Partnerskaber som foreninger

Transkript

1 Partnerskaber som foreninger Ph.d. projekt: Partnerskabsorganisering af landdistriktsudviklingen Overordnet forskningsspørgsmål: Hvordan bidrager partnerskabsorganisering i lokale aktionsgrupper til demokratisk netværks styring? Annette Aagaard Thuesen 1

2 Disposition Artikeludkast Flere og flere LAG er Hvad er partnerskaber? Hvad er foreninger? Legitimitet Hypotese Legitimitet i en dansk, en svensk og en finsk LAG fra LEADER+ perioden Holder hypotesen? Annette Aagaard Thuesen 2

3 Artikeludkast: Partnerskaber som foreninger - legitimitet i en dansk, en finsk og en svensk LAG Spørgsmål om legitimitet er relevante fordi: 1. Offentlige penge fordeles gennem LAG erne 2. LAG erne beslutter og implementerer strategiske udviklingsplaner på samme tid som andre landdistriktsrelaterede styringsnetværk (vækstfora, landsbyråd), kommuner og regioner 3. Der kommer flere og flere LAG er Annette Aagaard Thuesen 3

4 Hvem deltog i LEADER+? Annette Aagaard Thuesen 4

5 Hvem kan deltage nu? Fra 12 til ca. 70 LAG er i Sverige Fra 12 til 55 LAG er i Danmark 58 LAG er i Finland Annette Aagaard Thuesen 5

6 Hvad er partnerskaber? Annette Aagaard Thuesen 6

7 Hvad er partnerskaber? Annette Aagaard Thuesen 7

8 Hvad er partnerskaber? Annette Aagaard Thuesen 8

9 Hvad er partnerskaber? Annette Aagaard Thuesen 9

10 Hvad er partnerskaber? Folk eller organisationer fra den offentlige, private og frivillige sektor, som involverer og engagerer sig frivilligt i et gensidigt innovativt forhold, hvor de gør brug af deres ressourcer, viden og erfaringer til at arbejde med et samfundsmæssigt mål (Nelson og Zadek, 2000) Mellemorganisatorisk samarbejde =4 I dansk sammenhæng praktiseret gennem de lokale aktionsgrupper i Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet i ikli Men også flere og flere andre steder Annette Aagaard Thuesen 10

11 Eksempler på partnerskaber: Regionale vækstfora Grønne partnerskaber OPP er Fuldkornspartnerskaber LAG partnerskaber Horisontale og vertikale Annette Aagaard Thuesen 11

12 Hvorfor partnerskaber? Set fra oven Partnerskaber etableres ofte for at løse komplekse samfundsproblemer, hvor én part ikke alene kan løse problemet Effektiviteten er ikke nødvendigvis relateret til et bestemt konkret output, men derimod også relateret til processen, eksempelvis i form af udviklingen af et forhold til en bestemt partner, indførelsen af nye programtiltag lokalt osv. (governance/styringseffekt) Det nye landdistriktsparadigme (OECD, 2006) Annette Aagaard Thuesen 12

13 Hvad er LEADER partnerskaber? Annette Aagaard Thuesen 13

14 Hvad er LEADER partnerskaber? Annette Aagaard Thuesen 14

15 Hvad er LEADER partnerskaber? Annette Aagaard Thuesen 15

16 Hvad er LEADER partnerskaber? Annette Aagaard Thuesen 16

17 Hvad er LEADER partnerskaber? Annette Aagaard Thuesen 17

18 Hvad er LEADER partnerskaber? Annette Aagaard Thuesen 18

19 Hvad er LEADER partnerskaber? Annette Aagaard Thuesen 19

20 Hvad er LEADER partnerskaber? Annette Aagaard Thuesen 20

21 Hvad er LEADER partnerskaber? Annette Aagaard Thuesen 21

22 Hvad er LEADER partnerskaber? Annette Aagaard Thuesen 22

23 Partnerskaber og demokrati Adgangs- og indflydelsesprocedurer gives mindre opmærksomhed end partnerskabernes problemløsende kompetence Demokratisk forankring er ikke partnerskabers raison d être, men kan dog forsøges opnået (Sørensen & Torfing 2005) Annette Aagaard Thuesen 23

24 Hvad er foreninger? Ingen g klar definition! Nedskrevne regler, formålsparagraf, uafhængig regnskabspræsentation, åbent og frit medlemskab, årlige generalforsamlinger med valg til bestyrelsen (Balle-Petersen 1976, Boye & Ibsen 2006, Clemmensen 1987, Torpe 2000) Foreningsformen har været organiseringsform indenfor mange områder og har derigennem vist sin problemløsende kompetence Adgangs-g g og indflydelsesprocedurer er åbne og i fokus. Foreninger får deres indtægter fra kontingent, begivenheder og frivilligt arbejde. Den selvejende institution vælges derimod ofte som organiseringsform når den offentlige støtte er høj (også her afholdes ofte generalforsamling) (Boye & Ibsen 2006) Annette Aagaard Thuesen 24

25 Legitimitet At tage beslutninger, som både individer og fællesskabet vil efterfølge Retfærdiggørelse af politiske magtforhold Weber: Traditional dominans, karismatisk dominans, legal dominans Scharpf: Input og output legitimitet Annette Aagaard Thuesen 25

26 Input og output legitimitet Input legitimitet bygger på deltagelse og konsensus, styring gennem folket (beslutninger er legitime, hvis de gennemfører folkets vilje). Adgangsforhold og indflydelsesprocedurer centralt. Output O t t legitimitet t vedrører styring for folket (beslutninger er legitime, hvis de tjener folket). Problemløsende kapacitet centralt Annette Aagaard Thuesen 26

27 Hypotese Ved at organisere LAG er som foreninger mistes fordelene ved partnerskabsorganisering, det vil sige input legitimitet sikres på bekostning af output legitimitet! Annette Aagaard Thuesen 27

28 Trade-off mellem input og output legitimitet? Retfærdighed <> Kompetence (Boedeltje & Cornips) Kan de realiseres simultant? Et højt niveau af retfærdighed kan kun opnås på bekostning af kompetencen Naivt at stræbe efter deltagelse, som lever fuldstændigt op til et retfærdighedsprincip Mulighederne for, at interorganisatorisk styring kan øge legitimiteten, ligger ikke på input siden, men på output siden. Kompetence er det centrale. Retfærdighed g skal dog ikke ignoreres fuldstændigt, da et vist niveau er nødvendigt for at formulere politik, som der bakkes op om Good processes do not guarantee good results. This of course is true, just as a favourable outcome does not mean that it is realized in an acceptable way (Kickert et al. 1997) Annette Aagaard Thuesen 28

29 Input legitimitet i LAG V., LAG K og LAG A LAG Vestsjælland: Ingen klare adgangsprocedurer. 12 LAG medlemmer udvalgt, ikke valgt. Ministeriet gjorde ikke meget for at sikre legitimiteten t LAG Karhuseutu: Forening med 200 medlemmer og bestyrelse på 10. Ministeriet har via regler sikret, at alle parter er repræsenteret LAG Astrid Lindgrens Hembygd: Forening med frit og åbent medlemskab (kun ca. 10 medlemmer). LAG på 40 personer og bestyrelse på 10. Overvågning af LAG ens sammensætning fra Overvågningskommiteen it Annette Aagaard Thuesen 29

30 Input legitimitet (fortsat) Annette Aagaard Thuesen 30

31 Output legitimitet i LAG V., LAG K og LAG A. Living local communities Regional knowledge centre Learning Quality and niche products Activating villages Development of tourism Future income Culture and leisure activities Culture Cooperation and division of labour Business establishment and ccoperation Marketing Diversifying the production Life quality Education Contact to the sourounding world Communication Annette Aagaard Thuesen 31

32 Output legitimitet (fortsat) Svært/umuligt at måle! LAG Vestsjælland: 66 projekter på et mellemniveau, 200 arbejdspladser, 30 nye netværk. 1,6 mio. Euro til 8 mio. Euro LAG Karhuseutu: 177 små landsbyprojekter, entrepreneurship og turismeprojekter, 80 arbejdspladser, 1000 mennesker engageret i aktiviteter. 2 mio. Euro til 6,8 mio. Euro LAG Astrid Lindgrens Hembygd: 180 børne-unge projekter. 2,6 mio. Euro fra starten (ikke færdige med at opgøre slutresultaterne) Annette Aagaard Thuesen 32

33 Holder hypotesen? Hypotesen lød: Ved at organisere LAG er som foreninger mistes fordelene ved partnerskabsorganisering, dvs. input legitimitet t sikres på bekostning af output t legitimitet! Så enkelt er det ikke! Dog tendenser Der er ting, man bør være opmærksom på, hvis LAG erne skal forblive partnerskaber, når de organiseres som foreninger Yderligere forskning om metagovernance af LAG er nødvendig Tak for opmærksomheden Annette Aagaard Thuesen 33

34 Annette Aagaard Thuesen 34