Håb for fremtiden skaber engagement i nutiden

Transkript

1 Temagudstjeneste Håb for fremtiden skaber engagement i nutiden Af Andreas Østerlund Nielsen Velkomst Så byder vi hinanden velkommen til temagudstjeneste om, hvordan FN og kirken, eller rettere: Gud, vil gøre verden bedre. Det er en temagudstjeneste, derfor er der nogen ting, der er lidt anderledes: Vi skal se en lille film, I skal snakke sammen, der er to fra menigheden, som beder kirkebøn, og til sidst skal vi udfylde det kort, I har fået udleveret. Den pointe, som jeg håber, at vi tager med os herfra i dag er, at: Håb for fremtiden skaber engagement i nutiden. Kristendommen giver os et stærkt håb om en 1

2 ny jord uden ondskab, lidelse, forurening eller død. Og det håb sender os lige ind i den verden vi lever i nu, for at være med til, sammen med FN og alle andre, at arbejde for at gøre verden til et bedre sted for alle at leve. Håb for fremtiden skaber engagement i nutiden. Vi skal nu se en kort præsentation fortalt, så vi alle kan være med, af FN s Verdensmål. (FILM) Samtal 3 og 3 ud fra filmen (slide): Hvad er problemet, hvad er målet, hvad er løsningen? 2

3 Prædiken: Forestil jer, at vi der er her i kirken er jordens befolkning. Vi bor alle på den samme jord; vi kan sige: i det samme hus. Nogen af os bor i stueetagen, nogen oppe på loftet, og andre i kælderen. Vi har som forskellige nationer hver sit rum; men det der sker i det enkelte rum påvirker det der sker i resten af huset. Og huset er ved at være godt slidt; for vi bor mange, og særligt i stueetagen er der gang i den: Der er lunt og godt, og masser af mad. På loftet er der koldt, og I er alt for mange på de små værelser, så det knager og drysser ned i stuerne; i kælderen er der fugtigt og mørkt; der er slåskamp om de tørre hjørner, og nogen af jer, der bor dernede prøver at komme op i stueetagen for at være med til festen der. Nu begynder nogen af de mest fornuftige i huset at sige: Det holder ikke for nogen af os det her; vores hus holder ikke til 3

4 det. Hvad skal vi gøre for at passe på vores hus, og for at det kan blive bedre for alle at bo her? Det er det som FN, De forenede nationer, har gjort. I 2015 vedtog alle FN s medlemsnationer de såkaldte Verdensmål for bæredygtig udvikling (se postkortet). De beskrives således: Disse [17] mål handler om at løse mange af klodens største problemer inden Vi skal gøre en ende på ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, mindske ulighed, og bekæmpe klimaforandringer. Vi skal alle kort sagt kunne leve et godt liv nu og samtidig give verden videre i ordentlig stand til vores børn. FN s medlemsnationer har forpligtet sig selv og hinanden på at forfølge disse mål. Men det er også en invitation til virksomheder, organisationer og civilsamfundet, altså os som privatpersoner til at arbejde hen imod disse mål. Det kan vi gøre, når vi 4

5 som politikere beslutter, hvad skattekronerne skal bruges til, når vi som ingeniører opfinder nyt eller som erhvervsfolk prioriterer kapital; når vi som pædagoger, lærere og forældre giver værdier og idealer videre til børnene, og når vi som forbrugere handler socialt og miljømæssigt forsvarligt; osv. Det er det, som den lille film, vi så til at begynde med, vil inspirere os til. Filmen er selvfølgelig meget forenklet, fordi det er formidlet i børnehøjde; men hovedbudskabet, er det samme, som til voksne: Vi har et meget stort problem: Verden er ved at gå i stykker; og det er vi menneskers skyld. Derfor er det også vi mennesker, der kan og skal gøre noget ved det. Og hvis vi vil og står sammen om det, så kan vi gøre vores verden til et godt sted at leve for alle mennesker. 5

6 [Skift slide] Der er som vi har talt om et problem, et mål og en løsning: 1) Problemet: Vi mennesker forurener, skaber ulighed etc. 2) Målet: En verden, hvor det er godt for alle at leve 3) Løsningen: At vi alle står sammen om at skabe bæredygtig udvikling Det er en rigtig og en god historie, som peger i den rigtige retning; og jeg håber og tror, at den kan være med til at få mange til at involvere sig i at gøre verden til et bedre sted for alle at leve. Men historien har også nogle alvorlige begrænsninger. Jeg ved ikke med jer, men jeg får lidt sådan en smag i munden af urealistisk idealisme: Hvis bare vi alle sammen holder hinanden i hånden; hvis bare vi alle sammen er gode ved hinanden. 6

7 Det ændrer ikke på, at Verdensmålene er en god historie, fordi den peger i den rigtige retning (den lille pil på slide). Men Verdensmålenes historie om vores verden er for lille. Lad mig pege på, hvor jeg mener Verdensmålene kommer til kort: 1) Verdensmålene ser for overfladisk på problemet: Vi er ikke ved en fejl kommet til at forurene verden eller fordele goderne uretfærdigt. Problemerne skyldes vores iboende, nedarvede egoisme/selvoptagethed. Problemet stikker altså langt dybere end nogle uheldige forbrugsmønstre eller markedsmekanismer. 2) Verdensmålene har for lille et håb. Verden bliver først et godt sted for alle at leve, når jeg ikke længere er optaget af mig selv på bekostning af andre. Verden bliver først et godt sted for alle, når der ikke længere er naturkatastrofer. Når dyr ikke længere mishandler 7

8 hinanden. Når der ikke mere sker tragiske uheld. Så stort et håb tør FN ikke proklamere. 3) Derfor har verdensmålene også utilstrækkelige løsningsforslag. Det er godt og rigtigt at appellere til det gode i vi mennesker, til vores kærlighed og fantasi. Det gør verden bedre. Men det er slet ikke tilstrækkeligt til at skabe en verden, hvor det er godt for alle at leve. Verdensmålene er en god historie, men den er for lille. Det vigtigste bidrag vi som kirke har at komme med er derfor at sætte Verdensmålene ind i en større historie (den store pil) [skift slide], den større historie som kristendommen fortæller: Historien om Guds mission i verden for at gøre alting godt. Læs bibelteksten [skift slide] (stående) Historien om Guds mission i verden begynder med Gud, og med at Gud skabte verden helt perfekt. Gud 8

9 skabte mennesker i sit billede, så vi kan blive elsket af Gud og elske Gud. [Skift slide] 1) Det helt grundlæggende problem i verden er, at vi mennesker ikke vil acceptere at Gud er Gud, og ikke vil tage imod livet ved at lade os elske af Gud. Vi gør os selv til gud i stedet, og det fører til ondskab, til undertrykkelse, misundelse, krig, had osv. Kristendommen har traditionelt omtalt det som vores arvesynd. Det er en iboende defekt som går i arv. Og med ordet synd siger vi, at det drejer sig om vores relation til Gud. Bibelen taler heller ikke blot om det onde, men om Den onde, Djævelen. Det onde er altså ikke kun noget, der kommer fra os, men det er en magt i vores verden. Man kan måske godt synes, at det er lyder sort og fordømmende, og meget negativt. Men, hvis vi ser ærligt på vores verden og på os selv, er det så ikke et meget realistisk billede af det vi ser og erfarer? De problemer, som truer vores verden i 9

10 form af forurening, krig, ulighed, sult og undertrykkelse, de har en rod, som stikker meget dybt, og som har med vores forhold til Gud at gøre. 2) Historien om Guds mission i verden rummer et helt fantastisk fremtidshåb. Det er et håb om en ny himmel og en ny jord, hvor der ikke vil være sygdom, lidelse, nød, krig, undertrykkelse. En ny jord fyldt af kærlighed, fyldt af Guds fred. Bibelteksten beskriver det, der skal ske til sidst, på Herrens dag. Det beskrives i ret så voldsomme billeder: Himlene vil forgå med et brag og gå op i luer, elementerne vil komme i brand, smelte og brænde op; og alle ting må gå i opløsning. Og derefter kommer der nye himle og en ny jord uden ondskab og død. Men betyder det så, at jordkloden og verden som vi kender den bliver tilintetgjort? Eller: Hvad er forholdet mellem verden og jorden, som vi kender den nu, og så den nye jord, hvor alt er godt? Hvis vi ser på hvad Bibelen i øvrigt 10

11 fortæller om det, så tror jeg måske bedst vi kan beskrive det ved at sammenligne det med Jesu død og opstandelse. Efter at Jesus var opstået, var han den samme Jesus, og disciplene kunne genkende ham; han havde stadig en krop, så disciplene kunne røre ved ham og han spiste. Men han var tilsyneladende også anderledes: Han kom og forsvandt ganske pludseligt. Jeg tror det er på samme måde med himlen og jorden: De går til, ligesom Jesus døde, og de bliver nyskabt, ligesom Jesus genopstod. Også vi mennesker skal genopstå, og enhver, der omvender sig og tror på Jesus skal blive reddet til et evigt liv sammen med Gud med krop og sanser og hud og hår og dyr og træer osv. Det er det kristne fremtidshåb. Men der er altså en sammenhæng mellem det der er nu, og det nye, der bliver skabt. Det gode vi gør ved vores verden nu, har en betydning for den nye jord. 11

12 3) Hvad er løsningen så ifølge kristendommens historie om Guds mission i verden? Hvad er vejen til den nye jord? Bibelen giver os ingen falske, idealistiske forhåbninger om, at vi mennesker kan løse problemerne i verden. Men da Jesus døde på korset besejrede Gud Den onde, og dermed tog Gud brodden ud af verdens problemer; Gud tog kraften ud af grundproblemet: vores synd. Det er noget Gud har gjort, noget Gud gør, og noget Gud vil gøre. Det vi mennesker kan og skal, er at give vores liv retning efter vores håb. Vi ved, hvor det hele ender, og derfor vender vi os i den retning: Der hvor der ikke er synd, egoisme, mistillid til Gud; der hvor vi ikke gør os selv til gud. Det er ikke noget vi kan tage os sammen til. Men vi kan langsomt lade os forvandle af Guds Helligånd. Når vi er sammen om at læse fra Bibelen, bede til Gud, når vi øver os i at gøre, som Jesus befalede sine disciple, når vi taler om Gud og om 12

13 hvad Gud vil; gennem dåben og nadveren, så åbner vi os for at Helligånden kan forvandle os. På den måde bliver vi formet eller dannet efter evangeliet, efter historien om Guds mission i verden. Det er en langsom forandring; men det er en forvandling, som stikker dybt; som når ned til problemernes rod. Sådan er den kristne historie om Guds mission i verden for at gøre alting godt. Det er en historie, som rækker ud over Verdensmålenes historie, fordi den er større, længere, dybere. Den er mere realistisk, men den har også et stærkere håb. Men er det så lige meget med FN s verdensmål? Handler det bare om at be og læse i Bibelen og vente på den nye jord? Nej. Når FN minder os om problemerne i verden, så skal vi standse op og lytte. Hvis vi siger: Det er ikke mit problem eller: jeg kan ikke gøre noget, så 13

14 accepterer vi jo vores egoisme og så blokerer vi, for at Helligånden kan forvandle os. Enhver som tror på evangeliet og på Jesus, må reagere på FN s Verdensmål. Hvis vi siger: Jeg orker ikke at gøre noget for at gøre verden til et bedre sted, så har vi valgt at vende os i en anden retning, end i retning af vores håb om en nyskabt jord. Evangeliet, historien om Guds mission i verden, fortæller os, at vi er elsket og tilgivet af Gud. Det er det allerbedste udgangspunkt for at være med til at gøre verden bedre. Det sætter os fri fra vores selvoptagethed. I stedet kan vi begynde at se på alle de ressourcer og evner vi har, som noget vi er blevet betroet. Vi er forvaltere, for at vi skal gøre godt, vi skal gøre verden bedre med det vi har og kan. Det gælder på alle niveauer, uanset om vi er forældre, naboer, politikere, erhvervsledere, forbrugere, lærere, spejderledere, eller hvem vi er. Vi har et stærkt håb 14

15 for fremtiden, og vi kan lade os forvandle, så vi bliver sat fri til at kunne rette vores liv imod det håb. Det ændrer på den måde vi ser på vores naboer, familier, flygtninge, de fattige, de rige, de unge, de gamle. Det ændrer på, hvordan vi bruger vores tid og penge, vores tanker og ord og vores energi. Verdensmålene er et advarselssignal: Vi må standse op, og gøre noget. Med den kristne historie om Guds mission i verden om at gøre alting godt, kan vi sætte Verdensmålene ind i deres rette sammenhæng. Her ser vi hvor dybt problemet stikker, hvor stort håbet er; og hvorfra vi kan hente den forvandlende kraft der skal til for at rette vores liv mod den nye jord, vi håber på. På den måde bliver håb for fremtiden til engagement i nutiden, og vi kan være med til at gøre verden til et bedre sted at leve for alle. Dertil give Gud os sin velsignelse og hjælp. Amen. 15