SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE. Forebyggelse i kommunerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE. Forebyggelse i kommunerne"

Transkript

1 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE Forebyggelse i kommunerne 2004

2 Titel Så gør det dog! For børn og unge. Forebyggelse i kommunerne Udgiver Sundhedsstyrelsen & Embedslægerne Islands Brygge 67, 2300 København S Netadresse (URL) og Emneord Forebyggelse, kommuner Sprog Dansk Version 1.0 Versionsdato Juni 2004 Format Pdf, html Udgivet af Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsenet, juni 2004 Design 1508 A/S Tryk GraPhia Oplag ex. Elektronisk ISBN ISBN trykt version Fås hos Embedslægerne se adresserne på Fotos Forside Adrian Weinbrecht (Getty Images) Side 9 Karsten Weirup Side 13, 17, 25 og 29 Halfdan Mouritzen Side 21 Tine Lucas Materialet må frit kopieres med angivelse af kilde

3 INDHOLD Forord 4 Så gør det dog! 5 Alle børn skal røre sig 8 Børn bliver tykke 10 Unge bliver rygere 12 Unge drikker meget 14 Hash og andre illegale stoffer 16 Sexsygdomme og uønskede graviditeter 18 Hygiejne, smittespredning og indeklima 20 Sol og hudkræft 22 Ulykker kan ændre livet 24 Trivsel på institutioner og skoler 26 Sårbare og udsatte børn og unge 28 Den videre proces 30 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 3

4 FORORD Kommunernes indsats er af afgørende betydning for den samlede indsats for folkesundheden og specielt for sundheden for børn og unge. Det er derfor vigtigt, at forebyggelse og sundhedsfremme får en fremtrædende plads på den politiske dagsorden. Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsenet udsender derfor som bidrag til den kommunale og amtslige planlægning på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet for denne publikation, som indeholder forslag til de indsatser, som kan igangsættes. Forslagene retter sig til børn- og ungeområdet, idet det er tilkendegivet, at både kommuner og amter har børn og unge som fokusområde. Publikationen retter sig først og fremmest til kommunerne, men vil forhåbentlig også være til inspiration for en fortsat amtslig indsats. Publikationen bygger videre på debatoplægget Så gør det dog! fremsendt til kommunerne af Det Nationale Råd for Folkesundhed i november Sundhedsstyrelsen og Embedslægerne har fundet det nyttigt at tage udgangspunkt i dette oplæg, som gav gode bud på, hvordan kommunerne kan arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme i fremtiden. Vi har valgt yderligere at medtage et afsnit om forebyggelse generelt samt fem nye afsnit, som er vigtige, når det drejer sig om børn og unge: 1. brug af hash og andre illegale stoffer, 2. sexsygdomme og uønskede graviditeter, 3. hygiejne, smittespredning og indeklima, 4. ulykker og 5. sol og hudkræft. De enkelte indsatsområder er bygget op over skabelonen: sundhedsproblemets karakter med angivelse af eksempler på initiativer, som kan iværksættes. Materialet er ment som en inspiration og er kun angivet i oversigtsform. Mere grundige oplysninger kan findes via de links, der er oplyst på hvert område. Udover informationen, der er indeholdt i publikationen, vil Embedslægerne kunne bistå kommuner og amter med fremlæggelse og fortolkning af data om sygdom og sundhed, jf. afsnittet: Den videre proces. Det er vigtigt at understrege, at hensigten med publikationen er at give information og tilbud om rådgivning. De konkrete initiativer for de enkelte områder er ment som forslag til handlemuligheder for kommunerne. Materialet kan hentes fra Sundhedsstyrelsens og Embedslægernes hjemmesider: og og kan tillige fås ved henvendelse til den lokale embedslægeinstitution. Else Smith Centerchef Sundhedsstyrelsen Arne Poulstrup Ledende embedslæge 4 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

5 SÅ GØR DET DOG! Så gør det dog! et debatoplæg om kommuner og forebyggelse udgivet i november 2003 af Det Nationale Råd for Folkesundhed giver konkrete bud på, hvordan kommunerne kan komme videre med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis. Med udgangspunkt i debatoplægget har Embedslægevæsenet og Sundhedsstyrelsen udarbejdet denne publikation med særlige anvisninger på forebyggelse og sundhedsfremme over for børn og unge. Det er vigtigt, at der tages ansvar, tages beslutninger og handles for at komme videre med dette betydningsfulde arbejde Så gør det dog!. Efter en generel indledning følger 11 afsnit om sundhedsproblemer, som er vigtige, fordi vi ved, de vil berøre mange børn og unges helbred nu og i deres voksenliv, og fordi det er vist, at der på lokalt niveau er effektive forebyggelsesmuligheder. Sundhedsproblemets karakter og omfang ridses op på baggrund af data og oplysninger fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, og der udpeges for hvert sundhedsproblem forskellige fokusområder med forslag til konkrete initiativer. Sundhed er ikke kun et spørgsmål om fravær af sygdom, men omfatter også livskvalitet, trivsel, velbefindende og evner. Sundhed er således ikke kun et medicinsk, men også et psykologisk, socialt og kulturelt begreb. Helt fra barne- og ungdomsårene lægges kimen til vores sundhed resten af livet, gennem den måde vi lever på, hvad vi spiser, hvor vi bor, hvor meget vi bevæger os, hvordan vi socialt omgås hinanden, osv. Sundhed forsøger Embedslægevæsenet og Sundhedsstyrelsen at udtrykke ved data om sygelighed, middellevetid, dødelighed og tabte gode leveår m.m. Kommunernes indsats er af afgørende betydning for den samlede indsats for folkesundheden og specielt for børn og unge. På nogle områder har kommunerne en lang tradition og erfaring for forebyggelse og sundhedsfremme. Metoder til at forebygge og fremme sundheden har således dagligt været praktiseret af sundhedsplejen og tandplejen. På andre områder har der ofte kun været sporadiske initiativer, og de fleste kommuner har et stort uudnyttet potentiale for forebyggelse inden for en lang række områder: Institutioner, skoler, det sociale område og de tekniske områder. Forebyggelse og sundhedsfremme skal have en fremtrædende plads på den politiske dagsorden. Forebyggelse og sundhedsfremme skal derved blive en naturlig del af den kommunale hverdag på alle serviceområder. Kommunerne kan på den måde gøre folkesundhed til en folkesag. Kommunerne skal først og fremmest formulere holdnings-, handlings- og målrettede politikker, som giver gode rammer og vilkår for sundhedsfremmende og forebyggende initiativer og sund adfærd for børn og unge. Det handler bl.a. om at skabe råderum for dette arbejde og sætte fokus på det. Kommunens indsats for forebyggelse og sundhedsfremme bør derfor sikres gennem langsigtet planlægning og prioritering og indsatsen skal forankres via virksomhedsplaner, strategiplaner og en tilbagevendende evaluering af arbejdet. Ressourcer til forebyggelse og sundhedsfremme, kunne måske bruges til andre politisk presserende områder. Derfor skal også forebyggende aktiviteter være velbeskrevne inden de iværksættes, og indsatsen skal helst bygge på dokumenteret viden, dokumenteres og evalueres, så ressourcerne bruges så effektivt som muligt. Men mange initiativer koster kun lidt. Kommunerne skal således ofte kun være igangsættere for initiativer og behøver ikke at udføre alle opgaverne selv. Kommunerne kan lave partnerskaber med frivillige organisationer, amtet, udbydere af sundhedsydelser m.v. om løsningen af en række konkrete opgaver. Embedslægerne kan deltage i et samarbejde med kommunerne om udviklingen og kvalificeringen af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og med fremlæggelse og fortolkning af data om sygdom og sundhed. SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 5

6 Fokusområder, generelt Forebyggelse er Samfundsmæssige ændringer, der ikke er individrettede (Strukturel forebyggelse). Indsatser rettet mod raske mennesker for at undgå at sygdom opstår (Primær forebyggelse). Indsatser for at mindske eller undgå sygdomsudvikling ved tidlig undersøgelse og behandling (Sekundær forebyggelse). Indsatser for at mindske de negative virkninger af sygdom/sygdomsadfærd (Tertiær forebyggelse). Hastighedsbegrænsninger nær skoler, og myndighedernes regulering af restaurationsvirksomhed. Børnevaccinationer eller bestræbelser på at undgå at unge begynder at ryge. Forebyggende børneundersøgelser. Graviditetsundersøgelser. Tidlig indsats for udsatte eller sårbare børn. Støtte til behandlingen af børn og unge med sukkersyge. Astmaskoler for børn. Sundhedsfremme er At styrke individets modstandskraft over for livets sundhedsbelastende påvirkninger. Styrke børnene og de unges personlige og sociale evner. Indøve gode og sunde livsvaner hos børnene og de unge. Ansvar Det er vigtigt med en klar placering af ansvar også for den tværgående koordinering af den forebyggende indsats, dvs. på et højt forvaltningsniveau og med politisk forankring. Det kan f.eks. ske ved alt efter kommunens forudsætninger at oprette sundhedsråd eller ved at inddrage forebyggelse i udvalgsarbejdet på tværs af sektorer. Synlighed Kommunens forebyggelsespolitik og -tilbud skal være synlig. Kommunerne har en særlig pligt til at medinddrage borgerne, både børn og voksne, og give dem viden og motivation til medansvar. Det sunde liv skabes først og fremmest af borgerne selv. Via et sundhedscenter, hvor forskelligt sundheds- og socialfagligt personale er samlet, Sund By butik m.v. Man kan benytte de lokale medier til at formidle viden om kurser, rygestoptilbud m.v., og man kan spørge borgerne, hvad de mener er vigtigt. Ledelsesfokus på det eksterne samarbejde Ledelsesfokus på det overordnede eksterne samarbejde. Det drejer sig bl.a. om samarbejde med praktiserende læger, sygehuse, borgere og frivillige organisationer. Tænk forebyggelse Klare signaler til personalet om, at de skal tænke forebyggelse og sundhedsfremme ind i det almindelige arbejde. I nogle kommuner er det praksis, at alle sager i alle forvaltninger skal vurderes for evt. betydning for sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme. 6 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

7 Fokusområder, generelt Kendskab til kommunens sundhedsforhold Kan målrette og dimensionere den forebyggende indsats i kommunen. Benytte tilgængelige data over kommunens sundhedsforhold, f.eks. embedslægernes sundhedsprofiler med henblik på tilrettelæggelse af indsatser. Benytte lokale spørgeskemaer om, hvad borgerne mener. Uddannelse Prioritere videreuddannelse og efteruddannelse af personale i sundhedsfremme og forebyggelse. Tilbydes relevant personale på både på ledelsesplan og blandt praktikere. Dokumentation En forebyggende og sundhedsfremmende indsats skal bygge på dokumenteret viden og skal i sig selv dokumenteres. Sundhedsstyrelsen har samlet forskningsbaseret viden om forebyggelses- og sundhedsfremmemetoder (Se links). Evaluering En forebyggende og sundhedsfremmende indsats skal evalueres for løbende at kunne vurdere og styre, hvad vi gør og hvad vi får ud af det. Evaluering handler om at blive bedre og mere effektive til at løse opgaven. Evalueringen skal tænkes ind fra begyndelsen. For at det kan ske, må den forebyggende indsats beskrives systematisk. Det kan være med til at klargøre, hvad man ønsker med indsatsen og hvilke erfaringer, der allerede er dokumenteret. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 7

8 ALLE BØRN SKAL RØRE SIG 15-20% af børnene rører sig næsten ikke, og flere rører sig for lidt. Alle børn og unge skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, hvor de bruger deres muskler og får pulsen i vejret det betyder meget for deres sundhed også for deres sundhed som voksne. Børn skal vænne sig til, at fysisk aktivitet er en naturlig del af hverdagen, at det føles rart, og at det kan foregå sikkert. Der er på den måde gode chancer for, at de vil bevare lysten til at bevæge sig gennem hele deres liv. Fysisk aktivitet har desuden en positiv virkning på indlæring og kan også være med til at lette psykiske problemer. Kommunen er ansvarlig for mange af de institutioner og aktiviteter, der er hverdagen for børn og unge. Kommunerne har en central rolle i at skabe gode rammer, der kan stimulere børn og unge til at bevæge sig. Fokusområder, børn skal røre sig Besluttende organer Kommunale politiske udvalg, forvaltninger, børneinstitutioner, skoler og fritidshjem og forældrebestyrelser. Tag ansvar for, at der formuleres en politik på området. Søg oplysninger, sæt spørgsmålet på dagsordenen, tag debatten og følg op. Fysiske rammer Kommunerne kan være med til at sikre, at børn i daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger m.v. er fysisk aktive hver dag. Det kan bl.a. ske med gode fysiske rammer i institutionerne og i andre offentlige rum, hvor børn og unge færdes. Vurder om de indendørs arealer giver god plads til fysiske aktiviteter. Er der gode rammer for udendørsaktiviteter f.eks. idrætslegepladser, naturlegepladser, naturområder, skateboardbaner m.v. Bliver de benyttet? Er der fleksible adgangsmuligheder til disse? Planlæg for evt. forbedringer. Sikre gang- og cyklemuligheder Børn og unge skal kunne færdes sikkert til fods eller på cykel til og fra skole og andre steder, hvor børn og unge kommer. Identificer evt. problemer. Lær børnene at færdes sikkert. Noter evt. ønsker. Planlæg for evt. forbedringer. Fysisk aktivitet Daginstitutioner, skoler m.v. skal tilrettelægge hverdagen, så bevægelse og leg bliver en naturlig del af børnenes adfærd. I daginstitutioner, skoler m.v. skal hverdagen tilrettelægges, så bevægelse bliver en naturlig del af børnenes adfærd. Frikvartererne kan bruges til fysisk aktivitet. Kvalitet i idrætstimerne skal prioriteres højt. 8 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

9 Fokusområder, børn skal røre sig Partnerskaber Der kan etableres partnerskaber mellem kommunen og dens skoler, skolefritidsordninger, fritidshjem og lokale idrætsforeninger. Målet er at nå de børn, som ikke nås gennem de traditionelle idrætstilbud. Samtidig kan man opnå en bedre udnyttelse af faciliteterne. Det kan dreje sig om fælles idræts- og bevægelsesprojekter på tværs af institutioner og lokale foreninger eller f.eks. om idrætsdage og nye idrætsformer. Børn med særlige behov Konkrete samarbejder om enkelte børn mellem forældre, skole, skolefritidsordning, skolesundhedstjeneste, idrætsforeninger m.v. Det kan gælde f.eks. overvægtige børn og børn med bevægelseshandikap eller andre handikap, som kræver særlige hensyn. Indvandrerbørn kan have særlige behov. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 9

10 BØRN BLIVER TYKKE Fra 1972 til 1998 skete der en tredobling i forekomsten af svær overvægt og i 1998 var: 10% af pigerne og 7% af drengene i alderen 14 til 16 år overvægtige, 4% af pigerne og 3% af drengene svært overvægtige. I 2002 var 14% blandt årige piger og drenge overvægtige og 3% svært overvægtige. At være tyk har stor indflydelse på børnenes liv og trivsel i skoler og daginstitutioner. Mange tykke børn må døje med mobning og en følelse af at være udenfor. Overvægt i barndommen øger risikoen for at udvikle spiseforstyrrelser i ungdomsårene. Svær overvægt er også hos børn forbundet med forstadier til type 2-diabetes. Som voksne og hele livet vil de tykke have øget risiko for at udvikle livsstilssygdomme. Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar, men kommunerne har ansvaret for, at daginstitutioner, dagpleje og skoler understøtter og motiverer børnene og de unge til at spise sund kost og lærer børnene, at det er sjovt og naturligt at bevæge sig. I Sundhedsstyrelsens Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt, 2003 præsenteres en samlet strategi for, hvad der kan gøres fra privat og offentlig side. Der er også behov for en særlig indsats over for de børn, som allerede er overvægtige, eller som har en særlig risiko for at blive det. Og det er vigtigt, at denne indsats sker så tidligt som muligt inden vægten stiger alarmerende. Fokusområder, børn bliver tykke Besluttende organer Kommunale politiske udvalg, forvaltninger, børneinstitutioner, skoler og fritidshjem og forældrebestyrelser. Tag ansvar for, at der formuleres en politik på området (kost, fysisk aktivitet, behandling af overvægtige børn). Søg oplysninger, sæt spørgsmålet på dagsordenen, tag debatten og følg op. Sund mad Sund mad i kommunalt regi. Hvis skoler og børnehaver er med til at give børnene sunde madvaner, så holder disse vaner måske livet igennem. Fjern tilbud om usunde ting som sodavand, slik og chips. Giv sunde kosttilbud i daginstitutioner, skoler og steder, hvor børn færdes i fritiden. Der skal være adgang til frisk drikkevand. Tidlig opsporing Alle faggrupper, der arbejder med børn, skal samarbejde om tidlig opsporing af overvægtige børn. Den kommunale sundhedstjeneste med sundhedsplejersker, børne- og ungelæge kan være centrum for samarbejdet med børnene, forældrene, skoler og institutioner, praktiserende læger o.a., således at børn med uheldig vægtudvikling findes tidligt og tilbydes hjælp. 10 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

11 Fokusområder, børn bliver tykke Undervisning af personale Systematisk undervisning i sund mad og drikke og betydningen af fysisk aktivitet. Sundhedsplejersker/børne- og ungelæge kan undervise dagplejere, pædagoger og lærere. De voksne som gode rollemodeller har også betydning. Tilbud om undervisning til forældre og børn med særlige behov Ved overvægt/øget risiko bør sundhedsplejersker/børne- og ungelæger altid inddrage familien. Etabler familieorienteret tilbud om undervisning om sund kost og fysisk aktivitet for de forældre og børn, som har et reelt behov for det. Undervisning af alle børn og forældreoplysning Opgradering af undervisning om kroppen fra 0. til 9. klasse. Øget forældreoplysning/-samarbejde om børns brug og opfattelse af kroppen. Opgradering af undervisning i indkøb og madlavning. Pædagoger og lærere evt. med assistance fra Den Kommunale Sundhedstjeneste skal leve op til de undervisningsmæssige mål for faget hjemkundskab og idræt. Der bør også være fokus på børnenes tidsforbrug med tv, computerspil og andre stillesiddende aktiviteter. Links Inspiration til initiativer: SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 11

12 UNGE BLIVER RYGERE Tre ud af fire rygere begynder at ryge, inden de er fyldt 16 år. Jo tidligere børn og unge begynder at ryge, jo større er risikoen for, at de bliver storrygere senere i livet. Daglig-rygere i 9. klasse: 14% af drengene og 16% af pigerne (2002). Kommunerne har et stort medansvar for at forebygge, at børn og unge begynder at ryge. Det skal ske ved at inddrage de unge selv og deres forældre, men der sker også en meget stor påvirkning fra de institutioner og de voksne, som omgiver børnene og de unge i hverdagen. Det er afgørende, at kommunerne gør en aktiv indsats for at forebygge rygestart og sikrer støttende og røgfri miljøer, hvor børn og unge færdes. Fokusområder, unge rygere Lov om røgfri miljøer Kommunerne skal aktivt arbejde for at gennemføre og håndhæve lov om røgfri miljøer og sikre røgfri miljøer i kommunale institutioner, hvor børn og unge færdes. Børn og unge skal kunne færdes i idrætshaller, ungdomsklubber, biografer og andre steder, hvor de kommer i deres fritid, uden at blive udsat for passiv rygning. Kommunale politiske udvalg, forvaltninger, børneinstitutioner, skoler, fritidshjem, idræts- og ungdomsklubber og forældrebestyrelser m.v. skal tage ansvar for, at spørgsmålet kommer på dagsordenen og følges op, gerne med mål om at stramme rygeregler yderligere f.eks. på efterskoler. Personale som rollemodeller Personale, der har med børn og unge at gøre, skal forholde sig til deres ansvar som rollemodeller i forhold til rygning. Pædagoger, lærere, fritidsledere o.a. skal ikke ryge, når børn og unge er til stede. Der kan etableres specielle rygestopkurser for denne gruppe medarbejdere f.eks. på arbejdspladsen. Undervisning og information Kommunerne skal sikre, at undervisning og information omkring tobak prioriteres. Skolerne og den kommunale sundhedstjeneste er vigtige aktører, men de unge og forældrene skal inddrages som aktive i indsatsen, så rygestart forebygges eller udsættes. Tilbud om rygestop De unge, der ryger, skal have tilbud om rygestop i det område, hvor de bor. Rygestopkurser og rygestopinstruktører i området skal have særlige tilbud til de unge. Personale i den kommunale sundhedstjeneste kan evt. uddannes som rygestopinstruktører. 12 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

13 Fokusområder, unge rygere Røgfri miljøer i andre offentlige rum Arbejde frem mod røgfri miljøer i diskoteker, restauranter, cafeer m.v. Samarbejde med lokale diskoteker, restauranter, cafeer m.v. Røgfri arbejdspladser De voksne som rollemodeller er vigtigt. Kommunens arbejdspladser bør være de første, der bliver røgfri Sikre røgfri miljøer hvor unge færdes, herunder på de kommunale arbejdspladser. Etablere samarbejde med private arbejdspladser om støtte til rygestop. Gravide rygere Alle gravide herunder de unge skal have tilbud om hjælp til rygestop Der skal sikres et samarbejde med jordemødrene og fødestederne om særlige tilbud om rygestop. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 13

14 UNGE DRIKKER MEGET Alkoholforbruget er stort blandt de unge (og børn). Danske børn drikker typisk alkohol første gang, når de er 13 år. Danske unger drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. De unges alkoholforbrug er en afspejling af de voksnes alkoholkultur, som accepterer, at man drikker meget på en gang, og at man drikker til hverdag børn under 18 år har en far eller mor, der har været indlagt med en alkoholrelateret sygdom. Forældres store alkoholforbrug får konsekvenser for børnene. Unge, hvis forældre drikker hver dag, eller unge, som ser deres forældre fulde, drikker selv mere end andre unge, og risikoen for at børn af misbrugende forældre selv udvikler misbrug eller psykiske problemer er stor. Risikoen for ulykker under alkoholpåvirkning er velkendt. Halvdelen af kommunerne ser alkohol som et stort problem, men mange kommuner har ikke kortlagt problemet og fastlagt ansvaret for indsatsen og har ikke sikret, at personalet er kvalificeret på området. Der er et stort forebyggelsespotentiale i en særlig indsats for børn af misbrugende forældre. Voksne børn af alkoholikere udviser således færre psykiske symptomer, hvis de har modtaget passende social støtte i barndommen. Der er også positive muligheder i interventioner i de 5% af sygedagpengesager, førtidspensioner og kontanthjælpssager, som er direkte forbundet med stort forbrug af alkohol. De overførselsudgifter, der relaterer sig til alkohol, er på over 2 mia. kr. (1996-tal) og meget tyder på, at dette skøn endog er lavt sat. Fokusområder, unge drikker meget Alkoholpolitik i kommunalt regi med tydelige signaler til lokalsamfundet om børn, unge og alkohol Børn og alkohol hører ikke sammen. Alkoholdebuten blandt unge skal udsættes. Alkoholforbruget blandt unge skal nedsættes. Tidlig indsats i forhold til forældre med alkoholproblemer. Der skal udarbejdes og gennemføres en alkoholpolitik og handleplan i skoler, på andre uddannelsesinstitutioner og i ungdoms- og idrætsklubber m.v. i samarbejde med de unge og deres forældre. SSP har en vigtig rolle. En synlig alkoholpolitik for de voksne på kommunens arbejdspladser har en positiv afsmitning på de unge. Kvalificering af personale Personalet skal kvalificeres til at håndtere observationer og situationer, hvor unge eller forældre til børn og unge har problemer med alkohol. Personale i forvaltning, skoler og institutioner skal gives nødvendig uddannelse. 14 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

15 Fokusområder, unge drikker meget Bevillingspolitik Kommunen kan via bevillingspolitikken støtte, at børn og unges adgang til alkohol bliver begrænset. De handlende skal støttes i at efterleve lovgivningen om salg af alkohol til børn. Der kan stilles vilkår ved tildeling af bevillinger til diskoteker m.v. og føres en konsekvent politik over for restauratører, der markedsfører sig med dobbelt op, happy hour o.s.v. Intervention i enkeltsager Der skal udarbejdes klare retningslinier for læreres, pædagogers og socialrådgiveres intervention i sager, hvor der forekommer problemer med alkohol herunder alkoholproblemer i familier med børn. Modelprojekt, Børn i misbrugsfamilier 2003 fra Fyns Amt er et materiale med handlingsvejledninger for institutioner og forvaltninger. Materialet formidles af Sundhedsstyrelsen. Der skal sikres et fast samarbejde med amtet om en tidlig indsats for voksne misbrugere og deres børn. Links Alkoholpolitisk handleplan en håndbog for kommuner. Sundhedsstyrelsens ni bud om alkohol henvender sig til forældrene. Materialer om alkoholpolitik og forældreaftaler til skoler: Børn og unge drikker mere end du tror. SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 15

16 HASH OG ANDRE ILLEGALE STOFFER 40% af drengene og 31% af pigerne blandt de årige har prøvet illegale stoffer. 27% af drengene og 18% af pigerne har prøvet hash inden for det seneste år. 17% af drengene og 10% af pigerne har prøvet andre illegale stoffer end hash. 11% af drengene og 7% af pigerne har prøvet amfetamin, som er det mest udbredte stof efter hash. Andelen, der har prøvet stoffer, stiger kraftigt med alderen blandt de årige. De alvorligste risikomomenter ved brug af stoffer er: Risiko for forgiftning, der i værste fald kan være dødelig Risiko for psykisk sammenbrud (psykoser, depressioner) Risiko for at udvikle afhængighed og længerevarende misbrug Risiko for vold ved brug af de stimulerende stoffer Risiko for ulykker under stofpåvirkning. Der er blandt de unge en høj accept af hash, som er langt det mest udbredte illegale stof, og forbruget har været stigende. Derefter er amfetamin det stof, som flest har prøvet. Det er overvejende unge mellem 16 og 24 år, der bruger stoffer, og flere unge mænd end kvinder. Brugen af stoffer er spredt i hele landet til en stadigt bredere vifte af ungdomsmiljøer og -kulturer, men det er stadig væk de svageste og mest udsatte unge, der udvikler et egentlig misbrug. Der er en tæt sammenhæng mellem tobaksrygning, stort forbrug af alkohol og brug af illegale stoffer. Fokusområder, hash og andre illegale stoffer Kommunale rusmiddelpolitikker Brugen af stoffer i lokalmiljøet skal nedsættes ved en koordineret indsats, som er lokalt forankret. Udformningen af en kommunal rusmiddelpolitik skal ske i samarbejde med forældrene, skolerne, ungdomsuddannelser, foreningslivet og festmiljøet, politiet og via SSP. Forældrerollen Styrkelse af forældrerollen er en afgørende faktor for at påvirke de unges normer og adfærd. Oplysning om stoffer og den kommunale rusmiddelpolitik skal tages op som emne på forældremøder i skoler og ungdomsklubber i forlængelse af alkoholoplysning. Pædagoger og læreres rolle Rusmiddelpolitikken bør give retningslinier for oplysning, anvendelse af rusmidler til fester, håndtering af problemer og forældreinddragelse. Lærere, pædagoger og andre skal være opmærksomme på, om unges brug af legale rusmidler også har et relateret misbrug af illegale rusmidler. 16 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

17 Fokusområder, hash og andre illegale stoffer Festmiljøet Kommercielle festmiljøer og private med lejlighedsbevillinger skal følge principper for ansvarlig servering, herunder at stoffer ikke forefindes. Kommunen skal sammen med politiet føre en aktiv bevillingspolitik i samarbejde med det lokale festmiljø. Der skal sikres god information til personalet. Der skal arbejdes for sikre, trygge rammer i nattetimerne. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 17

18 SEXSYGDOMME OG UØNSKEDE GRAVIDITETER 50% af de årige af de seksuelt aktive bruger aldrig eller sjældent kondom. 5-10% af de unge er smittet med klamydia, både drenge og piger. Der er mellem og nye klamydiatilfælde om året. De fleste findes blandt unge. 25% af årige kender ikke nogen symptomer på klamydia. 40% af årige ved ikke, at klamydia kan gøre kvinder sterile. Mere end 50% af de årige angiver, at de mangler viden om sexsygdomme. Der fødes årligt ca børn i Danmark af teenagemødre. Der bliver årligt foretaget omkring provokerede aborter hos teenagere. Unge er velinformerede om hiv/aids, og forebyggelsen af hiv er hovedsagligt koncentreret om særlige grupper, herunder mænd der har sex med mænd, visse etniske grupper, stofmisbrugere og hiv-smittede. Det er væsentligt, at unge kan træffe kompetente valg omkring egen seksualitet, herunder præventionsvalg. P-piller er langt det mest anvendte præventionsmiddel blandt årige. Kondom beskytter både mod uønskede graviditeter og sexsygdomme. Mere end 75% af de årige angiver, at folkeskolens undervisning er blandt deres primære informationskilder til sexsygdomme. Blandt de årige angiver mere end 50%, at folkeskolens undervisning har været deres primære informationskilde til viden om sexsygdomme. Forældre, internet, ungdomsuddannelser og sundhedsprofessionelle er derimod sekundære kilder, når unge får information om sexsygdomme. Fokusområder, sexsygdomme og uønskede graviditeter Folkeskolen Systematisk og ensartet undervisning i seksualitet, uønskede graviditeter og sexsygdomme for at sikre elevers seksuelle kompetence og relevant præventionsvalg. Giv skoler og lærere tilbud om relevant efteruddannelse og sørg for, at der er tidssvarende informationsmaterialer. Undervisningen skal samtidigt tilgodese elevernes behov for information og samfundsmæssige mål med seksualundervisningen. Supplerende information til unge Supplere folkeskolens seksualundervisning med andre tilbud om vejledning, information m.m. Sørg for at unge kender til og bruger informationsmaterialer, telefonrådgivninger, internetsider, præventionsklinikker og tilbyd f.eks. vejledning hos kommunale sundhedsplejersker eller andre sundhedsprofessionelle. 18 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

19 Fokusområder, sexsygdomme og uønskede graviditeter Unge, som har forladt folkeskolen Udvikle og styrke allerede eksisterende undervisnings- og informationstilbud. Sørg for at der er tidssvarende informationsmaterialer til rådighed for unge, der har afsluttet folkeskolen. Informationen skal målrettes disse unges særlige behov, herunder tages hensyn til læsesvaghed. Frivillige organisationers og amternes informations- og rådgivningstilbud kan indgå i dette arbejde. Sundhedsfaglig bistand til bl.a. folkeskolelærere Tættere koordinering og strukturering af samarbejdet i kommuner, amter og frivillige organisationer. Samarbejd med amter, praktiserende læger, sundhedsplejersker m.fl. om at sikre ensartede tilbud til unge og at give den fornødne sundhedsfaglige bistand til f.eks. lærere i folkeskolen. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 19

20 HYGIEJNE, SMITTESPREDNING OG INDEKLIMA Smitsomme sygdomme spredes let blandt børn, unge og personale i institutioner og skoler, og astma-allergisygdomme kan forværres ved dårligt indeklima. Kommunen skal ved en hygiejnepolitik medvirke til en god hygiejne, herunder et godt indeklima i institutioner og skoler. Derved kan udbredelsen af smitsomme sygdomme i daginstitutioner og skoler nedsættes og risikoen for belastning af børn og unge med astma- og allergisygdomme reduceres. God hygiejne nedsætter også sygeligheden hos personalet. Fokusområder, hygiejne, smittespredning og indeklima Professionel håndtering af smitsomme sygdomme Tilfælde af og specielt ophobning af smitsomme sygdomme i institutioner og skoler skal håndteres professionelt. Den Kommunale Sundhedstjeneste skal samle oplysninger og vejlede om smitsomme sygdomme i institutionerne. Sanitære installationer WC, håndvaske, sæbeautomater, papirhåndklæder og affaldskurve bør være velfungerende og renholdte. Installationerne skal tilses regelmæssigt og rengøring skal foretages regelmæssigt og opprioriteres ved behov. Viden om betydningen af hygiejniske forhold God hygiejne og betydningen for sundhed og trivsel bør være kendt af børnene, de unge, deres forældre og personalet. Den Kommunale Sundhedstjeneste kan udarbejde materiale om hygiejniske principper, undervise i det og følge op på det. Gode vaner Håndvask: Forbedret håndhygiejne kan nedsætte sygeligheden og sygefraværet hos børn i børneinstitutioner. Støj: Opmærksomhed på hvor og hvornår der støjes og ikke støjes. I daginstitutioner og skoler skal der indarbejdes gode vaner mht. håndvask. I børneinstitutioner og skoler skal der indarbejdes gode vaner som kan sænke støjniveauet. Særlig beskyttelse Særlige behov: F.eks. børn med allergi. Nødvendige beskyttelsesmidler: F.eks. ved epidemier. Der skal være børneinstitutioner og skoler, der er fri for kæledyr, som kan være en belastning for børn med allergi. I børneinstitutioner og skoler skal der være adgang til at benytte éngangshandsker ved behov. 20 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

21 Fokusområder, hygiejne, smittespredning og indeklima Luft og ventilation Ingen bør udsættes for passiv rygning. Ventilationsanlæg skal være velfungerende og renholdte. Der skal sikres god ventilation herunder i fornødent omfang ved udluftning. Temperatur og luftfugtighed skal være passende. Jf. rygepolitik. Der skal etableres et godt samarbejde mellem kommunens bygningssagkyndige, Den Kommunale Sundhedstjeneste og det tekniske personale på institutioner og skoler. Rengøring Der bør fastsættes en standard for rengøring. Rengøringen skal evalueres og justeres systematisk og ved behov. Pladsforhold Mere plads til hvert barn synes at kunne mindske børnenes sygefravær. Ophold udendørs er godt for børnenes sundhedstilstand. Areal-/pladsnormer i institutionerne skal opfyldes. Alle børn skal have mulighed for udeophold dagligt. Links Sundhedsstyrelsen planlægger at udsende en ny Vejledning om hygiejne i daginstitutioner i sommeren SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 21

22 SOL OG HUDKRÆFT Antallet af alvorlige hudkræfttilfælde er fordoblet de seneste 20 år og rammer hvert år flere end 900 danskere, og det er påvist, at solskoldninger i barndommen øger risikoen for at udvikle hudkræft senere i livet. De fleste mennesker vil gerne være udendørs i foråret og om sommeren og nyde varmen og lyset; og lys, frisk luft og plads til at røre sig i det fri er godt for sundheden. At solbade og blive brun opfattes af mange og specielt de unge som noget positivt. Men børn og unge kræver særlig opmærksomhed, dels fordi de i særlig grad har risikoadfærd i forhold til solen, dels fordi risikoen for uønskede langtidsvirkninger stiger med antallet af år med risikoudsættelse. Det er vanskeligt at ændre adfærden på dette område, og det er derfor vigtigt, at man ikke blot i hjemmene, men også i børneinstitutioner, skoler og andre steder, hvor voksne har ansvar for børn og unge, har viden om sammenhængen mellem sol og hudkræft, og at man ved, hvad man kan gøre for at beskytte sig mod solen. Det er vigtigt, at de fysiske rammer og de daglige aktiviteter i børneinstitutioner, skoler, idrætsklubber m.m. ikke udsætter børnene og de unge for meget for solen. Fokusområder, sol og hudkræft Viden om sol og hudkræft De 4 solråd: Undgå middagssolen mellem kl. 12 og 15. Søg skygge. Helt små børn skal altid anbringes i skygge. Brug hat og let tøj. Brug solcreme ved behov. De 4 solråd bør kendes og praktiseres i børneinstitutioner og skoler. Man skal have viden om, hvornår og hvordan man skal benytte solcreme (jf. links), og solcreme bør kunne tilbydes til brug i institutioner og skoler. Hvis solcreme er påkrævet, skal man sørge for, at børnene er smurt godt ind, før de kommer ud i solen. Solcreme med faktortal 15 er et godt valg. Aktiviteter i solskinsvejr Bør tilrettelægges, så deltagerne er rimeligt beskyttede mod solen. På institutioner og skoler bør der tages højde for tidspunktet på dagen og aktivitetens varighed i solen, om der er mulighed for skygge og om deltagerne er forberedte mht. egnet tøj til beskyttelse mod solen. Hvis der antages at blive behov for at anvende solcreme, bør dette forefindes og benyttes/tilbydes. Gode vaner Udvikling af og indarbejdelse af gode vaner. Daginstitutioner og skoler kan medvirke til, at der indarbejdes gode vaner mht. at beskytte sig mod solen. 22 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

23 Fokusområder, sol og hudkræft Særlig beskyttelse Børn og unge med lys hud er særligt følsomme for solen og skades lettere. Der bør efter behov træffes aftale mellem forældrene, barnet/den unge og børneinstitution/ skole om evt. særlig beskyttelse. De fysiske rammer udendørs Ved udendørs ophold bør der være mulighed for let adgang til ophold eller aktiviteter i skygge. Institutioner, skoler og idrætsanlæg m.m. kan gennemgås for disse forhold sammen med brugerne. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 23

24 ULYKKER KAN ÆNDRE LIVET børn under 15 år kommer hvert år på skadestuen efter ulykker af disse ulykker sker på institutioner eller i skoler. Flere end af ulykkerne er så alvorlige, at de fører til indlæggelse. Børn er ved leg og aktiviteter udsat for risiko for ulykker. Småskader forekommer ofte og er et led i barnets normale udvikling, og forebyggelsen af ulykker bør ikke begrænse børnenes muligheder for bevægelse og fysiske udfordringer, og må ikke skabe utryghed. Men alvorlige skader kan have langvarige konsekvenser, og forebyggelsen bør fokusere på at undgå disse. Fokusområder, ulykker kan ændre livet Registrering af ulykker Sund By Netværket har udviklet skemaer til selvregistrering af ulykker i skoler. Børneinstitutioner og skoler skal skrive rapport over alle ulykker og nærulykker, som skal gennemgås for mulig forebyggelse. Den Kommunale Sundhedstjeneste kan deltage i dette. Ansættelse af sikkerhedsleder i kommunen. Sikkerhedscheck Sund By Netværket har udviklet checklister om ulykkesrisici i børneinstitutioner og skoler og udgivet manualer om forebyggelse af børneulykker. BUPL har mange års erfaringer med dette. Flere amter har gennemført modelprojekter. Børneinstitutioner og skoler skal regelmæssigt gennemgås af fagpersoner for potentielle ulykkesrisici ved deres indretning, udstyr, daglige aktiviteter og regler for voksenopsyn. Samtidig kan der informeres om forebyggelse af ulykker. Beredskab når ulykken sker Kommunen bør tage ansvar for tilstedeværelse af førstehjælpsudstyr, og at personalet kender dets anvendelse samt sikre efteruddannelse med førstehjælpskurser. Sund By-kurser i mestring af småskader og ulykker. Fagpersoner skal regelmæssigt gennemgå børneinstitutioner og skolers førstehjælpsudstyr, personalets førstehjælpskompetencer og retningslinier og procedurer ved ulykker. Materialemappe fra Sund By til alle institutioner. Idrætsskader Børn og unge skal have lært at kende kroppens grænser, og hvordan man forebygger skader. Den Kommunale Sundhedstjeneste og skolernes idrætslærere kan være ressourcepersoner. Institutionspersonale og forældre skal oplyses om, hvordan skader behandles. 24 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

25 Fokusområder, ulykker kan ændre livet Trafiksikkerhed Indsatsen over for ulykker med cyklister skal forstærkes. Tryghed i forbindelse med skolevejen skal sikres. Børnenes cykler og brug af cykelhjem skal kontrolleres. Trafikforhold ved skoler og institutioner skal forbedres for gående og cyklister. Etablering af lokale trafiksikkerhedsgrupper og samarbejde med SSP. Fyrværkeri Børn skal oplyses om sikker omgang med fyrværkeri. Opfølgning på de amtslige og landsdækkende kampagner. Demonstration af fyrværkeri ved politiet via SSP. Netværk Udveksling af viden om ulykkesforebyggelse og reaktion ved ulykker. Kommunerne kan indgå i forpligtende samarbejde om forebyggelse af skader, f.eks. gennem medlemsskab af Sund By Netværket eller Safe Community og samarbejde med amtets forebyggelsesenhed. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 25

26 TRIVSEL PÅ INSTITUTIONER OG SKOLER Selv på de bedste skoler er der op mod 25% af børnene, der i perioder ikke trives, og på de værste skoler er det flere end 60%. Mobning kan være en af årsagerne til dårlig trivsel, og ca. 10% af børnene er jævnligt udsat for mobning. Dårlig trivsel påvirker børnenes sociale funktion, deres indlæring i skolen og deres uddannelsesniveau senere i livet. Sundhedsmæssigt er dårlig trivsel associeret med usunde vaner som rygning, usund kost og storforbrug af alkohol. Kommunen har et medansvar for, at børnene trives, hvad angår deres personlige og sociale udvikling i børneinstitutionerne og skolerne og de offentlige miljøer i øvrigt. Det gælder i samværet mellem børnene indbyrdes og mellem børnene og de voksne. Det drejer sig om pædagogisk metode og om kommunikation. Hvordan lærer vi børnene at kommunikere indbyrdes, og hvordan kommunikerer vi med børnene? Fokusområder, trivsel på institutioner og skoler Trivselserklæringen for social trivsel og mod mobning i grundskolen af 10. marts 2004 De politiske ledere for 24 organisationer fra skoleverdenen har tilsluttet sig denne erklæring om en fælles kamp mod mobning. Erklæringen medinddrager politikere, skoleledere, lærere og pædagoger, forældre og elever. Er der vejledning og regler? Hvad når et barn eller en ung mobbes af en pædagog eller lærer? Hvem har ansvaret? Følge op på Trivselserklæringen. Læs: I skoler og institutioner bør der bl.a. udarbejdes en Mobbepolitik med en ansvarsplacering f.eks. hos lederen når det drejer sig om at få mobning til at ophøre. Der kan udarbejdes regler for omgangstone og adfærd på skolen mellem børnene indbyrdes og mellem lærere og børn. Evt. mulighed for en elevvejledning til børn, hvor de kan få hjælp, hvis de mobbes af lærere. Trivsel for børn med særlige behov Børn og unge med fysiske eller psykiske handikap kan kræve særlig opmærksomhed for at sikre, at de kan trives på deres egne præmisser og for at afværge, at de mobbes. Et tværfagligt samarbejde mellem institution/ skole, forældre og handikapkonsulenter skal være forberedt. 26 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

27 Fokusområder, trivsel på institutioner og skoler Pædagogiske metoder Der skal være klarhed over, hvilke pædagogiske principper, der anvendes. Institutioner og skoler bør redegøre for deres pædagogiske metoder m.v. Der bør sikres den nødvendige løbende faglige udvikling og supervision af personalet. Samarbejdet med forældrene Samarbejdet med forældre til børn, der ikke trives skal sikres. Alle forældrene skal føle et ansvar for, at også andre børn trives. Samarbejdet kan udbygges ved oplysning og møder. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 27

28 SÅRBARE OG UDSATTE BØRN OG UNGE Det handler om ulighed i sundhed, men også om ulighed i forebyggelse og sundhedsfremme. Ikke alle vil være lige gode til at drage nytte af et forebyggende tilbud og at forbedre sin sundhed ved det. Forebyggende tilbud indeholder også risikoen for holdningen: det er deres egen skyld, altså at personer, der er eller bliver syge men som ikke kan eller vil tage imod tilbuddet om forebyggelse selv er ude om det. Kommunen skal styrke den tidlige, forebyggende sociale indsats over for de svageste børn og unge og deres familier, for at evt. sociale og sundhedsmæssige problemer måske kan afværges eller mindskes. Kommunerne har et særligt ansvar for at skride ind, hvis børn bliver truet på deres liv og helbred (misrøgtes). Arbejdet skal ofte være tværfagligt, så sundhedspersonale, socialrådgivere, pædagoger, lærere og psykologer arbejder sammen og med familierne. Daginstitutionerne og skolerne er således vigtige parter i det forebyggende arbejde. Opgaven drejer sig ikke alene om, at de børn, der har det dårligt, kan få det bedre her og nu, men også om at reducere risikoen for, at børnene får problemer i voksenlivet. Fokusområder, sårbare og udsatte børn Den Kommunale Sundhedstjeneste Den viden og erfaring, som Den Kommunale Sundhedstjeneste har, bør anvendes mere systematisk i den kommunale indsats over for sårbare børn og unge. Kommunen har pligt til at oprette en tværfaglig gruppe, jf. lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Hvis kommunerne tager hånd om vanskeligt stillede børn og unge, så kan det give børnene og familierne større livskvalitet også i fremtiden. Støtte og opbakning til de helt unge gravide Den Kommunale Sundhedstjeneste skal arbejde på tidlig opsporing af sundhedsproblemer, bl.a. ved sundhedsplejerskernes forebyggende besøg og undersøgelser i førskolealderen og i skolealderen herunder ved opsøgende arbejde. Den Kommunale Sundhedstjeneste skal sikres ressourcer til dette arbejde. Der skal sikres en tidlig og koordineret støtte til familier og til børn i familier med misbrugsproblemer og andre psykosociale problemer. Rådgivnings- og vejledningsindsatsen over for helt unge gravide mødre eller familier skal forstærkes. Socialsektoren Kommunen har pligt til at oprette en tværfaglig gruppe, jf. serviceloven, og har underretningspligt. Familierådslagningsmodellen Bygger på ressourcerne omkring den enkelte familie. Familieinstitutioner Rådgiver og behandler familierne, og ikke kun de problemramte børn. Vurdere og om muligt aktivere, styrke og støtte familiens eget sociale netværk med familie, venner og naboer m.m. Dette kan ske enten i den enkelte kommune eller i et samarbejde mellem flere kommuner. 28 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

29 Fokusområder, sårbare og udsatte børn Pædagogisk Kvalificeret vurdering, visitation og løbende evaluering af børn og unge med behov for specialundervisning. Nogle klasser kan måske selv hjælpe elever med særlige problemer til at blive i klassen, og specialundervisningen kan måske gives i klassen. For andre elever vil en specialklasse være et bedre tilbud. Links SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE 29

30 DEN VIDERE PROCES Med udsendelsen af publikationen håber Sundhedsstyrelsen og embedslægerne at kunne bidrage til, at kommunerne yderligere vil sætte forebyggelse og sundhedsfremme over for børn og unge på dagsordenen. Grundlaget for denne indsats kan findes i et nyt datahåndteringsprogram, som giver embedslægerne mulighed for at levere flere og opdaterede data på amts- og kommuneplan. De pågældende oplysninger er baseret på nyere data fra Landspatientregistret, Dødsårsagsregisteret, Cancerregistret samt en række specialdata for børn og unge-området. Desuden har Embedslægerne et tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsens Videns- og Dokumentationsenhed på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Embedslægerne ønsker samtidig gerne i et samarbejde med det enkelte amt at indbyde til et møde, hvor der vil blive givet en redegørelse om materialets indhold og anvendelsesmuligheder. Embedslægerne tilbyder deres assistance til analyse og tolkning af data enten fra egne databaser eller særligt rekvirerede kommunale data, fremskaffelse af dokumentation, sparring omkring forebyggelsesindsatser, skabelse af fagligt netværk for den primære sundhedstjeneste, hjælp til evaluering m.v. Tilbudet skal naturligvis afpasses efter kommunens behov og embedslægernes ressourcer. Det er tanken, at assistancen aftales direkte med den enkelte kommune ved et møde i kommunen. Det er Sundhedstyrelsens og Embedslægernes håb, at kommuner og amter vil gøre brug af tilbudet. 30 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE

31 SÅ GØR DET DOG! FOR BØRN OG UNGE Forebyggelse i kommunerne Så gør det dog! et debatoplæg om kommuner og forebyggelse udgivet i november 2003 af Det Nationale Råd for Folkesundhed giver konkrete bud på, hvordan kommunerne kan komme videre med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis. Med udgangspunkt i dette debatoplæg har Embedslægevæsenet og Sundhedsstyrelsen udarbejdet denne publikation med særlige anvisninger på forebyggelse og sundhedsfremme over for børn og unge. Der skal tages ansvar, der skal tages beslutninger og der skal handles for at komme videre med dette vigtige arbejde Så gør det dog!. Embedslægerne Find lokaladresse på Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Telefon Telefax

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer 29. Oktober 2007 Maria Winther Koch: mwk@sst.dk Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen www.sst.dk 1 Disposition Forekomsten af overvægt i Danmark

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Mental sundhed Adgang til socialrådgivere i dagtilbud og skoler I Roskilde Kommune er der tilknyttet socialrådgivere til alle skoler og dagtilbud.

Mental sundhed Adgang til socialrådgivere i dagtilbud og skoler I Roskilde Kommune er der tilknyttet socialrådgivere til alle skoler og dagtilbud. Oversigt over konkrete indsatser i Roskilde Kommune i forbindelse med forebyggelsespakker Udarbejdet april 2015 Forebyggelsespakke Anbefalinger ifht. børn og unge Konkrete indsatser i Roskilde Kommune

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2014-15 Undervisning og gæstelærere 2014-15 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2015-2018 www.skive.dk Indholdsfortegnelse: 1. Forord... 3 2. Vision og målsætninger for Sundhedspolitikken... 4 3. Indsatsområder: a. Mad, måltider og overvægt... 6 b. Fysisk

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere