I forbindelse med denne undersøgelse er der fundet arter i kategorierne NT, VU, EN og CR. De fleste fund drejer sig om arter i NT-kategorien.

Transkript

1

2 Om undersøgelsen Feltarbejdet fandt sted i perioden fra ultimo maj til ultimo juli De undersøgte områder fordeler sig på store sammenhængende områder på nordsiden af Holme Å, tre store arealer omkring Grene Å og i alt syv af Billund Kommunes arealer. Kommunens egne arealer fordeler sig med et areal på knap 7 ha i den vestlige del af Billund og 6 mindre arealer på sammenlagt cirka ha i Grindsted. Arealerne er undersøgt for rødlistede insekter og edderkopper. De eftersøgte arter fordeler sig på følgende grupper: Edderkopper (Araneae) Løbebiller (Carabidae) Bredtæger (Pentatomidae) Svirrefluer (Syrphidae) Dagsommerfugle (Rhopalocera) Bier (Apidae m.fl.) Køllesværmere (Zyganidae) Torbister (Geotrupidae m.fl.) Bortset fra bierne er alle disse grupper rødlistevurderede. På baggrund af data og kvalificerede ekspertvurderinger er arternes bestandsudvikling over tid vurderet. Det resulterer i en rødlistevurdering af hver enkelt art. Rødlistevurderingen placerer arterne i én af følgende seks kategorier: RE (Regionally extinct): Forsvundet CR (Critically endangered): Kritisk truet EN (Endangered): Moderat truet VU (Vulnerable): Sårbar NT (Near threatened): Nær truet LC (Least concern): Ikke truet Kategorien LC er for de arter, der er vurderet til ikke at være truet. Arter i denne kategori er som udgangspunkt ikke medtaget i denne rapport. Hos bierne er det kun humlebierne (Bombus sp.), der er rødlistevurderet, men de øvrige bier er også medtaget i denne undersøgelse, fordi de i skrivende stund er ved at blive rødlistevurderet og derfor vil kunne bidrage til arealernes HNVscore i den nærmeste fremtid. I denne rapport beskrives de arter, som forventes blive placeret i en af trusselskategorierne. I forbindelse med denne undersøgelse er der fundet arter i kategorierne NT, VU, EN og CR. De fleste fund drejer sig om arter i NT-kategorien. De undersøgte arealer er udpeget af Billund Kommune. Feltundersøgelsen Alle lokaliteter er besøgt to gange i perioden ultimo maj til ultimo juli Der er lavet mere end 650 registreringer af dyr og planter i forbindelse med feltundersøgelserne. Langt de fleste observationer er registreret i felten med Naturbasens app og har dermed i præcision på ned til tre meter. Indsamlede dyr, der er hjembragt og bestemt i laboratoriet, har noget større usikkerhed, da indsamlingerne er sket spredt på hele den pågældende lokalitet. Af de mere end 650 observationer er der 155 observationer af rødlistede insekter og edderkopper fordelt på 21 arter i fire forskellige trusselskategorier (Tabel 1.), inkl. endnu ikke rødlistede bier. Der er ikke fundet rødlistede arter blandt bredtæger og svirrefluer i denne undersøgelse, men der er dog gjort fund af den relativt sjældne, men ikke rødlistede, mosebredtæge på to lokaliteter. Der var afsat 1-1,5 time pr. 5 ha pr. besøg. Alle arealer er besøgt to gange i løbet af feltundersøgelsen. En undersøgelse som denne giver er godt overblik over de vigtigste naturværdier, men kan aldrig blive udtømmende. Når arealerne ikke undersøges med f.eks. fældefangst overses bestande af løbebiller og edderkopper let. For mere let tilgængelige artsgrupper, som dagsommerfugle, køllesværmere og møglevende biller, opdages en langt større del af bestandene ved denne type undersøgelse

3 Tabel 1. Oversigt over alle rødlistede arter og antal fund af dem i undersøgelsen. For alle arter nævnes levesteder og særlige krav til dette. Rødliste Arter Levested Særlige krav Fund VU Argusblåfugl Hede Hedelyng 1 NT Foranderlig Blåfugl Hede Hedelyng, evt. kællingetand 8 VU Ensianblåfugl Fugtige hedelavninger Klokke-ensian, Formica-myrer 1 NT Isblåfugl Kær Musse-vikke 2 NT Dukatsommerfugl Hede og græsland Rødknæ, almindelig syre 32 VU Violetrandet Ildfugl Kær, brakmarker Almindelig syre 3 EN Moseperlemorsommerfugl Højmoser og fattigkær Tranebær 9 VU Okkergul Pletvinge Hede og græsland Lancet-vejbred 10 NT Seksplettet køllesværmer Hede og græsland Ærteblomster 4 VU Engkøllesværmer Kær og enge Sump-kællingetand 11 VU Grøn køllesværmer Hede og græsland Almindelig syre og rødknæ 26 CR Kobberbrun køllesværmer Hede Hedelyng 4 NT Agersnyltehumle Hede og græsland Agerhumle og blomster 1 IB Tormentil-jordbi Hede og græsland Tormentil 1 NT Hedemosevinterløber Fugtige heder Tørvebund 1 NT Smuk metaljordløber Hede og græsland Bar jord 2 NT Glat skarnbasse Hede og græsland Gødning 5 NT Markskarnbasse Hede og græsland Gødning 10 VU Trehornet skarnbasse Hede Gødning 1 NT Lakrød møgbille Hede og græsland Gødning 16 EN Mariehøneedderkop Hede og græsland Sydvendte skrænter 7 Der er fundet mindst én rødlistet art på alle Billund Kommunes egne arealer og på de tre store arealer langs Grene Å. På strækningen langs Holme Å er der fundet rødlistede arter mange steder. Højdespringeren med 9 rødlistede arter er Ravnhøj Hede inklusiv de tilstødende enge mod syd. Highlights fra feltundersøgelserne Der er gjort flere gode fund på de besøgte arealer i Hos sommerfuglene er undersøgelsens bedste fund uden sammenligning fundet af en ny ynglelokalitet for ensianblåfugl på den østligste hede langs med Holme Å. Det er mere end 13 km sydøst for den kendte bestand på Grene Sande. Argusblåfugl, som er sjælden i Billund Kommune, er fundet på en enkelt lokalitet ved Grene Å. Det er også bemærkelsesværdigt, at moseperlemorsommerfugl ser ud til at have flere gode bestande, især langs Holme Å, hvor tætheden af gode naturlokaliteter er høj. Også fund af kobberbrun køllesværmer bør nævnes her. Den er fundet med flere individer på flere af de undersøgte hedelokaliteter. Arten er under indvandring sydfra, men det er overraskende, at den er fundet på så mange arealer. Hos billerne er det især fundet af den meget sjældne lille løbebille hedemosevinterløber, der springer i øjnene. Den er fundet på den sydligste lokalitet ved Grene Å, Binding Mose. Markskarnbasse er fundet på næsten alle afgræssede lokaliteter, både omkring Billund og Grindsted og på et enkelt areal langs Holme Å. Et par fund af smuk metaljordløber bør også nævnes.

4 Hos bierne er der gjort et enkelt fund af den rødlistede agersnyltehumle i den østligste del af undersøgelsesområdet langs Holme Å. På Ravnhøj Hede blev der fundet et enkelt eksemplar af den sjældne Tormentil-jordi, hvis larver lever monofagt på pollen fra tormentil. Den eneste rødlistede edderkop, der er fundet i denne undersøgelse, er mariehøneedderkop på Ravnhøj Hede. Det er en kendt bestand og der er fundet spind flere steder på heden, hvilket bekræfter, at arten har en sund bestand her. De undersøgte arealer Billund Kommunes egne arealer Undersøgelsen omfatter syv af Billund Kommune egne arealer. De fordeler sig med et areal med kvæggræsning på knap 7 ha i den vestlige del af Billund og seks arealer omkring Grindsted, der spænder fra cirka 0,6-7,5 ha. Fem af dem bliver afgræsset med kvæg, mens det største areal bliver græsset med får og har været fåregræsset i år. Der er fundet lakrød møgbille på alle syv arealer, mens flere af arealerne også byder på andre rødlistede insektarter. Det drejer sig om markskarnbasse, der er fundet på seks af de syv arealer, okkergul pletvinge, der er fundet på arealet ved Billund og på det store fåregræssede areal ved Grindsted og smuk metaljordløber, der også er fundet på det store fåregræssede areal. Arealerne langs Grene Å De tre store arealer langs Grene Å er af meget forskellig kvalitet. Der er for nylig sat gang i en ekstensiv græsning på det vestligste areal, Præsteflod. Arealet varierer fra små pletter med højkvalitets højmose/hængesæk i vest, over biologisk mindre interessante græsarealer til ret næringsrige fugtige enge med stor opvækst af bl.a. kær-tidsel og almindelig syre på den del af arealet, der grænser op til Grene Å. Det er helt klart højmosearealerne, der har størst værdi på dette areal, selvom der også er fundet rødlistede sommerfugle og køllesværmere på de fugtige enge. Ved en grøft på grænsen mellem græsarealerne og de fugtige enge stod en lille bestand af den sjældne bregne slangetunge. Det østlige af de to store arealer er ret monotont og uinteressant. Især den vestlige del af arealet er tæt bevokset med mose-bunke og høje urter. Der er dog ind imellem små pletter med spændende kærvegetation med kragefod, engviol og forskellige star-arter. Den østlige og sydlige del af arealet er mere interessant og bød også på fund af flere rødlistede insektarter. Det drejer sig bl.a. om engkøllesværmer og dukatsommerfugl. Det sydligste og mindste af de tre arealer er også det areal, der har givet de bedste fund blandt arealerne ved Grene Å. Lokaliteten er gammel lynghede med fugtige partier. Der er fundet tre rødlistede arter på lokaliteten og to af disse er kun fundet her i denne undersøgelse: argusblåfugl og den meget sjældne løbebille hedemosevinterløber. Den sidste rødlistede art på lokaliteten er kobberbrun køllesværmer. Lidt syd for selve hedearealet findes en fin bestand af slangetunge og her er desuden fundet dukatsommerfugl. Arealer langs Holme Å Den undersøgte strækning langs nordsiden af Holme Å er cirka syv km lang. Den starter ved en ejendom godt en km vest for Okslundvej og strækker sig til Bækkevej/Vorbassevej i øst. Arealerne på strækningen dækker stort set hele spektret af lysåben natur i Danmark; lige fra næringsfattige højmosepartier over næringsrige, fugtige enge til heder og overdrev. Og naturkvaliteten svinger mindst lige så meget. På den godt én kilometer lange strækning vest for Okslundvej findes flere fine arealer. F.eks. kan nævnes et mindre hestegræsset areal, med en fin blomstring af blåhat og liden klokke. Der fløj bl.a. okkergul pletvinge og grøn køllesværmer på arealet og der er fundet lakrød møgbille i hestegødning. Lige vest for Okslundvej findes også et interessant kær, med flere rødlistede insektarter: lakrød møgbille, engkøllesværmer, grøn køllesværmer og dukatsommerfugl. Bortset

5 fra disse arealer er der ikke mange lysåbne arealer på strækningen. Helt nede langs med Holme Å er det meste pilekrat med enkelte åbne arealer med meget høj vegetation. Strækningen fra Okslundvej øst på til Ravnhøj Hede byder på flere spændende lokaliteter. De vigtigste er hedebakkerne knap 100 meter øst for Okslundvej. Floraen er meget interessant med flere små pletter med guldblomme og almindelig mælkeurt på de sydvendte skråninger ned mod et lige så spændende kær. Arealet bød også på flere rødlistede insektarter med kobberbrun køllesværmer, som det bedste fund. De øvrige rødlistede insektarter er lakrød møgbille, glat skarnbasse og dukatsommerfugl. Længere mod øst ligger flere små pletter med højmosevegetation. Den mest interessante af disse ligger umiddelbart syd for det vestligste hjørne af Ravnhøj Hede. Her vokser bl.a. den sjældne dynd-star, men også store mængder af tranebær, som er fødegrundlaget for den bestand af moseperlemorsommerfugl, som yngler her. Selve Ravnhøj Hede er meget værdifuld. Det meget store og kuperede hedelandskab huser mange spændende arter, som er sjældne på landsplan. Det drejer sig bl.a. om trehornet skarnbasse og mariehøneedderkop, der er kendt fra arealet i forvejen, og kobberbrun køllesværmer, som blev fundet på arealet for første gang i forbindelse med denne undersøgelse. Desuden er der gjort fund glat skarnbasse på heden. Engene mod syd huser flere spændende arter af sommerfugle, som f.eks. foranderlig blåfugl og isblåfugl. Køllesværmerne er repræsenteret med grøn køllesværmer og engkøllesværmer. Cirka midt mellem Ravnhøj Hede og Sønderhedevej findes et hedemoseareal, som er under tilgroning. Der findes en pæn bestand af tranebær og moseperlemorsommerfugl har stadig en fin bestand her, om end tilgroningen kan bekymre. På det åbne areal syd for Vorbasse Sønderhede er der også gjort flere interessante fund af rødlistede insektarter i denne undersøgelse. I det nordøstligste hjørne findes en lille bakke med tydeligt overdrevspræg. Her var en enorm blomstring af blåhat, som bl.a. tiltrak mængder af dukatsommerfugle. Der fløj også engkøllesværmer, seksplettet køllesværmer og grøn køllesværmer. I det sydøstligste hjørne findes en lille plet med hedelyng, hvor der blev fundet et enkelt individ af kobberbrun køllesværmer. Langs åen findes ret høj, men også artsrig engvegetation. I de partier med lavest vegetation stod bl.a. maj-gøgeurter og kær-trehage og der fløj violetrandet ildfugl. Engene længere mod øst bar tydeligt præg af næringpåvirkning og vegetationen var mandshøj og meget ensartet. Kun på enkelte steder fløj enkeltindivider af dukatsommerfugl eller grøn køllesværmer. Et enkelt overdrev nord for engene bør dog fremhæves. Det bliver græsset ret hårdt med kvæg, men der er stadig rester af spændende vegetation. Der blev fundet markskarnbasse og lakrød møgbille på lokaliteten. Den østligste del af undersøgelsesområdet langs Holme Å er et stort hedeareal. Det bød på flere interessante fund. Foranderlig blåfugl, isblåfugl og ikke mindst en hidtil ukendt ynglelokalitet for den sjældne ensianblåfugl, som ellers er i kraftig tilbagegang i Danmark. Der blev også set flere slidte individer af foranderlig/argusblåfugl, som ikke med sikkerhed kunne bestemmes. Flere af dem vagte mistanke om argusblåfugl, så den bør eftersøges på arealet i de kommende sæsoner. Generelle plejeanbefalinger Sommer- eller vintergræsning? Mange arter af dagsommerfugle og andre insekter stiller store krav til vegetationens sammensætning. Det er væsentligt, at vegetationen er heterogen og lysåben, men det er også vigtigt, at der er en høj andel af

6 blomstrende urter. Dette kan mange steder sikres med vintergræsning, hvor der bliver spist op på arealerne på et tidspunkt af året, hvor larver og pupper ligger i dvale i jorden. På større arealer kan man få et godt resultat ved helårsgræsning uden tilskudsfodring, da denne driftsform sikrer, at der bliver spist op om vinteren og at græsningstrykket om sommeren er så tilpas lavt, at man får en meget rig blomstring. Er det ikke muligt at få hverken helårs- eller vintergræsning på arealerne er det vigtigt, at der i det mindste er ekstensiv sommergræsning. Helårsgræsning har også den store fordel, at der altid findes gødning på arealerne til glæde for møgbillefaunaen. Det skal dog tilføjes, at møgbillerne ikke kan få for meget græsning, da de udelukkende er afhængige af gødningen fra de græssende dyr. Brug af veterinærmedicin Når husdyr behandles med ormemidler virker medicinen ikke kun på endoparasitterne i dyrene. Den virker i høj grad også på de biller, der efterfølgende skal leve af den gødning, som dyrene efterlader. Det er en stor trussel mod møgbillefaunaen på mange arealer. Resterne af veterinærmedicin kan findes i gødningen i lang tid efter endt behandling, så det anbefales, at behandlede dyr holdes fra værdifulde lokaliteter i op til to måneder efter endt behandling. Høslæt På plane arealer kan høslæt være en udmærket metode til at fjerne næringsstoffer og forhindre tilgroning. Men det er meget vigtigt, at det afklippede materiale fjernes efterfølgende. Høslæt med maskiner kan være en voldsom metode, så det anbefales at lade en væsentlig del af arealet stå, så der er steder hvorfra sårbare arter kan spredes ud i det høstede område efter høslættet. Hvis formålet er at hindre tilgroning, kan et høslæt hvert år være nok, men hvis formålet er fjernelse af næringsstoffer fra arealet bør der foretages et eller to høslæt om året alt efter tilvæksten på arealet. På arealer med græsning er det vigtigt at fortsætte med græsning og ikke gå over til høslæt, da sådan et skifte kan være fatalt for møgbillefaunaen på arealet.

7 De fundne arter Der er fundet 20 rødlistede arter i forbindelse med denne undersøgelse. De behandles enkeltvis i det følgende. Det samme gælder den endnu ikke rødlistede tormentil-jordbi. Derudover er der fundet arter, som ikke er rødlistede, men som er mere eller mindre sjældne i Danmark. De er ikke behandlet her. Argusblåfugl (Plebejus argus) Fundsteder: Arten er fundet på den sydligste lokalitet (Binding mose) ved Grene Å. Det kan dog ikke udelukkes, at arten også findes på den østligste hede langs Holme Å. Flere slidte individer kunne ikke sikkert bestemmes til argusblåfugl eller foranderlig blåfugl, så her kan en eftersøgning i de kommende år anbefales. Biologi: Artens lever primært på tørre lokaliteter som heder, overdrev og klitter med et varmt mikroklima. Larverne lever på friske skud af hedelyng eller sjældnere klokkelyng og de voksne sommerfugle søger nektar på forskellige ærteblomstrede arter eller på hedelyng og klokkelyng. Status i Danmark: Argusblåfugl har aldrig været almindelig i Danmark og desværre også i tilbagegang mange steder. De største trusler mod arten er tilgroning og ændring fra lyngheder til græsheder bl.a. pga. øget kvælstofnedfald. Bevaringstiltag: Rydning af tilgroede heder og en plejeindsats, der holder hedelyngen ung, så der altid er friske skud til larverne. Foranderlig blåfugl (Plebejus idas) Fundsteder: Foranderlig blåfugl er fundet på Ravnhøj Hede og på den østligste hede langs Holme Å. Biologi: Ligesom argusblåfugl findes den på så forskellige lokaliteter, som højmoser, heder, klitter og overdrev med varmt mikroklima. Den yngler på hedelyng, kællingetand og sjældent andre ærteblomstrede arter. Status i Danmark: Bestandene ser ud til at være nogenlunde stabile i Jylland, men på Sjælland er arten gået en del tilbage. I Midtjylland findes arten mange steder på egnede lokaliteter. Bevaringstiltag: Den største trussel mod artens levesteder er tilgroning, så rydning af tilgroede levesteder, vil kunne gøre en positiv forskel for foranderlig blåfugl. Isblåfugl (Polyommatus amanndus) Fundsteder: Arten er fundet på engene syd for Ravnhøj Hede og på den østligste hede langs Holme Å. Biologi: Isblåfugl lever i enge og kær, så længe der findes en god bestand af larveplanten mussevikke. Status i Danmark: Isblåfugl er gået voldsomt tilbage i den østlige del af landet, mens tilbagegangen ikke er helt så voldsom i Jylland. De største trusler mod arten er dræning og tilgroning af levestederne, men arten er også følsom for hård afgræsning. Bevaringstiltag: Genopretning af naturlig hydrologi vil mange steder være til fordel for isblåfugl. Afgræsningen af arealer med isblåfugl bør være meget ekstensiv. Ensianblåfugl (Maculinea alcon) Fundsteder: Ensianblåfugl er fundet på det østligste hedeareal langs Holme Å. Biologi: Ensianblåfugl findes på fugtige heder, hedemoser eller strandenge med en stor bestand af larveplanten klokke-ensian og tilstedeværelsen af myrer fra slægten Myrmica. Larverne starter deres liv i frøanlæggene på klokke-ensian. Efter kort tid lader de sig falde til jorden, hvor de skal samles op af én af tre arter stikmyrer fra slægten Myrmica. Larverne slæbes tilbage til tuen, hvor

8 de lever parasitisk. Efter 1-2 år i tuen forpupper larverne sig og klækker som voksne sommerfugle. Status i Danmark: Arten findes langs den jyske vestkyst, i Vestjylland, i Thy, på to lokaliteter omkring Billund og på Læsø. De største trusler mod arten er tab af levesteder, som fælge af dræning og tilgroning. Den danske bestand udgør en væsentlig andel af den samlede europæiske bestand, så et særligt fokus på at standse tilbagegangen for ensianblåfugl anbefales. Bevaringstiltag: Genopretning af naturlig hydrologi og rydning af opvækst på nuværende og tidligere levesteder indenfor spredningsafstanden vil kunne gøre en forskel for ensianblåfugl. Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae) Fundsteder: Arten er fundet mange steder i denne undersøgelse. Men især langs Holme Å ser arten ud til at have en god og mere eller mindre sammenhængende bestand. Biologi: Dukatsommerfugl findes især på en heder og overdrev, med tilstedeværelse af almindelig syre eller rødknæ, som er foderplanter til larverne. De voksne sommerfugle er ivrige blomsterbesøgere og ses ofte fouragere på f.eks. kær-tidsel og blåhat, men også på en lang række andre nektarplanter. Status i Danmark: Dukatsommerfugl er i tilbagegang flere steder i landet, men den er heldigvis stadig en ret almindelig art. I Midtjylland er arten meget almindelig, hvilket også ses i denne undersøgelse, hvor arten er fundet rigtig mange steder. Bevaringstiltag: Det vigtigste for dukatsommerfugl er tilstedeværelsen af larveplanterne og rigelige mængder af blomstrende planter til de voksne sommerfugle. Derfor bør dens levesteder, så vidt muligt afgræsses på en måde som sikrer en rig blomstringen i artens flyvetid. Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) Fundsteder: Arten er fundet enkeltvis tre steder langs Holme Å. Det er bekymrende, at der ikke er set flere individer på ellers egnede levesteder midt i flyvetiden. Biologi: Arten findes på næringsrige enge eller tørre overdrev. Larvernes foderplanter er almindelig syre og, noget sjældnere, rødknæ. Den voksne sommerfugl søger føde på en lang række forskellige blomsterplanter. Status i Danmark: Violetrandet ildfugl er stort set forsvundet fra øerne og er også i kraftig tilbagegang i Jylland. I det midtjyske er arten stadig relativt almindelig, men også her går det tilbage for arten. Bevaringstiltag: Som hos dukatsommerfugl er tilstedeværelsen af larveplanterne vigtig, men også en rig blomstring af nektarplanter på arealerne. Derfor bør dens levesteder, så vidt muligt afgræsses på en måde som sikrer en rig blomstringen i artens flyvetid. Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris) Rødlistevurdering: EN Fundsteder: Arten er fundet i den vestligste del af arealerne ved Grene Å, Præsteflod, og på flere lokaliteter langs Holme Å, både øst og vest for Ravnhøj Hede. Biologi: Moseperlemorsommerfugl er knyttet til højmoser, hængesække eller på hedemoser med en god bestand af tranebær, som er den eneste fødekilde til artens larver. Den voksne moseperlemorsommerfugl er en ivrig blomsterbesøger, der oftest fouragerer på kragefod, tranebær og klokkelyng. Den ses jævnligt flyve flere hundrede meter væk fra mosen for at søge føde på mere blomsterrige lokaliteter. Status i Danmark: Moseperlemorsommerfugl er i tilbagegang i Danmark og har været det i lang tid.

9 Bevaringstiltag: De største trusler mod moseperlemorsommerfugls levesteder er tørvegravning i eller tilgroning af moserne. Flere af levestederne langs Holme Å er ret små og omgivet af tæt pilekrat, så her er tilgroning en reel trussel. Det kan være nødvendigt at rydde områderne omkring levestederne for opvækst, for at sikre moseperlemorsommerfugls levesteder. Okkergul pletvinge (Melitaea cinxia) Fundsteder: Arten er fundet på to af Billund Kommunes egne arealer og flere steder langs Holme Å. Biologi: Okkergul pletvinge flyver på overdrev, heder, ruderater og andre steder med en god bestand af lancet-velbred, som er artens primære larveplante. De voksne sommerfugle er ofte aktivt fødesøgende og bruger en lang række forskellige nektarplanter. Status i Danmark: Okkergul pletvinge er gået kraftigt tilbage i den østlige del af landet, mens udbredelsen stort set er uændret i Jylland de sidste 10 år. Artens larver er aktive i det tidlige forår, hvorfor dage med varmt vejr i marts efterfulgt af hård nattefrost kan være hårdt for arten. Det lader heldigvis til, at arten har et godt spredningspotentiale, som gør den i stand til at genindvandre relativt hurtigt, så længe afstanden til kildepopulationer ikke er for stor. Bevaringstiltag: De største trusler mod okkergul pletvinge er tab af levesteder pga. tilgroning af overdrev og øget græsvækst som følge af kvælstofnedfald og/eller manglende græsning. Derfor bør ekstensiv græsning tænkes ind i forvaltningen af denne art. Engkøllesværmer (Zygaena trifolii) Fundsteder: Engkøllesværmer er fundet en del steder steder langs Holme Å og på den østlige lokalitet ved Grene Å. Biologi: Engkøllesværmer findes på fugtige enge, i kær og andre lignende steder. Larverne lever på sump-kællingetand. Status i Danmark: Arten har oplevet en vis tilbagegang siden Den findes kun i Jylland. Bevaringstiltag: De største trusler mod arten er dræning og tilgroning af levesteder, men den er også sårbar overfor overgræsning. Derfor bør forvaltningen af engkøllesværmers levesteder fokusere på at bevare/genoprette en naturlig hydrologi og sikre ekstensiv græsning. Seksplettet køllesværmer (Zygaena filipendulae) Fundsteder: Fundet flere steder på strækning øst for Vorbasse Sønderhede. Biologi: Seksplettet køllesværmer findes på et bredt udvalg af tørre lokaliteter. Larverne lever på en lang række arter fra ærteblomstfamilien. Status i Danmark: Seksplettet køllesværmer anses for at være almindelig i det meste af landet, men har dog oplevet en vis tilbagegang, især i det østlige Danmark. I Midtjylland er seksplettet køllesværmer almindelig. Bevaringstiltag: Seksplettet køllesværmers krav til levestederne er ikke store, men den tåler ikke tilgroning ret godt, så derfor bør forvaltningen fokusere på ekstensiv græsning. Grøn køllesværmer (Adstica statices) Fundsteder: Arten er fundet overalt langs Holme Å og på en enkelt lokalitet ved Grindsted. Biologi: Arten findes på både fugtige og tørre lokaliteter. Larverne lever på almindelig syre og rødknæ og muligvis også andre arter af skræppe (Rumex sp.). Status i Danmark: Arten anses for at være almindelig i Danmark, men den er forsvundet fra

10 mange lokaliteter på øerne siden I Midtjylland findes arten mange steder. Bevaringstiltag: Arten tåler tilgroning bedre end andre arter af sommerfugle, der er knyttet til overdrev. Men den ser ud til at klare sig bedst på arealer med græsning. Kobberbrun køllesværmer (Rhagades pruni) Rødlistevurdering: CR Fundsteder: Kobberbrun køllesværmer er fundet på tre lokaliteter langs Holme Å og på den sydligste lokalitet ved Grene Å, Binding mose. Biologi: Arten lever på heder og i hedemoser, hvor larverne lever på hedelyng og mosebølle. I Mellemeuropa lever arten også på kratbevoksede overdrev, hvor larverne lever på tjørn, slåen og andre buske. Den er dog endnu ikke kendt fra den type levesteder i Danmark. Status i Danmark: Arten er fundet første gang i Danmark i Frøslev mose i 1978, men er siden da først fundet i sidste halvdel af 2000 erne. Det vurderes, at arten er overset i Danmark og det bekræftes af flere fund i den sydlige del af Jylland de senere år og de mange fund i denne undersøgelse. Arten er formentlig under indvandring sydfra og bør eftersøges på egnede lokaliteter i kommunen. Bevaringstiltag: Mekanisk slåning og afbrænding af heder kan være en trussel mod arten, da bestandene ofte er meget lokale. Det kan anbefales at sprede den slags pleje ud i mindre arealer over flere år. Agersnyltehumle (Bombus campestris) Fundsteder: Arten er fundet længst mod øst på det østligste hedeareal på strækningen langs Holme Å. Biologi: Agersnyltehumles larver lever parasitisk på ægte humlebier, primært agerhumle, men også foranderlig humle og lille skovhumle er kendte værter. Agersnyltehumles dronninger kommer frem fra overvintring efter værtsarten har etableret et bo. Dronningerne af agersnyltehumle trænger ind i værtens bo og slår dronningen ihjel. Derefter dræber hun alle æg og larver i bikagerne og lægger sine egne æg. De opfostres af værtens arbejdere. Status i Danmark: Agersnyltehumle er udbredt over hele landet. Den har tidligere været betragtet som sjælden, men indenfor de seneste år, er den dukket op mange steder. Bevaringstiltag: Arten søger meget ofte til blomster efter nektar, så det er vigtigt at sikre en rig blomstring i flyvetiden. Tormentil-jordbi (Andrena tarsata) Rødlistevurdering: Ikke bedømt (bliver formentlig NT) Fundsteder: Arten er fundet på den østlige del af Ravnhøj hede. Biologi: Arten lever på heder og overdrev med store mængder tormentil. Hunnerne samler pollen fra tormentil, som hun graver ned i klumper. I hver klump lægges et enkelt æg. Den voksne bi kommer frem fra medio juni. Status i Danmark: Tormentil-jordbi er kendt fra de fleste i distrikter, men den er sjælden og i tilbagegang. Bevaringstiltag: Arten er strengt afhængig af en rig blomstring af tormentil. Plejen bør derfor fokusere på at sikre sunde bestande af netop tormentil. Hedemosevinterløber (Trichocellus cognatus) Fundsteder: Arten er fundet på den sydligste lokalitet ved Grene Å, Binding mose. Biologi: Arten findes på næringsfattige hedemoser med tørvebund, hvor den yngler om vinteren. Den kan dog findes det meste af året.

11 Status i Danmark: Arten er meget sjælden i Danmark. Den forekommer udbredt i det meste af landet, men meget lokalt, i små bestande og der er kun ganske få fund efter Den har dog tidligere haft sine bedste bestande i det midtjyske område. Bevaringtiltag: I Europa er arten udbredt langt mod nord og har sin sydgrænse lige syd for Danmark. Det kan derfor forventes, at arten vil blive presset af stigende temperaturer. Smuk metaljordløber (Poecilus lepidus) Fundsteder: Arten er fundet på det store fåregræssede areal ved Grindsted og på det vestlige areal ved Grene Å, Præsteflod. Biologi: Smuk metaljordløber findes især på lyngheder og tørt græsland med lav vegetation og solåben, varm og tør bund. Den er rovlevende og fanger primært myrer og edderkopper. Status i Danmark: Arten findes i hele landet, men den forekommer meget lokalt. På nogle lokaliteter kan den være meget talrig. Bevaringstiltag: Arten er ret varmekrævende, så tilgroning kan være en stor trussel. Derfor bør dens levesteder sikres mod gødskning og der bør sikres græsning på lokaliteterne. Glat skarnbasse (Trypocopris vernalis) Fundsteder: Arten er fundet på tre lokaliteter: Det store fåregræssede areal i Grindsted, hedearealet umiddelbart øst for Okslundvej og på Ravnhøj Hede. Biologi: Glat skarnbasse er en typisk skarnbasse, som lever af møg fra store græsædere. Levestederne er typisk heder og overdrev på sandet bund. Larverne lever nede i jorden i gødningsklumper, der er samlet af forældredyrene. Status i Danmark: Arten findes over det meste af landet, men er ikke almindelig. Den forekommer ret lokalt. Bevaringstiltag: Tilgængeligheden af gødning er vigtigt for denne art. På heder uden kvæg- eller fåregræsning lever den formentlig af gødning fra forskellige hjortearter, mens det oftest vil være kvæggødning på overdrev. Den er formentlig ret følsom overfor rester af veterinærmedicin i gødningen. Derfor anbefales det, at behandlede dyr ikke sættes ud på arealer med glat skarnbasse og andre møgbiller i op til to måneder efter behandlingen. Markskarnbasse (Geotrupes spiniger) Fundsteder: Arten er fundet på de fleste arealer med græsning. Biologi: Arten er en typisk skarnbasse. Den graver dybe gange i jorden, hvor den samler klumper af gødning, som larverne lever af. Den lader til at foretrække kogødning, men er i denne undersøgelse også fundet i fåregødning. Den forekommer oftest på tørre lokaliteter med sandet bund. Status i Danmark: Markskarnbasse har en sund bestand i det midtjyske, men er gået kraftigt tilbage på Sjælland i løbet 1990 erne. Det skyldes formentlig manglende tilgængelighed af gødning og brug af veterinærmedicin. Bevaringstiltag: Det er meget vigtigt for markskarnbasse, at der er godt med gødning tilgængeligt i løbet af sommeren, hvor den er aktiv. Rester af veterinærmedicin, især ormemidler, kan være meget giftige for markskarnbasse, så det frarådes at sætte nybehandlede kvæg ud på områder med forekomst af markskarnbasse og andre møgbiller. Trehornet skarnbasse (Typhaeus typhoeus) Fundsteder: Arten er fundet på Ravnhøj Hede

12 Biologi: Arten findes i dag kun i Jylland, hvor den lever af fåre-, hare- eller hjortegødning på sandede hedearealer, især i Midtjylland. Den er, modsat vores øvrige skarnbasser, mest aktiv i vinterhalvåret. De nyforvandlede voksne biller viser sig først i slutningen af september. Selve reproduktionen finder sted i det tidlige forår. Larveudviklingen tager 1-2 år. Status i Danmark: Arten er gået kraftigt tilbage i Danmark og findes nu kun på relativt få lokaliteter i Midt- og Vestjylland. Tilgroning af heder og mangel på gødning i vinterhalvåret er de største trusler mod arten i dag. Derfor bør der sikres en stort tilgængelighed af gødning fra september til april på artens levesteder. Lakrød møgbille (Aphodius pedellus) Fundsteder: Arten er fundet på alle lokaliteter med græsning. lever i et underjordisk spind, hvor åbningen ligger som en måtte over jorden udenfor. Hvis et insekt løber over spindet kan edderkoppen mærke det og den farer frem og nedlægger byttet, som ofte er store arter af løbebiller eller skarnbasser. Udviklingen fra æg til voksen er flerårig og spredningen er meget begrænset. Arten findes ofte i kolonier på ganske få kvadratmeter. Status i Danmark: Mariehøneedderkop er kun kendt fra Jylland, hvor den har oplevet en ret markant tilbagegang, bl.a. som følge af tilgroning af levestederne. Spredningen mellem kolonier er meget begrænset og kolonier, der ligger mere end få hundrede meter fra hinanden betragtes som genetisk adskilte. Det gør den sårbar overfor lokal uddøen, da den næppe kan indvandre igen af sig selv. Bevaringstiltag: Arten er varmekrævende og derfor bør tilgroning af levestederne undgås. Biologi: En klassisk møgbille, som kan findes i mange typer gødning og på mange typer lokaliteter. Arten kan findes allerede i det tidlige forår og til langt ud på efteråret, men aktiviteten topper midt på sommeren. Status i Danmark: Lakrød møgbille er en meget almindelig møgbille i Jylland, hvilket denne undersøgelse bekræfter. Den er fundet på alle lokaliteter med græsning. På øerne har arten haft en vis tilbagegang. Bevaringstiltag: Ligesom med andre møgbiller er den afhængig af tilgængeligt gødning så stor en del af året som muligt og den tåler ikke rester af veterinærmedicin i gødningen. Mariehøneedderkop (Eresus sandaliatus) Rødlistevurdering: EN Fundsteder: Både nye og lidt ældre spind er fundet flere steder på Ravnhøj Hede, hvor arten ser ud til at have en fin bestand. Biologi: Mariehøneedderkop lever på sandede heder og overdrev og gerne på sydvendte skrænter, da den er meget varmekrævende. Den