Debat med udgangspunkt i Skolebestyrelsens fokusområder

Transkript

1 Dato: 24. november 2010 Sted: Tilstede: Referent: Skelgårdsskolens lærerværelse 35 fremmødte kontaktforældre, skoleleder Anette Bekker Kjærgård, viceskoleleder Kirsten Koudahl og skolebestyrelsen Musse Svare Dagsorden: 1. Velkomst 2. Skolebestyrelsens årsberetning 3. Debat med udgangspunkt i skolebestyrelsens fremtidige fokusområder 4. Valg til trivselsambassadører 5. Spørgsmål til skolen 6. Evt. Velkomst af skolebestyrelsens formand Henrik Hjorth Hansen Skolebestyrelsens årsberetning Hovedpunkterne i årsberetningen blev fremlagt med indslag fra Henrik, formand for Skolebestyrelsen (SB), Tom fra Trivselsambassadørerne, Gitte fra Aktivitetsudvalget og viceskoleleder Kirsten. Sidstnævnte fortalte bl.a. om ordningen med AKT-lærere, forebyggende specialundervisning og to-lærer-ordningen. Årsberetningen var endnu ikke helt færdig i skriftlig form, bl.a. fordi SB havde valgt at give den en ny form, der viste sig at tage længere tid end beregnet. SB lovede at årsberetningen snart vil være at læse på Skoleporten. Debat med udgangspunkt i Skolebestyrelsens fokusområder Mødedeltagerne blev delt op i 3 grupper, der skulle diskutere følgende emner: Gruppe 1: Trivsel og skole/hjem-samarbejde Gruppe 2: Faglig udvikling og skole/hjem-samarbejde Gruppe 3: Fase-inddelt skole og skole/hjem-samarbejde Hver gruppe valgte en referent, som skrev stikord og konklusioner ned. Disse noter og idéer vil SB arbejde videre med. (Se stikordene fra hver gruppe nedenfor.) Valg af trivselsambassadører Side 1 af 6

2 Der blev valgt fire nye trivselsambassadører, og der er to der fortsætter: TA-ere valgt ved kontaktforældre møde: Maria Streuli Susanne Poulsen Kell Bidstrup Claus Rasmussen Mor til barn i 0A Mor til børn i 0A og 3D Far til børn i 6B og 8C Far til børn i 0C og 2B TA-ere, som fortsætter: Tom Kristensen Lorena Plæhn Far til barn i 3B Mor til barn i 6C Spørgsmål til skolen Spørgsmål fra forældre og de svar, som Annette Bekker Kjærgård kom med, kan kort sammenfattes som følger: Følges der op på om det faglige niveau er ok i de enkelte klasser? Svar: Ja! Hvis man som forældre er bekymret, er man naturligvis velkommen til at kontakte i første række lærerne og dernæst skolens ledelse. Er der kommet de lovede knager på gangene til børnenes overtøj? Svar: Ja, de er ved at blive bestilt og indkøbes via restbudgettet i år. Bliver der talt med børnene om, hvornår de må forlade skolen i frikvartererne og om nytteværdien af at spise pizza og bagerbrød til frokost? Svar: Ja. Det er meget populært at få lov til at gå uden for skolen i frikvarteret, når man kommer i 7. klasse. Tilladelsen kan inddrages ved misbrug og dårlig opførsel. Eleverne skal have gradvist mere frihed efterhånden som de bliver ældre. Det kan være svært at kontrollere 100 % om reglerne brydes, men hvis det opdages bliver der handlet på det. Både skolen og forældrene, må tale med børnene om madvaner og regler. Er der planer om at gøre noget ved skolens toiletter, der pt. ikke altid er pæne? Svar: Ja. Det er et problem, som der kontinuerligt arbejdes på at få løst. Er der planer for en ny madordning? Skolebestyrelsesformand Henrik Hjorth Hansen besvarede dette spørgsmål. Svar: Ikke i nærmeste fremtid. Erfaringer fra sidste forsøg viste, at forældrene synes det bliver for dyrt og at der bl.a. derfor ikke er nok interesse blandt forældrene til, at en ordning Side 2 af 6

3 med levering af mad udefra via internet-bestilling kan svare sig. Der er dog planer om at undersøge nye muligheder. Kontaktforældrene blev bedt om at undersøge om forældrene ønsker en ny madordning og fx hvad det må koste. Svar på undersøgelserne fremsendes til Skolebestyrelsesformand Henrik Hjorth Hansen via ForældreIntra. Afslutning Skolebestyrelsen foreslår at samtlige kontaktforældre nu går ud i klasserne og viderebringer mødets indhold. Skolebestyrelsens formand takkede af og var glad for den gode debat, der var i løbet af dette velbesøgte kontaktforældremøde. Side 3 af 6

4 Stikord fra gruppearbejde ved kontaktforældremødet: Gruppe 1 - Trivsel Hvordan kan man arbejde videre altid plads til forbedring! Motion og Sundhed Idrætstimer mere opbakning hjemmefra Spørg eleverne hvad de har lyst til (spørgeskema) Blufærdighed Svær omklædning Valgmuligheder i idræt evt. på tværs af klasserne Flere fysiske udfordringer Badefaciliteter små bokse Turneringer +/- Forældre - stram op Power pause udover idræt Idræts specialister prøv noget nyt under de rigtige forhold Forældres ordvalg omkring idræt positivt Konsekvent som forældre konfliktsky? Sundhed mad/kost Køleskab Forældre-temaaftener sund mad Kost = læring Madordning prøv igen Husgerning gæstelærere? Skræmmefilm supersize me Klassedialog Food inc. Gruppe 1 Skole-hjem samarbejde Videnssparrring forældre Temaaftenen Flere nyhedsbreve bedre layout mere input Forædremøder m/u lærere Mere tid Husk referat Inddragelse af forældre omkring dagsorden Husk idrætslærerne skal med også til trivselssamtale Side 4 af 6

5 Gruppe 2 Faglig udvikling Kommunikationen mellem skole-elev-forældre var der bred enighed om at, hvis denne ikke fungerede, kunne det være en stopklods for den faglige udvikling for eleven, da det besværliggør forældrenes indsigt i dagligdagen på skolen. Elevplaner: Der var bred enighed om at elevplanerne skulle målrettes mere mod aldersgruppen/klassetrinnet, da mange af spørgsmålene er for svære for især eleverne i indskolingen. Spørgsmålene skulle stilles i et sprog eleven forstår. Nye lærere i klassen. Hvis en klasse får ny lærer er det vigtigt at læreren melder klart ud til både elever og forældre, hvilke forventninger og krav læreren stiller. Dette gør det nemmere for alle at arbejde hen mod disse mål. Karaktergivning: Der var delte meninger om karaktergivning kunne anspore til højere faglig udvikling. Nogle mente at det kunne det godt, da det kunne vise vejen for eleven at have et mål, mens andre mente det kunne være demotiverende for eleven, hvis eleven følte at han/hun havde lavet et godt stykke arbejde, men alligevel fik en lavere karakter end forventet. Det er vigtigt ved karaktergivning at læreren tager en snak med eleven om baggrunden for den enkelte karakter, så eleven forstår hvor der evt. skal sættes ind, så karakteren bliver højere. Der er en tendens til at man i folkeskolen forfordeler de såkaldte bogligt svage elever, på bekostning af de bogligt stærke elever. Risikoen er at man ikke udvikler fagligheden, da man trækker de laveste op, men også trækker de stærkeste nedad. Ensrettert dialog/kommunikation fra lærerne på klassetrinet. Det er vigtigt at lærerteamet på klassetrinnet er enige om hvordan dialog/kommunikation foregår, så alle gør det samme. Dette kunne være fælles ugeplaner/lektieplaner. Dette giver muligheden for forældre at støtte op om deres børns skolegang, og følge med i udviklingen af eleven. Målet for fagligheden på det enkelte klassetrin er ikke defineret klart. Der var bred enighed om at man som forældre havde svært ved at vurdere hvor ens barn var i den faglige udvikling, da målet ikke var defineret klart. Gruppe 2 Skole-hjem samarbejde Vi kom vidt rundt om emnet faglig udvikling, men nåede desværre ikke til punktet skole/hjem-samarbejdet. Gruppe 3 Faser Skift mellem faser medfører nye lærere Én lærer fortsætter og overlapper Mellemtrin klasse med glidende overgang for lærere Side 5 af 6

6 Det er ikke optimalt at skifte alle lærere på én gang det skaber problemer for mange børn Specielt skift fra 3. til 4. klasse er volsomt, men ikke fra 6. til 7. klasse Klasser med mange skift bør ikke skifte mellem faserne Generelt er det en dårlig idé med nye lærere Skolen/lærere skal bestemme om de vil overlappe faserne skiftet må ikke bestå i, at alle lærere skiftes ud. Gruppe 3 Skole-hjem samarbejde Timer til kontaktforældre Dårlig beskrivelse af hvad eleverne har for! Der bør være en standard for meddelelser: lektie til mandag, tirsdag mv. Ugeplan skal sendes ud fredag Mere inddragelse af kontaktforældre ift. klasselæreren. Kontaktforældre skal mødes med klasselæreren minimum 2 gange om året fx. om udformning af skole/hjem samtaler Debatmøde for forældre Side 6 af 6