SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE. Forebyggelse i kommunerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE. Forebyggelse i kommunerne"

Transkript

1 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE Forebyggelse i kommunerne 2004

2 Titel Så gør det dog! For børn og unge. Forebyggelse i kommunerne Udgiver Sundhedsstyrelsen & Embedslægerne Islands Brygge 67, 2300 København S Netadresse (URL) og Emneord Forebyggelse, kommuner Sprog Dansk Version 1.0 Versionsdato Juni 2004 Format Pdf, html Udgivet af Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsenet, juni 2004 Design 1508 A/S Tryk GraPhia Oplag ex. Elektronisk ISBN ISBN trykt version Fås hos Embedslægerne se adresserne på Fotos Forside Adrian Weinbrecht (Getty Images) Side 9 Karsten Weirup Side 13, 17, 25 og 29 Halfdan Mouritzen Side 21 Tine Lucas Materialet må frit kopieres med angivelse af kilde

3 INDHOLD Forord 4 Så gør det dog! 5 Alle børn skal røre sig 8 Børn bliver tykke 10 Unge bliver rygere 12 Unge drikker meget 14 Hash og andre illegale stoffer 16 Sexsygdomme og uønskede graviditeter 18 Hygiejne, smittespredning og indeklima 20 Sol og hudkræft 22 Ulykker kan ændre livet 24 Trivsel på institutioner og skoler 26 Sårbare og udsatte børn og unge 28 Den videre proces 30 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 3

4 FORORD Kommunernes indsats er af afgørende betydning for den samlede indsats for folkesundheden og specielt for sundheden for børn og unge. Det er derfor vigtigt, at forebyggelse og sundhedsfremme får en fremtrædende plads på den politiske dagsorden. Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsenet udsender derfor som bidrag til den kommunale og amtslige planlægning på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet for denne publikation, som indeholder forslag til de indsatser, som kan igangsættes. Forslagene retter sig til børn- og ungeområdet, idet det er tilkendegivet, at både kommuner og amter har børn og unge som fokusområde. Publikationen retter sig først og fremmest til kommunerne, men vil forhåbentlig også være til inspiration for en fortsat amtslig indsats. Publikationen bygger videre på debatoplægget Så gør det dog! fremsendt til kommunerne af Det Nationale Råd for Folkesundhed i november Sundhedsstyrelsen og Embedslægerne har fundet det nyttigt at tage udgangspunkt i dette oplæg, som gav gode bud på, hvordan kommunerne kan arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme i fremtiden. Vi har valgt yderligere at medtage et afsnit om forebyggelse generelt samt fem nye afsnit, som er vigtige, når det drejer sig om børn og unge: 1. brug af hash og andre illegale stoffer, 2. sexsygdomme og uønskede graviditeter, 3. hygiejne, smittespredning og indeklima, 4. ulykker og 5. sol og hudkræft. De enkelte indsatsområder er bygget op over skabelonen: sundhedsproblemets karakter med angivelse af eksempler på initiativer, som kan iværksættes. Materialet er ment som en inspiration og er kun angivet i oversigtsform. Mere grundige oplysninger kan findes via de links, der er oplyst på hvert område. Udover informationen, der er indeholdt i publikationen, vil Embedslægerne kunne bistå kommuner og amter med fremlæggelse og fortolkning af data om sygdom og sundhed, jf. afsnittet: Den videre proces. Det er vigtigt at understrege, at hensigten med publikationen er at give information og tilbud om rådgivning. De konkrete initiativer for de enkelte områder er ment som forslag til handlemuligheder for kommunerne. Materialet kan hentes fra Sundhedsstyrelsens og Embedslægernes hjemmesider: og og kan tillige fås ved henvendelse til den lokale embedslægeinstitution. Else Smith Centerchef Sundhedsstyrelsen Arne Poulstrup Ledende embedslæge 4 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

5 SÅ GØR DET DOG! Så gør det dog! et debatoplæg om kommuner og forebyggelse udgivet i november 2003 af Det Nationale Råd for Folkesundhed giver konkrete bud på, hvordan kommunerne kan komme videre med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis. Med udgangspunkt i debatoplægget har Embedslægevæsenet og Sundhedsstyrelsen udarbejdet denne publikation med særlige anvisninger på forebyggelse og sundhedsfremme over for børn og unge. Det er vigtigt, at der tages ansvar, tages beslutninger og handles for at komme videre med dette betydningsfulde arbejde Så gør det dog!. Efter en generel indledning følger 11 afsnit om sundhedsproblemer, som er vigtige, fordi vi ved, de vil berøre mange børn og unges helbred nu og i deres voksenliv, og fordi det er vist, at der på lokalt niveau er effektive forebyggelsesmuligheder. Sundhedsproblemets karakter og omfang ridses op på baggrund af data og oplysninger fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, og der udpeges for hvert sundhedsproblem forskellige fokusområder med forslag til konkrete initiativer. Sundhed er ikke kun et spørgsmål om fravær af sygdom, men omfatter også livskvalitet, trivsel, velbefindende og evner. Sundhed er således ikke kun et medicinsk, men også et psykologisk, socialt og kulturelt begreb. Helt fra barne- og ungdomsårene lægges kimen til vores sundhed resten af livet, gennem den måde vi lever på, hvad vi spiser, hvor vi bor, hvor meget vi bevæger os, hvordan vi socialt omgås hinanden, osv. Sundhed forsøger Embedslægevæsenet og Sundhedsstyrelsen at udtrykke ved data om sygelighed, middellevetid, dødelighed og tabte gode leveår m.m. Kommunernes indsats er af afgørende betydning for den samlede indsats for folkesundheden og specielt for børn og unge. På nogle områder har kommunerne en lang tradition og erfaring for forebyggelse og sundhedsfremme. Metoder til at forebygge og fremme sundheden har således dagligt været praktiseret af sundhedsplejen og tandplejen. På andre områder har der ofte kun været sporadiske initiativer, og de fleste kommuner har et stort uudnyttet potentiale for forebyggelse inden for en lang række områder: Institutioner, skoler, det sociale område og de tekniske områder. Forebyggelse og sundhedsfremme skal have en fremtrædende plads på den politiske dagsorden. Forebyggelse og sundhedsfremme skal derved blive en naturlig del af den kommunale hverdag på alle serviceområder. Kommunerne kan på den måde gøre folkesundhed til en folkesag. Kommunerne skal først og fremmest formulere holdnings-, handlings- og målrettede politikker, som giver gode rammer og vilkår for sundhedsfremmende og forebyggende initiativer og sund adfærd for børn og unge. Det handler bl.a. om at skabe råderum for dette arbejde og sætte fokus på det. Kommunens indsats for forebyggelse og sundhedsfremme bør derfor sikres gennem langsigtet planlægning og prioritering og indsatsen skal forankres via virksomhedsplaner, strategiplaner og en tilbagevendende evaluering af arbejdet. Ressourcer til forebyggelse og sundhedsfremme, kunne måske bruges til andre politisk presserende områder. Derfor skal også forebyggende aktiviteter være velbeskrevne inden de iværksættes, og indsatsen skal helst bygge på dokumenteret viden, dokumenteres og evalueres, så ressourcerne bruges så effektivt som muligt. Men mange initiativer koster kun lidt. Kommunerne skal således ofte kun være igangsættere for initiativer og behøver ikke at udføre alle opgaverne selv. Kommunerne kan lave partnerskaber med frivillige organisationer, amtet, udbydere af sundhedsydelser m.v. om løsningen af en række konkrete opgaver. Embedslægerne kan deltage i et samarbejde med kommunerne om udviklingen og kvalificeringen af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og med fremlæggelse og fortolkning af data om sygdom og sundhed. SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 5

6 Fokusområder, generelt Forebyggelse er Samfundsmæssige ændringer, der ikke er individrettede (Strukturel forebyggelse). Indsatser rettet mod raske mennesker for at undgå at sygdom opstår (Primær forebyggelse). Indsatser for at mindske eller undgå sygdomsudvikling ved tidlig undersøgelse og behandling (Sekundær forebyggelse). Indsatser for at mindske de negative virkninger af sygdom/sygdomsadfærd (Tertiær forebyggelse). Hastighedsbegrænsninger nær skoler, og myndighedernes regulering af restaurationsvirksomhed. Børnevaccinationer eller bestræbelser på at undgå at unge begynder at ryge. Forebyggende børneundersøgelser. Graviditetsundersøgelser. Tidlig indsats for udsatte eller sårbare børn. Støtte til behandlingen af børn og unge med sukkersyge. Astmaskoler for børn. Sundhedsfremme er At styrke individets modstandskraft over for livets sundhedsbelastende påvirkninger. Styrke børnene og de unges personlige og sociale evner. Indøve gode og sunde livsvaner hos børnene og de unge. Ansvar Det er vigtigt med en klar placering af ansvar også for den tværgående koordinering af den forebyggende indsats, dvs. på et højt forvaltningsniveau og med politisk forankring. Det kan f.eks. ske ved alt efter kommunens forudsætninger at oprette sundhedsråd eller ved at inddrage forebyggelse i udvalgsarbejdet på tværs af sektorer. Synlighed Kommunens forebyggelsespolitik og -tilbud skal være synlig. Kommunerne har en særlig pligt til at medinddrage borgerne, både børn og voksne, og give dem viden og motivation til medansvar. Det sunde liv skabes først og fremmest af borgerne selv. Via et sundhedscenter, hvor forskelligt sundheds- og socialfagligt personale er samlet, Sund By butik m.v. Man kan benytte de lokale medier til at formidle viden om kurser, rygestoptilbud m.v., og man kan spørge borgerne, hvad de mener er vigtigt. Ledelsesfokus på det eksterne samarbejde Ledelsesfokus på det overordnede eksterne samarbejde. Det drejer sig bl.a. om samarbejde med praktiserende læger, sygehuse, borgere og frivillige organisationer. Tænk forebyggelse Klare signaler til personalet om, at de skal tænke forebyggelse og sundhedsfremme ind i det almindelige arbejde. I nogle kommuner er det praksis, at alle sager i alle forvaltninger skal vurderes for evt. betydning for sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme. 6 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

7 Fokusområder, generelt Kendskab til kommunens sundhedsforhold Kan målrette og dimensionere den forebyggende indsats i kommunen. Benytte tilgængelige data over kommunens sundhedsforhold, f.eks. embedslægernes sundhedsprofiler med henblik på tilrettelæggelse af indsatser. Benytte lokale spørgeskemaer om, hvad borgerne mener. Uddannelse Prioritere videreuddannelse og efteruddannelse af personale i sundhedsfremme og forebyggelse. Tilbydes relevant personale på både på ledelsesplan og blandt praktikere. Dokumentation En forebyggende og sundhedsfremmende indsats skal bygge på dokumenteret viden og skal i sig selv dokumenteres. Sundhedsstyrelsen har samlet forskningsbaseret viden om forebyggelses- og sundhedsfremmemetoder (Se links). Evaluering En forebyggende og sundhedsfremmende indsats skal evalueres for løbende at kunne vurdere og styre, hvad vi gør og hvad vi får ud af det. Evaluering handler om at blive bedre og mere effektive til at løse opgaven. Evalueringen skal tænkes ind fra begyndelsen. For at det kan ske, må den forebyggende indsats beskrives systematisk. Det kan være med til at klargøre, hvad man ønsker med indsatsen og hvilke erfaringer, der allerede er dokumenteret. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 7

8 ALLE BØRN SKAL RØRE SIG 15-20% af børnene rører sig næsten ikke, og flere rører sig for lidt. Alle børn og unge skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, hvor de bruger deres muskler og får pulsen i vejret det betyder meget for deres sundhed også for deres sundhed som voksne. Børn skal vænne sig til, at fysisk aktivitet er en naturlig del af hverdagen, at det føles rart, og at det kan foregå sikkert. Der er på den måde gode chancer for, at de vil bevare lysten til at bevæge sig gennem hele deres liv. Fysisk aktivitet har desuden en positiv virkning på indlæring og kan også være med til at lette psykiske problemer. Kommunen er ansvarlig for mange af de institutioner og aktiviteter, der er hverdagen for børn og unge. Kommunerne har en central rolle i at skabe gode rammer, der kan stimulere børn og unge til at bevæge sig. Fokusområder, børn skal røre sig Besluttende organer Kommunale politiske udvalg, forvaltninger, børneinstitutioner, skoler og fritidshjem og forældrebestyrelser. Tag ansvar for, at der formuleres en politik på området. Søg oplysninger, sæt spørgsmålet på dagsordenen, tag debatten og følg op. Fysiske rammer Kommunerne kan være med til at sikre, at børn i daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger m.v. er fysisk aktive hver dag. Det kan bl.a. ske med gode fysiske rammer i institutionerne og i andre offentlige rum, hvor børn og unge færdes. Vurder om de indendørs arealer giver god plads til fysiske aktiviteter. Er der gode rammer for udendørsaktiviteter f.eks. idrætslegepladser, naturlegepladser, naturområder, skateboardbaner m.v. Bliver de benyttet? Er der fleksible adgangsmuligheder til disse? Planlæg for evt. forbedringer. Sikre gang- og cyklemuligheder Børn og unge skal kunne færdes sikkert til fods eller på cykel til og fra skole og andre steder, hvor børn og unge kommer. Identificer evt. problemer. Lær børnene at færdes sikkert. Noter evt. ønsker. Planlæg for evt. forbedringer. Fysisk aktivitet Daginstitutioner, skoler m.v. skal tilrettelægge hverdagen, så bevægelse og leg bliver en naturlig del af børnenes adfærd. I daginstitutioner, skoler m.v. skal hverdagen tilrettelægges, så bevægelse bliver en naturlig del af børnenes adfærd. Frikvartererne kan bruges til fysisk aktivitet. Kvalitet i idrætstimerne skal prioriteres højt. 8 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

9 Fokusområder, børn skal røre sig Partnerskaber Der kan etableres partnerskaber mellem kommunen og dens skoler, skolefritidsordninger, fritidshjem og lokale idrætsforeninger. Målet er at nå de børn, som ikke nås gennem de traditionelle idrætstilbud. Samtidig kan man opnå en bedre udnyttelse af faciliteterne. Det kan dreje sig om fælles idræts- og bevægelsesprojekter på tværs af institutioner og lokale foreninger eller f.eks. om idrætsdage og nye idrætsformer. Børn med særlige behov Konkrete samarbejder om enkelte børn mellem forældre, skole, skolefritidsordning, skolesundhedstjeneste, idrætsforeninger m.v. Det kan gælde f.eks. overvægtige børn og børn med bevægelseshandikap eller andre handikap, som kræver særlige hensyn. Indvandrerbørn kan have særlige behov. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 9

10 BØRN BLIVER TYKKE Fra 1972 til 1998 skete der en tredobling i forekomsten af svær overvægt og i 1998 var: 10% af pigerne og 7% af drengene i alderen 14 til 16 år overvægtige, 4% af pigerne og 3% af drengene svært overvægtige. I 2002 var 14% blandt årige piger og drenge overvægtige og 3% svært overvægtige. At være tyk har stor indflydelse på børnenes liv og trivsel i skoler og daginstitutioner. Mange tykke børn må døje med mobning og en følelse af at være udenfor. Overvægt i barndommen øger risikoen for at udvikle spiseforstyrrelser i ungdomsårene. Svær overvægt er også hos børn forbundet med forstadier til type 2-diabetes. Som voksne og hele livet vil de tykke have øget risiko for at udvikle livsstilssygdomme. Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar, men kommunerne har ansvaret for, at daginstitutioner, dagpleje og skoler understøtter og motiverer børnene og de unge til at spise sund kost og lærer børnene, at det er sjovt og naturligt at bevæge sig. I Sundhedsstyrelsens Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt, 2003 præsenteres en samlet strategi for, hvad der kan gøres fra privat og offentlig side. Der er også behov for en særlig indsats over for de børn, som allerede er overvægtige, eller som har en særlig risiko for at blive det. Og det er vigtigt, at denne indsats sker så tidligt som muligt inden vægten stiger alarmerende. Fokusområder, børn bliver tykke Besluttende organer Kommunale politiske udvalg, forvaltninger, børneinstitutioner, skoler og fritidshjem og forældrebestyrelser. Tag ansvar for, at der formuleres en politik på området (kost, fysisk aktivitet, behandling af overvægtige børn). Søg oplysninger, sæt spørgsmålet på dagsordenen, tag debatten og følg op. Sund mad Sund mad i kommunalt regi. Hvis skoler og børnehaver er med til at give børnene sunde madvaner, så holder disse vaner måske livet igennem. Fjern tilbud om usunde ting som sodavand, slik og chips. Giv sunde kosttilbud i daginstitutioner, skoler og steder, hvor børn færdes i fritiden. Der skal være adgang til frisk drikkevand. Tidlig opsporing Alle faggrupper, der arbejder med børn, skal samarbejde om tidlig opsporing af overvægtige børn. Den kommunale sundhedstjeneste med sundhedsplejersker, børne- og ungelæge kan være centrum for samarbejdet med børnene, forældrene, skoler og institutioner, praktiserende læger o.a., således at børn med uheldig vægtudvikling findes tidligt og tilbydes hjælp. 10 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

11 Fokusområder, børn bliver tykke Undervisning af personale Systematisk undervisning i sund mad og drikke og betydningen af fysisk aktivitet. Sundhedsplejersker/børne- og ungelæge kan undervise dagplejere, pædagoger og lærere. De voksne som gode rollemodeller har også betydning. Tilbud om undervisning til forældre og børn med særlige behov Ved overvægt/øget risiko bør sundhedsplejersker/børne- og ungelæger altid inddrage familien. Etabler familieorienteret tilbud om undervisning om sund kost og fysisk aktivitet for de forældre og børn, som har et reelt behov for det. Undervisning af alle børn og forældreoplysning Opgradering af undervisning om kroppen fra 0. til 9. klasse. Øget forældreoplysning/-samarbejde om børns brug og opfattelse af kroppen. Opgradering af undervisning i indkøb og madlavning. Pædagoger og lærere evt. med assistance fra Den Kommunale Sundhedstjeneste skal leve op til de undervisningsmæssige mål for faget hjemkundskab og idræt. Der bør også være fokus på børnenes tidsforbrug med tv, computerspil og andre stillesiddende aktiviteter. Links Inspiration til initiativer: SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 11

12 UNGE BLIVER RYGERE Tre ud af fire rygere begynder at ryge, inden de er fyldt 16 år. Jo tidligere børn og unge begynder at ryge, jo større er risikoen for, at de bliver storrygere senere i livet. Daglig-rygere i 9. klasse: 14% af drengene og 16% af pigerne (2002). Kommunerne har et stort medansvar for at forebygge, at børn og unge begynder at ryge. Det skal ske ved at inddrage de unge selv og deres forældre, men der sker også en meget stor påvirkning fra de institutioner og de voksne, som omgiver børnene og de unge i hverdagen. Det er afgørende, at kommunerne gør en aktiv indsats for at forebygge rygestart og sikrer støttende og røgfri miljøer, hvor børn og unge færdes. Fokusområder, unge rygere Lov om røgfri miljøer Kommunerne skal aktivt arbejde for at gennemføre og håndhæve lov om røgfri miljøer og sikre røgfri miljøer i kommunale institutioner, hvor børn og unge færdes. Børn og unge skal kunne færdes i idrætshaller, ungdomsklubber, biografer og andre steder, hvor de kommer i deres fritid, uden at blive udsat for passiv rygning. Kommunale politiske udvalg, forvaltninger, børneinstitutioner, skoler, fritidshjem, idræts- og ungdomsklubber og forældrebestyrelser m.v. skal tage ansvar for, at spørgsmålet kommer på dagsordenen og følges op, gerne med mål om at stramme rygeregler yderligere f.eks. på efterskoler. Personale som rollemodeller Personale, der har med børn og unge at gøre, skal forholde sig til deres ansvar som rollemodeller i forhold til rygning. Pædagoger, lærere, fritidsledere o.a. skal ikke ryge, når børn og unge er til stede. Der kan etableres specielle rygestopkurser for denne gruppe medarbejdere f.eks. på arbejdspladsen. Undervisning og information Kommunerne skal sikre, at undervisning og information omkring tobak prioriteres. Skolerne og den kommunale sundhedstjeneste er vigtige aktører, men de unge og forældrene skal inddrages som aktive i indsatsen, så rygestart forebygges eller udsættes. Tilbud om rygestop De unge, der ryger, skal have tilbud om rygestop i det område, hvor de bor. Rygestopkurser og rygestopinstruktører i området skal have særlige tilbud til de unge. Personale i den kommunale sundhedstjeneste kan evt. uddannes som rygestopinstruktører. 12 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

13 Fokusområder, unge rygere Røgfri miljøer i andre offentlige rum Arbejde frem mod røgfri miljøer i diskoteker, restauranter, cafeer m.v. Samarbejde med lokale diskoteker, restauranter, cafeer m.v. Røgfri arbejdspladser De voksne som rollemodeller er vigtigt. Kommunens arbejdspladser bør være de første, der bliver røgfri Sikre røgfri miljøer hvor unge færdes, herunder på de kommunale arbejdspladser. Etablere samarbejde med private arbejdspladser om støtte til rygestop. Gravide rygere Alle gravide herunder de unge skal have tilbud om hjælp til rygestop Der skal sikres et samarbejde med jordemødrene og fødestederne om særlige tilbud om rygestop. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 13

14 UNGE DRIKKER MEGET Alkoholforbruget er stort blandt de unge (og børn). Danske børn drikker typisk alkohol første gang, når de er 13 år. Danske unger drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. De unges alkoholforbrug er en afspejling af de voksnes alkoholkultur, som accepterer, at man drikker meget på en gang, og at man drikker til hverdag børn under 18 år har en far eller mor, der har været indlagt med en alkoholrelateret sygdom. Forældres store alkoholforbrug får konsekvenser for børnene. Unge, hvis forældre drikker hver dag, eller unge, som ser deres forældre fulde, drikker selv mere end andre unge, og risikoen for at børn af misbrugende forældre selv udvikler misbrug eller psykiske problemer er stor. Risikoen for ulykker under alkoholpåvirkning er velkendt. Halvdelen af kommunerne ser alkohol som et stort problem, men mange kommuner har ikke kortlagt problemet og fastlagt ansvaret for indsatsen og har ikke sikret, at personalet er kvalificeret på området. Der er et stort forebyggelsespotentiale i en særlig indsats for børn af misbrugende forældre. Voksne børn af alkoholikere udviser således færre psykiske symptomer, hvis de har modtaget passende social støtte i barndommen. Der er også positive muligheder i interventioner i de 5% af sygedagpengesager, førtidspensioner og kontanthjælpssager, som er direkte forbundet med stort forbrug af alkohol. De overførselsudgifter, der relaterer sig til alkohol, er på over 2 mia. kr. (1996-tal) og meget tyder på, at dette skøn endog er lavt sat. Fokusområder, unge drikker meget Alkoholpolitik i kommunalt regi med tydelige signaler til lokalsamfundet om børn, unge og alkohol Børn og alkohol hører ikke sammen. Alkoholdebuten blandt unge skal udsættes. Alkoholforbruget blandt unge skal nedsættes. Tidlig indsats i forhold til forældre med alkoholproblemer. Der skal udarbejdes og gennemføres en alkoholpolitik og handleplan i skoler, på andre uddannelsesinstitutioner og i ungdoms- og idrætsklubber m.v. i samarbejde med de unge og deres forældre. SSP har en vigtig rolle. En synlig alkoholpolitik for de voksne på kommunens arbejdspladser har en positiv afsmitning på de unge. Kvalificering af personale Personalet skal kvalificeres til at håndtere observationer og situationer, hvor unge eller forældre til børn og unge har problemer med alkohol. Personale i forvaltning, skoler og institutioner skal gives nødvendig uddannelse. 14 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

15 Fokusområder, unge drikker meget Bevillingspolitik Kommunen kan via bevillingspolitikken støtte, at børn og unges adgang til alkohol bliver begrænset. De handlende skal støttes i at efterleve lovgivningen om salg af alkohol til børn. Der kan stilles vilkår ved tildeling af bevillinger til diskoteker m.v. og føres en konsekvent politik over for restauratører, der markedsfører sig med dobbelt op, happy hour o.s.v. Intervention i enkeltsager Der skal udarbejdes klare retningslinier for læreres, pædagogers og socialrådgiveres intervention i sager, hvor der forekommer problemer med alkohol herunder alkoholproblemer i familier med børn. Modelprojekt, Børn i misbrugsfamilier 2003 fra Fyns Amt er et materiale med handlingsvejledninger for institutioner og forvaltninger. Materialet formidles af Sundhedsstyrelsen. Der skal sikres et fast samarbejde med amtet om en tidlig indsats for voksne misbrugere og deres børn. Links Alkoholpolitisk handleplan en håndbog for kommuner. Sundhedsstyrelsens ni bud om alkohol henvender sig til forældrene. Materialer om alkoholpolitik og forældreaftaler til skoler: Børn og unge drikker mere end du tror. SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 15

16 HASH OG ANDRE ILLEGALE STOFFER 40% af drengene og 31% af pigerne blandt de årige har prøvet illegale stoffer. 27% af drengene og 18% af pigerne har prøvet hash inden for det seneste år. 17% af drengene og 10% af pigerne har prøvet andre illegale stoffer end hash. 11% af drengene og 7% af pigerne har prøvet amfetamin, som er det mest udbredte stof efter hash. Andelen, der har prøvet stoffer, stiger kraftigt med alderen blandt de årige. De alvorligste risikomomenter ved brug af stoffer er: Risiko for forgiftning, der i værste fald kan være dødelig Risiko for psykisk sammenbrud (psykoser, depressioner) Risiko for at udvikle afhængighed og længerevarende misbrug Risiko for vold ved brug af de stimulerende stoffer Risiko for ulykker under stofpåvirkning. Der er blandt de unge en høj accept af hash, som er langt det mest udbredte illegale stof, og forbruget har været stigende. Derefter er amfetamin det stof, som flest har prøvet. Det er overvejende unge mellem 16 og 24 år, der bruger stoffer, og flere unge mænd end kvinder. Brugen af stoffer er spredt i hele landet til en stadigt bredere vifte af ungdomsmiljøer og -kulturer, men det er stadig væk de svageste og mest udsatte unge, der udvikler et egentlig misbrug. Der er en tæt sammenhæng mellem tobaksrygning, stort forbrug af alkohol og brug af illegale stoffer. Fokusområder, hash og andre illegale stoffer Kommunale rusmiddelpolitikker Brugen af stoffer i lokalmiljøet skal nedsættes ved en koordineret indsats, som er lokalt forankret. Udformningen af en kommunal rusmiddelpolitik skal ske i samarbejde med forældrene, skolerne, ungdomsuddannelser, foreningslivet og festmiljøet, politiet og via SSP. Forældrerollen Styrkelse af forældrerollen er en afgørende faktor for at påvirke de unges normer og adfærd. Oplysning om stoffer og den kommunale rusmiddelpolitik skal tages op som emne på forældremøder i skoler og ungdomsklubber i forlængelse af alkoholoplysning. Pædagoger og læreres rolle Rusmiddelpolitikken bør give retningslinier for oplysning, anvendelse af rusmidler til fester, håndtering af problemer og forældreinddragelse. Lærere, pædagoger og andre skal være opmærksomme på, om unges brug af legale rusmidler også har et relateret misbrug af illegale rusmidler. 16 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

17 Fokusområder, hash og andre illegale stoffer Festmiljøet Kommercielle festmiljøer og private med lejlighedsbevillinger skal følge principper for ansvarlig servering, herunder at stoffer ikke forefindes. Kommunen skal sammen med politiet føre en aktiv bevillingspolitik i samarbejde med det lokale festmiljø. Der skal sikres god information til personalet. Der skal arbejdes for sikre, trygge rammer i nattetimerne. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 17

18 SEXSYGDOMME OG UØNSKEDE GRAVIDITETER 50% af de årige af de seksuelt aktive bruger aldrig eller sjældent kondom. 5-10% af de unge er smittet med klamydia, både drenge og piger. Der er mellem og nye klamydiatilfælde om året. De fleste findes blandt unge. 25% af årige kender ikke nogen symptomer på klamydia. 40% af årige ved ikke, at klamydia kan gøre kvinder sterile. Mere end 50% af de årige angiver, at de mangler viden om sexsygdomme. Der fødes årligt ca børn i Danmark af teenagemødre. Der bliver årligt foretaget omkring provokerede aborter hos teenagere. Unge er velinformerede om hiv/aids, og forebyggelsen af hiv er hovedsagligt koncentreret om særlige grupper, herunder mænd der har sex med mænd, visse etniske grupper, stofmisbrugere og hiv-smittede. Det er væsentligt, at unge kan træffe kompetente valg omkring egen seksualitet, herunder præventionsvalg. P-piller er langt det mest anvendte præventionsmiddel blandt årige. Kondom beskytter både mod uønskede graviditeter og sexsygdomme. Mere end 75% af de årige angiver, at folkeskolens undervisning er blandt deres primære informationskilder til sexsygdomme. Blandt de årige angiver mere end 50%, at folkeskolens undervisning har været deres primære informationskilde til viden om sexsygdomme. Forældre, internet, ungdomsuddannelser og sundhedsprofessionelle er derimod sekundære kilder, når unge får information om sexsygdomme. Fokusområder, sexsygdomme og uønskede graviditeter Folkeskolen Systematisk og ensartet undervisning i seksualitet, uønskede graviditeter og sexsygdomme for at sikre elevers seksuelle kompetence og relevant præventionsvalg. Giv skoler og lærere tilbud om relevant efteruddannelse og sørg for, at der er tidssvarende informationsmaterialer. Undervisningen skal samtidigt tilgodese elevernes behov for information og samfundsmæssige mål med seksualundervisningen. Supplerende information til unge Supplere folkeskolens seksualundervisning med andre tilbud om vejledning, information m.m. Sørg for at unge kender til og bruger informationsmaterialer, telefonrådgivninger, internetsider, præventionsklinikker og tilbyd f.eks. vejledning hos kommunale sundhedsplejersker eller andre sundhedsprofessionelle. 18 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

19 Fokusområder, sexsygdomme og uønskede graviditeter Unge, som har forladt folkeskolen Udvikle og styrke allerede eksisterende undervisnings- og informationstilbud. Sørg for at der er tidssvarende informationsmaterialer til rådighed for unge, der har afsluttet folkeskolen. Informationen skal målrettes disse unges særlige behov, herunder tages hensyn til læsesvaghed. Frivillige organisationers og amternes informations- og rådgivningstilbud kan indgå i dette arbejde. Sundhedsfaglig bistand til bl.a. folkeskolelærere Tættere koordinering og strukturering af samarbejdet i kommuner, amter og frivillige organisationer. Samarbejd med amter, praktiserende læger, sundhedsplejersker m.fl. om at sikre ensartede tilbud til unge og at give den fornødne sundhedsfaglige bistand til f.eks. lærere i folkeskolen. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 19

20 HYGIEJNE, SMITTESPREDNING OG INDEKLIMA Smitsomme sygdomme spredes let blandt børn, unge og personale i institutioner og skoler, og astma-allergisygdomme kan forværres ved dårligt indeklima. Kommunen skal ved en hygiejnepolitik medvirke til en god hygiejne, herunder et godt indeklima i institutioner og skoler. Derved kan udbredelsen af smitsomme sygdomme i daginstitutioner og skoler nedsættes og risikoen for belastning af børn og unge med astma- og allergisygdomme reduceres. God hygiejne nedsætter også sygeligheden hos personalet. Fokusområder, hygiejne, smittespredning og indeklima Professionel håndtering af smitsomme sygdomme Tilfælde af og specielt ophobning af smitsomme sygdomme i institutioner og skoler skal håndteres professionelt. Den Kommunale Sundhedstjeneste skal samle oplysninger og vejlede om smitsomme sygdomme i institutionerne. Sanitære installationer WC, håndvaske, sæbeautomater, papirhåndklæder og affaldskurve bør være velfungerende og renholdte. Installationerne skal tilses regelmæssigt og rengøring skal foretages regelmæssigt og opprioriteres ved behov. Viden om betydningen af hygiejniske forhold God hygiejne og betydningen for sundhed og trivsel bør være kendt af børnene, de unge, deres forældre og personalet. Den Kommunale Sundhedstjeneste kan udarbejde materiale om hygiejniske principper, undervise i det og følge op på det. Gode vaner Håndvask: Forbedret håndhygiejne kan nedsætte sygeligheden og sygefraværet hos børn i børneinstitutioner. Støj: Opmærksomhed på hvor og hvornår der støjes og ikke støjes. I daginstitutioner og skoler skal der indarbejdes gode vaner mht. håndvask. I børneinstitutioner og skoler skal der indarbejdes gode vaner som kan sænke støjniveauet. Særlig beskyttelse Særlige behov: F.eks. børn med allergi. Nødvendige beskyttelsesmidler: F.eks. ved epidemier. Der skal være børneinstitutioner og skoler, der er fri for kæledyr, som kan være en belastning for børn med allergi. I børneinstitutioner og skoler skal der være adgang til at benytte éngangshandsker ved behov. 20 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

21 Fokusområder, hygiejne, smittespredning og indeklima Luft og ventilation Ingen bør udsættes for passiv rygning. Ventilationsanlæg skal være velfungerende og renholdte. Der skal sikres god ventilation herunder i fornødent omfang ved udluftning. Temperatur og luftfugtighed skal være passende. Jf. rygepolitik. Der skal etableres et godt samarbejde mellem kommunens bygningssagkyndige, Den Kommunale Sundhedstjeneste og det tekniske personale på institutioner og skoler. Rengøring Der bør fastsættes en standard for rengøring. Rengøringen skal evalueres og justeres systematisk og ved behov. Pladsforhold Mere plads til hvert barn synes at kunne mindske børnenes sygefravær. Ophold udendørs er godt for børnenes sundhedstilstand. Areal-/pladsnormer i institutionerne skal opfyldes. Alle børn skal have mulighed for udeophold dagligt. Links Sundhedsstyrelsen planlægger at udsende en ny Vejledning om hygiejne i daginstitutioner i sommeren SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 21

22 SOL OG HUDKRÆFT Antallet af alvorlige hudkræfttilfælde er fordoblet de seneste 20 år og rammer hvert år flere end 900 danskere, og det er påvist, at solskoldninger i barndommen øger risikoen for at udvikle hudkræft senere i livet. De fleste mennesker vil gerne være udendørs i foråret og om sommeren og nyde varmen og lyset; og lys, frisk luft og plads til at røre sig i det fri er godt for sundheden. At solbade og blive brun opfattes af mange og specielt de unge som noget positivt. Men børn og unge kræver særlig opmærksomhed, dels fordi de i særlig grad har risikoadfærd i forhold til solen, dels fordi risikoen for uønskede langtidsvirkninger stiger med antallet af år med risikoudsættelse. Det er vanskeligt at ændre adfærden på dette område, og det er derfor vigtigt, at man ikke blot i hjemmene, men også i børneinstitutioner, skoler og andre steder, hvor voksne har ansvar for børn og unge, har viden om sammenhængen mellem sol og hudkræft, og at man ved, hvad man kan gøre for at beskytte sig mod solen. Det er vigtigt, at de fysiske rammer og de daglige aktiviteter i børneinstitutioner, skoler, idrætsklubber m.m. ikke udsætter børnene og de unge for meget for solen. Fokusområder, sol og hudkræft Viden om sol og hudkræft De 4 solråd: Undgå middagssolen mellem kl. 12 og 15. Søg skygge. Helt små børn skal altid anbringes i skygge. Brug hat og let tøj. Brug solcreme ved behov. De 4 solråd bør kendes og praktiseres i børneinstitutioner og skoler. Man skal have viden om, hvornår og hvordan man skal benytte solcreme (jf. links), og solcreme bør kunne tilbydes til brug i institutioner og skoler. Hvis solcreme er påkrævet, skal man sørge for, at børnene er smurt godt ind, før de kommer ud i solen. Solcreme med faktortal 15 er et godt valg. Aktiviteter i solskinsvejr Bør tilrettelægges, så deltagerne er rimeligt beskyttede mod solen. På institutioner og skoler bør der tages højde for tidspunktet på dagen og aktivitetens varighed i solen, om der er mulighed for skygge og om deltagerne er forberedte mht. egnet tøj til beskyttelse mod solen. Hvis der antages at blive behov for at anvende solcreme, bør dette forefindes og benyttes/tilbydes. Gode vaner Udvikling af og indarbejdelse af gode vaner. Daginstitutioner og skoler kan medvirke til, at der indarbejdes gode vaner mht. at beskytte sig mod solen. 22 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

23 Fokusområder, sol og hudkræft Særlig beskyttelse Børn og unge med lys hud er særligt følsomme for solen og skades lettere. Der bør efter behov træffes aftale mellem forældrene, barnet/den unge og børneinstitution/ skole om evt. særlig beskyttelse. De fysiske rammer udendørs Ved udendørs ophold bør der være mulighed for let adgang til ophold eller aktiviteter i skygge. Institutioner, skoler og idrætsanlæg m.m. kan gennemgås for disse forhold sammen med brugerne. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 23

24 ULYKKER KAN ÆNDRE LIVET børn under 15 år kommer hvert år på skadestuen efter ulykker af disse ulykker sker på institutioner eller i skoler. Flere end af ulykkerne er så alvorlige, at de fører til indlæggelse. Børn er ved leg og aktiviteter udsat for risiko for ulykker. Småskader forekommer ofte og er et led i barnets normale udvikling, og forebyggelsen af ulykker bør ikke begrænse børnenes muligheder for bevægelse og fysiske udfordringer, og må ikke skabe utryghed. Men alvorlige skader kan have langvarige konsekvenser, og forebyggelsen bør fokusere på at undgå disse. Fokusområder, ulykker kan ændre livet Registrering af ulykker Sund By Netværket har udviklet skemaer til selvregistrering af ulykker i skoler. Børneinstitutioner og skoler skal skrive rapport over alle ulykker og nærulykker, som skal gennemgås for mulig forebyggelse. Den Kommunale Sundhedstjeneste kan deltage i dette. Ansættelse af sikkerhedsleder i kommunen. Sikkerhedscheck Sund By Netværket har udviklet checklister om ulykkesrisici i børneinstitutioner og skoler og udgivet manualer om forebyggelse af børneulykker. BUPL har mange års erfaringer med dette. Flere amter har gennemført modelprojekter. Børneinstitutioner og skoler skal regelmæssigt gennemgås af fagpersoner for potentielle ulykkesrisici ved deres indretning, udstyr, daglige aktiviteter og regler for voksenopsyn. Samtidig kan der informeres om forebyggelse af ulykker. Beredskab når ulykken sker Kommunen bør tage ansvar for tilstedeværelse af førstehjælpsudstyr, og at personalet kender dets anvendelse samt sikre efteruddannelse med førstehjælpskurser. Sund By-kurser i mestring af småskader og ulykker. Fagpersoner skal regelmæssigt gennemgå børneinstitutioner og skolers førstehjælpsudstyr, personalets førstehjælpskompetencer og retningslinier og procedurer ved ulykker. Materialemappe fra Sund By til alle institutioner. Idrætsskader Børn og unge skal have lært at kende kroppens grænser, og hvordan man forebygger skader. Den Kommunale Sundhedstjeneste og skolernes idrætslærere kan være ressourcepersoner. Institutionspersonale og forældre skal oplyses om, hvordan skader behandles. 24 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

25 Fokusområder, ulykker kan ændre livet Trafiksikkerhed Indsatsen over for ulykker med cyklister skal forstærkes. Tryghed i forbindelse med skolevejen skal sikres. Børnenes cykler og brug af cykelhjem skal kontrolleres. Trafikforhold ved skoler og institutioner skal forbedres for gående og cyklister. Etablering af lokale trafiksikkerhedsgrupper og samarbejde med SSP. Fyrværkeri Børn skal oplyses om sikker omgang med fyrværkeri. Opfølgning på de amtslige og landsdækkende kampagner. Demonstration af fyrværkeri ved politiet via SSP. Netværk Udveksling af viden om ulykkesforebyggelse og reaktion ved ulykker. Kommunerne kan indgå i forpligtende samarbejde om forebyggelse af skader, f.eks. gennem medlemsskab af Sund By Netværket eller Safe Community og samarbejde med amtets forebyggelsesenhed. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 25

26 TRIVSEL PÅ INSTITUTIONER OG SKOLER Selv på de bedste skoler er der op mod 25% af børnene, der i perioder ikke trives, og på de værste skoler er det flere end 60%. Mobning kan være en af årsagerne til dårlig trivsel, og ca. 10% af børnene er jævnligt udsat for mobning. Dårlig trivsel påvirker børnenes sociale funktion, deres indlæring i skolen og deres uddannelsesniveau senere i livet. Sundhedsmæssigt er dårlig trivsel associeret med usunde vaner som rygning, usund kost og storforbrug af alkohol. Kommunen har et medansvar for, at børnene trives, hvad angår deres personlige og sociale udvikling i børneinstitutionerne og skolerne og de offentlige miljøer i øvrigt. Det gælder i samværet mellem børnene indbyrdes og mellem børnene og de voksne. Det drejer sig om pædagogisk metode og om kommunikation. Hvordan lærer vi børnene at kommunikere indbyrdes, og hvordan kommunikerer vi med børnene? Fokusområder, trivsel på institutioner og skoler Trivselserklæringen for social trivsel og mod mobning i grundskolen af 10. marts 2004 De politiske ledere for 24 organisationer fra skoleverdenen har tilsluttet sig denne erklæring om en fælles kamp mod mobning. Erklæringen medinddrager politikere, skoleledere, lærere og pædagoger, forældre og elever. Er der vejledning og regler? Hvad når et barn eller en ung mobbes af en pædagog eller lærer? Hvem har ansvaret? Følge op på Trivselserklæringen. Læs: I skoler og institutioner bør der bl.a. udarbejdes en Mobbepolitik med en ansvarsplacering f.eks. hos lederen når det drejer sig om at få mobning til at ophøre. Der kan udarbejdes regler for omgangstone og adfærd på skolen mellem børnene indbyrdes og mellem lærere og børn. Evt. mulighed for en elevvejledning til børn, hvor de kan få hjælp, hvis de mobbes af lærere. Trivsel for børn med særlige behov Børn og unge med fysiske eller psykiske handikap kan kræve særlig opmærksomhed for at sikre, at de kan trives på deres egne præmisser og for at afværge, at de mobbes. Et tværfagligt samarbejde mellem institution/ skole, forældre og handikapkonsulenter skal være forberedt. 26 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

27 Fokusområder, trivsel på institutioner og skoler Pædagogiske metoder Der skal være klarhed over, hvilke pædagogiske principper, der anvendes. Institutioner og skoler bør redegøre for deres pædagogiske metoder m.v. Der bør sikres den nødvendige løbende faglige udvikling og supervision af personalet. Samarbejdet med forældrene Samarbejdet med forældre til børn, der ikke trives skal sikres. Alle forældrene skal føle et ansvar for, at også andre børn trives. Samarbejdet kan udbygges ved oplysning og møder. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 27

28 SÅRBARE OG UDSATTE BØRN OG UNGE Det handler om ulighed i sundhed, men også om ulighed i forebyggelse og sundhedsfremme. Ikke alle vil være lige gode til at drage nytte af et forebyggende tilbud og at forbedre sin sundhed ved det. Forebyggende tilbud indeholder også risikoen for holdningen: det er deres egen skyld, altså at personer, der er eller bliver syge men som ikke kan eller vil tage imod tilbuddet om forebyggelse selv er ude om det. Kommunen skal styrke den tidlige, forebyggende sociale indsats over for de svageste børn og unge og deres familier, for at evt. sociale og sundhedsmæssige problemer måske kan afværges eller mindskes. Kommunerne har et særligt ansvar for at skride ind, hvis børn bliver truet på deres liv og helbred (misrøgtes). Arbejdet skal ofte være tværfagligt, så sundhedspersonale, socialrådgivere, pædagoger, lærere og psykologer arbejder sammen og med familierne. Daginstitutionerne og skolerne er således vigtige parter i det forebyggende arbejde. Opgaven drejer sig ikke alene om, at de børn, der har det dårligt, kan få det bedre her og nu, men også om at reducere risikoen for, at børnene får problemer i voksenlivet. Fokusområder, sårbare og udsatte børn Den Kommunale Sundhedstjeneste Den viden og erfaring, som Den Kommunale Sundhedstjeneste har, bør anvendes mere systematisk i den kommunale indsats over for sårbare børn og unge. Kommunen har pligt til at oprette en tværfaglig gruppe, jf. lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Hvis kommunerne tager hånd om vanskeligt stillede børn og unge, så kan det give børnene og familierne større livskvalitet også i fremtiden. Støtte og opbakning til de helt unge gravide Den Kommunale Sundhedstjeneste skal arbejde på tidlig opsporing af sundhedsproblemer, bl.a. ved sundhedsplejerskernes forebyggende besøg og undersøgelser i førskolealderen og i skolealderen herunder ved opsøgende arbejde. Den Kommunale Sundhedstjeneste skal sikres ressourcer til dette arbejde. Der skal sikres en tidlig og koordineret støtte til familier og til børn i familier med misbrugsproblemer og andre psykosociale problemer. Rådgivnings- og vejledningsindsatsen over for helt unge gravide mødre eller familier skal forstærkes. Socialsektoren Kommunen har pligt til at oprette en tværfaglig gruppe, jf. serviceloven, og har underretningspligt. Familierådslagningsmodellen Bygger på ressourcerne omkring den enkelte familie. Familieinstitutioner Rådgiver og behandler familierne, og ikke kun de problemramte børn. Vurdere og om muligt aktivere, styrke og støtte familiens eget sociale netværk med familie, venner og naboer m.m. Dette kan ske enten i den enkelte kommune eller i et samarbejde mellem flere kommuner. 28 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

29 Fokusområder, sårbare og udsatte børn Pædagogisk Kvalificeret vurdering, visitation og løbende evaluering af børn og unge med behov for specialundervisning. Nogle klasser kan måske selv hjælpe elever med særlige problemer til at blive i klassen, og specialundervisningen kan måske gives i klassen. For andre elever vil en specialklasse være et bedre tilbud. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 29

30 DEN VIDERE PROCES Med udsendelsen af publikationen håber Sundhedsstyrelsen og embedslægerne at kunne bidrage til, at kommunerne yderligere vil sætte forebyggelse og sundhedsfremme over for børn og unge på dagsordenen. Grundlaget for denne indsats kan findes i et nyt datahåndteringsprogram, som giver embedslægerne mulighed for at levere flere og opdaterede data på amts- og kommuneplan. De pågældende oplysninger er baseret på nyere data fra Landspatientregistret, Dødsårsagsregisteret, Cancerregistret samt en række specialdata for børn og unge-området. Desuden har Embedslægerne et tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsens Videns- og Dokumentationsenhed på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Embedslægerne ønsker samtidig gerne i et samarbejde med det enkelte amt at indbyde til et møde, hvor der vil blive givet en redegørelse om materialets indhold og anvendelsesmuligheder. Embedslægerne tilbyder deres assistance til analyse og tolkning af data enten fra egne databaser eller særligt rekvirerede kommunale data, fremskaffelse af dokumentation, sparring omkring forebyggelsesindsatser, skabelse af fagligt netværk for den primære sundhedstjeneste, hjælp til evaluering m.v. Tilbudet skal naturligvis afpasses efter kommunens behov og embedslægernes ressourcer. Det er tanken, at assistancen aftales direkte med den enkelte kommune ved et møde i kommunen. Det er Sundhedstyrelsens og Embedslægernes håb, at kommuner og amter vil gøre brug af tilbudet. 30 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

31 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE Forebyggelse i kommunerne Så gør det dog! et debatoplæg om kommuner og forebyggelse udgivet i november 2003 af Det Nationale Råd for Folkesundhed giver konkrete bud på, hvordan kommunerne kan komme videre med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis. Med udgangspunkt i dette debatoplæg har Embedslægevæsenet og Sundhedsstyrelsen udarbejdet denne publikation med særlige anvisninger på forebyggelse og sundhedsfremme over for børn og unge. Der skal tages ansvar, der skal tages beslutninger og der skal handles for at komme videre med dette vigtige arbejde Så gør det dog!. Embedslægerne Find lokaladresse på Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Telefon Telefax

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012 udgivet 9 forebyggelsespakker

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Status. Horsens Kommunes indsats ift. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Velfærd og Sundhed Velfærd og sundhedsstaben

Status. Horsens Kommunes indsats ift. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Velfærd og Sundhed Velfærd og sundhedsstaben Velfærd og Sundhed Velfærd og sundhedsstaben Sagsnr.: 29.09.04-P00-1-14 Initialer: FSF Horsens Kommunes indsats ift. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Status Indhold 1. Resumé...3 INTRODUKTION...5

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009

BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009 BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009 1 Børnepolitik i Odsherred kommune Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Hørsholm Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse

Læs mere

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning.

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning. Side 1 Pkt.nr. 4 Indsatsområder vedr. sundhedsredegørelsen 1998 2001. 275998 Indstilling: 1. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at kommissorium for arbejdsgruppen

Læs mere

Ærø Kommunes sundhedspolitik. Vision. Alle er inspireret til et sundt og godt liv. Altid hjælp til bedre sundhed

Ærø Kommunes sundhedspolitik. Vision. Alle er inspireret til et sundt og godt liv. Altid hjælp til bedre sundhed Ærø Kommunes sundhedspolitik Vision I 2010 oplever vi på Ærø Alle er inspireret til et sundt og godt liv Altid hjælp til bedre sundhed 1 Sundhedspolitikkens målsætninger 1. Hverdagsmotion let og tilgængeligt

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed : rundniveau, : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne Indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne? Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne? Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme på ungdomsuddannelser, 19. juni 2014 Specialkonsulent Maria Koch Aabel Enhed for

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 14,0 Alkoholforbrug i liter fra 1906-2012 12,0 10,0 8,0 6,0 Liter 4,0 2,0 0,0 1906 1916 1926 1936 1946 1956 1966

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013

Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013 Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013 Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede

Læs mere

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN 30-08- 2013 VEJEN KOMMUNE Status på indsatserne I nærværende rapport fremstilles, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de indsatser,

Læs mere

1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker.

1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker. Pkt.nr. 4 Hvidovre Kommunes Sundhedsredegørelse 19982001. 331642 Indstilling: 1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker.

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne : rundniveau U: Udviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker. Sundhedskonsulenterne har gennemgået alle emnerne for forebyggelsespakkerne og ud fra omfang

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012 1. Organisering af det alkoholpolitiske forebyggelsesarbejde At forebyggelsesarbejdet på alkoholområdet organiseres systematisk og forankres politisk og ledelsesmæssigt så det kan gøre en forskel. 1a.

Læs mere

Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget

Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget for. s forebyggelsesstrategi for alkoholforbrug tager udgangspunkt i kommunens sundhedspolitik og andre relevante politikker og strategier samt den kendte viden

Læs mere