber job / indslag på TV2 den Under overskriften De skaber job bragte TV2-nyhederne den et indslag om beskæftigelsen i den århusianske byggebranhe. Budskabet var, at beskæftigelsen i denne nu ligger over niveauet fra før finanskrisen. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der nu er beskæftiget personer i det århusianske bygge- og anlægssektor, mod personer i Thomas Medom - en stolt beskæftigelsesrådmand - bemærkede i indslaget, at det bl.a. skyldes fremrykkede kommunale investeringer. Klippet blev rundet af med en journalistisk konstatering af, at den aktuelle ledighed i Aarhus på 5,2 %, ligger lidt over landsgennemsnittet. Indslaget er umiddelbart en solstråle, men vi kan gøre det meget bedre: Alle større byggesager starter som bekendt ved en rådgiver og skal gennem den kommunale byggesagsadministration før de skaber beskæftigelse i håndværksfagene. arkitekter maa medl. af Danske ARK Rådgiverbranhen bugner lige nu af de opgaver, som de lokale håndværksmestre sukker efter. I min egen lille rådgivningsvirksomhed har vi nu 20-25% flere løntimer pr. uge, sammenlignet med det højeste niveau før finanskrisen. Flaskehalsen er den kommunale byggesagsadministration, der i de seneste år er sandet til pga. strukturelle og ledelsesmæssige problemer, sygemeldinger, stressramte medarbejdere og længere og længere sagsbehandlingstider. Jeg ved, at bygningssagkyndig energikonsulent syn & skøn byfornyelse nybyggeri arkitekthjælp teknisk rådgivning side 1 af 5

2 laus det er et særligt fokusområde, der har Teknisk Udvalgs store bevågenhed og har forståelse for, at ændringer tager tid - jeg har dog en frygt for, at forholdene ikke ændres før man når en erkendelse af den egentlige årsag - der er simpelthen for få ansatte i forvaltningen. Jeg har arbejdet som rådgiver i op mod 30 år, heraf i de seneste 15 år som selvstændig i Aarhus. Jeg har været stolt af byen, har bakket forvaltningen op, trods kunders kritik af samme - vi har haft en administration, der har været langt bedre end rygtet. De seneste 3-4 år er det desværre vendt 180 grader - administrationen opleves i dag langt værre, end ledelsens selvbillede af samme. Sagsbehandlingstiderne er urimeligt lange og der er en helt uholdbar træghed i forvaltningen. Et lille billede af den aktuelle situation: Den 17. deember 2013 søgte vi om byggetilladelse til ombygning af to tomme lejligheder i Assensgade. Det er en helt enkel byggesag, der er identisk med tidligere godkendte ombygninger på de øvrige etager i ejendommen. Der er indsendt et fuldt færdigt projekt, men trods talrige rykkere, så er sagsbehandlingen i dag - på 10. måned - end ikke kommet i gang. Vi har intet hørt. Bygherren er desperat, lejlighederne står tomme, han taber husleje og er ved at opgive projektet. Der er beskæftigelse til 4-5 mand i et halvt år i sagen. Den 20. januar 2014 søgte vi om byggetilladelse til en større ombygning af en etageejendom i Morten Børups Gade. Trods flere skriftlige rykkere, og tilsagn om, at nu sker der noget, så er sagsbehandlingen i dag - på 10. måned - end ikke kommet i gang. Vi har intet hørt. Bygherren ryster på hovedet og er ved at opgive ombygningssager i Aarhus kommune. Der er beskæftigelse til 5-6 mand i et lille år i sagen. Vi har i 3-4 år arbejdet på en lokalplansag på et areal i Brabrand. Bygherren er klar til at opføre 10 tæt/lav-boliger i et byomdannelsesområde, på kanten af et eksisterende boligområde. Sagen er ganske lige til, der er dog en byplanmæssig udfordring i at afklare om en lokalplan, kun skal omfatte bygherrens grundstykke, eller om en kommunalt ejet nabogrund side 2 af 5

3 laus også skal omfattes af samme lokalplan. Der er holdt møder i sagen, senest i starten af juni måned, men trods både mundtlige og skriftlige rykkere, til både sagsbehandler og afdelingsleder i byplanafdelingen, så er sagsbehandlingen i dag - på 4. måned - ikke kommet videre. Vi har intet hørt. Bygherren er ved at opgive projektet, allerede inden det er kommet i gang. Der er beskæftigelse til op mod 10 mand i et lille år i sagen. I slutningen af juni 2014 søgte vi byggetilladelse til ombygning af en kontorejendom på Søren Frihs Vej til 30 ungdomsboliger. Vi hører intet, og efter en rykker bliver vi forleden orienteret om, at sagen er sendt til udtalelse i kommuneplanafdelingen. Sagsbehandlingstiden her vil være minimum 2 måneder. Jeg tillader mig at spørge - for hvad? Slå området op i kommuneplanen? Der er boliger på nabogrundene og hele arealet er på vej i en byomdannelse. Først herefter kan byggesagsbehandlingen starte. Bygherren havde ansat 8 tømrer pr. den i en forventning om, at sagen kunne påbegyndes. Alle 8 medarbejdere er opsagt igen. I september 2013 søger vi om byggetilladelse til etablering af en ny tagbolig på Grønningen. Sagen bliver behandlet i Byggesagsgruppen i november måned og vi bliver mundtligt orienteret om, at der er et afslag på vej. Vi kan ikke gøre noget før brevet ligger på bordet - men der sker intet. Vi rykker og rykker og den 17. februar 2014 kom afslaget, a. 3 måneder efter, at sagen var behandlet. Afslaget var begrundet i faktuelt forkerte oplysninger, bl.a. i et så banalt forhold, som optælling af antallet af etager i ejendommen. I slutningen af april 2014 fremsender vi en anmodning om en ny sagsbehandling, vedlagt fotodokumentation for, at det tidligere afslag var meddelt på et fejlagtigt grundlag. Trods mundtlige påmindelser, løfter om en snarlig behandling og trods skriftlige rykkere til såvel teamleder som sagsbehandler, så er sagsbehandlingen i dag - på 5. måned - ikke kommet videre. Vi har intet hørt. Bygherren er ved at opgive projektet. Der er beskæftigelse til op mod 6-8 mand i et halvt år i sagen. side 3 af 5

4 laus Ovennævnte fem eksempler er groteske, men desværre typiske for de seneste års sagsbehandling. Vi oplever ofte sagsbehandlingstider på op mod et år og i enkelte tilfælde også over. De enkelte medarbejdere gør hvad de kan, de fleste er både dedikerede og dybt professionelle, men presset er så voldsomt, at systemet sander til. Jeg er bekendt med at flere medarbejdere i byggesagsafdelingen er gået ned med stress i den seneste periode. Det har store menneskelige konsekvenser, men i systemet tabes samtidig uvurderlig viden og lokalerfaring, når noget sådant sker. Ledelsen er opmærksom på problemet, og for at beskytte sagsbehandlerne er telefonerne lukket, og der er indført et TDC-værdigt system - Tast 1, hvis de ønsker. Det er ikke længere muligt at komme i kontakt med den enkelte sagsbehandler. Jeg har forståelse for omlægningen, der sikkert skaber ro, men konsekvensen er dyb frustration et andet sted i systemet: Som rådgivere, lever vi af at have et nært og tillidsfuldt samarbejde, dels med kunden, men i høj grad også med de kommunale sagsbehandlere. Det er ikke længere muligt at komme i kontakt med disse og det opleves som om, forvaltningen melder sig ud af det gode samarbejde. Herved forsvinder de sidste rester af den løsningsorienterede smidighed, der for få år siden kendetegnede den århusianske byggesagsbehandling, modsat andre kommuners. Vi arbejder jævnligt i de nærliggende østjyske kommuner. Trods rygtet, opleves sagsbehandlingen overalt langt mere smidig end i Aarhus Vi arbejder jævnligt i Københavns Kommune. Tidligere var det forfærdeligt i forhold til Aarhus kommune, i dag er forholdene i de to kommuner identiske Jeg arbejder som konsulent og syn- og skønsmand i Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter. Trods rygtet om den statslige administration, så opleves den mere nærværende og resultatorienteret end den lokale, kommunale byggesagsadministration. Jeg mener ikke, det er muligt at effektivisere eller omstrukturere sig til en bedre administration, der effektivt fjerner flaskehalsen. Der skal allokeres flere ressourer og opfordrer til, at der ansættes flere sagsbehandlere hurtigst muligt. side 4 af 5

5 laus Hvis man, med udgangspunkt i TV2-indslaget, forsigtigt antager, at halvdelen af de personer, der er ansat i den lokale byggebranhe, arbejder på projekter, der kræver en byggetilladelse eller anden myndighedsbehandling, så er a arbejdspladser direkte afhængige af sagsbehandlingen. Min påstand er, med baggrund i ovennævnte fem eksempler, at beskæftigelsen ganske let vil kunne øges med % flere ansatte i byggesektoren, hvis sagerne kom hurtigere gennem den kommunale flaskehals % skaber på bundlinjen jobs. Byggeopgaverne findes allerede - der står private investorer, der er klar til at investerer kroner i byen. Næsten dagligt mødes vi af hovedrystende kunder, der undes over, hvorfor der intet sker. Byen fortjener en bedre administration og i sidste ende vil det være langt mere virkningsfuldt for beskæftigelsen, end fremrykkede, kommunale investeringer. Jeg vil samtidig opfordre til, at rådgiverbranhen i højere grad inddrages i diskussionen om den fremtidige struktur. Vi sidder med en stor og uudnyttet erfaring om, hvordan samarbejdet opleves. Jeg mener, det vil skabe både forståelse og synergi og deltager meget gerne i sådanne dialogmøder. med venlig hilsen Claus Jensen j-arkitekter.dk side 5 af 5