Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15"

Transkript

1 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev med 40 ugers skolegang. Dette er stort set det samme som for skoleåret 2013/14 før folkeskolereformen, hvor det samlede fravær var på 5,3 procent. Til sammenligning var fraværet i skoleåret 2010/2011 på 5,9 procent. Specialskoleelever har et højere fravær end folkeskoleelever. Sygefraværet og ikke-godkendt fravær i folkeskolen er højest i udskolingen og 10. klasse, mens godkendt fravær er stabilt fordelt på klassetrin. Opgørelsen for 2014/15 viser en nogenlunde ensartet andel af elever med højt fravær (over 3 procent i fravær) på 16,4 procent som i skoleåret 2013/2014, hvor andelen var 16,1 procent. Til sammenligning var andelen af elever med højt fravær i skoleåret 2010/2011 på 19,2 procent. Det ses endvidere, at andelen af elever i 2014/2015 med intet eller lavt fravær (op til 1 procent) er steget fra 33,8 procent til 39,7 procent siden 2010/11. Ser man på fraværet opgjort på kommuneniveau tegner sig et lidt blandet mønster. Specifikt på sygefravær ses at 19 flere kommuner oplever en stigning i sygefraværet end kommuner, der oplever et fald siden 2013/14. Der er for disse kommuner generelt tale om en mindre stigning på mellem 0,2 og 0,8 skoledage i det gennemsnitlige sygefravær.

2 Side 2 af 11 Stort set uændret fravær i 2014/15 for folkeskoleelever Der er ikke de store udsving i det samlede gennemsnitlige elevfravær på landsplan i perioden 2010/ /15. For skoleåret 2014/15, det første år efter folkeskolereformen, er det gennemsnitlige fravær 5,4 procent i folkeskolen. Det svarer til knap 11 skoledages fravær for en helårselev med 40 ugers skolegang. I skoleåret 2013/14 var det samlede fravær 5,3 procent per elev, og der er dermed på landsplan stort set det samme elevfravær som i de seneste to skoleår. Til sammenligning var frafaldet i skoleåret 2010/2011 på 5,9 procent. Fraværet af typerne godkendt fravær og ikke-godkendt fravær er stort set det samme i 2014/15 som de forudgående fire skoleår, jf. figur 1. Elevernes godkendte fravær er på 1,4 procent, mens det ikke-godkendte fravær er på 1,0 procent. Omregnet til skoledage for en helårselev svarer fraværet til knap 3 dages godkendt fravær, ca. 2 dages ikke-godkendt fravær og ca. 6 dages sygefravær. Sygefraværet varierer en smule mere fra år til år i perioden 2010/ /15 end de øvrige fraværstyper, jf. figur 1. Sygefraværet kan bl.a. være påvirket af, hvilke sygdomme der er i omløb de enkelte år. De seneste to skoleår har sygefraværet dog ligget konstant på omkring 3 procent, hvilket er de laveste år i skoleårene 2010/2011 til 2014/2014. Til sammenligning lå sygefraværet på 3,7 procent i 2010/2011. Figur 1: Elevfravær på landsplan i folkeskolen, 2010/ /15, fordelt på fraværstyper 7,0% 6,0% 5,0% 0,8% 0,7% 0,8% 0,9% 4,0% 3,0% 3,7% 3,2% 3,4% 2,9% 3,0% 2,0% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,4%. Godkendt fravær Sygefravær Ikke-godkendt fravær

3 Side 3 af 11 Specialskoleelever har mere fravær end folkeskoleelever For elever på specialskoler er fraværet noget højere end for folkeskoleelever. I skoleåret 2014/15 er det samlede gennemsnitlige fravær på landsplan 8,6 procent per specialskoleelev, svarende til ca. 17 skoledage for en helårselev med 40 ugers skolegang. Det er en smule lavere end det forudgående skoleår 2013/14, hvor fraværet var på 8,8 procent. Set i forhold til folkeskoleelever har specialskoleelever 3,2 procentpoint svarende til godt 6 skoledage mere fravær. Set over hele perioden 2010/ /15 er det samlede fravær for specialskoleelever stort set konstant, jf. figur 2. I 2014/15 fordelte specialskoleelevernes fravær sig på 3,2 procent godkendt fravær, 1,2 procent ikke-godkendt fravær og 4,1 procent sygefravær. Omregnet til skoledage for en helårselev svarer det til godt 6 dages godkendt fravær, godt 2 dages ikke-godkendt fravær og godt 8 dages sygefravær. Set i forhold til folkeskoleeleverne er udsvinget i sygefraværet for specialskoleelever mindre. Figur 2: Elevfravær på landsplan, specialskoler for børn, 2010/ /15, fordelt på fraværstyper 1 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,3% 1,2% 1,2% 1,4% 1,2% 4,4% 4,1% 4,4% 4,1% 4,1% 3,4% 3,2% 3,3% 3,3% 3,2%. Godkendt fravær Sygefravær Ikke-godkendt fravær

4 Side 4 af 11 Fraværet er størst i udskolingen Tendensen fra de tidligere år med, at elevfraværet i folkeskolen er størst på de højere klassetrin fortsatte i skoleåret 2014/15. Figur 3 viser fordelingen af fravær over tid på klassetrin. Den samlede lette stigning på landsplan i elevfraværet fra 2013/14 til 2014/15 er jævnt fordelt over samtlige klassetrin. Dog ses der et markant dyk i fraværet for 10. klasses elever på 0,5 procentpoint. Figur 3. Samlet elevfravær i folkeskolen, fordelt på klassetrin, skolåret 2010/ /15 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse. Udskolingselevers og 10. klasses elevers højere fravær fordeler sig særligt på sygefravær og ikke-godkendt fravær. Ser man på de tre fraværstyper over klassetrin fremgår det, at det godkendte fravær er stort set ens for alle klassetrin, jf. figur 4. Det ikke-godkendte fravær er derimod markant højere i udskolingen (7.-9-klasse) og 10. klasse, jf. figur 5, mens sygefraværet er svagt stigende frem til 8. klasse, hvorefter det falder lidt. Der er en svag tendens til lavere sygefravær for de enkelte klassetrin set over de seneste fem år, mens det ikke-godkendte fravær omvendt er let stigende (på nær 10. klasse), jf. figur 6.

5 Side 5 af 11 Figur 4. Godkendt elevfravær i folkeskolen, fordelt på klassetrin, skoleåret 2010/ /15 1,8% 1,6% 1,4% 1,2% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse. Figur 5. Ikke-godkendt elevfravær i folkeskolen fordelt på klassetrin, skoleåret 2010/ /15 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 0,5% 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse.

6 Side 6 af 11 Figur 6. Elevers sygefravær i folkeskolen fordelt på klassetrin, skoleåret 2010/ /15 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 0,5% 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse. Spredning i elevfravær i folkeskolen på landsplan Ses der på spredningen i elevernes fravær på landsplan, viser figur 7 udviklingen over de seneste fem skoleår. Det første år med folkeskolereformen (2014/15) viser en nogenlunde ensartet andel af elever med højt fravær (her kategoriseret som over 3 procent i fravær) på 16,4 pct. som i skoleåret 2013/2014, hvor andelen var 16,1 pct. Til sammenligning var andelen af elever med højt fravær i skoleåret 2010/2011 på 19,2 pct. Det ses endvidere, at andelen af elever i 2014/2015 med intet eller lavt fravær (op til 1 procent) er steget fra 33,8 procent til 39,7 procent siden 2010/11.

7 Side 7 af 11 Figur 7. Spredning i samlet elevfravær, folkeskolen, skoleåret 2010/ /15 100% 90% 80% 3,9% 3,5% 3,7% 3,4% 3,5% 15,3% 13,4% 14,0% 12,7% 12,9% 70% 60% 50% 47,0% 44,2% 45,3% 43,9% 43,9% 40% 30% 20% 10% 0% 27,8% 31,9% 30,2% 32,7% 32,2% 6,0% 7,1% 6,8% 7,3% 7,5% Intet fravær Op til 1% 1% - 3% 3% - 6% Over 6% Ses der på forekomsten af de tre fraværstyper (godkendt, ikke-godkendt og sygefravær) blandt alle folkeskoleelever, så tegner der sig et billede af, at andelen af elever, hvor der ikke er registreret eller kun registreret et lavt fravær (op til 1 procent) efter reformens ikrafttrædelse er stigende for det godkendte fravær (figur 8), mens det er faldende for det ikke-godkendte fravær (figur 9) samt sygefraværet (figur 10). Figur 8. Spredning i godkendt elevfravær, folkeskolen, skoleåret 2010/ /15 100% 90% 80% 70% 4,2% 4,2% 4,8% 4,2% 3,8% 12,7% 13,3% 12,3% 13,0% 12,0% 25,8% 26,1% 25,9% 26,3% 25,7% 60% 50% 40% 18,4% 18,8% 16,2% 18,0% 18,9% 30% 20% 10% 0% 38,9% 37,7% 40,7% 38,5% 39,6% Intet fravær Op til 1% 1% - 3% 3% - 6% Over 6% Anm.: Figuren skal forstås således, at den viser registrering af godkendt fravær for alle elever. Eksempelvis havde 39,6 procent af alle folkeskoleelever i 2014/15 intet registreret godkendt fravær; 18,9 procent havde samme år op til 1 procents godkendt fravær etc.

8 Side 8 af 11 Figur 9. Spredning i ikke-godkendt elevfravær, folkeskolen, skoleåret 2010/ /15 100% 90% 80% 70% 60% 50% 3,2% 3,0% 3,3% 3,6% 3,8% 3,4% 3,4% 3,4% 4,2% 4,8% 7,7% 7,9% 9,2% 1 11,5% 7,2% 7,9% 7,1% 9,0% 10,3% 40% 30% 78,5% 77,8% 76,9% 73,3% 69,5% 20% 10% 0% Intet fravær Op til 1% 1% - 3% 3% - 6% Over 6% Anm.: Figuren skal forstås således, at den viser registrering af ikke-godkendt fravær for alle elever. Eksempelvis havde 69,5 procent af alle folkeskoleelever i 2014/15 intet registreret ikke-godkendt fravær; 10,3 procent havde samme år op til 1 procents ikke-godkendt fravær etc. Figur 10. Spredning i elevers sygefravær, folkeskolen, skoleåret 2010/ /15 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 19,1% 15,4% 17,2% 13,8% 14,1% 25,5% 30,8% 10,9% 22,2% 22,9% 32,5% 34,5% 14,0% 10,4% 2 21,6% 33,4% 33,4% 14,4% 14,1% 13,7% 15,8% 15,0% 17,4% 16,9% Intet fravær Op til 1% 1% - 3% 3% - 6% Over 6% Anm.: Figuren skal forstås således, at den viser registrering af sygefravær for alle elever. Eksempelvis havde 16,9 procent af alle folkeskoleelever i 2014/15 intet sygefravær; 14,1 procent havde samme år op til 1 procents ikke-godkendt fravær etc.

9 Side 9 af 11 Udvikling i kommuners elevfravær i folkeskolen fra 2013/14 til 2014/15 Det samlede gennemsnitlige fravær for skoleåret 2014/15 er stort set uændret i forhold til før folkeskolereformen trådte i kraft. De følgende tre figurer viser udviklingen i de tre fraværstyper opdelt på kommuner på en sådan måde, at de både viser andelen af kommuner, der henholdsvis oplever en stigning, kommuner der oplever et fald samt kommuner, hvor der ikke har været en udvikling (forstået her som en udvikling på +/- 0,1-procentpoint) fra 2013/14 til 2014/15. Knap halvdelen af kommunerne oplever ingen udvikling i det godkendte fravær, og der er flere kommuner (40), der oplever et fald end en stigning (11) i det godkendte fravær (figur 11). Godt halvdelen af kommunerne oplever ingen udvikling i det ikke-godkendte fravær, mens der er flere kommuner (32), der oplever en stigning, end et fald (14) i det ikke-godkendte fravær (figur 12). Endeligt oplever knap halvdelen af kommunerne (47) en stigning i sygefraværet (figur 13). Der er dog for de fleste af disse kommuners vedkommende tale om en beskeden stigning på mellem 0,1 og 0,4 procentpoint. Dette svarer til en stigning på mellem 0,2 og 0,8 skoledage i det gennemsnitlige sygefravær blandt kommunens elever. Desuden oplever 28 kommuner et fald i sygefraværet. Figur 11. Kommunefordelte tal for udvikling i godkendt fravær i folkeskolen fra 2013/14 til 2014/ Fald på over 0,4 %- point Fald mellem 0,4 %- point og 0,1 %-point" Fald mellem 0,1 %- point og stigning på 0,1 %-point" 10 Stigning mellem 0,1 %-point og 0,4 %- point 1 Stigning på over 0,4 %-point

10 Side 10 af 11 Figur 12. Kommunefordelte tal for udvikling i ikke-godkendt fravær i folkeskolen fra 2013/14 til 2014/ Fald på over 0,4 %- point Fald mellem 0,4 %- point og 0,1 %-point" Fald mellem 0,1 %- point og stigning på 0,1 %-point" Stigning mellem 0,1 %-point og 0,4 %- point Stigning på over 0,4 %-point Figur 13. Kommunefordelte tal for udvikling i sygefravær i folkeskolen fra 2013/14 til 2014/ Fald på over 0,4 %- point Fald mellem 0,4 %- point og 0,1 %-point" Fald mellem 0,1 %- point og stigning på 0,1 %-point" Stigning mellem 0,1 %- Stigning på over 0,4 %- point og 0,4 %-point point

11 Side 11 af 11 Værd at vide Hvordan defineres fravær? Skolerne indberetter elevernes dagsfravær for hver af skolens elever. Det er op til skolelederen at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Det skal understreges, at de indberettede tal således ikke dækker al fravær, hvis fx dette har været den første time eller lignende delfravær, som skolelederen ikke har defineret som dagsfravær. Dagsfraværet skal fordeles på følgende årsagskategorier: Fravær pga. sygdom. I dette notat benævnt som sygefravær. Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). I dette notat benævnt som godkendt fravær. Fravær uden tilladelse fra skolelederen. I dette notat benævnt som ikkegodkendt fravær. Fraværsprocenten beregnes ved at dividere elevens antal fraværsdage med antallet af dage, som eleven har været indskrevet på skolen i det pågældende skoleår. 1 procent fravær svarer til to skoledages fravær ud af et fuldt skoleår på 40 uger (200 dage). Summering af de tre fraværstyper i figurerne til et samlet fravær svarer ikke nødvendigvis til det angivne i notatet pga. afrunding. Hvilke skoler indgår i notatet? Folkeskoler og specialskoler indberetter hvert år ved skoleårets afslutning elevernes fravær. Kun folkeskoler (inkl. specialklasser) og specialskoler indgår i dette notats opgørelser. Øvrige skoletyper (frie grundskoler, efterskoler og dagbehandlingstilbud) har ikke indberettet oplysninger om elevfravær. Opgørelsen indeholder data fra 99 kommuner inkl. Christiansø. Vil du vide mere? I MBULs ledelsesinformationssystem (LIS) kan du finde kommune- og skolefordelte rapporter for fravær. Læs mere på adressen

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016.

Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016. Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016. Karaktergennemsnit i grundskolen (bundne prøver) 2015/16 Det samlede karaktergennemsnit for de bundne

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Opgørelsen viser, at undervisningens samlede

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet

Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet Om nøgletalskonceptet Nøgletalsoversigten viser centrale nøgletal for udviklingen på folkeskoleområdet målrettet den politiske og administrative ledelse

Læs mere

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17 Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalr, 2016/2017 Dette notat giver overblik over folkeskolernes planlagte undervisningstimetal. Notatet beskriver, hvor mange skoler der

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Fraværet beregnes som antal fraværsdage pr. elev da dette muliggør sammenligning skolerne imellem. Dette findes ved følgende:.

Fraværet beregnes som antal fraværsdage pr. elev da dette muliggør sammenligning skolerne imellem. Dette findes ved følgende:. Notat vedrørende status på fravær, august 2014 Der anvendes data fra KMD elev for skoleåret 2012/13 samt de første 3 kvartaler af skoleåret 2013/14. Skoleårene består af følgende kvartaler: Skoleåret 2012/13-3.

Læs mere

Nedenstående er yderligere data til sagen omkring orienteringen om folkeskolereformen. 1. 1. jul 1. 1. apr. 1. maj

Nedenstående er yderligere data til sagen omkring orienteringen om folkeskolereformen. 1. 1. jul 1. 1. apr. 1. maj Notat Center Børn og Unge Journalnr: 17.-A-2-13 Ref.: Helle Grynderup Dato: 3-1-215 Nedenstående er yderligere data til sagen omkring orienteringen om folkeskolereformen Fastholdelse af elever 8. + 9.

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Af Lars Ebsen Boldt Andelen af tosprogede elever i grundskolen er de seneste 10 år vokset fra 7,7 pct. til 10,1 pct. Efter en periode med relativ høj vækst i antallet

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen 2010/2011. Resultater på de indberettede data

Elevfravær i folkeskolen 2010/2011. Resultater på de indberettede data Elevfravær i folkeskolen 2010/2011 Resultater på de indberettede data Elevfravær i folkeskolen 2010/2011 Resultater på de indberettede data Forfatter: Jesper Lund/Lone Juul Hune UNI C UNI C, 25.01.2012

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16

Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16 Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16 FORFATTER Konsulent Mette Hjort Madsen Efterskoleforeningen indsamler årligt oplysninger om skoleøkonomi og elevstøtte fra skolerne. Indberetningen

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Af Lars Ebsen Boldt og Doro Knudsen Ifølge folkeskoleloven skal tosprogede elever, der har behov for sprogstøtte, modtage undervisning i dansk

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Figur 1: Kilde:

Figur 1: Kilde: Notat: Udviklingen i tilkendelser af førtidspension, fleksjob eller ressourceydelse samt udvikling andelen af befolkningen, der modtager varige forsørgelsesydelser. Dette notat beskriver udviklingen i

Læs mere

Pædagogisk personale i grundskolen

Pædagogisk personale i grundskolen Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere

Læs mere

Brobygger mellem skole og hjem Indsats under det strategiske samarbejde om Søstjernevej m.fl. og Nørager

Brobygger mellem skole og hjem Indsats under det strategiske samarbejde om Søstjernevej m.fl. og Nørager Rubrik Brobygger mellem skole og hjem Indsats under det strategiske samarbejde om Søstjernevej m.fl. og Nørager Statusnotat Oktober 2014 Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres

Læs mere

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den

Læs mere

Velfærdens Danmarkskort - Skolen

Velfærdens Danmarkskort - Skolen 1 Velfærdens Danmarkskort - Skolen Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i den danske folkeskole gennem

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011 Rapport, maj 2012 Undersøgelse af planlagt,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi Indledning. 2. Prisudvikling på efterskoler NOTAT. Bilagsnr Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen

3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi Indledning. 2. Prisudvikling på efterskoler NOTAT. Bilagsnr Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen 3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi 2016 NOTAT 23. marts 2017 Bilagsnr Forfatter Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen 1. Indledning Efterskoleforeningen undersøger hvert år udviklingen i efterskolernes

Læs mere

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise

Læs mere

Elever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen.

Elever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen. Notat Vedrørende: Klasse- og elevtal samt fordelingen af elever Sagsnavn: Klasse- og elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. september 2016 Sagsnummer: 17.01.00-A00-2-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Tal om efterskolen, august 2013

Tal om efterskolen, august 2013 Tal om efterskolen, august 2013 NOTAT 15. september 2013 FORFATTER Hanne Lautrup og Ole Bjerring Indledning Efterskolerne indsender ved starten af det nye skoleår oplysninger om elevtal i det afsluttede

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet på årsbasis Skolerne planlægger i

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Ledigheden på FTF-området - december 2013

Ledigheden på FTF-området - december 2013 09-1455 MELA/JEEI - 30.01.2014 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ledigheden på FTF-området - december 2013 Den generelle ledighed er svagt faldende. En tendens, som har været gældende

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER HOVEDRAPPORT DECEMBER 2016 Tilfreds/Meget tilfreds Utilfreds/Meget utilfreds Skole 78% 8% SFO 72% 11% Klub 85% 3% FORORD I Hvidovre Kommune

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat

Læs mere

Praktisk vejledning til skoler

Praktisk vejledning til skoler Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Undervisningsministeriet UNI C Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Vejledning til fravær i Tabulex TEA

Vejledning til fravær i Tabulex TEA Vejledning til fravær i Tabulex TEA Indholdsfortegnelse Hvad er TEA Fravær... 3 Hvad siger bekendtgørelsen om fravær?... 3 Indstilling af TEA... 4 Skolen... 4 Fraværsårsager... 4 Fraværstyperne... 5 Dagsfravær...

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Datavarehuset - et redskab til udvikling

Datavarehuset - et redskab til udvikling Datavarehuset - et redskab til udvikling Nedenfor vil der blive gennemgået et eksempel på, hvordan data om en konkret skoles trivsel kan være et redskab til brug for skoleledelse og forvaltningsledelse

Læs mere

Ishøj Kommune. Lærernes sygefravær, skoleåret 2014/2015

Ishøj Kommune. Lærernes sygefravær, skoleåret 2014/2015 Ishøj Kommune Lærernes sygefravær, skoleåret 214/215 Center for Børn og Undervisning August 215 Indhold 1. Om opgørelsen... 3 2. Sygefraværsdage pr. fuldtidsansat... 4 3. Udviklingen i sygefravær fra skoleåret

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt

Læs mere

I det følgende skal man være opmærksom på, at kategorien pædagoger ikke kun indeholder pædagoger, men også pædagogmedhjælpere m.m.

I det følgende skal man være opmærksom på, at kategorien pædagoger ikke kun indeholder pædagoger, men også pædagogmedhjælpere m.m. Notatark Sagsnr. 81.28.00-P05-1-15 Sagsbehandler Thomas Frank 6.2.2015 Analyse af udviklingen i sygefravær på skoleområdet i Hedensted Kommune 2013-2014 I det følgende præsenteres den overordnede udvikling

Læs mere

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06 Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06 UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse 1 Forord og resumé 3 2 Metode 4 3 Elever i den vidtgående

Læs mere