Antal ældre med handicap

Transkript

1 Dato for byrådsbehandling 17. august 2016 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse vedr. Dansk Folkepartis beslutningsforslag om Budgetmodel for ældre handicappede. Budgetmodellen for ældre handicappede skal fremover tage højde for udviklingen i det faktiske antal ældre handicappede, således at kommunens serviceniveau for alle ældre kan fastholdes. Sundhed og Omsorg hilser forslaget meget velkomment. I 2016 er det strukturelle problem på ældre-handicap-området 16 mio. kr., og forventningen er, at det vokser til 61 mio. kr. i budgetperioden. Frem mod budgetlægningen for 2017 er Sundhed og Omsorgs budgetmodel for ældre med handicap blevet gennemgået som en del af en større analyse af budgetmodeller for Sundhed og Omsorg i et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg og Borgmesterens Afdeling. Gennemgangen viste, at udgifterne til ældre med handicap i de kommende år forventes at stige væsentligt mere end reguleringerne i budgetmodellen. Det skyldes primært, at antallet af ældre med handicap vokser kraftigt de kommende år. Det illustreres i nedenstående figur, at antallet forventes mere end fordoblet fra 2015 til Antal ældre med handicap Prognose Det stigende antal ældre med handicap medfører en betydelig udgiftsstigning, der ikke modsvares af øgede budgetter til opgaverne. Tabellen herunder viser, at der i budgetperioden fra 2017 til 2020 er et gennemsnitligt underskud på 41 mio. kr. årligt. I 2020 udgør underskuddet 61 mio. kr. I tallene er der endda indregnet en årlig effektivisering på 3% i udgiften pr. borger.

2 Tabel. Udvikling i antal borgere, udgifter og budget for ældre med handicap 2016-priser Faktisk forbrug Prognose pr. april Antal borgere Udgifter (mio. kr.) 49,5 56,3 56,9 65,9 77,8 86,4 99,3 112,5 126,8 Budget 67,3 75,8 64,2 64, ,4 Forskel 1,4 2,0* 22,2 34,7 47,5 61,4 *I halvårsregnskabet for 2016 er prognosen ændret til et forventet merforbrug på 3,7 mio. kr. Budgetterne til ældre med handicap øges kun marginalt, da den nuværende budgetmodel tilfører 253 kr. årligt (2016-priser) for hver ekstra borger på 67 år og derover. Det resulterer i budgetperioden i en tilvækst på ca. 0,4 mio. kr. årligt. Den gennemsnitlige udgift pr. ældre med handicap er mere end 0,2 mio. kr., og budgettilvæksten kan derfor kun finansiere udgifterne til 2 borgere, mens antallet af ældre med handicap vokser med gennemsnitligt 55 fra 2015 til Væksten i udgifterne er så stor, at den vil lægge beslag på mere end halvdelen af tilvæksten i budgetterne fra samtlige budgetmodeller på Sundhed og Omsorgs område. Budgetudfordringen er så stor, at Sundhed og Omsorg ikke forventer at kunne effektivisere sig ud af den. Ældreområdet er i forvejen præget af store effektiviseringer som følge af: Sparerunden for (her udgør effektiviseringer hovedparten - 78 % af Sundhed og Omsorgs besparelser i slutåret) Manglende prisfremskrivning af øvrige udgifter Budgetmodellerne giver generelt ikke fuld dækning for udgifterne ved nye borgere. Det fremgår i gennemgangen af Sundhed og Omsorgs budgetmodeller, at kompensationen for nye borgere i gennemsnit kun udgør 56 % af gennemsnitsudgifterne. Alternativerne til effektiviseringer er serviceforringelser eller budgettilførsler. Sundhed og Omsorg har derfor, som en del af ovennævnte analyse, foreslået en ændring af budgetmodellen, hvor der tages udgangspunkt i det forventede antal ældre med handicap og hvor enhedsbeløbet bestemmes på baggrund af den faktiske udgift pr. ældre med handicap. Sundhed og Omsorg kan ikke selv påvirke antallet af ældre med handicap. Der er tale om borgere, der er visiteret til ydelser i MSB, hvor det økonomiske ansvar overgår til MSO, når borgerne bliver 67 år. Dermed er forslaget ikke i modstrid med de almindelige principper for budgetmodellerne. Forslaget fremgår af tabellen herunder:

3 Tabel. Forslag til ændret budgetmodel for ældre med handicap 2016 priser Forventet antal ældre med handicap (67+ årige) Enhedsbeløb Forventet udgiftsudvikling 86,4 99,3 112,5 126,8 Foreslået fremtidig budget (mio. kr.) 85,5 99,9 113,6 126,8 Nuværende budget (mio. kr.) 64,2 64,6 65,0 65,4 Ændring (mio. kr.) 21,3 35,3 48,6 61,4 Den foreslåede ændring medfører, at budgettet til ældre med handicap løftes med ca. 21 mio. kr. i 2017 stigende til ca. 61 mio. kr. i Dermed løftes budgettet, så det både svarer til den stigning i antallet af ældre med handicap og gennemsnitlige udgift pr. ældre med handicap (som reduceres med ca. 3 % pr. år som følge af forventede effektiviseringer). Med den nuværende budgetmodel er Sundhed og Omsorg nødsaget til at prioritere midler fra de almindelige ældreydelser for at klare udfordringen med udgifterne til botilbud som følge af flere ældre handicappede. Økonomi: Sektor Parti / (2017-priser i kr.) Afd.* Drift Afd. I alt * Angiver hvorvidt det anførte beløb fremgår af beslutningsforslaget, eller om beløbet er angivet af den behandlende magistratsafdeling.

4 Dato for byrådsbehandling 17. august 2016 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse vedr. Dansk Folkepartis og Socialdemokraternes beslutningsforslag om Voksne med handicap og Økonomisk og faglig styring af handicapområdet Dansk Folkeparti ønsker, at der afsættes flere midler til voksne med handicap, da der er et meget stort underskud og ønsker en ekstern gennemgang af budgettet. Socialdemokraterne ønsker, at der fastlægges et realistisk budget for voksenhandicapområdet og ønsker på baggrund af analysen af økonomien i Voksenhandicap en vurdering af, om der er behov for tilførsel af ekstra budgetmidler. Derudover ønskes tilbuddene og niveauet koordineres på tværs af kommunens afdelinger. Såfremt en eventuel tilførsel af ekstra budgetmidler medfører et øget serviceniveau for voksne med handicap, skal Byrådet være opmærksom på, at Sundhed og Omsorg har budgetansvaret, når borgerne fylder 67 år. Hvis serviceniveauet skal fastholdes, vil der dermed skabes et afledt budgetpres i Sundhed og Omsorg. Det ses allerede på nuværende tidspunkt på budgetterne vedr. bostøtte og botilbud, hvor der i 2016 er en strukturel ubalance på 16 mio. kr., og prognosen frem til 2020 viser en årlig budgetudfordring på op til 60 mio. kr. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne vedr. Dansk Folkepartis forslag om budgetmodel for ældre handicappede.

5 Dato for byrådsbehandling 17. august 2016 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse vedr. Dansk Folkepartis beslutningsforslag om Konsekvenser af SOSU-reformen. Dansk Folkeparti foreslår, at Sundhed og Omsorg får tilført midler til at finansiere udgifter til SOSU-hjælper- og SOSU-assistentelever. Finansieringen fastsættes ud fra den kommende dimensioneringsaftale, som bestemmer, hvor mange SOSU-elever, kommunerne er forpligtede til at ansætte. Baggrunden for forslaget er kommende ændringer indenfor SOSU-uddannelserne, som får økonomiske konsekvenser for Sundhed og Omsorg. Sundhed og Omsorg bakker fuldt op om, at afdelingen får tilført midler til dækning af udgifter til SOSU-elevers løn svarende til det beløb, udgifterne overstiger afdelingens nuværende elevbudget. Der er tale om udgifter, som bestemmes af den kommende reform af SOSU-uddannelserne samt den kommende aftale om dimensionering. Pr. 1. januar 2017 træder en reform af SOSU-uddannelserne i kraft. Sundhed og Omsorg forventer, at reformen betyder, at SOSU-assistentuddannelsen bliver længere, samt at kommunerne får et større ansvar for uddannelsen. Forventningen er desuden, at den kommende aftale vil betyde, at kommunerne skal ansætte langt flere SOSU-assistentelever og reducere antallet af SOSU-hjælperelever. Både uddannelsesreform og ny aftale om dimensionering medfører betydelige merudgifter for Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse (de to afdelinger har en fælles forpligtelse for uddannelse af SOSUassistentelever). Den forventede merudgift på ca. 12 mio. kr. årligt er i en størrelsesorden, hvor det ikke kan undgås, at det får konsekvenser for Sundhed og Omsorgs kerneopgaver. Dansk Folkepartis forslag om finansiering af merudgifter til SOSU-elever vil betyde, at Sundhed og Omsorg ikke skal dække udgifterne ved at reducere afdelingens budget på andre områder. Tidligere har Sundhed og Omsorg fået tilført midler via Trepartsaftalen, som var øremærket til uddannelse af elever. Disse midler er nu en del af det kommunale bloktilskud. Aarhus kommune har dog valgt, at Sundhed og Omsorg ikke længere får del i disse trepartsmidler. Denne fremgangsmåde adskiller sig fra andre større kommuner, som har valgt at tilføre midlerne til elevområdet således, at midlerne som hidtil går til at finansiere uddannelsen af SOSU-elever.

6 Skaleringsmuligheder: Dimensioneringsaftalen for SOSU-elever bestemmer, hvor mange SOSU-elever Sundhed og Omsorg er forpligtet til at ansætte. Dermed er skaleringsmulighederne begrænsede. Økonomi: Den kommende dimensioneringsaftale er ikke udgiftsneutral for Sundhed og Omsorg. Beregningerne bag aftalen baseres på de midler kommunerne modtager fra Trepartsaftalen (hvilket er midler, Sundhed og Omsorg jo ikke længere får del i). Aarhus Kommunes andel af midlerne er 12,3 mio. kr. Sundhed og Omsorg foreslår på baggrund af den nuværende viden om dimensionering og uddannelsesuger, at der afsættes 12,3 mio. kr. på en reservepulje, som Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse udmønter helt eller delvist, når resultatet af aftalen er kendt. Sektor Parti / (2017-priser i kr.) Pulje finansiering SOSUelever Afd.* Afd. I alt * Angiver hvorvidt det anførte beløb fremgår af beslutningsforslaget, eller om beløbet er angivet af den behandlende magistratsafdeling.

7 Dato for byrådsbehandling 17. august 2016 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse vedr. Dansk Folkepartis og Enhedslistens beslutningsforslag om Ældre har ret til ferie. Dansk folkeparti ser gerne, at ferieordningen, som kommunens handicappede har, når de hører under Sociale Forhold og Beskæftigelse, videreføres, når de bliver 67 år og overgår til Sundhed og Omsorg. Samtidig ønskes feriestedet Saxild Strands forsøgsprojekt udvidet til at være fast og både glæde for beboere i ældreboliger og plejeboliger. Enhedslisten ønsker ligeledes ferieopholdet på Saxild Strand udvidet til også at omfatte beboere i ældreboliger og borgere i eget hjem, og afsætter 0,5 mio. kr. hertil. Sundhed og Omsorg vurderer begge forslag som meget relevante at gå videre med i forhold til sundhedspolitikken, medborgerskabspolitikken og budgetmålene for ensomhedsbekæmpelse. Enhedslisten forslag medfører at ca. 150 flere ældre borgere årligt kommer på ferieophold. Ferieopholdet (3 dage) for Sundhed og Omsorg koster godt kr. pr. ældre (egenbetaling på 750 kr.). Dansk Folkeparti foreslår, at ferieordningen også gælder kommunens handicappede over 67 år. Sociale Forhold og Beskæftigelses ferieordning koster ca kr. Omkostningen er 0,3 mio. kr. i 2017 til 36 ældre stigende til 0,5 mio. kr. i 2020 til 72 ældre handicappede. Dansk Folkeparti foreslår endvidere, at forsøgsprojektet med Saxild Strand gøres fast. Skalering: MSO har knap plejeboligbeboere, hvorfor det ville koste 6,8 mio. kr., hvis alene plejeboligbeboerne én gang årligt skulle på ferieophold. MSO leverer pleje og praktisk hjælp til borgere i eget hjem, og det ville dermed koste yderligere 17,3 mio. kr., hvis disse borgere én gang årligt skulle på ferieophold og altså i alt 24,1 mio. kr., hvis både alle plejeboligbeboere og borgere med hjemmepleje skulle på ét årligt ferieophold.

8 Økonomi: Sektor Parti / (2017-priser i kr.) Afd.* Ferieophold, Saxild Parti Strand Videreførelse af Afd. ferieordning for handicappede, når de bliver 67 I alt * Angiver hvorvidt det anførte beløb fremgår af beslutningsforslaget, eller om beløbet er angivet af den behandlende magistratsafdeling.

9 Dato for byrådsbehandling 17. august 2016 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse vedr. Dansk Folkepartis beslutningsforslag om Udvidelse af målgruppen for kald Dansk Folkeparti ønsker at udvide målgruppen for nødkald, så borgerne kan understøttes i at kunne bo trygt hjemme i længere tid samt understøttes i at få mere tryghed efter udskrivelse. Dansk Folkeparti ønsker en undersøgelse af udgiftsniveauet. I dag kan borgere få visiteret nødkald ud fra følgende kriterier: Lidelser, som medfører behov for akut hjælp Brug for hjælp til uopsættelige opgaver inden for personlig pleje Opgaver, der ikke kan planlægges med faste besøg. At borger ikke kan benytte mobiltelefon eller en flytbar telefon Det foreslås, at alle borgere, der vurderer, at de har behov for kald kan blive visiteret til kald. Det er borgere, som i dag ikke kan få bevilliget et nødkald, men ønsker den tryghed, der ligger i at have et nødkald. Det vurderes, at en udvidelse af målgruppen for nødkald, som foreslået vil betyde, at ca. ca. 50% flere borgere vil ønske at få bevilliget et nødkald. Skaleringsmuligheder: Det foreslås derudover at supplere det nuværende nødkald med en bevægelsessensor og dermed øge trygheden hos borger. Bevægelsessensorer vil blive installeret hos både borgere, der i dag får nødkald samt hos borgere, der kommer til som følge af en udvidelse af målgruppen for nødkald. Faldsensorer implementeres, hvis borger har behov og borger ønsker faldsensorer implementeret. Udenlandske erfaringer viser, at trygheden for mennesker med kognitive udfordringer, f.eks. en demenssygdom yderligere vil kunne støttes i at leve trygt hjemme. Til nødkaldssystemet er det muligt at koble andre tryghedsskabende sensorer, f.eks. komfurvagt (alarmerer såfremt en borger glemmer at slukke for komfuret) eller oversvømmelsesalarm (alarmerer såfremt borger glemmer at lukke for vandet og der derved kommer en oversvømmelse af gulvet). Disse sensorer er ikke medtaget i forslaget, men vil, såfremt de inkluderes, betyde yderligere omkostninger.

10 Økonomi: Såfremt målgruppen for nødkald udvides, som beskrevet så forventes udgifterne til nødkald at vokse med 5,5 mio. kr. i 2017 dels som følge af udvidelsen af målgruppen og dels som følge af indkøb af mere kald udstyr. Omkostningen til nødkald de efterfølgende år estimeres til ca. 4,9 mio. kr. årligt inklusiv udgiften til genanskaffelse som følge af forældelse af udstyret. Omkostningen til indkøb af faldsensorer er estimeret til at være ca. 1,3 mio. kr. i 2017 og herefter ca. 0,3 mio. kr. årligt. Det er i estimatet af omkostningen ved implementering af faldsensorer forudsat, at afregningen for kald inkl. kørsel til faldsensorer kan håndteres inden for den eksisterende afregning for nødkald. Sektor Parti / (2017-priser i kr.) Afd.* Udvidelse af målgruppen 3.31 Afd for nødkald I alt

11 Dato for byrådsbehandling 17. august 2016 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse vedr. Enhedslistens beslutningsforslag om Aflastning af pårørende til mennesker med demens. Enhedslisten ønsker et fleksibelt aflastningstilbud til pårørende til demente i egen bolig, som vil give borgerne fuld åbenhed og medbestemmelse i deres eget liv. Forhåbningen er, at den demensramte og de pårørende i højere grad oplever en tryg og værdig hjælp, når behovet melder sig - også i weekender og aftentimer. Undersøgelser viser, at belastningsgraden er stor for pårørende til mennesker med demens, og at de pårørende er meget udsatte for selv at blive nedslidte eller syge. Derfor er det vigtigt at støtte pårørende, hvilket samtidigt understøtter magistratsafdelingens målsætning om, at borgerne kan blive længst muligt i eget hjem. På nuværende tidspunkt aflastningstilbuddet til pårørende til personer med demens ikke imødekomme de pårørendes ønske om fleksibilitet i forhold til tid og sted. Med et mere fleksibelt aflastningstilbud kan der skabes et tilbud, som i højre grad er på borgernes præmisser. Sundhed og Omsorg anbefaler, at der etableres et tilbud, som går ud over det lovfæstede og som giver de pårørende frihed i tid og sted med hensyn til aflastning - herunder i særlig grad i weekender og aftner, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er mulighed for at søge støtte. Fleksibelt tilbud om aflastning til pårørende til mennesker med demens Sundhed og Omsorg vurderer, at en fleksibel støtteordning til pårørende til demente i egen bolig, vil bidrage til en langsigtet forbedring af livskvalitet og overskud for den pårørende. Følgende elementer kunne indgå i det fleksible aflastningstilbud: Ansættelse af to demensfaglige medarbejdere til pårørendestøtte Opbygning af rammer for tilbuddet, herunder booking-system Information og formidling til målgruppen om tilbuddet Opsamling og evaluering på erfaringer Et fleksibelt tilbud om aflastning i eget hjem er noget, som borgerne selv booker ud fra deres ønsker og behov. Sundhed og Omsorg anbefaler, at den fleksible hjælp koordineres med tiltag i civilsamfundet. Dette kan eksempelvis være et samarbejde med foreninger, som understøtter de pårørende.

12 Det forventes, at det fleksible tilbud vil berøre 200 pårørende og dermed også 200 demensramte årligt. Forslaget om fleksibel støtte til pårørende forventes at gavne op til ca. 40 procent af de demensramte borgere og deres pårørende, som bor i eget hjem. Udvidet åbningstider i dagcentrene En del demente hjemmeboende borgere benytter allerede i dag et af kommunens 8 dagcentre som en aflastning af de pårørende. Dagcentrene har forskellige åbningstider, men har maksimalt åbent til kl. 16 på hverdage. Sundhed og Omsorg foreslår, at dagcentrene én hverdag om ugen har åbent til kl samt, at der er bliver åbent en lørdag om måneden fra kl Det har ofte stor betydning for de demente, at det er kendt personale omkring borgeren, hvilket kan tilgodeses ved at udvide dagcentrenes åbningstider. Det estimeres at koste ca. 3,3 mio. kr. årligt at øge åbningstiden én hverdag om ugen og ca kr. årligt at holde åbent en lørdag om måneden. Skaleringsmuligheder: Det vurderes, at der er omkring 500 demensramte borgere i eget hjem. Både de fleksible tilbud om støtte i eget hjem og åbningstiderne i dagcentrene kan øges. Økonomi: Sektor Parti / (2017-priser i kr.) Afd.* Fleksibelt aflastningstilbud til Parti/Af d. pårørende til mennesker med demens Udvidet åbningstider i dagcentre Parti/Af d. I alt * Angiver hvorvidt det anførte beløb fremgår af beslutningsforslaget, eller om beløbet er angivet af den behandlende magistratsafdeling.

13 Dato for byrådsbehandling 17. august 2016 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse vedr. Enhedslistens beslutningsforslag om Styrkede madfællesskaber og mindre madspild i plejeboligerne Med afsæt i erfaringerne fra Borgvold vil Enhedslisten udbrede pårørendemad til samtlige plejeboliger i Aarhus. Initiativet vil give pårørende mulighed for let og uden bøvl at spise sammen med beboerne og dermed styrke relationerne mellem familiemedlemmer og forbedre fællesskabet i plejeboligerne. Desuden giver det et reduceret madspild til gavn for klima og miljø. Forslaget vil styrke arbejdet med en pårørendeindsats, som skaber bedre relationer mellem borgerne og deres pårørende. For at pårørende kan føle sig hjemme på plejehjemmet, er det vigtigt, at de også kan spise med til måltiderne uden tilmelding og yderligere administration. Erfaringerne fra Borgvold viser, at et madfællesskab, hvor de pårørende har mulighed for at spise med bidrager til bekæmpe af ensomhed (et af afdelingens budgetmål), både blandt beboerne, men sandsynligvis også blandt de pårørende. Dermed øger madfællesskaber den trivsel, som det er en af Sundhedspolitikkens målsætninger at fremme. Økonomi: Erfaringerne fra Borgvold viser, at der er mindre omkostninger forbundet med madfællesskaber for den enkelte plejebolig. På baggrund af erfaringerne fra Borgvold estimeres den årlige omkostning at være knapt kr. årligt med en forudsætning om, at ca. 2% af beboerne dagligt har en pårørende, som spiser med. (2017-priser i kr.) Sektor Parti / Afd.* Omkostning Parti madfællesskaber I alt * Angiver hvorvidt det anførte beløb fremgår af beslutningsforslaget, eller om beløbet er angivet af den behandlende magistratsafdeling.

14 Dato for byrådsbehandling 17. august 2016 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse vedr. Dansk Folkepartis beslutningsforslag om Bedre transport for handicappede. Dansk Folkeparti foreslår, at årsnormen for tildeling af handicapkørsel optimeres. En bevilling af handicapkørsel forudsætter, at borger er over 18 år og er svært bevægelseshæmmet, afhængig af kørestol eller ganghjælpemidler. Handicapkørsel kan bruges til sociale formål og fritidsformål, som f.eks. kørsel til familie og venner, frisør, indkøb, sociale aktiviteter på lokalcentret og fritidsaktiviteter. Kørselstilbuddet kan ligeledes anvendes til lægeordineret fysioterapi, herunder handicapridning, kiropraktor, tandlæge, psykolog, fodterapeut, optiker, samt sygepleje på lokalcentrets sundhedsklinik. Handicapkørsel kan ikke bruges til læge og speciallæge, undersøgelse og behandling på sygehus, genoptræning i forbindelse med sygehusindlæggelse, eller visiteret træning på lokalcentret. Her skal andre kørselsordninger benyttes. Årsnormen for handicapkørslen er fastsat til 125 enkeltture om året, hvoraf 104 ture kan foretages i hele landet, og 21 ture kun kan foretages indenfor Aarhus Kommune. Der er godt borgere i Aarhus Kommune, der er visiteret til handicapkørsel. I 2015 brugte kun 39 borgere alle 125 ture. Det vurderes i Sundhed og Omsorg, at langt hovedparten af de visiterede borgere er tilstrækkeligt dækket ind med det nuværende loft på antallet af ture. Der er dog også borgere med et meget aktivt socialt fritidsliv, som bliver begrænset af årsnormen. Det samme gælder borgere, som må bruge en væsentlig del af antallet af ture på kørsel til nødvendig træning og besøg på sundhedsklinik. Dette begrænser de resterende antal ture til det primære formål med handicapkørslen kørsel til sociale og fritidsformål. Økonomi: Såfremt loftet for antallet af ture bliver hævet til eksempelvis 175 enkeltture og de 39 borgere, der i dag udnytter ordningen fuldt ud, også ville gøre brug af de ekstra 50 ture, vil den samlede udgift hertil udgøre ca kr. årligt. Den kommunale nettoudgift pr. tur udgør 254 kr.

15 Dato for byrådsbehandling 17. august 2016 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse vedr. Dansk Folkepartis beslutningsforslag om Bedre offentlig transport i kommunes randområder Der skal være bedre muligheder for, at busserne gør stop i kommunens randområder. Mange ældre borgere, som har brug for offentlig transport til f.eks. det nærmeste lokalcenter eller indkøbsmuligheder, er bosat i kommunens randområder. Skolebusserne gør stop over hele kommunen også i randområderne. Den hidtidige lovgivning har ikke givet mulighed for, at skolebusserne tager andre passagerer med i busserne end kørselsberettigede skoleelever. Der er dog sidste år udarbejdet et tillæg til lovgivningen, som har åbnet for, at kommunerne kan vælge at lave ruterne om til delvis åbne ruter, hvor der kan medtages andre passagerer. Lovgivningsmæssigt er der således en mulighed for samkørsel, såfremt busruterne ændres fra lukkede til delvist åbne. Sundhed og Omsorg foreslår derfor, at åbningen i lovgivningen anvendes til at skabe fleksible transportmuligheder for ældre borgere i Aarhus Kommune samtidig med, at brobygningen på tværs af generationer understøttes.

16 Dato for byrådsbehandling 17. august 2016 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse vedr. Dansk Folkepartis og SF s beslutningsforslag om Flere midler til foreningen Børn, Unge & Sorg og Fortsat midler til foreningen Børn, Unge & Sorg Dansk Folkeparti og SF ønsker fortsat at bidrage til foreningen Børn, Unge & Sorg, da den gør et kæmpe arbejde for børn og unge samt forældre, der bliver ramt af sorg. Arbejdet i foreningen understøtter Sundhedspolitikkens mål om, at flere børn og voksne skal trives og have god mental sundhed. Ifølge Danmarks Statistik vil antallet af dødsfald i Aarhus Kommune over de næste 20 år stige med 30 procent. Det betyder, at der også vil ske en stigning i antallet af borgere, der udvikler kompliceret sorg, hvilket får betydning for trivslen og livskvaliteten. Derfor er Sundhed og Omsorg i gang med at udvide samarbejdet med foreningen omkring borgere med kompliceret sorg til også at omfatte ældre borgere. På den måde etableres en lige indsats på tværs af målgrupper i et års perspektiv. Dette sker i tæt samspil med Det Nationale Sorgcenter, som er en del af foreningen Børn, Unge & Sorg. Et samarbejde med Det Nationale Sorgcenter vil ske i en tæt kobling til det nyoprettede Center for Livskvalitet, og vil understøtte arbejdet med ældres trivsel og livstilfredshed i plejeboliger og hjemmeplejen, samt i de forebyggende hjemmebesøg. Helt konkret vil samarbejdet indeholde: Hjælp til afdækning af behovet for kompliceret sorgbehandling i Aarhus Kommune Udbredelse af erfaringer og valg af metoder i indsatsen om kompliceret sorg på tværs af Aarhus Kommune, faggrænser og sektorer Implementering af effekterne af indsatsen omkring kompliceret sorg og livskvalitet i Aarhus i andre kommuner. Økonomi: Dansk Folkeparti og SF foreslår, at foreningen Børn, Unge & Sorg i perioden årligt bevilliges kr. i driftstilskud.

17 Sektor Parti / (2017-priser i kr.) Afd.* Tilskud til Foreningen Partier Børn, Unge og Sorg I alt * Angiver hvorvidt det anførte beløb fremgår af beslutningsforslaget, eller om beløbet er angivet af den behandlende magistratsafdeling.

18 Dato for byrådsbehandling 8. juni 2016 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse vedr. SF s beslutningsforslag om Styk den borgernære velfærd SF foreslår i beslutningsforlaget styrk den borgernære velfærd, at der tildeles et budgetløft til ældreområdet på 40 mio. kr. for at imødegå det pres, som ældreplejen igennem mange år har været underlagt med hurtigere udskrivninger fra hospitaler og stadigt flere demente samtidig med, at brugerundersøgelser viser, at utilfredsheden med hjælpen i Aarhus vokser. SF foreslår, at der ansættes flere Sosu-hjælpere, Sosu-assistenter og sygeplejersker for at give et værdigt tilbud med mere kvalitet og en tryggere hverdag samt undgå et øget arbejdspres, der får sygefraværet til at stige. Sundhed og Omsorg kan genkende udfordringerne på ældreområdet med flere og hurtigere udskrivninger, flere borgere med komplekse sygdomsforløb og multisyge ældre, som udfordrer økonomien og stiller andre krav til fagligheden. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg vurderer imidlertid, at budgetudfordring med et stigende antal ældre handicappede bør prioriteres for at undgå at beskære servicen i de almindelige tilbud for ældre pleje praktisk hjælp mv. for at finansiere merudgifterne til botilbud og bostøtte for ældre handicappede. Ved at bruge nogle af de 40. mio. kr. på ældre handicappede vil det i nogen grad kunne minimere udhulningen af økonomien på det øvrige ældreområde. Den fremtidssikrede løsning vil være at indføre en efterspørgselsbestemt budgetmodel for ældre handicappede. Sundhed og Omsorg foreslår midlerne fordelt således: mio. kr. til flere Sosu medarbejdere og sygeplejersker - 8. mio. kr. til flere korttidspladser og lignende akutilbud mio. kr. til budgetmodel for ældre handicappede, som tager højde for den faktisk udvikling i antallet af ældre handicappede. Flere medarbejdere med et højt sundhedsfagligt kompetenceniveau; Sosumedarbejdere samt sygeplejersker Hurtigere udskrivninger fra sygehusene og flere multisyge borgere med mere komplekse forløb stiller øget krav til kommunernes ældrepleje. Forskydningen af opgaver fra sygehus til kommune er en igangværende udvikling, som forudsætter en omstilling af ældreplejen og herunder stiller større krav til personalets kompetencer.

19 Flere sygeplejersker og Sosu-medarbejdere med de rette kompetencer vil give et fagligt løft, som er nødvendigt, når kommunen i højere grad løser opgaver, som tidligere blev løst på sygehusene og når borgerne i højere fra har flere samtidige diagnoser. Det foreslås afsat 10. mio. kr. til flere sosu-assistenter og sygeplejersker, hvilket svarer til ca sosu-assistenter og sygeplejersker og dermed godt tre personaler ekstra til hvert af de 7 områder. Korttidspladser Kommunerne skal hurtigere kunne hjemtage borgere, som har et stort behov for pleje, sygepleje og rehabilitering efter hospitalsindlæggelse. Det er ikke altid muligt at borger kan komme tilbage til eget hjem. Dertil kommer, at mange borgere i en overgangsperiode behøver den tryghed, det er at kunne bo, hvor der kan tilkaldes personale. Flere korttidspladser er dermed en del af løsningen på bedre overgange fra sygehus til kommune for svage ældre borgere. Hurtigere udskrivninger og mere komplekse borgerforløb indebærer en meget høj belægningsprocent på mellem 93% og 97% på korttidspladserne. Det betyder, at der er færdigbehandlede borgere, der ikke kommer hjem fra hospitalet, så hurtigt som de kunne, fordi der ikke er ledige korttidspladser. Derfor foreslår Sundhed og Omsorg, at der afsættes ca. 8 mio. kr. årligt svarende til ca. 10 korttidspladser eller lignende tilbud. Korttidspladserne bruges desuden som aflastningspladser for pårørende, som passer deres ægtefælle, hvilket er et væsentligt element i Sundhed og Omsorgs pårørendeindsats. Stigende udgifter til ældre handicappede En forudsætning for at imødegå fremtidens udfordringer er at få løst nutidens budgetproblemer. Sundhed og Omsorgs prognose viser, at antallet af ældre med handicap i Aarhus Kommune stiger fra 223 borgere i 2015 til 497 borgere i Dette svarer til en stigning på 123% i antallet af ældre med handicap i løbet af fem år. Dermed forventes den udvikling, der kan iagttages fra 2012 til 2015, hvor antallet af ældre med handicap er steget fra 157 til 223 (svarende til en stigning på 42 %), at blive forstærket. Prognoserne er udarbejdet på baggrund af kendskab til de faktiske handicappede borgere i Aarhus Kommune under 67 år. 1 Såfremt det antages at midlerne fordeles ligeligt til flere sosu-assistenter og sygeplejersker.

20 Budgettet til ældre handicappede er stabilt og udgifterne stigende år for år. Derfor vil gabet mellem budget og faktiske omkostninger blive større. I 2015 har Sundhed og Omsorg fået bevilget 4 mio. kr. ekstra fra reserven og i mio. kr. ekstra fra reserven. Hertil kommer 6 mio. kr. fra Værdighedsmilliarden i I 2017 forventer Sundhed og Omsorg at skulle brug 33 % af den samlede tilvækst i budgetmodellerne på Sundhed og Omsorgs område og fra 2018 og frem ca. 50% af den samlede tilvækst i budgetmodellerne på øgede udgifter til ældre handicappede. Sundhed og Omsorg har ikke mulighed for at påvirke visitationen af ældre handicappede borgere, hvorfor det ikke er muligt at reducere omkostningen. Det betyder, at de midler, som skulle dække stigningen i udgifterne som følge af generelt flere ældre i Aarhus kommune, udhules. Dermed vil det blive nødvendigt at beskære servicen i de almindelige tilbud for ældre pleje praktisk hjælp mv. for at finansiere merudgifterne til botilbud og bostøtte for ældre handicappede. I 2017 forventer Sundhed og Omsorg at mangle ca. 22 mio. kr. i finansiering til ældre handicappede stigende til godt 61 mio. kr. i Det foreslås at bruge 22 mio. kr. til at finansiere det forventede merforbrug på ældre handicappede i 2017 og herefter vil beløbet bidrage til minimere udhulningen af økonomien på det øvrige ældreområde. Den fremtidssikrede løsning vil være at indføre en efterspørgselsbestemt budgetmodel for ældre handicappede og det er derfor den løsning, som Sundhed og Omsorg vil anbefale. Skaleringsmuligheder: Det vil være muligt at skalere forslaget i både op og nedadgående retning. Alternativt at prioritere en eller flere af de fire beskrevne indsatser. Økonomi: Sektor Parti / (2017-priser i kr.) Afd.* Sosu-medarbejdere og Afd. sygeplejersker Korttidspladser Afd. Ældre handicappede Afd. I alt SF * Angiver hvorvidt det anførte beløb fremgår af beslutningsforslaget, eller om beløbet er angivet af den behandlende magistratsafdeling.

21 Dato for byrådsbehandling 17. august 2016 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om Overgang mellem regionen og kommunen Venstres Byrådsgruppe har foreslået, at der fortsat skal prioriteres en indsats i forhold til Overgangene mellem regionen og kommunen, da det rammer mange borgere, når overgangene ikke fungerer. Venstre mener, at der er meget økonomi at hente ved at arbejde sammen, frem for kun at tænke i en regional økonomi på den ene side og en kommunal økonomi på den anden side. Sundhed og omsorg bedes komme med et bud på, hvad der skal til, for at borgerne får en bedre helhedsløsning, og hvordan vi som både kommune og region sikrer, at de offentlige midler anvendes optimalt. Den politisk vedtagne sundhedsaftale for Region Midtjylland og regionens 19 kommuner løber i perioden Aftalen bygger på tre grund værdier: a) Et sundhedsvæsen på borgernes præmisser b) Sundhedsløsninger tæt på borgeren c) Mere lighed i sundhed. Venstres forslag om at øge fokus på bedre samarbejde mellem sundhedsvæsenets sektorer rammer i særlig grad ind i målsætningen om at skabe et sundhedsvæsen på borgernes præmisser. Sundhed og Omsorg foreslår følgende tiltag til understøttelse af et fælles, nært sundhedsvæsen på borgernes præmisser: Permanentliggørelse af mobilrøntgen (demente, beboere på plejehjem samt bosteder og handicapinstitutioner). Fælles økonomi med Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommune kr. årligt i permanente omkostninger. Fælles udrulning af varetagelse af intravenøs behandling for alle borgere fra år i Aarhus Kommune i samarbejde med Aarhus Universitetshospital. Løsningen varetages i fællesskab mellem lægefaglig ekspertise og udgående teams fra hospitalet og Aarhus Kommunes sygeplejersker. 4 mio. kr. årligt. Fælles kompetenceudvikling og systematisk læring af utilsigtede hændelser (særligt medicinfejl) i overgangene. Fælles systematik, læring og forbedring på tværs af sektorer. 0,5 mio. kr. (to årigt fælles kompetenceforløb 0,5 mio. kr. over to år)

22 Samarbejde efter udskrivelse på tværs af sektorer, så den gode udskrivelse sikres. Der tilføres 3 mio. kr. årligt til at sikre sundhedsfaglig opfølgning i eget hjem inden for 24 timer efter udskrivelse i samarbejde med hospital og egen læge. Investeringsmodel i at forebygge øgede udgifter til medfinansiering: Region og kommuner underlagt forskellige økonomiske styringsprincipper på sundhedsområdet. Dette kan ind i mellem spænde ben for gode løsningsforslag. Kommunerne finansierer bl.a. en del af sundhedsudgifterne via den kommunale medfinansiering. Fra 2018 sker der en ændring af den kommunale medfinansiering, som betyder, at den kommunale medfinansiering bliver større for aldersgruppen 0-2 år og for ældre borgere på 65 år og over. Kommunerne opfordres dermed til intensivere deres indsats over for disse to målgrupper. Indsatserne vil både kræve et endnu tættere samarbejde mellem magistratsafdelingerne i Aarhus Kommune og dialog og indgåelse af aftaler med regionen (både hospital og almen praksis). Sundhed og Omsorg vil derfor gerne i samarbejde med Børn og Unge udarbejde en investeringsmodel, som skal tage afsæt i et familieperspektiv (0-100 år), men især med fokus på de 0-2 årige og de 65 + årige. Mulige indsatser i en investeringsmodel kan f.eks. være: Tidlig indsats - Tidlig opsporing være på forkant, så borgeren/barnet/forældrene får støtte og hjælp tidligere, så det ikke ender med en hospitalskontakt. - Et eksempel kan f.eks. være at forebygge indlæggelser af børn som følge af ernæringsproblemer ved bedre støtte til amningen. - Støtte og undervisning til børn med astma (og deres forældre). - Videreførelse af gode erfaringer med målrettet indsats via Akutteamet til borgere med KOL (Kronisk lungesygdom), der kan iværksætte behandling i eget hjem. - Udvikling af flere mobilfunktioner, så borgerne undgår ambulatoriebesøg (f.eks. ved behov for blodprøver, urinprøver m.m.). Tættere teamsamarbejde mellem MBU og MSO om indsats til særlige målgrupper - Eksempelvis tættere samarbejde mellem Akutteam (MSO) og sundhedsplejen (MBU) om iværksættelse af behandlingsindsats til børn med infektioner og/eller feber i eget hjem. Afprøvning af nye samarbejdsmodeller og større brug af teknologiske løsninger - F.eks. et større fokus på indsatsen for borgere, inden de skal til planlagt operation (så borgeren kan udskrives tidligere efter operation og i bedre form).

23 - Udvikling af teknologiske løsninger f.eks. APPs der kan understøtte borgeren i selv at håndtere egen sygdom. Etablering af udredningsenhed efter indlæggelse Sundhed og Omsorg ønsker i samarbejde med Sociale forhold og Beskæftigelse at etablere en udredning- og afklaringsenhed, der kan reducere Aarhus Kommunes antal af færdigbehandlede patienter og sikre bedre overgange mellem hospital og kommune. Her har Regeringen varslet, at der vil ske mere end en fordobling af taksten for færdigbehandlede patienter. Alt andet lige ville dette betyde merudgifter for omkring 15 mio. kr. for Sundhed og Omsorg og Sociale forhold og Beskæftigelse. En væsentlig del af de borgere, der ligger på hospitalet som færdigbehandlede, kan i dag ofte ikke hjemtages pga. sagsbehandlingstid i forhold til afklaring af fremtid. Det kan være afklaring af fremtidig boform (fx plejebolig eller boenhed), sociale forhold som hjemløshed og udsathed, der vanskeliggør en udskrivelse. I dag er borgeren indlagt mens denne udredning, afklaring og visitation finder sted. Dette er ikke værdigt for borgeren, da der ikke er behov for at de er på hospitalet. Disse borgere skal i stedet være på en midlertidig kommunal enhed indtil deres sagsbehandling og visitation er afsluttet og de kan overgå til et mere permanent tilbud. Dette ophold forventes at være væsentlig mindre personalekrævende end fx Sundhed og Omsorgs korttidspladstilbud ved Vikærgården, der allerede i dag har kapacitetsproblemer, hvorfor hjemtagning hertil ikke vurderes som realistisk. Samarbejdet vil understøtte målsætningen om mere social lighed i sundhed. Udgifter til udredningsenheden anslås til årligt 4 mio. kr. Økonomi Sektor Part i / Afd. (2017-priser i kr.) * Mobilrøntgen Afd IV-medicinering Afd. Fælles kompetenceudvikling Afd. Samarbejde efter udskrivelse Afd. Udredningsenhed Afd. I alt

24 Dato for byrådsbehandling 17. august 2016 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse vedr. Dansk Folkepartis beslutningsforslag om Madpakke med hjem fra sygehus (God mad forhindrer genindlæggelse) Dansk Folkeparti har fremsendt et budgetforslag med overskriften Madpakke med hjem fra sygehus. Det fremgår, at det vil mindske antallet af indlæggelser, hvis svage ældre borgere, der ikke har andre muligheder ved udskrivelse fra hospitalet, får ernæringsrigtig mad med hjem til hele døgnet i et vist antal dage efter udskrivelsen. Derfor foreslår DF, at der findes midler til dette. Der er evidens for, at god og sund kost er medvirkende til, at borgeren hurtigere kommer sig efter sygdomsforløbet. Sundhed og Omsorg vurderer, at forslaget er meget relevant at gå videre med. Sundhed og Omsorg har allerede indledt et tættere samarbejde med Aarhus Universitetshospital på ernæringsområdet. Et led i dette samarbejde er et pilotprojekt, hvor alene-boende, underernærede borgere, som udskrives fra enten ældreafdelingen, lungeafdelingen eller neurologisk afdeling. I pilotprojektet vil 50 borgere kunne modtage en måltidskurv til alle måltider i 4 døgn efter udskrivelsen suppleret med tilkobling af diætist til faglig opfølgning. Udgifterne til 50 borgere i et kvartal er anslået til kr. Der er i samarbejde med Aarhus Universitetshospital fundet midler til at gennemføre pilotprojektet i Derefter er der ikke finansiering til tilbuddet. Sundhed og Omsorgs udgift til deltagelse i projektet et helt år er resten er finansieret af Aarhus Universitetshospital. I projektperioden er der ikke egenbetaling for borger, da man gerne vil teste den ernæringsmæssige effekt og alle borgere får mad i 4 dage. Sundhed og Omsorg vil gerne fortsætte samarbejdet med Aarhus Universitetshospital på dette felt samtidig med at målgruppens udvides til at inkludere 100 borgere i Det foreslås derfor at afsætte kr. i Derfor foreslås det, at der i 2017 afsættes kr. til fortsættelse af tilbuddet til borgere, der udskrives fra de 3 afdelinger og til videre analyse af hvilke borgere, der har størst behov for tilbuddet og om det har den ønskede effekt på borgernes ernæringstilstand. Klinisk diætist Erfaringer viser, at der er behov for professionel støtte til den underernærede borger f.eks. ved en klinisk diætist.

25 Derfor foreslås det at gøre finansiering af klinisk diætist på Vikærgården permanent. Den kliniske diætist er en afgørende ressource i ernæringsarbejdet med borgere, der er blevet udskrevet fra hospitalet og dermed i sektorovergange. En permanent finansiering af stillingen vil koste kr. årligt. Sundhed og Omsorg vil undersøge muligheden for oprettelsen af en delestilling med Aarhus Universitetshospital. Skaleringsmuligheder: Når det fælles projekt er afsluttet i 2017 vil det på baggrund af disse erfaringer kunne ske en skalering af tilbuddet til flere borgere fra andre hospitalsafdelinger. Økonomi: Sektor Parti / (2017-priser i kr.) Afd.* Forsøg med madpakke 250 Afd. med hjem Klinisk diætist ved Afd. Vikærgården I alt * Angiver hvorvidt det anførte beløb fremgår af beslutningsforslaget, eller om beløbet er angivet af den behandlende magistratsafdeling.

26 Dato for byrådsbehandling 17. august 2016 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om Pengene skal følge borgerne Venstre ønsker, at Aarhus Kommune sikrer, at der hele tiden er fokus på at pengene følger borgeren. Dette gælder også inden for Sundhed og Omsorg, hvor eksempelvis både fysisk og psykisk syge i størst mulig udstrækning selv skal kunne prioritere brugen af de tildelte midler. Venstre ønsker også at kommunen sikrer optimal inddragelse af den enkeltes familie og netværk. Venstres ønske følger de målsætninger, Sundhed og Omsorg i dag arbejder med under overskriften; Al magt til borgerne. Der henvises desuden til supplerende bemærkninger i belysningen af budgetforslaget om overgange mellem region og kommune. I forlængelse heraf undersøges det nærmere, om der mellem region (hospital) og kommune på et udvalgt område kan afsættes en fælles pulje til fælles udvikling, ledelse og drift. Sundhed og Omsorg arbejder konkret med, at borgerne kan udnytte deres muligheder for fleksibel hjemmehjælp, at borgeren kan planlægge hjælpen sammen hjælperen, klippekortsordning mv. Derudover er der på ældreområdet en række fritvalgsmuligheder for borgerne, som har mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører af den hjælp de er bevilget. Det gælder eksempelvis pleje og praktisk hjælp samt genoptræning. På hjælpemiddelområdet er det som udgangspunkt således, at borgerne selv kan vælge, hvor man vil købe det bevilgede hjælpemiddel. Der er således også mulighed for, at købe et dyrere hjælpemiddel end det kommunen har bevilget, hvor prisen på kommunens tilbud i stedet gives som tilskud. Fritvalgsbeviser Fritvalgsbeviser vurderes at være en administrativt tung ordning både i forhold til udstedelse af fritvalgsbeviserne, samt til at godkende og afregne de leverandører, som borgerne måtte vælge at få hjælp fra. Hertil kommer, at ordningen formentlig ikke er mulig at gennemføre, når der er udbud på området.

27 Dato for byrådsbehandling 17. august 2016 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse vedr. Enhedslistens og Radikale Venstres beslutningsforslag om Lighed i sundhed og Forebyggelse af ulighed i Sundhed Enhedslisten ønsker at øge lighed i sundhed gennem målrettede sundhedsforløb til borgere i socialt udfordrede boligområder samt styrkede fællesskaber i samme områder blandt andet gennem uddannelse af fællesskabsagenter og en styrkelse af samarbejde med borgere, boligforeninger mm. Radikale Venstre ønsker at få undersøgt, hvordan man kan sikre forebyggelse af uligheden, og at der bør laves en indsats over for den ulighed, der eksisterer på sundhedsområdet. (jf. DR1 dokumentar fra Aalborg om de forskelle, der findes i forskellige dele af byen.) Kommentar til beslutningsforslaget: DR dokumentaren viser, at borgerne i Aalborg Øst, der er et socialt boligområde, lever 13 år kortere i gennemsnit end borgerne i Hasseris (link til dr.dk). Sundhed og Omsorg foreslår 3 indsatser målrettet borgere i et udvalgt socialt udfordret boligområde. Indsatsen gennemføres i samarbejde mellem MSO, MSB og lokale aktører, herunder almen praksis og foreningslivet. Trin 1: Dit liv Din sundhed. Opsporing af årige borgere, der bor i et socialt udfordret boligområde og som har store sundhedsudfordringer. Ressourcerne skal gå til; det opsøgende arbejde, udføre undersøgelserne, personale lokalt i områderne, nye lokaler mv. Trin 2: Sund livsstilsforløb. Borgere med store sundhedsudfordringer opsporet i trin 1 tilbydes et forløb omkring sundhed, trivsel og arbejdsmarkedsparathed i samarbejde mellem Sundhed og Omsorg og Sociale Forhold og Beskæftigelse. Trin 3: Fællesskabsagenter. Borgere fra trin 1 og/eller 2 tilbydes uddannelse som fællesskabsagent, der hjælper sine naboer og andre i nærområdet med at få øje på de lokale ressourcer og muligheder, og dernæst omsætte ideerne til aktiviteter, der fremmer den enkeltes sundhed og trivsel i hverdagen. Erfaringer med Fællesskabsagenter i socialt udfordrede boligområder inddrages. Skaleringsmuligheder: Sundhed og Omsorg foreslår, at indsatsen afprøves i et socialt udfordret boligområde, hvorefter effekten vurderes og opskalering af hele indsatsen eller særligt virkningsfulde elementer udbredes til andre områder.

28 Økonomi: 1 mio. kr. årligt i en 4-årig periode vurderes at kunne videreføre erfaringer fra eksisterende indsatser og derigennem opnå mulige sundhedsmæssige gevinster for borgerne. (2017-priser i kr.) Dit liv Din Sundhed Sund livsstilsforløb Fællesskabsagenter Sektor Parti / Afd.* Afd I alt * Angiver hvorvidt det anførte beløb fremgår af beslutningsforslaget, eller om beløbet er angivet af den behandlende magistratsafdeling. Øvrige bemærkninger Sundhed og Omsorg foreslår, at forslagene fra Enhedslisten og Radikale Venstre vedrørende lighed i sundhed ses i sammenhæng med forslaget fra Socialdemokratiet vedrørende lighed i alderdom.

29 Dato for byrådsbehandling 17. august 2016 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse vedr. Socialdemokraternes beslutningsforslag om Lighed i alderdommen Beslutningsforslaget beskriver, at der de senere år er lavet analyser, der viser en stigende ulighed i sundhed, og denne ulighed forstærkes med alderen samtidig med, at der er en økonomisk ulighed blandt ældre. Socialdemokraterne foreslår derfor, at der udarbejdes en analyse af lighed/ulighed i alderdommen i Aarhus, som skal komme med anbefalinger til, hvordan denne ulighed kan mindskes bl.a. ved at se på de ydelser, der leveres på sundheds- og ældreområdet. Sundhed og Omsorg støtter behovet for gennemførelsen af analysen, og forventer aktivt at kunne deltage med anbefalinger på baggrund af analysen. Det foreslås, at der ansættes en projektmedarbejder til at foretage en analyse af problemstillingen og komme med anbefalinger til, hvordan uligheden i alderdommen kan mindskes. Ud fra den offentliggjorte temaanalyse om ældres sundhed og trivsel 1, udarbejdet på baggrund af data fra den regionale sundhedsprofil, er der knap 2 ud af 3 ældre i Aarhus, der er multisyge, dvs. har 2 eller flere kroniske sygdomme som fx KOL, diabetes og hjerteproblemer. Dertil kommer at ca ældre i Aarhus (4 procent) er plaget af ensomhed. Ældre med lav uddannelse, der bor til leje, bor alene eller som bor i socialt udfordrede boligområder har generelt dårligere sundhed end andre ældre. Analysen forventes at kunne medføre en række anbefalinger, som blandt andet kan styrke Sundhed og Omsorgs arbejde med at undgå yderligere marginalisering og social ulighed i alderdommen, fx hvad angår adgangen til ydelser. Økonomi: Sektor Parti / (2017-priser i kr.) Afd.* Projektleder til analyse Afd. I alt 600 * Angiver hvorvidt det anførte beløb fremgår af beslutningsforslaget, eller om beløbet er angivet af den behandlende magistratsafdeling. 1

30 Dato for byrådsbehandling 17. august 2016 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om Kommunale Frivilligkoordinatorer. Det skal være kommunens og frivilligkoordinatorernes fornemmeste opgave at sikre, at de og kommunen i bred forstand altid arbejder sammen med eksisterende frivilligforeninger, organisationer og frivillige i lokalområderne. Frivilligindsatsen må ikke blive kommunaliseret, således at frivillige bliver "udkonkurreret" af en kommunal indsats. Frivilligkoordinatorerne understøtter udmøntningen af Aarhus Kommunes medborgerskabspolitik og skaber gode rammer for det lokale engagement hos både frivillige foreninger og borgere. Sundhed og Omsorg har ansat frivilligkoordinatorer, og deres arbejde består af at opdyrke og vedligeholde partnerskaber med lokale aktører som fx foreninger, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Deres arbejdsområde er således ikke begrænset til Sundhed og Omsorgs område. Der arbejdes i særlig grad med generationsbrobygning og større inklusion af sårbare målgrupper. Børn og Unge har ikke tilknyttet kommunale frivilligkoordinatorer. Samarbejdet med dagtilbud, skole eller fritidstidstilbud og fritids- og foreningslivet udfyldes lokalt med afsæt i lokale initiativer og engagement. Det er et samarbejde, som Børn og Unge ønsker at styrke, således at der lokalt er et godt samarbejde med frivilligforeninger, organisationer og frivillige på de frivilliges præmisser og med fokus på børnenes trivsel, læring og udvikling. Ikke mindst hvis Aarhus Kommune bliver frivillig hovedstad vil Børn og Unge styrke indsatsen i forhold til at understøtte frivilligt arbejde i dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsskoletilbud. Sundhed og Omsorg vil gerne hele tiden udvikle på frivillig-området, således at vi til stadighed bliver bedre til at understøtte alt frivilligt arbejde. Det foreslås derfor, at centrale kommunale medarbejderes rolle i forhold til at arbejde sammen med eksisterende foreninger mv. styrkes via playmaker uddannelsen, som er en uddannelse i samskabelse og medborgerskab. Økonomi: Playmaker uddannelsen koster for ca. 16 deltagere koster kr. Såfremt centrale medarbejdere i Sundhed og Omsorg, Børn og Unge samt Sociale Forhold og Beskæftigelse skal gennemføre uddannelsen estimeres et behov for uddannelse af ca. 30 ansatte.