Carl August Lind s. forfædre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Carl August Lind s. forfædre"

Transkript

1 Johs. Lind: Carl August Lind s forfædre Vore tyske forfædre Familien på Fyn Tyrstrup herred Frøs og Kalvslund herreder Malt herred Hjarup sogn Vorbasse sogn Privat tryk

2 Denne bog var oprindeligt registreret som ISBN , men er nu genstand for løbende forandringer i det omfang, der er anledning dertil. Ekspedition: Johs. Lind, Spurvevænget 41, 6710 Esbjerg V. Telefon Bogen fremstilles på computer i det antal eksemplarer, der måtte være behov for. Men almindeligvis vil man være henvist til at hente den ned fra min hjemmeside på internettet geltzer.dk. Dette eksemplar er udgivet den 31. oktober 2010.

3 Indhold: Indledning 5 Anetavler 9 Historisk oversigt 16 Egn og slægt 20 Vore tyske forfædre 21 Familien på Fyn 24 Tyrstrup herred 25 Frøs og Kalvslund herreder 29 Malt herred 33 Hjarup sogn 35 Vorbasse sogn 40 Forfædrene 50 Forældre 50 Bedsteforældre 57 Oldeforældre 63 Tipoldeforældre 74 Tip2-oldeforældre 98 Tip3-oldeforældre 135 Tip4-oldeforældre 164 Tip5-oldeforældre 192 Tip6-oldeforældre 194 Ordliste 195

4

5 Indledning I 1971 udgav jeg min foreløbige rapport vedrørende nogle af anerne til vor far Carl August Lind. Det skete i utide, jeg var slet ikke færdig med undersøgelserne; men jeg havde grund til at tro, at hvis bogens hovedperson selv skulle nå at se resultatet, så kunne det ikke vente længere. Nu er der gået ca. 25 år. Jeg har ikke beskæftiget mig overvældende meget med slægtsforskning i mellemtiden, men derimod arbejdet en del med andre historiske opgaver. Det var vel i grunden af slægtshistorisk interesse, at jeg først begyndte at interessere mig for sognefogeder i 1700-tallet. Men emnet greb mig, og da jeg blev bragt tæt ind på datidens lokaladministration, som denne især var repræsenteret af amtmanden, fik jeg et så positivt syn på den tids ansvarshavende, at jeg gerne dvælede endnu et stykke tid i den mere generelle historie især fra 1700-tallet, der nok har stået for mig som noget af en guldalder i visse henseender tallet var jo enevældens århundrede. Og den, for hvem demokratiet er blevet en selvfølgelig og uundværlig livsnødvendighed, spørger jo, om noget godt kan komme fra enevælden. Når vi ser de gamle konger betegne sig som konger af Guds nåde, plejer vi at smile skeptisk-hånligt og mumle noget om, at den tids overklasse sandelig forstod at garnere sine privilegier smukt. Vi er tilbøjelige til at mene, at manglende demokrati er ensbetydende med manglende menneskelighed. Men så er det, at det møde med datidens dagligdag, som vedblivende er en mulighed gennem arkivernes samlinger, ikke mindst amternes korrespondance, kan åbne vore øjne for, at den gang var det også værd at leve, og at magthavere ikke alene var en hindring for almindelig livsudfoldelse, men sandelig også kunne gøre deres til, at det gode fik en chance blandt mennesker. Med den grundegoistiske holdning, der har sløvet vort eget sind i alle retninger undtagen een, kan det være svært for os at se andet end snedig egeninteresse i et udtryk som "Af Guds Nåde". Der skal næsten en omvendelse til, for at vi kan lytte til det med alvor. Tænk på, om de virkelig har ment det! At de ikke var konger af egen godhed eller styrke eller klogskab, men alene i kraft af, at de var udpeget dertil af Gud. Og at det virkelig var Gud selv, der havde en mening med dette jordiske samfund. Det er et stort ansvar, der hviler på den, der ved sig selv ansat Af Guds Nåde. Det er ikke sikkert, man lever op til sine forpligtelser; men de er der, og de bliver ved med at være der, hvad så ellers man gør. Og hvis de krav er blevet svigtet, så melder de sig blot igen med desto større styrke. Det moderne demokrati (som vi flittigt lovpriser, alt imens vi er ved al lade det glide os af hænde, ikke mindst siden 1972) bygger på magtfordeling: Hvis alle har en lille smule magt, så kan vi jo blive nødt til at afveje vore egeninteresser, den enes mod den andens, så at der kommer en tålelig balance. - Enevælden tog tværtimod sit udgangspunkt i magtkoncentrationen. Men til gengæld havde egeninteressen ikke nogen legitim plads i systemet. Det havde derimod moralen, ansvaret over for Gud, pligten til at være sin broders vogter og til at leve med hinanden som brødre og søstre. - Danmarks historie i 1700-tallet viser, at det kunne der komme meget godt ud af, og egeninteressen har såmænd nok trods alt fået, hvad den kunne tilkomme tallet var de mange reguleringers tid - med diverse forbud på indførsel og udførsel og med vekslende toldsatser enten den ene eller den anden vej i statens møjsommelige arbejde med at bedre Danmarks kår så godt som muligt. Det var før den letbenede liberalisme med de nemme løsninger, der rigtignok kunne gøre det nemt at være statsmand, men også ville gøre det tungt og svært at være fattig undersåt tallet var også herremændenes og fæstebøndernes tidsalder. Nogle af vore forfædre har nok altid været selvejere, og mange har været kronbønder, hvor forholdene ikke var de værste; men almindelige fæstebønder har der også været en del af, og så er det, at vi straks tænker på træhest og ridepisk. Den forestilling er blevet fremmed for os, at selv om en herremand havde magt, så kunne hans bønders ve og vel godt ligge ham på sinde som den, der også var kaldet til sin magtstilling Af Guds Nåde. Det var ikke just altid sådan. Men vi, hvis forfædre for en del har været fæstere under Estrup i Malt herred, har næppe meget at beklage os over på deres vegne Indledning

6 Selve fæstesystemet havde også sine gode sider. Det må da selv for os i vor tid være en fascinerende tanke, at en ung karl havde en reel chance i livet i kraft af sin egen dygtighed og flid, og at det ikke bare var den tilfældige kapitalbeholdning, der skulle bestemme, om man kunne få foden under eget bord. Man kunne så at sige lease eller leje en gård mod en beskeden engangsydelse (indfæstning) og en årlig afgift, og hvis man så evnede at klare den daglige drift, kunne det komme til at gå endda temmelig godt. Selv hoveriet var i grunden ikke en eentydigt skrækkelig ting. Det gik jo ud på, at en del af den årlige ydelse skulle erlægges i arbejde i stedet for penge eller varer; og det burde egentlig være en god mulighed i pengeknappe tider. Men det element i det gamle samfundssystem blev nu nok aldrig en succes; det var for svært at definere arbejdsydelsen klart, og i alt fald må det have været stærkt generende for bøndernes egne dispositioner, at de kunne blive tilsagt fra den ene dag til den anden: hvis man blev tilsagt en aften, kunne man have pligt til at stille tidligt næste morgen! Den lydighedspligt, som fæsteren havde over for sin husbond, har sikkert heller ikke været populær. Hvordan vore forfædre har oplevet den store histories gang, ved vi i grunden kun lidt om. Fra pastor Frosts beskrivelse af Vorbasse og Hejnsvig sogne i 1819 ved vi, at bønderne dér på den tid fulgte godt med: "Politiske Begivenheder og Fædrelandets Anliggender høres og læses i offentlige Tidender med megen interesse. Ved deres Samquem er disse Gjenstanden for deres Samtaler, og man hører ved denne Leilighed mange endog vittige og skarpsindige Bemærkninger". Da var der altså aviser at få. Men heller ikke i 1700-tallet var informationskanalerne dårlige. Det tog ikke mange dage for kongelige anordninger og plakater at nå fra København ud til de jydske retskredse, og herfra var der kun kort vej ud til kirkestævner og grandestævner, når nye ting skulle gøres bekendt. Horisonten har nok været videre end som så. Der var f.eks. mange bønder, der havde familie eller kendte nogen, der sejlede på Østindien udfra Holland, og brevskrivning var ikke en umulighed. Man kunne jo få degnen eller skoleholderen eller en eller anden kvik skoledreng til både at læse og skrive, hvis det var nødvendigt. Visse begivenheder, især i 1600-tallet har mange af dem oplevet på egen krop. Sognene omkring Grindsted blev stærkt hjemsøgt under svenskekrigene, og det gjorde selvfølgelig endnu mere de sogne, der lå tæt ved kongeborgen Koldinghus. Her i dette slægtshæfte har jeg anbragt en synoptisk oversigt med nogle vigtige begivenheder i Udlandet og Danmark sammenholdt med vore forfædres levetid. Da navnene er blevet mange, har jeg i denne udgave i modsætning til tidligere indskrænket mig til at nævne hver person een gang, nemlig på det tidspunkt da vedkommende blev gift - eller har opnået den giftefærdige alder. I begyndelsen af 1600-tallet er der dog blevet plads til at anføre nogle fødsler. Dette hæfte beskæftiger sig først og fremmest med forfædre (aner). Men jeg har alligevel valgt for hvert anepar at bringe en efterslægtstavle med de navne, som jeg uden større besvær har kunnet skaffe mig. Ofte er det kun blevet til parrets egen børneflok. Her kommer den nye tids teknik ind i billedet. De gamle kirkebøger opbevares på landsarkiverne. Dertil måtte man søge, når oplysninger skulle hentes hjem. Og hvis man bagefter kom i tvivl om sine notater, måtte man slå op en gang til, når man næste gang fik en dag fri til arkivbesøg; man kunne også rekvirere fotokopier af de aktuelle sider i bøgerne, så en rejse kunne spares. Sådan var det stadig for 25 år siden, da interessen for slægtsforskning endnu ikke var blevet så overvældende stor som idag. Nu har man konstateret, at de gamle bøger simpelthen ikke kan holde til det slid, som de på den måde udsættes for, og at også fotokopieringerne i det lange løb kan skade bøgerne. Og det har medført, at samtlige gamle kirkebøger nu er affotograferet på såkaldte mikrokort, som slægtsforskeren kan købe (ganske få kort pr. kirkebog) og aflæse i hjemmet på læseapparat. Der var en særlig fascination ved at åbne gamle papirer, hvorfra der endnu dryssede sand fra den gang, da blækket skulle tørres. Men den nye ordning giver anledning til større grundighed i arbejdet. F.eks. kan man altså i ledige stunder tage kortene frem og fravriste dem oplysninger om slægtens sidelinjer. Stort set er dette kun sket i det omfang, jeg havde mikrokort til rådighed. Det kan man ikke just kalde videnskabelig systematik. Men der ligger nogle muligheder heri. Det øger chancen for at finde forbindelser til andres slægtshistoriske arbejder, så at der med disse ganskevist meget ufuldstændige efter- Indledning - 6 -

7 slægtstavler er skabt en større berøringsflade udadtil. Et godt eksempel på, hvad der kan komme ud af det, er afsnittet om Søren Jensen Væver (ane nr. 22). Af hans børn skulle vi egentlig kun interessere os for den datter, der selv er med i anetavlen (nr. 11). Men fordi vi ved lidt om hendes søskende, har det været muligt at udnytte de oplysninger, der er blevet givet af folketingsmanden Niels Jokum Termansen, der var nevø til vor nr. 11. Et andet teknisk hjælpemiddel, som også er blevet anvendt til denne bogs fremstilling, er den kære computer. Den gør det muligt for brugeren at behandle en stofmængde, der er for stor til, at han selv kan overskue den. Det er afgjort et plus. Men det rummer også en risiko for fejl, som i kraft af uoverskueligheden ikke bliver opdaget, og det er aldrig computerens, men altid brugerens skyld. Jeg må på forhånd bede om undskyldning for sådanne fejl og håber, at man vil meddele mig sine fund i så henseende. Et computerprodukt er også de anetavler, der følger efter denne indledning. Det er min far Carl August Lind, der står som nr. 1. Han er probanden; det er hans forfædre, der skal redegøres for. Hans forældre har nr. 2 og 3; en fader har altid et lige tal og en moder altid et ulige tal. Faderens tal er altid dobbelt så stort som sønnens/datterens, og moderens eet tal større. Hvis man f.eks. vil finde forældrene til nr. 32, skal man altså søge numrene 64 og 65. Her bruger man de numre, der er trykt med stor grotesk forneden i sidehjørnerne. For nemheds skyld er kun de lige numre angivet. En af slægtsforskningens risici er givet dermed, at vi jo søger personer, mens kilderne fortrinsvis leverer navne. Det kan være forholdsvis nemt i en kirkebog at finde et navn, der svarer til den person, man søger; men der kan jo have været en anden person, der hed det samme! Derfor er det vigtigt at vide noget om personernes kontekst for at kunne fastslå deres identitet, og i den forbindelse er det godt at inddrage materiale fra sådanne kilder som skifteprotokoller og skyld- og panteprotokoller. Hvad kirkebøgerne angår, kan der være vigtige angivelser om konteksten at hente i deres oplysninger om faddere og forlovere. Jeg vil mene, at studiet af konteksten undertiden kan give mere sikre resultater end de rene navnefund, og er derfor ret tryg ved at meddele en "konstruktion" som den jeg har foretaget f.eks. for ane nr. 84, Christen Pedersen Tyboe, hvor jeg egentlig ikke har fundet ham nævnt i kirkebogen som fader til ane nr. 42. Sådanne undersøgelser af konteksten har været meget begrænsede med hensyn til opstilling af efterslægtstavler, hvorfor fejlmuligheden vil være større her end i selve anelisten. Når jeg har valgt at genudsende denne slægtsbog netop nu, så er forklaringen ikke, at arbejdet endelig er blevet færdigt. Det er det ikke; der er rigeligt at undersøge endnu, hvis man vil. Der er først og fremmest om den fynske familie. Om den vil man kunne hente adskilligt i det fynske landsarkiv. En slægtshistorisk undersøgelse får egentlig aldrig ende; det får derimod min tid her på jorden. Og jeg vil hellere udsende et foreløbigt resultat nu end udsætte mig selv for en stedse stigende risiko for at komme til at ligge og ærgre mig gul og grøn i min grav (hvis ellers det er muligt) over, at jeg altid lige skulle nå at plukke endnu en blomst i slægtsforskningens trylleskov, inden jeg slap mit arbejde fra mig. Altså kunne også denne udgave bære undertitlen "Foreløbig rapport". Dette implicerer dog ikke noget løfte om, at der senere vil komme flere. - Det kan der nu nemt komme, atter takket være computerteknikken, der muliggør, at man nårsomhelst kan udsende en ny udgave. Der er en del mennesker, jeg skylder at sige tak i forbindelse med denne udgivelse. Det er mine gode slægtsforskerkolleger, som jeg har udvekslet oplysninger med, oftest med fordelen på min side. De er nævnt under kilde- og litteraturhenvisninger bogen igennem. Jeg vil også gerne påskønne den hjælp, jeg fik fra den polske ambassade med hensyn til at finde eventuelle slægtninge i det tidligere tyske Schlesien, der nu er under Polen, så at hver eneste lokalitet nu kendes under helt andre navne, end de gjorde før i tiden. Jeg fik uddrag af en officiel konkordans over de forhenværende tyske og nuværende polske navne samt kortmateriale, der viste, hvor de mulige lokaliteter lå, foruden at jeg også fik nogle arkivadresser at skrive til. Det polske statsarkiv har også gjort et pænt stykke arbejde for en yderst rimelig betaling. Det var en solid begyndelse, og hvis jeg så Indledning

8 denne gang har valgt at blive stående ved begyndelsen, så skyldes det min førnævnte utålmodighed med at få bogen færdig. - Jeg skrev til dem på engelsk, og de altid til mig på polsk. Det gik an, takket være en venlig medarbejder på Sydjysk Universitets Center. Og så må jeg også nævne Annalise, der tålmodigt har været vidne til endnu en monoman raptus fra min side - og endda læst korrektur! Da anvendelse af computer i forbindelse med slægtsforskning er blevet uhyre almindelig, skal jeg oplyse følgende: Teksten er i nærværende udgave skrevet med WordPerfect. Til opsamling af data om anerne har jeg brugt et hjemmelavet program. Det står ikke nær på højde med de mange professionelle slægtsforskningsprogrammer, der er kommet frem, og det er heller ikke compatibelt med disse; men jeg synes nu, det er så morsomt at programmere selv, og til mine begrænsede formål har det været godt nok. Jeg har blandt andet brugt det til at opstille de små efterslægtslister med tilhørende navneregistre. Hvis man studerer disse navnelister nøjere, vil man opdage, at de kan have henvisninger til personer, som ikke er anført i efterslægtslisterne. Det kunne jeg have undgået, hvis jeg havde indstillet programmet til at udskrive ikke blot hovedpersonernes faddere, men også deres ægtefællers. Det er nemlig disses eventuelle faddere, der er kommet med. For tiden kan det ikke blive anderledes. Med venlig hilsen, Johs. Lind Ændringer siden den oprindelige udgivelse: Den historiske oversigt og anetavlerne ændret en smule. Et par efterslægtstavler er blevet suppleret med flere navne. Det er især blevet muligt, efter at alle gamle kirkebøger er kommet på internettet på hjemmesiden arkivalieronline.dk. - Den meget voldsomme udvidelse, der er sket af efterslægtstavlen for Søren Nielsens (ane. 146) vedkommende må man nok betragte som noget af et eksperiment! Oplysningen om Pilgramsdorfs beliggenhed er blevet rettet, og der er tilføjet nogle få historiske underretninger om egnen på grundlag af Dorfgeschichte von Pilgramsdorf, hjemlånt fra Polen, efter at universitetsbiblioteket i Wroclaw over internettet meddelte mig, at man havde bogen der. I efterslægtstavlernes navneregistre bruges nu kun ved henvisning til den aktuelle proband samt i henvisninger ved personer, der optræder to steder i efterslægtstavlen. Der kan være tilføjet generelle stikordsregistre for personer og steder. Nogle oplysninger er tilføjet fra Sven Tygesen: Bymændene i Vorbasse. Bodil Clausens bog Gårde i Haderslev og Tyrstrup Herreder har bidraget med nye oplysninger om slægten i Hejls. Ole H. Damgaard, Greve, har gjort mig opmærksom på væsentlig litteratur om Geltzer-linjen. Dokumentet har nu form af en pdf-fil, som kan læses med Adobe Reader. Teksterne er blevet forsynet med en del links, der gør det nemmere at navigere rundt i bogen. Når man har benyttet et link, kan man komme tilbage til udgangspunktet ved at klikke tasten Alt + venstrepil. Indledning - 8 -

9 1: Carl August Lind * 1902 Glejbjerg v 1929 Bregnet sogn v 1968 Ålsø Viborg 2: Thomas Christensen Lind * 1871 Holsted sogn v 1894 Føvling sogn Krogager Gårdejer og ejendomshandler 3: Carolina Augusta Høher * 1873 Malt sogn v 1894 Føvling sogn Grindsted 4: Christen Hansen Lind * 1821 Ganderup, Fole sogn v 1853 Vorbasse sogn Åstrup sogn Gårdejer 5: Ane Bennetzen * 1830 Vorbasse sogn v 1853 Vorbasse sogn Holsted sogn 6: Carl Henrik August Höher * 1828 Pilgramsdorf v 1859 Folding sogn Esbjerg Husmand i Langeskov 7: Maren Jørgensen * 1833 Gislev sogn Malt sogn 8: [næste] Hans Jessen * 1791 Vorbasse sogn v 1820 Vorbasse sogn Vorbasse Nebel 9: [næste] Cathrine Marie Christensdatter * 1792 Hjarup sogn v 1820 Vorbasse sogn Vorbasse Nebel 10: [næste] Niels Bennetzen * 1785 Skrave sogn v 1819 Vejen sogn Vorbasse sogn Gårdejer, kromand, sog- 11: [næste] Maren Sørensdatter * 1799 Brørup sogn v 1819 Vejen sogn Vorbasse sogn 12: Johan Gottfried Höher 13: Anna Susanna Pohl 14: [næste] Jørgen Jørgensen * 1801 Gislev sogn v 1828 Espe sogn Brørup sogn 15: [næste] Ane Jakobsdatter * 1804 Espe sogn Brørup sogn Anetavle: 1

10 8: Hans Jessen * 1791 Vorbasse sogn v 1820 Vorbasse sogn Vorbasse Nebel Gårdejer i Nebel 16: Jes Hansen * 1768 Vorbasse sogn v 1790 Vorbasse sogn Vorbasse sogn Gårdejer i Nebel. 17: Anne Christensdatter * 1763 Vorbasse Nebel Vorbasse Nebel 32: Hans Andersen * 1738 v 1760 Vorbasse sogn + o Gårdejer i Vorbasse og Nebel 33: Karen Jakobsdatter * Vorbasse Nebel 34: Christen Christensen * 1733 v 1762 Vorbasse sogn Gårdmand i Nebel 35: Karen Thomasdatter * Vorbasse sogn 64: Anders Pedersen * 1710 v Vorbasse Gårdmand og sognefoged i Vorbasse 65: Maren Hansdatter * Vorbasse sogn 66: Jakob Jørgensen Gårdmand i Nebel 67: Mette Christensdatter * Vorbasse sogn 68: Christen Jensen * Vorbasse sogn Gårdmand i Nebel 69: Mette Christensdatter * Vorbasse sogn 70: Thomas Jensen * Vorbasse Gårdmand 71: Anne Jesdatter * Vorbasse sogn Anetavle:

11 9: Cathrine Marie Christensdatter * 1792 Hjarup sogn v 1820 Vorbasse sogn Vorbasse Nebel 18: Christen Mikkelsen * 1752 Hjarup sogn v 1787 Hejls sogn Hjarup Gårdejer i Hjarup 19: Dorthe Andreasdatter Geltzer * 1768 Hejls sogn Fole sogn 36: Mikkel Christensen * 1727 Hjarup sogn v 1750 Ødis sogn Hjarup sogn Gårdejer i Hjarup 37: Karen Pedersdatter * 1731 Ødis sogn Hjarup sogn 38: Andreas Pedersen Geltzer * 1724 Mjolden sogn v 1760 Hejls sogn Hejls sogn Gårdejer og broksnider i Hejls 39: Karen Jørgensdatter * 1735 Hejls sogn Hejls sogn 72: Christen Mikkelsen * 1690 Hjarup sogn v 1720 Egtved sogn Hjarup sogn Fæstebonde i Hjarup 73: Anne Sørensdatter * 1698 Egtved sogn Hjarup sogn 74: Peder Jørgensen * 1696 Ødis sogn v 1724 Ødis sogn Ødis sogn 75: Anne Margrethe Andersdatter * Ødis sogn 76: Peder Andersen * Brede sogn? v 1720 Gårdmand på Højbjerg, Mjolden sogn 77: Ancke Johansdatter Geltzer * 1702 Udbjerg sogn 78: Jørgen Clausen * 1696 Hejls sogn v 1729 Hejls sogn Hejls sogn Gårdmand, sognefoged og kirkeværge i Hejls 79: Dorthe Johansdatter Schultz * 1697 Hejls sogn Hejls sogn Anetavle: 9

12 20: Benned Olesen * 1734 v 1779 Skrave sogn Skrave sogn Gårdmand i Københoved 40: Oluf Bennedsen * 1693 v 1727 Føvling sogn Skrave sogn Gårdmand i Københoved 41: Maren Hansdatter * Skrave sogn 82: Hans Thomsen Gårdmand 10: Niels Bennetzen * 1785 Skrave sogn v 1819 Vejen sogn Vorbasse sogn Gårdmand, kromand og sognefoged i Vorbasse 42: Christen Ravning * Kalvslund sogn v Skrave sogn Gårdmand i Københoved 84: Christen Pedersen Tyboe * Kalvslund sogn Gårdmand i Ravning 85: Bodil 21: Lene Christensdatter * 1756 Skrave sogn Skrave sogn 43: Anne Pedersdatter * Skrave sogn 86: Peder Jørgensen Af Ganderup Anetavle:

13 44: Jens Sørensen Væver * Brørup sogn Fæstebonde i Eskelund 22: Søren Jensen Væver * 1767 Malt sogn v 1788 Brørup sogn Brørup sogn Gårdejer i Eskelund 45: Malene Hansdatter * : Maren Sørensdatter * 1799 Brørup sogn v 1819 Vejen sogn Vorbasse sogn 46: Peder Hansen Smed * Malt sogn Bonde og smed i Eskelund 23: Anne Pedersdatter * Brørup sogn 47: Anne Cathrine Gartlers * Brørup sogn Anetavle: 11

14 56: Lars Hansen * 1737 v 1765 Gislev sogn Gislev sogn Slagter i Ravndrup 28: Jørgen Larsen * 1767 Gislev sogn v 1800 Gislev sogn Gislev sogn Boelsmand i Sølt 57: Sidsel Kirstine Jørgensdatter * Gislev sogn 14: Jørgen Jørgensen * 1801 Gislev sogn v 1828 Espe sogn 29: Maren Hansdatter Anetavle:

15 30: Jakob Poulsen * 1735 v 1788 Espe sogn Espe sogn Gårdmand i Espe 60: Poul Jakobsen * 1703 Agerup, Espe sogn Espe sogn Gårdmand i Stavlund 120: Jakob Hansen * Espe sogn 121: Karen Christensdatter * Espe sogn 61: Karen Hansdatter * Espe sogn 15: Ane Jakobsdatter * 1804 Espe sogn v 1828 Espe sogn 62: Rasmus Pedersen * 1740 v 1765 Espe sogn Indsidder og almisselem 31: Anne Margrethe Rasmusdatter * 1765 Espe sogn Espe sogn 63: Maren Nielsdatter * Espe sogn Anetavle: 15

16 Udlandet Danmark Slægten 1600 Thyge Brahe dør i Prag Juletræer i Tyskland Dronning Elisabeth i England dør Norges lovbog Krudtsammensværgelsen Gottfried Geltzer * 1610 Den Protestantiske Union Te indføres i Europa Kalmarkrigen Amsterdam får børs New York grundlægges Shakespear dør Christian IV ægter Kirstine Munch 1620 Trediveårskrigen Descartes gennembrud Grotius i Paris Jens Munk i Grønland Carsten Hansen * Sorø Akademi Peterskirken fuldført Danmark i krig Wallenstein i Jylland 1630 Nantesediktet Kepler dør. Englands puritanere udvandrer Freden i Lybeck Galilei for inkvisitionen Hans Gottfried Geltzer * Anders Arrebo dør Richilieu dør. Galilei dør Ludvig XIV Westfalske fred Descartes i Stockholm Kapstaden grundlægges Torstenssonkrigen Sejren på Lister Dyb Brømsebrofreden : Frederik III Fredericia grundlægges Mikkel Jørgensen * Søren Nielsen * Anne Carstensdatter * Cromwell diktator Molière i Paris : Krig med Sverige 1660 Karl II konge i England Enevælden indføres Leonora Kristine Ulfeldt fængsles Jørgen Pedersen * Newton: tyngdeloven 1670 Rembrandt dør : Christian V Historisk oversigt

17 Udlandet Danmark Slægten Schumacher rigskansler Kingo: Aandeligt Sjungekor Krig med Sverige Johannes Gottfried Geltzer * Hans Gotttfried Geltzer ~ Dorthe Andresdatter 1680 I Franrig ophæves Nantesediktet og hugenotter udvandrer Danske Lov Holberg fødes Jakob Hansen ~ Karen Christenrsdatter Mikkel Jørgensen ~ Anne Carstensdatter Ny matrikel 1690 Christen Mikkelsen * Christen Tyboe * 1700 Wilhelm II konge i England Peter d. Store i Europa Sct. Petersborg : Frederik IV Krig med Sverige (Gottorp) Landmilitsen oprettes Vornedskabet ophæves Jørgen Clausen * Dorthe Jørgens * Johannes Geltzer ~ Marina Hansdatter Anne Sørensdatter * 1710 Lov om fattigvæsen Krig med Sverige Pest i Danmark Ludvig XIV dør Leibnitz dør Tordenskjold i Dynekilden Christen Tyboe ~ Bodil 1720 Holberg: Peder Paars Rytterskolerne påbegyndes Hans Egede i Grønland Christen Mikkelsen ~ Anne Sørensdatter Peder Andersen ~ Ancke Geltzer Peder Jørgensen ~ Anne Margrethe Andersdatter Voltaire i England Engelsk bomuldsindustri expanderer J. S. Bach: Mattæurpassionen Celsius : Christian VI Pietismen. Brorsons julesalmer Asiatisk Kompagni Landmilitsen genoprettes og stavnsbåndet indføres. Pontoppidans katekismus. Kurantbanken oprettes Konfirmation indføres Skolereform Udskiftning beg. i Haderslev amt Konventikelloven Oluf Bennedsen ~ Maren Hansdatter Jørgen Clausen ~ Dorthe Schultz Poul Jakobsen ~ Karen Hansdatter Christen Jensen ~ Mette Christensdatter Anders Pedersen ~ Maren Hansdatter Jakob Jørgensen ~ Mette Christensdatter Kurantbanken i krise : Frederik V Stavnsbåndet skærpes Christen Ravning ~ Anne Pedersdatter Historisk oversigt

18 Udlandet Danmark Slægten 1750 Goethe fødes Voltaire i Potsdam Oplysningstiden Klopstock i Danmark Mikkel Christensen ~ Karen Pedersdatter Thomas Jensen ~ Anne Jesdatter Holberg dør Landbokommission Kurantbanken i krise 1760 Merkantilistisk toldlov, oprustning, ekstraskat, statsgæld på 20 mio. Stavnsbånden forlænges. Salg af krongods : Christian VII Hans Andersen ~ Karen Jakobsdatter Andreas Pedersen Geltzer ~ Karen Jørgensdatter Christen Christensen ~ Karen Thomasdatter Jens Væver ~ Malene Hansdatter Rasmus Pedersen ~ Maren Nielsdatter Spindemaskinen Napoleon fødes Sturm und Drang Østrig, Preussen og Rusland deler Polen Goethe i Weimar USAs uafhængighedserklæring Adam Smith Voltaire og Rousseau dør Lessing dør Struensee Det Guldbergske styre Christiansfeld grundlægges Ny hærlov Lov om indfødsret Adam Smith på dansk Johannes Ewald dør Peder Smed ~ Anne Cathrine Gartler Benned Olufsen ~Lene Christensdatter 1790 Den franske revolution Kronprinsens regering Johan Herman Wessel dør Den store landbrugskommission Stavnsbåndet ophæves Trykkefrihedslov Speciebanken oprettes Forordning om udskiftning Søren Væver ~ Anne Pedersdatter Christen Mikkelsen ~ Dorthe Andreasdatter Jakob Poulsen ~ Anne Margrethe Rasmusdatter Jes Hansen ~ Anne Christensdatter 1800 Napoleons sejre Malthus Nelson ødelægger Frankrigs flåde Hans Nielsen Hauge i Norge Napoleon kejser Schiller dør Christiansborg brænder København brænder Toldlov for frihandel Evangelisk-kristelig salmebog Hoveriforordning P.A.Heiberg landflygtig Slaget på Rheden 1801 Skattereform Jørgen Larsen ~ Maren Hansdatter Livegenskabet ophæves 1810 Det første dampskib Holsten indlemmes i monarkiet England bombarderer København Koldidnghus brænder : Frederik VI Danmark i krig med Sverige Napoleons nederlag i Rusland Wienerkongressen Statsbankerot. Rigsbanken afløser Kurantbanken. Norge forbindes med Sverige. Almueskolelov 1820 Napoleon dør på St. Helena Nationalbanken afløser Rigsbanken Niels Bennedsen ~ Maren Sørensdatter Hans Jessen ~ Cathrine Marie Christensdatter Historisk oversigt

19 Udlandet Danmark Slægten Grundtvigs strid med H.N. Clausen Jørgen Jørgensen ~ Anne Jakobsdatter 1830 Julirevolutionen i Paris Stænderforsamling indføres Stænderforsamlinger 1840 Englands opiumskrig mod Kina 1. Himmelbjergmøde : Christian VIII Sogneforstanderskaber og amtsråd indføres : Enten-Eller Ny matrikel Bondecirkulæret 1850 Napoleon III kejser : Frederik VII Treårskrigen. Grundloven Tallotteriet ophæves Trykkefrihedslov. Frimærker Christen Hansen Lind ~ Anne Bennedsdatter England i krig med Rusland Pariserkongressen, fred England i krig med Kina Indien engelsk kronkoloni Kierkegaard død Folkeskolelov Næringsfrihedslov. Dåbspligt ophæves 1860 Bismarck Slaveriet afskaffes i USA Indre Mission stiftes : Christian IX Tysklands krig mod Danmark Carl H. August Höher ~ Maren Jørgensdatter 1870 Marx: Das Kapital Vatikanerkonciliet Preussens krig mod Frankrig Darwin: Menneskets afstamning Stuart Mill dør Stanley i Kongo Den reviderede grundlov De Vestindiske Øer sælges Valgmenighedslov Det forenede Venstre Landmandsbanken Højre Krav om parlamentarisme Estrup. Esbjerg havn Berlinerkongressen Provisorisk finanslov 1880 Jesuitterordenen ophæves i Frankrig Visnepolitikken Trekejsermødet Hørup: Hvad kan det nytte? Dagbladet Politiken : Provisorieårene Københavns befæstning 1890 Panamakanalen Dreyfus dømmes Berg dør. I.C.Christensen Alberti Thomas Christensen Lind ~ Caroline Høher ØK stiftes. Samvirkende fagforbund Historisk oversigt

20 Egn og slægt Enhver slægt har sin uoverskueligt lange historie tilbage i tiden. Det har vores også. Men her må vi indskrænke os til at behandle den del af den, som de skrevne kilder - og det vil især sige arkivernes materialer - kaster lys over. Det sætter en grænse. Almindeligvis er det muligt at nå tilbage til 1600-tallet, hvis ellers kirkebøgerne er bevaret, hvilket de desværre langtfra altid er. Gårdbrande var almindelige i stråtagenes tid, og præstegårdene med deres skat af kirkebøger blev ikke skånet. Og hvad ilden ikke fik bugt med, kunne vand og fugt måske efterhånden gøre til intet. Kirkebøger er dog ikke den eneste kilde, vi har. Landsarkiverne rummer et righoldigt materiale fra den lokaladministration, der i fortiden omspandt vore forfædres liv. Der var retsvæsenet med dets registrering af ejendomshandeler, gældsbreve og andre forpligtelser og med de ugentlige tingdage, hvis indhold blev nedfældet i justitsprotokoller. Der var amtskontorerne, der kunne blive inddraget i snart sagt enhver form for sag, som gjaldt landboer. Og så var der amtstuerne, under hvilke økonomien, herunder skatterne, sorterede. Og også de private godser havde deres del af administrationen at se til. Det har i vor sammenhæng især betydning for skiftevæsenet, der indtil slutningen af 1700-tallet for den almindelige landbefolknings vedkommende påhvilede godsejerne. I det hele taget er det en fordel for slægtsforskningen at have et vist kendskab til landets eller landsdelens administrationshistorie; men det har naturligvis også betydning for vores almindelige forståelse for de vilkår, vore forfædre levede under. Jeg har slet ikke været igennem alle de arkiver, der potentielt kunne bidrage til vor viden om forfædrene. Og der er ingen tvivl om, at der kunne komme mere kød på dele af fremstillingen, hvis der blev brugt et par år mere på at undersøge det væld af materiale, arkiverne har at byde på. Hovedparten af vore forfædre har haft hjemme i det sydlige Nørrejylland, en gren udgår fra Fyn og atter et par andre grene har levet i Sønderjylland. Før 1920 gik der en grænse ved Kongeåen, og det gjorde der også før 1864, da Sønderjylland kom ind under Preussen. Grænsen har vel i grunden gået der, siden Knud Lavard blev jarl for bedre at kunne forsvare landets grænse mod syd. Det var nok begyndelsen til de spændinger, der udløste eksplosionerne i 1800-tallets to slesvigske krige, den første som vi stadig mindes i triumf med 6. Juli festerne i Fredericia, og "Dengang jeg drog afsted", "I natten klam og kold" og meget andet godt, og den anden, hvor vi først og fremmest bare husker årstallet, Før den tid var stridighederne mellem kronen og hertugdømmerne som regel faldet ud til kronens fordel, men vist aldrig mere, end Europas stormagter kunne acceptere. Der var jo engang, da nogen fandt det ulejligheden værd at forsøge at begrænse Danmarks magt. Slesvig var altså hertugdømme; men i historiens løb kunne der godt være flere hertuger på een gang, og den danske konge kunne også samtidig være hertug. Vi husker fra vor egen tid, at vore konger har betegnet sig som sådan. Men der kunne også være landområder, der direkte var ejet af den danske konge eller krone. Og det administrative virvar, som disse forhold gav anledning til, er jeg ikke tilstrækkelig kyndig til at gøre rede for. Danske Lov af 1683 kom vist aldrig til at gælde i nogen del af Slesvig (undtagen en overgang på øerne Als og Ærø). Man plejer at sige, at her var Jyske Lov fortsat grundlaget indtil genforeningen i Men i kirkelig henseende var der alligevel en forbindelse til Danmark, for en del af området (mod vest) var under Ribe stift, mens den østlige del var under Slesvig stift (Haderslev stift blev oprettet efter genforeningen i 1920). Umiddelbart vil vi gerne tro på, at det altid har været bedst at være under dansk eller dansklignende administration. Men det er nok ikke så sikkert. Iflg. Traps Danmark (bind 24, s. 44f) har der i de sønderjyske sogne, og især dem der var under Slesvig stift, været et vist selvstyre, som var mere udviklet end det, man kendte fra kongeriget. Og i hvert fald har man som slægtsforsker størst glæde af de kirkebøger, der blev til i Slesvig stift, og som gerne ved notering af dødsfald gør rede for både den afdødes forældre, ægtefælle(r) og arvinger. Danmarks største godsejer i det 17. og 18. århundrede var kongen, eller kronen. Mere eller mindre spredt over landet lå krongodset, og det udgjorde en væsentlig kilde til statens finanser. Foruden tienden og den egentlige skat af gårdenes hartkorn var der jo også landgilden, den årlige leje, som godsejeren opkrævede af sin fæstebonde. Landgilden kunne betales i naturalier eller gøres op i penge; men derudover skulle fæstebonden almindeligvis som en del af betalingen for leje af gården yde en vis arbejdsindsats, hoveriet. Omfanget var ikke så nøje afmålt, hvilket selvfølgelig nu og da kunne give anledning til utilfredshed. Indtægterne fra kronens gods kunne bl.a. gå til at finansiere en del af embedsstanden eller holde liv i offentlige Egn og Slægt

21 skoler. F.eks. har vore første kendte forfædre i Hjarup sogn været fæstere på en krongård, der var tillagt en skovrider. Skovrideren boede ikke selv på gården, men det var ham, der skulle have landgilden. I en af jordebøgerne for samme sogn ser vi desuden, at en del af tienden skulle gå til Kolding skole. Et af tidens andre offentlige væsener var hospitalsvæsenet, der sorterede under datidens fattigvæsen. Også det finansieredes tildels gennem landbruget. Kolding hospital havde således i 1700-tallet en del gårde i Almind sogn og forresten også et par stykker så langt ude vestpå som i Vorbasse sogn, et af de andre sogne, vor familie har haft nær tilknytning til. Og hele det øvrige kirkelige apparat (fattigvæsenet må siges at være en del af det) havde også sit økonomiske grundlag i landbruget. Men langt den største del af krongodset blev brugt som økonomisk grundlag for militæret. En rytterforordning fra 1670 foreskrev, at den bonde, der beboede en ryttergård, selv skulle være rytter eller stille en dygtig karl til det. Da det siden viste sig, at den ordning ikke gav et tilstrækkelig effektivt rytteri, gik man over til professionelle ryttere, der så skulle nyde logi og underhold hos rytterbønderne. Senere igen samlede man rytterne på kaserner, der så til gengæld skulle finansieres af rytterbønderne. Hovedparten af gårdene i både Vorbasse og Hjarup sogne var indtil begyndelsen af 1700-tallet udlagt til ryttergods. På den tid blev både kronen og de private godsejere interesserede i at skabe større samling af deres respektive godser. Kronen kom af med godset i Vorbasse sogn og andre fjerntliggende steder og opkøbte til gengæld jord i trekantsområdet mellem Kolding, Vejle og Fredericia, der på den måde blev til eet sammenhængende rytterdistrikt, hvilket igen er forudsætningen for at nogle af de gamle herredsting i 1719 blev afløst af Koldinghus birketing, der fortsatte med at bestå indtil 1770, hvor kronen havde afhændet det meste af sit bøndergods. - I civile anliggender var rytterbøndernes nærmeste overordnede regimentskriveren. Syd for Kongeåen var der også krongods; men det var ikke udlagt til ryttergods. Og selv om kronbønderne i Nørrejylland havde det godt i forhold til fæsterne under visse private godser, så havde kronens fæstere syd for åen nok endnu bedre kår. Kronens samfundsforpligtelser har vel været mindre her, så at det ikke var nødvendigt at presse landbrugerne så hårdt. Hvor der i det følgende henvises til ikke nærmere angivne tingbogsekstrakter, drejer det sig om mine egne ekstrakter af Koldinghus Birks tingbøger, som kan læses bl.a. på lokalarkiverne i Vejle og Kolding. Der henvises til årstal og folienummer. Kilde- og litteraturhenvisninger må man søge enten under de enkelte egnsafsnit eller under de pågældende personer. Litteratur: Dansk kulturhistorisk Opslagsværk, s. 808 ff.: Slesvigs og Holstens administration. Jens A. Petersen: Fra de otte Sogne. Lokalhistorisk Studie. Traps Danmark, Haderslev amt. Hans H. Worsøe: Slægtshistorie i Sønderjylland - en vejledning. Vore tyske forfædre Aner: 6, 12, 13, 77, , 308, 616. På Flensborg museum kan man se et sværd af usædvanlige dimensioner. Skæftet har plads til to hænder, klingen er bred og skarp, men spidsen er stump. Det er et sværd, der aldrig har skullet stikke, altid kun hugge, og dertil var det perfekt. Det har været skarpretterens sværd. Omgivet af klingens smukke forsiringer finder vi ejermandens navn: Vitus Geltzer. Navnet Geltzer repræsenterer et helt dynasti af skarprettere. Det kan staves lidt forskelligt, som det var sædvane i gammel tid. Så sværdets Vitus er måske den samme som den Veit Jeltzer, der var skarpretter i Flensborg i årene Også Haderslev, Åbenrå, Tønder og Ribe har haft skarprettere ved navn Geltzer. De har sikkert alle været i familie med hinanden, men er naturligvis ikke alle forfædre set udfra nærværende bogs synsvinkel. Blandt dem, som vi slipper for at henregne til forfædrene, er den Hans Jeltzer, der i 1682 blev dræbt i Tønder ved et skuddrama, hvori deltog skarpretteren Vit Geltzer fra Ribe og en kollega fra Flensborg. Provsten i Tønder kunne meddele, at den dræbte havde ført et gudløst og forargeligt levned. Der kom til at gå over et halvt år, inden liget kunne komme i jorden; for ingen i byen ville besmitte sig ved at bære det til graven. Drabsmændene slap tilsyneladende for straf. Den dræbte Hans Jeltzer var iøvrigt søn af Vit Jeltzer i Flensborg og svigersøn til Hans Gottfried Geltzer (308), der før ham havde været skarpretter i Tønder, men derefter var flyttet til Sæd for der at ernære sig som kromand og Egn og Slægt

22 læge. Han skal iøvrigt have overværet drabet og siden hjulpet Flensborgbødlen med at slippe væk fra Tønders jurisdiktion. Endnu i 1600-tallet var det ikke usædvanligt, at der var store vanskeligheder med at få bødler begravet. Bødlerne hørte nemlig sammen med deres håndlangere, rakkerne og natmændene, til blandt de "uærlige", som intet anstændigt menneske kunne have nogensomhelst omgang med. Ja, man kunne end ikke røre ved noget, som sådanne mennesker havde rørt ved. Disse uærlige skulle tage sig af alle de beskidte jobs, som et samfund ikke kan undvære. Skorstensfejning var eet af dem, og al anden renovation i byen hørte også med, f.eks. tømning af borgernes klosetter. Bortfjernelse og flåning af døde dyr blev opfattet som en ganske særlig ulækker beskæftigelse, som ingen ærlig mand kunne have at gøre med. Tilsyn med en bys protistuerede kunne også falde ind under bødlens virkeområde. Og desuden var der naturligvis alt det, som fulgte af samfundets retsvæsen. Ved forhørene var der måske brug for tortur, og efter sagernes afslutning skulle der straffes. Det være sig ved kagstrygning, hvor synderen stod bundet til en skampæl, mens han (eller hun) offentligt blev pisket med ris, eller ved brændemærkning på ryg eller i pande, eller ved diverse former for henrettelse. Ved tyveri af en vis størrelse blev man hængt; ved andre større forbrydelser kunne man slippe med den mindre vanærende halshugning. Denne var igen mindre vanærende, hvis den skete med sværd, end hvis der blev brugt økse. Så hvis en delinkvent ligefrem kunne få sin straf ændret fra hængning til halshugning ved sværd, så ville både han og hans familie prise sig lykkelige over den nåde, der var overgået dem. Men for bødlen var denne eksekutionsform straks mere risikabel. For mens øksen ikke krævede større færdigheder end dem, der skal til for at kløve et godt stykke birkebrænde på en huggeblok, så var det en professionel kunst at udføre en halshugning med sværd. Delinkventen skulle nemlig ikke lægge hovedet på blokken, men sad opret knælende med strakt hals, og hvis bødlen forfejlede sit hug, ville folkemængden måske komme i oprør og dræbe ham på stedet. En skarpretter i Rostock blev i 1700-tallet berømt på, at han i eet flyvende hug havde skilt to personer af med deres hoveder, og det endda stående. Selve det at han overhovedet valgte at gøre det på den måde, er et levende udtryk for, at også skarprettere havde en professionel ære at forsvare. Allerede Martin Luther havde argumenteret stærkt for, at bødlens gerning var kristeligt forsvarlig, for så vidt som intet menneskeligt samfund kan undvære straffeforanstaltninger. Og den argumentation havde vel båret frugt i samfundets herskende lag, men bestemt ikke hos almuen. Her ændredes holdningen først, efterhånden som dygtige tyske skarpretterdynastier vandt indpas i Danmark i løbet af 1600-tallet. En væsentlig faktor i hævdelsen af fagets ære har nok først og fremmest været, at de fik hægtet de virkeligt "forurenende" beskæftigelser af sig, såsom skorstensfejning og renovation og beskæftigelsen med døde dyr. Alt sådant overlod de til deres undergivne natmænd og rakkere, der i nogle generationer derefter måtte bære byrden som samfundets udskud alene. Men en anden faktor var utvivlsomt deres notoriske dygtighed, der ikke bare gjaldt deres evne til at skille folk af med livet, men sandelig også viste sig i at bevare liv. Deres fag både som henrettere og torturmestre gav dem jo et grundigt kendskab til det menneskelige legeme, og i en tid, hvor enhver anstændig læge blankt ville afvise at beskæftige sig med noget så nedrigt som anatomiske studier på lig, kunne skarpretterne trygt hengive sig dertil i erkendelse af, at de jo alligevel ikke havde nogen ære at miste. Faktisk blev en del skarprettere i Danmark med god grund alvorlige konkurrenter til de autoriserede bartskærere og kirurger, der var nødt til at forsvare sig med deres kongelige privilegier snarere end med den faglige overlegenhed, der næppe altid har været til stede. Med ovennævnte Hans Gottfried Geltzer, der levede ca , trak vor del af Geltzer-dynastiet sig ud af skarpretterprofessionen; men de talenter, som var blevet plejet gennem generationer, gik ikke uden videre tabt. Hånd i hånd med skarpretterhvervet gik også her et talent for den kirurgiske side af lægegerningen. Allerede hans fader, Gottfried Geltzer (616), der var skarpretter i Tønder (og Åbenrå) før ham, har haft en viden, der i 1638 førte ham til Ulfborg i Ringkøbing amt som kirurgisk sagkyndig. Han selv havde, mens han virkede i Tønder, også fungeret som sårlæge, hvilket imidlertid blev ham forbudt, fordi det skulle være et privilegium for byens bartskærere. Ude i Sæd kunne han imidlertid hellige sig dette arbejde, og især som øjenlæge (oculist og stærstikker) skal han have gjort sig fordelagtigt bemærket. Lægegerningen blev videreført af hans søn Johannes Gottfried Geltzer (154), der i et lærebrev fra 1707 benævnes som "Chirurgiæ Operateur, Oculist, Stein- und Bruchschneider wie auch Leib- und Wundarzt". Han skal have opnået en grad som dr. chirurgiæ fra Kiel universitet. Men lærebrevets betegnelse antyder, at han også har behandlet firbenede patienter. Ubjerg sogns kirkebog melder i 1709, at der var en mand fra Jylland, der døde i hans hus. Det kan have været en patient, der er kommet langt borte fra. Men det kan vel også have været en almindelig rejsende, idet Johannes Geltzer vel har holdt kro ligesom faderen. Det var en af Johannes Gottfried Geltzers døtre, der blev gift med gårdmanden Peder Andersen (76) i Mjolden sogn. De havde gård på Højbjerg, et bakkedrag omgivet af fede marskenge. En af deres døtre blev mor til den legendarisk rige marskbonde Hans Ochsen i Forballum, hvis svigersøn Knud Lausten Knudsen bl.a. købte herregården Trøjborg Egn og Slægt

23 (hvis hovedbygning han nedbrød, da staten havde afvist at overtage den gratis). Knud Lausten Knudsen var iøvrigt onkel til forfatteren Jakob Knudsen. Andreas Pedersen (38) var søn af ægteparret på Højbjerg. Han var broksnider, og det var måske i kraft af det hverv, at han kom til Hejls, hvor han blev gift med den rige bonde Jørgen Clausens datter Karen Jørgensdatter (39). Tre gårde fulgte med som medgift. Der er grund nok til at regne Geltzer-slægten for tysk, for så vidt som slægten har haft tilhold i egnene syd for den nuværende danske grænse. Og det er meget tænkeligt, at disse sydlige forfædre har fundet det naturligt at bruge det tyske sprog i daglig omgang. Men sådant var ikke af afgørende betydning i den førnationalistiske tid. De kunne være lige så trofaste undersåtter under Danmarks konge som alle andre, jvf. det der senere skal meldes om Kloppenborg. En "rigtig" tysker derimod fik vi ind i familien med Carl Heinrich August Höher (ane nr. 6), der ifølge familietraditionen var kommet hertil for at arbejde med på jernbanen til Esbjerg. Han kom fra Pilgramsdorf i Schlesien, den landsdel, der efter 2. verdenskrig blev lagt ind under Polen. Vi skal næppe vente at finde slægtninge til ham deromkring, for ved indlemmelsen i Polen flygtede de fleste af tysk nationalitet til Tyskland. Der kendes to lokaliteter ved navn Pilgramsdorf i det gamle Schlesien. Den ene hedder på polsk Pielgrzymów. Den ligger idag på bunden af en stor kunstig sø et stykke nord for Legnica. Den anden hedder nu Pielgrzymka. Den ligger et stykke syd for motorvejen fra Tyskland ind mod Wroclaw nær ved byen Zlotoryja (Goldberg). Atter nogle få kilometer uden for Pielgrzymka finder man landsbyen Hockenau, der nu hedder Czaple. Herudenfor ligger der et kapel, som nu benyttes at de katolske polakker, men som ifølge en indskrift over indgangen blev oprettet i 1833 af de tyske menigheder i Hockenau og Heinwald. De tyske gravsteder er nu sløjfede, men i kirkegårsdmuren er der en del gravplader, bl. a. en med følgende indskrift: Familien-Begräbnis des Tischler-Meisters Friedrich Höher in Hockenau. 1865". Kapellet i Czaple Bogen Dorfgeshichte von Pilgramsdorf : Pilgramsdorf med omegn har stort set være delt mellem to godser. Byen ligger på en strækning, der kaldes Die Lange Gasse, der gennem århundrederne ofte har været krigsskueplads. Under 30-årskrigen havde Wallenstein en overgang kvarter i Pilgramsdorf. Også under Napoleonskrigen blev egnen stærkt forarmet. Landsbyen Hockenau er kun nævnt i forbindelse med, at beboerne her som i andre nærliggende landsbyer havde et særligt varslingssystem, der skulle vise, fra hvilken side fjenderne kom: en <Popel (der ellers betyder snotklat, bussemand), der bestod af tre høje stænger rejst på et punkt, der kunne ses viden om. Når vagtposten her så fjenden nærme sig, lod han en stang i den retning vælte; så vidste beboerne, at de kunne flygte ud i skovene i modsat retning. I skovene var der mange bjerggruber, hvor flygtningene kunne skjule sig, og som soldaterne frygtede så meget, at de helst ikke gik derind uden at være ledsaget af specialtrænede hunde, der kunne spore flygtninge. Litteratur: Jeg har ikke selv gjort nogen nævneværdig forskning vedr. Geltzer-familien. Efterslægten er delvis efter J. N. Juhl, og de øvrige oplysninger beror for størstedelen på Finn Grandt-Nielsen. - Hertil kommer nu i den opdaterede udgave de litteraturoplysninger, jeg har modtaget af Ole H. Damgaard. J. N. Juhl: Oplysninger om slægten Geltzer. Landsarkivet i Åbenrå. Egill Snorrason: Helstatens skarprettere - og deres skiftende ægteskabsforbindelser i og 1700-tallet. Personalhistorisk Tidsskrift 1994:2. Finn Grandt-Nielsen: De ældste led af familien Geltzer. Personalhistorisk Tidsskrift 1995:1. Peter Kr. Iversen: Tønderbødlen Hans Geltzers sørgelige endeligt. Sønderjydsk Månedsskrift Hugo Matthiessen: Bøddel og Galgefugl. Johannes Brix: En sammenlignende studie af udviklingen indenfor lægestanden i kongeriget og hertugdømmet Slesvig indtil år Disp. Aabenraa, Kiels universitet blev oprettet af hertug Christian Albrecht i året 1665 og omfattede fra starten et medicinsk fakultet. Uddannelsen afsluttedes med titlen dr. med. et chir., men denne titel kunne tilsyneladende også opnås pr. korrespondance. I 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet har der kun været 2-6 medicinske studenter pr. år ved Kiels universitet. Kristian Carøe: Bøddel og kirurg (s. 17: om Johannes Geltzers titel). Jørn Querling Jacobsen: Tønders bødler. Sønderjysk Månedsskrift 5/6-94. Jørn Querling Jacobsen: Medicinalvæsen i 1700-tallets Tønder. Sønderjysk Månedsskrift Paul Zimmermann: Dorfgeschichte von Pilgramsdorf, sowie kurze geschichtliche Begebenheiten aus den umliegenden Dörfern der Langen Gasse nebst einen Anhang: Die Kirche zu Pilgramsdorf. Denne forkortede udgave er blevet til i forbindelse med et hjemstavnsstævne 1976 i Solingen, der i 1955 blev fadderby for Kreis Goldberg i Schlesien. Den oprindelige bog er blevet skrevet o Martin Luther: Om lydighed mod statsmagten (her citeret efter den oversættelse, der er besørget af Institut for Dansk Kirkehistorie 1964): "Du spørger så videre, om da også retstjenere, bødler, jurister, advokater og andre med den bestilling kan være kristne og være i nådens stand Egn og Slægt

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt 1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Forældre. Bedsteforældre

Forældre. Bedsteforældre 1. Rosa Marie Jørgensen, * 20-09-1925 i Næssevang, Asnæs sogn, stilling: Husmoder. Hun blev gift med Alfred Nielsen, 07-04-1947 i Asnæs, Ods h,, * 01-10-1909 i Tolsager, Asnæs s., Ods h.,, stilling: Landmand,

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND IV

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND IV MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL 1830 1850 BIND IV Lars Andersen, Frørup, Ungkarl, 31.04.1830, 1 Anne Frederiksdatter, Svindinge, 08.03.1830, 1 ~ Husmand Hans Jørgensen (gamle)

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Aneliste for ANE LAURA JOHANSEN Side 1

Aneliste for ANE LAURA JOHANSEN Side 1 Aneliste for ANE LAURA JOHANSEN Side 1 1. Ane LAURA JOHANSEN, født 15. juli 1890 i Barde i Vorgod sogn, død 6. aug. 1958 på Herning sygehus. Hun blev gift med MARTIN AHLER JENSEN, gift 10. sep. 1910 i

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV, REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND III

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV, REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND III MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV, REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL 1790 1830 BIND III Unge Peder Hansen, Svindinge, Gaardmand, 01.07.1790, 3 ~ 1 Anne Hansdatter, 14.05.1768, II-128 ~ 2 Kirsten Jensdatter,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1

Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1 Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1 1. MARTIN AHLER JENSEN, f. 13. juli 1882 i Lille Bjerre i Snejbjerg, d. 19. april 1963 på Herning sygehus. Han blev gift med (1) Birthe Marie Uldum, gift 7. nov.

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Folketælling Grene 1850

Folketælling Grene 1850 Elkjær, 1. familie, et aftægtshus Jens Pallesen, 57, g, Hoven, aftægtsmand Karen Sofie Andersdatter, 63, g, sognet, hans kone Elkjær, 2. familie, en gård Christen Nielsen, 33, g, sognet, gårdmand og husfader

Læs mere

1. Karen Marie Hansen, f. 9 okt 1890 i Ishøj, døbt 11 jan 1891 i Ishøj Kirke, d. 19 jan 1961 i Tyvelse, begravet på Tyvelse Kirkegård.

1. Karen Marie Hansen, f. 9 okt 1890 i Ishøj, døbt 11 jan 1891 i Ishøj Kirke, d. 19 jan 1961 i Tyvelse, begravet på Tyvelse Kirkegård. 1 of 6 2012-09-05 19:29 Slægtsforskning Ole's mormor's aner 1. Karen Marie Hansen, f. 9 okt 1890 i Ishøj, døbt 11 jan 1891 i Ishøj Kirke, d. 19 jan 1961 i Tyvelse, begravet på Tyvelse Kirkegård. Hun blev

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Lillian Karen Johansen [Hansen]

Forfædre til: Side 1 af 8 Lillian Karen Johansen [Hansen] Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Apr. 28 1933 i Skt. Pauls Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt og døde den Jul. 10 2007 i Lynge Sogn, Allerød. Andre begivenheder i s liv Dåb

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Hans Hansen, Ollerup, 4, 13.01.1719 ~ Anne Pedersdatter, lavværge Rasmus Rasmussen i Toftegård Maren Hansdatter ~ Andreas (Grønning) Kirstine Hansdatter, 24 år, værge

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Gudbjerg Kirkebog 1813-1824 1

Gudbjerg Kirkebog 1813-1824 1 Kirkebog 1813-1 1. Rasmus Kristensen, 40 Aar, Tjenestekarl i. Johanne Kirstine Kristensdatter, 32 Aar, hos sin Moder, Enken Maren Kristens paa Skov. 2. Hans Rasmussen, 50 Aar, Hmd. og Hjulmand i Lakkendrup

Læs mere

Anetavle for Chresten Andersen. Harres 1.

Anetavle for Chresten Andersen. Harres 1. Anetavle for Chresten Andersen. Harres 1. 1. Chresten Andersen, * 14 jul 1874 i Harres [Harris] (Dk) Brede Sogn,, 23 okt 1945 i Tønder Sygehus, begravet 1945 i Brede Kirkegaard. Han blev gift med Hanne

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a.

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. (E-E) Jens Jørgensen født 1750 og hustru Bodil Marcusdatter født 1752. 1783 Mandagen den 15 September Trol: By Smed i Errindlev, Jens Jørgensen til Pigen, Bodil Marcus

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1]

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1] Start [1] Testrup Kirkebog. 1796-1814. Vielse kun for 1796-1813. Begravelse - 1814. [2] Thestrup Sogns Kirkebog hvor udi indføres Fødte Fol: 2 Døde 49 og Ægteviede Fol: 40 Fra Aar 1797 til 1813 inclus:

Læs mere

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.?

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.? SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov. Nr. 2. Side 2. 1814. 9. Nov. Nr. 3. Side 3.1814. 10.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Horsbøl. Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn.

Horsbøl. Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn. Hejnsvig 1. Hans Pedersen, Huusbond, 38, G, 1, skoleholder Else Kirstine Jesdatter, hans kone, 41, G, 1 Anne Marie Hansdatter, deres børn, 6, U Jes Hansen, deres børn, 2, U Hans Hansen, Tienende, 28, U,

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Efterkommere af Søren Jepsen

Efterkommere af Søren Jepsen Efterkommere af Søren Jepsen Indholdsfortegnelse. Efterkommere........... af.. Søren..... Jepsen........................................ 1.. 1... generation.......................................................

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

Kathe Ahlgren

Kathe Ahlgren Navn og anenummer: Niels Sørensen [52] side - 1 1816 09 18 Fødsel Stenderup Sogn Stenderup Kirke Forældre: Søren Jensen *13/7-1790 [104], Botillamarie Nielses *1797 [105a] 1816 09 20 Dåb Stenderup Kirke

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Side 1 af 7 1709 96b Trolovet Niels Christenen og Maren Nielsdatter i Oens 1709 96b Trolovet Malte Mortensen og Birgitte Knudsdatter i Bottrup 1709 96b Copuleret Malte Mortensen og Birgitte Knudsdatter

Læs mere

Linnerup b Copuleret Anders Christensen og Mette Lauridsdatter i Linnerup kirke Hammer b Copuleret

Linnerup b Copuleret Anders Christensen og Mette Lauridsdatter i Linnerup kirke Hammer b Copuleret Linnerup 1716 2a Døbt Mikkel Mørk i Hjortsvang - Anne Hammer 1716 2a Døbt Jens Lauridsen i Møllerup - Maren Linnerup 1716 2a Døbt Visti Pedersen i Hjortsvang - Anne Linnerup 1716 2a Begravet Visti Pedersens

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn.

Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn. Gilbjerg bye 1. gård. Thomas Hansen, 48, G, Hejnsvig, Gårdmand Johanne Gregersen, 48, G, Sønder Omme, Hans kone Hans Thomsen, 19, U, Hejnsvig, Søn Gregers Thomsen, 17, U, Hejnsvig, Søn Anders Thomsen,

Læs mere

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010.

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. H vor mange gange har jeg ikke fået spørgsmålet fra familie, venner og interesserede, om vores slægt kan

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Efterslægt Henrich Abrahamsen

Efterslægt Henrich Abrahamsen Efterslægt Henrich Abrahamsen 1. generation 1. Henrich Abrahamsen, søn af Abraham Andersen og Trinike Hansdatter, blev født den 10 Mar. 1708 i Fåborg, Sallinge, Svendborg, døde den 8 Nov. 1778 i Fåborg,

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Aner til Johanne Christine Rasmine Jacobsen

Aner til Johanne Christine Rasmine Jacobsen 1. generation 1. Johanne Christine Rasmine Jacobsen, datter af Husmand og Snedker Peder Christian Jacobsen og Lisbeth Jørgensen, blev født den 30 Nov. 1871 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus.

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane Kirstine - gift med Hans Peder Steensen; Hun bliver idømt fængsel på

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat.

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat. SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 4 23. dec. 1812 20. okt. 1814. Nr. 1. Side 1. 1812. 23. Dec. Margrethe?, enke, Christiansø. Afg. Claus Hansen. 2

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Nørre Højrup sogns befolkning

Nørre Højrup sogns befolkning 2 Steen Rasmussen Nørre Højrup sogns befolkning Nørre Højrup sogn, Skam herred, Odense amt 1.7.1787 1.2.1845 Trykt som manuskript Odense 2014 3 Steen Rasmussen enhver form for kopiering er tilladt Har

Læs mere

Forældre. 2. Jens Peder Lund Pedersen #730, * i Timring, på Herning sygehus. Gift i Rind, Maren Amalie Andersen #713.

Forældre. 2. Jens Peder Lund Pedersen #730, * i Timring, på Herning sygehus. Gift i Rind, Maren Amalie Andersen #713. 1. Anne Mette Lund Pedersen #77, * 04.02.1951 i Torup, Sunds sogn. Gift 20.05.1978 i Sunds kirke, Villy Lymann Pedersen #1, * 09.01.1948 i Middelfart. Forældre 2. Jens Peder Lund Pedersen #730, * 11.08.1919

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen Ca. 1615 - efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen 1. Generation 1. Laust Bertelsen 1, 2, 3 blev født cirka 1615 og døde efter 1690. Andre navne for Laust var Laurids

Læs mere

Fødte i Herrested 1833-1849 Mandkøn Efter Herrested kirkebog 1833

Fødte i Herrested 1833-1849 Mandkøn Efter Herrested kirkebog 1833 Fødte i Herrested 1833-1849 Mandkøn Efter Herrested rkebog 1833 Navn fødedato dåbsdato forældre Christian Johansen 24.01.1833 08.02 Johan Godtfried Hæse, murermester i Rødehuus hj Ane Marie Gregorie Andersen

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1840 for Sahl Sogn Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet Hand P. Christensen, Østparken 10, Ejsing pr. 7830 Vinderup, efter mikrofilm af folketællingen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder

Læs mere

Næsbjerg sogn konfirmerede 1751 til 1814. G:\Lokalhistorie\Skrift\Amter\RIBE\SKAST\Næsbjerg\Næsbjerg sogn konfirmerede 1751 til 1814.

Næsbjerg sogn konfirmerede 1751 til 1814. G:\Lokalhistorie\Skrift\Amter\RIBE\SKAST\Næsbjerg\Næsbjerg sogn konfirmerede 1751 til 1814. Confirmation Næsbjerg 1751 Thomas Pedersen fra Næsbjerg 1751 Niels Christensen fra Biltoft 1751 Peder Madsen fra Skonager 1751 Jens Nielsen fra Skonager 1751 Dorthe Jensdatter fra Skonager 1752 Jens Poulsen,

Læs mere