Tal og ord I august 2013 blev den nye social- og sundhedsskole i Grenaa indviet

Transkript

1 Tal og ord 2013 I august 2013 blev den nye social- og sundhedsskole i Grenaa indviet

2 Indhold FORORD... 3 ÅRET DER GIK... 3 Uddannelserne... 3 Lock-out... 3 Organiseringen af arbejdet... 3 Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner... 3 BEGIVENHEDER I Læringsdage... 5 DM i SOSU... 6 Fagenes kamp... 6 Valgmøde... 6 BYGGERI... 6 Randers... 6 Grenaa... 7 Randers idrætsfaciliteter... 7 Kursusafdelingen på Haraldsvej... 7 RESULTATER VEDRØRENDE ELEVER... 9 Dimensionering, ansøgere og optag... 9 Elevtrivselsundersøgelse VirksomhedsTilfredshedsUndersøgelse (VTU) Eksamensresultater Elevfravær Handlingsplaner for øget gennemførelse KURSUSAKTIVITET Kvalitet i kurserne Besøg på arbejdspladser Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner PROJEKTER Eleven som producent af viden/elev-inddragelse Praksis nærhed It Differentiering

3 Nye uddannelsestilbud INTERNATIONALT SAMARBEJDE Samarbejdspartnere i Elever i praktik i udlandet under PIU - ordningen Grundforløbselever i skole-praktikforløb Modtagelse af udenlandske elever i praktik i Danmark Opsøgende besøg Studieture for elever Internationalt udvalg International dag Ansøgning om midler via programmer ELEVSUPPORTTEAMETS AKTIVITETER Helhedsevalueringer Mentorernes arbejde Antal timer til specialpædagogisk bistand RESULTATER VEDRØRENDE MEDARBEJDERNE Personaleomsætning, sammensætning og sygefravær Undervisernes sammensætning Kompetenceudvikling Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

4 Forord 2013 i tal og ord er den sjette version af skolens afrapportering til bestyrelsen vedrørende alle de forhold, som ikke indgår i det økonomiske regnskab og årsrapport. Rapporten tjener til at give et overblik over skolens mange aktiviteter. Som noget nyt har vi i år mulighed for at præsentere et nyt tiltag, idet vi i 2013 har gennemført den første virksomhedstilfredshedsundersøgelse. Året der gik Uddannelserne 2013 blev starten på en ny social- og sundhedsuddannelse. 1. januar 2013 modtog vi det første hold på trin 1 (social- og sundhedshjælperuddannelsen), som skal uddannes efter den nye uddannelsesordning, og allerede i marts kom trin 2 i gang med den samme uddannelsesordning. Det har været et stort arbejde at forberede et helt nyt indhold, men samtidig også en fornøjelse at gå i gang med en uddannelse, der er blevet helt opdateret. Vi har i 2013 haft lidt færre grundforløbselever end tidligere, mens hovedforløbseleverne nu har stabiliseret sig på samme antal, som før kommuner og region oprettede ekstraordinære pladser i 2010 og Til gengæld vokser vores efteruddannelse fortsat, som følge af at kommunerne etablerer flere jobrotationsprojekter. Lock-out Året blev i høj grad præget af lock-out på underviserområdet. Moderniseringsstyrelsen udvalgte blandt andet alle landets social- og sundhedsskoler til at lock-oute deres undervisere umiddelbart efter påske. Konflikten blev historisk og langvarig, og først den 29. april var hele skolen samlet igen. Den langvarige konflikt resulterede i et større opsamlingsarbejde for at få alle eleverne igennem deres uddannelse. Der var under konflikten stor forståelse fra elevernes arbejdsgivere om de særlige forhold, der var for eleverne under konflikten og umiddelbart efter. Konflikten betød umiddelbart besparelser på lønninger, men samtidig et meget stort tab på kursusvirksomheden, som vi ikke siden nåede at indhente. Det har også foranlediget mere overarbejde. Organiseringen af arbejdet Pr. 1. august 2013 omorganiserede vi undervisereteamene. Omorganiseringen blev gennemført for at tilpasse antal teams til vores opgaver. Den nye organisering skal ses i relation til såvel nedgang i aktiviteterne på både grundforløb og hovedforløb, som den nye uddannelsesordning på SOSU og den stigende aktivitet på før-uddannelsesområdet. Vi etablerede bl.a. et nyt team team V. Team V tager sig af før-uddannelsestiltag, som især tilrettelægges i samarbejde med jobcentrene. Den umiddelbare anledning var skolens deltagelse i projektet Brobygning Kronjylland. De nye teams er kommet godt i gang, og der er god sammenhæng i deres opgaver. Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner 2013 har været året, hvor vi har udbygget vores samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner. Vi har sammen med Tradium beskrevet en EUD-10 klasse til Randers kommune. Aftalerne 3

5 om etableringen kom ikke på plads før kommunalvalget, men forventes at blive etableret i august Vi har også indgået et strategisk samarbejde med Munkholmskolen om valgfag og introduktion til forskellige erhverv. Vi har gennem flere år haft et samarbejde med Aalborg Universitet om praktikanter og forskertilknytning til vores projekter. Det samarbejde blev formaliseret i Skolen har også i 2013 været opsøgende i forhold til projekter, der understøtter skolens strategiske indsatsområder. Især to projekter har særlig opmærksomhed, da de er af stor strategisk værdi for såvel skolen som for skolens samarbejde med henholdsvis jobcentrene og Undervisningsministeriet. Det drejer sig om Brobygning Kronjylland og Modelskolesamarbejdet. Brobygning Kronjylland Skolen har i 2013 udviklet brobygningsforløb for ledige sammen med Viden Djurs og Tradium i projekt Brobygning Kronjylland. Brobygningsforløbet skal hjælpe unge ledige under 30 år, og som befinder sig et sted mellem matchgruppe 1 og 2, til at komme i gang med en uddannelse. De unge skal gå på brobygningsforløbet i ca. 22 uger og har mulighed for at skifte mellem de tre skoler undervejs. De tre skoler skal til sammen gennemføre brobygningsforløb for i alt 450 unge fra Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Indtil videre har skolerne modtaget ca. 170 deltagere siden august Ca. 40 af disse deltagere har afbrudt forløbet, mens ca. 60 er kommet ind på ordinære uddannelser og resten af deltagerne er stadig på forløbet. Erfaringerne fra forløbet viser, at nogle af de ting, der har haft en positiv virkning, er relationen til mentor/underviser, at være på en erhvervsskole og kunne spejle sig i de andre elever, samt at der tages udgangspunkt i deltagernes positive oplevelser og tidligere erfaringer med arbejde og uddannelse. Projektet kører indtil december Modelskole Skolen blev i 2013 bedt af Undervisningsministeriet om at blive Modelskole. Som Modelskole skal skolen implementere nogle af de værktøjer, som FastholdelsesTaskforcen (tidligere Fastholdelseskaravanen) har udviklet, og skolen får midler til dette arbejde af Undervisningsministeriet. De to værktøjer, som skolen har valgt at fokusere på, er Motivationspædagogik og Helhedsorienteret undervisning. Efteråret 2013 har skolen brugt til at aftale udformningen af skolens arbejde med værktøjerne med FastholdelsesTaskforcen. 4

6 Formålet med modelskolesamarbejdet er i væsentligt omfang at styrke skolens evne til, og muligheder for, at få elever, der påbegynder en uddannelse på skolen, til at gennemføre uddannelsen, således at skolen efterfølgende kan fremstå som modelskole med en væsentlig forbedret fastholdelsesstatistik. Skolen skal gennem samarbejdet: Styrke den pædagogiske og didaktiske ledelse således, at skolen/afdelingen får en klar pædagogisk profil, der kan favne skolens elever, og ledelsen/lederen skal holde fokus på betydningen af, at den anvendte pædagogik imødekommer en differentieret elevgruppe. Styrke lederens kompetencer til at være pædagogisk leder for undervisere, der skal varetage teambaseret undervisning for grundforløbselever. Styrke tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen således, at eleven bliver motiveret og engageret i egen læring ved implementering af et eller flere effektfulde pædagogiske værktøjer. Styrke undervisernes kompetencer og pædagogiske og didaktiske praksis. I projektperioden, der løber fra til , er det målsætningen, at alle undervisere, en mentor og 3 pædagogiske ledere på grundforløbet gennemgår et kompetenceudviklingsforløb og løbende implementerer nye aktiviteter og ny pædagogisk praksis på skolens grundforløb. Gennem værktøjerne motivationspædagogik, og helhedsorienteret undervisning, samt kompetenceløft af pædagogiske ledere, forventes det, at Randers Social og Sundhedsskole som modelskole opnår konstant øget gennemførelse af tilfredse elever. Den overordnede målsætning er at nedbringe frafaldet på skolens grundforløb med 25 % i forhold til Begivenheder i 2013 Igen i 2013 har Randers Social- og Sundhedsskole arbejdet aktivt for at profilere sine uddannelser og elever. Skolen deltager aktivt i udvikling inden for området og har, gennem blandt andet artikler i dagspressen, været med til at skabe positiv opmærksomhed om vores uddannelser. Læringsdage På voksen- og efteruddannelsesområdet deltog skolen i det landsdækkende initiativ Læringsdage i uge 22. I år var der fokus på voksenlæring, og skolen var, sammen med 9 andre randrusianske aktører på voksenuddannelsesfronten, repræsenteret på Rådhustorvet den 30. maj. Det fælles mål var synliggørelsen af byens varierede udbud af lærings- og uddannelsestilbud for voksne. 5

7 DM i SOSU Som indledning til DM i SOSU afholdte vi i august skolemesterskab med tre deltagende hold. De to vinderhold gik videre til Regionsmesterskabet i SKILLS, der blev afholdt på SOSU Nord den 3. oktober. I alt seks hold fra SOSU Nord, SOSU Skive-Thisted-Viborg og Randers Social-og sundhedsskole var på podiet, og det var svært for dommerne at finde vinderne, da feltet lå meget tæt. Vores ene hold fik en fornem 2. plads, og det andet hold en fin 4. plads, så der var feststemning i bussen på vej hjem til Randers igen. Førstepladsen gik til SOSU Nord, der gik videre til SKILLS 2014, som blev afholdt den januar 2014 i Gigantium i Aalborg. Fagenes kamp Onsdag d. 25. september deltog repræsentanter for PAU og SOSU-assistentuddannelsen i Fagenes kamp på Tradium. Fagenes Kamp bygger på den samme grundsten som DM i SKILLS, nemlig at det giver mulighed for kommuneres 8. klasser at se erhvervsuddannelserne live og således blive inspireret til valg af uddannelse. Fra vores skole deltog vi med fire PAU-GVU-elever, der lavede konkurrence i cup-stacking, De fire assistentelever, der for nyligt blev skolemestre i SKILLS, viste eksempler på, hvad en SOSU-assistent skal kunne. Valgmøde Skolen indgik sammen med de øvrige ungdomsuddannelser i et samarbejde med Randers Kommune om at afholde valgmøde i forbindelse med kommunalvalg og afholdte valgmøde den 7. november for en udvalgt gruppe på godt elever. Randers Kommune havde fokus på at fremme valgdeltagelsen blandt unge vælgere mellem 18 og 29 år, og mødet havde en bred repræsentation af politikere, som alle havde det fokus at få flere unge vælgere til valgurnerne. Byggeri Randers Om- og tilbygningen af Minervavej blev afsluttet ved juletid 2012 og taget i brug fra årets start. Den nye fløj har udmærket sig ved at være funktionel og smuk i sin arkitektur. Dette har blandt andet bevirket, at vi har modtaget en rosende anerkendelse af Randers kommune ved årets prisoverrækkelse. I dagligdagen kan vi også glædes over, at udearealet er blevet færdigt, og at gårdmiljøet nu giver skolen et flot udseende. Som med andre byggerier er der en del opsamling, og 1-års eftersynet har da også vist behov for nogle rettelser. Generelt er der en udbredt tilfredshed med det samlede byggeri, og lokalerne er fyldt i dagligdagen. 6

8 Grenaa Byggeriet i Grenaa blev endeligt afsluttet i sommerferien og taget i brug den 1. august. Vi har fået en ny skole, som roses i lokalområdet. Her er et rigtig godt fundament for den fremtidige uddannelse på Djursland. Randers idrætsfaciliteter Idrætshallen blev færdig ved juletid 2012 og taget i brug fra årets start. Vi har nu fået et rigtig godt udgangspunkt for uddannelserne vedrørende fysiske aktiviteter. I løbet af foråret 2014 vil udenoms arealerne blive indrettet. Kursusafdelingen på Haraldsvej Ved udgangen af 2013 udløb lejeaftalen vedrørende kursuslokalerne på Haraldsvej. Oprindeligt var det forventet, at kursusafdelingen skulle flyttes til Minervavej fra januar 2014, men den markante udvikling i kursusvirksomheden bevirkede, at dette ikke var realistisk. 7

9 I løbet af året har ledelsen således været opsøgende på at finde egnede lokaler til den fortsatte kursusvirksomhed. I bestræbelserne for at finde de optimale betingelser var der fire projekter med i opløbet. Bestyrelsen valgte at indgå et nyt 2-årigt lejemål i lokalerne på Haraldsvej. 8

10 Resultater vedrørende elever Dimensionering, ansøgere og optag Aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om ekstra praktikpladser er udløbet. Optag til hovedforløbene afspejler således dimensioneringsaftalen, der løber til og med Grundforløb 2013 har betydet et fald i antallet af ansøgere til Grundforløbet, og tilsvarende det antal der blev optaget. Antal ansøgere viser et fald på 18,9 % i forhold til De elever, der søger optagelse, men ikke møder 1. dag kan skyldes, at de unge søger om optag på flere skoler på én gang. Endvidere oplever vi flere ansøgere, der ikke direkte er skolens målgruppe, men tilskyndes til at søge optagelse fra jobcentrene. Antal GF ansøgere fordelt på kommune Kommune Mariagerfjord Norddjurs Randers Syddjurs Viborg Aarhus Andre Ansøgere Elever per 1. dag (optagne) Forskel mellem ansøgere og elever per 1. dag i % 23 % 12 % 27 % Skolen arbejder forsat målrettet med at fastholde de unge i uddannelse, både før og efter de starter på skolen. Stor ledighed, samt et entydigt fokus fra jobcentrene på, at de unge skal i gang med uddannelse uanset interesseområde, påvirker, hvilke elever vi har på skolen. Grundforløbselever på hovedforløbene Antal grundforløbselever, der er optaget på hovedforløb i Antal Fordeling Antal Fordeling Antal Fordeling Social- og sundhedsuddannelsens trin % % % Den pædagogiske assistentuddannelse % % % Samlet Tabellen viser antal grundløbselever, der blev optaget på de respektive optag i Trin 1 i januar, maj og september. PAU i marts og september. Procenten angiver, hvor mange grundforløbselever, der blev optaget ud af det antal grundforløbselever, der søgte optagelse. 9

11 Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Antal ansøgere fordelt på kommune Kommune Favrskov Mariagerfjord Norddjurs Randers Syddjurs Viborg Aarhus Andre Ansøgere Oprindelig dimensionering Dimensionering + ekstra pladser Trepartsaftalen om ekstraplader på EUD udløb endeligt i 2012, og kommunerne har i 2013 kun oprettet fire ekstra praktikpladser. Det er Mariagerfjord Kommune, der tegner sig for de fire ekstra pladser. Antallet af optagne elever på social- og sundhedsuddannelsen trin 1 udgjorde 49 % af ansøgerne mod 54 % i Det tilsvarende tal for 2011 var 50 %. I alt er antallet af ansøgere steget svagt med 6,5 %, men ansøgertallet i Syddjurs kommune er stadigt faldende fra 2012 til 2013 med 23 %. Dimensionering og ekstra EUD-pladser for kommunerne Kommune Oprindelig dimensionering Dimensionering inkl. ekstra pladser Favrskov Mariagerfjord Norddjurs Randers Syddjurs Samlet

12 Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 Antal ansøgere fordelt på kommune Kommune Favrskov Mariagerfjord Norddjurs Randers Syddjurs Viborg Aarhus Andre Ansøgere Dimensionering I 2013 har ansøgertallet til Social- og Sundhedsuddannelsernes trin 2 sat ny rekord og er steget med 13 %. Skolen har i 2013 optaget 29 % af ansøgerne, det tilsvarende tal har de foregående år været 33 % (2012) og 38 % (2011). Den stigende andel af afslag skyldes naturligt, at der er kommet flere ansøgere til samme antal uddannelsespladser. Dimensionering opdelt på kommune og region Kommune Dimensionering Favrskov 3 Norddjurs 17 Randers 39 Syddjurs 6 Region Midtjylland 57 Samlet 122 Antal ansøgere fordelt på kommune Kommune Favrskov Mariagerfjord Norddjurs Randers Syddjurs Viborg Aarhus Andre Ansøgere Oprindelig dimensionering Dimensionering + ekstra pladser

13 Dimensionering og ekstra EUD-pladser for kommunerne Oprindelig Kommune dimensionering Dimensionering inkl. ekstra pladser Favrskov 8 10 Mariagerfjord 4 4 Norddjurs Randers Syddjurs 9 9 Samlet Antallet af pladser på den pædagogiske assistentuddannelse har været stabilt, idet kommunerne kun i meget begrænset omfang har valgt at oprette ekstra uddannelsespladser efter aftalens udløb. Kun Favrskov kommune har oprettet to ekstra pladser. Det betyder desværre, at vi igen i 2013 langt fra har kunnet tilbyde uddannelsespladser til alle ansøgere. Antal ansøgere om ekstrapladser på EUD er steget med 7 %. Skolen optog således i % af ansøgerne mod 21 procent i 2012 og 26 % i GVU Optagne GVU-elever på social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Kommune Randers Favrskov 1 Mariagerfjord Norddjurs 1 1 Syddjurs 2 0 Andre 2 Samlet Optagne GVU-elever på den pædagogiske assistentuddannelse Kommune Randers Favrskov Mariagerfjord 2 1 Norddjurs Syddjurs Andre 1 2 Samlet Udviklingen i antallet af årselever på GVU-området 2011 årselever 2012 årselever 2013 årselever GVU, social- og sundhedsområdet 11,8 2,5 2,1 GVU, det pædagogiske område 16,7 15,8 15,4 Samlet 28,5 18,3 17,5 12

14 Antallet af elever på GVU til såvel Social- og sundhedsuddannelsen som den Pædagogiske assistentuddannelse er faldet med en enkelt elev fra De få ansøgere hænger sammen med et faldende behov for opkvalificering inden for området. Det lave antal GVU på trin 1 skyldes, at kommunen kun i begrænset omfang ansætter ufaglært arbejdskraft. I 2014 udbyder skolen et GVU-uddannelsestilbud til plejehjemsassistenter, som kan blive socialog sundhedsassistenter (og opnå mulighed for autorisation). Vi samarbejder med kommunerne og FOA og har fået oplyst, at der er 103 plejehjemsassistenter i FOA Randers området. Elevtrivselsundersøgelse Den overordnede konklusion i rapporten er, at Randers Social- Sundhedsskole har en god indsats på elevtrivsel, og at trivslen er høj. Af de områder, som har stor betydning for elevtrivsel, er der ingen, som kræver en akut indsats. Derimod bør det overordnede fokus ligge på at vedligeholde det, der fungerer godt. Det drejer sig særligt om undervisere, undervisning og arbejdet med elevernes egen motivation. Elevtrivsel på Randers Social- og Sundhedsskole i forhold til andre social- og sundhedsskoler 100 Randers Social- og Sundhedsskole Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Landsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet Bedste resultat for skole (SOSU) Vurdering [+1] [+3] 20 0 Elevtrivsel 13

15 Elevtrivsel er et gennemsnit af spørgsmålene: "Hvordan vurderer du skolen som helhed?" og "I hvilken grad anbefaler du uddannelsen til andre?". Alle vurderinger over 70 karakteriseres som gode. Over 80 er særdeles god vurdering. Randers Social- og Sundhedsskoles elevtrivsel er i 2013 gået et point frem i forhold til Det regionale gennemsnit er uforandret, hvorfor skolen nu ligger tre point højere end dette. Elevtrivsel på de enkelte uddannelser på Randers Social- og Sundhedsskole 100 Elevtrivsel 80 Vurdering [+1] 76 [+1] 70 [+1] 70 [+2] 69 [-4] 20 0 Randers Social- og Sundhedsskole Sundhed, omsorg og pædagogik Social- og sundhedshjælperudd. Pædagogisk assistent Social- og sundhedsassistentudd. Elevtrivslen er højest på grundforløbet (Sundhed, omsorg og pædagogik) og lavest på social- og sundhedsassistent-uddannelsen. Sidstnævnte er den eneste uddannelse, som ikke er gået frem, men derimod tilbage med 4 point. Den lave score er stadig i middel til god kategorien. Den skyldes, at scoren på spørgsmålet Hvordan vurderer du skolen som helhed?, kun ligger på 64 point. Social- og sundhedsassistenterne tøver dog ikke med at anbefale skolen, da de adspurgt til dette giver scoren 75. Af kommentarerne til besvarelserne kan det ses, at tilbagegangen på Social- og sundhedsassistentuddannelsen bl.a. hænger sammen med omorganisering af teamene i sommeren 2013, hvor flere hold måtte skifte undervisere. Ennova har opdelt og undersøgt elevtrivslen på syv områder. 14

16 Elevtrivsel målt på fokusområderne, Randers Social- og Sundhedsskole i forhold til andre social- og sundhedsskoler 100 Randers Social- og Sundhedsskole Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Landsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet Bedste resultat for skole (SOSU) Vurdering [+2] [+5] [0] [+1] [+1] [+1] [-5] [+2] [+3] [+2] [0] [+1] [-5] [+3] Organisering Undervisere Undervisning Socialt miljø Fysisk miljø Egen motivation Udstyr & materialer Skolen ligger generelt godt placeret i forhold til regionsgennemsnittet og landsgennemsnittet for Social- og Sundhedsskolerne. Resultatet er over eller på linje med begge gennemsnit for både organisering, undervisere, undervisning og fysisk miljø. Og netop egen motivation som eleverne angiver som det væsentligste område, ligger også godt placeret svarende til regionsgennemsnittet og et point under landsgennemsnittet. Der har i forhold til 2012 været stigende tilfredshed med skolens organisering, undervisningen og det fysiske miljø. Om udvidet IT og praktik Brugen af IT i undervisningen er forbedret i Eleverne svarer i ETU en med 79 point ud af 100, at lærerne er gode til at bruge computere og teknologi i undervisningen, hvilket på en flot måde understøtter vores IT-strategi. Computeren bruges til informationssøgning, noter, individuelt og i gruppearbejde, hvor der på alle disse områder er sket en stigning. Den eneste adfærd med computeren, hvor der er et fald i brugen, er elevernes brug af chat, facebook og anden underholdning i timerne. En højdespringer i ETU en er elevernes vurdering af sammenhængen mellem det, de lærer på skolen og i praktikken, og de oplever således en god sammenhæng mellem skole og praktik. Her er der en stigning fra 62 til 71 point. Vores elever føler sig godt forberedt til at kunne komme i praktik, og de synes, de kan bruge det, de har lært på skolen i praktikken. VirksomhedsTilfredshedsUndersøgelse (VTU) Vi har for første gang lavet en stor VTU blandt praktikvejledere på praktiksteder, der har socialog sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentelever fra Randers Social- og Sundhedsskole. 344 vejledere er blevet kontaktet, og af dem har 65 % svaret. 15

17 Vejlederne har svaret på spørgsmål indenfor seks overordnede temaer: Samlet vurdering af uddannelsesforløbet Eleven i virksomheden Eleven på skolen Elevens kvalifikationer Hvorfor have elever Skolens omdømme. Den Samlede tilfredshed alt i alt scorer 63, og Samarbejdet lever op til mine forventninger scorer 61. En score mellem svarer til en middel til god vurdering. Overordnet er vejlederne tilfredse med samarbejdet med skolen. De har dog også ønsker til forbedringer, især ønske om et tættere samarbejde med skolen, om at blive bedre informeret om elevens resultater på skolen samt et bedre kendskab til, hvem de kan kontakte på skolen i tilfælde af problemer. Desuden udtrykker en del ønske om at få genindført, at kontaktlæreren kommer på besøg i elevens praktikperiode. De roser især skolen for vores skolepraktikinformationsmøder og for dens gode omdømme. Randers Social- og Sundhedsskole er den første SOSU-skole, der gennemfører denne analyse, men det forventes, at der vil være flere næste år. Vi kan derfor ikke sammenligne os med andre SOSU-skoler, men derimod med EUD-skoler generelt. 16

18 Eksamensresultater Karaktergennemsnit for grundforløbet Emne for prøve Antal tilmeldt Bestået Andelen af beståede Grundforløbsprøve Randers ,3 % 100 % 7,50 8,77 Grundforløbsprøve Djursland ,9 % 98 % 8,60 8,82 Karakterfordeling for grundforløbsprøven, samlet for begge afdelinger Karakter Antal Andel ,2 % 30,2 % ,9 % 28,1 % ,4 % 26,0 % ,5 % 10,9 % ,8 % 4,2 % ,0 % 0,5 % % 0 % Samlet % 100 % Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit for social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Emne for prøve Antal tilmeldt Bestået Andelen af beståede Karaktergennemsnit Afsluttende prøve Randers % 98,3 % 8,80 8,68 Afsluttende prøve Djursland % 100 % 9,53 8,77 Karakterfordeling for den afsluttende prøve på social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Karakter Antal Andel ,1 % 30,3 % ,4 % 26,6 % ,8 % 26,6 % ,3 % 12,4 % ,8 % 2,9 % ,6 % 1,2 % % 0 % Samlet % 100 % 17

19 Karaktergennemsnit for social- og sundhedsuddannelsen trin 2 Emne for prøve Antal tilmeldt Bestået Andelen af beståede Karaktergennemsnit Afsluttende prøve % 100 % 8,93 8,61 Karakterfordeling for den afsluttende prøve på social- og sundhedsuddannelsen trin 2 Karakter Antal Andel ,2 % 31,7 % ,4 % 28,7 % ,5 % 17,8 % ,6 % 12,9 % ,3 % 8,9 % % 0 % % 0 % Samlet % 100 % Karaktergennemsnit for PAU Emne for prøve Antal tilmeldt Bestået Andelen af beståede Karaktergennemsnit Afsluttende prøve Randers % 100 % 9,05 8,86 Afsluttende prøve Djursland % 100 % 9,05 8,27 Karakterfordeling for den afsluttende prøve på den pædagogiske assistentuddannelse Karakter Antal Andel ,8 % 33,8 % ,6 % 26,3 % ,3 % 17,5 % ,2 % 17,5 % ,2 % 5,0 % % 0 % % 0 % Samlet % 100 % Elevfravær Tabellerne herunder beskriver udviklingen i elevfravær for henholdsvis Randers og Djursland afdelingerne. Fraværet er opgjort som andelen af fraværslektioner i forhold til antallet af lektioner eleverne burde have modtaget pr. 31/

20 For både Randers og Djursland gælder det, at det er på grundforløbet man finder de højeste fraværsprocenter. Generelt har de elever, som har afbrudt deres uddannelse en markant højere fraværsprocent end de, som endnu er aktive eller har gennemført. Elevfravær opgjort på uddannelser i Randers Uddannelse Afbrudte Aktive Afbrudte Aktive Grundforløb 24,2 % 8,7 % 20,6 % 6,7 % Social- og sundhedshjælper trin 1 8,5 % 6 % 13,6 % 6,3 % Social- og sundhedsassistent trin 2 7,6 % 5,5 % 11,4 % 6,4 % Den pædagogiske assistentuddannelse 11,3 % 7,7 % 7,8 % 5,1 % I Randers er fraværet faldet fra henholdsvis 24,2 % til 20,6 % for de afbrudte elever, og 8,7 % til 6,7 % for de elever, som har gennemført GF eller endnu er aktive. I Randers er andelen af fraværslektioner steget for hjælperne og assistenterne, men faldet for PAU-eleverne. Elevfravær opgjort på uddannelser i Djursland Uddannelse Afbrudte Aktive Afbrudte Aktive Grundforløb 27,9 % 11,4 % 27,7 % 11 % Social- og sundhedshjælper trin 1 8,4 % 4,8 % 14,5 % 8,1 % Den pædagogiske assistentuddannelse 7,3 % 9,8 % 7,5 % 8,7 % I Djurslandsafdelingen er fraværsprocenten uændret for grundforløbseleverne, og kun faldet 1 procentpoint for de aktive/gennemførende PAU-elever. For hjælperne er fraværsprocenten steget for både de afbrudte og de aktive/gennemførende elever. Fordeling af fravær for trin 1, hjælperelever i 2013 Som en del af analysen af fravær på Trin 1 blev fordelingen af fraværslektioner undersøgt. Analysen viser, at de fleste elever har fravær i løbet af deres uddannelse, men også at det kun er fåtallet, som har mere end 70 lektioners fravær. Ca. 55 % af alle elever har højst 10 lektioners ikke-godkendt fravær, og ca. 30 % af eleverne har højst 10 lektioners godkendt fravær. Kun ganske få har 100 eller flere fraværslektioner. 19

21 Elever, hvis uddannelsesaftale er ophørt, fordelt på uddannelse Ophørt i prøvetiden Uddannelse Ophørt efter prøvetiden Social- og sundhedsuddannelsen trin Social- og sundhedsuddannelsen trin Pædagogisk assistentuddannelse Samlet Der er sket et pænt fald i antallet af elever, hvis uddannelsesaftale er ophørt, såvel inden for prøvetiden som efter prøvetiden. I 2013 blev i alt 71 uddannelsesaftaler opsagt mod 89 uddannelsesaftaler i 2012, svarende til 20 procent. Specielt syner faldet på trin 1 markant. Efter prøvetiden blev 19 uddannelsesaftaler opsagt mod 36 i 2012, et fald på 47 %. Uddannelsesaftale der er ophørt efter prøvetiden for 2013 Opsagt virksomhed Opsagt af elev Gensidig aftale Uddannelse Social- og sundhedsuddannelsen trin Social- og sundhedsuddannelsen trin Pædagogisk assistentuddannelse Samlet I 2012 blev 36 uddannelsesaftaler hævet efter prøvetiden, og disse fordelte sig således: 36 % opsagt af virksomheden, 47 % af eleven og 17 % var efter gensidig aftale. I 2013 er 25 uddannelsesaftaler ophævet efter prøvetiden, og fordelingen er således: 12 % der opsiges af virksomheden, mens 68 % selv opsiger uddannelsesaftalen. 20 procent af opsigelserne foregår efter gensidig aftale. Skolen arbejder aktivt for at sikre sammenhængen mellem skole og praktik, samt bedst muligt at forberede eleverne på arbejdet i praksis. Handlingsplaner for øget gennemførelse 2013 Igen i 2013 udarbejdede skolen en handlingsplan for øget gennemførelse (HØG). Fra undervisningsministeriet er der lagt op til at arbejde med det fælles didaktiske grundlag, styrket differentiering, styrket sammenhæng mellem skoledel og praktikdel, og det opsøgende praktikarbejde. Skolen har allerede gennem en årrække arbejdet aktivt med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Samtidig er der blevet taget nye initiativer i forhold til at arbejde målrettet med at opsøge praktikpladser inden for det pædagogiske område. 20