REFLEKSIONSVÆRKTØJ. til team. Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer

Transkript

1 REFLEKSIONSVÆRKTØJ til team Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer

2 Refleksionsværktøj til team Mappen indeholder en mødeguide og procesbeskrivelse, som giver inspiration til at planlægge, gennemføre og evaluere refleksionsprocesser i teamet inden for forskellige temaer, der har betydning for arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Et team kan bestå af lærere eller både lærere og pædagoger. Målet med mødeguiden er, at give jer inspiration til at reflektere over klassefællesskabet, klasseledelse, elevernes medindflydelse og motivation, undervisningsdifferentiering samt forældresamarbejde. I kan vælge at bruge mappen i sin helhed eller vælge de temaer og øvelser ud, som I finder interessante og relevante. Ved hvert tema i mappen finder I en tidsangivelse for, hvor lang tid refleksion og øvelser cirka vil tage på et teammøde. Tema 1: Teammøder og teamsamarbejde er særligt egnet til nye team eller til team, hvor der er behov for at drøfte mødeform og -struktur. Tema 7: Teamrefleksion er en struktureret og afgrænset guide til en teamrefleksion. En teamrefleksion kan være målrettet en konkret og oplevet udfordring, men den kan også være målrettet et tema som I i fællesskab får lyst til at beskæftige jer mere indgående med. Sådan bruger I mappen til at planlægge teammøder: Temaer Visuelt overblik. Kig sammen i teamet på temaerne. Tema 1 Teammøder og teamsamarbejde Tema 7 Teamrefleksion (ca. 1 time) LU INK DER Tema 6 Inkluderende forældresamarbejde (Ca. 1 time) Tema 5 Undervisningsdifferentiering (Ca. 1 time) (Ca. 1 time) Tema 4 Motivation og lyst til læring er mødeled (Ca. 1½ time) Indhold og tidsplan. Her kan I skrive ned, hvornår I vil holde møde om Tema 2 Velfungerende klassefællesskaber Tema 3 Klasseledelse og medindflydelse lan (Ca. 1 time) og tidsp Indhold (Ca. 1 time) GMILJØ IN Tal om, hvilke temaer, der vil være relevante at arbejde med på jeres teammøder og i hvilken rækkefølge. DE LÆR EN og spunkt mødetid sted Tema 1 samarbejde team øder og se: Ønsker til team n Teamm orde Øvel de forskellige emner.under hvert faneblad finder I inspiration til, hvordan I kan komme rundt om temaet på teammødet: ) og dags (Ca. 1 time Øvelse: Mål et er samarbejd for teammød Tema 2 er llesskab klassefæ om eleverne erende Velfung Øvelse: Fælles sprog ngerende ) TIPvelfu Tal med skoleledelsen om, hvordan de kan være med til at støtte op (Ca. 1 time se: Debat om esskaber Øvel klassefællom teamets refleksionsprocesser. 1 Tema 3 indflydelse med - hvad har delse og Klassele ) Øvelse: Tjeklistei min klasse? (Ca. 1 time skulle have sagt at eleverne TeammødTemalyst4 til læring erog ion Motivat og team samarbe jde Baggrundsviden og tips til mødeleder. Her finder I en beskrivelse Tema 5 TEM tællinger vationsfor Elevse: Moti se: time) Øvel nscirklen Øvel motiva(ca. 1½ Motivatio Status på leplan for Øvelse: Ekstraøvelse: n lse: Hand motivatio tsen Ekstraøve elev tionsindsa en enkelt A1 iering ifferent Tid Ca. 1 timesningsd t om formålet med æg Undervi Deba se: - planl ) Øvel Puslespil lse: (Ca. 1 time ering Øvelse: ing Ekstraøve TIP ing S af formålet med mødet, samt baggrundsviden og tips til, hvordan mødelederen kan tilrettelægge processen på mødet. Til mødeled differenti ingsdifferentier ifferentier Formål rvisn eren rvisningsd n for unde TemaeT med unde Handlepla og øvelser Trin 1 introd uktion ne Formålet med kort om formå jde team får disku dette tema er, at let med Tema 6 samog arbe hvilkede ldre øvelser I skal mødet, og mødeindho teret jeres møde I som lave samm inkluderen rendeturforæ struk en irkler Debat om Inklude ) Øvel I har til jeres ld, samt hvilk Foræ2ldrec ønsker se: Øvelse: Trin øvelse: møder frem(ca. 1etime ønsker til over. amarbejde teamsama Uddel en forældres rbejdet Temaet er kopi af øvelse særli n på side 3 og klip sedler eller til team gt egnet til nye ne med ord team og udsagn, hvor der Tema 7 Gennemfør øvelse at drøfte møde ud er behov for n fleksion struktur osv. Teamre Skriv ) ind på opsam Tal Baggrunds viden Teamsamarb ejdet er en vigtig grund arbejde med pille i at kunne at miljø og klasse udvikle et velfungeren de undervisnin fællesskab. gs- Tydelige ØvElsE TEM Trin 3 øvels e: for teammøde mål og dagsorden r Uddel en kopi af øvelse n på side 4-5 Tal om, hvordan jeres fremtidige for teamm dagsorden øder skal se ud Alle deltag ere prøver at formulere for forskellige mål dagsordenp unkter Brug ca. 30 minutter. mål for møderne Mange lærere og en ekstra opgav pædagoger opleve r møder som allerede eksiste e og ikke som værkt øjer til at løse rende opgav de er, at det er er med. Den uklart, hvad primære årsag målet med ender møded mødet er og eltagerne derfor med fx at forholde sig koble sig af afventende menta eller kaste de temaer, sig ind i drøfte lt, der tilfæld igvis komm lsen af vis at forhol er op uden de sig til hvorfo nødvendigr. Øvelser. Under hvert tema er der forskellige øvelser, 1 lingsarket: (Ca. 1 timesom I kan Ca. 5 ord, blive enige om skal karakt jeres teams erisere amarbejde fremover Brug ca. 20 minutter. A1 Mål og dagsorden for teammøder som I kan kopiere inden mødet. Trin 4 opsa mling og handlinger Aftal, hvorda fremover ni Tag en runde fremover vil holde jeres hvor I drøfte teammøder. r spørgsmålen Hvem vil Første skridt n e: stå fortaler til at kunne at planlæ Hvad handler øvelsen om: mødel At I som team om, hvordan I fremover ønsker jeres dagsorden til bruge teamm effektivt og gge og være eder vores skabe rum øderne skal merese ud, og hvilke mål I ønskerpå for de enkelte næstedagsordenpunkter. til refleksteammøderne formulere teammøde? Er der nogen ion og udvikl klare ing er, at temaer fra for deltagerne, mål for møderne. Når mappe drøfte målet n, som vi vil på vores næste bliver dialog er tydelig Sådan gør I: t anden. Deltag en næste møde? n erne forhol TIP FInd InSPIrATIon i mappen til Brugfra helt til teammøderne Kig påaltid jeresenønsker øvelsen: Opsam der sig mere de bidrager lingsa rket på side med er væsen kritisk hvilke temaer I kan drøfte på de kommende til, om det, 6. til teamsamarbejdet og tal sammen om, ønskede mål. tligt medønsker henbli på teammøder. atdagsorden hvordankjeres nå det kan udformes, så møderne lever op til jeres ønsker. Den inklud erende skole i praksis, (red.), 2008 Rasmus Alenk ær skab rum 2 til refleksio Eksempel på dagsorden beslutninger og konkrete aftaler. Punkt Emne 1 2 Velkomst Aktivitet/mål OpBrandslukning samlin Ansvarlig Check ind Hvad er presserende, Tid 5 min. 2 som vi skal håndtere lige gs nu ark 3 Børnerunde 4 Tema 10 min. 20 min. TEM Opsamlingsark. Her kan mødelederen samle op på mødets konklusioner, A1 1 Find inspiration i værktøjskassen 1 time Mødeledere n skriver teame ts beslutninger 5 ned. gør hvad Aftaler/handlinger Hvem Ønsker til hvornår efter mødet? fremtidige teammøde r. Vores teams amarbejde skal fremo 6 ver karakterisere Check ud Afrunding s ved: Eksempler på mål for de enkelte dagsordenpunkter: 20 min. 5 min. Dagsorde for vores Uklarenmødemål Klare mødemål fremtidig e teammød er Punk Drøfte Vi skal efter drøftelsen af uroen i 3.a være t uroen Emnei 3.a i stand til at formulere minimum to handlinger, /mål problemet. 1 derakti kanvitet afhjælpe Velkomst Ansvarlig Check ind Tid 2 Årsplan Brainstorm og prioritering af 10 idéer til, hvordan vi fører årsplanen ud i livet. 3 4 KoPIÈr ArKET Mødeans varli Afrunding Check ud Hvem er ansvar g lig/mødelede r for møder ne? Skal det gå på skift? Er der en fast Vores næst mødeleder? e teammød Hvem vil e stå for Er der nogen at planlægge og være mødeleder temaer fra på vores næste mappen, som Skriv jeres vi vil drøfte teammøde? aftaler ned: på vores næste møde? KOPIÉR ARK ET 6

3 Temaer TEMA 7 Teamrefleksion (ca. 1 time) TEMA 1 Teammøder og teamsamarbejde (ca. 1 time) TEMA 6 Inkluderende forældresamarbejde (ca. 1 time) INKLUDERENDE LÆRINGMILJØ TEMA 2 Velfungerende klassefællesskaber (ca. 1 time) TEMA 5 Undervisningsdifferentiering (ca. 1 time) TEMA 3 Klasseledelse og medindflydelse (ca. 1 time) TEMA 4 Motivation og lyst til læring (ca. 1½ time) 1 TIP Tal med skoleledelsen om, hvordan de kan være med til at støtte op om teamets refleksionsprocesser.

4 Indhold og tidsplan Mødetidspunkt og sted Mødeleder TEMA 1 Teammøder og teamsamarbejde (Ca. 1 time) Øvelse: Ønsker til teamsamarbejdet Øvelse: Mål og dagsorden for teammøder TEMA 2 Velfungerende klassefællesskaber (Ca. 1 time) Øvelse: Fælles sprog om eleverne Øvelse: Debat om velfungerende klassefællesskaber TEMA 3 Klasseledelse og medindflydelse (Ca. 1 time) Øvelse: Tjekliste - hvad har eleverne at skulle have sagt i min klasse? TEMA 4 Motivation og lyst til læring (Ca. 1½ time) Øvelse: Motivationsfortællinger Øvelse: Motivationscirklen Øvelse: Elevmotivation Ekstraøvelse: Status på motivationsindsatsen Ekstraøvelse: Handleplan for en enkelt elev TEMA 5 Undervisningsdifferentiering (Ca. 1 time) Øvelse: Debat om formålet med differentiering Øvelse: Puslespil - planlæg undervisningsdifferentiering Ekstraøvelse: Handleplan for undervisningsdifferentiering TEMA 6 Inkluderende forældresamarbejde (Ca. 1 time) Øvelse: Debat om inkluderende forældresamarbejde Øvelse: Forældrecirkler TEMA 7 Teamrefleksion (Ca. 1 time) 1

5 T E MA 1 Teammøder og teamsamarbejde Tid Ca. 1 time TIPS TIL MØDELEDEREN FORMÅL MED TEMAET OG ØVELSERNE Formålet med dette tema er, at I som team får diskuteret jeres mødestruktur og mødeindhold, samt hvilke ønsker I har til jeres møder fremover. Temaet er særligt egnet til nye team eller til team, hvor der er behov for at drøfte mødestruktur osv. BAGGRUNDSVIDEN Teamsamarbejdet er en vigtig grundpille i at kunne arbejde med at udvikle et velfungerende undervisningsmiljø og klassefællesskab. Tydelige mål for møderne Mange lærere og pædagoger oplever møder som en ekstra opgave og ikke som værktøjer til at løse de allerede eksisterende opgaver med. Den primære årsag er, at det er uklart, hvad målet med mødet er og derfor ender mødedeltagerne med fx at koble sig af mentalt, forholde sig afventende eller kaste sig ind i drøftelsen af de temaer, der tilfældigvis kommer op uden nødvendigvis at forholde sig til hvorfor. Skab rum til refleksion Første skridt til at kunne bruge teammøderne mere effektivt og skabe rum til refleksion og udvikling er, at formulere klare mål for møderne. Når målet er tydeligt for deltagerne, bliver dialogen næsten altid en helt anden. Deltagerne forholder sig mere kritisk til, om det, de bidrager med er væsentligt med henblik på at nå det ønskede mål. Trin 1 Introduktion Tal kort om formålet med mødet, og hvilke øvelser I skal lave sammen Trin 2 Øvelse: Ønsker til teamsamarbejdet Uddel en kopi af øvelsen på side 3 og klip sedlerne med ord og udsagn ud Gennemfør øvelsen Skriv ind på opsamlingsarket: Ca. 5 ord, som I kan blive enige om skal karakterisere jeres teamsamarbejde fremover Brug ca. 20 minutter. Trin 3 Øvelse: Mål og dagsorden for teammøder Uddel en kopi af øvelsen på side 4-5 Tal om, hvordan jeres fremtidige dagsorden for teammøder skal se ud Alle deltagere prøver at formulere mål for forskellige dagsordenpunkter Brug ca. 30 minutter. Trin 4 Opsamling og handlinger fremover Aftal, hvordan I fremover vil holde jeres teammøder. Tag en runde hvor I drøfter spørgsmålene: Hvem vil stå for at planlægge og være mødeleder på vores næste teammøde? Er der nogen temaer fra mappen, som vi vil drøfte på vores næste møde? Brug Opsamlingsarket på side 6. Den inkluderende skole i praksis, Rasmus Alenkær (red.),

6 T E MA 1 ØVELSE Ønsker til teamsamarbejdet Hvad handler øvelsen om: At I som team udveksler jeres ønsker til, hvad der skal karakterisere jeres fremtidige teamsamarbejde. Sådan gør I: Vælg og noter hver især 3 ord fra bunken, som bedst udtrykker jeres ønsker til, hvad der fremover skal karakterisere jeres teamsamarbejde Tag en runde, hvor I på skift fortæller, hvilke ord I har valgt og hvorfor Find frem til ca. 5 ord, som I kan blive enige om skal karakterisere jeres teamsamarbejde fremover Effektivt Hyggeligt Faglig fordybelse Refleksion Udveksle erfaringer Tydelig rollefordeling Energisk Sjovt Koordinering Planlægning Kollegial sparring Seriøst Tid til at læsse af Nysgerrighed Rød tråd Udvikle os sammen Brandslukning Tale om eleverne Tale om undervisningsmetoder Klare aftaler 3

7 T E MA 1 ØVELSE Mål og dagsorden for teammøder Hvad handler øvelsen om: At I som team taler om, hvordan I fremover ønsker jeres dagsorden til teammøderne skal se ud, og hvilke mål I ønsker for de enkelte dagsordenpunkter. Sådan gør I: Kig på jeres ønsker til teammøderne fra øvelsen: Ønsker til teamsamarbejdet og tal sammen om, hvordan jeres dagsorden kan udformes, så møderne lever op til jeres ønsker. TIP FIND INSPIRATION i mappen til hvilke temaer I kan drøfte på de kommende teammøder. Eksempel på dagsorden Punkt Emne Aktivitet/mål Ansvarlig Tid Velkomst Brandslukning Børnerunde Tema Check ind Hvad er presserende, som vi skal håndtere lige nu Find inspiration i mappen 5 min. 10 min. 20 min. 1 time 5 6 Eksempler på mål for de enkelte dagsordenpunkter: Uklare mødemål Drøfte uroen i 3.a Årsplan Aftaler/handlinger Afrunding Hvem gør hvad hvornår efter mødet? Check ud Klare mødemål Vi skal efter drøftelsen af uroen i 3.a være i stand til at formulere minimum to handlinger, der kan afhjælpe problemet. Brainstorm og prioritering af 10 idéer til, hvordan vi fører årsplanen ud i livet min. 5 min. 4

8 T E MA 1 ØVELSE Formuler mødemål: Dagsordenpunkt Mødemål: Hvad skal vi og hvad skal vi opnå med punktet? 5

9 T E MA 1 Opsamlingsark Mødelederen skriver teamets beslutninger ned. Ønsker til fremtidige teammøder. Vores teamsamarbejde skal fremover karakteriseres ved: Dagsorden for vores fremtidige teammøder Punkt Emne Aktivitet/mål Ansvarlig Tid 1 Velkomst Check ind Afrunding Check ud Mødeansvarlig Hvem er ansvarlig/mødeleder for møderne? Skal det gå på skift? Er der en fast mødeleder? Vores næste teammøde Hvem vil stå for at planlægge og være mødeleder på vores næste teammøde? Er der nogen temaer fra mappen, som vi vil drøfte på vores næste møde? Skriv jeres aftaler ned: 6

10 7

11 T E MA 2 Velfungerende klassefællesskaber Tid Ca. 1 time TIPS TIL MØDELEDEREN FORMÅL MED TEMAET OG ØVELSERNE Formålet med dette tema er, at I som team får diskuteret jeres fælles sprog om eleverne og at I, i forlængelse heraf, får en debat om hvordan I opfatter inklusion og velfungerende klassefællesskaber. BAGGRUNDSVIDEN Udnyt potentialerne i forskelligheden At være inkluderet betyder, at man oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager i et læringsfællesskab. Det er afgørende for det enkelte barns udvikling og læring, at klassefællesskabet kommer til at fungere på måder, som tillader forskellighed; uden at det medfører udskillelse, men i stedet for udnytter potentialerne i forskelligheden. Fokuser på barnets omgivelser Lærings- og adfærdsudfordringer hænger i høj grad sammen med en række forhold i og omkring de situationer, som eleven befinder sig i inden for skolen. Alligevel kan der være en tilbøjelighed til at betragte børns udfordringer som individuelle mangler eller forstyrrelser iboende det enkelte barn. Det viser sig blandt andet i sprogbrugen, hvor udfordringer med en elevs adfærd ofte defineres som for eksempel sociale og emotionelle vanskeligheder, og læringsudfordringer defineres som neurologisk betingede vanskeligheder. Trin 1 Introduktion Tal kort om formålet med mødet, og hvilke øvelser I skal lave sammen Trin 2 Øvelse: Fælles sprog om eleverne - elevrunden Introducér og gennemfør øvelsen Lav en fælles opsamling: Hvad har gjort mest indtryk? Skriv stikord ned på Opsamlingsarket Brug ca. 30 minutter. Trin 3 Øvelse: Debat om velfungerende klassefællesskaber Introducér og gennemfør øvelsen Lav en fælles opsamling: Hvad har gjort mest indtryk? Skriv stikord ned på Opsamlingsarket Brug ca. 30 minutter. Trin 4 Opsamling og handlinger fremover Tag en runde hvor I drøfter spørgsmålene: Hvad synes du var særligt interessant i vores drøftelser, da vi skulle udvælge de 3 udsagn? Hvad kom mest bag på dig? Hvad kunne du tænke dig at gøre anderledes fremover i forhold til at skabe et mere velfungerende klassefællesskab? Brug Opsamlingsarket på side 11. Sprogbrugen gør, at man kommer til at lede efter årsagerne til udfordringerne hos det enkelte individ, og dermed fjerner fokus fra de sammenhænge, udfordringerne opstår og indgår i. Den inkluderende skole - en grundbog, Rasmus Alenkær (red.),

12 ØVELSE Fælles sprog om eleverne - elevrunden T E MA 2 Hvad handler øvelsen om: At I som team arbejder med at udvikle et fælles anerkendende sprog om eleverne i klassen. Sådan gør I Forberedelse inden mødet: Kopier arket. Skriv navnene på alle elever i klassen på sedlerne og klip sedlerne ud. På mødet: Læg sedlerne med elevernes navne i en bunke med bagsiden op Tag en runde, hvor I skiftes til at trække et navn fra bunken, og svar på spørgsmålet: Hvordan bidrager præcis denne elev, på sin særlige måde, positivt til klassens fællesskab? Når I har været alle navne igennem så tag en runde, hvor I hver især svarer på spørgsmålet: Hvad har øvelsen givet mig? Hvad har gjort mest indtryk? Spilleregler: Ikke sige men. Livline: Du må gerne bede om supplerende hjælp fra en kollega. Sedler til elevernes navne: Udviklet med inspiration fra: På højde med klassen - Mere trivsel, René Juhl,

13 T E MA 2 ØVELSE Debat om velfungerende klassefællesskaber Hvad handler øvelsen om At diskutere hvordan I opfatter inklusion og velfungerende klassefællesskaber. Sådan gør I Klip nedenstående udsagn ud og læg dem i en bunke på bordet. Kig på udsagnene og udvælg sammen de 3 vigtigste udsagn. Det er vigtigt at kunne tilrettelægge og lede læringsprocessen på tværs af elevernes individuelle behov Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan elevgruppen omtales og have en anerkendende tilgang til eleverne Det er vigtigt at være bevidst om at sammentænke elevernes sociale trivsel med den faglige udvikling, og løbende evaluere vores undervisningsforløb Et velfungerende klassefællesskab er afhængig af tydelige og faste rammer og aftaler, som eleverne har indflydelse på Det enkelte barns udvikling og læring er afhængig af velfungerende klassefællesskaber, som tillader forskellighed, uden at det medfører udskillelse, og som i stedet for udnytter potentialerne i forskelligheden Alle børn har ret til at være en del af et ligeværdigt klassefællesskab, og det er vores rolle som lærere at differentiere vores læringsmetoder og håndtere situationer, hvor børn med særlige behov kræver en anden form for læringsmiljø og tilrettelæggelse af undervisningen Når vi arbejder med en elev i vanskeligheder spørger vi os selv: Hvad kan vi gøre med klassen for at eleven kommer til at trives, og hvilke ressourcer har vi? Vi skal inddrage og motivere alle børn til at være en del af og bidrage aktivt til fællesskabet, og vi skal skabe en forståelse blandt børn og forældre om at mangfoldige fællesskaber er til gavn for alle børn Forældrene har stor betydning for at skabe et velfungerende klassefællesskab Lærerteamet og samarbejdet omkring en klasse har stor betydning for trivslen og muligheden for at skabe et velfungerende klassefællesskab 10

14 T E MA 2 Opsamlingsark Fælles sprog om eleverne - elevrunden. Skriv stikord ned fra jeres drøftelser: Skriv de tre vigtigste udsagn, som I fandt frem til i øvelsen Debat om velfungerende klassefællesskaber Handlinger fremover. Hvad betyder de tre udsagn, at vi vil gøre i praksis? Fx Tilrettelægge undervisningsdifferentiering i matematik og dansk eller Arbejde med vores sprog om eleverne. 11

15 12

16 T E MA 3 Klasseledelse og medindflydelse Tid Ca. 1 time FORMÅL MED TEMAET OG ØVELSERNE Formålet med temaet er, at I som team får diskuteret jeres syn på klasseledelse og elevernes medindflydelse. BAGGRUNDSVIDEN Klasseledelse består af mange af de ting lærere gør i forhold til rammesætning, regler, didaktik, kommunikation osv. Et afgørende element i klasseledelsen består også i at opbygge en ligeværdig relation til eleverne, og her er inddragelsen af eleverne og deres medindflydelse afgørende. Medindflydelsen har både betydning for elevernes motivation for at indgå i en læringsproces, og for deres mulighed for at udvikle sig som borgere i et demokratisk samfund. Medindflydelse styrker elevernes motivation og ansvarsfølelse Når eleverne får medindflydelse i læringssituationen og mulighed for at komme til orde i klassen, tror de mere på sig selv som kompetente til at lære. De deltager aktivt i læringsaktiviteterne, er mere positivt sociale i deres adfærd og udvikler bedre relationer til deres lærere og klassekammerater. Demokratiet starter i klassen Skolen skal ifølge Folkeskoleloven forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det kan være en udfordring at omsætte lovens ord i praksis, så eleverne rent faktisk oplever at være demokratiske. Ud over at eleverne skal tilegne sig demokratisk viden og færdigheder, er det altafgørende at eleverne også oplever at være demokratiske mennesker. Det kan kun ske gennem handling, det vil sige de handlinger, som andre fx lærere og kammerater, reagerer på. Det kan fx være, når elever giver udtryk for deres holdninger og forslag til initiativer - også når de ikke passer ind i vanetænkningen på skolen. Lærerne siger jo, at vi må sige og tænke, som vi vil, men alligevel så synes jeg tit, at man fortæller et eller andet, og så til sidst kommer lærerne lige med deres mening, og så virker den alligevel bare mere rigtig på en måde. 9. klasses elev i Børnene bliver ikke hørt, Busk og Pultz, 2009 TIPS TIL MØDELEDEREN Forberedelse Kopiér tjekliste og øvelsesark til alle deltagere. Trin 1 Introduktion Tal kort om formålet med mødet, og hvilke øvelser I skal lave sammen. Trin 2 Tjekliste Hver deltager udfylder en besvarelse af tjeklisten Hvad har eleverne at skulle have sagt i min klasse? på side 14. Trin 3 Diskussion Tal sammen i teamet om: Hvad afspejler svarene på tjeklisten, som er vigtigt for jer at holde fast i? Er der svar som giver anledning til forandringer? Hvorfor er netop disse forandringer vigtige for jer? Trin 4 Opsamling og aftaler Udfyld Opsamlingsarket i fællesskab og lav konkrete aftaler om jeres fremtidige handlinger. Brug Opsamlingsarket på side

17 T E MA 3 ØVELSE Tjekliste - hvad har eleverne at skulle have sagt i min klasse? Undersøgelse af elevernes medbestemmelse i forskellige aspekter af klassens liv. I hvilket omfang har eleverne i din klasse medbestemmelse i følgende aspekter af klassens liv? Næsten aldrig Ikke ret tit Nogen gange Ret tit Undervisning Beskæftige sig med det, der interesserer dem Sætte deres egne mål for læring Bestemme hvor de vil sidde i klassen Bestemme dagens tidsplan Bestemme hvem de vil arbejde sammen med Bestemme hvilke emner de skal arbejde med Bestemme hvordan læringsaktiviteterne skal struktureres og udføres Bestemme om de vil arbejde individuelt eller i gruppe Bestemme anvendelse og art af materialer, der bruges i læringsaktiviteterne Træffe beslutning om mængde, karakter og evaluering af lektier/hjemmearbejde Regler og aftaler Bestemme klassens regler for adfærd Bestemme konsekvenserne i forbindelse med anvendelse af klassens regler for adfærd Bestemme hvordan reglerne skal håndhæves og evalueres Bestemme hvordan ansvarsopgaver i klassen fordeles Trivsel Bestemme hvordan konflikter med kammerater skal løses Bestemme hvordan klasselokalet skal indrettes Kig på dine svar på tjeklisten og overvej følgende spørgsmål: 1. I hvor høj grad har eleverne i din klasse medbestemmelse? 2. Ser du et mønster i, hvilke områder din klasse har meget/lidt medbestemmelse? Udviklet med inspiration fra: Frem elevens livsduelighed, Carmet Cefai,

18 T E MA 3 Opsamlingsark Mål for elevernes medindflydelse. Hvilke 2 mål vil I gerne stille fremadrettet for klassen med henblik på at forbedre elevernes medindflydelse? Aftaler, forandringer og handlinger til at nå målene. Hvordan kan I nå målene? Hvilke aftaler, forandringer og handlinger er nødvendige? Hvad kan I gøre i fællesskab som team? Hvilke tiltag kan I gøre individuelt? Hvordan kan vi inddrage eleverne i udviklingen af deres medindflydelse? Hent inspiration i Inspirationskataloget. 15

19 16

20 T E MA 4 Motivation og lyst til læring Tid Ca. 11/2 time TIPS TIL MØDELEDEREN FORMÅL MED TEMAET OG ØVELSERNE Formålet med dette tema er, at I som team arbejder med motivationsbegrebet og får inspiration til at indtænke motivationsbegrebet i jeres tilrettelæggelse af undervisningen. BAGGRUNDSVIDEN Motivation er afgørende for indlæring Elevernes motivation og lyst til læring har en afgørende betydning for deres udbytte af undervisningen. Elever med motivation og lyst til læring har bedre forudsætninger for at indfri deres indlæringspotentiale. Motivation er en individuelt oplevet tilstand, som er særlig og specifik for den enkelte elev, men motivation er ligeledes en tilstand, der skabes i den faglige og relationelle kontekst. For at en elev skal opleve motivation og lyst til læring, er det afgørende, at eleven både tror på egne evner og at eleven oplever læringsmålet som vigtigt. Et krydsfelt mellem faglig undervisning og relationsarbejde At arbejde med elevens motivation og lyst til læring bevæger sig i et krydsfelt mellem faglig undervisning og relationsarbejde. I dette tema begribes relationsarbejdet lærer-elev imellem ved et fokus på elevens personlige interessefelter og særlige prioriteter. Ved at læreren er nysgerrig på den enkelte elevs interesser og prioriteter, skabes der grobund for kendskab og udbygning af den eksisterende relation. Trin 1 Introduktion Tal kort om formålet med mødet, og hvilke øvelser I skal lave sammen. Trin 2 Øvelse: Motivationsfortællinger Kopiér arket med øvelsen på side og uddel det til alle deltagere på mødet. Hver deltager bruger hver især 5-10 minutter på at svare på spørgsmålene på arkene Tag en runde, hvor I på skift fortæller, hvad I har skrevet Opsummer jeres pointer på Opsamlingsarket Brug ca. 30 minutter. Trin 3 Øvelse: Motivationscirklen Kopiér arket med øvelsen på side 20. Gennemfør øvelsen Opsummer jeres pointer på Opsamlingsarket Brug ca. 20 minutter. Trin 4 Øvelse: Elevmotivation Kopiér arket med øvelsen på side 21 og uddel det til alle deltagere på mødet. Gennemfør øvelsen Noter aftaler på Opsamlingsarket Brug ca. 20 minutter. Trin 5 Opsamling og handlinger fremover Tag en runde hvor I drøfter spørgsmålene: Hvordan vil vi følge op på vores indsats? Hvordan sikrer vi os, at vi får delt vores nye erfaringer med elevmotivation? Noter aftaler på Opsamlingsarket side 22 Brug ca. 10 minutter. TIP I kan eventuelt indledende fokusere på en generel indsats og efter behov følge op med en målrettet indsats i forhold til en enkelt elev. Har I behov for at gå i dybden med en enkelt elev kan I benytte ekstraøvelserne Status på motivationsindsatsen og Handleplan for en enkelt elev. 17

21 ØVELSE Motivationsfortællinger T E MA 4 Hvad handler øvelsen om: At I som team udveksler erfaringer/en god fortælling om jeres egen og elevernes motivation i en konkret undervisningssituation. Sådan gør I: Tænk på en undervisningssituation i den sidste uge/for nylig, hvor du oplevede, at elevernes motivation var særlig høj. Fag og lektion: Anslag Udtoning Højdepunkt Svar på spørgsmålene: Anslag: Hvordan startede lektionen? Hvordan blev elevernes opmærksomhed fanget? Hvad fængede eleverne? Hvordan blev elevernes interesse vakt? Hvilken stemning var der i klassen? Hvad gjorde du? Hvad gjorde eleverne? Andet af betydning? 18

22 T E MA 4 ØVELSE Højdepunkt i lektionen: Beskriv højdepunktet, hvor elevernes motivation var på sit højeste. Hvad gjorde du? Hvad gjorde eleverne? Andet af betydning? Udtoning: Hvad gik du fra lektionen med? Hvad gik eleverne fra lektionen med? Hvilke eftertanker gav lektionen? Andet af betydning 19

23 T E MA 4 ØVELSE Motivationscirklen Hvad handler øvelsen om: At I som team sætter fokus på motivation og lyst til læring hos den enkelte elev og derigennem får et fælles fokus på elever med mangel på motivation og lyst til læring. Sådan gør I: Tænk på eleverne i klassen og sæt elevernes navne ind i cirklen. Hver deltager laver sin egen motivationscirkel, som repræsenterer indtryk fra egen undervisning. I risiko: Elev med svingende motivation og lyst til læring I fare: Elev med gennemgående og problematisk mangel på motivation og lyst til læring I sikkerhed: Elev med god motivation og lyst til læring Tal sammen om hvilke elever, der viser mangel på motivation og lyst til læring. Tag en runde hvor I på skift samler op på nye overvejelser eller opmærksomheder. Overfør jeres vigtigste pointer til Opsamlingsarket. TIP Savner du viden om de enkelte elever eller ønsker flere perspektiver kan du gennemføre øvelser fra Inspirationskataloget under temaet Motivation og lyst til læring. 20

24 T E MA 4 ØVELSE Elevmotivation Hvad handler øvelsen om: At I som team stiller skarpt på, hvad der motiverer udvalgte elever, og tilrettelægger undervisning, der kan understøtte elevernes motivation. Sådan gør I: 1. Kig på eleverne i den yderste cirkel i Motivationscirklen og udvælg 2-3 elever, som I ønsker at sætte fokus på i forhold til deres motivation. 2. Skriv elevernes navne på sedlerne nedenfor. 3. Forsøg at sætte jer i elevernes sted. Skriv hver især sætninger, som I tror eleven kunne formulere om deres egen motivation. Fokusér på hvordan eleven motiveres bedst og kan motiveres yderligere. Skriv én sætning pr. elev. Hent inspiration i eksemplerne nedenfor. 4. Tag en runde, hvor I skiftes til at læse jeres sedler op. 5. Tal om hvordan I kan tage udgangspunkt i elevernes motivation i en konkret undervisningssituation i løbet af den næste uge. Eksempler Det er nogen gange rart at være i en gruppe, hvor jeg er den dygtigste. Så føler jeg, at jeg også kan noget. Og det gør jeg ellers ikke så tit. Det er fedt at være med i en gruppe, hvor jeg også kan være med til at gøre noget. Jeg er jo ikke så god til at skrive, men så fik jeg lov til at være den der byggede en model, der viste det vi havde lært. Det er sjovt at arbejde med et emne man selv har været med til at vælge, og som jeg interesserer mig for. Jeg lærer mest når jeg laver gruppearbejde med mine kammerater. Det er noget andet end, hvis læreren bare fortæller. Elev 1: Elev 2: Elev 3: 21

25 T E MA 4 Opsamlingsark Vigtige pointer fra Motivationsfortællinger: Vigtige pointer fra Motivationscirklen: Handlinger fremover Hvilke konkrete tiltag vil vi sætte i gang i undervisningen for at styrke elevernes motivation? Tiltag i undervisningen Hvem gør det? Hvornår? I hvilke fag? Hvornår følger vi op på vores tiltag? Deler vores erfaringer? 22

26 T E MA 4 Fakta om motivationsbegrebet Motivation beskrives bedst som følgende: Motivation = Tro på egne evner x Vigtighed Tro på egne evner I elevens tro på egne evner indgår yderligere 2 størrelser: Tro på + egne evner Tro på (selvtillid) Elevens tro på egne evner handler i høj grad om elevens selvtillid, at eleven har en tro på og tillid til, at det kan lykkes at nå læringsmålet. Egne evner (given forudsætning) Elevens egne evner er en given forudsætning for ethvert læringsforløb, og i udvikling af motivation handler det om en nøje afstemning mellem evner og faglige udfordringer. Overskrides elevens nærmeste zone for udvikling, vil det være en væsentlig udfordring i etableringen af motivation og lyst til at lære. Eleven vil opleve motivation og lyst til at lære, når undervisningen tilrettelægges inden for elevens nærmeste zone for udvikling. Vigtighed I vigtighed indgår ligeledes yderligere 2 størrelser: Interesse + prioritet Interesse Elevens interesse for læringsindhold, tema, metoder og samarbejdspartnere er afgørende for, hvorvidt eleven oplever læringsindholdet interessant og vedkommende og dermed vigtigt. Prioritet Elevens oplevelse af prioritet handler om hvorvidt eleven ser netop dette læringsmål som væsentligt. Enten som byggesten for yderligere indlæring, for konkrete uddannelsesønsker eller i samarbejdet med klassekammeraterne. Tilsammen skaber interesse og prioritet elevens oplevelse af vigtighed. Motivation Tro på (selvtillid) Egne evner (given forudsætning) rtro på egne evne Vigtighed Interesse Prioritet 23

27 T E MA 4 EKSTRAØVELSE Status på motivationsindsatsen Formål: Status på motivationsindsatsen er en øvelse, der sætter fokus på motivationsindsatsen mellem den enkelte lærer og en udvalgt elev. Øvelsen kan være med til at afklare i hvilken retning dit motivationsarbejde med fordel kan udfoldes og udvikles. Sådan gør du: Udfyld skemaet og gør dine egne overvejelser på baggrund heraf. Navn på eleven: Klasse: Stor indsats Tro på: Jeg anerkender og bekræfter det eleven magter at gøre Egne evner: Jeg differentierer undervisningen i en grad så eleven er udfordret tilpas ift. elevens faglige evner Interesse: Jeg er nysgerrig på om eleven finder interesse i undervisningen; fx i læringsindhold, tema, metode og/ eller samarbejdspartnere Prioritet: Jeg er nysgerrig på om eleven oplever undervisningens læringsmål som væsentligt; fx som byggesten, for konkrete uddannelsesønsker, i samarbejdet med klassekammerater Lille indsats Tro på: Jeg anerkender og bekræfter ikke det eleven magter at gøre Egne evner: Jeg differentierer ikke undervisningen i tilstrækkelig grad så eleven er udfordret tilpas ift. elevens faglige evner Interesse: Jeg er ikke nysgerrig på om eleven finder interesse i undervisningen; fx i læringsindhold, tema, metode og/eller samarbejdspartnere Prioritet: Jeg er ikke nysgerrig på om eleven oplever undervisningens læringsmål som væsentligt; fx som byggesten, for konkrete uddannelsesønsker, i samarbejdet med klassekammerater Notér på baggrund af skemaet dine 3 vigtigste overvejelser : Udviklet med inspiration fra: Frem elevens livsduelighed, Carmel Cefai,

28 T E MA 4 EKSTRAØVELSE Handleplan for en enkelt elev Før mødet: Gennemfør Elevevaluering fra Inspirationskataloget side 37. Lærerperspektiv. Overfør de 3 vigtigste pointer fra ekstraøvelsen Status på motivationsindsatsen Elevperspektiv. Prioriter i fællesskab de 3 vigtigste pointer på baggrund af Elevevalueringen Fælles perspektiv og handleplan Udvælg 3 indsatsområder og formulér 3 mål på baggrund af pointer fra lærer- og elevperspektiv. Indsatsområde og mål Eksempel Undervisningsdifferentiering så de faglige krav stemmer overens med elevens faglige forudsætninger 1. Hvad gør vi? Forbereder supplerende materiale så eleven får mulighed for at arbejde ud fra egne forudsætninger Hvem gør det? Læreren i dansk og matematik Evaluering Dato, tid og sted for evaluering: Evalueringsspørgsmål: TIPS til evalueringsspørgsmål Hvordan er indsatsen gået? Hvilken effekt har det haft? Hvad skal vi justere og hvilke nye tiltag skal vi sætte i gang? KOPIÈR ARKET 25

29 26

30 T E MA 5 Undervisningsdifferentiering Tid Ca. 1 time FORMÅL MED TEMAET OG ØVELSEN Formålet med dette tema er at skabe et overblik over jeres muligheder for undervisningsdifferentiering i praksis. Med afsæt i en debat om formålet med undervisningsdifferentiering inviteres I til at arbejde med en konkret situation, hvor I oplever et behov for undervisningsdifferentiering. BAGGRUNDSVIDEN Undervisningsdifferentiering er lærerens respons på elevens behov Undervisningsdifferentiering er en forudsætning for optimering af individuel læring - det er lærerens respons på elevens behov. Samtidig skaber undervisnings- differentiering mulighed for at klassens elever kan bidrage forskelligt i et fælles undervisningsforløb, og få erfaringer med at skabe et fælles produkt med afsæt i forskellige forudsætninger og kompetencer. At arbejde målrettet med undervisningsdifferentiering og skabe alternative læringsmiljøer er en forudsætning for at praktisere en inkluderende læringspædagogik. Undervisningsdifferentiering som et bærende princip - ikke en metode Der findes ikke én enkelt opskrift på, hvordan man skaber et differentieret undervisningsmiljø. Undervisningsdifferentiering skal ses som et bærende princip, som undervisningen bliver bygget op omkring, snarere end én eller flere foretrukne metoder eller organiseringsformer. Ved at differentiere både indhold, metoder, materialer, tid og organisering, tilbyder lærerne eleverne forskellige tilgange til det de skal lære. Differentiering i klasseværelset, Carol Ann Tomlinson, 2007 TIPS TIL MØDELEDEREN Trin 1 Introduktion: Tal kort om formålet med mødet, og hvilke øvelser I skal lave sammen. Trin 2 Øvelse: Debat om formålet med differentiering Kopiér arket på side 29 og klip udsagnene ud Diskutér og udvælg sammen de 3 vigtigste udsagn Opsummér jeres pointer på Opsamlingsarket Brug ca. 20 minutter. Trin 3 Øvelse: Puslespil - planlæg undervisningsdifferentiering Kopiér øvelsesarkene på side og klip puslespilsbrikkerne ud Vælg hver især en undervisningssituation i den kommende uge, hvor I ser et behov for undervisningsdifferentiering Brug puslespilsbrikkerne til i fællesskab at drøfte og sammensætte forskellige læringsaktiviteter Brug ca. 30 minutter. Trin 4 Opsamling og handlinger fremover Lav en opsamling af vigtige pointer fra debat og aftaler om konkrete handlinger og opfølgning Brug Opsamlingsarket på side

31 T E MA 5 Eksempler på forskellige differentieringsformer: INDHOLD METODER MATERIALER TID OG RUM Variation i forhold til: Variation i forhold til: Variation i forhold til: Variation i forhold til: Kompleksitetsniveau Fagligt niveau Konkret/abstrakt Indgangsvinkel til indhold Elevinteresser Antal gennemgange Omfang af direkte støtte Aktiviteter Arbejdsformer fx Cooperative Learning, fordybelse/ egen tid, projektarbejde, værksteder Fagligt niveau Mængden af opgaver Elevernes læringspræferencer fx læringsstile Tidsforbrug og tempo Indretning fx stole, madrasser osv. Indendørs/udendørs Elevernes læringspræferencer fx læringsstile 28

32 ØVELSE Debat om formålet med differentiering T E MA 5 Formål: Denne øvelse har til formål at skabe en fælles debat om formålet med undervisningsdifferentiering, som I kan tage udgangspunkt i, når I fx skal tilrettelægge et læringsforløb i klassen. Sådan gør I: Klip nedenstående udsagn ud og læg dem i en bunke på bordet. Kig på udsagnene. Diskutér og udvælg sammen de 3 vigtigste udsagn. Undervisningsdifferentiering har til formål at sikre de svageste elever Undervisningsdifferentiering har til formål at udfordre de dygtigste elever Undervisningsdifferentiering har til formål at skabe mulighed for samarbejde mellem elever med forskellige forudsætninger og kompetencer Undervisningsdifferentiering handler om fleksibel gruppedannelse Undervisningsdifferentiering er når vi sammensætter hold, hvor elever med samme faglige niveau er sammen Undervisningsdifferentiering giver os mulighed for at tilrettelægge undervisning ud fra den enkelte elevs behov, forudsætninger, interesser og læringsprofil Undervisningsdifferentiering er noget vi gør dagligt, når vi differentierer i læringsmål, undervisningens indhold, metoder og materialer osv. Undervisningsdifferentiering kan kun gennemføres i tæt sammenhæng med løbende målformulering og evaluering i forhold til den enkelte elev Undervisningsdifferentiering er når vi tilpasser undervisningen til læringsrelevante forskelle mellem eleverne og sikrer at den enkelte elev støttes ved hjælp af målstyring Når vi undervisningsdifferentierer skal vi altid have øje for at sikre en inkluderende pædagogik med fokus på relationer, dialog og klassefællesskabet 29

33 ØVELSE Puslespil - planlæg undervisningsdifferentiering T E MA 5 Hvad handler øvelsen om: At I som team planlægger og drøfter forskellige muligheder for undervisningsdifferentiering i et læringsforløb/en undervisningslektion i klassen. Sådan gør I: Kig på de 3 vigtigste udsagn I fandt frem til i øvelsen: Debat om formålet med undervisningsdifferentiering Vælg hver især en undervisningssituation i den kommende uge, hvor I ser et behov for undervisningsdifferentiering. Brug puslespilsbrikkerne på side 31 til i fællesskab at drøfte og sammensætte forskellige undervisningsaktiviteter. Vælg fx 3 brikker, som kan motivere eleverne og ramme deres behov, forudsætninger og interesser. Læringsmål for lektion/forløb: 1. Intro Ramme og hvad skal vi nå? 3. Undervisning Puslespil 2. Ind i emnet Alle elever forholder sig aktivt til emnet fx: Runde - hvad tænker I, når jeg siger Opsamling i fællesskab Præsentation af det vi har opnået. 5. Evaluering Hvad har vi lært? Hvordan var timen/ forløbet? (Indhold, metoder, materialer, samarbejde osv.) 30

34 ØVELSE T E MA 5 Puslespilsbrikker : Udendørs Makkerpar Film Skrive på computer Indendørs Faglig niveaudeling i opgaver Dialog Variere mængden/omfanget af opgave til den enkelte Grupper Musik Elevpræsentation Elevinteresser Drama Natur Værksteder Ekskursion/tur Kreativ Individuel Tværfaglig Fælles produkt - forskellige bidrag Eksperimentere Gøre-røre Indretning med arbejdsstationer Variation i lektier Fordybelse Visualisere ny viden Tegne Sværhedsgrad Fantasi Fortolkning Historiefortælling Erfaringer Elevfortællinger Læse Løse skriftlige opgaver Observation Forklaringer og hypoteser Elev-elev Individuelle mål Elevinddragelse 31

35 T E MA 5 Opsamlingsark Vigtige pointer fra debat om formålet med differentiering: De 3 vigtigste udsagn: Handlinger fremover og aftaler Hvem afprøver undervisningsdifferentiering og hvordan? I Hvilke grupper i hvilke fag osv.? Hvordan? Hvem gør det? Hvornår? I hvilke fag? Hvornår inddrager vi eleverne i planlægning af undervisningsdifferentiering, så vi sikrer deres motivation og medindflydelse? Hvornår følger vi op på vores tiltag? 32

36 T E MA 5 EKSTRAØVELSE Handleplan for undervisningsdifferentiering Formål: Formålet med denne øvelse er, at I udarbejder en handleplan målrettet en undervisningssituation, hvor I oplever et behov for differentiering. Øvelsen skal sikre en koordinering i teamet i forhold til behov, mulige handlinger og ressourcer. Sådan gør I: Tag afsæt i en konkret undervisningssituation eller et læringsforløb. Udfyld skemaet nedenfor i fællesskab. Læringsmål Skal vi formulere fælles eller differentierede læringsmål for eleverne? Undervisningssituation I hvilken undervisningssituation ønsker vi at arbejde med differentiering? Undervisningsdifferentiering Hvordan bringer vi undervisningsdifferentiering i spil? Fx i forhold til: Indhold, metoder, materialer, tid Holddeling Andet Opgavefordeling og ressourcepersoner Hvilke opgaver har den enkelte lærer? Hvilke opgaver har teamet i fællesskab? Hvilke opgaver har øvrige ressourcepersoner omkring klassen/på skolen? Hvilken tidshorisont aftaler vi for indsatsen? Evaluering Hvornår og hvordan evaluerer vi forløbet? Fx i forhold til mål, afgørende tiltag i processen, yderligere tiltag osv. 33

37 34

38 T E MA 6 Inkluderende forældresamarbejde Tid Ca. 1 time FORMÅL MED TEMAET OG ØVELSERNE Formålet med temaet er, at I som team får diskuteret, hvordan I opfatter og prioriterer et inkluderende forældresamarbejde, og hvordan I kan styrke et inkluderende forældresamarbejde. BAGGRUNDSVIDEN Tydelige forventninger til inkluderende forældresamarbejde Forældrene er afgørende for et velfungerende klassefællesskab, og derfor er det vigtigt at skabe gode rammer for et inkluderende forældresamarbejde. Der skal være mulighed for, at alle forældre reelt kan deltage i samarbejdet, og der skal formuleres tydelige forventninger om, at alle forældre bidrager til et konstruktivt samarbejde og bakker op om fællesskabet i klassen og på skolen. Gennem samarbejde og dialog kan I give forældrene en forståelse for, at alle børn har ret til at være en del af et fællesskab, og at mangfoldige fællesskaber er til gavn for alle børn. Meld forventningerne ud til forældrene, så det er tydeligt for alle forældre, hvilke rammer skolen har for forældresamarbejdet, hvilken kommunikation de kan forvente, og hvilken rolle- og ansvarsfordeling, der er mellem forældre og skole. Gør forældrene til medspillere og invitér til dialog Det er særligt vigtig at forældre på kanten af forældregruppen og forældre til børn med særlige behov kan se sig selv som en ressource for deres barns læring og trivsel og for klassefællesskabet. Gør forældrene til medspillere ved at invitere dem til samarbejde og dialog, og ved at opfordre den øvrige forældregruppe til at arrangere forældreaktiviteter, hvor alle føler sig velkomne, og som alle har mulighed for at deltage i. På forældremøder kan I benytte jer af nogle af de samme metoder, som I benytter i undervisningen for at skabe en god forældredialog fx gruppearbejde med Cooperative Learning. På den måde kan I hjælpe med til at forældrene lærer hinanden at kende på kryds og tværs. TIPS TIL MØDELEDEREN Trin 1 Introduktion Tal kort om formålet med mødet, og hvilke øvelser I skal lave sammen Trin 2 Øvelse: Debat om inkluderende forældresamarbejde Kopiér arket på side 36 og klip udsagnene ud Diskutér og udvælg sammen de 3 vigtigste udsagn Opsummér jeres pointer på Opsamlingsarket Brug ca. 20 minutter. Trin 3 Øvelse: Forældrecirkler Kopiér øvelsesarket på side 37 og skriv sammen elever + forældres navne ind i cirklen På baggrund af cirklen drøfter i følgende spørgsmål: Hvornår er det lykkedes at få dialog med forældre i periferien og i risiko? Hvad gjorde en forskel? Hvilke ressourcer hos de øvrige forældre kan være med til at inkludere forældrene i periferien? Brug ca. 30 minutter. Trin 4 Opsamling og handlinger fremover Opsamling af vigtige pointer fra debat og aftaler om konkrete handlinger og opfølgning Skriv ned på Opsamlingsarket på side

39 ØVELSE Debat om inkluderende forældresamarbejde T E MA 6 Hvad handler øvelsen om: At diskutere hvordan I opfatter et inkluderende forældresamarbejde og sætte fokus på jeres egne forventninger og roller i at understøtte og medudvikle et inkluderende forældresamarbejde. Sådan gør I: Klip nedenstående udsagn ud og læg dem i en bunke på bordet. Kig på udsagnene og udvælg sammen de 3 vigtigste udsagn. Forældre og medarbejdere har et fælles ansvar for elevernes trivsel og læring Mødet mellem medarbejdere og forældre er ligeværdigt. Lærerne er dem, der har den professionelle tilgang til barnet og ansvaret for fagligheden og læringen i skolen. Forældrene er dem, der kender barnet og tager ansvar for, at det både fagligt set og praktisk set er klar til at komme i skole hver dag Forældre og medarbejdere er forpligtede til at indgå i fællesskaber, der fremmer barnets læring og trivsel Forældrene skal have medindflydelse på det, der foregår i skolen Skolen skal sætte rammen for dialogen og samarbejdet mellem skole og hjem Der skal ske en løbende forventningsafstemning til skole-hjem samarbejdet mellem lærere og forældre Lærerne understøtter forældrenes mulighed for at involvere sig i barnets læring og trivsel En god relation mellem forældrene i en klasse er en forudsætning for børnenes og klassens trivsel Det er vigtigt, at lærerne kender barnets familie og baggrund, det giver ekstra dimension i opfattelsen af barnet Eleven oplever at både skole og hjem er interesserede i deres læring Eleverne oplever at deres stemme bliver hørt i skole-hjem samarbejdet Mangfoldighed styrker børnene på lang sigt Inkluderende forældresamarbejde betyder at alle skal have mulighed for at deltage Barnets udviklings- og læringsmuligheder skabes i samarbejde mellem skole, hjem, barn, SFO En god relation mellem lærer og elev er en forudsætning for et konstruktivt samarbejde med forældrene 36

40 ØVELSE Forældrecirkler T E MA 6 Hvad handler øvelsen om: Forældrecirkler er en øvelse, der sætter fokus på at I som team får et overblik over jeres relationer til klassens forældre og deres indbyrdes relationer. Sådan gør I: Tænk på forældrene til klassens elever og sæt elevens + forældrenes navne ind i cirklen. På baggrund af cirklen drøfter i følgende spørgsmål: Hvornår er det lykkedes at få dialog med forældre i periferien og i risiko? Hvad gjorde en forskel? Hvilke ressourcer hos de øvrige forældre kan være med til at inkludere forældrene i periferien? I risiko: Forældre med svingende deltagelse eller forældre som kun deltager i begrænset omfang i skole-hjem samarbejdet og klassens sociale arrangementer. Forældre med et begrænset netværk blandt de øvrige forældre I periferien: Forældre, som aldrig eller kun sjældent deltager i skole-hjem samarbejdet og klassens sociale arrangementer. Forældre I har en begrænset dialog med og som kan være svære at komme i kontakt med. Forældre som næsten ingen kontakt har til de øvrige forældre I sikkerhed: Forældre som deltager i skole-hjem samarbejdet. Forældre I har en løbende dialog med og som deltager i klassens sociale arrangementer. Forældre med et netværk blandt de øvrige forældre 37

41 T E MA 6 Opsamlingsark Vigtige pointer fra debat om inkluderende forældresamarbejde: De 3 vigtigste udsagn: Aftaler og handlinger Fx tiltag på forældremøder, skole-hjem samtaler, telefonisk, hjemmebesøg, inddragelse af forældrenes ressourcer. Hvilke tiltag? Fokus på hvilke forældre? Hvem gør havd? Hvornår? Hvornår følger vi op på vores tiltag? 38

42 39

43 T E MA 7 Teamrefleksion FORMÅL Tid Ca. 1 time Formålet med dette tema er at tilbyde jer en struktureret og afgrænset guide til en teamrefleksion. En teamrefleksion kan være målrettet en konkret og oplevet udfordring, men den kan også være målrettet et tema som I i fællesskab får lyst til at beskæftige jer mere indgående med. En teamrefleksion er en invitation til teamfællesskabet. En invitation til at se på en udfordring fra et anderledes perspektiv og derigennem udvikle nye forståelser af udfordringen og løsningen herpå. Teamrefleksion Ramme: En lærer interviewer en kollega i forhold til en konkret udfordring. Det øvrige team lytter og bidrager udelukkende på foranledning af intervieweren. Deltagere: Min. 4 personer. 1. Læreren i fokus fortæller om den konkrete udfordring. Intervieweren spørger uddybende ind. Ca. 10 minutter. 2. Intervieweren spørger til undtagelsen. Ca. 15 minutter. Er der tider/steder hvor udfordringen synes mindre eller måske slet ikke opleves? Hvad gør du? Hvad gør eleverne? Hvordan er undervisningen/konteksten struktureret? Med hvilket indhold? Andre vigtige elementer? 3. Teamet inddrages. Hvad hører I denne lærer gør, som har en betydning for at udfordringen i disse sammenhænge synes mindre? Ca. 10 minutter. 4. Samtalen med læreren i fokus genoptages. Ca. 15 minutter. Intervieweren spørger: Hvad skal der til for at udfordringen ikke opleves som problematisk? Hvad kunne være et skridt i den rigtige retning? Hvilke handlinger kunne gøre en forskel? Er der nogen i teamet der kunne hjælpe dig i arbejdet med udfordringen? Er der andre du med fordel kunne involvere? Hvem vil lægge mærke til det, når du ikke længere er udfordret i denne sammenhæng? Fælles evaluering Brug gerne ca. 10 minutter på evaluering. Hjælp hinanden til at holde et konstruktivt og fremadrettet fokus. Hvordan var det for den modtagende lærer? Hvordan var det for den spørgende lærer? Hvordan var det for det bidragende team? Ændringer? Justeringer? Vigtigt at huske? TIP til teamet Har I behov for ekstern supervision, så kontakt jeres leder for at afklare muligheder for forløb med psykolog fra PPR. 40