Bestyrelseshåndbog En håndbog til bestyrelsen og ledelsen i den selvejende daginstitution. morgendagens daginstitution med barnet i centrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestyrelseshåndbog 2011. En håndbog til bestyrelsen og ledelsen i den selvejende daginstitution. morgendagens daginstitution med barnet i centrum"

Transkript

1 Bestyrelseshåndbog 2011 En håndbog til bestyrelsen og ledelsen i den selvejende daginstitution morgendagens daginstitution med barnet i centrum

2 Menighedernes Daginstitutioner Bestyrelseshåndbogen 2. udgave, 1.oplag, Ver. 1.0, April 2011 Copyright 2011, Menighedernes Daginstitutioner Tekst: Charlotte Biil Frederik Blichfeldt Ulla Engholm Layout: Heine Bøgsted Fotografier og illustrationer: Børn fra MDI s institutioner Heine Bøgsted Miriam Frost Tryk: Menighedernes Daginstitutioner Menighedernes Daginstitutioner Enghavevej 31, København V

3 FORORD Det er et privilegium at sidde i bestyrelsen for en selvejende daginstitution. I sin tid var jeg selv formand igennem 7 år for mine egne børns selvejende daginstitution. Det blev en tid, jeg kom til at lære rigtig meget af, både i forhold til mine egne børns liv i deres daginstitution, men som også satte i perspektiv, hvad det er for vilkår, vi byder vores børn, familier og deres daginstitutioner i starten af dette årtusinde. Et emne der siden har optaget mig rigtig meget, og som er vigtigt for alle familier i dagens Danmark at forholde sig til. For forandringskræfterne i vores samfund er utrolig store i disse år. Forandringskræfter der er med til at rammesætte vores børns liv og fremtid. Hvor arbejdet i bestyrelsen giver en unik mulighed for at præge værdierne og udviklingen af den institution, vores børn tilbringer en vigtig og meget stor del af deres barndom i, og dermed også et indspil til den store samfundsdebat på området. Daginstitutionsområdet er i disse år under markante forandringer, og det er vigtigt som bestyrelse både at tage bestik af disse forandringer og kunne navigere med dem, sådan at hverdagen på daginstitutionen bliver god og tryg for alle. Bestyrelsen i en selvejende institution udstikker den pædagogiske kurs, har arbejdsgiveransvaret og skal beslutte, hvordan ressourcerne skal bruges.. Det er et spændende ansvar, der giver stor mulighed for indflydelse på det værdigrundlag, der præger og skal udmøntes i institutionens dagligdag, og som handler om fundamentet for dit barns hverdag. MDI er til som paraplyorganisation, fordi vi ønsker at understøtte bestyrelserne med, værktøjer og anden hjælp i bestyrelsesarbejdet og driften af daginstitutionen. Derfor har vi skrevet denne bestyrelseshåndbog, så bestyrelsen og den daglige ledelse kommer godt i gang med arbejdet. På vores hjemmeside lægger vi løbende nye og opdaterede informationer og værktøjer, som suppleant til håndbogen og vi tilbyder kurser for både bestyrelser, ledere og pædagoger. Jeg anbefaler varmt, at både bestyrelse og ledelse sætter sig godt ind i materialet, deltager i vores bestyrelseskurser og i det hele taget henvender sig til os i MDI med eventuelle spørgsmål. Det er den bedste måde at komme godt ind i bestyrelsesarbejdet og få sat kursen rigtigt fra starten. Velkommen til bestyrelsesarbejdet. Charlotte Biil Generalsekretær i Menighedernes Daginstitutioner

4 INDHOLD FORORD 3 1. INDLEDNING 6 Det handler om det der giver mening med vores børn i centrum 6 Selvejende daginstitutioner med indflydelse 6 MDI s rolle som paraplyorganisation 7 2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID 9 Kommunerne har ansvaret for daginstitutionerne 9 Udvikling af den selvejende daginstitution - en nødvendighed 10 Sådan er den selvejende daginstitution virksom 11 Vedtægt 11 Forretningsordenen 12 Driftsoverenskomsten SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER MED STYRKE OG KVALITET - ET KRAV OM BÆREDYGTIGHED 14 Skal din daginstitution indgå i en ny struktur 14 Overvejelser om den fremtidige struktur og organisering 15 Den selvejende daginstitution kan med fordel dokumentere resultaterne NYE ORGANISATIONER 16 Kommunal områdeledelse 16 Etablering af netværk samt fusion blandt selvejende daginstitutioner som alternativ til kommunal områdeledelse 16 Tre modeller der kan styrke den selvejende daginstitution 17 Det forpligtende netværk 17 Partnerskabsmodellen 19 Fusion 20 Ledelse af forandringsprocesserne i de tre modeller 20 Hjælp til forandringsprocesserne og den nye organisering BESTYRELSENS ANSVAR OG OPGAVER 22 Bestyrelsen om strategisk retning og værdier 22 Bestyrelsens opgaver og om ledelsesdelegation 22 Krav til bestyrelsen om bæredygtighed og kvalitet 23 Bestyrelsen og økonomi 24 Bestyrelsen og interessenter 26 Bestyrelsen og ledelse HR 26 Bestyrelsen og pædagogik og værdier 28 Bestyrelsens øvrige opgaver 30

5 6. SÅDAN ARBEJDER BESTYRELSEN 33 Bestyrelsens Årshjul 33 Elementer i Årshjulet 34 Virksomhedsplanen 35 Rammerne for bestyrelsesarbejdet 36 Valg og konstituering 36 Hvem har stemmeret som forældre? 36 Medarbejderrepræsentanter 37 Suppleanter 37 Dagsorden 37 Mødeforberedelse 38 Bestyrelsesmødet og mødedeltagelse 38 Referat 38 Bestyrelsesmappen 39 Tavshedspligt og inhabilitet i bestyrelsen 39 Tavshedspligt 40 Inhabilitet 40 Klager 41 Det personlige ansvar 41 Om indholdet af den énstrengede og den tostrengede bestyrelsesmodel 41 Den enstrengede bestyrelsesmodel én samlet bestyrelse 42 Nogle beslutninger kræver kvalificeret flertal 42 Den tostrengede model en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse 43 Forældrebestyrelsens minimums- og maksimumskompetence 44 Ændringer i bestyrelsesmodellen MDI S OPGAVER OG YDELSER 45 Medlemskabet 45 Administration 46 Løn 46 Bogføring, budget og regnskab samt revision 46 MDI s systemer i forhold til løn, bogføring, budget og regnskab 46 Personalejuridisk bistand 46 Herre i eget hus Retten til egen administration 46

6 1. INDLEDNING Det handler om det der giver mening med vores børn i centrum Hvordan er det mon at være barn i Danmark i dag, hvor en stor del af barndommen leves i daginstitutioner som vuggestue, børnehave, skole, fritidshjem og klub? Hvordan mon eftertiden vil kigge på denne epoke i Danmarkshistorien? Magtede vi som et af verdens rigeste samfund, at få givet vores børn så meget gods med i bagagen, at de var parate til at møde voksensamfundets udfordringer? Man kan sætte meget i centrum: I MDI ønsker vi at sætte barnet i centrum. Vi lever i en tid med mange pres på familier og børn. Vi hører konstant om ældre årgange, der bliver større og større, og børn der er for få af til at sikre forsørgelsen af de ældre og vores velfærdsstat. Der er et kæmpe pres på, at børnene kommer godt igennem daginstitutionen, skolen og uddannelsesmiljøet for senere at gå ind og bidrage til velfærdsstatens produktionsapparat. Vores børn tilbringer størstedelen af deres vågne timer i daginstitutionen og senere i skole- og uddannelsesmiljøet. Det er ganske enestående historisk set. Aldrig har vores børns opdragelse i så mange timer for det enkelte barn været lagt i hænderne på professionelle. Den påvirkning der sker i disse timer er hverken tilfældig eller uskyldig. Aldrig har det været vigtigere at vi forældre, ansatte, ledere og bestyrelser står sammen om at definere det værdimæssige og indholdsmæssige i disse institutioner. For kravene udefra til vores børn er mange, og selvom de fra politisk hold er velmente, kalder de på et mod- og medspil. Lovgivningen på daginstitutionsområdet er kompleks, men vi må udfordre, at den aldrig bliver mere kompleks, end at vi alle sammen kan se det der giver mening for det enkelte barn. MDI har været til i ca. 100 år, og udfordringerne for børn har ændret sig meget i denne periode. Det var i tilknytning til kirken, det hele startede, fordi der var behov for, at nogen tog sig af børn, der i baggårdsmiljøerne passede sig selv efter børnearbejdets ophør. Det var blikket for menneskets værdi, den enkeltes ret og værdighed, der var fundamentet, da vi startede op. Det er det også i dag. Der skal være plads til det hele menneske. Et menneske der fra barndommen får mulighed for at udfolde sig med alle evner og sanser, hvor selv den svageste har ret til at blive hørt. Den enkelte er noget værdifuldt. Ikke først når det har gjort sig fortjent til det, men i udgangspunktet fordi det er menneske, skabt og elsket. Det betyder meget konkret, at mennesket som helhed skal have rum også i daginstitutionen. Vi sætter hos MDI barnet og menneskene omkring barnet højest. Både når vi taler om barnet og familien, og barnet og dets daginstitution. Fordi et samfund intet er værd, hvis ikke den enkelte kan ånde og vokse i det. MDI er først og fremmest til, fordi vi ønsker at gøre en forskel for vores børn med afsæt i vores værdier og den pædagogiske profession. Det er det, vi arbejder for gennem alle vores aktiviteter: når vi administrerer, så rammerne fungerer i hverdagen, afholder kurser og efteruddannelse, og arbejder politisk og pædagogisk. Men det er en dagsorden, vi ikke kan klare alene: Kun hvis vi står sammen forældre, børn, ansatte, ledere og bestyrelser, kan vi lykkes med den. Selvejende daginstitutioner med indflydelse Daginstitutionen er den ramme som livet udfolder sig i for vores børn i en meget stor del af deres vågne timer. Den påvirkning, der sker der, er enorm. Derfor må vi interessere os for den. Det er imidlertid ikke ligegyldigt, om daginstitutionen er kommunal, selvejende eller privat i forhold til den mulighed vi som forældre, bestyrelser, ledere og ansatte har på livet og værdierne i daginstitutionen. I den selvejende og private 6 INDLEDNING

7 daginstitution er der helt særlige muligheder for indflydelse, hvor vores demokrati i Danmark styrkes af de selvejende og private daginstitutioner. For her får civilsamfundet direkte indflydelse på de rammer, forældre, personale og børn kan udfolde sig indenfor. Samtidig er den selvejende daginstitution en del af den offentlige forsyning på daginstitutionsområdet og en central spiller, når det gælder om at værne om nogen af velfærdsstatens grundelementer. Brugerne af den selvejende daginstitution er arbejdsgiverne og dermed dem, der træffer de vigtige beslutninger. Det er nærdemokrati i sin reneste form. Den selvejende model er også garanten for et frit valg mellem et bredt udbud og en stor mangfoldighed af daginstitutioner med forskelligt værdigrundlag. Det modvirker ensretning og centralisering af den pædagogiske og administrative tænkning på daginstitutionsområdet. Eller at daginstitutionerne skal underkastes en udbudsforpligtelse, hvor ressourcerne fosser ud på høje transaktionsomkostninger til udbudskonsulenter på bekostning af kerneydelsen og en stabil hverdag for børnene. Endelig sikrer selvejemodellen, at det altid er børnenes behov og trivsel, der er i centrum, fordi det ikke er muligt at trække et eventuelt overskud ud af driften til en ejerkreds. Selveje er non-profit og ressourcerne bruges på børnene. MDI s rolle som paraplyorganisation I takt med at de selvejende institutioners rolle har ændret sig fra at være nødhjælp til de allerfattigste børn, til at være en uundværlig del af det moderne samfund, har vores rolle som paraplyorganisation også ændret sig. MDI er i dag en landsdækkende forening, hvis formål er at bistå vores ca. 150 selvejende daginstitutioner. MDI tilbyder en palette af forskellige ydelser i form af løn, regnskab, revision, personalejura og anden jura, pædagogisk og politisk bistand samt kurser, uddannelser og er involveret i udviklingsprojekter af relevans for vores område, hvis resultater vi indtænker i vores ydelser. Vores protektor er Alexandra, grevinde af Frederiksborg. At være arbejdsgiver for en daginstitution i dag kan opleves som en kompliceret affære, hvor det er helt afgørende aldrig at miste det væsentlige for øje: nemlig børnene og værdierne der omslutter dem i centrum. Derfor er MDI s opgave at understøtte bestyrelsens og ledelsens arbejde med råd og vejledning, så de bedste betingelser for børnene kan skabes og udvikles. Det gør vi både ved at yde konkret rådgivning til den selvejende daginstitution, men også ved at være politisk engageret både på kommunalt og centralt plan for at skabe bedre betingelser. Vi gør det også ved at tage initiativ til og involvere os i en række udviklingstiltag for de selvejende daginstitutioner. Vi ser det som en vigtig del af vores opgave at understøtte bestyrelser, forældre, ledere og ansatte i at tage bestik i de udfordringer og politiske tiltag og tendenser, der skal navigeres i forhold til, for at komme trygt i havn med sit arbejde i daginstitutionen. Alle selvejende daginstitutioner har ret til selv at forvalte deres administration, og det er vigtigt at understøtte sin selvejeidentitet ved at få varetaget sin administration af en paraplyorganisation som MDI frem for af kommunen. For på den måde knytter institutionen an til et fællesskab, der ubetinget er på den selvejende daginstitutions side i forhold til at understøtte, udvikle og bevare sin selvejekulturen. I kapitel 7 kan der læses mere om de ydelser, som MDI som paraplyorganisation kan understøtte den selvejende og private daginstitution med. Denne håndbog handler hovedsageligt om de selvejende daginstitutioner. Der findes også andre institutionsformer, f.eks. private institutioner og puljeordninger og langt de fleste regler om ledelses- og bestyrelsesansvar, finder parallel anvendelse i disse institutionsformer. Håndbogen skal læses som en opslagsbog og vejledning for udførelsen af det gode bestyrelsesarbejde. Det første kapitel fører os ind i et historisk perspektiv, hvor der kort ridses op, hvad INDLEDNING 7

8 en selvejende daginstitution er i dag med barnet i centrum. Kap. 2, 3 og 4 handler om institutionens virke og fremtid med al dens styrke og kvalitet, som et krav om bæredygtighed og organisationsformer. Kap. 5 handler om at tage ansvar og engagement i udførelsen af opgaver der stilles i bestyrelsen relateret til økonomi, interessenter, HR samt pædagogik og værdier. Kap. 6 har fokus på Årshjulet for bestyrelsen samt rammerne for bestyrelsesarbejdet. Afslutningsvis har vi i kap. 7 beskrevet MDI s opgaver og ydelser. Er man bestyrelse eller leder i en selvejende daginstitution, en puljeordning, en privat daginstitution eller anden ikke-kommunal institutionsform, er man altid velkommen til at kontakte MDI for en nærmere, konkret rådgivning. Rigtig god læselyst TIP: mdi.dk DOK Angiver at der findes et dokument/skabelon til brug for institutionen, på MDI s hjemmeside WWW Angiver at der her er en henvisning til internettet. I håndbogens elektroniske form kan der trykkes på henvisningen, som leder dig hen på hjemmesiden. 8 INDLEDNING

9 2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID For at forstå, hvordan den selvejende daginstitution virker, er det nødvendigt at starte med at se på dagtilbudsloven. Landets kommuner er ansvarlige for, at der er daginstitutionspladser til børnene, og derfor har de også en helt særlig interesse i at sikre at institutionerne er der, og at de drives forsvarligt. Dette vil vi nærmere beskrive i det følgende. Meget er under forandring på daginstitutionsområdet. Pengene bliver færre og kompleksiteten større, når daginstitutionen skal drives. Kommunerne stiller større og større krav til bæredygtighed pædagogisk, ledelsesmæssigt og økonomisk. Kommunerne eksperimenterer med større kommunale daginstitutioner enten i form af megafusioner eller såkaldt områdeledelse. Det udfordrer også måden, vi selvejende daginstitutioner organiserer os på. Vil vi som selvejende daginstitutioner have en fremtid, er vi nødt til at vise, at vi kan håndtere bæredygtigheden på vores måde men i et samarbejde med kommunen. Hvor vi kan dokumentere, at vi kan arbejde mindst lige så seriøst og effektivt med fremtidens udfordringer som de kommunale miljøer. Hvad dette indebærer, vil vi komme nærmere ind på nedenfor. Som selvejende daginstitution er driftsoverenskomsten og vedtægten helt centrale dokumenter. En række nye dokumenter er imidlertid under udvikling og også centrale: nemlig dokumenter der knytter an til etablering af nye stærkere strukturer for institutionsmiljøerne og de tilknyttede kvalitetsmålinger. Vi forudser, at den traditionelle driftsoverenskomst kommer til at skulle moderniseres og afløseren bliver en, der både stiller krav til øget bæredygtighed og dokumentationen af kvalitet. Sådanne produkter arbejder vi for at udvikle i MDI i forbindelse med et større udviklingsprojekt, vi har fået støtte til over finansloven, via en pulje hos socialministeriet i perioden (kaldet vores udviklingsprojekt). I det følgende kommer vi ind på en beskrivelse af disse dokumenter, og hvordan vi arbejder med dem, da vi ser dem som vigtige pejlemærker for fremtiden. Kommunerne har ansvaret for daginstitutionerne Kommunerne har ansvaret for at sikre, at der er daginstitutionspladser til alle vores børn. Nogen gange kan vi i selvejemiljøet blive ganske frustrerede over vores kommunale samarbejdspartneres mange krav og ønsker til os - om forandringer. I den forbindelse er det værd at minde os selv om, at kommunerne er vores vigtigste samarbejdspart, og at det dybest set er dem, der står med ansvaret, hvis noget går galt. I dagtilbudsloven er kommunens forpligtelse fastsat i 3 og 4: 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dag-, fritids- og klubtilbud m.v. medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, fj. 19, stk. 2 i lov om social service, herunder af tilbuddene medvirker til at 1) skabe indbyrdes sammenhæng mellem tilbuddene efter denne lov og andre relevante love og 2)yde særlig støtte til de børn og unge under 18 år, der har behov herfor. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en oversigt over dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen samt satser for tilskud til privat pasning og pasning af egne børn. 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Det er således landets kommuner, der efter dagtilbudsloven har ansvaret for, at forældre kan aflevere deres børn i en daginstitution, der opfylder lovens krav om pædagogisk indhold, uanset om kommunen selv driver daginstitutionen, eller om den er selvejende eller drevet af en anden privat aktør. Loven giver samtidig mulighed for at uddelegere dette ansvar til en af os private aktører. Det er også dagtilbudsloven, der regulerer forældrebetaling, fripladser, pasningsgaranti, madordninger og forældrebestyrelser i forskellige typer dagtilbud. Andre vigtige love, der har betydning for DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION 9

10 10 DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION den selvejende daginstitution, er forvaltningsloven og offentlighedslovens regler om aktindsigt, tavshedspligt, habilitet, notatpligt, partshøring m.m. der også gælder i forholdt til den selvejende daginstitution. Endelig har en lang række andre lovgivninger betydning for bestyrelsesarbejdet i den selvejende daginstitution. Det er fx fondslovgivningen, lov om retssikkerhed og administration, funktionærloven og straffeloven. Kommunen har det overordnede ansvar for at tilrettelægge og udbyde daginstitutionstilbud, og det skal ske som led i kommunens samlede generelle forebyggende tilbud til børn og unge. Hvert enkelt daginstitutionstilbud skal kunne leve op til dagtilbudslovens formålsbestemmelser. Kommunen har via denne lovgivning på den ene side fået udstukket nogle rammer og retningslinjer for daginstitutionernes arbejde, men kan inden for disse fastsætte deres egne mål og rammer, der kan få større eller mindre betydning for dagligdagen og det pædagogiske arbejde på den enkelte institution. Der er nogen lovgivningsmæssige rammer kommunerne skal leve op til: Sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud jf. 4 Sprogstimulering efter 4 i folkeskoleloven Udarbejdelse af pædagogiske læreplaner jf. 8 Sikre tilbud om sprogvurdering og sprogstimulering for alle 3-årige jf. 11 Udarbejdelse af børnemiljøvurderinger jf. 12 Sikre at der oprettes forældrebestyrelser i kommunale, selvejende, private samt kommunal dagpleje jf. 14 Træffe afgørelse om optagelse i dagtilbud. (Privatinstitutioner er ikke omfattet af kommunal pladsanvisning. En privat institution fører egen venteliste) Kommunalbestyrelsen skal dog begrænse sig til at fastsætte de overordnede mål og rammer. Som en tommelfingerregel kan man sige, at beslutninger af pædagogisk og driftsmæssig art, der knytter sig direkte til børnene, er den selvejende daginstitutions ansvar og ret til at beslutte. I de selvejende daginstitutioner har institutionen arbejdsgiveransvaret, og kommunen har ikke ret til at detailstyre overfor de selvejende daginstitutioner på samme måde, som den kan gøre overfor et kommunalt dagtilbud. Dagtilbudsloven 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. Kommunen skal føre tilsyn med de forhold, som børn og unge under 18 år i kommunen lever under og dermed også med de selvejende daginstitutioner. Det betyder, at bestyrelsen og kommunen er to ligeværdige parter i et samarbejde om at skabe gode og trygge rammer for børnene. Omdrejningspunktet for samarbejdet er, at alle parter er enige om at være i dialog og positivt arbejde for at opfylde de overordnede politikker, der gælder for børneområdet. Udvikling af den selvejende daginstitution - en nødvendighed Den selvejende daginstitution er noget særligt og vigtigt for det danske demokrati og en afgørende platform hvis forældre, bestyrelser og ansatte for alvor vil have indflydelse på værdierne på deres børns hverdag i daginstitutionen. Men hvad er den selvejende daginstitution egentlig for en juridisk størrelse, og hvad adskiller den selvejende daginstitution i forhold til den private og kommunale? Hvorfor er den selvejende daginstitution så interessant? Og hvilke kampe er der omkring den selvejende daginstitution og dens fremtid? I det følgende diskuteres forskelle på den selvejende daginstitution, den private og den kommunale samt give debat om et nødvendigt paradigmeskifte. De seneste mange år har selvejekulturen i Danmark været for nedadgående. Der er der ingen grund til, men det kræver, at vi står sammen om at gennemføre en række nødvendige moderniseringer. Den selvejende daginstitution er en selvstændig juridisk enhed, hvor bestyrelsen har ansvaret for at drive institutionen økonomisk, pædagogisk og ledelsesmæssigt dybest set som i enhver anden privat virksomhed. Via driftsoverenskomsten har den indvilget

11 i at være en del af den kommunale forsyningsvirksomhed, og dens drift finansieres via det kommunale budget, hvor kommunen afsætter de samme penge til personale og andre udgifter som til de kommunale daginstitutioner. Den private daginstitution er også en selvstændig juridisk enhed, og når den opfylder en række betingelser, har den krav på at blive godkendt af kommunen som privat daginstitution og få den samme økonomi pr. barn som de øvrige daginstitutioner i kommunen. Den kan imidlertid også kræve betaling fra forældrene ud over det kommunen opkræver, og der er særlige regler for kommunens tilskud til fx husleje. Den private institution er ikke en del af kommunens anvisningssystem og skal selv finde børnene. Kaster man sig ud i at drive en privat daginstitution, skal man være sikker på, at kunne skaffe kunderne. De selvejende og private daginstitutioner har meget at byde på, der er relevant for fremtidens vel-færdssamfund. Der er dog ingen tvivl om, at de selvejende daginstitutioner er udfordret på, at skulle genopfinde sig selv på flere måder, hvis de skal være attraktive for kommunerne som samarbejdspart på samme måde som de kommunale daginstitutioner i disse år gennemgår store forandringer. Den helt store udfordring på daginstitutionsområdet er stigende krav til bæredygtighed pædagogisk, ledelsesmæssigt og økonomisk. Kvaliteten skal være i orden, og den skal kunne dokumenteres. I vores søsterland Norge har de selvejende og private daginstitutioner haft succes på denne dimension. I Norge er der skabt en markant vækst i antallet af selvejende og private daginstitutioner de seneste år. Det er den stafet, vi i MDI ønsker at gribe, og derfor er vi dybt involveret i vores udviklingsprojekt omkring bæredygtige daginstitutionsmiljøer og kvalitetsmålinger. Det er et vigtigt drejningspunkt for os, når det gælder om at udvikle vores ydelser og rådgivning til institutionerne de kommende år. Sådan er den selvejende daginstitution virksom Vedtægt Den selvejende institutions fundament er institutionens vedtægt. Vedtægten beskriver institutionens idegrundlag og formål, og er det dokument, bestyrelsen skal rette sig efter i sit arbejde. Hvis institutionen hviler på et bestemt værdigrundlag, eller skal arbejde for at udvikle bestemte kompetencer hos børnene som for eksempel musiske, kreative eller motoriske færdigheder, vil dette typisk fremgå af vedtægten. En bestyrelse kan ikke træffe beslutninger, der strider mod vedtægtens formålsparagraf. I den praktiske hverdag er vedtægten således den selvejende institutions Grundlov. Vedtægten beskriver også de spilleregler, der gælder for institutionen og bestyrelsens arbejde. For eksempel: Hvad institutionen arbejder for - typisk omtalt som en formålsparagraf Hvilket lovgrundlag institutionen bygger på Hvordan vedtægten kan ændres Hvordan bestyrelsen vælges og hvem, der er valgbare Hvordan bestyrelsen er sammensat, f.eks. om eventuelle medarbejderrepræsentanter har stemmeret Om der opereres med en eller to bestyrelser (Læs kapitel 6, siderne om den enstrengede og tostrengede bestyrelsesmodel) Hvorvidt der kræves enstemmighed eller kvalificeret flertal i visse spørgsmål Bestyrelsens kompetencer og evt. begrænsninger, herunder også begrænsning af det personlige ansvar Hvorledes man forholder sig ved evt. nedlæggelse af institutionen Det er bestyrelsen, der bestemmer, hvad der skal stå i vedtægten, men da kommunen ifølge Dagtil-budsloven har det overordnede ansvar for dagtilbuddene, og er tilsynsmyndighed for den selvejende institution (der er en fond), skal kommunen godkende DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION 11

12 vedtægten. Kommunens opgave er dog udelukkende at sikre, at vedtægten ikke strider mod lovgivningen eller kommunens målsætninger på området, og kan ikke afvise at godkende en vedtægt medmindre, der kan påvises deciderede ulovligheder. mdi.dk DOK MDI har udviklet en standardvedtægt, der sikrer institutionen et godt grundlag at arbejde videre på. Standardvedtægten kan hentes på Forretningsordenen En forretningsorden er den tekst, der indeholder de formelle regler for bestyrelsens interne arbejde. og herunder nærmere om samspil mellem bestyrelse og ledelse. Det er et arbejdsredskab, der forhindrer uklarheder og tvivl om den måde, bestyrelsen kan og skal agere på. MDI anbefaler, at man udarbejder en forretningsorden for bestyrelsens arbejde. Forretningsordenen indeholder typisk de formelle procedurer ved bestyrelsesarbejdet. For eksempel: Hvilke procedurer, der skal overholdes ved indkaldelse til møder. Hvem der indkalder og med hvilket varsel Hvem skal deltage i bestyrelsens møder? Om der kan stemmes ved fuldmagt eller om deltagelse i møderne er påkrævet ved afstemning Hvornår bestyrelsen er beslutningsdygtig Hvilke afstemningsprocedurer, der skal overholdes Om der skal afholdes et bestemt antal møder om året Hvordan bestyrelsen konstituerer sig Hvilke udvalg bestyrelsen kan eller skal nedsætte, og hvilke beføjelser, de har Om der skrives referat eller beslutningsprotokollat af bestyrelsesmøderne, og hvem disse skal være tilgængelige for Om bestemte emner på bestyrelsesmødet skal holdes for lukkede døre mdi.dk DOK En god forretningsorden kan afværge mange unødige diskussioner på bestyrelsesmøderne. Se et eksempel på en forretningsorden på Driftsoverenskomsten Driftsoverenskomsten eller driftsaftalen, som den også kaldes en den kontrakt, den selvejende daginstitution indgår med kommunen om driften af daginstitutionen. Den beskriver de grundlæggende krav til institutionen, og er således rammen om den selvejendes liv og eksistens i forhold til kommunen som samarbejdspartner. Driftsoverenskomsten er i princippet en aftale om et samarbejde, der skal skabe de bedste betingelser for de børn, der går i institutionen, og udarbejdes af bestyrelsen i den selvejende institution og kommunen, som to ligeværdige parter. Det skal blandt andet fremgå af driftsoverenskomsten: At bestyrelsen har ansættelseskompetencen Institutionens børnetal og børnegruppens sammensætning Institutionens åbningstider Hvordan anvisning af børn foregår Aftaler om personalets ansættelsesforhold (at de er omfattet af de overenskomster, KL har indgået med relevante faglige organisationer) Aftale om administration (hvem der udbetaler løn til personalet og sørger for institutionens regnskab og bogholderi) Aftaler om procedurer ved revision og udarbejdelse af budget- og regnskabsaflæggelse Bestemmelser om begrænsninger i økonomiske dispositioner Det er vigtigt, at institutionen har et reelt råderum til at håndtere sin frihed som institution og ikke oplever sig detailstyret på lige fod med de kommunale institutioner. Der skal være et reelt indhold i den selvejendes selvstændighed, og det er vigtigt at værne om denne. 12 DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION

13 Driftsoverenskomsten er i den sammenhæng et meget vigtigt dokument, der angiver institutionens frihedsgrader i forhold til kommunerne. Derfor anbefaler vi, at den ikke ændres, uden at MDI har vurderet betydningen af ændringerne. Der er indgået en standarddriftsoverenskomst mellem de selvejende daginstitutioners paraplyorganisationer og kommunernes paraplyorganisation KL, som er en god rettesnor for det basisindhold, man som selvejende daginstitution kan forventes at forpligte sig til i sit samarbejde. Se standarddriftsoverenskomsten på mdi.dk DOK Nogle kommuner forsøger at tage sig større og større indflydelse på den selvejende daginstitution. Nogle steder udstedes f.eks. detaljerede retningslinjer om personalepolitik, indkøbspolitik etc. som kommunerne ikke har hjemmel til at fastsætte forpligtende retningslinjer om. Samtidig er der elementer i driftsoverenskomsten; der ikke er nødvendige, hvis fokus skal være en fælles styring på et godt output for institutionen frem for fokus på input. Lige nu eksperimenterer vi med nye aftaleformer med kommunerne både i forbindelse med etablering af partnerskabsaftaler og netværksaftaler. Hvad disse indebærer, vil vi komme ind på senere under kapitel 4 om nye organiseringsformer for daginstitutioner. Driftsoverenskomsten er en aftaleform, som vi forventer, vil blive moderniseret i de kommende år. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION 13

14 3. SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER MED STYRKE OG KVALITET - ET KRAV OM BÆREDYGTIGHED Daginstitutionen kan kort sagt drives som en af følgende 3 hovedtyper: kommunal-, selvejende eller privat daginstitution. Der findes andre variationer som puljeordninger o.lign., men disse typer er for nedadgående. Vores fokus vil i denne håndbog være på den selvejende daginstitution. Den selvejende daginstitution et godt alternativ til de kommunale institutioner, fordi den understøtter mobilisering af civilsamfundet og frigør ressourcer samtidig med, at den er den del af den offentlige forsyningsvirksomhed. Det selvejende daginstitutionsmiljø står overfor et krav om at kunne organisere sig bæredygtigt ledelsesmæssigt, pædagogisk og økonomisk, og dokumentere, at den gør det med styrke og kvalitet overfor sine interessenter. Derfor vil vi i det kommende kapitel give den dimension særlig opmærksomhed. For at sikre daginstitutionsmiljøer, der kan matche megafusioner og områdeledelse i kommunerne, organiserer vi i MDI en stor del af vores selvejende daginstitutioner i såkaldte forpligtende netværk. Skal din daginstitution indgå i en ny struktur Kommunerne er i disse år optaget af at få omorganiseret deres daginstitutionsområde. Tanken er typisk, at institutioner med et børnetal på under børnepoint er for små til at være rentable. Derfor må mindre institutioner enten fusioneres eller indgå i såkaldte kommunale områdestrukturer, hvor f.eks. 5 mindre daginstitutioner får en fælles chef, mens institutionernes daglige ledere i stedet bliver afdelingsledere og souscheferne afviklet. Både fusioner og områdeledelse kan være en stor udfordring i forhold til at opretholde den selvejende daginstitution og dens særlige værdier og kultur. Derfor er det meget vigtigt, at den selv er med til at sætte dagsordenen, når sådanne tanker gør sit indtog i kommunen. Rundt om i landet har vi set en del eksempler på, at den slags tiltag kan koste de selvejende daginstitutioner livet, men det kan faktisk også være en anledning til udvikling af det selvejende miljø, hvis der bliver plads til indflydelse nedefra. Alle selvejende daginstitutioner bør i god tid gøre sig tanker om, hvorvidt dens størrelse på den lange bane er bæredygtig og i den forbindelse, om der kunne være relevante fusionstanker eller en idé i at etablere et netværk med andre selvejende daginstitutioner. Det er altid bedre at være på forkant med sådanne udviklingstiltag end at få dem trukket ned over hovedet af kommunen eller andre daginstitutioner. Når kommunen opfordrer til fusioner eller gennemfører områdeledelse, kan det medføre en del problemer for de selvejende daginstitutioner, hvis kommunerne ikke fra starten indtænker den selvejende daginstitution som en selvstændig juridisk enhed. Det er helt fundamentalt, at den slags forandringer fra forberedelsesfasen tænkes som et samarbejde med baggrund i ligeværdighed og partnerskab. Ellers kan der opstå problemer forårsaget af uklarheder i forhold til de juridiske, økonomiske og pædagogiske ansvar og ledelsesforholdene blive uklare. Om man som selvejende daginstitution vælger at stå alene, tænker i fusion eller netværk, afhænger af mange forskellige forhold, og der er ikke en standardløsning, der er god for alle. 14 SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER MED STYRKE OG KVALITET

15 Overvejelser om den fremtidige struktur og organisering Enhver institution kan overveje en række hensyn i forhold til at afgøre, om der skal ske forandringer for at fastholde en position som bæredygtig selvejende institution. Relevante kriterier til overvejelse er for eksempel: Er den organisatoriske indretning hensigtsmæssig med de udfordringer og krav, der udspringer af den lokale og kommunale kontekst, som den selvejende daginstitution befinder sig i? Er størrelsen på institutionen effektiv nok personalemæssigt, økonomisk, administrativt, ledelsesmæssigt og pædagogisk? Er den robust nok, når det drejer sig om at vedligeholde og udvikle værdigrundlag og selv-ejekulturen? Er der hjælp nok til de administrative ydelser, eller kunne der med fordel samarbejdes med andre daginstitutioner herom og eventuelt indgå i en større arbejdsdeling med MDI? Ligger der flere institutioner i samme hus eller ved siden af hinanden, og kan der med fordel samarbejdes med disse? Eller er der en større geografisk spredning mellem ligesindede institutioner med afsæt i selvejemiljøet? Den selvejende daginstitution kan med fordel dokumentere resultaterne De selvejende daginstitutioner skal efter vores opfattelse, forberede sig på at kunne dokumentere arbejdet med kvalitet og gode resultater indenfor følgende 4 dimensioner, hvis man skal være en attraktiv samarbejdspart: Økonomi (er der styr på den?) Interessenter (målinger på børn, forældre og medarbejderes tilfredshed) HR (målinger på sygefravær, personaleomsætning, MUS-samtalers afholdelse og lederuddannelse) Faglighed og værdier Årsagen til dette er ikke et lovkrav, men vores politiske vurdering og sammenfatning af de tendenser og krav, vi i MDI oplever rettes mod det selvejende daginstitutionsmiljø hvis det skal kunne legitimere sig overfor et kommunalt miljø. Der nytter det ikke, at selvejemiljøet står tomhændet uden mulighed for at dokumentere, at man leverer det, som børn og forældre og kommuner ønsker. SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER MED STYRKE OG KVALITET 15

16 4. NYE ORGANISATIONER MDI samarbejder med flere kommuner om udvikling af nye organiseringsformer, der respekterer og bibeholder selvejekulturen. Vores erfaringer er, at ledelsesforsøg lykkes de steder, hvor samarbejdet får lov at gro op nedefra, og hvor de forskellige selvejekulturer respekteres. Vi mener, at der skal være så mange varme hænder hos børnene som muligt, og vi ser etablering af netværk og fusioner blandt selvejende daginstitutioner som et relevant alternativ til kommunal områdeledelse og stordrift. Kommunal områdeledelse Der ligger forskellige hensyn bag varianterne af kommunal områdeledelse. Men helt centralt for modellen er et ønske om økonomisk effektivisering med udgangspunkt i en centralisering af ledelsesopgaverne for et antal institutioner. I kommunal områdeledelse ansættes normalt én person, som leder af en gruppe daginstitutioner, der ligger geografisk adskilt. De enkelte institutioners bestyrelser afskaffes og erstattes med en ny fælles bestyrelse for området. For de selvejende daginstitutioner er den store udfordring ved at sidde i krydsfeltet med kommunal områdeledelse, at selvejekulturen hos den enkelte daginstitution risikerer at forsvinde, og med kommunale områdechef kan kommunalisering af de selvejende hurtigt blive resultatet. Opgaverne for områdelederen kan variere fra kommune til kommune, men vil i hovedtræk typisk være: At være chef for områdets daginstitutioner med den fulde ledelseskompetence. De nuværende daginstitutionsledere bliver afdelingsledere med begrænset kompetence evt. daglige pædagogiske ledere At yde administrativ bistand til områdets institutioner (bogføring, løn, økonomi m.m.) At give områdets institutioner pædagogisk sparring, inspiration og skabe et debatforum for lederne At fordele ressourcerne mellem institutionerne Etablering af netværk samt fusion blandt selvejende daginstitutioner som alternativ til kommunal områdeledelse Etablering af netværksstrukturer blandt selvejende daginstitutioner, er et godt alternativ til kommunal områdeledelse og/eller fusioner. Det kan også være de selvejende daginstitutioners svar på voksende administrative byrder, sparekrav og krav om større enheder og samtidig give styrke til at imødekomme ledelsesmæssig voksende kompleksitet m.m. I praksis arbejdes der nu med organisering af netværk efter to modeller. I den ene model indgår institutionerne, der er selvstændige juridiske enheder med eget budget o.s.v., i et forpligtende netværk, således at institutionerne via netværket i en nærmere aftalt struktur deles om opgaver og i fællesskab arbejder for realisering af de opstillede målsætninger. En struktur, der kræver vilje til fuld åbenhed om den enkelte institutions økonomi etc. I den anden model ansættes en koordinator for et netværk af selvejende daginstitutioner, der hver for sig er selvstændige juridiske enheder, men som ved en partnerskabsaftale har aftalt at en koordinator får kompetence i nærmere aftalt omfang. Det er den såkaldte partnerskabsmodel. I MDI har de fleste af vores institutioner valgt at arbejde sig ind i det forpligtende netværk uden koordinator. Og en del har samtidig med indtræden i netværk valgt at fusionere med en anden institution således at f.eks. to mindre institutioner nu er én, der indgår i et større netværk. På næste side følger yderligere om netværk og fusion. 16 NYE ORGANISATIONER

17 Tre modeller der kan styrke den selvejende daginstitution Der arbejdes nu med 3 basismodeller for ny stærkere organisering, nemlig: Fusioner, partnerskabsmodellen og/ eller det forpligtende netværk. Selvejende klynge Forpligtende netværks model Mest topstyret Mindst topstyret MDI bistår gerne med at understøtte på samtlige 3 modeller og har en række værktøjer, der understøtter de forskellige organisationsformer. Det vigtige er, at de enkelte bestyrelser og ledelser forholder sig til bæredygtig organisering samtidig med dokumentationen af kvaliteten. Beslutningen om en eventuel ny organiseringsmodel kræver tid og mange grundige overvejelser i bestyrelse og ledelse. Emnet er konstant i spil, og mange udefrakommende faktorer har indflydelse på beslutningerne. Det bedste ledelsen og bestyrelsen kan gøre, er derfor løbende at være opmærksom på emnet i forhold til relevante forandringer i institutionen og det kommunale miljø og på den baggrund reflektere og tage beslutninger på et godt gennemarbejdet grundlag. I denne proces deltager MDI gerne med sparring, og vi tilbyder kurser og coachforløb til at bistå processen med håndtering af fusions- og netværksproblematikker. Det forpligtende netværk Institutions leder De deltagende institutioners bestyrelser indgår en Netværksaftale, hvor Netværket får til opgave på tværs at løse nærmere aftalte ledelsesopgaver. Netværket har kun kompetence til at løse de opgaver, som bestyrelserne har givet mandat til. For at øge institutionernes robusthed anbefales det at Netværket aftaler løbende rapportering og drøftelse af hinandens økonomi for at sikre at budgetterne holdes, at man samarbej- Partnerskabskabs Partner- aftale aftale Institutions leder Drift Souschef Souschef Institutions leder NYE ORGANISATIONER 17

18 der om kvalitetsmålinger på f.eks. forældretilfredshed og i øvrigt at man arbejder med fælles overordnede målsætninger på andre dimensioner, f.eks. kompetenceudvikling o.s.v. Det anbefales, at man søger fælles opgaveløsning, hvor der er gevinst at hente kvalitativt eller økonomisk ved at dele opgaverne imellem lederne, eller ved sparring med hinanden, alt afhængigt af rationale, interesse og kompetence. Netværkene skal matche de store kommunale institutioner på omkostninger til ledelse og administration samt i øvrigt sikre fuld konkurrencedygtighed på de andre parametre Kommunerne måler institutionerne på. Hvis Netværkene kan dokumentere de opnåede resultater, er der gode muligheder for at dokumentere, at Kommunerne får de bedste dagtilbud hos de selvejende. I MDI s grundmodel for Netværk udgør netværket en selvstændig juridisk enhed som en forening. Institutionslederne får fra institutionerne mandat til at repræsentere institutionerne i Netværket. Ledelsen af netværket udgøres af institutionslederne og benævnes Lederforum. Det fremgår af netværksaftalen, at bestyrelserne løbende skal holdes orienteret om arbejdet i Netværket ved skriftlige referater. Netværkene kan vælge at etablere en netværksbestyrelse bestående af repræsentanter fra de deltagende institutioner. Netværkskonstruktionen er en dynamisk og levende organisationsmodel, der vil være under stadig udvikling mod tættere samarbejde i de enkelte Netværk efterhånden som der høstes erfaringer. 18 NYE ORGANISATIONER

19 Partnerskabsmodellen Fælles bestyrelse Koordinator Institutions leder Institutions leder Bestyrelse Drift Bestyrelse Institutions leder Souschef Bestyrelse Institutions leder Bestyrelse Bestyrelse Partnerskabsmodellen er en mellemting mellem fusion og/eller klyngeledelse og forpligtende Netværk. Nogle opgaver ligger fast hos koordinatoren og andre varetages af lederne i netværket. Modellen er en blanding af to forskellige ledelsestilgange: den mere topstyrede model overfor en mere komplementerende ledelse. I praksis vil forskellen på det Forpligtende Netværk og Partnerskabs-modellen ikke nødvendigvis være stor. Forskellen afhænger af, i hvilket omfang der placeres opgaver og kompetence hos koordinatoren. Ligegyldig hvilken model man vælger, skal det klargøres, hvad det er for en ledelsesopfattelse den valgte model inviterer til at ledere og bestyrelser skal arbejde sig ind i, og herunder formålet med organiseringen. NYE ORGANISATIONER 19

20 Fusion Institutionsbestyrelse Pædagogisk leder Forældre bestyrelse Fælles / klyngeleder Pædagogisk leder Forældre bestyrelse Pædagogisk leder Pædagogisk leder Forældre bestyrelse Pædagogisk leder Forældre bestyrelse Forældre bestyrelse Fusion mellem to eller flere daginstitutioner indebærer, at de forskellige daginstitutioner bliver én virksomhed, hvor én leder overtager ansvaret for institutionernes ledelse, således at der oftest vil være en afdelingsleder på den enkelte institution. Samtidig bliver de forskellige bestyrelser afløst af én, hvor ledelse og bestyrelse i fællesskab skal blive enige om værdier, pædagogik og kultur og samle dette i en ny vedtægt og ny driftsoverenskomst med kommunen. Ved fusion er det vigtigt at være opmærksom på de muligheder, der vil opstå ved en fusion og samtidig vise respekt for de værdier og kulturer, der skal fusioneres, samt de barrierer og udfordringer, der skal håndteres. Det er erfaringen, at medarbejderne skal involveres tidligt i fusionen for at få den bedste proces. Det er vigtigt, at der fokuseres på mulighederne, og at der ikke når at opstå usikkerhed. mdi.dk DOK Modeller på Netværkskontrakten, Partnerskabskontrakten og dokumenter til Fusion samt yderligere oplysninger om samarbejdsaftaler med kommunerne om Netværk kan hentes på under link, Netværk og fusioner. Ledelse af forandringsprocesserne i de tre modeller Der er fordele og ulemper ved alle 3 modeller, og de skal gennemtænkes og drøftes igennem i forhold til den konkrete lokale situation og de udfordringer, der skal håndteres. Hvad enten det drejer sig om at lave en fusion, en partnerskabsmodel eller et forpligtende netværk, kræver det ydmyghed. Daginstitutionen må ses som et socialt system med egne kulturværdier, normer, socialiseringsprocesser og en indre dynamik der ikke må beskadiges, men udvikles. Daginstitutionen har sin egen kulturskabte identitet i kraft af sin unikke ideologi, værdier, anskuelser, sociale normer og strukturer, og på den måde kan den opfattes som et miniaturesamfund inden for det omgivende samfund. En kultur i daginstitutionen eller i et netværk eller fusion er derfor heller ikke nødvendigvis en homogen størrelse. Flere forskere betragter snarere fusionens eller netværkets kultur som et miskmask af subkulturer, der adskiller grupper af medarbejdere; måske kan den endog skabe et fragmenteret tilhørsforhold blandt institutions 20 NYE ORGANISATIONER

21 medarbejdere. Derfor er ledelsesopgaven også kompleks ved store forandringsprocesser. Der er to grundlæggende forskellige tilgange fra kommunerne i forhold til at gennemføre forandringerne i daginstitutionsstrukturen. Den ene tilgang ser daginstitutionskulturen, som noget der primært skabes ved ledelsens beslutninger og handlinger (områdeledelse) og dermed som styrings- og forandringsredskab på lige fod med andre ledelsesredskaber. Kultur bliver dermed noget, en virksomhed har. Ud fra det perspektiv er daginstitutionskulturen opdelt på flere niveauer fra de synlige artefakter (fx firmauniform, bygninger, teknologi) til de usynlige (fx grundlæggende antagelser, værdier, myter og verdensopfattelse). Den anden tilgang tager udgangspunkt i skabelse gennem sproget og ser kultur som virksomhedens kollektive meningsdannelse. Meningerne konstrueres af medarbejderne i deres hverdagsliv. Dermed betragtes virksomhedsartefakter som symboler, der overvejende har mening i kraft af, hvad medarbejderne i fællesskab har konstrueret. Ud fra den sidste tilgang bliver det utrolig vigtigt med processerne blandt alle involverede personer i daginstitutionen for at være sikker på, at der er opbakning til og mening i de tiltag, der søsættes. Hjælp til forandringsprocesserne og den nye organisering De forandringskræfter, der i disse år har fat i daginstitutionsområdet er enorme, og de stiller efter MDI s opfattelse store krav til både medarbejdere, ledelser, forældre og bestyrelser og de tilknyttede kommuner, hvis de skal lykkes. Skal vi virkelig lykkes med de store forandringer kræver det, at vi tager et fælles ansvar for at arbejde med mål, retning og processer på mange niveauer. Derfor har vi i MDI s arbejde med forpligtende netværk valgt at understøtte med et samarbejde med professionshøjskolen UCC med særligt designede uddannelsesmoduler omkring netværksledelse for institutionslederne, og MDI har konsulenter tilknyttet, der kan understøtte med at drive de øvrige forandringsprocesser. Når der er truffet beslutning om en netværksmodel og opbakningen til projektet er på plads, skal opgavefordelingen diskuteres og skrives ned. Hvilke opgaver har lederne i de enkelte dagtilbud? Er der nogen, der skal afgive kompetence, og andre der skal have yderligere kompetence? Hvilke opgaver skal en evt koordinator have? Hvilke opgaver skal MDI have? Er der særlige personaleforhold, der skal drøftes? Skal der tilvejebringes en særlig økonomi for at få det til at hænge sammen og i så fald, hvordan griber man det an? Bestyrelsernes rolle skal også afklares. De er arbejdsgivere, og skal være enige om konstruktionen. NYE ORGANISATIONER 21

22 5. BESTYRELSENS ANSVAR OG OPGAVER Som bestyrelse for den selvejende eller private daginstitution er man som bestyrelse også arbejdsgiver for institutionen. Bestyrelsens primære opgave er at udstikke den strategiske retning for institutionens liv og fremtid og sikre, at det netop nu i vores omskiftelige samfund giver mening at være selvejende og bygge på et værdigrundlag. Derudover har bestyrelsen ansvaret for at gældende lovgivning, administrative bestemmelser, vedtægter, driftsaftale, og de af bestyrelsen trufne aftaler overholdes. For den kommunale daginstitution er det kommunen, der er arbejdsgiveren, og der har bestyrelsen derfor grundlæggende en anden rolle. Handlerummet for den selvejende bestyrelse er langt større men det er opgaverne også. Det er disse opgaver og arbejdsdelingen over til den daglige leder, vi beskriver i dette kapitel. En selvejende daginstitution kan vælge mellem en enstrenget og en tostrenget bestyrelsesmodel. I den enstrengede model har institutionen en samlet bestyrelse med forældreflertal og i den tostrengede model, opererer man med både en institutions- og en forældrebestyrelse. Det følgende afsnit tager udgangspunkt i modellen med énstrenget bestyrelsesmodel. Bestyrelsen om strategisk retning og værdier Hvorfor er den selvejende daginstitution egentlig til? Hvad er dens mission? Hvor er den på vej hen? Hvad er dens vision? Og hvilke værdier er fundamentet for arbejdet i forhold til børn, medarbejdere, forældre, i bestyrelsen og overfor kommunen? Hvad er vores udfordringer, med de store forandringer vi ser på daginstitutionsområdet? Hvad er vores muligheder? Hvad er vores styrker? Hvor er vores svagheder? Det er gode fundamentale spørgsmål for en bestyrelse at stille sig, før det hele kommer til at handle om drift. For hvis arbejdet i bestyrelsen i den selvejende daginstitution ikke grundlæggende giver mening på et værdimæssigt plan både som paraplyorganisation, medarbejder, leder, forældre, bestyrelse og børn så bliver det hele lige så stille og roligt lige meget. Så er det svært at opretholde det selvejende miljø for daginstitutionen. Det er synd og skam, for vores samfund har om nogensinde behov for forældre og ansatte, der tør tænke tanker om værdier for vores børn, der kan udfordre. I MDI understøtter vi gerne med værdiprocesser, der kan revitalisere disse i daginstitutionen. Når vi kender vores værdier, og hvorfor vi er til, er det ligeså vigtigt at gøre sig klart som bestyrelse, at selvom man har verdens bedste daginstitution i egne øjne, så har man det ikke nødvendigvis i sin omverdens og slet ikke nødvendigvis i kommunens. Derfor bliver det at forstå kommunens krav til daginstitutionsmiljøet så vigtigt. Hvor kravet er, at vil vi have lov til at være til som aktører med en værdibaseret dagsorden, skal vi kunne dokumentere vores bæredygtighed og kvalitet Og som bestyrelse skal vi kunne arbejde professionelt sammen med vores daglige ledelse, forstå at navigere med en arbejdsdeling, og den rolle den er bestyrelsens. Derfor vil vi nu give disse elementer særlig opmærksomhed. Bestyrelsens opgaver og om ledelsesdelegation Dagtilbudsloven 6, stk. 2. Lederen af det enkelte selvejende dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. har den pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og er ansvarlig over for institutionsbestyrelsen herfor. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. 13. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre børnemiljøvurderingen. Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse af institutionen. Den har derfor i princippet fri adgang og ret til at undersøge alle relevante forhold, og skal have de 22 BESTYRELSENS ANSVAR OG OPGAVER

4. NYE ORGANISATIONER

4. NYE ORGANISATIONER 4. NYE ORGANISATIONER MDI samarbejder med flere kommuner om udvikling af nye organiseringsformer, der respekterer og bibeholder selvejekulturen. Vores erfaringer er, at ledelsesforsøg lykkes de steder,

Læs mere

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Udkast til Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Forældrebestyrelsen 1. Forældrebestyrelsens sammensætning Forældrebestyrelsen består af formændene

Læs mere

MDI 1/2013. Bestyrelseshåndbog. - en håndbog til bestyrelsen i den selvejende dag- og fritidsinstitution

MDI 1/2013. Bestyrelseshåndbog. - en håndbog til bestyrelsen i den selvejende dag- og fritidsinstitution MDI 1/2013 Bestyrelseshåndbog - en håndbog til bestyrelsen i den selvejende dag- og fritidsinstitution MDI - Menighedernes Daginstitutioner Bestyrelseshåndbog - en håndbog til bestyrelsen i den selvejende

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet i kort version - Rammer, rettigheder og faldgruber

Bestyrelsesarbejdet i kort version - Rammer, rettigheder og faldgruber 1 Bestyrelsesarbejdet i kort version - Rammer, rettigheder og faldgruber Selvejende og Private institutioners Administrationsselskab Jernbane Allé 54 2720 Vanløse T: 38770738 /6171467 2 Bestyrelsesarbejdet

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Vedtægt for den selvejende private daginstitution Cathrine Asylets Børnehave

Vedtægt for den selvejende private daginstitution Cathrine Asylets Børnehave Vedtægt for den selvejende private daginstitution Cathrine Asylets Børnehave 1 Forankring. Den selvejende private institutions navn er Cathrine Asylets Børnehave, beliggende Allegade 6, 6100 Haderslev.

Læs mere

Private daginstitutioner

Private daginstitutioner Ver. 1.1, juni 2011 Private daginstitutioner - en minihåndbog MDI Enghavevej 31, 1 1674 København V www.mdi.dk info@mdi.dk 3324 8100 Om håndbogen Formålet med denne lille minihåndbog i oprettelse af private

Læs mere

Vedtægter for privatinstitutionen Ringsted Private Skovbørnehave

Vedtægter for privatinstitutionen Ringsted Private Skovbørnehave Vedtægter for privatinstitutionen Ringsted Private Skovbørnehave 1 Forankring Institutionens navn er Ringsted Private Skovbørnehave hjemhørende i Ringsted Kommune, beliggende St. Bøgeskovvej 30 B, 4100

Læs mere

Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus

Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus 1 Forankring "Foreningen Nr. Herlev Børnehus er driftsherre og arbejdsgiver for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus som drives i henhold til Dagtilbudsloven.

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Byrådets mål og opgaver for daginstitutionerne 2 2. Forældrebestyrelsen 3 3. Valgbarhed og valgret 3 4. Valg

Læs mere

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Indledning Hillerød Kommune har udarbejdet følgende kravspecifikation / kriterier for godkendelse af private daginstitutioner.

Læs mere

er der indgået følgende aftale om grundlaget for samarbejde i Netværket: ME 5.

er der indgået følgende aftale om grundlaget for samarbejde i Netværket: ME 5. Netværkskontrakt Parter Mellem de selvejende daginstitutioner: Folkebørnehaven Jyllingevej, Jyllingevej 39, 2720 Vanløse. CVR: 56464913 Børnehaven Skibelundvej, Skibelundvej 20, 2720 Vanløse. CVR: 63012319

Læs mere

NETVÆRKSAFTALE. Mellem parterne, nedenstående otte selvejende daginstitutioner i Faaborg Kommune (herefter partnerne ):

NETVÆRKSAFTALE. Mellem parterne, nedenstående otte selvejende daginstitutioner i Faaborg Kommune (herefter partnerne ): NETVÆRKSAFTALE Mellem parterne, nedenstående otte selvejende daginstitutioner i Faaborg Kommune (herefter partnerne ): 1. Netværk XXX den selvejende institution Tinghøj Vuggestue og Børnehave 2. Netværk

Læs mere

Vedtægt for. Tvingstrup Landsbybørnehave

Vedtægt for. Tvingstrup Landsbybørnehave Vedtægt for Tvingstrup Landsbybørnehave 1 Institutionens navn. Tvingstrup Landsbybørnehave, Serridslevvej 88 A 8700 Horsens. Institutionen har hjemsted i Horsens Kommune. Institutionen drives som en privat

Læs mere

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Godkendt af byrådet den 29. marts 2012 (pt. forventet dato) Internt Sagsnr. 12/7052 Ikrafttrædelse med virkning fra datoen for godkendelsen

Læs mere

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende Godkendelseskriterier for privatinstitutioner 1. Lovgivningen: Den private leverandør skal dokumentere, at privatinstitutionen lever op til: A. Dagtilbudslovens formålsbestemmelse, Kapitel 1, 1. Formålet

Læs mere

Godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner

Godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner Godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner Kriterier for godkendelse af private leverandører af dagtilbud i Ringsted Kommune, jf. Dagtilbudslovens 19 og 20. Børne- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Pjece til forældre. om at være i dagtilbudsbestyrelser

Pjece til forældre. om at være i dagtilbudsbestyrelser Pjece til forældre om at være i dagtilbudsbestyrelser Kære forælder Velkommen til arbejdet som bestyrelsesrepræsentant i dit barns dagtilbud. Det er min overbevisning, at ansvar og inddragelse giver de

Læs mere

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 5 Lovgivning m.v. 5 Kommunale politikker og retningslinjer 5 Optagelse

Læs mere

Vedtægter for privat skovbørnehaven Mariehønen

Vedtægter for privat skovbørnehaven Mariehønen Vedtægter for privat skovbørnehaven Mariehønen 1 Forankring Privat skovbørnehavens navn er Mariehønen. Dens hjemsted er Lyngby- Taarbæk Kommune. Den selvejende privatinstitution Privat Skovbørnehaven Mariehønen,

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Udvalg Socialudvalget

Udvalg Socialudvalget MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 50.50 Dagtilbud til 0-5-årige Udvalg Socialudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud til børn

Læs mere

Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune

Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune Bilag 1 (Til følgeskrivelse) Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune Driftsoverenskomst mellem Kommune og bestyrelsen for beliggende om institutionens drift som

Læs mere

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Optagelsesregler... 2 Opgaven / kvalitetskrav... 3 Underretningspligt... 3 Støtteressourcer...

Læs mere

Vedtægt for Institutionen. Den dansk-franske Børnehave

Vedtægt for Institutionen. Den dansk-franske Børnehave Vedtægt for Institutionen Den dansk-franske Børnehave 1 Institutionens navn & hjemsted Stk. 1: Institutionens navn er Den dansk-franske Børnehave Stk. 2: Institutionens hjemsted er Københavns Kommune.

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Godkendelseskriterier for private leverandørers oprettelse af dagtilbud i Hørsholm Kommune

Godkendelseskriterier for private leverandørers oprettelse af dagtilbud i Hørsholm Kommune Privatinstitutioner efter Servicelovens 11a Godkendelseskriterier for private leverandørers oprettelse af dagtilbud i Hørsholm Kommune Baggrund Hørsholm Kommune er via central lovgivning forpligtet til

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud 3 6 år

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud 3 6 år Dagpasningsområdet Dato: 03. juni 2009 Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud 3 6 år Indledning og lovgrundlag Nærværende styrelsesvedtægt omfatter såvel kommunale som selvejende dagtilbud i Brønderslev

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution Aftale Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution og Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag fremsendt til BFU den 25. august Side 2 Driftsoverenskomst mellem bestyrelsen for den selvejende institution

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

KAPITEL 1 Forældrebestyrelsens sammensætning og valg

KAPITEL 1 Forældrebestyrelsens sammensætning og valg KAPITEL 1 Forældrebestyrelsens sammensætning og valg 1 Ved alle kommunens dagtilbud (børnehaver og vuggestuer) vælges en forældrebestyrelse, jf. Dagtilbudsloven. Stk. 2 En forældrebestyrelse består af:

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

EN POSITIV FORSKEL SELVEJENDE OVERFOR KOMMUNALE

EN POSITIV FORSKEL SELVEJENDE OVERFOR KOMMUNALE EN POSITIV FORSKEL SELVEJENDE OVERFOR KOMMUNALE En positiv forskel der giver mangfoldighed Selvejende daginstitutioner drives på nogle områder efter samme regler som de kommunale daginstitutioner. Men

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution 1 2 Vedtægter for den selvejende institution Skamlingsbanke Efterskole. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Skamlingsbanke Efterskole er en uafhængig og selvejende

Læs mere

Godkendelseskriterier Dagtilbud

Godkendelseskriterier Dagtilbud SOLRØD KOMMUNE OMRÅDE/AFDELING Godkendelseskriterier Dagtilbud Oktober 2012 Godkendt af Byrådet 17. september 2012. Indhold Baggrund... 1 Ansøgning... 1 Depositum... 2 Driftsgaranti... 2 Forsyningspligt...

Læs mere

11. Forenkling på dagtilbudsområdet

11. Forenkling på dagtilbudsområdet Forenkling også et kommunalt ansvar 11. Forenkling på dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet er der mange små institutioner, hvilket er en udfordring, når mange administrative opgaver decentraliseres.

Læs mere

Version 02, den 04.10. 2011

Version 02, den 04.10. 2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehave, Saugstedvang, Sundbrinken og Ringgården Alternativt Børnebakkehus, Toftegårdens

Læs mere

Håndbog for forældrebestyrelser i dagplejen og daginstitutioner

Håndbog for forældrebestyrelser i dagplejen og daginstitutioner Håndbog for forældrebestyrelser i dagplejen og daginstitutioner (revideret august 2008) Indhold Forord 2 Lovbestemmelser 3 Organisation 5 Nedsættelse af forældrebestyrelser 6 Valg til bestyrelserne 10

Læs mere

Godkendelseskriterier for privatinstitutioner i Lejre Kommune.

Godkendelseskriterier for privatinstitutioner i Lejre Kommune. Godkendelseskriterier for privatinstitutioner i Lejre Kommune. Indledning En privatinstitution er et dagtilbud til børn indtil skolestart etableret som en daginstitution, der drives af private leverandører.

Læs mere

Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitution i Esbjerg Kommune

Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitution i Esbjerg Kommune Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitution i Esbjerg Kommune Godkendelseskriterierne er revideret i Børn & Familieudvalget 02./10. 2014 Telefon 76 16 16 16 b-k@esbjergkommune.dk

Læs mere

Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere

Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato: 3. januar 2004 Vedr.: Sammenlægning af

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Gældende fra 1. december 2007 Historik Den 1. januar 1992 blev der indført selvforvaltning og forældrebestyrelser i dagtilbudene i Lyngby-

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE Vedtaget på ordinær generalforsamling den 22. april 2015 1 HJEMSTED, FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole

Læs mere

Fremtidens dagtilbud

Fremtidens dagtilbud Fremtidens dagtilbud Strategisk anlægspulje: Der afsættes 16,4 mio. kr. til en ny daginstitution i den nordlige del af kommunen i 2014 og 2015 samt 30 mio. kr. i 2016 og 2017 til renovering og nybyggeri

Læs mere

Rantzausminde Efterskole. Vedtaget på Generalforsamlingen 2014. Stk. 1 Rantzausminde Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution.

Rantzausminde Efterskole. Vedtaget på Generalforsamlingen 2014. Stk. 1 Rantzausminde Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Vedtægter for Rantzausminde Efterskole Vedtaget på Generalforsamlingen 2014 1 Hjemsted og formål og værdigrundlag. Rantzausminde Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Rantzausminde

Læs mere

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner.

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner. DRIFTSOVERENSK0MST Driftsoverenskomst mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for: Den selvejende institution Elverhøj Institutionens vedtægt er godkendt af Frederiksberg Kommune (14.03.1996) Lovgrundlag

Læs mere

Fællesledelse mellem skole og daginstitution

Fællesledelse mellem skole og daginstitution Styrelsesvedtægt Fællesledelse mellem skole og daginstitution Dagtilbudsafdelingen januar 2011 Klakring Stationsvej 5, Klakring 7130 Juelsminde T: 79755000 Forældrebestyrelser i institutioner med fælles

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem. Den selvejende integrerede institution Ovinehøj. Svendborg Kommune

Driftsoverenskomst mellem. Den selvejende integrerede institution Ovinehøj. Svendborg Kommune Driftsoverenskomst mellem Den selvejende integrerede institution Ovinehøj og Svendborg Kommune Driftsoverenskomst mellem Svendborg Kommune og bestyrelsen for Den selvejende integrerede institution Ovinehøj,

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

Partnerskabsprojekt/ finanslovsprojekt med kommunerne Svendborg, Århus og København og Menighedernes Daginstitutioner (MDI) 1.

Partnerskabsprojekt/ finanslovsprojekt med kommunerne Svendborg, Århus og København og Menighedernes Daginstitutioner (MDI) 1. Partnerskabsprojekt/ finanslovsprojekt med kommunerne Svendborg, Århus og København og Menighedernes Daginstitutioner (MDI) 1.december 2011 En søstjerne der blev reddet. 2 2006-2011: Vi sætter netværk

Læs mere

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner Samlet konklusion Version 01, den 15.09.2011 De 8 selvejende har fremsendt

Læs mere

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole.

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Institutionen Sorø Gymnastikefterskole er en uafhængig selvejende institution, som er hjemmehørende på adressen Topshøjvej

Læs mere

5. BESTYRELSENS ANSVAR OG OPGAVER

5. BESTYRELSENS ANSVAR OG OPGAVER 5. BESTYRELSENS ANSVAR OG OPGAVER Som bestyrelse for den selvejende eller private daginstitution er man som bestyrelse også arbejdsgiver for institutionen. Bestyrelsens primære opgave er at udstikke den

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Lunderskov Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet

Læs mere

Ejerstrategi. Vejen Forsyning A/S

Ejerstrategi. Vejen Forsyning A/S Ejerstrategi Vejen Forsyning A/S 08.10.2013 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Bestyrelsen i selskaberne... 3 3. Mål for selskaberne... 4 4. Værdier... 4 5. Forsyningssikkerhed... 5 6. Miljøhensyn... 5 7. Energieffektivisering...

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. 1. Forretningsordenens hjemmel Denne forretningsorden er oprettet i henhold til Ullerød Vandværks vedtægter af 27. april 2010. Originaleksemplaret

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Kom godt i gang med. områdestruktur og ledelsesnetværk. En pjece om Styreformer - Samarbejdsmodeller, der har vist sig at fungere i praksis

Kom godt i gang med. områdestruktur og ledelsesnetværk. En pjece om Styreformer - Samarbejdsmodeller, der har vist sig at fungere i praksis Landsforeningen Frie Børnehaver Fritidshjem Klerkegade 10 B 1308 København K Tlf. 3314 8890 info@frie.dk Kom godt i gang med områdestruktur ledelsesnetværk En pjece om Styreformer - Samarbejdsmodeller,

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune I henhold til dagtilbudslovens 16b Stk. 5. skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år og højst én gang om året

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole Forretningsorden for bestyrelsen på Waldemarsbo Efterskole 1. BESTYRELSENS OPGAVER Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af skolen, herunder: Ansætter og afskediger den daglige ledelse af skolen

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

Kriterier for godkendelse Privatinstitutioner i Langeland Kommune Efter 19 20 i Dagtilbudsloven

Kriterier for godkendelse Privatinstitutioner i Langeland Kommune Efter 19 20 i Dagtilbudsloven Kriterier for godkendelse Privatinstitutioner i Langeland Kommune Efter 19 20 i Dagtilbudsloven Lovgivning og standarder på området Oprettelse af privatinstitutioner vil ske efter 19 20 i Dagtilbudsloven.

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar 8. august 2013 Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Telefon 7614 2414 Fax 7614 2485 www.esbjergforsyning.dk post@esbjergforsyning.dk Bestyrelsesmedlemmernes

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014

Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014 Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014 MDI har haft sendt en kvalitetsmåling ud til alle administrerede institutioner i løbet af april og starten af maj. Ud af de 85 adspurgte institutioner, har

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Mina Hindholm Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993.

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. s.1. 1: Hjemsted og formål Stk.1: Stk.3: Brande Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Brande kommune

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Efterskolen Epos Vedtægter

Efterskolen Epos Vedtægter Efterskolen Epos Vedtægter 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Efterskolen Epos er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er oprettet den 5. februar 2014 og

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Tommerup Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2.

Læs mere

NATURBØRNEHAVEN GL. TØLLØSE A/S

NATURBØRNEHAVEN GL. TØLLØSE A/S Vedtægt for den private institution NATURBØRNEHAVEN GL. TØLLØSE A/S 1. Institutionens navn Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S, Nybyvej 42, 4340 Tølløse, ejes og drives af et aktieselskab. Institutionen har

Læs mere

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER 1 HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1 Birkerød Privatskole (binavn: Rudersdal Privatskole) - grundlagt 1920 - er en uafhængig selvejende institution med virksomhed fra adressen Birkevej

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole Vedtaget på generalforsamling 30. april 2014 Vedtaget på ekstra ordinær generalforsamling 27. maj 2014 Vedtægter for den selvejende

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Hvem er omfattet Nedenstående er lavet en kort skitse over hvordan konflikten fordeler sig.

Hvem er omfattet Nedenstående er lavet en kort skitse over hvordan konflikten fordeler sig. Konfliktvejledning for bestyrelser Vejledning om generelle forhold for bestyrelserne i selvejende daginstitutioner i forbindelse med den overenskomstmæssige strejke og lockout af pædagoger 2008 Med den

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

GUIDE TIL OPRETTELSE AF PRIVATINSTITUTIONER

GUIDE TIL OPRETTELSE AF PRIVATINSTITUTIONER GUIDE TIL OPRETTELSE AF PRIVATINSTITUTIONER Januar 2013 OPRETTELSE AF PRIVATE INSTITUTIONER FOR BØRN I ALDEREN 0-6 ÅR POLITISK BAGGRUND Første oktober 2005 trådte loven om ret til oprettelse af privatinstitutioner

Læs mere

VEDTÆGTER. for den selvejende undervisningsinstitution Efterskolen Østergård.

VEDTÆGTER. for den selvejende undervisningsinstitution Efterskolen Østergård. VEDTÆGTER for den selvejende undervisningsinstitution Efterskolen Østergård. 1. Hjemsted og formål stk. 1. Efterskolen Østergård er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. stk. 2. Institutionen

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Godkendelseskriterier for daginstitutioner der drives af private leverandører som privatinstitution i Svendborg Kommune

Godkendelseskriterier for daginstitutioner der drives af private leverandører som privatinstitution i Svendborg Kommune for daginstitutioner der drives af private leverandører som privatinstitution i Svendborg Kommune April 2014 Udarbejdet af Børn og Unge Dagtilbudsafdelingen Godkendt i Udvalget for Børn og Unge den 8.

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere