Må jeg køre bil efter en hjerneskade?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Må jeg køre bil efter en hjerneskade?"

Transkript

1 Må jeg køre bil efter en hjerneskade? Selv om du har kørekort, er det ikke sikkert, du må køre bil. Videnscenter for Hjerneskade 2006

2 Selv om du har kørekort, må du ikke altid køre bil Har du fået en hjerneskade, kan den påvirke din evne til at køre bil. Hvert år bliver mennesker ramt af en hjerneskade som følge af blodprop, hjerneblødning eller ulykke som de hyppigste årsager mennesker lever med konsekvenserne af en akut opstået hjerneskade. En hjerneskade kan medføre en række midlertidige eller varige ændringer af dit intellekt, din personlighed og dømmekraft. Derfor kan du være uegnet til at køre bil. Også selv om du føler dig i stand til det. Inden du forlader hospitalet eller rehabiliteringsinstitutionen, er det vigtigt, at der bliver taget stilling til, om du må køre bil. Desværre sker det ikke alle steder i dag. Spørg lægen eller det tværfaglige team, hvis du er i tvivl, om du må køre bil. 2 3

3 Hvordan kan en hjerneskade påvirke evnen til at køre bil? Bilkørsel er en meget kompleks aktivitet, der forudsætter fysisk kraft, men også en række mentale færdigheder, som midlertidigt eller permanent kan være påvirket af en hjerneskade. Som bilist er det nødvendigt at have overblik, dømmekraft og opmærksomhed til at kunne færdes i trafikken. Samtidig er det vigtigt at kunne tolke komplekse trafiksituationer præcist og at forholde sig roligt og passende i situationen. af bilen. Måske oplever du også en række midlertidige eller varige ændringer af din reaktionsevne, manglende opmærksomhed i den ene side af synsfeltet, manglende overblik og nedsat evne til at planlægge og rumme flere ting på én gang. Du skal være opmærksom på, at du måske ikke selv har tilstrækkelig indsigt i følgerne af din skade. stand til at handle hensigtsmæssigt i situationen også i uventede trafiksituationer, hvor andre bilister ikke kører efter bogen. Kan du overskue et venstresving? Har du svært ved at overskue flere ting på én gang, er det ikke sikkert, du kan køre bil forsvarligt. Et venstresving kan give et fingerpeg om, hvorvidt du har tilstrækkeligt overblik til at køre bil efter en hjerneskade. Kører du forsvarligt? Er du i tvivl, om du er i stand til at køre bil fuldt forsvarligt, kan det være en god ide at få en køretime, f.eks. i PTU s køreskole, Landsforeningen for Polio-, Trafik-, og Ulykkesskadede. kan det være svært at køre bil Ved venstresving skal du kunne : Når hjernen er skadet Som bilist er du afhængig af din * placere dig i den rette bane. Har du pådraget dig en hjerneskade, dømmekraft og reaktionsevne for * tolke det, du ser korrekt: vil nogle af de typiske at køre trafiksikkert. Det forudsæt- Er der rødt eller grønt? følger være lammelser og nedsat ter blandt andet, at hjernen får * reagere på det, du ser, og køre frem, når der er grønt. kraft i musklerne - eller begge tilstrækkeligt hurtig og korrekt * bedømme afstand og vurdere, hvor langt dele. Fysiske skader kan ofte kompenseres ved specialindretning Samtidig skal du som bilist være i modkørende. besked om det, der sker i trafikken. du kan køre frem i krydset uden at genere * tage initiativ til at dreje til venstre, når der er 4 fri bane for modkørende og fodgængere. 5 Også selv om der er blevet rødt lys for dig.

4 Skjulte følger af en hjerneskade Derfor må hjerneskadede ikke køre bil Har du fået en hjerneskade, er din hjernes kapacitet og hastighed til at bearbejde information nedsat. Hjerneskadede klager typisk over nedsat eller manglende: koncentration hukommelse reaktionsevne overblik og nedsat evne til at planlægge evne til at rumme flere ting på én gang afstands- og retningsbedømmelse opfattelse og tolkning af synsindtryk initiativ Andre symptomer: Hurtigere træt både fysisk og psykisk Urealistisk opfattelse af egne præstationer En kortere lunte Andre følger af hjerneskaden kan være manglende kontrol over følelser og indskydelser eller svigtende kontrol af temperament. Populært sagt: en kort lunte. Nogle får også problemer med at være opmærksomme og tolke det sete korrekt i den ene side af synsfeltet. Andre får problemer med at tænke forud og bliver langsomme til at træffe beslutninger. Selvindsigten mangler Nogle hjerneskadede har slet ingen indsigt i egen sygdom og har svært ved at vurdere egne præstationer. Erfaringen viser, at hjerneskadede uden erkendelse af egen skade ofte færdes i trafikken ud fra egne selvskabte regler. De bliver derfor til fare for sig selv og andre. Hvis du bliver ramt af en blodprop i hjernen, hjerneblødning eller anden skade, anbefaler Sundhedsstyrelsen generelt, at du ikke kører i bil i en periode derefter. Først og fremmest fordi skaden kan have påvirket din evne til at køre bil midlertidigt eller permanent. Er du blevet ramt af en blodprop, er risikoen for at få en ny blodprop størst i tiden lige efter. Lægen vurderer din skade I praksis er det lægen, der i første omgang anbefaler et midlertidigt kørselsforbud. Altså et lægeligt råd om at holde en kørepause, ud fra en individuel vurdering af din helbredstilstand. Du beholder dit kørekort, men rådes til at lade bilen stå i f.eks. et halvt år. Overholder du ikke kørselsforbudet, kan lægen orientere politiet, der ud fra lægens oplysninger kan bestemme, at dit kørekort skal inddrages. Politiet kan også bestemme, at der skal være en symptomfri periode, før du kan få kørekortet igen. Mulighed for at klage Er du uenig i lægens vurdering om kørselsforbud, kan du ikke klage og få det omstødt. Den lægelige vurdering kan ikke ændres, med mindre den er baseret på fejlagtige oplysninger. Hvis kørselsforbudet overtrædes Kører du bil, selv om lægen har sagt, du ikke er egnet, overtræder du færdselsloven. Vurderer lægen, at du ikke vil rette dig efter kørselsforbudet, har lægen pligt til at kontakte embedslægen eller Sundhedsstyrelsen. I akutte tilfælde politiet. (Se side 8) Politiet kan inddrage dit kørekort Hvis politiet får at vide, at du kører bil, selv om lægen har anbefalet et kørselsforbud, kan politiet inddrage dit kørekort administrativt. Kørekortet skal da afleveres til politiet. Er du uenig i afgørelsen, kan du klage til Rigspolitiet. 6 7

5 Forløbet ved kørselsforbud Patient beholder kørekort Kørselspause Lægen vurderer: Kan bilkørsel genoptages? Lægen kan indstille dig til en helbredsmæssig køretest 1 JA NEJ Indlagt på hospitalsafdeling Lægen anbefaler et midlertidigt kørselsforbud Overholdes forbudet? NEJ * I akutte tilfælde giver lægen politiet besked. F.eks. hvis lægen har udstedt kørselsforbud, og patienten kører bil fra konsultationen, er der tale om et akut tilfælde, hvor lægen har pligt til straks at orientere politiet, der vil inddrage førerretten. Patienten bliver da bedt om Patient kan miste kørekort Pårørende kan orientere lægen Lægen giver embedslæge* besked om, at kørselsforbud ikke overholdes. Embedslæge underretter politiet Politiet kan administrativt inddrage kørekort. Afgørelsen kan du klage over til Rigspolitiet Efter kørselspausen - hvad så? Spørg din læge, om du må køre igen! Er du udskrevet? Kontakt egen læge. I nogle tilfælde kan lægen udarbejde en lægeerklæring i form af en kørekortattest. Attesten sendes til politiet, der kan indhente en vurdering fra embedslægen eller Sundhedsstyrelsen, om du må køre bil igen. Er du stadig tilknyttet hospital eller rehabilitering? Kontakt lægen eller det tværfaglige team, der udarbejder en lægeerklæring i form af en kørekortattest. Er lægen i tvivl? test i trafikken. Du skal ikke aflægge teoriprøve. Politiet afgør ud fra den praktiske test, om du fortsat må køre bil, og på hvilke betingelser. Tilskud til specialindretning Hvis politiet vurderer, at der skal fastsættes særlige krav om specialindretning af bilen, kan du søge din kommunes socialforvaltning om tilskud efter serviceloven. Er du selv i tvivl, om du kan køre? Hvis du har fået grønt lys fra lægen, men du selv er i tvivl, om du kan køre, kan du mod betaling få din køreevne vurderet hos en kørelærer, f.eks. hos PTU, Landsforeningen for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede. Har du fået inddraget kørekortet? Politiet afgør på baggrund af lægens vurdering, om du må køre bil igen. Vurderer du og dine behandlere, at du igen er i stand til at køre bil, skal du gå til læge og få lavet en ny lægeattest, der sendes til politiet. Vedlæg eventuelt udskrivningsbrev, lægelige erklæringer og lignende fra hospital eller behandlingsinstitution. Politiet kan på lægens opfordring bede dig aflægge en vejledende helbredsmæssig køretest i trafikken. Det er udelukkende en praktisk test, der skal vise, om du kan få kørekortet tilbage, eventuelt med begrænsninger. Et kørselsforbud er et lægeligt råd til patienten Kan du blive bedt om at deltage om at lade bilen stå i en vejledende helbredsmæssig Kørselsforbud ophører i enten tre eller Kørekort søges på ny køretest. Det vil sige en praktisk seks måneder. at aflevere kørekortet. 8 9

6 Hvad siger loven? Lægens pligt Alle læger har pligt til at underrette embedslæge eller Sundhedsstyrelsen om personer, der mod bedrevidende eller på grund af manglende forståelse af deres sygdom formodes at ville køre bil alligevel. Se Lægelovens 12. Fra 2007 i Autorisationslovens 44. Har lægen udstedt et midlertidigt kørselsforbud til dig, og du efterfølgende sætter dig ud i bilen og kører, er der tale om en såkaldt akut situation, hvor lægen har pligt til straks at underrette politiet. Sundhedspersonalets pligt hensyn til andres trafiksikkerhed. Det står i den nye Autorisationslov. Kører du f.eks. bil, selv om du har fået et kørselsforbud, kan personalet indberette dig til embedslægen, uden at du giver lov. Vurderer de ansatte, at du er til akut fare i trafikken, kan personalet i de tilfælde indberette dig direkte til politiet og - uden dit samtykke - videregive relevante oplysninger om din tilstand. Pårørende har ingen pligt Kører man bil, selv om det ikke er forsvarligt, har læger, politi og sundhedspersonale pligt til at gribe ind. Følger af en hjerneskade kan gøre det uforsvarligt at køre bil. hospitalet eller lægen. Politiet kan herefter inddrage dit kørekort. Er du til stor fare for andre trafikanter, kan de pårørende indberette dig direkte til politiet, som vil indhente lægeerklæringer og andre relevante oplysninger om dig. Politiets pligt Politiet er den myndighed, der tager stilling til, om du må køre bil efter en hjerneskade. Men politiets afgørelse afhænger af lægens vurdering af skadens omfang og risiko for nye anfald. I tvivlstilfælde kan politiet på lægens opfordring kræve, at du deltager i en vejledende helbredsmæssig køretest i trafikken. Det står i kørekortbekendtgørelsen. En køretest er kun en praktisk test i trafikken og Hvis dine pårørende ser, at du kører bil, selv om du har fået et kørselsforbud, kan de henvende sig til den læge, som har givet kørselsforbudet. Men de har ikke pligt til det. Lægen sender indberetningen til politiet, eventuelt via embedslæ- Sundhedspersonale har tavshedspligt. Men der er undtagelser, hvor hensynet til dig som patient sættes til side - eksempelvis af gen, vedlagt relevant materiale fra omfatter ikke en teoriprøve Bilistens pligt Det er din pligt som bilist kun at køre bil, hvis du er sikker på, at det kan ske på fuldt betryggende måde. Det står i færdselslovens 54. Har du en hjerneskade, kan det betyde, at du ikke har tilstrækkelig dømmekraft til at køre bil forsvarligt.

7 Kan jeg lære at køre bil igen? Ja, måske. Nogle kan! Hvem kan køre mig, når jeg ikke selv kan? PTU tester køreevne PTU har specialindrettede biler og mange års erfaring i at vurdere og teste hjerneskadedes kørefærdigheder i trafikken. PTU giver også køretimer og rådgiver om evt. specialindretning af bilen. PTU Handicapbiler Fjeldhammervej Rødovre Arresøvej Risskov klik: Handicapbiler Tlf Køreklinik på vej i Hammel Hammel Neurocenter er i samarbejde med PTU ved at forberede etablering af en køreklinik. Klinikken ventes med tiden at kunne tilbyde test af hjerneskadedes kørefærdigheder. Læs mere om køreklinikken på Hammel Neurocenter Voldbyvej Hammel Tlf Trafikselskabernes handicapkørsel Regionernes trafikselskaber har etableret en kørselsordning for svært bevægelseshæmmede, der er over 18 år. Ordningen omfatter individuel kørsel til f.eks. besøg hos familie og venner, indkøb, møder og deltagelse i fritidsaktiviteter, men den kan ikke benyttes til behandling. Din hjemkommune visiterer til ordningen. Hjælp til individuel kørsel efter serviceloven varigt nedsat funktionsevne ikke kan benytte offentlige transportmidler. Hjælp til kørsel til læge efter sundhedsloven Modtager du folkepension eller førtidspension, kan du i nogle tilfælde få dækket udgiften til befordring til læge og speciallæge. Henvend dig til din bopælskommune for mere detaljerede oplysninger. Hjælp til kørsel til sygehus efter sundhedsloven fra sygehus og weekendophold fra sygehuset, hvis du ikke er i stand til at køre med offentlige transportmidler. Du kan få oplyst de nærmere regler i din kommune eller på sygehusets kørselskontor. Ledsagerkort til DSB Bevægelseshæmmede og psykisk handicappede kan søge om et ledsagerkort til DSB. Kortet giver ret til at tage en ledsager med på rejsen gratis, eller til selv at rejse for halv pris. Kortet koster 100 kr. og gælder i to år. Kortet giver også mulighed for indenrigsflyvning med ledsager til nedsat pris, samt ret til rabat for en nødvendig ledsager på en række kulturinstitutioner, seværdigheder og attraktioner. Har du behov for kørsel til fritidsaktiviteter, Du har ret til kørsel med ambulance familiebesøg, lægebesøg eller særligt sygekøretøj til sygehus, m.m., kan kommunen ifølge serviceloven yde tilskud til kørsel med Du betaler selv for køretest på PTU. hvis din tilstand gør det nødvendigt. Ring om den aktuelle pris. Du har i nogle tilfælde også ret til individuelle transportmidler. Det er at blive transporteret til ambulant en betingelse, at du på grund af en efterbehandling efter udskrivning Ansøgningsskema fås hos Invalideorganisationernes 12 Brugerservice på tlf , eller det 13 kan hentes på

8 Hjerneskadede behandles forskelligt Hjerneskadede efter hjerneblødning, blodprop eller trafikuheld behandles ikke ens i hele landet. Nogle hospitaler og rehabiliteringsinstitutioner tager stilling til folks evne til at køre bil. Andre gør ikke. Det betyder, at nogle af de skadede får for lange eller unødvendige kørselsforbud. Andre kører, selv om de burde lade bilen stå af hensyn til trafiksikkerheden. Det viser en kortlægning foretaget af Videnscenter for Hjerneskade, der har fået faglig sparring af en arbejdsgruppe bestående af fagfolk i HjerneSagen, Århus Politi, Hammel Neurocenter, Randers Centralsygehus, Rådet for Større Færdselssikkerhed, pårørende i Hjerneskadeforeningen, køreprøvesagkyndig fra Holstebro Politi, Center for Hjerneskade, Embedslægeinstitutionen for Sønderjyllands Amt, PTU Handicapbiler og Sundhedsstyrelsen. Ønsker til fremtidens praksis Alle hjerneskadede bør sikres en ensartet, men individuel vejledning i, om de må køre bil eller ej efter udskrivning fra hospital. Derfor anbefaler Videnscenter for Hjerneskade og arbejdsgruppen bag bogen: Kørekort og hjerneskade, at myndighederne arbejder for: Gratis køretest. Mennesker med akut opståede hjerneskader bør kunne få testet evnen til at køre bil, uden at det medfører udgifter for dem. Ensartet behandling. Hospitalsafdelinger, rehabiliteringsinstitutioner og andre tilbud bør automatisk foretage en vurdering af den enkeltes individuelle køreevne, før den skadede udskrives. Klar besked. Der er behov for at få udarbejdet nye retningslinier, der præciserer, at den skadede skal have præcis besked om årsagen til kørselsforbud. Og om hvem der vurderer, hvorvidt den skadede kan genoptage bilkørsel efter et kørselsforbud. Betaler forsikringen? Overtræder du lægens råd om at lade bilen stå, kan det få økonomiske konsekvenser for dig, hvis du kører galt. Du risikerer, at dit forsikringsselskab ikke vil betale erstatning for din ødelagte bil, hvis selskabet vurderer, at du har kørt groft uagtsomt

9 I tvivl - hvor henvender jeg mig? Politiet er den myndighed, der tager stilling til, om du må køre bil efter en hjerneskade. Men politiets afgørelse afhænger af en lægelig vurdering. Er du i tvivl, om du må køre bil, må du derfor rådføre dig med din egen læge eller med dit behandlerteam, hvis du stadig er indlagt eller i et rehabiliteringsforløb. Pjecen er udgivet af Videnscenter for Hjerneskade, Sanatorievej 32, 7140 Stouby. Tlf Læs mere Bogen Hjerneskade og Kørekort, centrale problemstillinger og forslag til forbedring af praksis. Bogen og pjecen Må jeg køre bil efter en hjerneskade? kan downloades fra Videnscentrets website: C Tekst: Journalist Else Marie Andersen Tlf elsemarie@impress.dk C Illustration og opsætning: Grafisk designer Klas Fernblad Tlf klas@fernblad.dk Tryk: Nofo print as Støberivej 9, 3000 Helsingør Oplag: En særlig tak til HjerneSagen for skriftligt bidrag til pjecen.

Fornyelse af kørekortet

Fornyelse af kørekortet Fornyelse af kørekortet 7 1 Fornyelse af kørekortet Man skal huske at forny sit kørekort, hvis man vil fortsætte med at køre bil. Der er desværre flere kvinder end mænd, der ikke fornyer deres kørekort,

Læs mere

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E Hold fast i jobbet Hold fast i jobbet er udgivet af FOA Fag og Arbejde. Pjecen er en opslagsguide til medlemmer, valgte og ansatte i afdelingerne og tillidsrepræsentanter.

Læs mere

Når kørekortet skal fornys

Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Dit kørekort skal fornys, inden du fylder 70. Det foregår dels hos lægen og dels på Borgerservice. Du skal selv sørge for, at dit kørekort bliver fornyet,

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2

Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til børn og unge på krisecentre Undervisning til børn og unge på krisecentre 2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til

Læs mere

Patientinformation. Værd at vide om sociale forhold 2010/2011

Patientinformation. Værd at vide om sociale forhold 2010/2011 Patientinformation Værd at vide om sociale forhold 2010/2011 Patientforeninger Patientforening for: hiv-smittede i Danmark KræftensBekæmpelse Skindergade 44, 2 Strandboulevarden 49 1159 København K 2100

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP

BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP GUIDE TIL HJÆLP OG STØTTE FORÆLDRE TIL ET BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP INDHOLD Forord... 3 HVEM KAN HJÆLPE JER? Kommunen... 5 Familievejlederordningen... 5 Kommunens

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed Sig nej 1 Brug din ytringsfrihed Kommunernes økonomi er under lup som aldrig før, og vi har set spareplaner, som ifølge juridiske eksperter er på kant med loven, fordi der formuleres så konkrete mål for

Læs mere

Kr¾ftens Bek¾mpelses pjecer B rn og sorg Psykosociale pjecer Sygdomspjecer

Kr¾ftens Bek¾mpelses pjecer B rn og sorg Psykosociale pjecer Sygdomspjecer INDHOLD Sygdom og Arbejde Sygedagpenge 6 Lønmodtagere 6 Selvstændige 6 Hvor meget kan man få i sygedagpenge? 6 Hvor længe kan man få sygedagpenge? 6 Supplerende sygedagpenge 7 Opfølgning 7 Supplerende

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

Forældre til et. barn med handicap. Guide til hjælp og støtte

Forældre til et. barn med handicap. Guide til hjælp og støtte Forældre til et barn med handicap Guide til hjælp og støtte Kolofon Forældre til et barn med handicap - guide til hjælp og støtte 3. oplag Revideret 01/2007 Udgiver: Socialministeriet, 2007 Tekst og redaktion:

Læs mere

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi KOLOFON Af en arbejdsgruppe nedsat af social- og integrationsministeren Med bidrag fra: KL,

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

God adfærd i det offentlige. Juni 2007

God adfærd i det offentlige. Juni 2007 God adfærd i det offentlige Juni 2007 God adfærd i det offentlige Juni 2007 Personalestyrelsen KL Danske Regioner God adfærd i det offentlige Udgivet Juni 2007 Udgivet af Personalestyrelsen, KL og Danske

Læs mere

Advokat (H) Finn Altschuler. Indholdsfortegnelse

Advokat (H) Finn Altschuler. Indholdsfortegnelse Juridiske forhold i forbindelse med lægefaglig virksomhed med focus på praktiserende speciallæger herunder såvel speciallæger i almen medicin som øvrige speciallæger Advokat (H) Finn Altschuler Indholdsfortegnelse

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Efter branden. Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i

Efter branden. Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i Efter branden Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i Hvad sker der efter branden? Efter en brand er der konkrete problemer og spørgsmål, der trænger sig på. For hvad sker der i

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER og hvad man kan gøre ved det Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne vejledning støtte virksomheden

Læs mere

Ret og vrang dine rettigheder og muligheder. En guide for personer med handicap og deres familier i Århus Kommune

Ret og vrang dine rettigheder og muligheder. En guide for personer med handicap og deres familier i Århus Kommune Ret og vrang dine rettigheder og muligheder En guide for personer med handicap og deres familier i Århus Kommune FororD Hva så Århus? Dansk Handicap Forbund arbejder for at forbedre forholdene for mennesker

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere