Tlf.:

Transkript

1 Regionshuset Viborg Gudenåkollegiet Skolevænget Tørring Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel kontakt@rm.dk Anmeldt tilsyn på Gudenåkollegiet, afdeling Kildebo Udført den 12. marts 2012 Dato Trine Kjærgaard Birkemose Tel Trine.Birkemose@stab.rm.dk Gudenåkollegiet Skolevænget 5, 7160 Tørring Tlf.: vsagud@rm.dk Forstander: Lars Wildenskov Side 1 Målgruppe Afdelinger Driftscenter Gudenåkollegiet er et tilbud til unge og voksne med autisme eller Aspergers Syndrom. Begge diagnoser er gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der giver vanskeligheder med socialt samvær og kontakt til andre mennesker. Målgruppen omfatter de højest fungerende indenfor infantil autismespektret og den del af Asperger-gruppen, der har behov for hjælp og støtte, som tilbydes i et fællesskab med ligestillede og fagpersoner med specialviden. Gudenåkollegiet består af tre boafdelinger med i alt 29 pladser og et værksted med 30 pladser. Desuden et bostøtte/samværstilbud til 6 beboere i eksterne lejligheder. Kildebo med 8 varige bopladser Afdelingsleder: Lov om Social Service 108 Tina Kyed Kollegiet med 10 midlertidige pladser Afdelingsleder: Lov om Social Service 107 Anni Rasmussen Bofællesskaberne Overbygård 14 og 16 med i Afdelingsleder: alt 11 pladser Hanne Hauser Lov om Social Service Mejerivænget, 6 pladser med bostøtte- og Afdelingsleder: samværstilbud i eksterne almene lejligheder Hanne Hauser samt fælles lejlighed. Lov om Social Service Værkstedet med 30 normerede pladser inkl. Afdelingsleder: arbejdspladser hos private arbejdsgivere Karen Krusborg Lov om Social Service 103 Center for Voksensocial Tingvej 15B, 3. sal VSA@rm.dk 8800 Viborg

2 Tidligere tilsyn Listen omfatter tilsyn fra 2009 og senere. Alle tilsynsrapporter kan ses på Uanmeldt Anmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Kollegiet Overbygård Kollegiet Kildebo Kildebo Værkstedet Aktuelt tilsyn Anmeldt tilsyn på Gudenåkollegiet den 12. marts 2012 Grundlag for tilsynet Tilsynet udføres efter Vejledning til tilsyn på det sociale område, som er godkendt af Regionsrådet i Region Midtjylland. Vejledningen kan ses på Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet, som desuden har søgt informationer i ESDH (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem) og på hjemmesiden. Seneste tilsynsrapport ligger på tilbuddets hjemmeside. Fokusområder for tilsynet Status; belægning, målgruppe, organisatoriske udfordringer og udvikling Ydelsesspecifikke forhold; individuel plan, brugerinddragelse og kommunikation samt dokumentation Pårørendesamarbejde Magtanvendelse Økonomi Medicin og Utilsigtede Hændelser Sundhedsfokus Seksualpolitik Organisatoriske forhold; ledelse, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø med særligt fokus på kulturen Deltagere i tilsynet Ledelse: Lars Wildenskou, forstander Tina Kyed, afdelingsleder Medarbejdere: Alle medarbejdere var orienterede om tilsynet, og deltagerne var udvalgt af ledelsen. AMR er arbejdsmiljørepræsentant, TR er tillidsrepræsentant. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Brugere/beboere: Alle beboerne var orienterede om tilsynet, både verbalt og visuelt, og 3 beboere var interesserde i at deltage. En beboer ønskede alligevel ikke at deltage på dagen pædagog pædagog, TR og AMR 2 beboere Side 2

3 Program for tilsynet Pårørende: Alle pårørende var orienteret om tilsynet og repræsentanterne havde tilmeldt sig. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. pårørende Tilsynet ankom kl og forlod tilbuddet igen kl Afdelingsleder/medarbejder forestod en rundvisning, og afslutningsvist var der en opsamling med ledelsen. Tilsynet er udført af Trine K. Birkemose Tilsynskonsulent Ellen Brunebjerg Tilsynskonsulent Tlf.: trine.birkemose@stab.rm.dk Tlf.: ellen.brunebjerg@stab.rm.dk Tilsynets samlede vurdering Gudenåkollegiet har fuld belægning på sine afdelinger. Der er mulighed for at kommunerne vil overtage støtten til beboere, som støttes i eget hjem, fx på Mejerivænget. Gudenåkollegiet indgår i omstillingen til et specialområde for autisme med de andre regionale tilbud, som der allerede samarbejdes med vedr. uddannelse og udvikling af metoder. To medarbejdere på Værkstedet har udarbejdet et brugerrettet Selvforståelseskursus, som sigter mod at brugerne opnår en bedre forståelse af egne ressourcer, problemer og ønsker. Der arbejdes med flere forskellige metoder til udvikling af selvforståelsen bl.a. tegning og metaforer. Gudenåkollegiet har holdt intern audit for både ydelsesspecifikke og organisatoriske standarder i relation til Dansk Kvalitetsmodel på socialområdet (DKM). Der er udarbejdet en handleplan for kvalitetsforbedringer, som indeholder prioriterede fokusområder. Det er tilsynets vurdering at Gudenåkollegiet efterlever såvel de regionale retningslinjer som standarderne i DKM, således at retningslinjerne er kendt og anvendt (trin 1 og 2), der er afholdt intern audit efter retningslinjerne (trin 3), og der er udarbejdet en handleplan (trin 4). For de ydelsesspecifikke forhold er der udarbejdet og tilpasset et koncept for individuelle planer, og der er skemaer til afdækning af brugerinddragelse og kommunikation. Det er tilsynets vurdering at de individuelle planer, herunder mål og delmål, danner grundlag for og er styrende for den faglige og individualiserede indsats til beboerne på Gudenåkollegiet. Den interne audit har bl.a. sat fokus på omsætning af viden fra afdækningerne ind i den individuelle plan samt på opfølgning. Der dokumenteres i Bosted System under dagbogsnotater og i relation til delmålene. Dokumentationsrutinerne er under implementering og opleves at være tidskrævende, men samtidig understøttende for den faglige udvikling og indsatsen til beboerne. Alle dokumenter med personfølsomme oplysninger er overført fra fællesdrevet til Bosted System. Tilsynet anbefaler at ledelsen er særlig opmærksom på opbevaring af fx referater fra p-møder osv., som også kan indeholde personfølsomme oplysninger, selvom de er uden CPR-nr. Beboerne, som tilsynet talte med, fortalte om deres dagligdag på Kildebo og på Værkstedet. De udtrykte tilfredshed med deres liv som helhed Side 3

4 på Gudenåkollegiet; de får den nødvendige støtte fra medarbejderne, og de kan deltage i fælles aktiviteter efter behov og eget ønske. Pårørendesamarbejdet tager udgangspunkt i forældrenes konkrete ønsker og behov, og der samarbejdes i vid udstrækning om indsatsen i forhold til beboerne. Den pårørende tilsynet talte med, fremhæver at medarbejdere og ledelse er fagligt kompetente og dygtige til at håndtere, at beboerne på én gang er voksne mennesker med krav på eget (privat)liv og samtidig har svære udviklingsforstyrrelser. Den pårørende er ligeledes meget tilfreds med den pædagogiske indsats i forhold til beboerens særlige behov. Den pårørende oplever sig inddraget efter eget ønske, således at nogle forhold informeres de om, andre høres de om og atter andre deltager de i løsningen af. Der forekommer få magtindberetninger, 2 i 2011 på Kildebo, og på Gudenåkollegiet som helhed. Der er ledelsesmæssig bevågenhed på området, herunder på at de få tilfælde af magtanvendelse stiller krav til ajourføring af viden og regler for området. Der er derfor planlagt deltagelse af pædagogisk konsulent fra driftscentret på et kommende fællesmøde. Det er tilsynets vurdering at magtanvendelse er genstand for vedvarende refleksioner og opfølgning med henblik på læring og forebyggelse. Kildebo har en opdateret medicininstruks, som efterlever Sundhedsstyrelsens vejledning af , dog med undtagelse af sektorovergange, fx indlæggelse på sygehus. Ved rundvisningen fremvises medicinskab mv., og det er tilsynets vurdering at medicin håndteres sikkert på Kildebo. Der registreres og indberettes Utilsigtede Hændelser i den landsdækkende database efter gældende regler. Gudenåkollegiet har fokus på sundhed i hele organisationen i 2012, men projektet er sat lidt tilbage pga. omstillingen til specialområdet. Der er udarbejdet en ny seksualpolitik, og to medarbejdere er særligt ansvarlige. Der er særlig opmærksomhed på at overholde etiske regler og diskretion vedr. beboernes seksualitet, og der er oprettet mapper med begrænset adgang i Bosted System. Områderne ledelse og kompetenceudvikling indgik ikke i ledelses- og medarbejderinterviewene under dette tilsyn. Af tilsynsrapport fra tilsynet den samt fremsendte dokumenter fremgår, at Gudenåkollegiet efterlever de regionale retningslinjer for hhv. ledelse og kompetenceudvikling jf. standarderne under DKM. Gudenåkollegiet udmærker sig særligt ved at have et omfattende internt uddannelsesprogram i relation til den overordnede kompetenceudviklingsplan. Gudenåkollegiets arbejdsmiljøaftale efterlever de regionale retningslinjer jf. standard for arbejdsmiljø i DKM. Gudenåkollegiet er anerkendt for sin kultur, som bl.a. er beskrevet i en artikel i Psykiatri og Socials nyhedsbrev fra december Ledelse og medarbejdere anfører at kulturen bl.a. er båret af en høj grad af omsorg for hinanden, faglighed, højt informationsniveau samt åbenhed og ærlighed. Tilsammen er dette medvirkende til et godt arbejdsmiljø præget af god trivsel, lavt sygefravær og høj produktivitet i form af fagligt specialiserede ydelser til beboerne. Side 4

5 Ledelse og medarbejdere anerkender gensidigt hinanden for at bidrage til den gode kultur. Ledelsen udtrykker anerkendelse og giver feedback på det, der fungerer godt og angiver derigennem retning for medarbejdernes indsats. Ledelse og medarbejdere lægger vægt på rummelighed til fx at sige til, hvis de selv eller kolleger har arbejdsrelaterede eller private forhold, der påvirker deres arbejdsindsats eller trivsel. Det giver ledelsen mulighed for at agere i tide med fx omlægning af opgaver. Det er tilsynets vurdering, at der på Kildebo samt på Gudenåkollegiet som helhed, er opbygget en vigtig kultur for at respektere og værdisatte forskelligheder og faglig udvikling samt et samarbejde båret af tillid, anerkendelse og direkte dialog, som understøtter det gode arbejdsmiljø til gavn for både medarbejdere og beboere. Opmærksomhedspunkter Tilsynet blev ikke præsenteret for forhold, der har givet anledning til opmærksomhedspunkter Den generelle faglige indsats Organisatoriske udfordringer og udviklingstendenser Gudenåkollegiet deltager i dannelsen af et nyt specialområde for autisme i samarbejde med driftsorganisationen og de øvrige regionale tilbud på området. Ledelsesforholdene er afklaret i slutningen af marts måned. Gudenåkollegiet samarbejder allerede med de andre regionale autismetilbud om visitation af nye beboere og vedr. uddannelse og videndeling. Omkring halvdelen af medarbejderne er på Autismepilotuddannelsen på Hinnerup Kollegiet, og udvalgte medarbejdere skal i praktik på Bækketoften for bl.a. at lære mere om brug af video og belønningssystemer, samt overvære fremlæggelse af projekter jf. Plan 98. To medarbejdere fra Værkstedet på Gudenåkollegiet har udviklet et Selvforståelseskursus, som består af modulopbygget undervisning til brugerne. Undervisningen er individuel eller evt. parvis og sigter mod, at brugerne får en udvidet forståelse af sig selv; ressourcer, problemer og egne ønsker. På kurset arbejdes med flere metoder, bl.a. tegning, en trappemodel i forhold til at forfølge ønsker og drømme, samt at anvende metaforer som hjælp til at forstå kommunikation, fx at brugerens spejl er sløret, og derfor opfattes verden anderledes end for mennesker med et klart spejl. Vejle Kommune har udvist interesse for konceptet i forhold til brugere, der modtager støtte i kommunalt regi. Kvalitetsarbejdet Organisering af kvalitetsarbejdet Lokale tilføjelser Som led i kvalitetsovervågningen på trin tre i Dansk Kvalitetsmodel (DKM), har Gudenåkollegiet afholdt intern audit på både ydelsesspecifikke og organisatoriske forhold. Auditpanelet blev bredt sammensat af ledelse og medarbejdere, forskellige faggrupper, nye og ældre medarbej- Side 5

6 Kvalitetsarbejdet dere, og fagkonsulenten fra driftsafdelingen deltog som processtyrer. Audit en var fælles for hele organisationen, og for de ydelsesspecifikke forhold: individuelle planer, kommunikation og brugerinddragelse, blev udvalgt én plan fra hhv. Overbygård, Kildebo og Kollegiet. Der er udarbejdet referat fra audit en samt udarbejdet en handleplan for kvalitetsforbedringer (trin 4). Det er ledelsens vurdering, at den interne audit var en god og givende proces, som de ønsker at gentage årligt hvilket er i overensstemmelse med kravene i DKM. Det er ledelsens vurdering at Gudenåkollegiet i høj grad efterlever kravene på trin 1 og 2; at de regionale og lokale retningslinjer er kendt og anvendt, og alligevel resulterede audit en i forslag til justeringer og relevante kvalitetsforbedringer, som yderligere vil understøtte kvalitetsarbejdet. Den generelle faglige indsats Ydelsesspecifikke forhold Individuel plan/ dokumentation Gudenåkollegiet har udarbejdet et nyt koncept for individuelle planer. Implementeringen har fokus på såvel undervisning i anvendelse af konceptet samt ikke mindst formidling af holdninger i form af guidning og vejledning. Medarbejderne arbejder sammen to og to om de individuelle planer. Der arbejdes med at finde passende balancer i den skriftlige dokumentation, fx mellem uddybende beskrivelser eller punktform. Det er ledelsens målsætning, at arbejdet med de individuelle planer skal give mening for medarbejderne, og de vurderer, at de individuelle planer bliver stadigt mere spidse og målrettede til gavn for indsatsen til beboerne. Der efterspørges kommunale handleplaner jf. 141 i Serviceloven, og der er modtaget en række planer, mens andre lader vente på sig. Der er udpeget 4 overordnede målområder: fysisk, praktisk, socialt og psykisk. Der udarbejdes og oprettes delmål i henhold til langsigtede mål indenfor de 4 områder. Medarbejderne viser ved en Bosted gennemgang, hvorledes der arbejdes med delmål. Der er delmålslister for hele Kildebo samt for hvert team for sig. Halvårssamtalerne med beboerne danner grundlag for udarbejdelse af delmål, fx har en borger ønsket sig en scooter at køre på. Dette mål blev delt op i en række delmål, og gennem opfyldelse af disse nåede beboeren sit mål. Andre beboere kan ikke udtrykke ønsker og mål så tydeligt, og medarbejderne arbejder derfor på baggrund af ønsker, der udtrykkes mere impulsivt i konkrete situationer. Delmålene beskrives med udgangspunkt i succeskriterier, hvilke opgaver hhv. borger og medarbejdere har, herunder metoder og evaluering. En gang om måneden holdes et planmøde, hvor medarbejderne udelukkende gennemgår beboernes delmål i forhold til succeskriterierne. Der foretages justeringer af kriterier, metoder osv. Side 6

7 Ledelsen ser et dilemma i dokumentationen af beboernes støttebehov. Såfremt beskrivelserne tager afsæt i en ressourcefokuseret tilgang, kan det blive utydeligt for kommunerne, hvad beboerne faktisk skal have/og får støtte til. Derfor tages bl.a. afsæt i hvad borgere i almindelighed kan for at tydeliggøre, hvilke særlige behov beboerne på Kildebo har, og denne tilgang giver mening for medarbejderne. Der samarbejdes med flere nye kommuner som følge af ændringer i opholdskommunereglerne, og for disse giver det mening, at beskrive beboerne med udgangspunkt i hvad beboerne kan selv, hvad de kan med støtte og hvilke udviklingsmuligheder de har. Ledelse og medarbejdere har forberedt forældrene på at beskrivelserne er anderledes end tidligere. Det kan virke voldsomt på forældre at læse, men det er muligt at beskrive fakta på en etisk og faglig forsvarlig måde, anfører ledelsen. Medarbejderne anfører på den ene side at dokumentationen er tidskrævende og udfordrende at implementere, og på den anden side at dokumentationen understøtter den pædagogiske udvikling og højner fagligheden. Kommunikation og brugerinddragelse Skemaer til afdækning af brugerinddragelse og kommunikation er udfyldt på alle beboere. Den største udfordring er at omsætte den indhentede viden i den daglige praksis samt at inddrage beboerne i udfyldelse af skemaerne. Den interne audit på de ydelsesspecifikke forhold er udmundet i en handleplan, som bl.a. indeholder fokusområder for omsætning af viden fra afdækning til individuel plan samt evaluering og opfølgning. Visse punkter er allerede implementeret, fx den månedlige opfølgning på delmål. Brugervurdering De to beboere fra Kildebo fortalte om deres hverdag på værkstedet og i Kildebo. De arbejder bl.a. i det grafiske værksted og metalværkstedet, og den ene har en fast opgave 3 dage om ugen med at tilberede salat i et køkken indrettet til hans behov. I løbet af ugen er der også andre aktiviteter, fx gymnastik hver mandag, og nogle beboere har faste hvilepauser i løbet af dagen. I Kildebo har beboerne faste opgaver, fx at købe ind eller lave mad sammen med medarbejderne. Det er muligt for beboerne at spise og opholde sig i deres egen bolig eller i fællesrummene. Af og til holder de en fest med god mad og lagkager. Beboerne tager på ture sammen, fx skiferie. Nogle beboere har ledsagerordning, som giver dem mulighed for at blive ledsaget til fx fodboldkamp. Beboerne fortæller at medarbejderne er gode til at hjælpe, hvis der fx er noget på værkstedet, de ikke kan finde ud af, og medarbejderne hjælper også med andre ting, såsom økonomi eller medicin. Side 7

8 Den generelle faglige indsats Pårørendesamarbejde Gudenåkollegiet betragter de pårørende som en vigtig kilde til viden om beboerne, og inddragelse af beboernes pårørende er i høj grad tilrettelagt individuelt efter de pårørendes ønsker og behov. Der indgås fx aftaler om inddragelse ved lægebesøg, som nogle pårørende deltager i eller tager vare på, og andre ønsker at blive orienteret om. Der samarbejdes med de pårørende om at motivere beboerne for fx at deltage i en tur eller arrangement på bostedet eller hjemme. Nogle pårørende har brug for at blive støttet og vejledt i kontakten med beboerne eller for at blive støttet i processen, når en ny ung beboer skal flytte hjemmefra. Kontakten kan være baseret på telefon- eller mailkorrespondance, og de pårørende, der henter og bringer beboerne ved weekendbesøg, stikker ofte hovedet ind og hilser på medarbejderne. De pårørende har ikke adgang til Bosted System. Ledelsen har en klar forventning om, at de pårørende henvender sig, såfremt de har kritik eller undren, og alle henvendelser tages seriøst. Den pårørende, som tilsynet talte med, er tilfreds med faktisk alle forhold omkring samarbejdet med Gudenåkollegiet og den støtte og hjælp, beboeren modtager. Den pårørende fremhæver at medarbejdere og ledelse er fagligt kompetente og dygtige til at håndtere, at beboerne på en gang er voksne mennesker med krav på eget (privat-)liv og samtidig har svære udviklingsforstyrrelser og måske et funktionsniveau på nogle områder svarende til et 6 årigt barns. Den pårørende er ligeledes meget tilfreds med den pædagogiske indsats i forhold til beboerens særlige behov, fx medicinering eller seksualitet. Den pårørende føler sig inddraget tilpas, således at nogle forhold alene vedrører beboeres liv på Kildebo, andre forhold informeres de om, og på nogle områder er der et samarbejde om løsninger. Det er den pårørendes opfattelse, at der er en god og ordentlig omgangstone på Kildebo, og at medarbejdere er gode til at ramme en balance mellem det individuelle og det kollektive. Den pårørende vurderer tillige at der er et godt arbejdsmiljø. De oplever at der er tillid mellem ledelse og medarbejdere, og de føler sig lige godt mødt af praktikanten som af de faste medarbejdere. Den pårørende fremhæver, at beboeren de sidste år har omtalt Kildebo som hjemme, hvilket giver en tryg fornemmelse for forældrene. Der har også været anledning til på temadage at møde andre pårørende, og fx tale om hvordan beboernes liv skal forme sig, når de pårørende ikke er mere. Den pårørende har ikke særlige bemærkninger til fysiske rammer eller sundhedsforhold, som fungerer tilfredsstillende. Klager Magtanvendelser Der er ingen klagesager. På Kildebo er der indberettet to tilfælde af akut magtanvendelse det seneste år. Der er ingen ansøgte magtanvendelser. Side 8

9 Den generelle faglige indsats Den ene magtanvendelse blev registreret som ikke tilladt, da medarbejderen afværgede et slag på forventning om, at det ville komme og før beboeren faktisk slog. Den anden indberetning havde karakter af guidning. Netop fordi der forekommer få tilfælde af magtanvendelse er det en udfordring at vedligeholde viden om regler og procedurer for indberetning osv. Ledelsen har derfor inviteret en fagkonsulent til at undervise om magtanvendelser på et fællesmøde for alle medarbejdere. Der er faste procedurer for opfølgning og bearbejdning af magtanvendelser, og der drøftes også gråzoner mellem fx magt, omsorgssvigt eller guidning med udgangspunkt i, at der er tale om magt, når det er indgreb i selvbestemmelsesretten. Medarbejderne fortæller at alle episoder, hvor medarbejdere eller beboere har været psykisk påvirket, drøftes med udgangspunkt i at alle gør deres bedste og med henblik på at drage læring. Der følges også op med beboerne, hvis det vurderes at give mening for den pågældende. Nogle er så angerfulde efter en episode, at det vurderes bedst ikke at bringe det op igen. Beboerøkonomi Ledelsen oplyser at de havde besøg af intern kontrol i 2011, samt at der ingen kritiske bemærkninger var. Rapporten fra kontrolbesøget er ikke tilgængelig for tilsynsteamet. Fysiske rammer Bygninger og udenomsarealer Tilsynet vises rundt af en medarbejder i Kildebo på første sal. Rammerne vurderes af medarbejderen at være velegnede til målgruppen og til opgaveløsningen. Kildebo har et fælles vaskerum, hvor beboernes tøj vaskes sammen. Det har været genstand for en konkret drøftelse og vurdering af, hvordan beboernes ressourcer anvendes bedst muligt. Det kunne være et indsatsområde for beboerne at skulle klare eget vasketøj, fx som led i en mere selvstændig tilværelse, men beslutningen er for øjeblikket at der vaskes fælles. En beboer har fået specialindrettet sin lejlighed, således at skillevæggen mellem stue og soveværelse er fjernet sammen med mange af beboerens personlige ejendele. Det har ifølge medarbejderen givet beboeren mere ro og overskuelighed. Tilsynet så ikke lejligheden, da beboeren ikke var hjemme. Kildebos fællesrum er pænt indrettede og vedligeholdt, og der er rent og ryddeligt. Side 9

10 Sundhedsfaglige forhold Adgang til eksterne sundhedsfaglige ydelser Gudenåkollegiet samarbejder stadig med en psykiater fra det tidligere Vejle Amt. Vedkommende er dog travlt optaget, og det er ikke muligt at trække på psykiateren i alle tilfælde. Beboerne henvises derfor til psykiater af egen læge. Det kræver en del forarbejde af Gudenåkollegiet i forhold til beskrivelser mv., og det ville ifølge ledelsen være ønskværdigt med en mere smidig adgang til behandlingspsykiatrien. Medicinadministration Kildebo har en medicininstruks, der efterlever kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning af , dog er der ingen instruks for sektorovergange, fx. indlæggelse på sygehus. Der registreres Utilsigtede Hændelser (UTH) i den landsdækkende database. Der har været et enkelt tilfælde på Kildebo, hvor en pille fra morgenmedicinen fortsat lå i æsken ved næste medicingivning. For at forebygge gentagelser tømmes doseringen nu over i et pillebæger, når det gives til beboerne. Tilsynet så medicinopbevaringen under rundvisningen. Beboernes medicin opbevares i separate kasser i et aflåst skab i et teknik/depotrum. Hver beboer har egen pn. medicin, fx smertestillende håndkøbsmedicin. Medicininstruks mv. er tilgængelig ved medicinskabet. Der doseres medicin hver søndag og således, der altid er medicin doseret for to uger. Kost/motion mv. Gudenåkollegiet havde en overordnet plan om et sundhedsprojekt for beboere og medarbejdere i 2012, men projektet er blevet mindre ambitiøst som følge af den forestående fusion. Ledelsen ønsker at projektet skal gro nedefra, og der er nedsat en koordinationsgruppe som skal samle trådene. Gruppen har endnu ikke holdt det første møde. Gudenåkollegiet har revideret deres seksualpolitik med udgangspunkt i at gøre politikken mere konkret. Ledelsen vurderer at det er et område, der skal have fokus trods en vis berøringsangst, og at det at tale om beboernes seksualitet fortsat er tabubelagt. Det er valgt ikke at uddanne egentlige seksualvejledere, men to medarbejdere er ressourcepersoner for området. Pt. er der Åben rådgivning hver anden torsdag, hvor de to medarbejdere sætter et tema på. Der fastholdes etiske værdier, fx en høj grad af fortrolighed. Medarbejderne kan gå til teamet og få sparring, og der er oprettet mapper i Bosted System til dokumentation med begrænset adgang. Organisatoriske forhold Ledelse Kompetenceudvikling Områderne ledelse og kompetenceudvikling indgik ikke i ledelses- og medarbejderinterviewene under dette tilsyn. Af tilsynsrapport fra tilsynet den samt fremsendte dokumenter fremgår, at Gudenåkollegiet efterlever de regionale retningslinjer for hhv. ledelse og kompetenceud- Side 10

11 Organisatoriske forhold vikling jf. standarderne under DKM. Handleplanen, som er udarbejdet som følge af den interne audit, beskriver konkrete fokusområder og mål for kvalitetsforbedringer. Under ledelse fx at sikre at nye medarbejdere introduceres til værdigrundlaget, samt at pårørende og brugere kender værdigrundlaget og den deraf følgende omsætning til praksis. For kompetenceudvikling sættes fokus på at underviserne i den interne undervisning, uddannelsesforum, løbende evalueres og kvalificeres gennem feedback, samt at medarbejdere opdateres efter længere fravær. Arbejdsmiljø Gudenåkollegiets arbejdsmiljøaftale efterlever de regionale retningslinjer jf. standard for arbejdsmiljø i DKM. Den interne audit har givet anledning til fokus på, at alle medarbejdere i enhederne ved hvilke punkter, der arbejdes med i forhold til ArbejdsPladsVurderingen, og hvor langt processen er. Gudenåkollegiet er anerkendt for sin kultur, som bl.a. er beskrevet i en artikel i Psykiatri og Socials nyhedsbrev fra december I artiklen beskriver ledelse og medarbejdere bl.a. at kulturen er båret af en høj grad af omsorg for hinanden, høj arbejdsmoral og et omfattende efteruddannelsesprogram, samt at ledelsen er vigtige kulturbærere. Tilsammen er dette medvirkende til et godt arbejdsmiljø præget af god trivsel, lavt sygefravær og høj produktivitet i form af fagligt specialiserede ydelser til beboerne. Under tilsynet fortæller ledelsen at de netop har afviklet et projekt, hvor idrætsstuderende fra Syddansk Universitet undersøger hvilke faktorer, der er medvirkende til det lave sygefravær samt hvad, der bidrager til at bevare det. Der lægges vægt på et højt informationsniveau samt åbenhed og ærlighed. Ledelsen anfører at medarbejderne ligeledes er vigtige kulturbærere, fx ved at sige til hvis de selv eller kolleger har arbejdsrelaterede eller private forhold, der påvirker deres arbejdsindsats eller trivsel. Det giver ledelsen mulighed for at agere i tide med fx omlægning af opgaver. Medarbejderrepræsentanterne anfører at det gode arbejdsmiljø bl.a. hviler på frihed og handlemuligheder indenfor rammerne af den aftalte indsats til beboerne. Ledelsen er dygtige til at udtrykke anerkendelse og give feed back på det, der fungerer godt og på den måde angive retning for medarbejdernes indsats. Ledelsen udviser udstrakt tillid til at medarbejderne løser deres opgaver, og eventuelle frustrationer løses ved dialog eller konkret handling. Medarbejderne udtrykker at den samlede kage på den måde bliver større, og med deraf følgende større stykker til både beboere og medarbejdere. Medarbejderne anfører at et andet vigtigt bidrag til det gode arbejdsmiljø og kulturen er, at forskelligheder betragtes som styrker, og at der samarbejdes med respekt for hinanden. Der kommer nye studerende hvert halve år, som dels stiller spørgsmål til den faglige praksis og dels er forbavsede over det kollegiale samvær og samarbejde. De studerende vender ofte tilbage som vikarer eller fastansatte. Det er medarbejdernes vurde- Side 11

12 Organisatoriske forhold ring af personaleudskiftningen er lav og som regel begrundet i private forhold. Medarbejderne forudser at den igangværende dannelse af specialområder, vil afstedkomme forandringer. De advarer imod at udskifte og fortynde ledelseslaget, som de omfatter som vigtige forudsætninger for det gode arbejdsmiljø. Side 12